1. No category

Integration
www.nsi-center.dk
NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER
2015 | NR. 1 | 18. ÅRGANG
BESØG PÅ VIRKSOMHEDER
Kursister fra Vordingborg-afdelingen besøgte HARDI INTERNATIONAL A/S i Nørre Alslev, hvor Anthony
Facchin fortalte om virksomheden og efterfølgende viste rundt.
På NSI indgår virksomhedsbesøg som en del af undervisningen i arbejdsmarkedet, ligesom besøg
på fx museer og biblioteker indgår i medborgerskabsundervisningen.
Se mere om ture ud af huset på side 9
FLERE TOSPROGEDE SKAL TAGE AMU-KURSER
side 4
NYE NETVÆRK PÅ SPROGCENTRET
side 9
FULDE HUSE PÅ NSI...
NSI har i den seneste tid oplevet en stor tilgang af kursister
fra Næstved, Faxe og Vordingborg Kommune. Kursistantallet nærmer sig 900 - det største antal kursister nogensinde
på NSI!
Tilgangen skyldes et stigende antal flygtninge. Den procentvise fordeling mellem flygtninge og selvforsørgere er ca. 60
til 40. Top 5 over nationaliteter på NSI er: Syrien, Eritrea,
Somalia, Afghanistan og Polen i nævnte rækkefølge.
På NSI giver de mange nye kursister mange nye opgaver,
men det er lykkedes at løse dem med effektiv lokaleudnyttelse og planlægning, ansættelse af nye undervisere og en
stor indsats fra hele personalet på NSI.
De mange flygtninge er også en stor opgave for kommunerne, der skal sørge for al den praktiske støtte til de nye
borgere, fx boligplacering, sundhed, skole og praktik.
NSI forventer, at flere kursister vil skifte fra dag- til
aftenhold, så de har mulighed for at være i praktik i en
virksomhed om dagen.
via løntilskud, praktik og nyttejob, da virksomhedsforløb
erfaringsmæssigt er den mest effektive vej til et ordinært
job.
NSI ser frem til de nye udspil på området og står klar til at
samarbejde om at opnå de bedste resultater for alle.
NSI oplever, at stort set alle de flygtninge, der kommer, vil
have et arbejde hurtigst muligt. I den forbindelse er det
vigtigt fortsat at prioritere Danskuddannelse højt, da et godt
dansk er nøglen til både at få og fastholde et godt job.
Forskningen viser, at et nyt sprog læres mest effektivt, når
læringsrummet kan kombineres med anvendelsesrummet.
NSI ønsker alle de nye kursister velkomne og vil gøre sit
til, at de får den bedst mulige start på deres tilværelse i
Danmark. Samtidig ønsker NSI alle de kursister, der har
afsluttet deres Danskuddannelse i sommer, alt vel fremover
i Danmark.
Carsten Lê Madsen
Direktør
Inden valget behandlede Folketinget et nyt integrationsudspil fra regeringen, ”Alle skal bidrage”. Målsætningen var,
at 30.000 flere flygtninge og indvandrere skulle i arbejde
Integration
Nyt fra Næstved Sprogog Integrationscenter
Næstved Sprog- og Integrationscenter
Kasernevej 20
4700 Næstved
Tlf.: 55 73 55 08
Fax: 55 73 50 50
E-mail: [email protected]
www.nsi-center.dk
Redaktion
Jesper Tranberg-Hansen
(ansvarsh. redaktør)
Cecilie Sandbjerg
Joen Juel Jensen
Layout
Cecilie Sandbjerg
Tryk
Sangill Grafisk
Holme-Olstrup
Oplag
2000
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
INDHOLD
5
6
UDVIKLING AF UNDERVISNINGSPROGRAMMER
MÅLRETTET AMU
For tosprogede kan der ofte være sproglige barrierer, der forhindrer det fulde udbytte ved deltagelse
på AMU-kurser. Nye undervisningsprogrammer skal
afhjælpe dette.
SÅ BLIVER JEG GLAD
Sohrab kom alene til Danmark, så hans nye, danske
familie i Præstø gør en forskel for ham. Og så
drømmer han om at blive tandlæge og om at blive
rigtig god til at skrive digte på modersmålet dari.
7
11
SET & HØRT
Læs om aktiviteter, der har været båden inden og
uden for NSI, bl.a. besøg af DFUNK og af en
tidligere kursist, der nu læser til lærer på UCSJ.
HVOR BLEV DE AF?
Da Umar kom til Vordingborg som flygtning, tog
den lokale bokseklub godt imod ham. Det giver
han tilbage ved at arbejde som frivillig i klubben
og i Røde Kors, og han sidder desuden i Vordingborg Kommunes Integrationsråd.
INTEGRATION | 2015 nr. 1
3
Fokus på tosprogede AMU-deltageres
motivation og læringsudbytte
Tekst: Jesper Tranberg-Hansen
Foto: Jan Zepelin
NSI samarbejder med SOSU
Sjælland og EUC Sjælland om at
gøre AMU-systemet mere tilgængeligt og gennemsigtigt for tosprogede
gennem konkrete undervisningsaktiviteter og centrale udviklingsprojekter.
Alt for få tosprogede medarbejdere
deltager i voksen- og efteruddannelse
sammenlignet med deres etnisk danske
kolleger. Det er baggrunden for, at
EUC Sjælland og NSI gennem de
senere år har fokuseret på, hvordan
AMU’s tilbud til tosprogede kan gøres
mere tilgængelige og gennemsigtige
for målgruppen.
Udvikling på baggrund af
erfaringer
Der er de senere år gennemført en
omfattende efteruddannelsesaktivitet
for ca. 150 tosprogede rengørings- og
produktionsmedarbejdere på private og
offentlige arbejdspladser. På baggrund
af erfaringerne herfra er der afsluttet ét
udviklingsprojekt, og man er godt i
gang med det næste - finansieret af
TUP (den Tværgående Udviklingspulje)
i Undervisningsministeriet.
Afklaring af kompetencer
I det første TUP-projekt, IKV som
afsæt for flere tosprogede i AMU, blev
der bl.a. udviklet metoder til afklaring
af deltagernes sproglige og faglige
kompetencer (en Individuel Kompetencevurdering). Den skal være et redskab
til at tilrettelægge undervisningen, så
den giver det bedst mulige læringsudbytte.
Gennemførelsen af det første TUP-projekt rejste en række nye spørgsmål,
som er baggrunden for det nye projekt,
Fokus på tosprogede AMU-deltageres
motivation og læringsudbytte. Medvirkende i projektet er SOSU Sjælland,
EUC Sjælland og NSI.
Motivation og læringsudbytte
Projektets formål er todelt: at styrke
motivation og læringsudbytte hos
deltagerne, samt at udbrede kendskabet
til AMU’s tilbud til tosprogede og
derved tiltrække flere deltagere.
Projektet skal bidrage til, at der
udvikles en faglig og pædagogisk
platform, der fremover kan understøtte
underviserne på skolerne i at målrette
deres undervisning til gruppen. For at
understøtte denne udvikling etableres
et landsdækkende netværk, hvor
undervisere fra erhvervsskoler og
sprogcentre kan udveksle erfaringer.
Synliggørelse af AMU-tilbud
Det andet mål er at udbrede kendskabet
til AMU’s tilbud til tosprogede gennem
selektive formidlings- og dialogaktiviteter, rettet mod de lokale og centrale
aktører, som kan bidrage til at motivere
og tiltrække flere tosprogede deltagere
til AMU.
Derudover vil erfaringerne fra projektet
kunne anvendes til motivationsskabelse
og læringsudbytte for andre deltagergrupper i AMU, fx deltagere med
sproglige eller andre indlæringsmæssige barrierer.
Det første mål søges opfyldt ved at øge
kendskabet til tilrettelæggelses- og
kombinationsmuligheder mellem AMU
for tosprogede og de faglige AMU-uddannelser, samt gennem metode- og
materialeudvikling inden for en række
udvalgte fagområder i AMU.
Tosprogede på arbejdsmarkedet
● Mange arbejdskraftindvandrere har kunnet klare sig uden at lære dansk.
● Arbejdskraftindvandrere efterspørger sjældent efteruddannelse af egen drift, og deres deltagelse i
VEU er meget begrænset.
● Langt færre indvandrere end danskere har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse.
● Kun ca. halvdelen af de nye arbejdskraftindvandrere deltager i et danskuddannelses-tilbud på
sprogcentrene.
4
INTEGRATION | 2015 nr. 1
Parat til AMU
Tekst: Jesper Tranberg-Hansen
EUC Sjælland og NSI har fået en bevilling fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler til at udvikle undervisningsprogrammer til tosprogede AMU-deltagere.
Erfaringer fra undervisning af tosprogede i AMU viser, at de sproglige barrierer ofte bliver synlige, når deltagerne skal
tilegne sig fagligt stof. Undervisningsmaterialerne, der knytter sig til de faglige AMU-mål, er oftest skrevet i et for komplekst sprog, der ikke modsvarer mange tosprogedes dansksproglige niveau. Samtidig mangler en del tosprogede forforståelse for de faglige termer og begreber, der knytter sig til området eller branchen.
Kendskabet til disse udfordringer understøttes dels af EUC Sjælland og NSI’s egne erfaringer fra AMU-kurser med deltagelse af tosprogede, dels dokumenteres det af en evaluering af AMU for tosprogede deltagere fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2014.
Formålet med Parat til AMU er at udvikle interaktive
undervisningsprogrammer til tosprogede AMU-deltagere, der kan understøtte de enkelte deltageres
læring, så de kan indfri de faglige mål i en uddannelse eller opfylde indholdskravene på AMU’s
certifikatkurser.
Programmerne tilrettelægges ud fra et andetsprogsog fagdidaktisk udgangspunkt og bygges op omkring
videosekvenser, der præsenterer fagudtryk, begreber
og situationer mv. efterfulgt af opgaver med lytte- og
udtaleøvelser, læseforståelsesopgaver og repetitioner.
Et eksempel på et online-materiale, udviklet af AOF, der er målrettet undervisning af tosprogede indenfor specifikke brancher.
Programmerne udvikles i et samarbejde mellem EUC
Sjælland, Næstved Sprog- og Integrationscenter og
medievirksomheden Communiko. Senest har Communiko udviklet en serie undervisningsprogrammer til Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning, der introducerer tosprogede til en række brancheområder.
Samarbejde og god pædagogisk praksis gør en forskel
Tekst: Connie Toft
Med AMU F/I - AMU for flygtninge/indvandrere - kombineres det fagfaglige og danskfaglige. Det er en
oplagt mulighed for at kvalificere undervisningen, når AMU-faglæreres og andetsprogsunderviseres
erfaringer og faglige ekspertise udnyttes i forbindelse med en fælles undervisningsopgave. I de hidtidige
forløb er der blevet gjort en række erfaringer, som danner afsæt for det videre udviklingsarbejde:
● Det er blevet tydeligt, at mange undervisningsmaterialer er en stor udfordring for tosprogede
kursister.
● Fokus er derfor på at udvikle materialer og vejledninger, som kan imødekomme de sproglige
barrierer i undervisningen.
● Muligheden for at forlænge kurser og kombinere dansk med andre fag samt en tolærerordning
understøtter opkvalificering af kortuddannede tosprogede.
Brancherne er truck, IT, rengøring og SOSU, hvor der erfaringsmæssigt er tosprogede deltagere og
sproglige udfordringer.
INTEGRATION | 2015 nr. 1
5
Så bliver jeg glad
Tekst: Joen Juul Jensen
Foto: Cecilie Sandbjerg
Sohrab Latifi har tre drømme: at
hjælpe folk til at få pæne tænder, at
blive rigtig god til at skrive digte på
klassisk persisk - og at hjælpe
børnene i det land, han kommer fra.
Den nu 20-årige Sohrab fra Afghanistan kom til Danmark som flygtning for
snart to år siden, og i april 2014
begyndte han på Næstved Sprog- og
Integrationscenter. Hans store interesse
er at skrive, især digte, og i november
fik han trykt et digt i tidsskriftet
visAvis.
Moren støttede ham
”Jeg har altid godt kunnet lide at
skrive,” fortæller Sohrab. ”I Afghanistan havde jeg ikke så meget ro til det
på grund af forholdene i landet. Men
min mor, som er lærer, opmuntrede mig
til det. Da jeg kom til Danmark, var jeg
helt alene, men jeg følte, at jeg var i
sikkerhed, og det gav ro. Og så
begyndte jeg for alvor at skrive.”
Selvlært digter
Sohrab skriver på sit modersmål dari,
6
INTEGRATION | 2015 nr. 1
som er den form for persisk, der tales i
Afghanistan. Der er lidt forskel på det
og det persisk, man taler i Iran, men
skriftsproget er det samme. ”Jeg har
aldrig rigtig lært, hvordan man skriver
persisk poesi efter traditionen,” siger
han. ”Jeg havde ikke mulighed for at
gå så meget i skole i mit hjemland. I
flere år underviste min mor mig
hjemme. Nu kunne jeg godt tænke mig
at finde en lærer, der kunne undervise
mig i persisk, så jeg kan skrive digte på
højt niveau.”
Pæne tænder
Det med litteraturen har han nu ikke
tænkt sig at gøre til en levevej. ”Jeg
har, lige fra jeg var barn, gerne villet
være tandlæge - jeg fik nok ideen, fordi
alle folk sagde, at jeg havde pæne
tænder, og så fik jeg lyst til at hjælpe
andre med også at få pæne tænder,”
griner Sohrab. ”Og her i Danmark tror
jeg, at der er mulighed for, at den drøm
kan gå i opfyldelse.”
Ny familie i Præstø
Sohrab kom til Danmark uden sin familie, men for syv måneder siden fik han
en dansk familie. Gennem Røde Kors
kom han i forbindelse med en kontakt-
person, som han kalder sin danske mor.
”Jeg besøger tit Lene og hendes mand
Leon i Præstø, og hun hjælper mig med
dansk og mange andre ting. Jeg har
også lært deres tre børn at kende, og
ikke mindst deres to små børnebørn,
som elsker, når jeg leger med dem. Når
jeg er sammen med Lene og hendes
familie, når vi laver mad og spiser
sammen, glemmer jeg, at jeg er trist og
føler mig ensom,” siger Sohrab med et
stort smil. ”Så bliver jeg glad.”
Vil hjælpe børnene i Afghanistan
Sohrab vil fortsætte med at skrive. ”Jeg
skriver meget om børn, fordi jeg har set
forskellen på børns liv i Afghanistan og
her i Danmark. Der er så mange børn
der, som aldrig kommer i skole, ja,
mange ved ikke engang, hvad en skole
er. Mange er forældreløse og må
arbejde hele tiden for at klare sig,”
fortæller han. ”Min drøm er, at jeg kan
hjælpe Afghanistan med det, jeg
skriver. Ved at fortælle om, hvordan
folk har det. Og måske kan jeg skrive
bøger og sende dem derhen. Men min
fremtid er her i Danmark.”
SET Fokus på IT i undervisningen
OG
HØRT
Forårets pædagogiske dag var arrangeret af fire undervisere, der havde deltaget i
Danmarks Læringsfestival. Temaet var brug af smartboard og iPad i undervisningen,
og i løbet af dagen blev der arbejdet med kombination af læsning og IT, brug af
smartboard og konkrete materialer målrettet de tre danskuddannelser, undervisningsformer og IT samt mere praktiske spørgsmål som fx optimal lokaleindretning.
DFUNK gæster NSI’s unge
Dansk Flygningehjælps
Ungenetværk har en
frivilliggruppe i Næstved/
Vordingborg.
Gruppen arrangerer
sociale aktiviteter for unge
flygtninge, og to fra
gruppen, Maria og Asger,
var forbi sprogcentret for
at fortælle om gruppens
aktiviteter.
Følg DFUNK på Facebook: DFUNK Ung-til-ung Næstved/Vordingborg.
Rollemodel på NSI
Bishnu Prasad Adhikari har en BA i fysik og kemi fra Bhutan - og så er han tidligere
kursist på NSI. Det seneste år har han læst til lærer på UCSJ, han er medlem af et rådgivende panel i Dansk
Flygtningehjælp, han
arbejder som tolk og
er frivillig i en
dansk-bhutanesisk
kulturforening
’Håndtryk & Hatemalo’ i Haslev. Alt dette
har han holdt oplæg
om for kursister i både
Næstved og Vordingborg.
Bishnu gik i dialog med kursisterne om studieteknik og læringsstrategier og fortalte om,
hvordan han bruger det, han har lært på NSI, i det videre forløb på UCSJ.
>>
INTEGRATION | 2015 nr. 1
7
Undervisning i
arbejdsmarkedet
Dimission på NSI
I den sidste uge før sommerferien var der traditionen tro dimission i både Næstved og Vordingborg, hvor i alt 80 kursister
modtag prøvebevis og en sangbog i gave fra sprogcentret.
I Vordingborg har afdelingen besøgt 3F Sydsjælland,
hvor faglig sekretær Jannie Jensen tog imod, og i
Næstved har kursisterne besøgt FOA, hvor afdelingsformand Lissi Lund og A-kasseleder Troels Berg stod
Dimittender fra aftenholdene i Næstved.
FVU på sprogcentret
Jannie Jensen, 3F Vordingborg, fortalte om forskellen
på en fagforening og A-kasse.
NSI tilbyder FVU Læsning og Skrivning samt FVU
Matematik. I begyndelsen af august blev der visiteret ca.
45 kursister til undervisningen, der foregår på eftermiddagshold. Der er løbende optag.
for mødet. Kursisterne er bl.a. blevet meget klogere på
fagforeningernes rolle, på, hvad en A-kasse er, og på
forskellen mellem at være faglært og ufaglært.
Nyt Sprog & Kultur-forløb til SOSU i støbeskeen
I gennem årene er et stort antal kursister fra NSI efter at have
afsluttet deres danskuddannelse fortsat i det særlige Sprog &
Kultur-forløb, som forbereder til SOSU-uddannelserne.
Langt de fleste har gennemført uddannelsen og fået job
inden for pleje- og omsorgsområdet.
Når den nye erhvervsuddannelsesreform træder i kraft pr. 1.
august, er det ikke længere muligt at gennemføre forløbene
inden for rammerne af erhvervsuddannelsesloven. Heldigvis
har det været muligt at få sat et nyt forløb i gang i foråret men det bliver uigenkaldeligt det sidste i sin nuværende form.
Derfor er VUC Storstrøm, SOSU Sjælland og NSI gået
sammen om at udvikle et nyt Sprog & Kultur-forløb med
udgangspunkt i VUC’s fagrække, der skal lede frem til, at
tosprogede kan blive optaget på det nye 20 ugers grundforløb til SOSU.
Nyt ansigt på kontoret
Siden midten af juni
har det været Simone
Pedersen, der svarer på
opkald og mail på
kontoret på Kasernevej
i Næstved. Det gør hun,
indtil Martine Pedersen
er tilbage fra barsel.
Simone udfylder pladsen for Martine frem til slutningen af
februar.
8
INTEGRATION | 2015 nr. 1
Lokaler i
A-bygningen
I Vordingborg-afdelingen på
Kuskevej er alle NSI’s aktiviteter blevet samlet i A-bygningen undervisning, visitation og
vejledning.
Tekst: Cecilie Sandbjerg
Foto: Finn Watson,
Martin Fransen,
Klaus-Erik Larsen og
Cecilie Sandbjerg
Ture ud af huset
En del af undervisningen på NSI foregår udenfor huset,
og i løbet af foråret har der fx været tur til Nationalmuseet, byvandringer i Næstved og Vordingborg, besøg i
Vor Frue Kirke i Vordingborg, tur til Christiania og
virksomhedsbesøg på en minkfarm og et autoværksted.
Netværk på sprogcentret
Kursisterne på NSI kommer først og fremmest for at lære dansk, for at lære om kulturen og om samfunds- og
arbejdsmarkedsforhold. Men som alle andre steder skabes der relationer og netværk: For Doris Kelava var det vejen
til det første job i Danmark, og Aumathip Thongseang og Haawo Bashir Habiib har i hinanden fundet en bedste veninde.
Tekst og foto: Cecilie Sandbjerg
Vi respekterer
hinandens
forskelligheder
Aumathip husker tydeligt sin første dag
på sprogcentret:
”Der sad en pige inde i klassen, der
vinkede til mig og sagde: Kom og sid
her! Jeg kiggede på hendes øjne, for
der kan man se, hvordan en person er
- og jeg kunne se, at hun kunne blive
min ven,” fortæller Aumathip.
Pigen var Haawo, der syntes, at den
nye pige så venlig ud, og gerne ville
byde velkommen og hjælpe hende med
at finde sig til rette. Siden den dag har
de siddet ved siden af hinanden, og de
er blevet hinandens bedste veninder.
Aumathip forklarer:
”Jeg snakker om forskellige ting med
Aumathip er fra Thailand, Haawo kommer fra Somalia og de tilhører forskellige
religioner, men alt det er lige meget, siger Haawo: ”Vi kender og forstår hinanden!”
>>
INTEGRATION | 2015 nr. 1
9
forskellige personer, men med Haawo
snakker jeg om alting! Vi ved, at vi kan
stole på hinanden, og vi kan holde på en
hemmelighed og passe på hinanden.”
”Vi griner af de samme ting,” tilføjer
Aumathip, ”og hvis jeg bliver ked af
det, driller hun mig, så jeg bliver glad
igen.”
Vi er som familie
”Aumathip er den af os, der snakker
mest,” griner Haawo. ”Hun fortæller
altid om sin familie i Thailand, så jeg
kender dem, selvom jeg aldrig har
mødt dem. Og jeg savner hende, når
hun er på arbejde og ikke kan komme
på sprogcentret.”
Fremtiden
De to taler også om fremtiden, når de
ses udenfor undervisningen - Haawo
vil gerne tage en uddannelse, og
Aumathip vil fortsætte med at arbejde.
”Hun vil gerne tage kørekort,” fortæller
Haawo, ”og jeg siger til hende, at det er
en god ide!”
At de to vil blive ved med at holde
sammen, når de er færdige med deres
Danskuddannelse på NSI, er de slet
ikke i tvivl om: ”Vi er enige om
tingene,” siger Aumathip, og Haawo
nikker bekræftende.
Jeg vil klare mig selv
Doris Kelava er 23 år og uddannet
sygeplejerske i Kroatien. Hun flyttede
til Næstved for at bo sammen med sin
kæreste, og i sommer afsluttede hun
Prøve i Dansk 3 på NSI.
”Sproget kommer stille og roligt, men
det tager tid,” fortæller Doris og
fortsætter: ”Min drøm er selvfølgelig at
arbejde som sygeplejerske, men jeg
skal lære sproget først, og min uddannelse fra Kroatien skal godkendes i
Danmark.”
Rengøring er ikke pinligt!
Kort efter, at Doris var begyndt på NSI,
fik hun arbejde gennem en anden
kursist, der havde et rengøringsfirma.
”Det var mit første job i Danmark, og
jeg arbejdede på fuld tid ved siden af
undervisningen,” husker Doris.
”Men da jeg kom på slutmodulerne på
Danskuddannelse 3, besluttede jeg mig
for at gå ned i tid og kun være vikar,
fordi jeg gerne ville være hurtigt færdig
med sprogcentret.”
Undervejs har Doris også skiftet
arbejdsgiver, og hun gør fortsat rent.
”Nogle synes måske, at det er lidt
pinligt at sige, at man gør rent, men et
arbejde er et arbejde,” understreger hun
og tilføjer: ”Det betyder meget for mig,
at jeg tjener mine egne penge, og jeg
10
INTEGRATION | 2015 nr. 1
For Doris betyder det meget, at hun tjener sine egne penge, mens hun venter på at
få sin uddannelse fra Kroatien godkendt.
bliver ved, indtil jeg kan få arbejde som
sygeplejerske!”
Du skal tro på dig selv
Det er vigtigt at gå til danskundervisning, mener Doris, men det er også
vigtigt at være aktiv udenfor sprogcentret: ”Du skal ikke være genert! Det er
helt normalt, at vi ikke er perfekte til
dansk, men det kommer stille og roligt.
Du skal være aktiv udenfor sprogcentret, så du får kontakt med andre, og du
skal sende ansøgninger, så du kan finde
et job!”
Hvor blev de af?
23-årige Umar Dadaev fra Tjetjenien holder ikke fri, når han kommer hjem fra VUC, hvor han læser HF.
Fritiden bruges bl.a. i BK Tårnet 74, hvor han gør en positiv forskel for børn og unge.
Tekst og foto: Anne Mette Liedecke
Umar Dadaev er en ung mand fra Vordingborg med
mange jern i ilden. Udover at være flittig med sine
studier på HF er han også engageret i både bokseklubben
BK Tårnet 74, Integrationsrådet og Røde Kors.
For Umar er det vigtigt at gøre en forskel for andre - og
det gør han!
Hvad har du lavet, siden du blev færdig med din Prøve i
Dansk 3 i 2011?
Siden jeg blev færdig på NSI, har jeg taget 9. og 10. klasse
på VUC Vordingborg. Nu er jeg i gang med at tage HF som
enkeltfag og har et år tilbage. Jeg har en drøm om at blive
tandlæge, så jeg klør på med bøgerne.
Hvad laver du i din fritid?
Jeg har i flere år været frivillig i bokseklubben BK Tårnet 74
i Vordingborg. Jeg startede selv med at bokse i klubben, kort
efter jeg kom til Danmark. I dag er jeg frivillig hjælpetræner
for især unge, der skal gøres klar til kampe og stævner i hele
landet. Jeg sidder også i Integrationsrådet i Vordingborg
Kommune, og jeg hjælper også til hos Røde
Kors.
Hvad laver du i Integrationsrådet?
I Integrationsrådet arbejder vi blandt andet på at lave
arrangementer for nye borgere i kommunen. Lige nu
arbejder jeg på et samarbejde imellem bokseklubben og
Integrationsrådet i Vordingborg Kommune. Vi giver børn fra
12 år og unge mulighed for at komme i klubben og afprøve,
om boksning er en sport for dem. Det gælder om at vise de
nye børn og unge i Danmark, at der er gode muligheder for
at dyrke sport og opleve kammeratligt fællesskab.
Hvad betyder det for dig at være aktiv i fritiden?
Det betyder rigtig meget. Da jeg selv kom til Danmark,
oplevede jeg, at bokseklubben tog godt imod mig og gav
mig mulighed for at møde andre mennesker, samtidig med at
jeg kunne dyrke sport. Jeg har fået flere venner gennem
bokseklubben. Hos Røde Kors hjælper jeg mennesker fra
mange forskellige lande. Hjælpen kan for eksempel være at
læse breve for dem fra kommunen, udfylde blanketter og
oversætte breve. Vi får os også en snak om, hvordan det er at
komme til et nyt land og lære det at kende.
Hvad er dine fremtidsdrømme?
Jeg har altid drømt om at blive tandlæge, så det holder jeg
fast i. Derudover vil jeg gerne fortsætte med at være noget
for andre. Det danske foreningsliv kan noget helt særligt.
Man giver noget til andre på frivillig basis. På den måde ved
man, at de folk, der er her, er ægte ildsjæle. Det gør en
positiv forskel for andre.
INTEGRATION | 2015 nr. 1
11
Nyt projekt sætter fokus på
det aktive medborgerskab
Tekst: Anne Mette Liedecke
Foto: Anne Line Andersen
Når kursisterne på Næstved Sprogog Integrationscenter lærer dansk,
handler det om sprogtilegnelse og
muligheder på det danske arbejdsmarked. Men det handler også om at
åbne døre til lokalsamfundet.
Derfor har Næstved Sprog- og Integrationscenter iværksat et konstruktivt
udviklingsarbejde i samarbejde med
kulturcentret Rønnebæksholm i
Næstved og Danmarks Borgcenter i
Vordingborg. Det er foreløbig resulteret
i 6 undervisningsmaterialer, som er
udarbejdet af to grupper af undervisere
på sprogcentret.
Mærk verden
Formålet er, at kursisterne lærer
lokalområdet at kende. Arbejdet med
Rønnebæksholm og Danmarks
Borgcenter er ikke alene historier og
opgaver, men også eksempler på
aktiviteter i nærområdet, som kursisterne selv kan deltage i og blive en del af.
De trykte materialer omhandler de
mange historier, som Rønnebæksholm
og Danmarks Borgcenter bugner af.
Når materialerne bruges, suppleres
undervisningen med et besøg på
Rønnebæksholm eller Danmarks
Borgcenter, så stoffet levendegøres.
Kursisterne får på denne måde både
historierne og lokalområdet op under
neglene, og dét sætter gang i samtalerne og dermed læringen.
Det aktive medborgerskab
Samarbejdet med Rønnebæksholm og
Danmarks
Borgcenter
ligger i
forlængelse
af Næstved
Sprog- og
Integrationscenters ønske
om at støtte
op om det
aktive
medborgerskab, som er
en vigtig del
af det at falde
til i et nyt
land. Når
kursisterne er
på omvisning, scanner QR-koder i
Rønnebæksholms park, taler med
gartnerne i Herregårdshaven eller går i
Valdemar Sejrs fodspor på ruinerne af
den gamle kongeborg, så åbner
lokalsamfundet sig for kursisterne, og
de føler sig velkomne. Kursisterne
bliver klogere på Danmarks historie,
men de ser også muligheder for fx
fritidsaktiviteter, arbejde, praktik eller
foreningsarbejde - og det er en succes!
Udviklingsarbejde på NSI
Materialerne er tilrettelagt, så de følger
danskuddannelsesmålene og kursisternes løbende test. Med materialerne og
de medfølgende opgaver kan den
enkelte underviser direkte plukke stof
til undervisningen. Selvom arbejdsgrupperne nu har sat materialerne om
Rønnebæksholm og Danmarks
Borgcenter i søen, fortsætter de. Nye
lignende projekter om lokalområdet er
klar til at blive sat i værk i løbet af
efteråret.