Integration, nr. 2, 2010 - Næstved Sprog
Integration NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER 2010 | NR. 2 | 13. ÅRGANG Dansk åbner op - for nye borgeres muligheder og evner til at tilpasse sig det danske samfund OM AT FALDE TIL I DANMARK HVOR KOMMER KURSISTERNE FRA? TOP 5 UNDERVISNING PÅ NSI NYE UDFORDRINGER I forlængelse af kommunalvalget i november 2009 måtte vi tage afsked med centrets bestyrelsesformand John Lauritzen og næstformand Rene Tuekær med tak for stor indsats for NSI. Samtidig blev den nye formand Carsten Rasmussen, Næstved Kommune og Finn Hansen, Faxe/Vordingborg Kommune hilst velkommen. NSI har driftsaftale med Faxe, Vordingborg og Næstved Kommune. Driftsaftalerne udløber 31. december 2010, hvorfor der i løbet af forår og forsommer er blevet forhandlet nye aftaler, der træder i kraft 1. januar 2011. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med de tre kommuner. I alt 67 kursister gennemførte før sommerferien danskuddannelsesprøver og er nu på vej videre i deres liv i Danmark. De ønskes alt vel fremover! Da NSI i år fylder 25 år, udkommer denne udgave af Integration på jubilæumsdagen den 27. august. Jubilæet sætter sit præg på nogle af bladets artikler, ligesom læserne vil møde både tidligere og nuværende kursister. Vi tilbyder derfor fortsat dag- og aftenhold både i Næstved og Vordingborg samt lørdagshold i Næstved. NSI forbereder sig sammen med Guldborgsund Sprogcenter i Nykøbing på de udfordringer, manglen på arbejdskraft vil stille Danmark overfor, hvorfor vi i fællesskab indgår i relationer til andre voksenuddannelsesinstitutioner, blandt andet EUC Sjælland og CELF i Nykøbing. Det er et samarbejde, vi ser meget frem til. Sluttelig vil jeg her benytte lejligheden til på vegne af kursister, medarbejdere, bestyrelse og ledelse at takke de mange, som gennem 25 år har samarbejdet med og støttet os på NSI og derigennem hjulpet vore nye medborgere på vej. Stor tak til alle! Forstander Lene Eriksen Efter nogle dejlige sommerferieuger er NSI i fuld gang med et nyt år med fortsat kursisttilgang. NSI har løbende mellem 450 og 500 kursister, hvoraf ca. 80 % er beskæftigede. Integration Nyt fra Næstved Sprogog Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter Kasernevej 20 4700 Næstved Telefon: 55 73 55 08 Telefax: 55 73 50 50 E-mail: [email protected] www.nsi-center.dk Redaktion Lene Eriksen (ansvarsh. redaktør) Cecilie Sandbjerg Lene Ingil Johansen Joen Juel Jensen Tekst og foto Lene Eriksen, Connie Toft Kirsten Hansen, Jens Vejen Cecilie Sandbjerg Lene Ingil Johansen Joen Juel Jensen Layout Cecilie Sandbjerg Tryk Sangill Grafisk, Holme-Olstrup Oplag 2000 Eftertryk tilladt med kildeangivelse INDHOLD 4 8 10 25 ÅR MED DANSKUNDERVISNING Læs om udviklingen fra skole til voksenuddannelsesinstitution - fra blandt andet danske kulturfilm på 16-mm-fremviser til topmoderne sproglaboratorium. SPROGET ER NØGLE Sådan siger Nadir Handhal, der gik på sprogcentret i perioden 1999 til 2001. I dag er han filialleder på tandklinikken på Fuglebjergskolen i Næstved. TEST OG PRØVER I DANSK SOM ANDETSPROG Læs om test og prøver før og nu. 13 16 18 JEG VIL OGSÅ ARBEJDE! Mød Christina Hilgendorf-Andrae, der flyttede med mand og børn fra Tyskland til Danmark og nu arbejder på at blive god til dansk, så hun kan komme ud på det danske arbejdsmarked. SET OG HØRT Se et lille udpluk fra nogle af de aktiviteter, der har været både inden og uden for NSI. DEMOKRATI I PRAKSIS Mød kursistrådet på NSI og læs om rådets arbejde. INTEGRATION | 2010 nr. 2 25 år med danskundervisning I år fylder Næstved Sprog- og Integrationscenter 25 år. De følgende sider fortæller om de forandringer, der er sket i de forløbne år med hensyn til lokaler, lovgivning, kursister, undervisningsmetoder og materialer samt samarbejdet med myndigheder, virksomheder, organisationer og andre uddannelsesinstitutioner. Læserne vil også møde en række tidligere og nuværende kursister, der fortæller om undervisning og dagligliv inden og uden for NSI. Af Lene Eriksen, forstander En regnfuld julimorgen i 2003 fik NSI’s ledelse overrakt nøglerne til de nye lokaler på den tidligere Gardehusarkaserne i Næstved, blot få dage før major P. Holm sammen med en deling gardehusarer red ud af kasernens port for sidste gang. Næstved Kommune havde med skyldigt hensyn til bygningens ånd indrettet nye tidssvarende undervisningslokaler til NSI, og dermed var flere års pladsproblemer endelig løst. En dejlig augustdag med høj sol og flaget til tops stod personalet klar til at modtage de mange kursister, som efter fællessang indtog lokalerne – og snart blev de skønne grønne omgivelser yndede rammer for pauser, idrætsaktiviteter, cykelkurser og ikke mindst orienteringsløb i Kalbyris Skov. De første år Ved starten i 1985 forgik undervisningen i anderledes beskedne omgivelser. Den daværende AOF Sprogskole delte små og utidssvarende lokaler med AOF Daghøjskole på Ærøvej, uden de elektroniske herligheder og spændende undervisningsmaterialer, der kendetegner andetsprogsundervisningen i dag. Dagligdagen stod på god gedigen andetsprogsundervisning udført af specialuddannede andetsprogslærere, der i bedste pionerånd kastede sig over selvproduktion af undervisningsopgaver som supplement til de begrænsede materialer, der fandtes dengang. Maskinparken bestod af en kopimaskine, en skrivemaskine, et tv/ videoapparat, tre kassettebåndoptagere og én telefon. De kulturelle indslag stod forstanderen for, når hun viste danske kulturfilm på 16-mm-fremviser! Fra midten af 1990’erne blev lokalerne fundet i Birkebjergparken, på Jernbanegade 10, ungeafdelingen lejede sig ind på Brandstationen på Manøvej, osv... INTEGRATION | 2010 nr. 2 AOF Sprogskole på Troensevej. Troensevej Fra 1990 blev den lokalemæssige kapacitet på Ærøvej så begrænsende for skolens virke, at Storstrøms Amt, som AOF Sprogskole havde driftsaftale med, tilbød at indrette nye faciliteter på Troensevej i Birkebjergparken. Den 6. august 1991 kunne skolen tage de fine nyindrettede undervisningslokaler i brug. Man fik tidssvarende it-faciliteter og et mindre haveanlæg, som den havekyndige servicemedarbejder Sven-Erik Nielsen gjorde til en sand oase med smukke velsammensatte staudebede og nu med egen flagstang. Åbning udadtil De første år på Ærøvej var de fleste kursister enten flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fra Mellemøsten, Sri Lanka og Polen eller indvandrere, der var kommet til Danmark flere år før, men ikke havde haft adgang til danskundervisning. Dagligdagen var præget af engagement og vilje til at lære dansk, men det foregik i et relativt lukket skolemiljø. Dette ændredes markant med flyt ningen til Troensevej, hvor AOF Sprogskole blev nabo til en række andre uddannelsesinstitutioner. VUC og AMU viste vejen til at skabe gode samarbejdsrelationer og mange andre skulle komme til i de følgende år. Behov for helhedsløsning Fra midten af 1990’erne blev kursistgruppen betydeligt udvidet. Der kom flygtninge fra det tidligere Jugoslavien og et stigende antal udlændinge fra alle kanter af verden. Efterhånden var kursisttallet oppe på over 500, hvilket var langt mere end Troensevej kunne rumme – og forhøjede holdkvotienter krævede desuden større undervisningslokaler. Sprogskolen fandt ekstra lokaler rundt omkring i Næstved og i det øvrige dækningsområde. Der var behov for en helhedsløsning – og et forsvarsforlig, der betød flytning af Gardehusarregimentet fra Næstved til Slagelse, skulle blive svaret. En del af voksenuddannelserne Som årene er gået, har kursistgruppen ændret sig fra at være primært flygtninge og familiesammenførte til flygtninge til i dag hovedsageligt at bestå af selvforsørgere, der har ophold i Danmark på grund af ægteskab eller som beskæftigede rundt om i vores dækningsområde. NSI er i dag, efter 25 års virke, en naturlig del af voksenuddannelsesverdenen. Det nære samarbejde med Faxe, Vordingborg og Næstved Kommune og samspillet med virksomheder, organisationer, fagforeninger, biblioteker og kirker befordrer en hurtig og god tilgang for vores nye borgere til deres fremtidige liv i Danmark. En fleksibel institution I dag hører NSI hjemme i Næstved på matriklen på Kasernevej, men etablerer derudover undervisning snart sagt hvor som helst. I en tilfældig valgt uge vinteren 2009/2010 var der fx undervisning følgende steder: Haribo i Faxe, Møller & Devicon i Sandved, tre private hjem, Lindholm, Næstved og Sla- Juli 2003 flyttede AOF Næstved Sprogcenter ind på den gamle Gardehusarkaserne. gelse Sygehus, Marienborg Gods på Møn og Social- og Sundhedsskolen i Næstved. Alt tyder på, at der vil være brug for andetsprogsundervisning i mange år fremover. Verden åbner sig markant for os i disse år, hvor globaliseringen sætter sin naturlige dagsorden. NSI er klar til de udfordringer, der blandt andet viser sig via Femernforbindelsen og dermed samarbejde over grænserne i et langt større omfang end hidtil, ligesom de kommende års mangel på arbejdskraft fortsat vil betyde behov for at tiltrække udenlandske medarbejdere og dermed behov for dansk som andetsprog. Januar 2004 var der indvielse på kasernen med deltagelse af gardehusarerne. INTEGRATION | 2010 nr. 2 Havde travlt med uddannelse Adel bor i Næstved med sin kone, Karen, deres to børn, Villads og Adam og hunden Jenna. Af Lene Ingil Johansen Adel Sadek ankom som irakisk flygtning til Danmark i juli 1988. Siden har han uddannet sig til maskiningeniør og haft ledende stillinger både på B&W og Nokia. I dag er han ansat som Global Project Purchaser hos Foss Analytical A/S, der producerer analyseudstyr til det meste af verden. Selvom det er 22 år siden, Adel begyndte på AOF Sprogskole på Ærøvej, husker han tydeligt undervisningen og skolen, der i den første tid var omdrejningspunktet i hverdagen og senere blev springbrættet til drømmeuddannelsen. - Lærerne og vejlederne var den første gruppe danskere, jeg mødte, og det var her, jeg fik svar på mange af mine spørgsmål, fortæller Adel, der ankom alene til Danmark og uden familie at støtte sig til. Adel var blandt en gruppe unge, der var meget ivrige efter at tage uddannelse, så de blev sat sammen i en uddannelsesklasse, der gennemførte på kortere tid. Få bøger - Vi læste og diskuterede en masse avisartikler, fortæller han om undervisningen dengang, hvor der ikke var så mange bøger. INTEGRATION | 2010 nr. 2 Sproglaboratorium eller it-lokaler fandtes ikke, men skolens eneste båndoptager blev ofte hentet frem til lytte- og forståøvelser. Når der var mangel på lokaler, blev alle rum taget i brug, og så foregik studievejledningen i køkkenets baglokale med et lille bord og to stole. Ville videre Adel var fra første dag meget opsat på at bygge videre på sin mekanikeruddannelse fra Irak og komme i gang med en videregående uddannelse: - Jeg har altid drømt om at blive maskiningeniør, så jeg var meget målrettet og havde travlt. Jeg ville videre og tænkte hele tiden på fremtiden i Danmark, fortæller Adel, der de første mange år havde svært ved at slappe af. Allerede inden ingeniørstudiet var afsluttet, fik han sit første job som skibsmotordesigner på B&W, og herefter tog karrieren fart. Sådan er jeg nok bare - Dengang kunne jeg ikke se, at jeg havde opnået en masse på kort tid. Når jeg nu kigger tilbage, kan jeg godt se, at det gik stærkt med at lære dansk, tage uddannelse og få job. Jeg ville jo videre og udvikle mig - sådan er det egentlig stadigvæk, så sådan er jeg nok bare, siger Adel Sadek. Sprogcentret blev første skridt Af Lene Ingil Johansen Berina Salihović er uddannet landbrugstekniker og arbejdede som kontorassistent, inden hun i 1993 kom til Danmark som bosnisk flygtning. I dag er hun salgsassistent i Rema 1000 og taler dansk med mange kunder hver dag. - Jeg synes, at vi med danskundervisningen tog det første skridt mod arbejdsmarkedet, for undervisningen handlede om de vigtigste ting, vi skulle bruge for at komme videre, fortæller Berina om sin tid på Næstved Sprogcenter i slutningen af 1990’erne. En del af kursisterne på Berinas hold valgte at uddanne sig inden for SOSU-området, for her var der gode jobmuligheder, men Berina ønskede at gå i en anden retning. Gennem en veninde hørte hun om mulighederne på handelsskolen og besluttede sig for at tage det merkantile grundforløb for voksne. - Jeg kæmpede selvfølgelig stadig med sproget, men fra mit tidligere arbejde i Bosnien kendte jeg en del til økonomi og handel, så der kunne jeg godt følge med, fortæller hun. Gik fra butik til butik Efter et år på handelsskolen skulle hun finde en elevplads som salgsassistent. - Det var svært for alle at finde elevplads, men jeg tog mit eksamensbevis og en ansøgning i hånden og gik fra butik til butik. Omkring 50 butikker besøgte hun, inden det lykkedes at finde en elevplads hos Rema 1000. - Det var en stor omvæltning at starte som elev, for alt var nyt og anderledes, men jeg blev rigtig glad for arbejdet, fortæller Berina, der efter elevtiden fik tilbudt job i butikken, først på deltid og siden som fastansat på fuldtid. Dansk er stadig kompliceret Berina har nu været ansat i otte år, så hun kender alle de faste kunder, og kollegerne kender hinanden godt. Hun bestiller og modtager varer, sidder ved kassen og taler med mange forskellige mennesker. - Det er jeg glad for, fortæller Berina, der dog fastholder, at det danske sprog kan være kompliceret. Hun hører stadig ord og udtryksmåder, hun ikke kender, og må engang imellem sige: - Undskyld, men kan du ikke lige forklare det… Berina er glad for, at hun valgte at uddanne sig til salgsassistent. INTEGRATION | 2010 nr. 2 Sproget er nøglen Af Cecilie Sandbjerg Nadir Handhal blev introduceret til dansk sprog på asylcentret i 1999, og han blev hurtigt klar over, at sproget var nøglen til samfundet. I dag er hans hovedsprog dansk, og når han taler arabisk, er der også en masse danske ord i spil. For Nadir er det indlysende, at der er flere perspektiver i at lære sproget – at man står sig bedre på arbejdsmarkedet, i forhold til netværk og i det samfund, man er en del af. Nadir gik på AOF Næstved Sprogcenter i to år og afsluttede med prøve i 2001. Han forventede noget af sine undervisere og undervisningen: - Underviserne var meget engagerede, men jeg syntes, vi havde for få lektier for, og det var jeg ikke vant til. Og så var jeg ikke altid enig i den måde, underviserne formidlede stoffet på. Ny viden Klasseundervisningen lignede det, han kendte til fra Irak, og så alligevel ikke; der var langt mindre disciplin, og underviserne gav plads til kursisternes forskelligheder. Den samme forskellighed kunne ind i mellem betyde, at Nadir kedede sig lidt – når tempoet gik ned for at få de andre med. - Nu kan jeg godt se, hvorfor det var sådan – man skal simpelthen tage hensyn til andre. Forløbet på Næstved Sprogcenter gav under alle omstændigheder Nadir en grundlæggende viden om sproget, kulturen og traditionerne: - Det sociale netværk på centret var rigtig godt, der var sociale arrangementer fx ved jul og påske, og vi tog på udflugter. Jeg synes, det var godt at møde folk på en anden måde end i klassen. Nadir er filialleder på tandklinikken på Fuglebjergskolen. Sommeren 2011 bliver han distriktsleder i distrikt Holmegaard i Næstved Kommunale Tandpleje - og i sin fritid dyrker han motion og laver tænder i tandpinevagten i Nørre Alslev og på skadestuen i Næstved. Sprog og faglighed Nadirs irakiske tandlægeuddannelse blev godkendt, og efter den afsluttende prøve på sprogcentret kom Nadir i praktik i Næstved Kommunale Tandpleje, hvor han blev ansat i en ordinær stilling i januar 2003. Han har løbende efteruddannet sig og er lige nu i gang med en diplomuddannelse i ledelse i Center for Offentlig Kompetenceudvikling. - Jeg læser en masse fagbøger på dansk – og det er med til at dygtiggøre mig ikke bare fagligt, men også sprogligt. Danskundervisning Af Joen Juel Jensen Hovedformålet med undervisningen har hele tiden været det samme: at sætte udlændinge i Danmark i stand til at beherske det danske sprog. INTEGRATION | 2010 nr. 2 Men i dag står det klart, at sproget ikke er nok – kursisterne har også brug for at vide, hvad det er for et land, de er kommet til. NSI underviser i dag også i dansk samfund og kultur, uddannelsesplanlægning, jobsøgning og sundhed - og på nogle hold i engelsk, matematik, idræt og musik. Målrettet materiale Undervisningsmaterialerne har gennemgået en kolossal udvikling i tidens løb. Hvor der i starten kun fandtes ganske få bøger lavet specielt til undervisning i dansk som andetsprog, er der nu et væld af bøger, cd’er, dvd’er og computerprogrammer tilpasset de forskellige niveauer og dækkende snart sagt ethvert aspekt af sproget, samfundet og kulturen. 'röðgröð mæ 'flø:ð Udtalen – noget, de fleste kursister nævner først, når de bliver spurgt om, hvad der kræver den største arbejdsindsats – var i begyndelsen ikke noget, man havde meget fokus på. De erfarin- ger, der er gjort, og den forskning, der er foretaget, har givet en stor viden om, hvad der skal til – især, at det er vigtigt at fokusere på udtalen lige fra starten. Og så har NSI på kasernen fået et topmoderne digitalt sproglaboratorium, hvor kursisterne arbejder selvstændigt med at lytte til en sætning, gentage den og derefter høre deres egen udtale. Læs og lyt I begyndelsen af 1990’erne begyndte man at diskutere, om en systematisk satsning på læsning kunne have en positiv effekt på ordforråd og læsefær- dighed. Næstved Sprogcenter søgte undervisningsministeriets støtte til et læseværkstedsprojekt og fik status som forsøgsskole. Ideen var, at kursisten læste en bog og samtidig hørte den på bånd. Det var uhyre effektivt, og en uventet sideeffekt var, at kursisternes udtale faktisk også blev bedre! Siden da har læseværkstedet været en fast del af undervisningen på de fleste hold og niveauer. Dansk og faglighed Af Cecilie Sandbjerg Ungeafdelingen på NSI er for unge mellem 16 og 25 år. Udover dansk modtager de unge undervisning i matematik, engelsk, idræt og musik. I 2002 blev Nebras Shawkat Alyass familiesammenført fra Irak, og samme år begyndte han på et ungehold. I dag er han 26 år og læser til tandlæge på Århus Universitet på sidste år. Nebras husker, at han var glad for ikke kun at have dansk på sprogcentret, specielt havde matematik hans interesse: - Jeg havde gået to ud af tre år i gymnasiet i Irak, så selve matematikken havde jeg ikke problemer med, men jeg vidste jo ikke, hvordan man udtrykker sig, eller hvilke ord man bruger, når man taler om matematik. Men det lærte jeg så på centret, og det gjorde det nemmere, da jeg kom på HF. HF på Næstved Gymnasium På sprogcentret afsluttede Nebras med folkeskolens afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk. - Når man kommer på HF, er der en hel masse nye ord i fx historie, biologi, fysik og kemi, siger Nebras. - At lære fagtermerne er den ene del, men så tænkte jeg på det, jeg havde lært, fx at det her bogstav giver den her lyd, eller at nogle bogstaver ikke udtales. Den anden del er at lære, hvordan man bruger dem i en sætning, så man kan udtrykke sig om fx biologi. Århus Universitet På tandlægestudiet har Nebras også lært nye fagtermer, og også her har han kunnet bygge videre på sin viden om dansk. Lige nu er målet at blive færdig med tandlægestudiet, og drømmen er at specialisere sig i en del af tandlægefaget. Anemonesangen Musik var også spændende, og selvom mange af de sange, han lærte, er skrevet for mange år siden, så er det noget, Nebras jævnligt bruger: - Nogle gange, når jeg fx er til møde med andre danskere, så synger vi måske Anemonesangen eller en af de andre sange, jeg lærte på sprogcentret. Underviserens kusine I dansk læste de unge blandt andet Dansen med Regitze, og det var spændende, fortæller Nebras, for det var en måde at lære om dansk kultur på. - I starten syntes jeg, det var mærkeligt, når vi sad og snakkede om det, vi havde læst, at underviseren fortalte om sine børn eller sin kusine, for jeg var ikke vant til, at underviseren fortalte om sit liv. - Men efterhånden forstod jeg, at det også var en måde at lære om det danske samfund på, og at dansk ikke bare er at lære grammatik og at kunne læse og skrive. Når Nebras har fri fra studierne i Århus, tager han hjem til Næstved for at besøge familien og de gamle venner fra HF. INTEGRATION | 2010 NR. 2 Test og prøver i dansk som andetsprog Det standardiserede test- og prøvesystem, NSI er underlagt i dag, er ganske nyt. Udviklingen på området har været markant og er selvfølgelig parallel med tendenserne på det øvrige uddannelsesområde. • frivilligt for kursisterne • målrettet 2/3 af kursistgruppen I 1980’erne var udgangspunktet på området: • • • • • • • • 2 interne test og 2 interne prøver delvis selvproducerede opgaver frivilligt for kursisterne målrettet 1/3 af kursistgruppen I 1990’erne går udviklingen fra det interne til det nationale: • 2 interne test og 4 nationale prøver • nationale standarder I 2000’erne undergår området gennemgribende forandringer: 14 nationale test og 3 nationale prøver nationale og internationale standarder obligatorisk for alle målrettet alle kursister De seneste år er der udover det system, der er fastlagt i danskuddannelseslovgivningen, også indført nye prøvetyper: Indfødsretsprøven i forbindelse med ansøgning om statsborgerskab, og Indvandringsprøven i forbindelse med indrejse i Danmark for nogle udlændingegrupper. Man kan bare lære det! Af Lene Ingil Johansen Det var kærligheden, der for to år siden fik Barbara Dubiel til at indstille karrieren i Tyskland og rejse til Danmark med sin 15-årige datter. Efter afsluttet danskuddannelse er hun i dag godt på vej ud på arbejdsmarkedet. Men starten på NSI i januar 2009 var en overvældende oplevelse. - Jeg forstod ikke et ord af, hvad der blev sagt, og ville bare hjem igen, beretter Barbara om første dag på NSI. Men kundskaberne kom lidt efter lidt, og året efter bestod Barbara den afsluttende Prøve i Dansk 3 med flot resultat. - Nu taler og skriver jeg dansk på et fint niveau, men jeg kan godt have problemer med at forstå folk, når de taler hurtigt og med slang. Jeg vil gerne lære endnu mere, men nu er det op til mig at arbejde med sproget. Mit motto har altid været, at man jo bare kan lære det. Gode diskussioner - Når underviseren kan se, at man er dygtig nok og keder sig, kommer man til test og fortsætter på næste niveau, for kursisterne udvikler sig jo forskelligt, fortæller Barbara. – En bonus er, at jeg har mødt mange interessante mennesker. Både i kantinen og i undervisningen kom der mange spændende emner på bordet fx ligestilling, sundhed, skattesystemet, kvindelige bilister og meget mere, så vi fik mange gode diskussioner, fortæller Barbara, der en gang imellem 10 INTEGRATION | 2010 nr. 2 mødes i en pigeklub med nogle af de gamle medkursister fra NSI. Merit Barbara har fået sin tyske kontoruddannelse og erhvervserfaring vurderet, og efter nogle ugers efteruddannelse og eksamen har hun snart danske uddannelsespapirer, hun kan vedlægge jobansøgningerne. - Jeg kender mange brancher, har arbejdet i internationale virksomheder, og så har jeg haft min egen virksomhed med kontorservice, men efter mange afslag blev jeg frustreret, for ingen kunne åbenbart bruge mine kompetencer. Derfor kontaktede jeg handelsskolen for at få min uddannelse og erfaring vurderet og oversat til danske forhold. Jobbet kommer I dag er hun tilknyttet et vikarbureau og har indtil videre haft job som rengøringsassistent og postsorterer, men selvom kontorjobbet endnu ikke er fundet, er hun fortrøstningsfuld: - Nu er isen brudt, og jeg er kommet i gang på arbejdsmarkedet, så der skal nok snart komme en stilling inden for mit fagområde. En uddannelsesinstitution i bevægelse - fra skole til naturlig medspiller i voksenuddannelsesverdenen Af Connie Toft, udviklingskoordinator Igennem samarbejde med mange forskellige aktører på tværs af fag og brancher har NSI sideløbende med danskundervisning gennemført mange andre aktiviteter. Afsættet og sigtet har været den enkeltes ressourcer samt at give unge og voksne udlændinge sproglige og almene forudsætninger for at være aktive medborgere og klare sig bedst muligt i job og uddannelse. Målrettede projekter Det øgede samspil fra midten af 1990’erne mellem andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder og NSI har medført en høj succesrate på projekterne. I det sidste årti har fokus været rettet mere og mere mod arbejdsmarkedet samt projektforløb, som direkte har ”sluset” kursisterne ind i uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Projekterne har ofte været brancherettede, har taget udgangspunkt i arbejdsmarkedets Bus-transportholdet, 1998-1999 flaskehalsområder og virksomhederne i lokalområdet og er blevet gennemført sammen med øvrige uddannelsesinstitutioner. Et samspil af mange faktorer En række faktorer, der spiller positivt ind på de gode resultater: • Forskellige aktører med forskellige Nøglen til succes kompetencer er gået sammen om et Nøglen til projekternes succes fælles mål skal findes i det gode samar• Grundig visitation og afklaring af bejde mellem samarbejdspartkursister giver motiverede kursister og nerne. Der har været tale om et realistisk udgangspunkt vidt forskellige brancher: pleje • Mentor og praktikordningerne er og omsorg, transport/rutebusgivende for alle parter chauffør, gartneri- og væksthus, rengøringsbranchen og detailhandlen, og om vidt forskellig opbygning og længde i projekderfor blevet at matche kursist og virkterne. somhed og at bygge videre på at kvalificere samarbejdet med henblik på en Kompetenceafklaring kommende ansættelse. På mange projekter har afklaring af Den mest effektfulde integrationsstrakompetencer også været et nøglebetegi for gruppen med andre problemer greb. Ofte vil en synliggørelse og beend ledighed viste sig at være koblingen skrivelse af ressourcer og kompetencer mellem praktik og teori samt kontakten være afgørende for, om det lykkes at mellem arbejdsgiver og deltager. Der er blive integreret og fastholdt i uddanblevet gennemført mange forløb, som nelse eller arbejde. synliggjorde kompetencer og sikrede Udlændinges arbejdsoverensstemmelse mellem beskæftigelkraft er efterspurgt, sesmål, evner og interesser. men for virksomheProjekt Erhvervsintegration i Næstved derne kan det være blev en sådan succes, at flere virksomsvært at finde den udheder måtte tilknyttes som træningsbane lænding, der har de og arbejdsplads. Det betød flere samarrelevante kompetencer til et givent job. Match Et andet udgangspunkt i rækken af projekter er >> INTEGRATION | 2010 NR. 2 11 bejdspartnere og et styrket samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet. En bredere funktion Indenfor de sidste par år er arbejdsområdet blevet bredere og bredere, og NSI har sammen med fagforeninger, jobcentre og uddannelsesinstitutioner fået midler til en opsøgende og afdækkende indsats i projekt Fra Integration til Fastholdelse. Der er givet mulighed for at sætte fokus på integration og fastholdelse af såvel nyankomne voksne udlændinge som fastansatte med behov for almen og faglig efteruddannelse. NSI har desuden iværksat en række strategiske og aktivitetsmæssige udviklingstiltag, som på længere sigt vil medføre en bredere vifte af aktiviteter. Der vil fortsat være et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og arbejdspladser, erhvervsråd, faglige organisationer, integrationsråd, foreningslivet, kommuner/Jobcentre og private aktører - som i projekt Sikker på Jobbet - for alle, som vil medvirke til at styrke nye medborgeres forudsætninger for at klare kravene nu og fremover. Samarbejdspartnere gennem tiden: Næstved, Faxe og Vordingborg kommuner og Jobcentre, EUC Sjælland/AMU, SOSU Næstved, private aktører og 3F, Videnscenter for Specialpædagogik, VUC, Hindholm Seminarium, Handelsskolen i Næstved og arbejdspladser som Region Sjælland, Masnedø, Torup Plant, Mammut, Bilka i Næstved, Bisca i Stege, Haribo i Faxe, Bon Bon, Ecophon, Novenco og mange flere… Fra Reykjavik til Præstø Anna Rós flyttede i januar i år, og straks efter begyndte hun på NSI: - I Island har man dansk fra 6. klasse, og jeg havde det også i gymnasiet, så jeg kunne læse dansk, men jeg var dårlig til at skrive og tale. På NSI taler man fx meget om, hvilke forbindelser et ord kan indgå i, og hvilke ord der betyder det samme, og udtaletræning er også rigtig godt, synes Anna Rós. - Jeg taler dansk med min kærestes to børn, der bor hos os hver anden uge, og så har vi nogle gode venner, jeg også kun taler dansk med. Kæresten hjælper Da Anna Rós kom til Danmark, var der mange ting, der skulle ordnes med myndighederne. - Min kæreste har hjulpet mig rigtig meget, især med at ringe rundt, for det er ikke altid nemt at forstå det, folk siger i telefonen. Og systemet er svært at finde rundt i - det kan godt være svært at finde den, man skal tale med. Anna Rós har gået seks måneder på NSI’s sydafdeling på Vordingborg Seminarium. Af Cecilie Sandbjerg Anna Rós Jensdóttir er flyttet fra en forstad til Reykjavik til Præstø – og det er noget af en omvæltning. Hun er uddannet grafisk designer, og efter seks måneder på NSI er hun lige begyndt på uddannelsen til bygningskonstruktør på EUC Sjælland i Haslev. 12 INTEGRATION | 2010 nr. 2 Et eventyr Anna Rós har gået i folkeskole med sin kæreste – han flyttede til Danmark lige efter skolen, men sidst i 2008 blev de venner på Facebook. Her skrev de sammen, og de rejste også en del frem og tilbage, inden Anna Rós flyttede til Danmark. Anna Rós har fire børn, og da hun rejste fra Island, blev hendes voksne datter og de to yngste børn tilbage. Sønnen på 17 boede allerede i Danmark, og datteren på ni fulgte efter i sommerferien. >> Selv om Anna Rós synes, det er et eventyr, så var det også hårdt at flytte fra de to yngste. - Min søn på 12 vil bo hos sin far, og min lille datter skulle gøre skoleåret færdigt, før hun flyttede hjem til os. Det halve år har jeg så brugt på at blive bedre til dansk, så jeg nu kan hjælpe hende bedst muligt. Kulturchok Da Anna Rós flyttede til Præstø, fik hun lidt af et kulturchok, for hun var vant til at bo med mange mennesker og meget trafik omkring sig: - Præstø er en lille by, hvor butikkerne lukker kl. 17, og så er her meget stille. Det var sværest i starten, men nu nyder jeg at sidde på vores terrasse og lytte til naturen. For Christina og Ralph er det vigtigt, at begge forældre har mulighed for at arbejde og samtidig har tid til at være sammen med familien. I Danmark arbejder mødre også Af Cecilie Sandbjerg Da Christina Hilgendorf-Andrae var barn, drømte hun om at bo i et andet land, tæt på vandet, og som voksen drømmer hun om at få arbejdsliv og familieliv med mand og tre børn til at gå op i en højere enhed. I sommeren 2008 blev Christinas mand Ralph grænsegænger, og i april 2009 flyttede resten af familien til Næstved. Både Christina og Ralph er uddannet Hörgeräteakustiker hjemme i Tyskland, en uddannelse, der svarer til lidt mere end uddannelsen til audiolog i Danmark. Dejligt for familien - Vi vidste, at Danmark er et meget familievenligt land, og det var en af grundene til, at vi valgte at flytte. De første 10 måneder var Ralph grænsegænger og var kun hjemme i weekenden, og det var hårdt for familien, så det var dejligt, da de alle kunne flytte ind i lejligheden i Næstved. Jeg er her frivilligt - Jeg valgte jo selv at flytte til Danmark, men det var alligevel hårdt at stå i en lejlighed med tre små børn uden at kunne sproget, uden familie og venner og uden ret megen viden om Danmark. Men efterhånden fandt familien sig til rette, og børnene fik institutionspladser, så Christina kunne starte på NSI i november 2009. Sproglaboratoriet er ok Christina synes, det er godt at møde folk fra andre lande, og at det giver nogle gode samtaler om fx kulturforskelle. I starten gik hun på daghold tre dage om ugen, men fordi der er forskellige fødevareallergier i familien, der giver mange sygedage især med den lille på halvandet år, går hun nu to aftener om ugen samt fredag på daghold. - Det var dejligt at gå her om onsdagen, for til fællessang lærte jeg de danske melodier at kende. Sproglaboratoriet er Christina også glad for, hvis det altså ikke bliver for meget, for hun mener, det er bedre at tale direkte med folk, man kan se. - Men det er godt, fordi man kan høre sammenhængen i en sætning, dens melodi, pauser og tryk. Jeg vil også arbejde Når Christina er færdig med Danskuddannelse 3, regner hun med at tage Studieprøven – og så må tiden vise, om hun skal arbejde som audiolog, ligesom Ralph, eller uddanne sig yderligere. - Jeg vil have et arbejde - det var også en af grundene til, at vi valgte Danmark, for her er det muligt at få institutionspladser til børnene. Det er det ikke i Tyskland, hvor man kun kan få heldagsplads, hvis man allerede har et arbejde – og uden et arbejde kan man ikke få en heldagsplads! - Og i Danmark arbejder man jo normalt 37 timer om ugen, så her er der også tid til familien. INTEGRATION | 2010 nr. 2 13 Godmorgen lille land 1. Godmorgen, lille land! Et land med sol, et land med dis, med kyst af sten og sand, som havets bølger slikker, med bakker skabt af is, koldt eller venligt skiftevis. 3. Godmorgen, hver og en, som sidder ved et morgenbord fra Skagens hvide gren til Gedsers lange odde, på vores prik mod nord her på den kuglerunde jord. 2. Godmorgen, ø ved ø! Nu ser vi Danmarks buetegn med blink af hav og sø, de slanke, lyse broer. I sol, i blæst, i regn bærer de os fra egn til egn. 4. Godmorgen, stå nu op! Stå ud af drøm og tankespind og stræk din tunge krop, for ingen er alene; når verden lukkes ind, bygger vi bro fra sind til sind. Trykt med tilladelse af Niels Brunse En god skolesang 14 I forbindelse med åbningen af Storebæltsbroen den 14. juni 1998 blev der udskrevet en sangkonkurrence, og vindersangen blev Godmorgen, lille land med tekst af Niels Brunse og melodi af Carsten J. Mørch. Godmorgen, lille land fortæller på en moderne og uhøjtidelig måde om Danmark, og stemningen i teksten, understøttet af en god og sangbar melodi, gjorde, at vi med det samme syntes, at vi skulle bruge den i vores hverdag her på NSI. Hver onsdag mødes alle NSI’s kursister samt personale til et fællesmøde, hvor vi blandt andet synger sammen på dansk. Repertoiret er ret bredt, og ud over at styrke udtale på dansk er formålet at formidle et lille udpluk af den danske sangskat samt at styrke fællesfølelsen på skolen. Alle på NSI holder meget af sangen. Ved festlige lejligheder er den altid på programmet, og den er således blevet vores skolesang. INTEGRATION | 2010 nr. 2 Kirsten Hansen, musikunderviser på NSI At falde til i Danmark Som i de foregående numre har Integration talt med fire af de kursister, der går på NSI lige nu. Sidste gang handlede det mest om modultestningen – i dette nummer fortæller de om livet uden for sprogcentret. Hvordan fandt de egentlig ud af alle de praktiske ting, der er forbundet med at flytte til et nyt land? Og hvad laver de nu, når de ikke er på NSI? Martina Gehrmann, født 1959 i Tyskland. Bor på Svinø. Ankom til Danmark januar 2008. På en tur til Danmark blev Martina betaget af landet og besluttede sig til at flytte hertil. – På jobcentret i Tyskland fandt jeg et job som husholderske på et slot. De praktiske ting omkring flytningen til Danmark – der stod jeg alene! Heldigvis taler de fleste danskere tysk. Men når man bor i et land, skal man tale sproget! Så Martina fandt NSI på internettet og startede på aftenhold. – Men det var alt for hårdt, for jeg var alene på jobbet. Jeg spurgte min chef, om hun ikke kunne ansætte en til, men svaret var nej. Så jeg sagde op og startede på NSI på fuld tid, for nu ville jeg have det lært! Selv mener Martina, at hun har forandret sig meget, siden hun kom til Danmark. – Jeg er blevet roligere her. Her er ikke så meget stress og egoisme – og her føler jeg, at jeg kan være mig selv! Cinzia Cascia, født 1979 i Italien. Bor i Næstved. Ankom til Danmark juli 2009. Cinzias danske forlovede hjalp hende med mange praktiske ting i begyndelsen. Det største problem var at få et CPRnummer, og uden det kan man ikke starte på et sprogcenter. – Jeg måtte vente fem måneder, fortæller hun. – Jeg var til visitation på NSI allerede i august, men kunne først starte i december. Cinzia arbejder på en restaurant, hvor nogle af kollegerne er italienere. – Men jeg taler dansk med de andre. Og heldigvis er der tid til at tale med kunderne – det var der ikke i Italien! - Min forlovede og hans venner er gode til engelsk, så det er mest det, vi taler hjemme. Og mange af mine venner her er italienere. Derfor er det godt, jeg kan tale dansk på arbejdet. Kamal Koirala, født 1976 i Bhutan. Bor i Haslev. Ankom til Danmark februar 2009. Kamal synes selv, han har været heldig med hensyn til at finde ud af de praktiske ting, da han kom til landet. – Dels fordi vi var FN-flygtninge. Der var personer fra kommunen, som tog imod os i lufthavnen, fulgte os til vores lejlighed og fortalte os om sprogcentret. Dels fordi min svoger allerede boede her. Han har hjulpet mig med rigtig mange ting. En stor del af fritiden tilbringer Kamal i sin kolonihave. – Der kan man næsten ikke undgå at møde danskere og komme til at tale med dem. Det er en rigtig god måde at falde til på. Generelt synes han, det har været let at finde sig til rette i Danmark. – Her er der system i tingene, så hvis man bare lærer reglerne at kende, er det let at følge dem, mener han. Anton Diakov, født 1977 i Bulgarien. Bor i Askeby. Ankom til Danmark december 2008. Anton går på aftenhold to gange om ugen i Vordingborg. - Jeg arbejder som selvstændig, så jeg har desværre ikke så meget tid til at lære dansk, men når man har familie, må man prioritere den og arbejdet højest. I forbindelse med, at familien flyttede fra Sofia til Askeby, fandt Anton meget af den information, han skulle bruge, på www.nyidanmark.dk. - Det er en rigtig god side, hvor det også står på fx engelsk. Og så har min søster boet her i 12 år, og hun ved alt! - I Bulgarien arbejdede jeg seks år som repræsentant for et dansk rejsebureau, så det var meget naturligt at flytte hertil – jeg har altid boet i storbyen, men vi var enige om, at det ville være bedre for vores datter at vokse op på landet. Tak til Martina, Cinzia, Anton og Kamal for lån af private foto. INTEGRATION | 2010 nr. 2 15 SET OG HØRT Fastholdelse af medarbejdere På SG Ecophon Production A/S i Næstved har EUC Sjælland og NSI stået for et kursus med fokus på det danskfaglige for virksomhedens tosprogede medarbejdere i forbindelse med projekt Fra Integration til Fastholdelse. Fabrikschef Jens Pedersen siger om forløbet, at det har været positivt for den enkelte medarbejder og for virksomheden: - Kommunikationen i hverdagen bliver nemmere, når alle taler samme sprog. Og det påvirker motivationen hos den enkelte, at virksomheden investerer i fastholdelse og dygtiggørelse af medarbejderne. Futuracentret besøger NSI Den 22. april besøgte centerleder Jette Leth Buhl fra Futuracentret NSI som et led i projekt Sikker på Jobbet. Omkring 50 veloplagte kursister hørte Jette Leth Buhl fortælle om frivilligt arbejde i almindelighed og i Næstved i særdeleshed. Tur til Geocenter Møn Den 24. juni besøgte NSI’s afdeling i Vordingborg Geocenter Møn, hvor kursister og undervisere så den spændende udstilling og oplevede klinten nede fra stranden. Integrationsråd I efteråret 2009 var der valg til Integrationsrådene i Vordingborg og Næstved Kommune. Integrationsrådet i Vordingborg Kommune 16 INTEGRATION | 2010 nr. 2 Integrationsrådet i Næstved Kommune SOSU-hold I foråret 2010 deltog 23 kursister på det grundforløb, der forbereder tosprogede til social- og sundhedshjælperuddannelsen. Undervisningen foregik i et samarbejde mellem SOSU Næstved og NSI. Næste grundforløb forventes påbegyndt primo 2011. Dimission på NSI 3F for udlændinge Dimittender på Gardehusarkasernen i Næstved Som en del af projekt Sikker på Jobbet afholdt 3F i Næstved ved Henrik Bøgvad og Ole Jakobsen den 21. april informationsmøde om arbejdsmiljø, sikkerhed og forebyggelse. - Vores mål er at orientere og informere udlændinge i vores område om det danske arbejdsmarked, blandt andet om reglerne for sikkerhed på arbejdspladsen, om arbejdsmiljø og om de faglige organisationer i Danmark, og at skabe forståelse hos både de udenlandske og de danske medlemmer for, at vi er forskellige, siger Ole Jakobsen. Sikker på Jobbet Den 17. maj afholdt NSI seminar i projekt Sikker på Jobbet. Formålet var at diskutere tiltag og erfaringer og sætte fokus på samarbejde mellem kommuner, statslige myndigheder, virksomheder, organisationer, foreningslivet og andre for at sikre de bedst mulige vilkår for integration af udenlandske lønmodtagere på arbejdspladser og i civilsamfundet. Seminaret blev afsluttet med en paneldebat med deltagelse af Ole Jakobsen, faglig sekretær i 3F, Kim Hvid Benn Madsen, ledende overlæge på Kalundborg sygehus, Jens Otto Hansen, ingeniør og Bettina Marcussen, HR-medarbejder, HARDI-International. Dimittender fra sydafdelingen på Vordingborg Seminarium Medborgerskabsseminar Næstved Kommune afholdt Medborgerskabsseminar den 3. juni, hvor også NSI var repræsenteret. Der blev sat fokus på kommunens indsatsområder i 2010: medborgerskab gennem fritids- og foreningsliv, naboskab og arbejde. INTEGRATION | 2010 nr. 2 17 Demokrati i praksis Af Lene Ingil Johansen Kursisterne vælger én gang årligt repræsentanter til kursistrådet, der fungerer som kursisternes talerør og medvirker til øget trivsel på NSI. Rådet består af tre kursister, en ledelsesrepræsentant, en repræsentant for underviserne samt en teknisk-administrativ medarbejder. Der afholdes møde hver anden måned, og referater omdeles til alle hold, så den enkelte kursist kan følge med i rådets arbejde. Kursistrådets formand, Hem Lal Adhikari, er fra Bhutan og går på ungeafdelingen: - Jeg stillede op til valget, fordi jeg gerne vil være aktiv og gøre noget for kursisterne og for selve sprogcentret. Der var mange, der stillede op, så jeg er glad for, at jeg blev valgt. - I kursistrådet diskuterer vi fx arrangementer og temauger, og vi hører om, hvordan sprogcentret fungerer med regler og rammer. Ved det første møde talte vi blandt andet om en undersøgelse af undervisningsmiljøet, som man lige havde lavet blandt kursisterne. - Det er godt med et kursistråd, for jeg synes det er vigtigt, at der Kursistrådet består af Marina Borzaiva, Durdane Kus er nogle repræsentanter, kursisterne kan gå til, fx hvis de har gode og Hem Lal Adhikari. ideer til aktiviteter eller undervisningen. TOP 5 PÅ NSI Af Joen Juel Jensen Kursisterne på NSI kommer fra mange forskellige lande og taler mange forskellige sprog. Hvilke lande og sprog der er stærkest repræsenteret er svinget gennem tiderne i takt med politiske og økonomiske forandringer i både Danmark og resten af verden. I første halvår 2010 startede der flest kursister fra Polen, Irak, Thailand, Kina og Bhutan. Derudover kom der personer fra så forskellige lande som Armenien, Cambodja, Chile, England, Indonesien, Jamaica, Moldova, Mauritius, Norge, New Zealand, Schweiz og Uganda - og ca. 60 andre. De fem lande, der er kommet flest kursister fra gennem de fem foregående år: 2009: Polen, Irak, Thailand, Kina, Tyskland 2008: Irak, Thailand, Polen, Kina, Rusland 2007: Irak, Thailand, Kina, Polen, Afghanistan 2006: Irak, Thailand, Afghanistan, Tyrkiet, Kina 2005: Irak, Afghanistan, Thailand, Tyrkiet, Kina I maj 2010 var der kursister med 50 forskellige sprog som modersmål – nogle var talstærkt repræsenteret som fx arabisk, kinesisk, tysk, engelsk, nepalesisk, polsk, thai og tjetjensk, mens andre var mere sjældne som fx finsk, lazisk, mongolsk, uzbekisk og nyankole. Flertallet af kursisterne på NSI har lært et eller flere fremmedsprog før de kom til Danmark – men engelsk er langt fra altid blandt de sprog, de har lært. Dansk bliver efterhånden det fælles sprog, men i begyndelsen kan man høre kursister fra forskellige lande tale sammen på fx arabisk, spansk, fransk, tysk eller russisk. 18 INTEGRATION | 2010 nr. 2 NSI’s bestyrelse Carsten Rasmussen, formand, Næstved Kommune Finn Hansen, Faxe og Vordingborg Kommune Annette Madsen, LO, Næstved Henrik Sangill, DA, Næstved Per Boserup, AOF Region Sjælland Thomas Silkjær-Nielsen, AOF Danmark Nini Krag Jensen, SOSU Inge Bæk Nielsen, medarbejderrepræsentant INTEGRATION | 2010 nr. 2 19 Næstved Sprog- og Integrationscenter 2004 - SOSU forkursus, 2003 Læseværksted, 2001 AOF Næstved Sprogcenter Ungehold på tur, 1999 1999 - 2003 Rengøringsforløb, praktik, 2004 Sommerafslutning på undeafdelingen, 2002 Musikundervisning på ungehold, 2003 AOF Sprogskole Næstved Anker Jørgensen besøger sprogcentret, 2003 20 INTEGRATION | 2010 nr. 2 1985 - 1998
© Copyright 2024