Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Att.: Louise Rom Weikert 10. september 2013 Tel +45 5195 8742 [email protected] Anmeldelse om opstart af VVM arbejde i henhold til VVM bekendtgørelsen I henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr. 1510 af 15/12/2010) § 2, stk. 1. skal Jysk Vindenergi ApS, hermed anmelde Nejst II vindmølleprojektet i Brønderslev Kommune. Projektbeskrivelse: Jysk Vindenergi har indgået lodsejeraftaler på matriklerne hvorpå vindmøllerne placeres, og har gennem den seneste tid været ude og forhåndsorientere om projektet, samt hvilke ordninger der laves for lokalbefolkningen og naboerne. Vindmøllerne foreslås opstillet i et område, hvor der ikke særlige natur- og landskabsmæssige udpegninger, der taler mod opstilling af vindmøller. Der er ganske få § 3 beskyttede naturarealer indenfor området. I forbindelse med udarbejdelsen af Miljørapporten indgår § 3-arealernes beskyttelse mod tilstandsændringer som element. Vindmølleområdet ligger i et slettelandskab opstået ved landhævninger af marint forland (stenalderhavets hævede havbund), dvs. et område, der er opstået mellem den ældre kystlinje, Ishavet, og den nuværende kyst. Ishavets kystlinie omkranser området med svage stigninger indtil det længere mod nordøst hæver sig ved morænebakkerne ”Jyske Ås”. Slettelandskabet ligger lavt ca. kote 5-10, landskabet hæver sig mod nord og øst og ender i kote 100-110 på åsen. Mod syd ses enkelte spredte morænebakker i slettelandskabet, hvor særlig de skovklædte bakker ”Hammer Bakker” er synlig over store afstande. Mod vest strækker sletten sig over hele ”Store Vildmose” og ender i lidt lavere morænebakker omkring Saltum inden man når den nuværende kyst - Vestkysten. Vindmølleområdet ligger i det lave område omkring Ryå, der ikke har været det bedste landbrugsjord. Øst for vindmølleområdet ligger landsbyerne Hvilshøj og Kraghede. Landsbyernes overordnede struktur bærer præg af, at de er opstået ud fra én større gennemkørende vej med mindre fællesområder ”tofter”. Der er ikke nogen markant grænse mellem landsbyens bygninger med haveanlæg og de åbne marker. Nordøst for vindmølleområdet ligger Ø. Brønderslev. De større byer i området er egnsbyen Brønderslev samt Tylstrup i Aalborg Kommune. Brønderslev Adgangsveje til vindmølleområdet er tiltænkt via Rebsengvej med adgang fra Ålborgvej. Rebsengvej anvendes i dag som transportvej for landbrugsmaskiner til området. Under etableringen af Hirtshalsmotorvejen blev Rebsengvej styrket, og opbygget således at den kunne bruges som transportveje for materialer til brug for motorvejen. Rebsengvej er deraf meget oplagt til fremtidige mølleveje for Nejst udvidelsen, idet der kun må påregnes en simpel opretning inden anvendelse. I henhold til EU habitatdirektivet er Brønderslev Kommune forpligtet til at sikre, at der ikke sker skade på eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget på direktivets bilag IV. Jysk Vindenergi har i forbindelse med Nejst projektet fortaget de undersøgelser som ligger til grund for bilag IV redegørelsen. Landskabet er åbent og vurderes skalamæssigt at kunne rumme store vindmøller. Ca. 0,5 km syd for området står fire vindmøller (Nejst I) af typen Vestas V112 140 meter. Dette projekt skal ses som en udvidelse af det eksisterende projekt. Jysk Vindenergi vil i Miljørapporten redegøre og belyse samspillet mellem møllerne. Vindmølleområdet ligger over 900 meter fra nærmeste bolig. Nord for området ligger Ryå og rundkørslerne samt-/til og fra kørslerne til Hirtshalsmotorvejen. Øst for området ligger Ålborgvej og vest for området ligger Hirtshalsmotorvejen. Jysk Vindenergi har udarbejdet støj og skyggekort, som viser at grænseværdier fint overholdes for området. Der vil i forbindelse med Miljørapporten blive redergjort nærmere omkring støj, skygge og visuelle samspil. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan og Miljørapport lægges projektet endelig fast med hensyn til antal vindmøller, totalhøjde mv. Anmeldelsen af projektet sker efter § 2, stk. 1 i VVM bekendtgørelsen. Virkningerne på miljøet skal vurderes for vindmøller der har en totalhøjde på mere end 80 meter jf. VVM bekendtgørelsen, bilag 1 pkt. 38. VVM og Miljørapport redegørelse: Der vil i forbindelse med VVM redegørelsen blive vurderet virkninger for anlægget med følgende forhold jf. VVM bekendtgørelsen: 1) 2) 3) 4) Mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. 10. september 2013 Side 2/5 Det tekniske anlæg vil desuden blive sammenlignet med 0-alternativet, som viser forholdene såfremt anlægget ikke etableres. Der vil samtidig være indeholdt afværgeforanstaltninger for eventuelle miljømæssige virkninger der ikke er ønskelige. Jysk Vindenergi vil i samråd med rådgivere konkretisere støj, skygge virkninger samt de landskabsmæssige forhold for projektet i VVM redegørelsen. Vi ser frem til et godt samarbejde omkring projektet Med venlig hilsen Jysk Vindenergi ApS Casper K. Mikkelsen Bilag 1. Kort samt visualiseringer over området. 10. september 2013 Side 3/5 10. september 2013 Bilag 1. Kort samt visualiseringer over området: Visualisering over området med Nejst I, samt udvidelsen (Nejst II) Visualisering set mod øst med Hirtshalsmotorvejen i forgrunden Visualisering af set fra Ålborgvej mod vest. I baggrunden ses de 7 eksisterende Ryåmøller som fremstår som et separat område Side 4/5 10. september 2013 Side 5/5 Visualisering af Etape I og II set fra Hirtshalsmotorvejen mod syd På højre side ses de eksisterende 7 Ryåmøller. Projekterne adskilles tydeligt af Hirtshalsmotorvejen Opstillingsmønster Nejst etape I samt udvidelsen (etape II) vist i fugleperspektiv over området. Den nordlige række markeret med stiplet sort streg er udvidelsen
© Copyright 2024