1. No category

2. oktober 2012
Censorkorpset for Kemiingeniøruddannelserne.
Årsberetning for perioden 1. september 2011 til 31. august 2012
1.
Indledning
Censorkorpset for kemiingeniøruddannelserne er beskikket for perioden 2010-2014 på de 4 institutioner, hvor der uddannes kemiingeniører: Aalborg Universitet (AAU), Aarhus Universitet/Ingeniørhøjskolen (AU/IHA), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Syddansk Universitet
(SDU). Vores arbejde hører hjemme i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU), i daglig tale Uddannelsesministeriet.
Årsberetningen beskriver status for arbejdet i censorkorpset. Der vil blive fokuseret på censortilbagemeldinger, et møde med studieledere på DTU, 7-trins karakterskalaen samt nye eksamensbekendtgørelser. Først og fremmest skal dog lyde en velkomst til alle nye censorer. Det er glædeligt,
at så mange ønsker at påtage sig denne opgave.
2.
Censorkorpset
De 4 institutioner har indstillet nye censorer som supplement til de censorer, der blev beskikket i
2010. Vi har fulgt principperne i dokumentet: Generelle retningslinjer for krav til kvalifikationer og
habilitet for censorer fra CensorNet ved behandling af ansøgerne. Der er lagt vægt på, at censor er
fagligt kvalificeret og endvidere er uafhængig af den indstillende institution.
Fordelingen af censorer mellem de enkelte institutioner fremgår af nedenstående tabel:
Institution
AAU
AU/IHA
DTU
SDU
I alt
Antal censorer
beskikket 2010
90
9
227
24
350
Nye censorer
2010-2011
9
4
23
4
40
Nye censorer
2011-2012
7
5
45
4
61
I alt beskikket
106
18
295
32
451
Der er således i alt 451 censorer. Derudover har vi godkendt 5 censorer, men afventer endeligt svar
fra ministeriet. Statistikken viser at 52 % er aftagercensorer men også at kun 19 % er kvinder.
Det store antal nye censorer reflekterer, at flere uddannelser nu udbydes i samarbejde med andre institutioner. Specielt DTU har mange nye fællesuddannelser med KU indenfor det biologiske, medicinske og veterinære område. Det har faktisk betydet, at størstedelen af de nye censorer i 2011-12
ikke har en ingeniørbaggrund, men det viser jo bredden i korpset. Censorkorpset vil endvidere
fremover også dække diplomuddannelser (deltidsuddannelse for voksne), hvor der findes en i bioteknologi på SDU.
Vi har fået nye retningslinjer for censorhabilitet. Retningslinjerne findes på CensorNet og omhandler bachelorprojekter og specialer lavet i samarbejde med en virksomhed. Tidligere var det censorformandskabets holdning, at så måtte censor ikke være fra samme virksomhed, men vi har nu æn-
2
dret vores holdning således, at censor godt kan være fra samme virksomhed, men under forudsætning af, at censor er placeret i en anden organisatorisk enhed i virksomheden og i øvrigt absolut intet har haft med projektet at gøre.
Det er dog altid vigtigt, at censor vurderer sin habilitet som censor på et samarbejdsprojekt og ikke
lader sig ’overtale’ til at medvirke i et samarbejdsprojekt, hvis han/hun føler, at der er et habilitetsproblem. En evt. ankesag vil i dette tilfælde ofte resultere i en ny eksamination med ny censor, hvis
censor ikke har været en neutral person.
3.
Censordatabasen
Alle censorer er samlet i:
www.CensorNet.dk
Her ligger udover denne årsrapport også dokumentet: Nyttig information til censorer fra censorformandskabet, der giver oplysning og tips om det at være censor.
På DTU foregår godkendelse af karakterer via en kobling mellem DTU’s elektroniske karakterindberetningssystem og CensorNet og senest også mulighed for – efter udfyldelse af tilbagemeldingsskema – at udskrive DTU’s censorhonorarblanket på CensorNet. Blanketten er forudfyldt med censors data samt det kursus/projekt, der har været censureret. Blanketten skal printes og færdigudfyldes manuelt, hvorefter den sendes til det relevante institut. Indtil systemet bliver fuldt elektronisk,
bliver der dog stadig udbetalt censorhonorar ’på gammeldags vis’ uden brug af blanketten på CensorNet. De nye funktionaliteter på CensorNet har betydet, at der er flere censorer, der udfylder tilbagemeldingsskema. Dette giver censorformandskabet meget bedre information om, hvem der har
været censorer. Vi håber, at de øvrige institutioner en dag kan følge efter, hvilket dog kræver samme systemudvikling som på DTU.
I maj måned sendte Mette Lilje fra censorsekretariatet på DTU en mail til alle censorer om ændringerne i CensorNet.
4.
Tilbagemeldingsskemaerne
Tilbagemeldingsskemaer for vintereksamen 2011/2012 og sommereksamen 2012 er gennemgået.
Der er registreret følgende antal skemaer:
Vinter 2011/2012
Sommer 2012
AAU
8
21
AU/IHA
3
9
DTU
75
107
SDU
19
23
I alt
105
157
Der er således ifølge tilbagemeldingsskemaerne brugt 215 censorer. Der er en meget stor stigning i
forhold til sidste år på DTU og skyldes formentlig, at lønudbetalingen nu er koblet med tilbagemeldingsskemaet.
Der er 3 bemærkninger på skemaerne fra AAU
1) Det var en dygtig studerende.
3
2) Meget flot og stort afgangsprojekt - det betød selvfølgelig også ekstra tidsforbrug.
Dette er ikke en beklagelse - blot en meddelelse. Når man som jeg tit har enkeltprojekter,
slår normtiden i reglen ikke til. Det er slet ikke afgørende for mig, der har censorjobbet som
et lille bijob og som en kærkommen vedligeholdelse af kontakten til universitetsverdenen.
3) 2 separate eksaminer (afsluttende master-projekter).
Der er ingen bemærkninger på skemaerne fra AU/IHA
Der er bemærkninger på 14 skemaer fra DTU – her givet kronologisk men uden navne:
1)
2)
3)
4)
Helt som forventet
Relevant og velvalgt projekt.
Meget fint projekt.
Fint forløb med gennemgang af prøvesæt før eksamen og gennemgang af eksamensopgaverne med kommentarer fra eksaminatoren.
5) Fin eksamen, men en del studerende har meget svært ved synteseopgaverne.
6) Fint eksamen - meget relevant projekt.
7) For en betragtelig del af de 40 studerende vidner besvarelserne (hvoraf mange endda var
særdeles gode) om et studieforløb, hvor der er blevet arbejdet med stoffet; der er blevet
"studeret" i ordets grundlæggende betydning. Men gældende for mere end en fjerdedel af
holdet, har indsatsen tydeligvis befundet sig i den modsatte ende af spektret. Jeg vil gøre
ECTS beskrivelsens ord - "Fail, considerable further work is required" - til mine.
8) 1)Jeg finder det stadig besynderligt at jeg som censor ved en eksamen med stikprøvekontrol
skal godkende en karakterliste for samtlige deltagere og hvor hovedparten af karaktererne
derfor ikke har været diskuteret med mig under censuren.
2) Umiddelbart efter jeg har godkendt karakterlisten på censornet.dk er det naturligt
STRAKS at udfylde at nærværende tilbagemeldingsskema. Tilbagemeldingsskemaet blev
imidlertid først frigivet til udfyldning ½-2 timer efter jeg godkendte karakterlisten, dvs. censor skal ind i censornet på et senere tidspunkt. Nu venter jeg spændt på om jeg skal ind på
cesnornet.dk en 3. gang for at udfylde lønseddel eller om denne bliver tilgængelig straks jeg
har skudt tilbagemeldingsskemaet afsted. Det elektroniske system bør ændres således, at
skemaer er til stede straks
9) Eksamen forløb tilfredsstillende
10) Bedømmelsen var hovedsagelig baseret på to afløsningsopgaver. Denne eksamensform er
god til et videregående kemiteknisk kursus og meget bedre end en traditionel skriftlig eksamen. Udover afløsningsopgaverne talte hjemmeopgaver 10 % i vurderingen.
Den ene afløsningsopgave var med intern censur og kunne udføres i en gruppe. Den anden
var med ekstern censur (mig) og hver studerende skulle lave sin egen opgave. Selv om der
naturligvis har været et vist samarbejde mellem de studerende, var det gode individuelle opgaveløsninger og det var muligt og forsvarligt at give individuelle karakterer i en sådan eksamen med blandet intern og ekstern censur.
11) Det virker lidt besynderligt, at man som censor på denne eksamen med stikprøvekontrol skal
godkende den SAMLEDE karakterliste og ikke kun listen svarende til de til stikprøvekontrol udtagne afleveringer. I det mindste burde det vel angives et eller andet sted at der er tale
om stikprøvekontrol fra censors side.
12) Eksamen forløb fuldt ud tilfredsstillende. Censor og eksaminator var enige om det faglige
niveau i rapporten. Eksamen blev afholdt indenfor de fastsatte rammer og tidsforbruget for
censor var i overensstemmelse med det forventede tidsforbrug.
13) God eksamen, god planlægning og gennemførelse af eksamen.
4
14) Eneste ønske kunne være at der blev udarbejdet en central (fx for kemiområdet) "vejledning
til censor" vedr. evaluering af afsluttende diplom/master eksamensopgaver.
DTU’s bemærkninger til punkt 8 og 11)
Censorsekretariatet på DTU kan oplyse, at der konkret er tale om et kursus med intern bedømmelse,
dvs. uden anvendelse af ekstern censur. Den kursusansvarlige har dog af kvalitetssikringsmæssige
årsager valgt at lade en censor foretage stikprøvekontrol. Dette gør dog ikke kurset til et kursus med
ekstern censur, hvorfor censor ikke skulle have godkendt karakterlisten. Denne administrative fejl
vil blive rettet fremadrettet.
Det kan endvidere oplyses, at der snart bliver implementeret nogle småændringer i CensorNet. En
af ændringerne er, at tilbagemeldingsskemaet bliver synligt for censor allerede umiddelbart efter, at
han/hun er blevet registreret som censor til den pågældende eksamen.
Der er bemærkning på 4 skemaer fra SDU. Derudover er der i flere tilfælde bemærket, at SDU anfører studiesekretæren som eksaminator, hvilket jo ikke er korrekt.
1) Bem. 1: Der forelå to eksamensprotokolblade for X-REA1. Studerende var tilsyneladende til
eksamen under to forskellige studieordninger; derfor er der to tilbagemeldingsskemaer for
samme eksamen.
Bem. 2: Den ene studerende, som denne indberetning er knyttet til, var udeblevet fra eksamen, så udfyldelsen af tilbagemeldingsskemaet er en ren formalitet.
2) I dette semester er eksamen ved SDU blevet gennemført med tvungen aflevering via PC og
net. Samtidig er de håndskrevne besvarelser bortfaldet, bortset fra enkelte tilsyneladende
indskannede eller skrivepladegenererede dele af nogle besvarelser. Dette er formentlig vejen
frem, men ved en skriftlig eksamen i et lignings- og udtrykstungt fag som Kemisk Reaktionsteknik er der et forhold, der bør indgå i overvejelserne om eksamensgennemførelse i
fremtiden.
Det er normalt mere tidskrævende at skrive formler og udtryk på PC end at skrive en tilsvarende mængde tekst, medens det ved håndskrevne opgavebesvarelser tager omtrent lige lang
tid. Der synes derfor i eksamenssituationen med PC-besvarelser at være en vis tilskyndelse
for studerende til at bruge copy-paste fra udtryk til udtryk, samt at udelade så mange mellemregninger som overhovedet muligt, begge dele for at spare indtastningstid. Hvis eksaminanden ikke er omhyggelig med tilretning af det copy-pastede udtryk til den nye sammenhæng, eller hvis eksaminanden får et forkert resultat, uden at der er blot nogle få mellemregninger med til at vise, om fejlen er en triviel regnefejl eller en fundamental forståelsesfejl,
kan besvarelsen være meget vanskelig at bedømme gradueret. Desuden er det i "komplicerede" udtryk relativt let at lave indtastningsfejl, der er uskelnelige fra fundamentale misforståelser. Der er - lidt skarpt trukket op - egentlig kun to muligheder: Rigtig (100%) eller forkert(0%).
I dette års eksamenssæt har jeg set mange kombinationer (i det følgende er "uden mellemtrin
eller -regninger" underforstået visse steder):
Et rigtigt udtryk giver et forkert resultat,
Et forkert udtryk giver et rigtigt resultat,
En samling matematiksoftwarekoder uden forklaring med rigtige eller forkerte resultater,
Et kopieret udtryk er ikke blevet tilrettet og fremstår som forkert med eller uden forkert resultat efterfølgende,
Et kopieret udtryk er kun blevet delvist tilrettet, men giver rigtigt resultat.
Hvis min formodning om, at mange fejl af disse typer skyldes manglende tid til omhyggelig
indtastning og tilretning af udtryk er rigtig, er der i formeltunge fag egentlig kun et at gøre:
5
At ændre eksamensform og/eller omfang. Enten kan en firetimers eksamen bibeholdes, men
med en begrænsning i opgaveantal i forhold til tidligere, eller også kan opgaveantal og form bibeholdes med udvidet tid til besvarelse. Nu er min formodning kun baseret på observationer fra et enkelt sæt besvarelser, så det kunne være interessant, om der over de næste
par eksamensterminer via censorkorpset kunne indhentes statistisk mere signifikante data til
belysning af denne eksamensforms betydning for eksamensresultater.
3) Alt forløb fint.
4) Information til censor har været uddybende og tilfredsstillende.
Vi har fået en tilbagemelding fra SDU om en eksamen under det naturvidenskabelige korps men da
problemstillingen svarer til ovennævnte om eksamen via PC nævnes den også her.
Vi har valgt at bringe den fulde tekst, da elektroniske eksaminer uden tvivl vil vinde frem, og selv
om problemstillingerne er stillet skarpt op, skal SDU bestemt have ros for at prøve. Vi har allerede
aftalt møde med SDU om de to indlæg.
6
5.
Ankenævn
Der har været en ankesag på AAU, men ingen på de øvrige uddannelsesinstitutioner.
På AAU ankede en studerende over ikke at have bestået et kursus i levnedsmiddelkemi. Eksamen
var skriftlig med intern censur med bestået/ikke bestået. Et enigt ankenævn afviste klagen.
6.
Kemi-censormøder
Der har ikke været afholdt møder, hvor alle censorer i censorkorpset er inviteret.
Kemicensorformandskabet har afholdt et møde på DTU i marts 2012. Formålet var udover et ordinært møde at få en oversigt over kemiingeniøruddannelserne på DTU, herunder specielt nye uddannelser samt at gennemgå de seneste censortilbagemeldinger fra DTU.
DTU udbyder 10 kandidatuddannelser indenfor kemi. Det var derfor nødvendigt at vælge, hvilke vi
ville høre om. Vi havde valgt kandidatuddannelserne i kemi, miljøteknologi og systembiologi og
desuden diplomingeniøruddannelsen i kemi- og bioteknologi. Studielederne præsenterede deres uddannelse med mange nye fag og tværfaglige fagkombinationer, og der var en god diskussion. For
interesserede anbefales DTU’s hjemmeside.
Det blev oplyst på mødet at:
DTU har indført en øvre grænse på 35 ECTS point på et kandidatspeciale.
Den kommende fusion mellem DTU og IHK pr 1. januar 2013 forventes ikke at have nævneværdig indflydelse på diplomingeniøruddannelsen under kemiområdet, da dette område
ikke er repræsenteret på IHK.
Censortilbagemeldingerne blev gået igennem med følgende kommentarer:
Studielederne spurgte om, hvornår en censor skal have materialet før eksamen. Hertil svarende Mette Lilje, at der ikke er fastsat nogen regler på dette område, hverken i bekendtgørelser eller internt i DTU’s eget regelsæt. Men materialet skal selvfølgelig udleveres i forholdsvis god tid af hensyn til censors arbejde. Det fremgår af eksamensbekendtgørelsen, at
universitetet forud for de enkelte censuropgaver forsyner censorerne med det materiale, der
er nødvendigt for, at censorerne kan varetage opgaverne.
Studielederne spurgte tillige om, hvorvidt en studerende har krav på at få oplyst navnet på
en ekstern censor til den studerendes eksamen. Hertil svarede Mette Lilje, at den studerende
godt må få oplyst censors navn. Der er ikke tale om en fortrolig oplysning i forvaltningslovens forstand.
Eksamensklager og anker:
Thomas Mathiasen fortalte, at eksamensklagerne viser, at kommunikationen nogle gange går
galt mellem underviser og den studerende. Vigtigheden af, at underviser får taget sig tid til
at tale med den studerende, kan ikke overvurderes. Ofte kan en snak afbøde en efterfølgende
eksamensklage.
Der er endvidere en tendens til, at flere studerende føler, at de bliver snydt, når de får karakteren 7. Det er derfor vigtigt at få kommunikeret målopfyldelsen ud til de studerende.
Censur og samarbejdsprojekter
7
Vi fortalte om censorformandskabets holdning til habilitet, som omtalt i afsnit 2. Studielederne oplyste, at de har erfaring med at anvende censorer fra den samme virksomhed men at
de altid søgte en censor, der ikke var involveret i samarbejdsprojektet.
Gruppeeksaminer
Vi fortalte, at ministerierne ville ændre de to eksamensbekendtgørelser (det er sket som omtalt i afsnit 8) således, at det igen bliver muligt at afholde gruppeprøver. Vi spurgte studielederne om,
hvordan de eksaminerer de studerende, når der er tale om et gruppefremstillet produkt. Følgende
eksamensformer blev nævnt:
Traditionel skriftlig eksamen, herefter projektarbejde i grupper afsluttende med mundtlig individuel eksamination på ca. 10 min. Der er nok ikke mere end 30 personer på kurset, der
kører med intern bedømmelse, dvs. ikke ekstern censur.
Kursus med intern bedømmelse, et stort hold på ca. 50 studerende, de er 4-5 pr. gruppe med
efterfølgende mundtlig individuel overhøring på ca. 10 min.
Studielederne havde alle et ønske om, at det bliver muligt at eksaminere en hel gruppe samtidig
(gruppeprøve) uden efterfølgende at skulle eksaminere hver enkelt individuelt i et selvstændigt lokale uden de andre gruppemedlemmers tilstedeværelse.
Næste møde i kemiformandskabet afholdes på AU til november 2012 for at høre om de nye uddannelser indenfor kemiområdet og om fusionen pr. 1. januar 2012 mellem IHA og AU.
7.
Nyt fra DTU-IOT/SDU-AAU-IHA
Flere oplysninger findes på de relevante hjemmesider:
www.aau.dk
www.au.dk
www.iha.dk
www.dtu.dk
www.sdu.dk
Antallet af optag i 2012 findes på hjemmesiden for den koordinerede tilmelding (www.kot.dk) under ’hovedtal’. For overskuelighedens skyld er nedenfor vist det samlede optag på kemi-, bio- og
miljø-teknologi på de enkelte institutioner. Bemærk at de aktuelle optag ikke behøver at være lig
tallene fra tabellerne.
Professionsbachelorer/diplomingeniører
2012
2011
AAU
7
8
AU/IHA
32
28
DTU
51
49
SDU
15
9
AAU
42
AU/IHA
41
DTU
174
SDU
22
Civilingeniører
2012
8
43
2011
111
176
28
Uddannelser indenfor sundhed/biomedicin er ikke talt med, selv om vi også har flere censorer inden
for dette område. Det store fald i Aarhus skyldes, at der ikke mere er en civilingeniøruddannelse i
kemi.
8.
Bekendtgørelser fra ministerierne
Uddannelsesministeriet har udsendt to nye eksamensbekendtgørelser. Den ene gælder for universitetsuddannelser (BEK nr. 666 af 24/06/2012) og dermed for civilingeniører, mens den anden gælder
for erhvervsrettede videregående uddannelser (BEK nr. 714 af 27/06/2012) og dermed for professionsbachelorer/diplomingeniører. Begge træder i kraft pr 1. september i år.
Den væsentligste ændring er ændrede regler om gruppeeksamen.
Det er ikke en tilbagevenden til de regler, der var gældende for flere år siden, men det er nu muligt
for de studerende at arbejde sammen i en gruppe og blive eksamineret i en gruppe. Men bedømmelsen skal stadig være individuel.
Det overlades til de enkelte institutioner at formulere de nye regler, så censorer må holde sig orienteret om status på den institution, hvor eksamen afholdes.
Censorformandskabet har lavet en fælles indstilling, som svar på et regelsæt fra AAU. Denne indstilling vil snarest være at finde på CensorNet.
9.
7-trinsskalaen
Uddannelsesministeriet har bedt om censorernes kommentar til brugen af 7-trins karakterskalaen.
Det er emnet for det årlige møde der afholdes ultimo november.
Der er yderst få kommentarer om 7-trins skalaen på tilbagemeldingsskemaerne fra kemiområdet.
Det må vel tilskrives, at skalaen er generelt accepteret og fungerer godt.
Et centralt element er, at alle fag nu har en måbeskrivelse, hvori det klart står defineret, hvorledes
eksamen afholdes og hvorledes bedømmelsen skal foregå. Censor har en vigtig rolle her ved konkretisering af målbeskrivelser, og grundlaget for censuren skal altid aftales inden den egentlige censur. Vi finder denne udvikling meget nyttig i censorarbejdet!
De kendte problemer relaterer sig til dumpegrænsen, som jo tidligere var 50 % korrekt besvarelse.
Det er den som bekendt ikke mere, da grundlaget for karaktergivningen af den studerende på et kursus er kursets læringsmål, og karakteren skal svare til graden af den studerendes målopfyldelse –
absolut karaktergivning. Der må altså ikke tilstræbes en bestemt fordeling af karaktererne. Ved fastsættelse af kursets læringsmål skal niveauet lægges således, at en gennemsnitsstuderende med en
gennemsnitlig indsats opnår en gennemsnitskarakter. Dette betyder samtidig, at et holds gennemsnitskarakter kan blive højere end 7, hvis de studerendes produkter er over gennemsnittet; det er
produktet, som afgør karakteren.
Derudover oplever vi også ofte, at karakteren 7 ikke opfattes som en middelkarakter. Dette kan give
anledning til ankesager, da de studerende mener, at de er berettiget til en højere karakter, når de har
9
besvaret opgaverne i overensstemmelse med læringsmålene. Dette peger netop på, at målbeskrivelser for de enkelte kurser virkeligt skal gøre det muligt at ’måle’ besvarelsen, så karakteren bliver
retfærdig.
Der er ingen tvivl om, at den nye skala har medført flere 12-taller som højeste karakter. Men det er
jo både forventeligt og ønskeligt for at matche karakteren A i ECTS skalaen.
Der er ligeledes ingen forventning om en karakterfordeling for afgangsprojekter, bachelorprojekter og kandidatspecialer omkring karakteren 7. Der er som oftest her tale om et stort selvstændigt
arbejde, som bør og må belønnes højere.
10.
Samarbejde med de andre censorkorps
Der har været afholdt møder mellem formændene for alle ingeniørcensorkorpsene i november 2011
på IHK og maj 2012 på AAU. Formanden for Maskin-retningen, Michael Vaag, koordinerer disse
møder og varetager specielt kommunikationen med Uddannelsesministeriet.
På IHK hørte vi naturligvis om den kommende fusion med DTU 1. januar 2013. De emner, der diskuteres, er de samme som omtales i denne rapport.
Vi laver også en fælles årsrapport for alle ingeniøruddannelserne til Uddannelsesministeriet. På basis af disse rapporter udarbejder ministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte en fælles censorårsrapport, der kan ses på CensorNet.
11.
Formandskabet for K-området
Formandskabet for kemiingeniørcensorerne består af følgende:
Lars J. Christiansen, Haldor Topsøe A/S. Formand.
Mette Christophersen, Rambøll, Vejle. (AAU)
Thomas E. Mathiasen, TM-Innovation. (DTU).
Lars Wiebe, Danisco, Grindsted. (SDU og AU/IHA)
Sekretariatet varetages af Mette Lilje fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende på DTU. Adresser findes på CensorNet.
Det har været afholdt møde på DTU i marts 2012 som omtalt i afsnit 6. Det planlægges at afholde
næste møde på AU til efteråret 2012.
Opgaverne i formandskabet vil fremover som vanligt være:
Anmodning om nybeskikkelser og ad hoc beskikkelser.
Nedsættelse af ankenævn. Næstformanden for den pågældende institution er formand for ankenævnet.
Kontakt til institutioner vedr. tilbagemeldingsskemaer og studieordninger.
Vi hører meget gerne kommentarer vedr. de opgaver, formandskabet har.
På formandskabets vegne
Lars J. Christiansen