1. No category

14. november 2013
Evaluering af forsøg med folkeskolens
prøver skoleåret 2012-2013
Udarbejdet af DAMVAD for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
For information on obtaining additional copies, permission
to reprint or translate this work, and all other correspondence,
please contact:
DAMVAD
[email protected]
damvad.com
Copyright 2013
2
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
Indhold
1
2
3
4
5
Indledning
6
1.1
Evalueringens baggrund
6
1.2
De tre nye prøveformer
6
1.3
Læsevejledning
7
Fremgangsmåde og metoder
8
2.1
Generelt
8
2.2
Repræsentativitet
8
2.3
Kvalitative interview med lærere
8
2.4
Interview og fokusgrupper med elever
8
2.5
Spørgeskemaundersøgelser
9
Skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet
10
3.1
Karakteristika ved brugen af internettet
10
3.2
Fordele og ulemper ved prøveformen
12
3.3
Elevmotivationen øges ikke markant
15
3.4
Internettet gør prøven virkelighedsnær
15
3.5
Samspil mellem prøveform og faglighed
15
3.6
Fagligt stærke elever har størst nytte af internet
16
3.7
Internettet skal integreres i undervisningen
18
3.8
Afholdelse af prøven
19
Gruppeprøven i fysik/kemi og i fremmedsprog
21
4.1
Karakteristika ved gruppeprøverne
21
4.2
Fordele og ulemper ved prøveformen
24
4.3
Motivationen styrkes af kammeraterne
27
4.4
Gruppeprøver er virkelighedsnære
28
4.5
Samspil mellem prøveform og faglighed
28
4.6
Stærke og svage elever støttes forskelligt
29
4.7
Undervisningen er anlagt på gruppearbejde
29
4.8
Afholdelse af prøven
30
Den projekt- og produktorienterede prøve i historie, samfundsfag og kristenkundskab
32
5.1
Karakteristika ved den projekt- og produktorienterede prøve
32
5.2
Fordele og ulemper ved prøveformen
35
5.3
Elevernes motivation øges, når de får indflydelse på prøven
37
5.4
Den virkelighedsnære dimension
37
5.5
Samspil mellem prøveform og faglighed
38
5.6
Både fagligt stærke og svage elever har nytte af prøveformen
39
5.7
Undervisningens tilrettelæggelse
40
5.8
Afholdelse af prøven
40
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
3
6
7
8
9
4
Konklusioner og opmærksomhedspunkter
42
6.1
Skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet
42
6.2
Gruppeprøven i fysik/kemi og gruppeprøven i fremmedsprog
43
6.3
Prøve med produkt i samfundsfag, kristenkundskab og historie
44
BILAGSTABELLER: Skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet
46
7.1
Anvendelse af internettet
46
7.2
Layout
46
7.3
Fordelen ved prøveformen
47
7.4
Ulempen ved prøveformen
47
7.5
Understøttelse af elevernes faglighed
48
7.6
Motivation, lyst og interesse
48
7.7
Virkelighedsnært
49
7.8
Dybden og bredden
49
7.9
Udfolde talent – svage elever
50
7.10
Udfolde talent – stærke elever
50
7.11
Faglige mål
51
7.12
Undervisningens tilrettelæggelse
51
7.13
Vurderingskriterier
52
BILAGSTABELLER: Gruppeprøven i fysik/kemi og fremmedsprog
53
8.1
Gruppesammensætningen
53
8.2
Integrerede elementer
54
8.3
Fordele ved prøveformen
55
8.4
Ulemper ved prøveformen
56
8.5
Understøttelse af den faglige præstation
57
8.6
Motivation, lyst og interesse
57
8.7
Virkelighedsnært
58
8.8
Dybden og bredden
59
8.9
Udfolde talent – svage elever
59
8.10
Udfolde talent – stærke elever
61
8.11
Faglige mål
62
8.12
Undervisningens tilrettelæggelse
62
8.13
Vurderingskriterier
63
BILAGSTABELLER: Den projekt- og produktorienterede prøve
65
9.1
Procesoplevelsen
65
9.2
Fordele ved prøveformen
68
9.3
Ulemper ved prøveformen
69
9.4
Samspil mellem prøveform og faglighed
69
9.5
Motivation, lyst og interesse
69
9.6
Virkelighedsnært
70
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
9.7
Bredden og dybden
71
9.8
Udfolde talent – svage elever
71
9.9
Udfolde talent – stærke elever
72
9.10
Faglige mål
72
9.11
Undervisningens tilrettelæggelse
73
9.12
Afholdelse af prøven
73
9.13
Vurderingskriterier
74
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
5
1
Indledning
1.1
Evalueringens baggrund
Folkeskolens prøver skal afspejle en moderne undervisning og den virkelighed, som eleverne vil
Afsluttende prøver er en væsentlig del af folkesko-
møde i forbindelse med videre uddannelse, er-
len. Det handler om at prøve og dokumentere, om
hvervsarbejde og i deres liv i øvrigt. I udviklingen af
elevernes præstationer lever op til de faglige mål,
virkelighedsnære prøver har fokus været på prøver,
og at prøverne bliver en del af den løbende evalue-
hvor eleverne kan benytte gruppe-, projekt- og pro-
ring og kvalitetsudvikling. Desuden bør prøverne
duktorienterede arbejdsformer og moderne redska-
gennem deres form og indhold bidrage til at fremme
ber og værktøjer, herunder it. Dette har affødt for-
elevernes og lærernes motivation og faglige fokus
søg med tre nye prøveformer.
og derved være med til at styrke elevernes faglige
udbytte af undervisningen.
1.2
De tre nye prøveformer
Det fremgår af ’Et fagligt løft af folkeskolen’, at:
Den første prøveform er skriftlig fremstilling i dansk
med adgang til internettet. Til prøven er der udviklet
Der gennemføres et udredningsarbejde af prøverne
et selvstændigt opgavesæt med fire opgaver, der
med henblik på at opnå et bedre og mere effektivt prø-
har været målrettet inddragelse af internettet som et
vesystem med mere målrettet censur og dermed øget
led i besvarelsen. Nogle opgaver kræver, at ele-
samvær mellem lærer og elev i folkeskolen. Der igang-
verne benytter internettet, i andre er det blot en mu-
sættes en kortlægning og analyse af status og udvik-
lighed.
lingspotentiale for eksisterende digitale løsninger. Der
skal blandt andet overvejes øget brug af digitale prøver
Den anden prøveform er gruppeprøven, som blandt
som for eksempel selvrettende digitale prøver og skrift-
andet har været afprøvet i fagene fysik/kemi og
lig fremstilling med adgang til internettet.
fremmedsprog. Det nye ved denne prøveform er, at
den mundtlige prøve og forberedelsen til denne
På baggrund af udredningen og erfaringerne fra de
gennemføres i grupper frem for individuelt. Hver
igangværende forsøg med nye prøveformer udarbej-
elev får en individuel bedømmelse af sin præstation.
des et oplæg til videreudvikling af afgangsprøverne,
hvor fokus blandt andet vil være på tværfaglige, pro-
Den tredje prøveform er den projekt- og produktori-
jekt- og produktorienterede prøver og prøver med brug
enterede prøve. Prøveformen har været benyttet i
af it. Dette oplæg forelægges aftaleparterne. Prøverne
fagene historie, kristendomskundskab og sam-
skal motivere og understøtte en moderne og tidssva-
fundsfag. Prøverne tager udgangspunkt i et pro-
rende undervisning, der også er rettet mod verden
dukt, som eleven udarbejder og fremlægger. Læ-
uden for folkeskolen.
rerne kan vælge, om eleverne skal have en prøve
med 24 timers forberedelse eller en prøve med selv-
Kilde: Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radi-
valgt problemstilling. Endvidere kan eleverne
kale, Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk
vælge, om de vil aflægge prøven individuelt eller i
Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen, 2013.
grupper á maksimalt tre elever. Hver elev får en individuel bedømmelse af sin præstation.
6
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
1.3
Læsevejledning
Rapporten er bygget op på en sådan måde, at vi i
kapitel 2 først redegør for fremgangsmåden i evalueringen. Kapitel 3-5 er dedikeret til at præsentere de
kvalitative fund fra interviewene og de kvantitative
fund fra spørgeskemaundersøgelsen, sådan at:

Kapitel 3 omhandler forsøgsprøven i skriftlig
fremstilling i dansk med adgang til internettet

Kapitel 4 omhandler forsøg med gruppeprøve i
fysik/kemi og gruppeprøve i fremmedsprogsfagene

Kapitel 5 omhandler forsøg med den projekt- og
produktorienterede prøve i fagene samfundsfag, kristendomskundskab og historie.
Herefter følger konklusioner og opmærksomhedspunkter i kapitel 6, mens kapitel 7-9 gengiver alle
bilagstabellerne tilhørende kapitel 3-5.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
7
2
Fremgangsmåde og metoder
2.1
Generelt
2.2
Repræsentativitet
Evalueringsdesignet bygger på både kvalitative te-
Hvad angår repræsentativitet, er det et bredt udvalg
lefoninterviews, fokusgruppeinterviews og spørge-
af skoler, som har deltaget i forsøgsprøverne. Kun
skemaundersøgelser. Det er således tilstræbt at
forsøgsprøven i skriftlig dansk med brug af internet
opnå en repræsentativ, kvantitativ vurdering af for-
har haft deltagelse af skoler, der klarer sig en smule
søgsprøverne såvel som en kvalitativ uddybning af,
bedre (0,6 karakter) end landsgennemsnittet.
hvad der ligger bag resultaterne, og hvad der er væsentligt at være opmærksom på ved en eventuel vi-
Desuden skal det holdes for øje, at eleverne er un-
dereførelse af prøveformerne.
derrepræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen, jf.
afsnit 2.4. På trods af disse forhold er der dog over-
Samtidig har evalueringsdesignet haft en indbygget
ordnet set ikke noget, der giver anledning til at tage
fleksibilitet, der har vist sig nødvendig, da det ikke i
væsentlige forbehold for konklusionerne i materia-
alle tilfælde har været muligt at få elever, lærere og
let.
censorer til at medvirke i evalueringen. Det skyldes
travlhed op til sommerferien, idet feltarbejdet blev
2.3
Kvalitative interview med lærere
afviklet i juni måned, efter at prøverne var overstået.
Der er gennemført 12 kvalitative interview med læI evalueringsdesignet er der lagt vægt på at sam-
rere, der har haft elever til forsøgsprøver. I spørge-
menholde de nye prøveformer med de traditionelle
skemaundersøgelserne bad vi lærerne om at an-
for at kunne udlede, hvad der er fordele og ulemper
føre, om de ville kontaktes med henblik på opføl-
ved de nye prøver. Denne tilgang er anvendt i bå-
gende spørgsmål. Over 80 procent af lærerne ind-
despørgeskemaundersøgelserne, de kvalitative in-
vilgede i at blive kontaktet. Vi udvalgte 12 lærere ud
terview og i fokusgruppeinterviewene.
fra en betragtning om at sikre spredning i forhold til
de forskellige forsøgsformer. Det er tilstræbt at ud-
Hvad angår lærerne indebærer samstilling mellem
vælge lige mange lærere fra hver prøveform.
traditionelle prøver og forsøg bl.a., at vi i de kvalitative interview har spurgt til, hvordan de nye prøver
Formålet med interviewene var at få uddybet resul-
udmærker sig i forhold til de gældende vurderet ud
taterne af spørgeskemaundersøgelserne samt at få
fra de emner, der er centrale i evalueringen. Da ele-
et mere dybdegående indblik i temaerne for under-
verne ikke tidligere har været til afgangsprøver i 9.
søgelsen. Interviewene er alle foretaget over telefo-
klasse, har vi valgt at inddrage to klasser pr. skole,
nen i uge 27. Interviewene tog afsæt i en semistruk-
hvor den ene klasse har gennemført de traditionelle
tureret interviewguide og varede 45-60 minutter.
prøver, og hvor den anden klasse har deltaget i forsøget. Det giver mulighed for at kunne sammen-
2.4
Interview og fokusgrupper med elever
ligne elevernes opfattelser af den traditionelle prøveform medforsøgsprøverne.
Der er gennemført fire fokusgruppeinterviews med
elever samt to kvalitative interview. Fokusgruppeinterviews og kvalitative interview er udvalgt for at
sikre, at hver enkelt prøveform blev repræsenteret.
8
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
Formålet med fokusgruppeinterviewene var at få
Som det fremgår af figur 2.1, er der en vis varians i
dybere indsigt i, hvordan eleverne opfatter forsøgs-
svarprocenterne. Højest ligger lærerne, der med
prøverne i praksis. Desuden var det et særskilt for-
svarprocenter mellem 69 og 76 procent (og en sam-
mål at sammenligne elevernes oplevelse af de tra-
let svarprocent på 73) må siges at være godt repræ-
ditionelle prøveformer i forhold til med forsøgene.
senteret. Censorerne har også deltaget i tilfredsstil-
Derfor er der også afholdt to fokusgruppeinterviews
lende omfang, idet svarprocenten her varierer mel-
per skole med elever, der har været henholdsvis til
lem 49 og 88 procent (med en samlet svarprocent
forsøgsprøve og til den traditionelle prøve. Det har
på 58). Til gengæld er svarprocenten blandt elever
gjort det muligt at foretage en tværgående sammen-
utilfredsstillende, idet denne varierer mellem 4 og
ligning af forsøgsformen og den traditionelle prøve-
36 procent (og altså en samlet svarprocent på12).
form. Grundet tidspres blev fokusgruppeinterviewet
i fysik-kemi erstattet af kvalitative interview.
Den lave svarprocent blandt elever hænger sandsynligvis sammen med tidspunktet for undersøgel-
2.5
Spørgeskemaundersøgelser
sens gennemførelse, juni måned, hvor de færreste
afgangselever opholder sig på skolen eller tjekker
Der blev i juni 2013 gennemført en spørgeskema-
deres SkoleKom-mail. For at imødekomme dette
undersøgelse blandt henholdsvis lærere, censorer
forhold har undersøgelsesdesignet inddraget elever
og elever.
på anden vis, nemlig gennem de førnævnte interview og fokusgruppeinterviews.
Udarbejdelsen af spørgeskemaet er sket under
hensynstagen til, at sammenlignelighed på tværs af
prøveformer var ønskeligt. Derfor er skemaerne blevet opbygget efter samme skabelon og med de
samme temaer – dog således, at der i forhold til formuleringer og svarkategorier er blevet taget højde
for forskelligheder grupperne imellem.
FIGUR 2.1
Population, besvarelser og svarprocent i spørgeskemaundersøgelsen.
Hele populationen (A)
Antal besvarelser (B)
Svarprocenter (B/A)
Lærer
Censor
Elever
Lærer
Censor
Elever
Lærer
Censor
Elever
Skriftlig dansk med internet
14
8
320
10
7
116
71
88
36
Gruppeprøve - fysik/kemi
78
65
2013
59
32
326
76
49
16
Gruppeprøve - fremmedsprog
49
40
1762
34
23
74
69
58
4
Projekt- og produktprøve
92
80
1909
67
49
201
73
61
11
Total
233
193
6004
170
111
717
73
58
12
Kilde: DAMVAD
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
9
3
Skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet
Dette kapitel afdækker erfaringerne med forsøg i
ved prøven, motivation og hvor virkelighedsnær
skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internet-
prøveformen er. Fremstillingen integrerer perspekti-
tet den 13. maj 2013. Eleverne har haft adgang til
ver fra henholdsvis interviewene, fokusgruppeinter-
internettet i forbindelse med besvarelsen af af-
viewene og spørgeskemaet. Idet nærværende kapi-
gangsprøven i skriftlig dansk.
tel kun medtager udvalgte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen, henvises der til tabelsamlingen i
Om prøven i skriftlig fremstilling i dansk med ad-
kapitel 7 for et komplet overblik over tabelmaterialet.
gang til internettet
Til prøven med internetadgang er der udviklet et selv-
3.1
Karakteristika ved brugen af internettet
stændigt opgavesæt med fire opgaver, der har været
målrettet inddragelse af internettet som et led i besva-
Anvendelse af internettet
relsen. Det digitale opgavesæt består af fire opgaver,
På baggrund af resultater fra spørgeskemaunder-
og eleverne skal vælge at skrive en af dem. Nogle op-
søgelsen og fokusgruppeinterviewene ved vi, at ele-
gaver kræver, at eleverne benytter internettet, andre
verne primært anvender internettet til at søge inspi-
tilbyder det som en mulighed.
ration og fakta samt hente inspiration til opgavens
indhold. Eleverne bruger især internettet til at få
Besvarelserne udfærdiges på computer. De afleveres
idéer til indhold, foretage genretjek og søge efter ci-
på papir. Eleverne har anvendt computer og under
tater, som illustreret i tabel 3.1.
hele prøven haft adgang til internettet. Det har desuden været muligt for eleverne at høre lyd på compute-
TABEL 3.1
ren. Der er i forbindelse med prøven udarbejdet en vej-
”Hvordan vil du beskrive din brug af internettet i for-
ledende karakterbeskrivelse og vurderingskriterier, der
bindelse med prøven?”. Pct. (A2)
Elev
tager højde for adgangen til internettet.
Søgte oplysninger og fakta
65
Den nye prøveform adskiller sig derfor primært fra den
Slog fagord og fagudtryk op
44
traditionelle ved, at det er muligt at anvende internet-
Hentede inspiration til opgavens indhold
35
tet1og den består af et elektronisk opgavesæt med fire
Hørte musik eller radio under arbejdet
36
opgaver2 modsat seks opgaver i det traditionelle opga-
Skiftede mellem at skrive og søge
34
Jeg kan ikke huske det
5
Andet
6
vesæt.
Eleverne har i undervisningen været præsenteret for et
mindre antal eksempelprøver, som de har kunnet afprøve og benytte som grundlag for deres valg af prø-
I alt
225
N
108
DAMVAD, 2013
veform.
Den følgende fremstilling er opbygget i tematiske afsnit, som blandt andet omfatter fordele og ulemper
1
10
Det er ikke tilladt at kommunikere med andre via internettet.
2
Opgavesættets fire opgaver rummer til forskel fra den traditionelle prøve
materiale med flere modaliteter, herunder lyd og levende billeder.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
Spørgeskemaundersøgelsen viser i sammenhæng
en tryg oplevelse for eleverne. Dette bekræfter ele-
hermed, at to ud af tre elever ved forsøgsprøven
verne også i interviewene. I spørgeskemaundersø-
bruger internettet engang imellem, mens omkring
gelsen har alle lærere og ca. to ud af tre censorer
hver femte elev næsten eller slet ikke bruger inter-
tilsvarende svaret, at det digitale opgavesæt var
nettet.3
nemt at navigere i.4
Undersøgelsen viser også, at eleverne veksler mel-
I både spørgeskemaundersøgelsen og fokusgrup-
lem at anvende internettet og skrive på opgaven.
peinterviewet svarer eleverne også, at de ikke ople-
Ifølge eleverne var det forskelligt, i hvor høj grad op-
vede vanskeligheder med at navigere i opgavesæt-
gaverne i opgavesættet lagde op til at anvende in-
tet, og at det på mange måder minder om det tradi-
ternettet, og derfor varierede elevernes brug af in-
tionelle opgavehæfte, bare overført til skærmen.5
ternettet tilsvarende.
Indhold og udformning er nye for eleverne
I fokusgruppeinterviewet med eleverne, der har været til den traditionelle prøve, påpeger eleverne, at
de gerne ville have haft adgang til internettet og
særligt til essay-opgaven, hvor internettet ville have
gjort det muligt at supplere deres viden og holdninger med fakta.
Grundlæggende lagde prøven op til, at internettet
med fordel kunne anvendes til alle opgavesættets
opgaver både til at finde inspiration og til at få tjekket
oplysninger. Selve opgavernes udformning og indhold var dermed noget nyt for eleverne, hvor for eksempel en omfattende billedserie dannede udgangspunktet for et essay.
Eleverne beslutter genre på forhånd
Erfaringen fra fokusgruppeinterviewene med elever
De interviewede elevers oplevelse var, at udform-
er, at en stor andel af eleverne ved den gældende
ningen af opgaverne gav god inspiration til at ar-
prøve på forhånd beslutter sig for, hvilken genre de
bejde med det skriftlige produkt. I den forbindelse
vil skrive indenfor, og at de ofte ikke ændrer mening
blev især essayopgaven fremhævet på fokusgrup-
uanset opgavens indhold. Eleverne pointerede des-
peinterviewene, fordi der hørte en billedserie på 15
uden, at der i deres opgavesæt med blot fire opga-
billeder med til opgaven. Enkelte elever fremhæ-
ver ikke var en opgave, hvor man skulle skrive en
vede dog også, at selvom det elektroniske opgave-
novelle, hvilket ellers altid indgår i det traditionelle
sæt havde en flot og dynamisk opbygning, savnede
opgavesæt. For enkelte interviewede elever betød
de at have en fysisk kopi i hænderne til at bladre i
det, at de med en vis ærgrelse måtte skifte genre til
og få overblik over opgaverne.
prøven.
Layout på opgavesæt
Eleverne er usikre på, hvordan internettet skal anvendes
I forbindelse med adgangen til internettet er der ud-
Lærerne fremhæver i interviewene, at flere elever
viklet et nyt digitalt opgavesæt, som eleverne får ad-
har haft vanskeligt ved at vurdere, hvordan internet-
gang til via computeren. Lærerne pointerer i de kva-
tet inddrages hensigtsmæssigt, og at det i udform-
litative interview, at det digitale opgavesæt efter deres opfattelse ligner papirsættet, og at det må være
3
4
Jf. tabel 7.1 i kapitel 7.
Jf. tabel 7.3 i kapitel 7.
5
Jf. tabel 7.4 i kapitel 7.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
11
ningen af opgaverne bør stå klarere, hvordan inter-
De interviewede lærere oplever også, at eleverne i
nettet og inspirationsmaterialet i opgavesættet kan
højere grad end ved den traditionelle prøve er nødt
inddrages.
til at udvikle deres egne ideer, og at de bruger inter-
Et par interviewede lærere foreslår ligeledes, at der
nettet til at understøtte den proces.
i opgavesættet angives et udvalg af forhåndsdefinerede kilder, som kan give eleverne en hjælpende
TABEL 3.2
hånd i deres informationssøgning. Eleverne er over-
”Hvad er den største fordel ved anvendelsen af in-
ordnet set enige heri og forklarer i fokusgruppeinter-
ternettet til skriftlig dansk?”. Pct. (B1)
viewet, at det er svært at vide, hvilke kilder der er
Lærer
Censor
relevante at bruge, og at det ville være en fordel,
Større genrebevidsthed
50
57
hvis der i opgavesættet fremgik links til sider med
Styrker skriveprocessen
80
43
relevant indhold.
Styrker det færdige produkt
40
57
Styrker informationsindholdet
70
86
Det var både de interviewede elevers og læreres
Giver mulighed for mere relevant
60
86
opfattelse, at opgaverne i det elektroniske opgave-
opgavesæt
sæt var på et højere abstraktionsniveau end det, de
Andet
0
0
Ingen af delene
0
0
I alt
300
329
N
10
7
har oplevet i de traditionelle prøvesæt. Det stillede
dermed større krav til deres faglige formåen.
3.2
Fordele og ulemper ved prøveformen
DAMVAD, 2013
Fordele
Lærere og censorer mener i spørgeskemaundersø-
Som det fremgår af tabel 3.3, mener 70 procent af
gelsen, at prøveformen giver mulighed for at ar-
eleverne, at det giver dem en større sikkerhed at gå
bejde med et mere relevant opgavesæt, og at den
til prøve i skriftlig fremstilling, når de har adgang til
er med til at styrke informationsindholdet og elever-
internettet, mens næsten halvdelen af eleverne fø-
nes genrebevidsthed.6
ler, at de får en bedre arbejdsproces, og at det gør
opgaven mere nutidig. Samtidig påpeger eleverne i
Fire ud af fem lærere mener også, at prøveformen
fokusgruppeinterviewet, at de føler sig mere sikre
styrker elevernes skriveproces, jævnfør tabel 3.2.
på, at deres besvarelse er rammende for genren,
Lærerne giver i interviewene udtryk for, at de ople-
når de aflever den.
ver, at elevernes skrivning bliver sat ind i en mere
nutidig og samfundsrelevant kontekst, som styrker
deres produkt. Opgaverne bliver ikke helt så
”tænkte” og konstruerede som i de traditionelle hæfter. Det gør derfor også, at indholdet i opgaverne
såvel som elevernes besvarelser bliver mere interessante.
6
12
Jf. tabel 7.5 i kapitel 7.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
TABEL 3.3
TABEL 3.4
”Hvad er den største fordel ved anvendelsen af in-
”Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af in-
ternettet til skriftlig dansk?”. Pct. (B1)
ternettet til skriftlig dansk?”. Pct. (B2)
Elev
Lærer
Censor
50
57
Større sikkerhed
70
Surf på internettet forstyrrer
Giver en bedre arbejdsproces
43
eleverne
Gjorde det lettere at skrive
34
Manglende kildekritik
80
43
Gjorde opgaven mere relevant og nutidig
41
Manglende tilgang til struktur
40
57
Mulighed for at inddrage andre kilder
30
og indhold
Andet
2
Manglende inddragelse af ma-
70
86
Ingen af delene
4
teriale
I alt
224
Andet
60
86
N
96
Ingen af delene
0
0
I alt
300
329
N
10
7
DAMVAD, 2013
DAMVAD, 2013
I fokusgruppeinterviewet med elever, der har været
til den traditionelle prøve i skriftlig fremstilling i
dansk, pointerer eleverne også, at det må være en
Eleverne er overordnet enige heri, jævnfør tabel
stor gevinst ved den nye prøveform med adgang til
3.5, idet en tredjedel af eleverne finder den kildekri-
internettet, at de må tage deres notater med fra un-
tiske informationssøgning svær. Derudover mener
dervisningen til prøven, hvilke ikke er tilladt i forbin-
lidt mere end hver fjerde elev, at de lettere lader sig
delse med den traditionelle prøve.
forstyrre i deres arbejde, når de har mulighed for at
surfe på internettet – hvilket omkring halvdelen af
Ulemper
lærerne og censorerne i spørgeskemaundersøgel-
Elever, lærere og censorer er i spørgeskemaunder-
serne er enige i.
søgelserne samt fokusgruppeinterview og kvalitative interview blevet bedt om at beskrive ulemperne
TABEL 3.5
ved den nye prøveform. Ifølge de adspurgte lærere
”Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af in-
og censorer i spørgeskemaundersøgelsen er de
ternettet til skriftlig dansk?”. Pct. (B2)
største udfordringer ved den nye prøveform primært
elevernes manglende kompetencer i kritisk informationssøgning og manglende inddragelse af materiale, jævnfør tabel 3.4.
Elev
Lettere at blive forstyrret
26
Kildekritik er svær
31
Svært at vælge, hvad der skal indgå fra
29
internettet i besvarelsen
Andet
36
Ingen af delene
7
I alt
129
N
94
DAMVAD, 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
13
Spørgeskemasvarene er yderligere nuanceret i de
Tid. Det er opfattelsen blandt de interviewede læ-
gennemførte interview, hvilket beskrives mere ind-
rere såvel som interviewede elever, at det tager
gående i det følgende:
længere tid at orientere sig i opgavernes indhold
end ved den traditionelle prøveform. Rent tidsmæs-
Evner i kritisk informationssøgning. De interviewede
sigt oplever eleverne, at det kan udgøre et problem
lærere og elever peger som nævnt på, at den stør-
at nå at søge efter alle de oplysninger, de gerne vil
ste udfordring ved anvendelsen af internettet er ele-
have, fordi det kan være svært at finde frem til rele-
vernes manglende evne til at være kritiske i deres
vant information. De interviewede elever er bange
informationssøgning. Eleverne har svært ved det og
for at bruge for meget tid på at søge efter oplysnin-
ved ikke helt, hvordan de skal gribe søgningen an.
ger, fordi det kræver yderligere tid til kvalitetssikring
Lærerne peger på, at eleverne kun i begrænset om-
og en vurdering af indholdet. De pointerer i den for-
fang har opgjort, hvilke kilder de har anvendt, og at
bindelse, at det er vanskeligt at lægge en strategi
det derfor er svært at se, hvornår noget er gengivet,
for søgningen og at prioritere i det indhold, de har
og hvornår eleven selv er på banen. Derfor fremhæ-
indhentet.
ver både lærere og elever, at undervisningen i målrettet og kritisk informationssøgning bør styrkes, og
Det er de interviewede læreres opfattelse, at ele-
at eleverne skal lære, hvordan de angiver kilder, når
verne ved den nye prøve i skriftlig fremstilling i
de anvendes i form af citater og som henvisninger,
dansk med adgang til internettet har været i tidsun-
jævnfør målene for informationssøgning og -ind-
derskud med hensyn til at nå det hele. Oplevelsen
samling i faktaboksen nedenfor.
fra elever og lærere er, at de fleste elever har brugt
al den tid, der har været til rådighed under prøven.
Informationssøgning og-indsamling
”…brugen af internettet og digitale teknologier stiller
(derfor) krav om, at børn lærer at søge information målrettet, at sortere og udvælge information samt at forhold sig kritisk vurderende til den information, de finder. … Det er derfor vigtigt, at eleverne får kompetencer i systematisk og kritisk at kunne finde, fortolke og
sammenfatte information. Eleverne skal således lære
at:

identificere deres behov for information

finde frem til hjælpemidler til informationssøgning

benytte målrettede strategier til søgning og søge
systematisk

undersøge og vurdere information kildekritisk

sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål

citere og referere korrekt fra forskellige kilder.”
Det er især tegnsætning og den sidste korrekturlæs-
Kilde: Faghæfte 48 It og mediekompetence i folkeskolen.
gen til internettet både gør eleverne stærkere for-
ning, der har lidt under tidsnøden.
Kopiering. Det er de interviewede læreres vurdering, at adgangen til internettet kan friste de elever,
der har svært ved at formulere sig, til at kopiere. Det
er ikke oplevelsen, at det har været et stort problem
ved den nye prøveform i skriftlig fremstilling i dansk
med adgang til internettet, men både lærerne og
eleverne fremhæver i interviewene, at retningslinjerne for anvendelsen af internettet bør være klare.
Opgavernes indhold er mere nutidigt og relevant
Det er de interviewede læreres oplevelse, at adganmidlingsmæssigt (ift. indhold) samtidig med, at de
(ift. form) bliver bedre til at formulere sig i skriftligt
dansk. Derudover er opgavernes indhold nu også
14
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
blevet mere nutidigt og relevant for eleverne og for
i undervisningen.9 Af interviewene med elever og
læseren.7
lærere fremgår det, at prøveformen i særdeleshed
gavner elevernes måde at rammesætte besvarel-
3.3
Elevmotivationen øges ikke markant
serne på samt deres mulighed for at søge supplerende viden undervejs i prøven.
I lærings- og prøvesammenhænge antages det, at
en stærk motivation hos eleverne er med til at løfte
De interviewede lærere påpeger i den sammen-
niveauet for deres præstation. Derfor har vi specifikt
hæng, at adgang til internettet forpligter Under-
spurgt, om den nye prøveform i skriftlig fremstilling i
visningsministeriet til at udvikle opgavesæt med en
dansk med adgang til internettet øger elevernes
høj aktualitetsgrad, hvilket understreges af følgende
motivation.
citat fra en lærer:
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at et stort flertal
”Man skal tage det alvorligt, at denne gene-
af både lærerne og censorerne mener, at internettet
ration er vokset op med internettet og bru-
i høj eller nogen grad er med til at fremme elevernes
ger det som redskab til at blive opdateret”
lyst og interesse i forhold til faget generelt, deres evner til at løse den specifikke opgave og i nogen grad
Vi har også spurgt eleverne, om den nye prøveform
også deres evne til at inddrage viden fra andre fag.8
klæder dem bedre på til fremtiden, eksempelvis til
20 procent af lærerne og 14 procent af censorerne
en ungdomsuddannelse. Her fremhæver de inter-
mener dog kun i mindre grad, at elevernes evne til
viewede elever, at internettet i stigende grad også
at inddrage viden fra andre fag forbedres på grund
anvendes til prøver i gymnasiet, hvorfor de på den
af deres adgang til internettet.
måde forberedes mere til deres fremtidige uddannelsesforløb.
I fokusgruppeinterviewene med eleverne blev det
dog pointeret, at det ikke er internettet, der gør ele-
De interviewede lærere påpeger, at eleverne gen-
verne motiverede, men at det snarere er et ønske
nem denne prøveform forventeligt vil blive bedre til
om at gøre det godt og opnå et tilfredsstillende re-
at undersøge og vurdere information kildekritisk,
sultat. Internettet er hverken befordrende eller hin-
hvis de samtidig undervises i kritisk informations-
drende for denne ambition. En anden vigtig motiva-
søgning, hvilket den nye prøve betoner behovet for.
tionsfaktor for eleverne er, at det emne, de går til
prøve i, er interessant og virkelighedsnært.
3.5
3.4
Lærere og censorer er i spørgeskemaundersøgel-
Internettet gør prøven virkelighedsnær
Samspil mellem prøveform og faglighed
sen meget enige om, at brugen af internettet fremMere end 80 procent af de adspurgte elever i spør-
mer elevernes mulighed for at involvere sig i både
geskemaundersøgelsen mener, at anvendelsen af
dybden og bredden af faget – og kun hver tiende
internettet gør prøveformen mere virkelighedsnær,
lærer mener, at det i mindre grad er tilfældet.10
og at prøveformen ligner den måde, de arbejder på
7
8
Jf. tabel 7.9 i kapitel 7.
Jf. tabel 7,10, 7,11 og 7.12 i kapitel 7.
9
Jf. tabel 7.14 og 7.15 i kapitel 7.
Jf. tabel 7.16 og 7.17 i kapitel 7.
10
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
15
Lærerne uddyber i interviewene, at adgangen til in-
TABEL 3.6
ternettet ikke direkte øger fagligheden i elevernes
”I hvilken grad har brugen af internet styrket elever-
besvarelser, men at det for nogle elever kan øge
nes mulighed for at leve op til prøvens faglige mål,
deres fokus på, hvilken genre de skriver indenfor.
jf. bekendtgørelsen?”. Pct. (B16)
Omvendt forventer lærerne også i højere grad, at
Lærer
Censor
eleverne formår at anvende genrebegreberne rigtigt
I høj grad
30
43
og bringe deres genrekendskab i anvendelse i de-
I nogen grad
70
57
res besvarelse, når de har adgang til internettet.
I mindre grad
0
0
Slet ikke
0
0
Ved ikke
0
0
I alt
100
100
N
10
7
Lærerne påpeger i interviewene også, at eleverne
bliver inspireret og bekræftet i deres valg af opgave
gennem internettet. Det gør elevernes besvarelser
bedre, at de kan søge oplysninger, når de i en op-
DAMVAD, 2013
gave for eksempel selv skal lave et debatoplæg. De
bliver inspireret, og de kan få flere vinkler på samme
tema, end de ellers ville have fået. På den måde
styrker internettet elevernes faglighed, men mest
som et supplement til elevernes allerede eksiste-
3.6
Fagligt stærke elever har størst nytte af
internet
rende viden.
Undersøgelsen har haft fokus på, hvordan de fagligt
I forlængelse heraf er samtlige lærere og censorer i
stærke og svage elever klarer sig i de nye forsøgs-
spørgeskemaundersøgelserne ligeledes af den op-
former.
fattelse, at brugen af internet i nogen eller høj grad
De stærke elever
har styrket elevernes mulighed for at leve op til de i
Overordnet set tyder undersøgelsen på, at det især
bekendtgørelsen fastsatte faglige mål. Det illustre-
er de fagligt stærke elever, som via internettet får
res i tabel 3.6.
yderligere inspiration til at levere en god præstation.
I spørgeskemaundersøgelsen er både lærere og
censorer enige om, at de stærke elever klarer sig
bedre end forventet eller som forventet, når det gælder deres motivation, deres præstation og deres
evne til at bruge faglig viden ved udarbejdelse af deres besvarelse.11
I interviewene uddyber lærerne, at internettet er en
god måde at udfordre de dygtige elever på og giver
dem mulighed for at vise, hvad de kan. De dygtige
elever formår at kombinere deres egen viden og
11
16
Jf. tabel 7.22, 7.23 og 7.24 i kapitel 7.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
skrivestil med yderligere input, som de henter på in-
Interviewene med lærere peger dog på, at der er
ternettet. Samtidig giver prøven de dygtige elever
tendens til, at de svage elever fortaber sig på inter-
mulighed for at vise, at de kan prioritere og vurdere
nettet og farer vild i de muligheder, der er til stede.
indholdet på internettet, så de kun indhenter og ind-
De interviewede lærere pointerer i den forbindelse,
drager relevant information.
at det kræver stor faglig viden at bruge internettet
korrekt, og at de svage elever har svært ved at an-
De svage elever
Alle de adspurgte lærere og censorer i spørgeskemaundersøgelsen mener, at de svage elever klarer
sig bedre end forventet eller som forventet, hvad angår deres motivation og deres faglige præstation.12
I sammenhæng hermed mener 70 % af lærerne og
57 % af censorerne også, at de svage elever klarer
sig som forventet eller bedre, når det gælder deres
evne til at bruge faglig viden til at skrive opgaven,
jævnfør tabel 3.7.
vende det. Lærernes oplevelse er derfor, at de
svage elever i højere grad fravælger opgaver, hvor
det er nødvendigt at søge mange informationer.
Det er derfor de interviewede læreres vurdering, at
de fagligt svage elever ikke har draget den fulde
nytte af internettet, og at undervisningen skal ruste
dem bedre hertil, hvis de skal høste gavn heraf. Lærerne peger på, at man skal give de svage elever
bedre færdigheder i informationssøgning på internettet og gerne så tidligt som muligt.
Eleverne selv – både de stærke og svage – mener,
TABEL 3.7
”Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i prøveformen med internet, når det gælder deres evne til
at bruge faglig viden til at skrive opgaven?”. Pct.
(B12)
at prøveformen i nogen eller høj grad har givet dem
mulighed for at vise, hvad de kan præstere i faget.
Det viser spørgeskemaundersøgelsen. Kun 19 procent af eleverne mener, at prøveformen i mindre
grad eller slet ikke har givet dem mulighed for at
Lærer
Censor
Bedre end forventet
20
0
Som forventet
50
57
TABEL 3.8
Ringere end forventet
30
14
”I hvilken grad synes du, at prøveformen med inter-
Ved ikke
0
29
net har givet dig mulighed for at vise, hvad du kan i
I alt
100
100
faget?”. Pct. (B10)
N
10
7
DAMVAD, 2013
vise, hvad de kan, jævnfør tabel 3.8.
I høj grad
Elev
24
I nogen grad
44
Lærerne understreger i interviewene, at nogle
I mindre grad
15
svage elever har klaret sig bedre, fordi de har haft
Slet ikke
4
Ved ikke
13
I alt
100
N
92
et mere støttende grundlag at skrive ud fra. Det er
især de elever, der tidligere ville være gået i stå,
fordi de manglede inspiration til indholdet.
DAMVAD, 2013
12
Jf. tabel 7.18 og 7.19 i kapitel 7.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
17
3.7
Internettet skal integreres i undervisnin-
Undervisningens fokus fremadrettet
gen
De fleste lærere og elever, der medvirker i interviewene, peger også på, at der er taget de første
De kvalitative interview med lærerne giver indtryk
skridt i retning af at styrke undervisningen i informa-
af, at der arbejdes med internettet på forskellig vis i
tionssøgning i dansk, men at dette område skal in-
undervisningen. Det gælder både i de forskellige fag
tegreres endnu mere i undervisningen, for at ele-
og i forbindelse med tværfagligt projektarbejde. Ud-
verne vil kunne drage fuld nytte af internetadgangen
bredelsen af brugen af internettet i skriftlig fremstil-
til prøven. Generelt understreger lærerne og ele-
ling i dansk varierer en del på de forskellige skoler,
verne i interviewene, at det handler om at udvikle
som har medvirket i evalueringen. På nogle skoler
prøveformer, som bygger bro til den måde, man ar-
er internettet en integreret del af undervisningen i
bejder med dansk på i den daglige undervisning.
skriftlig fremstilling i dansk og øvrige fag, mens
dette ikke er helt udbredt på andre skoler. Det over-
Både elever og lærere påpeger samtidig i inter-
ordnede indtryk er dog, at eleverne i alle de klasser,
viewene, at undervisningen fremadrettet skal foku-
der har været involveret i forsøgene, er blevet un-
sere mere på, hvordan eleverne bedst kan inddrage
dervist i anvendelse af internettet.
internettet i arbejdet med skriftlig fremstilling, og at
de skal oplæres i den disciplin i den daglige under-
De interviewede lærere forklarer, at de som forbe-
visning. Samtidig peger både elever og lærere på,
redelse til prøven har brugt de eksempelprøvesæt
at der i undervisningen skal være mere fokus på at
med adgang til internettet, som Undervisningsmini-
styrke elevernes kompetencer i kvalificeret og kritisk
steriet har stillet til rådighed. Samtidig har de givet
informationssøgning. Eleverne skal vide, hvordan
eleverne skriftlige opgaver, som har været baseret
oplysninger håndteres herunder, hvordan de refere-
på en inddragelse af internettet med henblik på at
rer til originale kilder. Og som noget nok så vigtigt
træne eleverne i, hvordan de søger viden om
understreger de interviewede lærere, at eleverne
danskfaglige elementer, eksempelvis analysemo-
skal lære ikke at kopiere andres arbejde.
deller og genrer, men også med henblik på at lære
dem, hvordan informationssøgning generelt gribes
De interviewede elever påpeger også, at det hand-
an. Det har givet eleverne en fornemmelse af, hvad
ler om tilvænning, og at man skal finde en balance
dekan finde på internettet til brug i faget, samt hvor
mellem at være på internettet og skrive samtidig.
de finder relevante danskfaglige kilder.
Dette skal derfor trænes løbende. Især eleverne var
meget opmærksomme på, at anvendelsen af inter-
Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen under-
nettet til skriftlig fremstilling i dansk skal indarbejdes
streger også ovenstående pointer – for et markant
så tidligt som muligt i skolesystemet, så eleverne al-
flertal af både elever og lærere mener, at undervis-
lerede fra de små klasser lærer at bruge internettet
ningen i høj eller nogen grad har forberedt eleverne
i deres arbejde, og så det bliver en naturlig del af
på, at de skulle til prøve i skriftlig dansk med brug af
undervisningen.
internet. Kun omkring hver fjerde elev og lærer mener, at det i mindre grad er tilfældet.13
13
18
Jf. tabel 7.26 og 7.27 i kapitel 7.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
Lockout har haft minimal påvirkning
bedømme specifikt, fordi det ikke har været et ek-
Lockouten har haft den betydning, at eleverne ikke
splicit krav til eleverne, at de skulle opgive, hvilke
har fået det planlagte antal undervisningstimer, in-
sider de har hentet inspiration fra.
den de skulle til prøve. I fokusgruppeinterviewene
har eleverne givet udtryk for, at de ikke har oplevet,
at lockouten har indvirket på deres præstation ved
prøven. De mener ikke, at de sidste undervisningstimer ville have gjort nogen stor forskel på deres faglige præstation, og at de grundlæggende har oplevet at være godt klædt på til prøven.
3.8
Bedømmelse af præstation er ikke sværere end
normalt
Selvom de interviewede lærere har oplevet udfordringer forbundet med at vurdere vægtningen af
brugen af internettet, er det generelt vurderingen, at
det ikke har været mere vanskeligt end normalt at
bedømme elevernes præstation. I sidste ende er
det de danskfaglige parametre, som eleverne vur-
Afholdelse af prøven
deres på, og det har ikke været sværere at vurdere
Vurderingskriterier mangler anvisning i vurdering af
brugen af internettet
disse sammenholdt med den traditionelle prøve.
Hvis internettet skal spille en større rolle i bedøm-
Vurderingskriterierne er generelt blevet velmodta-
melsen af elevernes præstation, skal dette gøres
get af de interviewede lærere set i lyset af, at den
mere klart i vurderingskriterierne og i de vejledende
eneste forskel i vurderingskriterierne fra den traditi-
karakterbeskrivelser, og eleverne skal via undervis-
onelle prøve i skriftlig fremstilling i dansk og den nye
ningen rustes bedre til at håndtere brugen af inter-
prøveform med adgang til internettet er, at kriteri-
nettet – mener de interviewede lærere.
erne nu inddrager, hvordan eleverne formår at an-
Selve afholdelsen er forløbet smertefrit
vende internettet i deres besvarelse.14 Alle lærere
Lærerne i spørgeskemaundersøgelsen og inter-
og censorer fra spørgeskemaundersøgelsen mener
viewene påpeger, at selve afholdelsen af prøven
i høj eller nogen grad, at prøvevejledningen har fun-
kun i mindre grad har været forbundet med mere
geret tilstrækkelig godt.15
besvær end normalt.
Lærerne pegede dog i interviewene på, at det ikke
er klart specificeret, hvordan de skal evaluere ele-
To ud af tre lærere mener, at der ikke har været no-
vernes brug af internettet og deres kompetencer i
næsten hver tredje lærer mener, at det har været
informationssøgning.
forbundet med betydeligt mere besvær eller lidt min-
gen forskel i deres forberedelse til prøven, mens
dre besvær sammenlignet med den traditionelle
Et andet område, hvor de interviewede lærere efter-
prøveform, jævnfør tabel 3.9. 43 procent af censo-
spørger klarere vurderingskriterier, er elevernes
rerne mener, at det har været lidt mere besværligt.
brug af fakta; eksempelvis opgaven om en øjenvidneberetning om en historisk begivenhed. Lærerne
understreger, at det kan være svært at vide, hvordan eleverne har taget udgangspunkt i og anvendt
internettet. Lærerne har i mange tilfælde forsøgt at
krydstjekke elevernes kilder, men det er svært at
14
Jf. tabel 7.28 i kapitel 7.
15
Jf. tabel 7.30 i kapitel 7.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
19
TABEL 3.9
”Har afholdelsen af forsøgsprøverne været forbundet med mere eller mindre besvær sammenlignet
med almindelige prøver?”. Pct. (B22)
Lærer
Censor
Betydeligt mere besvær
10
0
Lidt mere besvær
20
43
Hverken eller
60
29
Lidt mindre besvær
10
0
Betydeligt mindre besvær
0
0
Ved ikke
0
14
I alt
100
100
N
10
7
DAMVAD 2013
20
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
4
Gruppeprøven i fysik/kemi og i fremmedsprog
Dette kapitel afdækker erfaringerne med gruppe-
Den følgende fremstilling er opbygget i tematiske af-
prøve i mundtlige prøver i henholdsvis fysik/kemi og
snit, som blandt andet omfatter fordele og ulemper
fremmedsprogene engelsk, tysk og fransk.
ved prøven, motivation, og hvor virkelighedsnær
prøveformen er. Fremstillingen integrerer perspekti-
Gruppeprøven i fysik/kemi og fremmedsprog
ver fra henholdsvis interviewene, fokusgruppeinter-
Det nye ved denne prøveform er helt overordnet, at
viewene og spørgeskemaet. Idet nærværende kapi-
den mundtlige prøve aflægges i gruppe frem for indivi-
tel kun medtager udvalgte tabeller fra spørgeske-
duelt, men hver elev får dog en individuel bedømmelse
maundersøgelsen, henvises der til tabelsamlingen i
af sin præstation. Eleverne er til prøve i samme tidsrum
kapitel 8 for et komplet overblik over tabelmaterialet.
som ved de individuelle prøver. Den samlede tid per
prøve bliver derfor længere i kraft af, at elevernes tid
4.1
Karakteristika ved gruppeprøverne
samles i gruppen.
Sammensætning af grupper er ikke vanskeligt
I fremmedsprogene foregår prøven ved, at grupperne
I langt størstedelen af tilfældene forløber gruppe-
i undervisningen inden prøvens afholdelse og med vej-
dannelsen uden de store problemer – det viser
ledning fra læreren udarbejder en disposition for et
spørgeskemaundersøgelserne. Lærerne forklarer i
selvvalgt emne. Under eksaminationen redegør grup-
interviewene samtidig, at eleverne til hverdag arbej-
pen for det selvvalgte emne. På baggrund af et spørgs-
der meget i grupper i alle fag og derfor ved, hvem
mål tildelt via lodtrækning gennemføres samtalen ud
de arbejder godt sammen med og er på fagligt ni-
fra et andet tema fra tekstopgivelserne.
veau med.
Prøven i fysik/kemi var frem til 2005 en gruppeprøve,
TABEL 4.1
og forsøgsprøven i fysik/kemi er formmæssigt meget
”I hvilken grad var sammensætningen af grupperne
lig denne tidligere prøveform. I forsøgsprøverne er det
forbundet med vanskeligheder”. Pct. (A2)
primært gruppeprøveelementet, der har været afprø-
Lærer
Fysik/kemi
Sprogfag
vet. Prøvens form har i øvrigt ikke været ændret. Ele-
I høj grad
2
0
verne vælger mellem enten prøveform A eller prøve-
I nogen grad
10
35
form B. Prøveform A indebærer, at gruppen trækker et
I mindre grad
47
38
fælles prøveoplæg og samarbejder under prøvens
Slet ikke
38
27
praktiske og mundtlige del. Prøveform B indebærer, at
Ved ikke
3
0
I alt
100
100
N
58
34
gruppen trækker et fælles prøveoplæg, hvorefter eleverne forbereder sig i gruppen i en halv time, hvorefter
gruppen eksamineres i halvanden time inklusive bedømmelsen.
DAMVAD, 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
21
Stort set alle lærere og censorer har samtidig været
TABEL 4.2
tilfredse med den måde, grupperne er blevet dannet
”Valgte du selv hvem du kom i gruppe med?”. Pct.
på – det viser
(A1)
spørgeskemaundersøgelsen.16Læ-
rerne uddyber i interviewene, at det lykkedes for
Elev
Fysik/kemi
Sprogfag
langt de fleste elever i klassen at finde sammen i
små grupper, men at der altid er elever tilovers. Der
Ja
88
70
er en tendens til, at de elever, der står uden gruppe,
Kun delvist
9
20
Nej
3
10
er elever med ustabilt fremmøde. De øvrige elever
I alt
100
100
er derfor nervøse for, om de kan regne med deres
N
326
74
klassekammerat i forhold til at møde op til prøven
DAMVAD, 2013
og i forhold til det forberedende arbejde.
De interviewede elever understreger, at det ikke kun
Når der har været behov for lærerens medvirken til
gruppesammensætningen, har de interviewede lærere forinden talt med klassen om, hvordan de
er fagligheden, der spiller en rolle, når de vælger
samarbejdspartner, men i ligeså stort omfang, om
man arbejder godt sammen og er venner.
skulle gribe gruppedannelsen an. Det er lærernes
vurdering, at selvom det overordnet set er gået godt
med inddelingen af grupperne, er det vigtigt, at det
sker under lærerens supervision, så alle elever får
hjælp til at komme i en gruppe.
Grupperne er sammensat bredt
Spørgeskemaundersøgelserne viser, at en overvejende andel af grupperne i både fysik/kemi og i fremmedsprogene har repræsenteret både stærke og
svage elever. Hver fjerde gruppe i fysik/kemi og næsten halvdelen af grupperne i sprogfagene har bestået udelukkende af stærke elever.17 Dette skal ses
i lyset af, at 88 procent af eleverne i fysik/kemi og
70 procent af eleverne i fremmedsprog forklarer, at
de selv valgte, hvem de ønskede at komme i gruppe
med, jævnfør tabel 4.2.
Opfattelsen blandt de interviewede lærere er, at de
vigtigste kriterier for gruppens sammensætning ved
en gruppeprøve er, at alle skal kunne komme til
orde, de skal kunne arbejde sammen, og de skal
være vant til at give hinanden plads.
Samarbejdet er fint, men koordineringen udfordrer
Erfaringerne fra interview med lærerne på tværs af
fagene er, at eleverne er vant til at samarbejde med
hinanden om at få løst en opgave og en praktisk
problemstilling. De fleste interviewede lærere har
oplevelsen af, at samarbejdet mellem eleverne har
fungeret godt. De nævner også, at flertallet af eleverne selv er gode til at fordele taletiden og oplægget mellem sig under prøven. De elever, der mestrer
dette, klarer prøven godt, idet de formår at bygge
videre på hinandens udsagn og dermed får udnyttet
prøvetiden optimalt til at vise deres faglige kunnen.
Specielt i fysik/kemi fremhæver de interviewede lærere og elever, at det faglige samarbejde under prø-
16
22
Jf. tabel 8.5 i kapitel 8.
17
Jf. tabel 8.1 og 8.2 i kapitel 8.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
ven er en stor succes. Eleverne er fra undervisnin-
TABEL 4.3
gen vant til at samarbejde om og hjælpe hinanden
”I hvor høj grad er det praktisk-musiske integreret i
med at opstille forsøgene og anvende udstyret.
prøven”. Pct. (A4)
Lærer
Samtidig påpegede de adspurgte fysiklærere, at ak-
Censor
Fysik/
kemi
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
53
15
25
9
I nogen grad
12
21
16
22
I mindre grad
7
38
28
26
Slet ikke
14
27
28
44
gribe dialogen an indbyrdes i gruppen og med læ-
Ved ikke
14
0
3
0
rer/censor. Disse elever er blandt andet ikke til-
I alt
100
100
100
100
strækkeligt rustet til at håndtere opgaven med at for-
N
57
34
32
23
tivitetsniveauet højnes, fordi eleverne kan tale med
hinanden om, hvordan de skal tilrettelægge forsøget.
Der er omvendt også en tendens til, at nogle af elever har svært ved at finde ud af, hvordan de skal
dele tid og pointer mellem sig og på den måde ko-
DAMVAD, 2013
ordinere samarbejdet under prøven.
Integration af it og den praktisk-musiske dimension
Lærere og censorer er relativt splittede i spørgsmålet om, hvordan de praktisk-musiske elementer er
TABEL 4.4
”I hvor høj grad har du anvendt det praktisk-musiske
i prøven”. Pct. (A4)
Elev
Fysik/kemi
Sprogfag
I høj grad
13
8
der er sket en bedre integration af det praktisk-mu-
I nogen grad
26
26
siske i prøven, sammenholdt med censorerne,
I mindre grad
13
8
jævnfør tabel 4.3.
Slet ikke
9
21
Ved ikke
40
37
Generelt forklarer de interviewede lærere, at det
I alt
100
100
praktiske element i fysik/kemi er en mere integreret
N
308
73
integreret i prøveformen. En langt større andel af
lærerne i spørgeskemaundersøgelsen mener, at
del af faget og dermed også af prøven, end det er i
DAMVAD, 2013
fremmedsprogene, fordi såvel undervisning som
prøven i fysik/kemi i høj grad baserer sig på prakti-
I kraft af, at der til gruppeprøven samlet set er mere
ske forsøg og eksperimenter. I fremmedsprogene er
tid, giver det eleverne mulighed for også at inddrage
det ikke i alle tilfælde relevant at tænke den prakti-
dimensioner fra andre fag. I fremmedsprogene kan
ske dimension ind på samme måde. De interview-
eleverne have glæde af deres viden fra fag som hi-
ede lærere oplevede, at nogle få elever fik integreret
storie, samfundsfag og kristendomskundskab, og i
den praktiske del i prøven, men der var som sagt
fysik/kemi er det et krav, at eleverne kan perspekti-
tale om et fåtal. Lockouten fremhæves som delvis
vere til generelle samfundsudfordringer, som de for
ansvarlig for dette, fordi lærerne ikke fik vejledt ele-
eksempel kan have beskæftiget sig med i historie
verne tilstrækkeligt om denne del af prøven.
og samfundsfag – fortæller de interviewede lærere.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
23
Inddragelse af it ved prøven
4.2
Fordele og ulemper ved prøveformen
Ifølge lærere og censorers svar i spørgeskemaundersøgelserne har eleverne i nogen grad anvendt it
I dette afsnit opsummerer vi fordele og ulemper ved
i prøven, jævnfør tabel 4.5.
gruppeprøven i fysik/kemi og gruppeprøven i fremmedsprogene.
TABEL 4.5
”I hvor høj grad er it integreret i prøven”. Pct. (A5)
Lærer
Fordele
Ifølge lærere og censorer i spørgeskemaundersø-
Censor
Fysik/
kemi
SprogFag
Fysik/
kemi
Sprogfag
gelsen er fordelene ved gruppeprøven især, at ele-
I høj grad
11
24
6
4
men mere virkelighedsnær, jævnfør tabel 4.6 og
I nogen grad
51
24
13
22
4.7. Dette kan blandt andet bero på, at prøveformen
I mindre grad
25
44
63
35
er med til at styrke elevernes muligheder for at ind-
Slet ikke
12
9
19
39
drage flere dimensioner af det pågældende fag,
Ved ikke
2
0
0
0
hvilket vi uddyber nedenfor.
I alt
100
100
100
100
N
57
34
32
23
DAMVAD, 2013
vernes præstationer bliver styrket og gør prøvefor-
TABEL 4.6
”Hvad er den største fordel ved anvendelsen af
gruppeformen til prøven”. Pct. (B1)
Lærer
De interviewede lærere understreger, at brugen af it
Fysik/
kemi
Sprogfag
virker overbevisende, og at der kunne være et po-
Styrker elevens præstation
70
74
tentiale i at anvende it endnu mere i fremlæggel-
Gør prøveformen mere virke-
72
53
serne i fremmedsprogene. Det ville i givet fald være
lighedsnær
med til at understøtte elevernes sproglige arbejde
Stærke elever trækker svage
33
41
og i mange tilfælde give eleverne noget konkret at
elever med op
støtte sig til, mener lærerne.
Mulighed for at inddrage flere
54
68
dimensioner af faget
Elevernes svar fordeler sig en smule anderledes i
Andet
23
24
spørgeskemaundersøgelsen. Hvor 68 procent af
Ingen af delene
2
0
eleverne fra gruppeprøven i fysik/kemi i mindre grad
I alt
254
260
eller slet ikke har brugt it, har omvendt 70 procent af
N
57
34
eleverne i fremmedsprogene i høj eller nogen grad
brugt it.18
18
24
Jf. tabel 8.11 i kapitel 8.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
DAMVAD, 2013
TABEL 4.7
beskrevet, at det er en klar fordel ved gruppeprø-
”Hvad er den største fordel ved anvendelsen af
ven, at der er en form for samhørighed og fælles-
gruppeformen til prøven”. Pct. (B1)
skabsfølelse mellem eleverne under selve prøven.
Censor
Fysik/
kemi
Sprogfag
Styrker elevens præstation
56
44
Gør prøveformen mere virke-
56
48
28
30
47
61
Andet
16
21
Ingen af delene
6
17
I alt
209
221
dervisning. Det gælder særligt i fysik/kemi, hvor un-
N
32
23
dervisningen primært foregår som organiseret grup-
lighedsnær
Stærke elever trækker svage
elever med op
Mulighed for at inddrage flere
dimensioner af faget
DAMVAD, 2013
Eleverne selv føler en større sikkerhed under prøven, da de har en eller flere personer at samtale
med, og fordi prøveformen giver dem en samlet oplevelse af, at det er lettere at være til prøve – svarer
de i spørgeskemaundersøgelsen.19
Nervøsiteten mindskes, når den enkelte elev ikke
føler sig alene, og lærerne oplever færre situationer,
hvor ”klappen går ned” for den enkelte elev. Den enkelte elev får desuden også tid til at tænke sig om
undervejs i prøven, når der er flere elever oppe ad
gangen, og eleven ikke selv har ordet.
Afspejler hverdagen. Derudover mener de interviewede lærere og elever, at det er en fordel for eleverne, at prøvesituationen i højere grad afspejler
den måde, eleverne arbejder på i den daglige un-
pearbejde.
Ulemper
Hverken lærere eller censorer har noteret særligt
mange ulemper ved den nye gruppeprøve i fysik/kemi i spørgeskemaundersøgelsen, hvilket er et
positivt resultat i sig selv. De ulemper, der fremhæ-
Kommer længere ud i fagets dimensioner. I de grupper, hvor samarbejdet fungerer godt, er det, ifølge
de interviewede lærere, muligt for eleverne at
komme mere rundt om emnet, end det ellers havde
været muligt ved de traditionelle prøver. Samtidig
vurderer lærerne, at den længere eksaminationstid
gør det lettere at forberede bredere spørgsmål til
prøverne, fordi der nu er mere tid til eleverne. De
bredere spørgsmål giver eleverne bedre muligheder
for at vise deres faglige kunnen.
ves, er blandt andet, at prøvetiden i nogle tilfælde
bliver for lang for eleverne, at samarbejdet ikke fungerer godt, og at der kan være risiko for, at svage
elever kan gemme sig bag stærke elever. Disse forhold uddybes nedenfor.
Derudover bør det bemærkes, at næsten fire ud af
ti lærere og censorer i fysik/kemi mener, at der er
andre ulemper end dem, der er omfattet af spørgsmålet. Da lærerne ikke er blevet bedt om at uddybe
disse andre ulemper, kan vi imidlertid ikke udfolde
Grupper gør prøveoplevelsen mere positiv. Både
dette resultat yderligere.
lærerne og eleverne pointerer i interviewene som
19
Jf. tabel 8.14 i kapitel 8.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
25
TABEL 4.8
Konklusionerne fra de kvalitative fokusgruppeinter-
”Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af
views med elever og lærere understøtter spørge-
gruppeformen til prøven”. Pct. (B2)
skemaundersøgelsens resultater. Konklusionerne
Fysik/Kemi
opsummeres her:
Lærer
Censorer
17
33
20
23
0
13
Svært at fordele taletiden
15
21
ved at formulere sig på et fremmedsprog og derfor
Prøvetiden bliver for lang
17
29
har svært ved at fylde tiden ud på en hensigtsmæs-
0
6
Andet
17
13
Flere interviewede lærere påpeger, at en gruppe-
Ingen af delene
39
38
sammensætning bestående af tre elever ikke er
I alt
125
176
hensigtsmæssig, da eleverne ikke selv er i stand til
N
54
48
at udfylde hele eksaminationstiden, hvorfor lærer og
Svage elever kan gemme
sig bag stærke
Samarbejde fungerer ikke
godt
Svage elever trækker
stærke med ned
Svært at differentiere karakter inden for gruppen
Prøvetiden er for lang, når gruppen er større end to:
Prøvetiden ved gruppeprøven i fremmesprogene
opleves, ifølge de interviewede lærere og elever,
som længere end ved de traditionelle prøver, fordi
eleverne samlet set har mere tid. Det er især en udfordring for de fagligt svage elever, som har svært
sig måde.
DAMVAD, 2013
censor kommer til at stille flere spørgsmål i andre
TABEL 4.9
dele af det gennemgåede stof, end det er tilfældet i
”Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af
tomandsgrupper. Det kan få betydning for elevernes
gruppeformen til prøven”. Pct. (B2)
resultat og præstation. Et flertal af de interviewede
Sprogfag
Svage elever kan gemme sig
Lærer
Censor
15
36
44
36
3
14
bag stærke
Samarbejde fungerer ikke godt
Svage elever trækker stærke
med ned
Svært at differentiere karakter inden for gruppen
malt består af to elever.
Nogle elever mener i spørgeskemaundersøgelsen,
at det er svært at komme til orde under prøven og
at vise, hvad man kan, jf. tabel 4.10 nedenfor. Det
12
27
gruppeprøven i fremmedsprogene og fremgår af ta-
38
59
bellen nedenfor. Derudover fremhæver eleverne, at
0
9
der opleves større krav til indhold i samtalen og til
den enkeltes præstation.
Andet
15
18
21
14
I alt
147
214
N
34
22
Ingen af delene
gruppeprøven, anbefaler derfor, at gruppen maksi-
gælder både elever ved fysik/kemi-prøven samt
Svært at fordele taletiden
Prøvetiden bliver for lang
lærere i fremmedsprog, der har haft elever oppe til
DAMVAD, 2013
26
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
4.3
TABEL 4.10
Motivationen styrkes af kammeraterne
”Hvad er den største ulempe ved at gå til prøve i
gruppe”. Pct. (B2)
Elev
Kan være svært at komme til
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at omkring 90
Fysik/
kemi
Sprogfag
45
31
14
35
orde
Der skal være mere indhold i
procent af lærerne og censorerne oplever en øget
motivation blandt elever, der skulle aflægge prøve i
fysik/kemi.20 Det gælder både elevernes lyst og interesse i forhold til den forudgående undervisning
og i forhold til at løse den specifikke opgave.
samtalen
Det stiller større krav
25
31
Det er svært at vise, hvad
38
32
De interviewede elever fremhæver, at de føler sig
mere forpligtet i forhold til deres egen indsats, fordi
man kan
Prøvetiden bliver for lang
8
32
Andet
9
18
Ingen af delene
24
9
I alt
216
188
N
306
68
de er til prøve sammen med en klassekammerat.
For mange elever har prøveformen således en opdragende effekt, som opmuntrer dem til at gøre deres bedste. De interviewede lærere ser også, at ele-
DAMVAD, 2013
Endelig mener hver tredje elev fra prøven i fremmedsprogene, at eksaminationen bliver for lang –
verne generelt motiveres ved prøveformen, fordi de
skal samarbejde og præstere sammen med en anden elev fra klassen.
69 procent af fysik/kemi-eleverne i spørgeskemaundersøgelsen har selv svaret, at deres faglige moti-
det gælder især de elever, der har været oppe i tre-
vation i høj eller nogen grad er øget i forbindelse
mandsgrupper. Den lange prøvetid i specielt frem-
med gruppeprøven. Det gælder ligeledes for 69 pro-
medsprogene blev også fremhævet i de kvalitative
cent af eleverne fra fremmedsprogene. Kun hen-
interview, og det er her især de svage elever, som
holdsvis 14 og 15 procent af eleverne i fysik/kemi
har svært ved at fylde den ekstra tid til prøven ud.
og fremmedsprogene føler slet ikke, at deres motivation er øget via den nye prøveform.21
De interviewede elever påpeger ligeledes, at en
ulempe ved gruppeprøven er, at de ikke kan styre
de andre gruppemedlemmers arbejdsindsats. Det
opleves især som problematisk, hvis eleverne ikke
selv har bestemt, hvem de er kommet i gruppe med.
Det er en byrde for samarbejdet under prøven, hvis
de enkelte deltagere ikke kan regne med, at de andre både involverer sig i det forberedende arbejde
og møder forberedte op til selve prøven.
20
Jf. tabel 8.19 og 8.20 i kapitel 8.
Manglende motivation i forhold til at inddrage andre fag
Mens stort set alle lærere og censorer i spørgeskemaundersøgelserne er enige om, at elevernes motivation i forhold til faget og den specifikke opgave
er øget, mener hver tredje eller fjerde lærer og censor omvendt, at elevernes lyst og interesse i forhold
til at benytte viden fra andre fag kun i mindre grad
eller slet ikke er øget. Det illustreres i tabel 4.11.
21
Jf. tabel 8.22 i kapitel 8.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
27
TABEL 4.11
som en fordel at skulle benytte en prøveform, som i
”I hvilken grad fremmer gruppeprøven elevernes
højere grad indeholder nogle elementer, de kender
lyst og interesse i forhold til at inddrage viden fra
fra undervisningen.
andre fag?”. Pct. (B6)
Lærer
Censor
4.5
Fysik/
kemi
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
26
15
16
5
I nogen grad
40
35
26
27
I mindre grad
21
35
36
36
Slet ikke
5
6
7
18
Ved ikke
7
9
16
14
I alt
100
100
100
100
N
57
34
32
23
DAMVAD, 2013
Samspil mellem prøveform og faglighed
De interviewede lærere mener, at gruppeprøven
styrker muligheden for, at eleverne kan yde en god
præstation. En lærer forklarer, at eleverne ikke bliver bedre til at tale fx engelsk i prøvesituationen,
men at de bliver bedre til at styrke hinandens stærke
sider og få det bedste frem i hinanden.
”De meget nervøse elever får mere ro under eksaminationen og har derfor mulighed for at få bragt deres faglighed mere i spil, end de ville kunne under
4.4
Gruppeprøver er virkelighedsnære
Fra både spørgeskemaundersøgelsen og de kvali-
I spørgeskemaundersøgelsen er stort set alle læ-
tative interview ved vi, at lærere, censorer og elever
rere og censorer enige om, at gruppeprøven i høj
mener, at gruppeprøverne er med til at gøre prøven
eller nogen grad understøtter elevernes faglige
mere virkelighedsnær.22 Eleverne forklarer, at de på
præstation. Dog mener hver fjerde censor i frem-
en kommende arbejdsplads også forventes at være
medsprogene, at det kun i mindre grad er tilfældet. 24
samarbejdsorienterede og i stand til at arbejde sammen om at løse en given problemstilling. I den sammenhæng peger eleverne desuden på, at de ser en
fordel i, at gruppeprøven ruster dem til en ungdomsuddannelse. De forestiller sig, at det er vigtige kompetencer at have med videre og opfordrer til, at
netop disse færdigheder trænes via undervisningen
og afprøves gennem prøveformen.
Derudover er eleverne i spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene positivt stemt over
for gruppeprøven, fordi de fra undervisningen er
vant til at arbejde i grupper.23 For et flertal af eleverne medvirker det til at gøre prøvesituationen
mindre fjern og mere tryg for dem. Eleverne ser det
22
23
28
den traditionelle prøveform. ” (Lærer)
Jf. tabel 8.23 i kapitel 8.
Jf. tabel 8.24 i kapitel 8.
Tid øger muligheden for at gå i bredden og dybden
Fordi eksaminationstiden er længere end ved den
traditionelle prøve, giver det særligt elever med et
fagligt overskud mulighed for at komme mere i bredden og dybden gennem perspektivering til andre
dele af det gennemgåede stof – mener de interviewede lærere. Den øgede tid stiller også krav til lærerne om, at de skal formulere prøveoplæggene således, at de lægger op til, at eleverne kan komme
rundt i det aktuelle emne og til, at de kan perspektivere til andre dele af det gennemgåede stof. Her påpeger de interviewede lærere selv, at det er en læreproces, og at der formentlig vil ske forbedringer på
området, hvis denne prøveform bliver permanent.
24
Jf. tabel 8.18 i kapitel 8.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
Samme billede bekræftes i spørgeskemaundersø-
elev ikke kommer til orde. De svage elever får derfor
gelsen, hvor et markant flertal af både lærere og
mest ud af gruppeprøven, hvis de er sammen med
censorer mener, at eleverne både kan komme mere
nogle, der ligger bare lidt over deres eget niveau.
gruppeprøven.25Samtidig
De interviewede lærere understreger dog, at for-
svarer både lærere og elever i spørgeskemaunder-
skellen heller ikke må være for stor i elevernes fag-
søgelserne, at gruppeprøven har styrket elevernes
lige formåen. Fordelen ved den sociale dimension,
mulighed for at leve op til prøvens faglige mål i hen-
hvor eleverne kan støtte sig til hinanden, er også
i dybden og bredden i
hold til
mest udtalt for de fagligt svage elever – mener de
bekendtgørelsen.26
interviewede lærere.
4.6
Stærke og svage elever støttes forskelligt
De fagligt stærke elever kan, ifølge nogle adspurgte
Den overordnede tilbagemelding fra de medvir-
lærere, også løfte de fagligt svage elever, men det
kende lærere er, at både fagligt stærke og svage
stiller samtidig store krav til eleverne, når de skal
elever har fordel af gruppeprøven, men at det i sid-
håndtere en eksamination, hvor der er store faglige
ste ende kommer an på, om eleverne formår at ud-
niveauforskelle. I spørgeskemaundersøgelsen har
nytte prøveformen. I spørgeskemaundersøgelsen
72 procent af de adspurgte fysik/kemi-elever og 74
har både lærere og censorer svaret, at såvel svage
procent af eleverne fra fremmesprogene svaret, at
som stærke elever klarer sig bedre end forventet el-
gruppeprøven har givet dem mulighed for at vise,
ler som forventet, hvad angår deres motivation,
hvad de kan i faget.28
præstation og evne til at demonstrere faglig viden. 27
4.7
Undervisningen er anlagt på gruppearbejde
De interviewede lærere påpeger yderligere, at de
fagligt stærke elever har kompetencerne til at yde
en god præstation både alene og i gruppen. De skal
I kraft af, at gruppearbejde er meget udtalt i folke-
derfor finde sammen med nogle andre, som er dyg-
skolen på alle klassetrin og i alle fag, mener et flertal
tigere end dem selv, hvis deres præstation skal styr-
af lærerne i spørgeskemaundersøgelsen, at prøve-
kes yderligere.
formen i forsøgene er tilrettelagt på en måde, så den
afspejler undervisningen. Stort set alle lærere i fy-
Hvad de fagligt svage elever angår, er billedet lidt
sik/kemi og et markant flertal af lærerne i fremmed-
mere nuanceret. Flere af de interviewede lærere
sprogene mener således, at undervisningen har for-
mener, at de svage elever kan styrke hinandens
beredt eleverne på, at de skulle til prøve i faget –
præstation. Dette sker i særdeleshed gennem dis-
viser spørgeskemaundersøgelsen.29
kussionen ved gruppeprøven, hvor de svage elever
får mulighed for at tænke sig om, mens en anden
Eleverne påpeger i spørgeskemaundersøgelsen
elev i gruppen taler. Lærerne forklarer, at når to
også, at de har følt sig godt klædt på til at gennem-
svage elever er oppe sammen, reduceres risikoen
føre prøven i gruppe, fordi de er vant til den arbejds-
for, at en dygtig elev tager al tiden, og den svage
form fra undervisningen.18 procent af fysik/kemi-
25
28
26
29
Jf. tabel 8.25 og 8.26 i kapitel 8.
Jf. tabel 8.40 i kapitel 8.
27
Jf. tabel 8.27-8.38 i kapitel 8.
Jf. tabel 8.33 i kapitel 8.
Jf. tabel 8.41 i kapitel 8.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
29
eleverne og 29 procent af eleverne fra fremmed-
elever er aktive det meste af tiden, ligesom det hel-
sprogene mener i mindre grad eller slet ikke, at un-
ler ikke er nogen udfordring at vurdere elevernes in-
gruppeprøven.30
dividuelle præstation. Når grupperne udgøres af tre
Det fremhæves dog samtidig, at selvom eleverne er
elever, er det lærernes oplevelse, at gruppen bliver
vant til gruppearbejdet og til at lave fremlæggelser i
for stor, og at det bliver vanskeligere at vurdere den
grupper, så er de i mindre grad trænet i at indgå i en
enkelte elevs præstation.
dervisningen har forberedt dem på
dialog med en klassekammerat og læreren om et
emne. Der er således rum for, at samarbejdskompetencer kan styrkes – mener de interviewede lærere.
4.8
Prøvevejledning mangler eksempler
Lærerne vurderer i spørgeskemaundersøgelsen
helt overordnet, at prøvevejledningen fungerer som
et fint redskab til gennemførelsen af prøven. En
Afholdelse af prøven
Samarbejdsdimensionen påvirker bedømmelsen
Vurderingskriterierne har fungeret fint i forhold til at
kunne vurdere elevernes faglige præstation, også
selvom det er i gruppe. Det viser spørgeskemaundersøgelsen, hvor stort set alle lærere og censorer
har været tilfredse hermed.31 Et flertal af lærerne
fortæller dog, at det er vanskeligt at se bort fra ele-
gruppe af lærere og censorer mener dog stadig, at
prøvevejledningen med fordel kan udvikles, da de
har svaret, at prøvevejledningen kun i mindre grad
har fungeret tilstrækkeligt.
TABEL 8.47
”I hvilken grad har prøvevejledningen fungeret tilstrækkeligt?”. Pct. (B23)
Lærer
vernes evne til at samarbejde ved bedømmelsen af
Censor
Fysik/
kemi
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
deres præstation. Derfor foreslår flere interviewede
I høj grad
33
35
52
43
lærere, at man til gruppeprøven ligeledes bedøm-
I nogen grad
54
38
36
48
mer elevernes interaktion med hinanden og gør ele-
I mindre grad
4
24
13
10
vernes samarbejdsevner til en del af den samlede
Slet ikke
0
0
0
0
bedømmelse af elevens præstation.
Ved ikke
9
3
0
0
Bedømmelsen af eleverne fungerer bedst med tomandsgrupper
I alt
100
100
100
100
N
57
34
32
23
Overordnet set pointerer de interviewede lærere, at
DAMVAD 2013
det ikke er vanskeligere at bedømme elevernes
præstation, når de er til prøve i gruppe, da de fra
Lærerne efterlyser i interviewene flere eksempler
undervisningen er vant til at vurdere den enkelte
på, hvad man indholdsmæssigt kan gøre for at til-
elev i en gruppe. Det er dog de interviewede lære-
rettelægge prøverne. Samtidig efterspørger de, at
res erfaring, at det er mest optimalt, hvis grupperne
der gøres mere ud af at dele viden mellem lærerne
udgøres af to elever og ikke tre, som det ellers også
indbyrdes, da flere lærere har oplevelsen af at måtte
har været muligt i forsøgene. Når der er to elever i
”opfinde den dybe tallerken”, når de skal udarbejde
gruppen, sikres et optimalt samarbejde, hvor begge
prøvespørgsmål og tilrettelægge prøven.
30
30
Jf. tabel 8.41 i kapitel 8.
31
Jf. tabel 8.43 i kapitel 8.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
Afvikling af prøven lettes i en vis grad
Flertallet af lærerne og censorerne på tværs af fagene mener ikke, at afviklingen af prøven har været
forbundet med mere besvær end normalt, men svarer, at det har taget længere tid at forberede prøven.
Det viser spørgeskemaundersøgelsen.
I fysik/kemi fremhæves det i spørgeskemaundersøgelserne endda, at det blevet væsentligt lettere at
afvikle prøven, når eleverne er til prøve i grupper.
Når eleverne arbejder i grupper, er der færre emner
og processer, der skal styres undervejs i prøven, og
lærer og censor har bedre mulighed for at følge med
i, hvad eleverne foretager sig under prøven. Der er
også tale om mindre spildtid for den enkelte elev,
som ved gruppeprøven skal vente kortere tid på, at
lærer og censor kommer forbi.32
32
Jf. tabel 8.44 og 8.45.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
31
5
Den projekt- og produktorienterede prøve i historie, samfundsfag og kristenkundskab
Dette kapitel samler op på erfaringerne fra de pro-
I det følgende beskrives blandt andet fordele og
jekt- og produktorienterede prøver i historie, sam-
ulemper ved prøveformen, elevernes motivation
fundsfag og kristenkundskab.
samt særlige karakteristika ved prøveformen. Fremstillingen integrerer perspektiver fra henholdsvis in-
Den projekt- og produktorienterede prøve
terview med undervisere, fokusgruppeinterviewene
Eksaminationen tager udgangspunkt i et produkt, som
med elever og spørgeskemaet udsendt til elever,
eleven udarbejder og fremlægger. Lærerne kan vælge,
lærere og censorer.
om eleverne skal have en prøve med 24 timers forberedelse eller en prøve med selvvalgt problemstilling.
Idet nærværende kapitel kun medtager udvalgte ta-
Endvidere kunne eleverne vælge, om de vil gå op til
beller fra spørgeskemaundersøgelsen, henvises
prøven individuelt eller i grupper á maksimalt tre.
der til tabelsamlingen i kapitel 9 for et komplet overblik over tabelmaterialet.
Prøver, hvor eleverne skal aflægge prøve ud fra en
selvvalgt problemstilling, foregår ved, at eleven alene
5.1
Karakteristika ved den projekt- og produktorienterede prøve
eller i gruppe udarbejder en problemstilling og et produkt, som kan benyttes ved en fremlæggelse. Arbejdet
gennemføres i den sidste del af undervisningstiden og
Der er forskellige eksempler på, hvordan eleverne
med lærervejledning. Eleverne får forberedelsestid
har fortolket muligheden for at udarbejde et produkt
forud for eksaminationen, hvor der arbejdes med nogle
som led i prøven. Hvor nogle elever har udarbejdet
uddybende spørgsmål, og eksaminationen indledes
en synopsis som deres produkt, har elever på andre
med et oplæg knyttet til produktet efterfulgt af en dialog
skoler benyttet en bredere vifte af muligheder, her-
om det samlede prøveoplæg (den selvvalgte problem-
under blandt andet Prezi- og PowerPoint-præsenta-
stilling, produktet og de lærerstillede spørgsmål).
tioner, collager, lerfigurer, tegneserier og rollespil.
Prøven med 24 timers forberedelse foregår ved, at ele-
Det er et krav, at lærerne som led i undervisningen
verne alene eller i gruppe arbejder med et prøveoplæg
instruerer eleverne i forskellige kulturteknikker. Kul-
udvalgt ved lodtrækning. Forberedelsestiden er 24 ti-
turteknikker er redskaber til erkendelse og formid-
mer og omfatter et produktkrav. Eleven arbejder med
ling og kan være it-baserede. Af it-baserede kultur-
ekstemporale spørgsmål, som knytter an til udleverede
teknikker kan nævnes:
bilag. Hertil gives 20 minutters forberedelse pr. elev
umiddelbart før eksaminationen. Eleven eksamineres

alene eller i gruppe, hvor såvel prøveoplægget som
ekstemporale spørgsmål indgår.
Korte film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview

En lydmontage eller et stykke musik

En præsentation udarbejdet vha. it-baserede
Det gælder for begge prøveformer, at produkterne ikke
præsentationsværktøjer (Prezi, Power Point
indgår i bedømmelsen, men som en del af grundlaget
etc.)
for elevernes mundtlige besvarelse.
32
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
Af ikke-it-baserede kulturteknikker kan nævnes:
Særligt om den selvvalgte problemstilling
De interviewede lærere, der har haft elever til prøve



En plakat, en tredimensionel genstand, et ma-
med en selvvalgt problemstilling, synes ligeledes, at
leri, en tegneserie, noget syet, mv.
eleverne formår at arbejde selvstændigt og fokuse-
Et rollespil, et interview, en dans, et stykke mu-
ret med opgaven. Prøveperioden strækker sig over
sik, mv.
længere tid, og det stiller store krav til elevernes
En synopse eller andet skriftlig produkt
selvstændighed og fokus. Udbyttet kommer derfor
meget an på den enkelte elevs evne til at forvalte
I fokusgruppeinterviewene forklarer eleverne, at det
tiden hensigtsmæssigt og arbejde selvstændigt
ikke var vanskeligt for dem at afklare, hvilket pro-
med emnet og produktet.
dukt de ville fremstille til deres prøve. De fleste elever følte sig godt klædt på til at vælge mellem de
Derudover giver lærere og censorer i spørgeskema-
forskellige kulturteknikker, fordi valgmulighederne
undersøgelsen udtryk for, at eleverne er i stand til at
var blevet gennemgået i undervisningen.
vælge delemner og udarbejde problemstillinger. 34
Muligheden for gruppeprøve
Da produktet ikke indgår i bedømmelsen, var ele-
De kvalitative interview med elever viste, at det var
verne opmærksomme på ikke at investere for
forskelligt fra klasse til klasse, hvor mange elever
mange ressourcer i selve produktet, da det let ville
der valgte at aflægge prøve alene eller i grupper.
fjerne fokus fra det faglige. Få af de interviewede
Nogle af de interviewede lærere har opfordret deres
elever havde dog svært ved at disponere rigtigt over
elever til at vælge gruppeformen, mens andre har
deres tid og endte med at bruge for meget tid på
været mere tilbageholdende med at påvirke elever-
fremstillingen af produktet.
nes eget valg.
Særligt om prøven med 24 timers forberedelse
I forbindelse med prøven med 24 timers forbere-
I overensstemmelse med erfaringerne fra prøvefor-
delse har eleverne i høj grad været i stand til at ar-
men i fysik/kemi og i fremmedsprogene fortæller de
bejde selvstændigt og produktivt samt til at besvare
interviewede lærere, at eleverne ikke finder det van-
deres problemstilling fyldestgørende, hvilket både
skeligt at vælge, hvem de skal være i gruppe med.
lærere, censorer og elever i udstrakt grad giver ud-
De fordele og ulemper ved gruppedannelsespro-
tryk for i
cessen, som er skitseret i forbindelse med gruppe-
spørgeskemaundersøgelsen.33
prøverne i fysik/kemi og fremmedsprogene, jævnfør
Det er de interviewede læreres opfattelse – og i tråd
afsnit 4.2, er identiske med de oplevelser, som ele-
med besvarelserne i spørgeskemaundersøgelserne
ver og lærere har haft i forbindelse med disse prø-
– at eleverne i løbet af de 24 timers forberedelse
veformer i historie, samfundsfag og kristenkund-
formår at arbejde selvstændigt og koncentreret med
skab.
prøveoplægget. Det bør dog nævnes, at der er læ-
Samspil mellem produkt og gruppe
rervejledning i løbet af prøven med 24 timers forbe-
Flere interviewede lærere har haft elever til prøve i
redelse, hvor eleverne har mulighed for at stille op-
både grupper og individuelt. De vurderer på den
klarende spørgsmål.
33
Jf. tabel 9.1-9.6 i kapitel 9.
34
Jf. tabel 9.7-9.8 i kapitel 9.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
33
baggrund, at den projekt- og produktorienterede
TABEL 5.1
prøve egner sig til både den gruppebaserede og
”I hvilken grad var det nødvendigt at vejlede ele-
den individuelle prøve.
verne i forberedelsen til prøven?”. Pct. (A9)
Lærer
En lille overvægt af de interviewede lærerne frem-
I høj grad
61
hæver dog gruppeprøven som den mest hensigts-
I nogen grad
33
mæssige, når der også indgår et produkt til prøven.
I mindre grad
6
Slet ikke
0
Ved ikke
0
Når eleven aflægger prøven alene, er det på grund
af den kortere eksaminationstid sværere at få inddraget og integreret produktet under prøven.
Vejledning kan gøre en forskel
I alt
100
N
67
I forbindelse med både prøven med 24 timers for-
DAMVAD, 2013
beredelse og prøven i den selvvalgte problemstilling
skal der stilles vejledning til rådighed på skolen. I
TABEL 5.2
forbindelse med den selvvalgte problemstilling fore-
”I hvilken grad har du fået hjælp og vejledning i for-
går vejledningen som en del af undervisningen og
beredelsen til prøven…? ”. Pct. (A9)
mere intenst i den sidste tid op mod prøven. Ved
prøven med 24 timers forberedelse er det op til eleverne selv at søge den vejledning, som skolen er
forpligtet til at tilbyde.
Jævnfør svarfordelingen i tabel 5.1, så oplever 94
procent af lærerne i spørgeskemaundersøgelsen, at
Elev
På skolen
Uden for skolen
I høj grad
12
8
I nogen grad
36
30
I mindre grad
38
37
Slet ikke
13
23
Ved ikke
1
2
eleverne i høj eller nogen grad har behov for vejled-
I alt
100
100
ning. Samtidig ses det af tabel 5.2, at over halvdelen
N
201
201
af eleverne omvendt ikke oplever, at de har fået
DAMVAD, 2013
hjælp og vejledning hverken på eller uden for skolen.
I de kvalitative interview er det lærernes vurdering,
at den vejledning, de giver, er betydningsfuld i forhold til elevernes forberedelse. Særligt peger de på,
at de fagligt svage elever har gavn af vejledningen,
fordi vejledningen er med til at gøre opgaveløsningen mere konkret for eleverne.
For de elever, der valgte prøveformen med den
selvvalgte problemstilling, kom lockouten til at spille
en rolle og gjorde vejledningsforløbet mere presset
– fortæller nogle interviewede lærere. Det betød
også, at eleverne måtte prioritere i deres spørgsmål
og i højere grad træffe deres egne valg.
34
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
Lærerne fremhævede i interviewene, at det var en
TABEL 5.3
udfordring at få logistikken i forbindelse med vejled-
”Hvad er den største fordel ved at eleverne går til
ningen til at gå op, særligt for de elever, der var til
prøve med produkt?”. Pct. (B1)
prøve med 24 timers forberedelse. Flere af de ad-
Lærer
Censor
spurgte lærere var i forberedelsestiden enten ude
Styrker elevens præstation
72
49
som censor eller havde andre klasser til prøve. Sko-
Gør prøveformen mere virkelig-
61
53
lerne måtte derfor udpege andre lærere til at vare-
hedsnær
tage vejledningen. Dette påpegede eleverne i fo-
Mulighed for at inddrage flere di-
54
53
kusgruppeinterviewet som en ulempe, fordi de ny-
mensioner af faget
udpegede lærere, der så varetog vejledningen,
Mulighed for mere fordybelse
72
65
ifølge eleverne ikke alle var klædt på til at varetage
Andet
10
8
opgaven eller havde den faglige viden til at vejlede
Ingen af delene
5
6
i faget. De interviewede lærere oplevede det også
I alt
273
235
selv som frustrerende ikke at have mulighed for at
N
67
49
vejlede eleverne.
5.2
DAMVAD, 2013
Fordele og ulemper ved prøveformen
TABEL 5.4
”Hvad er den største fordel ved at gå til prøve med
I dette afsnit opsummeres de største fordele og
et produkt?”. Pct. (B1)
ulemper ved den projekt- og produktorienterede
Elev
prøve i historie, samfundsfag og kristendomskund-
Følte større sikkerhed, fordi jeg kunne holde
skab.
mig til produktet
Fordele
Giver en bedre arbejdsproces
38
Jævnfør tabel 5.3 mener 72 procent af lærerne, at
Gør det lettere at være til prøve
33
elevens præstation styrkes ved prøven med pro-
Gør prøveformen mere relevant og nutidig
27
dukt, mens det tilsvarende er 49 procent af censo-
Giver længere forberedelse
27
rerne. Såvel lærere og censorer mener, at prøven
Mulighed for vejledning
18
giver eleverne bedre mulighed for at fordybe sig i
Mulighed for mere fordybelse
50
det faglige indhold, hvilket også 50 procent af ele-
Andet
4
verne er enige i, jævnfør tabel 5.4.
Ingen af delene
11
I alt
255
N
201
47
DAMVAD, 2013
Konklusionerne fra de kvalitative interview bakker
op om dette resultat:
Højere fagligt niveau. De interviewede lærere mener, at prøven med 24 timers forberedelse løfter elevernes præstation til et højere fagligt niveau, mens
lærerne er mere delte, hvad angår en udvikling i det
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
35
faglige niveau for prøven med selvvalgt problemstil-
TABEL 5.5
ling, jf. afsnit 5.5. I løbet af de 24 timers forberedelse
”Hvad er den største ulempe ved, at eleverne går til
lykkes det eksempelvis eleverne at reflektere mere
prøve med produkt?”. Pct. (B2)
over forskellige tilgange til at arbejde med prøveoplægget og at få det belyst ud fra flere synsvinkler.
Produktet fjerner fokus fra fag-
Lærer
Censor
13
14
18
20
12
16
ligheden
Længere læringsproces. De interviewede lærere
Produktet er svært at integrere
mener, at særligt ved prøven med den selvvalgte
i fremlæggelsen
problemstilling styrkes elevernes læringsproces,
Prøveformen stiller for store
fordi de får mere tid til at søge information og reflek-
krav til selvstændighed
tere over deres emne. Eleverne tilgår samtidig de-
Prøvetiden bliver for lang
10
16
res kilder med en større kritisk sans, som de ikke
Andet
33
20
ville have lejlighed til ved den traditionelle prøve,
Ingen af delene
42
37
fordi de har mere tid til at håndtere kilderne med
I alt
128
125
omhu – det mener både de interviewede lærere og
N
67
49
elever.
Reducerer nervøsitet: Flere interviewede elever
fremhæver det som en fordel, at prøven kan omfatte
et produkt og eventuelt en prøvemakker, fordi det
for flere elever er med til at reducere deres nervøsitet.
DAMVAD, 2013
Fire ud af ti elever fremhæver ikke nogen ulemper
ved prøveformen, mens omtrent hver femte elev
mener, at produktet tager fokus fra det faglige under
eksaminationen, og at prøveformen stiller store krav
til selvstændighed, jævnfør tabel 5.6.
Ulemper
I spørgeskemaundersøgelsen påpeger lærere og
TABEL 5.6
censorer ikke mange ulemper, jævnfør tabel 5.5, og
”Hvad er den største ulempe ved at gå til prøve med
omtrent fire ud af ti mener ikke, at prøveformen er
et produkt?”. Pct. (B2)
Elev
behæftet med nogen ulemper. I lighed med eleverne mener en femtedel af lærerne, at det er svært
Produktet tager fokus væk fra
for eleverne at integrere produktet i eksaminatio-
det faglige
nen. Det er for nogle elever svært at disponere de-
Produktet er svært at bruge i
res tid under eksaminationen - det gælder navnlig
fremlæggelsen
de elever, som er oppe alene.
Prøveformen stiller for store krav
20
18
18
til selvstændighed
Prøvetiden bliver for lang
14
Andet
10
Ingen af delene
42
I alt
122
N
200
DAMVAD, 2013
36
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
De kvalitative interview understøtter spørgeskema-
til at forberede sig til prøven. Dette billede bekræftes
undersøgelsens resultater:
i spørgeskemaundersøgelsen.35
De interviewede lærere fremhæver også, at de har
Tiden skal tilrettelægges i processen. I forbindelse
oplevet en øget motivation hos de elever, der skulle
med såvel prøven med 24 timers forberedelse som
til prøve i grupper, fordi eleverne føler et større an-
ved prøven med selvvalgt problemstilling skal ele-
svar for gruppens præstation og ikke ønsker at
verne være dygtige til at tilrettelægge og udnytte
svigte de andre gruppemedlemmer.
den tid, de har til rådighed – understreger de interviewede lærere. Det er ikke altid tilfældet og bør der-
De interviewede elever, der havde været til den tra-
for inkluderes som en del af undervisningen med
ditionelle prøve, fremhæver det også som særligt
henblik på at styrke eleverne projektkompetencer,
motiverende at kunne få indflydelse på det emne,
vurderer lærerne.
de skal til prøve i, hvorfor prøveformen med den
selvvalgte problemstilling opfattes som særligt inte-
Disponering af tiden under prøven. De interviewede
ressant og hensigtsmæssig blandt denne gruppe.
lærere mener, at det er en udfordring for flere elever
at disponere tiden under prøven hensigtsmæssigt.
5.4
Den virkelighedsnære dimension
Det er, som nævnt, især en udfordring for elever,
der er aflægger prøven alene, og som både skal nå
I fokusgruppeinterviewet gav eleverne udtryk for, at
at fremlægge deres produkt og besvare spørgsmå-
prøven afspejler mange af de processer og arbejds-
lene. Det er også vanskeligt for de elever, som er til
metoder, de kender fra undervisningen. Det drejer
prøve i grupper, men da de er til prøve i længere tid,
sig både om at arbejde projektorienteret og i grup-
er tiden ikke så knap, og de når derfor bedre om-
per. Eleverne fremhæver også genkendeligheden i
kring emner og produkt.
prøven som en klar fordel, fordi de herved får mulighed for at vise, hvad de kan uden at fokusere for
5.3
Elevernes motivation øges, når de får
meget på formen, der, som de gav udtryk for, altid
indflydelse på prøven
vil være en anelse kunstig, når der er tale om en
prøvesituation.
Både de interviewede lærere og elever mener, at
øget motivation i den forudgående undervisning og
Lærerne fra de gennemførte interview oplever også,
ved selve prøven er en fordel ved prøveformen. Det
at prøven i højere grad end den traditionelle prøve-
er de interviewede læreres opfattelse, at elevernes
form afspejler undervisningen. De oplever, at det
motivation øges, når de selv har valgt det delemne,
betyder meget for eleverne, at eleverne i selve prø-
de skal fordybe sig i. Lærerne oplever, at eleverne
vesituationen genkender den måde, de arbejder på
tager ejerskab for deres produkt og selve prøven på
i undervisningen, og de mener, at begge forberedel-
en anden måde, end det er tilfældet ved den gæl-
sesformer støtter godt op om det.
dende prøve. Det hænger sammen med en øget
motivation hos eleverne til at arbejde med emnet og
Samme opfattelse ses blandt lærere og censorer i
spørgeskemaundersøgelsen, jævnfør tabel 6.7,
35
Jf. tabel 9.25-9.28 i kapitel 9.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
37
mens der blandt eleverne er 41 procent, der i min-
det er tilfældet, fordi elevernes fordybelse og moti-
dre grad eller slet ikke mener, at prøveformen ligner
vation styrkes. Den traditionelle prøve bliver meget
den måde, der arbejdes på i undervisningen i sko-
let mere fakta- og paratvidenorienteret og giver der-
len.
ved ikke samme mulighed for at demonstrere en
bredere faglighed.
TABEL 5.7
I hvilken grad bidrager prøven med produkt til at
Andre af de interviewede lærere mener ikke, at prø-
gøre prøveformen mere virkelighedsnær?”. Pct.
veformen løfter elevernes præstation, men at det er
(B7)
en hjælp for eleverne at have et produkt med til prøLærer
Censor
ven og være i en gruppe. De fremhæver, at syner-
I høj grad
56
39
gieffekten, blandt andet ved elevernes faglige dialog
I nogen grad
30
37
og den øgede mulighed for refleksive pauser, ved
I mindre grad
11
20
en gruppeprøve samlet set styrker elevernes faglige
Slet ikke
2
2
Ved ikke
2
2
I alt
100
100
N
67
49
DAMVAD, 2013
præstation.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at lærerne generelt har en positiv opfattelse af prøveformen,
jævnfør tabel 5.9, men til gengæld er censorerne
knap så enige i, at prøven med produkt øger elevernes faglige præstation, idet 22 procent svarer "i min-
TABEL 5.8
”I hvilken grad oplever du, at prøveformen ligner
den måde, du arbejder på i skolen?”. Pct. (B7)
Elev
I høj grad
16
I nogen grad
42
I mindre grad
29
Slet ikke
Ved ikke
TABEL 5.9
”I hvilken grad understøtter prøven med produkt elevernes faglige præstation?”. Pct. (B3)
Lærer
Censor
I høj grad
45
25
12
I nogen grad
42
51
1
I mindre grad
8
22
I alt
100
Slet ikke
3
0
N
199
Ved ikke
3
2
I alt
100
100
N
67
49
DAMVAD, 2013
5.5
Samspil mellem prøveform og faglighed
Fagligheden styrkes
Der er generelt ikke enighed blandt de interviewede
lærere om, hvorvidt prøven med produkt giver eleverne et bedre grundlag for at vise deres kundskaber og færdigheder i faget. Nogle lærere mener, at
38
dre grad".
DAMVAD, 2013
De interviewede elever vurderer, at de har bedre
mulighed for at vise deres faglighed til den projektog produktorienterede prøve, fordi forberedelsestiden er længere end ved de traditionelle prøver. De
har bedre tid til at forberede og fordybe sig i forhold
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
til det emne, de skal prøves indenfor. Oplevelsen er,
For de fagligt svagere elever er fordelen især, at de
at de får bedre mulighed for at ruste sig til prøven,
kan få vejledning og hjælp til at få konkretiseret den
og et bedre grundlag til at vise, hvad de kan.
opgave, som ligger foran dem i forbindelse med
Potentiale for at komme i dybden og bredden
Flere af de interviewede lærere giver udtryk for, at
denne prøveform i højere grad end den traditionelle
lægger op til, at eleverne kan vise en bred indsigt i
faget og både nå i dybden og bredden. Det skyldes
blandt andet, at rammerne giver mulighed for og
plads til, at eleverne kan udfolde sig. Samtidig har
eleverne gode vilkår for at forberede sig og få vejledning. Men de interviewede lærere peger samtidig
på, at der er for lidt tid under selve prøven – især
hvis eleven er oppe alene – her er det svært for eleven at nå at demonstrere det hele.
5.6
prøven – mener de interviewede lærere. Disse lærere mener derfor, at vejledningen klæder eleverne
væsentligt bedre på til prøvesituationen, og at de
har bedre overblik over prøvens emner. Samtidig
påpeger de, at det for nogle svage elever opleves
som en klar fordel, at de får mulighed for at arbejde
med den praktiske og musiske dimension og inddrage it-værktøjer.
De interviewede lærere fremhæver i den forbindelse
planchen som et produkt, der har været en god
støtte for den svage elev. Det er lærernes oplevelse, at fagligt svage elever ud fra planchen i hø-
Både fagligt stærke og svage elever har
nytte af prøveformen
På tværs af fagene og på tværs af forberedelsesformerne påpeger de interviewede lærere, at både fagligt stærke og svage elever drager nytte af denne
prøveform, navnlig fordi de selv i et vist omfang kan
påvirke form, struktur og indhold. For de fagligt
stærke elevers vedkommende har de mulighed for
at vise, at de mestrer bredden og dybden i faget.
Samtidig giver prøveformen, ifølge de adspurgte
lærere, mulighed for, at eleverne kan udfordre og
udfolde deres faglige formåen, hvor det kun er deres egen faglige kreativitet, der sætter grænsen. Det
forhold blev der givet et eksempel på under et interview med lærerne:
jere grad formår at få sat ord på emnet og demonstreret deres viden.
I et interview fremhæver en lærer et relevant eksempel herpå, hvor en elev med særlige behov og som
ikke havde fulgt al undervisning igennem hele skoleåret, trak et emne, hvor han via sin planche var i
stand til at fremlægge sine resultater og holdninger
på en god måde. Fremlæggelsen resulterede derfor
i et resultat, som ifølge læreren var bedre end forventet. Læreren understreger, at eleven formentlig
ikke ville have opnået et tilsvarende resultat ved den
traditionelle prøveform, da prøveformen ville have
været alt for ukonkret for eleven, som derfor ikke
ville have haft mulighed for at vise sit reelle faglige
niveau. Læreren fortæller desuden, at det har styrket elevens selvtillid markant.
”En fagligt meget stærk elev trak som sit emne valg
Danmark og gennemførte herefter en spørgeskemaundersøgelse blandt forskellige politikere. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen brugte
hun til at skrive en tale, og som produkt lavede hun
en talerstol, som hun holdt talen fra”.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
39
Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter,
at der
både for fagligt stærke og fagligt svage elever er fordele ved den nye
et produkt, har givet dem erfaringer med denne prøveform.
prøveform.36
Når det kommer til gruppedimensionen af prøven,
5.7
Undervisningens tilrettelæggelse
peger de interviewede lærere på, at gruppearbejde
allerede indgår som en integreret del af undervis-
Når det kommer til undervisningens tilrettelæg-
ningen. Eleverne har derfor været godt klædt på til
gelse, forklarer de interviewede lærere, at de i for-
at varetage denne del af prøven. Som det fremgik i
skelligt omfang har integreret produktformen i un-
det foregående kapitel om gruppeprøven i fy-
dervisningen, hvilket også bekræftes af spørgeske-
sik/kemi og gruppeprøven i fremmedsprog, peger
maundersøgelsen.37
lærerne dog også på, at eleverne kunne være bedre
rustet til at administrere gruppearbejde under frem-
Nogle af de interviewede lærere har løbende arbej-
læggelsen og navnlig i den efterfølgende dialog.
det med kulturteknikker og integreret dem i under-
Her oplever de interviewede lærere variationer i ele-
visningen, mens andre forklarer, at de først til sidst
vernes evne til at fordele tiden mellem sig og indgå
fik gennemgået kulturteknikkerne, og at forløbet
i en konstruktiv dialog med hinanden.
derfor mere fik karakter af et kursus. De interviewede lærere fremhæver, at det fremover vil være
De interviewede elever så også gerne, at undervis-
nødvendigt at integrere kulturteknikkerne mere lø-
ningen styrkede dem mere i, hvordan de skulle
bende i undervisningen, hvis prøveformen gøres
håndtere fremlæggelsen og dialogen i gruppen – og
permanent. Den øgede integration af kulturteknik-
at dette meget naturligt kunne inddrages i undervis-
kerne skal gerne ruste eleverne til bedre at kunne
ningen, når der fremlægges i grupper.
benytte deres praktisk-musiske sider i sammenhæng med de faglige elementer i selve eksaminati-
5.8
Afholdelse af prøven
onen, som denne prøveform lægger op til.
Det har været centralt for evalueringen at afdække,
Det er både lockouten og det sene tidspunkt for til-
om de nye prøveformer medfører komplikationer i
bud om deltagelse i forsøgene, der tilsammen har
forbindelse med afholdelsen af prøverne. Derfor af-
påvirket lærernes forberedelse til produktformen. I
dækker dette afsnit, hvorledes vurderingskriterierne
fokusgruppeinterviewet med elever, der har været
har været benyttet, og hvordan prøvevejledningen
til prøven med 24 timers forberedelse, peger de på,
og selve afholdelsen af prøven er foregået.
at det vil være en fordel for kommende elever, hvis
nikkerne i højere grad bliver en integreret del af un-
Vurderingskriterierne virker, men det bør overvejes, om elevernes produkt skal indgå i bedømmelsen
dervisningen. De interviewede elever understreger
De interviewede lærere vurderer helt overordnet, at
dog samtidig, at især arbejdet med den obligatori-
vurderingskriterierne har været relevante og mener
ske projektopgave i 9. klasse, hvori der også indgår
heller ikke, at der er noget, der mangler. I vurde-
de skal til prøve efter denne prøveform, at kulturtek-
ringskriterierne fremgik det klart, at produktet ikke
36
Jf. tabel 9.33-9.39 i kapitel 9.
40
37
Jf. tabel 9.41-9.42 i kapitel 9.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
skal indgå i selve bedømmelsen af elevens præsta-
De interviewede lærere peger på, at selve tilrette-
tion. Produktet skal udelukkende benyttes i formid-
læggelsen af prøven er mere kompliceret, særligt
lingsøjemed og dermed fungere som et grundlag for
hvad angår prøven med 24 timers forberedelse,
den mundtlige faglige præstation. Det var således
hvor eleverne undervejs skal have vejledning af en
fra begyndelsen gjort klart, hvilken rolle produktet
faglærer. De fleste lærere vil helst kunne vejlede de-
skulle have i prøveformen. De interviewede lærere
res egne elever, men det kan give store logistiske
overvejede dog alligevel, om produktet burde indgå
udfordringer for skoleledelsen i tilrettelæggelsen af
i bedømmelsen navnlig for at tilgodese de fagligt
prøverne.
svage elever. Helt overordnet vurderer de interviewede lærere, at det ikke var vanskeligere at bedømme elevernes præstation end normalt.
Prøvevejledningen var på de fleste områder velfungerende
Helt overvejende peger de interviewede lærere på,
at prøvevejledningen vejleder lærerne ligeså godt
som vejledningen til den traditionelle prøve. Generelt efterspørger de dog flere konkrete eksempler,
som de kan trække på i forberedelsen og afviklingen
af prøven.
En lærer pointerer også, at der fremadrettet bør
være mere fokus på videndeling blandt lærerne for
at lette byrden med at formulere nogle gode opgaveformuleringer og rammer for prøverne. I samme
ombæring pointerer de interviewede lærere, at det
kunne være en fordel, hvis de kunne deltage i et
kursus, hvor de, der havde designet prøven, kunne
uddybe ministeriets overvejelser om prøven og gennemgå konkrete eksempler på produkter, problemstillinger, vurderingskriterier og forslag til, hvordan
prøven kan afvikles.
Afvikling af prøven er ikke forbundet med besvær
De interviewede lærere forklarer, at selve afviklingen ikke har været forbundet med hverken mere eller mindre besvær end de traditionelle prøver. Forberedelsen til prøverne har i et vist omfang medført
et større arbejde end normalt, fordi prøveformen har
været ny, og der har været et vist udviklingsarbejde
forbundet med prøven – det mener både de interviewede lærere og censorer.
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
41
6
Konklusioner og opmærksomhedspunkter
6.1
Skriftlig fremstilling i dansk med adgang
Den største udfordring ved brugen af internettet er,
til internettet
at eleverne på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt kvalificerede og kritiske i deres informations-
Overordnet set er både lærere, censorer og elever
søgning – hvorfor deres kompetencer på dette om-
tilfredse med prøveformen. Af tabel 6.1 fremgår det,
råde med fordel kan styrkes ved udbredelse af prø-
at 60 procent af lærerne, 86 procent af censorerne
veformen.
og 66 procent af eleverne i høj grad kan anbefale
I forbindelse med afholdelse af prøven og bedøm-
prøven fremadrettet.
melse af elevernes præstation har der grundlægTABEL 6.1
gende ikke været udfordringer, som ikke også ken-
”I hvilken grad kan du anbefale kollegaer/kommen-
des fra den normale prøve i skriftlig fremstilling.
de elever i 9. klasse at benytte denne prøveform i
Samlet set taler det positivt for prøveformen.
fremtiden?”. Pct. (B24)
Et spørgsmål om frivillighed
Lærer
Censor
Elev
Flere af de interviewede lærere foreslår, at man gør
I høj grad
60
86
66
det muligt for alle 9. klasser at vælge, om de skal
I nogen grad
40
14
28
anvende internettet til skriftlig fremstilling i dansk ef-
I mindre grad
0
0
3
ter den samme model, som anvendes til prøven i
Slet ikke
0
0
2
mundtlig fremstilling i dansk, hvor der kan vælges
Ved ikke
0
0
1
mellem en A- og B-prøve for hele klassen.
I alt
100
100
100
N
10
7
91
DAMVAD, 2013
I fokusgruppeinterviewene var alle elever, der har
været til prøve i skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet, enige om, at hvis denne prøve-
Omkring 80 procent af eleverne ser den skriftlige
form gøres permanent, skal det være frivilligt for ele-
fremstilling i dansk med adgang til internettet som
verne, om de vil anvende internettet eller ej i deres
en i høj grad tidssvarende og virkelighedsnær prø-
besvarelse. Eleverne foretrækker at blive bedømt
veform, der primært kommer mellemstærke og
på produktet, hvorfor det i deres øjne ikke bør
stærke elever til gode. Et flertal af lærerne og cen-
trække op eller ned, om de har brugt internettet eller
sorerne bakker op herom i spørgeskemaundersø-
ikke.
gelserne.
Opmærksomhedspunkter
I forhold til overvejelser om at gøre den nye prøve-
Nogle interviewede lærere mener dog, at de svage
form i skriftlig fremstilling i dansk med adgang til in-
elever i denne prøveform har svært ved at struktu-
ternettet til en permanent prøveform er følgende op-
rere deres arbejde og fortaber sig i nogen grad på
mærksomhedspunkter:
internettet. Det stiller derfor krav til, hvordan den
fremtidige undervisning skal indrettes – ikke mindst
1. Lærerne mener, at anvendelse og kritisk brug
med henblik på at styrke de svage elevers evne til
af kilder bør inkluderes i undervisningen for at
informationssøgning og -indsamling.
styrke elevernes kompetencer på området. Der
bør også være særlig fokus på de svageste elever og deres evne til at anvende internettet til
42
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
informationssøgning. Det påpeger de både i
TABEL 6.2
spørgeskemaundersøgelsen og i de gennem-
”I hvilken grad kan du anbefale kollegaer at benytte
førte interview
denne prøveform i fremtiden?”. Pct. (B24)
Censor
FySprogsik/ke
fag
mi
2. Vurderingskriterierne bør, ifølge de interviewede lærere, mere klart anvise, hvordan brugen
Lærer
FySprogsik/ke
fag
mi
af internettet skal vurderes ved prøven, og hvor-
I høj grad
81
43
95
59
dan dette spiller ind i forhold til vurderingen af
I nogen grad
10
29
4
38
indholdet og de skriftlige kompetencer og fær-
I mindre grad
3
14
2
3
digheder.
Slet ikke
7
14
0
0
Ved ikke
0
0
0
0
I alt
100
100
100
100
N
32
23
57
34
3. Det bør generelt overvejes, om den nye prøveform i skriftlig fremstilling i dansk med adgang til
internettet skal introduceres som A- og B-prøve,
DAMVAD, 2013
og om det skal være frivilligt, hvorvidt eleverne
vil benytte internettet – fremhæver de interview-
Eleverne tilslutter sig også anbefalingen. I henhold
ede lærere.
til tabel 6.3 er det henholdsvis 67 procent (fysik/kemi) og 53 procent (fremmedsprogene) af ele-
4. I kraft af, at eleverne bruger mere tid til at gennemgå opgaverne i opgavesættet samt til infor-
verne, der i høj grad kan anbefale gruppeprøverne
til kommende 9. klasses elever.
mationssøgning, mener de interviewede elever
og lærere, at det bør overvejes at øge den tid,
TABEL 6.3
der er til rådighed under prøven fra de nuvæ-
”I hvilken grad kan du anbefale, at kommende ele-
rende 3,5 timer til 4 timer.
ver i 9. klasse også går til gruppeprøve?”. Pct. (B24)
Elev
6.2
Gruppeprøven i fysik/kemi og gruppeprøven i fremmedsprog
Fysik/kemi
Sprogfag
I høj grad
67
53
I nogen grad
22
32
I mindre grad
7
9
I den samlede vurdering af gruppeprøveformen kan
Slet ikke
3
3
95 procent af lærerne i fysik/kemi og 81 procent af
Ved ikke
censorerne i fysik/kemi i høj grad anbefale prøveformen fremadrettet, jævnfør tabel 6.2. Tilslutningen
er mere moderat, men stadig stor blandt lærere og
censorer i fremmedsprogene, idet henholdsvis 59
procent og 43 procent i høj grad anbefaler at denne
prøveform anvendes i fremtiden.
1
3
I alt
100
100
N
297
66
DAMVAD, 2013
Generelt er der blandt lærere, censorer og elever i
spørgeskemaundersøgelserne stor tilslutning til forsøgene med gruppeprøve, hvilket også bekræftes i
interviewene med lærerne. Lærerne har erfaret, at
gruppeprøven styrker det undervisningsnære ele-
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
43
ment, da gruppearbejdet er en integreret del af ele-
3. Lærerne understreger, at de bør facilitere og
vernes daglige undervisning. Det giver eleverne en
vejlede i forhold til gruppedannelse for at sikre,
større følelse af sikkerhed under selve prøven sam-
at alle som ønsker at gå til gruppeprøve, får mu-
tidig med, at gruppeprøveformen giver eleverne mu-
lighed for det – understreger de i interviewene
lighed for refleksion, mens de andre gruppemedlemmer taler. Denne refleksionspause resulterer
4. De adspurgte lærere mener, at det bør overve-
ofte i en bedre præstation hos både fagligt stærke
jes, om man ved gruppeprøven bør bedømme
og svage elever.
elevernes interaktion med hinanden og gøre
elevernes samarbejdsevner til en del af den
Gruppearbejdet giver samtidig eleverne en øget an-
samlede bedømmelse.
svarsfølelse over for deres kammerater og påvirker
dermed deres arbejdsindsats og engagement posi-
6.3
tivt – hvilket i sidste ende styrker den faglige præ-
Prøve med produkt i samfundsfag, kristenkundskab og historie
station. Det mener både de adspurgte lærere og
elever. Dog er der også eksempler på, at en grup-
75 procent af lærerne, 56 procent af censorerne og
pes ansvarsfølelse falder, hvis alle i gruppen ikke er
48 procent af eleverne kan i høj grad anbefale prø-
motiverede for at levere en god præstation. Det stil-
veformen med produkt i samfundsfag, kristendoms-
ler altså krav til gruppesammensætningen.
kundskab og historie som en fremadrettet prøve-
Opmærksomhedspunkter
form, jævnfør tabel 6.4.38
De vurderinger, som lærere og elever giver i interviewene, stemmer generelt overens med det billede, der tegner sig i spørgeskemaundersøgelserne
i forhold til, at prøverne bør indføres. I forbindelse
med anbefalingen er der fire opmærksomhedspunk-
TABEL 6.4
”I hvilken grad kan du anbefale kollegaer/kommende elever i 9. klasse at benytte denne prøveform i
fremtiden?”. Pct. (B24)
Lærer
Censor
Elev
I høj grad
75
56
48
1. De interviewede lærere og elever mener, at det
I nogen grad
22
29
33
skal være frivilligt, om eleverne skal gå til prøve
I mindre grad
3
15
11
individuelt eller i gruppe.
Slet ikke
0
0
6
Ved ikke
0
0
3
I alt
100
100
100
N
62
46
197
ter:
2. De interviewede lærere mener, at grupper bør
bestå af to elever eller alternativt skal eleverne
kunne gå op individuelt, da grupper med tre elever har vist sig at være uhensigtsmæssige, fordi
eleverne ikke kan fylde tiden ud under eksamen
og i nogle tilfælde har svært ved at fordele tiden
hensigtsmæssigt mellem sig.
38
Talmaterialet er desværre ikke bredt nok til at specificere denne konklusion på henholdsvis på prøveformerne med 24 timers forberedelse eller
opgaven med en selvvalgt problemstilling.
44
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
DAMVAD, 2013
Generelt mener både lærere og elever i spørgeske-
at det er vigtigt at formidle klart til eleverne, hvor
maundersøgelserne, at prøveformen styrker elever-
meget fokus de maksimalt bør lægge på frem-
nes faglige præstation, fordi vejledningsforløbet op
stillingen af produktet set i forhold til selve op-
til prøven styrker eleverne og ruster dem bedre til
gaven.
prøvesituationen. Prøveformen har resulteret i en
øget motivation hos eleverne - de tager ansvar for
deres selvvalgte emner, og lærere og censorer ser
en høj grad af sammenhæng mellem prøveform og
faglighed – viser spørgeskemaundersøgelserne.
Dertil kommer, at produktet er en hjælp til at strukturere selve besvarelsen – det gælder i særdeleshed for de svageste elever.
Opmærksomhedspunkter
I forhold til overvejelser om at gøre prøveformen
med produkt i samfundsfag, kristendomskundskab
og historie til en permanent prøveform anbefales
følgende opmærksomhedspunkter:
1. Undersøgelsen har vist, at vejledningen af eleverne under de 24 timers forberedelse nogle
gange varetages af andre end elevernes egen
lærer. Det bør, ifølge de interviewede elever
undgås, idet det kan skabe utryghed, ikke
mindst hos de fagligt svage elever, som er meget afhængige af vejledningen.
2. Der er i spørgeskemaundersøgelserne bred tilfredshed blandt lærere, censorer og elever med
både prøven med 24 timers forberedelse og
prøven med en selvvalgt problemstilling. Derfor
anbefales det at gå videre med begge prøveformer og at lade det være op til lærere og elever
i fællesskab at vælge den ønskede prøveform.
3. Stort set alle interviewede lærere mener, at produktet bør indgå i bedømmelsen, da det er en
fordel for de elever, der i højere grad er i stand
til at udtrykke deres faglighed visuelt eller med
udgangspunkt i kreative redskaber. Undersøgelsen har vist, at det især gælder de svage elever. De interviewede lærere understreger dog,
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
45
7
BILAGSTABELLER: Skriftlig fremstilling i dansk med adgang
til internettet
7.1
Anvendelse af internettet
7.2
Layout
TABEL 7.1
TABEL 7.3
”I hvor stort omfang anvendte du internettet under
”I hvilken grad opleves opgavesættets layout som
prøven i skriftlig dansk?”. Pct. (A1)
brugervenligt?”. Pct. (A3)
Elev
12
Hele tiden
Lærer
Censor
I høj grad
50
14
Ind imellem
64
I nogen grad
40
57
Næsten ikke
12
I mindre grad
0
29
Slet ikke
10
Slet ikke
0
0
Husker ikke
2
Ved ikke
10
0
I alt
100
I alt
100
100
N
116
N
10
7
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 7.2
TABEL 7.4
”Hvordan vil du beskrive din brug af internettet i for-
”I hvilken grad oplevede du, at det digitale opgave-
bindelse med prøven?”. Pct. (A2)
sæt var nemt at navigere i?”. Pct. (A3)
Elev
Elev
Søgte oplysninger og fakta
65
I høj grad
32
Slog fagord og fagudtryk op
44
I nogen grad
53
Hentede inspiration til opgavens indhold
35
I mindre grad
6
Hørte musik eller radio under arbejdet
36
Slet ikke
0
Skiftede mellem at skrive og søge
34
Ved ikke
9
Jeg kan ikke huske det
5
I alt
100
Andet
6
N
100
I alt
225
N
108
DAMVAD 2013
46
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
DAMVAD 2013
7.3
Fordelen ved prøveformen
7.4
Ulempen ved prøveformen
TABEL 7.5
TABEL 7.7
”Hvad er den største fordel ved anvendelsen af in-
”Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af in-
ternettet til skriftlig dansk?”. Pct. (B1)
ternettet til skriftlig dansk?”. Pct. (B2)
Større genrebevidsthed
Lærer
Censor
50
57
Surf på internettet forstyrrer
Lærer
Censor
50
57
Styrker skriveprocessen
80
43
eleverne
Styrker det færdige produkt
40
57
Manglende kildekritik
80
43
Styrker informationsindholdet
70
86
Manglende tilgang til struk-
40
57
Giver mulighed for mere rele-
60
86
tur og indhold
70
86
vant opgavesæt
Manglende inddragelse af
Andet
0
0
materiale
Ingen af delene
0
0
Andet
60
86
I alt
300
329
Ingen af delene
0
0
N
10
7
I alt
300
329
N
10
7
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 7.6
”Hvad er den største fordel ved anvendelsen af in-
TABEL 7.8
ternettet til skriftlig dansk?”. Pct. (B1)
”Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af inElev
ternettet til skriftlig dansk?”. Pct. (B2)
Elev
Større sikkerhed
70
Giver en bedre arbejdsproces
43
Lettere at blive forstyrret
26
Gjorde det lettere at skrive
34
Kildekritik er svær
31
Gjorde opgaven mere relevant og nutidig
41
Svært at vælge, hvad der skal indgå
Mulighed for at inddrage andre kilder
30
fra internettet i besvarelsen
Andet
2
Andet
36
Ingen af delene
4
Ingen af delene
7
29
I alt
224
I alt
129
N
96
N
94
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
47
7.5
Understøttelse af elevernes faglighed
TABEL 7.11
”I hvilken grad fremmer brugen af internettet elever-
TABEL 7.9
nes lyst og interesse i forhold til at løse den speci-
”I hvilken grad understøtter internettet elevernes
fikke opgave?”. Pct. (B5)
faglige præstation?”. Pct. (B3)
Lærer
Censor
I høj grad
40
43
Lærer
Censor
I høj grad
30
29
I nogen grad
60
43
I nogen grad
40
71
I mindre grad
0
0
I mindre grad
30
0
Slet ikke
0
0
Slet ikke
0
0
Ved ikke
0
14
Ved ikke
0
0
I alt
100
100
I alt
100
100
N
10
7
N
10
7
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 7.12
”I hvilken grad fremmer brugen af internettet elever-
7.6
nes lyst og interesse i forhold til at inddrage viden
Motivation, lyst og interesse
fra andre fag?”. Pct. (B6)
TABEL 7.10
Lærer
Censor
”I hvilken grad fremmer brugen af internettet elever-
I høj grad
20
14
nes lyst og interesse i forhold til faget generelt?”.
I nogen grad
50
43
Pct. (B4)
I mindre grad
20
14
Lærer
Censor
Slet ikke
10
0
I høj grad
40
29
Ved ikke
0
29
I nogen grad
40
57
I alt
100
100
I mindre grad
10
0
N
10
7
Slet ikke
10
0
Ved ikke
0
14
I alt
100
100
N
10
7
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 7.13
”I hvor stort omfang anvendte du internettet under
prøven i skriftlig dansk?”. Pct. (B4)
I høj grad
Elev
29
I nogen grad
47
I mindre grad
5
Slet ikke
11
Ved ikke
8
I alt
100
N
93
DAMVAD 2013
48
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
7.7
Virkelighedsnært
7.8
Dybden og bredden
TABEL 7.14
TABEL 7.16
”I hvilken grad bidrager brugen af internettet til at
”I hvilken grad fremmer brugen af internettet elever-
gøre prøveformen mere virkelighedsnær?”. Pct.
nes mulighed for at komme i dybden af faget?”. Pct.
(B7)
(B8)
Lærer
Censor
Lærer
Censor
I høj grad
50
100
I høj grad
40
14
I nogen grad
30
0
I nogen grad
50
86
I mindre grad
20
0
I mindre grad
10
0
Slet ikke
0
0
Slet ikke
0
0
Ved ikke
0
0
Ved ikke
0
0
I alt
100
100
I alt
100
100
N
10
7
N
10
7
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 7.15
TABEL 7.17
”I hvilken grad oplever du, at prøveformen ligner
”I hvilken grad fremmer brugen af internettet elever-
den måde, du arbejder på i skolen?”. Pct. (B7)
nes mulighed for at komme i bredden af faget?”. Pct.
I høj grad
Elev
50
(B9)
Lærer
Censor
I nogen grad
33
I høj grad
30
43
I mindre grad
8
I nogen grad
60
57
Slet ikke
3
I mindre grad
10
0
Ved ikke
7
Slet ikke
0
0
I alt
100
Ved ikke
0
0
N
92
I alt
100
100
N
10
7
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
49
7.9
Udfolde talent – svage elever
DAMVAD 2013
TABEL 7.21
TABEL 7.18
”I hvilken grad synes du, at prøveformen med inter-
”Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i prøve-
net har givet dig mulighed for at vise, hvad du kan i
formen med internet, når det gælder deres motiva-
faget?”. Pct. (B10)
tion?”. Pct. (B10)
Elev
24
Lærer
Censor
Bedre end forventet
40
14
I nogen grad
44
Som forventet
60
57
I mindre grad
15
Ringere end forventet
0
0
Slet ikke
4
Ved ikke
0
29
Ved ikke
13
I alt
100
100
I alt
100
N
10
7
N
92
I høj grad
DAMVAD 2013
TABEL 7.19
DAMVAD 2013
7.10 Udfolde talent – stærke elever
”Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i prøveformen med internet, når det gælder deres præstation?” Pct. (B11)
TABEL 7.22
”Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i prøve-
Lærer
Censor
Bedre end forventet
40
14
Som forventet
60
57
Ringere end forventet
0
0
Ved ikke
0
I alt
N
formen med internet, når det gælder deres motivation?”. Pct. (B13)
Lærer
Censor
Bedre end forventet
20
29
29
Som forventet
70
57
100
100
Ringere end forventet
10
14
10
7
Ved ikke
DAMVAD 2013
TABEL 7.20
0
0
I alt
100
100
N
10
7
”Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i prøveformen med internet, når det gælder deres evne til
at bruge faglig viden til at skrive opgaven?”. Pct.
(B12)
50
Lærer
Censor
Bedre end forventet
20
0
Som forventet
50
57
Ringere end forventet
30
14
Ved ikke
0
29
I alt
100
100
N
10
7
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
DAMVAD 2013
7.11 Faglige mål
TABEL 7.23
”Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i prøveformen med internet, når det gælder deres præsta-
TABEL 7.25
tion?” Pct. (B14)
”I hvilken grad har brugen af internet styrket eleverLærer
Censor
Bedre end forventet
20
14
Som forventet
80
71
Ringere end forventet
0
0
Ved ikke
0
I alt
N
nes mulighed for at leve op til prøvens faglige mål,
jf. bekendtgørelsen?”. Pct. (B16)
Lærer
Censor
I høj grad
30
43
14
I nogen grad
70
57
100
100
I mindre grad
0
0
10
7
Slet ikke
0
0
Ved ikke
0
0
I alt
100
100
N
10
7
DAMVAD 2013
TABEL 7.24
”Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i prøve-
DAMVAD 2013
formen med internet, når det gælder deres evne til
at bruge faglig viden til at skrive opgaven?”. Pct.
7.12 Undervisningens tilrettelæggelse
(B15)
Lærer
Censor
Bedre end forventet
30
29
”I hvilken grad har undervisningen i faget forberedt
Som forventet
70
57
eleverne på, at de skulle til prøve i skriftlig dansk
Ringere end forventet
0
0
med brug af internet?”. Pct. (B17)
Ved ikke
0
14
I alt
100
100
N
10
7
DAMVAD 2013
TABEL 7.26
Lærer
I høj grad
50
I nogen grad
30
I mindre grad
20
Slet ikke
0
Ved ikke
0
I alt
100
N
10
DAMVAD 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
51
TABEL 7.27
TABEL 7.29
”I hvilken grad har undervisningen forberedt dig på,
”Har afholdelsen af forsøgsprøverne været forbun-
at du skulle til prøve i skriftlig dansk med brug af
det med mere eller mindre besvær sammenlignet
internet?”. Pct. (B17)
med almindelige prøver?”. Pct. (B22)
Elev
45
I høj grad
Lærer
Censor
Betydeligt mere besvær
10
0
I nogen grad
27
Lidt mere besvær
20
43
I mindre grad
17
Hverken eller
60
29
Slet ikke
5
Lidt mindre besvær
10
0
Ved ikke
5
Betydeligt mindre besvær
0
0
0
14
I alt
100
Ved ikke
N
92
I alt
100
100
N
10
7
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
7.13 Vurderingskriterier
TABEL 7.30
TABEL 7.28
”I hvilken grad har prøvevejledningen fungeret til-
”I hvilken grad var vurderingskriterierne relevante i
strækkeligt?”. Pct. (B23)
forhold til at vurdere brugen af internet i besvarelserne?”. Pct. (B21)
Censor
I høj grad
60
43
Lærer
Censor
I nogen grad
40
43
I høj grad
50
57
I mindre grad
0
0
I nogen grad
50
43
Slet ikke
0
0
I mindre grad
0
0
Ved ikke
0
14
Slet ikke
0
0
I alt
100
100
Ved ikke
0
0
N
10
7
I alt
100
100
N
10
7
DAMVAD 2013
52
Lærer
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
DAMVAD 2013
8
BILAGSTABELLER: Gruppeprøven i fysik/kemi og fremmedsprog
8.1
Gruppesammensætningen
DAMVAD 2013
TABEL 8.1
”Hvordan var gruppernes sammensætning?”. Pct.
(A1)
Lærer
Fysik/
kemi
Sprogfag
25
44
70
53
5
3
I alt
100
100
N
59
34
Stærke elever var sammen med stærke elever
Stærke og svage elever
var sammen
Svage elever var sammen
med svage elever
DAMVAD 2013
TABEL 8.2
”Hvordan var gruppernes sammensætning?. ”Pct.
(A1)
Censor
Fysik/
kemi
Sprogfag
34
22
53
70
13
9
I alt
100
100
N
32
23
Stærke elever var sammen med stærke elever
Stærke og svage elever
var sammen
Svage elever var sammen
med svage elever
DAMVAD 2013
TABEL 8.3
”Valgte du selv, hvem du kom i gruppe med?”. Pct.
(A1)
Elev
Fysik/kemi
Sprogfag
Ja
88
70
Kun delvist
9
20
Nej
3
10
I alt
100
100
N
326
74
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
53
8.2
TABEL 8.4
Integrerede elementer
”I hvilken grad var sammensætningen af grupperne
forbundet med vanskeligheder”. Pct. (A2)
Lærer
FySprogfag
sik/kemi
I høj grad
2
0
I nogen grad
10
35
I mindre grad
47
38
Slet ikke
38
Ved ikke
TABEL 8.6
”I hvor høj grad opleves opgaverne i prøven som relevante”. Pct. (A3)
Censor
Fysik/kemi
Sprogfag
I høj grad
50
61
27
I nogen grad
44
30
3
0
I mindre grad
6
9
I alt
100
100
Slet ikke
0
0
N
58
34
Ved ikke
0
0
I alt
100
100
N
32
23
DAMVAD 2013
TABEL 8.5
DAMVAD 2013
”Var du tilfreds med den måde, som din gruppe blev
dannet på?”. Pct. (A2)
Elev
TABEL 8.7
Fysik/kemi
Sprogfag
I høj grad
64
51
I nogen grad
29
37
I mindre grad
5
4
Slet ikke
1
5
Ved ikke
1
2
I alt
100
N
323
”Var du tilfreds med det emne, som din gruppe arbejdede med?”. Pct. (A3)
Elev
Fysik/kemi
Sprogfag
I høj grad
34
52
I nogen grad
38
40
I mindre grad
13
6
100
Slet ikke
12
3
74
Ved ikke
DAMVAD 2013
4
0
I alt
100
100
N
316
73
DAMVAD 2013
54
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
TABEL 8.8
TABEL 8.11
”I hvor høj grad er det praktisk-musiske integreret i
”I hvor høj grad har du anvendt it i prøven”. Pct. (A5)
Elev
FySprogfag
sik/kemi
prøven”. Pct. (A4)
Lærer
Censor
Fysik/
kemi
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
53
15
25
9
I nogen grad
12
21
16
22
I mindre grad
7
38
28
26
Slet ikke
14
27
28
44
Ved ikke
14
0
3
0
I alt
100
100
100
100
N
57
34
32
23
DAMVAD 2013
TABEL 8.9
”I hvor høj grad har du anvendt det praktisk-musiske
i prøven”. Pct. (A4)
Elev
I høj grad
11
42
I nogen grad
19
28
I mindre grad
26
13
Slet ikke
42
15
Ved ikke
3
3
I alt
100
100
N
306
72
DAMVAD 2013
8.3
Fordele ved prøveformen
TABEL 8.12
”Hvad er den største fordel ved anvendelsen af
gruppeformen til prøven”. Pct. (B1)
Lærer
Fysik/ke
mi
Fysik/kemi
Sprogfag
I høj grad
13
8
I nogen grad
26
26
Styrker elevens præstation
70
74
72
53
33
41
54
68
Andet
23
24
Ingen af delene
2
0
I alt
254
260
N
57
34
I mindre grad
13
8
Gør prøveformen mere vir-
Slet ikke
9
21
kelighedsnær
Ved ikke
40
37
Stærke elever trækker
I alt
100
100
N
308
73
svage elever med op
Mulighed for at inddrage
flere dimensioner af faget
DAMVAD 2013
TABEL 8.10
”I hvor høj grad er it integreret i prøven”. Pct. (A5)
Lærer
Censor
Fysik/
kemi
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
11
24
6
4
I nogen grad
51
24
13
22
I mindre grad
25
44
63
35
Slet ikke
12
9
19
39
2
0
0
0
I alt
100
100
100
100
N
57
34
32
23
Ved ikke
Sprogfag
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
55
8.4
TABEL 8.13
Ulemper ved prøveformen
”Hvad er den største fordel ved anvendelsen af
gruppeformen til prøven”. Pct. (B1)
Censor
Fysik/ke
mi
TABEL 8.15
Sprogfag
Styrker elevens præstation
56
44
Gør prøveformen mere vir-
56
48
28
30
Fysik/kemi
47
61
17
33
20
23
0
13
Andet
16
21
med ned
Ingen af delene
6
17
Svært at fordele taletiden
15
21
I alt
209
221
Prøvetiden bliver for lang
17
29
N
32
23
Svært at differentiere karak-
0
6
Andet
17
13
Ingen af delene
39
38
”Hvad er den største fordel ved at gå til prøven i
I alt
125
176
gruppe?”. Pct. (B1)
Elev
N
54
48
DAMVAD 2013
TABEL 8.14
Fysik/ke
mi
Sprog
fag
82
71
Giver en bedre arbejdsproces
51
37
Gør det lettere at være til
54
54
19
26
Andet
4
9
Ingen af delene
7
6
I alt
217
100
N
306
70
Følte større sikkerhed, fordi
ter inden for gruppen
jeg kunne tale med de andre
prøve
Gør prøveformen mere relevant og nutidig
DAMVAD 2013
56
Censor
godt
Svage elever trækker stærke
flere dimensioner af faget
Lærer
bag stærke
Samarbejde fungerer ikke
svage elever med op
Mulighed for at inddrage
gruppeformen til prøven”. Pct. (B2)
Svage elever kan gemme sig
kelighedsnær
Stærke elever trækker
”Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
DAMVAD 2013
8.5
TABEL 8.16
Understøttelse af den faglige præstation
”Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af
gruppeformen til prøven”. Pct. (B2)
TABEL 8.18
Sprogfag
Lærer
Censor
15
36
Svage elever kan gemme sig
”I hvilken grad understøtter gruppeprøven elevernes faglige præstation”. Pct. (B3)
Lærer
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
65
47
59
36
I nogen grad
33
50
28
27
I mindre grad
0
3
9
27
27
Slet ikke
0
0
3
9
59
Ved ikke
2
0
0
0
9
I alt
100
100
100
100
N
57
34
32
22
bag stærke
Samarbejde fungerer ikke
44
36
godt
3
Svage elever trækker stærke
14
med ned
Svært at fordele taletiden
12
Prøvetiden bliver for lang
38
Svært at differentiere karak-
0
ter inden for gruppen
Andet
15
18
Ingen af delene
21
14
I alt
147
214
N
34
22
DAMVAD 2013
”Hvad er den største ulempe ved at gå til prøve i
Kan være svært at
Fysik/kem
i
Sprogfag
45
31
komme til orde
Der skal være mere ind-
DAMVAD 2013
8.6
Motivation, lyst og interesse
TABEL 8.19
”I hvilken grad fremmer gruppeprøven elevernes
lyst og interesse i forhold til faget generelt?”. Pct.
TABEL 8.17
gruppe”. Pct. (B2)
Elev
Censor
Fysik/
kemi
14
35
hold i samtalen
(B4)
Lærer
Censor
Fysik/
kemi
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
42
32
32
9
I nogen grad
46
56
45
68
I mindre grad
7
3
10
9
Slet ikke
2
3
7
5
Ved ikke
3
6
7
9
Det stiller større krav
25
31
I alt
100
100
100
100
Det er svært at vise, hvad
38
32
N
57
34
32
23
Prøvetiden bliver for lang
8
32
Andet
9
18
Ingen af delene
24
9
I alt
216
188
N
306
68
man kan
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
57
TABEL 8.20
TABEL 8.22
”I hvilken grad fremmer gruppeprøven elevernes
”I hvilken grad øges din lyst og interesse for faget,
lyst og interesse i forhold til at løse den specifikke
når prøven kan aflægges i en gruppe?”. Pct. (B4)
Elev
FySprogfag
sik/kemi
opgave?”. Pct. (B5)
Lærer
Censor
I høj grad
26
21
I nogen grad
43
48
36
I mindre grad
12
10
36
45
Slet ikke
14
15
7
14
Ved ikke
6
6
100
100
304
67
Fysik/
kemi
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
63
56
48
I nogen grad
35
38
I mindre grad
0
3
Slet ikke
0
0
0
0
I alt
Ved ikke
N
2
3
10
5
I alt
100
100
100
100
N
57
34
31
22
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
8.7
Virkelighedsnært
TABEL 8.21
TABEL 8.23
”I hvilken grad fremmer gruppeprøven elevernes
”I hvilken grad bidrager gruppeprøven til at gøre
lyst og interesse i forhold til at inddrage viden fra
prøveformen mere virkelighedsnær?”. Pct. (B7)
Lærer
Censor
andre fag?”. Pct. (B6)
Lærer
Fysik/
kemi
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
68
44
39
23
Censor
Fysik/
kemi
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
26
15
16
5
I nogen grad
21
47
36
36
I nogen grad
40
35
26
27
I mindre grad
7
3
16
23
I mindre grad
21
35
36
36
Slet ikke
2
3
10
9
Slet ikke
5
6
7
18
Ved ikke
2
3
0
9
Ved ikke
7
9
16
14
I alt
100
100
100
100
100
N
57
34
32
23
23
I alt
100
100
100
N
57
34
32
DAMVAD 2013
58
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
DAMVAD 2013
TABEL 8.24
TABEL 8.26
”I hvilken grad oplever du, at prøveformen ligner
”I hvilken grad fremmer gruppeprøven elevernes
den måde, du arbejder på i skolen?”. Pct. (B7)
Elev
FySprogfag
sik/kemi
mulighed for at komme i bredden af faget?”. Pct.
I høj grad
46
31
I nogen grad
37
46
I mindre grad
11
16
Slet ikke
4
Ved ikke
3
I alt
100
N
304
Lærer
Censor
Fysik/
kemi
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
54
38
42
23
6
I nogen grad
39
56
48
50
0
I mindre grad
7
6
7
9
100
Slet ikke
0
0
3
5
67
Ved ikke
DAMVAD 2013
8.8
(B9)
0
0
0
14
I alt
100
100
100
100
N
57
34
32
23
Dybden og bredden
DAMVAD 2013
TABEL 8.25
8.9
Udfolde talent – svage elever
”I hvilken grad fremmer gruppeprøven elevernes
mulighed for at komme i dybden af faget?”. Pct. (B8)
Lærer
Censor
Fysik/
kemi
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
60
62
42
32
I nogen grad
37
38
42
41
I mindre grad
4
0
16
14
Slet ikke
0
0
0
9
Ved ikke
0
0
0
5
I alt
100
100
100
N
57
34
32
TABEL 8.27
”Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres motivation?”. Pct.
(B10)
Lærer
Fysik/kemi
Sprogfag
Bedre end forventet
65
47
Som forventet
32
47
Ringere end forventet
0
6
100
Ved ikke
0
0
23
I alt
100
100
N
57
34
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
59
TABEL 8.28
”Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i gruppe-
TABEL 8.31
prøven, når det gælder deres motivation?”. Pct.
”Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i gruppe-
(B10)
Censor
prøven, når det gælder deres evne til at demonFysik/kemi
Sprogfag
Bedre end forventet
52
36
Som forventet
42
32
Bedre end forventet
42
40
Ringere end forventet
3
5
Som forventet
56
50
Ved ikke
3
27
Ringere end forventet
2
12
0
0
strere faglig viden?”. Pct. (B12)
Lærer
Fysik/kemi
Sprogfag
I alt
100
100
Ved ikke
N
32
23
I alt
100
100
N
57
34
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 8.29
”Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i gruppe-
TABEL 8.32
prøven, når det gælder deres præstation?”. Pct.
”Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i gruppe-
(B11)
Lærer
prøven, når det gælder deres evne til at demonFysik/kemi
Sprogfag
Bedre end forventet
50
35
Som forventet
47
59
Bedre end forventet
26
19
Ringere end forventet
4
6
Som forventet
65
60
Ved ikke
0
0
Ringere end forventet
7
5
3
18
strere faglig viden?”. Pct. (B12)
Censor
Fysik/kemi
Sprogfag
I alt
100
100
Ved ikke
N
57
34
I alt
100
100
N
32
23
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 8.30
”Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i gruppe-
TABEL 8.33
prøven, når det gælder deres præstation?”. Pct.
”I hvilken grad synes du, at gruppeprøven har givet
(B11)
Censor
dig mulighed for at vise, hvad du kan i faget?”. Pct.
Fysik/kemi
Sprogfag
Bedre end forventet
23
23
Som forventet
67
46
Ringere end forventet
7
Ved ikke
I alt
N
Fysik/kemi
Sprogfag
I høj grad
28
25
14
I nogen grad
44
49
3
18
I mindre grad
22
16
100
100
Slet ikke
4
3
23
Ved ikke
3
6
100
100
32
DAMVAD 2013
60
(B10)
Elev
I alt
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
N
301
67
8.10 Udfolde talent – stærke elever
DAMVAD 2013
TABEL 8.34
”Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres motivation?”. Pct.
(B13)
Lærer
Fysik/kemi
Sprogfag
Bedre end forventet
46
41
Som forventet
54
59
Ringere end forventet
0
0
Ved ikke
0
0
I alt
100
100
N
57
34
DAMVAD 2013
TABEL 8.35
”Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres motivation?”. Pct.
(B13)
Censor
Fysik/kemi
Sprogfag
Bedre end forventet
55
32
Som forventet
39
41
Ringere end forventet
3
5
Ved ikke
3
22
I alt
100
100
N
32
23
DAMVAD 2013
TABEL 8.36
”Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres præstation?”. Pct.
(B14)
Lærer
Fysik/kemi
Sprogfag
Bedre end forventet
37
38
Som forventet
63
62
Ringere end forventet
0
0
Ved ikke
0
0
I alt
100
100
N
57
34
DAMVAD 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
61
TABEL 8.37
”Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i grup-
8.11 Faglige mål
peprøven, når det gælder deres præstation?”. Pct.
(B14)
Censor
TABEL 8.40
Fysik/kemi
Sprogfag
Bedre end forventet
42
27
Som forventet
52
50
Ringere end forventet
3
9
Ved ikke
3
14
I alt
100
100
N
32
23
”I hvilken grad har gruppeprøven styrket elevernes
mulighed for at leve op til prøvens faglige mål, jf.
bekendtgørelsen?”. Pct. (B16)
Lærer
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
56
59
36
36
I nogen grad
37
35
52
46
I mindre grad
4
0
7
9
Slet ikke
0
0
7
9
TABEL 8.38
Ved ikke
4
6
0
0
”Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i grup-
I alt
100
100
100
100
peprøven, når det gælder deres evne til at demon-
N
57
34
32
23
DAMVAD 2013
strere faglig viden?”. Pct. (B15)
Lærer
Fysik/kemi
DAMVAD 2013
Sprogfag
Bedre end forventet
46
50
Som forventet
54
47
Ringere end forventet
0
3
Ved ikke
0
0
I alt
100
100
N
57
34
8.12 Undervisningens tilrettelæggelse
TABEL 8.41
”I hvilken grad har undervisningen i faget forberedt
eleverne på, at de skulle til prøve i grupper?”. Pct.
(B17)
Lærer
Fysik/kemi
Sprogfag
I høj grad
70
27
TABEL 8.39
I nogen grad
26
59
”Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i grup-
I mindre grad
2
15
peprøven, når det gælder deres evne til at demon-
Slet ikke
0
0
strere faglig viden?”. Pct. (B15)
Censor
Fysik/kemi
Ved ikke
2
0
I alt
100
100
N
57
34
DAMVAD 2013
Sprogfag
Bedre end forventet
32
32
Som forventet
58
50
Ringere end forventet
3
5
Ved ikke
7
14
I alt
100
100
N
32
23
DAMVAD 2013
62
Censor
Fysik/
kemi
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
DAMVAD 2013
TABEL 8.42
TABEL 8.44
”I hvilken grad har undervisningen forberedt dig på,
”Har afholdelsen af forsøgsprøverne været forbun-
at du skulle til prøve i gruppe?”. Pct. (B17)
Elev
FySprogfag
sik/kemi
det med mere eller mindre besvær sammenlignet
med almindelige prøver?”. Pct. (B22)
Lærer
Fysik/kem
i
Sprogfag
I høj grad
41
29
I nogen grad
40
41
I mindre grad
14
21
Betydeligt mere besvær
0
12
Slet ikke
4
8
Lidt mere besvær
2
29
Ved ikke
1
2
Hverken eller
47
38
Lidt mindre besvær
21
9
Betydeligt mindre besvær
30
9
Ved ikke
0
3
I alt
100
100
N
57
34
I alt
100
100
N
299
66
DAMVAD 2013
8.13 Vurderingskriterier
DAMVAD 2013
TABEL 8.43
”I hvilken grad var de gældende vurderingskriterier
TABEL 8.45
relevante i forhold til at vurdere elevens præstation
”Har afholdelsen af forsøgsprøverne været forbundet med mere eller mindre besvær sammenlignet
i gruppen?”. Pct. (B21)
Lærer
Censor
Fysik/
kemi
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
53
35
58
52
I nogen grad
40
47
42
29
I mindre grad
2
15
0
19
Slet ikke
4
3
0
0
Ved ikke
2
0
0
0
I alt
100
100
100
100
N
57
34
32
23
DAMVAD 2013
med almindelige prøver?”. Pct. (B22)
Censor
Fysik/kem
i
Sprogfag
Betydeligt mere besvær
0
10
Lidt mere besvær
3
29
Hverken eller
42
52
Lidt mindre besvær
32
5
Betydeligt mindre besvær
23
0
Ved ikke
0
5
I alt
100
100
N
32
23
DAMVAD 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
63
TABEL 8.47
”I hvilken grad har prøvevejledningen fungeret tilstrækkeligt?”. Pct. (B23)
Lærer
Censor
Fysik/
kemi
Sprogfag
Fysik/
kemi
Sprogfag
I høj grad
33
35
52
43
I nogen grad
54
38
36
48
I mindre grad
4
24
13
10
Slet ikke
0
0
0
0
Ved ikke
9
3
0
0
I alt
100
100
100
100
N
57
34
32
23
DAMVAD 2013
64
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
9
BILAGSTABELLER: Den projekt- og produktorienterede prøve
9.1
Procesoplevelsen
TABEL 9.3
”I hvilken grad vurderer du, at eleverne i løbet af de
TABEL 9.1
24 timer var i stand til at besvare de stillede opga-
”I hvilken grad vurderer du, at eleverne i løbet af de
ver?”. Pct. (A3)
24 timer var i stand til at arbejde selvstændigt?”. Pct.
(A1)
Lærer
Censor
I høj grad
52
44
Lærer
Censor
I nogen grad
44
44
I høj grad
70
31
I mindre grad
4
6
I nogen grad
30
56
Slet ikke
0
6
I mindre grad
0
6
Ved ikke
0
0
0
0
I alt
100
100
0
6
N
23
16
I alt
100
100
N
23
16
Slet ikke
Ved ikke
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 9.4
”I hvilken grad følte du, at du i løbet af de 24 timer
var i stand til at arbejde selvstændigt?”. Pct. (A1)
TABEL 9.2
”I hvilken grad vurderer du, at eleverne i løbet af de
Elev
24 timer var i stand til at arbejde produktivt?”. Pct.
I høj grad
47
(A2)
I nogen grad
45
I mindre grad
7
Lærer
Censor
I høj grad
44
31
Slet ikke
0
I nogen grad
52
56
Ved ikke
2
I mindre grad
4
13
I alt
100
Slet ikke
0
0
N
119
Ved ikke
0
0
I alt
100
100
N
23
16
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 9.5
”I hvilken grad følte du, at du i løbet af de 24 timer
var i stand til at arbejde produktivt?”. Pct. (A2)
Elev
I høj grad
43
I nogen grad
43
I mindre grad
13
Slet ikke
1
Ved ikke
1
I alt
100
N
119
DAMVAD 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
65
TABEL 9.6
TABEL 9.9
”I hvilken grad følte du, at du i løbet af de 24 timer
”I hvilken grad var eleverne i stand til at finde kil-
var i stand til at besvare de stillede opgaver?”. Pct.
der?”. Pct. (A6)
(A3)
Elev
Lærer
Censor
I høj grad
27
18
I høj grad
56
I nogen grad
43
39
I nogen grad
33
I mindre grad
27
21
I mindre grad
10
Slet ikke
2
3
Slet ikke
1
Ved ikke
0
18
Ved ikke
1
I alt
100
100
N
44
33
I alt
100
N
119
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 9.10
TABEL 9.7
”I hvilken grad var eleverne i stand til at udarbejde
”I hvilken grad var eleverne i stand til at vælge del-
produkter selvstændigt uden for skoletiden”. Pct.
emner?”. Pct. (A4)
(A7)
Lærer
Censor
Lærer
Censor
I høj grad
61
36
I høj grad
41
21
I nogen grad
36
33
I nogen grad
30
21
I mindre grad
2
6
I mindre grad
23
12
Slet ikke
0
0
Slet ikke
7
0
Ved ikke
0
24
Ved ikke
0
46
I alt
100
100
I alt
100
100
N
44
33
N
44
33
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 9.8
TABEL 9.11
”I hvilken grad var eleverne i stand til at udarbejde
”I hvilken grad følte du, at du var i stand til at vælge
problemstillinger?”. Pct. (A5)
delemner?”. Pct. (A4)
Lærer
Censor
Elev
I høj grad
32
18
I høj grad
40
I nogen grad
61
52
I nogen grad
44
I mindre grad
7
12
I mindre grad
14
Slet ikke
0
0
Slet ikke
0
Ved ikke
0
18
Ved ikke
3
I alt
100
100
I alt
100
N
44
33
N
81
DAMVAD 2013
66
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
DAMVAD 2013
TABEL 9.12
TABEL 9.15
”I hvilken grad følte du, at du var i stand til at udar-
”I hvor høj grad er it anvendt til udarbejdelsen af pro-
bejde problemstillinger?”. Pct. (A5)
dukterne?”. Pct. (A8)
Elev
Lærer
Censor
I høj grad
43
I høj grad
58
47
I nogen grad
41
I nogen grad
30
35
I mindre grad
15
I mindre grad
12
16
Slet ikke
0
Slet ikke
0
0
Ved ikke
1
Ved ikke
0
2
I alt
100
I alt
100
100
N
81
N
67
49
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 9.13
TABEL 9.16
”I hvilken grad følte du, at du var i stand til at vælge
”I hvor høj grad har du anvendt it i udarbejdelsen af
kilder?”. Pct. (A6)
dit produkt?”. Pct. (A8)
Elev
Elev
I høj grad
42
I høj grad
57
I nogen grad
46
I nogen grad
18
I mindre grad
12
I mindre grad
17
Slet ikke
0
Slet ikke
7
Ved ikke
0
Ved ikke
1
I alt
100
I alt
100
N
81
N
201
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 9.14
TABEL 9.17
”I hvilken grad følte du, at du var i stand til at udar-
”I hvilken grad var det nødvendigt at vejlede ele-
bejde produkter selvstændigt uden for skoletiden?”.
verne i forberedelsen til prøven?”. Pct. (A9)
Pct. (A7)
Elev
Lærer
Censor
I høj grad
61
0
I høj grad
56
I nogen grad
33
0
I nogen grad
24
I mindre grad
6
0
I mindre grad
19
Slet ikke
0
0
Slet ikke
1
Ved ikke
0
0
Ved ikke
1
I alt
100
100
N
67
0
I alt
100
N
81
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
67
9.2
TABEL 9.18
Fordele ved prøveformen
”I hvilken grad har du fået hjælp og vejledning på
skolen i forberedelsen til prøven?”. Pct. (A9)
Elev
I høj grad
12
I nogen grad
36
I mindre grad
38
Slet ikke
Ved ikke
TABEL 9.20
”Hvad er den største fordel ved, at eleverne går til
prøve med produkt?”. Pct. (B1)
Lærer
Censor
Styrker elevens præstation
72
49
13
Gør prøveformen mere virke-
61
53
1
lighedsnær
54
53
Mulighed for mere fordybelse
72
65
Andet
10
8
Ingen af delene
5
6
I alt
100
N
201
DAMVAD 2013
TABEL 9.19
Mulighed for at inddrage flere
dimensioner af faget
”I hvilken grad har du fået hjælp og vejledning uden
I alt
273
235
for skolen i forberedelsen til prøven?”. Pct. (A9)
N
67
49
DAMVAD 2013
Elev
I høj grad
8
I nogen grad
30
I mindre grad
37
Slet ikke
23
Ved ikke
2
I alt
100
N
201
DAMVAD 2013
TABEL 9.21
”Hvad er den største fordel ved at gå til prøve med
et produkt?”. Pct. (B1)
Elev
Følte større sikkerhed, fordi jeg kunne
47
holde mig til produktet
Giver en bedre arbejdsproces
38
Gør det lettere at være til prøve
33
Gør prøveformen mere relevant og nutidig
27
Giver længere forberedelse
27
Mulighed for vejledning
18
Mulighed for mere fordybelse
50
Andet
4
Ingen af delene
11
I alt
255
N
201
DAMVAD 2013
68
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
9.3
Ulemper ved prøveformen
9.4
Samspil mellem prøveform og faglighed
TABEL 9.22
TABEL 9.24
”Hvad er den største ulempe ved, at eleverne går til
”I hvilken grad understøtter prøven med produkt ele-
prøve med produkt?”. Pct. (B2)
vernes faglige præstation?”. Pct. (B3)
Lærer
Censor
13
14
18
20
12
16
Prøvetiden bliver for lang
10
16
Andet
33
20
Ingen af delene
42
37
I alt
128
125
N
67
49
Produktet fjerner fokus fra
fagligheden
Produktet er svært at integrere i fremlæggelsen
Prøveformen stiller for store
krav til selvstændighed
DAMVAD 2013
”Hvad er den største ulempe ved at gå til prøve med
et produkt?”. Pct. (B2)
Elev
20
det faglige
Produktet er svært at bruge i
18
fremlæggelsen
Prøveformen stiller for store
Censor
I høj grad
45
25
I nogen grad
42
51
I mindre grad
8
22
Slet ikke
3
0
Ved ikke
3
2
I alt
100
100
N
67
49
DAMVAD 2013
9.5
Motivation, lyst og interesse
TABEL 9.25
”I hvilken grad fremmer prøven med produkt elever-
TABEL 9.23
Produktet tager fokus væk fra
Lærer
18
krav til selvstændighed
Prøvetiden bliver for lang
14
Andet
10
Ingen af delene
42
I alt
122
N
200
nes lyst og interesse i forhold til faget generelt?”.
Pct. (B4)
Lærer
Censor
I høj grad
39
37
I nogen grad
39
25
I mindre grad
14
10
Slet ikke
2
2
Ved ikke
6
27
I alt
100
100
N
67
49
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
69
9.6
TABEL 9.26
Virkelighedsnært
”I hvilken grad fremmer prøven med produkt elevernes lyst og interesse i forhold til at løse den speci-
TABEL 9.29
fikke opgave?”. Pct. (B5)
I hvilken grad bidrager prøven med produkt til at
Lærer
Censor
I høj grad
59
37
I nogen grad
26
31
I mindre grad
11
21
Slet ikke
2
Ved ikke
gøre prøveformen mere virkelighedsnær?”. Pct.
(B7)
Lærer
Censor
I høj grad
56
39
0
I nogen grad
30
37
3
20
I mindre grad
11
20
I alt
100
100
Slet ikke
2
2
N
67
49
Ved ikke
2
2
I alt
100
100
N
67
49
DAMVAD 2013
TABEL 9.27
DAMVAD 2013
”I hvilken grad fremmer prøven med produkt elevernes lyst og interesse i forhold til at inddrage viden
TABEL 9.30
fra andre fag?”. Pct. (B6)
”I hvilken grad oplever du, at prøveformen ligner
den måde, du arbejder på i skolen?”. Pct. (B7)
Lærer
Censor
I høj grad
12
16
I nogen grad
49
31
I høj grad
16
I mindre grad
29
27
I nogen grad
42
Slet ikke
6
8
I mindre grad
29
Ved ikke
5
18
Slet ikke
12
I alt
100
100
Ved ikke
1
N
67
49
I alt
100
N
199
DAMVAD 2013
Elev
TABEL 9.28
DAMVAD 2013
”I hvilken grad øges din lyst og interesse for faget,
når du er til prøve med produkt?”. Pct. (B4)
Elev
I høj grad
18
I nogen grad
42
I mindre grad
18
Slet ikke
15
Ved ikke
8
I alt
100
N
200
DAMVAD 2013
70
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
9.7
Bredden og dybden
9.8
Udfolde talent – svage elever
TABEL 9.31
TABEL 9.33
”I hvilken grad fremmer prøven med produkt elever-
”Hvordan klarer de fagligt svage elever sig til prøven
nes mulighed for at komme i dybden af faget?”. Pct.
med produkt, når det gælder deres motivation?”.
(B8)
Pct. (B10)
Lærer
Censor
Lærer
Censor
I høj grad
71
49
Bedre end forventet
54
31
I nogen grad
24
25
Som forventet
35
25
I mindre grad
3
22
Ringere end forventet
6
8
Slet ikke
2
2
Ved ikke
5
35
Ved ikke
0
2
I alt
100
100
I alt
100
100
N
65
48
N
67
49
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 9.34
”Hvordan klarer de fagligt svage elever sig til prøven
TABEL 9.32
”I hvilken grad fremmer prøven med produkt elever-
med produkt, når det gælder deres præstation?”.
nes mulighed for at komme i bredden af faget?”. Pct.
Pct. (B11)
Lærer
Censor
Bedre end forventet
57
31
Som forventet
37
31
Ringere end forventet
3
10
Ved ikke
3
27
I alt
100
100
N
65
48
(B9)
I høj grad
Lærer
Censor
33
29
I nogen grad
46
31
I mindre grad
18
27
Slet ikke
0
10
Ved ikke
3
2
I alt
100
100
N
67
49
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
TABEL 9.35
”Hvordan klarer de fagligt svage elever sig til prøven
med produkt, når det gælder deres evne til at demonstrere faglig viden?”. Pct. (B12)
Lærer
Censor
Bedre end forventet
37
20
Som forventet
54
44
Ringere end forventet
6
13
Ved ikke
3
25
I alt
100
100
N
65
48
DAMVAD 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
71
TABEL 9.36
DAMVAD 2013
”I hvilken grad synes du, at prøven med produkt har
TABEL 9.39
givet dig mulighed for at vise, hvad du kan i faget?”.
”Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig til prø-
Pct. (B10)
ven med produkt, når det gælder deres evne til at
Elev
demonstrere faglig viden?”. Pct. (B15)
Lærer
Censor
Bedre end forventet
55
35
21
Som forventet
42
35
Slet ikke
6
Ringere end forventet
3
6
Ved ikke
4
Ved ikke
0
23
I høj grad
30
I nogen grad
40
I mindre grad
I alt
100
I alt
100
100
N
199
N
65
48
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
9.9
9.10 Faglige mål
Udfolde talent – stærke elever
TABEL 9.40
TABEL 9.37
”Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig til prø-
”I hvilken grad har prøven med produkt styrket ele-
ven med produkt, når det gælder deres motiva-
vernes mulighed for at leve op til prøvens faglige
tion?”. Pct. (B13)
mål, jf. bekendtgørelsen?”. Pct. (B16)
Lærer
Censor
I høj grad
62
40
38
I nogen grad
32
35
2
0
I mindre grad
3
21
0
29
Slet ikke
2
0
I alt
100
100
Ved ikke
2
4
N
65
48
I alt
100
100
N
65
48
Lærer
Censor
Bedre end forventet
42
33
Som forventet
57
Ringere end forventet
Ved ikke
DAMVAD 2013
TABEL 9.38
DAMVAD 2013
”Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig til prøven med produkt, når det gælder deres præstation?”. Pct. (B14)
Lærer
Censor
Bedre end forventet
48
27
Som forventet
49
48
Ringere end forventet
3
0
0
25
I alt
100
100
N
65
48
Ved ikke
72
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
9.11 Undervisningens tilrettelæggelse
TABEL 9.44
”Valgte du at gå op i gruppe?”. Pct. (B18)
Elev
TABEL 9.41
”I hvilken grad har undervisningen i faget forberedt
Ja
55
eleverne på, at de skulle til prøve med produkt?”.
Nej
45
Pct. (B17)
I alt
100
N
197
Lærer
I høj grad
14
I nogen grad
52
I mindre grad
28
TABEL 9.45
Slet ikke
5
”Fungerede gruppeformen godt i samspil med pro-
Ved ikke
2
dukt til prøven?”. Pct. (B19)
DAMVAD 2013
Lærer
Censor
I høj grad
69
52
I nogen grad
27
37
TABEL 9.42
I mindre grad
2
9
”I hvilken grad har undervisningen forberedt dig på,
Slet ikke
2
2
at du skulle til prøve med produkt?”. Pct. (B17)
Ved ikke
0
0
I alt
100
100
N
62
46
I alt
100
N
65
DAMVAD 2013
Elev
I høj grad
24
I nogen grad
38
I mindre grad
25
Slet ikke
8
TABEL 9.46
Ved ikke
5
”Fungerede det godt at være oppe i grupper, når du
I alt
100
N
197
DAMVAD 2013
var til prøve med produkt?”. Pct. (B19)
Elev
I høj grad
57
I nogen grad
25
I mindre grad
12
Slet ikke
4
TABEL 9.43
Ved ikke
2
”Valgte nogle af eleverne at gå op i gruppe?”. Pct.
I alt
100
(B18)
N
108
DAMVAD 2013
9.12 Afholdelse af prøven
Lærer
Censor
Ja
97
96
Nej
3
4
I alt
100
100
N
62
46
DAMVAD 2013
DAMVAD 2013
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
73
TABEL 9.47
TABEL 9.50
”I hvilken grad var eleverne i stand til at koordinere
”Har afholdelsen af forsøgsprøverne været forbun-
prøven, så alle kom til orde?”. Pct. (B20)
det med mere eller mindre besvær sammenlignet
Lærer
Censor
I høj grad
86
63
I nogen grad
13
35
med almindelige prøver?”. Pct. (B22)
Lærer
Censor
Betydeligt mere besvær
38
17
36
35
I mindre grad
0
2
Lidt mere besvær
Slet ikke
2
0
Hverken eller
16
23
Ved ikke
0
0
Lidt mindre besvær
3
10
100
100
Betydeligt mindre besvær
2
2
62
46
Ved ikke
6
13
I alt
100
100
N
62
46
I alt
N
DAMVAD 2013
TABEL 9.48
DAMVAD 2013
”I hvilken grad kom alle i gruppen til at sige noget?”.
Pct. (B20)
Elev
I høj grad
73
I nogen grad
18
I mindre grad
7
Slet ikke
1
Ved ikke
2
I alt
100
N
108
DAMVAD 2013
9.13 Vurderingskriterier
TABEL 9.51
I hvilken grad har prøvevejledningen fungeret tilstrækkeligt?”. Pct. (B23)
Lærer
Censor
I høj grad
30
25
I nogen grad
56
60
I mindre grad
11
8
Slet ikke
2
0
Ved ikke
2
6
I alt
100
100
N
62
46
DAMVAD 2013
TABEL 9.49
”I hvilken grad var vurderingskriterierne relevante i
forhold til at vurdere brugen af produkt ved prøven?”. Pct. (B21)
Lærer
Censor
I høj grad
27
31
I nogen grad
42
38
I mindre grad
20
21
Slet ikke
3
2
Ved ikke
8
8
I alt
100
100
N
62
46
DAMVAD 2013
74
EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET 2012-2013 | DAMVAD.COM
Sørkedalsveien 10A
N-0369 Oslo
Frederik Langes Gate 20
N-9008 Tromsø
Badstuestræde 20
DK-1209 Copenhagen K