STUDIEBOGEN Navn: Elevnummer: Studiebogen 2009/2010 På BGI er den boglige undervisning primært målrettet de gymnasielle uddannelser. På disse uddannelser er det vigtigt at du er god til at læse lektier. Derfor har vi udarbejdet et lille kompendium, hvis primære formål er: ...at lære dig at lære... 4 Indhold Studievaner på BGI akademiet 6 Læseteknik 8 Notatteknik 10 Forberedelse til dansk undervisningen 12 Skriftlig arbejde i dansk & sprog 13 Prøveforberedelser i Dansk 14 Den gode forberedelse til matematiktimen 16 Den daglige matematikundervisning 17 Matematikaﬂeveringer 18 Den skriftlige prøve i matematik 19 Den mundtlige prøve i matematik 20 Forberedelse til tysk- og engelskundervisning 22 Den skriftlige prøve i tysk og engelsk 23 Gode råd til skriftlig fremstilling i tysk og engelsk 24 Den mundtlige prøve i tysk og engelsk 25 Den gode fysik og kemi forberedelse 26 Mundtlig deltagelse, forsøg og notater i timen 27 Prøven i fysik/kemi 30 Latinske betegnelser 32 5 Studievaner på BGI akademiet At læse lektier på en efterskole er meget anderledes end at læse lektier hjemme på dit eget værelse. På efterskolen er der mange ting som gør lektielæsningen mere interessant: • Du har altid kammerater i nærheden du kan spørge om hjælp. • Du kan få hjælp af en lærer i stilletimen, og på andre tidspunkter, hvor det er nødvendigt. • Der er gode betingelser for at arbejde i grupper. Omvendt er der også en del faktorer, der kan være forstyrrende for dit lektiearbejde: • Du har en værelseskammerat, som det ofte er hyggeligt at tale med. • Om aftenen foregår der ofte noget spændende, som du har lyst at være med i. • Du har en lang skoledag - ofte til kl. 17.30. • Du har få fritimer. Derfor er det vigtigt at du planlægger din tid og bruger din kalender. Skriv dine lektier ned i kalenderen og lav en aﬂeveringskalender hvor du kan få overblik over dine aﬂeveringer og hvornår du skal lave dem. 6 Stilletimen Stilletimen er det bedste tidspunkt på dagen at læse lektier. I stilletimen er der nogle retningslinier og det er vigtigt, vi alle overholder reglerne for at give de bedste lektielæsningsmuligheder for alle. Enten arbejder du på dit værelse eller i et klasseværelse. Så der er altså mulighed for at arbejde både individuelt og sammen med andre. Den daglige undervisning: Giv dig selv muligheden for at være foran i din planlægning – Pak din skoletaske aftenen før! Alle udleverede tekster og papirer gemmes i en mappe, der også indeholder egne notater. For overskuelighedens skyld er det en fordel med opdeling ved hjælp af faneblade. Mapper med tekster, notater, analysemodeller, forsøgsoversigter, egne noter mv. medbringes til alle timer. Hvis du arbejder på PC skal du med jævne mellemrum gemme dine dokumenter på en ekstern harddisk eller en USB nøgle. Bruger du computeren til notater og kommentarer skal du være opmærksom på, at det ikke er tilladt at medbringe computeren til den mundtlige prøve og derfor skal alle relevante notater udskrives. Alle skriftlige aﬂeveringer skal altid aﬂeveres i et chartek eller en tilbudsmappe sammen med evt. aﬂeveringsoplæg eller stiloplæg. Studievaner 7 Læseteknik Når man skal læse en tekst, er der ﬂere måder at gøre det på alt efter hvilket formål, man læser med. Nogle gange skal det gå hurtigt, og man skal bare have det mest væsentlige med. Til dette er de forskellige skimmemetoder gode. I andre tilfælde skal man forstå hele teksten evt. med henblik på fremlæggelse, og så er det nødvendigt at normallæse. At normallæse Som ordet siger, er dette din normale måde at læse på. Det er imidlertid forskelligt fra person til person. Udbyttet afhænger af: • • • • Hvor rutineret en læser du er Din interesse for stoffet Din evne til at koncentrere dig Din læseteknik At læse hurtigt og effektivt Når man læser lektier er det vigtigt at kunne læse hurtigt og effektivt. Her er øvelser og teknik til at forbedre din læsning. FartkortTeknik - til effektiv læsning Tag et A4-ark og fold det en gang på hver led – eller brug et stykke karton i postkortstørrelse. Du fører kortet ned over teksten, så det dækker den linie du lige har læst. Fartkortet holdes lidt skråt, så det sidste ord på foregående linie stadig kan ses. Du presser dig selv til at læse hurtigere og forhindre, at du holder tænkepauser eller springer tilbage i teksten. 8 5-5-5 læsning: En øvelse til hurtigere læsning. 5-5-5 læsning er en øvelse i at øve din læsehastighed. • I første periode læser du i 5 minutter – så hurtigt du kan og med fuld forståelse. • I anden periode læser du i 5 minutter – meget hurtigere end du plejer, og du opfatter ikke alle ord. • I tredje periode læser du i 5 minutter – så hurtigt du kan og med fuld forståelse. Efter hver periode sætter du et mærke med en blyant i margin. Efterfølgende kan du tælle op, hvor mange linier eller sider du har læst i hver periode. Det skulle gerne vise sig, at du i anden periode læste mindst 50% ﬂere sider end i første, og at dette smittede af på tredje periode. At skimme en tekst Skimming foretages ved at lade øjnene løbe hen over teksten. Man kan skimme på ﬂere måder, men de mest normale er: • Lodret skimming bruger man til smalle spalter, fx avislæsning • Slangeskimming anvendes ved brede spalter uden afsnit • Diagonalskimming anvendes ved brede spalter fx A4 sider • Linieskimming er særlig anvendelig til informationstætte tekster, og når teksten er opdelt i spalter Læseteknik 9 Notatteknik At lave gode notater er afgørende for det du i sidste ende får ud af undervisningen. Få mere ud af teksten ved at tage relevante noter og være en aktiv læser. De vigtigste teknikker: Under og overstregninger Når der anvendes understregninger med blyant/kuglepen eller overstregninger med gennemsigtig tuschpen, er følgende vigtigt: Fremhæv kun enkelte ord eller en enkelt linie. Vælg ord som er væsentlige for indhold og budskab (tekstens nøgleord). Har du brug for at fremhæve ﬂere linier – lav en lodret linie i margin. Marginnoter Marginnoter er ord og små sætninger i tekstens margin. De kan bruges til: • Vigtige ord i teksten (Fungerer som under- og overstregninger) • Forklaringer på svære ord – ordbogsopslag. • Deﬁnitioner • Spørgsmål • Egne kommentarer – vurderinger. Notater på løst papir Notater på løst papir anvendes ofte ved foredrag eller forklaringer på tavlen. I denne forbindelse er følgende vigtigt: • Skriv kun det vigtigste ned. • Skriv stort, så du ikke får problemer med at læse dine noter efterfølgende. • Noter altid emne/overskrift og dato på dit papir. • Del dit papir op så det bliver overskueligt. • Sæt notaterne i mappen 10 Mindmap Mindmap kan anvendes både før, under og efter et skriftligt arbejde, dvs. både som brainstorm, notat under læsningen og til efter bearbejdning af det læste. Obama vs Bush Liv vs død USA Terror Krig Hvad er krig? 9/11 Religionskrig? Bin Laden Ord og forklaringsgalge En ord og forklaringsgalge er en måde at systematisere sine notater på. Skriv ord, deﬁnitioner og begreber op i venstre del af galgen og skriv de tilhørende forklaringer i højre del. Dette er en god metode til at lære FORKLARINGER ORD ting udenad. Notater på computer Når du bruger computeren til notater skal du sørge for at holde en god orden ved at lave relevante mapper og undermapper til forskellige genrer og emner. Sørg altid for at gemme dine notater regelmæssigt. Notater, der skal bruges til den mundtlige prøve skal udskrives. Notatteknik 11 Forberedelse til dansk undervisningen Når du forbereder dig til undervisningen i dansk, er det meget vigtigt, at du er opmærksom på, hvilken lektie du har fået for af læreren. Skal du læse, analysere, forholde dig til teksten eller noget helt andet …? • Skal du læse – er det vigtigt, du overvejer hvilken læseteknik du skal bruge. Du kan ﬁnde de forskellige læseteknikker i dette kompendium og overveje, hvilken der passer bedst til lektien og dig. Er der svære ord i teksten kan du anvende ord- og forklaringsgalgen. - Skimt den udleverede tekst igennem for at danne dig et overblik over genre, og sværhedsgrad. - Læs teksten med omtanke: hvad er vigtigt? Hvordan er sammenhængen? Hvad skal understreges eller skrives ned? Kan teksten med fordel deles op? - Mens du læser kan du lave understregninger af nøgleord og evt. placere dem i en mindmap med tilhørende ord og begreber. Noter svære ord ned i galgen og slå betydningen op. Lav underoverskrifter. Lav notater i margin. - HUSK dine notater skal bruges senere! - Når du har gennemarbejdet teksten, gennemlæser du dine notater med henblik på at lære stoffet. Genfortæl for dig selv større eller mindre dele af stoffet. • Skal du analysere kan du bruge de analysemodeller du evt. har fået udleveret af din lærer. Husk at anvende den analysemodel, der passer til genren. • Husk altid at medbringe din mappe til timerne. 12 Skriftlig arbejde i dansk & sprog Gode råd til skriftlige aﬂeveringer: • Begynd altid på opgaven i god tid. • Start med at få styr på genren og/eller hvad det præcist er du skal svare på? Det er en god idé at skrive disse spørgsmål ned, så der bliver en rød tråd igennem opgaven. • Lav en mindmap eller en brainstorm. Hvad er det opgaven skal indeholde? Hvilke associationer giver emnet osv.. • Lav en disposition udfra din mindmap eller brainstorm, hvor du tager stilling til, i hvilken rækkefølge de enkelte afsnit i opgaven, skal komme. • Nu er de overordnede rammer på plads, så nu skriver du det reelle indhold. Når opgaven er ved at have sin endelige form, starter dit efterarbejde 1. gennemlæsning: Læs højt for dig selv. • Får jeg svaret på opgavens og mine egne spørgsmål? • Er der en rød tråd igennem opgaven - Fra indledning over indhold til afslutning? • Er der stavefejl? • Er der grammatiske fejl? • Har jeg ensartet layout? 2. gennemlæsning: Læs højt for dig selv. • Find de sidste fejl. • Er der steder, hvor opgaven trænger til et sidste pift? Dansk 13 Prøveforberedelser i Dansk Skriftlige prøver i dansk i 9. 9. klasse diktat og læseprøve skriftlig fremstilling 10. klasse skriftlig fremstilling og 10 klasse: 1½ time 4 timer 4 timer Prøveforberedelse for 9. klasse Læs gode råd om diktat Prøveforberedelse for 9.og 10. klasse Læs gode råd om skriftlig fremstilling Følgende må medbringes til prøverne: Diktat og læseprøve: ordbog og skriveredskaber Skriftlig fremstilling: ordbog, computer og skriveredskaber. Ved brug af computer må du benytte tekstbehandling med grammatik- og stavekontrol samt elektroniske ordbøger. Gode råd til den skriftlige fremstilling: Læs alle opgaver grundigt igennem inden du begynder at skrive. Når du er færdig med at skrive skal du lave en udskrift og læse korrektur. Skift ”skrivebrillerne” ud med ”rettebrillerne” og brug god tid på denne del. Ved aﬂevering skal du huske sidehoved og sidetal på alle sider. Ligeledes skal du skrive navn og nummer på alle sider. Du får en karakter for opgaven og en karakter for orden. Karakteren gives når lærer og censor har rettet opgaverne og der er opnået enighed om karaktererne. 14 Gode råd om diktat 1. Læg mærke til punktummer under oplæsningen. 2. Dét ord, du skal skrive, står måske trykt et andet sted – evt. i en anden form. 3. Lav en lille prik i margin ud for den linie, hvor der er et ord, du skal have slået op. 4. Hvis du er i tvivl, om et ord skal i ental eller ﬂertal, kan du læse det ved at se på den trykte tekst før eller efter ordet. 5. ene eller ende? Ved navneord ene: Springene var svære Ved udsagnsord/tillægsord ende: Han kom springende Det var en springende bold 6. Navnemåde eller nutid? Hvis der foran ordet IKKE står: at eller kan, skal, vil, må, bør eller en bøjning af disse ord skal ordet ende på r – så er det nemlig nutid! Hvis der står et af disse ord, skal ordet IKKE ende på r, for så er det navnemåde (at-formen). ”Spise-prøven”: Prøv at erstatte ordet med spise, så kan du høre, om der skal r på eller ej. 7. Der skrives med småt efter: hvis der kommer en opremsning efter – f.eks.: Til bagning af småkager bruges: sukker, æg, margarine, mel. 8. Pas i øvrigt på ord med stumme bogstaver (midt i), f.eks: væsentlig – spektakel – spadsere – transportere – ordentlig Fremmedord som: niveau – bureau – journalist m.ﬂ. Dansk 15 Den gode forberedelse til matematiktimen At læse matematik • Læs tekst og eksempler grundigt. • Lav fyldige noter om deﬁnitioner og formler mv. evt. i din formelsamling eller notehæfte. Skriv så detaljeret at du senere kan huske betydningen af dine noter. • Gennemgå eksemplerne på papir, for at sikre dig at du har forstået eksemplet. Måske har du brug for at skrive dine mellemregninger ned for bedre at forstå. • Er der noget du ikke forstår, skal du markere det og spørge din lærer den efterfølgende time. • Husk forståelse frem for udenadslære. At løse opgaver Når du løser opgaver inddeles processen i 3 faser. 1. Den opklarende fase: Noter dig hvilke væsentlige begreber der ligger i opgaven, repeter for dig selv, hvad begrebet indeholder. Det er vigtigt at du er meget præcis og bruger dine egne ord og illustrationer. Slå op i din bog, dine noter og i din formelsamling. 2. Den organiserende fase: Lav en oversigt over de oplysninger, der gives. Det kan til tider være en hjælp at tegne for at illustrere problemet og øge overskueligheden. Og endeligt skal du deﬁnere hvad der spørges om?/Hvad skal vises? 3. Løsningsfasen: For at få hul på opgaven, kan du lave en lignende men mere simpel opgave, som indeholder nogle af de samme elementer. Når du løser opgaven er det vigtigt at du også skriver dine mellemregninger ned på papiret, således at du er i stand til at forklare for dine klassekammerater og læreren, hvordan du er kommet frem til dine resultater. HUSK: En grundig undersøgelse af opgaven er den halve løsning. 16 Den daglige matematikundervisning Mundtlig deltagelse i den daglige undervisning • Det forventes at du deltager aktivt i undervisningen. • Forbered dig på den mundtlige deltagelse. Se punkterne ”At læse matematik” og ”At løse opgaver.” Overvej hvordan du kan forklare det læste stof og de løste opgaver. • Stil spørgsmål og vær konkret med det du ikke forstår. • Når du deltager mundtligt får du prøvet din forståelse for matematik af. • Det er vigtigt at du snakker ”matematik” så tit som muligt, så du lærer ”sproget” • Øv dig i at tage de matematiske fagudtryk og begreber i anvendelse. • Øv dig i at være meget præcis når du forklarer. • Snak med sidemanden om opgaverne. Hvad skal jeg medbringe til den daglige undervisning? • Skrive- og tegneredskaber (blyant, viskelæder, lineal, passer, vinkelmåler) • Lommeregner og computer • Din formelsamling og notatsamling • Dine bøger, udleverede ark, kompendier mv. • Dine løste opgaver og egne noter til timen. Brug af IT i undervisningen • Gør gerne brug af din computer til indskrivning af noter og opgaver. • Brug computer til indskrivning i løbet af året så du kan blive fortrolig med dette. • Hvilke programmer du vil stifte bekendtskab med afhænger af din lærer. Du er naturligvis velkommen til selv af tage forskellige programmer i anvendelse. • Brug gerne programmer du allerede er fortrolig med. Matematik 17 Matematikaﬂeveringer Når du arbejder med skriftlige opgaver, er det vigtigt at: • Få begyndt i god tid og planlæg så du har god tid til at nå det hele. • Læs opgaven grundigt igennem. • Tænk opgaveløsningen som en proces i 3 faser: den opklarende, den organiserende og løsningsfasen. Se under punktet ”At løse opgaver”. • Kan du stadig ikke få hul på opgaven, skal du søge hjælp ved dine kammerater eller ved en lærer. • Tjek dine løsninger en ekstra gang. • Skriv dine opgaver ind, meget gerne på computer. 1. Opdel siden i Opg. nr. - tekst – udregninger – facit og enhed. 2. Udfyld/indsæt sidehoved (kan ﬁndes på fællesdrevet) og sidetal på alle ark. 3. Der skal være tekst (brødtekst) til opgaverne. 4. Fremhæv facit fx ved dobbelt understregning eller fed. 5. Henvis til svarark og til bilag med grafer ol. 6. Skrive AFLÆST hvis du har aﬂæst et punkt på en graf og MARKERE punktet tydeligt på grafen. 7. Ved tegning af graf – husk sildeben + forskrift. 8. Husk pile og enheder på akserne i koordinatsystemet, husk ligeledes aksebenævnelser. 9. Husk målestok og mål på dine tegninger. 10. Tjek om du har afrundet rigtigt. 11. Ved cirkeldiagrammer osv. skal der vises hvordan beregningerne er foretaget. • Efter indskrivning tjekker du, at du har svaret på alle opgaverne. 18 Den skriftlige prøve i matematik 9.klasse FSA – prøven Denne prøve består af to dele: Færdighedsprøve – 1 times varighed Problemregningsprøve – 3 timers varighed. 10.klasse FS10-Prøven Denne prøve består kun af en problemregningsprøve af 4 timers varighed. Hvad skal jeg medbringe til skriftlig prøve? Færdighedsprøven Af hjælpemidler må der kun benyttes skrive- og tegneredskaber, så her skal du medbringe: • • • • • Blyant Viskelæder Lineal Passer Vinkelmåler. Problemregningsprøven Her må du medbringe: • • • • • • • • Formel- og tabelsamling, det lille hæfte ”Noget om matematikken” Din grundbog fx Sigma og Faktor. Andre bøger eller matematiske leksikoner som du har brugt i undervisningen. Dine egne noter. Tegneredskaber som vinkelmåler, lineal, passer Skriveredskaber blyant, viskelæder, kuglepen osv. Lommeregner. Computer og de programmer som er blevet brugt i den daglige undervisning. Matematik 19 Den mundtlige prøve i matematik Der er kun mundtlig prøve i 10. klasse - FS10. • • • • • • • • • • Du belønnes for selv at tage initiativ og du skal sørge for at få talt om alt det matematik du kan. Du bliver bedømt på, hvordan du er i stand til at tage matematikken i anvendelse i forhold til problemstillingen. Derfor skal du så vidt det er muligt få så meget matematik ind over hvert spørgsmål, meget gerne ﬂere fremgangsmåder - Eks. graﬁsk og algebraiskløsning. Tænk på hvordan du præsenter dine besvarelser. Indtag en undersøgende facon, gør dig selv til en del af opgaven. - Eks. Jeg har valgt at angribe spørgsmålet således fordi jeg mener… -Eks. Jeg ser problemstilling således…. derfor har jeg valgt at inddrage følgende matematiske emner… og hvordan gør jeg så det, jo jeg…. Gør brug af matematiske ord og formuleringer. Bliver du ikke helt færdig med en besvarelse på en opgave, så fortæl alligevel hvordan du havde tænkt at løse problemstillingen. Brug tid på det du kan. Er der noget du ikke kan ﬁnde ud af, så lad være med at rode rundt i det, gå videre eller sig´ det kan jeg ikke, så du kan komme videre med din besvarelse. Går du helt i stå, er det vigtigt at du får markeret, så din lærer kan hjælpe dig i gang igen, du må ikke vente til læreren kommer rundt. Husk at prøven er en samtale! Det kan være at du i samarbejde med din lærer og censor kan tale dig frem til en løsning. Giv dig selv tid til at tænke over et svar - du skal ikke kunne svare indenfor 2 sek. Afvikling af prøven og karakterfastsættelsen ﬁnder sted indenfor 1½ time 20 Hvad skal jeg medbringe til den mundtlige prøve? • • • • • • • Diverse skrive- og tegneredskaber som vinkelmåler, passer, lineal, blyanter og viskelæder Lommeregner og gerne egen computer. Formelsamling. Det lille hæfte ”Noget om matematikken” Egne noter. Udleverede notatark. Bøger som Faktor, Sigma og andre udleverede ark fra forskellige bogsystemer. NB. Medbring dog kun det du ﬁnder absolut nødvendigt. Den gode prøveforberedelse • • • • • • • • • • • Udarbejd en repetitionsplan, så tiden ikke løber fra dig. Brug ekstra tid på de emner du har svært ved. Forståelse af matematikken er langt bedre end udenadslære og mange notater. Få helt styr på dine notater - husk de skal være så detaljerede, at du kan forstå betydningen. Opdel noterne i emner så de er overskuelige. Læsningen skal kombineres med regning. Repeter med en anden, så I kan stille spørgsmål til stoffet. Brug tid på sammen at øve jer i at forklare matematikken på skrift og i mundtlig tale. Vær sikker på, at du har styr på alle emner. Pak dine ting dagen før du skal til prøve. Tjek om din lommeregner, passer ol. fungerer. Mød op til prøven i god tid. Matematik 21 Forberedelse til tysk- og engelskundervisning Det er vigtigt at du altid arbejder aktivt med en tekst, når den skal læses/forberedes. Dvs. at du fx bruger en overstregningstusch eller blyant til at markere centrale steder i teksten, og at du selvfølgelig tager notater til det læste. Følgende er et forslag til, hvordan du kan gøre: 1. Læs teksten hurtigt igennem for at skabe overblik, (opslag af hvert enkel ord kan være nødvendigt for at få en korrekt forståelse). 2. Læs derefter teksten grundigt med hjælp fra fx gloselisten og yderligere ordbogsopslag. 3. Streg ord/sætninger under, mens du læser. Skriv evt. de ord du slår op i margen eller på et separat ark. 4. Skriv herefter min. 10 vigtige stikord på tysk eller engelsk, som du kan bruge til at give et resumé af det læste. 5. Skriv 5 sætninger på henholdsvis tysk eller engelsk, som omhandler tekstens centrale indhold. (Lav evt. en mindmap). Evt. ”hurtigskrivning” dvs. skriv løs i fx 5 – 10 min. på fagets sprog (hvad har jeg læst), efter at have læst en tekst, set en ﬁlm eller hørt et foredrag. Når du bruger teknikken ”Hurtigskrivning” formulere du med egne ord indholdet i teksten, hvilket gør at du bedre kan huske og sige noget relevant om teksten, ﬁlmen eller foredraget. 6. Brug sproget aktivt! Tal med en kammerat om lektien på tysk eller engelsk. Eller gå sammen med andre fra holdet og træn sproget gennem samtale. 22 Den skriftlige prøve i tysk og engelsk Den skriftlige prøve i 9. klasse består af 2 dele: - 1 time til lytte- og læseprøve - 2 timer til sprog og sprogbrug samt opgave i skriftlig fremstilling Den skriftlige prøve i 10. klasse består af - opgave i sprog og sprogbrug - opgave i skriftlig fremstilling Du har 3 timer til prøven Til prøverne gælder følgende regler for hjælpemidler: Opgaver i lytte og læsefærdighed – 9. klasse Der må IKKE medbringes hjælpemidler. Du må kun medbringe skriveredskaber som blyant, viskelæder, stiftblyant, stifter etc. Opgaver i sprog, sprogbrug og skriftlig fremstilling – 9. og 10. klasse Til denne del af prøven må du medbringe: • Relevante ordbøger (dansk-engelsk/engelsk-dansk eller dansk-tysk/tysk-dansk) • Grammatikbog i mini-format • Håndskrevne grammatikregler fra timen – UDEN eksempler • Grammatik ”disc” Ved brug af computer er stavekontrol og grammatikkontrol tilladt. Du må IKKE medbringe: Ark med øvelser, eksempler og rettelser. Sprogfag 23 Gode råd til skriftlig fremstilling i tysk og engelsk • Læs opgaveformuleringen rigtig godt igennem inden du begynder at skrive. • Afsender/modtagersituation skal være i overensstemmelse med opgaveformuleringen. • Afskrivning af dele af tekstoplægget vægtes negativt. • Husk at overveje layoutet – afsnitsinddeling og præcis tegnsætning er vigtigt. • Pas på med at anvende talesprog. Det accepteres kun hvis det optræder som en del af direkte tale. • Specielt for engelsk: Det er tilladt at bruge både britiskengelsk og amerikansk-engelsk. Det vægtes dog positivt, hvis man konsekvent kan anvende det ene eller det andet. • Afhængig af oplægget forventes det, at du i besvarelsen giver udtryk for følelser, erfaringer, holdninger, viden eller fantasi. • Lige meget hvilket emne du får udleveret skal du altid perspektivere til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande i engelskprøven og kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande i tyskprøven. Husk også at perspektivere til din egen kultur hvis det er muligt. • Skriveprocessens faser: 24 1. Indledende fase – Brainstorm – hvad er det jeg vil have med i min stil! Lav en disposition. 2. Nedskrivningsfase – skriv løs uden for mange tænkepauser vedr. stavning og grammatik. 3. Bearbejdningsfase – nu skal alt rettes. Grammatik, stavning, formuleringer, tydeliggørelse af sproget, tegnsætning osv. Den mundtlige prøve i tysk og engelsk Kravene til de mundtlige prøver i henholdsvis tysk og engelsk varierer en smule og vil derfor ikke blive beskrevet her i studiebogen. De præcise informationer vil du få af dine lærer i engelsk og tysk når foråret nærmer sig. Dog har alle mundtlige sprogprøver et fælles træk: Du skal lave en disposition ud fra et emne, som i har arbejdet med i løbet af skoleåret. Ud fra dispositionen skal du holde et oplæg til den mundtlige prøve. I løbet af foråret vil der blive tid til at arbejde med dispositionen på klassen, men du skal selv være aktiv med at ﬁnde tekster og andet brugbart materiale omkring emnet. Din lærer fungerer i denne situation som din vejleder. En disposition skal indeholde: • Dit navn, elevnummer, hold og navnet på din lærer • Titel på tema • Titel på det selvvalgte emne • Kort begrundelse for valg af emnet • Dispositionen • Kildefortegnelse over tekster og andre oplysninger, der er anvendt i forberedelsen • Lærerens og elevens underskrift. Sprogfag 25 Fysik/Kemi Grundlæggende for faget Fysik/Kemi arbejder vi med forskellige emner. Under hvert emne er der en opdeling i ﬁre områder 1. 2. 3. 4. Historie omkring emnet. Teori om emnet. Forsøg omhandlende emnet. Perspektivering til andre emner og vores hverdag. Undervisningen vægtes ligeligt mellem at snakke og diskutere på klassen og det eksperimentelle arbejde. Den gode fysik og kemi forberedelse Når du skal forberede dig optimalt til en time, så skal du gøre et af følgende: A B 26 • • • • Læs lektien grundigt. Streg vigtige begreber under undervejs. Skriv notater i margin. Til sidst genfortæller du lektien ud fra din understregning og dine notater i margin. • Det helt centrale i forberedelsen er din egen forståelse af indholdet. • Læs halv til en hel side af gangen og vend papiret. • Skriv nu de 2-3 vigtigste begreber fra det du har læst, samt din egen forståelse af begreberne. • Herefter læser du igen en halv til en hel side og vender papiret. • Igen skriver du de 2-3 vigtigste begreber ned, samt din egen forståelse af dem. • Når hele lektien er læst, tager du dine notater og genfortæller indholdet ud fra din egen forståelse. • Det helt centrale i forberedelsen er din egen forståelse af indholdet. Mundtlig deltagelse, forsøg og notater i timen For optimalt udbytte af timerne skal jeg være aktiv, og turde sætte min forståelse fra forberedelsen på spil!! Mundtlig deltagelse Fysik/kemi er et sprog for sig selv ligesom tysk og engelsk. Vi skal derfor turde snakke sproget og bruge de forskellige begreber. Sproget er det samme over det meste af kloden f.eks. er H2O (vand) den betegnelse alle fysikere og kemikere bruger. • • • • Deltag aktivt i timerne. Prøv din forståelse af tingene af. Spørg hvis du ikke forstår, men vær konkret Stil spørgsmål til konkrete begreber – f.eks. ”Jeg forstår ikke gæringsprocessen på side 12.” Forsøg Læs altid forsøgsbeskrivelsen grundigt og vær meget omhyggelig med sikkerheden. Forsøget skal bruges til at underbygge din forståelse. • • • • Du skal lave og vise forsøg. Hvilke forsøg passer til hvilke begreber. Overvej hvorfor du netop laver det konkrete forsøg. Du skal kunne forklare den teori, der ligger bag de forsøg, du udfører. Det konkrete forsøg: • Skriv alle relevante oplysninger og observationer ned under forsøgets udførelse. Noter hellere for meget end for lidt – stol ikke på hukommelsen. • Brug evt. digitalkamera og tag billeder af forsøget. • Vær præcis og omhyggelig med de mængder (af stoffet) du skal bruge til forsøget. Fysik/kemi 27 Notater Husk dine notater passer til dig og din forståelse. • De notater vi laver på klassen skal passe ind i din forståelse – spørg hvis de ikke gør det. • Gennemgå dine notater fra time til time – de skal stadig give mening og skabe forståelse – hvis ikke spørg igen. • Lav notater hvor teori og konkrete forsøg passer sammen. Skriftlige aﬂeveringer Indimellem arbejdes der skriftligt i fysik/kemi. Det kan enten være et power point show eller en rapport. Herunder er et udgangspunkt for rapportskrivning. Rapporten skal ikke nødvendigvis indeholde alle punkterne. Forside • Forsøgets navn • Hvem har lavet forsøget • Hvornår forsøget er lavet • Hvem har skrevet forsøget Formål • Kort formulering af formålet med forsøget. Apparatur- og kemikaliefortegnelse • Liste over alle anvendte ting i forsøget Forsøgsbeskrivelse • Hvordan har du/i lavet forsøget • Hvilke ting skete der undervejs • Beskriv relevante risiko- og sikkerhedsaspekter Teori • Teorien bag forsøget • Reaktionsligninger – herudfra forklares farveskift, gasudvikling m.m. 28 Forsøgsresultater • Direkte måleresultater • Stor datamængde - brug tabelform Grafer • Husk overskrift • Beskrivelse af hvad grafen viser • Tolkning af grafen Fortolkning • Forklar forsøgets udfald • Bedømmelse af forsøgets metode Fejlkilder • Grunde til at forsøget ikke lykkedes optimalt. Konklusion • Kort resume og vurdering af forsøgets resultater Underskrift Fysik/kemi 29 Prøven i fysik/kemi Prøven i fysik / kemi varer 2 timer. Du skal regne med 90 min. til disposition, forsøg, teori osv.. Der er 4-6 elever oppe på samme tid. Du må medbringe alt udleveret materiale. Husk lommeregner, skriveredskaber, lineal og evt. pc med notater. Forberedelse til prøve • Forbered dig med en eller to elever, som har samme ambitionsniveau som dig selv. • Husk det er en mundtlig prøve. I skal ikke læse sammen, men bruge tiden på at forklare hinanden stoffet, og snakke om de forsøg I kan lave. • Benyt læseteknik og notatteknik som er beskrevet under ”daglig undervisning.” • Tjek og sammenhold jeres notater fra timerne med det I læser. • Inddel dine notater og forsøgsbeskrivelser i emner. • Pak alt dagen før (bøger, notater, mm.) • Husk en vandﬂaske. Starten på prøven • Smil, hils på censor • Hold en neutral maske efter du har trukket et spørgsmål – ingen øv, juhuu eller lignende. • Find de notater og hæfter som du skal bruge – resten pakkes væk. • Trækker du et kemispørgsmål – tag forklæde, briller og evt. handsker på. • Lav din disposition. 30 Disposition til prøven • Tag udgangspunkt i prøvespørgsmålet. • Byg op fra bunden – fortæl alt, lærerne ved ikke noget denne dag. • Hold en rød tråd gennem din prøve. • Vægt forsøg og teori ligeligt. • Få din disposition godkendt. Selve • • • • • • • • prøven Forklar alt simpelt og præcist. Underbyg teorien med forsøg. Husk alle forsøg kan kikse, brug det til din fordel – fortæl hvad der skulle være sket. Arbejd hele tiden – du skal ikke stå og vente på lærer og censor – sæt hellere det næste forsøg op. Pak aldrig et forsøg sammen før det er vist for lærer og censor. Du kan altid kontakte lærer og censor, selvom de står ved en anden elev. Er der noget du ikke kan ﬁnde i lokalet, spørg din lærer med det samme – brug ikke for meget tid på at lede selv. Du må ikke forlade lokalet under prøven. Fysik/kemi 31 Latinske betegnelser På gymnasielle uddannelser gøres ﬂittigt brug af latinske betegnelser i bl.a. dansk og sprogundervisning. Allerede på BGI akademiet vil du stifte bekendtskab med nogle af de latinske ord i tysk, engelsk og danskundervisningen. Latin Dansk Eksempel Adjektiv Tillægsord Hun spiste en stor is Adverbial Biled Pilen viser opad Akkusativ Genstandsfald Jeg venter på ham. Han taler med hende Aktiv Handleform Jeg venter på ham. Han taler med hende. Artikel Kendeord Et hus - en pige - det hus - den pige Dativ/ dativobjekt Hensynsfald/hensynsled Hun købte mig en kage. Demonstrativt pronomen Påpegende stedord den, det, de, denne, dette, disse (direkte) objekt Genstandsled Hun spiste en stor is (= svar på spørgsmålet: Hvad spiste hun?) Femininum Hunkøn Finit form Sætningsdannende form Pilen viser opad (Udsagnsord i en form, så det kan stå alen i en sætning. Futurum Fremtid Jeg vil tænke på dig, når jeg sidder på Hawaii. Futurum exactum Førfremtid Når jeg kommer frem, vil jeg være rejst halvvejs jorden rundt. Genitiv Ejefald Huset er hendes Genus Køn Navneord har et ”medfødt” køn. Hankøn, hunkøn eller intetkøn. Hjælpeverbum Udsagnsord som bruges til at danne de sammensatte tider. have, være, blive, ville 32 Latin Dansk Eksempel Imperativ Bydemåde (en befaling eller en kraftig opfordring) Gå! Tag den! Smil! Imperfektum (samme som præteritum) Datid Vi gik en tur. (Indirekte) objekt hensynsled Hvis der er ﬂere objekter i en sætning, kalder man det, der først kommer frem på hvadspørgsmålet for direkte objekt, og det næste der kommer frem på hvem-spørgsmålet for indirekte objekt. Inﬁnit form Ikke-sætningsdannende form Udsagnsord i en form, så det ikke kan stå som eneste udsagnsord i en sætning. Fx. Hun vil gå en tur. Inﬁnitiv Navneform at gå, at sidde, at læse... Interrogativt pronomen spørgende stedord hvad, hvem, hvilken, hvilket, hvilke, hvis Kasus Fald (bøjningsform) Komparation Gradbøjning Fx. høj, højere, højest Komparativ Højere grad / 2. grad Træet er højere end huset Konjunktion Bindeord Fx. og, men, om, end, hvis, mens, fordi... Konjunktiv Forestillende måde/ ønskemåde Han længe leve! Gud velsigne dig! Fanden tage ham! Maskulinum Hankøn Modalverbum Måde-udsagnsord Neutrum Intetkøn Nominativ Nævnefald kan, skal, vil, må, bør, tør Grundformen af de personlige stedord. Fx: jeg, han, hun, vi, du, De Numerus Tal (ental, ﬂertal) Objekt Genstandsled Hun spiste en stor is (= svar på spørgsmålet: Hvad spiste hun?) Passiv Lideform Postkassen tømmes klokken 14. Latinske betegnelser 33 Latin Dansk Eksempel Perfektum Førnutid Bruges oftest når noget er sket og der endnu ikke er sket noget nyt i ”sagen”. Fx: Pigen er gået hjem. (...og der er hun stadig.) Perfektum participium/ præteritum participium Kort tillægsform/ datids tillægsform Jeg har skrevet dette til dig. Nu er det læst. Pluralis Flertal Hus - Huse...Ø - øer Pluskvamperfektum Førdatid/ Førfortid Pigen var gået, da jeg kom hjem. Possessivt pronomen Ejestedord min, mit, mine, sit, sin, sine, din, dit, dine Pronomen Stedord Fx: den, det, han, hun, de, vi, I, sig, dem, deres.. Proprium Egennavn Adam, Eva, Danmark, Solen, Strandkiosken Prædikativ Omsagnsled Hun hedder Eva. (=svar på spørgsmålet: hvad + udsagnsled + grundled) Præposition Forholdsord Fx: i, til, på... Præsens participium Lang tillægsform Han kom gående. Præsens Nutid Jeg skriver nu. Præteritum participium/ perfektum participium Kort tillægsform Jeg har skrevet dette til dig. Nu er det læst. Præteritum (samme som imperfektum) Datid Noget der er sket og afsluttet, man kan godt være fortsat senere. Fx: Jeg skrev til dig i går. (...og ﬁk dit svar i morges). Reﬂeksivt pronomen Tilbagevisende stedord Sig, sin... Fx. Han slog sig på sin ﬁnger. (sig viser tilbage til han). Relativt pronomen Henførende stedord Vi talt om, hvad vi havde set. Semantik Betydningslære (Om sætningers ord og betydninger) Singularis Ental et hus - to huse 34 Latin Dansk Eksempel Subjekt Grundled Pilen viser opad. Substantiv Navneord hus, hav, ged, sommerfugl Superlativ Højeste grad Du er den smukkeste, jeg kender... Syntaks Sætningslære (Om hvordan ord sættes sammen til grupper, sætninger og hele tekster) Tempus Tid Tid i betydningen: nutid, datid, førnutid, førdatid... Verballed Udsagnsled Pilen viser opad. Verbum Udsagnsord gå, løbe, svømme, læse... Latinske betegnelser 35 Gramvej 3 8783 Hornsyld Tel. 75681022 www.bgiakademiet.dk