Esbjerg kommunes medarbejderblad.

NR. 32 september 2013
Familiens
hus
Frivillige
Mere samarbejde med
”De nye kollegaer”
Genbrugsplads
Er det lige som Blå
mænd, eller..?
International
bevågenhed om et
fantastisk projekt
medarbejderbladet Nr. 32 2o13
Se mere side 18
Se mere side 16
Indholdsfortegnelse
Ansvarshavende redaktør:
Kommunikationschef
Thomas Reil
Tlf: 61015 mail: thar
Journalistisk redaktør:
Ole Asmussen, kommunikationskonsulent
Fællesforvaltning
Tlf: 61005 mail: oga
Familiens Hus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side12
Dagtilbud går på opdagelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14
Lisbeth Breindahl Jørgensen,
Kommunikationsmedarbejder
Sundhed & Omsorg
Tlf: 61769 mail: lbj
Fest og glade ansigter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16
Genbrugsplads. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side18
Fotos:
Torben Meyer, fotograf
Børn & Kultur
Tlf: 63882 mail: tme
Udgiver: Esbjerg Kommune
Oplag: 9.000 stk.
Udkommer fire gange årligt
Tryk: Rosendahls
2
57
Ê
Ny chef for afdeling i forandring. . . . . . . . . . . . . . . side8
Brit Brus
Kommunikationskonsulent
Fællesforvaltning
Tlf: 61006 mail: brbru
Layout:
Marika Brink Nielsen, grafisk designer
Fællesforvaltning
Tlf: 61323 mail: man10
RY K S A G Ê 4
Rosendahls
Forskellighed er en ressource. . . . . . . . . . . . . . . . . side6
Tall Ships Races. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side10
Karin Egholm
Projektleder
Borger & Arbejdsmarked
Tlf: 69135 mail: keg
1ÊT
De frivillige kollegaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side4
Jens-Erik Bundgaard,
Landmålingstekniker
Teknik & Miljø
Tlf: 61552 mail: jeb
Mikkel Mosen
Kommunikationskonsulent
Børn & Kultur
Tlf: 61806 mail: mimos
54
Budget 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3
Ny personalepolitik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pædagogiske assistenter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11
side 19
Med i klubben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side21
Medarbejdere, forældre og børn . . . . . . . . . . . . . . side24
Notitser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side26
Feriefond og Kunstforeningen . . . . . . . . . . . . . . . . side28
Se mere side 6
medarbejderbladet nr. 32 2013
Budget
2014
Der tales meget om omprioriteringer i medierne, men hvad handler dette års budgetproces egentlig om
– og står vi tilbage med en sundere økonomi, hvis vi flytter penge fra nogle områder til andre?
Af Otto Jespersen, kommunaldirektør
Budgetprocessen for 2014 – som nu går ind i sin sidste fase
med en række politiske forhandlinger – har i høj grad været
præget af et stigende udgiftspres på især anbringelsesområdet, ældreområdet og området for voksen handicappede,
siger Kommunaldirektør Otto Jespersen. Dette udgiftspres
har sammen med et øget anlægsbehov og en utilstrækkelig
finansiering af den nye folkeskolereform affødt et væsentligt
behov for omprioritering. Samlet set står vi vel tilbage med et
”omprioriteringsbehov” på mellem 2 og 3 procent af driftsbudgettet. Det svarer groft sagt til, at der hvert år skal flyttes
et sted mellem 100 og 125 mio. kr. for at imødekomme de
aktuelle udfordringer, siger Otto Jespersen.
Og jeg vedkender mig, at ordet omprioritering har været
brugt rigtig meget i dette års budgetproces, men det skyldes
selvfølgelig, at Esbjerg ikke har fået en større pose penge til
rådighed end sidste år, siger Otto Jespersen. Som lovgivningen er lige nu har kommunerne meget begrænsede muligheder for låntagning og øget beskatning - og når vi heller ikke
får nye penge fra staten - så har vi reelt set kun to handlemuligheder tilbage, når vi oplever stigende og uforudsete
driftsudgifter, siger kommunaldirektøren. Den ene handlemulighed indebærer, at vi trækker på kommunekassen, men
det er aldrig en bæredygtig løsning på langt sigt, og derfor
er vi også nødsaget til at bringe den sidste handlemulighed
i spil. En handlemulighed, der handler om omprioritering og
besparelser, siger Otto Jespersen. I udgangspunktet flytter vi
kun penge mellem driftsområderne, men fordi vi samtidig
inddrager en række af driftsbesparelserne til at finansiere
nødvendige anlægsinvesteringer, så påvirker det selvfølgelig
også antallet af medarbejdere, siger kommunaldirektører.
Hovedparten af de forventede personalereduktioner (ca.160
stillinger) forventes dog på nuværende tidspunkt at kunne
ske ved naturlig afgang.
Og på spørgsmålet om, hvorvidt vi står tilbage med en sundere økonomi efter omprioriteringen, så vil mit svar nok være
”både og”, siger Otto Jespersen. Lidt forsimplet kan man
måske illustrere det ved hjælp af disse 2 smileys:
De glade smileys: Vi finder penge til at finansiere udgiftspresset i de kommende år, der skabes råderum til nødvendige
anlægsinvesteringer i 2014 og 2015, og kommunens kassebeholdning holder lige skindet på næsen.
De sure smileys: Vores driftsoverskud er fortsat ikke stort
nok til, at vi på fornuftig vis kan afdrage på vores gæld og
finansiere vores anlægsprogram, og derfor er der også en vis
risiko for nye driftsbesparelser på sigt, hvis vi ikke formår at
øge bosætningen og dermed beskatningsgrundlaget over de
kommende år.
3
medarbejderbladet Nr. 32 2o13
De frivillige
kollegaer
Karina Pedersen og Vinni Nielsen i
samtale med en af beboerne
På Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter har de mange års erfaring i samarbejde med frivillige. Det er
derfor oplagt, at lytte til deres erfaringer om, hvad de frivillige kan byde ind med, og hvilke udfordringer der er forbundet med samarbejdet.
Af Karin Egholm, Projektleder
I Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter opleves frivillighed
og samarbejde med de frivillige på mange forskellige måder.
Der kan fx være tale om de frivillige kvinder, der bidrager til
arbejdsplanen 4 timer hver aften fra kl. 18.00 til kl. 22.00
samt det meste af weekenden, repræsentanter fra Ungdommens Røde Kors, der kommer to timer hver uge og leger med
børnene, samt samarbejde og netværk med en lang række af
frivillige organisationer.
- Det er virkelig positivt, hvor gerne civilsamfundet vil bidrage, forklarer Karina Pedersen, der er ansat som socialrådgiver. Hun kigger rundt på gruppen af kollegaer, hvoraf nogle
af frivillige.
4
En frivillig som kollega
Til spørgsmålet om, hvilke erfaringer der er opnået omkring
samarbejdet med de frivillige, svarer gruppen sammenstemmende, at de har gjort sig positive erfaringer, idet de oplever
hjerterum og glæde, fordi de frivillige så gerne vil gøre noget
godt.
- Det er dog vigtigt at lede det frivillige team og bruge energi
på det, tilføjer Inger Høj, der er centerleder. De frivillige skal
ses, og de skal have en oplevelse af at være betydningsfulde.
Vi skal se deres ressourcer, og vi skal være gode til at finde
konkrete opgaver samt definere opgaven for dem.
medarbejderbladet nr. 32 2013
Åse, som er socialpædagog, beskriver opgavefordelingen
mellem de fagprofessionelle og de frivillige som helt tydelig:
- Vi er dem, der stiller krav og udreder. Vi støtter kvinderne i
deres relationer og går ind i ”sagerne”. De frivillige derimod
kan blive i hyggen og på den måde give kvinderne et frirum.
Inger tilføjer, at personalet ikke altid kan være de ”søde”
men, at de skal løse konflikterne og udfordringerne i huset.
Fra den frivillige vinkel
- Som frivillig kan jeg bidrage med praktiske opgaver – og ellers hygge mig med kvinderne og hjælpe dem med børnene,
siger Vinni Nielsen, der er frivillig i huset.
gode rekruttering. Det er vigtigt at undersøge, hvorfor den
frivillige vil bidrage, da det ikke må handle om at ”redde”
nogen.
- Vi skal være klare på hvad de frivillige kan bidrage med.
Vi skal sørge for, at de frivillige kender rammerne, og vi skal
sikre den nødvendige undervisning, så vi kan være med til at
skabe frivillige professionelle, siger Inger Høj .
Overtager de frivillige?
Skal vi som medarbejdere være bange for inddragelse af frivillige? Gruppen er enige om, at det skal man absolut ikke, idet
de frivillige ikke kan overtage de fagprofessionelles job, men
bidrager med ekstra omsorg og hygge.
Udfordringerne i samarbejde med de frivillige er at lave den
Åse Laursen, Vinni Nielsen og Karina
Pedersen i gang med at sortere noget
af det tøj, frivillige har doneret.
Faktaboks:
I Social & Tilbud arbejdes der i øjeblikket på
implementering af Masterplanen. Som en del
af Masterplanen skal der sættes fokus på ”Inddragelse af civilsamfundet”. Dette ligger rigtig
godt i tråd med den samfundsmæssige udvikling om samarbejde med frivillige og understøttes ligeledes af direktionens strategi om mestring og medborgerskab.
5
medarbejderbladet Nr. 32 2o13
Forskellighed
er en ressource
Udbud & Indkøb har brugt analyseværktøjet
Garuda til at få større indblik i, hvordan afdelingen samarbejder og opnår større forståelse for
hinanden.
Af brit brus, Kommunikationskonsulent
I mødelokale 3 har de 11 ansatte i Udbud & Indkøb opmærksomheden rettet mod udviklingskonsulent Christel Lau. Bagved
ses en firfarvet firkant, som viser hvilke fokusprofiler afdelingen
består af. Kontrol Kurt, Ambitiøse Anders, Flinke Frederik og
Iderige Ivan er de fire typer, som Christel fortæller om.
Alle ansatte i afdelingen har taget en Garuda test, og har
efterfølgende fået en tilbagemelding på den hos deres chef
Stine Rahr. Nu bruges testen til ikke blot at vise, hvilken type
den enkelte person er, men også give afdelingen en bedre
forståelse af hinanden og på den måde optimere samarbejdet. Garuda skaber mulighed for konstruktiv og positiv
udvikling, hvis værktøjet bruges rigtigt.
6
God symmetri i afdelingen
Tilbagemeldingen til gruppen er positiv. De har en god symmetri og deres arbejdsopgaver passer godt med, at gruppen
som helhed hælder en anelse mod at være stærk på integration og grunder – altså Flinke Frederik og Kontrol Kurt.
At dele resultaterne af en profilanalyse skal både gøre den
enkelte bevidst om, hvor vedkommende er god og samtidig
vide, hvad der er kollegaens styrke, understreger Christel Lau.
Imens har de 11 mulighed for at se, hvem der trækker i hvilke
retninger internt.
Ved at få indsigt i kollegernes testresultater, kan man få svar
på, hvorfor det kan være svært for nogle mennesker at kommunikere med hinanden og arbejde sammen, når de leverer
glimrende resultater i andre sammenhænge. Ofte kan samarbejdsvanskeligheder spores til grundlæggende forskelle i
individers profiler. Det er dog ikke tilfældet i Udbud & Indkøb,
hvor samarbejdet er godt.
medarbejderbladet nr. 32 2013
Netop forskellighed
Hvad er Garuda?
Testen tager ikke stilling til, om det er finere eller bedre at
være den ene eller den anden type. Faktisk er vores forskelligheder en styrke. En gruppe bestående kun af Iderige Ivan’er
får måske ikke styret projektet i mål eller får behandlet projektet så grundigt, som det burde. Christel forklarer:
Garudas fokusprofil er en profilanalyse, der giver
et overblik over en personalegruppes forskelligheder.
Vi har jo alle lidt af det hele, men nogle ting er så bare mere
udtrykte. Det kan også være arbejdssituationen, der gør, at vi
hælder mere til at være Kontrol Kurt eller måske samarbejder
man med en kollega, som man gerne vil spejle, hvilket så
også kan påvirke ens eget resultat.
Grå – grunder. Sikrer at der er orden i opgaverne og reglerne følges.
Tilbage til Udbud & Indkøb, efterhånden som timen er skredet frem er det blevet til flere gode snakke om, hvordan afdelingen fungerer. Det giver tydeligvis også et godt afsæt for at
diskutere, hvor afdelingen er på vej hen, og hvad afdelingen
skal vægte i det daglige arbejde.
Christel anbefaler gruppen at kigge på profilanalysen næste
gang, der fx skal nedsættes en arbejdsgruppe. Alt efter hvilken opgave der skal løses, kan det være hensigtsmæssigt at
vælge bestemte fokusprofiler, der skal samarbejde.
Resultatet af analysen kan også bruges i hverdagen. Man kan
fx sige ”Du er da vist lidt for rød i dag”, og således på en positiv måde udfordre hinanden på meninger og holdepunkter.
Mødet er slut. Udbud & Indkøb er nu klar til at vende tilbage
til resten af fredagen – med en større forståelse for, hvordan
de hver især arbejder.
Profilen består af 4 kategorier:
Rød – resultat. Udviser handlekraft og skaber
hurtige resultater.
Blå – integrator. Sørger for samarbejde og at
kommunikationen fungerer.
Grøn – udvikler. Sikrer at der sker fornyelse
og strategisk udvikling.
Ingen kan fokusere på alt på én gang – de fleste
har ofte nogle opgaver/funktioner de fokuserer
mere på end andre. Derfor fungerer et team
bedst, hvis det består af medarbejdere med forskellige profiler.
Udvikling & Evaluering tilbyder at gennemføre
Garudas fokusprofilanalyse for personalegrupper
i Esbjerg Kommune. Læs mere om tilbuddet på
kursusportalen under kurset ’teamudvikling gennem test’.
7
medarbejderbladet Nr. 32 2o13
Ny chef for en afde
Siden 1. maj har Jens Erik Morthensen beklædt
stillingen som chef for Borgerservice og han ser
masser af udvikling i afdelingen i fremtiden.
Af Ole Asmussen, Kommunikationskonsulent
- Det er jo ikke en brændende platform jeg er kommet til. Alt
er organiseret og kører fuldt professionelt, så jeg har haft god
tid til at stikke fingeren i jorden og finde dagligdagen.
Ordene kommer fra Esbjerg Kommunes nye borgerservicechef, Jens Erik Morthensen, der satte sig i chefstolen den 1.
maj i år. Stolen var blevet ledig efter at forgængeren Jørgen
Bruun havde flyttet sig til en anden stol som chef for Familie
& Forebyggelse.
- Jeg fik en super god modtagelse her i afdelingen. Jeg brugte
den første måned til at snakke med de ansatte og samarbejdspartnere, og til at finde ud af, hvordan det hele er organiseret.
Og det viser sig, at det er lige netop så spændende at komme
til Esbjerg Kommune, som jeg havde håbet på.
Jeg har fået en super god
modtagelse her i Esbjerg, siger
den nye borgerservicechef
Jens Erik Morthensen, hvor jeg
har haft tid til at hilse godt på
medarbejderne.
8
Borgerservice er ikke et nyt begreb for Jens Erik. Han forlod
en stilling som borgerservicechef i Vejle Kommune, hvor han
har været chef for at opbygge Borgerservice siden kommunesammenlægningen i 2005/06. I det arbejde havde han et
godt samarbejde med Esbjerg og Åbenrå kommuner.
- Det var bl.a. gennem dette samarbejde, jeg fik kendskab til
Esbjerg Kommunes borgerservice, som jeg syntes lød interessant. Så interessant, at da jeg læste, at Esbjerg søgte ny, slog
jeg straks til.
Selvom der ikke er den store forskel på Vejle og Esbjerg kommuner i størrelse er der alligevel forskel på begrebet Borgerservice fastslår Jens Erik.
- På nogle områder er de lidt længere fremme i Vejle og på
andre områder er de lidt længere fremme i Esbjerg. Men her i
Esbjerg er der flere opgaver udlagt til Borgerservice, så for
mig personligt er det en udvikling, som jeg gerne vil deltage i.
medarbejderbladet nr. 32 2013
deling i forandring
Digitale pædagoger
Kontaktcenter
Begrebet Borgerservice, hvor borgerne kommer til rådhuset
for at få personlig betjening, er under hastig udvikling – eller
måske skal man sige afvikling!
Én af de andre opgaver, Jens Erik peger på, er et nyt projekt
om et kontaktcenter. Et center, hvor der sidder yderst kompetente medarbejdere, der hurtigt kan klare de fleste henvendelser til kommunen.
Selvbetjening på nettet er tidens trend og en af de store
opgaver for Borgerservice er netop, at få borgerne til at
blive hjemme, hvis de kan klare opgaverne via hjemmesiden.
Derfor skulle man synes, at det, at være ansat i Borgerservice
ikke har de længste perspektiver. Men her har Jens Erik en
anden opfattelse:
- Alle får den hjælp, de har brug for når de kommer ind til
Borgerservice. Vi afviser ingen. Det er måden vi hjælper dem
på, der er under forandring. Vi får nye roller. For øjeblikket er
vi bl.a. en slags ”digitale pædagoger”, der hjælper borgere
til at hjælpe sig selv. Det kan godt være, at vi bliver færre og
færre til at løse borgerserviceopgaven, men så får vi andre
opgaver.
- Når en borger ringer til kommunen i dag kommer de først
igennem en telefonsluse, hvor de bliver stillet om til en
fagperson. Men hvis vi kan betjene borgeren i første omgang
slipper borgeren for omstilling, ny forklaring og måske ny
omstilling. Borgerne skal hjælpes ved første opkald. Det kræver meget allround medarbejdere, og det har vi her! Så det
er et projekt jeg forventer mig meget af. Som et led i dette
projekt er vi ved at ”screene borgerne”, dvs. at kortlægge,
hvorfor borgerne mest henvender sig og hvilken hjælp, de
skal have.
Fra Vejle til Esbjerg
Jens Erik bor i Vejle og må hver dag tage køreturen på
omkring 90 km hver vej. Men selv om det tager en time hver
morgen og hver eftermiddag er tiden i bilen ikke spildt.
- Jeg synes ikke det er en træls tur. Der er heldigvis motorvej
hele vejen, og når jeg kører af sted om morgenen sidder
jeg og forbereder mig mentalt til dagens opgaver og hører
radio. Helst P1. Og hjemad bliver der reflekteret over dagens
begivenheder. Nej – jeg ser ikke en flytning til Esbjerg som
umiddelbart forestående, for jeg bor godt og min kone har et
godt arbejde i Vejle, så det vil også fremover stå på køreture
mellem de to byer.
Faktaboks:
Jens Erik Morthensen
Borgerservicechef siden 1.maj 2013
Kommunalt uddannet
Haft lederstillinger i Vejle Kommune
Blev ved kommunesammenlægningen chef for
Borgerservice i Vejle Kommune
Bor i Vejle, gift, 2 døtre
Har tidligere spillet meget fodbold og været
træner på eliteplan
Holder med Vejle i fodbold og har altid kunnet
lide kampene mod Esbjerg.
9
medarbejderbladet Nr. 32 2o13
Næste opgave:
Tall Ships Races
Ikke så snart var de sidste Landsstævnedeltagere sendt godt hjem før næste store opgave
begyndte sin planlægning.
Af Ole Asmussen, Kommunikationskonsulent
Landsstævnet 2013 er godt overstået og blev en kæmpe succes, som satte Esbjerg Kommune på landkortet. Ikke mindst
takket være de mange kommunale medarbejdere, der lagde
arbejde til og de rigtig mange frivillige, der sørgede for, at
23.500 deltagere og mange tusinde andre gæster fik sig en
kæmpe oplevelse.
18 år for at blive forbindelsesofficer. Arbejdet er frivilligt og
der ydes ingen betaling. Til gengæld garanterer vi en stor
oplevelse. Michael Rühe bliver chef (Chief Liaison Officer) for
de mange forbindelsesofficerer.
Nu er vi så klar til den næste store opgave: Tall Ships Races 2014.
Esbjerg skal finde 100 unge mennesker mellem 15 og 25 år,
som skal sejle på strækningen Bergen-Esbjerg mellem 26. juli
og 2. august. De bliver en del af skibets besætning og kommer til at indgå på lige fod med besætningen om de daglige
gøremål, såsom udkigsvagt, madlavning, rigning af sejl,
vedligeholdelse, osv. Der er store oplevelser i vente, når man
kommer om bord på et af de store klasse A-skibe. I år sendte
Esbjerg tre unge mennesker af sted med det hollandske klasse A-skib Morgenster. De sejlede fra Aarhus til Helsinki og på
trods af en enkelt dag med hårdt vejr, fik de sig en oplevelse,
som de aldrig ville have været foruden. I målhavnen, Helsinki,
var de med til det festlige optog ”Crew Parade” ligesom
de deltog i den store fest, ”Crew Party”, der var
tilrettelagt for alle besætningsmedlemmer om
bord på de ca. 100 sejlskibe, der lå i havn.
Og her vil der også blive brug for både kommunal velvillighed
og mange frivillige.
Det tidligere Landsstævnesekretariat med Villy Grøn som
stævneleder, har nu vendt kasketten og sat kurs mod den
store sejlskibs-event, der lægger til kaj i Esbjerg Havn den
2. til 5. august 2014.
- Vi vil få brug for mange frivillige, for eksempel til at hjælpe
med funktionen som forbindelsesofficer på alle de flotte
sejlskibe. Der er også brug for en del frivillige til mange andre
opgaver, og så skal vi ud og finde 100 unge mennesker, der kunne have lyst til at sejle med nogle af
skibene fra Bergen til Esbjerg.
Forbindelsesofficer
Som forbindelsesofficer er man skibets
lokale repræsentant og står til rådighed
for dette under opholdet i Esbjerg.
Opgaverne omfatter daglige besøg
ombord, hjælp til besætningen med
oplevelser, sportsarrangementer, fester,
besætnings-parader og ellers daglige
fornødenheder. Som forbindelsesofficer er
det vigtigt, at man er fyldt med gå på mod,
kan tage ansvar og som minimum behersker
engelsk – og gerne et ekstra sprog. Desuden er
det en stor fordel, hvis man har sejlet før eller har
kendskab til havneforhold. Man skal mindst være
10
Trainees
Der er selvfølgelig også mulighed for at sejle
med de mindre skibe i klasse B, C og D.
Vi kender endnu ikke prisen for en
trainee-sejlads, men er man interesseret
skal man kontakte sekretariatet.
Læs mere
På hjemmesiden www.tallshipsesbjerg.dk
kan du læse mere. Er du interesseret i at
deltage kan du kontakte koordinator Kirsten
B. Kirchner på Tall Ships Race sekretariatet
[email protected]
Vi har også en Facebook side Tall Ships Esbjerg
medarbejderbladet nr. 32 2013
K
EPOLITI
L
A
N
O
S
PER
MMUNE
O
K
G
R
E
J
ESB
Danmarks Bedste
Arbejdsplads - for mig!
Ny
Personalepolitik
Af Per godiksen, udviklingskonsulent
Esbjerg Kommunes Personalepolitik er blevet revideret og er
nu godkendt af Hoved-MED og Byrådet.
Personalepolitikken indeholder fremover visionen Danmarks
bedste arbejdsplads, som er udmøntet i 6 punkter:
• God og effektiv service til borgere og virksomheder
•Mangfoldig arbejdsplads med trygge rammer
• Godt fysisk / psykisk arbejdsmiljø - fokus på sundhed og
trivsel
•Attraktiv arbejdsplads med spændende jobmuligheder
• Innovativ arbejdsplads med forandringsparate ansatte og
som vil præge på landsplan
•Medindflydelse og medbestemmelse med løbende og
gensidig dialog i MED-system og de daglige opgaver
Hoved-MED har lagt vægt på, at alle arbejdspladser orienterer sig i Personalepolitikken og også arbejder med at forankre
den. Således peger næstformanden i Hoved-Med Jan Vestergaard på, at det er vigtigt, at alle medarbejdere engagerer sig
i at føre personalepolitikken ud i livet, så den får betydning
for arbejdspladsen. En personalepolitik er mere end et stykke
papir!
Politikken skal drøftes af alle
Personale- og Udviklingschef Birgitte Stenderup foreslår, at de
enkelte arbejderområder gennemgår personalepolitikken og
drøfter hvad den betyder for arbejdsområdet samt om det er
behov for at igangsætte initiativer.
Drøftelsen i arbejdsområdet kan fx ske i det lokale MED-udvalg og på de løbende personalemøder. Til hjælp for drøftelsen har alle arbejdsområder modtaget 2 plakater og 3 pjecer.
Tanken med pjecer og plakater er, at de placeres centrale
steder i arbejdsområdet og at de fx inddrages i drøftelserne
på de lokale møder.
Lederforum har også modtaget et sæt slides, som kan inddrages i drøftelserne. Slidsene giver ikke blot et overblik over Personalepolitikken men også ideer til de emner man kan drøfte.
Personalepolitikken bliver fremover koblet sammen med
trivselsundersøgelsen (psykisk APV) - Danmarks Bedste
Arbejdsplads. Trivselsundersøgelsen gennemføres i 2014 og
spørgeskemaet bliver justeret så det bliver muligt at følge op
Personalepolitikken.
Du kan se personalepolitikken på EKnet under Medarbejder,
Personalepolitik.
11
medarbejderbladet Nr. 32 2o13
e
l
a
n
o
i
t
a
n
r
e
Det int
Familiens Hus
Rygterne om et fantastisk projekt i Esbjerg har fundet vej til hele Norden, Grønland og sågar Marokko.
Det har givet oplevelser og gode erfaringer.
Af Karin Egholm, Projektleder
Midt i Havnegade ligger en gammel patriciervilla. Det ser hyggeligt og indbydende ud med blomster på trappen, og når
man kommer ind, mærker man straks en stemning af varme
og hygge. Her ligger Familiens Hus.
Vibeke Stage nikker samstemmende og bekræfter, at det var
en hektisk periode.
Fra opstart til hverdag
Vibeke Stage er socialrådgiver og kommer fra en stilling som
projektkoordinator på Jobcentret. Vibeke er den daglige leder
på Familiens Hus.
- Egentlig havde jeg forventet, at jeg i Familiens Hus skulle
undervise og øse ud af min viden. Men virkeligheden har dog
vist sig at være en helt anden.
Ordene kommer fra Lone H. Petersen, som er sundhedsplejerske og udlånt til projektet ”Familiens Hus” i 4 år.
I starten var der alt det praktiske. Huset skulle indrettes, der
skulle handles møbler, der skulle tages stilling til, hvilke billeder der skulle hænge på væggene, og hvert personale skulle
indrette eget kontor.
- Alle opgaver skulle fordeles, også de opgaver, der ikke lige
står på stillings- og funktionsbeskrivelserne.
I dag er dagligdagen bygget op omkring tværfagligheden.
- Der kan handles hurtigt på den enkelte kvindes udfordringer, og der er en stor tilgængelighed fordi de forskellige
faggrupper sidder i samme hus, fortæller Lone.
Lone og Vibeke foran
Familiens Hus
12
medarbejderbladet nr. 32 2013
Familiens Hus
Familiens Hus er et 4-årigt projekt, hvor
Esbjerg Kommune har indgået partnerskab med Mødrehjælpen. Projektet er
et tilbud til alle gravide og mødre under
26 år. Familiens Hus er indrettet som et
lære- og værested med fokus på socialt
gruppearbejde med det sigte, at alle
mødre har job- eller uddannelsesplaner.
Besøg fra Marokko i Familiens Hus
Huset i vælten
Men den store forskel for projektet og den store ændring i
hverdagen skete den dag Familiens Hus blev kontaktet af Ulla
Kroager, rådgivningschef i Mødrehjælpen i Århus og også en
del af bestyrelsen i Familiens Hus.
Nordisk Ministerråd skulle holde konference i Helsingfors og
i den forbindelse ville de gerne have et oplæg om Familiens
Hus på dagsordenen. Vibeke tog imod invitationen og pludselig gik det stærkt. Familiens Hus blev sat på det nordiske
landkort, og Vibeke har siden deltaget og fortalt om projektet
i både Stockholm, Oslo, Helsinki, København og i skrivende
stund er hun i Ilulissat i Grønland.
Turen til Marokko
De to medarbejdere er dog enige om, at den ultimative
oplevelse var da Familiens Hus blev kontaktet af organisationen Kvinfo i november måned, der inviterede til Casablanca
i Marokko 14 dage senere. Vibeke og Lone takkede ja, pakkede kufferterne og drog mod Marokko. De to kvinder griner,
når de mindes, hvordan det var at stå i Casablanca kl. 23.00
efter en hel dags rejse uden hotelværelse, fordi hotellet havde
lejet deres værelser ud. Og hvordan det var ”næsten” at få
gudestatus, idet de måtte være de virkelige kloge, nu hvor de
var hentet langvejs fra for at dele ud af deres viden.
- Da jeg sagde ja til dette job havde jeg aldrig forestillet mig,
at stå i Casablanca med en fransk translatør i det ene øre og
en spansk i det andet øre, mens jeg selv talte engelsk, mindes
hun.
Rid med på bølgen
Til spørgsmålet om hvad det betyder for Familiens Hus pludselig at være sat på verdenskortet, svarer Lone: - Man oplever,
at projektet bliver endnu mere betydningsfuldt.
- Man ser nye aspekter og man kommer til at reflektere over
fagligheden og dagligdagen. Erfaringerne fra det øvrige Norden er et vigtigt perspektiv at tage med i det videre arbejde i
forhold til tidlig indsats i familier, tilføjer Vibeke.
De to kvinder er enige om, at når mulighederne viser sig,
skal vi som medarbejdere ride bølgen. Familiens Hus har fået
international bevågenhed, hvilket betyder, at der er mulighed
for både at profilere projektet og kommunen. Og så har Vibeke lovet sig selv, at hun vil arbejde på at blive en endnu bedre
oplægsholder, så tilhørerne får den viden de har behov for.
Vibeke tænker tilbage på Marokko som en fascinerende oplevelse, men også skræmmende. Hun blev bedt om at holde et
oplæg på engelsk - i sig selv skræmmende nok, men hvad hun
ikke vidste, var om oplægget skulle vare en, tre eller fem timer.
13
medarbejderbladet Nr. 32 2o13
Dagtilbud går på
opdagelse med
iPads
Et nyt udviklingsprojekt i Dagtilbud fokuserer på børns læring og
digitale medier, og medarbejderne er sammen med børnene godt i
gang med at udvikle nye pædagogiske metoder til brugen af iPads.
Af Mikkel Mosen, Kommunikationskonsulent
I foråret 2013 igangsatte Dagtilbud et udviklingsarbejde, der
skal undersøge mulighederne for at understøtte børns læring
med digitale redskaber i det daglige, pædagogiske arbejde.
Det er hensigten, at digitale redskaber bliver en integreret og
naturlig del af Dagtilbud på lige fod med andre pædagogiske
metoder. Udviklingsarbejdet skal også opsamle erfaringer
med brugen af digitale redskaber i den pædagogiske praksis,
for at klarlægge de kompetencer, der skal udvikles blandt
medarbejderne.
Alle kommunale Dagtilbud har fået iPads til rådighed, og
medarbejderne har nu til opgave at klarlægge, i hvilket
omfang iPads kan bruges til at skabe nye muligheder for ud-
viklingen af børns kompetencer, større inklusion af børn med
særlige behov, udvikling af børns digitale kompetencer samt
dokumentation af børnemiljø og aktiviteter i samarbejde med
børnene.
I samarbejde med børnene
I udviklingsarbejdet skal det pædagogiske personale sammen
med børnene udforske de nye muligheder for at understøtte
børnenes læring. Det er således igennem brugen af digitale
redskaber i de pædagogiske aktiviteter, at udviklingsmulighederne og behovene bliver defineret.
Der har været meget stor interesse for at deltage i projektet,
og dagtilbudschef Merethe Løvmose Buch har derfor valgt,
at alle kommunale daginstitutioner, dagplejen og ressource-
Det er sjovt at se sig selv på billeder eller film bagefter. Ofte er
det også børnene selv, der optager film og tager billeder.
14
0101010
medarbejderbladet nr. 32 2013
Gode apps til børn i Dagtilbud
Med Fotospillet kan børnene lave et vendespil med deres egne billeder. Med IBook,
Book Creater og Skriv og læs kan man lave
sin egen bog med tekst og billeder. Der kan
også digtes eventyr med PuppetPals med
billeder og historier af og med børn.
Børnene kan også lave en film fra legepladsen eller turen og sætte musik til i
IMovie.
pædagogerne deltager i udviklingsarbejdet. Der er indkøbt
1-2 iPads til hver kommunal daginstitution samt et mindre
antal til dagplejen og ressourcepædagogerne.
Med udviklingsarbejdet er der skabt et godt grundlag for
at samle nye erfaringer og videndele på tværs. Tilbuddet er
blevet godt modtaget i dagtilbuddene, og allerede i projektets første dage blev der indsamlet spændende og brugbare
erfaringer.
Børn med særlige behov
Ressourcepædagogerne, de tidligere støttepædagoger, fokuserer på arbejdet med iPads i forhold til lærings- og inklusionsprocesser med børn med særlige behov. Dette sker ude i daginstitutionerne og hos dagplejerne, hvor der skabes erfaringer
med, hvordan man kan drage nytte af en iPad i hverdagen.
- Vi arbejder ud fra en tilgang om at understøtte forskellige
fællesskaber og på den måde arbejde inkluderende. De digitale muligheder er mange, og vi tror på, at udviklingsprojektet vil bringe nye læringsmuligheder i spil, siger Pia Grumsen,
der er leder af ressourcepædagogerne.
I øjeblikket er Dagtilbud også ved at opnå erfaringer med,
hvilke apps der er brugbare, og hvordan arbejdet med iPads
kan udvikles med udgangspunkt i børnene.
Der er rigtig mange
muligheder for at kombinere leg og læring med iPads.
Spil kan fx bruges til at øve farver,
tal, bogstaver, former og begreber
Digitalisering i børnehøjde
Ressourcepædagogerne arbejder først og fremmest med at
opsamle erfaringer og videndele med andre kollegaer. Der er
fokus på at bygge videre på de praktiske erfaringer, og der
evalueres også på, hvilke udfordringer der kan være i forhold
til arbejdet med iPads. De indkøbte iPads er blevet forsynet
med stødsikre covers og skærmene har fået en særlig belægning, så de kan tåle både stød, støv, skidt og regnvejr.
- Der er rigtig mange muligheder for at kombinere leg og læring med iPads. Spil kan fx bruges til at øve farver, tal, bogstaver, former og begreber. Børnene kan også tage iPaden med
udenfor og tage billeder af de bedste steder på legepladsen
og bagefter lave et vendespil med billerne, fortæller Pia.
Der er også mulighed for at bruge iPaden som dialogmateriale
til at skabe struktur og forudsigelighed, især for børn med
særlige behov, eller bruge iPaden til at understøtte pædagogiske mål, såsom styrkelse af selvværd og selvtillid i samvær
og dialog med andre.
Tiden vil nu vise, om iPads kan skabe nye muligheder for
børns læring, især for børn i udsatte positioner eller børn
med særlige behov. Dette og meget mere vil Dagtilbud fremover afprøve og blive klogere på.
0101010100101010101
- Vores tilgang handler om at være afprøvende, men også
kvalitetsorienteret i forhold til apps og brugen af iPads,
fortæller Pia.
15
medarbejderbladet Nr. 32 2o13
Anja Aalund Holst og Anne-Mette Autzen har en travl
men festlig dag. Selv vejret har de sørget for er fantastisk.
Der er gang i den
allerede når starten går
kl. 11 og tilhørerne lever
med i musikken.
Fest og glade
ansigter
850 glade og feststemte mennesker samles
hvert år til musikfestival i Ribe, når Ribelund
indbyder til musik, stemning og godt samvær.
Af Ole Asmussen, Kommunikationskonsulent
Med det samme man træder ind på festpladsen kan man
mærke den gode stemning. Konferencieren har lige annonceret det næste band og hurtigt spiller ”Den røde tråd” glad
Shu-bi-duamusik i den ene ende af pladsen, hvor en ring af
vuggende menneskekroppe lever med i rytmerne fra scenen.
Vi er til Ribelund Festival. En festival der arrangeres af Udviklingscenter Ribe for udviklingshæmmede borgere, men
også for andre, der kunne tænke sig at opleve en anderledes
festival.
16
Ribelund Festival 2013:
Jacob Jensen Band
Den Røde Tråd
For 18. gang slås portene op til musik, samvær og god
stemning.
Brdr. Olsen
Opbakningen er stor. Der kommer borgere fra nær og fjern.
Der er borgere fra Sønderjylland, fra Fyn, fra Esbjerg Kommune, og så er der naturligvis også borgere, der bor på
Udviklingscenter Ribe.
Tom Donovan
Sussi & Leo
50 frivillige
850 glade deltagere
medarbejderbladet nr. 32 2013
Kenneth Skytte Jensen, der
her prøver at slå store søm i, har
været til Ribelundfestival flere gange
og glæder sig hvert år. Hans yndlingsband er Kandis, men de andre bands, der
spiller i dag synes han også godt om.
- Vi har solgt 850 billetter i år og det er en smule flere end
sidste år, siger vicecenterleder Anne-Mette Autzen fra Udviklingscenter Ribe, som vi møder på festpladsen.
Anne-Mette har arbejdet med planlægningen et stykke tid.
- Der er nedsat en styregruppe, som består af ansatte fra
Udviklingscenter Ribe som står for den praktiske planlægning af festivalen med input fra medarbejdere og borgere på
Udviklingscenter Ribe.
I forbindelse med opsætning af festivalpladsen og afviklingen
af selve dagen er der ca. 50 frivillige hjælpere. Hjælperne
er ansatte, tidligere ansatte ved Udviklingscenter Ribe samt
andre, som ønsker at give en hånd med og som bare ikke vil
gå glip af den årlige festival.
Personale og medarbejdere fra Gartneriet under Beskæftigelsen hjælper også til med at gøre pladsen klar. De hjælper
med at sætte borde og stole op. Medarbejderne ved Gartneriet holder fri under selve festivalen for selv at kunne deltage
i festen.
Heldigvis er der altid mange gengangere blandt de frivillige,
så de ved, hvad de skal lave og alt går bare som smurt.
God oplevelse
Festivalpladsen er omkranset af forskellige boder og telte,
hvor man kan få stillet sin sult, tørst og sit konkurrence-gen.
Michael har en fabelagtig god reaktionsevne og
smadrer kartoflerne i ét hug når de triller ud af røret.
- Det er en god festival. Folk er glade og det er god
musik. Det er dejligt med godt vejr og det er den
bedste festival for udviklingshæmmede, siger han
lige inden den næste kartoffel kommer trillende.
Spiseteltet tilbyder helstegt pattegris direkte fra grillen eller de
”sædvanlige” fastfood-varer som burger og pølser. Et andet
telt sælger øl og sodavand, og der er godt gang i boden
med kage og kaffe. Et stort telt byder på tombola, kartoffelknusning og ”slå-store-søm-i”. De fleste præmier er lavet i
beskæftigelsens værksteder.
- Det er de frivillige hjælpere, der står i boderne, for borgerne
holder fri for at kunne deltage i festivalen, fortæller centerleder Anja Aalund Holst. - Det, vi ønsker med vores festival,
er at give borgerne en god oplevelse og en fest i nære og
overskuelige rammer.
Festivalens økonomi kører rundt med salg af billetter, mad og
drikke.
Konferencier
Dagens konferencier er den tidligere viceforstander på
Ribelund Erik Henriksen. Erik er gået på efterløn, men er alligevel med hvert år som konferencier.
- Det er årets bedste arbejdsdag og et drømmejob, siger han
med et stort smil, hvor jeg hvert år får at vide, at jeg ikke
skal snakke ret meget, for stemningen er der lige med det
samme. Festivalen ligger i fabelagtige omgivelser lige ned til
åen og den er godt afgrænset. Jeg glæder mig hvert år og
vil blive forfærdelig skuffet, hvis der et år ikke kommer en
indbydelse dumpende ind ad min brevsprække.
17
medarbejderbladet Nr. 32 2o13
GENBRUGSPLADS
I Esbjerg Kommune er der 4 genbrugspladser. Der er de udliciterede pladser i Måde og Tarp.
I Bramming og Ribe er ansættelserne på kommunale hænder for de 11 ansatte.
Medarbejderbladet tog ud på pladsen på Ørstedsvej i Ribe. Vi var heldige at træffe en travlt optaget
medarbejder, tillidsrepræsentant Per Andersen, for at få undersøgt om der var ligheder med det der
kunne opleves i filmen med de blå mænd på en genbrugsplads, hvor den kendte esbjergenser fra
TV-Glad, Per Rosenberg var med.
Lad det være sagt med det samme. Så ekstrem er genbrugspladsen i Ribe ikke - og dog alligevel.
Af Jens-Erik Bundgaard, Landmålingstekniker
Per Andersen indleder med at sige, at der indimellem er sjove
episoder, som da en mand glemte sin kone på pladsen. Mens
manden læssede af, gik hun ind for at se om der var nogle
af de frasorterede ting hun kunne købe. Manden havde dog
glemt, at konen var med og kørte gladeligt hjem. Først her
opdagede han, at konen også var afleveret på genbrugspladsen og skyndte sig tilbage. Der lå dog en god gang skæld ud
i luften. Det grinede vi godt af, siger Per og fortsætter. – Så
var der også ham der lige løsnede traileren fra bilen for at
hive et læs murbrokker over i containeren, med det til følge
at traileren smutte fra ham og endte i containeren. Vi hjalp
dog manden med at få traileren op igen med en gaffeltruck.
18
-Er borgerne i tvivl om noget, er vi klar til at hjælpe. Borgerne gør selv meget ud af at sortere deres ting. Vi er glade
for, at de spørger og vi skal være synlige. Selvfølgelig er vi
opmærksomme på, at de opfører sig ordentligt med aflevering af deres genbrug. Men det er også vigtigt at folk får en
positiv oplevelse af Genbrugspladsen. Et smil kan gøre den
store forskel.
Gode kolleger og spændende arbejde
-Det er dejligt at opleve når forældre tager deres børn med
herud. Det er specielt i weekenderne når familien har tid til
at være sammen. Så forklarer de grundigt børnene hvor
tingene skal afleveres. Det er starten på en god genbrugsordning. Tilsvarende har vi også rundvisning for skolerne. En af
medarbejderne her fortæller om de forskellige fraktioner, de
får en tur rundt på pladsen og der afsluttes i vores kantine.
Det er en god ting for børnenes bevidsthed om genbrug.
Oplevelsen indgår så som et tema på skolen.
- Hver morgen mødes vi medarbejdere og vender tingene. Vi
har hver vores ansvarsområde. Jeg står for ramperne, klargøring af containerne til vognmændene og så er der selvfølgelig
servicering af borgerne, sortering og oprydning/rengøring så
stedet ser indbydende ud. Vi er gode kolleger. Det betyder alt
og når man snakker om tingene giver det styrke til et godt
samarbejde.
- Ingen dage er ens. Det drejer sig om forskelligheden af
borgere og forskelligheden i årstiderne. April med påsken og
haven er den travleste tid, så er der jul og nytår med oprydning, juletræer og gavepapir. Stor travlhed er der også i juli
hvor borgerne har tid på grund af ferien. August er rolig og
i september og oktober skal der igen ryddes op, inden den
mere stille tid frem til jul.
Arbejdsholdet i Ribe. Fra venstre John Christensen, Henrik Jensen, Jens
Smedegård, Per Andersen og Leif Cramer. Michael Schmidt afspadserede
på dagen.
Arne Christensen og Kurt Ellegård afleverer deres sorterede affald
til pap-containeren.
medarbejderbladet nr. 32 2013
Per Andersen på containerpladsen,
som er en del af hans ansvarsområde.
MED SMIL
...om et liv med
affald og genbrug
Ekskursionstur
Per Andersen
-Som det kan forstås, har vi et spændende og afvekslende
arbejdsliv med borgere, affald og genbrug. En væsentlig ting
er, at vi ansatte går godt i spænd sammen. Vi er et selvstyrende team med Jan Jensen som vores leder. Én gang årligt er
vi på ekskursion. Det ser vi hen til. Vi besøger en anden kommune. F..eks har vi været i Århus, Vejle, Odense og Tønder
hvor vi har set, hvordan de løser opgaverne. Det kan vi lære
en del af. I Odense så vi f.eks. en container til tæpper med
tag til tæpper, så de ikke bliver våde og tunge.
…er 53 år og bor i Ribe, 100 m fra Domkirken. Han er
uddannet som specialarbejder og var tilbage i 1982, 1987
og 1993 i jobtilbud på Ribe Kommunes pladser, inden han i
1994 blev fastansat som truckfører, og har haft ansættelse lige
siden. Da jeg gik Per på klingen, fortalte han, at han er frivillig
repræsentant i Ribe for Dansk Flygtningehjælp, hvorigennem
han også har en kontaktfamilie. - Familien hjælper jeg, går i
byen med og vi hygger os sammen, siger Per. Endda så meget
at deres lille barn på 2 år kalder mig for bedstefar. Det er sjovt.
Jeg laver også jobansøgninger til flygtninge og er bisidder
for dem ved lægebesøg og f.eks. hvis de skal have psykolog
hjælp. Per har hele spektret med når det gælder omsorg og
motion af både krop og hjerne. Udover arbejdet i Dansk Flygtningehjælp, dyrker han nemlig
fitness og har spillet skak i
- Det var godt
33 år og er i Ribe
vi gik fra affaldsbjerge til
Skakklubs bestyrelse.
forbrænding og genbrug. Tænk,
hvad vi havde af affaldsbjerge hvis
vi ikke havde lært, at håndtere det som
vi gør i dag. Det der ikke kan genbruges bliver brændt på L90 og giver billig
fjernvarme. Meget positivt.
John Christensen i trucken, arbejdsmiljørepræsentant Henrik Jensen og tillidsrepræsentant Per Andersen diskuterer
et opstået problem.
De fire genbrugspladser fik i 2012 samlet tilført 69.763 ton.
Heraf husstandsindsamling 17.453 ton
Fordelingen var således:
Genbrugeligt affald (herunder pap og papir, haveaffald, træ
og beton): 60.195 t
Særlig behandling (f.eks. elektronik, olie og batterier): 1.612 t
Forbrænding: 5.754 t
Deponi: (f.eks. ROCKWOOL og ASBESTHOLDIGT eternit):
2.202 t
Anders Jensen fra Ribe har lavet en handel med nogle defekte ting.
19
medarbejderbladet Nr. 32 2o13
styrker
fagligheden
Pædagogiske
Assistenter
Heidi Bjerre Mørch er koordinator for den Pædagogiske
Assistentuddannelse i Esbjerg Kommune. Uddannelsen
begyndte i sin nuværende form i 2009, og formålet er
blandt andet at hæve fagligheden i kommunale institutioner ved at minimere antallet af ufaglært personale.
Af Mikkel Mosen, Kommunikationskonsulent
- PA-uddannelsen er en erhvervsuddannelse, der især er til
glæde for elever, som ikke er bogligt stærke, men som har
nogle gode pædagogiske og praktiske kompetencer samt til
elever, der gerne vil videreuddanne sig,
men som ikke har mod eller lyst til at tage
Hvis du er
en gymnasial uddannelse, fortæller Heidi.
PA-uddannelsen er en del af regeringens
målsætning om, at 95% af alle unge skal
gennemføre en ungdomsuddannelse, og
den giver forskellige muligheder for at arbejde med praktiske og kreative opgaver
indenfor pædagogikken. De færdiguddannede PA’er kan varetage arbejdsopgaver på en lang række pædagogiske
interesseret i at
høre mere om muligheden Flere faglærte medarbejdere
for at få en faglært PædaUddannelsen er populær i Esbjerg
gogisk Assistent eller en
Kommune, og hvert år kommer der
langt flere ansøgninger, end der er
praktikant under uddanstudiepladser.
nelse, så kan du kontakte
Fx var der en ung pige, fortæller
PA-koordinator Heidi Bjerre -Heidi,
hun klarede sig ikke så godt i
Mørch på mail (heb5) eller folkeskolen, indtil man fandt ud af, at
hun var hørehæmmet. Hun var ikke
tlf.. 761 61880.
Fakta om Pædagogisk
Assistent uddannelsen:
Kommunerne skal tilbyde PA-uddannelsen,
der varer op til 2 år og 3½ måned og veksler mellem teori og praktik. Undervisningen
indeholder pædagogiske og almene fag og
foregår på UC Syddanmark og Social- og
Sundhedsskolen i Esbjerg. Der er også en
variant, så nuværende pædagogmedhjælpere, omsorgsmedhjælpere og uuddannede
dagplejere kan søge orlov og uddanne sig til
Pædagogisk Assistent på kortere tid.
20
arbejdspladser, fx i vuggestuer, børnehaver, dagplejen, skoler/
SFO, fritids- og ungdomsklubber, dag- og døgninstitutioner
samt indenfor området med socialt udsatte unge eller i botilbud for voksne handicappede.
boglig stærk, men hun ville gerne
være pædagog, og med PA-uddannelsen er hun nu godt på vej. Hun klarer sig godt og har sat
en masse ting i gang de steder, hun har været i praktik, og
institutionerne har været rigtig glade for at have hende.
Eleverne bliver klædt teoretisk på til at arbejde professionelt
med børn, unge og voksne, og med de pædagogiske assistenter kan Esbjerg Kommune få flere faglærte medarbejdere
i en bred vifte af institutioner.
- De koster lidt mere end pædagogmedhjælpere, men man
får også mere for pengene. De nyuddannede PA’er assisterer
pædagogerne og er med til at give arbejdspladsen et fagligt
løft, fortæller Heidi og fortsætter: - Uddannelsen er relevant
og god for de unge, der er mere praktikere end teoretikere.
Både elever og institutioner er glade for uddannelsen, men
kendskabet til dens potentiale kunne godt udbredes yderligere, så endnu flere pædagogiske arbejdspladser fremover kan
få glæde af de faglige ressourcer og gode resultater.
medarbejderbladet nr. 32 2013
Med i klubben
To fritidsklubber. To klubmedarbejdere. Og to
vidt forskellige hverdage. Mød Jeannette og
Michael. De kender ikke hinanden, og trods
samme titler har de vidt forskellige jobs.
H-gruppen. De viser en forståelse for
unge med specielle behov, som får mig
til at stoppe op og tænke: Hvor kom
det overskud fra?
En pædagogisk succes
Af brit brus, Kommunikationskonsulent
Jeanette
Jeannette Winterskov har arbejdet i Klub Askelunden i 13
år, siden hun blev færdiguddannet som pædagog. Jeannettes primærfunktioner er at være pædagog for H-gruppen
(handicap-gruppen), som består af seks unge med fysiske
handicap. Gruppen deltager i dagligdagen i Klub Askelunden
men har også mange aktiviteter for sig selv, fx fællesspisning
tirsdag aften.
– Jeg brænder for mit arbejde, siger Jeanette, og entusiasmen og engagementet lyser ud af hende, mens hun fortæller
om sin dagligdag i klubben.
Hun møder ind ved middagstid, deltager i et møde, hvor
klubpersonalet vender gårsdagens hændelser og hvad dagen
bringer. Derefter begynder klubmedlemmerne så småt at dukke
op. Medlemmerne i H-gruppen kommer fra hele kommunen.
– Fritidsklubben har en vigtig social funktion for H-gruppen.
Har du et fysisk handicap er det ofte svært at opbygge et netværk, og det får de her. De har også en helt særlig ordning
med, at de må komme her efter de er fyldt 18 år. Har vi et arrangement inviterer vi ofte gamle klubmedlemmer. Vi hjælper
dem med at skabe relationer, siger Jeanette. Jeannette har
for kort tid siden sagt farvel til en ung pige på 23 år, som hun
har fulgt i klubben siden hun var 9 år. Det var svært, erkender
hun, for der opstår et tæt bånd.
Overskud fra uventet kant
Klub Askelunden ligger i det såkaldte ghetto-område:
Hedelundgårdsparken. Geografien smitter af på sammensætningen af klubmedlemmerne i den almindelige fritidsklub,
hvoraf mange har det hårdt derhjemme. Børnene er vant
til at opleve svigt, derfor gør klubpersonalet meget ud af at
være troværdige og stabile voksne. Men det er også på den
baggrund, at Jeannette oplever det allermest positive ved sit
arbejde.
Lektiehjælp, Ludo, høre musik, gå
ture, spise sammen, afprøve hverdagssituation og bare være sammen er
nogle af de aktiviteter, som Jeanette laver
med H-gruppen. I sidste uge var gruppen i
Blåvand for at spille mini-golf.
– Det var en pædagogisk succes fordi
mini-golf gjorde os alle mere lige. Der
var ikke så stor forskel på pædagog
og ung. Jeg synes det er vigtigt,
at vi arrangerer aktiviteter med
en faglighed i baghånden, siger
Jeanette. En gammel minibus,
6 handicappede, en pædagogstuderende og så Jeannette. Jo, der
bliver lagt mærke til dem, når de er på
tur. Det var også tilfældet på minigolfbanen, hvor indehaveren roste Jeannette for
hendes store engagement i de unge. En ros, som
nok for sjældent finder vej til den rette modtager.
Jeg kæmper for mit fag
Jeannette konstaterer flere gange, at klubben gør en stor forskel for de unge. Hun oplever igen og igen, at de unge ikke
blot kæmper med et handicap, men også med lavt selvværd.
– Hvis vi ser på det helt sort og hvidt, så er det ”nemmere”
med et psykisk handicap, for med et fysisk handicap er du
meget bevidst om nederlag og det at blive valgt fra. Teenageårene er især svære, uddyber hun.
Jeannette har fast en 3-års pædagogstuderende til at hjælpe
med H-gruppen. Udover at lette arbejdsbyrden, peger Jeanette på, at vedkommende også er med til at udvikle hende
fagligt. Men det er ikke et job for hvem som helst.
– Jeg har høje forventninger til medhjælperne af flere
grunde. At arbejde med H-gruppen kræver noget særligt og
samtidig så vil jeg gerne kæmpe for mit fag og sikre, at de
nyuddannede også er gode repræsentanter, slutter Jeannette.
– Det er bare så positivt at se, hvordan de ikke så ressourcestærke unge alligevel har overskud til at vise omsorg for
21
medarbejderbladet Nr. 32 2o13
Michael
Michael Watsham har arbejdet i Klub Grønlandsparken i 6 år,
og kom også til klubben som forholdsvis nyuddannet.
Michael tager sig især af den kreative afdeling af klubben,
hvor børnene kan få lov til at udfolde sig med sport og
drama. Egentlig så er det de færreste i klubben, som ved at
Michael hedder Michael for alle kalder ham Mulle. Et kaldenavn, der kom på banen, da han startede og der allerede var
én Michael ansat. Nu er Michael den eneste Michael, men
Mulle hænger ved.
– Jeg havde ikke erfaring med klubverdenen, da jeg kom
hertil. Men jeg blev bidt af stedet, fortæller Michael, da vi
forstyrrer midt i en bordtennis-kamp. Han kan lide at arbejde
med den brede aldersgruppe, som klubben dækker.
Det handler om relationer
Det bedste ved arbejdet er, at ingen dage er ens og der
er mulighed for at være spontan, siger Michael. Hans dag
starter også med at mødes med den øvrige personalegruppe
for derefter at være klar til at modtage de første børn, som
kommer efter skoletid.
Til den fordomsfulde opfattelse af at en klubmedarbejder kun
laver aktiviteter, siger han:
- Det handler ikke kun om at lave aktiviteter med de unge,
men skabe tætte relationer. Vi vægter at børn føler sig
trygge, at de bliver set og at vi er der, når de har behov for en
snak. Vi skal være et sted, hvor de har lyst til at være, fortæller Michael.
Rumme alle børn
Klub Grønlandsparken gør meget for at fremme sundhed og
bevægelse - fx er der skærpet computeradgang - og Michael
mener, at han nok skal finde noget, som kan interesse. Klubben har et meget højt medlemstal, som vidner om, at de har
den rigtige tilgang.
Jeannettes spørgsmål til Michael:
Hvad ser du som
det vigtigste pædagogiske inden
for klubarbejde?
22
”Det at håndtere
konflikter, ser jeg som en
vigtig opgave. Her i klubben
accepterer vi ikke drilleri og mobberi.
Vi bruger ikke bandeord og hver måned
kårer vi månedens kammerat fordi vi vægter venskaber højt. Vi vil være rummelige og
anerkendende, når vi møder børnene. Tidligere
sagde 66% i klubben at de havde oplevet
mobberi/drilleri, og det tal har vi formået at
nedbringe drastisk.
medarbejderbladet nr. 32 2013
– Vi skal favne meget forskellige børn, og her kan vi fx
invitere en forening, som kan hjælpe med en aktivitet. På den
måde har vi både haft skydning og dans på programmet,
siger Michael og fortsætter: Det er også her udfordringen
ligger, nemlig at rumme alle børn.
Det viser sig, at Michael er udstyret med klæbehjerne, hvilket
hjælper med at huske navne og ansigter. At han også laver
klubbens fotovæg styrker også hukommelsen.
Vejledning også om tabuer
Michael fungerer også som vejleder for pædagogstuderende
i klubben. Han gør meget ud af også at komme ind på de
svære og tabu-belagte emner i vejledningen. Han tager
udgangspunkt i hans egen viden om seksuelle overgreb, som
var temaet for hans bachelor-opgave.
– I vores arbejde er det vigtigt at tage stilling til, hvordan du
skal handle, hvis du oplever eller har mistanke om det. For
hvordan kan man leve med at have overset et råb om hjælp?
spørger Michael.
At opbygge tætte relationer til børnene går begge veje. Den
tillidsfulde relation kræver noget af begge parter. Derfor har
Michael også valgt at dele at han er homoseksuel med børnene. Igen er udgangspunktet at udrydde tabuer.
– Vores opgave er også at klæde børnene bedst muligt på til
livet. Jeg har endda haft forældre, som har sagt ”Fedt at du
viser, at homoseksuelle ikke kun er som Gustav fra tv”.
Det svære farvel
Efter 6 år i klubben er Michael nu også begyndt at sige farvel
til nogle af de unge, han har fulgt helt fra de startede i klubben.
– De flyver fra reden. Den følelse forældre har, har jeg jo ikke
prøvet. Men det føles nok lidt på samme måde. Vi har været
meget tætte på hinanden – så tæt at børnene nogle gange
uforvarende har kaldt mig mor eller far. Så er det da sjovt at
møde dem igen senere, siger Michael.
Og er du en af dem, som har gået i klub hos Mulle, ja så
kan han helt sikkert huske dit navn – klæbehjernen har ikke
svigtet endnu.
Michaels spørgsmål til Jeannette:
Vi har meget fokus på at håndtere
konflikter. Hvordan gør I?
Når konflikter
tilspidses anvender vi den
tætte relation og forsøger at flytte
fokus fra de involverede unge. Vi giver
dem en ”udvej”. Vi arbejder meget systemisk i vores pædagogiske tilgang, og forsøger derfor at undersøge de bagvedliggende
årsager nøje, inden vi skrider til handling.
De skal lære at begå sig socialt – også i de
situationer hvor stemningen tilspidses. Det er
i orden at være uvenner, så længe vi alle
kan være under
samme tag.
23
medarbejderbladet Nr. 32 2o13
Medarbejderbladet mødte Kristin Madsen, pædagog, Hanne
Nielsen, sundhedsplejerske, Birthe Nielsen, leder i Lykkegårdsparken, Hanne Juhl, sundhedsplejerske og projektleder og
Anita Vildbeth, daglig pædagogisk leder, som veloplagte fortalte
om Projekt Børns Trivsel og om at arbejde på tværs af fagskel til
stor glæde for alle parter.
Medarbejdere, forældre og børn trives
med nyt projekt
Af Mikkel Mosen, Kommunikationskonsulent
Både medarbejdere, forældre og børn er glade for Projekt
Børns Trivsel, der også er en ny måde at samarbejde på mellem pædagoger og sundhedsplejersker.
Projekt Børns Trivsel har kørt siden 2011 med gode resultater.
Det er målrettet udsatte børn, og i Esbjerg Kommune omfatter det sundhedsplejen og tre institutioner; Børnehuset
Kvaglund, Børnehuset Novrupvej og Lykkegårdsparken.
Projektet handler om forholdet mellem forældre og børn, om
sunde madvaner og bevægelsesaktiviteter og om udvikling af
hele institutionens sundhed.
- Projektet er rettet mod udsatte børn i børnehavealderen.
Det har givet os nogle redskaber, så vi kan snakke med
forældrene om hverdagens problemer, og vi har også fået en
fælles ramme at arbejde ud fra på tværs af fagskel, fortæller
pædagogerne og sundhedsplejerskerne.
Projektet indebærer også kompetenceudvikling af medarbejderne, og både sundhedsplejersker og pædagoger har i et års
tid været på skolebænken.
Nye samarbejdsformer
Med projektet er der opstået nye måder at samarbejde på
mellem sundhedsplejen og institutionerne.
- Det tværfaglige samarbejde gør, at vi tænker mere helhedsorienteret nu, og så har vi jo også fået udvidet kendskabet til
hinanden. Vi kan byde ind med hvert vores, og det åbner for
nogle nye tilgange til opgaverne. Fagligt er Projekt Børns Trivsel rigtig godt, siger pædagogerne og sundhedsplejerskerne
samstemmende.
24
Pædagogerne skal fx arbejde mere sammen med forældrene,
end de er vant til, og det har været en lærerig proces.
- Det kan være svært at rekruttere forældre til projektet,
for vi ønsker ikke at nedgøre eller at stemple nogen ved at
påpege, at der er problemer i familien. Men vi snakker jo
med forældrene hver dag om stort og småt, og der kan vi så
foreslå et forløb. Projektet imødekommer forældrene ud fra
en anerkendende tilgang, og det har virkelig været en a-ha
oplevelse for mange. Var det ikke sværere? spørger de ofte
bagefter, hvor alle er glade for at have deltaget.
Alle trives bedre
Hovedsageligt arbejder teamet af sundhedsplejersker og pædagoger med at styrke forældrenes rolle og ansvar i forhold
til barnets sundhed og trivsel.
- Det er selvfølgelig ikke bare hurtigt gjort, at få skabt en
mere positiv relation mellem forældre og børn og få skabt
sundere vaner. Men vi har kun oplevet, at forældrene har
været samarbejdsvillige, og at de går meget op i projektet.
Det er svært at måle på sundhedsfremmende tiltag, men vi
får positive tilbagemeldinger fra forældrene. Projektet gør, at
det for de fleste bliver bedre her og nu i hverdagen. Det har
virkelig været øjenåbner for mange forældre.
Med Projekt Børns Trivsel har pædagogerne fået en mere
struktureret måde at samarbejde med forældrene på, og der
bliver talt mere åbent om problemerne. Det er også blevet
nemmere at dokumentere faglighed og resultater, og familierne føler også, at institutionen i højere grad følger op på de
ting, der bliver talt om.
medarbejderbladet nr. 32 2013
”Jeg gik mig over
sø og land” og andre sanglege
ved søen.
Begge faggrupper bliver begejstrede af at tale om, hvor
meget forældrene vokser med opgaven, efter de har deltaget
i projektet.
- De har førhen været bange for at blive nedgjort ved at bekende deres problemer, men projektet skaber trygge rammer,
og forældrene er taknemmelige. Det nytter!
Slutter i 2014
Der er et år tilbage af den fireårige projektperiode, og der skal
politisk opbakning og flere penge til, hvis det skal fortsætte.
- Vi skal finde ud af, hvad vi skal stille op med den nye viden,
vi har fået, fortæller sundhedsplejerskerne og pædagogerne.
- Der er ingen tvivl om, at det har medført et fagligt løft. Vi
kender hinanden bedre, og der er blevet nedbrudt nogle
grænser mellem faggrupper. Det tværfaglige arbejde har
været virkelig positivt, og vi har fået et fælles fundament i
arbejdet med udsatte børn.
Selvom projektets fremtid er uvis, er der stadig et år tilbage
og flere spændende arrangementer at se frem til.
- Om et par dage har vi et fællesarrangement, hvor 40
forældre fra projektet er tilmeldt. Det begynder med, at de
selv skal smøre sunde madpakker her i huset, og så går vi
alle ned til søen bagefter og laver forskellige aktiviteter. Vi
har også haft en maddag, hvor forældrene, der kommer fra
mange forskellige kulturer, skulle medbringe noget hverdagsmad. Det var virkelig imponerende, og det så helt kongeligt
ud med al den eksotiske mad. Forældrene bliver mere trygge
ved hinanden på denne måde, og arrangementerne var ikke
nødvendigvis opstået ellers, men rammerne er sat for at gøre
det med Projekt Børns Trivsel. Der opstår også nye venskaber
og legerelationer, og det er godt for inklusionen af børnene
men også for hele lokalområdet.
Omkring 100 børn og voksne fra Lykkegårdsparken deltog i Projekt
Børns Trivsels fællesarrangement sidst i august.
25
medarbejderbladet Nr. 32 2o13
EnergiMetropol
er slået igennem
Markedsføringen af EnergiMetropol Esbjerg
virker. Den blev søsat i 2010, og på kort tid har
indsatsen båret frugt.
En undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion viser, at næsten
20 % af den danske befolkning nu forbinder begrebet
’Danmarks EnergiMetropol’ med Esbjerg. I betragtning af at
brandet kun har levet i tre år, er det et imponerende resultat.
Baseret på undersøgelsen er der udarbejdet en kendskabsanalyse for Esbjerg. De positive meldinger er, at fra 2010 til
2013 har der været en positiv udvikling i opfattelsen af Esbjerg og Esbjerg har et godt fundament som uddannelsesby.
Der er et stort potentiale, hvis Esbjerg positioneres endnu
klarere som energiteknologisk uddannelsesby.
Desværre er der stadig få, som har et godt kendskab til
jobmulighederne i Esbjerg. Det udgør imidlertid også et
potentiale – for der er jo jobs i Esbjerg.
Som en del af indsatsen er hjemmesiden www.energimetropol.dk gået i luften. Siden samler informationer om EnergiMetropolens muligheder for at bo, arbejde, studere, besøge
og drive virksomhed i området. Siden er målrettet tilflyttere,
men prøv at tage et kig på siden – det kan være du opdager
noget nyt om Esbjerg.
Ros for regnskaber
energy a
t s ea
Energien breder sig
At Esbjerg er synonym med energi er et budskab, som mange
esbjergensere har taget til sig. Senest har byens ishockey hold
taget et energifyldt navn: Esbjerg Energy. Og EnergiMetropolens logo er blevet en fast del af inventaret i bybilledet og
ved større begivenheder. Landsstævnet blev afviklet under
sloganet ”ta’ det i energien” og på samme måde vil Tall Ships
Races i 2014 blive brandet under ”Feel the energy”.
Hold øje med energien!
Socialt bedrageri:
Esbjerg Kommune har fået revideret regnskaberne for 2012
og endnu en gang er det sket næsten uden bemærkninger
fra revisionen.
Indtægter fra salg af skrot fører til
bedragerianmeldelser
- Der skal lyde stor ros til alle medarbejdere, der arbejder
med budgetter og regnskaber ude omkring i institutioner og
kontorer, lyder det fra en tilfreds kommunaldirektør Otto Jespersen. At revisionen ikke har særlige bemærkninger skyldes
jo, at der ude omkring er stor fokus på at styre økonomien,
holde budgetterne og betale regningerne til tiden. Vi lever i
en tid med stramme budgetter og krav til besparelser, så det
kan være en svær opgave at få økonomien til at hænge sammen. Specielt derfor er jeg meget tilfreds med den revisionsberetning, som vi har fået for 2012 – som det i øvrigt også
var tilfældet året før.
Esbjerg Kommune er pt. i gang med at oversende en række
bedragerisager til Politiet. Det drejer sig om kontanthjælpsmodtagere, der ved siden af kontanthjælpen har haft indtægter ved salg af skrot. Vi er pt. i gang med den femte sag,
og der er flere undervejs oplyser Kontorchef Katrine Sehested
Hansen.
- Esbjerg Kommunes regnskaber balancerer med over 10
mia. kr. og tusindvis af regninger og posteringer, så det er
et regnskab vi kan være stolte af at aflevere til Byrådet uden
væsentlige revisionsbemærkninger, siger økonomichef Eddie
Dydensborg.
26
-World c
lass know
-how ab
out
Det er rigtigt fint med skrotsalget, men desværre er der nogle
kontanthjælpsmodtagere, der har ”glemt” at oplyse kommunen om, at de havde indtægter ved skrotsalg og det er ikke
småpenge det drejer sig om, fortæller Katrine S. Hansen. I en
af de sager, der nu er oversendt til Politiet, havde borgeren i
en periode på ½ år solgt skrot for 191.000 kr. samtidig med
at han modtog kontanthjælp.
Esbjerg Kommune modtager oplysningerne om borgernes
skrotsalg fra SKAT.
medarbejderbladet nr. 32 2013
Sygefraværet falder
Personale - og Udviklingschef Birgitte Stenderup roser den
indsats både ledere og medarbejdere har ydet for at nedsæt-
te sygefraværet og glæder sig over et fald på over 13 % i det
første halvår af 2013 sammenlignet med 2012.
I oktober 2012 trådte den nye sygefraværsstrategi i kraft, og
der har siden været et målrettet fokus på at nedbringe sygefraværet i hele kommunen. Sygefraværsstrategien har som
formål at understøtte den overordnede personalepolitiks mål
om at tage vare på kommunens vigtigste ressource, medarbejderne, således at kommunen fortsat kan løse sine opgaver
professionelt og med god service.
Halvårsstatistikken for sygefraværet i kommunen viser et
flot fald på over 13%, og derfor har direktionen besluttet at
måltallene skal være endnu mere ambitiøse:
Det reviderede mål er, at det samlede sygefravær i kommunen i 2016 gennemsnitligt
ikke overstiger 12,7 dage pr. medarbejder.
For at nå de nye mål kræver det en fælles indsats, og at der
fortsat skal være stort fokus på sygefraværsindsatsen.
Jobformidling via Facebook
Følg kommunen på Facebook
Hej, jeg vil gerne have et fritidsjob. Den melding tikker ind
flere gange om dagen hos Lise Würsching og Lars Grandt
Rosendal. Ikke på mail eller telefon, men via Facebook. Lise
og Lars har oprettet siden ”Fritidsjob i Esbjerg Kommune” og
hjælper med stor succes via den vej unge mennesker mellem
15 og 25 i gang med et fritidsjob.
De møder de unge, hvor de unge færdes – og det er på
Facebook. Siden de gik i luften i februar har de formidlet
mere end 65 unge i job, og tallet stiger hele tiden. Via siden
formidler de jobs, hjælper de unge med ansøgning, holder
jobsøgningskurser og tilbyder en-til-en coaching. Tjek siden
ud på www.facebook.com/fritidsjobiesbjergkommune og
anbefal den til alle du kender under 25. Giv også gerne siden
et ”synes godt om ” med på vejen.
Esbjerg Kommunes Facebook side har vist sig at være et godt
forum til at kommunikere med borgerne om kommunale
tiltag. Vi har i skrivende stund over 2.800 ”venner” – mennesker, der har været inde og synes godt om www.facebook.
com/esbjergk . Men vi vil selvfølgelig gerne være flere.
På Facebook viser vores venner gerne deres opbakning til
ting, vi deler med dem, fx ønskede over 460 personer god
festival til Ribelund med et ”synes godt om”. Beskeden skal
være kort, præcis og relevant for den enkelte borger. Det
handler ikke så meget om, hvad vi vil informere om, men
mere om, hvad borgerne gerne vil høre om. Og i modsætning til mange andre kommunikationskanaler er der kontant
afregning – når et opslag er uinteressant, så vil ingen ”synes
godt om” eller ”dele” opslaget og dermed er der meget få,
der ser det.
Lise Würsching og Lars Grandt Rosendal tilbyder en ny indgang til
kommunen. Mobilerne er flittigt i brug, når Facebook tjekkes.
Har du en god historie til Facebook, så send den til
[email protected] eller [email protected]
27
Esbjerg Kommunes Feriefond
Nyt fra kunstforeningen
Efter en dejlig sommer med mange solskinstimer i Danmark
er det nu snart tid til at booke restferie. Du kan finde lidt
inspiration ved at logge på feriefondens hjemmeside
24. september – 24. oktober 2013
Nina Ferlov, akvarel m.m.
www.esbjergkommunesferiefond.dk
med dit navn og dit tjenestenummer (finder du på din lønseddel i øverste højre hjørne).
Her kan du booke restperioden frem til
30.4.2014.
Det nye ferieår lægger vi på hjemmesiden i
starten af januar, hvor vi vil have den sædvanlige årlige lodtrækning i februar.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at
kontakte feriefondens sekretariat. Vi er også
behjælpelige med at booke ferieperioder, hvis
du ikke bruger pc’er.
Nina Ferlov er uddannet tekstilkunstner med stoftryk som
speciale. Hun arbejder da også med både kunsthåndværk og
kunst. I sine akvareller maler hun dels de små ting som blade,
frugter, lav m.m. og dels med de større ting som grøftekanter
op til hele landskaber.
I kunsthåndværket er naturen også inspirationskilden.
Her omsættes naturens
strukturer oftest til mønstre.
Nina Ferlov har blandt andet
lavet industrielt design for
Ørskov & Co., Georg Jensen
Damaskvæveri og Kvadrat.
Feriefondens Sekretariat:
Bente Krogsøe på telefon 761 64999/
mail: [email protected] eller
11. november – 11. december 2013
Knud Odde, Grafik
Anni Bergmann på telefon 761 61213/
mail: [email protected]
Knud Odde er musiker, maler og grafiker. Som musiker kender vi ham nok bedst som bassist og sangskriver i Sort Sol.
Sideløbende med musikken har han malet. Mange vil nok
huske de Sort Sol covers som Knud Odde stod for med gruppens maskot ”Sigismund Blue”.
Bente Krogsøe
Formand for feriefonden
Personaleforeningen REB
Aktiviteter efterår 2013
Enkelte datoer kommer senere.
30. september Møllecruise - UDSOLGT
Oktober Vin smagning
November/december Blomsterbinding
13. november Julebanko
30. november Juletur
Knud Oddes billeder og grafik er bygget op omkring portrætter af oftest kendte personer. Nogle har sammenlignet hans
værker med 60’ernes popart, hvilket ikke er helt retfærdigt.
Der er liv på godt og ondt i Knud Oddes værker.
Knud Oddes værker kan ses på blandt andet Trapholt og
Statens Museum for Kunst.