Tekster til Formidlingsmaskinen Malerier
Tekster til Formidlingsmaskinen Her er alle tekster som kan læses i Formidlingsmaskinen samlet. Teksterne er samlet tema for tema (Malerier, Børnebilleder, Helgener, Ting, Scener, Kirker og Kalkmalerier). Malerier Det at kunne male billeder, blev hurtigt et betydningsfuldt erhverv i middelalderen. Kun få kunne læse, og derfor var malerierne en vigtig måde at fortælle historier på. Det er især kirkens malerier, vi kan se i dag, f. eks. i form kalkmalerier og altertavler i kirkerne. Men der er også bevaret andre former for malerkunst, for eksempel bogmalerier. De er illustrationer til bøger med forskelligt indhold, både kirkeligt og ikke-kirkeligt (verdsligt). Når man studerer bogmalerierne, kan man lære meget om, hvordan middelalderens mennesker levede, og hvordan samfundet fungerede. På den måde er bogmalerierne en vigtig kilde til forståelse af middelalderen. Tekst 1 Jesus giver nøglen til paven og sværdet til kongen, bogmaleri, 1100-tallet. I middelalderen var magten delt mellem kongen og kirken. Man troede på, at de begge havde fået deres stilling af Gud. Jesus, der selv var konge og præst til evig tid, havde nemlig ved sin død delt sin magt i en jordisk og en åndelig myndighed. Tekst 2 Kongen slår kriger til ridder, bogmaleri, slutningen af 1300-tallet. Det var kun kongen, som kunne tildele riddertitlen, og for det meste var det rige herremænd, som fik ridderslaget. Når man skulle slås til ridder, rørte kongen ens skulder med sit sværd, og man fik spændt gyldne sporer på fødderne og et gyldent bælte om livet. Tekst 3 Ridder med våbenskjoldets symbol på skjold, hjelm, fane og hestens dækken, bogmaleri, 1304. 1 Fra omkring 1300 begyndte riddere og væbnere at have deres eget våbenskjold, som ofte blev brugt af slægten i mange generationer. Oprindeligt malede krigerne figurer og symboler på deres skjolde, så de kunne kende ven fra fjende på slagmarken. Tekst 4 Kampscene, fransk bogmaleri, omkring 1250. For at beskytte kroppen var ridderne iført en ringbrynje, en skudsikker vams og en tøndehjelm. Sadlen var formet, så rytteren nærmest blev kilet ind mellem to høje bomme. Det hjalp ridderen til at sidde sikkert i sadlen, men betød samtidig, at han sad med strakte ben. Tekst 5 Knud den Helliges martyrium, altertavlemaleri fra Næstved Skt. Peders Kirke, slutningen af 1400-tallet. Selvom Knud den Hellige blev myrdet i 1086, er soldaternes rustning og våbnene på billedet fra den tid, da maleren levede omkring 400 år senere. Tekst 6 Døden henter barnet i vuggen, fransk træsnit, 1400-tallet. I middelalderen var børnedødeligheden stor, og kun omkring halvdelen af dem, som blev født i middelalderen, blev ældre end tyve år. Det var især børnesygdomme, som kunne udvikle sig til dødelige epidemier, men også lungebetændelse og blodforgiftning var hyppig dødsårsager. Tekst 7 Ofre for Den sorte Død begraves, fransk bogmaleri, midten af 1300-tallet. Middelalderens mennesker var udsat for forskellige epidemier, men den værste var byldepesten, Den sorte Død, som ramte Danmark i 1350. Op mod 40% af befolkningen i de ramte områder døde, og nogle steder blev hele landsbyer nedlagt. Tekst 8 Behandling af sår og skader, italiensk bogmaleri, omkring 1300. 2 Når man blev syg, blev man behandlet med bøn og urtemedicin. Og selvom kirken havde forbudt kirurgi, udførte læger i middelalderen nødkirurgi i forsøget på at behandle knoglebrud, betændelser og andre infektioner. Tekst 9 Offentlig badstue, tysk bogmaleri, omkring 1470. I senmiddelalderen var badstuer meget populære. Alle samfundslag mødtes her, fra den fattige tigger til kongen. I badstuerne badede man, men man gjorde også andre ting: snakkede, spiste, hørte musik og spillede spil (selvom man ikke måtte for kirken!). Tekst 10 Bønder pløjer med hjulplov, italiensk bogmaleri, 1400-tallet. En af vikingetidens og middelalderens store nyskabelser var hjulploven, hvis plovjern gjorde, at jorden kunne vendes, og gødning pløjes ned. Og tung lerjord, som tidligere ikke havde kunnet dyrkes, kom nu under ploven. Tekst 11 Fiskeri i åen, Bogmaleri fra 1300-tallet. I åer og søer har man kunnet fiske fra små både. Her er det to mænd, som fisker med net. På den øverste bred kan man se et stort opbevaringskar lavet af træ. Måske er det til fiskene? Tekst 12 Brødbagning, flamsk bogmaleri, 1320–30. Brødet var en vigtig del af den daglige kost. Når byens huse lå spredt, havde hver familie nok sin egen ovn, hvor man bagte brød til eget behov. Efterhånden som man boede tættere, var der ikke længere plads til de mange ovne, og der kom nu professionelle bagere. Tekst 13 Himmelborgscene, udsnit af maleri af den flamske kunstner Hans Memling, omkring 1470. 3 Den smukke katedral symboliserer indgangen til Paradis. På tårne står engle og spiller himmelsk musik for de frelste sjæle, som står foran porten. Her får de tøj, og en gråhåret Skt. Peter med sin nøgle byder dem velkommen. Tekst 14 Den fortabte søn spiller skak, glasmaleri i domkirken i Chartres, Frankrig, 1200-tallet. Kalkmalerier og glasmalerier blev brugt i kirkerne som udsmykning, men i høj grad også til at fortælle bibelhistorier. Glasmalerierne blev lavet ved hjælp af små stykker glas i forskellige farver sat fast i blyfatninger. Tekst 15 Byggeri af et middelalderhus, fransk bogmaleri, omkring 1423. Tømrere er i gang med at bygge træskelettet i et bindingsværkshus. Man kan se forskellige redskaber i brug: høvl, bor, økse, sav og hammer. I midten står bygherren og giver ordrer. Tekst 16 Maria Bebudelse, maleri af den flamske Flémalle-mester, første halvdel af 1400-tallet. Ærkeengelen Gabriel kommer til Jomfru Maria. Hun er klædt i tøj og bor i et hus, som var moderne, da billedet blev malet. Når vi ser på billedet, kan vi forstille os, hvordan de finere borgere boede og klædte sig i senmiddelalderen. Tekst 17 Hjemme hos tømreren, engelsk bogmaleri, 1400-tallet. En kvinde besøger tømrerens værksted. Hun er klædt i tidstypisk dragt med pung og nøgler hængende fra bæltet. Forrest i billedet ligger tømrerens værktøj. Tekst 18 Smedeværksted, nederlandsk bogmaleri, 1300-tallet. 4 Smeden og hans hjælper slår med hamre på et stykke glødende jern, som smeden holder på ambolten med en tang. Yderst til venstre i billedet er essen. Tekst 19 Marked, fransk bogmaleri, 1400-tallet. Yderst til venstre ses skomageren, i midten stofhandleren og yderst til højre gørtleren, som sælger kander og fade lavet i metal. Tekst 20 Brolagt gade med butikker, fransk bogmaleri, slutningen af 1400-tallet. Mange håndværkere havde en lille butik ved deres hus og værksted. På billedet kan man se forskellige håndværkere, men i middelalderbyerne var der ofte flere håndværkere af samme slags i samme gade. 5 Børnebilleder Ligesom i dag afhang klædedragten i middelalderen af, hvor mange penge man havde, om man var dreng eller pige, barn eller voksen, hvilket arbejde man havde og den skiftende mode. Som regel var tøjet lavet af uld og hør og blev fremstillet af kvinderne i hjemmene, men hvis man havde penge nok, kunne man få tøjet syet hos skrædderen, og lavet af fine, importerede stoffer. Sko og støvler blev lavet af læder og skind, og frem til 1300-tallet, hvor dragterne begyndte at få lommer, var læderbæltet også vigtigt tilbehør, for her kunne man f. eks. hænge sin pung og nøgler. Det er især fra billeder, at vi ved, hvordan man klædte sig i middelalderen. På kalkmalerier og bogmalerier er dragter, sko, smykker, hatte og hårmode ofte meget detaljeret gengivet. Men selvom stof som regel ikke holder sig godt i jorden, finder man også af og til dele af klædningsstykker, som kan lære os meget om, hvordan man lavede stofferne. Tekst 1 Nye dragter fra 1300-tallet, Kulturhistorisk Museum Randers. De tre personer skal forestille en håndværkerfamilie. Vi har ladet faren være skomager. Familiens tøj er inspireret af billeder fra middelalderen og fund af tøj. Sko og bælter er af læder med spænder i bronze, og de er også lavet på baggrund af arkæologiske fund. Tekst 2 Ridder klædt i brynje, hjelm, sværd og skjold. Dragten hænger på Kulturhistorisk Museums middelalderudstilling og må gerne prøves. Tekst 3 Adelsmand klædt i jakke, et par hoser og kappe. Dragten hænger på Kulturhistorisk Museums middelalderudstilling og må gerne prøves. 6 Tekst 4 Adelsdame klædt i dragt og slør. Dragten hænger på Kulturhistorisk Museums middelalderudstilling og må gerne prøves. Tekst 5 Skomager klædt i kofte, et par hoser og strudhætte. Dragten hænger på Kulturhistorisk Museums middelalderudstilling og må gerne prøves. Tekst 6 Skomagerens kone klædt i kjortel, forklæde og hovedlin. Dragten hænger på Kulturhistorisk Museums middelalderudstilling og må gerne prøves. Tekst 7 Skomagerens barn klædt i kofte og kyse. Dragten hænger på Kulturhistorisk Museums middelalderudstilling og må gerne prøves. Tekst 8 Benediktiner-nonne klædt i cuculla og hovedtøj. Dragten hænger på Kulturhistorisk Museums middelalderudstilling og må gerne prøves. Tekst 9 Franciskaner-munk klædt i cuculla og hætte. Helligåndsbror klædt i cuculla og kappe. Dragten hænger på Kulturhistorisk Museums middelalderudstilling og må gerne prøves. Tekst 10 Helligåndsbror klædt i cuculla og kappe. Dragten hænger på Kulturhistorisk Museums middelalderudstilling og må gerne prøves. 7 Helgener Tegneserierne her er lavet specielt til middelalderudstillingen af tegneren Ingo Milton. Du kan læse historien ved at åbne billederne et for et. Tegneserierne fortæller hver sin helgenhistorie. I middelalderen dyrkede man helgener. En helgen er et menneske, hvis sjæl Gud har optaget i Himlen på grund af hans eller hendes fromhed. Menneskene brugte helgenerne som en form for mellemled til Gud. Man bad til en bestemt helgen om at bede for en til Gud (gå i forbøn). Mange tog på pilgrimsrejse for at opsøge steder med særlig tilknytning til bestemte helgener. For at stå i særlig kontakt til en bestemt helgen var det også populært at give sine børn navn efter en helgen eller helgeninde. Mange af disse navne bliver stadig brugt. Under hver helgen kan du se eksempler på sådanne navne. Samtidig får du legenderne om de forskellige helgener. Helgenlegender er de historier, der blev fortalt om helgenerne, deres liv, deres bedrifter og deres død. I middelalderen var helgenhistorier populære. Man hørte dem, huskede dem og genfortalte dem for hinanden, og det betød, at der kan være forskellige variationer af historierne. Skt. Jakob Tekst 1 Skt. Jakob var en af Jesus’ tolv apostle. I Det Nye Testamente står, at han blev halshugget af Herodes og døde som martyr. I 800-tallet påstod en klosterorden, at Skt. Jakob var begravet i Galicien, Spanien. Kristne begyndte at valfarte til graven, og den blev et af middelalderens største pilgrimsmål under navnet Santiago de Compostela. Tekst 2 Efterhånden begyndte man at afbilde Skt. Jakob selv som en pilgrim med stav, taske og bredskygget hat. Ved hans grav opførtes en mægtig katedral, hvor man kunne afslutte sin rejse ved at deltage i en storslået messe. Tekst 3 Et højdepunkt under messen var brugen af et kolossalt røgelseskar, som blev svunget i en stor bue gennem hele katedralen. Bagefter havde man fået 8 tilgivelse for egne og afdøde familiemedlemmers synder. En god besked at bringe med tilbage til familien derhjemme … Tekst 4 Ibskaller, Sct. Clemens kirkegård, Randers. Ibskallen var et pilgrimsmærke, som man fik, når man besøgte Skt. Jakobs grav i Santiago de Compostella i Spanien. Ib er en dansk form af navnet Jacob. Disse skaller blev fundet på brystet af en mand, der må have besøgt Skt. Jakobs grav tre gange. Tekst 5 Altertavlefigur af Skt. Jakob, Essenbæk kirke, omkring 1475. I senmiddelalderen blev Skt. Jakob afbildet som pilgrim med hat og vandrestav. I højre hånd holder han en ibskal. 9 Skt. Katharina Tekst 1 Katharina var en ung kongedatter i Alexandria, som talte de forfulgte kristnes sag. Hun var så overbevisende, at selv den hedenske kejsers skriftkloge blev omvendt. Kejseren rasede og lod de lærde brænde på bål. Tekst 2 Kejseren ønskede nu Katharina i sit harem, men hun afslog og blev derfor pisket og fængslet. I fangehullet plejede engle hendes sår, og en due bragte hende føde. Tekst 3 Da kejseren ikke kunne overtale Katharina med løfter, trusler eller vold, befalede han, at hun skulle henrettes i en dræbermaskine med knivbesatte hjul. Men himlen åbnede sig, og et lyn slog apparatet i stykker, inden det kom i brug. Tekst 4 Til sidst halshuggede bødlerne jomfruen. Så fløj engle bort med hendes legeme og begravede det på det hellige Sinai-bjerg, hvor Gud engang havde givet lovens tavler til Moses. 10 Skt. Kristoffer Tekst 1 En frygtindgydende kæmpe havde taget den beslutning, at han kun ville tjene verdens allermægtigste herre … Tekst 2 Han opsøgte derfor den største konge og gik i hans tjeneste. Tekst 3 Men en dag så han sin konge slå kors for sig, da Djævelens navn blev nævnt. Tekst 4 Altså måtte Djævelen være en ENDNU større konge! Kæmpen opsagde sin tjeneste og gik ud for at opsøge sin nye herre. Tekst 5 Han fandt ham sammen med en flok lejesoldater og kom straks i hans sold! Tekst 6 Men efter nogen tid kom kæmpen i tvivl igen. ”Hvorfor går vi altid sådan en omvej? Hver gang Lucifer ser et kors, går han i en stor bue udenom.” Tekst 7 Kæmpen forlangte en forklaring. „Her troede jeg, at I var frygtet af alt og alle, og så viger I tilbage for en simpel figur af en mand på et kors! Hvem er han?“ Tekst 8 „Fjern det! Forsvind med det! Jeg ka’ ikke ta’ hans navn i min mund!“ Tekst 9 Og så måtte kæmpen atter ud at lede efter en mægtigere herre … Han spurgte vidt og bredt og fandt endelig svar hos en hellig eneboer … Tekst 10 … som fortalte ham om Jesus. 11 Tekst 11 „Nogen søger ham gennem bøn, andre gennem faste … men ingen af delene er vist noget for dig … Nej! Jeg ønsker at gå i tjeneste hos ham.” Tekst 12 „Det kan du måske også, for Kristus er en underlig herre: Du tjener ham ikke med men ved at tjene ANDRE mennesker, der har brug for din hjælp … Hm … Jeg får en idé …“ Tekst 13 … og han opfordrede ham til at gøre gode gerninger, så Jesus skulle lægge mærke til ham. Tekst 14 Og således blev kæmpen færgemand. I årevis passede han vadestedet, og tusindvis af rejsende krydsede floden med hans hjælp … Tekst 15 En nat dukkede et lille barn op og bad om færgehjælp. Tekst 16 Kæmpen tog den lille på skulderen og begyndte at vade over, men undervejs blev barnet tungere og tungere… Tekst 17 … og midt ude i strømmen … Tekst 18 … blev kæmpen tvunget under! Tekst 19 Aldrig havde han været så bange! Han sled og kæmpede for sit og barnets liv … Tekst 20 Endelig fik han fodfæste og kom harkende og spyttende i land på den anden side … 12 Tekst 21 Barnet så da på ham med tindrende øjne: „Du har været mig en tro tjener i mange år, så jeg måtte vise mig for dig … Thi jeg er Kristus, Verdens Herre, og i nat har du båret hele verden på dine skuldre!“ Tekst 22 „Jeg vil give dig endnu et tegn at kende mig ved: Stød din gamle vandrestav i jorden, og i morgen skal den blomstre og bære frugt.“ Tekst 23 Og således skete det. Kæmpen vidste nu, at han tjente den mægtigste herre, og kristne gav ham siden navnet Christophoros, som betyder Kristusbærer. Da en hedensk konge senere truede Kristoffer på livet for hans tro, valgte han uden tøven martyrdøden … 13 Skt. Margrethe Tekst 1 Sankt Margarethas legende kendes fra 9. årh. og fortæller om en ung, kristen jomfru, som blev pint og henrettet, fordi hun nægtede at ægte en magtfuld præfekt (romersk titel). Tekst 2 Margaretha blev især påkaldt af gravide kvinder, og en vellykket fødsel var sikret, hvis hendes legende blev læst over dem, når de havde veer. Tekst 3 På skafottet udråbte Margrethe: „Må Gud hjælpe enhver kvinde i barnsnød, og læses min legende over hende, da skal hun forløses og føde et velskabt barn!“ Og til bøddelen sagde hun: „Tag dit sværd, broder, og hug til!“ Tekst 4 … som hævn for Margrethes afvisning lod den fæle præfekt (romersk titel) hende dødsdømme og kaste i fangehullet. Her mødte hun den Onde selv forklædt som en frygtelig drage, der ville opsluge hende! Men Margrethe brugte Korsets tegn, og dragen måtte bide i støvet! Tekst 5 … da opdukker selveste Belsebub for at knægte hende. Magtesløs er han dog overfor den rene jomfru: Hun træder ham under fode, til også han er besejret! Herpå går Margrethe frejdigt sin dom i møde. 14 Skt. Mikael Tekst 1 Skt. Mikael er egentlig en ærkeengel, ingen helgen, men han blev i middelalderen dyrket på samme måde som en helgen. Han afbildes ofte som dragedræber, fordi han sammen med sin englehær bekæmper det onde, som dragen er symbol på. Tekst 2 Andre gange er han vist som sjælevejer, fordi han værner om sjælene, så de på Dommedag kan komme i Himlen og ikke falder i Djævlens vold. 15 Skt. Nikolaus Tekst 1 Nikolaus siges at være født i byen Patara på Lilleasiens sydkyst engang i det 3. århundrede e. Kr. Tekst 2 Som ung arvede han en stor formue fra sine forældre. Men rigdommen gjorde ham ikke lykkelig – helst ville han give det hele bort i ubemærkethed og leve et beskedent liv. Tekst 3 I en gade nær Nikolaus boede der nu en mand, som var så fattig, at han ikke kunne give sine tre døtre nogen medgift. Uden udsigt til ægteskab, ville de blive nødt til at ernære sig som skøger … Tekst 4 Da Nikolaus hørte dette, sneg han sig om natten op under den ældste datters vindue, kastede en pose guld ind til hende og skyndte sig bort … Tekst 5 Senere, da hun var blevet godt gift, gav han samme gave til den mellemste datter. Tekst 6 Men den tredje gang kom faderen ud, og han genkendte Nikolaus … Tekst 7 … og da han ville takke sin velgører, pålagde Nikolaus ham strengt at holde det hemmeligt. Tekst 8 Denne beskedenhed forhindrede dog ikke, at Nikolaus senere blev valgt til biskop i den nærliggende by, Myra. Her blev han snart afholdt som en from og fast biskop – streng mod syndere, men god mod alle. Og man begyndte at fortælle forunderlige historier om ham. 16 Tekst 9 Nogle søfolk var kommet i havsnød under en storm og var nær ved at forlise … Tekst 10 De anråbte da Nikolaus, og straks stod hos dem en fremmed mand, som hjalp med sejl og tovværk, og som stillede stormen. Tekst 11 Vel i havn gik sømændene op i kirken for at takke, men da de så biskoppen genkendte de deres redningsmand fra havet – ingen anden var det! Tekst 12 En anden af Nikolaus’ bedrifter sker i tolvte århundrede og fortæller om tre unge, teologiske studenter, som var på rejse i Nordeuropa… Tekst 13 Da natten faldt på, tog de ind i et herberg. Tekst 14 Men værten og hans kone troede, de havde penge på sig og myrdede dem grumt. Tekst 15 Bagefter parterede krofolkene deres ofre og gemte dem i et stort saltkar. Tekst 16 Da kom Nikolaus forbi, forklædt som tigger, og han tog også ind på kroen… Her tvang han værtsparret til at tilstå forbrydelsen … Tekst 17 … Hvorefter han vakte de døde studenter i sulekarret til live igen … ! Tekst 18 Modsat de fleste andre helgener fik Nikolaus ikke nogen voldsom død. Da kirken senere ophøjede ham til helgen, blev hans dødsdag fastsat til 6. december 343 i Myra. 17 Tekst 19 Skt. Nikolaus ry som den, der hjælper de studerende og giver unge piger gaver, blev senere grundlaget for Julemandsfiguren, som giver alle børn gaver ved juletid … Længere sydpå i Europa har han bevaret bispedragten… Tekst 20 Den Julemandsfigur, vi kender bedst i Danmark, er imidlertid temmelig ny. Den kommer nemlig fra den Nordamerikanske tradition, som baserer sig på et juledigt fra 1822: The Night before Christmas, af forfatteren Clement Clarke Moore. 18 Ting Når man går rundt i Randers i dag er der, bortset fra et par huse og Skt. Mortens kirke, ikke mange spor fra middelalderbyen Randers – den ligger nemlig gemt under den moderne by. Men vi ved alligevel mange ting om den gamle by og de mennesker, der boede i den, for hver gang, der bliver gravet i jorden, finder arkæologerne ting, som stammer fra Middelalder-Randers. Og tingene fortæller historier om byen og om menneskerne, som boede i den. Vi kender ikke alle historierne, men hver gang vi finder nye ting, bliver vi lidt klogere. Se på billederne, læs teksten og få en lille historie om hver enkelt ting. På museet kan du se, hvordan tingene ser ud i virkeligheden, de allerfleste er nemlig udstillet i Middelalderens mennesker. De, der arbejdede Mange af de middelalderting, som man finder i Randers, fortæller om de forskellige erhverv, byen rummede. De fleste af de ting, som håndværkerne lavede, blev solgt i Randers, men der er også eksempler på ting, som blev solgt til andre dele af Danmark og endda til udlandet. Menneskerne, som levede i byen, havde selvfølgelig også personlige ejendele. Først og fremmest tøj, sko, bælter, hatte og vanter – men også kamme, knive, opvaskebørster, gryder og kander, og hvis man havde penge, måske også smykker, huse med møbler og skrin til værdigenstande og nøgler til husene og skrinene. Alle ting som fortæller hver deres del af byens historie. Og når man samler alle historierne, får man et godt indtryk af, hvordan det var at bo i Randers i middelalderen. Tekst 1 Bennål, Torvegade, sen vikingetid/tidlig middelalder. Nålen har været brugt til nålebinding, som er en håndarbejdsteknik, der minder om hækling eller strikning. I vikingetiden og middelalderen brugte man mest nålebinding, når man lavede vanter og sokker, da nålebundne materialer er meget slidstærke. Tekst 2 Bennål, Torvegade, sen vikingetid/tidlig middelalder. 19 Ornamentikken på nålen afslører, at den er lavet i sen vikingetid eller tidlig middelalder – i 1000-tallet – og det gør den til et af de ældste fund fra Randers! Tekst 3 Nøgler fra Randers. Ifølge loven i middelalderen blev tyveri straffet hårdere, hvis det skete fra et aflåst område, og derfor var døre, skabe og kister ofte forsynet med en eller flere låse. Det var husfruens ansvar at sikre, at familiens værdier var låst inde, og det var normalt også hende, som bar nøglerne ved bæltet. Tekst 4 Bælte, Vestergrave. Bæltet er af læder, og der er små mærker, som viser, at der har været sat metalbeslag på som pynt. Længden på bæltet viser, at det må have tilhørt et barn. Tekst 5 Barnebælte, Vestergrave. Bæltet har et firkantet metalspænde. Tekst 6 Barnebælte, Vestergrave. De mørke ruder-formede aftegninger i læderet er mærker efter pyntebeslag af metal, som er forsvundet. Tekst 7 Fingerring i guld, Gjessinggård, begyndelsen af 1500-tallet. Den fornemme ring, udsmykket med kristne motiver, må have tilhørt en dame – det kan man gætte sig til ud fra størrelsen – og hun må have været velhavende, da ringen af guld er et kostbart smykke. Tekst 8 Fingerring i guld. Hovedmotivet, som sidder på toppen af ringen er en såkaldt Nådestol, hvor Gud viser sin korsfæstede søn frem. Hvis man ser godt efter på fotografiet, kan man godt se Jesus stå med udstrakte arme. Baggrunden består af et stråle-motiv, og det hele rammes ind af en bølgelinie. 20 Tekst 9 Fingerring i guld, Gjessinggård, begyndelsen af 1500-tallet. På siderne er ringen dekoreret med engle, der hver holder et hjerte. Tekst 10 Historien om hvordan ringen blev fundet: En dag var Anders med sin far ude at indfange nogle kvier, der var løbet ind på en mark, og her fik Anders øje på ringen. Den lå i den brune jord og skinnede i aftensolens stråler. Anders’ mor ringede til museet, og da ringen er et danefæ, blev Anders belønnet med en klækkelig sum penge. Tekst 11 Kamme fra Randers lavet i ben og tak. Kammen var en af middelaldermenneskets vigtigste personlige ejendele. De blev lavet i både meget fine og mere enkle udgaver, men det mest almindelige var, at kammen havde tænder på begge sider, hvor den ene sides tænder sad meget tæt og kunne bruges som tættekam. Tekst 12 Dobbeltkam, Randers, middelalder. Tekst 13 Enkeltkam, Randers, middelalder. Tekst 14 Fingerhandske, Trangstræde. Randers blev berømt for sine fine, velduftende handsker i 1700-tallet. Fundet af denne fingerhandske i et læderværksted fra middelalderen viser, at der allerede dengang blev produceret handsker i byen. Tekst 15 Dekoreret skosnude, Middelgade. Overlæderet af en sko, dekoreret med et gennembrudt mønster. I middelalderen var det forbeholdt de rigeste at gå med udsmykkede sko. Udover gennembrudt mønster kunne dekorationen bestå af prægninger eller broderier. 21 Tekst 16 Sko, Randers. Der er fundet mange beviser for skomagerværksteder i Randers. Middelalderens sko, med tynde såler af læder, blev slidt op hurtigt. Så der var masser af arbejde til en skomager i Randers med sine 2000 indbyggere. Tekst 17 Fløjte, Gråbrødreklostret. Fløjte lavet af en dyreknogle. Tekst 18 Signet, middelalderkirkegård. I middelalderen fik de døde ikke gaver med i graven, og signeten her er ikke en gave, men lagt i graven for at sikre, at ingen kunne bruge den afdødes signet. Signetets aftryk i et vokssegl på et dokument havde nemlig samme gyldighed, som vores underskrift har nu. Tekst 19 Signet, middelalderkirkegård. Her kan man se selve signet-mærket. Tekst 20 Spisebrik, Trangstræde. Spisebrikken var middelalderens udgave af tallerkenen og blev også kaldt en disk. De mange knivspor fortæller, at den især har været brugt til at skære kød ud på. I stedet for en spisebrik kunne man bruge en skive brød, som man lod fedtet og saften fra kødet dryppe ned på, mens man spiste. Tekst 21 Syredskaber, Vor Frue Kloster. Sakse af jern, knappe-, sy- og stoppenåle af kobberlegering og en hvæssesten i granit med spor efter nåleslibning. En større mængde syredskaber fundet i Vor Frue Kloster tyder på, at nonnerne i Randers har specialiseret sig i håndarbejde. 22 De, der bad 1 Der er fundet mange ting i Randers og omegn, som fortæller om middelalderens religiøse liv. Endnu står de fleste middelalderkirker, ofte med inventar og kalkmalerier fra perioden, mens udgravninger af kirke- og klostertomter samt kirkegårde har bragt et væld af fund for dagen. Til sammen fortæller de om en tid, da kirken havde stor magt, og da en stærk tro havde indflydelse på alle livets forhold. Danmark var katolsk i middelalderen, og den danske kirke var en del af den internationale katolske kirkes netværk. Det betød, at de klostre, som blev grundlagt i Randers, var afstikkere af nogen af de internationale ordner: Benediktiner-ordenen, Helligånds-ordenen og Franciskaner-ordenen. Vi havde til med klosterledere i Randers, som fik internationale topposter indenfor den katolske kirke. Alt det betød, at Randers og omegn var præget af de mange impulser, som kom fra andre dele af Europa. Mange af de ting, som er bevaret, er nemlig lavet andre steder i Europa, måske som bestillingsarbejder til de danske kirker. Tekst 1 Afladsbrev, Helligåndsklostret, 1400-tallet. I senmiddelalderen blev det muligt at købe sig fri for (aflad for) sine synder, og kvitteringen var et afladsbrev som dette, hvor der blot skulle indføjes navn og beløb. Afladshandlen blev en god forretning for Helligåndsklostret, der fik pavens tilladelse til at sælge dem. Tekst 2 Amulet med runer, kirkegården ved Gråbrødreklostret, 12/1300-tallet. Blyplader og blystrimler, med bønner og magiske indskrifter som denne, er velkendte fra Danmarks middelalder. De fleste er fundet på kirkegårde. Tekst 3 Blyamulet med runer, kirkegården ved Gråbrødreklostret, 12/1300-tallet. Her er amuletten foldet ud, så det er muligt at se runerne. Desværre har det ikke været muligt at tyde, hvad der står. Tekst 4 Gravsten over Ove Jensen Kaas. 23 Ove Jensen Kaas var forstander på Gråbrødreklostre og han døde i 1477. Gravstenen selv er gået tabt, men i 1769 blev den tegnet af Søren Abildgaard. Han var på besøg i Randers, og fandt den ene del nord for byen og den anden genbrugt som trappesten i Storegade. Tekst 5 Skt. Hjælper pilgrimsmærke, Erik Menveds plads. Kristusfigur lavet i bly. Det lille mærke har nok kunnet købes af pilgrimme, der besøgte Det Hellige Kors alteret i Frue kirke i Randers. Som Skt. Hjælper ses Kristus i en ankellang dragt, som man kan se her, og med forgyldte handsker og sko. Tekst 6 Kam, Vor Frue Kloster, 1100-tallet. Den er lavet af ben og bronze og er udsmykket med kors, cirkler og udskårne dyrehoveder. Kammen er fornem og meget sjælden i Danmark. Det er givet, at ejermanden har haft en særlig position, måske som præst. Nogle tror, at kammen har været brugt til ritualer i forbindelse med messen. Tekst 7 Bogbeslag og skriveredskaber, Vor Frue Kloster, Gråbrødreklostret og Vestergrave. Beslagene stammer nok fra pergamenthåndskrifter. Skriveredskaberne, såkaldte styli, har været brugt, når der var behov for at skrive notater på en vokstavle. Den flade ende kan bruges til at viske ud med. Tekst 8 Emaljefigur med forgyldning fra relikvieskrin, Vor Frue Kloster, 1250–75. Figuren, som forestiller en helgen, er fremstillet i den franske by Limoges, der var et af Europas vigtigste centre for emaljekunst i middelalderen. Emaljearbejder fra Limoges er fundet mange steder i Europa. Tekst 9 Dragtspænde i sølv, Vor Frue Kloster, 1200-tallet. Spændet er støbt i sølv og har indfatninger til seks dybrosa glassten, hvoraf fire er bevaret. Mellem indfatningerne løber en indgraveret perlesnor. Langs 24 kanterne løber en indskrift på latin. Oversat lyder den Peter, kærlighed overvinder alt. Tekst 10 Dragtspænde i sølv, Vor Frue Kloster, 1200-tallet. Bagsiden af smykket. Også på bagsiden har smykket en indskrift på latin. Her står der OHANNES ME FECIT, hvilket betyder Johannes lavede mig. Tekst 11 Dragtspænde i sølv, Vor Frue Kloster, 1200-tallet. Dragtspændet er et kostbart smykke, og indskriften, som omtaler, at kærlighed overvinder alt, er blevet tolket som et tegn på, at smykkets ejerinde havde en brudt forlovelse bag sig – eller måske var hun blevet enke – inden hun gik i kloster. Tekst 12 Buefrise, Skt. Peders Kirke, 1100-tallet. Del af kirkens ydermur, hvor den har siddet ca. syv meter over jorden. Murresten blev fundet i 1905, da man rev et hus ned på Rådhustorvet. Arkæologerne tog den ned sten for sten og genopbyggede den senere på museet, hvor man nu kan se den. Tekst 13 Ibskal fra grav, Skt. Clemens kirkegård. Ibskallen er et pilgrimsmærke, som pilgrimme fik ved Skt. Jakobs grav i Santiago de Compostela i Nordspanien. Ib er en dansk form af navnet Jakob. Hullerne i skallen er lavet for, at man kunne sy skallen på tøjet. Tekst 14 Ibskaller fra grav, Skt. Clemens kirkegård. Disse to skaller blev fundet sammen med en tredje på brystet af en 40–55årig mand, der endte sine dage i Randers. Fundet viser os, at han var på pilgrimsrejse til Skt. Jakobs grav i Spanien hele tre gange i sit liv. Tekst 15 Munkesten med fodaftryk, Randers. Tegl kunne fremstilles i mange former og blev anvendt til både gulve, mure og tag. Inden teglen blev brændt lå 25 den til tørre i solen, og det betyder at man ind imellem finder aftryk efter dyrepoter og menneskefødder. Tekst 16 Essenbæktavlen var en femfløjet altertavle lavet omkring 1475, sikkert i Nordtyskland. Den blev fremstillet til den gamle Essenbæk kirke, men da kirken blev revet ned i 1865, blev altertavlen delt op, og solgt eller givet væk i mindre stykker. Museet har nu samlet flere figurer fra tavlen. Her er det apostlene Peter og Jakob. Tekst 17 Apostlen Jakob, bemalet altertavlefigur i træ, Essenbæktavlen, omkring 1475, sikkert lavet i Nordtyskland. I senmiddelalderen så man normalt Skt. Jakob med hat og vandrestav. Her har han derudover også en stor ibskal i venstre hånd. Ibskallen var mærket pilgrimme fik, når de besøgte Jakobs grav i Spanien. Tekst 18 Kristus, bemalet altertavlefigur i træ, Essenbæktavlen, omkring 1475, sikkert lavet i Nordtyskland. Kristus har, sammen med Maria, siddet i midten af altertavlen. Jesus har en krone på hovedet og en kappe med hermelinskrave – begge dele tegn på kongeværdighed. Venstre hånd hviler på jordkloden. Tekst 19 Jomfru Maria, bemalet altertavlefigur i træ, Essenbæktavlen, omkring 1475, sikkert lavet i Nordtyskland. Jomfru Maria har, sammen med Jesus, siddet i midten af altertavlen. Både hun og Kristus er større end de to apostle, som er bevaret, og som må have siddet i en af sidefløjene. Tekst 20 Alterfigur i træ, omkring 1400, formentlig Essenbæktavlen. Figuren forestiller Nådestolen, hvor Gud fremviser sin torterede og henrettede søn. Figuren har en størrelse, som ville passe til et af sidealtrene. Oprin- 26 deligt havde den farvestrålende bemaling, men efter middelalderen er den malet over. Tekst 21 Røgelseskar støbt i bronze, ukendt findested, 12/1300-tallet. Udformningen – her med et kors øverst – skal nok henlede opmærksomheden på den hellige by Jerusalem, med bymur, spir og tårne. Hvis man bruger fantasien, kan man godt forestille sig karrets sider som en ringmur, der beskytter kirketårnet kranset med et kors. Tekst 22 Røgelseskar støbt i bronze, ukendt findested, 12/1300-tallet. Røgelseskarret bruges i den katolske kirke til afbrænding af røgelse lavet af harpikskorn fra f. eks. sandeltræ. Røgelsen anbringes ovenpå glødende trækul inde i karret. Den velduftende røg, som skabes, er et tegn på bøn, tilbedelse eller indvielse. 27 De, der bad 2 Der er fundet mange ting i Randers og omegn, som fortæller om middelalderens religiøse liv. Endnu står de fleste middelalderkirker, ofte med inventar og kalkmalerier fra perioden, mens udgravninger af kirke- og klostertomter samt kirkegårde har bragt et væld af fund for dagen. Til sammen fortæller de om en tid, da kirken havde stor magt, og da en stærk tro havde indflydelse på alle livets forhold. Danmark var katolsk i middelalderen, og den danske kirke var en del af den internationale katolske kirkes netværk. Det betød, at de klostre, som blev grundlagt i Randers, var afstikkere af nogen af de internationale ordner: Benediktiner-ordenen, Helligånds-ordenen og Franciskaner-ordenen. Vi havde tilmed klosterledere i Randers, som sad højt i de internationale magthierarkier. Alt det betød, at Randers og omegn var præget af de mange impulser, som kom fra andre dele af Europa. Mange af de ting, som er bevaret, er nemlig lavet andre steder i Europa, måske som bestillingsarbejder til de danske kirker. Tekst 1 Randersmadonnaen (kopi) fundet i Randers Fjord, lavet omkring 1200. Originalen er på Nationalmuseet. Bronzefiguren har stadigvæk rester af den forgyldning, som må have dækket figuren helt. Den er måske fremstillet i Frankrig, og har oprindeligt været hovedmotiv i et gyldent alter. Tekst 2 Randersmadonnaen, tæt på. Madonnaen er klædt i en løs kjole med folder, som falder dekorativt omkring hendes krop. Ved håndleddene kan man se, at hun har en underkjole på, som er lavet i et tykkere, vævet stykke stof. Håret er dækket af et tørklæde, som ligger glat over hovedet, men falder i folder ned over skuldrene. Tekst 3 Randersmadonnaen, forfra. Figuren af Jomfru Maria er velbevaret, bortset fra 4 huller på kroppen. Men Jesusbarnet, som har siddet opret på Jomfru Marias venstre lår med hendes venstre hånd som støtte i ryggen, mangler. På samme måde mangler verdenskloden, som har ligget i hendes opadvendte højre hånd. 28 Tekst 4 Det gyldne alter, Lisbjerg Kirke ved Århus, omkring 1140. Nu opbevaret på Nationalmuseet. Alteret er lavet af egeplanker beklædt med tynde forgyldte kobberplader. Når man ser på madonna-figuren, som troner i midten, kan man få en fornemmelse af, hvordan Randersmadonnaen har skullet sidde i sit eget alter. Tekst 5 Randersmadonnaen blev fundet i 1928. Man var i gang med at opmudre havnen, og da man arbejdede ved området omkring Randers Bro dukkede den fine figur frem. Vi ved ikke hvordan figuren er endt i Randers Havn. Måske var den ombord på et skib som sank, inden den kunne levere madonnafiguren til en kirke i Randers? Tekst 6 Relikviepakke, Skt. Mortens kirkes alterbord, købt i Köln 1505. Et relikvie er noget, der har tilhørt en hellig person. Relikviepakken i Skt. Mortens kirke, består af knoglestumper „af de 10000 soldater og af de hellige uskyldige børn“. Det står der på et pergamentstykke, som er vedhæftet de to silkeposer, stumperne ligger i. Tekst 7 Skt. Mortens kirkes alter. Det er her, de middelalderlige relikvier stadigvæk ligger – midt inde i altret. Knoglestumperne skulle komme fra de drengebørn fra Betlehem, som Herodes beordrede dræbt, da Jesus blev født og fra de kristne legionærer, som ikke ville tilbede den romerske kejser – og derfor blev dræbt. Tekst 8 Alterkalk, Helligåndsklostret, år 1490. Forgyldt sølvkalk med latinsk indskrift og indgraverede billeder. Skålen er fornyet. Fremstillet til Sct. Mortens kirke, som var Randers Helligåndsklosters kirke på det tidspunkt. Tekst 9 Alterkalk, Helligåndsklostret, den ottekantede fod set tæt på. 29 På hver af de otte sider er der afbilledet motiver. Her er det en såkaldt Nådestol – dvs. Gudfader, som sidder på en trone og bærer den korsfæstede Kristus. Helligånden, i skikkelse af en due, daler ned over Gudfaders kronede hoved. Tekst 10 Alterkalk, Helligåndsklosteret. Nærbillede af et af motiverne på den ottekantede fod, som viser en biskop eller en abbed med en stav og en bog. Vi ved ikke sikkert, hvad det skal forestille, men måske er det Jens Mathiesen, som var den første prior ved Helligåndsklosteret? Tekst 11 Alterkalk, Helligåndsklosteret. Indskrift på latin langs fodens kant. Indskriften lyder i oversættelse: Denne kalk tilhører Randers Helligåndskloster ved Sct. Morten, gjort i Horsens for deres almisser i herrens år 1490. På grund af denne indskrift ved vi sikkert, at Sct. Mortens kirke var en del af Helligåndsklosteret. Tekst 12 Alterkalk, Helligåndsklostret. Alterkalken var i Sct. Mortens kirke, fra den blev lavet i 1490 indtil reformationen i 1536. Herefter har den levet en omtumlet tilværelse. Først kom den til Gerrild kirke, hvorefter den blev opbevaret på herregården Sostrup, før den kom til Gerrild præstegård, hvorfra den blev afleveret til museet i 1949. Tekst 13 Alterkalk, Helligåndsklostret, et af de otte motiver på foden. Her er det Skt. Laurentius, som var ærkediakon i Rom og led martyrdøden i 258. Han blev stegt ihjel på en rist, fordi han havde delt kirkens penge ud til de fattige. Han afbildes med den rist, han blev stegt på, i den ene hånd og en palmegren i den anden. Tekst 14 Alterkalk, Helligåndsklosteret, et af de otte motiver på foden. Her er det Skt. Ursula, som levede i 1300-tallet og led martyrdøden i Køln. Hun blev dræbt af hunnerkongen Guan sammen med 11.000 andre jomfru- 30 er, da hun ikke ville gifte sig med ham. Hun afbildes med en af de pile, hunnerne dræbte jomfruerne med. Tekst 15 Alterkalk, Helligåndsklosteret, et af de otte motiver på foden. Her er det Skt. Martin – eller Skt. Morten – som var biskop i Tours og døde i 397. Han var symbol på barmhjertighed og afbildes ofte med en tigger, som han giver en almisse, ved sine fødder. Tekst 16 Alterkalk, Helligåndsklosteret, et af de otte motiver på foden. Her er det Skt. Barbara, datter af en rig mand i Lilleasien (Tyrkiet), som led martyrdøden i 300-tallet. Hendes far holdt hende indespærret i et tårn, for at hun ikke skulle komme i kontakt med de kristne, men hun endte med at blive døbt, og hendes far lod hende halshugge. Tekst 17 Alterkalk, Helligåndsklostret, et af de otte motiver på foden. Her er det Anna, som er mor til Jomfru Maria og dermed mormor til Jesus. Hun er afbildet som Anna Selvtredje. Det vil sige, at hun sidder med Jomfru Maria på skødet, og Maria bærer Jesusbarnet i sine arme. Tekst 18 Alterkalk, Helligåndsklostret, et af de otte motiver på foden. Her er det to engle som bærer helligåndsordenens dobbeltkors imellem sig. 31 De, der forsvarede I middelalderen var det kongen, der skulle sørge for fred. Det gjorde han sammen med sine herremænd – riddere og væbnere – der havde aflagt troskabsed til kongen, og som til gengæld nød særlige rettigheder. Randers var kongens by, men fik købstadsrettigheder, hvilket blandt andet betød, at byens borgere selv styrede byen ved hjælp af et byråd og to borgmestre. Kongens repræsentant i byen var byfogeden, og det var hans opgave at drive skat ind til kongen. Men udover kongen havde borgerne i Randers endnu en myndighed at stå til ansvar for, og det var kirken, som havde sit eget sæt love og sin egen domstol. I middelalderen var halvdelen af Randers i kirkens eje, og inden for byens mure var der på et tidspunkt tre klostre med tilhørende kirker og derudover en ekstra sognekirke.Middelalderen var en periode med krig og ufred, og love, rådmænd, præster og privilegiebreve var bestemt ikke altid nok til at holde orden og fred i byen, så Randers var befæstet, og våbenfremstilling var en vigtig beskæftigelse. Tekst 1 Jyske Lov, afskrift fra omkring 1300. Jyske Lov udgør sammen med Sjællandske Lov og Skånske Lov de danske landskabslove, som var det ene sæt love, middelalderens mennesker måtte forholde sig til. De var nemlig også underlagt kirkens egne love og domstole. Tekst 2 Erik af Pommerns privilegiebrev, 1436. Når en ny konge tiltrådte, sørgede byens styre for at få dokumenteret de købstadsrettigheder, som kun kongemagten kunne give byen. Det ældste bevarede privilegiebrev fra Randers er udstedt af Erik af Pommern 10. februar 1436. Tekst 3 Erik af Pommerns privilegiebrev, 1436. Seglet tæt på. Dette privilegiebrev fra 1436 indeholder afskrifter af fem ældre privilegier, hvoraf det ældste er givet af Erik Menved i 1302. Omtalen af rettigheder tilbage fra kong Valdemars tid viser imidlertid, at byen har haft købstadsrettigheder længe før. 32 Tekst 4 Randers bys segl, begyndelsen af 1200-tallet. Det ældste segl man kender fra Randers. Det viser to mænd og en indskrift, som på latin fortæller, at det er seglet for Randers bys seniores, betegnelsen for de to borgmestre, som sammen styrede byen. Tekst 5 Sølvpenning, Erik Plovpenning (1241–50). Kongen havde eneret på at slå mønt (dvs. lave penge). Indtil 1330’erne omfattede det danske møntsystem kun penningen, der i begyndelsen var af sølv, men endte med at være en næsten ren kobbermønt. Tekst 6 Gravsten over Otto Nielsen Rosenkrantz og Else Holgersdatter samt datteren Anna, oprindelig i Vor Frue kirke, Gråbrødreklostret, 1470. I senmiddelalderen bar ridderen en pladerustning. Den var tungere end ringbrynjen, men beskyttede bedre mod sværdhug og lansestød. Tekst 7 Forgyldt våbenskjold, Vor Frue Kloster, midten af 1200-tallet. Våbenskjoldet er et sjældent fund og kan være en del af en ridders gyldne våbenbælte, et af hans værdighedstegn. Fra omkring 1300 blev det almindeligt, at herremændene havde et slægtsvåben, hvis motiv var enkelt og let genkendeligt. Tekst 8 Knivsskæfte, Vor Frue Kloster, midten af 1300-tallet. Knivskæfte af dyreknogle og kobber. På en af skæftets sider findes en af middelalderens hyppigste hyldester til Jomfru Maria, ”Ave Maria gracia” (Hil dig Maria fuld af nåde), i en forkortet udgave. Knivsbladet er ikke bevaret. Tekst 9 Nyredolk, Lille Voldgade, omkring 1500. I Nordeuropa var nyredolken krigernes foretrukne dolk. Den var især effektiv, når man skulle give sin modstander nådesstødet: den trekantede klinge var nem at stikke ind mellem rustningens plader. 33 Tekst 10 Nyredolk, Lille Voldgade, omkring 1500. Det er de små nyreformede fremspring ved klingens rod, der har lagt navn til dolken. Tekst 11 Stenslynge, Vestergrave, efter 1250. Slyngen blev brugt både som krigsvåben, jagtvåben og som legetøj, når man dystede i præcisions- og længdekast. Ammunitionen var som regel sten, men man har også brugt brændende projektiler. Tekst 12 Tohåndssværd fundet i Randers, 1400-tallet. Sværdet er et hug-stødsværd, og det er længere og tungere end de ældre sværdtyper. Denne type sværd kan bruges til hest som en slags lanse og ved kamp mand til mand på jorden. Tekst 13 Tohåndssværd fundet i Randers, 1400-tallet. Fabrikationsmærket på klingen viser, at den er lavet i Passau i Sydøsttyskland, hvorfra den er importeret til Randers. Tekst 14 Tegning af mønt slået i Randers under Knud den Hellige (1080–1086). Det var kun de vigtigste byer, som havde ret til at slå mønter i middelalderen. Så fundet af mønter slået i Randers viser, hvor vigtig en by Randers har været allerede fra middelalderens begyndelse. 34 Scener Vi ved efterhånden rigtig meget om, hvordan det var at leve i middelalderen - hvordan tøjet så ud, hvilken slags mad man spiste, og hvad man drak. Vi har også en god ide om hvordan husene, gaderne og befæstningerne så ud i byerne - ligesom vi ved, hvilke slags instrumenter man spillede på, og endda hvordan musikken lød. Endelig ved vi noget om lov og ret - kirke og stat – og alt det gør, at vi kan forsøge at genskabe middelalderen. Det gør man mange steder i Danmark. Billederne her er for eksempel fra et middelaldermarked i Horsens (fotos til tekst 1–20 copyright Horsens Kommune). Tekst 1 Ridder og ild. Tekst 2 Kampklar ridder. Tekst 3 Den sorte ridder. Tekst 4 Ridderturnering. Tekst 5 Ridderudstyr. Tekst 6 Garn spindes på rok. Tekst 7 Bager. Tekst 8 Smeden ved sin ambolt. Tekst 9 Læder skæres til. 35 Tekst 10 Stenhugger. Tekst 11 Skøge. Tekst 12 På indkøb. Tekst 13 Fløjtespillerinde. Tekst 14 Træning med armbrøst. Tekst 15 Munk med tonsur. Tekst 16 Trommespillerinde. Tekst 17 Dyst i ridderfærdigheder. Tekst 18 Herolden får pudset sine sko. Tekst 19 Bryllup. Tekst 20 Markedsstemning. 36 Kirker Da Harald Blåtand blev kristnet ca. 980, startede et utroligt byggeprogram! Nu skulle alle i Danmark kunne komme i kirke, og på kun 100 år blev den største del af de danske middelalderkirker opført. Først blev kirkerne opført i træ. De bestod for det meste af to ”rum”: koret, hvor alteret var og skibet, hvor menigheden sad. Snart begyndte man at udskifte træbygningerne med nogen af sten. Udviklingen fra nyopført trækirke til genopbygget stenkirke fandt sted i 1000-tallet og 1100-tallet. Stenkirkerne havde nu et kor, et skib, et fladt loft af træ og kalkmalerier malet på væggene. Stilen kalder vi Romansk. Men de fleste kirker gennemgik yderligere byggefaser i middelalderen. Fra omkring år 1300 blev det moderne at indsætte et buet (hvælvet) kalket loft – som så blev dekoreret med kalkmalerier, og den stil kalder vi Gotisk. Først senere har de fleste kirker fået tilføjet tårn, våbenhus og sakristi, så de nu ligner det vi i dag forbinder med en landsbykirke. Dalbyneder Tekst 1 Dalbyneder kirke. Kor og skib er fra den tidlige del af middelalderen (Romansk stil), mens våbenhus og tårn er fra den sene del af middelalderen (Gotisk stil). I samme periode blev det flade, romanske loft erstattet af et hvælvet loft udsmykket med de kalkmalerier, vi kan se i dag. Tekst 2 Vi ved nøjagtig, hvornår Dalbyneder kirkes kalkmalerier blev malet. Det blev de i 1511. Det står der nemlig på en indskrift, som er malet med rødt på kirkevæggen. Der står også, at det var kirkens præst Peder Pedersen, som havde bestilt kalkmalerierne. Malerierne viser det gode over for det onde. Tekst 3 Dødssynd. Havfrue, Dalbyneder kirke, 1511. Havfrue, som reder sit lange hår med en dobbeltkam. I højre hånd holder hun et glas. I middelalderen var sådan et glas almindeligt. Det er højt og 37 tyndt med en udbuling lige før randen. Muligvis skal havfruen symbolisere en af de syv dødssynder: Hovmod. Tekst 4 Dødssynd. Havfrue, Dalbyneder kirke, 1511. Havfrue som reder sit lange, flotte hår med en dobbeltkam. I sin højre hånd holder hun et glas. På billedet kan man tydeligt se glasset: Det er højt og smalt med en udbuling ved toppen. Tekst 5 Dødssynd. Lodden skikkelse med ansigtet på maven, Dalbyneder kirke, 1511. Væsen med menneskeagtig skikkelse uden hoved. Ansigtet sidder på maven, og man ser især den store, knortede næse og den store mund med fire hugtænder. I højre hånd holder den en knortekæp. Måske symbol for frådseri. Tekst 6 Dødssynd. Lodden skikkelse med ansigtet på maven, Dalbyneder kirke, 1511. Ansigtet med de store og udtryksfulde øjne, den knortede næse og den store mund med utallige tænder er uhyggeligt at se på. Kirkegængeren har rigtig kunnet sidde og gyse! Måske skal skikkelsen symbolisere en af de syv dødssynder: Frådseri. Tekst 7 Dødssynd. Lodden skikkelse med ansigtet på maven, Dalbyneder kirke, 1511. Det ser ud som om skikkelsen holder sig på maven, næsten som om den har mavepine. Muligvis skal skikkelsen symbolisere en af de syv dødssynder: Frådseri. Tekst 8 Dødssynd. Mand med bukkehorn, Dalbyneder kirke, 1511. Manden har store buede bukkehorn. Muligvis skal han symbolisere en af de syv dødssynder: Dovenskab. 38 Tekst 9 Dødssynd. Mand med bukkehorn, Dalbyneder kirke, 1511. Manden har store buede bukkehorn. Muligvis skal han symbolisere en af de syv dødssynder: Dovenskab. Tekst 10 Dødssynd. Mand med hundehoved, Dalbyneder kirke, 1511. Skikkelse med hundehoved. Fornemt klædt i stribede hoser og jakke med vidde ved ærmerne og snøret front. På hovedet har han en hat med et kækt knæk på skyggen. I hånden har han et drikkebæger. Muligvis skal han symbolisere en af de syv dødssynder: Misundelse. Tekst 11 Dødssynd. Mand med hundehoved, Dalbyneder kirke, 1511. Her kan man se hovedet tæt på: munden er åben og hugtænderne tydelige. I middelalderen mente man, at hundehovedfolket boede i Indien – eller Finland. Muligvis skal skikkelsen symbolisere en af de syv dødssynder: Misundelse. Tekst 12 Dødssynd. Dalbyneder kirke, 1511. Mand med meget stor fod, som han holder over hovedet. I middelalderen troede man, at der i Indien boede et folk med fødder så store, at de kunne trækkes over hovedet og bruges som værn mod sol og regn. Muligvis skal han symbolisere en af de syv dødssynder: Utugt. Tekst 13 Dødssynd. Mand med stor fod, ansigtet tæt på, Dalbyneder kirke, 1511. Mandeansigtet har et meget imponerende overskæg. Muligvis skal han symbolisere en af de syv dødssynder: Utugt. 39 Hyllested Tekst 1 Hyllested kirke. Kor og skib bygget i tidlig middelalder (Gotisk stil). Våbenhus og tårn er fra slutningen af middelalderen (Sengotisk stil). Man kan se spor af et oprindelig romansk vindue i østgavlen. Tekst 2 Hyllested kirke, skibet set fra vest mod øst. Kalkmalerierne er fra 1500–1520. Man kan se alter, altertavle og prædikestol. Og man fornemmer indtrykket af kalkmalerierne: til venstre ser man Gud, som skaber Adam og Eva og hvis man ser ligeud, er emnet syndefaldet. Tekst 3 Dommedag, Hyllested kirke, 1500–1520. Jesus troner i midten, han holder kappen til side og hænderne fremad for at vise sårene efter nagler og sværd. Nådens Lilje og Straffens Sværd springer ud af hans mund. Han flankeres af Maria og Johannes. Yderst ses engle med dommedagsbasuner, som vækker de døde. Tekst 4 Dommedag, Himmelborgen, Hyllested, 1500–1520. Paradis ses som et slot med tårne, vimpler og strålende vinduer, hvor engle spiller himmelsk musik for at melde frelste sjæles ankomst. Omkring slottet er de tomme felter fyldt ud med ornamenter. Her i senmiddelalderen, brød man sig ikke om store, tomme rum. Tekst 5 Dommedag, Himmelborgen med engle som musikanter, Hyllested kirke, 1500–1520. Paradis ses som et slot med tårne, vimpler og strålende vinduer. Man kan lære meget om middelalderens byggestil når man studerer kalkmalerier. Læg for eksempel mærke til vinduerne, som er blyindfattede i et rudermønster. 40 Tekst 6 Dommedag, Himmelborgen med to spillende engle, Hyllested kirke, 1500– 1520. De to engle står højt oppe på himmelborgen for at modtage de frelste sjæle med himmelsk musik. Her spiller de på fedel og lut – to strengeinstrumenter. Tekst 7 Dommedag, mand med træben, del af himmelborgscenen, Hyllested kirke, 1500–1520. Mand med træben og fløjte eller kølle i sin venstre hånd. I panden har han et kainsmærke. Tekst 8 Dommedag, frelste sjæle, del af himmelborgscenen, Hyllested kirke, 1500– 1520. Frelste sjæle på vej til himlens port. Blandt de frelse kan man i forreste række se en konge, som stadigvæk har sin krone på hovedet. Tekst 9 Dommedag, Helvedes Gab fyldt med fortabte sjæle, Hyllested kirke, 1500– 1520. Helvede set som en slags hund med et enormt gab fyldt med de fortabte sjæle. Djævle fører nye sjæle mod Helvedes Gab; nogen i lænker, andre slæbt over ryggen. Tekst 10 Dommedag, Helvedes Gab fyldt med fortabte sjæle, Hyllested kirke, 1500– 1520. Djævle tvinger de fortabte sjæle ned i Helvedes Gab. Tekst 11 Dommedag, Helvedes Gab, Hyllested kirke, 1500–1520. Dyret, som skal forestille Helvede, er malet blåt, og det store gab er malet rødt. Ørerne er lange og spidse, og i gabet kan man se de lange sylespidse tænder. 41 Tekst 12 Dommedag, fortabte sjæle tvinges til Helvedes Gab, Hyllested kirke, 1500– 1520. Djævlene tvinger de fortabte sjæle mod Helvedes Gab. En af djævlene skovler dem af sted med en fork. Og en effektiv djævel trækker et helt bundt af sted i lænker. Kik godt efter – der er flere konger og en enkelt bisp i mængden. Tekst 13 Dommedag, fortabte sjæle hænger under Helvedes Gab i en gryde, Hyllested kirke, 1500–1520. Kun den øverste del af gryden, nogen af de fortabte sjæle og krogen, som gryden hænger i, er bevaret. Tekst 14 Dommedag, djævel med fortabt sjæl, Hyllested kirke, 1500–1520. Djævel med fortabt kvinde over nakken. Djævlen er ved at træde ind i Helvedes Gab med en kvindelig sjæl. Det ser ud som om, hun skriger om frelse. Tekst 15 Dommedag, djævlehoved, Hyllested kirke, 1500–1520. Hoved af djævel, som slæber en fortabt sjæl til Helvedes Gab. Tekst 16 Dommedag, behåret djævel tvinger en fortabt sjæl mod Helvedes Gab, Hyllested kirke, 1500–1520. Tekst 17 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Gud er gengivet tre gange – yderst til venstre skaber han himmellegemerne og jordens dyr, og yderst til højre skaber han havets dyr, inklusive to havfruer, som man kan se foran Guds kjortel. Tekst 18 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Gud omgivet af himmellegemer og dyr. 42 Tekst 19 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Oppe i højre hjørne af billedet, lige foran Guds ansigt, kan man se et ansigt i profil med åben mund. Det skal forestille vinden, som Gud også skabte. Tekst 20 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Gud skaber havets dyr. Tekst 21 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Gud set tæt på. Tekst 22 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Hest og æsel. Tekst 23 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Tyr. Tekst 24 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Enhjørning. Tekst 25 Adam og Eva, Hyllested kirke, 1500–1520. Adam ligger forrest i billedet og sover. Imens er Gud i færd med at skabe Eva med et af Adams ribben. Tekst 26 Adam og Eva, Hyllested kirke, 1500–1520. Adam ligger og sover. Delvist ude af billedet er Gud i færd med at skabe Eva. Tekst 27 Adam og Eva, Hyllested kirke, 1500–1520. Adam og Eva i Paradisets have med kundskabens træ i mellem sig. 43 Tekst 28 Adam og Eva, Hyllested kirke, 1500–1520. Adam pløjer med en plov trukket af to okser og to heste. Tekst 29 Mand skor kat, Hyllested, 1500–1520. Talemåde som fortæller, at man gør noget tåbeligt. Her ser man en mand med en løftet hammer i den ene hånd og en pote fra en noget modvillig kat i den anden – han er tydeligvis ved at sko katten, hvad vi alle ved, er en tåbelig ting at gøre! Tekst 30 Mand skærer i en hests hale, Hyllested, 1500–1520. Talemåde som måske fortæller, at man gør noget tåbeligt. Her ser man en mand, som i den ene hånd holder en stor, skarp kniv, og i den anden holder en hests hale, som han er i færd med at skære af. Hesten forsøger at løbe væk fra manden, den vil helst ikke miste sin hale. Tekst 31 Lazarus ved den rige mands bord, Hyllested, 1500–1520. Langt bord med blomstervase. Omkring bordet kan man utydeligt se flere personer. Bordscenen skildrer den rige mands liv i stor overflod, det vil sige, at han forbryder sig mod en af de syv dødssynder: Frådseri. Tekst 32 Lazarus ved den rige mands bord, Hyllested, 1500–1520. Nærbillede af den blomstervase, som står på den rige mands bord. Tekst 33 Dommedag, Opstandelse, Hyllested, 1500–1520. Måske en fremstilling af Himmelborg, som et symbol for Paradis, med frelste sjæle. Til venstre en siddende person til højre en engel. Tekst 34 Helgenen Lukas, Hyllested kirke, 1500–1520. Lukas var apostel, her sidder han på et podium med en skrivepult foran sig. Han er ved at skrive om lidelsen. Den flotte okse til venstre er et symbol på, at det er Lukas. 44 Tekst 35 Det Nye Testamente, Gethsemane have, Hyllested kirke, 1500–1520. Jesus beder i Gethsemane have, mens hans apostle sover. Teksten på latin lyder HIC ORATUR IUSUS AD PATREM. Det betyder Her beder Jesus til Faderen. Tekst 36 Det Nye Testamente, Gethsemane have, Hyllested kirke, 1500–1520. Jesus yderst til venstre beder til Gud, mens tre af hans apostle sover. Tekst 37 Det Nye Testamente, Gethsemane have, Hyllested kirke, 1500–1520. Portræt af en sovende apostel. 45 Råby Tekst 1 Råby kirke. Kor og skib er fra tidlig middelalder (Romansk stil), mens tårn og våbenhus er tilføjelser fra den sene del af middelalderen (Gotisk stil). Tekst 2 Skib og kor set fra vest mod alteret i øst, Råby kirke, kalkmalerierne er fra ca. 1510. Motiverne i Råby kirkes kalkmalerier er de samme som kan ses i Dalbyneder kirke: helgenlegender og dødssynder. Tekst 3 Dødssynd, Havfrue, Råby kirke, omkring 1510. Havfrue, som reder sit lange, tykke hår med en dobbeltkam. Muligvis skal havfruen symbolisere en af de syv dødssynder: Hovmod. Tekst 4 Dødssynd, Havfrue, Råby kirke, omkring 1510. Havfrue, som reder sit lange tykke hår med en dobbeltkam. Tekst 5 Dødssynd, Kentaur, Råby Kirke, omkring 1510. Kentaur – halvt mand og halvt hest – med en kæp i den ene hånd. Muligvis skal kentauren symbolisere en af de syv dødssynder: Vreden. Tekst 6 Dødssynd, Lille kyklop, Råby kirke, omkring 1510. Kyklop – væsen med kun et øje – klædt i fornemme gevandter. Muligvis skal kyklopen symbolisere en af de syv dødssynder: Gerrigheden. Tekst 7 Otte helgeninder, Råby kirke, omkring 1510. Helgeninderne Gertrud, Margaretha, Dorothea, Lucia (forsvundet), Apollonia, Kristina og Barbara. Hver enkelt helgeninde kan genkendes på forskellige symboler, som kendetegner hver især. Alle er klædt i kostbare klæder. 46 Tekst 8 Helgeninder, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Apollonia til venstre med en lille tang og Skt. Kristina eller Skt. Agate til højre med en stor tang. Tekst 9 Helgeninder, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Katharina til venstre med et sværd og et vognhjul og Skt. Barbara til højre med et tårn, hvori der er en kalk med en hostie (på latin betyder ordet offer, og det betegner i den katolske kirke nadverbrødet). Tekst 10 Helgeninder, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Gertrud med kapel og Skt. Margaretha til højre med kors og drage. Tekst 11 Helgeninden Barbara, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Barbara blev spærret inde i et tårn af sin far, fordi hun var kristen. Hun flygtede, blev fanget og endte med at blive halshugget af sin far omkring år 300. Man kan ofte genkende hende på billeder, fordi hun har et tårn og/eller et sværd som symbol. Tekst 12 Helgeninden Apollonia, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Apollonia boede i Alexandria i Ægypten i midten af 200-tallet. Hun blev torteret, blandt andet fik hun sine tænder trukket ud. På billeder ses hun med en tang og en tand. Tekst 13 Helgeninden Katharina, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Katharina var en kristen kongedatter fra Alexandria, som nægtede at bede til de romerske guder. Hun omvendte 50 lærde filosoffer, blev lagt på martrehjul og endelig halshugget. Fra 1200-tallet den mest ærede og afbillede hellige person efter Jomfru Maria. Tekst 14 Helgeninden Margaretha, Råby kirke, omkring 1510. 47 Skt. Margaretha var en kristen kvinde, som afviste en romersk præfekts tilnærmelser. Han kastede hende i fængsel, og her viste en drage sig for hende – men hun slog den ihjel med sit kors. Hun blev til slut halshugget. Hun ses afbilledet med et kors og en drage. Tekst 15 Helgeninden Gertrud, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Gertrud levede fra 626 til 659. Hun var abbedisse og kan genkendes i Råby kirke på den lille model af en kirke hun holder i hænderne. Tekst 16 Helgeninden Dorothea, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Dorothea led ifølge legenden martyrdøden i 304. En af hendes dommere hånede hende, da hun skulle henrettes. Han bad hende om at sende frugt fra Paradis. Pludselig stod en dreng med frugt foran hende – dommeren fik frugten, blev omvendt og selv halshugget. Tekst 17 Helgenen Mattias, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Mattias var ifølge legenden fra Betlehem. Han blev valgt til apostel efter Jesu død som erstatning for Judas, der begik selvmord efter at have forrådt Jesus. Mattias led martyrdøden. Først blev han stenet, derefter halshugget. I Råby kirke ses han med en økse. Tekst 18 Helgenen Judas Thaddæus, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Judas var apostel. Han reddede kong Abgar fra spedalskhed. Senere drog han med Skt. Simon til Persien for at missionere. De led martyrdøden på den samme dag. I Råby kirke ses Skt. Judas med en kølle. Tekst 19 Helgenen Simon, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Simon var apostel. Han missionerede i Ægypten og senere rejste han med apostlen Judas Thaddæus til Persien for at missionere. De led martyrdøden, på den samme dag. Skt. Simon blev savet over. I Råby kirke ses han med en sav. 48 Tekst 20 Helgenen Jakob den Ældre, Råby kirke, omkring 1510. Jakob den Ældre var apostel. Han var bror til apostlen Johannes. Man siger, at han er begravet i Spanien i Santiago de Compostela. Her blev der bygget en valfartskirke til hans ære, og pilgrimme fra hele Europa valfartede dertil. Jakob ses som pilgrim. Tekst 21 Helgenen Jakob den Yngre, Råby kirke, omkring 1510. Jakob den Yngre var apostel og fætter til Jesus. Han blev biskop i Jerusalem, og døde omkring år 60 af stenkast eller kølleslag. I Råby kirke ses han med en bog og en valkestok, som ifølge legenden også kunne være det mulige mordvåben. Tekst 22 Helgenen Bartholomæus, Råby kirke, omkring 1510. Bartholomæus var apostel. Ifølge legenden tog han til Indien for at missionere efter Jesu død. Han led martyrdøden i Armenien, hvor han blev slået med stokke og flået levende. I Råby kirke ses Bartholomæus med en kniv. Tekst 23 Det Nye Testamente, Skt. Veronikas svededug, Råby kirke, omkring 1510. Den hellige Veronika var ifølge legenden en from kvinde fra Jerusalem. Da Jesus var på vej til Golgata, rakte hun ham en svededug, som bagefter beholdt hans ansigtstræk. Tekst 24 Ornamentering, Råby kirke, omkring 1510. Tekst 25 Ornamentering, Råby kirke, omkring 1510. 49 Råsted Tekst 1 Råsted kirke. Kor og skib er fra ca. 1100–1125 (Romansk stil). De vinduer, man kan se, er originale romanske vinduer. Våbenhuset er fra slutningen af middelalderen (Sengotisk stil), og tårnet er lidt senere. Tekst 2 Råsted kirke rummer Danmarks bedst bevarede udsmykning fra romansk tid (ca. 1125). Det vil sige fra den tidlige del af middelalderen. Motiverne, scener fra Det ny Testamente, er valgt for at vise kirkeårets gang ved hjælp af scener, som også har indgået som en form for skuespil i de kirkelige handlinger. Tekst 3 Råsted kirke, ca. 1125. Kalkmalerierne er malet af kunstnere tilknyttet det såkaldte Råstedværksted, som man mener, har malet tre kirker: Råsted, Vellev og Hvorslev kirker. Tekst 4 Det Nye Testamente, Korsfæstelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Fra venstre mod højre: Den blinde Longinus stikker Jesus med en lanse; Jesus’ lændeklæde og under det hans ben og fødder, som hænger frit i luften; en knælende bøddel, som skal til at slå søm gennem Jesus’ fødder; en stige og det nederste af to tilskuere. Tekst 5 Det Nye Testamente, Korsfæstelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Fra venstre mod højre: Mand med rund hue og rød kappe med stav/gren i venstre hånd; mand med spids hat og kort skygge holder en stige, hvorpå der står en lille bøddel, også med jødehat, i færd med at sømme Jesu hånd til korset; den blinde Longinus med lanse; Jesus. Tekst 6 Det Nye Testamente, Korsfæstelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Midtpunktet er Jesus på korset; tre bødler er i færd med at sømme hænder og fødder fast, to af bødlerne står på stiger – den tredje sidder på hug på 50 Jesu venstre side. På hans højre side står den blinde Longinus med en lanse. Billedet flankeres af to grupper af mænd. Tekst 7 Det Nye Testamente, Korsfæstelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Motivet er en sammenfatning af hele dødsforløbet: Jesus bliver sømmet til korset af sine bødler, samtidig med at Longinus afprøver, om Jesus er død, og høvedsmanden (med sværd) fortæller, at Jesus var Guds søn – begge handlinger, som først finder sted efter Jesu død. Tekst 8 Det Nye Testamente, Lovoverrækkelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Øverste motiv er Lovoverrækkelsen – dvs. Jesus, som overrækker evangeliet til sine apostle og Paulus. Nedenunder Mikael Dragedræber. Tekst 9 Det Nye Testamente, Lovoverrækkelse, Råsted kirke, ca. 1125. Øverste billedfrise: I midten Jesus som på sin højre hånd har Peter og på sin venstre Paulus. Derefter en siddende apostelrække. I nederste billedfelt: En stående Mikael Dragedræber med højt hævet sværd og en liggende drage. Tekst 10 Det Nye Testamente, Lovoverrækkelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Jesus sidder med udstrakte arme i færd med at række to nøgler til apostlen Peter og en smal bog (evangeliet) til Paulus. Tekst 11 Det Nye Testamente, Lovoverrækkelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Fra venstre mod højre: Jesus giver Paulus evangeliet. Den stående Paulus vender sig halvt mod Jesus, mens han bøjer sig let mod ham. På den måde følger hans krop triumfbuen, og billedfeltet fyldes ud. Ved siden af Paulus siddende apostle. Tekst 12 Ærkeengelen Mikael og drage, Råsted kirke, ca. 1125. Ærkeengelen Mikael står med højt hævet sværd parat til at slå dragen, som ligger på jorden ihjel. Ærkeenglen Mikael er den, som fører de døde frelst til Paradis, og som overvinder Satan, her vist som drage. 51 Tekst 13 Det Nye Testamente: Besøgelsen, fødslen, tilbedelsen, arkitektur, kongerne på rejse og hos Herodes, Råsted kirke, ca. 1125. Det kan være svært at se de enkelte scener på dette foto, men over vinduet kan man godt se arkitekturen, som skal forestille Jerusalem – og længst mod højre de tre vise mænd med turbaner. Tekst 14 Ærkeenglen Mikael, Råsted kirke, ca. 1125. Tekst 15 Adam og Eva, Råsted kirke, ca. 1125. På fotografiet ser man forrest i billedet en del af triumfbuens nordlige motiv: Syndefaldet. Den nøgne Adam får rakt æblet af Eva (udenfor billedet). I mellem dem visdommens træ og slangen som snor sig omkring træets stamme. 52 Sulsted Tekst 1 Sulsted kirke. Kor og skib er fra tiden omkring 1150–1200 (Romansk stil). Tårnet og loftshvælv er fra den sene del af middelalderen, omkring 1525 (Gotisk stil). Det har man fundet ud af ved at tælle årringene i en træbjælke fra kirken. Ved at tælle årringene, kan man se hvornår træet blev fældet. Våbenhuset er fra 1733. Tekst 2 Skibet set mod øst, Sulsted kirke, 1150–1200 (bygningen) og 1548 (kalkmalerierne). Alle fire loftsfag er bemalede, og malerierne står meget klart, fordi de aldrig har været kalket over. Motiverne er 22 scener fra Jesu liv og død med bibeltekster på dansk. Tekst 3 Indskrift på dansk, som fortæller, at kalkmalerierne blev malet i 1548, bekostet af Jost Høg fra Vanggaard og udført af Hans Maler fra Randers. På trods af at malerierne er malet efter reformationen, er stilen og mange af budskaberne stadigvæk tæt knyttet til den senmiddelalderlige stil (Gotisk stil). Tekst 4 Apostle, Sulsted kirke, 1548. De tolv apostle med attributter og skriftbånd på latin, som gengiver trosbekendelsen. Motivet kaldes en Credoserie – credo er latin for jeg tror, og det er sjældent i dansk kirkekunst. Tekst 5 Det Nye Testamente, Bebudelsen, Sulsted kirke, 1548. Ærkeenglen Gabriel besøger jomfru Maria. Gabriel har et fyrstediadem på hovedet og han holder en liljestav, som er symbol på Marias renhed. Tekst 6 Det Nye Testamente, Omskærelsen, Sulsted kirke, 1548. Det lille Jesusbarn omskæres med en meget stor kniv! Det kvindelige vidne til venstre i billedet har en meget pompøs hat på. Omskærelse af små dren- 53 gebørn er en jødisk skik, og derfor et udsædvanligt motiv i en kristen kirkesammenhæng. Tekst 7 Det Nye Testamente, Tilbedelsen, Sulsted kirke, 1548. Maria sidder på en tronstol til højre i billedet med det lille Jesusbarn på skødet. Til venstre står og knæler de tre konger, mens de fremviser deres gaver. Tekst 8 Det Nye Testamente, Den Sidste Nadver, Sulsted kirke, 1548. Jesus sidder med sine tolv apostle omkring et bord. Påskelammet ligger på et fad midt på bordet. Johannes ligger med hovedet i Jesu skød. Judas er den eneste uden glorie. Han sidder med en pose sølvpenge. Han ser over på Jesus, som rækker ham et stykke brød. Tekst 9 Det Nye Testamente, Korsfæstelsen, Sulsted kirke, 1548. Jesus på korset. På hans højre side peger den romerske soldat Longinus på sit øje, mens han holder et spyd, som han har stukket Jesus med. Bogstaverne INRI over korset står for IESUS NAZARAEUS REX IUDAIORUM, dvs. Jesus fra Nazareth jødernes konge. Tekst 10 Nådestolen, Sulsted kirke, 1548. Nådestolen er den traditionelle betegnelse for Treenigheden, det vil sige Jesus, Gud og Helligånden – her i form af en due. 54 Sødring Tekst 1 Sødring kirke. Kor og skib er fra 1250 (Gotisk stil), mens våbenhus og tårn er fra slutningen af middelalderen. Tekst 2 ANNO DOMINI MCDXXXXI, Sødring kirke, 1491. Tekst båndet på latin fortæller hvornår kalkmalerierne blev malet, nemlig i det Herrens år 1491. Man kender ikke navnet på værkstedet, men stilen er let at genkende med de mange detaljer, figurernes fintformede ansigter og med alle tomme felter fyldt ud med strørosetter. Tekst 3 Helgenen Klemens, Sødring kirke, 1491. Skt. Klemens var elev af apostlen Peter. Han blev pave i år 92, og i år 101 led han martyrdøden. Ifølge legenden blev han kastet i havet med et anker omkring halsen. I Sødring kirke ses han med bispehue og anker. Tekst 4 Helgenen Antonius, Sødring kirke, 1491. Skt. Antonius levede som eneboer i den ægyptiske ørken. Han døde omkring 356 i en meget høj alder. I Sødring kirke ses han med et krykkekors, en bog og en gris. Tekst 5 Dommedag, Sødring kirke, 1491. Jesus i midten holder kappen til side og hænderne op for at vise sine sår. Ud af hans mund springer Nådens Lilje og Straffens Sværd. Til venstre knæler Maria i bøn for de frelste, som skal til Paradis (under hende uden for billedet); til højre Johannes i bøn for de fortabte sjæle. Tekst 6 Dommedag, Maria, Jesus og Johannes, Sødring kirke, 1491. Maria knæler i bøn for de frelse sjæle, som hun skærmer i sin kappe. Bag hende kan man se tårnet fra Himmelborgen, som symboliserer paradis. 55 Tekst 7 Dommedag, djævel, Sødring kirke, 1491. Djævelen er i færd med at trække fordømte sjæle ned i Helvedes Gab, som er vist som et stort, hundeagtigt dyr med voldsomme hugtænder. Til højre i billedet kan man se en af de skarpe, krumme tænder. Tekst 8 Adam og Eva, ægteskabets indstiftelse, Sødring kirke, 1491. Gud i midten med Adam på sin højre side og Eva på sin venstre velsigner ægteskabets indstiftelse. Tekst 9 Adam og Eva, Eva fristes af slangen, Sødring kirke, 1491. I midten står kundskabens træ, Eva står i venstre side, og slangen, i form af en drage eller basilisk, står i højre side. Tekst 10 Adam og Eva, Eva fristes af slangen, Sødring kirke, 1491. Eva har rakt ud efter et æble, som hænger på kundskabens træ. Til højre frister slangen, i form af en drage eller basilisk, hende. Tekst 11 Adam og Eva, Sødring kirke, 1491. Adam og Eva står i Paradisets Have med kundskabens træ imellem sig. Eva rækker den forbudne frugt til Adam. 56 Udbyneder Tekst 1 Udbyneder kirke. Oprindeligt kor og skib er fra 1100–1150. I 1400-tallet udvides skibet med ét fag mod vest, og i 1680 udvides koret mod øst. Tårn og våbenhus er også senere tilføjelser. Kirken er opført i tegl, hvilket er usædvanligt i Østjylland. Normalt blev middelalderkirkerne opført i granit. Tekst 2 Skibet set fra vest mod koret i øst, Udbyneder kirke. Det oprindelige, flade loft blev i senmiddelalderen dækket af et hvælvet loft, som gav mulighed for en billedudsmykning lavet af tre forskellige værksteder over en periode på mindst 23 år fra tiden lige før 1500 og frem. Tekst 3 Korets hvælv, Udbyneder kirke, lige før 1500. Kalkmalerierne i Udbyneder kirke er malet på tre forskellige tidspunkter. De ældste viser de 12 apostle og fire helgener. Normalt males helgenerne med skæg og bare fødder, men her er de skægløse, og de har fine, spidse sko på og flotte klædedragter. Tekst 4 Skibets 1. fag, Udbyneder kirke, 1501. Skibets 1. fag er malet af den samme, som stod for udsmykningen af Sødring kirke. De små, lidt feminine hoveder, de mange detaljer og strørosetterne, som udfylder tomrummene, er karakteristiske. Dateringen af malerierne er sikker, for årstallet er malet på loftet. Tekst 5 Skibets 2. og 3. fag, Udbyneder kirke, 1520–1523. Skibets 2. og 3. fag er udsmykket af en anonym kunstner, som har fuldendt den langsommelige udsmykningsproces i kirken. Det er muligt at datere denne sidste fase ud fra henvisninger til historiske begivenheder knyttet til kong Christian II. Tekst 6 Helgenerne Kosmas og Damianus, Udbyneder kirke, omkring 1500. 57 Kosmas og Damianus var tvillinger. De arbejdede som læger på Sicilien, og de udbredte den kristne tro. De led martyrdøden i 287. I Udbyneder kirke holder de hver deres salvekrukke. Tekst 7 Helgenerne Peter og Mattias, Udbyneder kirke, omkring 1500. Begge var apostle, Mattias var dog ikke en af de oprindelige tolv. Han blev valgt efter Jesu død, da Judas begik selvmord. Mattias står med en økse, og Peter, som blev den første pave, står med nøglen til Himmerige. Peter blev korsfæstet i Rom under Kejser Nero. Tekst 8 Helgenerne Ambrosius og Andreas, Udbyneder, omkring 1500. Til venstre en biskop, med bispehue og -stav. Det kunne være Ambrosius, en romer, som blev biskop i Milano. Ved siden af står Andreas, som var apostel og bror til apostlen Peter. Andreas blev korsfæstet, men prædikede i to dage, før han døde. Tekst 9 Helgenerne Hieronymus og Filip, Udbyneder kirke, omkring 1500. Hieronymus levede som eneboer og blev ven med dyrene. Han stod bag den bibeloversættelse, som benyttes i den katolske kirke i dag. I Udbyneder kirke ses han med kardinalhat og en løve. Apostlen Filip ses med kors (to tværbjælker) og en bog. Tekst 10 Dommedag, Himmelborgen, Udbyneder kirke, 1501. Paradis skildret som et fornemt slot med spir, vimpler og tykke mure. På slottet spiller engle på basuner og strengeinstrumenter. Foran Himmelborgen til højre i billedet står Skt. Peter med nøglen. En enkelt sjæl har allerede passeret Peter og står i porten. Tekst 11 Dommedag, Himmelborgen, Udbyneder kirke, 1501. I et af himmelborgens vinduer kan man se en basunspillende engel, og i andre står der frelste sjæle. 58 Tekst 12 Dommedag, Helvedes Gab, Udbyneder kirke, 1501. Helvedes Gab er fremstillet som et stort hundelignende dyr med et enormt gab, hvor alle de fortabte sjæle ender. Blandt de fortabte kan man se en bisp. Og flere har kroner på, så konger og bisper kan åbenbart også ende i helvede. Tekst 13 Dommedag, Haltefanden, Udbyneder kirke, 1501. Til højre for Helvedes Gab står Haltefanden. Han har en behåret krop, insektlignende vinger og en vældig kølle med pigge på. Han har et træben. Tekst 14 Dommedag, Johannes og Mikael, Udbyneder kirke, 1501. Johannes ligger på knæ i forbøn for de fortabte sjæle. Han er klædt i dyreskind, har langt hår og feminine træk, som er et af Sødringmalerens kendetegn. Det gør, at han ligner en kvinde. Bag ham ærkeenglen Mikael med sværd og vægt. Tekst 15 Dommedag, ærkeenglen Mikael, Udbyneder kirke, 1501. Klædt i kjortel og med langt løsthængende hår står ærkeenglen Mikael med et sværd i den ene hånd og i den anden en vægt, som han vejer sjælene på. Tekst 16 Ærkeenglen Mikael, Udbyneder kirke, 1520–1523. Ærkeenglen Mikael er vist både som sjælevejer med vægt og som dragedræber med sværd. Vi kan se dragens to ben og dens fuglelignende fødder. Tekst 17 Helgenen Nikolaus, Udbyneder kirke, 1520–1523. Skt. Nikolaus står med bispehue og -stav ved siden af et skib med knækket stormast. Det er tydeligt, at skibet er i havsnød. Inde i skibet ses en knælende mand. Han har krone på, og der er en dannebrogsfane. Sandsynligvis skal det forstille kong Christian II. Tekst 18 Helgenen Georg (på dansk Jørgen), Udbyneder kirke, 1520–1523. 59 Skt. Georg var en hellig ridder. Ifølge legenden reddede han en kongedatter fra at blive ofret til en menneskeædende drage. Han led martyrdøden i Spanien i 303. I Udbyneder er han klædt som soldat i færd med at slå dragen ihjel. Tekst 19 Anna Selvtredje, Udbyneder kirke, 1520–1523. Anna – Jomfru Marias mor – sidder med det lille Jesusbarn, mens Maria knæler ved siden af sin mor. Tekst 20 Marias Himmelkroning, Udbyneder kirke, 1520–1523. Jomfru Maria i midten er meget lille sammenlignet med Jesus og Gud, som står på hver side af hende. Over hende svæver Helligånden i form af en due. Tekst 21 Marias Himmelkroning, Udbyneder kirke, 1520–1523. Fra venstre mod højre ses Jesus, Maria og Gud, med Helligånden i form af en due, der svæver over Maria. Tekst 22 Marias Himmelkroning, djævlemaske?, Udbyneder kirke, 1520–1523. I hjørnerne af feltet, som viser Marias Himmelkroning, er der to uhyggelige ansigter, som kunne minde om masker. Måske hentyder de til den menneskelige dårskab og naragtighed? Tekst 23 Hund jager hare, Udbyneder kirke, 1501. Tekst 24 Ræv eller hund jager fugl, Udbyneder kirke, 1501. Tekst 25 Vrængmaske, Udbyneder kirke, 1520–1523. Tekst 26 Vrængmaske, Udbyneder kirke, 1520–1523. 60 Vellev kirke Tekst 1 Vellev kirke er fra 1100-tallet. Den bestod oprindeligt af kor og skib (de dele, som er hvidkalkede), og den har omkring år 1500 fået tilføjet et tårn, som styrtede sammen for at blive genopført 1863. Kirkens flade loft blev udskiftet med hvælv i perioden 1449–1482. Tekst 2 Vellev kirke, 1100-tallet. Vellev kirke har været rigt udsmykket med kalkmalerier i den tidlige middelalder, men fra den tid er der kun bevaret dele af korets udsmykning. De er placeret bag altret, og kan anes på billedet som to store billedfelter med mere utydelige figurer ovenover. Udsmykningen i loftshvælvet er fra ca. 1500. Tekst 3 Råstedmesteren, Vellev kirke, 1100-tallet. Kalkmalerierne er typiske for den romanske stil i den tidlige middelalder, hvor man farvelagde hele billedfeltet. Den særlige måde at tegne på, ligner malerier i Råsted kirke, hvorfor man regner med, at Vellev kirke også er malet af Råstedmesteren. Tekst 4 Det Nye Testamente, Herodes giver ordre til barnemordet i Betlehem, Vellev kirke, 1100-tallet. Kongen sidder på en klapstol, som er udsmykket med dyrehoveder. Han er fornemt klædt på, har krone på hovedet og sværd i hånden. Han taler til en soldat med hjelm, handsker, kappe og et sværd slænget over skulderen. Tekst 5 Det Nye Testamente, ryttere, Vellev kirke, 1100-tallet. To ryttere med stribede skjolde, den ene med hævet lanse, den anden med hævet sværd. Tekst 6 Ranker og våbenskjold, Vellev kirke, slutningen af 1400-tallet. Da Vellev kirke blev bygget i 1100-tallet var det med et fladt loft. I slutningen af middelalderen (Sengotisk stil) tilføjes et hvælvet loft, som udsmykkes 61 efter tidens mode med ranker på hvid baggrund. Våbenskjoldet tilhørte Jens Iversen. Tekst 7 Ranke, Vellev kirke, slutningen af 1400-tallet. Blå og rød ranke malet på hvid baggrund. Tekst 8 Ranke, Vellev kirke, slutningen af 1400-tallet. Blå og rød ranke malet på hvid baggrund. Tekst 9 Helgener, Skt. Kristoffer med Jesus, Vellev Kirke, ca. 1400. Skt. Kristoffer bærer Jesus på sin skulder over en flod fyldt med fisk. Skt. Kristoffer har sin vandringsstav i den ene hånd. Det ses tydeligt, at kalkmaleriet er malet, inden man tilføjede det hvælvede loft til kirken. Det øverste venstre hjørne er nu skjult. 62 Kalkmalerier Der er omkring 1700 kirker i Danmark, som er bygget i middelalderen. Stort set alle har været dekoreret med kalkmalerier. Nogle kun en enkelt gang, andre flere gange gennem middelalderen eller senere. De første kalkmalerier stammer fra, da kirkerne blev bygget i den tidlige del af middelalderen. Dengang byggede man kirker med flade trælofter, og dekorationerne blev malet på væggene. Senere i middelalderen, tilføjede man hvælvede lofter i de fleste kirker, og her var der rig mulighed for flere kalkmalerier. Kalkmalerierne er en form for billedbibel. I middelalderen var det de færreste, som kunne læse, og bøger var sjældne uden for kirkesammenhæng, så kalkmalerierne var en måde at fortælle bibelhistorier. Scener fra Det Gamle Testamente, historier om Jesus, historier om Helgenerne og historier om Dødssynderne var populære, og de blev valgt med den hensigt at give kirkegængerne en mulighed for eftertanke, mens de sad i kirken. Helgener Helgener og helgeninder er kristne mennesker, som gennem det liv, de har levet, og de ting, de har gjort, er blevet ophøjet af den katolske kirke. Helgenerne er et forbillede og en form for bindeled mellem de dødelige på jorden og de guddommelige i himmelen. Helgenerne kan for eksempel gå i forbøn for en. Helgenerne, deres liv og død, var kendte fortællinger i middelalderen, og billederne i kirken har derfor ikke virket fremmede, som de måske gør på os i dag, men derimod velkendte. For at kirkegængeren skulle kunne genkende helgenerne, var de alle vist med en ting, som kendetegnede dem (attribut) – ofte viste den, den måde de led martyrdøden – for eksempel en økse eller et sværd. Fremstillinger af helgener og helgeninder var et af de meget populære temaer i middelalderkirkerne. Billedhistorierne om de gode mennesker, som gennemgår så meget ondt for til sidst at komme i himmelen, har været en god modvægt til de mere voldsomme motiver med dødssynder og Helvedes Gab. Tekst 1 Helgenen Antonius, Sødring kirke, 1491. 63 Skt. Antonius levede som eneboer i den ægyptiske ørken. Han døde omkring 356 i en meget høj alder. I Sødring kirke ses han med et krykkekors, en bog og en gris. Tekst 2 Helgeninden Apollonia, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Apollonia boede i Alexandria i Ægypten i midten af 200-tallet. Hun blev torteret, blandt andet fik hun sine tænder trukket ud. På billeder ses hun med en tang og en tand. Tekst 3 Helgeninden Barbara, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Barbara blev spærret inde i et tårn af sin far, fordi hun var kristen. Hun flygtede, blev fanget og endte med at blive halshugget af sin far omkring år 300. Man kan ofte genkende hende på billeder, fordi hun har et tårn og/eller et sværd som symbol. Tekst 4 Helgenen Bartholomæus, Råby kirke, omkring 1510. Bartholomæus var apostel. Ifølge legenden tog han efter Jesu død til Indien for at missionere. Han led martyrdøden i Armenien, hvor han blev slået med stokke og flået levende. I Råby kirke ses Bartholomæus med en kniv. Tekst 5 Helgenen Klemens, Sødring kirke, 1491. Skt. Klemens var elev af apostlen Peter. Han blev pave i år 92, og i år 101 led han martyrdøden. Ifølge legenden blev han kastet i havet med et anker omkring halsen. I Sødring kirke ses han med bispehue og anker. Tekst 6 Helgeninden Dorothea, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Dorothea led ifølge legenden martyrdøden i 304. En af hendes dommere hånede hende, da hun skulle henrettes. Han bad hende om at sende frugt fra Paradis. Pludselig stod en dreng med frugt foran hende – dommeren fik frugten, blev omvendt og selv halshugget. Tekst 7 Helgenen Georg (på dansk Jørgen), Udbyneder kirke, 1520–1523. 64 Skt. Georg var en hellig ridder. Ifølge legenden reddede han en kongedatter fra at blive ofret til en menneskeædende drage. Han led martyrdøden i Spanien i 303. I Udbyneder er han klædt som soldat i færd med at slå dragen ihjel. Tekst 8 Helgeninden Gertrud, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Gertrud levede fra 626 til 659. Hun var abbedisse og kan genkendes i Råby kirke på den lille model af en kirke, hun holder i hænderne. Tekst 9 Helgenen Jakob den Yngre, Råby kirke, omkring 1510. Jakob den Yngre var apostel og fætter til Jesus. Han blev biskop i Jerusalem og døde omkring år 60 af stenkast eller kølleslag. I Råby kirke ses han med en bog og en valkestok, som ifølge legenden også kunne være det mulige mordvåben. Tekst 10 Helgenen Jakob den Ældre, Råby kirke, omkring 1510. Jakob den Ældre var apostel. Han var bror til apostlen Johannes. Man siger, at han er begravet i Spanien i Santiago da Compostela. Her blev der bygget en valfartskirke til hans ære, og pilgrimme fra hele Europa valfartede dertil. Jakob ses som pilgrim. Tekst 11 Helgenen Judas Thaddæus, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Judas var apostel. Han reddede kong Abgar fra spedalskhed. Senere drog han med Skt. Simon til Persien for at missionere. Her led de martyrdøden på den samme dag. I Råby kirke ses Skt. Judas med en kølle. Tekst 12 Helgeninden Katharina, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Katharina var en kristen kongedatter fra Alexandria, som nægtede at bede til de romerske guder. Hun omvendte 50 lærde filosoffer, blev lagt på martrehjul og endelig halshugget. Fra 1200-tallet den mest ærede og afbillede hellige person efter Jomfru Maria. 65 Tekst 13 Helgenen Kristoffer med Jesus, Vellev Kirke, ca. 1400. Skt. Kristoffer bærer Jesus på sin skulder over en flod fyldt med fisk. Skt. Kristoffer har sin vandringsstav i den ene hånd. Det ses tydeligt, at kalkmaleriet er malet, inden man tilføjede det krydshvælvede loft til kirken. Det øverste venstre hjørne er nu skjult. Tekst 14 Helgeninden Margaretha, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Margaretha var en kristen kvinde, som afviste en romersk præfekts tilnærmelser. Han kastede hende i fængsel, og her viste en drage sig for hende – men hun slog den ihjel med sit kors. Hun blev til slut halshugget. Hun ses afbilledet med et kors og en drage. Tekst 15 Helgenen Mattias, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Mattias var ifølge legenden fra Betlehem. Han blev valgt til apostel efter Jesu død som erstatning for Judas, der begik selvmord efter at have forrådt Jesus. Mattias led martyrdøden. Først blev han stenet, derefter halshugget. I Råby kirke ses han med en økse. Tekst 16 Helgenen Nikolaus, Udbyneder kirke, 1520–1523. Skt. Nikolaus står med bispehue og -stav ved siden af et skib med knækket stormast. Det er tydeligt, at skibet er i havsnød. Inde i skibet ses en knælende mand. Han har krone på, og der er en dannebrogsfane. Sandsynligvis skal det forstille kong Christian II. Tekst 17 Helgenen Simon, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Simon var apostel. Han missionerede i Ægypten, og senere rejste han med apostlen Judas Thaddæus til Persien for at missionere. De led martyrdøden på den samme dag. Skt. Simon blev savet over. I Råby kirke ses han med en sav. Tekst 18 Helgenerne Ambrosius og Andreas, Udbyneder, omkring 1500. 66 Til venstre en biskop med bispehue og -stav. Det kunne være Ambrosius, en romer, som blev biskop i Milano. Ved siden af står Andreas, som var apostel og bror til apostlen Peter. Andreas blev korsfæstet, men prædikede i to dage, før han døde. Tekst 19 Helgeninderne Apollonia og Kristina eller Agate, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Apollonia til venstre med en lille tang og Kristina eller Agate til højre med en stor tang. Tekst 20 Helgeninderne Gertrud og Margaretha, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Gertrud med kapel og Skt. Margaretha til højre med kors og drage. Tekst 21 Helgenerne Hieronymus og Filip, Udbyneder kirke, omkring 1500. Hieronymus levede som eneboer og blev ven med dyrene. Han stod bag den bibeloversættelse, som benyttes i den katolske kirke i dag. I Udbyneder kirke ses han med kardinalhat og en løve. Apostlen Filip ses med kors (to tværbjælker) og en bog. Tekst 22 Helgeninderne Katharina og Barbara, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Katharina til venstre med et sværd og et vognhjul og Barbara til højre med et tårn, hvori der er en kalk med en hostie (på latin betyder ordet offer, og det bruges i den katolske kirke for nadverbrødet). Tekst 23 Helgenerne Kosmas og Damianus, Udbyneder kirke, omkring 1500. Kosmas og Damianus var tvillinger. De arbejdede som læger på Sicilien, og de udbredte den kristne tro. De led martyrdøden i 287. I Udbyneder kirke holder de hver deres salvekrukke. Tekst 24 Helgenerne Peter og Mattias, Udbyneder kirke, omkring 1500. Begge var apostle, Mattias var dog ikke en af de oprindelige tolv. Han blev valgt efter Jesu død, da Judas begik selvmord. Mattias står med en økse og 67 Peter, som blev den første pave, står med nøglen til Himmerige. Peter blev korsfæstet i Rom under Kejser Nero. Tekst 25 Apostle, Sulsted kirke, 1548. De tolv apostle med attributter og skriftbånd på latin, som gengiver trosbekendelsen. Motivet kaldes en Credoserie – credo er latin for jeg tror. En Credoserie udformet på denne måde er sjælden i dansk kirkekunst. Tekst 26 Otte helgeninder, Råby kirke, omkring 1510. Helgeninderne Gertrud, Margaretha, Dorothea, Lucia (forsvundet), Apollonia, Kristina og Barbara. Hver enkelt helgeninde kan genkendes på forskellige symboler, som er kendetegnet for hver især. Og de er alle klædt i kostbare klæder. 68 Dødssynder Mærkelige væsener ofte halvt menneske og halvt dyr befolker kirkers bemalede vægge og lofter. For det meste var kalkmalerierne delt op i en god side og en ond side, og disse væsener befolkede den onde side klædt i for fint tøj, bevæbnede med køller, drikkende vin og øl eller forfængeligt i færd med at rede sig. Man ved det ikke sikkert, men tror at de fantastiske figurer skal symbolisere hver sin dødssynd. En dødssynd er en synd, som præsten i den katolske kirke normalt ikke kan give syndsforladelse for. Der er syv dødssynder: Hovmod, Vrede, Utugt, Frådseri, Misundelse, Gerrighed og Dovenskab og havfruen, kentauren og alle de andre væsener har været en påmindelse til kirkegængerne om, hvordan man ikke skulle opføre sig. I Østjylland er to kirker udsmykket med dødssynderne, og hvad angår den ene af kirkerne, Dalbyneder kirke, ved man, at det var kirkens præst Peder Pedersen, som havde bestilt kalkmalerierne. Tekst 1 Dødssynd. Havfrue, Dalbyneder kirke, 1511. Havfrue som reder sit lange hår med en dobbeltkam. I højre hånd holder hun et glas. I middelalderen var sådan et glas almindeligt. Det er højt og tyndt med en udbuling lige før randen. Muligvis skal havfruen symbolisere en af de syv dødssynder: Hovmod. Tekst 2 Dødssynd. Havfrue, Dalbyneder kirke, 1511. Havfrue som reder sit lange, flotte hår med en dobbeltkam. I sin højre hånd holder hun et glas. På billedet kan man tydeligt se glasset: Det er højt og smalt med en udbuling ved toppen. Tekst 3 Dødssynd, Havfrue, Råby kirke, omkring 1510. Havfrue, som reder sit lange, tykke hår med en dobbeltkam. Muligvis skal havfruen symbolisere en af de syv dødssynder: Hovmod. Tekst 4 Dødssynd, Havfrue, Råby kirke, omkring 1510. 69 Havfrue, som reder sit lange tykke hår med en dobbeltkam. Tekst 5 Dødssynd. Lodden skikkelse med ansigtet på maven, Dalbyneder kirke, 1511. Væsen med menneskeagtig skikkelse uden hoved. Ansigtet sidder på maven, og man ser især den store, knortede næse og den store mund med fire hugtænder. I højre hånd holder den en knortekæp. Måske symbol for frådseri. Tekst 6 Dødssynd. Lodden skikkelse med ansigtet på maven, Dalbyneder kirke, 1511. Ansigtet med de store og udtryksfulde øjne, den knortede næse og den store mund med utallige tænder er uhyggeligt at se på. Kirkegængeren har rigtig kunnet sidde og gyse! Måske skal skikkelsen symbolisere en af de syv dødssynder: Frådseri. Tekst 7 Dødssynd. Lodden skikkelse med ansigtet på maven, Dalbyneder kirke, 1511. Det ser ud som om, skikkelsen holder sig på maven, næsten som om den har mavepine. Muligvis skal skikkelsen symbolisere en af de syv dødssynder: Frådseri. Tekst 8 Dødssynd. Mand med bukkehorn, Dalbyneder kirke, 1511. Manden har store buede bukkehorn. Muligvis skal han symbolisere en af de syv dødssynder: Dovenskab. Tekst 9 Dødssynd. Mand med bukkehorn, Dalbyneder kirke, 1511. Manden har store buede bukkehorn. Muligvis skal han symbolisere en af de syv dødssynder: Dovenskab. Tekst 10 Dødssynd. Mand med hundehoved, Dalbyneder kirke, 1511. 70 Skikkelse med hundehoved. Fornemt klædt i stribede hoser og jakke med vidde ved ærmerne og snøret front. På hovedet har han en hat med et kækt knæk på skyggen. I hånden har han et drikkebæger. Muligvis skal han symbolisere en af de syv dødssynder: Misundelse. Tekst 11 Dødssynd. Mand med hundehoved, Dalbyneder kirke, 1511. Her kan man se hovedet tæt på: Munden er åben og hugtænderne tydelige. I middelalderen mente man, at hundehovedfolket boede i Indien – eller Finland. Muligvis skal skikkelsen symbolisere en af de syv dødssynder: Misundelse. Tekst 12 Dødssynd. Dalbyneder kirke, 1511. Mand med meget stor fod, som han holder over hovedet. I middelalderen troede man, at der boede et folk i Indien med fødder så store, at de kunne trækkes over hovedet og bruges som værn mod sol og regn. Muligvis skal han symbolisere en af de syv dødssynder: Utugt. Tekst 13 Dødssynd. Mand med stor fod, ansigtet tæt på, Dalbyneder kirke, 1511. Mandeansigtet har et meget imponerende overskæg. Muligvis skal han symbolisere en af de syv dødssynder: Utugt. Tekst 14 Dødssynd, Kentaur, Råby Kirke, omkring 1510. Kentaur – halv mand og halvt hest – med en kæp i den ene hånd. Muligvis skal kentauren symbolisere en af de syv dødssynder: Vreden. Tekst 15 Dødssynd, Lille kyklop, Råby kirke, omkring 1510. Kyklop – væsen med kun et øje – klædt på i fornemme gevandter. Muligvis skal kyklopen symbolisere en af de syv dødssynder: Gerrigheden. 71 Store motiver Visse motiver, som har været grundlæggende for den katolske tro i middelalderen, går igen i kirkerne. Det er emner som Marias Himmelkroning, Nådestol, Anna Selvtredje og Ærkeenglen Mikael, som bekæmper det onde i form af en drage. Selvom udformningen og stilen kan være forskellig fra kirke til kirke, er motiverne altid opbygget efter den samme skabelon. På den måde har man kunnet genkende kalkmaleriernes budskab, når man kom til en ny kirke. Et eksempel er motivet Nådestol, som viser Gud, Søn og Helligånd – Treenigheden. Her vil man altid se Gud sidde i en tronstol med Jesus på skødet og Helligånden svævende over dem. Det er skabelonen, og detaljerne kan herefter variere i det uendelige. Tekst 1 Ærkeengelen Mikael og drage, Råsted kirke, ca. 1125. Ærkeengelen Mikael står med højt hævet sværd parat til at slå dragen ihjel, som ligger på jorden. Ærkeenglen Mikael er den, som fører de døde frelst til Paradis, og som overvinder Satan, her vist som drage. Tekst 2 Ærkeenglen Mikael, Udbyneder kirke, 1520–1523. Ærkeenglen Mikael er vist både som sjælevejer med vægt og som dragedræber med sværd. Vi kan se dragens to ben og dens fuglelignende fødder. Tekst 3 Nådestolen, Sulsted kirke, 1548. Nådestolen er den traditionelle betegnelse for treenigheden, det vil sige Jesus, Gud og Helligånden – her kan man se Helligånden i form af en due. Tekst 4 Anna Selvtredje, Udbyneder kirke, 1520–1523. Anna – Jomfru Marias mor – sidder med det lille Jesusbarn, mens Maria knæler ved siden af sin mor. Tekst 5 Marias Himmelkroning, Udbyneder kirke, 1520–1523. Jomfru Maria i midten er meget lille sammenlignet med Jesus og Gud, som står på hver side af hende. Over hende svæver Helligånden i form af en due. 72 Tekst 6 Marias Himmelkroning, Djævlemaske?, Udbyneder kirke, 1520–1523. I hjørnerne af feltet, som viser Marias Himmelkroning, er der to uhyggelige ansigter, som kunne minde om masker. Måske hentyder de til den menneskelige dårskab og naragtighed? 73 Dommedag Fremstilling af Dommedag er det mest populære motiv i middelalderkirkerne. I midten sidder Jesus normalt og viser sine sår frem. På hans ene side knæler Jomfru Maria, og på hans anden knæler Johannes. De beder for de døde sjæle. Maria beder for de frelste, og Johannes for de fortabte. Der er også tit engle, som blæser i basuner – det er dem, som vækker de døde, for at de kan komme enten i Paradis eller i Helvede. Paradis vises som et smukt slot. Foran står Skt. Peter ved himlens port, og der er engle, som spiller himmelsk musik. Helvede derimod ses som et loddent dyr, med et kæmpe gab, hvor de fortabte bliver tvunget hen af djævle. Der er sikkert flere grunde til, at dommedagsscener var så populære, men det er givet, at det har været vigtigt for den katolske kirke, at befolkningen fik et indblik i, hvad der kunne ske, hvis man ikke fulgte kirkens anvisninger. De mange djævle og de stakkels fortabte sjæles uhyggelige skæbne har fungeret som en håndgribelig henvisning. Tekst 1 Dommedag, Hyllested kirke, 1500–1520. Jesus troner i midten, han holder kappen til side og hænderne fremad for at vise sårene efter nagler og sværd. Nådens Lilje og Straffens Sværd springer ud af hans mund. Han flankeres af Maria og Johannes. Yderst ses engle med dommedagsbasuner, som vækker de døde. Tekst 2 Dommedag, Sødring kirke, 1491. Jesus i midten holder kappen til side og hænderne op for at vise sine sår. Ud af hans mund springer Nådens Lilje og Straffens Sværd. Til venstre knæler Maria i forbøn for de frelste, som skal til Paradis (under hende uden for billedet); til højre Johannes i forbøn for de fortabte sjæle. Tekst 3 Dommedag, Maria, Jesus og Johannes, Sødring kirke, 1491. Maria knæler i bøn for de frelste sjæle, som hun skærmer i sin kappe. Bag hende kan man se tårnet fra Himmelborgen, som symboliserer Paradis. 74 Tekst 4 Dommedag, Johannes og Mikael, Udbyneder kirke, 1501. Johannes ligger på knæ i forbøn for de fortabte sjæle. Han er klædt i dyreskind, har langt hår og feminine træk, som er et af Sødringmalerens kendetegn. Det gør, at han ligner kvinde. Bag ham ærkeenglen Mikael med sværd og vægt. Tekst 5 Dommedag, ærkeenglen Mikael, Udbyneder kirke, 1501. Klædt i kjortel og med langt løst hængende hår, står ærkeenglen Mikael med et sværd i den ene hånd og i den anden en vægt, hvorpå han vejer sjælene. Tekst 6 Ærkeenglen Mikael, Udbyneder kirke, 1520–1523. Ærkeenglen Mikael er vist både som sjælevejer med vægt og som dragedræber med sværd. Vi kan se dragens to ben og dens fuglelignende fødder. Tekst 7 Dommedag, Himmelborgen, Udbyneder kirke, 1501. Paradis skildret som et fornemt slot med spir, vimpler og tykke mure. På slottet spiller engle på basuner og strengeinstrumenter. Foran Himmelborgen til højre i billedet står Skt. Peter med nøglen. En enkelt sjæl har allerede passeret Peter og står i porten. Tekst 8 Dommedag, Himmelborgen, Udbyneder kirke, 1501. I et af himmelborgens vinduer kan man se en basunspillende engel, og i andre står der frelste sjæle. Tekst 9 Dommedag, Himmelborgen, Hyllested, 1500–1520. Paradis ses som et slot med tårne, vimpler og strålende vinduer, hvor engle spiller himmelsk musik for at melde frelste sjæles ankomst. Omkring slottet er de tomme felter fyldt ud med ornamenter. Her i senmiddelalderen, brød man sig ikke om store, tomme rum. 75 Tekst 10 Dommedag, Himmelborgen med engle som musikanter, Hyllested kirke, 1500–1520. Paradis ses som et slot med tårne, vimpler og strålende vinduer. Man kan lære meget om middelalderens byggestil, når man ser på kalkmalerier. Læg for eksempel mærke til vinduerne, som er blyindfattede i et ruder-mønster. Tekst 11 Dommedag, Himmelborgen med to spillende engle, Hyllested kirke, 1500– 1520. De to engle står højt oppe på himmelborgen for at modtage de frelste sjæle med himmelsk musik. Her spiller de på fedel og lut – to strengeinstrumenter. Tekst 12 Dommedag, mand med træben, del af himmelborgscenen, Hyllested kirke, 1500–1520. Mand med træben og fløjte eller kølle i sin venstre hånd. I panden har han et kainsmærke. Tekst 13 Dommedag, frelste sjæle, del af himmelborgscenen, Hyllested kirke, 1500– 1520. Frelste sjæle på vej til himlens port. Blandt de frelste i forreste række kan man se en konge, som stadigvæk har sin krone på hovedet. Tekst 14 Dommedag, Helvedes Gab fyldt med fortabte sjæle, Hyllested kirke, 1500– 1520. Helvede set som en slags hund med et enormt gab fyldt med de fortabte sjæle. Djævle fører nye sjæle mod Helvedes Gab; nogle i lænker, andre slæbt over ryggen. Tekst 15 Dommedag, Helvedes Gab, Udbyneder kirke, 1501. Helvedes Gab er fremstillet som et stort hundelignende dyr med et enormt gab, hvor alle de fortabte sjæle ender. Blandt de fortabte kan man se en 76 bisp. Og flere har kroner på, så konger og bisper kan åbenbart også ende i helvede. Tekst 16 Dommedag, Helvedes Gab fyldt med fortabte sjæle, Hyllested kirke, 1500– 1520. Djævle tvinger de fortabte sjæle ned i Helvedes Gab. Tekst 17 Dommedag, Helvedes Gab, Hyllested kirke, 1500–1520. Dyret, som skal forestille Helvede, er malet blåt, og det store gab er malet rødt. Ørerne er lange og spidse, og i gabet kan man se de lange sylespidse tænder. Tekst 18 Dommedag, fortabte sjæle tvinges til Helvedes Gab, Hyllested kirke, 1500– 1520. Djævlene tvinger de fortabte sjæle mod Helvedes Gab. En af djævlene skovler dem af sted med en fork. Og en effektiv djævel trækker et helt bundt af sted i lænker. Kik godt efter – der er flere konger og en enkelt bisp i mængden. Tekst 19 Dommedag, fortabte sjæle hænger under Helvedes Gab i en gryde, Hyllested kirke, 1500–1520. Kun den øverste del af gryden, nogle af de fortabte sjæle og krogen, som gryden hænger i, er bevaret. Tekst 20 Dommedag, Haltefanden, Udbyneder kirke, 1501. Til højre for Helvedes Gab står Haltefanden. Han har en behåret krop, insektlignende vinger og en vældig kølle med pigge på. Han har et træben. Tekst 21 Dommedag, djævel med fortabt sjæl, Hyllested kirke, 1500–1520. Djævel med fortabt kvinde over nakken. Djævlen er ved at træde ind i Helvedes Gab med en kvindelig sjæl. Det ser ud som om, hun skriger om frelse. 77 Tekst 22 Dommedag, djævlehoved, Hyllested kirke, 1500–1520. Hoved af djævel, som slæber en fortabt sjæl til Helvedes Gab. Tekst 23 Dommedag, behåret djævel tvinger en fortabt sjæl mod Helvedes Gab, Hyllested kirke, 1500–1520. Tekst 24 Dommedag, djævel, Sødring kirke, 1491. Djævelen er i færd med at trække fordømte sjæle ned i Helvedes Gab, som er vist som et stort, hundeagtigt dyr med voldsomme hugtænder. Til højre i billedet kan man se en af de skarpe, krumme tænder. 78 Jesus Kalkmalerierne var den katolske kirkes enestående mulighed for, at gøre opmærksom på sit budskab hos kirkegængerne. Når man sad i kirken, havde man tiden og roen til at lytte til præstens ord, til musikken og til at tænke. Men man havde også god tid til at se, og kalkmalerierne understøttede biblens tekster, kirkens bønner, salmernes ord og præstens prædiken. I middelalderen var det kun de færreste, som kunne læse, og bøger var sjældne, så et af de vigtigste formål med kalkmalerierne var at fortælle historierne fra Det Nye Testamente om Jesus fødsel, liv og død i form af en slags tegneserie på kirkens mure. Tekst 1 Det Nye Testamente, bebudelsen, Sulsted kirke, 1548. Ærkeenglen Gabriel besøger jomfru Maria. Gabriel har et fyrstediadem på hovedet, og han holder en liljestav, som er symbol på Marias renhed. Tekst 2 Det Nye Testamente, tilbedelsen, Sulsted kirke, 1548. Maria sidder på en tronstol til højre i billedet med det lille Jesusbarn på skødet. Til venstre står og knæler de tre konger, mens de fremviser deres gaver. Tekst 3 Det Nye Testamente, omskærelsen, Sulsted kirke, 1548. Det lille Jesusbarn omskæres med en meget stor kniv! Det kvindelige vidne til venstre i billedet har en meget pompøs hat på. Omskærelse af små drengebørn er en jødisk skik og derfor et udsædvanligt motiv i en kristen kirkesammenhæng. Tekst 4 Det Nye Testamente: Besøgelsen, fødslen, tilbedelsen, arkitektur, kongerne på rejse og hos Herodes, Råsted kirke, ca. 1125. Det kan være svært at se de enkelte scener på dette foto, men over vinduet kan man godt se arkitekturen, som skal forestille Jerusalem – og længst mod højre de tre vise mænd med turbaner. 79 Tekst 5 Det Nye Testamente, Herodes giver ordre til barnemordet i Betlehem, Vellev kirke, 1100-tallet. Kongen sidder på en klapstol, som er udsmykket med dyrehoveder. Han er fornemt klædt på, har krone på hovedet og sværd i hånden. Han taler til en soldat med hjelm, handsker, kappe og et sværd slænget over skulderen. Tekst 6 Det Nye Testamente, Herodes giver ordre til barnemordet i Betlehem, Vellev kirke, 1100-tallet. Kongen sidder på en klapstol, som er udsmykket med dyrehoveder. Han er fornemt klædt på, har krone på hovedet og sværd i hånden. Han taler til en soldat med hjelm, handsker, kappe og et sværd slænget over skulderen. Tekst 7 Det Nye Testamente, ryttere, Vellev kirke, 1100-tallet. Kalkmalerierne er typiske for den romanske periode i den tidlige middelalder, hvor man farvelagde hele billedfeltet. Den særlige måde at tegne på ligner malerier i Råsted kirke, hvorfor man tror, at Vellev kirke også er malet af Råstedmesteren. Tekst 8 Det Nye Testamente, ryttere, Vellev kirke, 1100-tallet. To ryttere med stribede skjolde, den ene med hævet lanse, den anden med hævet sværd. Tekst 9 Det Nye Testamente, Gethsemane have, Hyllested kirke, 1500–1520. Jesus beder i Gethsemane have, mens hans apostle sover. Teksten på latin lyder HIC ORATUR IESUS AD PATREM. Det betyder Her beder Jesus til Faderen. Tekst 10 Det Nye Testamente, Gethsemane have, Hyllested kirke, 1500–1520. Jesus yderst til venstre beder til Gud, mens tre af hans apostle sover. 80 Tekst 11 Det Nye Testamente, Gethsemane have, Hyllested kirke, 1500–1520. Portræt af en sovende apostel. Tekst 12 Det Nye Testamente, den sidste nadver, Sulsted kirke, 1548. Jesus sidder med sine tolv apostle omkring et bord. Påskelammet ligger på et fad midt på bordet. Johannes ligger med hovedet i Jesu skød. Judas er den eneste uden glorie. Han sidder med en pose sølvpenge. Han ser over på Jesus, som rækker ham et stykke brød. Tekst 13 Det Nye Testamente, Skt. Veronikas svededug, Råby kirke, omkring 1510. Den hellige Veronika var ifølge legenden en from kvinde fra Jerusalem. Da Jesus var på vej til Golgata, rakte hun ham en svededug, som bagefter beholdt hans ansigtstræk. Tekst 14 Det Nye Testamente, korsfæstelsen, Sulsted kirke, 1548. Jesus på korset. På hans højre side peger den romerske soldats Longinus på sit øje, mens han holder på et spyd, som han har stukket Jesus med. Bogstaverne INRI over korset står for IESUS NAZARAEUS REX IUDAIORUM, dvs. Jesus fra Nazareth jødernes konge. Tekst 15 Det Nye Testamente, Korsfæstelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Midtpunktet er Jesus på korset; tre bødler er i færd med at sømme hænder og fødder fast, to af bødlerne står på stiger – den tredje sidder på hug på Jesus’ venstre side. På hans højre side står den blinde Longinus med en lanse. Billedet flankeres af to grupper af mænd. Tekst 16 Det Nye Testamente, Korsfæstelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Fra venstre mod højre: den blinde Longinus stikker Jesus med en lanse; Jesus’ lændeklæde og under det hans ben og fødder, som hænger frit i luften; en knælende bøddel, som skal til at slå søm gennem Jesus’ fødder; en stige og endelig det nederste af to tilskuere. 81 Tekst 17 Det Nye Testamente, Korsfæstelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Fra venstre mod højre: Mand med rund hue og rød kappe med stav/gren i venstre hånd; Mand med spids hat og kort skygge holder en stige, hvorpå der står en lille bøddel, også med jødehat, i færd med at sømme Jesus’ hånd til korset; den blinde Longinus med lanse; Jesus. Tekst 18 Det Nye Testamente, Korsfæstelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Motivet er en sammenfatning af hele dødsforløbet: Jesus bliver sømmet til korset af sine bødler, samtidig med at Longinus afprøver, om Jesus er død, og høvedsmanden (med sværd) fortæller, at Jesus var Guds søn – begge handlinger, som først finder sted efter Jesu død. Tekst 19 Det Nye Testamente, Lovoverrækkelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Øverste motiv er Lovoverrækkelsen – dvs. Jesus, som overrækker evangeliet til sine apostle og Paulus. Nedenunder Michael Dragedræber. Tekst 20 Det Nye Testamente, Lovoverrækkelse, Råsted kirke, ca. 1125. Øverste billedfrise: I midten Jesus som på sin højre hånd har Peter og på sin venstre Paulus. Derefter en siddende apostelrække. I nederste billedfelt: En stående Michael Dragedræber med højt hævet sværd og en liggende drage. Tekst 21 Det Nye Testamente, Lovoverrækkelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Jesus sidder med udstrakte arme i færd med at række to nøgler til apostlen Peter og en smal bog (evangeliet) til Paulus. Tekst 22 Det Nye Testamente, Lovoverrækkelsen, Råsted kirke, ca. 1125. Fra venstre mod højre: Jesus giver Paulus Evangeliet. Den stående Paulus vender sig halvt mod Jesus, mens han bøjer sig let mod Kristus. På den måde følger hans krop triumfbuen, og billedfeltet fyldes ud. Ved siden af Paulus siddende apostle. 82 Skabelsen Historien om verdens skabelse, som den står i Det Gamle Testamente, er gengivet i blandt andet Hyllested kirke, som ligger på Djursland. For at få plads til hele fortællingen har kunstneren dog taget sig den frihed at samle de syv dages arbejder til tre. Først ser man Gud skabe sol og måne samt pattedyrene. Derefter skaber han vind, fugle og træer, og til sidst skaber han havene og alle havets dyr. Tekst 1 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Gud er gengivet tre gange – yderst til venstre skaber han himmellegemerne og jordens dyr, og yderst til højre skaber han havets dyr, inklusive to havfruer, som man kan se foran Guds kjortel. Tekst 2 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Gud omgivet af himmellegemer og dyr. Tekst 3 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Oppe i højre hjørne af billedet, lige foran Guds ansigt, kan man se et ansigt i profil med åben mund. Det skal forestille vinden, som Gud også skabte. Tekst 4 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Gud skaber havets dyr. Tekst 5 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Gud set tæt på. Tekst 6 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Hest og æsel. 83 Tekst 7 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Tyr. Tekst 8 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Enhjørning. 84 Adam og Eva Historierne om Adam og Eva, som de er fortalt i Det Gamle Testamente, er et populært motiv. Gud som skaber Adam og Eva, kan for eksempel ses i Hyllested kirke, og Adams og Evas liv frem til udstødelsen fra Paradis er gengivet i mange kirker. Det vigtigste motiv af alle lader til at være syndefaldet, hvor Adam og Eva forbryder sig mod Guds befalinger og udstødes af Paradis. Tekst 1 Adam og Eva, Hyllested kirke, 1500–1520. Adam ligger forrest i billedet og sover. Imens er Gud i færd med at skabe Eva med et af Adams ribben. Tekst 2 Adam og Eva, Hyllested kirke, 1500–1520. Adam ligger og sover. Delvist ude af billedet er Gud i færd med at skabe Eva. Tekst 3 Adam og Eva, ægteskabets indstiftelse, Sødring kirke, 1491. Gud i midten med Adam på sin højre side og Eva på sin venstre, velsigner ægteskabets indstiftelse. Tekst 4 Adam og Eva, Hyllested kirke, 1500–1520. Adam pløjer med en plov trukket af to okser og to heste. Tekst 5 Adam og Eva, Eva fristes af slangen, Sødring kirke, 1491. I midten står kundskabens træ, Eva står i venstre side og slangen, i form af en drage eller basilisk, står i højre side. Tekst 6 Adam og Eva, Eva fristes af slangen, Sødring kirke, 1491. Eva har rakt ud efter et æble, som hænger på kundskabens træ. Til højre frister slangen, i form af en drage eller basilisk, hende. 85 Tekst 7 Adam og Eva, Hyllested kirke, 1500–1520. Adam og Eva i Paradisets have med kundskabens træ i mellem sig. Tekst 8 Adam og Eva, Råsted kirke, ca. 1125. På fotografiet ser man forrest i billedet en del af triumfbuens nordlige motiv: Syndefaldet. Den nøgne Adam får rakt æblet af Eva (uden for billedet). I mellem dem visdommens træ og slangen, som snor sig omkring træets stamme. Tekst 9 Adam og Eva, Sødring kirke, 1491. Med kundskabens træ imellem sig står Adam og Eva i Paradisets Have. Eva rækker den forbudne frugt til Adam. 86 Djævle Djævlen og alle hans hjælpedjævle kan man se i rigtig mange kirker! Der er djævlefremstillinger helt fra starten af middelalderen, men fra den gotiske periode bliver motivet mere og mere populært. Det er særligt i forbindelse med Dommedagsfremstillinger, at djævle i alle former og størrelser myldrer rundt. De piner, plager og tvinger de stakkels fortabte sjæle mod Helvedes Gab. Der var ikke en fast forestilling om, hvordan en djævel ser ud, men man er aldrig i tvivl, når man ser en malet djævel. Om han er behåret, har insektvinger, horn, lang næse, kort næse, klør, hale, spidse tænder eller noget helt andet. Tekst 1 Marias Himmelkroning, Djævlemaske?, Udbyneder kirke, 1520–1523. I hjørnerne af feltet, som viser Marias Himmelkroning, er der to uhyggelige ansigter, som kunne minde om masker. Måske hentyder de til den menneskelige dårskab og naragtighed? Tekst 2 Dommedag, Helvedes Gab, Udbyneder kirke, 1501. Helvedes Gab er fremstillet som et stort hundelignende dyr med et enormt gab, hvor alle de fortabte sjæle ender. Blandt de fortabte kan man se en bisp. Og flere har kroner på, så konger og bisper kan åbenbart også ende i helvede. Tekst 3 Dommedag, Helvedes Gab fyldt med fortabte sjæle, Hyllested kirke, 1500– 1520. Helvede set som en slags hund med et enormt gab fyldt med de fortabte sjæle. Djævle fører nye sjæle mod Helvedes Gab; nogle i lænker andre slæbt over ryggen. Tekst 4 Dommedag, Helvedes gab fyldt med fortabte sjæle, Hyllested kirke, 1500– 1520. Djævle tvinger de fortabte sjæle ned i Helvedes Gab. 87 Tekst 5 Dommedag, fortabte sjæle tvinges til Helvedes Gab, Hyllested kirke, 1500– 1520. Djævlene tvinger de fortabte sjæle mod Helvedes Gab. En af djævlene skovler dem af sted med en fork. Og en effektiv djævel trækker et helt bundt af sted i lænker. Kik godt efter – der er flere konger og en enkelt bisp i mængden. Tekst 6 Dommedag, djævel med fortabt sjæl, Hyllested kirke, 1500–1520. Djævel med fortabt kvinde over nakken. Djævlen er ved at træde ind i Helvedes Gab med en kvindelig sjæl, som ser ud som om, hun skriger om frelse. Tekst 7 Dommedag, djævlehoved, Hyllested kirke, 1500–1520. Hoved af djævel, som slæber en fortabt sjæl til Helvedes Gab. Tekst 8 Dommedag, behåret djævel tvinger en fortabt sjæl mod Helvedes Gab, Hyllested kirke, 1500–1520. Tekst 9 Dommedag, djævel, Sødring kirke, 1491. Djævelen er i færd med at trække fordømte sjæle ned i Helvedes Gab, som er vist som et stort, hundeagtigt dyr med voldsomme hugtænder. Til højre i billedet kan man se en af de skarpe, krumme tænder. Tekst 10 Dommedag, Haltefanden, Udbyneder kirke, 1501. Til højre for Helvedes Gab står Haltefanden. Han har en behåret krop, insektlignende vinger og en vældig kølle med pigge på. Han har et træben. 88 Dyr Man kan finde mange dyr, hvis man ser på kalkmalerier. Nogle dyr er der, fordi de er en del af den handling, som fortælles. For eksempel er heste en del af rytterscenerne i Vellev kirke, og tyre, heste, okser og æsel er en naturlig del af Skabelsesscenen i Hyllested kirke. Men ofte er dyrene tilstede som symboler. Det vil sige, ikke bare fordi de er pæne at se på, men fordi man i middelalderen tillagde bestemte dyr bestemte egenskaber. Nogle dyr var for eksempel gode: løven, lammet og enhjørningen, mens andre var onde: aben, slangen og svinet. Det skete også, at bestemte dyr var symbol for noget helt bestemt. For eksempel var duen symbol for Helligånden, enhjørningen kunne være symbol for Jesus, og løven kunne symbolisere Jesu opstandelse. De fire Evangelister havde også hvert sit dyresymbol, og når man så en okse, vidste man, at manden ved siden af måtte være Lukas. Mange af dyresymbolerne kender vi slet ikke i dag så mange år efter reformationen, men vi må forestille os, at det har været helt almindelig viden i middelalderen. Tekst 1 Mand skor kat, Hyllested, 1500–1520. Talemåde som fortæller, at man gør noget tåbeligt. Her ser man en mand med en løftet hammer i den ene hånd og en pote fra en noget modvillig kat i den anden – han er tydeligvis ved at sko katten, hvad vi alle ved, er en tåbelig ting at gøre! Tekst 2 Mand skærer i en hests hale, Hyllested, 1500–1520. Talemåde som måske fortæller, at man gør noget tåbeligt. Her ser man en mand, som i den ene hånd holder en stor, skarp kniv, og i den anden holder en hests hale, som han er i færd med at skære af. Hesten forsøger at løbe væk fra manden, den vil helst ikke miste sin hale. Tekst 3 Nådestolen, Sulsted kirke, 1548. Nådestolen er den traditionelle betegnelse for treenigheden, det vil sige Jesus, Gud og Helligånden – her ses Helligånden i form af en due. 89 Tekst 4 Hund jager hare, Udbyneder kirke, 1501. Tekst 5 Ræv eller hund jager fugl, Udbyneder kirke, 1501. Tekst 6 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Gud omgivet af himmellegemer og dyr. Tekst 7 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Oppe i højre hjørne af billedet, lige foran Guds ansigt, kan man se et ansigt i profil med åben mund. Det skal forestille vinden, som Gud også skabte. Man kan også se en stor fugl. Tekst 8 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Gud skaber havets dyr. Tekst 9 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Enhjørning. Tekst 10 Adam og Eva, Hyllested kirke, 1500–1520. Adam pløjer med en plov trukket af to okser og to heste. Tekst 11 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Tyr. Tekst 12 Helgenen Lukas, Hyllested kirke, 1500–1520. Lukas var apostel, her sidder han på et podium med en skrivepult foran sig. Han er ved at skrive om Lidelsen. Den flotte okse til venstre er et symbol på, at det er Lukas. 90 Tekst 13 Skabelsesberetningen, Hyllested kirke, 1500–1520. Hest og æsel. Tekst 14 Ryttere i tvekamp, Lyngby kirke, slutningen af 1100-tallet. Skitse tegnet direkte på det grove pudslag. Skitsen er placeret tæt på gulvet – et område som ofte er forbeholdt verdslige – altså ikke-kirkelige motiver. Det er ved at se på hestenes og rytternes udrustning, at man kan datere skitsen. 91 Våben Våben er en vigtig del af udsmykningen i danske middelalderkirker. Man kan se dem i mange typer af motiver. Men kun når de naturligt indgår i en historie. For eksempel er Herodes’ soldater udstyret med både sværd og rustning i Vellev kirke – ligesom Herodes selv sidder med et stort sværd, i stedet for et scepter som normalt er tegn på kongeværdigheden. Det er sikkert for at vise, at han er en ond hersker. Helgenerne – som jo er gode! – ses også med våben. Men her er det for at vise hvordan de led martyrdøden. For eksempel ses Skt. Mattias med en økse. Tekst 1 Helgenen Georg (på dansk Jørgen), Udbyneder kirke, 1520-23. Skt. Georg var en hellig ridder. Ifølge legenden reddede han en kongedatter fra at blive ofret til en menneskeædende drage. Han led martyrdøden i Spanien i 303. I Udbyneder er han klædt som soldat i færd med at slå dragen ihjel. Tekst 2 Ærkeengelen Mikael og drage, Råsted kirke, ca. 1125. Ærkeengelen Mikael står med højt hævet sværd parat til at slå dragen ihjel, som ligger på jorden. Ærkeenglen Mikael er den, som fører de døde frelst til Paradis, og som overvinder Satan, her vist som drage. Tekst 3 Helgenen Bartholomæus, Råby kirke, omkring 1510. Bartholomæus var apostel. Ifølge legenden tog han til Indien efter Jesu død for at missionere. Han led martyrdøden i Armenien, hvor han blev slået med stokke og flået levende. I Råby kirke ses Bartholomæus med en kniv. Tekst 4 Helgeninder, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Katharina til venstre med et sværd og et vognhjul og Skt. Barbara til højre med et tårn, hvori der er en kalk med en hostie (på latin betyder ordet ”offer”, og det betegner i den katolske kirke nadverbrødet). Tekst 5 Helgeninden Katharina, Råby kirke, omkring 1510. Skt. Katharina var en kristen kongedatter fra Alexandria, som nægtede at bede til de romerske gu- 92 der. Hun omvendte 50 lærde filosoffer, blev lagt på martrehjul og endelig halshugget. Fra 1200-tallet den mest ærede og afbillede hellige person efter Jomfru Maria. Tekst 6 Helgenerne Peter og Mattias, Udbyneder kirke, omkring 1500. Begge var apostle, Mattias var dog ikke en af de oprindelige 12. Han blev valgt efter Jesu død, da Judas begik selvmord. Mattias står med en økse og Peter, som var den første pave, står med nøglen til Himmerige. Peter blev korsfæstet i Rom under Kejser Nero. Tekst 7 Det Nye Testamente, ryttere, Vellev kirke, 1100-tallet. Kalkmalerierne er typiske for den romanske periode i den tidlige middelalder, hvor man farvelagde hele billedfeltet. Den særlige måde at tegne på, ligner malerier i Råsted kirke, hvorfor man mener, at Vellev kirke også er malet af Råstedmesteren. Tekst 8 Det Nye Testamente, ryttere, Vellev kirke, 1100-tallet. To ryttere med stribede skjolde, den ene med hævet lanse, den anden med hævet sværd. Tekst 9 Det Nye Testamente, Herodes giver ordre til Barnemordet i Betlehem, Vellev kirke, 1100-tallet. Tekst 10 Det Nye Testamente, Herodes giver ordre til Barnemordet i Betlehem, Vellev kirke, 1100-tallet. Kongen sidder på en klapstol, som er udsmykket med dyrehoveder. Han er fornemt klædt på, har krone på hovedet og sværd i hånden. Han taler til en soldat med hjelm, handsker, kappe og et sværd slænget over skulderen. Tekst 11 Riddere i kamp, Lyngby kirke, omkring 1175. Lyngby kirke blev bygget i første del af 1100-tallet (Romansk stil). Motivet med de to ryttere til hest er en skitse, som aldrig er blevet malet færdig. Skitsen er malet tæt på gulvet. Hestenes og rytternes udstyr daterer skitsen til 1100-tallets slutning. 93 Krims og Krams Udover de store, sammenhængende billedmotiver, bibelhistorierne og for eksempel helgenerne, er der andre og mindre dekorationer, som er med til at skabe det helhedsindtryk, vi får, når vi kommer ind i en kirke med kalkmalerier. Bladranker, strøornamenter, vrængmasker, våbenskjold og mindre billedscener var alle dekorationstyper, som blev populære i den sene del af middelalderen. I den tidlige del af middelalderen foretrak man at udfylde hele billedfladen med farver, og det betød, at der hverken var brug for eller plads til ekstra dekoration. Men i den periode, hvor de hvælvede lofter blev moderne, begyndte man at male billedmotiverne på en hvid baggrund, som når man tegner på et stykke hvidt papir, og al den tomme plads, brød man sig ikke om, så den blev fyldt ud med fyldornamenter. På den måde kunne man skabe en forbindelse mellem de enkelte billedmotiver, og et harmonisk helhedsindtryk. Tekst 1 ANNO DOMINI MCDXXXXI, Sødring kirke, 1491. Tekst båndet på latin fortæller hvornår kalkmalerierne blev malet, nemlig i det Herrens år 1491. Man kender ikke navnet på værkstedet, men stilen er let at genkende med de mange detaljer, figurernes fintformede ansigter og med alle tomme felter fyldt ud med strørosetter. Tekst 2 Helgenen Klemens, Sødring kirke, 1491. På Skt. Klemens venstre side kan man lige skimte to våbenskjolde. De tilhørte århusbisperne, Ejler Bølle og Niels Clausen Skade. Tekst 3 Hund jager hare, Udbyneder kirke, 1501. Tekst 4 Ræv eller hund jager fugl, Udbyneder kirke, 1501. Tekst 5 Vrængmaske, Udbyneder kirke, 1520–1523. Tekst 6 Vrængmaske, Udbyneder kirke, 1520–1523. 94 Tekst 7 Bladornamentering, Råby kirke, omkring 1510. Tekst 8 Bladornamentering, Råby kirke, omkring 1510. Tekst 9 Otte helgeninder, Råby kirke, omkring 1510. Set på afstand skaber helgenindefigurerne sammen med den dekoration, som adskiller de enkelte billedfelter, en harmonisk virkning – næsten som en blomst. Tekst 10 Ranke, Vellev kirke, slutningen af 1400-tallet. Blå og rød ranke malet på hvid baggrund. Tekst 11 Ranke, Vellev kirke, slutningen af 1400-tallet. Blå og rød ranke malet på hvid baggrund. 95
© Copyright 2024