Virusinfektioner i daginstitutioner – kan de begrænses? Elsebeth Tvenstrup Jensen, afdelingslæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut [email protected] Temaeftermiddag 28. september 2011 Forudsætninger 1.  Speciallæge i klinisk mikrobiologi  Sygehushygiejne/infektionshygiejne (CEI)  Rådet for Bedre Hygiejne  Tværsektorielt fokus  Opmærksomhed på bl.a. håndhygiejne samt rengøringens betydning/status Forudsætninger 2: Ændret fokus på rengøring inden for det sygehushygiejniske felt Periode Væsentlige områder 1980-2000 Rengøring – ikke sygehushygiejnisk interessefelt? Definition af hygiejneniveauer/ Håndbog i Sygehushygiejne 1980’erne Hellere lidt skidt i krogene end et rent helvede Norovirusudbrud ca. 1990DS 2451-10 (2002): præcisering af hygiejneniveauer og –krav. Synligt rent (visuelle krav) Forskning internationalt Norovirus, MRSA DS 2451-10: øget fokus på kvantitative krav ESBL, C. difficile 2000-2008 2009- Disposition Virusinfektioner Smitteveje Hvad gør vi nu for at afbryde smitte? Rengøring - sygehuse Erfaringer og praksis i hospitalerne Virusinfektioner Typiske virusinfektioner hos småbørn Sygdom Forkølelse inkl. øjenbetændelse Smitter via >100 virus Hænder Dråbe Miljø Bronkitis RS-virus Hænder Bronkiolitis Dråbe Lungebetændelse Miljø Mavetarminfektion Rotavirus Hænder Miljø Norovirus Hænder Miljø (mad) Adenovirus Hænder Miljø ”Børnesygdomme” ikke medtaget Virus vs. bakterier Virus Bakterier Størrelse 0,035-0,300 μm vs. ca.1 μm Diagnostik Molekylærbiologi Antistoffer (Dyrkning) Kræver levende celler for at formere sig Afhænger bl.a. af ± kappe Formering Overlevelse i miljøet Dyrkning Molekylærbiologi (Antistoffer) Kan formere sig i miljøet Mange kan overleve i miljøet Virus: Overlevelse i miljøet Kramer et al. 2008 Virusinfektioner  Eventuel infektion afhænger af det krævede partikeltal (inokulum)  Virus-partikel finder vej til målcellen (receptorcelle)  Virus inficerer cellen og formerer sig  Frigivelse fra cellen/celledød  Immunsystemet reagerer på virusekspression på overflade  Eventuelt dannelse af neutraliserende antistoffer, som gør virus ikke-infektiøse Smitte Hvordan smitter infektionssygdomme - smitteveje generelt  Kontakt  Direkte I  Indirekte  Luftbåren  DråbesmitteS  Støv  Dråbekerne . . :. :  Vehikelbåren (forurenet blod, vand, fødemiddel, medicin)  Fødemiddelbåren   Blodbåren/inokulation S  Insektbåren Sådan sker smitte – smittekæden ”Normale mikroorganismer” (barnets egne) Udbruds-mikroorganismer Resistente bakterier De øvrige børn Personale Forældre/andre besøgende Øjne, næse Mund Sår og rifter Barn (og personale) Miljø (stol, bord, toilet...håndtag, andre kontaktpunkter Fællesfaciliteter og legetøj Støv, snavs, riller, hjørner m.v. Host, nys Pus, øjensekret Diarre, afføring Opkast Kontaktsmitte (via genstande ogUrin hænder) Blod Luftbåren (store dråber, støv, dråbekerne) Mikroorganismer i miljøet  mikroorganismer på hænderne Størrelser og faldhastigheder for luftbårne partikler Dråbekerner Støv Dråber Diameter < 10 µm 10-100 µm > 100 µm Hyppigste diameter 3 µm 14 µm ? Faldhastighed m/time 1,02 19,98 1000 cm/min. 1,7 cm 33,3 1667 cm/sek. 0,028 0,55 27,8 mæslinger, skoldkopper, og nogle luftvejsvirus stafylokokker streptokokker kighostebakterier meningokokker, influenza Mikroorganismer, eksempler Adapteret fra Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om forholdsregler…(isolation), høringsudkast 2011 Hvad gør vi nu for at forebygge virusinfektioner?  Børnevaccinationsprogram: God vaccinationsdækning betyder både beskyttelse for den enkelte, men også generelt reduceret risiko for at møde virus.  ”Isolation” - Syge sendes hjem  Regler for hvornår de må komme igen  Udendørs leg  Større afstand mellem børnene når de leger udendørs, samt virusudtørring, UVpåvirkning af virus  Pladsforhold      Fokus på håndhygiejne Udluftning Lokalerne står stille uden at blive brugt Rengøring Varmedesinfektion (vask af viskestykker, karklude, håndklæder, vaskeklude, opvaskemaskine til service)  Vask af andre tekstiler  Engangsudstyr (papirhåndklæder, papirlommetørklæder, køkkenrulle, bleer)  Kemisk desinfektion (hånddesinfektion generelt eller i udvalgte situationer; desinfektion af pusleplads; overfladedesinfektion i særlige smittesituationer)  Særlige regler for fødevare-området Rengøring: erfaringer fra sygehusene Forebyggelse af infektioner ved hjælp af rengøring Reference Studie Resultat Dancer 2009 En ekstra rengøringsass. i 6 måneder 26,6 % reduktion i nye MRSA-infektioner Overkrydsningsstudie, to matchede afdelinger. Hayden 2006 Uddannelse af rengøringspersonale Observationer periode 1-4 Reduktion i kontaminering af overflader, personale- hænder og i transmission af VRE Var det rengøringen der betød færre infektioner i Dancer’s undersøgelse?  10 kontaktpunkter på hver afdeling blev undersøgt (mikrobiologisk aftryk) ugentligt  Samme bakteriestamme påvist hos patienter og på kontaktpunkter  En ekstra rengøringsassistent (man-fre) betød 33 % reduktion i niveau af mikrobiologisk snavs på kontaktpunkter Rengøring/desinfektion i øvrigt – praksis og erfaringer fra hospitalsverdenen  ”Bundle”-strategi anvendes mange steder i forebyggelsen  Manuel rengøring essentiel ved særligt udstyr (fleksible endoskoper)  Rengøring af miljøet suppleres med desinfektion ved norovirus, MRSA, C. difficile o. andre særlige mikroorganismer/udbrud  Rengøring – ansvarsfordeling – hvem gør hvad  Rengøringsmetoder  Desinfektion af semikritisk udstyr (anvendelse på intakte slimhinder)  Desinfektion må ikke ske på bekostning af arbejdsmiljø og inventarets holdbarhed/fortsatte rengøringsvenlighed Indretning Rengøringsvenlighed (- og desinfektion) Materialer Design Mulighed for at holde orden Styring af adfærd ved hjælp af design Pladsforhold Tak for opmærksomheden Kontakt [email protected] Pladsforhold  I en dansk undersøgelse fra 1992 i 24 vuggestuer fandtes signifikant negativ korrelation mellem areal per barn i grupperum og sygefraværet. Undersøgelsen blev gentaget i 1997 med samme resultat. Arealet per barn i grupperummene var mellem 2,4 m2 og 4,5 m2, og kun i to af institutionerne var arealet i grupperummene under 3 m2 per barn.  Øgede pladsforhold: beregnet at antallet af sygedage faldt med 10,8% for hver m2 grupperumsarealet blev øget per barn i de pågældende institutioner. AK Rindel 1992, 1997; BG Koefod 2002