Filmpolitisk oplæg 2014 Foto: Lars Skree - The Look of Silence DANSK DOKUMENTARFILM – ambitioner og potentiale INDLEDNING 2 Dansk dokumentarfilm er en massiv dansk og international succes – både hvad angår den kunstneriske udvikling og den publikumsmæssige gennemslagskraft på velkendte og nye platforme. Bånd, Armadillo, Into Eternity, Min Barndom i Helvede. Dansk dokumentarfilm sendt i primetime på hovedkanalerne bliver ofte set af mellem 700.000-1 mill danskere på TV. De seneste 5 års dokumentarfilm har sat dagsorden i Danmark og internationalt, og tæller titler som bl.a. The Act of Killing og efterfølgeren The Look of Silence, Adoptionens Pris, Blodets Dokumentaren repræsenterer et område, som på en gang formår at favne bredt, sætte dagsorden, udfordre konventionerne og trække nyt talent til. Der er tale om film, som på en gang formår at udgøre et vægtigt og involverende undervisningsmateriale og virkelig sætte barren for filmfortælling og –æstetik usædvanligt højt. Branchen lider dog under en skrøbelig økonomi, og hvis dansk dokumentarfilm skal fremtidssikres skal der være en bæredygtig økonomi i dokumentar-branchen, distributionsmarkedet skal udvikles og finansieringsmulighederne nytænkes. SIKRING AF EN BÆREDYGTIG ØKONOMI I DOKUMENTARBRANCHEN I en netop afsluttet Deloitte-rapport blev det slået fast at de danske dokumentar-selskaber er omstillingsparate, har en høj grad af professionalisme og stort globalt netværk, men at selskabsøkonomien er ekstremt skrøbelig. Selskabernes investeringer i filmene bliver i alt for lille omfang bragt ind igen, og den store opgave med at sikre international finansiering fra mange kilder samt facilitere lange udviklingsforløb, bliver ikke reflekteret i filmenes budgetter, der danner grundlag for filmstøtten. Det er problematisk, når filmbudgetterne ikke afspejler de virkelige 3 omkostninger og når producenters og instruktørers egen-investeringer skal være høje, selv om markedet ikke på nogen måde kan leve op til det. Der er behov for, at rammerne for støtte fleksibelt følger filmenes kunstneriske og produktionelle behov. Der er brug for at udfordre den konventionelle budgettænkning og tænke både radikalt og ambitiøst. Vi ønsker en high budget model, som tør være ambitiøs nok til at ligestille en større dokumentarfilms ramme med en beskeden fiktionsfilms ditto. Samtidig ønsker vi modeller, som stimulerer dokumentarfilm-produktion på meget små budgetter. Filmene er forskellige, og vi har brug for rammer, der har plads til forskelligheden, i stedet for at gøre alle filmene ens. Rammerne skal gøre det muligt at arbejde med forskellige budgetstørrelser til forskellige film i stedet for at skulle presse dem alle sammen ind i den samme kasse. Foto: Freak Out 1 PROJEKT- OG SKYGGEØKONOMI – ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED I BRANCHEN ER AFGØRENDE Dansk dokumentarfilm lider under en skrøbelig økonomi, som truer selskabernes stabilitet. Virksomhederne er baseret på enkeltprojekter, og produktionsomkostningerne er ofte højere, end der kan skaffes finansiering til, således at producenterne ender med at investere mere i projekterne, end der kan tjenes ind på distributionsindtægter. Der er behov for en bedre finansiering via Det Danske Filminstitut og tv-stationerne samt for mere fleksibilitet i støttetildelingen. International finansiering er afgørende, og danske producenter henter langt flere internationale midler til dansk-producerede film end omvendt. Men med støtte til kun 4-6 minor co-produktioner om året med udenlandsk hovedproducent, risikerer vi at blive en ikke-attraktiv partner for udlandet, og det kan få katastrofale konsekvenser for fremtidige finansieringsmuligheder. 4 1 UDFORDRING LØSNING •Skyggeøkonomien i dokumentarfilm svækker selskaberne og gør dem sårbare •Producentens omkostninger og investering i udviklingsfasen og inden ansøgningstidspunktet skal frem i lyset •75% af dokumentarprojekterne giver underskud •Rammerne for dokumentarbudgetter skal udvides, så der både er plads til high og low budget-projekter. High budget-projektet skal kunne søge støtte sammen med fiktions- og hybridprojekter og i en ny DFI-pulje, der lægger uden for den normale konsulentordning. •Støtten fra Det Danske Filminstitut udgør i gennemsnit 39% af finansieringen (beregnet på 2011-2012). Resten af pengene kommer fra danske og udenlandske tv-stationer samt en lang række danske og internationale fonde. Den meget komplekse finansiering forlænger udviklingsfasen og belaster selskabernes økonomi. •Fastlåst budgettænkning begrænser ambitionerne 5 •International finansiering er afgørende, og dansk støtte til internationale co-produktioner er nødvendig for at danske producenter fortsat kan være attraktive co-produktionspartnere. •En evt. ny digital filmpulje, finansieret af teleoperatørerne, skal også komme dokumentarfilmen til gode •Der bør afsættes flere midler til at støtte international minor co-produktion LANGE UDVIKLINGSFORLØB – EN DEL AF PRODUCENTENS INVESTERING Det Danske Filminstitut administrerer støtten til dansk film, og det er afgørende, at der er et godt samarbejde mellem DFI og branchen. Meget lange udviklingsforløb giver en række bureaukratiske udfordringer, og de administrative byrder er vokset hen over de seneste år. Produktionsprocessen på dokumentarfilm er ikke lineær, fordi dokumentarfilm følger virkelige begivenheder. Derfor optages en stor del af filmen ofte i løbet af udviklingsfasen, fordi virkeligheden ikke kan vente på, at filmens fulde finansiering er på plads. Udviklingsfasen i dokumentarfilm er derfor både omfangsrig, arbejdsintensiv, omkostningstung og risikobetonet, og det belaster producentens økonomi uforholdsmæssigt meget. 6 Foto: Dagbog fra Porn Valley 2 2 UDFORDRING LØSNING •Mange dokumentarfilm har mange og lange udviklingsforløb, inden projektet modtager evt. produktionsstøtte fra DFI. Det belaster producentens økonomi voldsomt. Der er behov for en række administrative lettelser: •Det Danske Filminstitut kan ikke overføre uforbrugte støttemidler fra ét kalenderår til det næste, og det gør støttetildelingen svingende og uforudsigelig •Kravet om revideret regnskab mellem de enkelte udviklingsfaser skal fjernes. •Producentens og instruktørens egeninvestering i udvikling op til første ansøgning skal fremgå af budgettet, selv om der ikke kan ydes støtte hertil. •Der skal ikke herudover være krav om egen-investering fra producenten i udviklingsfasen. •Det skal være muligt at arbejde med budgetusikkerhed i udviklingsfasen •Det skal være muligt at overføre midler fra ét år til det næste, så støtten kan gives på det tidspunkt, hvor den er nødvendig. 7 UDVIKLING AF DISTRIBUTIONSMARKEDET 8 Hvor digitaliseringen på spillefilmsområdet er en trussel, bliver det på dokumentarfilmsområdet set som en ny mulighed for indtægt. dele omkring nye markeder, digital distribution og international finansiering, således at indtægtsmulighederne forbedres. Vidensprojektet skal finansieres af driftsmidler. Der er en stor iver og interesse fra danske producenters side i at skabe nye distributions-aftaler og netværk på det internationale marked, men den enkelte producent kan ikke være ekspert på hele det globale digitale distributionsunivers. Derfor ønsker vi, i lighed med Danske Filminstruktører, at DFI skaber et ambitiøst vidensdelingsprojekt omkring nye finansierings- og distributionsmuligheder for danske dokumentarfilm, der målrettet kan rådgive og videns- I dag finansierer dokumentarproducenterne deres projekter ved at udtømme markedet – ved at afgive rettigheder til TV og undervisning for at kunne skaffe finansiering til selve produktionen. Det er helt fundamentalt, at det digitale marked skal komme branchen til gode ved at man sammen sikrer, at rettighederne kan udnyttes kommercielt, sådan at indtægteren kan flyde tilbage i branchen. Efter at distribution af dokumentarfilm/kortfilm til skolerne er blevet digitaliseret, er det store apparat for at nå undervisningssektoren blevet mindre afgørende, men DFI beder stadig producenter om at overdrage undervisningsrettigheder, der har en kommerciel værdi – og derved udhules mulighederne for at opbygge et egentligt marked på undervisningssektoren. Vores nordiske kollegaer har ikke samme krav fra deres filminstitutter og fortæller om stigende indtægter på undervisningsmarkedet, ligesom educational rights på globalt plan får en større og større rolle i dokumentarfilmsmarkedet. Foto: The Visit 3 DIGITAL DISTRIBUTION – NYE MARKEDER FOR DOKUMENTARFILMEN Dokumentarfilm er populære på tv, men betaling for visningen indgår som oftest som en del af finansieringen. Også på de digitale platforme har danske dokumentarfilm et stort publikum, men indtjeningen er meget beskeden. Producenterne skal have bedre mulighed for at skabe indtægter på de færdige film, og det er derfor afgørende, at producenterne ikke tvinges til at afgive rettigheder til digital distribution uden betaling. 9 3 UDFORDRING LØSNING •Der er et stort, uudforsket marked for danske dokumentarfilm på vod, men når offentlige institutioner som DFI og DR stiller mange af filmene gratis til rådighed online, ødelægges muligheden for at sælge filmene til andre aktører og dermed generere en indtjening. •DFI bør etablere et ambitiøst vidensdelingsprojekt, der sætter hele branchen i stand til at udnytte potentialet i digital distribution. •DR og TV 2 kræver i stigende grad onlinerettigheder til de dokumentarfilm, som de er engageret i. Det fratager producenten muligheden for at sælge filmene til andre aktører og territorier. •Rettighederne til undervisningsmarkedet overdrages til DFI, uagtet at der er et kommercielt potentiale •Distributions- og lanceringsinitiativer på DFI går i højere grad op i at fokusere på den danske nationale lancering og distribution, men det er nødvendigt at bryde den nationale skel ned og se det digitale marked som et hele. 10 •Lanceringsindsatsen fra DFIs side skal i højere grad inkludere det internationale digitale marked. •Samarbejdet mellem DFI og Producentforeningen om at bruge Filmcentralen som et katalog, der også omfatter film, der ligger til salg eller streaming på kommercielle platforme skal styrkes. •Producenterne bør beholde rettighederne til undervisningsmarkedet som det er tilfældet i Norge og Sverige •DFI bør i en prøveperiode kunne give en ekstraordinær støtte til versionering og subtitling for at hjælpe danske dokumentarfilm ud på det internationale vod-marked. Foto: Skyggen af en Helt 4 FLERE FILM – OG STØRRE SAMARBEJDE MED TV Det Danske Filminstitut har i den nuværende forligsperiode valgt at give højere støttebeløb, men til færre film. Det kan styrke økonomien i enkeltprojekterne, men det er en risikabel strategi. Færre film betyder mindre diversitet og færre eksperimenter, som er basalt for at udvikle talenterne i dansk dokumentarfilm. Der skal i stedet produceres flere danske dokumentarfilm og der skal produceres mere forskellige film – både på høje og lave budgetter, med en klassisk æstetik og med eksperimentelle fortælleformer. Samtidig ligger der et stort potentiale i samarbejdet med tv. Det serielle format giver mange muligheder for at kombinere hele dokumentarfilmens fortællelyst og filmæstetiske kompetence ind i tv´s univers. Der skal åbnes op for større muligheder for samarbejde mellem tv og dokumentarister, blandt andet i Public Service Puljen. 11 4 UDFORDRING LØSNING •Antallet af støttede dokumentarfilm er faldet i den nuværende filmforligsperiode. •Filmaftalens målsætning om, at der skal støttes 30-35 kort- og dokumentarfilm årligt skal fastholdes, heraf minimum 25 dokumentarfilm. •Selv om færre støttede film men højere støttebeløb til de enkelte film er med til at styrke økonomien, så betyder færre danske dokumentarfilm også færre eksperimenter og mindre kreativ risikovillighed. •Potentialet for dokumentarprojekter via public service-puljen udnyttes ikke optimalt. I 2011-14 var kun 17% af midlerne tildelt dokumentarprojekter. 12 •Public service-puljen skal målrettet gå efter at støtte flere dokumentarprojekter, og puljens krav om at 30% af midlerne skal gå til dokumentarprojekter skal opfyldes. •Samarbejdet med tv skal styrkes Foto: Våbensmuglingen 5 TALENTUDVIKLING – FOR AT FASTHOLDE SUCCESSEN Talentudviklingen på dokumentarområdet er afgørende for, at dansk dokumentarfilm kan fastholde det høje niveau og den internationale anerkendelse. Det gælder under den særlige talentudviklingsordning New Danish Screen, og det gælder på konsulentordningen. 13 5 UDFORDRING LØSNING •New Danish Screen prioriterer ikke dokumentarfilmen og opbygger derfor ikke den nødvendige indsigt i genren til at deltage i udviklingen af nyt talent. I 2013 var blot 20% af NDS-midlerne allokeret til dokumentarfilmsprojekter, og 2014 tegner til at fortsætte den nedadgående tendens. •Minimum 25% af midlerne fra New Danish Screen skal gå til at støtte dokumentarprojekter. •Der er ikke allokeret faste beløb til dokumentar i forhold til fiktion, og området risikerer derfor at blive glemt 14 FLERE DOKUMENTARFILM FRA REGIONERNE Dokumentarfilm fra alle egne af Danmark er et effektivt middel til at skabe lokal og regional identitet og stolthed, ligesom dokumentarfilmen på en ganske særlig måde kan formidle problemstillinger fra hele landet til de politiske beslutningstagere. Det Danske Filminstitut og de regionale filmfonde skal samarbejde om en konkret indsats på dokumentar-området, der sikrer, at de regionale fonde er en del af den samlede tænkning i dansk film – også når det gælder dokumentarfilm. 15 Foto: Paul Wilson - Sepideh 6 Oplægget ’Dansk dokumentarfilm - ambitioner og potentiale’ er Producentforeningen input til forhandlingerne om en ny filmpolitisk aftale for 2015-2018. Oplægget ’Dansk dokumentarfilm - ambitioner og potentiale’ er Producentforeningen input til forhandlingerne om en ny filmpolitisk aftale for 2015-2018.