1. No category

1.
En dramatiker er ikke en maskine
En dramatiker er ikke en maskine
En dramatiker er ikke en ufejlbarlig, forud-programerbar manuskriptmaskine, en bestillingshåndværker, et automatskrift, en fabrik med
klart definerede områder for input
og output, leverandør af et produktet i sammenhæng mellem forskellige
instansers ønsker. En dramatiker er
ikke en ønskebrønd. En dramatiker er
ikke den samlende enhed, ikke limen mellem drømmene, ikke mørtlen
mellem murstenene, ikke sammenhængskraften mellem de splittede og dybt uenige enheder,
ikke tryllestøvet på nogens
vinger eller den sidste desperate løsning, når devising
har splittet alting ad. En dramatiker er ikke en splittendealting-ad, jukeboks-spilleskrivemaskine, og arbejdet skal ikke
længere defineres i negationer.
2. Hvad vil det sige at skrive?
Kan man sige noget om at skrive?
Kan man skrive noget om at skrive?
Hvad er det, de der skriver gør, når de
gør, hvad de skal gøre for at skrive?
Nogle læser. De hører musik med relevans for det, de vil skrive om, læser
tegneserier, fotoværker, tidsskrifter
for punk, historie eller revolution. De
sætter sig på en stol midt i et rum, de
sidder og glor ud i luften - de glor i
månedsvis og lader tankerne passere og
spirallere til hele stykket kan ses for
deres indre øje - sådan gør Jokum.
Nogle undersøger. De samler materiale;
deres båndoptager og notater. De lytter.
Laver interviews, studerer læserbreve,
vinkler og synspunkter fra den ene, den
anden, den tredje, den fjerde, de samler
deres materiale og placerer sig selv et
sted foroven og forneden og i hjertet af
det hele - sådan gør Daniel.
Nogle skriver - to ord, tre ord, fire og
et halvt. Starter forfra, skriver nogle
nye ord, starter forfra, læser hvad de
har skrevet og starter forfra og forfra,
de læser deres ord - højt, rigtig højt,
de skriger deres replikker ud i rummet,
de skriver, de læser - højt - og starter
forfra igen. Og igen og igen og igen og
igen til det hele er rigtigt og de falske toner forsvundet - sådan gør Line.
Nogle leger sig igennem det. De leger et
univers, nogle mennesker og situationer,
alt hvad der bliver gjort og alt, hvad
der bliver sagt. De er så nysgerrige, de
får en idé og vil se, hvad der sker, de
gør sig umage med at se. De ser, hvad
figurerne gør, og når de gør, hvad de
skal gøre, gør den der skriver, hvad den
der skriver, skal gøre - sådan gør Tomas.
Og nogle lægger sig ned og lukker
øjnene. På en tynd madras, de lukker deres øjne. De siger ingenting. Det
kunne faktisk godt se ud, som om de var
døde, men de lever. De kunne godt se ud,
som om de sov, men de er vågne. “Det
vigtigste er at lære sin familie, at man
arbejder, selvom det ser ud, som om man
sover” - sådan gør Erling.
Og nogle tager deres cykler. De står op
om morgenen, de bader, spiser, klæder
sig på og tager deres cykler. De kører
rundt om blokken, de har en rute, den
samme rute hver eneste morgen. De kommer
tilbage til deres huse, går ind i deres
hjem og sætter sig ved deres skriveborde. Så har de cyklet på arbejde, så
er de i gang - sådan gør Astrid.
Og nogle mærker det hele. Mærker deres
historier, deres karakterer og historiens form. Der er en tid for alting, en
tid for spillere, instruktører og dramaturger, men før dén tid kommer, og efter
dén tid har været der og ind i mellem
to af dén slags tider, skal der være ro,
så de kan mærke i fred. Hvis de ikke kan
mærke det, vil de ikke skrive - sådan
gør Lærke.
Og nogle får poser under øjnene. Dag
ud og dag ind, time for time, minut for
minut under pres for at udvikle pitch,
synopsis, treatment, pitch, synopsis,
treatment, pitch, synopsis, treatment,
stativ, stakit, kasket... Og om igen
efter instruktørens luner og om igen
efter producentens ønsker og om igen
efter konsulentens befaling. Kaffe i
lange baner, nætter der er alt for korte, uopslidelige og selv-opløsende i
historien uden tid til noget så luksuriøst og arty-farty som kunst & inspiration, der er kun én ting: deadline sådan gør Per.
Og nogle forsvinder. De forsvinder et
hemmeligt sted hen - i en lejlighed,
på en bar, en anden galakse, på
grænsen mellem det levende
og mørket, forsvinder ud
i en tilstand blandt
andre eksistenser, og
man ser dem ikke, og
man hører ikke fra
dem, og de ringer ikke
hjem. Men når tiden
er gået, sender de
manuskriptet, de giver
det videre, hårdt og
brutalt og uden ynk.
Så forsvinder de igen,
de kommer ikke engang
til læseprøven. De er et
andet sted. Sådan gjorde
Morti.
r e p l i k k e r
t e m a
foto tango naîve
:
j a n u a r
2 0 1 2
m e d l e m s u n d e r s ø g e l s e n
‘ 1 1
nå sådan er vi altså
ny viden
gennemsnitsdramatikerens dagbog
husk copy-dan
spørgsmål til steen bille
spørgsmål til rasmus horskjær
en telefonsamtale
spørgsmål til mette heeno
spørgsmål til kim fupz aakeson
5
6
8
15
17
18
20
22
24
fra kommentarfeltet
spørgsmål til andreas garfield
arbejder vi gratis?
spørgsmål til Søren frellesen
erik algreen-petersen
tv2 katrine vogelsang
spørgsmål til anna clemensen bro 27
28
30
32
34
36
37
42
det arbejder vi med
dramafronten - interview
dansk/nordisk dramadatabase nyt fra sekretariatet
ved fronten
the lark - interview
44
46
49
50
52
54
tema:
medlemsn
e
s
l
e
g
ø
s
r
unde
2011
Side 6
“Nå, sådan er vi
altså; det er så os,
danske dramatikere
i gennemsnit, sådan
rent statistisk, i tal
og grafer og enkelte
andre, blødere fakta. Sådan er vi altså,
vi der leverer historierne, der viser noget om verden og om
os allesammen lige
nu, anno 2012.”
Med dette nummer af Replikker præsenterer vi resultaterne af den
medlemsundersøgelse, vi har arbejdet med, siden vi i forsommeren
2011 sendte et spørgeskema med henved 80 spørgsmål ud til alle jer
medlemmer af Danske Dramatikere.
Et overvældende stort antal - små 200 - tog sig tid til at svare og give
kommentarer med endda (læs et udvalg på s. 27)
Så hvordan er det så at være dramatiker og manuskriptforfatter og
medlem af Danske Dramatikere lige nu?
Tja, jeg hæfter mig eksempelvis ved at vi er forholdsvis veluddannede.
Vi er lidt flere mænd end kvinder. To tredjedele af os arbejder fuldtid,
hvilket må siges at være meget i en freelancebranche. Vi tjener faktisk
penge, ikke altid store penge, men trods alt penge. Der falder ligefrem
lidt legater af en gang i mellem - bare ikke så tit fra Statens Kunstfond.
Vi kan glæde os over, at der er almindelig tilfredshed med forbundet
og dets arbejde og beklage, at vilkårene ude i arbejdsvirkeligheden er
så hårde som de er.
Men når vi har konstateret disse fakta, hvad skal vi så bruge dem til?
Jo, undersøgelsen viser eksempelvis, at de fleste af os arbejder alene.
Danske Dramatikere vil derfor forsøge i højere grad at tage initiativ
til at samle vores medlemmer i faglige og sociale fora; til kurser og
arrangementer, der kan øge den faglige diskussion og bevidsthed og
samtidig styrke fællesskabet. Læs mere på s. 51.
På samme måde vil medlemsundersøgelsen i det hele taget være
et vigtigt redskab i forbundets daglige arbejde med at konsolidere,
forbedre og udbygge Danske Dramatikere til den bedst mulige organisation for medlemmerne.
Kort sagt, undersøgelsen kan vise os hvor vi skal sætte ind med vores
arbejde. Vi vil også i høj grad bruge undersøgelsen i arbejdet med
at påvirke politikere, vores samarbejdspartnere og den almindelige
opinion, så Danske Dramatikere altid har en stemme, der kan høres
i kultur- og kunstdebatten og i kampen for forbedrede arbejdsvikår.
Så en STOR TAK til alle medlemmer, der har taget sig tid til at besvare
alle spørgsmålene.
Jesper B. Karlsen, formand
side 7
ny viden
På de næste sider giver vi et
overblik over medlemsundersøgelsens resultater.
Undersøgelsen har gjort, at vi
nu ved nogle ting med sikkerhed, som vi før kun havde en
anelse om.
Og at vi er blevet opmærksomme på andre ting, som vi
ikke havde lagt tilstrækkeligt
meget mærke til førhen.
Der er mange ting, vi stadig
ikke ved, men jeres svar har
givet os uvurderlig, ny viden om præcis hvor de
stærke steder og de ømme punkter findes.
Noget af den viden har vi bedt både medlemmer, filmkonsulenter, en fiktionschef og en producent om at
kommentere. Læs videre på de følgende sider....
Side 8
fakta
Det helt gennemsnitlige medlem af Danske Dramatikere er en mand (57,1%) i 30’erne (27,7%), der
tjener mindre end 300.000 kr årligt (52%).
En tredjedel af medlemmerne er autodidakte
manuskriptforfattere og/eller dramatikere.
Til gengæld har de ofte en universitetsuddannelse i bagagen.
Totredjedele arbejder på fuld tid som dramatikere - og de gør det freelance eller som projektansatte. Kun 3,4% er fastansatte.
De fleste arbejder overvejende alene. Kun 4,2%
arbejder fast sammen med andre.
side 9
DAGBOG FR A
EN DAG I DEN
GENNEMSNITLIGE
DR AMATIKERS LIV
08:30
Vågner. Nogle-og-30-årigt ansigt i spejl bærer præg af gårsdagens sene
arrangement i Filmhuset. Ny konsulent på spillefilm blev af hensyn til
fremtidig støtte modtaget og passende beundret (producent stod for det
meste af mås-slikkeriet, men DFI-kontakt er jo også det, man har hende
til.)
Den nye konsulent virker kompetent, men også ret konservativ. Som sine
forgængere. Kan godt komme til at tvivle på, om DFI aktivt er med til
at gøre danske film bedre – nytænkning kan man i hvert fald ikke beskylde dem for. Måske skulle man prøve en forsøgsordning i et par år,
hvor man bare smider alle millionerne i en stor skål og trækker lod?
Nå, det er nok bare hovedpinen, der taler. Har de kun sur hvidvin i
SULT?
09:24
Kommer til at sidde lidt længe over avisen, men nogle fordele skal
der jo være ved at være freelancer. Slår en terning for at beslutte,
hvilket af 6 igangværende projekter, der først skal have opmærksomhed.
Ender på radiodramaet til DR. Fint nok. Prøver i hvert fald at overholde den dér deadline.
Side 10
tegning philip ytournel
side 11
10:44
Overspringshandling til in-boxen. Mail fra revisor – fornægt, fornægt,
fornægt – hun vil sikkert vide, om jeg har nogen som helst idé om,
hvor min årsindtægt lander. ”Et sted mellem 200.000 og 500.000” er
åbenbart ikke præcist nok. Legatansøgning til Kunstrådet i efteråret
blev afvist. Er snart ti år siden, det lotteri er lykkedes. Fik en del
legater, da jeg stadig var ung og lovende romanforfatter. Det var dengang. Skriver stadig lidt bøger og holder foredrag, men det handler
mere om at brodere på det patchworktæppe, der er min årlige indkomst
– og mindre om kunstnerisk nødvendighed. For ti år siden udsprang alle
skrivearbejder af egne i idéer, i dag er langt størstedelen bestillingsopgaver.
11:05
Kaffepause. Eneste
hvor jeg faktisk
Godt at der stahvor jeg arbejandre, ellers
(mere) undersms til inbørnespillenæsten er
draft.
Instruktør
på Mauritius
bortset fra
en fin fyr.
fungerer i
11:14
Kontrakt i postSide 12
Yes.
tidspunkt på dagen,
savner kolleger.
dig er projekter,
der sammen med
blev man nok
lig. Sender
struktør på
film, der
færdig i 2.
Teater i Udkantsdanmark skal
spille min enakter
"Koks i Kukkassen".
Kontrakt ligner noget, de har kopieret
fra "Agnes' Cup-
cakes".
kite-surfer
pt. Lige
det er han
Samarbejdet
hvert fald.
kassen! Yes. Teat-
er i Udkantsdanmark skal spille min enakter ”Koks i Kukkassen”. Kontrakt ligner noget, de har kopieret fra ”Agnes’ Cupcakes”. Der er ingen overenskomst med dem. Skriver alligevel lortet under og sender den
retur. Man skal vælge sine kampe…
13:30
Surfer lidt på Filmskolens Efteruddannelse (overvejer at opdatere de
autodidakte evner), men dropper det igen og klikker videre til Kunstrådets hjemmeside. Søger Dramatikpuljen om støtte igen i år. Har på
fornemmelsen, at vi har et godt projekt. Samarbejdet med teatret har
kørt fantastisk, men nu afhænger alt (eller i hvert fald mit honorar)
af den støttetildeling. Har tænkt på, om et selvstændigt ”Teaterinstitut” kunne forbedre vilkårene for den enkelte dramatiker, men måske
vil det kun forøge deltagelsen i flere konsulent-receptioner. Nej,
støtter helt klart idéen om et ”Teaterinstitut”! (Men håber de finder
en anden vinleverandør end SULT.)
15:00
Har fået mail fra TV2-redaktør om udvikling af noget muligt tv-serienoget … Er lidt loren ved det. Der er gamle hak i tuden, der ikke
helt er helet. Gider bare ikke den dér udviklingsform, hvor
alle må slå på manusforfatteren (og manusforfatteren må slå i
en dyne …) På den anden side lyder projektet som lige mig, og
tv-serier er spændende arbejde – når det fungerer. Sender et
positivt svar tilbage og tager de mentale boksehandsker på.
Man skal vælge sine kampe.
16:50
Positiv mail fra kollega, der gerne vil være
med på tv-serie-udvikling. Gik på chatten
og fik lige svunget os op på den kreative friheds
tinder – tv-virkeligheden skal nok hive os ned igen.
side 13
Men samarbejdet bliver godt, det kan jeg mærke. Har i det hele taget
svært ved at finde på noget negativt at sige om mine skrive-kolleger.
17.33
Dagens sidst mailtjek. Infomail fra forbundet om Paris-lejligheden. Hm,
måske April in Paris næste år … Minder mig selv om at sende filmkontrakt
til dem i morgen. Kontrakten dukkede op i går – præcis tre måneder efter,
arbejdet blev afsluttet – same old, same old …
18:16
Blev så alligevel hængende på nettet. Drømmer om noget langtidsferie et
varmt sted med romanprojekt. Har jo alligevel ufrivillige perioder uden
indtægt, hvor opsparingen (aka: ”Den Private A-kasse”) må holde for. Kan
godt spare lidt sammen det næste halve år. Det kræver bare, at samtlige
igangværende projekter kommer igennem til næste fase. (Plus udsendelse
af tæskehold til Vestegnen, hvor en vis filmproducent skylder mig for et
treatment …) Men ingen ved jo nogensinde noget. Og selv de mest skudsikre
projekter … Glem det. Slukker computeren og går i NETTO.
20:33
Netto fører udmærket rødvin, og TV2 FILM sender en af mine film i denne
måned. (Det må give nogle gratis-penge fra Copy-Dan til december?) Det er
et par år siden, jeg har set filmen og bliver glædeligt overrasket. Der er
et par scener, der ikke er helt ved siden af, manus-wise. Også et rigtigt
godt andet vendepunkt.
22:14
Er i chok. Har lige fået sms fra ond tv-stations-redaktør, der har læst
mit manus – og som er HELT VILDT BEGEJSTRET! Så er det sgu i orden, at
være manusforfatter. Smutter en tur ind til byen. Bestemmer jo selv,
hvornår jeg møder i morgen.
Side 14
fakta om arbejde
4 ud af 5 medlemmer arbejder med andet end dramatiker/manuskriptforfatterarbejde, fx forfattervirksomhed, foredrag, undervisning og journalistik.
69,3% er nødt til at arbejde på flere projekter samtidig for at være sikret en indtægt.
En tredjedel arbejder udelukkende på de projekter, de
gerne vil arbejde på – mens lidt under halvdelen (44,4)
kun gør det noget af tiden.
22,2% arbejder kun meget sjældent på de projekter, de
helst vil arbejde på!
En fjerdedel af medlemmerne er tillige involveret i
kulturpolitisk arbejde, fx som bestyrelsesmedlem i
en kunstnerorganisation, som debattør eller i andre
tillidshverv.
side 15
fakta om indtægt, legater og copy-dan
65,4% har perioder uden indtægt, hvor der
primært leves af egen opsparing (47,7%), A-kasse
(28,4%) eller samlevers indkomst (23,9%).
For 19% af de adspurgtes vedkommende, udgør
legattildelinger op mod 10% af deres samlede
indkomst.
For 12,7% af de adspurgtes vedkommende, udgør de
mellem 20 og 30%.
55,1% af de adspurgte svarer, at de ikke modtager
legater overhovedet.
24,1% svarer, at COPYDAN-vederlag fast udgør
omkring 10% af deres indkomst.
Side 16
HUSK
copy-dan-vederlag er en væsentlig indtægtskilde
for danske dramatikeres medlemmer.
Danske Dramatikere fordeler hvert år
mange millioner Copy-Dan-kroner til
manuskriptforfattere, der har bevaret deres
videreudnyttelsesrettigheder til fx retransmission
via kabel og satellit-TV i undervisningen, TV til søfarende og forsvaret, arkivadgang, genudsendelser
på nichekanaler, mobil-TV og forskellige On demandtjenester, ligesom der udbetales kompensation for
kopiering af manuskripter og udsendelser.
Med stadig flere og nye udnyttelsesformer bliver
dine rettigheder mere og mere værd.
Hold fast på dem!
Fra Svend, Knud og Valdemar (1970)
foto dr arkiver
side 17
fakta om film, støtte og dfi
Ud af de medlemmer, der arbejder med FILM, har over
halvdelen (58%) modtaget støtte fra Det danske Filminstitut (DFI) inden for de seneste 2 år.
Samme antal har modtaget støtte fra DFI til mellem
2 og 5 projekter i alt. Tre fjerdedele har modtaget
støtte MED producent, mens knap en fjerdedel har modtaget støtte UDEN producent (så det KAN lade sig gøre!)
Manuskriptforfatterne synes generelt, at der gives
hæderligt med støtte til dansk film, men alt for lidt
til den indledende idéudvikling og manuskriptarbejde.
Knap halvdelen beskriver samarbejdet med DFI’s konsulenter som ‘tilfredsstillende’, mens kun 1/8 beskriver
samarbejdet som ‘vellykket’ eller ‘meget vellykket’.
Konsulenterne opleves generelt som ‘konservative’, men
‘kompetente’. Ingen (0%) beskriver konsulenterne som
‘nytænkende’.
Side 18
Tre spørgsmål til
- Steen Bille, filmkonsulent
1) Vores manuskriptforfattermedlemmer opfatter jer som konservative? Vil du selv
beskrive dig sådan?
Når jeg tager stilling til, om jeg vil støtte ideer, synopser, treatments eller
manuskripter, er mit udgangspunkt altid den gode fortællekunst. Det betyder, at jeg
blandt andet vurderer, om form og indhold er fornyende
i forhold til det allerede kendte og afprøvede.
2) Er der tilsvarende ord, du vil hæfte på manuskriptforfatterne (generelt)?
Nej.
3) Kunne manuskriptforfatterne gøre mere for at få
mere ud af konsulentordningen/DFI som sådan?
Ikke alle manuskriptforfattere og instruktører er klar over, at det er muligt at søge om
manuskriptstøtte uden at en producer er en del af
ansøgningen. DFI har desuden torsdagspitch, hvor
man på et tidligt stadie kan præsentere sine
ideer for konsulenterne.
(Steen Bille er cand.phil. i dramaturgi fra Aarhus
Universitet og har været ansat på Danmarks Radio siden 1986, senest som studievært på programmet ‘Kulturkontoret’ på P1. Steen Bille har desuden været medforfatter på Niels Arden Oplevs film
“Drømmen” og “To verdener”. Blandt de mange priser, som “Drømmen” modtog, var en Robert for bedste
manuskript.)
side 19
Tre spørgsmål til
- Rasmus Horskjær, filmkonsulent
1)Hvorfor opfatter vores manuskriptforfattermedlemmer jer som konservative?
Jeg kan ikke svare på hvorfor manuskriptforfattere tenderer mod
at betragte filmkonsulenter som konservative. På mig virker
udsagnet præget af en automatik, som jeg kender fra mig
selv i mit møde med andre offentlige institutioner.
Filmkonsulenter er ansatte i en statslig administation.
Can’t hide it. Det faktum skaber i sig selv en række konnotationer i retning af noget sat, stift, stillestående.
Men selvfølgelig er filmkonsulenter ikke konservative.
Så klarer man ikke jobbet. Personligt kan jeg lide alle
slags film. Bare de er gode.
2) Er der et tilsvarende ord, du vil hæfte på manuskriptforfatterne (generelt)?
De fleste manuskriptforfattere er ildsjæle. Gudskelov.
Det skal være lysten, der driver værket når man
skriver. Selv om formatet har en håndværksmæssig dimension, sætter jeg pris på, at folk
skriver af nødvendighed.
Man kan så sige at det store engagement
indimellem skygger for realitetssansen.
Synes andre det her er spændende? Er der
et publikum? Kan de overhovedet forstå
det? Det er ikke altid, jeg kan.
3) Vores medlemmer svarer overvejende ’ved
ikke’ til spørgsmålet om, hvorvidt DFI er
med til at præge dansk film i positiv retning. Hvad tror du, denne tvivl skyldes?
Det kan have noget at gøre med Det Danske
Filminstituts særlige position. Laver DFI
Side 20
film? Nej. Er DFI er en del af den danske filmbranche? Heller ikke. Vi er centrale
i dansk film på grund af det støttesystem, vi administrerer, men det er ikke DFI’s
ansatte, som henter priser hjem i det store udland. Når det er sagt, så mener jeg
at vi gør alt hvad vi kan for at bidrage til, at dansk film oplever en positiv udvikling. Det er ikke sikkert, at alle er klar over, hvor meget netop dette ligger
os på sinde.
(Rasmus Horskjær, der oprindelig er uddannet journalist, har siden 1998 været
ansat i DR’s Ungdomsredaktionen, hvor han blandt andet har været manuskriptforfatter og instruktør på satireklassikere som “Banjos Likørstue”, “Rockerklubben
‘Svinene’” og “Jul i Verdensrummet”. Horskjær har desuden i DR fungeret som projektleder og udvikler af blandt andet “Flemmings Helte” samt skrevet fiktion til
radio.)
“De fleste manuskriptforfattere er ildsjæle.
Gudskelov.”
Rasmus Horskjær
side 21
et anspændt forhold
i
er
lev
r
te
en
uc
od
pr
og
re
te
at
rf
tfo
rip
sk
Manu
rket.
- der det meste af tiden dog fungerer udmæ
sdag i december mellem
on
en
a
fr
e
al
mt
sa
on
lef
te
en
e
ing
br
at
v
lo
Vi har fået
r Torval Lervad.
te
at
rf
tfo
rip
sk
nu
ma
og
n
te
as
Gr
er
gn
producent Re
RG: Det er Regner.
TL: ....men de er blevet set af min. 150.000.
TL: Hej Det er Torval.
RG: Ja, og det er et problem.
(Stille)
TL: 3 uger er ikke lang tid, og så til de penge...
TL: Lervad, Torval Lervad.
RG: Det er hvad jer har. Du kan bare lade være.
RG: Er du færdig?
TL: Hvad hvis vi får nej?
TL: Vi lavede da først aftalen i går.
RG: Det gør vi helt sikkert. Redaktionen af markedsordningen skal lige pisse territoriet af.
RG: Og så gider du ikke røre en finger før? Vi har
da snakket om projektet i lang tid.
TL: Hvad så?
TL: Jo, men nu er en måned da ikke lang tid, og det
tog lidt tid med forhandlingerne.
RG: Så skriver du bare videre.
RG: Så du er ikke færdig? Du er godt klar over, at
DFI har en totalt hjernedød deadline-politik for
markedsordningen?
RG: Har jeg ikke lige sagt, at vi får nej ligegyldigt hvad? Så pengene må vente, til vi får ja.
TL: Men hvad med løn?
TL: Ja det sagde du, men jeg troede ikke det gjaldt
udvikling...
TL: Zentropa får da ja hver gang.
RG: Så kan jeg fortælle dig, at det gør det! Så du
skal sgu til at få fingeren ud og få skrevet.
TL: Hvad har det med det at gøre?
RG: De skylder også en masse penge.
TL: Men det er jo vanvittigt - så skal vi vente 4
måneder, hvis vi ikke når den deadline. Gælder det
også konsulenterne?
RG: Så skal de jo hjælpes.
RG: Nej, det handler nemlig om, at DFI vil have
markedsordningen lukket ned, så de gør det så besværligt som muligt.
RG: Nej, det har det da aldrig gjort.
TL: Men det kan de da ikke?
RG: Det er min dagligdag.
RG: Velkommen til den virkelige verden...
TL: Kan vi ikke bare lave den uden støtte?
TL: Men kan vi ikke bare give det til en filmkonsulent?
RG: Joda. Så skal du bare gå ned i løn.
TL: Handler det ikke om filmen?
TL: Det er fandme en underlig verden...
RG: Står der Kim Fupz på dit visitkort?
TL: Det kan jeg sgu da ikke, det ender med at jeg
skal betale for det.
TL: Nej, men...
RG: Ikke nogen dårlig ide. Jeg sender en faktura.
Du har 3 uger. Hils familien.
RG: Har nogen af dine manuskripter kastet en fed
rejse til Caribien af sig?
Side 22
(dut dut dut dut)
tegning jenz koudahl
side 23
5 spørgsmål til
- Mette Heeno
1) Hvad er den største udfordring ved at skrive til film/tv for dig?
Og har det ændret sig i de senere år?
Filmbranchen er præget af panik og finanskrise og konkurrencen er blevet benhård.
Der er simpelthen for mange om buddet og for mange film, der flopper. Det skaber
selvfølgelig en vis trøstesløshed på filmselskaberne, som naturligvis smitter af på
forfatterne. Det er svært at navigere i de forskellige dagsordener, der hersker
både i produktionsmiljøet og på filminstituttet og det er min opfattelse, at det efterhånden er ligeså vigtigt at have en god
strategi for at skaffe penge, som at have en god historie. Den
største udfordring for mig er, at ansøg-ningsprocesserne er
så sindssygt omstændige og langsomme. Der går simpelthen
så meget tid og energi på at vente og vente og vente. Et
godt tiltag er dog, efter min me-ning, markedsordningen,
hvor processen er kort og kon-tant - omend lidt barsk.
TV-området er en helt anden sag og passer bedre til mit
skrivetemperament.
2) De fleste af vores medlemmer mener ikke, at der
er tilstrækkeligt med støttemuligheder til filmmanuskriptarbejde – hvor kunne du forestille dig, at
der blev sat ind?
Jeg mener, at der burde oprettes en pulje under filminstituttet, som udelukkende var forbeholdt manuskriptforfattere at søge til udvikling af deres projekter
i den spæde start. For eksempel på et kort oplæg
på max 2 sider, som så kunne generere synopsisstøtte inden projektet blev præsenteret
for en instruktør og en producer. Det er
vigtigt, at behandlingstiden på filminstituttet er ultrakort - altså max en uge,
for at bevare energien og skriveSide 24
foto
scanpix
lysten. Derved ville det give noget økonomi og ro til at finde kernen i historien,
inden den bliver sendt ud i den store verden, hvor den skal stå den store test.
Jeg ved at “torsdags-pitch” findes, og jeg synes det er et super initiativ, men der
er brug for et alternativ, hvor der er løbende ansøgninger, og hvor man ikke skal
præstere mundtligt foran en konsulent. For skal man det, så har man allerede arbejdet længe (og forberedt sig) på sin ide/historie gratis. Man kunne også omfordele
manuskriptets løn, så størstedelen af pengene falder under manusarbejdet og ikke ved
greenlight - det er selvfølgelig en større risiko for producenterne, så den idé har
nok, forståeligt nok, lange udsigter. Desværre.
3) Skriver du det, du gerne vil skrive? Hvis nej, hvorfor ikke?
Ja, men jeg ville skrive dobbelt så meget, hvis finansieringen af projekterne ikke
var så omstændig og langsommelig.
4) Næsten alle medlemmer svarer, at de er nødt til at arbejde på flere projekter samtidig. Og nogle gange er de slet ikke garanteret løn, hvis et projekt alligevel ikke
skulle blive til virkelighed. Oplever du det samme? Er det ok? Kan man gøre noget
ved det?
Jeg tror det er en nødvendighed at arbejde på flere projekter samtidig. Hvad skal man
ellers lave, mens manus bliver vurderet og læst af tv-stationer, producenter, distribution og filminstituttet? Det er utopi at tro, at alt hvad man skriver bliver
produceret, så det er vigtigt at spille på flere heste, hvis man vil udkomme. Med
hensyn til løn er det helt urimeligt, at størstedelen af ens løn oftest ligger til
udbetaling ved greenlight af projektet. Det betyder jo, at du ikke får det meste af
din løn såfremt filmen ikke får tildelt produktionsstøtte. Du kan snildt arbejde i 1
år på et filmmanuskript, lave 14 gennemskrivninger og så er det det sidste afgørende
brev fra filminstituttet, der afgør om du får din løn.
Sådan nogle rådne vilkår er der vist ikke andre freelance-filmarbejdere der har. Jeg
tror det er en af de store grunde til at så mange produktive, kompetente manuskriptforfattere skriver til tv. Der er du garanteret din løn up front. Det giver altså
også en form for værdighed at få respektfuld betaling for dit arbejde.
5) Kan du ud beskrive Manuskriptforfatteren anno 2011 i max fem ord?
Ambitiøs, jovial, ikke længere bange for tv.
(Mette Heeno f. 1976. Uddannet fra Den Danske Filmskoles manuskriptlinje. Har bl.a.
skrevet manuskript til spillefilmene Terkel i knibe (2004), Fakiren fra Bilbao
(2004), Nynne (2005) og Supervoksen (2006). Hun har også skrevet manuskripter til
afsnit af “Langt fra Las Vegas” og er hovedforfatter på TV2’s Lærkevej.)
side 25
5 spørgsmål til
- Kim Fupz Aakeson
1) Hvad er den største udfordring ved at skrive til film/tv for dig?
Og har det ændret sig i de senere år?
Mjøh, det er jo at lave noget godt inden for mulighedernes rammer, at holde på sig
selv og sine ideer til den der havnefest, der altid er omkring et manus, med manglende finansiering og modstridende noter og en instruktør, der trækker i en helt anden retning, men det er jo et vilkår, hvis man vil skrive til filmen.
Derudover er udfordringen at ramme et publikum, og det går så
virkelig dårligt for nogle af os. Jeg er meget tit uenig med
befolkningen, om hvad der er interessant og har svært ved
at stille noget op med det.
2) De fleste af vores medlemmer mener ikke, at der
er tilstrækkeligt med støttemuligheder til filmmanuskript-arbejde – hvor kunne du forestille dig, at
der blev sat ind?
Jeg ved ikke om jeg synes det er rigtigt, men muligvis er jeg forkælet.
3) Skriver du det, du gerne vil skrive? Hvis nej,
hvorfor ikke?
Ja, det må jeg sige at jeg gør. Det er så ikke altid
jeg kan få finansieret gøjemøget, men jeg kan ikke
andet end skrive det, jeg gerne vil.
Side 26
foto robin skjoldborg
4) Næsten alle medlemmer svarer, at de er nødt til at arbejde på flere projekter
samtidig. Og nogle gange er de slet ikke garanteret løn, hvis et projekt alligevel
ikke skulle blive til virkelighed. Oplever du det samme? Er det ok? Kan man gøre noget ved det?
Nu skriver jeg altid på flere projekter af ren lyst, så den lader jeg ligge.
synes vi skal passe på med at rende rundt og være tøsefornærmede - altså nu
jeg også ovre i litteraturen, og der får man jo ligesom 0 kroner at arbejde
Der tager man chancen hver gang, og den endelige belønning for at skrive en
man ender ikke i nærheden af vores tariffer, medmindre der går bestseller i
tage chancen for egen regning er en del af det at være kunstner, spørg bare
billedhuggerne, musikerne, dem alle sammen...
Og jeg
færdes
for.
roden. At
malerne,
5) Kan du beskrive Manuskriptforfatteren anno 2011 i max fem ord?
Stædig, lystfuld, egensindig, åben, nysgerrig.
(Kim Fupz Aakeson f. 1958. Tegner, forfatter og uddannet manuskriptforfatter fra
Filmskolen. Har skrevet manuskript til en lang række film - fra Den eneste ene (1998)
over Prag og En soap (begge 2006) til Værelse 304 (2011).)
“At tage chancen for egen
regning er en del af det at
være kunstner, spørg bare
malerne, billedhuggerne,
musikerne, dem alle sammen...”
Kim Fupz Aakeson
side 27
fakta om teaterstøtte
Af de medlemmer, der har arbejdet med teater
inden for de seneste 5 år (59,7%) , har godt halvdelen (51,7%) modtaget støtte fra Kunstrådet indenfor de sidste 2 år (de fleste fra Dramatikpuljen).
29,9% har fået afslag, mens resten slet ikke har
søgt Kunstrådet om støtte.
35,8% har modtaget støtte fra Statens Kunstfond
til et projekt.
Kun 5,7% har modtaget det treårige arbejdslegat,
ingen af de adspurgte dog inden for de sidste 10
år...
Et flertal af medlemmerne støtter oprettelsen
af et Teaterinstitut som pendant til Filminstituttet.
Side 28
- hvad stod der i
kommentarfeltet?
side 29
5 spørgsmål til
- Andreas Garfield
1) Hvad er den største udfordring ved at skrive til teatret for dig?
Har det ændret sig i de senere år?
At jeg af økonomiske grunde er nødt til
at skrive fire-fem forestillinger om året. Det
har selvfølgelig ændret sig på grund af min
egen situation, hvor jeg nu er familieforsørger - før det behøvede jeg kun at
skrive tre.
2) De fleste af vores medlemmer
mener ikke, at der er tilstrækkeligt med støttemuligheder til
dramatik – hvor kunne du forestille dig, at der blev sat ind?
I år blev der i alt givet 240.000 i
støtte fra Kunstrådet til tre dramatikere (!). Måske man skulle ændre
det 3-årige arbejdslegat til to 2-årige
- det burde give større mulighed for,
at flere dramatikere kunne få et legat og
dermed tiltrængt fred og ro til at udvikle
egne ideer.
3) Skriver du det, du gerne vil skrive? Hvis
nej, hvorfor ikke?
For første gang i min karriere har jeg mit eget
projekt, jeg skriver på, når jeg har tid. Tidligere
har jeg ikke gjort det, fordi jeg ikke har haft
tid eller har været for drænet efter en dag, hvor jeg
skrevet bestillingsopgave.
Side 30
har
4) Er der for lidt fokus på teaterdramatik ift. filmdramatik: Generelt? Hos Danske
Dramatikere?
Ikke i forhold til film - mere i forhold til serier. Grotesk så meget fokus, der har
været på forfatterne bag en gang uambitiøst middelmådigt lort som ‘Borgen’.
Indenfor teatrets egne rammer: Ja. Skuespillerne først, så instruktøren, muligvis
teaterchefen, så dramatikeren. Mange aner stadig ikke, at det er os og ikke instruktøren eller skuespillerne, der skriver teksten. Forbundet har god fokus.
5) Kan du ud beskrive Teaterdramatikeren anno 2011 i max fem ord?
En ofte magtesløs, disrespekteret hånddukke.
(Andreas Garfield f. 1976. Uddannet i 2007 fra Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater. Har skrevet “Hyg Jer!”, “Requiem for Lukkede døre”, “Når engle skriger”, ”Hjem
kære hjem” (Reumert-nomineret som Årets Forestilling), “En plads i mit hjerte”
m.fl.).
“For første gang i min karriere
har jeg mit eget projekt, jeg
skriver på, når jeg har tid.”
Andreas Garfield
side 31
Side 32
Ulønnet arbejde
- er et fasttømret vilkår i branchen.
- 4 ud af 5 dramatikere/
manuskriptforfattere
arbejder gratis,
oftest fordi projekterne
ikke realiseres.
- 34,6% får ikke altid får løn
SELVOM projektet realiseres.
side 33
5 spørgsmål til
- Søren Frellesen
1) Hvad er den største udfordring ved at skrive til film/tv for dig?
Og har det ændret sig i de senere år?
At finde på noget at skrive. Det ændrer sig aldrig ;-)
2) De fleste af vores medlemmer mener ikke, at der er tilstrækkeligt med støttemuligheder til filmmanuskript-arbejde – hvor kunne du forestille dig, at der blev sat
ind?
Så længe der ikke bliver lavet flere film eller serier ville det være spild af penge,
og skuffe en masse forfattere, hvis man øgede manuskriptproduktionen.
3) Skriver du det, du gerne vil skrive? Hvis nej, hvorfor ikke?
Ja. Det er så ikke alt der bliver produceret.
4) Næsten alle medlemmer svarer, at de er nødt til at arbejde på flere projekter samtidig. Og nogle gange er de slet ikke garanteret løn, hvis et projekt alligevel ikke
skulle blive til virkelighed. Oplever du det samme? Er det ok? Kan man gøre noget
ved det?
I perioder. Jeg synes det kommer an på projektets karakter hvor meget løn man kan
kræve mens man skriver. Men man kan blive bedre til at definere arbejdets karakter og
honorering.
5) Kan du beskrive Manuskriptforfatteren anno 2011 i max fem ord?
Urealistisk, krævende, indebrændt, hårdtarbejdende, underbetalt.
(Søren Frellesen f. 1970. Har bl.a. skrevet Kærlighed ved første hik’, ‘Min søsters
børn’, Min søsters børn i sneen, Min søsters børn i Ægypten og Tempelriddernes skat
I+II).
Side 34Side 34
fakta om arbejdsglæde
Ni ud af ti er ‘meget glade’ eller blot ‘glade’ for
at være manuskriptforfattere/dramatikere.
Nogle skriver dog, at “det er for diffus en verden til at kunne være glad”, en anden at “det er
blevet en meget mere usikker verden at forsøge
at leve af at skrive for teater, derfor er jeg
ikke ”meget glad” som jeg ville have valgt for et
par år siden.”
En sidste skriver, at “det er blevet ufatteligt
hårdt de sidste år. Jeg elsker stadig selv jobbet,
men branchen er blevet meget mere konkurrencepræget. Jeg føler ikke jeg kan komme igennem
med de ting jeg tror på. Det er svært at finde
producenter og instruktører der tror på mine
projekter.”
side 35side 35
Erik Algreen-Petersen:
Gør nu det du vil!
En mandag i december blokerer Erik Algreen-Petersens liv Nørrebrogade. Det er
pakket ned i en fullsize container, der netop er ankommet fra Los Angeles til København. Et meget konkret punktum for Erik Algreen-Petersens sidste fire år, hvor han
har arbejdet med kreative mennesker i verdens underholdningsmæssige epicenter.
Han er ikke selv kunstner, men beskriver sig som en ’katalysator’, der ’forløser kreativt potentiale’. Men hvad betyder det? Og virker det?
Listen over navne, der har fået noget godt ud af samarbejdet med Erik Algreen-Petersen, er lang.
Han har hjulpet dem med at gøre lige præcis, de allerhelst ville gøre og lægge deres kræfter i de projekter,
som de allerhelst ville lave – og ikke kun dem, de vidste
gav sikre penge eller var nemmest. Det lyder simpelt,
men det kræver nogle gange en stemme udefra som
kreativt menneske at finde frem til motivationen for ens
projekter.
Erik Algreen-Petersen har omgåedes kreative mennesker i mere end 25 år. Næsten lige så længe har han
været frustreret over, at mange kreative mennesker ofte
gentog deres fejltagelser, og hver gang var ligeså fortabte, som forrige gang. Eller over, at når de skabte en
succes, havde de ingen som helst anelse om, hvordan
de kunne gentage den.
Erik er oprindelig uddannet smed, men det var efter en
forholdsvist mislykket tid som direktør for et reklamefilmsselskab, at han fandt ud af, at han simpelthen
Side 36
havde manglet mod i sine beslutninger. At han havde
været så bange for, hvad bestyrelse og medarbejdere
havde syntes om hans beslutninger, at han havde mistet handlekraft. Og dermed også resultater.
Det førte til en slags rundspørge blandt de kreative
mennesker, han omgikkedes - om hvornår de synes,
at de lykkedes og hvornår de synes, at det gik knap så
godt. Erik opdagede, at når det lykkedes, så skyldtes
det i langt de fleste tilfælde, at man havde truffet en
modig, kreativ beslutning og ført den ud i livet.
Og når det ikke lykkedes, skyldtes det som oftest,
at man havde spillet sikre kort, kørt på rutinen og i al
almindelighed gjort det, der blev forventet.
Altså egentlig ikke noget kreativt, men noget konventionelt.
Modstillingen var simpel: mod på den ene side og
frygten for at fejle på den anden side. Og modet hang
altså sammen med tilfredshed og følelsen af at lykkes,
mens frygten for at fejle måske nok tjente huslejen
hjem, men ikke gjorde nogen lykkeligere.
Det handler altså om mod. Mod til at gå nye veje, men
også om at bede andre om at gå med på projekter,
uden at kunne love hvordan det ender.
Det er Eriks erklærede formål at få folk, han arbejder
med, til at opholde sig så meget i “det modige land”
som muligt.
At ens motivation ikke bare bør være at kunne betale
huslejen, afdraget på bilen eller regningen på Victor/Kaffesalonen/den lokale er Eriks samarbejde med Casper
Christensen for en lille håndfuld år siden et godt eksempel på.
Erik fortæller: “Casper synes han var på vildspor, og jeg
spurgte ham, hvad han ville have ud af sit arbejdsliv.
Hans svar var simpelt og entydigt: penge.
Han skrev og optrådte for at tjene penge. Han havde
en kontrakt med TV2, som forpligtede ham til at lave
“Deal, No Deal” og Radio 2, som han var ked af.
Han gemte sig for sit publikum og syntes, at alle stod
imellem ham og muligheden for et godt arbejdsliv. Det
udfordrede jeg gennem en række samtaler, og Casper
fandt hurtigt frem til en lang række mål, som var langt
mere motiverende end penge.
Jeg spurgte ham fx, hvorfor han gerne ville lave en
’Klovn’-film (der var på idéstadiet på det tidspunkt).
Først svarede han penge, men da vi fik gravet lidt mere
i motivationen, forklarede han, at det mest drejede sig
om at vise folk, at de kunne tage stilling selv. Og dét er
sgu noget mere motiverende end penge.
Også for dem, man gerne vil arbejde sammen med.”
foto flemming hjøllund
kom og hør
ERIK ALGREEN-PETERSEN
2. FEBRUAR 2012 KL 19-22
PÅ HOTEL KONG ARTHUR,
Nørre Søgade 11, 1370 KBH K.
Efter oplægget inviterer
Danske Dramatikere på
snacks, øl og vin i hotellets
bar.
Tilmelding skal ske på mail
[email protected] eller
tlf. 33 45 40 35
senest mandag den 30. januar.
side 37
FAKTA om tv og tv2 i særdeleshed
Kun fire ud af ti manuskriptforfattere føler
sig velkomne på TV-stationerne.
Helt galt er det på TV2, hvor 4 ud af 5 bedømmer
deres samarbejde med stationen i kategorierne
‘meget dårligt’ til ‘ok’.
“Danske Dramatikere mener, at
denne utilfredshed er stærkt problematisk også for TV2 selv, for den afspejler sig nødvendigvis i
kvaliteten af den tv-dramatik der kommer ud i den anden ende.
Det er jo ikke den store hemmelighed at kvaliteten og publikumsinteressen for drama på TV2 halter stærkt efter fx DR. Det er
Danske Dramatikeres udgangspunkt, at glade dramatikere, der
føler tilfredshed ved deres arbejde, skaber kvalitet.”
nikolaj scherfig, næstformand
Side 38
“Man kan ikke
revolutionere
REPLIKKER har spurgt TV2s nye fiktionschef Katrine Vogelsang,
hvordan hun forholder sig til utilfredsheden.
Og hvad hun vil gøre ved den.
- Jeg er virkelig ked af, at tilfredsheden er så lav. Men jeg
tror det i bund og grund er et spørgsmål om forventningsafstemning og at vide, hvad man går ind til. At skrive en
TV-serie er helvedes holdeplads for alle mulige interesser,
og dét kan være svært at vænne sig til som forfatter.
Men det må være samme problematik på DR, hvor du
kommer fra. Alligevel er utilfredsheden større på TV2.
Hvorfor?
- Jamen, TV2 fungerer på nogle andre vilkår. På DR
skal de producere så-og-så-meget fiktion årligt. TV2 er
en kommerciel virksomhed, og derfor kan mængden af
fiktion svinge. Det er et benhårdt vilkår, der også rammer manusforfatterne. Nogle har været igennem et langt
udviklingsforløb, og så lukker vi alligevel projektet, fordi
vi prioriterede noget andet, der måske passede bedre
til vores profil. Jeg tror det er meget frustrerende for en
forfatter, at være kommet så langt i forløb og så blive
valgt fra. Der er bare meget andet udover kvaliteten, der
er afgørende på TV2.
Palle Strøm annoncerede jo i 2009, at TV2 var på vej til
TV2”
at tage et kvantespring på fiktionsområdet – er det så
slut med det? For det kræver vel en
større forpligtelse på området, også
økonomisk?
- Jeg synes rent faktisk,
TV2 har prøvet at tage det
kvantespring. DR ville aldrig
kunne afprøve en serie
som fx ’Store drømme’.
Selvom den ikke gik
hjem hos seerne, var
den et forsøg på at
lave en helt ny type
serie.
Keld Reinicke (nuværende programchef) og Palle Strøm
(nuværende programdirektør) havde
netop modet til at
eksperimentere med
nye fiktionsgenrer.
foto bjarne bergius hermansen
side 39
Det var bare ikke allesammen, der gik ind hos den store
befolkning. Og når kravet er over en million seere, er der
jo en vis risiko for, at serierne ikke lever op til det. I den
sammenhæng repræsenterer jeg jo faktisk et lille hop
tilbage – til genrer vi er mere erfarne og sikre på.
Men kan man forsvare sig med, at det er modet til at eksperimentere? Det er jo ingen hemmelighed - EKKO skriver
bl.a. om det i sit januarnummer – at netop Keld Reinicke
har ry for at undervurdere sit publikum og at det bl.a. har
skabt en kultur på TV2, hvor man gang på gang skyder
forbi den brede offentlighed. Så burde man ikke tage
ansvar og lære af sine fejltagelser - fx ‘Store drømme’ - i
stedet for at skyde skylden på produktionsselskaberne,
som Keld Reinicke faktisk gør i et nyligt interview i Berlingske?
- ’Store drømme’ var et forsøg på at lave det helt ’lighte’,
som var forholdsvist uprøvet i dansk sammenhæng. Der
var fx ingen forfattere og heller ingen producere, der før
havde prøvet at levere den slags ”light lørdagsunderholdning” til en hovedkanal. Ingen til at føre ambitionerne ud i
livet. Det er ikke nogens skyld, - der er bare svært at lave
tv-serier, og det gør det ikke nemmere, når hverken stationen eller produktionsselskaberne har nogle erfaringer
at bygge på.
Er det ikke en måde at vaske hænder på? At sige, at det
var TV2, der var enormt fremsynede, og det var produktionsselskaberne og manusforfatterne, der ikke kunne
levere?
- En stor del af min opgave fremover er jo netop at sørge
for, at der faktisk er nogen, der kan levere det, TV2 gerne
vil have. Man kan jo drømme om hvad som helst, men
det skal jo også kunne blive til virkelighed. En af mine
primære funktioner som fiktionschef er at afstemme vores
visioner med hvad der praktisk kan lade sig gøre.
Har manglen på folk, der kan levere varen noget at gøre
med at vi er et lille land, der pt. klarer det meget godt
med forrygende succes til fx ‘Forbrydelsen’ og ‘Borgen’ i
England?
Side 40
- Vi er et lille land i den forstand, at det er meget svært
at få opbygget erfaring. Forfatterne er superkompetente,
men der bliver bare ikke produceret så meget TV-fiktion.
Og hvis man fx skal have to-tre serier i benene for at
kunne løfte en primetime-serie, ja så er det utrolig svært
at få den erfaring. I den kontekst har serier som TV3’s
’Hvide løgne’ og ’2900 Happiness’ været guld værd, for
de har givet fantastisk erfaring til forfatterne.
Men hvor skal man øve sig i dag? Der er ikke for alvor
et træningslokale for de nye. Så lige nu er det de gamle
garvede, der må holde for – det er simpelthen for hård en
branche, til at nye forfattere kommer frem i frontlinjen.
Så for at talentudvikle til jeres eget behov, mangler I
sådan noget som Ramasjang?
- Ja. Eller RadioDrama. Det er utrolig irriterende, at vi ikke
har det. Jeg kan jo fint gå ind til direktionen og sige, at jeg
skal have ekstra penge til at opdyrke en masse talent, for
det lønner sig om ti år. Men det får jeg ikke, i hvert fald
ikke her under finanskrisen.
Så muligheden for langsigtet planlægning, der kan generere noget afslappethed eller overskud, er røget med
finanskrisen?
- Absolut.
Hvad så med det kreative frirum? Det er jo også et
kritikpunkt, at TV2 blander sig enormt meget i seriernes
tilblivelse ud fra nogle lidt uudgrundelige parametre.
- Det svære i TV-fiktion er jo at ramme det balancepunkt,
hvor man både har en vedkommende, nær, fantastisk
fortælling, der samtidig taler til utrolig mange mennesker.
Men det er jo opgavens ordlyd, og der tror jeg, at nogle
forfattere kan føle, at vi er nede og blande os i alle mulige
detaljer. Men det gør vi, fordi vi ved, at hvis man lige drejer
på den og den parameter, ja så er der potentielt 100.000
flere seere. Så er vi nødt til at sige til forfatterne, at ja, det
kan godt være, at din historie bliver lidt anderledes end
du havde tænkt den, men nu ramte vi en million seere i
stedet for 800.000.
Det tror jeg godt, mange af vores medlemmer ved. Kritikken er nok mere affødt af, at TV2 jo ikke i de senere år
har en specielt god historik for at ramme publikum. Både
’Store drømme’, ’Blekingegadebanden’ og ’Den som
dræber’ har jo været deciderede flop.
- De uudgrundelige parametre handler langt hen ad vejen
også om kommunikation, som vi måske ikke har været
så skarpe til. Der er helt klart nogle termer, som betyder
ét i tv øjemed og noget andet, når man snakker film.
Heri ligger der nogle naturlige misforståelser og man skal
derfor være enormt omhyggelig med at sikre, at det er
det samme vi taler om. Det samme gælder i den kreative
proces, - at man også her er enige om hvilken præmis
man diskuterer ud fra. Jeg tror begge dele kan fjerne en
del af følelsen af utidig indblanding.
Og mht. flop skal man nok se på mere nuanceret. ‘Den
som dræber’ havde lige under en million i snit, det kan
man vel ikke kalde et decideret flop. Og så glemmer du
‘Lærkevej’ og senest ‘Ludvig og Julemanden’, som gik
rigtig fint.
Så kommunikationen bliver bedre end den har været?
- Det er den allerede, vil jeg mene. Men der har manglet min funktion, som en der kunne forklare i branchen,
hvad der foregår på TV2 - og på TV2 hvad der foregår
i branchen. Der har måske også været for meget uenighed blandt de involverede parter om, hvad man hver
især gerne ville.
Og ja, det er nok det, der har ført til en begrænsning af
det kreative frirum. Man behøver ikke kontrollere hele
tiden, man skal også give luft og have tillid til, at det nok
skal komme. Og så vurdere resultatet, når det er der.
Derfor prøver vi også at gøre tingene lidt mere proaktivt
fremover. Fx starter jeg ideudvikling op direkte med forfatterne, så de kan blive guidet i forhold til TV2’s ønsker og
omvendt. At starte en tv-serie op er en lang og slidsom
proces, og jo tættere kommunikation TV2 og forfatteren
imellem, jo stærkere fælles fundament. Det tror jeg kan
gøre en kæmpe forskel.
slags grundlæggende ændringer, som jeg ved, har været
temmelig frustrerende for vores medlemmer?
- Der skal i hvert fald fremover være nogle klare, aftalte
pitstop, hvor vi tager stilling til projektets udvikling. Det
drejer sig også om herfra at sige til forfatteren, at hvis din
serie skal videre, så skal vi ændre det og det. Og gå hjem
og tænk over, om du har lyst til det. Det er en måde, jeg
tror mere på end ordrer.
Hvad med den kritik, der er kommet i tidens løb? Hvad
har man gjort for at imødekomme den?
- Jeg er jo kommet for nyligt, og har måske kunne kaste
et frisk blik på vores samarbejdsrelationer. Jeg synes
generelt at der er stor viden om problemstillingerne ved
de tidligere projekter. Men fordi man har brændt fingrene
“Man har som sagt været
rigtig modig på TV2. Og det
har seerne honoreret på alle
andre felter end lige på fiktionsområdet.”
Katrine Vogelsang
på én type projekt, betyder det ikke, at det man har gjort,
vil være forkert på et andet projekt.
Nogle forfattere er i tilbageblik meget bevidste om, hvad
de ville gøre anderledes, men det betyder ikke, at det er
den bedste måde for alle andre forfattere. Forfattere er heldigvis – vidt forskellige.
Kritikken har jo lydt, at man grundlæggende har villet for
meget og skudt med spredehagl i stedet for at lære af
sine erfaringer.
- Ja, men man har som sagt været rigtig modig på TV2.
Og det har seerne honoreret på alle andre felter end lige
på fiktionsområdet.
Så det er slut med sidste-minuts-kontraordrer eller andre
side 41
Så TV2 har på fiktionsområdet simpelthen været for langt
fremme? Man har tænkt at seerne gerne ville have noget
nyt –
- Ja, og så ville de bare have det samme, bare på en ny
måde.
Hvordan ser TV2 sig selv i fiktionssammenhæng?
- TV2 står for hele Danmarks fællesskab og de nære
historier. Vi vil gerne alle danskerne og vi tror på livet,
landet og at her er rart at være. Det skal vores serier også
afspejle.
I vil altså ikke lave statsministerserier?
- Nej, hvis man ville lave en serie om magt på TV2, ville
man lave en historie med den lille mand, der kæmper
“Som ny forfatter kan det
være lettere at få foden inden for på TV2 end på DR.”
Katrine Vogelsang
mod systemet. Vores 42-minutters format passer også
bedre til den slags historier. Hvis du skal op på en time,
så skal det nok løftes lidt i storhed.
Fornemmer du en opfattelse hos manusforfatterne om,
at det er fint at skrive for DR – de har plads til storhed
derude i Ørestaden – mens TV2 er lidt for folkeligt, lidt for
mainstream, lidt for plat?
- Ja, det er der nok. Men det er jo sindssygt svært at
lave det folkelige, så det bliver godt. Man kan jo godt
lave et lidt smalt, eksperimenterende stykke filmkunst,
som måske ikke helt er vellykket, og alligevel få point for
forsøget. Laver man en folkelig komedie, der ikke rammer
plet, så er det et rent nederlag. Det får man sgu ingen
credit for.
Side 42
Så selvom det ikke er kunst, er det svært at lave – og det
skal man altså også kunne anerkende. Man skal have respekt for både bredden og eliten og for at bredden også
virkelig kræver en ekstremt håndværksmæssig kunnen.
Opstår nogle af de uoverensstemmelser, vi har snakket
om, fordi der engang imellem kommer nogle, der har
kunstneriske ambitioner på TV2’s vegne?
- Helt klart. Nogle, der gerne vil revolutionere TV2. Og
det kan man ikke. Og man bliver meget skuffet, når man
kommer med alle de rigtige ambitioner - og vi så alligevel
ender med at sige nej tak.
Så hvad skal TV2 så sælge sig på overfor forfatterne?
Hvad kan man få lov til på TV2?
- Som ny forfatter kan det være lettere at få foden indenfor på TV2 end på DR. Der er mange, der er startet her
– Søren Sveistrup lavede ’Hotellet’ her inden han kom på
DR og lavede ’Forbrydelsen’. Adam Price lavede ’Anna
Pihl’ her, inden han lavede ’Borgen’ på DR.
42-minuttersformatet er nemmere at håndtere håndværksmæssigt ift. timelang dramatik.
- Og så er vores profil jo yngre og man kan slippe af sted
med nogle lidt yngre vinklinger end på DR. Grundlæggende skal man jo bare sætte sig ind i, hvad TV2 er, for også
at forstå, hvilke serier, vi leder efter. Det vil vi gerne kommunikere tydeligere ud.
Vi overvejer om en af måderne at gøre det på kunne være
at invitere jeres medlemmer herud til en snak om det.
fakta om teatre
69,9% af teatermedlemmerne føler sig
velkomne på teatrene.
De beskriver samarbejdet som ’godt’ eller
’meget godt’, både når det gælder:
- teatret som sådan (63,1%)
- dramaturgen (58,7%)
- og instruktøren (73,8%).
Teaterdramatikerne synes, der gives ALT for lidt
støtte til at de kan skrive ny dansk dramatik i hvert fald den dramatik, de har LYST til at
skrive og ikke bare den, der i ny og næ løber
bestillinger ind på.
side 43
5 spørgsmål til
- Anna Clemensen Bro
1) Hvad er den største udfordring ved at skrive til teatret for dig?
Har det ændret sig i de senere år?
Den største udfordring er at få den drøm om en forestilling, man har, til at blive
til virkelighed. Det har ændret sig for mig, i og med at jeg har
fået mere erfaring. Man bliver simpelthen bedre til at skrive.
Men hvis I mener branchen... ved jeg det ikke.
2) De fleste af vores medlemmer mener ikke, at der er
tilstrækkeligt med støttemuligheder til dramatik – hvor
kunne du forestille dig, at der blev sat ind?
Jeg synes, der er gode støttemuligheder. Men vi skal
ikke bare gå og lave readings alene. Producenterne skal
komme og se det. Udviklingsarbejdet skal videre ud på
teatrene. Ud til publikum. Og så er der generelt meget
“bestillingsarbejde” i luften, hvor producenterne vil
styre rigtig meget. På den måde føles det også som om,
der er mindre plads til dramatikerne, tror jeg. Kunsten
ville jo være meget lettere, hvis alle de der kunstnere ikke var involveret i det! De har så mange skøre
ideer:-)
3) Skriver du det, du gerne vil skrive? Hvis nej, hvorfor ikke?
Jeg skriver det, jeg gerne vil skrive.
Nogle gange tager det lang tid at få et projekt igennem,
men helt ærligt, det kan ikke komme bag på nogen. Nogle gange morer det mig, at folk hellere vil bestille mig til at skrive et eller andet meget
specifikt end de vil høre om jeg havde en ide
(som måske var sjovere) men det er igen noget
med kontrol. Det tror jeg bare vi langsomt
Side 44
privatfoto
må forsøge at åbne op. Men man skal også selv turde bede om plads. Og hvis man gør
det på en ordentlig måde, så synes jeg som regel man får den.
4) Er der for lidt fokus på teaterdramatik ift. filmdramatik: Generelt? Hos Danske
Dramatikere?
Nej, det oplever jeg ikke.
5) Kan du ud beskrive Teaterdramatikeren anno 2011 i max fem ord?
Dygtig. Alsidig. Til tider lidt for flink. Skør. Ikke til at styre...
(Anna Clemensen Bro f. 1980. Skrev bla. ”Jægergårdsgade”, “Forstad” (Reumertbelønnet) og “Sandholm”. Aktuel med BCNU på Teater Grob.)
“Men man skal også selv
turde bede om plads. Og
hvis man gør det på en ordentlig måde, så synes jeg
som regel man får den.”
Anna Clemensen Bro
side 45
det arbejder vi med
af Jesper B. Karlsen, Formand
Danske Dramatikere har i efteråret 2011 arbejdet
med 2 høringssvar til Kulturministeriet. Først om
en (noget sølle) revidering af Teaterloven, hvor vi
mestendels forsøgte at råbe op om, at vi i den grad
mangler en åben scene i København.
I høringssvaret til rapporten om forslag til revision
af kunststøttesystemet gav vi udtryk for, at vi havde
meget svært ved at se, at en centralisering og magtkoncentration i ét meget stort samlet kunstinstitut
ville frembringe den effektivitet, gennemsigtighed og
Side 46
legitimitet, som var ønsket. Vi forsøgte i stedet at
argumentere for vores gamle ide med en decentral
struktur, der bl.a. ville bestå af et center eller institut
for Scenekunst. Det bliver spændende at se, hvad
der videre sker med disse ting politisk. Begge vores
høringssvar ligger i deres helhed på hjemmesiden
www.dramatiker.dk.
Med begge høringssvar forsøgte vi at forfølge en
ny strategi om samarbejde, koordination og udadvendthed.
Konkret blev arbejdet med høringssvarene til ved
en dialog mellem formændene for skuespillerne,
instruktørerne, scenograferne, de uafhængige
scenekunstnere, dramaturgerne og dramatikerne.
Vi dikterede ikke hinandens synspunkter, men diskuterede, inspirerede og skærpede hinandens
syn på tingene, og da alle høringssvarene forelå, samordnede vi de temmeligt enslydende svar og
gik til pressen med vores samlede holdning. Det lykkedes tildels, bl.a. i Information.
Vi håber på længere sigt at kunne fortsætte dette samarbejde, som vi kalder Scenekunstens Faggrupper.
Vi vil sammen forsøge at være synlige og tale med
større vægt i offentligheden.
Og så har vi fået en ny regering og en ny kulturminister, som vi til stadighed forsøger at komme i kontakt
med og påvirke. Det er for tidligt at se, hvad Uffe
Elbæk (th.) kan og vil, men det er i hvert fald til en
forandring forfriskende at have en kulturminister, der
rent faktisk elsker nutidig kunst og kultur.
A propos den åbne scene, som vi mangler til praktisk
udvikling af dramatik, var der 26. november 2011, med
støtte fra bl.a. Danske Dramatikere, åbning af det, der
er kommet til at hedde Dramafronten.
Dramafronten er skabt til netop at udvikle og på alle måder sætte fokus på dansk
dramatik med readings, projekter og seminarer.
Åbningen blev en sjældent velbesøgt og vellykket begivenhed med readings, taler og boblevand.
Rigtig mange fra hele branchen var tilstede, og på den måde blev Dramafronten sat i verden med
manér.
Danske Dramatikere ønsker tillykke med fødselsdagen og opfordrer alle medlemmer til at skyde
hjertet op i livet og tage til fronten. Læs mere på de følgende sider og se også dramafronten.dk.
side 47
Dramafronten
Dramafronten åbnede
officielt 26. november
2011 i Pumpehuset
med otte dramatikere,
en flok skuespillere, syv
15-minutters stykker,
og bare ét centralt ord:
“FRONT”.
Side 48
foto ole kragh-jacobsen
interview
At være dramatiker er et ensomt job. Man skriver
og skriver i månedsvis blot for at se sin omhyggeligt
udarbejdede tekst blive revet fra hinanden (og
forhåbentlig sat sammen igen) under en alt for hektisk prøveperiode med premieredatoens damoklessværd hængende over hovedet.
Kunne det ikke gøres anderledes? Ville det ikke
være muligt for dramatiker, instruktør, skuespillere og
scenograf til at gå sammen på et tidligere tidspunkt?
Ville det ikke give os bedre manuskripter, bedre
dramatikere, bedre publikum måske?
Det tror dramatikerne Rhea Leman og Tomas
Lagermand Lundme, og det er hvad de ønsker
at gøre muligt gennem DRAMAFRONTEN, et nyt
netværk bestående af professionelle teaterfolk.
Formålet med netværket er at puste nyt liv i den
måde, man laver teater på ved at understrege
betydningen af teksten og historien og udvikle den
måde, historierne bliver fortalt på scenen.
En måde at gøre dette på er ved at etablere nye fora
hvor dramatikere kan mødes med instruktører, skuespillere og resten af det hold, der skal gøre teksten
levende.
“Som dramatiker møder du for det meste ikke
de andre, der er med til at producere en forestilling før til prøverne. Og da er det næsten for sent
at foretage større ændringer i teksten – tiden er
simpelthen for kort og premieren er lige om hjørnet,
“siger Rhea Leman.
“Derfor vil vi gerne kunne tale om historien og få
feedback på en uformel måde før al presset fra
produktionen - plakater, pressemeddelelser og
premiere – melder sig. Nogle gange kan man som
dramatiker virkelig have brug for at høre teksten læst
højt eller bare at vende historien med de optrædende. Til det savnede vi et netværk, og det er dér
Dramafronten kommer ind.”
“Det handler ikke om devising eller improvisation,”
siger Rhea Leman. “Det handler om at genskabe
betydningen af dramatikerens arbejde. Stykkets
tekstlige fundament, om man vil. Det lyder faktisk lidt
gammeldags, kan jeg godt høre.”
“Ja, men det handler simpelthen om at give dramatikeren mulighed for at spørge sig selv:” Hvad ønsker jeg virkelig at skrive?”, tilføjer Tomas Lagermand
Lundme. “Den mulighed er ofte slet ikke til stede i
moderne produktioner, hvor teatret bestiller noget
bestemt, og hvor dramatikeren altid skriver med
en deadline som bagkant. Der skal bare komme et
produkt ud af sådan en bestilling. Og som dramatiker ønsker du virkelig nogle gange bare at smide dit
manuskript i papirkurven og begynde forfra. Men det
kan du selvfølgelig ikke, for teatret har allerede lavet
plakater, og premiereinvitationerne er allerede sendt
ud. Nogle gange sidder du så tilbage med følelsen
af, at denne her gang ramte du bare ikke lige i plet.
At hvis du havde haft mere tid eller mere kvalificeret
feedback, ville stykket være blevet bedre.“
Rhea Leman: “Vi er blevet inspireret af den måde,
filmindustrien gør tingene på. De bruger en masse
tid på at udvikle manuskriptet, bla. via konsulentordningen på Filminstituttet. Selvfølgelig er det en helt
anden sag at lave film, og prøverne er naturligvis et
aktiv for teateret. Muligheden for at foretage små
ændringer er afgørende. Men nogle gange løber det
løbsk, essensen går tabt, og så kan skuespillerne
ikke få øje på det, der gjorde, at dramatikeren overhovedet skrev stykket i første omgang.
Og det er lige præcis dét vi ønsker at gendanne.“
side 49
“Men formålet med Dramafronten er ikke kun at udvikle og forbedre de historier, vi skriver. Det er bare
ét af de tre ben, Dramafronten står på. Det andet
er behovet for at udvikle vores fremtidige publikum. Unge i alderen 13-20 skal blive inspireret til at
fortælle deres egne historier og til at have en relation
til teatret.
Vi har et projekt, der hedder “HUSDRAMATIKER”,
hvor tre dramatikere vil være tilknyttet tre forskellige
gymnasier i tre forskellige dele af Danmark fra december 2011 til maj 2012. I løbet af en fire måneders periode vil dramatikerne introducere de unge til
processen med at skrive drama og guide dem til at
skabe deres egne stykker inspireret af deres egne
historier. Det vil vi så runde af med en festival her i
København, hvor de unges stykker vil blive læst op
af professionelle skuespillere.
Det sidste ben er, at alle os, der arbejder med teater,
skal gå sammen om at fastholde, at teatret har en
særlig plads i der 21. århundrede. At historier fortalt
på scenen repræsenterer en bestemt og uundværlig
måde, hvorpå vi forstår vores samfund og os selv,“
afslutter Rhea Leman.
Alle Dramafrontens arrangementer er gratis. Læs
mere på www.dramafronten.dk
foto ole kragh-jacobsen
Side 50
nyt fra sekretariatet:
dansk/nordisk
dramadatabase
Vi er i øjeblikket i Danske Dramatikere i færd med at forprojektere og planlægge etableringen af
en dansk/nordisk dramadatabase, dvs. en portal med manuskripter til både film og teater.
Formålet med portalen er at udbrede kendskabet til dansk/nordisk dramatik, at digitalisere og
bevare kulturarven i dansk og nordisk dramatik samt at markedsføre den dansk/nordiske dramatik.
Det er tanken, at dramatikere og manuskriptforfattere selv lægger et vist antal manuskripter ind
på sitet – og at interesserede abonnenter, teatre, uddannelsesinstitutioner etc. kan gå ind og
læse stykkerne og senere (forhåbentlig) købe opførelsesrettigheder til teaterstykkerne.
Portalen skal indeholde danske, islandske, grønlandske og færøske manuskripter, og der vil
selvfølgelig være kontrol med, hvem der downloader disse.
Portalen skal også fungere som en synliggørelse af den enkelte dramatiker og manuskriptforfatter, og udvalgte præsentationstekster tænkes oversat til engelsk, således at ikke-nordiske
interesserede også vil kunne gå på sitet og læse om forfatteren.
Som nævnt er vi pt. i gang med forprojekteringen, og i den forbindelse ville det være fint for os
at vide, om du vil være med i portalen og i givet fald hvor mange manuskripter, du kunne tænke
dig at lægge ind på sitet.
Din tilbagemelding om interesse eller det modsatte er selvfølgelig ikke bindende men til
gengæld meget vigtig, da den vil give os mulighed for at danne os et overblik over databasens
omfang.
Meld gerne tilbage til os så hurtigt som muligt: [email protected] eller [email protected]
Nina Malinovski/Susanne Godske
side 51
nyt fra sekretariatet:
V elko m m en t i l
Kat r i n o g B i r n a
I 2011 blev det besluttet at ansætte endnu en
jurist til varetagelse af kontraktforhandlinger på såvel teater- som film- og tv-området.
1. august tiltrådte Birna Mohr (th.) derfor som juridisk konsulent på fuldtid. Birna overtog samtidig
Royalty-kontoret, så husk at sende jeres kontrakter ind til hende, hvis der skal følges op på royaltyeller genudsendelsesbetalinger.
Helle Nielsen, som har været ansat i forbundets sekretariat i 15 år, valgte fra 1. januar at gå ned i
tid til 15 timer om ugen, og hun vil fremover primært beskæftige sig med Copy-Dan-området. Helle
træffes tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10-15.
Katrin von Linstow (tv.), som blev ansat som studentermedhjælp i 2011, er den 1. januar ansat som
sekretær 30 timer om ugen og hun træffes mandag-fredag kl. 9-15.
Find kontaktoplysninger for hele sekretariatet på forbundets hjemmeside www.dramatiker.dk
Side 52
paris:
ophold i forbundets lej-
Der kan ansøges om
Kursus- og Efteruddannelsesudvalget arrangerer fra slutningen af februar et par fyraftlighed i Paris i hele april måned. Som noget
ensarrangementer på Forbundet. En række
nyt udbydes der i perioden 1. juli - 31. decemmarkante personligheder, der til daglig sidder
ber 2012 udover de sædvanlige en eller to
med manuskripter til film, til scenen, til tv og
til radio vil en gang om måneden møde op
uger ét ophold af max. 4 ugers varighed, som
og fortælle kort om sig selv, kort om sit fag,
skal ligge i november måned.
kort om sine visioner og lidt mere uddybende
om ønsker, ideer, visioner for et overordnet
Ansøgning om månedsophold skal indeholde
og evt. fremtidigt arbejde.
en kort beskrivelse af det aktuelle projekt,
Ønsket fra udvalget er dels at så et par nye
der påregnes at blive arbejdet med under opideer og nye måder at tænke dem på, evt.
i samarbejdesprojekter eller lignende med
holdet. Der kan ansøges om legat på 5.000 pr.
udgangspunkt eller afsæt i dagens oplæguge i forbindelse med opholdet.
sholder - og dels at skabe en platform, hvor
medlemmerne møder hinanden på anden
uhøjtidelig vis.
SENIORLE
Der bliver sendt en mail ud om de konkrete
Forbundets
GAT:
bestyrelse
har beslutt
arrangementer til medlemmerne fjorten dage før hvert
et senior-a
rbejdslega
et at oprett
t, som kan
e
arrangement.
medlemme
ansøges af
r som ikke
s
å
v
e
-m
l
Kursus- og Efteruddannelsesudvalget består i år af
edlemmer,
søgningsfr
der ved an
isten er 55
Ansøgere s
Lise Jørgensen, Katrine Sekjær, Lærke Sanderhoff og
å
r
e
ll
er derover.
kal redegø
re for det a
Tomas Lagermand Lundme.
der søges p
ktuelle pro
enge til, ve
jekt,
dlagt cv sa
tidsplan fo
mt en anslå
r projektet.
et
M
ny dansk d
å
ramatik bla let er at generere m
e
re
n
manuskrip
dt ældre d
ramatiker
tforfattere
e og
nyhedsbreve:
. Ansøgnin
gsfrist er h
maj og 1. n
hv. 1.
ovember.
i
r
ge
nin
lys
op
og
r
de
he
e ny
Vi vil fremover saml
hver fjortende dag.
nyhedsbreve, som udkommer
ud på forbundets
Nyheder vil løbende blive lagt
hjemmeside.
Hjemmeside:
I starten af januar
går vi i
gang med at give fo
rbundets hjemmeside
et tiltrængt løft,
så den bliver mere
overskuelig og nem
at manøvrere rund
t i.
SPILFOeRr du
FATTER?
Vi vil ge
rn
på vil
e bli
og vilkdårene på svpeil klogere
spilfor erfor opfor området
deres kfattere til adtre alle
ontr
sen
forbunadkter ind tilde
et!
Vi har siden sidste nummer af replikker fået 12 nye medlemmer: Kristin Audestad Danielsen, Bjørn
Ignatius Øckenholt, Laura Madsen, Brian Wind Hansen, Maj Johansen, Ole Dan Larsen, Anna Neye
Poulsen, Emmanuel Limal, Mira Noltenius, Sejer Andersen, Merete Oona Byrial og Tobias Lindholm.
FYRAFTENSARRANGEMENTER
- hold øje med din mail
ved fronten
PERSONER:
To dramatikere, D1 og D2, evt. en kvinde og en
mand.
En skyttegrav, en frontlinie. D1 kommer gående
med en bærbar computer, leder efter noget.
D2 gemmer sig i skyttegraven. Svag kanontorden
og maskingeværild.
D1:
Hallo?
D2:
Psst! Her!
D1:
Hvad?
D2:
Hvad laver du? Ned! Ned, dit fjols!
D1:
Jeg leder efter... Fronten...?
D2:
Ja, det er ligesom her! Ned! Sig mig, er du rigtig
klog?!
D1:
Nej, jeg er dramatiker, jeg er dramatiker, og jeg...
D2:
Ja, det er vi sgu da allesammen, ned med hovedet,
for helvede!
D2 rejser sig og flår D1 ned i skyttegraven.
Granaten eksploderer med et øredøvende brag.
D1:
For søren da også, de skyder på os!
D2:
Ja, selvfølgelig, hvad havde du forestillet dig,
vi er jo farlige!
D1:
Er vi?
D2:
Hold kæft, du må da være ny her.
D1:
Ja. Ja, jeg er lige ankommet med troppetransporten, altså intercitytoget... fra Aarhus.
D2:
Du skal holde hovedet nede, er du med?
Du tiltrækker beskydningen!
D1:
Nå... undskyld.
D2:
Ja, ja... fjols... nå, men velkommen til Fronten.
Du kan lægge dit våben derovre... er det ladt?
D1:
Er det her... er det her virkelig...
D1:
Aj, hvor sjov, er du også dramatiker...?
D2:
Ja, hvad havde du forestillet dig?
En hylende granat falder.
D1:
Måske nok... noget lidt mere eller andet end det
her... det er jo bare...et hul i jorden.
D2:
PAS PÅ!
Side 54
D2:
laus høybye &
benedikte hansen
i krig med jesper
b. karlsens tekst
til åbningen af
dramafronten.
foto ole kragh-jacobsen
side 55
Ja, og nu du er ankommet har du bare at holde dig
ude af syne, ellers holder du ikke engang én uddeling fra Scenekunstudvalget.
D1:
Er det så farligt her?
D2:
Er du da sindssyg? Hvis du så meget som stikker
én kritisk regibemærkning udenfor, så blæser
de hovedet af dig med krav om samfundsrelevans,
nytteværdi og vækstpotientiale og bruger
beskidte argumenter som nationaløkonomi, erhvervspolitik, effektivisering og legitimering
og...
D1:
Gud, jeg vidste ikke det var så slemt.
D2:
Så sent som for nogle år siden lokkede de en
garvet dramatiker, en mand der ikke kunne
gøre en flue fortræd – ham lokkede de frem med
et 3-årigt arbejdslegat, og så... BANG!... og siden
har ingen hørt så meget som én replik fra ham...
andet end at han vistnok tog hjem til sønderjylland for at skrive... HVISKER romaner.
D1:
Åh gud, nej...
D2:
Jo! Eller også lokker de os med stillinger i undervisningssektoren eller i... med skam servicefagene... eller revalidering!
D1:
De svin!
D2:
Ja! Nej, det er meget bedre at blive hernede i mudderet sammen med os andre og så tage, hvad der
kommer.
Bomberne begynder at falde igen.
Pas på...
D1:
Hvad er nu det?
D2:
Årh, det er såmænd bare det sædvanlige bombardement, det kommer hver dag. Det er alle rapporterne og alle kriserne... se der...
Side 56
Teaterkrisen! eksplosion
Finanskrisen! eksplosion
Teaterlovsrevisionsrapporten! stilhed Nå, det
var en fuser...
Pas på! Kunststøtteudredningsrapporten! kæmpe
eksplosion
Støvet lægger sig og stilheden også. De to børster sig lidt af.
D1:
Jamen, hvad skal vi så her? Hvad skal det så alt
sammen nytte? Hvem skal vi så skrive for? Jeg er
lige blevet færdig, jeg MÅ skrive! Jeg vil ses af
nogen, jeg vil spilles, jeg kan ikke leve uden at
blive set!
D2:
Så, så, rolig nu... det vi skriver... snedigt det
viser vi da bare til de andre soldater hernede i
skyttegraven.
D1:
Kun dem?
D2:
Ja, nemlig! Dem der kan lide os, i forvejen. Det er
genialt.
D1:
Er det det?
D2:
Ja, for vi kan jo lide os selv i forvejen. Vi synes
altid, at vi er de gode, vi synes, at vi er så dygtige
og interlektuelle og fremme i skoene og avangadistiske, og så elsker vi, når det vi skriver KUN
handler om os og ikke er til at forstå for alle
de andre idioter, dem udenfor, de andre; altså fx.
når der står en på den store, dyre, fine scene og
snakker i 15 minutter, og ingen forstår en skid
af, hvad han siger, OG uden at der sker nogetsomhelst samtidig - det kan vi godt lide, det er god
dramatik!
D1:
Nå... hvordan det?
D2:
Fordi så forstår dem på den anden side af Fronten ikke en skid, og det har de også rigtig godt
af, og når de ikke forstår noget, så føler de sig
dumme, og det er lige præcis dét, de er! Dumme! Nej,
så længe de bare betaler, og vi holder os HELT
usynlige på slagmarken, så sker der ikke noget.
Så kan vi passe vores, og de passer deres, og så er
alle glade.
Pause. D1 kæmper med sig selv.
D1:
Jamen... jamen... det er da kedeligt indtil døden!
D2:
DET er ikke kedeligt, DET er SCENEKUNST!
D1:
Jamen, vi må da gøre udfald! Vi må da blande os,
angribe, skubbe fronten frem, se fjenden eller...
altså publikum i øjnene, vi skal da SEJRE! Er det
ikke det, der er meningen med det hele?
D2:
Åh, gud dog, min unge ven, min unge naive...
D1: (efterhånden f læbende)
Her kommer jeg lige ind med talentet og havde
drømt om at beskyde samfundet med skarpskårne,
elegante replikker, og med fuldstændig overrumplende plots og dybdegående karakterer og...
D2:
Så, tag det nu roligt.
D1:
... og og og med æstetiske mesterværker, der ubarmhjertigt og kirurgisk afslører den bestående
orden og udfordrer den herskende tidsånd! Jeg
gider ikke sidde hernede i lortet... jeg vil i krig!
D2:
Så, lad nu være, lad mig nu forklare... nej, hvad
skal du med den computer? NEEEJ!
(D1 har taget sin bærbare og er sprunget op af
skyttegraven.)
D1:
Skyd ikke! Skyd ikke, I vidunderlige skidderikker, vi er dramatikere, vi kommer med fred, eller
kunst eller, ja, i hvertfald med kunst, skyd ikke!
BRING OS TIL JERES LEDER!
(Man hører en faldende bombe, D1 kigger op mod
bomben, men lige inden den skal til at ramme BLACKOUT - STILHED.)
side 57
the lark
- Rhea Leman rapporterer fra New York
Når man som dramatiker møder John Clinton Eisner, lederen af The Lark Play Development Center, er det som at møde julemanden selv juleaften. Ikke blot vil han give
dig de gaver, du fortjener – tid og rum til at udvikle dine stykker - han vil også give dig den
forståelse og respekt, han føler at dramatikere
behøver for at kunne skabe deres arbejder på
ærlig og dynamisk vis.
The Lark Play Development Center har
eksisteret siden 1994 som et sted for professionelle teaterfolk, der har som mål at fremme
dramatikernes visioner.
Larks nye adresse, 311 West 43rd Street,
NYC, ligger i hjertet af teaterdistriktet, men
Larks mission strækker sig til alle dele af USA
og endda længere væk med deres igangværende internationale samarbejder.
Jeg besøgte The Larks nye hjemsted: et imponerende område i to etager med åbent kontorlandskab, adskillige rummelige mødelokaler og et stort øve- og spillelokale. John viste
mig rundt og stak hovedet ind i hvert rum,
mens han introducerede mig for det store,
fuldtidsansatte personale. Han sluttede rundvisningen på anden sal, hvor øvelokalet var
fyldt med tømrere og elektrikere, der stadig
var ved at slå de sidste søm i væggen. Alt
lugtede af ny maling.
Mine spørgsmål begyndte:
The Lark blev grundlagt i 1994. Hvorfor følte du som professionel skuespiller og instruktør behovet for at udforske et
udviklingsprogram for teaterstykker?
- I vores land er teater kommercielt. Det betyder effektivitet.
På det tidspunkt arbejdede jeg på et egnsteater, hvor vi op-
Side 58
trådte døgnet rundt – Tjekhov om eftermiddagen, Strindberg om aftenen og derimellem drak jeg mig fuld. Det var
som at være i en trædemølle. Jo, vi producerede teater,
men det gav ingen mening.
Det havde ikke forbindelse med noget i dit liv?
- Nej, og det havde ikke nogen forbindelse med vores
community.
John taler meget om community: det er et essentielt element, når der skabes teater. Han medgiver, at teater indeholder universelle komponenter, men han har en stærk
fornemmelse af, at hvert community har brug for et individuelt teater, som det på en særlig måde er forbundet
med, og at denne forbindelse afgør succesen for hvert
teater og succesen for de stykker, der bliver spillet der.
Så du blev træt af at løbe rundt i trædemøllen?
- Jeg blev træt af at være del af et teater, der ikke blev
drevet som kunst, men snarere som produkt. Folk prøvede på at eje et stykke, som om det var deres ejendom.
Og idéen var og er stadig: hvordan sælger vi dette stykke?
Så gør de sådan noget som at placere en filmstjerne i et
teaterstykke og tro, at det virker – bare for at få succes.
Men hvordan kan det blive en succes, når der ikke var
nogen, der gad prøve at finde ud af, hvordan stykket fungerede? De fandt kun ud af, hvordan man sælger billetter
til en produktion med en filmstjerne i. Dette peger tilbage
på opfattelsen af et samfund, der reelt har mistet fornemmelsen af, hvad teater går ud på andet end at være en del
af en industri.
Der er selvfølgelig en industri, men denne industri må
være baseret på virkelige ting, ikke blot resultat af produkt
og penge. Det var derfor, vi startede the Lark – vi var frustrerede, vi følte ikke, vi havde tid til at vokse som kunstnere, vi blev jaget fremad hele tiden. Vi begyndte at lede
efter nye stykker. I begyndelsen både producerede og udviklede vi stykker, men efterhånden blev processen med
at udvikle dem vigtigere.
Kan du tale lidt om udviklingsprocessen? Hvordan definerer du den?
- Der findes noget, der kaldes UDVIKLINGSHELVEDET,
hvor man styrter rundt og laver en helvedes masse auditions på sit stykke, hører på alles råd, prøver at gøre
instruktørerne tilpas, for at de vil opføre dit stykke. Men alt
bliver udvandet i den proces. Folk har det med at se på
de historier, man vil fortælle dem, som deres egen historie,
og vi giver forfatteren alle de noter, der har at gøre med,
hvordan vi selv ville fortælle historien fra vores eget
perspektiv, fordi vi ikke rigtig er trænet i at se gennem
øjnene på den person, der fortæller historien og se verden
fra deres perspektiv – vi aner i virkeligheden ikke, hvordan
vi skal forstå, hvad det er, de prøver at gøre.
Så de forfattere prøver så at please instruktørerne, og det
eneste der sker, er, at deres arbejde bliver reduceret og
kogt ned til skrækkelige stykker, der ikke har spor at gøre
med, hvad de oprindelig gik i gang med at skrive. I tidens
løb bliver forfattere bedre til at indordne sig andre folks
idéer, og mange af dem går videre til at skrive for TV.
Af gode grunde.
- Præcis.
Hvordan hjælper man så forfatteren under udviklingen?
- Man hjælper dem med at komme i forbindelse med
deres egne impulser og deres fornemmelser, og sommetider kræver det, at de må bevæge sig ind i nogle mørkere
områder i sig selv. Det er det, gode forfattere gør: de går
ind i områder, de måske ikke selv forstår til at begynde
med.
Og hvordan hjælper man dem med at forstå deres egne
impulser?
Ved at lade dem styre deres eget stykke. Det betyder ikke,
at man gør det alene, for at styre sit eget stykke kan også
foregå i et miljø, der forstår, hvad det er, du prøver at sige.
De bliver en del af det, og de hjælper dig med at fortælle
den historie, du gerne vil fortælle.
Det er en form for samarbejde, et dybt samarbejde, som
et godt ægteskab eller venskab eller en familie, hvor man
side 59
kan opnå virkelig at blive respekteret.
Jeg ved, at Lark er meget efterspurgt, og dramatikernes
store interesse kan umuligt svare til den energi og tid, som
centret kan tilbyde. Hvordan afgør I hvem og hvad I vil
koncentrere jer om?
og støtte til at udvikle sit arbejde i en ærlig og respektfuld atmosfære uden at skulle please, underlægge sig
eller tilfredsstille en gruppe af producenter, filmstjerner eller instruktører. Hendes rejse som dramatiker er vigtigere
end ankomsten, for det, der er essentielt for The Lark, er
dramatikeren og skuespillet.
- Det er et konstant spørgsmål og dilemma for os, men
vi har en liste over subjektive kriterier, som vi går ud fra:
Ambitiøs, frisk, legende, energi-skabende, provokerende,
kraftfuld og teatralsk er bare nogle af dem.
Vi holder udkig efter utroligt stærke forfattere, der rent
faktisk er villige til at finde ud af, hvorfor de skriver, for
at gøre deres arbejde endnu stærkere. Jeg føler virkelig,
at teatret er et af de vigtigste steder, hvor man fokuserer
på, hvordan man opfører sig som borger i et samfund.
Et sted, hvor vi kan involvere et miljø i diskussioner og
engagement. Vi kigger efter forfattere, der vil kunne være
i stand til at gøre det.
Pludselig skulle John til en round table reading. En ung
forfatterinde fra Japan fik sit arbejde læst højt på engelsk for første gang. Han inviterede mig til at deltage i
reading’en og den efterfølgende diskussion. Der var samlet en lille gruppe, og fornemmelsen af støtte til og respekt
for dramatikeren var stærkt til stede i den efterfølgende
diskussion. På kort tid opstod der en tillidsfuld stemning i
en situation, der ellers kan være yderst sårbar.
Få dage senere faldt jeg over en artikel, der stod i USA
Dramatist Guild’s blad The Dramatist, hvor den nyopdukkede dramatiker Katori Hall blev interviewet.
Hall havde været så heldig at være en af de forfattere,
som The Lark Center havde inviteret indenfor i de sidste
fem år. Hendes sidste stykke The Mountaintop vandt Laurence Olivier-prisen for bedste nye skuespil og er nu på
vej til Broadway med skuespillerne Samuel Jackson og
Halle Berry. Dette er i sig selv temmelig imponerende, fordi
Katori er en ung og håbefuld forfatter, men hvad der er
endnu mere imponerende er, at Hall har fået tid, plads
“Jeg føler virkelig, at teatret er et af de vigtigste
steder, hvor man fokuserer
på, hvordan man opfører sig
som borger i et samfund”
John Clinton Eisner
R E P L I K K E R udgives halvårligt af
Danske Dramatikere ; Nørre Voldgade 12, 2. sal ; 1358 København K ; tlf. + 45 33 45 40 35 ; fax. + 45 33 45 40 39 ; www.
dramatiker.dk ; [email protected] ; issn 1603-5208; opla g 600 ; redaktør Anders Busk ; tr y k Eks-skolens Trykkeri
A/S ; la y o u t Anders Busk ; O msla g s - tekst Joan Rang Christensen ; R E P L I K K E R N R . 2 2 udkommer sommeren 2012.
Side 60
tikere
a
m
a
r
d
t
a
,
r
e
g
i
s
e
l
g
o
n
3. Og
yper med
t
e
d
e
k
k
u
r
K
.
e
g
i
l
e
m
i
r
u
er
en
g
o
d
r
æ
f
d
a
g
i
l
e
n
g
e
r
l
i
t
en u
indsats;
u s t a b i l a r b e j d sig
e hå nd -
er fl ød
no gl e ka ld er de m ov
de er fo r
at
r,
ge
si
e
dr
an
e,
er
væ rk
, ne j,
en
nd
fa
t
ge
no
er
s
ie
lt
dy re . Ro ya
på st åe de
n
De
t.
ab
sk
r
ha
ne
er
ik
dr am at
dr am as
de
yl
sk
er
at
te
k
ns
da
kr is e i
e uf or må en .ti ke rn es hå bl øs
- sp ec ie lt in
yo ne ’s ri gh t” du ce nt en /l ys “I n a dr am a ev er
ll er en /p ro
st ru kt ør en /s ku es pi
ar be jd er en .
ed
-m
PR
r
le
el
n
re
ne
un
/r
de si gn er en
en dø d dr am at ik er
er
ik
at
am
dr
te
ds
be
r
“D en
ud en tå be n br ok ke
es
bl
sa
r
de
n
ka
så
a”,
er
dr am
od uk ti on en ; so m om
si g og br em se r pr
el le r fi lm !e
er
at
te
på
nd
ta
rs
fo
e
vd
De le ve nd
ti ke re n ha
hv is de nn e er le ve nd e.
re s va lg
Sæ rl ig t - ik ke er ti l di sk us si on , de
am at ik dr am at ik er es ku nn en or
dr
sk if te li ge . En
ud
d
s
re
de
,
ge
di
j,
æl
lf
ti
lt ba g hi st or ie n, ne
ju
Sk
g.
li
yn
us
re
væ
al
il
er sk
ju lt ba g sk ue sp sk
j,
ne
e,
rn
ke
ik
pl
re
g
æp pe t.
sk ju lt ba
fo rt æp pe t, ne j ba gt
nge rhæv
,
øse
le rn e, ne j, sk ju lt ba g
esl
isk e, føl els
op de
“Vi ble v hår de, mis tro
god t, for det var net
leg a
kol
rig e, rå – og det var gle
es
vor
ev
de, ” skr
tege nsk abe r, vi man
Ves
fra
Nyt
et
Int
i
ue
Eri ch Mar ia Rem arq her , ved Dra maf ron ten s
fro nte n i 192 9. Men er nyt . Dra mat ike ren e
d”
Åbn ing må vi sig e, der
ive r ord et “sy nli ghe
esind tag er sce nen og skr
els
føl
e,
isk
tro
mis
de,
- FØR vi bli ver hår løs e, hæv nge rri ge og rå.
1
Joa n Ran g Chr ist ens en 201
46)
e
sid
(læ s mer e om DRA MAF RON TEN
medlem
s
Dra
re replikker
nr. 21
t
ma ik e
bl
anske
ad for D