1. No category

 ex krop
ex krop
ERRARAREA
NR2
. . . . . . . . . . . V
i
b
e
f
i
n
d
e
r
o
s
i
e
n
v
e
r
d
e
n
a
f
v
o
l
d
,
d
e
t
e
r
i
k
k
e
t
i
l
s
i
g
e
h
v
a
d
m
a
n
s
k
a
l
s
t
i
l
l
e
o
p
.
D
e
r
e
r
r
e
j
s
e
r
n
e
i
r
u
m
m
e
t
f
o
r
u
d
e
,
t
o
p
m
ø
d
e
e
f
t
e
r
t
o
p
m
ø
d
e
,
f
i
n
e
s
l
i
p
s
e
f
t
e
r
s
l
i
p
s
,
m
e
n
i
n
g
e
n
r
e
s
u
l
t
a
t
e
r
.
H
e
l
e
d
e
t
v
e
s
t
l
i
g
e
l
o
r
t
e
s
k
u
r
d
u
k
a
l
d
e
r
e
t
h
a
i
k
u
,
e
r
t
i
l
a
t
b
r
æ
k
k
e
s
i
g
o
v
e
r
–
d
e
t
l
i
g
n
e
r
e
f
t
e
r
h
å
n
d
e
n
e
n
ø
r
k
e
n
d
e
t
h
e
l
e
,
a
l
l
e
r
e
j
s
e
r
d
e
g
e
n
n
e
m
ø
r
k
e
n
e
r
o
g
d
e
f
i
n
d
e
r
i
k
k
e
v
a
n
d
m
e
n
o
l
i
e
m
e
n
d
e
s
k
a
l
b
r
u
g
e
v
a
n
d
H
i
l
d
a
g
o
d
e
s
k
a
l
b
r
u
g
e
v
a
n
d
m
e
n
d
e
k
a
n
i
k
k
e
f
i
n
d
e
v
a
n
d
g
e
n
n
e
m
i
l
d
o
g
r
ø
g
d
e
n
h
v
i
d
e
h
e
s
t
i
e
n
f
i
l
m
f
o
r
l
a
n
g
,
l
a
n
g
t
i
d
s
i
d
e
n
e
n
f
i
l
m
o
m
G
o
l
f
k
r
i
g
e
n
d
e
t
h
e
l
e
e
r
b
e
s
a
t
o
g
i
n
g
e
n
k
a
n
l
ø
s
r
i
v
e
s
i
g
f
r
a
d
e
t
;
d
e
t
e
r
g
e
n
n
e
m
l
æ
n
g
e
r
e
t
i
d
s
o
v
e
r
v
e
j
e
l
s
e
r
o
g
f
o
r
s
i
n
k
e
d
e
s
k
r
e
d
i
b
e
v
æ
g
e
l
s
e
r
h
a
n
d
l
i
n
g
e
r
i
b
ø
g
e
r
n
e
a
t
d
e
t
n
u
s
t
å
r
k
l
a
r
t
a
t
v
i
e
r
h
e
r
i
e
n
t
i
d
h
v
o
r
a
l
t
e
r
m
u
l
i
g
t
o
g
s
a
m
t
i
d
i
g
t
l
u
k
k
e
t
n
e
d
.
D
a
n
m
a
r
k
e
r
e
t
o
v
e
r
v
å
g
n
i
n
g
s
s
a
m
f
u
n
d
m
a
n
s
e
r
d
e
t
s
e
l
v
,
m
a
n
f
o
r
ø
g
e
s
i
s
t
y
r
k
e
v
e
d
a
t
s
m
a
d
r
e
e
t
k
a
m
e
r
a
e
n
ø
d
e
l
a
g
t
s
n
e
.
S
å
h
e
l
l
e
r
e
t
r
o
p
å
J
e
s
u
s
.
D
e
t
I
m
a
g
i
n
æ
r
e
P
a
r
t
i
e
r
d
e
n
s
æ
r
l
i
g
e
f
o
r
m
,
S
e
l
v
m
o
d
s
i
g
e
l
-
s
e
n
a
n
t
a
g
e
r
i
d
e
n
h
i
s
t
o
r
i
s
k
e
p
e
r
i
o
d
e
,
h
v
o
r
h
e
r
r
e
d
ø
m
m
e
t
g
ø
r
s
i
g
g
æ
l
d
e
n
d
e
s
o
m
s
y
n
l
i
g
h
e
d
e
n
s
d
i
k
t
a
t
u
r
o
g
s
o
m
d
i
k
t
a
t
u
r
i
s
y
n
l
i
g
h
e
d
e
n
—
k
o
r
t
s
a
g
t
s
o
m
S
k
u
e
s
p
i
l
.
F
o
r
d
i
d
e
t
f
ø
r
s
t
o
g
f
r
e
m
m
e
s
t
e
r
n
e
g
a
t
i
v
i
t
e
t
e
n
s
n
e
g
a
t
i
v
e
“
p
a
r
t
i
”
,
o
g
f
o
r
d
i
S
k
u
e
-
s
p
i
l
l
e
t
s
t
r
o
l
d
d
o
m
b
e
s
t
å
r
i
a
t
u
s
y
n
l
i
g
g
ø
r
e
n
e
g
a
t
i
o
n
e
n
s
u
d
t
r
y
k
s
o
m
s
å
d
a
n
p
g
a
.
m
a
n
g
l
e
n
d
e
e
v
n
e
t
i
l
a
t
l
i
k
v
i
d
e
r
e
d
e
m
—
o
g
d
e
t
g
æ
l
d
e
r
i
t
i
l
s
v
a
r
e
n
d
e
g
r
a
d
f
o
r
d
e
n
v
i
r
k
e
l
i
g
e
f
r
i
h
e
d
s
o
m
f
o
r
l
i
d
e
l
s
e
n
e
l
l
e
r
f
o
r
u
r
e
n
i
n
g
e
n
—
e
r
d
e
t
I
m
a
g
i
n
æ
r
e
P
a
r
t
i
s
m
e
s
t
b
e
m
æ
r
k
e
l
s
e
s
v
æ
r
d
i
g
e
k
a
r
a
k
t
e
r
t
r
æ
k
a
t
v
æ
r
e
a
n
s
e
t
s
o
m
i
k
k
e
e
k
s
i
s
t
e
r
e
n
d
e
e
l
l
e
r
,
s
n
a
r
e
r
e
,
i
m
a
g
i
n
æ
r
t
.
A
l
l
i
g
e
v
e
l
t
a
l
e
r
m
a
n
o
m
d
e
t
u
d
e
n
o
p
h
ø
r
,
f
o
r
d
e
t
u
d
g
ø
r
h
v
e
r
d
a
g
e
n
s
t
a
d
i
g
s
y
n
l
i
g
e
r
e
h
i
n
d
r
i
n
g
f
o
r
s
a
m
f
u
n
d
e
t
s
g
o
d
e
f
u
n
k
t
i
o
n
.
M
e
n
m
a
n
v
o
v
e
r
i
k
k
e
a
t
u
d
t
a
l
e
d
e
t
s
n
a
v
n
—
e
r
d
e
t
o
v
e
r
h
o
v
e
d
e
t
m
u
l
i
g
t
a
t
u
d
t
a
l
e
d
e
t
s
n
a
v
n
?
—
l
i
g
e
s
o
m
m
a
n
f
r
y
g
t
e
d
e
a
t
p
å
k
a
l
d
e
d
j
æ
v
e
l
e
n
.
V
i
e
r
t
r
æ
t
t
e
a
f
d
o
l
l
a
r
s
o
g
d
o
l
l
a
r
s
e
r
t
r
æ
t
t
e
o
g
f
æ
r
d
i
g
e
.
D
e
t
e
r
i
k
k
e
s
v
æ
v
h
e
n
o
v
e
r
g
l
a
s
d
e
t
e
r
s
t
y
r
t
i
g
l
a
s
s
å
m
a
n
f
å
r
a
l
l
e
u
l
y
k
k
e
r
p
å
e
n
g
a
n
g
.
U
l
y
s
s
e
s
h
o
l
d
t
s
i
t
k
a
f
f
e
w
e
.
D
e
r
v
a
r
i
n
g
e
n
h
j
e
m
m
e
.
D
e
t
t
e
h
u
s
b
i
l
e
r
n
e
b
o
r
a
f
m
e
d
d
e
t
.
A
f
m
e
d
d
e
t
h
e
l
e
.
ex krop
ex krop
Rasmus Halling Nielsen· roman
>>
Hvad er en hvid foret skindhandske på en rusten
trillebør andet end varmens ejer sneens på jordens fald har
dræbt nådesløst
Jeg ved ikke længere hvor jeg skal starte henne: i gamle ægyptiske krypter eller
i en kradsende rød neglelaks portræt af min ryg på min ryg. De flossede spil
begynder at gå mig på nerverne og jeg kan ikke finde ud. Tro mig jeg vil gerne
rejse væk med dig nu. Gerne forlade misbrug – finde et sted at spise østers og
se tænderne sejle i dem, i deres smuldrende klukkende havvand. I aften kan vi
sejle i salt og i morgen findes endnu, vi skal bare fokusere på alt hvad vi hader
ved hinanden og lade øjnene bade i mælk – synge for naturen. Men hvad,
spørger jeg, har den nogensinde gjort mig, hvorfor skal den, om nogen, modtage
denne røst fra en fiktiv vvs-mands Toyota muskelbundt maskine motor? Der
var engang hvor knoglernes emballage du bar så smukt sank i mig og jeg
kunne ikke finde rundt, jeg ønskede at ødelægge noget; nu står jeg i albuer til
knæene og kan kun finde et par kattedyrsagtige øjne med en smal springknivs
søvn i spejling pupillen den smalle måne af afhuggede kodeks eller regler eller
hvad ved jeg, jeg ved at jeg skal passe på mine tænder, de har det ikke altid
nemt, den nat fisken døde og jeg fik skylden for du skulle se, jeg ville at du
blev lavet om til et ud af sted hen over prærien MOTOREN DØR UD,
hænderne knuger rattet, barnet siger noget fra bagsædet. Et æsel slæber på en
tung oppakning. Solen er meget flot, selv på denne tid af dagen varmer solen.
De siger så meget, men siger blandt andet at høsten i år, bliver den værste
omgang rådne bananer. Jeg kigger på mine hænder og mine hænder undersøger
rattet, mine hænder vil ikke kigge bagover skulderen for at kigge direkte i
barnets øjne. Alting er så godt. Jeg troede aldrig vi skulle nå frem. Min
elskede hånd på et elsket rat, mine penge, dollars, en nævefuld cents: de spiser
den slags på disse kanter, og æslet ser allerede ud som en kæmpe svedende
skinke. Tænk, tænk at tænke på mad, når de her mennesker – i den her
søvnige landsby kun har deres bananer, deres fucking bananer.
Hele dagen har vi kørt. Jeg rådførte mig med et par lokale på en
tankstation, vores høflighed i engelsk blev mere end bare pinefuldt. Jeg slog ud
med hånden, men den ene af de tre mænd der, gestikulerede voldsomt, som om
hans hænder bedre forstod vejen vi skulle ad, end han selv gjorde, eller også
ville de bare gerne væk fra hans blodige skridt. Den slags krige må der ikke
slås over i, mit arbejde er ikke en krig, mine dage er ikke krig jeg er faktisk
slet ikke som du tror at bilde du selv ind nej ja nej blev der sagt. Jeg ved ikke
hvordan hun kunne sige sådan. Jeg vender mig så alligevel om; barnet er ikke
et barn, men en kæmpe rød banan. Åh, åh tak, Gud. Hvisker jeg hen over
læberne.
Markerne omkring os, banan og mig, omkring vores Ford, er i usle
hvis ikke usleste forfatning. Hvad tænker den slags zombiepsykopater på,
spørger jeg, men endnu ikke, i dette herrens år, har lingvistiske forskere kunne
fastslå et sprog for bananer. Månen var dum og døv. Vi holdt bare stille. Der
skete ikke en skid. Vi var så glade. Jeg ved godt at man ikke må bande, og
jeg bander heller ikke så meget som jeg ellers ville bande, og nu var jeg så der i
bilen, og jeg vidste slet ikke noget, og alting var så godt, sagde jeg til mig selv,
smilte ind i mig selv, telefonen ringede, jeg tog den ikke. Lad det crack ringe på
bunden af havet, din sindssygt gule krage. Sved på panden. I drømmene havde
han set selv bolle hende bagfra og han var slet ikke så glad for det. Men hun
var glad. De var glade. De fik en is, den sommer spiste de en is, gik sammen
som to mennesker der går, og to mennesker som går, bliver aldrig os to, sagde
han i mig, men jeg sagde ikke noget. Persiennerne: trukket op. Vågne
blinkende øjne feber raseri. Åbne for en flaske kold kildevand, men ikke
huske hvor låget blev af 35 år senere, og så alligevel huske hendes øjne, hendes
kjole. Pis. Det er alligevel noget pis. Sådan skal du ikke tænke. Du skal
ikke tænke på noget.
Månen stod stadigvæk på himlen som uudruget æg, selvom solen
spandt stråleagtigt.
2.
MEN ALTING VISTE SIG AT VÆRE I LUCYS FANTASI, så
hey jeg slappede da også vildt meget af, i hendes store lejlighed. Alting er godt,
sagde Lucy, jeg vidste godt at hun mente det godt. <Jeg tror at du vil elske det
her> hun sagde det sådan. Ude foran altanen sejlede et kæmpe skib forbi, det
lignede at vand og skib trak i hinanden, men hvor skibet førte førtes vandet
med, og hvor vandet lignede mest af alt vand førte det også sin små bølger mod
skibets skrog. Helt vildt dejlig at du kunne komme, jeg kunne næsten ikke
kende du el. o.l. sådan sagde hun også. Nu var det så åbenbart min tur til at
komme komplimenter etc. i hendes retning. <Jeg bare elsker hvad du har gjort
ved det her sted> så tænkte jeg inderst eller måske i virkeligheden tænkte jeg
inderst sådan, så har hun lige dét at tænke over.
Nu ligger hun på ryggen i sengen og ryger skødeløst. Som på
en eller anden fransk film, helst holdt i sorthvid – hendes mørke lange hår
virker egentlig meget sundt, solen står et sted derude, jeg ved egentlig ikke slet
ikke hvorfor helvede jeg har rejst hertil, og hun gaber nu. Jeg går ud i
køkkenet. Fra køkkenet kan man se ind i stuen, men ikke ind i soveværelset
hvor den store, måske for store, seng er placeret, med en lampe der nu er tændt
men jeg ved at det allerede er mere end et minde væk, ligesom modermærket på
hendes venstre skulder også er et minde, for jeg er allerede helt væk. <Jeg tror
at du vil elske det her> spøger hendes stemme stadig i mig, den dag i dag, hvad
ligger der i sådanne ord, en adskillelse en afsked, god mine, høfligt spil? Og
hvad med mit udsagn om hendes indretning af lejligheden? Men jeg er allerede
videre, døren til opgangen smækker af sig selv, så jeg vælter bare ud og finder et
par solbriller frem selvom solen så småt er begyndt sin dans i skyers karbad
sin rygsøjlenedgang på himlen i skyers karbad. Det kan være hun står og taler
med sit hår i brusebad eller taler ind i sit hår i brusebad, eller maler små glade
ansigter på hændernes små søde skarpe sløve sovende stille negle vækket vågnet
op til påmalede ansigter. Solbrillerne kommer frem og jeg ved slet ikke hvor jeg
er henne, jeg har ingen ide om hvor jeg er, jeg mener: jeg mødte hende tilfældig
og havde ikke set hende i en del år, vi mødtes tilfældig, og jeg fulgte hende bare
rundt i den her fremmede, nu virker det endda uoverskueligt, enorme, kolossale
by, hvor jeg så skal bo. Det kan da vist ikke være rigtigt. Og hvad fanden
skal det til for; al den rødvin hun har hældt på mig, så ser du, jeg væltede
rundt, solbrillerne i det tidlige mørke, blindheden, alkoholen væltede rundt og
væltede mig rundt.
Jeg ville have givet hvad som helst for at se hende med små
gule smilende ansigter på neglene, men sådan skulle det ikke lige gå. Og der
står sgu et træ: lynende bragende kravlede mod himlen, et stort fly, større,
tænker jeg, end flyet der fik mig hertil, lyner et massivt skydække sammen
trods skåret gennem, skårene i det, skårene, en kop, hvad skete der også?
Den morgen kigger jeg mig selv i spejlet. Jeg kan ikke
genkende mig selv, jeg kan ikke se at håret er andet end hår, jeg genkender
håret som hår men hår hvorfra? Jeg rører forsigtigt ved det med fingrene, løfter
enkelte spredte tjavser op fra hovedet. Bygningen overfor: Kvinden der plejede at
stå der hver morgen med lyst hår, er død, læser jeg så eller ser det i fjernsynet,
og jeg har ikke set hende før, eller ikke set eller ikke set, eller ser ikke, serikke – ikke-ser ikkeser, sådan kan det så gå, men hun er så slet ikke død,
nu står hun her foran mig, og vil gerne lukkes ind til mit bankende zebuhjerte
i min zebukrop. <Jeg tror at du vil elske det her> siger hun. Det giver et sug i
maven, siger man ikke sådan, eller: Et fald ned i dybet, i det mørke, mørke
landskab. En glad mand er jeg når jeg er gladest og ingen mellemtoner findes i
det glade maleri som jeg elsker og når jeg elsker jeg mener det altså når jeg
elsker så elsker jeg og når jeg mener noget kan jeg fucking ikke huske en skid
af hvad der sker. <Hey mand hvad sker der for du?> spørger en mand og
sparker til en gul cykel, den cykel er min. Jeg har engang kørt en hund over på
den cykel. Jeg ved det, for det er det eneste som jeg egentlig kan huske. <Pas
på jeg er karate> hvisler jeg hidsigt ud mellem fortænderne så lidt spyt rammer
ham i ansigtet. Vi står helt tæt. Jeg kunne kysse ham. Eller ikke kysse ham.
Jeg kunne nikke til ham, men vores hoveders pande ville støde sammen. Så var
det også at elefanten sagde noget, men vi hørte ikke efter. Ejendommeligt:
Hans hund. Pludselig ville jeg ønske at jeg kunne cykle i fred. Og er det i
øvrigt ikke fredag? Dagen: dagen for død og tæt mørke for den blinde at cykle
blidt gennem. Mine damer og herrer, lazys n’ gentlemen pas på jeres hunde!
Tænker jeg; muligvis højt. For han græder nu. Og beder om tilgivelse som om
jeg var en eller anden høj mørk hævner. Min pistol er spion bag fjendens røv.
Min pistol er en spion bag fjendens linjer: det bly du ser, er kun blåt og rødt.
Rødt når det smælder mod hud, blåt under solen. Hans øjne er også helt hvide
tæt på.
Men det var også den bedste dag i mit liv, efterfølgende spiste
jeg lidt mad, og så tv.
3.Flykten.vapd99.
 Det er så sindssygt at kigge direkte ind i solen. Din gamle mand. Du må
selv være en mandag kan ikke være en mandag i din på din mandag kan
ikke være en mandag, ønsker ikke at være en  og kiggede os omkring: og
ja solen er da en smuk sol, de døde køn i telefonen fra telefonboksen  r
fremme vil vide. Sagde, sagde  m i hovedet måske en sommer og alle glade
hunde spiser mad det skal du huske på når du ligger i din seng og bliver meget
bange men husk det nu er seriøs men ikke for seriøs så kom hun kommer
forbi ved hun kommer forbi og bliver allerede nervøs nervøsiteten eller angsten
eller et ansigt for et ansigt en dag med et ansigt og så stod hun der og vidste
alligevel ikke hvad skulle sige og var så glad kender du det du kender det nok
men helt ærlig hvad er et gammelt uheld nej vel nej jo ved godt alle hjerner må
holde op fingrene gå vinger fingrene går i vinger og smiler rede røde ræve raske
hunde glade måner nye dage jeg vidste alligevel ikke hvad helvede der skete men
var glad og ikke bange og så blev det aften en at en kat at en kat at en nat en
kat at en nat en kat at tak tand kat man kan så stene 8min varede liv altså
for store tomme mund nye varme lufte vinden over det hele ganske godt varme
den varme disse dage med meget varme hvad kan en kat på en stige under stige
hvad kan den kat under en stige sige fra under en stige tales der taler katten
hvad kan den sige under en stige siger den <er så at du må en på en at en og
os og ja er da en de en og du på du og nu er så og et et en et og så og så du du
er et nej jo må op gå og og og så en at en at en at en en at en en at så en en en
en en> på engelsk lyder det you one one one and and yes are one and you you
and now and one and saw and you you are may and and and one one one one
one one one saw one one one one men den det ind din kan din din kan sol køn
fra vil mad det når din men det men for kom hun ved hun for dag med hun
der var det det nok men nej vel nej ved går nye jeg der men var det kat kat nat
kat nat kat tak kat man kan liv for nye det den med kan kat kan den kat
fra der kan den den nej det you one one one and and yes are one and you are
you and now and one and saw and you you are may and and and one one one
one one one one saw one one one one>  han vender sig og bløder fra munden
 muligvis var brune øjne blå muligvis og sten sorte dage mørke mærket
mørke mærker mørke som om mørke var noget der kunne mærkes som hårde
blå øjne eller kød i ånden rejse sig op standse falde tilbage og ikke vide noget
men bare ligge i sengen hele dagen som om en sort syg sorte kommer og stener
en tilbage i sengen som om sort var mørket som sort er mørket og den slags
skal der passes på med så sove vågne i en sø og ikke vide  men nu skete der
ikke noget jeg beklager virkelig det gjorde ondt han mente noget med det eller
havde hele munden fuld af blod blod havde taget bolig i hans mund men fra
hvor  i næste uge i denne uge ferniseringer oplæsninger receptioner være skide
ligeglad vågne mærke mørket skrue løs save løs ikke vide noget katten har en
stor mave den er meget sød og meget blød han er meget øde i hovedet og mørket
gør ondt som kogende mælk fra et skridt væltet frem kønnene sejler i evige
sommernætter som denne men mørket er slet ikke for sjovt og muligvis ser du
dit ansigt i vinduet som om det var et spejl mellem du og verdenen og det er det
jo  den om moderen i ’74 Paris køber hun en Django Reinhard lp
sommeren 2002 kommer pladen i hænderne men ikke i hænderne æåæ pladen
får lov i rækkehus Allerød så engang senere åbnet brev fra en sydafrikaner der
går under navnet Kleppa falder ud brev falder ud du håndskrevet famlende
engelsk
I
LOVE
YOUR
REMEMBER
THE
COFFEE
EREMBER THE COFFEEMASCHINE REMEMBER KISSES
UNDER BRIGDE / MOTHERF***** I DAY THE SAY morgen
katten morgen  den om moderen i ’74 Paris køber hun en Django
Reinhard lp sommeren 2002 kommer pladen i hænderne men ikke i hænderne
æåæ pladen får lov i rækkehus Allerød så engang senere åbnet brev fra en
sydafrikaner der går under navnet Kleppa falder ud brev falder ud du
håndskrevet famlende engelsk I LOVE YOUR REMEMBER THE
COFFEE
EREMBER
THE
COFFEEMASCHINE
REMEMBER KISSES UNDER BRIGDE / MOTHERF***** I
DAY THE SAY morgen katten morgen  støvet rejser sig i heden som en
slange døende mødende sin egen hale i ring af asken Nevada senere 117 år
siden  gode dage  vanvittig aften sagde du virkelig det mand er du vild er
du klar  gode dage udregnede sommernætter ved ikke elsker så meget elsker
så meget sten elsker så meget du din sten hvis du var en sten med brune øjne
eller blå øjne ville du være en sten med brune – eller blå øjne og en sten med
blå eller brune øjne er en sten og ikke mindst en sten med blå – eller brune
øjne  ]FLYKTEN omhandler den unge autist Runes ihærdue rejse ned
gennem Europa direkte mod Sydafrika i håbet om at en mand han aldrig har
kendt vil kunne berette om Runes mors pludselige opløsning. Runes selskab
]Beckett jf.[ udgøres af katten, den eneste sande ven Rune har kendt, fra
Allerød, hvor rejsen om ikke starter så slutter brat. Runes opgør med fortiden
i en verden af drifter og skiftende identiteter gøres ikke mindre problematisk
ved en stigende interesse for orden i tegnene han nedfælder. I en verden på en
håbløs færd begynder tingene at falde fra hinanden jo mere han forsøger at
sømme de desperate åndedræt fast til papiret. Det er en roman om rødt liv: en
roman om oprydning: skeletterne er taget fra skabet og hængt på et juletræ,
hvis moren ikke findes er fiktionen en determinerende dagbog, dagenes tungeste
morderiske monumentale gravsten med puls direkte mejslet ind i hjertet på
læseren, der kun har sidste punktum som udvej på et drama med uset nærvær
 selskab ]Beckett jf.[ blå øjne på en blå flod på et blåt hav en å løber ud i
er blå brune floder er mudder og mudder er floden og floden er brun som en
brun flod og blå floder er åer der store vokser sig store og river alt med sig så
også mudder ryger i åerne som så bliver store brune floder der engang var blå
floder der engang var blå åer og nu er blå store mudrede floder der river alt med
sig og sådan en flod løber lige her og kigger og ja kigger og kigger øjnene ryger
blå eller brune ned i det mudrede vand fra den brune voldsomme flod krampe
en krampe i en maskine der kan være en symaskine eller bare en blod en blod
er en flodmaskine hvad er en flodmaskine en flodmaskine må være hvad som
er som en som mod mos flodmaskinen er glad en glad flodmaskine er elsket af
folket og en folkelig flod er på en flodmaskine med en flodmaskine på sig og
engang var flodmaskinen blå og brun og nu er den mest blå nej brun den er
selvfølgelig en brun flodmaskine for aldrig er en blå flodmaskine på disse
kanter blå som en blå flodmaskine og blå flodmaskiner må komme må feste
dawg på andre breddegrader en flodmaskine blå nej her er flodmaskinerne på
voldsomme mudrede fossende floder brune og floderne er brune som gammelt
blod og gammelt blod er en ihjelslået gud på en blod og en blå blod er en
gammel glød eller et blåt mærke ellere skrives som ellere og ellere er et blåt
mærke fra dengang et knæ bankede mod en hammer eller fucking omvendt så
sejler flodmaskinen igen og der elskes i små bjørne og spiser honning og
akacietræerne blomstrer findes de findes de her findes de her findes de med
blomster over en mudret voldsom stiv flod de blå mærker kommer hele tiden
igen  elskede elsk  også blå mærker bliver brune og himmel er himlen og
himle der er blå er aldrig brune og en dag kommer en blå himmel forbi slet
ikke påvirket blå brun brune øjne lige her er lige her og her skal man aldrig
sige mand man skal aldrig sige noget alarmer blå i ellere blå i øjnene som de
lyder blå lyder de blå og blå lyde er ikke sådan noget der går over i brun eller
råb på prøve fra en støvle på en strubes hals og imens alle er så glade og glade
gælder det om at flage mindst og så kom de blå ben med blå mærker der var
gået hen og var blevet brune og brune ben er vel også noget sundt og sunde
brune ben går i floden og kroppen og kroppen går og kroppen går i og kroppen
går i den og kroppen går i den mudrede og kroppen går i den mudrede flod og
alle smiler og glade smiler er alle glade smiler og så smiler alle glade og det var
alligevel verdens bedste fødselsdags hytte fra hytten med fra hytten ned mod
floden fra hytten lyder en blå lyd fra et par blå øjne så siger nogen hej og så er
det alligevel er sund flod og desuden kan en blade blod i bladen er blot en
blodig sols totter flået af et par grene den gren har set en sav og den dag en sav
så en gren flodmaskinen smiler sit blod brunt i det blå vand alle glade hatte/
mennesker hej hetyy geh geh hej du hej dy hvor dan hej du hej du hvor dan he j
e hej du hej du hvordan går det det går skidegodt jernhårdt godt vi ses ja hej
gren hej men du må være glad ja  ekse boede sammen ekse boede sammen
også der blå store øjne blå hjerne men hvor kom blå ånde i blå hjerne gik de
derop og derfor nej ved ikke ved aldrig det er måske heller ikke <vi passer
bare så godt sammen, forstår du?> <vi passer bare så godt sammen, forstår
du?> <vi passer bare så godt sammen, forstår du?> <ja> <ja?> <det er da
sikkert vildt hyggeligt at ligge sammen en nat og have hinanden> <ja>
<godt, der er vist ikke mere at sige> de der dem der det er da de der dem der
det er da de da de der dem sagde noget andet og så i helvede – i helvede med
den slags eller muligvis slet ikke noget helvede muligvis den dem det der de der
dem i det der helvede regnen regner den det der trommer det der de der
regndråber <ja> <ja?> <har jeg nogensinde kendt du?> <din savl> på den
måde fejres tåben og smiler og alt er så vidunderligt den elskede elsker og alle er
så glade ingen spørger om vej for vejen kendes på forhånd og alle er så glade og
alle kender vejen på forhånd og baghold hvad kan en kat som en kat der den
nat blev mat i et baghold det vides ikke hvide poter på den sorte nat i pels på
en kat som den kat og den kat kunne hun godt li kit li kit li kitty  miu
miu  vi toh lidt tjoh  nark w. the nark <ja>  nu kom nu kom den
der alvorlig den der som de der dem der som de der det der siges er vel hvad der
siges undskyld beklageligvis skrives om et andet menneske og engang kendtes
dette menneske og nu sover hun så i en bygning med en anden og den anden er
så Rasmus og så spørger han nok o, O n om noget og der siges vel ikke så
meget og det gør alligevel ikke noget ikke denne glade tid hvor alle er så glade
og alle er så glade og sådan må det godt altid være  og ikke vide hvide, hvide
himmel ikke vide hvide, hvide himmel, ikke hvid vide hvid som en hvid
gammel himmel hvor gammel den hvide himmel hvid som hvidt hår aldrig
hvidt i hvidt i gråt: blå brune flod blå brune blod blåt brunt floden blot flod
den blod det flod og op og op og i og op og i gang og op og i gang og op og op og
i gang og op og væk bag en hæl syet himlen vælter ned aldrig holde til en væltet
ned himmel i en gammel dag som den gamle dage hvor gamle dage man var ny
på en gammel dag nu gammel men dengang meget ny og elskede hele verdenen
og nu ikke elske hele  angstanfald  døende  røg den røg der elskes med
en lille ild på sig så sådan så elskes ilden for røgen på røgen fra pinden så
elskes hele verdenen igen  det er vel heller ikke så dyrt at være på stoffer
2/3 af sit voksne liv  angstanfald  dit ansigt i månen måner som månen
i dit ansigt som en dør som et sår som en såret sår som en blå mærke som en
brun af gammel blod som nye små spidse ansigter  sindssyge sol væk
sindssyge sol væk sol sindssyg væk sol sindssyg væk bæk sindssyg sol bæk
bræk sindssygt bræk bæk væk sol solopgang opgang trapper elskede de ører
elskede de Mickey Mouse ører som nye små spidse nye små måner nye små sår
nye små syede åbninger skide vågne bange vågne  angstanfald  skide
vågne skide vågne skide vågne arbejde ryge ryger  Det var så dejligt på
McDonald’s i går. Jeg fik to cheeseburgere ligesom nede i Berlin. Jeg må have
været meget sulten, for da jeg fik burgerne kastede jeg mig over det. Jeg fik også
en vaniljemilkshake – men en lille en. Det er helt vildt dejligt, eller måske
drømmer jeg bare, kan det tænkes at McDonald’s aldrig lukker? Den franske
cafe lukker engang imellem, måske 22 – eller 23:30, 23:30 på en fredag? I
går var det fredag. Beslutningen om at tage på McDonald’s opstod da jeg
ventede på bussen ved Kongens Nytorv, lige ved siden af Gamle Scene, Det
Kgl. Teater, jeg tænkte: „Hvis 6A kommer før 15eneren, tager den ned ad
Østerbrogade til McDonald’s, og hvis 15eneren kommer før 6A køber jeg en
pizzasandwich.” Men lysten til cheeseburgere var for stor, så jeg sprang af
15eneren ved Østerport st. Ventede: 6A kom efter et par minutter og jeg fik
cheeseburgere og vaniljemilkshake. ting er så godt; nu er det jo morgen, solen
skinner – og når solen skinner bliver jeg så glad, jeg får næsten mere energi af
det, når lyset, som nu, er sprængt ind gennem ruden; og ellers ved jeg ikke så
meget. Det er muligt at jeg sov godt i går aftes. Jeg husker ikke så meget af
hvad jeg kan have drømt. Regn er altid nålestribet gråd. Regn er altid
nålestribet gråd i et køkken af glatte vægge, fedtede vægge, vinduer der kender
deres egen sang fra solens knyttede næve. PANIK, lys, ild, natteugle. Det har
regnet i 364 dage. Månen sejler over det hele: overskyet, skygget til. Hold kæft
noget sindssygt pis, at stå med en død hånd mod ansigtet og ikke vide – som
ikke vide – kigge sig omkring: hånden er snurrende summende overdænget
sortnet af fluer der sætter sig fordi bananen i vindueskarmen har været på
Mallorca og tonset rundt som en stor oppustet banan med badeferierejsende på
sig, hujende, ramlende sammen, den klippe blev ikke James Bonds død,
væltende hjørnetand med direkte tur op i hjernen, mens ulven ensom lader
tænderne gå ud over et træ med poterne, forrest, nye syngende skinnende måner,
så kan sneen fra i vinters stadig som støv gøre kød på vindueskarmen. Jeg er
da ligeglad. Jeg Arno er da ligeglad. Okay så. OP. Hey, alt er så godt. Jeg har
bare drukket kaffe sammen med en der manglede en lunge kørt bort på is af
en ambulance, gennem en søvnig by, med skodder for og persienner, men
VENT, et par fingre spreder lamellerne i persienner og et bare gult lysende
lugende ud øjne, sorte i midten præcist sorte ærmet på fingrenes moderkrop
moderskib også sort, den vej, det må være præsidenten, siger Jules så. Jah,
trækker jeg på det. Men vi er allerede videre. Jules? Jah, trækker han på. Jeg
er bange, siger jeg. Et sving væk fra byen. Fingre tilbage mellem lamellerne i
persienner, mest i hjernen, hvor minderne er egne fingre, for det meste, i hvert
fald, – han kunne have været præsidenten. Du er så sindssyg i din urolige
operation i mig. Crash (2. AKT) f. Ved ikke hvad der sker. Han går lige
forbi. Han går ned til åen. Han smiler. Han har alle sine tænder i sin mund.
Han smiler, fordi han er glad. Han står nede ved åen. Han kigger på åen.
Han siger ikke noget. Han siger slet ikke noget. Han har ingen problemer
med ikke, at sige noget. Han er god nok. Han står nede ved åen. Han kigger
på åen. Han stiller sig på hug. Han hugger sammen. Han bøjer sig ned. Hans
hånd føler på vanden i åen som strømmer forbi. Han ved godt at han ikke
kan styre åen. Han trækker den våde hånd til sig. Han kigger op. Han får
øje på Johnny og Johnny sejler forbi i en kano. Han får øje på Johnny og
Johnny får på ham øje. Han ser på Johnny. Han hilser på Johnny, med den
våde af åen hånd. Han ser at Johnny ser hans løftede hånd. Han ser at
Johnny rejser sin ene hånd, åren lægges op i kanoen, så Johnnys ene hånd
bliver fri til at vinke. Han smiler. Han smiler til Johnny. Han siger noget
<Hej, Johnny> <Hej, Jimmy> <Farvel Johnny> Det, er ham og ham er
det og ham det er han sejler forbi, men er Johnny, Johnny. Johnny padler
derudad i sin kano: derinde på bredden står en anden mand og kigger i 364
dage har regnet pisset ned. Den slags giver åer, giver åer rivende floder rivende
floder rivende landet med sig videre i en hæs flugt, vandet skubbet landskabet
med sig; træernes knogler ringer med bladene som negle, de raslende slanger
med negle på røven er raslende som en knytnæve på en munds tænder på en
munds tænder på en munds tænder på en munds tænder på en munds tænder.
Han får øje på ham. Ham han ikke kender navnet på, men Johnny har et
navn som manden på bredden tilsyneladende kender. Måske fra en tur til en
anden by. Jphg-. Joph. Johen. Helt ærlig. Hele sanser: forstuvede ben næb
gamle krager. Han sejler videre. JHa. Han står inde på bredden. Der er et
glad ansigt. Den slags ansigter som i bank med mange ansigter udadtil.
Ansigter over det hele. Ansigter der med mundene o.l. er til at snakke med.
Ansigternes munde kan smile ligesom hans mund er et stort smil. Han sejler
ned ad floden. Han er sin kano. Han tænker alle mulige dejlige ting. Han
tænker alle mulige dejlige ting. Han husker pludselig midt i det hele, dagen
hvor han så en due. Han husker at duen sad på en sten. Han sejler ned ad
floden. Hans hænder er beskæftigede, helt op til under – og overarmene og
skuldrene, af årene. Han er bare vildt glad. Han er så glad og forelsket. Der
er et glad ansigt. Den slags ansigter som i bank med mange ansigter udadtil.
Ansigter over det hele. Ansigter der med mundene o.l. er til at snakke med.
Ansigternes munde kan smile ligesom hans mund er et stort smil. Mand glade
– glade – dagene er glade. Mand i kano. Mand ved hæveautomaten. Mand
med hævekortet i hånden. Mand i kano. Mand på vej ned ad en flod. Zebra.
Zebraen står inde på bredden og tygger på noget. Åh. Åh, den flotte zebra
tænker manden med et smil på ansigtet allerede på vej videre. Åh, sukker
han. Som zebraen har han ikke med smilet på munden bevidstheden om at
han skal dø. Aben i træet over floden. Aben. Alle mennesker. Alle er de nede
ved floden efter vand og de ser på aben i træet. Han er en glad mand. Han har
hævet nogle kontanter fra hæveautomaten. Han spiser lige lidt mad. Han gik
ind på en restaurant. Han gik derind, smed sine kontanter på disken, pegede
på et skilt, sagde: Stik mig lige ret nr. 49. Han ventede et kvarter men så
kom ret nr. 49 også til hans bord. Han kiggede op. Han skal tilsyneladende
dele sin ret nr. 49 med Jules. Jules smiler. Jules er i godt humør. Jules er en
vaskeægte zebra. Zebraen i Jules’ hjerne er en glad zebra i Jules’ hjerne.
Zebraen kigger lige forbi. Zebraen smager på ret nr. 49. Åh, en dejlig ret nr.
49. Regi: Manden, som er kastet baglæns ud af højre kulisse, vakler, falder,
rejser sig straks, børster sig og giver sig til at overveje. Fløjtelyd fra højre
kulisse. han overvejer og går ud til højre. Han kastes straks tilbage på scenen,
vakler, falder, rejser sig igen, børster sig og overvejer. Fløjtelyd fra venstre
kulisse. Han overvejer og går ud til venstre. Han kastes straks tilbage på
scenen, vakler, falder, rejser sig igen, børster sig og overvejer. Fløjtelyd fra
venstre kulisse. Han overvejer, går så hen mod venstre kulisse, standser før
han når den, kaster sig tilbage, vakler, falder, rejser sig straks, børster sig og
overvejer. Et lille træ sænkes ned fra oven og står på gulvet. En enkelt gren tre
meter fra gulvet med en lille palmedusk i toppen, som kaster en svag skygge.
Han overvejer stadig. Fløjtelyd fra oven. Han vender sig, ser træet, overvejer,
går hen mod det, sætter sig i skyggen og betragter sine hænder. En
skræddersaks sænkes ned fra oven og standser foran træet en meter fra jorden.
Han ser stadig på sine hænder. Fløjtelyd fra oven. Han løfter hovedet, får øje
på saksen, overvejer, tager den så og begynder at klippe negle. Palmedusken
falder sammen omkring stammen (formentlig som en vifte) og skyggen
forsvinder. Han slipper saksen og overvejer. En lille karaffel forsynet med et
stort (pap)-skilt med ordet VAND sænkes ned fra oven og stopper tre meter
fra jorden. Han overvejer stadig. Fløjtelyd fra oven. Han løfter hovedet og får
øje på karaflen, forsøger forgæves at nå den, vender sig fra den og giver sig til at
overveje. En stor kasse sænkes ned fra oven og lander på gulvet. Han overvejer
stadig. Fløjtelyd fra oven. Han vender sig, får øje på kassen, betragter den, ser
så på karaflen, tager kassen, sætter den under karaflen, stiger forsigtigt op på
kassen, mens han prøver hvor sikker den er, forsøger forgæves at nå karaflen,
stiger så ned igen, stiller kassen på plads, vender sig fra den og overvejer. En
lidt mindre kasse sænkes ned fra oven og lander på gulvet. Han overvejer
stadig. Fløjtelyd fra oven. Han vender sig, får øje på den anden kasse,
betragter den, sætter den under karaflen, stiger forsigtigt op på den mens han
prøver dens sikkerhed, prøver forgæves at nå karaflen, stiger ned igen, vil gå
hen på plads med kassen, får en lys idé, sætter den tilbage, henter den store
kasse, placerer den oven på den lille, stiger forsigtigt op på den mens han prøver
deres sikkerhed, den store kasse falder ned, han falder, men rejser sig straks
igen, børster sig og overvejer. Han tager så den lille kasse og sætter den oven på
den store, stiger forsigtigt op på dem, mens han prøver arrangementets
sikkerhed, når karaflen netop som den hæves et lille stykke uden for hans
rækkevidde, hvor den standser. Han stiger ned, overvejer, stiller kasserne på
plads den ene efter den anden, går tilbage og overvejer. En tredie endnu mindre
kasse sænkes ned fra oven og lander på gulvet. Han overvejer stadig. Fløjtelyd
fra oven. Han vender sig, får øje på den tredie kasse, betragter den, overvejer,
vender sig bort og overvejer. Den tredie kasse hæves og forsvinder. Ved siden af
karaflen kommer et knudereb ned fra oven og hænger en meter fra gulvet. Han
overvejer stadig. Fløjtelyd fra oven. Han vender sig, får øje på rebet, klatrer op
ad det og er ved at nå karaflen, da rebet slappes og falder ned på gulvet. Han
vender sig bort, overvejer, får øje på saksen, betragter den, samler den op,
vender sig mod rebet og går i gang med at klippe det over. Rebet strammes, det
løftes, han klamrer sig til det, det lykkes ham at klippe det over, han falder
ned igen, slipper saksen, falder, rejser sig straks, børster sig af og overvejer så.
Rebet hæves hurtigt og forsvinder op. Han forsøger at lave en lasso af den
stump han har reddet; han vikler den op for at gøre en attak på karaflen.
Karaflen hæves hurtigt og forsvinder op. Han vender sig og overvejer. Han går
med lassoen i hånden hen mod træet, ser lidt på grenen, vender sig igen,
betragter kasserne, ser så igen på grenen, slipper lassoen, går hen til kasserne,
tager den lille og stiller den hen under grenen, går så hen og henter den store,
stiller den oven på den lille, besinder sig, stiller så den lille på den store, prøver
om det er sikkert, betragter grenen, vender sig og bøjer sig for at samle lassoen
op igen. Grenen falder ned langs stammen. Han rejser sig igen med lassoen i
hånden, vender sig og ser hvad der er sket. Han vender sig bort og overvejer.
Han stiller kasserne på plads, den ene efter den anden, ruller omhyggeligt
lassoen sammen og lægger den på den lille kasse. Han vender sig igen og
overvejer. Fløjtelyd fra højre kulisse. Han overvejer og går ud til højre. Han
kastes straks tilbage på scenen, vakler og falder, rejser sig straks, børster sig og
overvejer. Fløjtelyd fra venstre kulisse. Han bevæger sig ikke. Han ser på sine
hænder, søger med øjnene efter saksen, ser den og går hen for at samle den op,
begynder at klippe negle, holder inde, overvejer, føler med fingeren hen ad
saksens blad, tørrer det af med lommetørklædet og lægger så lommetørklædet
og saksen på den lille kasse, vender sig, åbner sin flip, tager den af og føler sig
på halsen. Den lille kasse hæves og forsvinder op med lasso, saks og
lommetørklæde. Han vender sig for at tage saksen, ser den er væk og sætter sig
på den store kasse. Den vakler, han falder af og den hæves og forsvinder op.
Han bliver liggende på siden med ansigtet mod salen og stirrer stift frem for sig.
Karaflen sænkes og standser en halv meter over ham. Han bevæger sig ikke.
Fløjtelyd fra oven. Han bevæger sig ikke. Karaflen sænkes yderligere og gynger
rundt om hans ansigt. Han bevæger sig ikke. Karaflen hæves og forsvinder op.
Grenen på træet hæver sig, palmedusken folder sig ud og skyggen kommer igen.
Fløjtelyd fra oven. Han bevæger sig ikke. Saksen sænkes fra oven. Han ser på
sine hænder. Tager saksen. Bruger saksen.
TÆPPE
<Hej, hvis jeg kneppede du nu ville det være som at kneppe din mor>
<LOL> <Hold dog sin smadrede mund i ro> <Stjerneflaskesamler>
<OP MED DEN ILD DER VAR DIN NEDEREN ILD DEN
DER DU VED NOK *SS*> <Sygt forkert rasende – nej sgu: bare helt
galt vand> <Waow en dejlig lejlighed> <Jeg bor her jo ikke … > <Du bor
her> <Ja-nej> <El. m.a.o. jeg kneppede med du dengang mest fordi du ikke
lignede din mor. Og nu ligner du din mor> <Jeg kneppede engang din mor,
for at se hvordan du ville se ud om 20 år, i sengen. I dag brænder jeg vores
hus….. I think we should see other people. kh Torben> <Forestil du det her
hus; et hus uden døre. Uden vinduer. Forestil du livet som et liv, der ikke kan
påvirkes endsige forurenes af ydres skar skov. Ja, skovene, ja> <Hey,
menneske, er du syg og uden mål, ingen ambitioner?> <I dag er jeg så glad>
<Det er egentligt et dejligt vejr udenfor> <Skyerne er næsten ikke skyer,
ikke rigtige skyer, de hænger tynde på himlen, uden at lukke af for solen>
<Den sommer i Zürich – gå frem og tilbage. Der var en mand der røg en
joint med sin hånd forenden af sin arm> <Jeg tænker nogle gange på
dengang. Men ikke meget> <Der må vel tales om sammenhæng: vinteren var
mørk. Nu er dagene lyse. Sammenhængen i modsætningen bliver på den måde,
og kun på den måde, elektrisk. Fra grå mørke til blå lys> <Motivet gik fra
mørkegråt kornet ansigt med lyseblå øjne skaffet af vejen af filmen i kameraet
var sorthvid> <Han står i baggrunden og pisser med hændernes lange negle
kløer kæder kædesave om pikken> <Man kan godt tale om territorium i
den sammenhæng …> <Hvis sammenhæng ikke er en lort under skoen
trådt råbende bandende i stykker – kast det kogende jern på håret – lort
under skoen så med et piftet udbrudt ’fuck’. Hjem smide skoen ud> <Danse
o.l. med en kost. Danse sig selv varm> <Begyndende daggry. Solen rød. Et
par nyvaskede ræve i fart i cirkler. Kattedyrene i Sambo, mælk og smør>
Mælk og smør. Handling. Hældt. Smurt. Stemmer råddent råbende på det
kogende jern. Knive i natten. Knive i natten. Gevær over kaminen. < råbt
BIG IN JAPAN? > < råbt BIG IN JAPAN? > < råbt BIG IN
JAPAN? > < råbt BIG IN JAPAN? > < råbt BIGGER THAN
HANS CHRISTIAN ANDERSON> SCENE 13, Fire sorte rum.
Hvad gør et rum til rum? Fire lukkede rum, ingen døre, vinduer. Gå fra rum
til rum gennem væggene. Sorte vægge voldet hvide bruskhvide voldet op: en
bevægelse gennem væggene. Hul en tegneserie en mand gennem en væg gør
væggen bruskhvid voldet op, sprængt, men fra rum 1 til rum 4. Hvad gør rum
1 til rum 1, rum 4 til rum 4? Kun bevægelsen fra rum 1 til rum 4 udgør de 4
lukkede sorte engang rum, nu bruskhvide brudt op. Rummene cellerne kan
fortsætte uendeligt, men turen fra rum 1 til rum 4 udgør de fire rum, de fire
sorte lukkede rum brudt op. For meget kaffe. For lidt kaffe. Tilpas med
kaffe? edit me loco edit me loco chainsaw me logo logos logo op edit mere retard
reactor edit me edit me perkerdansk nigger dawg. <Hej, hvis jeg kneppede du
nu ville det være som at kneppe din mor> SCENE 15, TR RE: han elsker
hende. Han lægger armen omkring hende. Aer hendes skulder. De er mange
mennesker eller en hund skudt op og ud i rummet. En vaskeægte spacecowboy.
Himlen er med stjerner. En rose i selskab med andre roser bliver bare en rose:
en kvinde midt i ca. hvor mange mandestemmer bliver en kvinde. En hest er
en hest og hest parrer sig ikke med en ko, common knowlege si – si common
dunno spacecowboydog? Denne dag er den helligste dag i hele tidernes tider
måske et klem til skulderen, hun læner sig ind til ham. <hvisket Du er så
sød når du er sød> <hvisket Du er så sød når du er sød> <hvisket Du er så
sød når du er sød> <hvisket Du er også en sød liter mælk> <hvisket Jeg er
også en sød liter mælk. Og jeg bliver glad når du siger, at du holder af mig>
<Jeg holder meget af du> <Jeg holder meget af du> <Jeg holder meget af
du> <Jeg holder meget af du> <Dejlige menneske kan vi gå hele vejen? >
<Vi kan gå hele vejen, hvis du stoler på mig> <Jeg stoler på du> <Jeg
stoler ikke på mig selv> <Fire sorte rum. Hvad gør et rum til rum?
Fire lukkede rum, ingen døre, vinduer. Gå fra rum til rum gennem væggene.
Sorte vægge voldet hvide bruskhvide voldet op: en bevægelse gennem væggene.
Hul en tegneserie en mand gennem en væg gør væggen bruskhvid voldet op,
sprængt, men fra rum 1 til rum 4. Hvad gør rum 1 til rum 1, rum 4 til rum
4? Kun bevægelsen fra rum 1 til rum 4 udgør de 4 lukkede sorte engang rum,
nu bruskhvide brudt op. Rummene cellerne kan fortsætte uendeligt, men turen
fra rum 1 til rum 4 udgør de fire rum, de fire sorte lukkede rum brudt op. For
meget kaffe. For lidt kaffe. Tilpas med kaffe edit me loco edit me loco
chainsaw me logo logos logo op edit mere retard reactor edit me edit me
perkerdansk nigger dawg> <Åh Manfred sikke nogle dejlige dage> <Sikke
nogle dejlige dage> <Hvordan går det? Jeg håber at du har det godt? > <Jeg
har det skidegodt> <Kender du hende du på fotografiet? > <Nej, jeg kender
ikke nogen længere. Fyrbøderen lå i sengen> <Karl fik plads i fodenden, med
et lille tæppe over sig…> <Det er det sande Amerika> <Altid en
ambulance gennem en søvnig lille landsby> <Jules, se du lige lidt for> <Jeg
undskylder af hele mit hjerte> <Dit hjertedyr> <Dyr med hjerte. Dit
dumme hjertedyr> <Hjerteraket> <Jerns. Jerns skrot den gamle dag;
smadret due på asfalten. Lignede en eksplosion i sig selv, det der røde det der
de der fjer og så grøden omkring filtret sammen: eksplosion i sig selv> <Hent
hende lige. Vi skal til at spise> <Ah, nye kartofler> <Det er så dejligt, at I
gad at se os> <Vi har altid plads til at se jer. Ræk mig lige saltet> <Åh>
<Tak> <Det var så lidt> SCENE 17, Manden står stille. Han er nok
bare sygt træt. Altid feje. Men en dag holder han op. Han hviler sig op ad
kosteskaftet. Hvem der bare havde et lille flammende hvidt bål i sig. En hjerne
som el-pære. El-pæren hænger over hans hoved. <Det var så lidt vi havde så
lidt vi havde gamle tænder med rotter i og ledningerne havde en lille hvid
flamme bagerst vi havde hinandens hænder og mange flotte heste og sådan og
jeg tror ikke at vi kunne undvære hinanden da hun sejlede til Amerika hvor
andre flyver til vidste jeg godt at rejsen væk fra mig var noget der skulle
trækkes så meget ud som overhovedet muligt så meget nød hun at komme væk
fra mig hvert sekund blev fejret med en flaske champagne fra en
champagneafkøler og en enkel kage blev det til fuglene var smukke og stille i
går og jeg ved ikke hvad de tænkte på jeg tænker på det min bror sagde om at
alle verdens fugle en dag lægger hjernerne sammen og tilsammen udtænker
hvordan de skal gøre det af med os mennesker for meget gør det ikke noget det
gør slet ikke noget når nu hendes fødder på måde forlader min strube og hals
som i en dans og træder ind på fastlandet UNITED STATES OF
AMERICA og måske var rejsen til månen for meget – det havde sikkert
passet hende glimrende men nu var Amerika det længste hun kunne komme
væk fra mig ved at rejse til. Tingene er så dejlige jeg tror at det er sommer
hvisker det er sommer og hun er væk almindelig tale og hun tog kædesaven
med sig og nu mangler jeg kædesaven til at save min dør midt over med nu kan
jeg kun stå i sommeren og svede som en kædesav men uden en kædesav og
kædesave er det bedste til at halvere døre med jeg så ikke den hund jeg så ikke
den due jeg så ikke den sol jeg så ikke skyerne der drev forbi jeg så ikke træet
jeg så en dør der var hel og i hele mit liv og med hele mit hjerte har jeg altid
hadet hele døre nej giv mig en halv dør og jeg din min elskede suk og udbrud en
lille hvid flamme en lille hvid knogle en lille hvid streg et lille hvidt punkt en
flyvende bi en hvid bi en bi vissen i sin lyd sin lyd som en lille motor som en
motor i en kædesav som en kædesav bidende ind i en dør der aldrig kan stå
andet end stille på en sommereftermiddag med høj sol og sved tørret af panden
med skjorteærmet> SCENE 18, Den sekstenårige Karl Rossmann sendes til
Amerika efter at have fået et barn med en tjenestepige. Karls skæbne i dette
fantasi-Amerika er farceagtig, munter og realistisk. Og alle er så glade for i
dag skinner solen naboen sidder udenfor men kan kun høres ikke ses og nu er
klokken blevet 13:33 jeg tror godt nok at han glad som en mus med høj lys
stemme ikke at det af den grund ikke giver mig fucket op dårlige nerver når
han sådan danser omkring springer op af lagkagen og råber sit <Det var så
lidt> <Jeg håber at du elsker du selv meget høj som en kongezebu> <Det var
så lidt> <Det var så lidt> <Det var i dette liv det trætteste magiske flyvende
hjerteskærende lette tomme tunge vidunderlige geniale øjeblik en mand sprang
som en pisket hund som en pisket hest med øjne af brune gløder og en sur
gammel mund men hey hvis jeg skal være helt ærlig så smagte lagkagen super
men fluerne omkring sang som et tikkende summende forstyrret hav – de der
dage – ja – de der dage – forstyrret hav eller ikke noget hav eller glade dage
har du glade dage i dit liv med heste pisket af smeltet is…> <Du ved han
taget en ende på sine dage ikke? > <Jeg har hørt det sted og fandt Colin
Greenwood på bandets hjemmeside der blev skrevet R.I.P. > <Din dejlige
flue> <Dit fremstormende hav> <Nye kogende farver døende gamle rygge
operationer stofmisbrug nøgne skuldrer nye solbriller nye sole gamle døve måner
med blegt lys som savl disse savlende gamle mennesker trætte i livet gået i
stykker dengang som nu som tidligere i dette liv en gået i hak en dans til hans
trommeskole for trommemaskiner i munden dårlige nerver som om en
brændenælde gik op og ned ad ryggen og blev smadret af en hånd klædt i jern
ind i baghovedet angsten når angsten ikke er en hest med glødende øjne og en
hård hånd jern flående fråde den vej af sted rytteren på en knallert ham David
åbenbart far nu> <Det var så lidt> <Dit åndedræt vokser og skubber på de
fire sorte rums mange sorte vægge> <Der stod ’exit’ over døren og jeg trådte
ind og trådte ud. Stod pludselig i ørkenen langt ude langt væk fra byen. Huset
havde været i flammer flertallet af flammerne havde været hvide så da jeg
sprang ud af døren med skiltet ’exit’ og pludselig stod i ørkenen kold det var
nat var det eneste jeg kunne skjule mit køn med hovedpuden som jeg ellers
krampagtigt havde holdt fast i springet ud af døren – at døren viste sig at være
en portal til en fjern, fjern gal…> <Jordling du er velkommen hos mig og mit
folk> <Tak> <Flydende hånd klædt i jern pisker hesten med is, så det
høres, så den smeltende is kan høres smelte mod pelsen manen står direkte i
duet med flammerne og de glade bordtennisbolde der hopper over gennem under
pigtråden som et sprængt i alle retninger ur> den dem de det den det den dem
de der var det og den var der og de var der du er så smuk og har lyst til at
blæse et hoved af det der de der dem det blod fra en hjerne fra en hjernemasse
<du elsker virkelig?> <ja> intet at gøre alt at gøre hvad børes der gøres døde
dem fem de nye dage gamle dage smadrede dage og ingen hjemme i hjernen men
hjernen hjemme i bag i panden bag og ingen hjerne hjemme hvis hjem var det
her hjem og hjem ikke var andet end dette hjem og dette hjem var et godt hjem
med en hund og en nøgent se hende se hendes øjne er han ikke glad er han med
hjerte i hjernen er det med pikken frew  sommerdag is et sted på kloden
men sommerdag der det var en sommerdag og det kan godt forestilles at en lille
tanke er faldet på er det at der er is på en vandpyt natten var så varm og uden
sanser ravende i, in, i øjnene var så smukke ingen vidste alligevel noget ingen
vidste alligevel noget og alle var glade og i hundene  ses  <elsker du ham
meget højt> <du er ikke rigtig klog i hovedet> sidder på et tag i NV engang
var det en november i NV med frost pytterne var isede omvendt nedefra
oppefra skøjter på skøjter sytten selvmord gjorde han virkelig det og gjorde han
noget andet end det han først gjorde det og havde han en gave til du og havde
du hans mors øjne og kyssede du ham med mit savl grantræer er så flotte og
uhyggelige og spøgende hvis det spøger i det gamle slot og grantræerne ude foran
slottet er uhyggelige fordi de spøger med vinden i sig og viden om is nedefra eller
oppefra så er det vildt uhyggeligt og spøgende og så og sådan noget osv. osv. 
<dit rum er et rum/rum – så er et rum/rum – og rum/rum – bliver
rum/rum – det gør rumrum til rumrumrum (rum bliver et andet rum med du
engang imellem gør rumrum – rum kedelige rum kammerat papegøje forstår
du  rum ovenpå rum rummet i et rum eller i en hest hesterummet dyret
garagen huset rummet i et rum ikke mindst hjernerummet hvad vil det sige at
være så manisk at hver dag er en råbt ud rød rygende gnistrende
stjernekasterne i hjernestjernekasteren i sjette sans i hjernens egen æg den anden
hest den glade hest du er en hest med et modigt hjerne og hjerne er altid
hjernehjertet og det skal man ikke pisse på ligesom det ville være synd at pisse
i et glas et stort glas fylde det op med pis for derefter at slukke stjernekasteren
hjernens egen stjernekaster i hjernestjernekasteren slukke den lukke den ned
slukke den med et ’sjffft’ i et glas fyldt op til randen af pis og så kiggede hun
på ham og han kiggede på hende og de kiggede på hinanden og alle i hele
verdenen SAM OANA PAN AM AMERICA de elskede alle hinanden
og kiggede på hinanden og hun kiggede ikke på ham som om han havde
stukket armen op gennem en moses dyng men kiggede på ham netop fordi han
var en mose og hesten græd som pisket med og af pisket is  folk var så vilde
den aften og den aften kommer aldrig nogensinde igen medmindre nogen af de
der stjerner opfinder en tidsmaskine og på det her trip så han virkelig ting han
aldrig nogensinde dog han prøvede gentagne gange kunne forklare og det blev en
vinter ligesom det plejer at blive og træerne var så nøgne og ingen regnbue
kunne finde på noget og alle var så glade og alt var så godt og det var virkelig
et eventyr men henne bag hjørnet stod en gangster og fløjtede gennem et par store
fortænder de havde ikke set ham i deres paradis i hinanden med hinanden men
de kunne høre ham fløjte som en glad lallet glad det må så blive lalleglad fugl
med en god sang ikke bare for struben men for hele daggryet samlet i de toner
der ikke kom så meget som toner eller flyvende tallerkner men som rene
piskende dræbende ødende  han var alene på havet forstyr mig ikke bad
han  en dag mange dage men lige den her dag hvor hun viser sig en af mange
men det her ansigt de her øjne og noget men hvad hvem kan gøre andet end at
dø bare lidt eller vågne ved at kigge i de her øjne som et smukke de er det det
de er er at de er noget helt andet end bare at vågne op nøgen og til en pind hun
ved det muligvis godt men helt ærlig det er jo et dejligt vejr udenfor og ingen
kan alligevel finde den det er ikke godt det skal måske bare have lov til at
holde sin beskidte inficerede mund af en røv i en ræv med et ødelagt ansigt
smadret mod en bil og hvad gør en bil ikke når den kører ind i en ræv en bil
kører videre som om det var en ræv den påkørte og i ørkenen kom en ræv den
sagde ikke noget og bilen kørte direkte ind i den og kørte videre og så noget
sker virkelig og den her ræv havde fluer i munden og munden var smadret
større kæberne hang af rådnede tænder og kæben hang fordi kæben var røget i
kølergitteret på en bil og bilen var helt ligeglad eller måske er biler bare
ligeglade men chaufføren og passagerne i bilen var også pænt meget ligeglade
tænk hvis de havde været pænt meget oprevne over påkørslen af en ræv og tænk
hvis mosen med en hånd op gennem dynget lavede reklame for Carlsberg og
holdt en kold dåseøl så kunne den kolde dåseøl gå over i rævens smadrede
ansigt og grøn er godt for øjnene  månen gaber også  månen sover nu 
solen tager vagten nu  månen sover sov sødt du gamle abort af en høne af
ekkoet af en høne  fuck det her trip han skrider  havet rejses blot for at
nå det totale sammenbrud du står og ser på det med dine blå eller grå øjne
tænker på om du er en pool eller en pool en pool tænker du på om du er og
ham her ham der står lige ved siden af du han er vildt fucket op og han er i
virkeligheden det totale sammenbrud men hans tænder er flotte når I knepper
er I sav og hammer og I tænker ikke sådan om jer selv men han står lige lidt
og så går han igen og sådan kan det gå og det går og gå er noget man kan gøre
hvis løbe er for meget halte for lidt halvdelen er dette liv og det halve dette liv er
ikke halt men helt og helt liv er at gå i en retning og gå så langt i en retning at
man bliver i tvivl om hvor man egentlig gik fra hvilket punkt man tog af sted
fra og hvilket punkt man kommer til at nå hvis man går vildt og det går vildt
for sig og så gås der og dem der de der dem det en går og en anden går og de
kan gå fra hver sin ende og pludselig møder de hinanden men ingen af dem ved
hvilket dag på ugen det er og en ravn flyver op sort op i en sort kjole og natten
er sommetider en sort kjole hvor ravne flyver op for at skrue stjernerne fast til
kønnene og himlen og kjolen og ravnene flyver sorte op i en sort himmel og
kjole og skruer stjerner fast så og så og sådan noget skal man aldrig i dette liv
glemme så kan han sove for nu skal han sove og nogen siger til ham du skulle
tage at sove og han vil gerne sove og himlen er rød derude men mest lyserød og
snart kommer ravnene med stjerner i kløerne og røde kløfter og røde øjne og
røde læber og smil smilet smiler og smil der smiler skal smile mens ravnene
flyver op i himlen går i et med himlen men stjerner i deres kløer skiller dem ud
fra himlen så kan det siges at der flyver en ravn men der siges der flyver en
stjerne mod sit bo  Sokolov i Bach hellig hellige hellig lørdag helligdag i går
ondt vejr i dag hvad er et vejr med et vejrets raseri som nu som nok nu som nu
er det altså nok han kan ikke mere han skal sove under en dyne og sige som
noget eller sige som præcis det han er er ham som en lyd flere eller mange eller
det præcise antal lyde brummer brumme brummer stumme lyde stum falder
færdig og ingen er hjemme ingen er rigtig hjemme nu og alt skal blive så hvidt
når det hvide lys fra øst kommer op men misfarvet rødt som nu hvor solen får
lov til en hovedrolle dette hovedrød dette ester brak dette ester brak dette ester
brak dette hovedrød tænk engang på hammer og sav når de ligger i ske og hans
hånd måske rører ved hvor hendes hjerte banker under et sæt små bryster og
nu så nok og den så nok er nok dem i det der er nok og en stok fra en mand
en stok bliver en skal nej ikke skulle den vej og ikke skulle skal dem de det
en sten med de her øjne er verdens smukkeste sten set sene sten under sne
vrimmel det må vel også være noget mere end dette liv disse glade hjerner og
sunde fregner på du lige ved under dine øjne og den slags elskede fregner oppe
på nede på som på under som på tværs som fregner vrimmel som en sne en sen
snes sten på mens åen siger lyde lydes som en radiator en mumlen pludren du
er det smukkeste nogensinde set gående på denne sene stens sene sten saks hen
og over og forbi er det vel når ingen længere kan ikke og ikke kan som skam
ikke kan som i vi som i vi som i som vi som vi i to som du som ham dom
stumme brumme de brumme og samle op men ikke samle op men falde
sammen og ikke falde sammen og ingenting andet end nye veje og gamle ord
men i nye sætninger de møder aldrig en sætning som en elsket sætning men som
en mange gange elsket sætning med begyndende grå hår og gamle –
forudsætninger faldne fnug aske falder som sne og sne falder som en hånd på
det bryst under fregnet ansigt sagde nogen sagde nogen og faldt om  dig dig
dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig
dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig
dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig
dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig
dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig
dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig dig
dig dig dig dig dig dig dig  <hvad betyder det at sige ja til verden> 
bierne bilerne biddene sejler skum skummer skal skum skumme skal sjal
skumme op broderet skal bier broderet skumme op i et sjal en nat 
rødteksploderede røderum firerøde røderum eksploderede slagterslagter slagter
och jeg står distancen står sig står; mit hår vælter mest op i himlen; himlen har
sovet sig uroligt til et sortest sår. Blå mærker er sådan en ting, børn er blå
mærker på benene. Voksne går omkring: Holder hinanden i hænderne og
smiler og holder smil frem mellem fingrene som et nyt smil. Deroppe på en
stige, op i himlen, jeg ved alligevel ikke hvad satan jeg laver og ’satans’ kan jeg
fx udbryde mens jeg bryder ud af huset med stigen i panden som en ko, ikke
aldrig ikke en tyr, men ko med en stige i panden og en familie i elgen. Solen
står op: derude langt derude rejser solen sig op, men er kun blot i hoved med
for meget varmt hår, som et knæk af en blyant oser stregerne langt væk af et
barn – og jeg er det barn når jeg har lagt elgen koen aldrig tyren himlen fra
mig – små ben på det barn, og de blå mærker, en aktivitet henne i legehuset.
Le gennem et dukkehjem, hår på hovedet af dukken skilt ikke med et præcist
klip, men med et sløset – den mark skal slås ned med leen, og hvis leen
blinker med mundens skarpe i solen – dejlig morgen mand, sikke en dejlig
morgen. Jeg står foran et kæmpe spejl. Morgenen har disen har morgenens dis
har lys, et lys vi ikke i gamle dage har mødt på vej hjem henover marken med
frosten som hårde bid op i støvlerne, støvlerne tæsker et vælt ned over marken
med frosten og en tilrettelagt anordning af mudder med et tyndt lag is og foden
gennem sætter knust rude i mudderets tynde lag is og knust rude er
edderkoppen, stiv forvirret rolig fattet, mæt og i centrum af sit eget spind, det
forår, i forårets første rustne af regn pigtråd. <Slap af med det pis menneske>
råber F. Men jeg kommer allerede for sent til det hele. Den dag i skole jeg
kommer for sent til er allerede et minde: sekunderne jeg har siddet der, som jeg
sidder, siddende lidt løst på stolen som et løgs skygge, eller en gren, eller en gren
med løg tapet fast til sig, sig som jeg som sig er den sorte skygge af en gren med
mange eller ca. seksten løgs skygge er jeg er jeg skyggen af ca. seksten løg og en
hånd, rystet, nervøs, rystende – ruskende i lærerens opmærksomhed ved at stå
direkte i luften, dog dirrende, for den dag som den eneste dag jeg rigtig husker
og ret mig hvis jeg husker forkert: graffiti på toilettet: ikke min hånds førelse
af tusch – det tegnede ansigt som karikatur af skoleinspektøren ligner
skoleinspektøren mere nej ligner sgu da mere en skoleinspektør end
skoleinspektøren i sig selv ligner en skoleinspektør; den karikerende tusch er og
en skjult bemærkning til at skolen overalt er mærket; deres ansigter gik i ild,
røgen steg op kærtegnede spejlet, men ingen ansigter kan tåle ild medmindre en
statue – i sit materielle udtryk kan tåle ilds tærende munde gab mange tænder
– stød fra det – et hug – slange af røg på vej op af stigen efter mig – slange af
røg med tærende hug fra tænder rygende og der ryges – på toilettet nej – ved
udgangen ja – med tænder – statuen tåler det shit mere end jeg tåler det shit.
Måske er alting bare i orden. To ruter til en flugt: Store tunge døre net indsat
i ruden på døren – stor glasrude i døren med trådnet inderst – for mange
indbrud flere indbrud end forsøg på indbrud – Benjamin kom løbende – lige
denne dør skulle åbnes indad – flugten i hans flugt krævede at døren tempoet i
det at døren i flugten skulle smadres op – hans hænder gik ikke gennem ruden
på grund af trådnettet trådene i nettet gav hans hænder stop, alligevel fik glas
hans hænders gråd den røde, rødeste – nu en rød sol – vild udsigt; fra et
daggrys snævre telefonboks for en uroligt voksende mere end mæt sol. <Deres
søn egner sig ikke til de tilbud vi kan give ham, han er for urolig> siger
dumme næb losset ind på en rynket munds tremmer mund bur tremmer rynker
næb med bestemte pip. De sagde det lort til mig i 16 år. Men det sagde ikke
det lort til mig i 16 år, de sagde det lort til mine forældre i 16 år. Og jeg kan
ikke tale tysk. Jo, vi står nede i parkeringskælderen sent om natten,
lysstofrørene blinker generte – de ser mere end vi ser – de blinker: det ligner en
film da hun trækker nederdelen op og træder ud af trusserne – måske er de i
virkeligheden bare meget generte – mere kan jeg ikke huske end krøllede
trusser på en enkel ankel bedøvet let af en sko og så skete der senere ikke så
meget eller jeg ville naturligvis en helt masse men vi var ligesom ikke voksne
mennesker heller ikke der og vi prøvede måske at være voksne men at være
voksne jeg mener, er det voksent at stå i en parkeringskælder en anden gang
graffitien var en anden den var meget flot og vi røg lidt cigaretter og
lysstofrørene blinkede bare måske nervøse over vores tilstedeværelse ånder i en
papirlampe en papirlampe ånder lys men lyset over os åndede ikke noget i det
blinkende muskel der kunne være ånder eller rotter eller guder i rotter i det
lysstofrør men graffitien var meget flot, og en skrev noget med en sprittusch og
tegnede et skæg, en bil fik smadret sidespejlet op ad den kolde beton tons op
tons ned bærende tons jord holde tons jord på siden af sig selv det mægtige hul
den mægtige mave det mægtige gab med rotter totter af rotter med tænder store
som tænder store i alle retninger. Pludselig erindring om bordtennisbolde
gennem pigtråd på omkring til omkring en edderkop med skægt rim i trådene
omkring sig, bordtennisboldene mere tikkende end klikkende gennem pigtråd
vind med sekundvisers taktfaste rytme. Den morgen over hovedet steg solen op
med en rød fugls malede maling, senere malede en væg sig selv rød eller med
rødt – over det hele den her sol – fuglene hang i buskene og træerne hang ved
deres sang der lod alle vide at musklerne i deres toner hidsige melodiøse geværer
rev solen op, det røde kom fra deres næb og deres næb sang: rød er den rød og
rød er det land og det land var et daggry. Og nu har jeg ikke noget at sige; det
som jeg siger, er det som jeg siger og ingen kan få mig til at sige mere: et pip er
ikke en sang og en sekundvisers takt er ikke andet end dræbt død af vand på
et batteri i uret skiftet som et batteri på uret der har været som tabt æg – men
det burde da holde – glas skubbet op i kjolen er ikke skubbet glas skubbet
udad af hænder med trådnet som en art blindgyde for de hænder, en
salamander med en smilende mund, hænder skrigende røde flået op af glas.
Begge hænder i gips. Flugten væk fra alting og nu tilbage til alting: sol på en
skyet himmel gråtone på skyerne som de driver væk som trusser på en ankel
som et langt ben trådt ud af trusserne omkring som begge ben slynget omkring
– bange i ånden – stød fra et hegn – stød – bevægelse mens en natteugle over
månen har haft jorden med lugt af jordslået våd jord i næbbet fra kløerne i
kløerne og op i næbbet henover månen. Rumvæsen på en cykel. Forkerte
telefonnumre: forkert tastede taster så skrider neglene sgu for hen på en ryg,
uglen i ryggen, negle i ryggen, uglen på månen med månens kobber i pudset
næb som kobber pudset i næb pudset som kløer bliver negle på hende trådt ud
af trusserne med benene omkring mig i en parkeringskælder med lavt til loftet
næsten kontakt med graven der graves i en mave. Shit jeg ved sgu ikke hvad
der sker. Fuld måne sikkert stiv huller i ansigtet. Sø af stød stiger op vandet
spredt som en frakke der falder fra hinanden trådene rotternes til reder.
<Hey…> <Hey, man> <… hvadså?> <Louise holder noget> <Hvornår
skal man komme…?> <Det ved jeg ikke lige> <har du noget?> <jeg har
lidt> <okay, jeg troede L var løbet tør> <det er hun også, men jeg har fået
fra hendes private lager> <helt sikkert> <ringer du så ikke til Louise>
<det er Louise fra b.?> <ja> <det gør jeg så> <spørg også om drengene må
komme> <det gør jeg, men hun hænger jo mest ud med O og de der drenge
der> <jeg ved det godt, men spørg alligevel> Ansigter bliver ansigter og et
ansigt behængt med tåge som er røg er et ansigt der har gået fra kold tåge til
varm røg og sådan et ansigt kiggede på mig og øjnene var store som en hund
med kaffekopper – og kaffen på hunden som sort som sort på en sort hund
blev en usynlig hund i det sorte indtil lys fra en lampe over sofabordet blev
tændt: bordet omkring men i centrum rodet til at tomme ølflasker hunden
synlig med gløder i øjnene som en hund hentet op fra underverdenen – så var
jeg der men jeg var der ikke så længe for der stank af svovl og brændt kød –
deres ansigter gik op i røg omkring mig og jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige
og så slog jeg over i et sludvejr med cyklen usikker i sneens driver blæst henover
cykelstien og den var meget lang og træerne omkring hang ind over cykelstien og
på en kvist sad noget der havde været en fugl engang men fjerene dalede som
sne og noget havde pillet det mest indefra så øjnene kiggede med små sorte huler
– det skete – og mit ansigt gik selv i røg – nu sidder jeg så her i en lænestol og
flyver: Det hele går igen og jeg ved ikke hvorfor jeg var så bange dengang og nu
er jeg tilbage i Allerød og jeg ved ikke hvorfor jeg er så bange og jeg er bange.
Træerne er ikke sprunget ud i vanvittige eksplosioner malingen hænger til tørre
på bukser smidt til tørre med maling på og sådan er malingen; himlen er
dækket med skyer og når solen skinner er den kun en skingert skrigende måge
jeg ved bare ikke hvad de laver på marken eller hvad jeg lavede på marken og
hvad marken lavede når den ikke lå brak da jeg kastede op og røgen var
blevet for meget og røg var hvad jeg kastede op og opkastet også var sprut og
kombinationen er røg og sprut – han gik i bukserne på hende – jeg stod på
toilettet og tog rulleskøjter på og nede i tunnelen stod jeg pludselig: han stod der
og hans ansigt var dødt og blegt og hvis månen kunne afsætte fingeraftryk med
ansigtet i sværte og ansigtet var sat på hans ansigt og min puls ikke gav mig
angsten eller angsten ikke gav min puls et sindssygt havs massegrav tinsoldater
orkestergrav trommer, trommer kogende, tik, rydder det lort fejer det lort
dræber det lort med et skrigs nåls rids. <Hvem kommer> <bare drengene>
<hvad med piger?> jeg kan ikke længere få vejret uden røg, røgen fra røgen er
tæt og sød og hvis mælk var røgen og røgen blev mere sød ville mælken være en
sødmælk hældt over et ansigt der ikke mere ved det er ansigt og som mere og
mere ligner månen – det var vist der jeg kom fra: Hans ansigt blev månen.
Rumvæsnet fløj forbi på en cykel. Og alle elskede hinanden. Indbruddet på
skolen gik i ånden ud på ånderne og ånderne røg fra lysstofrørene i
parkeringskælderen, at hun stod som hun stod og at jeg faldt. Faldt aldrig. En
fed mand på en lille cykel med svedperler trillende ned over ansigtet sætter sig i
skægget spise et æble som en slange sluger en mus. Og vi kom hjem til hende og
hun fortalte mig at hun havde set et spøgelse på en cykel og jeg sagde <det kan
jo have været en fucket op fed mand på en cykel eller et rumvæsen> <det var
dig og du var så bange for at dø at du slet ikke havde opdaget at du allerede
var død> sagde hun, så. Og så var der ligesom ikke mere at sige. Jeg sagde i
hvert fald ikke noget. Jeg var tavs. Hun var tavs. Hun tog min hånd og førte
den op til hjertet. Gennem bh og top kunne jeg mærke hendes hjerte slå. Vi
sad på sengen og de andre sad inde i stuen og drak. Man kunne høre dem tale
højt som det kan ske når musikken er høj og man samtidig har fået en masse
at drikke. Som om at stemmerne skal hæves for at tale gennem alkoholen. Vi
sad bare på sengen. Vi gjorde ikke noget. Min hånd var på hendes hjerte.
Hun havde erklæret mig død lige op i mit ansigt. Jeg ved ikke om det var en
slags afvisning. Jeg gjorde i hvert ikke noget. Jeg bevægede ikke hånden og hun
bevægede sig ikke. Hvor længe sad vi sådan? Daggryet var blegt lyseblåt
muligvis mere gråt end blåt. Det kom snigende ind gennem vinduet. Vi
bevægede os stadigvæk ikke. <Verdens undergang er nær> og der skete
egentlig ikke. Himlen var som nu men himlen var meget tidligt født og der
skete faktisk ikke mere, nu kan jeg godt se at en masse ting skete, nej jeg kan
huske at en masse ting skete men jeg kan også huske hendes lyse hår eller
brune hår eller hendes blå øjne eller hendes brune øjne <jeg er vild med dig>
så senere men vendt om; tidlig dag; Marie fra 7. blind gyde, blinde med
lommelygter STAR WARS lysstofrør blinkende i en highway – så ingen tvivl
om det intet-liv med liv i sig med en rute og vi fulgtes ad og hånd i hånd er slet
ikke et fugleskræmsel sparket ned bagfra og krydderurterne i haven stor have
med et pæretræ mit ansigt faldt fra hinanden og et nyt ansigt sagde hej til sit
ophavs blod, kastede op pissede gik ikke ud på toilettet hældte ikke vodka i
hendes lillebrors akvarium – fiskene sejlede og de kunne slet ikke lide
vodkaen og alting er nu en, sø af en sol med en sø af et nys, jeg bliver alligevel
bange. Jeg er bange. Vi sidder der stadig men i hver vores side af sengen. Jeg
kan huske at dynen havde et særligt sengebetræk med rene lyseblå smalle
streger og hendes hår havde en have og haven var på hendes hoved. Jeg var så
vild med hende c’mon everybody step in – nye vågne næb næbbede af sang trillet
ud som små lydlige stjernekastere – blå rene smalle stringente streger på dynen
omkring dynen. Jeg ved ikke hvad der gik galt. Nu skriver Toke at han har
købt For en person med verbale pupiller af Johs. L. Madsen. Jeg kan ikke
huske hvilken variation af signatur Madsen brugte på den bog men måske var
det bare ’Johs. L. Madsen’ det var i hvert fald ikke Iohannes L. Madsen.
Eller så en dag vi står hendes fingre leger ved mine forældres postkasses låg på
et skilt står min mor bror fars efternavn navnene som der er tale om er
indgraveret i skiltet og skiltet er hvidt. Der boede vi. Hun legede med låget til
postkassen mens vi talte og vi var meget generte og med mange mil i munden
med de der små smil konstant tilbagegående som et hår med vådt vand i sig og
skreget tilbage henover hovedet men jeg stod der bare og det var en sjælden
sommer det år græsset på plænen ude foran vores rækkehus var svedent.
Måske lagde hun sin hånd på min overarm. Det er helt forkert med den krig.
Jeg kan blive vildt ked af det over krig. De fleste mennesker bliver nok kede af
krig. Krigen er ikke god. Hår under sol tog en måges fjer på en gullig negl op i
håret og derfor hvis en citron fra månen kunne vokse voks sgu da bare voks i
håret bagud, mågerne skreg fra marken som en kastreret ambulance eller
mange kastrerede ambulancer hvide som de kan være hvide gule i neglene eller
lakken ikke lak på negle du ved nok godt hvad jeg forsøger at sige? Gør du
ikke. Kære læser jeg er sygt død i hjernen. Men ikke skæv – knækket –
rusket bagover i ryggen som en stiv vinds kuling vifterejste blod på en sol
opadgående siger røg sådan? Sådan siger røg på en sol en dis rim i græsset
navnene på hende. Måske elsker jeg dig bare meget højt. Ned ad en sti op af
en bakken kirken lå badet i lys næsten hele dagen men om aftenen gik solen
bag men gennem grenene på de store kastanjetræer så kirken blev en stribet
øgle; en hvals kranium kasseret fra det høje nord på grund af grimme kasser –
en kasse var en kasse og to mere kasser blev tre kasser og den slags losser man
ikke frivilligt ind i en hval endsige ind i hvals hoved som hoved. Det er måske
bare nark det hele. Og jeg kom til det her hus, og gad bare ikke, men gik så
indenfor og sådan noget. Der stod en mand og sagde nogle ting, men jeg ville
hellere til Amerika, men sådan noget kan man ikke bare. Så altså jeg står i
det her hus og ved ikke så meget. Vinduerne er beskidte. Der er også en del
støv. Og sådan noget. Osv. Eller noget cho  hold kæft det her er et trip er en
trap er en trip er en trop er på en trap den her sten og den her sten og den her
sten og den her sene sten lagde lægger i ske en sne sen og ny ikke ked af det
eller ked af det beskidt de er det korte billeder dem ingen forbinder med noget
de er gode til smile grån øjne vist måske muligvis hvad blev der sagt bag væggen
eller væggens fine væv ørerne voksede på væggen gennem væggen ører der ikke
sagde <hej> <hej, hvad hedder du dig?> <hvorfor?> <fordi jeg hele tiden
ser dig blandt mennesker hvor du skiller dig så sygt meget ud med din
udstråling> væv vægge væv  og alle var de fine i tøjet gråt nedfældet faldet
sjasket sjatter lokker af gråt hvidt hår denne gale forbindelse gør kun hvad
den selv kan for at vælte i de her sikre stribede beskyttelsesrum kratere
LOTTA GRANATER GRANATERNES SKRIG OG REGN
men så en morgen den helligste morgen med en sne og tåge tæt tyk tætnet tåget
og fine sne over det hele og smil der blev smilt mil af smil sagde sind og sind
sagde aldrig andet end godt god dag som goddag som godt som gode dage som
farlige dage som <ejer du selv en opfattelse af dine maniske episoder?> <du er
meget smukt> alt er vel også i orden mile ben mileben er i orden er godt nok
gode er godt nok godt i gang med den her vej lige under fødderne i skoene
fødderne i skoene på vejen veje vej under fødderne i skoene smil kan virkelig
ikke mere måske er jeg ved at blive sindssyg og du er så langt væk og så tæt på
 antifascistisk demonstration ned ad Nørrebrogade i går så langt væk fra
den og alligevel mystisk draget af musikken og det fælledes fælles de gik de
sang de dansede de fjernede byen ved at være muligvis en helt anden tid vis hvor
man skal skrive under skrive dette hvor på hvorpå mure på mure på skrive
påtale sniksnakkende gabende hugtand slange hunger nød hjerne rødtrummene
rødtrummet røderummet rydderummet rydde byen byde byen vise byen andet
med anden tid  ’Det’ af Inger Christensen aldrig huske ’68 eller ’69 Søren
læste den i går i ’69  det skal stå for dig for dem ikke holde op sidde en dag
som denne ikke være hjemme være væk være her være hvor ikke vide sådan
noget ikke spilde tid på sådan noget aldrig kunne sidde stille vågne op have
siddet op stiv i vinden i regnen i stormen i skyllen i en den der dag en dag som
denne ikke vide noget og alligevel være glad og mæt i maven og i hovedet og så
kigge ud af vinduet kigge ind i vindens mave skulle vindens mave være noget at
kigge ind i kigge vågne sidde stille vågne stille vågne stille sidde vågen stille
vågne stille lille en med øjnene med øerne med ørerne med gamle smil på læben
med andre dyr i munden med en dag for bier selv en bi forbi kan fordi en bi
forbi i vinden kan sådan spørger sig selv om det var et lykkeligt øjeblik øjnene
allerede i tænderne kønnet allerede i tænderne skubber op flytte flytter op finder
op finde noget slår en vind til en mand med vinden på ryggen på den ryg der
den der ryg der den kan ikke noget vågne sidde stille vide om vand vide ting
om vand huske en kode aldrig glemme en kode aldrig se på dig se på dig selv
hvad ser du ser tæt ud træt du ud og så denne her morgen den her vilde morgen
hvor en kop kaffe hurtigt gjorde noget den ikke skulle tage en masse
beroligende piller leg den død leg den død leg den død den døde døv dem døve
døre de dumme stumme åbne døre vinden i håret fordi vinden håret var vinden
i håret og så ikke mere lige nu men i virkeligheden det hele og lidt af den slags
vand stille vand numme sten numme sten num steg rum ryddet nyt malet som
nymalet rum som nye skridt en retning i en retning nye skridt den vej har de
ikke taget før gør taget noget ved sig selv gør du noget ved dig selv gør de du
dem du siger de andre gør de noget eller gør det ikke slemme sår nye munden
åbne tænder visne tænder nye blomster gamle blomster sine steder visne ikke
synge den sang om vand nødvendigt det må være nødvendigt med vand og ikke
så mange cigaretter ved du godt sådan noget elle også elle også eller også må det
gøre noget men det gør ikke noget det tager sig selv i røven og ved ikke hvor det
er henne og alle er så glade i hjemme ude som udenfor med vind som noget
ingen andre kunne se som om som andet end som om som sort som visne
tørrede læber ekkoer skrig ekkoer af skrig af en anden mund døde døve røde
sløve køddøre født på kød af kød skal du komme af kød skal du blive af
noget andet end en bo eller en nabo på vej ud i rummet ståltråd riet såret sået
spildt kogende varm mælk andre veje et helt andet sted end i rummet i end ude
dun dum et helt andet sted end ude i rummet Greg KRAK DEN FUCK
SOM EN FOG SOM EN FOK SOM EN KOP SOM EN KLOP
kløer kloen kløerne det kan nu godt men så den her morgen han vågnede
dynen er tung den var tung han vidste ikke hvor han var henne og ingen vidste
nogensinde hvor han havde været henne efter uheldet undskyldte han mange
gange men vidste ikke hvor han var henne og ingen kunne sige ham hvor han
havde været henne og ham selv ja han selv vidste ikke hvor han havde været
henne og ingen kunne sige ham hvor han var og eller hvor var han og hvor
havde han været og hvor havde han været og hvorfor kunne ingen mennesker i
den søvnige lille landsby hjælpe ham han kiggede op på slottet han havde ikke
været der men i drøm havde han været deroppe og ellers vidste ingen hvor han
havde været og da ingen vidste hvor han havde været vidste ingen hvor han
havde været og ingen kunne sige ham hvor han havde været ikke mindst ham
selv han var også kommet i en alvorlig tvivl om hvorvidt han havde været et
sted eller ikke været et sted og ingen steder som stedet han havde været men
hvor han ikke havde været men hvor var han også blevet af ingen vidste hvor
han var blevet af og da ingen vidste med sikkerhed hvor han havde været og
hvor han var kommet til kunne ingen så godt hjælpe ham og den søvnige lille
landsby kunne ikke så godt hjælpe ham og så kom han også i tvivl og vidste
ikke hvor han havde været og nu vel hvis ingen ved det så finder han selv ud af
det ved at gå op i himlen himmelen var tottet hvid af små totter vat og solen
stod højt på himlen og alle elskede hinanden og hverandre og ingen fred eller
meget fred og smil smilets by glade dage <hej> <hej, hvordan går det, jeg ved
godt at det ikke gå godt, men jeg tænker sådan på dig> <jeg tænker også
meget på dig> <men jeg tænkte hvad gør vi?> maleren hev et nyt billede frem
men motivet var det sammen samme sammen <hvad betyder det?> <et tog
tager af sted fra Aalborg klokken 14:17 og et tog tager af sted fra
Københavns Hovedbanegård 11:33 hvornår møder togene hinanden?>
<dunno> dik tak mak fuck det er rent ud sagt som et hul – sol på albuen
albuernes albue med sol smidt ud af bilens vindue mens den anden hånd roder
ved noget cellofan om en karamel <vi ses> <ja> og nu blev det morgen  de
har kørt hele natten er kommet frem de havde ikke troet at de skulle nå frem
så sent eller derimod så tidligt om morgen som det er sent på natten og tidligt
på morgenen det havde de ikke regnet med  han ved ikke hvad det handler
om han har ingen ideer alle er så glade og smukke alle de her glade smukke
mennesker åh det er dejligt græshopperne spiller derude i græsset græs i græsset
når næsten op til deres hus og terrasse og solen er så god alle ved at solen er god
men er solen også så god som den god på disse breddegrader hvor solen ikke
bare er god eller fx ligesom Australien hvis han skal komme med et eksempel
<ligesom Australien hvis jeg skal komme med et eksempel> siger han så og
kigger hende langt ind i øjnene og ved hvor meget og højt han elsker hende og
den slags siger hun bare <okay skat> og så spiser de deres morgenbrød og
smiler og nikker og taler og hvisker og dør og visner og bliver sorte og visner og
bliver gule og visner og det var vel nok en overraskelse at de kunne komme her
og ingen kom her og alle var så glade og ingen spurgte nogensinde til andet end
<er du glad?> <ja> <sådan lykkelig du ved?> <det tror jeg> <det
handler ikke om andet i det her liv, end at være lykkelig> <godt, jeg er meget
lykkelig> siver det ud hen over hans læber danser på tungen visner tungen
visner og talen falder på vissent gult sort græs og de hører græshopperne derude i
græsset og det må da være det som det handler om men igen ingen i den søvnige
lille landsby ved noget og smiler dumt idiotens frygtelige latter kom som hult
torden og den himmel den var blå og blå og blå ikke og ved du hvad ikke og
så videre ikke men så sagde han noget <er du okay?> hun svarede ham aldrig
men vendte om og forlod ham og sagde aldrig et ord til ham igen og engang delte
de seng og elektrisk tandbørste og nu så mange år senere i en ambulance fra en
krigszone til en anden krigszone til en tredje fjerde femte krigszone en stol på
en fabrik som et oprør som en nu gider vi ansatte ikke at arbejde under de her
kummerlige forhold længe og så var der ikke mere at gøre end at gøre noget
eller føje eller stryge de ansatte med hårene  sten dumme sten hader den sten
der var en dum stene stumme stenes summe summen af sten dumme stumme
summen fra sten og den sten så sit sted som sit eget og vidste alligevel ikke
noget så kom de for at løfte den en meget flot løve løven er elsket og når den
kommer her med rød i poterne og nye dage der må da som skal der må da som
skal de skal som de dage og de dage er og de dage og den dagen dagene var
dagen for mange kraftfulde piller senere aldrig taget så mange piller på en gang
men det er sgu og også en hest ikke en løve så du ikke den hest i løven så du
ikke den løve i hesten og så kan det lige være lige meget og imens kan det være
at nogen hælder regn ned fra skyerne og frem med knoerne ud går neglene ud af
knoglens tændstikvippe neglene går ad helvede til og det så det ser så slemt ud
og ingen skal nogensinde frygte en båd af negle med kød kødet går ad helvede
til neglen ryger af sted knoglen er ikke andet end en tændstikvippe neglen går
videre går i et ansigt med krads og pib nu kan det også være de her piller er for
mange piller jeg er så langt væk fra hele verdenen mon det betyde noget betyde
de noget betyde det noget som helst sort himmel derude ved ikke hvad der sker
ved slet ikke ske med dem skeer ved nu kom der en hund den hund er verdens
dejligste hund jeg elsker den søster jeg elsker den som vores mor, men altså den
her morgen pludselig angst ikke vide hvor mandagen var blevet mandag nej
ikke vide hvordan mandagen var blevet mandag og så ellers ikke så meget men
han står <du ved godt ikke> han kigger hende direkte i øjnene <hvor meget
jeg elsker dig> hun kigger væk hun vil ikke kigge ham neglene på hånden op i
ansigtet sådan noget gør man bare ikke <sådan noget gør man bare ikke>
siger hun så <man siger ikke sådan noget til et andet menneske medmindre
man seriøst mener det> ja den dag var enormt dejlig og også en meget varm
dag på trods af årstiden bierne fløj over græsset <jeg tænker nu mest på os to
sammen i en helikopter> det må betyde noget men det som at det betyder
betyde betyder ikke men ikke nu den slags må vente til et andet døgn gamle
dage nye dage glade dage mandage de kører rundt kører forbi de kører i
ambulancen de vil væk med ånder og spøgelser nu kender de byen før kendte de
ikke byen de havde ikke været på et besøg de var et besøg i dem selv og de
elskede mest sig selv og ingen andre for det og de elskede meget hinanden og
havde ikke plads havet var vildt det skreg brusende skrigende susende
brusende knuste sig selv uden andet end bevægelsen som dræber en evig dræber
en evig maskine bølgemaskine alle dages ansigter i den maskine den maskines
brusk og rynker rynkerne ved øjnene lidt væk af brun fra sol hud det var nok
det de kom efter og ellers skete der ikke så meget masser af blå himmel og
forår og fire år gået på den måde og ellers den hud den hud den gik den hud
den sprængtes huden sprængtes da neglene gik i nat og blod og blodets nat på et
ansigt og øjnene hang af kødånde smidt smid smidt smid smit virus øjnene
hang godt døde af kødånde hvor ånden ellers i bad sammen med to kede af det
øjne stønnede mere end støn helt nede fra skridtet gennem lungerne strøm støn
ånde kødånde elskendes øjne låst fast i hinanden lommelygter i himlen flyvende
højt strålende stål blå stålblå himmel ikke vide andet aldrig vide andet og altid
bare den anden gang hun vågner den nat har han armen omkring hende og
hun ved at hun aldrig nogensinde kan komme væk fra den arm som den arm
ligger omkring hende og der er ingen Peters Revolution i en arm og han ved
stadigvæk ikke i drømme hvordan et Columbusæg nej det forstår han ikke lige
så lidt som han så står med æg i hjernen og får Columbushjerne solen skinnede
den dag alle elskede dem de to par hænder og hændelserne bagefter betyder ikke
så meget den lykkelige slutning kom men det er måske så meget sagt slagt det
lange af det talte tal det slagtede lad et areal af arier nål nb nop mop den nop
nede ved den mop ikke at den er navnet på nabolandet til nop og grænsende op
med en bjergkarm til nop AABAA han kom han så han skred han sked
AABAA sagde noget og ingen hørte ham men så sagde han også noget andet
<undskyld, frue, De må forstå jeg ser frygteligt dårligt, jeg beklager af hele mit
hjerte, påkørslen af deres æsel, jeg så det bare ikke> åh AABAA sad som
chauffør bag rattet i den lille hemmelige gulligt hvide malede lakerede
ambulance sirenerne lød blå sådan noget skal man ikke tage fejl af der må
soves der må hilses der må tales AABAA han drejer ind til siden hun ligger
bagerst med en iltmaske på ansigtet hun trækker vejret roligere nu hun
trækker vejret helt roligt man ved sådan noget når man ved sådan noget og
ellers må man hilse på hils mine damer og herrer flokke af kvæg fra alle sider
hvad eller nok nærmere hvordan skal den dag med en gul banan på sædet og
en bamse og ellers af sted og alle sagde så hej og ønskede god tur måske er det
også verdens bedste slutning hvis de bare kører ud væk mod horisontens
hellighellig blodrå røde nedenedengang vi siger hej og vi mener et ord som
<hej> og aldrig har vi ment det mere af hele vores svinehjerte nok sagde
hænderne noget andet end hænder men betyder noget nej det betyder nok ikke
noget og så er det også helt vildt super at ude du kom nu da ude af ude er nu
er nu ude af ude og nu må du også lige stene men ikke stene for meget lad mig
være lad mig stene og okay så <okay så er der vel ikke mere at sige, jeg håber
at vi kan fortsætte med at være venner?> intet svar et svar uden titel ja nej
måske sæt et x hvis du er i isen og isen på grund af is er kold så væk en finger
lad neglene gå gennem væk rejse den væk fra huden og mal med stumperne af
fingerstumperne en glad abemund på det dødende ansigt det sneede ansigt det
håbefuldt tågede ansigt nu hvor røgen går som ræv med æg i gabet  prix
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Svirp svirp iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Mer svirp iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Wrumlpwrumlp iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Cartoon sounds from a cartoon landscape- iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Iiiiiiiiiiiiiiii ved virkelig ikk hbv hvad er det er han træt ha
regntyngede blade på grene og ikke så meget ikke noget men Grene pisker mod
bilens forrude, vinduesviskere i iiiiiiiiiii homogen og stump rytme.
Swusjswuijsh. Vi er langt væk fra i alting, ude er kulden i overtal så det
rykker gåsehud, inde iiiiiii varme så længe bilen kan. Ved ikke du var meget
smuk og kold ond i dollars, men helt ærlig dine blå eller grå
Tog færgen over vandene, lod os slæbe efter Falckbil- og nu i skoven. I denne
aftens onde fedt fed mælk hvad sagde
Mørke. og jeg stod i mørke og vidste ikke noget ham den trætte træt trætte træt
trætteste mand elskeren på bag gamle bagerst nye flotte smil den nye dag med
noget eller noget andet eller noget osv. helt ligeglad
Skoven mørk langt ind i det inderste, bilens lygter rammer stammer løv krat,
der er ingen vej, flere steder er vi tæt på køre fast i skovbundens mudder.
Hvordan fik vi lavet bilen uden værktøj, bare plaster. HEY godt humør! Nej,
jo længere vi kommer ind desto mere kommer min frygt udenpå tøjet! Jeg kan
virkelig bruge en øl og noget kluns. Han tabte fadøl udover bordet, bordet
klistret, klap klap. Btjonk. Vi rammer en stub, sidder fast, Range Rover
mine hænder på hendes krop. Landskabet i det mørke i det mørke mørkest de
nn
ændrer sig med alderen, rynker kommer natten over, jeg sover hos en ven- i den
gamle mørke skildpadde holdt o
drak branddammen færdig, væltede på en fransk pige min bedste ven lagde fra
sig. men den her morgen kister krige
Jeg kommer aldrig nærmere, i i i den her morgen denne k
i badekarret ligger min morder og tæller ledninger. Krigene ko,mmer komme
kommer kriene krom kom fedt i hjernen
En… iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
to… iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
tre… iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
fire… iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
big and freezing fireworks igennem brud brudt gennem 4, gear nye piger gamle
kød denne gamle kød ikke to
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
no sparkles in doubt fired- ikke tale om slet ikke tale om sikke noget pis
brække sig i elektriske klippere sakse klippere Badekarret er remset af
kalkbelægninger. Iiiii den d
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Min far står og skrider. iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Ikke tale om ikke være for gammel til at knække sig ge
Jeg må tilbage i tiden. Tiden er spildt på en stub. Stubbe i i ansigtet. Alder.
Aller. Ryd lortet. Allerød så mange skove omkring. Men i virkeligheden han
var en anden end de mange og havde en glad mund hvilket folk altid sagde
Mørke nu. Nej mørke hele tiden, bilens lygter ramte noget indeni mig ved deres
sporadiske nervøse hjem i det høje. Ikke tikke to. Nu gået i stå. Her kommer
ingen. Og nu husker h
Vi sidder lidt, motoren hiver efter vejret som efter en lang maraton, an
pludselig trippets røde blottede blod klir i n
motoren slukkes, lygterne slukkes, vi sidder lidt uden ord: da jeg åbner min
dør står et stærkt lys mig i møde og jeg taber blodet i hovedet. For meget dødt
kød hvor meget fedt hvordan komme nogle steder nej vent hold oppmmm ike
Træder ud af bilen og falder om. og imens vil sognet kærrr Inden længe ikke
kort kor i lyset, sangen er ikke mig, jeg er om på den kolde våde jord. Det
kan
være
lanterner
og
stjerner.
Iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Var du bevidstløs? Læge. Dengang faldt han som en af mange Jeg har
ingen… jeg ved det ikke. Ingen idé. Ikke den I.D. venligst. i – og folket må
elske  seriøst Sverige Jeg tømmer lommerne udover bordet, der er klistret af
fadøl. i
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Intet I.D. iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii94kriuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuu
Lagt på stålbord. Stålbord frysende koldt. Skarpt lys endnu skarpere i
skoven. Jeg blander tingene sammen. Skoven mørk så lys mig i møde, mange
børn i etager ikke elske ikke være kold hånd i varm hånd eller svede gennem
panden nye røve nye røve at se som røve som at se noget so ovenpå hinanden en
kat er hus i spring. Han ved alligevel ikke noget men er meget glad de siger i
istiden sig så Du skal ikke være her. Gå død. Men alle glade smil må pille
Dod? Rend mig. Klipper. Værktøj på bordet. Jod og snit. Syet afstivet kluns
med plads til forbedring. iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Vi er i skovens mørke ro og skygger er på uro på fødder, så hvorfor fanget. I
okay I okay I skal forstå og elske i hinandens anddreade huse Jeg lukker
døren igen. i hvad skete der med Burrow man Hvad nu? i Burrow man happy
go lucky Vi er én. Det er mig i bilen og der ingen andre. Det var forkert med
vi. Glade byrrov mand on dansk dansende støv i varmen sommerens dryppende
kolde måne citron med en kat på med løveklø00r på i Vivian rækker mig en
dåseøl. Elskede gamle ryg du må fikse din ryg før ryggen skrider nye veje
stinkende veje a½ske det ved jeg heller ikke noget om hvad er bevægelsen hvad
er bevægelsen andet end penetrerende planer for vækst knop dom krop mod
punks Vivian er i hvid kittel. Jeg udelukker at hun er fjende på baggrunden
af overrækkelse af øl og med øl kvidren. Nej. Ingen kvidren nu. De små må
gemme sig det er ikke vejret der dæmper dem men voldsomheden i den
overvældende stilhed, der kun punkteres af dryp dryp dryp. Motoren slukket.
Fast. Udstillet sårbart. Sår. Så cigaret. Sågerne. Butler. Vivian tvekøn. Både
min overmand og kvinde og butler der ikke bestiller andet end at bestille
plasticbestik pr. telefon. Telefon færdig. Morder myrdet ledning, efter ledning
var blevet talt med i regnestykket over ledninger. Imens der sker noget andet
anet på naboen ansigtsudtryk hul i mælk i mærkelig krum måne år senere end
lige pt. som dengang Ingen taler eller tæller mere. Der er ikke øl i dåsen
tilbage. Tilbage jeg må tilbage til et bord og selskab af en pige der forstår min
alder og kender mit køn bedre end kønnet selv. aæe eller alle ældes alle ryger i
jorden smil det smil som du pænest smiler med knasende jord mellem tænderne
Selvfølgelig er regnen fastelavnsris og jeg er ikke kommet videre i
uendeligheden. Stærkt levende. Ikke nærmere. Jeg vil komme med, med et
håndklæde. Kommer ikke nærmere. ”Vi” har serijøst brug en kranbil falk.
Falk er ugle. ”Vi” er på røven lidt tættere på revnen mellem ballerne end vi
troede - <var hun fransk?> <Ja> ikke den vej ikke hende med brunt hår og
morgen kom kor <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen>
<morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> sagde han Nå. Jeg
forstår intet. <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> Se
lysekronen som slot og slottet drømt af Carl-Henning Pedersen og glem
Mozart. <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> <Jamen.
Klaveret …> Flygel! <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom
morgen> Jeg glemmer på grund af det satans hul i hovedet Du fik nummeret
af hende <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> Du smed
nummeret væk nedtur hvad kan den her ikke takten grama grama grama
<morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> Nej! Jeg brugte
lappen til at lappe mig sammen med <morgenen kom kor kom morgen kom
kor kom morgen> Du er færdig <morgenen kom kor kom morgen kom kor
kom morgen> Jeg er afsluttet Wimbledon og hattevejr <morgenen kom kor
kom morgen kom kor kom morgen> På grund af hullet, velsagtens
<morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> <morgenen kom
kor kom morgen kom kor kom morgen> Ja hat til folket på firkantet græs
<morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> Vi spiller på græs
med oddsene imod os. Den brand var på min dør den brand var min dag. Ild
på min dør hvis jeg justerer højere op for flammerne foran. Hvad vil de sige på
min dør. Min dør hård og den skaller af skæl. Det kan jeg godt gøre, jeg gøre
det liggende og stående. Mange lyde kommer ved forskellige lejligheder i min
stue. Nu banker knoer mod branddør. Jeg lukker op, det må du meget
undskylde for alle de mange lyde det, det musik i statuers arme klap hænderne
sagligt sammen skyer kind of De Mundløses Ouverturen kommer kun
herforbi fulde hus fordi vi er mange nok til at faner sat i bevægelse kiv bliver
laksko. Dem ønskede jeg, de var ønskede. Røg i savens sving et goddag og så
hviskes et <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> er det
det håndtryk du byder æresgæsten? S.U. <morgenen kom kor kom morgen
kom kor kom morgen> Huset lå så solen faldt fakler. Håret fakler vådt
frosset på foto. Ingen naboer og en ubehagelig udsigt til at skulle dø og bløde
toppen af et bjerg på film alene. Glemt er alle de glade tossede påhit i et
enestående hit-and-run. Nu bjerg vej omkring som glasur på kransekage
indud udind du glemmer helt tiden før huset førte an. Jeg drømte om fodspor på
fliserne der adskilte swimmingpool fra plæne det var et stykke koldt
smørrebrød at ligge i skyggen og mærke møblerne savne besiddelse nu her og nu
& her det må være koldt i skyggen de gange jeg forgæves gik i ring om ringen
hendes fingers ring i glimt glemte låger smurt ind i vaseline så der heller end
gerne kunne gøres et forsøg på at stikke af med af hele viljen vokset af med det
tilhold under tæppet banker våde håndklæder en stank ulidelig forbundet med
gule negle på en kats øje vokser linealen skarpt og mål rig. <morgenen kom
kor kom morgen kom kor kom morgen> <morgenen kom kor kom morgen
kom kor kom morgen>
<morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> Where are you
from? Jeg var fascineret af hendes øjne. Men var tætpakket i en passers øjne.
Ville gerne rydde op, men kunne knapt nok sige hende mit navn på fransk.
Hun fortalte på det mest vidunderlige engelsk (på grund af den franskhed der
lå i hendes accent) at hun havde en villa udenfor byen. Jeg var bange for hunde.
<morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> By the way, do you
own any dogs? <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen>
Qui.. sorry: yes. <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen>
<morgenen kom kor kom morgen kom kor <morgenen kom kor kom morgen
kom kor kom morgen> Jeg havde hul i hovedet, blodet drev ned ad mit ansigt.
<morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> <morgenen kom
kor kom morgen kom kor kom morgen
<morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> må have lignet et
hul i jorden. Jeg er ikke så glad for hunde. Sagde jeg. Så var det løb kørt.
<morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> Hun tog min
hånd. Sagde: My… How do you say… ysband? is out of town
<usband?> <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> jro
ikke noget nøgen glæde og ja jeg elsker meget <morgenen kom kor kom
morgen kom kor kom morgen> Ja. Ude af byen? Det er jungle med al den
krig. Sagde jeg og tog mig til hovedet, jeg følte mig svimmel, ude at svømme
uden tag uden hus med tag. Er du buret inde? Nej. Det kunne heller ikke
være rigtigt når nu du sidder her med mig. Konkubine? No! Det kunne jeg
heller ikke forestille mig. Når nu vi sidder her sammen tænker du så på din
mand? Hun forstår ikke mit ud ekspederede spørgsmål, eller lader i hvert fald
som om hun ikke gør det. Vi kommer ikke nærmere ind på det område, men
hun understreger at hendes invitation stadig står hvor den står. Omkring os
går festen i gang. To kvinder i ens kjole krydser mit synsfelt, de er lænket
sammen, så dér er ingen hjælp at hente. Min bedstefars lommeur er reduceret
til <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> på niveau med
Guldhornene og eventyr fra Østfronten. Napoleon træder ind i rummet og
udfordrer mig til et drikkespil, jeg takker nej, siger: Jeg må væk, denne
hvepserede er for betændt. Han forstår på en galant facon. Vi må gøre det en
anden gang takker jeg af. <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom
morgen> <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> Jeg fik
aldrig hendes navn. Jeg fik hendes navn og adresse og telefonnummer kradset
ned på en lap papir jeg brugte til at stoppe hullet ud, i mit hoved. Til helvede
med det hele tænkte jeg og slingrede gennem gaderne, men tænkte ikke på hvor
meget blod jeg havde mistet gennem tiden med snak vandfald ikke bare ned
også op og til siderne og jeg ville jo ikke gøre nogen hanrej og nu gik jeg så her
uden chance for at gense mit hjemland igen, for tidspunktet var inde: det show
down mellem køterne gale og mig der var bestilt af majestæten skulle sættes i
gang. <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> Har du
nogensinde været på travbanen? Spurgt. Hvad er der der? Spurgt. Det er
uhøfligt at besvare et spørgsmål med et spørgsmål. Fuck af. Hvor er baren? So
many questions. Oh. <- tired> Swimming svimerier sværmerier hun kastede
et smil til mig <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen>
<morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen> hovedkulds head
over shoulders <morgenen kom kor kom morgen kom kor kom morgen>
imponeret over den plasticimprægnerede sofa <morgenen kom kor kom morgen
kom kor kom morgen> better safe than sorry og han var så glimrende stjerne i
ansigtets hest i ansigtets ansigtshest I’m love bursting into stairs and stars men
det skete og han gjorde ikke noget og hans smil var et godt smil og ingen sagde
noget og når ingen siger noget så siger ingen noget ingen der siger noget er ingen
med lyden af ingen og ingen lyd er lyden af ingen der ikke siger noget sådan en
lyd Nej sofa i hovedet og udsigten begrænset, skjult af tunge øjenlåg. Jeg er
ikke træt. Hun smilede jeg så det - hvad bliver det næste? Far fader mor
moder alle ledninger flossede nerver- Heinekin er fint Harlekin. Hun er væk
igen. Hvordan kommer jeg ud? En lille firkantet ambulance borer lansen
langt ind i hjertet. Ikke fri af den grund. Må ud brug hullet nåja hullet mod
AABAA det land den bil det land set fra den bils 180s i tusmørke i et
rosenrødt tusk solen skinner død som en dør der dør nej mørket i skoven
skyldes tæt og ukontrolleret vækst og for den sags skyld er det også nat
miiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
action! hullet er lukket lullet lukket af en tilfældig kvindes adresse navn
telefonnummer og kanin fra hattevejret mon ikke den unge greve elskede og
mon ikke den unge greves elskede elskede ham og de to gik sammen hen ad
alle veje alle veje fører til den by med by under by og med by under Majestæten
er røget helt til filteret en ny dag uden er løgn sandheden hun smilede hun er
stokken hun bruger fordi der ikke er noget os det er alt dét var alt. Hun løber
på lette løvefødder intet såret dyr over det elegance i modsætning til mig indeni
den gyldne bakke bakken er mit hjem, prøver jeg, politibetjent med sombrero
og skygge derefter, det er ikke noget hjem. En spyflue i et spindelvæv min
mistede appetit en spyflues kamp. Er der. Er der nogen hjemme? Så
pukkelrygget i en anden by, børnene flokkes omkring, river i mit tøj, de vil
kende mig som konge fra en fjern tid hvis kvinderne i byen strør duftende
rosenblade for mine fødder, min tur bliver markeret af et spor rosenblade en
hale. Jeg er lykkelig indenfor de fire vægges lytten. Det siges sådan. De lytter.
Mon ikke den unge greves unge elskede også er ung og frisk Kom forbi hvis du
har lyst, pludselig en stemme jeg kigger op og ser Likky stråle Likky var gift
med Ernst. De blev skilt. Likky er nu gift med Lauf Luffe. Mange børn og
sommerhus i det sydlige Spanien. Lauf Luffe er trods sit navn velbygget som et
udrettet uden hjælp rejst æbletræ fra min brors nabos have, universet over, i
Wendelburg - stærk og klog, visdom og vinimportør for adskillige butikker i
land og rige. Tjener styrtende. Likky ser trist til nu, hun ser mig sidde på
stubben og mangle frostens bid i kinderne, men det er hullets skyld at jeg
blegere og blegere svinder væk. I hvert fald ind i mig selv. Det er aftenen natten
nok snarere, den fest. Skylden er min egen konverterede fil filende af hjertet så
Hierte-Suk. Der er store udpolstrede bamser efter os tusindskarpe kløer.
Konstatering. Forts. konstaterende: vi skulle aldrig den skov vi har kæmpet
en kamp i maven på en monumentalstor st. af træ den siger ikke lyd et æble
falder fra sin gren sommer og eftermiddag sved på panden og på overlæben
ingen hører eller ser det det rammer jorden kun med et stille bifald faldende
bier. Jeg har ikke hersket tilstedeværelse er champagne en nytårsaften
tilstedeværelse på Amagerbrogade i for store militærstøvler lig med nul nærmest
bevidstløs hvor længe? det virker kortere end det i realiteten var men alle var så
glade og elskede hinanden fucking hippiekapitalistsvin fede i røven penge i
røven er på fed der er stenen vi sleb vi skar sikken sank i sangen i knoers
dunk tindingerne tinder mund ville ikke indeholde andet end næsens gods. Det
begyndende daggry sent hidsigt af mange par solsorte.
Munden var på værtshus. Jeg husker ikke tale kun øjne grå nu blå gnister
fygende og hånd i hånd og efterladt til mig selv en bakke jævnet af store
maskine kun mudder aggressiv med hud hid og did sveden drev af hans ansigt
så håret silede på panden så ikke hans nakke det blev for meget en lille bakke
af bo i jeg holdt hende fast nu kold kaffe tilsat de hårdest sårede hagl det ses i
første omgang bedst i den part af historien, som ligger foran os, og hvori der
med sikkerhed ligger det nye, at man vil komme til at sende mennesker til
andre planeter omkring Solen eller til andre solsystemer; muligheden for det er
jo for første gang givet allerede. Det er en vigtig nyhed. For samtidig med at
menneskeheden udvider sig ud over hidtil uoverskridelige grænser, vil den
opdage, at den skiller sig ad under udvidelsen - i enheder under fuldstændig
kunstig livsbetingelser på de andre planeter i vort solsystem, simpelt hen på
grund af den store forskel i afstand fra Solen; og i enheder uden samtidig med
os på planeter i andre solsystemer: blot ved ti lysårs afstand, og mindre kan det
ikke godt være, er der skønsmæssigt 200 års uindhentelig transportinterval og
hug- og stikfast 20 års ligeledes uindhentelig meddelelsesinterval, simpelt hen
på grund af at lyshastigheden er maksimalhastighed. Ekspansionen kan godt
foregå, og over en hvis grænse der hidtil måtte betragtes som uoverskridelig; men
den foregår diskontinuert, som knopskydning, ikke i lineær og kontinuerlig
udvidelse. (S.J. 1969) Mand! Et skær historien anmelder som blanding af
tåge og mælk hænger ved englene der besøger mig i den sene kleine nacht musik
natten behøver som tilhænger for at holde sammen på sig selv mens jeg spredes
negl for negl og slud for slud og slud bliver stillestående nærmest luder for
bilernes dæk med andre ord en modtager uden chance for at sende englene
tilbage til hjem. Spine. Splint. Spinat til bøfferne så styrken styrkes og
dennegang må det lykkes at ordne hjemmets fire vægge: Nord, Øst, West og
Syd. Fine rammer omkring malingen, men det røde tegner en klar signatur af
vrangvendt natur. Hunden står pissende jeg sidder ned bag rattet og venter
sokker til tørre på radiatoren prisvindende tålmodighed kan så vidt som
muligt anfægtes da den første gnist antænder laget af plastic dukkehånd. Ånd
i dukken. Skrig på alle cigaretter. En kunst uden nosser hænger ved det
nosseløse løb efter engle er mere end nok for Karl Marx der vender siden i sin
notesbog på D’Angleterre v. Kongens nye klæder og er sin egen plazza eller
torv zebrastribet hvid tiger i butikken med afskaffelse af affolkning. Når jeg
drikker Coke Light er jeg lysende. Calvin Klein er på eine kleine füe Elize.
Elité forsamlet så længe regnen lægger ryg til tag. Som nu. Maskinen er færdig,
muskler hestekræfter min hest hvad vil du? Overophedet på stranden i
Portugal solcreme faktor endelig men muskler i maskinen færdige spytter
tandhjul og møtrikker dét var det. Og jeg. Jeg drømte om det at skærmen blev
sort en herre klædt i sort det er Døden hvisker Likky Pikkelick dry dyr
velkommen hun bruger sine mænd godt foran den solpiskede stridsvogn med
dobbelthagede kors på. Maskinen har ydet det maximale Karl Maxim træder
ind mester som han er, er han mester i krigen tag Skåne tilbage skråler han
for meget indenbords fødder i gulvet rødder røde bær alt sammen? Hvorfor
ikke? der var noget med Likky hun elskede kylling spiser rå fisk godt for rå
maskine på stranden blandt jævnaldrene og de ryger os fra ovnen ivrige små
fisk involveret i kriminalitet i et plot, der smeltersmelter godtgodt for hjernen
lillehjernen er lille ramparts forulykket mod fornuft og så kastes Hamlet ind i
en brændende husmorhjerne (Likky Likkie talkietalky) efter ny hofte til
skrædderen en mager elmand med mange bo i lommerne, når jeg ikke længere
er blandt mig, så strø min aske, så bebo lommer hemmelige skrædderens finish
finesse på finesse- og derfor kongelig hofleverandør. Priser i vejret prox
23o3rwjmrrwelm overtag rattet, Maughan, før os ud af denne slukkede
sirenesang af en provins, gift i springvandet glubende handyr vildt frådende i ly
sådan springvandet farvel i morgen skal det slagtes, ryddes for en stor fod fra
himlen himlen påmalet påmindes der om. Sæt tempoet i vandet dér kilder små
fisk mærkelige gennem Likky uden navle som led  romance: Min fod er
blød blødende demonstranter i Burma heriblandt munke men så var dagen
også sale der sad en masse mennesker i salen og snakkede det lød pludret og
lød pludret vildt det er ikke godt <går det godt, du skal vide, at jeg tænker på
dig hele tiden, når jeg ikke tænker på alt muligt andet, som fx sale med folk
med en masse folk der lyder pludret kogt op i stemmerne, stemmerne sammen,
sammenkogt pludret> jeg har knapt nok fod på min egen verdenssituation. Og
tingene er så gode og man kan elske, jeg ved at man kan elske og man kan
elske i en kane, med sne på sig under på sig over på sig ind på sig slips førhen
betød ’Verdens Ende’ verdens ende, filosofisk gårdejer Larsen Lomme, hvor
tar folk hen nu om stunder? Filosofiske hjørnetænder én med krone og cigaret,
i gummistøvler nu må der soves sove, sove – sove sten <ved du godt det>
gummistøvlernes Rolls Royce- i smat fod på smat, i mudder fod på mudder,
kvæget kommer indkaldt fod på det. og alle glade mennesker <AABAA, for
helvede er du vel, mand er du vel?> <man skal gøre sit bedste, det bedste man
gør er godt nok> siger AABAA eller noget, eller så noget og sådan noget
andet og med masser af de der smil døde domme smil støde stodder i ansigtet
smeltet stearin buk tandet i gebisset Rige, Rige, Rigmor mord penge en lille
kommissær i lommen, dyre dråber nye perler døde mit perle mit perle mit
perlesprog min statens døde havn på frakken råbende hængt op i vinden vand i
vinden vandt vand på sig selv og voksede – mange flotte dyr, dyr med vinger
dyr med rygge dyr på æg OSV Larsen Lomme slubrer henover brak, han vil
gerne vil betyder noget vilje endnu bedre. Gerne rydde op- i det han ikke har
fod på. iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Yonna, råbt. Iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
intet svar iiiiiiiiii9 ivrige hænder nye haner blodrøde haner mod op mod solen
røde sol øde sol ørkensol varme som den sommer og den sommer kommer aldrig
igen, med sine evigt rige sole og svede de svede sole svede sole dengang og
kommer aldrig igen surt. Yonna, råbt forgæves. I disse dage denne morgen
denne morgen altid denne morgen ikke andet det er det hele den hele er det hele
og ingen skal nogensinde stå nøgen i et bad og betydning lede et betydningsfelt
hen som hvorhen – den morgen går han fra stald til stald og tilser dyrene – den
sidste dag på den sidste dag den sidste dags sidste sekund hanen kommer ikke
op på solen og sådan intet svar ræven har taget kronen på værket! gået langt
uden om fælderne! Vi drikker champagne og mundvigene bliver glade snurrer
dejligt summer blidt i hovedet et nyt år en bil i flammer fotografiet sløset
(måske hastigt taget pixels når der zoomes ind en bil i flammer, ser Yonna i
fjernsynet, hun er en smule henglemt stjerne med grå men grå overskygget af
kraftige øjenbryn, der samles når hun en sjælden gang smiler, hun ser
fotografiet mens hun tilbereder frokost). (Køkkenet er åbnet ind til stuen. Hun
kan det blinde. Hun er ikke stum, bare optaget). Of den dag mudrede pytter
mudrede floder nye guder nye veje ingen veje være så bange og ikke vide noget og
ikke mere ikke mere den vej ikke den vej og måske finde landet jeg vil godt
finde landet og landet skal være det bedste land et land hvor jeg kan spise
under solen og sige <du er det smukkeste> få svaret <tak din sløve i munden
stjernekaster stukket i vand, med fiz> De mødte hinanden, frokosten er klar,
fjernsynet bliver ikke slukket, øl og snaps på bordet er ’Verdens Begyndelse’
præcis klokken 12 lidt over 12, ud på gaden og fyre af jeg bliver indenfor i
varmen iiiiiiiiii var han på nark dengang nej det kan ikke så godt være nark
tiden men nark i tiden var vist ikke dengang og hvordan kan det være at noget
falder og falder op med vinger ind i vinden som forkølede knive og hvordan
kan noget falde op med vinger så forkølede forklædt som blødende stof i vinden
hvordan? de andre går ud på gaden, udenfor i kulden jeg bryder mig kun om
fyrværkeri på sikker afstand. Græsset iiiiiiiiii og måske var det bare et
dengang der forbinder noget og ikke forbinder noget andet: hvorfor interessere
sig om noget Jeg følger potespor i rimen går og går og kommer længere og
længere væk, hvor længe går jeg? Jeg har ingen anelse, potesporene ender ved en
rævehule, der lugter fælt. Er det hér hér jeg skal være, jeg falder om. Hvor
længe ligger jeg på det rustfrie kliniske stålbord? Jeg ligger der ikke. Jeg
kravler indenfor i rævens hule i den dags nye skeer båret ind i døgnet nye
sekunder: ind i en helt ny dag og små spidse i næsen og små skarpe spidse i
ansigtet små musetænder og billetænder og lange negle hvad helvede er der med
de negle Ræven deler hønen med mig iiiiiiiiii Ræven er Schæferhund og Lassie
et
hof
i
én
våd
snude
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Har du en øl?- jeg kunne godt trænge til en øl men vi går ombord i den 3.
flaske champagne og spiser hjemmelavet kransekage. ZIMMER FREI (mest
for nabofolket syd) skrevet på skilt, af pap på en pæl, stukket i jorden ved
vejen der knivskarpt deler markerne og fører til gården. En seng for natten,
kroejer Larsen Lommen gårdejer. Værelset vender ud mod markerne omkring
gården. Sådan går det. Jeg tager brillerne af og lægger dem på natbordet, sengen
er ny nu ikke gammel. Hun sidder ved et bord og lejligheden er mørk som er
det en stormfuld aften pludselig kastes flammehav ind ad vinduet fra en bil og
da det sker da markerne der bølger som et hav krydses af skibe tænker jeg på
en metallisk Toyota og søger mod hendes favn ligger trygt og godt ved
marmorhud løber ikke i hundene JAMES BOND BLACKBOX
THOMAS HELVEG THOMAS BOND JAMES HELVEG
BORN resten af livet som en SORT ÆSKE er denne baggård da jeg kan
høre farligt begær pible gennem væggene med koldt blod gennem dørens
brevsprække dette lys strømmer op fra stregerne mellem fliserne gennem døren
og videre ind til navnet lige på tungen danser stankelben bibliotekaren henover
en ladt kop kaffe KOMMUNEFARVET HÅR til reb trukket så himlen
synes indrammet i guld af nervøse træer revet ud af søvnen huse har skylden for
at hun går og kopper siver mellem mine fingre siver går i skår jeg ser blodårer
under huden som ingen huse opføres efter sneen er hvid næb sorte i dette hår må
der være en udvej i dette hår smelter sneen som i koppen druknet i sukker
sukkene fra hende da hun ligger under fortovet med en stemme som svaler i
luften er jeg i kroppen et stativ med SPINKLE SKULDRE jeg bliver kvalt
af kliniske senge ti knivstik fra regnen hilser jeg velkommen som svar deres
tilbud på svinekød forfølger mig iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
som uendelige spørgsmål THE GIRL NEXT DOOR bærer på dyrebare
tinder iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
om dengang vi havde døre til et helt liv i det matte lys fra månen bøjer jeg mig
over sporet det tager sekunder at finde den skyldige men uendeligheder at
komme mig over de forrevne sletter hendes øjne er i det matte lys fra månen
synger jeg i regnen der altid vil være den levende legende svært at efterligne lyden
af den nemmere at begrave den sammen med hende hun døde under fødslen af
det uægte barn der senere skulle bliver godsejer DEN UNGE
GODSEJERS fodspor i sneen er brændende swimmingpools på lang afstand
kan de ses mærkes langt ind i DET FORMØRKEDE SIND med en
rusten stemme synger hun ham hvis ansigt kun lyses op af cigarettens glød frem
og da regnen begynder at falde trækker han kraven på trenchcoaten op under
ørerne han er bleg som et lig men her er ingen lig jeg ridser mig ind i hende der
ridser sig en vej ud af mig er der ingen der kan narre da jeg hiver himlen
over mig som dyne hvisker hun en hare fuld af huller til nøglerne BATMAN
og DRACULA SITTING IN A TREE der tager bad i sig selv igen og
igen disse flagermus utrolig godt udstyret med den nyeste teknologi så ny og fin
men stadig så ved de ikke hvem der skal slikkes ræv på grotten er
BATMANS skjulested der er så mørkt at KVINDEN MED DET
LANGE LYSE FLAGRENDE HÅR er som det åbenlyse hav han har
en smittende latter da han sætter mig på repeat som havet er jeg et
ingenmandsland pirket til med en gren af I STARTEN VAR ALT
LYSERØDT men nu har mørket sænket sig og hanen sniffer tabt blod jeg
vidste det var enden da stingene blev flået op uanset markens velsignelse af
hende med ødegårde i blikket blækket ligner blod i mørket og alle de spejle vi
satte op morede sig over vores start der skal to til at skilles der skal to til at
skilles
morede
sig
u
bolig-
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii Yonna tager af bordet, snart skal
opvasken tages. Jeg tilbyder at hjælpe, men dét vil hun ikke høre tale om. går
det okay også hos jer, jeg er bekymret for høsten, ja kvæget står og stener og
sveder på sig selv, fluerne sidder så tæt på dem at man skulle tro en mand med
tænder var røget på fluerne med røg fra munden og de var stukket af lader sig
så transportere rundt på kvæget disse varme moderskibe <Du er gæst… næ
sæt du dig hellere ind i stuen, så kommer jeg med kaffen> Jeg kan høre
kaffemaskinen brygge, hoste. Jeg sætter mig tilrette i en stor magelig sofa. Jeg er
gæst. Muligvis flygtet fra de besiddelser hende der de må svane må save må
savne på den anden side af kloden. Yonna kommer ind i stuen, i den ene hånd
har hun en termokande og i den anden en underkop prydet med kop. Stellet
har jeg arvet fra min mor, der arvede det fra sin mor og sådan er gået gennem
tiden iiiiiiiiii det er fint iiiiiiiiii vil du have kage til kaffen? Er det okay er du
glad er du den gladeste i hele verden: jeg sidder bare her og tænker på dig jeg
tænker på så mange ting og jeg ved ikke hvad det betyder men jeg er meget glad
nej, ellers tak (Rémy Martin! Hennessy! Pascal Combeau Grand x.o.!) Jeg
læner mig tilbage i sofaen. Yonna hælder forsigtigt dampende kaffe op i
arvegodset. Sofabordets overflade er belagt af kakler. Kakler er ikke for alle.
Kaffen er stærk, jeg nipper, varm- jeg har fuglehjerter, spurve, i brystet. Hvem
taler? tanker flammer op ræven haler ind ræven flammer hvad laver to ræve i
ring det handler om bredt forlig. iiiiiiiiii våd i kanten, i elastikken der holder
sokken hvor den skal være, også uforstyrret i sit arbejde, den var våd i kanten
og tøjet jeg havde taget ud blev lagt tilbage i det åbne gab på tørretumbleren
meget kedeligt må det være kun at blive taget seriøst af våde flygtige indbyggere
på mønternes sparsomme visum hun arbejder her ikke mere siger den lysblonde
pige på døgnets bagside. NOGET BLÅT NOGET JA ALT ER PÅ
DEN KORREKTE PLADS alligevel falder sekunderne med regnen der
lyder som regn, en punktering mod ruden mellem baggården og mit rum og
mørket er mærket så stiltiende at lyden af dråber, som alle tangenter på én
gang, flokkende stimlende reagerende over skuldrene tunge, larmer
vandmærkede vrissende træer i baggrunden som exitmusik for film i to rappe
formationer men i baggrunden bag den forgyldte bakke- husets vaklende fakler
som hår på mit hoved inde i væggen under tapetets følsomme hud det må være
sådan, og som sådan virker det slet ikke farligt at sidde her kiggende ud på
den grens oversavede er lang tid siden og nu er de blevet beskidte det er mandag
i
dag
men
de
vil
ikke
blive
pudset
på
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
223IJR££££££IO23NEWROOFWEIWEMNFPFEWIFNNFE.
Prærien ligger nok lige til venstrebenet men hvilket ben sparker jeg bedst med
umiddelbart vil jeg sige at jeg sparker bedst med højrebenet men venstrebenet
bliver også brugt for sjældent i det lange løb må det være praktisk både at
sparke med venstre- og højreben i en rejse i tiden. XIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIV
PÅ £ FRE 3I33MFEOMFEOMFEOMFEOMOMEOMEFOMFE
iiiiiiiiii
LYSBILLEDER
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
PÅ NETHINDEN iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii jeg
ved ikke er man ikke bare glad eller fuld eller på en gang fuld og glad og med
de nye øjne, med de nye hænders fingre, de her små fingre ikke farlige fingre
men nye fingre uden alt for lange beskidte negle i jorden på jord på jord på jord
er du kommet og VRIDENDE NØGNE KROPPE I KÆLDEREN
PÅ UBESTEMT LÅN HÆNGER HÆNDER NØGLER BUR
FOR SPURVEHJERTER yonna Yonna yop toya goya ræv er hun ræv er
hund dyriske drifter dissekerede på bordet af ligblegt stål. Afløb til blod
dunker migræne min grænse Yonna på sofabordet holder det til mere gårdejer?
i kaffen sort? Nej, mælk? fløde? Okay sukkers lag, skrid derefter i svinget?okay 
kistet
Houdini gjorde det, det jeg ikke kan. Man kan sige ’den mand var
udbryderkonge’, men man kan ikke sige det om mig. iiiijeg1 jeg ved ikke hvad
der sker alt er så dejligt jeg kan ikke være sur på månen og fuglene og solen
dem kan jeg ikke være sur på det er underligt at sidde med den her gamle tekst
 <er du vel> <jeg håber du er ensom> Houdini siger ’jeg er
udbryderkonge’. Du, Jeff, er ikke udbryderkonge. Jeff ligger i jorden. Kistet.
Fucking great den aften vidste alligevel ikke hvad der skete men det startede
godt alle var så vrede og fulde og da han slog ham i øjet med en stiv, stiv, stiv
knyttet hånd kunne jeg ikke lade være med grine, men latteren blev hurtigt
afløst af gråd jeg sad der midt i rummet og græd som om jeg var et lille barn i
et rum hvor nogen slog nogen og nogen slog nogen hårdt i øjet sådan var det
ikke sådan var jeg ikke men jeg grinte og græd og var lykkelig Jeg finder på,
finder fjollede hatte frem- og står under en mægtig blodbøg. ’Du er Jeff’ siger en
kvinde til mig, hvisker det i øret på mig, hendes tunge er lille og spids. Iiiiiiiiii
det er sgu også et sygt sygeligt trip med de der gardiner altså; men hvor sad jeg
for 4 år siden og sad som 23årig og skrev noget og ikke skrev noget og drak
måske noget kaffe Jeg bliver rusket, jeg skal stå op nu, vækket. ’Læg en
besked efter lyden … bib’ siger kvindens telefonsvarer. Hun siger ikke mere.
Hun er min nabo i jorden. Kulørte lamper er hængt op på vores sten, skjuler
den -og den epitaf. ’Houdini, jeg er Jeff, indbrudskonge’ siger jeg og det er
forkert, en løgn. Hvis jeg var indbrudskonge fandt jeg ikke på hatte ’et cetera’
hvem taler jeg med? Der er én endestation for alle. Kort fortalt i løs snor- Jeg
tømmer mig i hendes mund -nej det er helt forkert. ’Kvinden (tunge lille og
spids)’ ’Houdini kongen over alle udbryderkonger’ ’mit navn Jeff’ ’blodbøgen i
Konges
Have’
er
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
’Yonna bliver separeret fra Larsen Lommen og finder sig selv i Paris.
Tilfældigt møder hun Lauf Luffe, der uden bagtanker tilbyder Yonna sin
støtte’ siger jeg så, det føles rigtigt i swinget. Iiiiiiiiii hey går det okay godt, jeg
tænkte lige på dig, men har nu skrevet alt for mange cigaretter eller røget alt
for mange cigaretter og ellers jeg håber jo virkelig at du har det godt grønne øjne
gamle fugle i håret flyver op på den anden side af leret hvor en granat fra en
anden tid dengang ved Vesterhavet med bunkere hvem sad der med sprut
blandet sammen med cola i en halvliters flaske det stank af sprut af rom og
måne og rom
Iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiivilla I’m born again. Søn af
dit og dat. Lang slægt, morfar bror til igen og atter igen føles rummet
umætteligt som et univers trækkende på alle sine mælkeveje. Men mit navn er
et andet. På ny på vej. På med tøjet. Men først barbering og bad og børstning
tænder. Tandpasta og tandbørste viet. Spol tilbage til fodspor i sneen. Ikke
poter længere, men fødder jeg rød de røde rødder røg dem skænket af firmaet på
ryggen af de fleste fugles pip. De blev talende masker og jeg blev bange for at
snuble i ord. Er det stadig, farlige mordere uden noder at trøste sig ved som de
er. Varme? Aldrig. Især ikke den aften og dengang var det noget at nogen stod
tæt på mig mens Discman på fuld torden bragte sans for oprustning af harnisk
perfekt. Iiiiiiiiii jeg håber du er vel jeg er jo bare her og jeg kan ikke huske
noget tilgiv men jeg kan ikke huske noget el. dvs. jeg kan huske det lyserøde
hus der blev besat og ellers kan jeg ikke huske så meget Hvem stod … står
tæt på dig? Nysgerrig. Alle. Indbildning. Ingen. Fact. Far med grill.
Sammenstød mellem to duer så de daler filtrede mod grillen. Kompetensens
livret hun bærer trafikofre i sin taske sammen med makeup fra Max Factor
fra fjernsynet. Taget stylister med sig og flirten tilberedt på grillen og fest og alle
inviterede med- eller uden bestik stablet rustfrit knæ? Jo tak. Nu går gamle
med stativer så hvorfor mit stativ bur? ups and downs. På vinger plan om
udskiftning af angstanfald og crash men dét er tilbage til duerne og grillen. En
Hovedløs Rytter i skumringen samler bær, men uden mund det siger sig selv
det siger sig selv det siger sig selv. Mund på. Jeg giver gerne en omgang. Blod er
vin og vin er helligt på disse kanter.
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Der blev lyttet længe efter Den Hovedløse Rytters ganger. Jeg havde en hest
aflivet nu jeg ønsker sådan er der var fred i mit hoved og i min himmel og mit
rod og i min støj han hed Agamemnon. Skimmel. Hej, gamle dreng, sagt.
Klappede ham og gav ham æbler. Han var gammel. Red til fjerne egne
indvendigt med Interrail-billet så ingen grænser syntes umulige tunge forstuvede
af vand at krydse. <er du ensom>
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiii
Så sådan ser Dødsriget altså ud.
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Aldrig i nærheden af overdosis, hvorfor?
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Som
Nordsjællands
Sommerpark
udenfor
sæson.
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
En sæson i helvede nej bare ”bare” to måneder og tyve dage gemt af vejen men
vejen
er
frem
formet
af
hænder
hvilende
skødesløst
på
rat.
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii og
alle var så glade det er den slags glade dage man skal huske på en regnvejrsdag
og det huskede de da regnen kom og skyllede skidtet væk fra vejene
Ikke tale i telefon og modtage bøder. Venter Girokort fra DR.
regnen kom og skyllede skidtet væk fra vejene og alle var inficerede og døende
og alle røg cigaretter og to coke yoyo og gjorde det på toiletterne ligesom
toiletterne sov de aldrig og vil altid klar til at blive pisset i munden men helt
ærlig hendes tatovering over lænden var så skæv og grimt udfør det var sørgeligt
og sagde så meget om hele livet dengang græd du over det man græd sgu over det
Hvornår får Berlin farve i kinderne eller jeg mener arkitekturen er jo sludret?
regnen kom og skyllede skidtet væk fra vejene regnen kom og skyllede skidtet
væk fra vejene regnen kom og skyllede skidtet væk fra vejene regnen kom og
skyllede skidtet væk fra vejene x
Dårlig forbindelse hernede i jorden, kistet. | og alle var så glade han kyssede
hende med sin mund med sin mund og hjerte kyssede han hende hun kyssede
hans meget smukke glinsende fedtede hjerne <hej du der> ift. ordensmagtens
ordenshysteri | Pil i skoen. Afpudset puls skudt til vægs knappenåle- og
tilbage til overfladen og pænt lukke efter sig. | jeg ved ikke hvad satan der
sker for Mikkel jeg synes han er en dum spasser og det skal eftertiden bide
mærke i, i evigheden for dette værks gloriedage | I morges vågnede jeg i en
drøm af en seng- Jeff? Kvindestemme. | pis woe det fuckede mig paragraph om
at pisse pisser vågner om natten for at pisse og vågner om morgenen efter natten
og pisse igen og hele tiden pisse og vågne om natten for at pisse og vågne næste
dag og for at pisse for at pisse og pisse om natten og pisse om dagen og pisse
hele dagen og pis alt det pis og ok pis er vel pis og med pis skal pis bygges og
kroppen bygger pis men fedt | er du vågen? | glad øre glad mund glad næse
blod i næse i pis | er det mig der er Jeff? jeg blev pisse bange da døren til
soveværelset gik op, hvad var om hjørnet? | så mange fucking spørgsmål og
være helt ligeglad at vågne en morgen for at være angst ikke gide at snakke
med nogen fik I fat i det Mikkel er en hjernedød spasser nej at kalde Mikkel
for en spasser er rent faktisk synd for de spastikere der lever med spasmer det
er synd for dem Mikkel er i en fucking kategori for sig selv | Soveværelset er
på størrelse med Rådhuspladsen- jeg huskede nada. En kvinde træder ind og
jeg husker Lyon
|PAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAP
APAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAP
APAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAPAAPAP
APAAPAPAPAPAAPAPAPAPAPAAPAPAPAPAAPAPAPA
APAPAPAPAPAPAAPAPAPAPPAAPAPAPAPAPAPAPAA
PPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPAAAAAAAAAAAAAAA
AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA
AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA
AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA
AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA
AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAPPPPPPPPPPPPPP
PPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP
PPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP
PPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP | og invitation til villa
udenfor byen men havde ikke regnet med at blive arresteret, låst af engelsk talt
med fransk accent. | fuck noget pis ved ikke er så træt gider ikke noget folk
er så meget folk og nu træt kan man være andet end træt end denne trætheds
anmasset på op den ned dem de der da de der da de dem en dag sagde noget og
noget andet sagde noget andet og od om pis ingen glinsende fedtet hjerne hej du
der med hammeren og av de må selv du som di pis ingen hjerne ingen smilende
negle på en kvinde med vinde i sig bag en rød dør til et rødt rum og rom rundt
og glat og alkohol pt. ikke pop pot sten ikke mere aldrig glat hjerne og fedtet
hjerne aldrig trække vejret med hjerte helt oppe i halsen siger man overhovedet
sådan eller er det en spion i pikken op i kvinden med hjernen mod hjernen fedt
og glinsende hjerner på et bord et bord mod et bord boller | Hun lægger sig ved
min side i den store seng, vi bliver væk i hinanden og ikke mindst dynerne. Vi
ryger en joint, den kradser halsen. Hun har store hunde på skuldrene og de
følger med i vores bevægelser. Ulve måske, tykke i pelsen. | hey godt du kunne
komme jeg har sådan savnet dig nu sidder hun her og ved alt muligt og jeg ved
ikke så meget folk må fucking pisse af med deres brændende både deres ord er
negle jeg klipper og knepper og smider ud dør de i kulden dør de i kulden i
kold shampoo kold sperm tørret af indersiden af lårene på hende kold i kold
shampoo i fedthjerne | Jeg glider i en bananskræl og slår hovedet mod gulvet,
men det var sådan, sådan hullet kom. |||||||||||||
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Vi er næsten alvorlige uheld. Kun et spørgsmål om tid før vi sker-
så går jeg ansigtet mod hendes, mund og mund, opsat solnedgang. Nedsat i
prisen jeg betaler, men hvorfor Jeff? Er det kort for Jeffrey? Drikker jeg malt
whisky?
Jeg drak gin & tonic.
Nej.
Energidrik.
Ja.
2 ½ tjekkiske piger fulgte mig rundt i Prag. ½ på grund af havfrue i den ene,
ville ønske varm vind i sejlene
jeg kan ikke kaste mig Seinen, herfra Lyon og villa og ulvehunde. Dét ville
være noget af et historisk længdespring. Historisk selvmordsforsøg i det kolde
mærket mørke vand.
Areal 4?
Ja.
Nej.
Jo.
Areal 4 er nøje afstemt af mit vingefang. Møl som jeg er mod lys. Areaæ 4
tilhører mig så længe lyspæren holder stand mod AREAL basken. Basgang.
Areal 4 er i virkeligheden mit hoved hamret mod køleren på en bil. Det er
handling, min. Kommissæren træder ind i Areal 4 og siger
jeg har tager uddannelse før en blodprop dræbte min hud.
Nu er jeg hvad jeg nu en gang er. Bag
ved forførelsens kunst ligger et ansvar. Jeg stopper nu ved dit sidste hjerteslag.
Når nogen læser dette er du færdig.
Jeg har været færdig længe. Køleren krøllede omkring mig. Træ står vagt.
Gardiner trukket for Areal 4, men paradis findes i det næste liv. Kommissær
hud dræber en cigaret med foden og tager sin mobil frem. Siger uden at spørge
om lov.
Kan jeg bestille en kiste? Størrelse? Det ved jeg sgu ikke, til sagens kerne: vi
har kun med resterne af en mand at gøre. En billig én. Tak.
Så var jeg altså her på bunden.
Havde med en anden vending,
ramt lyset og ikke set det komme så vidt at en køler måtte til.
Konspirationsteorier på stereo i Areal 4. Jeg bemærker først tremmerne nu.
Nedstryger i Ma’ Daltons lagkage. Udgang med følge nej tak. Husk altid at
kigge dem du taler med i øjnene og ”tak” dig fra sans og samling.
Jeg måtte lede længe og fandt på ingen måde hvad jeg søgte, fandt på bredden af
Alabama Utah så forvirringen var intakt i takt med en voksende uro.
Køleren tilhørte en bil (modellen er mig ukendt, sorry!) inden den endte dagene
med at ende mine dage. Jeg havde blå mærker, derefter og slidt hukommelse.
Tilbage til hul i hovedet og undslippende møl, så meget for tremmer. Kriblen i
krogene.
Det gik galt.
Det var for galt.
En lyd indpakket af vat af fast håndtryk. Sådan lød Kommissærs stemme.
Han var chauffør og passager og Areal 4 på én gang.
Lad mig blande kortene igen.
Kigger ud af vinduet jeg er begavet med og ser ikke én sky, spekulerer på
hvilket materiale der indrammer flyvinduer og indrammer dem så sikkert.
Sikkert bag bakken. Sikkerhed i villa på bakken, vi ligger lunt i dyner og
ryger.
Mine hænder føles for førte af hendes om hendes liv, i baggrundens tunge tæppe
sidder røgen stablet trone
-vi havde taget en taxa
gennem byen
ud på Strandvejen
solen skinnede forår
pludselig feber og svedperler på panden og jeg sad tung i bagsædet
vi var på vej
et hvidkalket slot ventede os.
Villaen holdt på mig og hun holdt om mig. Hvor mange dage lå vi dér. Tiden
er en mærkelig statist, men hvor længe kan man køre uden vand og mad?
Tænkte jeg langt senere mens jeg blander en hollandsk pige i Spanien sammen
med en dansk pige i Portugal. Højt visnet græs fladt under os og stjernehimmel
over os.
Du blander tingene sammen, bliver jeg nødt til at sige.
Hvor befinder du dig?
I de grå øjnes fuldmagt!
Grå øjne stærke
bilder jeg mig ind
hejhej hej ikke haj-
Et gitter som den mund retter sig efter. Disse klare grå øjne der så mig lige ind
i mine gennem dunkende bas. Min tåge i villa.
Hej.
hun bliver liggende i sengen
jeg står op
Udenfor i den friske luft! Yes. Jeff Den Store. Helt i trikot med kappe, tæt på
dagens første øl
to fingre i en bar
over – og underarm bevæger sig
Grå øjne bange. Han skubber Makk væk. Væk Jasper hurtig tale.
Alt langsomt på grunden ved villaen, mur omkring. Ikke tilbage. Rolig.
Og ro.
Igen stod vi tæt, ænsede kun havet trukket gennem baggrundens røg. Lidt.
Hun giver mig sit navn
Jeg hedder Jeff
jeg ved godt hvem du er
du er ikke Jeffrey… men Geoffrey-
men en villas grund trampet ned af tungt beskoede heste
kan du læse det i mine øjne?
dine øjne er sten
du er røget i sten
stenede sten skyllet op på bredden
så må de smukke hvide heste haste mig ud af søvn.
Så må de smukke hvide heste haste dig ud af søvn. Gentog grå øjne.
Er det søvn at være så vågen som jeg er nu?
Ja.
Er det en drøm at drømme om os?
Du vil se mig allevegne, du vil se mig hver gang et fremmed ansigt på gaden
lyser op i mængden. Et lys, det lys vil være en attrap du kan læne dig opad
træets blade daler opad
mens skyer flår sig på grenene mættede af deres egne skud
det du fandt i Lyon
Spanien Portugal
er lænket låst
ball & chains
til evige glimt af hvad næste hjørne klynger sig til i håb om drejning
fra din side
hvem er på min side?
det har du selv diskuteret dig selv frem til
det er alt hvad dette eret loftrum rammet ind af vægge, medtaget af alt det inviterede ragelses raseren-
Et andet træk den matte tone. Uden liv. Samme matte tone hele tiden. Til
dens bekræftelser. Til dens benægtelser. Til dens udspørgning. Til dens udbrud.
Til dens påbud. Samme matte tone. Du var engang. Du var aldrig. Var du
nogensinde? Åh aldrig at have været! Vær igen. Samme matte tone. (S.B.
1981)
Tænk mønster i adfærden hos duer, nervøsitet hænger ved hvert vingeslag væk.
Tænk det hos kvinden i sengen der ser væggene danse glubende graciøst til side.
Til side for en lille hemmelig lem i kæmpens hoved, nakken svedig men
villaens baghave. Hvor mange begravet der i det bagerste bagerst? Sender
røgsignaler op i luften blowing up smoke og røg fra en cigaret nogen har ladet
brænde til det sidste, så asken er én lang togkaravane grå. Hvert vingeslag
væk, blevet væk i mængden af en syskoles systole systematisk afbrændt efter
alfabetisk rækkefølge- jeg elsker dig når vi mødes igen udenpå tøjet-
-porten til slottet lyser inviterende indlader sig på forhandling, spider, kæler
kælent som en rus, jeg kender, så jeg ved det er kvinden i forskellige hatte og
ambulancer.
Skal jeg gå indenfor: jeg er ikke glad for det, men hundene kommer nærmere
vaklende på benene krybende (slentrende på film og cigaretrygende med filter
hvor er mit filter henne al den snak om filter gør mig træt ja jeg er meget træt
og nu står jeg så her, udsultede sårede over min angst, de har sår
Undskyld os herre vi forlod dig da det stod allerværst til … I kor
det er helt i orden jeg forstår
alt er kool
brug os som vi har fortjent
godt
hvad ønsker De af os?
find ud af hvem er jer der er stærkest
En usseltudseende labrador træder frem fra gruppen
jeg er den stærkeste, hvad ønsker De?
rid gennem porten af perler, ræv
your wish is my command, sir.
Porten splintres til tusind af lommelygters rystede fokus, gør det uskarpt at jeg
selv skal tage turen igennem.
På den anden side
En anden side af slottet porten villaen hundene
jeg ikke kendte, så på ny i opdagelse i dyner og kvinden hvis navn jeg hele
tiden glemmer kun grå øjne findes i de tusind splintrede porte der har udspillet
deres rolle som bonde i et spil skak, ofret, porte i villaen og alt bliver mørkt
tidligere og tidligere. Et kryds er sat
panden har et kryds og hovedet et hul, ørkenen er sløset klædt af til skindet så
knogler indkalder ådselædere, men hér er jeg, tinsoldat og opera, et tredje øje
grædende Alaska.
Du må have mig undskyldt, jeg kan ikke ryge mere af den joint
siger jeg og opdager pludselig at sengen er rippet for puls og varme
dét må betyde noget, jeg forlader soveværelset og går rundt i den nu tømte villa,
mine skridt runger i de tomme rum, der stejler højt, hvis bølgen vender nu nej
hun var linedanseren på spindelvævets fine tråde. Jeg også bonde ser jeg da jeg
kun kan gå frem på spillebrættet, aldrig tilbage til grå øjne.
razzia
Det sorte bliver ikke mere sort det sorte er ikke nuanceret når aftenen hviler
over land det sorte bliver gråt med hvidtskummede toppe en dag om dagen
ragende
langt indover bredden der tager imod denne brusende ven eller fjende (hvordan
man nu en gang vælger at ser på det) hvis skikkelse og vægt konstant skifter
og vinden
må man regne med på -eller fralandsvind men der er så langt til at vægten
forstummer og sand fra bredden hvirvles op indtages i en evigt fristes man til at
sige
tumbler blot kold på denne tid og som med voldsom savklinge saves der ind i
klint eller bred mens måger flakker over kroppens spasme måger bevogter ikke
en skid
følger blot luftens vævninger muskler og man fristes ikke til at hoppe i på
denne tid af døgnet året uret ugen uret måneden tik tak nej derude krydser
store skibe som
nægter de adgang for den massive opbakning oppakning sortgrå hvidttoppet så
standby en break Moses og så et nyt og fremmed billede at drages mod
hypnotiseret
af maskinen nu frosset maskine for alting altid et hjørne indeholdende skjulte
vrag og skatte kister af lyd er mågerne denne dag der går i til navlen går solen
stige i
møde sådan er det og tang stinker nu råddent og de gåture man går de spor i
sandet man efterlader måske en hund var med så er der da både poteaftryk og
skoaftryk-
dem afliver skiftende årstider aldrig. Vandet stiger sprænger diger sådan et kys
fik jeg
som 13-årig.
mitchell
Automekanikeren Ed Walters forelsker sig hovedkulds i den kønne unge
matematiker Catherine,
som desværre er forlovet med træmanden James, men Catherines onkel geniet
Albert Einstein, som fatter sympati for Ed,
beslutter sig for at hjælpe ham med at vinde hendes hjerte
og han instruerer Ed i rollen som genial amatørfysiker,
så han kan imponere hende. Nogle gange kræver det kraniebrud og hit-andrun, at være sat ud af spillet, trods dette tager James det fint New Years
Morning.
Vi sover længe, lumrer under dynerne, jeg havde aldrig, før nu, ligget på
silkelagner.
Det er et frygteligt spor i sneen det hvide lagen jeg drypper fra hovedet,
jeg pakker min lille kuffert, jeg stjal den på M/S IMPRO ALL THE
WAY fra et ældre tyst ægtepar. De gled fra hinanden mellem mine fingres spil
på dem-
Åh at finde den splittede lykke. Hvor mosaik af familie, hudens musik, hvor
mange O og Åh i en salmebog? Til jul synger vi aldrig julesalmer eller vi
vælger et par salmer og synger kun første og sidste vers. Er det et hus af hud,
ludende tudende bygget over sommerrevyer og sketch druknet fordrukkent i den
slags vejr man forbinder binder arm i gaze og sommerlys på lånt tid på grund
af lommelygter der bider fra sig i mørket, selvforsvar rundt om halsen halsende
lys glipper med øjnene og igen.
Jeg må tage mig sammen og ikke ryste tics ud ved øjenkrogen
stop det!
jeg kan ikke kan ikke
hvad er du nervøs for?
det hele
du må tage dig sammen
jeg prøver
find ro og sæbe-
forlader den raserede sæbebutik (H.B. 1970). Kartofler er sæbe gul i katten
pupil nymåne kanariefugle. Censor har talt om censur på en mærkelig
kamufleret facade
og jeg har ligget på stranden hele dagen.
vask din mund
jeg vasker mit skridt
mine skridt fra sand til cement til fortov og nu regn alt vasket thank god for
the rain. Sunget (G.C. 2001).
dræb våben
spraymalet på mur på Nørrebro, poetisk i sin egen logik. Ræven efter halen to
kander fløde skal der i hvert fald til med hensyn til rævens hale der er hvid i
enden på tegnefilm min ræv går bare rød og tilbage lidt gnist i øjenkrog
og Mitchell stærkt forchromet muskulatur statur bronze min kærlighed til
ham hemmelig, han ser på mig, smil og læber hæves så tænder hvide sæd hvid
glimter:
jeg ønsker ikke ham kun hans krop lånt af romerske guder. På stranden
strandet igen uden fornemmelse for hvem jeg er eller hvor er, jeg kan prøve og
fejle, er det nødvendigt i det nye land på westkysten? Uro sidder i muskler ved
øjet. Det må handle om en anden gang en anden hjemve pludselig og hård efter
hård sne i hår og engleaftryk når sne har ligget længe nok, slumrende nej, til
slud nej. Før enden på den. Når den centimeter over 5-6 er tiden ikke Los
Angeles og ur helt forkert forskruet sammen. Han bar pludselig uniform, med
ordner og ordnet sildesalat og blankpudsede knapper, derfra tog jeg hans navn
til mig uden ægteskab i kikkertens optik. Det så skævt ud dér på Venice
Beach. Har du været med på Omaha Beach? spurgte jeg om, parader, min
forkærlighed til optog og parader, fik mig til at spørge om han var blevet hyllet
helt frem til trygt at ligge hovedet på puden denne night of assasins?
Hvis jeg står længe nok i sneen- alene- og ingen ringer, hvem skal jeg så ringe
til? Feen kommer til mig til lyden af lus Lucia Santa-Cruz på sporet
det er galt Klokkeblomst jeg kan ikke finde hjem, jeg troede på hjem tidligere,
men det bliver så tidligt mørkt og hjem lukker sig ude out of sight out of mind
pisser Klokkeblomst fra sig nøgen som mig og jeg pisser også strinter sneen
driven en form for maskine har skubbet foran sig. Traktor så jeg på gåtur i
Fælledparken med vedhæng pustende efterårsbladene (mange tab) til højre og
venstre. Dét virkede nyttesløst som at ringe til en ven nytårsaften mens et helt
år er gået i sig selv kvinde og slange tårn smitsomt Mitchell stor ligger længe i
sengen og kigger op i loftet.
Jeff, kalder han
ja
dit loft kunne godt trænge til noget maling
ja
dit palads af en villa kunne godt trænge …
ja!
Afbryder jeg, for jeg ved at han fyrer op under en frysende afskedssalut
det var så det
alt forfalder hen
senere og frafaldet forhæng- jeg står på det offentlige pisstinkende toilet ved
selveste Trianglen og føler mig beskidt, i dur med omgivelserne, langt ind i
samvittigheden mens jeg onanerer til tankernes fremmanede romerske gud, men
musklerne og håret og øjnene og røven er Mitchells, så romersk gud river
masken river jeg masken river maskinen blød til hård.
På toiletbåsens ene væg står et kradset telefonnummer, jeg tager min telefon
frem og ringer op og får en telefonsvarer:
Geoffrey er død.
Er det eneste jeg efterlader efter bippet med grå øjnes stemme.
ET ANDET STED, DER SKER NOGET ANDET (J.L.M.
1970?)
Borgen er flankeret af to løver, ilden i halerne er for legenes skyld, jeg er kam i
det ene og saks det andet og kan ikke dyrenes manker.
The castle looks fine from here, finder de på. Siger de én efter én. Det er helt
forkert- månen skinner ikk rigtigt, finder de på
finder de på mere?
det er sandt månen er sand
hvis ikke sandest i sin falske sang
det lys gennem generationer rationeret til løverne og tigerne tit på visit.
Men det er en jungle ragelse selvom loftrummet rages med kniv. Tigere springer
og løver går ringen og i ring indtil våbenskjold der passer på en flaske whisky-
en flaske whisky, min gode mand
sågerné! Siger den rare mand.
Hvad siger den rare mand, egentlig?
Såså. Trøstende? Måske. There there. Vælger jeg. Vælger jeg i virkeligheden
så såså?
Kom drik og fest.
Selskabet er blottet i billygters krydsild, hér på Manhattan. Nogen kræver
drink med oliven.
Selskabet betjener sig at sprog jeg og løverne ikke forstår og whiskyflasken er
tom før vi er fulde.
I raske svende, er nu en gang det bedste følge, selskab!
de takker.
Vi takker Dem, Maughan Sommersting
de synger til den lyse morgen
yellow cabs med finner, hvilke
(et velflydende bassin morgenstund i sig selv).
Pip
pop
Aulaen er mørklagt, persienners lameller foran de store panoramaruder er sat i
arbejde, så lys mister sit. Det er et hjem vi ikke føler os fangede af, men
fremmede i.
Her er en mand- goddag-
han kigger sig søgende i spejlet. Hans øjne er ikke tusind spejle tusind
spejlblanke indlandssøer, måske, og han nikker ikke genkendende. Hvad ser
han eller hvad ser han ikke?
Det kan ikke være sådan. Dette hjems døre er i overtal, hængslerne hærger
nerver Kaiser. Kato. Hvad hed min hund. Sådan kan det ikke. Nej.
Åndedræt løslad konfirmér åndenød, besvær ved trapper, trapper før eller efter
døre. Hammer i hånd, hær af søm i mund- og så løs. Søm i mund skyder søm
hammer glemt i forbrydelse. Tjonk. Bonk. Klank. Døre sømmet: ingen ud eller
ind ad køn, forviltret sammen. Griseri. Nej:
Åbner aldrig en dør igen, er bange for at komme rundt om hjørnet i et rum og
finde mord på mig.
En sitren ved højre øje overskygger totalt. Mange år ved firmaet dræbt ham på
må og få, uden retningssans.
Jeg har set ham før. Et sted kender jeg ham fra. Det er løgn skrællet til
kernen løg, rødløg tonet mørkere end skoddet sol overdøves af musikken fra en
parkeret Volvo her i lysningen med åbne døre. Fra bilens højtalere.
Løg løg løg i hak. Solløgn. Sensitive light. Lighter cigaret.
Vi er i PAPLYON.
Napoleon Bonaparte og jeg og vi drikker tæt. Nogen har forsøgt mig myrdet,
kan han sige, men holder det mest indenbords, han kaster op, moder. Nogen i
min drink.
En fe farvet sjusket pompøst af unyttig farve. Arkitektur en by i Berlin.
Vil du indespærre karnevallet, hav af lyd.
Karnevallet? Det er afmarcheret galt.
Pipperne, dette statisk gråtonede daggry, de synger for Eders hof. Det klæder.
Afskaf det. Det må afskaffes. Straffes af vejen. Vi må jo videre. Jojo. Ja. Lad
os drikke ud.
Jeg formoder.
De formoder rigtigt.
Røgdykkere søger røgens kilde
ad bagtrappen- aggressivt som fingre i bagtrappen
Eders majestæt
Den Gule Konge
er synderen
tjære
Sorte Slyngel i Bonbonland.
Tagselvbord. Buffet, Buffy,
nogen mord på? Kun en kuglestøders stenkast derfra et bryllup mellem moder
og søn. Overladt arret af så- og så mange demonstranter ude foran firmaets
bygning. Vi går ind for foster. Ind i foster gennem endetarm.
På benene igen. På hænder, smukke hænder kærtegner PAPRATTET vi
befinder os konstant i PAPRUNDKØRSLER uden en chance for
PAPAFKØRSLER. PAPBYEN FUNKLER AF
PAPEFTERÅRS INVASION. Røde blade gule blade oranje blade
sikken fest. Huhej. Store sofaer bedækker ikke store sofaer, dovent henslængt
i indiskutabel henslængthed.
Det var skæbnen, hvis du spurgte mig dengang, men tvivlen nu sidder bag min
navle og er et hidsigt piskende ocean, et hav. Dengang begyndende statisk gråt
daggry og et
hav af kvidren fra fuglene gemt af vejen men lydlige fra træer og buske,
de sang og løftede os lysår væk.
Jeg gentager mig selv under bruseren: en skoldhed lavine synes genfødt. Gang
på gang- dét skal ikke være en undskyldning, men undskyld.
Men geografisk og nøjagtigt placeret bebænket på værtshus.
Grå øjne stærke
bilder jeg mig ind
hej
En mund med gitter. Togskinner. Jern og disse klare grå øjne der så mig lige
ind i mine gennem dunkende bas. Mit hjerte.
Hej. Hun sad til venstre for mig:
Jeg tænker på hende ligenu.
Musikken var for høj, ord var spildt.
Udenfor på parkeringspladsen stod vi kun med åndedræt imellem os. Vi
rykkede helt tæt på hinanden. Kysset blev afbrudt af Makk.
Hej Makk, hva’så?
Makk, vil du klistre min mors øjne til? Aggressiv som to fingre i en
bagtrappe, pupiller som knappenåle, skubbede mig.
Jasper (kolos tårn kæmpe) over – og underarm tatoveret sort mønstret mytteri
af dekoration.
Hvad har du gang i? Hård stemme. Grå øjne bange. Han tog fat i Makk.
Jog ham væk bag en bakke af nedfældet guld. Men Jasper også
knappenålspupiller og hurtig tale.
Er I okay? Er I okay? Er I okay? Er I okay? Er I okay? Er I okay? Han
kommer ikke tilbage. Rolig.
Bag bakken vil han finde hjem og ro.
Jasper forlod parkeringspladsen. Ind igen til hoffet der bænket på værtshusets
bænke fyldte.
Igen stod vi tæt ænsede kun havet trukket gennem baggrundens tæpper. Lidt.
Grå øjne, giver mig sit navn
Jeg giver mit navn
jeg ved godt hvem du er.
Hånd i hånd gik vi en runde på parkeringspladsen kun udstoppet af kys.
Jeg skal hjem.
Pludselig steg havet i decibel. Jeg havde været konge uden krone, jeg havde
været jorden rundt uden at bevæge mig bevinget – shit
Shit wasted towards the next drink.
Ok.
(Nej)
Vi ses.
Vi ses.
Jeg stod tilbage afbrudt revet over ætset og styrtet på cykel kommanderet af
brandert udenfor fornufts rækkevidde. ”Vi ses” gælder stadig og hænger i mit
hoved og udfører trapéz-numre, loops..
Men dét kan brænde og lynche kontant konstant hver gang daggry lader
fuglene hylde en begyndende dag.
Brudt af snøften. Han er død. Stemmen forvrænget af chok og langtfra
genkendelig. Stille som i graven fordi jeg uden ord bruger så det knager i
hovedet mit hoved på at finde bare én trøstende livline, at kaste. Jeg forestiller
mig tårer brænde på kinder, altid afstand i telefonsamtale, og tårer vælte tårne
der ridser som torne på et firkantet areal sorg.
pep
Et ahornblad lamineret af årstidens frosty blev glemt. Limousinen blev husket
blank sort.
Det er bare sort slud,
limousinen bliver overfaldet af fnug. Aske? Hvis det var sommer var det
vinter.
siger
den ene af de tre tjekkiske piger
der har ført mig gennem Prag trøstende, ført byen tynd på radbrækket engelsk.
Tigerhoved tigerhjerte om halsen i halsen i brystkassen. Jeg er SÅ BANGE
for at stå på egne ben-
Hvornår er vi der?
Mig.
Hun er intet særligt, det er nummer to heller ikke, men nummer tre er udstillet
som Den Lille Havfrue i et særligt lys.
Hun er m.a.o. hjemvant i vand og sammensyet, sammen så hals og hoved ikke
svæver ballonagtigt væk fra hinanden. En flugt. Der må være en nødudgang,
en skitsering af en plan hvis nødudgabet skulle gå op i flammer.
Det lader til at vi er kommet frem næste punkt på dagsordenenEn skaldet mand fungerer mur foran den mindste dør, så lille at jeg knaptnok
frygter den, han er stor mur han vil have penge, jeg giver ham hvad han vil
have- og pludselig er mur ikke mur
den lille dør åbnes af ham, ingen af de tre piger har råd
og har også forladt aulaen kun skimtes deres lommelygter som omflakkende
ildfluer in the gentle night. Dør er dør og ikke sæd, dør er åben dør og ikke
farlig i sin minimale statue.
Jeg følger den forhenværende Herr Mur. Bricks and stones won’t break my
bones hvor kom dét fra?
Slagt noget af det lange.
Hører jeg.
Jeg følger den forhenværende Herr Murs nik, bare kastet i retning af døren, en
lang trappe kronet af et blinkende lysstofrør fremlægger sine trin under mine
fødder er hvad døren har gemt på, væggene kolde og cementerede. Jeg skal i
kælderen, hverken i starten eller slutningen, nej, midt på den meget lange nøgne
trappe rammer duften af hash mine næsebor og jeg tænker på dug og lagkager
med nedstrygere gemt indeni.
Ma’ Daltons specialitet.
Et forbandet blinkende lysstofrør guider én gennem den uendelige trappes
fremlagte trin, til at miste sindet den helt galt kortsluttede vej.
Mere halv end hel hældt i klunset fra forrige uges skældte garderobe ud på
voksvinger.
Det kan ikke være her. Er det her jeg skal være? Jeg danser ikke en meter
men hen mod baren og bestiller en energidrik.
Får en iskold dåse stukket i hænderne.
Jeg har gået gennem is og skåret is til pis finder mig ikke i noget noget forkert
i energidrikken suger i mig blæser omkuld forgyldte palmeblade i altfor stor
krans vier mig bedre at ligge ned jeg går rundt festen er i gang hvor længe har
den varet? Dansende vridende kroppe bas hamrer løs det hele snurrer rundt jeg
vil gerne min stemme lyder forkert have en taxa til Central Park jeg hører til
de løsgående bjørne dresserede til at rydde op efter parkens gæster dansende
forbandet dans og sole hvorfor soleklart at jeg er helt ude at skide.
Spørgsmålstegn. Etc = etc = piller dagen i forvejen sløv og doven og rus hey.
Ja. Hey!
Jakken passer sig selv, for længe har ærmerne tænkt over om de er for lange.
Forbandet. Trådt over i nogen myrder der er mange aber på arbejde jeg gider
faktisk ikke mere dette på tjekkisk manér fremmaner jeg skovens begyndelse
og natten festes slidt og jeg bliver optaget syngende genkender ikke mig selv.
Fortabt forbandet strandet straffet af højere magter og i deres manege med
sætninger om halsen, en billig lykke. Lykkedes lydlige løkker storm, fra den
store birk på bakken?
Jeg forlader kælderen påvirket af stjerners fede mælk. Veje glemt.
Selvfølgelig lytter jeg ikke efter de tre tjekkiske piger der har ført mig byen
rundt.
Jeg forstår jo ikke hvad de siger,
men på forsiden af morgendagens avis er jeg afklunset og gudinde smurt ind i
nation
Guds eget folk flere striber blandt modeller og make-up-artister dans for mig
det må holde op
Jeg. Nej.
Mig. Nej.
Tilbage i Prag og undergrund. Blitz. Kompetesse kompliment forstyrret løs
forbindelse
Jeg. Njet.
Mig. Da!
Jeg forfølges af musikken bassen river i næseborene nogen ryger en joint
forhåbentlig vil han/hun snart jonglere kort kaste spillekort ud i lokalet-
splintret forrude forulykket bil mast rundt om et træ- (birken)
Falckfolk klædt i haut couture
fra fine provinsers utilstrækkelighed
ja jeg elsker også dem.
De redder den fulde chauffør. Jeg tog en taxa gennem byen
lyset byens forstyrrede mig til tekniske uheld
og jeg hældte i mig af kameraerne i forbipasserendes øjne siddende mange år
senere i lagntildækket lænestol til Stravinskij. På afstand lyder det som et
nedsænket moderskib af noder, arks ar, ridset af pen. Fjer?
Jeg.
Vil du danse.? Smuk pige med skulderlangt nøddebrunt hår, pandehår
skåret.
Nej. Jeg forstår jer ikke ikke jeres skikke nogen har puttet noget i min
energidrik.
For meget er skåret. Efter lidt tid tilbage igen. Med skridt. Væk. Jeg må efter
træet og hænge som måget i luften. Njet!
Bare hænge fra en løkke afrimet
og køleskabskold forlænge været løbet ud af ledningers fængsling.
Lun nu altså. Ak.
Løgn lige til
black ou …
Note til mig selv meget senere hen på eftermiddagen med tungt hoveds muskel
af udlært i larm tømrere, grydetæskende udborende saft fra insektets bihuler:
Mig? Qui!
Nej væk vig bort helvedes køter. Kun få aner Lyon som helvedes gab.
at hun ville danse jeg drømte bare at hun spurgte. Hendes øjne passede lidt for
perfekt
til hendes mund der stod stille mens jeg stirrede løs. Hun var i kjole. Jeg var
hvidt.
Hvid løgn i halsende bassiner af lys.
Det føles forkert at ligge med en pige under vrimmel stjernehimmel. Helt og
aldeles forkert. Derhjemme venter kone med grydesteg. ”Venter” bliver til
”ventede”, for jeg ligger godt hvor jeg ligger med Mary Higgins Clark og tom
pakke cigaretter. Kom aldrig hjem igen. Ryst- Rysteture på turné rundt i min
krop. Stadig fastholder jeg det paranoide: jeg frygter Hades ergo allways med
sele i alle de biler vi stjal fra vores forældre når disse var gået i seng.
Allways?
Ja.
Svar uden tvivl burret inde i sig.
Vi kneppede øjnene ud på hinanden. Nej jeg tog hjem.
Næste dag lå jeg på et koldt sterilt bord med en sav i brystkassen. Hejhej fugl
befriet. Giv en koncert konverteret til mp3 til min
compitnrioee.
Cornrfmoem.
dfdomom.
CPU.
PC.
X.P.
til mig for denne return. Over klipper, gennem ørken.
Er du bange Home-coming Queen?
Smukkest.
I går forelskede jeg mig hovedkulds i en pige med markante træk og store
læber. Bøjle. Brune øjne.
Jeg hæftede mig ved læberne.
Det lange mørkebrune hår. Du ligner en med en hammers sagte vejrtrækning,
indtil vækket.
Sagde jeg ud i bussens virvar af passagerer.
Og var ikke ædru ved hendes nærvær under månens fulde tilstedeværelse.
Ved et affyret våben vågner svaner i flugt. Hid og did. Mangelvare på mod
afløses af instinkt; jeg drikker ikke mere. Instinkt de letter. Jeg drikker aldrig
igen.
Forlader. Hjem. Os to
ladt i stikken.
Et prik på ærmet.
Et vinmisfarvet muligvis også røginficeret fløjlstæppe glider for mine øjne.
Sådan er det bedst når nu filtret langt fra er udbygget tilstrækkeligt til forsvar.
De korridorer, der findes men ikke magter magtskifte i mit hoveds afdelinger
af kontorer styret af chimpanser, skriver ikke, afdelingerne spredt stumt i mine
spredt lydlige tanker. Ole. Lukker øjnene i. Vi ser det samme i tingene, vi
føler tingene på samme måde, vi er så mange tilsammen at det ikke kan tælles,
vi vil gerne være med, med vores bordskikke båret af duers vinger næb og. Bær.
Næb og næb i varmen, det er varmt i denne rundkreds. Varm op. Muskler
løsnes lidt op-
Kan du mærke det?
Nej.
Hun giver mig en lap papir med hendes navn, telefonnummer og adresse
skrevet på med en fin sirlig håndskrift. Jeg tager lappen og stopper hullet i mit
hoved ud med den.
Hun ser det ikke, skifter emne.
Falckmænd henter hende hun har hullet nu. Bilen brummer i Det Gamla
Landet Nitendo og Super Mario-Brothers skælder ud da Anders kaster med
shotglas ind gennem Nørre Fastfood på Nørrebrogade. Vinduet der aldrig har
været andet. Alle mine venner ser det jeg ser den anden vej og væk fra min
afskedsfest.
Det er meget sværtsssvvtæræt mine hænder vil ikke findes,
denne gamle bygning holder på sine gemmesteder,
sine hemmeligheder. Jeg er kørt galt, af sporet uden hænder.
Engang skar jeg mig i højre hånd,
skilsmisse efterfølgende og nu omsorg og plejepersonale på dupperne.
Det skal nok ende lykkeligt siger ikke bare Amor, men selve Lykkens
Gudinde.
Det lyder godt, hvem holder fest?
Hva’så? Lød gang på gang når fredag for alvor begyndte altså eftermiddag,
skole færdig, weekenden spæd, så:
Hva’så?
Hva’ sker der i aften? Gang på gang. Blev aldrig træt af de spørgsmål. Min
rustning er pudset, bulerne fra seneste duel 10 skridt og hvem? Dig! Vend dig
om og skyd.
Forstad. Nej, man ringede rundt indtil én sagde, Jeg holder fest. Vi stjal vores
forældres biler når vores forældre var gået i seng, endnu inden nogen af os var i
nærheden af kørekort. Mange mil fra det.
Skæve høje fugle af alkohol og hash sprang vi burret sønder. Et par gange gik
det næsten galt.
Kampen imod det hele gik bedst druknet.
I would love to fuck up your face, sagde skuespilleren dét? Til sin elskede mens
de lå i sengen.
Jeg tager det til mig.
Det handlede om røverhistorier og om at nedlægge våbene i bunker og så var
kamp afløst af hensyn til massiv opbakning fra filmreplikker.
Som barn brød jeg mig ikke om når 007 kyssede sin skiftende udkårne, jeg
vendte mig om, brød mig virkelig ikke om det. Holder jeg til dét nu?
Jeg tager det til mig nu. Munden er et hul, et stort nøgent 0, og hun lå i sengen
og trøstede mig, hendes forældre var væk hele weekenden, vi så film og forsøgte
os hæmmede af al den bare hud at finde ind og ud ad hinanden. Jeg tager det
til mig nu.
Det jeg har gemt omkring i køkkenets skuffer er fiktive symfonier af drivende
skyer. Enig? De har patent på det. Jean Sibelius Violinstykker serveret af
Isaac Stern og Phillidelphia Filharmonics ikke i skuffer. O.K.
Er du okay? Nysgerrigt.
Jeg har i feberen set sved som lange knive inat. Svar.
Men hvem er det egentlig der spørger så lyden af Er du okay? larmer huset fra
hinanden. Huset i geled. Række efter række. March mod en grav oplyst af
lygter og vejfester. Sommer og sammenskudsgilde og plasticbestik og
paptallerkner og grill. Sydende spruttende kød.
Jeg brød sammen i burret,
men burret har ændret karakter. Nu af guld. Mekanik. Spørgsmål rettet til
Nysgerrig.
Intet svar indtalt mange år senere på min mobils telefonsvarer kun den samme
længsel efter tosomhed i nye forklædninger.
Du ligner en million opsamlede efterårsblade med den frisure.
Tak. (rødmen i dus med hårfarve)
Forsvandt i en røgsky
ingen i længden vil være nabo til.
Det var ikke mig der skar mig i hånden. Det var min bror der skar sig i
benet med en hobbykniv. Men sveden driver som skyer som os som trækfugle
som køn omkring. Han har et ar at vise frem.
Jeg lå i sengen længe.
Mørket ætser sig frem som en gal mands råb nede fra baggården.
Jeg øver mig i at optræde som vidne til en forbrydelse med et harehjerte
dunkende rust af burret. Ind og ud ad hinanden. Noget er helt forkert,
nogle helte er helt forkerte. Jeg døde lidt hver gang.
Hver gang? Nysgerrig.
Ja, vinger er krævende.
I en stjålet bil af tysk afstamning fræsede vi rundt på må og få og endte bag
Allerød Trælast. Vi havde ingen ideer om hvor vi skulle hen og havde på
ingen måde set det komme at vi senere skulle spredes. Jeg husker ikke hvem
der havde rattet men bilen mistede grebet i grusvejen og bilen svingede ballet
og jeg så vi ramte det store træ selvom bilen igen fandt fodfæste og vi ikke
ramte træet, men jeg ramte træet og blev slynget ud gennem forruden. Nej
uanset hvilke vinger jeg havde indtaget huskede jeg sele. Før kampagner om
brug af sele fik liv på tv om døden.
Hver gang? Nysgerrig.
Ja.
Han var på kanten af genopstandelse. Ser sin far i et nyt lys, har glemt moder.
Den påskefrokost, ser sit liv og sin død, blod i brækket afleveret i toilettet. En
hel hær uniformer knepper i formationer korrigeret af spinkeltbenede pophits.
Man kan kalde dem døgnfluer men de vender altid tilbage. De holder ham hen
med løftervalgkampen er i gang (hvis nogen tvivlede på det).
Dødsensdruknede danskere klager
og får en ny chance,
et skub venligt i retning
af korrigeret karriere paced frem af glemte tyske slagere
og dansende trommemaskiner i fuld flor. Lugt af klor. Nøgen i vandet og på
det indre gardin udfolder luksuspornofilm sig.
Skub på luften. Riv løs i skråremmen.
Optog gennem gaderne
og hyldest
og sange
og Wonderland i forsigtige mængder.
”De kysser hinanden” skrev jeg og blev rost, resten af klassen havde blot
skrevet ”De kysser”.
”Vi ses” er afløst
af ”Ses” sister til søs.
Søs ældste barn.
Onkel med uhyggelige øjenbryn genindspillet på hest gennem gaderne uden
hoved rytter kræver spejlæg.
Det gør noget ved én i disse disede tider
og solen hænger delvist sammen af sperma, siger saksen, dén giver mig liv.
Eventyr lukket ringmuskel.
Eventyr blåmusling.
Øst, Søs, fronten.
Hovedet hælder 90° mod øst.
Ansigtet siler af blod pakket ind ville det nægte at sprede rædsel i flokken.
Pakket ind i gaze og vat.
Hit and run hit med et navn Brutus.
Hvilken overkrop til den frakke til den toga til den burka og under et bur
med et flagrende hjerte.
Dét udgør min kærlighed til fædrelandet drejet 90° mod havet 90° varmt er
vandet i omklædningsrummet damp hud all around
venlige invitationer lemmer lem lem til lemmer
og go-go-coitus mellem de nyligtlandede væsener og de ser os fra vores bedste side
Adel af Allerød som vi er. Byens sønner på Byens Pizzaria nær springvandet
studenter brækker sig i. Lader vandet i det sker i ny og næ,
men festligt var det da nogen hældte en hel pakke vaskepulver i springvandet
og sæbebobler prydede det ellers stivnede bybillede.
Der var engang
hun var noget så yndig som barn.
Hvad gik galt? Nysgerrigt.
Hun legede for sig selv, som børn i din alder gør.
Men hun var prinsesse?
Ja. Og smuk.
Hun legede i den inderste del af en forbudt skov hvor 3 hekse holdt til.
De tog hende i munden i 3 bider.
Nej.
Nej.
Hun blev indespærret i heks nummer 1’s mund og derefter gik hun på
omgang, altså: altid fængslet. Tænder rustne nedløbsrør stærke som tremmer i
et bur deres munde med kun én nøgle til låsen åbnende ingen røde jerntæpper
tunger.
Hvad gjorde hun?
Uden at tænke over det særlig længe
tog hun en Colt model Desert Eagle frem og begyndte at skyde huller i
heksenes, i forvejen, dårlige tænder, og heksene vred sig i smerte,
de børstede løs med tandbørster til de næsten brækkede sig.
De brækkede sig tilsidst og prinsessen,
der var nået til heks nummer 2 i rotationen, faldt ud og var fri
af mange års fangeskab men tilsølet af opkast.
Hun var nu en voksen kvinde med mange men de mange klodsede H’jdkmder
(sæ,æ,scæ,cfor23,3l,ddfærdelige bbbbbbejlere med dårlig timing) .d.dvar ikke
på trapperne,
de var i København til
Music Awards
og havde glemt næse og mund og taget kkkkkrager i stedet for sllllko på.
Ingen trøstede dem.
Le Grand Pursuit nu overladt til mig.
Nejtak. Sagde jeg.
Nejtak?
Jeg er ikke en haj.
pap
PAPFOLK I PAPBILER
PÅ PAPGADER
STORE (FOR) TÆNDTE PAPHÆNDER
KÆRTEGNER PAPRATTET TIL GRUS
SÅ TIL PAPAFKØRSEL
PAPFÆNGSLET I PAPRUNDKØRSEL
VIL BARE VÆK UD AF PAPLYON AFKRÆFTET AF ET
FUNKLENDE PAPEFTERÅRS INVASION
Sagt af Juninho, Lyons go-to-guy- ved dødvande i bolden-
Vejret er med os på første klasse i flyet, der serveres sprut i små flasker, jeg
tager en lille handy flaske Bailey og hælder den nådesløst ned i en dampende
kop kaffe. Ja. Det. Kigger ud af vinduet jeg er begavet med og ser ikke én sky,
spekulerer på hvilket materiale der indrammer flyvinduer og indrammer dem
så sikkert. Jeg mener: de holder virkelig til noget af et tryk.
Sikkerhed bag bakken.
I sikkerhed i hemmelig guldmine skudt med knofedt langt ind i et bjerg.
Jeg overlevede både det ene og andet og med iltmasken dinglende frem tog jeg det
roligt mens resten af Daltonbrøderne panikkede karikeret
Deroute Passé om og om og om Le Rite.
Ikke ligge ved swimmingpoolen
og slikke sol
og jeg husker ikke hendes navn
og på lappen er det helt udtværet
jeg kunne ringe
nummeret er intakt men kaffen er kold
dette hotel forstyrrer sanserne
gardinerne er levende
og kaffen hælder ting og skik
hvornår spillede jeg sidst skak?
Jeg spiller aldrig skak igen
vil hellere med neonahornblade
fastsvejset til hoved og fødder
skyde mig en stor fisk fra min skude.
Men jeg ligger bare
og kan ikke bestemme mig for om jeg vil tage til fest i aften
eller bare tage en rolig aften derhjemme.
Derhjemme? Nysgerrig. Hold op. Trøstende.
Spejl ser mine øjne tabe våde gnister.
Bilen er uden rat, bremser, håndbremse
og dæk
kort sagt et hul i jorden – tilbage igen -. Vi er så mange til festen, jeg holdt op
med tælle da jeg nåede til 122 festdeltagere.
Alle deltagere mænd i deres bedste alder
med forskellige kulørte hatte
det er et hattevejr.
Og i virkeligheden et theselskab.
Jeg har bare taget i den forkerte dørs håndtag
Sorry. Siger jeg.
Nedhaglende tæsk. Nogen af os skal op og på arbejde. Sagt.
Tavse haller føres gennem dem af en lille firkantet ambulance. Skåret ud i
pap. Firkantet og fjern fra en anden planet skåret firkantet ud. Nej. Jeg vil
ikke tilbage, sidder under eg der hjemsøgende taber sine rustne blade ned over
mig. Efterhånden dækkes jeg helt til og går i glemmebogen.
Vil du sidde sammen med mig? I glemmebogen.
Ja. Grå øjne.
Skal vi gå rundt om egen?
Ja. Grå tillidsfulde øjne.
I maven føler jeg et sug af en grav, jeg er jo dækket til fra top til tå.
Ti fingre. Nyklippede negle. Ti cigaretter tilbage. Ti tæer.
At jeg blev fundet genkendelig, efter mange års opslidende eftersøgning er
sporhundenes fortjeneste.
Varmt bad mindst 90° for varmt. Dampet omklædningsrum.
Smid mig i en sort kold sø hvori lygternes skær spejles af. Der bor jeg
Ok
Godtså.
Ser jeg hende nogensinde igen?
Jeg ser hende vende sig om efter vinden med alle de skygger hun nu en gang
kaster af sig, hun klæder om: først bukser. Så af med bukserne igen.
Nederdel. Nej. Kjole. Måske. Nøgen bedre. Vi sidder i hulen og lugter af
ræve bag ørerne.
(Det var dagens drøm forvist fra natten).
Hvorfor er de klistrede?
Jamen …
Hvorfor?
De knepper ligeså snart heksene forlader dem på koste.
Mod Bloksbjerg.
En to tre. Der er tre.
Tre gange Træ. Birk.
Jeg er træt og. Og smidig.
Ja. Spis ikke æblet.
Hun er kun et nysgerrigt barn,
hun Lytter til Elvis’ tidlige pladder om aftenen
når sengen sniger sig ind på hende.
For en gangs skyld har jeg ikke travlt:
Jeg kan være løve og slange. Klimaet er ikke for slanger
og løver har pels. Min frakke er træt. Melodien i mit hoved gentages oveni sig
selv som et ildrødt hav. Ildrødt hav til en ultraviolet kyst. Mer drøm.
Chaplin lille vagabond med stok- step!
Han har ikke spist i flere dage. Han tager en bid af æblet heksene har
efterladt og forvandles straks til Spud Webb (jeg mener Chaplin er i Spud
Webb) og vinder dunkekonkurrencer verden over
med overflod af rigdom brusende ud af lommerne
og jeg ser bare på, ser mit nysgerrige barn følge forvandlingen
med store øjne. De lukkes. Det er ren familieunderholdning. Det er aften.
Heksene flyver over land.
Hun har basunkinder rødlige fordi efteråret rammer hårdt uden Helly
Hansen. Viklet omkring. Der sker faktisk ikke mere:
vodka er afløst af Tuborgs Fine Festivál,
Men dét var en ”dengang”.
Dengang Matilde Kakao blandet med Malibu Rom.
Kærligheden til alt gennem tåge havde en farve jeg helst ikke deler med andre,
farven på Rafaéls ”Engle” er sprit og sprut. Alt er splittet og spruttende og en
stue med mange stole og borde, faktisk depot terrible mht. alle de møbler. Jeg
havde svært ved at sove trods alle madrasserne.
Vågnede op gul og blå over hele kroppen.
Dagen var for længst sat i gang og jeg huskede intet af natten.
Blid og hensynsløs. Diamonds for eyes. Kan det virkelig passe?
Mere prinsesse end prins? Sikken fest var alle enige om,
men kælderen var itu og heksene var fløjet til fløjter og kufferter
og mit barn blev indre blødninger. Alt er hvidt.
Mit barns brune øjne er hvide. Haglgeværet over kaminen
er hvidt og brugt. Gendarmerne er hvide
og snakker fransk med viceværten. Han har hørt skud-. Liljer i mit barns
favn, hvide. Jeg er hvid. Rullet i tjære og pyntet med fjer. Ikke mer hvid. Den
døde til påske er død i øjnene. Mad kommer på bordet
Paris bliver Køge, køge petitesse og måne gennemhulletselv den mindste forbrydelse har sine ofre, altid.
Sorte kvadratiske flammer er de sorte kasser over de mistænktes øjne,
på forsiden af avisen. Sorte hagl spredt imod månen.
Månen såret og hvid, mere hvid og bleg end gul.
En mand kommer frem og siger: Ole. Lukker øjet i efter sig.
Vi var i en stor villa.
Vi var en stor villa.
Familie i villa
i os-
Eigil Born Eri sidder længe på en skæv stol. Misbrugskonsulent. Siger han.
Stolen stoler ikke på ham, ikke over en dørtærskel.
Hans sæd er et hestehoved med tyrepatter.
Natten er ung. Siger han med et fast greb om festen. Vi behandler ham bl.a.
blandet,
har det som stolen.
I Dødsriget står stolen klar på benene. Han ved hvad han taler om men et
indbrud har knust hans rude,
han kommer ud over det hele og glemmer at tørre op efter sig selv. Hans mor
arbejder her ikke.
På tørresnoren foran olivenplantagen varmer Toscanasolen vasketøjet
brændbart.
Solen er med os. Siger han. Rejser sig
fra stolen og kigger ned i afgrunden.
The Spiders Control The Web, hedder hans Bowie-inspirerede hit. Ikke nogen
stor parade. Mønter til telefonboksens telefon. Kræver han hidsigt i en brandert
ude af kontrol,
vi låner ham hvad vi kan undvære, det står slemt til med Brutus vores gamle
hund,
gadekryds, han ligger med feber i skyggen bygningen kaster. Sol. Voksvinger,
voksvingers mærkelige lyd i et set.
Næste gang vi ses.
Ja.
It could be the beginning of a novel long romance in december moonbeams.
Ja.
Vals for Debbie. Næste gang. Eri.
Ja.
Brutus, min søn, har dolket en overdosis i venstre arm.
areal 4
Stranden hvid har tabt de sidste badegæster
som mælketænder, sæsonen er slut der intet musical over det
i det tætte brus skum hver bølge angiver stikkersvin
tur i vandet i sommers koldt nåles raderinger i huden
jeg vil være et sæt tøj til din krop
mit hjerte siger nej men mindre ”nej” end mit hoved
hvor en indvendig spot skiftevis blænder for derefter at opridse hjørnerne der
lever af den slags Birds of Prey stod der på plakaten
det er mine hjørner i dette rum nøje afmålt efter mine bevægelser frem og tilbage
pande mod mur
så mange tremmer at vinduet i sig selv er pensioneret
dårlig ånde mod mur panden sødmælk til cornflakes
og sukkeret af kroppen flying high S-togsrejse
en gammel dame pelset fra top til tå ingen Brutus venter på hende bag et
forhæng men den varme pels
ja en børnehaveklasse larmende indtil læreren hestehovedet klapper løs og siger
”stille når gruppe” ”Arthur sid stille” ”Emma sid ordenligt” ”Ole åben
øjnene” gribbe en mand vil sælge mig Hus Forbi
hans ene arm er i gips jeg takker pænt nej og får et ”god weekend” tilbage
usselt af mig jeg havde jo penge
en ung pige som jeg føler jeg kender sidder med en mp3-afspiller i skødet
musikken
det hun hører
kan høres endda gennem børnehaveklassen
hvordan er jeg nået frem til at børnene er en børnehaveklasse
jeg gætter bare på alder udfra snottet fra deres næser
næste stop Nordhavn st. den unge pige rejser sig jeg rejser mig ikke
Møl mod lys modlys Ikaros vakler af for meget Fine Festival har i denne sære
tid nok at se til med alle de vitaminer han skal have indenbords
på grund af for meget flyveri for tæt på sol for langt fra moder jord det gør ondt
på mig at se møl blive Ikaros og Ikaros degraderet til sværmer sværmerier på
bagsiden af en Crysler modellen er mig ukendt Grab life by the horns er det
ikke sloganet for Crysler
jeg har ikke flere livliner i dette spil
har spurgt publikum hvad de tror
og ringet til min bedstefar = Areal 4 = et hoved ingen gider jo ged kom frem
Areal 4 udenfor sæson et helvede i gips føler mig cutted gutted og udskældt til
dårlige nerver to gode ben og til løb to gode ben
2 døre: dør 1 til at komme ind goddag til arealet og dør 2 til at komme væk i
fart farvel
jeg når at se arealet er sået med hvide plastichavemøbler og de overmander
bikuben bisværmsrummet og fut og flammer Areal 4 er møbleret med
plastichavestole intet griseri.
Jeg bliver filmet indefra på film. Hestehoved blød mule revet af kroppen smidt i
sneen blødende til dansende løver vidt omkring løver glade hestehoved ked af
det men ikke én tåre
løver danser hestehoved ligger øjnene stirrer blankt op i himlen sneen er rød
hvor hestehoved ligger, er smidt
fra grantræerne omkring kommer skovmyrerne de spiser af hestehoved
hestehoved ingen lyd løver bange under poter myrer
myrer over det hele det er ikke til at holde ud slingrende stiv
marmorsøjler springer frem hvor hundene pisser og det er slalom at komme
forbi dem slingrende griseri hestehoved med klæde omkring en bylt
øjnene buldne det buldrer i det fjerne af glemte biler myrer hidsige sataner for
satan satans
Giftigt Rødt Æble Makk
er ond stedmoder blanke øjne han smager på bær og æbler
skoven er sort og nøgen i brusebadet
hvorfor så store øjne intet svar
fra sneens stammen hakke stemme i fald
det var der ikke ligefør men nu er det her
og man må leve med det på en malet bil små smil og fedtet krop i bylt slænget
henover skulderen
jeg tager et skridt og rummet går efter sneens rum et areal på størrelse med en
hest i trav sådan maskine stempler og ventiler og fråde om munden i fald sneen
blandt sorte stammer
stammer det må være således siger en stemme
det må det siger jeg omringet nu af sortklædte civile
i en krig efter at blive hørt civile demonstrerende for mere opmærksomhed
Maison efter Powerplay timer uden tumult i skoven nu tumult kædedansende
med plexiglasskjolde og ejere af hjelme og udstyr
tur på hospitalet han vil rode i mine blodårer med en nål
S-toget er ikke et tog ikke en urolig kupé mit første kys udspiller sig her til
sodavandsdiskotek mit første kys var jeg ikke fuld af lys blev jeg det hun gik i
klassen over mig og et par måneder kærstede vi indtil hun fandt en anden
Rasmus ja vi er mange så mange med pæne manére og korte arme
jeg kan næsten ikke nå omkring Ditte der næsten er gået kold i sofaen
og samtidig med at jeg prøver at rette hende op lægger jeg an på Anja men det
løb er kørt og S-toget egner sig ikke til diskotek
og senere var der kun ét diskotek i Allerød
og det skiftede konstant navn
ingen af navnene husker jeg
eller på et tidspunkt hed det Speakers Corner
hvad bliver lokalerne brugt til nu?
Det er blevet en fabrik med alle musklers maskiner
jeg er ikke tvang mor. Mor. Mor. Mor. Er heks. Far far far far er trold selv
er jeg vold i åbent vindue ud til gaden
Jagtvej blev aldrig et hjem og dørene limede til neglene når man i et smeltet lag
sne forsøgte en udgang
det må holde op holde afstand til mig
hvor mange hunde i snor hvor mange hunde uden snor det betyder en
underverden til forskel
og jeg gider ikke mere indtil en kontrollør beder mig om billet
og jeg skyder ham armen fuld nej jeg har billet jeg er et ordenligt menneske
bare gået i stykker stykke for stykke
og hasteindlagt til indviklet operation gemt hvor skatten er gemt et længere sted
hvor alting taler
som stenene går i sten stener holder ikke til mere om lidt vil en kvinde med
dårlige tænder hjælpe mig med mine lektier og matematik er et fremmed land
fremmede læg dig ved min side
liggestole er her nok af
tag plads
to trin danset efter frokost jeg giver 50 point for flere afrevne hoveder på spyd
og drikker myg kvast i min saft
for meget larm den børnehaveklasse skulle af skulle gå af som regering
det er det det hele handler om skræmt fra vid
og sans
og hvidere findes ikke i ægget jeg stirrer ned i mens theskeen svømmer ved
hjælp af tøven frem og tilbage
ni liv nihalede. Nu K. Hall på Ford nej på forsiden af blad i kiosken
det gør noget ved én
morfar ligger under jorden jeg vil sige han er død men min stemme er en
kvindes da jeg løfter røret for at sige en lyd give en lyd fra mig. shok.
(Pensionat Del Mar pensionerer S-toget en stund)
Jeg ved med min bedstemors køtergebis
at vejen i grunden kun føre til næste hals og næste hals igen.
Vi, gæster vilde gæs med akkurat penge nok til at leje sig ind, sover ovenpå
hinanden kun med bygningens skelet imellem os,
jeg hører åndedræt og én der brækker sig i en porcelainsvask, et sted under
mig.
Lydligt.
Alle værelser er udstyret med porcelainsvaske, så man kan pleje fjerene, dræbe
skægstubbe, men hvis man vil tage et bad foregår det ude på gangen,
på denne tid af dagen vil der næppe være kø, for jeg har ligget hele dagen
og slikket mig selv sammmen/fri for sår, de sår der fik mig bort fra hjem
og familie.
Elvis’ tidlige pladder kører non-stop nede fra lobbyen hvor en ældre kvinde
rynker sig sammen og ryger cerutter, opsat hår opsat på at afprøve regnbuens
farver snarligst. Gråt nu
MEN HVAD FANDEN …
kan hun finde på at ruske fra sig midt i en samtale. Smide med de bare
knudrede stammer heldigt for os gæster gemt af vejen bag nederdel og en disk,
med en lille klokke man kan ringe på hvis hun nu skulle være i baglokalet –
men den er unødvendig rekvisit, for hun sidder, er klistret godt fast til stolen.
Den knirker når hun siddende gestikulerer med arme og sprog lært gennem
hendes lange liv.
Lægerne sagde at jeg aldrig ville kunne komme til at gå igen efter ulykken.
Sagt.
EN SOM DIG HAR BEN NOK. Svar.
Jeg har ikke blod nok til fest i pyjamas, fattig på rosakinder basuneret.
(Pensionat Del Mar finito)
Det var kun en Aand eller halvanden, at Luke blev paa
Efter beskyldninger siddende Luke som Luke oppe paa
sit værelse i den ræsonnerende Kat-
og saadan blev det ved i to Døgn Smerterne blev
heftigere og mere hviskende bløde minder
sig ned mod ham i et udspring fra højeste torne.
Sådan lød Luke særligt overbevisende i sin afhentning
af de for den sags skyld overladte konturer på den løbske
måde Luke spandt guld på længere og længere horisonter
på den oversavede grens let vrissende korslagte sitren
fra Isse og til Fod, der var Fortvivlelse at faa sagt et Ord
af sit Blod efter ude i de store Gader aandede hans læbe
kun lidt
ffw.
Der spoles frem og tilbage midt i en tale, standset stadset glitter palietter
krummer nej tiden med ørne om klipper og lænker, tiden i stå-
tiden ligger på bordet på sporet men i stå
Snehvide får får snehvide vattede får
der skal slagtes en gud
hoverende hove hornet
skal slagtes på toppen
ja jeg er på toppen
af Mount Everest
tager turen op og ned
i et slide show og stop motion med mine hænder der fører kniven ind fra venstre
side af halsen og hen mod højre. Sådan.
Jeg er på toppen, i tiptop stand.
Det er løgn.
Jeg er bange og fremmed solsystem slynget fra lejren på Roskilde-festival-
hvem spiller
jeg begynder hvor skoven ender og endnu er det nat
var koncerten fed
hun var mand og kvinde i ét under mit trip. Det var forvirrende-
jeg kan ikke den fosterstilling igen. Nat. Daggry. Sammensmeltet, men ikke
helt på grund af forvirringen-
jeg havde mit udstillede køn. Kønt barn
kørt i bad
vådt hår og våd hud
vandet perler perler om halsen og dug
og dug henover bordet
1999 var det
Østerport st., Højtaler
kupeen tømt ud i et loftrum
al den ragelse og flyttekasser
samlet gennem tid, Silende regn
mågeskrig samlet op
i utætte buketter
kister på hjul
kranse af nelliker utætte
mågeskrig og hjul skrigende
kister dækket
tømt ud i dagen
ser lyset, Højtaler
ser du lyset? Silende regn
ja det går udmærket
jeg ser standset tid i hendes ansigt
et foto. Vi tog et bad langt væk fra alting, Højtaler
lyset er gået ud, du ser ikke en skid
du falder i fælder, Silende regn
dagen er ny håber jeg, Højtaler
du ser ikke en skid, Silende regn
mørket er det tungeste smykke om halsen
tungere end et helt hus, Højtaler
husets møbler er dækket af lagner. Du skal sove her og dø her, Silende regn
jeg hører skriget fra et maleri og efterligner intet andet, din tale er i stykker
Højtaler
NEJ LYT væggene være orangegule i skæret fra lampen, Silende regn
de små hjerner taler, Silende regn
vær ikke bange for gør ingenting, nu får nok ret, Silende regn
det meste af tiden og huset burde, Silende regn
være bygget til gulvenes, Silende regn
slidte af en og, Silende regn
hvis skyld er det, i rummet ved siden af, Silende regn
når ikke skæret fra lampen flakker, det kunne, Silende regn
et dæmpet kald fra en anden verden, Silende regn
sådan en musik og på kanten, Silende regn
fanget mellem og hæderkronede, Silende regn
alle disse lyde, en ny og først og fremmest sikker verden, sikker, Silende regn
gjort af den slags med blanke knapper taler, Silende regn
om den lille forskel på to nyligt inviterede til samme rum, Silende regn
til samme rum, ved siden af og her er væggene jo, Silende regn
så fjedrende slå nogen ihjel for den stilhed, Silende regn
det er en svensk livstidsdom og jeg ryster i lommerne og tegner, klokken,
Silende regn
er blevet mange, Silende regn
mange begår den fejl at blinke ved siden i, Silende regn
og rummet efter det rum er mørkt selv når lyset er, Silende regn
en himmel saver, Silende regn
på lang sigt bedre rød i favnen og, Silende regn
panden ind, det er så dejligt med blanke knapper men skinnende, Silende regn
det går som et stykke hård sne, Silende regn
ind i munden panden og jeg, Silende regn
griber under vand dette vand og smider om mig og, Silende regn
spænde to horn mødes og, Silende regn
gør modstand tungt, Silende regn
gule øjne gulligt, han er gået helt i hak, en udstrakt hånd fra selveste, Silende
regn
John Wayne, Silende regn
tager fat i kraven og river ud af kragerne, Silende regn
I STYKKER! Nørreport st., Højtaler
palads
Maughan og jeg og en tysk bil i den iden tyske bil med vinden rejse ryggen i
kuling i håret. En soft march. Det tænkte vi ikke på.
Kørte uden trang til bremsning,
landskabet forandrede sig i takt med at vi nærmede os- træerne bukkede sig
ind over vores køretøj der nu kunne flyve, træerne spejlede sig og løb trav i
forruden.
Er du klar til Månen? Maughan Sommersol.
Ja.
Så lad os komme afsted.
Vi vor hr. Airbag til den slags ”ture”? Uden tvivl. Jamen. Vi flyver
Maughan Sommersol og jeg og bytter plads. Før Maughan ved rattet. Nu mig.
Du ved hvad du skal gøre.
Ja. Det er sidste udvej, men en vej få mennesker har taget. Neil Armstrong
sidder på bagsædet han er Maughan Månemand. Neil Armstrong er om
nogen Månemand.
Jeg kunne godt lide. Dem. Alle. Ingen. Joja. Yoha. Yoga. På jagt vi må afsted
men jeg er tabt, for bilens dæk har for længst afløst asfalt med luft og vi stiger
op under skyerne gennem skyerne op i atsmosfæren endnu langt til månenstjernerne blinker vi springer over dem
det kræver.
Er du klar Neil?
Vi er på vej. Bilen er uden tag og det begynder at blive koldt. Hvorfor nøgne.
Jeg Adam nøgen. Neil Sommersol Måneslange og Makk med giftigt rødt æble
jeg er The Crawling King Snake sang James ikke Bond dét ville være fest nej
her er fest
Douglas Morrison.
Jeg husker ikke mere end dage på terasse i sydende sol og udstyret med
notesbog digte og tegninger
og Doors på anlægget et 90’er anlæg med anlæg for festfyrværkeri af lysende
knapper og blink. Kastet for fiskenes skyld- svagt blus.
En gammel dam opereret e væk nu hr. Ja. Fest og farver- gennem meteorer
bilen holder godt glider inden længe er vi der.
Hvad skal vi?
Dér? Jeg har hørt om et palads med 227 soveværelser og badeværelser af guld
og elfenben.
Luk løgnen. Neil skjuler sig ned i bagsædet vil hellere være Maughan
Sommernætter goddag Maughan.
Vil bytte plads vi skal også have tanket op.
Ja.
Fader: søn pas godt på gården mens jeg er væk.
Til helvedes gab bag kostumet skjulte gerningssteder. Også helvede på 1 ½ ben
humpende.
Fader jeg ser dig. Og jeg ser vores tyske ven af en bil bærer voksvinger i
størrelse XXXXXXL så ikke nærmere sol.
Utålmodig efter af blive kølet af i paladset jager jeg med Maughan og Neil i
store skridt.
Skridtet klør.
Det er ikke sådan.
Kys på bagsædet. Sammensmeltning. Lemmer. Lem. Lem på klem. Spulet
pulet pincetpikfingre til helvede stiger over voldene
men ingen volde kun bilen og mod til at flyve efter ly
for jorden er giftig
et giftigt rødt æble tag en bid lokker Pusheren og jeg takker pænt. En pusher
er en skubber og han skubber bag på bilen ser os gerne som månepaladsets
første gæster.
Endnu mere kulde, i bakspejlet holder jeg vågent øje med det som jeg har
forladt. Det kommer igen.
Paladsets hof tager imod os med åbne arme, en varme møder os selvom månen
kold uden hav at ryste af sig er gold, paladsets indgang søjler sig
vi er det helt rigtige sted imødekommenheden vælder os over
og bilen parkerer vi på et kraters skrænt vi svømmer i vores lommers mælk én
(er det dig fader uden moder)
slynger en sten gennem havet der udeblev,tusind splinter i hær står til alle sider
og han ser sig selv for første gang uden at forelske sig i sig selv
paladsets hof er én og den samme gamle mand
(er det dig fader uden moder)
han stabler sig op ad en stok Neil smiler manden smiler Maughan smiler
mange tænder ses flakkende omkring
og jeg føler mig i en forbigået handling.
Hanen skal af med hovedet ad sidegader nogen vil ind, helligt er det indenfor
og ædelsten bestemmer årstiden funklende
når solen på visit træder gennem vinduerne i taget, et cirkus ca.
Det kommer igen med en sådan kraft at alt sejler om mig: moder på bunden
af søen bundende tømmende.
Altsammen blæsende flashback flesh!
De store fisk skal passes, pas på dem! Spis de små!
I er alle konvulsivisk staccato- VELKOMMEN!
Ellers tak. Ingen mere her. Gods og skove gulligt lysende. Så er hus til salg.
Nej huset er ikke et hus til salg i Udsholt re-visited.
Tag den lige vej.
Utålmodigheden er kun benzin til bålet der fortærer alt i pæne facader.
Sladrhank.
Det skyldes svigt i systemet når jeg brækker mig.
Ikke falde om mere.
Den lige vej er på kortet kortest.
Hvem er med os? Hvem taler vi mod?
Hændernes magt i åndernes hus pisser. Er Maughan når han knepper. Det er
Maughan der er kursiveret, jeg kunne gøre det herfra og til evigheden.
Mod er påkrævet til den slags eskapader og serenader. Fjolle fjolewlkjæl
Cornish acis narcis nazist så jeg på armbindet armbåndet slanger sig, jeg
takker for æg og velsignelse og myra. Kom igen kom igen vi ses igen.
Forstyr mig ikke. Skrid eller benene i salaten. Båndsalat forældet ridse i cd’en
bedre hak i køleren i kødet. Minister mister mr. Nosseløs tilbage på sporet.
Hvem har du kysset i din gadedør? Lyset svigter mørket lænser så savner jeg
Kylling og Kyllings snøvlen i ordene orden der må orden til og overladt
overgivelse til de rigtige instanser. Kommune holder længe åbent om torsdagen
guderne hjælper i skjul hatten af og på og meget grå og kedelig lidt festlige
skjorter larmende telefon slukket i the og nu på kanden sukkerknalder
glacerede fasanæg til graciøs Czar bare en stjerne væk. Bag flere. Taknemmelig
er han men ved det ikke før det er for sent i pythonslangens fordøjelse.
Jeg tøver ved mit navn på gammelt ursprog, knortet vrider det sig videre i
familiære omgivelser, ormereder. Mit navn drejer til højre blinker af dræberblik
blinker også af fra Maughans Sommerkvals side. Mismod i natten et for højt
plantet æbletræ. I rabatten. Modige mus stikker snuderne frem og på
rulleskøjter og i skørter er de næsten flodheste.
alene holdt jeg fest kastet i gabet på inviterede der udeblev og, Rasmus
månen minder sine steder geologisk om Irak, forts. Rasmus
På optagelser af skududvekslinger mellem oprører og koalitionsstyrker i
mørket,
altså optaget i night vision,
bliver de affyrede projektiler til lysende haler
jeg blev væk i det til gymnasiefest på Allerød Gymnasium, men det var ikke
krig.
Det var krig med alt det lys og dansende kroppe, jeg beholdte mig selv ved et
bord
nogen tabte fadøl ud over det hele. Det var ikke krig. Festen sluttede meget
abrupt krigen var at finde sit tøj i gaderoben. Jeg var på gymnasiets
parkeringsplads hvor Maughan var i kamoflageuniform. Han var klar, også i
hovedet i modsætning til mig.
Gymnasiets indgang, et gab bevogtet af helvedeshunde nej udsmiderer,
udspydede Rikke og veninde i et særligt lys.
Det var højdepunktet.
Ikke en gang regn ødelagde olie på glat is, varmen talte jeg med dem hele vejen
til byen.
Mindreårige var vi
og Rikkes veninde endnu yngre.
Hun sang ikke henslængt slænget
og jeg drak sprut af branddammen.
Dét i sig selv var et månepalads med sauna indbygget i hovedets bagerste
gemakker Maughanmakker Sommerblus HVOR BLEV MAKK AF?
En mand fra Maughans skød:
Fin.
Så hænder nyklippede på manden i mørket. Helt rigtig i en Black Hawk,
rigtigt er det:
han er en mand i cockpittets dæmpede mascara. Ikke ham men hans
nyklippede negle. Ikke ham mens hans fingre kan slå ihjel og trykke på
knappen. Disse fingre, disse mulige morderes ejer ved han er elsket i mørket
hvor missiler er bringende dagens avis ud.
På en måde kronisk.
Hvordan forklare barnet holde kæft?
Kommer stemmen bygget hårdt af hårdt hoved.
Black Hawk Miniature suuuuuum roterblade ikke i maden.
Black Hawk med mad til den lille opslåede en ske ja.
Jeg kan slå hovedet. Slå det ind i sten og mur og glas og den lyd
En ske kan ikke skære forkert, så på bordet ligger den nu arbejdsløs med rød
drivende.
Et vindue klapper i med ånden i behold et helt hvidt kors sat i den arbejdsløse
grød, kommer stemmens bryg lydligt.
(kødtunge læber
lukket om cigaret),
cigaret ud af munden, læber åbnes og ord nu røg grå nervøs latter hvorfor? Vil
festen aldrig stoppe i benene
og slå ud efter puls, hvadsomhelst puls som regn som pilestemmen kommer ud af læber, læber lukkes rødt.
Afmærker cigarettens filter pissende som hund. Allevegne og kønne blå og
himmel da, da lyset skifter i øjnene på hende.
Mord. Sagde det og red forrest for spandet over mennesketage og menneskebørn
under dyner græder de eksakte grader til blåtryk for en opgivet
parkeringskælder.
Lange ben i maskinen.
Røg. Lange ben og de er brune
og korte for hovedet.
Hovedet på halsen det kan leve-
godt du sover i lampen.
De gentagne gange skriget i mørket virker skreget holder for sig selv i den og
den ledige parkeringsbås.
Under jorden græssets spinkle rødder.
Pegepind. Pege udenom det pæne ansigt forslået det kalder på omsorg fra een
hvis skuldres spinkle museum kræver billet dermed sagt for meget- stemmens
ild på min dør.
Brand slæbt sælsomt om skuldrene det holder ikke i længden men døren
virker. Gå ind og tag plads og gå ud på lange ben til en musik dørhåndtag
holder for nar.
Hun så et mord bleget af engle bleached spørger hun mordbleg men det er et tal.
Fra ét til ti. Ophidset lys.
Nogen taler mere end andre bleached? spørger hun på Omaha Beach.
Mødet mellem strejf af sol og hendes utildækkede hals er nytårstaler værdig og
engle i dybets vejrtrækning et pust til fnug nu går hun åben skjorte og tæller ét
to tre ti saltvand og sprøjt af blid skum gør trappen glimrende ud i ét træk på
røven. Generel træk fra åbent vindue alle åkander til kende giv tilkende
hvilken ret du føler dig besat af på en trone belånt af ingenmandslandets faste
inventar.
Sådan en hysterisk latter påmalet vil ikke manes i jorden af pensel. Det
kommer til at tage tid før alle byens tage i lysende kobber vil tage imod
dundrende tale fra skyer.
Mætte hænder er ikke mere mætte end at de griber til sko hvis funktion som
symaskine klare sig gennem bijobs
og rystende ture af sved
på det krøllede hår
elsket er det
der er ikke tørre øjne at spotte i mel Black Hawk pletter blod det skyldes
utilfredshed med løn.
eventi
Varmen har vi
Vi har varmen tæt sammen
Vi er alle samlet:
Far
Mor
Bror
Farfar
Farmor
Morfar †
Mormor †
Alle døre smækkes op på vid gab i sorthvid regn
Den sorthvide regn kastes fra balkonen af grå aske
Alle døre holder sammen, er så nære varmen
Dét må aldrig holde op
Vi mange, flere end du kan tælle til
Men prøv og du skal fejle ind i det perfekte antal
Flere end mange du kan varme dig på os
Vi holder sammen
Lad os stå sammen og forvandle
Stjerner og striber
Salut skal der til i den lange distance vi måtte overvintre
No more distance running out of hand tic tac
Gør honnør i hi i skjul i dig selv indenfor
Indenfor rimelighedens favn
Du er i hæren nu, søn, indenfor kredsen i centrum af varmen
Du har et navn det er et tal et nummer håret falder
Varm dig på os, vær ikke bange og lænket til fanen
Vær ikke tik eller tak, men sig tak
Vi har planer om at du skal rejse
Til det inderste hvor døre ikke længere holder på dit blod
Siger dit blod skal suges
Siger dit blod skal favne og farve rute 66
sism
M/S IMPRO ALL THE WAY hed færgen.
Frem og tilbage. Skar flager is bandt det ikke på skroget.
Solidt plantet kurs det gør ondt i øjnene at se Cabanaboy byde drinks og
liggestole på et dæk blottet for menneskeligt blik og blottet for mennesker det er
sur tid ingen tjener penge på denne håbløse tour
holdt for nar lokket med byttepenge lokkepenge løsesum lokkebyttepenge løse
opflagrende hvide lærredsbukser
og karikeret matros-outfitt: Cabanaboy sit eget kabaret i karet gennem gader
hyldet af en slumrende by slum slamby stank indhyllet i vattæpper
vi skal sove nu og dø
jamen solen står præcist midt på himlen
sludder
læg dig ved min side byt mit navn om med dit det klinger så velklingende
skrogets klang maskinmester Karl Maxim fanget i det inderste omvæltede
tarmsystem endetarm
hvad bilder du dig ind boy
Sydstaterne er ikke længere syd rykket nordpå
følger færgen med sin motorik i alle retninger
Cabanaboy på broen ved roret udenom isbjerge
døde blade blæses gennem gaderne
nogen der glemte færgen elsker hinanden
og huset de kommer til får deres hår længere
end vinden der slår nu og over kuling
man må klare sig og gemme sine hemmeligheder
glemme dem går nok lige til stregen
hvordan får jeg jeg ene mand Cabanaboy syd for mit bryst i min kahyt
jeg tar hans navn mit navn er nu jeg mener min havn har et navn
holdnukæftnu hedder sidste færd?og jeg holder mig til provinsen
og ved at en bagerjomfrue venter sig i 8. måned
og jeg er så langt bagud med hensyn til at følge med
er jeg fader som min fader uden moder?
nej
Cabanaboy dyreste trækkerdreng trækker læsset af lort fra min tilsyneladende
hjemløse krops stativ stivet af stiv dreng stor skjorte fra skrædderen grænsende
til det store altomfavnende bright-ass lys
op i røven
træ blæste omkuld enkel styrke. Døde blade fik jeg sendt underskrevet af
månens lyd. Boy kig forbi det suser så dejligt i min sofa
Den ligger forladt som kabale nægtende at gå op og sådan gik hun også sin vej.
Makk var på amfetamin den nat jeg forelskelse mig hans mund ville ikke
indeholde ord kun gift. Hun gik sin vej. Det begyndende daggry kom pludselig
bag på os var perfekt, et hav af fugles stemmer bragt af vinden. Gitter havde
hun i munden togskinner fuglenes stemmer blev sendt gennem gitter og lyste i
brystet en varme en portal
Togskinner lå et kastet for mine fødder for hun var gået jeg havde holdt fast i
hende og kysset hende. Farvel. S-tog på sidste tur rumsterede svejsende rundt i
mit hoved på en lynende måde de blå gnister. Dengang lå der et diskotek.
Jeg husker ikke tale kun øjne grå og hånd i hånd og efterladt til mig selv
Jasper stor kollos kronraget farligt bjerg med tatoveringer dekorerende både
under – og overarm jagede Makk væk bag en bakke af nedfældet guld
Makk var aggressiv han havde smagt et giftigt rødt æble og fået for meget
sveden drev af hans ansigt så håret silede nedad panden jeg så
ikke hans nakke gættede på overflod sved der også han
stammede min tunge og mund på togt
det blev for meget og ville ikke dø ud jeg holdt hendes hånd NEJ dum drøm
vågnede bankende puls ophidset, dyne og lagen klæbende til
kroppen
fugles hav et vildt tyndt kor udenfor al fornuft fyldte
i alle mine sale med udsigt. Nu kaffe før sprut og mange år senere stadig ladt i
stikken
So long!
Jeg pakkede mine ting. Jeg var klar, men alligevel overrasket over lyden af
mine forældre ovenover mig eller det var deres skridt, der gik gennem etagen
mellem os.
Etagens marv og ben. Stress indpakket af tulipaner var ikke endestationen.
Det er ligegyldigt med endestation for væggene mit rums vægge ville ikke med.
Skrøbeligt syet harnisker havde jeg døbt dem.
Sidst & mindst flakkede jeg omkring eneboer i alt indtil kysset forvandlede
mig og bragte alt på plads. Det gør noget ved én! Hilste jeg og sagde det højest
indvendigt. Prins
Merci!
Lugten af lufthavn i armhulerne godt med vind samtlige kufferter på skingert
pivende slidte hjul jager- en seng for natten på hôtel frem
hvor jeg diskuterede mine tidligere forhold med en aflyttende pige. Jeg genkendte
ikke min snøvlende tale Prague genkendte ikke mig selv da jeg gik kold af de
mest billige øl
hjemme igen. Af en eller anden grund. Hun havde mit telefonnummer og ville
ikke stoppe med at ringe Jeg var jo tilbage i riget
nu trist meddelelse
Hvem gav hende mit nummer? Takkede hun pænt for det?
Var det mig? Var jeg migselv på udkig og i alarmbedredskab?
Nej!
Rusen er kælen og går efter flokkens yngste kid. Sludder- slud i gaderne
armerede med lysstofrør førte den sindssygt lange trappe ned
og ned
og hous med bas
så kælderen fik rysteture
applaus til at miste grebet af mistede navne gemte mig senere langt ned i sæddet
i et S-tog da hun stod på ved Lyngby st. Hun havde truet med selvmord
det vigtigste er, at man passer på sine tænder. Syre i maven
opkast af syre ødelægger i
længden nationens emalje! Længe leve nationens smil!
Siiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiig appelsiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiin!
der var pile i træet og buer i træet alt var venligt for et barn sat i par med
træerne var lige landet uden klagesang sang piletræerne og glemte buerne
upåklageligt omkring søen i et system og pumpede et selvspillende klaver kendt
fra gamle tider hvor selvspillende klaverer spillede sig bare man satte dem til
det som var der en mening i at lege soldater friske skud fra gammelt hældende
træ sætter alting i orden tænker en trænet dukke og vil ikke lyve så træ
bliktud gror og knepper græskar kørt mørke kærest ved rælingen og rusken i
jakker og fortøjringer diamantøjne sliber fnug af isen så en tåre på
Cabanaboys kind vifter en sommers fugl på vegne af kommisionen og det halve
kongerige
Cabanaboy! Maughan
Yessir. Cabanaboy
Go down south. Maughan
Nosir. Cabanaboy
Det kunne fortsætte sådan resten af dagen.
Men natten kom bag på dem og indløste billet til forestillingen der primært
udspillede sig bag Maughans lukkede shot down- øjenlåg.
Please take care of the drapes and the drops. Rain. An empty sky, landlord.
Penge på bordet og mad på bordet og Cabanaboys limosinelange fingre dumpe
rytme. Hvis de engang havde være hvide og udenfor solens rækkevidde havde
tid ved hav og åben himmel bragt sund kulør til det syge i det hvide.
Alt hvidt sygt. Maughan forsøgte endnu en gang med lokke.
Uden held. Abe Abel. Kat Kain.
Kain og hegn og mundkurv. På fødderne dyre sko læder af en slags prins af en
slags.
En varm følelse satte skik på hans mund med munden, det var passende for
selskabet talte en kvinde han på afstand havde iagttaget med begge hænder
stukket dybt i lommerne: den ene håndryg var beskrevet med et telefonnummer.
Han skulle ringe ringe og sige og sige at guden var beskåret fra øre til øre. Øre
på mærkerne næsens snottede løb mærkerne på øre ar på anvist ø.
Hej.
Hej.
Skik og smil i ét når han sneg sig til at kigge ned i den en anelse ældre
kvindes trøje
en lysebrun brystvorte var lysebrun var perlen over i’et, rigdomme tænkte han
stille mens han om halsen bar en kæde synet af lysebrun gav ham tanker så
han senere glemte alt om det smukke landskab i stuen derhjemme hjemme der
hvor man skød før man spurgte om vej
han bar kæden hvis hovedet svævede det gjorde det jo
og stepperne nåede indenbords i traileren bilen trak videre henover tage
uden kæden blev lysebrune brystvorter
fødekædens telefonnummer sådan er det nu en gang imellemtiden vandt et
fodboldhold en vigtig udebanesejr og sikrede sig dermed en plads blandt
bordskik okay luskeluske smil på vinger et rovdyrs
”sensible?” ”nej” ”intense” ”måske” antrit
tag geparden på slipset lad slipset finde nye halse
på hotellet hvor et travløb rager lys til sig
han glimrer en cigaret ved kontakt til fjerne pelsede væsener
han vil gerne syd og filmes
Han er færdig med at se godt ud (indtalt på telefonsvarer)
en brandmand sidder i den anden ende af landet og udrydder et bord på
en bar i Kains hegn. I hegnet tegnet vidt og bræk (knæk) knækker sig hvidt i
mørkets omsluttende værelse, et rum uden kvaler der kvæler.
Vækst i byen lavet tændstikker. På soldækket, Mr. Minstner:
Jeg vil gerne videre
Hvorhen? Mrs. Minstner
Til et land til alle interesserede
Okay, jeg skal ikke holde dig tilbage, Mrs. Minstner
Hvor alle er interesserede
Findes det findes det her, Mrs. Minstner
Nej, grænserne holder alt ude
Er du nu politker? Mrs. Minstner
Jeg er den fede kat, en Keglekonge, Keglekongen
Fred være med dig, så
Tak, En kat i nattens hat.
Soldækket forlades kun Cabanaboy står længe og stirrer ned i det mørke
vand.
A penny for your thoughts, synes han måger, der længe har fulgt færgen,
skriger, igen og igen.
Liggestolene er fossiler der efterlader mærker på brugeren men det er en anden
tid.
De slås op og ned, foldes ud og ind.
Cabanaboy i det hæslige kostume har en kamp, et hyr med dem,
ejer ingen uddannelse og dét lokker Maughan med
og Maughan maler store billeder af ord for dem
der vil lytte til vores tidligere rejse væk og ud.
Vi er de ramponerede liggestolen og kødet kommer til os.
Uden hjul. Vi har ikke hjul. Vi er sprængte lemmer uden for healing, vi
lappes sammen, virker ikke, sys sammen, virker ikke: en sav og en hammer
bliver bragt på banen. Tjok nbo bok. Søm og hammer og sav og knogler.
Marmormarv de fattiges rigdomme.
Jeg savner godset og Lyon.
For første gang?
Ja, dét er jeg 100% sikker på.
Tag en drink, på husets regning.
Og er det ikke det færgen er? Et flydende hus pakket med ramponerede dele,
mennesker uden retning og sæbe i hver kahyt i pæn lille indpakning.
En skov vokser om natten vokser voksvinger farvel farvet af mosers blod
træerne piver som påkørte dyr. Sårede og med indvolde spredt udover vejen
indians scattered. Det må være her. Her skal vi være og nyde musikken.
Vi går til måneskinnet går til dans og holder hinanden bundet i løfter. Jeg vil
gerne give mit navn. Det er givet på forhånd. Og givet før. Uden navn. Ja.
Sådan. Det skal ikke holde os fra at være gentlemen udenfor den altafgørende
duels favn. udenfor den altafgørende duels favn.
Det er en meget smuk skade, drejer min kamphanekumpan halsen efter.
Vi har en six-pack og plastic holder orden i øllene. De frysende dåser
tager én op til min kind og letter fra jorden da vinden flår min paraply
afsted Miss Poppins Mary bjergene er levende men gået i stå
som os. I det kys der vil stoppe tiden og låse os sammen til det rum angst
og hjerteslag dunkende forelsket? Nej, angst. Hjerte. Til det rum der
holder alt utøj på porten en venlig mand holder takt og tonerne fra hans
mund taler malet itu et isbjerg er en kind,
et isbjeg er en kind der aldrig er blevet strejfet af hånd, lussing syngende aldrig
her hvor det skal være her koldt tag din frakke på okay skylder jeg dig en
undskyldning skyl den ned sammen med din gin & tonic vi må passe på alle
er efter os vi skulle aldrig have stjålet den stålede brevdues post i morgenrøde
morning has broken like the first dewfall og jeg kan blive ved lur en lur
lurende farer allevegne alle er efter os quick forklæd dig forklædningens mester
mister træ og dukkehus på kanten kan denne færge holde til mere holde fester
døgnet rundt for os der er fanget i en celle hvis vægge er øjne på spring knive i
ryggen i en forrygende rygepause så kom til mig sagde mr. Minsnerrnrn og
Maughan sprang i med begge ben i gips al den sygdom i et hoved kommer i
havererede skibe som denne færge slidt af sin kurs skift kurs roger over and
out. Roger over rælingen bye bye fingre flimrer hjerteflimmer knive gennem
vokshud urolige som nætter rystende dagen af sig. En perle af sved tegner sin
vej ned over hendes ansigt- den stopper og alt stopper, selv havet stopper og er
plastic.
Plastichav er nemt for skroget, det er meget koldt færgen fryser og de
tilbageblivende- efterladte kigger længe ned i søen.
Vi fik vildsvin. Sagt.
Vi fik fasan. Sagt
Vil I have det skrevet på regningen? Cabanaboy
Cabanaboy fryser endnu er han yngre en Maughan Sommersum, men
Maughan Sommersum er stoppet. De grå hår der klædte er væk
tryllet han savner motorveje og billig benzin og han ønsker Cabanaboy med
sig- det er en banlancegang for Neil er den jaloux type.
Det ender i mord. Louis XIIII
Nej, kom med, kryds broen.
Vil De myrde broen.
Vi tager broen når vi kommer dertil. Bonaparte
Det mytteri, broen lader sig ikke indtages. Cabanaboy
(bævrende stemme uden dyb)
Alting på den rette plads-
vågne efter lang nat i sengen efter lang jagt på søvn sømmet til klister.
Noget galt med øjnene ser kun hvad jeg vil se, nøgne kroppe forvredet og
udstillet på ryggen af Agamemnon der står på Atlas’ skuldre. Verden er med
os, missionen er enkel træk gardinet fra og lad solen komme til alle og enhver.
Enhver form for lettende fugle eftlader træet, så træet føler det har mistet talen.
Det er hvad jeg ser her fra mit skib.
Rrrrrrrrrrrrrroger Rocket out ud over rælingen til det iskolde hav flager af is
understreger alvorlig grav med plads til hele besætningen.
Maaaaaaaaaughan Sommerssyetæt
Neeeeeeeil stærk i armene- en kat ligger på min seng og taler i en drømt
virkelighed,
jeg passer på, drikke mælken tilegnet killingerne med grå øjne kigger mig lige
ind i mine.
Du ligner mormor på dette fotografi hører jeg.
Hører jeg til her?
Kan ikke finde hvile som ordene et helvede. Helvedesmaskine at være landet
hér uden chance for overlevelse
æd de store fisk hvis de små ikke vil fanges tæl til ti vend om i sidste øjeblik
landskabet er det samme stille væsen kun griber grene ridseridse på ryggen
vinger og afsted.
Gøende hunde ikke til at tage fejl af. Aldrig. Afsted fra LAX til Månebase
Alpha.
Jeg er en ansvarsbevidst mand. Har du set mine støvler?
Jeg tager det i mig igen undskyld aldrig mere vil jeg spørge dig ud om dette det
er på tide at rejse en høj hvid flaske Malibu Rom som sphinkx
over alle de morgener med sol og høje stemme fordrevet af slem hvisken
tømmermænd.
Så jeg kan gemme mig i det knortede træ og byde heks 1 heks 2 heks 3 på
drinks
det er det jeg kan og hundene lader jeg være i fred deres mælk er sur løbeild.
Undtagelsestilstand i Burma Pakistan Californien alle destinationer drømme
under mig
en svag brise køler min lille parasol parasol er elsket så mine brune støvler
også føler sig elsket
alle var elsket nytårsaften- middagen venter blandt venner fjender findes ikke
love is all around.
Hvem taler?
Den bestøvlede.
Hvem lytter efter sten?
Kat.
Tal til dem som var de ædle og adle.
Jeg kan ikke holde til flere pressede noder, hip.
Tæller min stemme eller tæller mine nye gamle grå bukser? | okY DET
VAR SLEM RØD SNE OG SLEM RØD SNE ER EN ANDEN
GAMMEL END GAMMEL END INTENTIONEN OM SNE
OG NES ANSIGT DU DET KOMMER DET HVIDER MED
HUDEN DET STILLER SIN MÆLK I IS PÅ KØL I EN
SPAND AF RUSTENT SKROT PPÅ ÅO PÅ SLOTTET
OVNEER OV VOKSER EN MUND DUM SOM EN SÅR EN
HJERTE VI SKAL GÅ NU VI SKAL PISSE AF VI SKAL
VOKSE VI SKAL HERSKE STØVET REJSER SIG I
VARMEN SVEDPERLER PÅ PANDEN PÅ OVERLÆBEN
SKÆVLENDE MED EN SKOVL LOSSET I HOVEDET 
okay folk var også vildt søde og jeg vidste ikke noget og smilte bare over hele
ansigtet og jeg mente det men kunne ikke sige noget af betydning mon du
kender det er det mon derfor at betydningen ryger langt væk og erstattes af
tavshed og hvad kan en hånd der kender en anden hånds håndskrift bedre en
den anden hånd selv  nå den nytårsaften var da meget sjov og jeg kan huske
at jeg stod på toilettet og sagde <den her nytårsaften er da meget sjov> jeg
elskede dig meget højt den aften og jeg sagde det ikke og folk var så glade og
måske elskede jeg ikke så meget så sagde jeg til mig selv ude på toilettet <den
her aften er meget sort og mørk> og fortsatte <men det er jo ikke noget nyt at
januaraftnerne er sorte og mørke og kolde og våde nogle gange> og det var så
det    … MEN ALTING VISTE SIG AT VÆRE I
LUCYS FANTASI, så hey jeg slappede da også vildt meget af, i hendes
store lejlighed. Alting er godt, sagde Lucy, jeg vidste godt at hun mente det
godt. <Jeg tror at du vil elske det her> hun sagde det sådan. Ude foran
altanen sejlede et kæmpe skib forbi, det lignede at vand og skib trak i
hinanden, men hvor skibet førte førtes vandet med, og hvor vandet lignede mest
af alt vand førte det også sin små bølger mod skibets skrog. Helt vildt dejlig at
du kunne komme, jeg kunne næsten ikke kende du el. o.l. sådan sagde hun
også. Nu var det så åbenbart min tur til at komme komplimenter etc. i hendes
retning. <Jeg bare elsker hvad du har gjort ved det her sted> så tænkte jeg
inderst eller måske i virkeligheden tænkte jeg inderst sådan, så har hun lige dét
at tænke over.
Nu ligger hun på ryggen i sengen og ryger skødeløst. Som på
en eller anden fransk film, helst holdt i sorthvid – hendes mørke lange hår
virker egentlig meget sundt, solen står et sted derude, jeg ved egentlig ikke slet
ikke hvorfor helvede jeg har rejst hertil, og hun gaber nu. Jeg går ud i
køkkenet. Fra køkkenet kan man se ind i stuen, men ikke ind i soveværelset
hvor den store, måske for store, seng er placeret, med en lampe der nu er tændt
men jeg ved at det allerede er mere end et minde væk, ligesom modermærket på
hendes venstre skulder også er et minde, for jeg er allerede helt væk. <Jeg tror
at du vil elske det her> spøger hendes stemme stadig i mig, den dag i dag, hvad
ligger der i sådanne ord, en adskillelse en afsked, god mine, høfligt spil? Og
hvad med mit udsagn om hendes indretning af lejligheden? Men jeg er allerede
videre, døren til opgangen smækker af sig selv, så jeg vælter bare ud og finder et
par solbriller frem selvom solen så småt er begyndt sin dans i skyers karbad
sin rygsøjlenedgang på himlen i skyers karbad. Det kan være hun står og taler
med sit hår i brusebad eller taler ind i sit hår i brusebad, eller maler små glade
ansigter på hændernes små søde skarpe sløve sovende stille negle vækket vågnet
op til påmalede ansigter. Solbrillerne kommer frem og jeg ved slet ikke hvor jeg
er henne, jeg har ingen ide om hvor jeg er, jeg mener: jeg mødte hende tilfældig
og havde ikke set hende i en del år, vi mødtes tilfældig, og jeg fulgte hende bare
rundt i den her fremmede, nu virker det endda uoverskueligt, enorme, kolossale
by, hvor jeg så skal bo. Det kan da vist ikke være rigtigt. Og hvad fanden
skal det til for; al den rødvin hun har hældt på mig, så ser du, jeg væltede
rundt, solbrillerne i det tidlige mørke, blindheden, alkoholen væltede rundt og
væltede mig rundt.
Jeg ville have givet hvad som helst for at se hende med små
gule smilende ansigter på neglene, men sådan skulle det ikke lige gå. Og der
står sgu et træ: lynende bragende kravlede mod himlen, et stort fly, større,
tænker jeg, end flyet der fik mig hertil, lyner et massivt skydække sammen
trods skåret gennem, skårene i det, skårene, en kop, hvad skete der også?
Den morgen kigger jeg mig selv i spejlet. Jeg kan ikke
genkende mig selv, jeg kan ikke se at håret er andet end hår, jeg genkender
håret som hår men hår hvorfra? Jeg rører forsigtigt ved det med fingrene, løfter
enkelte spredte tjavser op fra hovedet. Bygningen overfor: Kvinden der plejede at
stå der hver morgen med lyst hår, er død, læser jeg så eller ser det i fjernsynet,
og jeg har ikke set hende før, eller ikke set eller ikke set, eller ser ikke, serikke – ikke-ser ikkeser, sådan kan det så gå, men hun er så slet ikke død,
nu står hun her foran mig, og vil gerne lukkes ind til mit bankende zebuhjerte
i min zebukrop. <Jeg tror at du vil elske det her> siger hun. Det giver et sug i
maven, siger man ikke sådan, eller: Et fald ned i dybet, i det mørke, mørke
landskab. En glad mand er jeg når jeg er gladest og ingen mellemtoner findes i
det glade maleri som jeg elsker og når jeg elsker jeg mener det altså når jeg
elsker så elsker jeg og når jeg mener noget kan jeg fucking ikke huske en skid
af hvad der sker. <Hey mand hvad sker der for du?> spørger en mand og
sparker til en gul cykel, den cykel er min. Jeg har engang kørt en hund over på
den cykel. Jeg ved det, for det er det eneste som jeg egentlig kan huske. <Pas
på jeg er karate> hvisler jeg hidsigt ud mellem fortænderne så lidt spyt rammer
ham i ansigtet. Vi står helt tæt. Jeg kunne kysse ham. Eller ikke kysse ham.
Jeg kunne nikke til ham, men vores hoveders pande ville støde sammen. Så var
det også at elefanten sagde noget, men vi hørte ikke efter. Ejendommeligt:
Hans hund. Pludselig ville jeg ønske at jeg kunne cykle i fred. Og er det i
øvrigt ikke fredag? Dagen: dagen for død og tæt mørke for den blinde at cykle
blidt gennem. Mine damer og herrer, lazys n’ gentlemen pas på jeres hunde!
Tænker jeg; muligvis højt. For han græder nu. Og beder om tilgivelse som om
jeg var en eller anden høj mørk hævner. Min pistol er spion bag fjendens røv.
Min pistol er en spion bag fjendens linjer: det bly du ser, er kun blåt og rødt.
Rødt når det smælder mod hud, blåt under solen. Hans øjne er også helt hvide
tæt på.
Men det var også den bedste dag i mit liv, efterfølgende spiste
jeg lidt mad, og så tv.
og så blev det aften en at en kat at en kat at en nat en kat at en nat en kat at
tak tand kat man kan så stene 8min varede liv altså for store tomme mund
nye varme lufte vinden over det hele ganske godt varme den varme disse dage
med meget varme hvad kan en kat på en stige under stige hvad kan den kat
under en stige sige fra under en stige tales der taler katten hvad kan den sige
under en stige siger den <er så at du må en på en at en og os og ja er da en de
en og du på du og nu er så og et et en et og så og så du du er et nej jo må op gå
og og og så en at en at en at en en at en en at så en en en en en>  han
vender sig og bløder fra munden  muligvis var brune øjne blå muligvis og
sten sorte dage mørke mærket mørke mærker mørke som om mørke var noget
der kunne mærkes som hårde blå øjne eller kød i ånden rejse sig op standse
falde tilbage og ikke vide noget men bare ligge i sengen hele dagen som om en
sort syg sorte kommer og stener en tilbage i sengen som om sort var mørket som
sort er mørket og den slags skal der passes på med så sove vågne i en sø og
ikke vide  men nu skete der ikke noget jeg beklager virkelig det gjorde ondt
han mente noget med det eller havde hele munden fuld af blod Karaflen hæves hurtigt og forsvinder op. Han vender sig og overvejer. Han går
med lassoen i hånden hen mod træet, ser lidt på grenen, vender sig igen,
betragter kasserne, ser så igen på grenen, slipper lassoen, går hen til kasserne,
tager den lille og stiller den hen under grenen, går så hen og henter den store,
stiller den oven på den lille, besinder sig, stiller så den lille på den store, prøver
om det er sikkert, betragter grenen, vender sig og bøjer sig for at samle lassoen
op igen. Grenen falder ned langs stammen. Han rejser sig igen med lassoen i
hånden, vender sig og ser hvad der er sket. Han vender sig bort og overvejer.
Han stiller kasserne på plads, den ene efter den anden, ruller omhyggeligt
lassoen sammen og lægger den på den lille kasse. Han vender sig igen og
overvejer. Fløjtelyd fra højre kulisse. Han overvejer og går ud til højre. Han
kastes straks tilbage på scenen, vakler og falder, rejser sig straks, børster sig og
overvejer. Fløjtelyd fra venstre kulisse. Han bevæger sig ikke. Han ser på sine
hænder, søger med øjnene efter saksen, ser den og går hen for at samle den op,
begynder at klippe negle, holder inde, overvejer, føler med fingeren hen ad
saksens blad, tørrer det af med lommetørklædet og lægger så lommetørklædet
og saksen på den lille kasse, vender sig, åbner sin flip, tager den af og føler sig
på halsen. Den lille kasse hæves og forsvinder op med lasso, saks og
lommetørklæde. Han vender sig for at tage saksen, ser den er væk og sætter sig
på den store kasse. Den vakler, han falder af og den hæves og forsvinder op.
Han bliver liggende på siden med ansigtet mod salen og stirrer stift frem for sig.
Karaflen sænkes og standser en halv meter over ham. Han bevæger sig ikke.
Fløjtelyd fra oven. Han bevæger sig ikke. Karaflen sænkes yderligere og gynger
rundt om hans ansigt. Han bevæger sig ikke. Karaflen hæves og forsvinder op.
Grenen på træet hæver sig, palmedusken folder sig ud og skyggen kommer igen.
Fløjtelyd fra oven. Han bevæger sig ikke. Saksen sænkes fra oven. Han ser på
sine hænder. Tager saksen. Bruger saksen.
TÆPPE
fredag: sommerdag i lyngen: henne på et fuck op krats oceaniske skygge viltert.
 og alle var glade i hjernen han stod lidt væk smilede på fjæset og læste et
brev de elskede hinanden meget højt Anne kom ind hun smækkede med døren
og sagde <Dolly din stjernepsyko> og sagde ikke mere for malet i hendes
ansigt var en pensel i ansigtet og det var også en helt vildt bare skøn skønnest
dag og han røg på en cigaret og vidste ikke hvad han skulle sige, så han sagde
ikke noget Dolly står som Dolly og Dolly sagde heller ikke noget disse dage
længere og længere hår og nu også skæg hvad gir skævt skæg og hvad gør skæg
til skæg og hvorfor kan et skæg som det skæg være skæg når nu skæg andre
steder er hår som en flad nej pludselig vendte han sig væk måske kastede han
lidt op måske stod han i et hjørne af en fold med heste og en noget_: nej
selvfølgelig din gamle hest med brune øjne pas på med sådan noget lyt lige
engang eller hold din kæft kan jeg ikke få dig til at holde kæft som i
hibernation99 cents den store blå storm de nye små arme jeg og jeg og jegjeget
jegjeget elsker sgu hendes arme mener du noget Rasmus, ja det var <jo fordi jeg
så på hende og tænkte <de der arme det er verdens smukkeste arme>> og
allerede væk hey spyt i bøssen med en skilling killingerne druknede stjernerne
fløj høje skæve og høje og skæve som meget skæve påfugle  men helt henne
om det næste hjørnes hjerne vi taler om bagmanden hjørnets bagmand på den
henslængt nonchalante kaffebar <hey u man> hej, åh sms fra Johannes 
<virker det ikke mærkeligt at jeg er med, hvad tror du hun vil sige?> <jeg
ved ikke om hun vil synes det er mærkeligt, jeg mener: hun har jo inviteret os
begge, det må være heromkring> <er det det der?> <det må det være>
<tænk at der ligger et rødt slot som dette midt i sorgens loftrumskusse> <ja,
jeg troede det heller ikke før jeg med egne øjne…> <døren er åben> aldrig
læst Huxley eller jo da, ja <fagre nye hjerne i loftrumskussen på en ræv med
pis i hjernen, undskyld> <pas på stofferne hvis de griner…> <puls i det
lort> <en nedslagtning i pulsen direkte> sommeren lod vente på sig det forår
alle elskede de mælk, de elskede alle mælk og flotte uldne får og så kom JensJørgen forbi: I må skynde jer for helvede min foderautomat er gået i stykker og
kyllingen dør hvis de ikke får mig med pip i poppen> og okay så  okay de
går lidt omkring smiler de smiler som et smil som et smil mile som smile som
mile som smile som smil som mil som mil som mile som mos som flod som
gamle flod som gravede ned i jorden fjorten dage i mikrobølgeovnen ha regn som
sort regn som sort mælk som den nye sherif i plantagen vi ser os omkring byen
som er den lille søvnige landsby vi kom til med ambulancen så et  par øjne
mellem to persienners lameller  u-bahn sygt trip jeg var så bange og alligevel
ikke  <for helvede Rigmor, din gale stjerne, din skrattende fuckede radio,
spil en blå musling – smid de knogler> sagde han til hende Dolly stod i
udkanten af natten og kiggede på sit ur direkte tale understregning
udstregninger fatalt forladt for kneppet som forkneppet af ham fuckeren og
imens stille musik at sidde stille til i en ellers sort og mørk og tom sal to par
sole over to par stole og et ansigt med lys på sig som en stjerne fødes fødes en
stjerne og kigger på lyset og ved ikke men ved så alligevel en helt masse og så
det her smil det der smil er sgu i smilet som er i smilet som et milen i smilen
som et muslingemuskel gnubbende i røven stammende i røven din rødhud
abekat  <dansk er et fascistisk sprog> don Pedro All over  fredag:
sommernatten gammelt shit og flips: hvad kan et ansigt med et søm jeg mener
hvad kan et ansigt med et søm kan et ansigt med et søm spise et søm kan et
søm spist af et ansigt spise et ansigt og hvad sker der med søm og tænder og
hvad sker der med søm og tænder træer blodrøde over det hele kan en skjorte
syet fra hinanden flået må det være skingert skrigende flået fra hinanden hvad
kan den flåede skjorte på et ansigt skjule kan den skjule åens blod åens kaffe
kan den det og hvad kan sømmet i ansigt hvad kan læber med kys på søm på
tænder på søm i kys på søm på kys sømmet i bund i munden op i hjernen helt
sikkert glade – glade dage (hedder Becketts stykke virkelig det) nå men folket
var så glade og solen skinnede æd mit lort din lortehjerne ja søm i hjernen op i
hjernen fra gennem tænder skubbet tænder skubbet til side af søm mange søm
sømmene skubbet op i hjernen gennem munden forbi mundens ryddede, for
tænder, mund og imens kærlighed du ved nok Mikkel L-O-V-E og kh  og
alle glade mennesker i verdenen er på stoffer   og alle glade mennesker i
verdenen er på stoffer  og alle glade mennesker i verdenen er på stoffer
 og alle glade mennesker i verdenen er på stoffer  og alle glade
mennesker i verdenen er på stoffer  og alle glade mennesker i verdenen er
på stoffer  og alle glade mennesker i verdenen er på stoffer  og alle
glade mennesker i verdenen er på stoffer  og alle glade mennesker i
verdenen er på stoffer  og alle glade mennesker i verdenen er på stoffer 
 og alle glade mennesker i verdenen er på stoffer   og alle glade
mennesker i verdenen er på stoffer  og alle glade mennesker i verdenen er på
stoffer   og alle glade mennesker i verdenen er på stoffer   og alle
glade mennesker i verdenen er på stoffer   og alle glade mennesker i
verdenen er på stoffer  holy crack hellige helligste nat med evig summen
hjernens sum hjernens sum af fakta af skælvende grene fedtede til af fedtede
fingre af sømmet øsende søgende søer af blod på en rød skrift på en sulten
mund med grød i hjernen og blæstud hjernemasse din gamle røver jeg elsker dig
så højt som en hellig oplyst hund smil dit døden din døden smil min dødsens
smilende navn  fredag en sommeraften: tjørnen står vild med tænder og
smager af tand: vi elsker hinanden etisk mælk: spand med lim og kæp
HVA’ LEGER MAN MED EN SPAND LIM OG EN KÆP
dejlig morgen: o w. the fuck. Buick lige rundt om hjørnen. Hjørnen smager af
hjørne. Hjørnen er jod. Hjørnen i mørke er en hjørne i ørerne. Mørket er
mørkt: ikke så langt derfra sidder nogen i tænderne på hinanden og smiler til
hinanden eller alle er så glade <er du skæv nu fik du det som du ønskede dig
det er du skæv i hjernen nu ødelægger du dig selv smiler du til dig selv som om
de var ti med en bolsjestribet slikkepind smiler du ad dig selv mens du står i
spejlet som om du var ingen inden ingen sagde noget og en mand stod ved siden
af og måske sagde noget nå men det var jo også en dejlig dag og alle elskede
hinanden som en stor familie med mange fætre og kusiner og alle var så
smukke den sommeraften, nu, er himlen grå og overskyet og det er koldt
udenfor som at pisse og skulle pisse befriende begriber du hvor befriende dette
er, nu, at fortælle dig om det som om det var min mange familie men den sten
du sidde på sidde på sidde på den du sidder på er en sten og måske er jeg bare
en sten himmelsk Lucy du forstår vidunderligt meget af min tilstand så sent
som i morges læste jeg et digt af den utroligt elegante slags og mågerne hang på
himlen som udsultede for skidt viskestykker og det var egentlig meget smukt,
og, der tænkte, ja jeg tænkte på dig der og du tænkte ikke på mig, ser jeg nu:
men i drømmene med døre og gamle indfaldsveje: har du alt det på slæb som du
altid elsker og er du meget gammel og rar?> <jeg ved ikke hvad jeg skal
sige>  pga. også og så denne ene morgen med alt det lys vågne smide dynen
af sig springe ud af sengen og vende sig om og se sit ansigt i puden nå men det
var også en god, god dag og jeg tænkte på dig, gentager jeg mig selv nå men jeg
tænkte på dig og du tænkte ikke på mig og egentlig osv. jeg var så glad og jeg
elskede hele verdenen og alt var så godt men der henne reder en sten reder af
sten er en sten og med sten kommer en rolig bro og en rolig bro i vind er ikke
rolig som en sten den sten må elskes vi elskede den sten som om den var os to
og hinanden på en gang og alle sagde der kommer de to eller alle vidste inden
stenen at alle ville sige der kommer stenen og alle med sten skal passe på sten
og måske alle ville sige der kommer en og en til og en og en sten sammen er en
sten og en sten er en og en sat sammen og alle ville sige sådan og de ville blive
ved med at sige det indtil de blev meget trætte men det melder historien ikke
noget om og den morgen kigger hun ud af vinduet og det ser da ellers flot ud
hun hilser på ham <godmorgen> <godmorgen søde> svarer han. Vi kan
godt lide juice. Vi kan altså godt lide juice. Vi elsker juice. Og alle glade
hunde med kød mellem tænderne sikket smukt i aftenen lysende nyt måne over
det hele det er sådan noget vi elsker fordi vi elsker så meget og der er alligevel
ikke plads til dig, nej, nej, nej, ikke plads til dig, nej, nej, nej men vi elskede
og vi sad sammen og stenede over nogle ting og vi snakkede sammen kan det
huskes husk at der kan huskes husk huskniingen huskniingen ii og fuck en
dejlig dag sådan noget skal elskes og ikke: Vi står lige her og vi står og vi
elsker vi er så glade se vi smiler si vi si vi si vi smiler over hele ansigtet vi ved
godt at vores ansigter dør tidligere og tidligere men vi elsker når vi siger at vi
elsker så elsker vi og ingen skal ikke ingen skal ikke ingen og ingen skal
nogensinde sige at vi ikke elsker dollars for vi elsker dollars og vi knepper med
dollars og vi elsker himlen som nu som nu som nu hvor himlen er pissemeget
grå og ingen sol kan nogensinde få os os os til at tale sammen når vi taler
sammen for ørernes skyld elsker vi pr. refleks og den slags er vi ene alene
ensomme sten pga. pga. pga. så se dig for din blinde død din blinde døde du
skal se dig for og du skal elske som om nogen gav dig en klud i ørkenen og sad
sagde tal til mig fremmede ii så tales der og sådan noget er vel meget
<civiliseret> aberne kommer fra junglen om aftenen når solen slet ikke
skinner mere – men den har jo også skimmet hele dagen, så elsker vi, så elsker
vi, så elsker vi og hundene og hundene og hundene og dollars! Ja mand
menneske vi stod lige og talte om dig jeg har ikke tid jeg har ikke tid (han
kigger på sit lommeur) <jeg skal til et teselskab nu nu nu ii ii ii og han
smider sin hat på hovedet og smider sig selv videre, siig viidere siig viidere, og
ellers sad vi mest bare og pustede til hinandens køn og legede med lim drabet
kom bag på os drabet på barnet børnene drabet på os lige der hvor en finger
viste vej ud af barndommen – og et sted hen – et voksent sted hen med den
finger altså men ellers også bare elske de små ting jeg forstår nej din hjerne du
forstår ikke en skid ikke en skiid – vi er så lykkelige jeg mener naturligvis vi
er så lykkelige og vi elsker det er vel som at det handler om at elske hvad vil
det sige at elske økonomierne igen eller dollars på bunden af en kiste og en
kiste og død og en kiste og en død og en død op i en kiste og masser af
brændende hjerner på ørernes guld så vi ses jo nok: du ved sådan råber jeg blåt
stål ud af munden mens himlen bærer sol helt henne oppe væk videre og åh den
sol og den sol og de andre sole sådan en dag som i dag elskes solene for at være
over det hele og ellers vi var jo vi var jo vi var jo glade nok og det betød meget
for ham at vi kom og vi sagde ikke noget mest sad vi bare og lyttede mens han
døde vi lyttede til hans død vi lagde ørerne til hans brystkasse sagde <nu holdt
hjertet op med at banke> så malede vi hans mund med rød og sad lidt med
ham uden hjerte og rød mund og så skred vi også og sagde sådan noget som ses
og vii mente det  tirsdag: jeg ved virkelig ikke hvad der sker, det der brev,
jeg skrev i går, glem alt om det: det er ikke et hjerte  og sole må smile og
sole skal smile det er sangen det er sangen det er sangen og sole må smile og
sole skal smile og det er sangen og det er sangen og det er sangen og sole må
smile og sole skal smile – skal, skal, skal – ingen vej alle veje vi som elsker
vejene for vores rejser ja vi mener det gjort godt nok skov den mørke skov og ja
okay vi kan godt lege den mørke farlige skov – sig mig sig mig siig mig hvor
gik skoven hen – nå det var jo mest af alt også en dejlig dag det var så fedt og
masser af kød vi spiser det kød for vi elsker det kød som var det vores helt eget
kød – ingen tanker alle hjerner eller alle hjernes fedt og på kødet røg vi så
blodet stod alle steder hen og så var der lidt varme og sådan noget som varme
det elsker alle og man skal da for helvede også huske at varme kan være når
man har spist kød og lægger sig ved siiden af kød og mener kød mod kød med
kød i maven og køn i munden – og alle var så kærlige husker du det hvad
husker du det vad væk vad væk vad væk – i morgen i denne bæk op med
vandt hen med vanden bære på vand mene vand mens nogen siger noget andet
så kom kornet hvad tænker kød når kød tænker yderste i neglenes yderste 
kvas den mus skuf dem i mundet  Hendes flæsk er en bank en bank er
sådan noget med penge hendes røv er også en bank hele verden er en bank sig i
sig selv er hendes røv penge sig vi i sig selv er nok penge men hendes røv også en
bank en bank er en røv med penge og det er i sig selv mere end nok denne
morgen! og alle er glade i den her revolution alle har penge og zoner hvad er en
sonet andet end en zone og hvad er zonen andet end et deterritorialiseret
territorium og så kom hendes røv og her kom klørene og raske glade knive og
knoerne røg op og knyttedes i det hvide hvor hånden blev knyttet hvid i hi i hi
med hø er en fest og alle er inviteret hi er en hvid rød rum røv og er en hø rød
på en røv er en ødelagt revolution en lille stjernekaster i sjette sals sanser og
lakkede glatte gulve gaber op med søm op gennem sig gennemsigtige blødende
søer stiger op med tegnede i luften stiger fra fuglenes flyv og och og den dag var
en glad dampende dag med slag i og grave i omkring i græsset voksede
hugormen op som et stemt s og stemmerne holdt deres sindssyge karneval i en
anden dimension og den trappe kom som en trappe de rådne socialdemokrater
savnede sol og gik ud for at slikke sig noget sol og se det ikke som en
forbrydelse at du sidder her for enden af pikken din kæreste er smuk men du
er smukkere og mere end smuk du er også din kærestes kæreste og ikke min
de mine gamle havne med frakker på en lille sti eller en lille stige eller en
gammel hvid sti og en gammel hvid måne med åbne sår hvor munden sad hvor
øjnene sad og talte mens munden talte og alle var de i revolutionen og smagte af
jern i munden fordi deres munde havde været i et menstruerende køn og kønne
var øjnene med blodige øjne og blodige var mundene i lundene og lunser af kød
i halsen på halsen i halsen på halsen og en rød ørken helt øde og mødet var et
andet rødt møde end det røde møde og fyrværkeri og glade stjernekastere og den
slags er i virkeligheden det virkeligt smukke enestående og i højeste ifald og
dem fem først på søen og op og op og op og ikke tale om dem de disse ryttere op
af mosen op jeg siger <op> grå eller blå himmel seng eller grå eller blå himmel
i en seng blå eller grå hvid på hospitalet <kunne du finde på at gøre skade på
dig selv> eller favoritten <ser du ting som andre mennesker ikke ser> og
<fem katte slette familie katastrofe glatte rum stribede rum – rum fra rum fra
rum fra rum fra rum fra rug og belagt tunge og gamle gader og Alexander ok
kom forbi og sagde nogle ting så tingene kom på det rene <i aften ofrer jeg fem
af mine slaver for at få digterens muse ned fra Venusbjerget> ja right ja right
ja right og til højre stod elefanten og legede med snablen i stikkontakt
elektricitet stinker og er elektricitet alle veje fører alle veje hen alle priser er en
pris alle døre er fem med fem på loftet og med fem i himlen og lemmen på klem
fem på klem er en lem ind iii en himmel og himmelsk var det da Alexander
steg af sin bil og kiggede forbi med øjnene iii vi iii vi iii viii i morgen kommer
Ruth forbi og jeg skal bare bage en kage <hvem siger fe mener feen fem> og
tingene var dejlige i den lille søvnige landsby et par fingre spredte to lameller i
persiennen på et hus med knudret knust rude knudret fordi glasset gik i
karikatur af et træ visnet hvidt klædt i aske sank aske sank hvide grene i
aske sank hvide grene i aske karikatur af et træ den knudrede rod blev rødder
ikke røde rødder men hvide rødder i den knuste rude en sten måske mere end
har hilst på brudt igennem mere passende og måske var det elsket og måske
var det varmt og måske klæb trøjen til kroppen som en varm skudt blodig
skudt ned krop med en trøje omkring er ikke hård er ikke hård er ikke en
rive men en flod og med flod og sved i varme er en bæk en klæbende trøje og det
skal da nok være en glad dag. Tror du ikke glad. Jeg tror to er glad. Men
fem. Jeg tror to er lala. Men menneske fem lala aha. Jeg forstår. Nej, du
forstår ikke du skal holde dine beskidte fugle brudt ud gennem mundens save
tænderne ætsende tænder rustne tænder opkast på tænder emaljen ødelagt og
ikke en handske i alle retninger fingre ellers i alle retninger på en handske
men dem der de skal i sale tale og male med hænderne mens bækken tørrer ud
på en lille fisks sølv i skæl ikke den dag med gamle slag og sale der kan tale
og mange sale kan tale mange sale og kan mange sale med meget tale blive
mange sale <er du klar over hvor meget jeg har lyst til at kneppe dig i ansigtet,
jeg vil skubbe min pik op i din stjernekaster> nå det blev stjernekasteren ikke
og ikke en ørken ikke den ørken røde på sand øde på mennesker. Nomaden
står i hjørnet og sælger tænder for smil og smil for tænder. Nå sådan. Ja,
præcis sådan. Og siger man ikke med andre ord råber man ikke sin død
alvorligt talt din stjernekaster. Ja. Eller det vil ikke sige noget andet. Det vil
aldrig sige noget andet gamle havn elskede fandens elskede havn som vi elsker
og når katten står på bordet og rytmen på en slået fasan kommer op med en
ledning ved vi ikke alligevel hvad klokken er og klokken kan være mange mit
ur er 6 timer forsinket og stoppet på klokken 11 eller 23. Telefonens seks
knogler tinger på en gang og den slags i sale de kan male og tale kan en kat
netop fordi den døde nar slæber efter sig en tinget ting og tingede ting forstår
ikke for undersåtterne Alexander og så lidt musik og en drink vi ville jo elske
den drink som om de drinks var vores højre arm med hånd ånden i hånden
kan ikke komme til for røgen i røgen tågen i tågen i røgen fra cigaretten du er
så dejlig <du er så dejlig> siger hun en dag fandens det havde jeg ikke set
komme og folk siger sådan noget og sådan noget osv. osv. elsk læser hendes røv
er en bank nej hendes røv er en abe rød hendes røv er en rig guld guldet er rigt
is og i sig selv rigt på sig selv selvmordet elsker ingen og alle kaster sig op eller
ned og den dag var nok i virkeligheden den rareste dag med godt med godt iii
med godt nok flotte himle den dør du elsker er ikke en dør og nogen står bag
døren og dør dem skal du i dine revolutionerende sjette sanser og stjernekastere
og ekkoet af et fizz fra en stjernekaster i et kønt glas køn er det nark ja for
fanden det er ren nark og pas godt på dig selv kig dig godt for mens du går din
vej gik din går din vej ding han går omkring. Han er meget glad. Han smiler.
Han ak kaster hovedet bagover. Han skraldgriner. Han spiser en banan.
Den smager godt. Den var rigtig god og moden tilpas. Den havde ikke brune
pletter. Rummet er af pap. Rummet er pap og pappet er holdt sammen med
tape. Rummet har en saks og en ske. Han samler skabet. Han ved godt hvor
skabet skal stå. Hans stemme er tynd og kvækkende nasal. Han synger ikke
fordi han synes at hans stemme er tynd og kvækkende nasal. Rummet er i
hvidt, væggene er af pap, men pappet er malet hvidt: Rummet har en negl.
Rummet har en negl der er en måne der er en el-pære. Rummet er hans
yndlingsrum. Han elsker at være af pap i pap. Han elsker at være i pip fra
solen. Han elsker sit rum af pap når han er pip. Han smiler nu og spiser sin
banan. Han får lyst til cornflakes. Cornflakes smager godt med mælk.
Cornflakesene spiser han uden rosiner. Han har aldrig forstået hvorfor folk
kommer rosiner i deres tallerkner med mælk og cornflakes. Han er bare så
glad. <Jeg er bare så glad> han siger sådan. Han spiser af sin dybe tallerken.
Cornflakesene bliver overrislet med letmælk. Han kan godt lide sødmælk i
kaffen. Han kan godt lide at kvinden sidder overfor ham, når han spiser sine
cornflakes overrislet med letmælk ikke sødmælk. Sødmælk er godt i kaffen.
Fire sorte rum er kun fire sorte rum fordi én bryder gennem dem efter leje i
hvert af de fire rum, der er sorte, efter leje i hver af de fire rum, der er sorte,
bryder én gennem væggene og falder om. Han stiller sin kop med kaffe fra sig
og kigger sig omkring. <Den her verden elsker jeg> han siger sådan. Han
stemmer til folketingsvalg og han mener det godt. Han har mange ambitioner.
Han lægger ikke skjul på sine ambitioner. Kvinden sidder overfor ham mens
han drikker sin kaffe. Ved den sidste tår rejser hun sig op og forlader ham
uden et ord. Han føler sig meget forladt. Han begynder at græde. Ægyptiske
dage nye revolutioner. Deterritorialiseret, et koppen top, territoriet af kaffe har
nu lavet en D i ham. Ned i hans mave. Sådan kan man diskutere Marx
mens man drikker kaffe. Og ikke mere drikker kaffe. Den er fede sten
stemmer er sten er fem i ler leret lag i lag på lag af ler granaterne nej sirenerne
nej operaen nej nye stemninger så langt væk at det hele er sten husk dem sene
sen sne den sne den er sten og oppe i luften flyver en fugl kan ikke se hvad det
er for en fugl men flot ser det ud med vingemaskinen i gang jeg <jeg ved ikke
hvad der sker du var bare så smuk engang jeg tør ikke spørge om han
kommer dig i munden mens du sutter den af på ham, men det var jo et dejligt
eventyr alle var så glade og når alle er glade er der vel ikke noget galt og du
lignede bare en bange fugl ligesom fuglen på himlen sig mig er sandet ikke
vådt> han lader en hånd røre ved sandet på stranden månen er over dem i den
søvnige lille landsby de er kommet dertil med ambulance tågerne er tåger og
røgen er en abe din abe din store idiot og måske betød det slet ikke noget nej
måske ikke men måske hvis nu det var sandheden sandhederne at vi nu sidder
<her og ikke ved hvad vi skal gøre> han kigger på hende det er faktisk slet
ikke koldt eller vådt sandet på stranden sandet er vel stranden ja sådan noget
kan man nu tusind år efter stene over ligesom at hun holdt hans hånd i sin
mere skete der ikke og måske var han nervøs måske var det slet ikke sommer
måske var det vinter men sådan noget kommer ikke nu nok nu det er nok nu
men nej det kan ikke være nok og hvad så hvis noget og hvad så hvis noget
andet eller tredje nej stemmerne vrede blå vi har dem blå vi har dem gule vi har
dem blå i humøret og glade i humøret og sten ikke andet end sten og med sten
bygger man et hus med vægge af pap – fire går gennem ikke bare én men fire
går gennem de fire sorte rum med vægge af pap jeg kan se på hunden lige inden
den gør at den vil til at gø og jeg gør ikke noget jeg gør virkelig ikke noget
hendes hud er et hus hendes navn er en havn nu gik hunden igen hunden er sød
men mest sød når hun er stille og ikke gør men det var jo også en vanvittig
nytårsaften jeg stod derude på toilettet og kunne ikke finde vej ud af toilettet så
fucking væk var jeg mig der er jeg er mig der er jeg blev helt væk vasken i
køkkenet var af stål lyset fra pæren i køkkenet lavede mange flotte ringe i
vasken jeg tænkte på blodet fra dyret de havde slagtet om blodet stadigvæk
lugtede af blod i vasken selvom mennesker vel ikke lugter så godt som fx
hunde hvad hvis man løftede en hund op med ansigtet forrest til vasken ville
hunden blive glad så hendes hud er et hus hendes hus er en hud hendes hud er
en anden farve hendes blod er en anden farve hendes hår er en anden farve
hendes tænder er en anden farve hendes hjerte er et rødt hus med vægge af pap
omkring sig og <ved du godt at jeg tænker på dig hele tiden> <nej, mener du
det> <ja, jeg sover dårligt når jeg tænker på dig> <når det er sommer med
spidse nætter i læberne tænker jeg også på dig, og på din tunge> <hvad kan
dine læber som mine læber ikke kan hvad kan mine læber af læder mod dit
bløde hus af hud> <vi får se> <vi får se> hende med flæsk en flæsk en
gammel flæsk den er da bank man kommer med penge man giver penge og
penge for flæsk i hendes fede hjerne og det er så godt og alt muligt og alt muligt
hold kæft en stenet aften i går jeg er kegle jeg var træt kegle og træt kegle og i
seng det var mest i seng og sengen var god men nu er lagnet gledet op og sidder
ikke spændt ud over sengen <okay, hvad tænker du på punkt for punkt>
1. drikke kaffe
2. spise morgenmad
3. læse i Elfriede Jelinek (nej iii nej)
og det hele var også meget godt den sommeraften kommer aldrig igen og tingene
er gode jeg ved slet nej han siger <jeg ved slet ikke> han kommer gående.
Han ser sig omkring i det mørke rum men ser ikke krogene på væggene på
væggene. Han går omkring i rummet men ved ikke hvad han skal sige. Hun
fikser en drink til ham uden at spørge hvad han vil drikke. Hun giver ham en
gin og tonic. Han smiler ad hende. Han siger <tak>. Han sætter sig i de
bløde møblers blødeste. Han vælger en lænestol. Han tager askebægret fra
sofabordet <må jeg ryge> hun smiler. Han ved ikke hvad han skal gøre.
Han ved slet ikke hvad han skal gøre. Han bliver meget ked af det. Han
begynder at græde. Hun kommer hen til ham og begynder at trøste ham <det
regner> siger han. Han kigger ned igen. Ned mellem sine ben. Men finder
ikke noget. Vi går i det her hus ruderne er af glas vi går vores tænder smager
på glasset de siger <det her glas smager godt> og i, i, i vi går omkring vi er
meget glade vi har set én der har skudt sig selv gennem munden hans glade gule
skelet danser omkring til rytmen af røg fra vores cigaretter så er det også at vi
smiler den nytårsaften og vi kigger os omkring gik vi ikke her lige før og vi
spørger i munden på hinanden med glas i munden så vi bløder <vil du hellere
gå din vej> vi vil gerne gå vores vej men vi kan ikke finde døren der var ellers
en dør vi kom ind ad en dør men nu bliver også bange og revolutionerende og
så stamper du gulvet og vi kigger på din fod der stamper i gulvet du stamper så
meget som om vores cigaretters røgs rytme var gået som åer i din ben med
masser af brus på den cola og sikken dejlig dag vi troede ikke du ville komme
du smadrer en væg ned du smadrer gennem væggen og står foran os din øjne af
hashøjne og din mund stinker af kold våd jord og vi ville jo forstyrrer dig sagde
vi så inderst det hele var i virkeligheden inderst og sådan stod vi lidt mens du
bare stampede og stampede og det så vildt ud den slags forretninger vil vi ikke
blande os i og larmen det giver med de sko af jern i et gulv porcelæn elefanten
var meget flot endnu ved vi ikke om vores mor og far kommer for at hente os
og det er også lidt tidligt på aftenen men Tom har lovet at køre os hjem men vi
står så åer er tåge og gamle gule og blå knæ er gamle unge nye blå mærker på
små ben du havde virkelig dejlige arme og vi vidste ikke noget og måske var vi
skæve eller fulde eller begge dele på en gang og jeg gik over i hjørnet og kastede
op men derhenne så jeg døden og jeg blev bange og en by i tyskland og det var
helt forkert som om det var en fredag men en onsdag og vi var mest af alt bare
glade og vi gjorde ikke nogen noget og vores blå ballon var smuk en sådan blå
ballon har jeg aldrig set smukkere end vores blå ballon du holdt den med dine
ene arms hånd og da du slap så jeg ballonen stige op mod loftet i retninger af
vinduet og vinduet stod på klem pludselig blev jeg meget bange men du sagde
<det er sødt når du stammer> og jeg prøvede at forklare dig om angsten for at
vores flotte blå ballon skulle sejle og flyve og flyve og sejle ud af vinduet og blive
væk men du smilte og lagde to fingre på min mund og sagde <shhh> der sker
ikke noget <hvad er du bange for> fortsatte du og jeg blev glad og samtidig
endnu mere bange for dine fingre på min mund var det tætteste jeg nogensinde
havde været på en belgisk Formel-1 kører fyrværkeriet var flot jeg stod i
timevis og kiggede ud af slottets vinduer jeg kan huske at gå fra vindue til
vindue i den store sal og være fuld af benovelse over det flotte festfyrværkeri
gartneren satte i gang nede på plænen foran slottet den store allé lyste op og så
indså jeg at jeg var blevet forelsket i din identitet og din dejlige hud og jeg vidste
slet ikke hvad jeg skulle gøre så jeg låste mig ude på toilettet med det store
ovale spejl der hang vandret og var bredt og jeg kiggede mig selv i øjnene sagde
<du siger det til hende du har chancen nu> da jeg kom tilbage til stuen var du
væk <jeg er her> sagde du henne fra sofaerne – fra at du var væk til du sagde
hvor du var nåede jeg at komme gennem hele følelsesregistret og nu ved jeg ikke
noget fyrværkeriet brændte ud og vi sad bare og så på nogle sjældne dyr i tv 
Sad på stolen sad med solen på sig skyerne var flotte og drivende mens en stråle
sød nat kom forbi men den nats morgen var den bedste nats morgen og den
slags nætters morgener når de er bedst hvad er ikke bedst vi sad der sammen
den dag og solen skinnede som den mente det du sagde ikke I er skøre du
sagde ikke noget så jeg sagde <du ved godt hvor meget jeg holder af at se på
dine øjne mens du fortæller for jeg kan lige ane historien inden historien
kommer over dine læber så du skal vide jeg kigger dig i øjnene altid når du
sover bliver jeg helt bange og helt bange i ansigtet men så bliver det morgen og
du lukker øjenlågene op og begynder du begynder rent faktisk med dine øjne jeg
ved ikke om du ved det men dine øjne betyder alt ja måske er jeg bare skæv
men dine øjne er virkelig vigtige for mig jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden
dine øjne i mig ser du forstår du måske ikke jeg tænker også på folk i aviser
der får en sort kasse over øjnene som fx A. A. bliver nævnt som A. Han
havde en sort kasse over øjnene på den måde sige øjne åbenbart mere end hår
jeg så det i BT mens jeg ventede på min pizza normalt læser jeg ikke avis jeg
kan ikke finde ud af det jeg ved ikke hvad der sker men jeg tror måske det er
alle de mange ord og jeg blev bange tror du mig hvis jeg siger at jeg blev bange
det passer altså: dine øjne er noget andet jeg kan huske da du græd en aften og
eyelineren løb i furer ned over dit ansigts kinder jeg ved ikke hvorfor du blev så
ked af det men jeg kan bare huske dit ansigt med fuglenes løbende klørene ned
over dine kinder som et træt træ med for meget vand som en sort hængepil med
grenene ned ad kinderne det billede husker jeg bedst ellers husker jeg ikke så
godt jeg har ladet mig fortælle at det er noget med min sygdom altså det med
hukommelsen og nu ved jeg ikke hvor du er henne men måske kommer du en
dag snart jeg kan næsten ikke vente jeg dør nok kender du det du kender det
nok og så bliver jeg ked af det og bange og angst og stresset men det skal du
ikke spilde tid på at tænke på endsige få nedtur over for jeg er jo her> jeg
lagde min arm omkring dig og fortsatte <du ved jeg stod på dækket på skibet
og himlen var gået i sort så sent så snerrende sent var som om skibet var
sænket ind i mund der derefter lukkes så kun guldplomber lader sig vise som
stjerner men stjerner man ikke bare sådan lige får øje på men altså mere
husker jeg faktisk ikke og ja du har ret jeg er pænt meget bare vildt skæv men
det skal du ikke tænke på jeg ved ikke i hvilken side af min brystkasse at
hjertet sidder og min hjerne er så fandens langsom skal du spise den bolle>
han står helt stille med år af sår og bærer rundt på sår og små møl og møllet
skal flyve igen og aldrig kigge sig tilbage jeg overvejer at gå ned med alt mit tøj
i den nærmeste genbrugsbutik jeg gider ikke mit tøj min ørken den her ørken
den er over det hele jeg kan ikke holde ud at tænke på pap væggene var af glas
da én gik gennem dem splintrede alle vægge på en gang og hvem bliver ikke
bange når sådan noget sker leger hvad leger børn med en spand lim og en kæp
han ved ikke hvad børn leger og nu var tingene jo også lige så gode og <jeg
tænker mest på dig når det er tidlig aften og himlen stadig er lysende og
skyerne gør ikke noget i dag har det regnet meget de har regnet meget altså
skyerne og jeg tænkte på dig tænkte på hvor mon du er henne og det kan jeg tit
gøre det er så hemmeligt du er så hemmelig vi er så hemmelige og ellers håber
jeg mest af alt bare at du har det godt du skal ikke tænke på mig og mine
dårlige tænder og mine fødder og mine negle nej du skal bare være dig selv
plejer man ikke at sige sådan nå men det skal du heller ikke tænke på det
eneste der betyder noget er brevskrivningen brevskrivning spørger du ud ja
brevskrivningen er det eneste som betyder noget at skrive som om man er helt
tæt på hinanden selvom man er meget langt fra hinanden lige før drak jeg cola
måske drikker jeg for meget cola jeg har også spist en pizza den smagte godt vi
sad i sofaen og jeg kunne jo se at de var glade hvor længe er man forelsket hvor
længe er man blind for den andens fejl fejltagelser er der sikkert nok sorte
himle snart er himlen sort østrigsk tror du Montcerf er det det tor rot tid lim
blind tid blind lim klip republik regnbue flotte fisk vodka være helt væk mine
tænder gør ondt jeg tænkte faktisk på at invitere dig hjem til mig men kom
væk fra det for jeg har slet ikke lyst til at se dig hr. dovent øjne smilende dum
åben mund finder sneglene skoven eller finder skoven sneglene sådan noget
tænker man måske mest over når man er mest forladt så lad med stille
spørgsmålet på en anden måde> du er den fra Århus vi er dem der er fem nej
ske af sølv af rustfrit stål af blå himmel med ivrige skyer dækkende solen i dag
har det næsten regnet hele dagen jeg tror måske ikke jeg som <jeg har jo ikke
tid eller penge eller smil, men jeg har penge i munden og dollars i ørerne og
smukke lange alvorlige arabesker i ørerne og ellers ved jeg ikke så meget men
tak fordi du vil lytte til mig og alle er så glad> de kommer gående hånd i
hånd de kommer gående de kender hinanden eller måske kender de ikke
hinanden men alle smiler og siger du ser lidt bleg ud men det lader ikke til at
gå os på og det virkelig vigtige er at solen er meget farlig slap af din mus sagde
han så han siger så meget og det skal alle i hele verdenen bøje sig i støvet for nej
det er måske lige smart nok at trække sig og dø hvem vil ikke gerne dø og
hvem vil ikke gerne svede en kædesav gennem en trædør kan du plante mismod
i den tyrkiske bank med flot overskæg dem kender jet og flyver jet og flyver
hurtigt jet over det hele men ellers nu ny aften alene i det store slot ikke at det
gør noget vi fisk os to vi to landkrabber eller elsker elskede elsker elskende ja
de kommer gående hånd i hånd vinden er i deres hår og de har begge to lyst
hår og blå lå blå åers å is i sig i sig: sig i selv i sig og måske er verdenen dejlig
de kommer gående og der var der en Hiroshima som et digt som en flammende
op som en opflammende alvorlig flamme med dejlige grønne stjerner fedt mand
de stjerner han elsker de stjerner i de sjette sanser og hvor skørt at nej <du
skal også tænke på mig når jeg tænker på dig> sagde han så og slap hendes
hånd hun kiggede på ham <med de der øjne> og så holdt han sin kæft og
sagde ikke mere og alle var lala og pip hvis lidt pip fra en fugl pippede og det
var daggry faktisk kunne det godt være daggry men det er ikke daggry det er
tidlig aften og alt kan ske de kommer gående hen ad stien med træer på begge
sider og de ser sig omkring <tror du det er her> <det må være her> <se der
er lys tændt> <lad os gå indenfor> øen var en ø på øen boede nogen og det er
sådan noget der gør det attraktivt at være ufo og ufoen kom flyvende der var et
bryllup og musikken var god og der blev danset og dovne Pelle hang med
hovedet over en flad fadøl og <hey Pelle dans med os> <nej jeg vil hellere sidde
her, jeg er træt> svarede Pelle Lis gik over til ham og satte sig ved hans side
<Pelle> begyndte hun <du har siddet her hele aftenen, er det ikke på tide at
gå hjem> Pelle rejste sig fra den hvide havestol malingen på den hvide havestol
var lidt afskallet men det sagde mere om dem end om Pelle nej Pelle han havde
de store stole en omgang frisk maling og måske først havde han slebet dem ned
men det skulle han ikke blande sig det var jo mest også for deres skyld han
var kommet det var jo deres bryllup Lis var god nok <du har ret> sagde han
og rejste sig han kunne mærke at han var blevet fuld kalde tingene for
underlige navne aldrig huske noget og være træt måske var han bare træt det
skulle en nat i en god frisk redt op seng nok vender op og ned på. Han er
skæv. Han kigger sig omkring. Han ved ikke hvor han er henne. Han er
muligvis gået forkert. Han kigger på sit ur på håndleddet men viserne er gået i
stå åen er blå. Han misser med øjnene. Han skygger for solen med den ene
hånd. Den stenede sol nu tåge tågen ligger i byen den trættes hoved i penis slet
ikke vide hvor vi er henne være helt væk som på en bjergskråning langt væk
fra alting. Der var der en bjergged <er du sikker på at du vil have det skal
være os to> spørger hun pludselig <jeg ved ikke noget> svarer han hun
spurgteee han svareeede og alt skal blive så hvidt vi vil have det hvidere vi vil
have fløde mennesket vil have fløde fra koens patter og flødeis hvem elsker ikke
fløde og is og sammen hvem elsker ikke sammen som elektrisk – solen kom op
og det var en dejlig sol den sol bragte os appetit på livet hvilket vi i løgnen
manglede og <er du klar over hvor millioner sædceller du skyder op i mig>
spurgte du jeg ved ikke jeg havde en have og slog græsset og røg en cigaret og
tingene var gode jeg ved ikke hvad man putter i cigaretter men lortet virker og
lidt ør i bolden og ellers smil smilene som rævens smil rådnende kød i
køleskabet nye skabe nye skabe nye skabe kan begynde her og vi har set dem
før vi kender dem vi er så glade og vi mener det når vi siger at vi er glade <vi
er glade> brøler vi som rasende kvæg eller sultne kvæg og ALT SKAL
BLIVE SÅ HVIDT OG SKUMMENDE OG MÆLKET oppe i
hende i banken en Opel og Co Coko nej det er forkert sådan siger man ikke i
munden eller rettere i næbbet på en fugl man taler ikke en fugl efter sangen og
okay den her sal har syngende fugle vi var totalt upåvirkede af fuglesangen
trods det smukke i den da vi kom ind i rummet i et bur sad et par fugle og
sang du kendte navnene på roserne og roserne var mest røde <jeg troede jo blot
at en rose er en rose> <nej> sagde du <hvor mange dejlige dage> sagde vi så
vi mente det vi var glade vi stemte til folketingsvalg og vi mente det godt og vi
var glade hvor mange gange kan et ord som glade etc. som fx glade, glade dage
bruges før desperationen slår ud i lys lue nå det skal du ikke tænke på du
skal bare være glad for din fløde du skal bare varme din mælk og drikke den
og ellers ikke tænke på noget ikke tænke på synsvinkel eller udsigelsesposition
smile save ræve saves smiles og ja> de kom gående ned ad alléen og træerne
bruste i vinden, flaget smældede også og solen skinnede den aften holdt han
længe hendes hånd i sin og han førte hendes hånd op til sit hjerte <det banker
kun for dig> så <det banker kun for dig> ingen siger vel sådan medmindre
alle siger sådan det kan vel godt tænkes gamle blåøje det kan vel godt tænkes
tænk ikke MER PÅ FLØDE TÆNL O – P og alligevel nej AABAA
med det mørke hår det mørke hår det mørke råb i håret det glatte mørke hår
og de store øjne ikke kende sig selv ikke se på sig selv aldrig se på sig selv bare
sin badekar dødt din badekar dumpt og med en tanke i hammeren kan ingen
sige noget og måske var det netop også glade folk var kan du udenad tænke
kan du de kan dem jam kam nem mfkske kan de got slape a og sige noget
uddnen at de mener nogt md det go og elrs bare eikkesige noget go adkig sige
nsdet end djeg eksee dig g sp gider hun jeg skeee g nark det blev nark ingen
kotnrkt kød slæb det køb smag på FLØDEN FLØE FLØDEEN VI
ELSKER DEN FLØDE VI ELSKER DEN SOMSPERM OG
SPERMEN ELSKER VI SOM BANKER I OHIO / DE KOM
GÅENDE hånd i hånd ned ad alléen og på lang afstand kunne man se og
sige <der kommer de gående hånd i hånd> og måske ville solen smile og
måske havde solen hele tiden sendt sit skin ned over dem som de gik der hånd
i hånd og hvorfor tænke på sådan noget lige nu hvorfor tænke på søer med
islag smeltende varme søer senere søer af fløde i hotellets korridorer: <min gode
mand, sig man hvad tænker De egentlig på> <jeg ved ikke om mine tanker
kan have værdi for Dem, min gode mand> <sig blot hvad der falder dem
ind> <min gode mand, jorden rundt på 80 dage> <nej er det
muligt?!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!> <det vil tiden vise> <det vil tiden vise> <sø> okay
det var ikke verdens bedste aften vi sad oppe det meste af natten og talte
famlende som nervøse skæve af gas edderfugle jeg har aldrig set en edderfugl jeg
ikke instinktivt forelskede mig i så nu må vi se og vi ser og vi mener det jo
kun godt og ellers er alt godt hos dig jeg håber sådan egen ude foran dit vindue
soveværelset bruser en ekstra gang jeg håber det sådan også egen elsker jeg for
at give det lidt brusende hav i søvne under en god skæv, skæv vind natten kom
snigende vi så den ikke på lang af stand vi hilste på hinanden vi gik i hi i
hinanden og alting er så skønt når det lyner udenfor og vi ikke ved hvad der
sker men bare er glade for at være i hinandens og hverandres selskab sig lige
noget jeg sidder jo bare her <og taler som om jeg aldrig har talt før> det er
blevet aften morgenen gik med kaffe og nu ved de ikke DE KOMMER
GÅENDE HÅND I HÅND OG SMILER DE HAR SMIL OG
DIAMANTHJERNER VI ELSKER DEM FOR DET PAS PÅ
DE RÆVE PAS PÅ DEM LUK DEM IKKE IND SKYD IKKE
PÅ DEM KOM IKKE GÅENDE SOM OM ALT ER
NORMALT KOM IKKE GÅENDE SOM OM ALT ER
NORMALT KOM IKKE GÅENDE SOM OM ALT ER
NORMALT DRIK FLØDEN SOM SPRUT DRIK I MOSEN
FALD I MOSEN KOM OP VÆR FORVIRRET STINK AF
RÅDDENT VAND TRÆK HESTENE FOR VOGNEN SLIP
TØJLERNE BREMS ALDRIG OP KOM IKKE GÅENDE SOM
OM ALT ER NORMALT KOM IKKE GÅENDE HÅND I
HÅND OG UFOEN KOM FLYVENDE OVER DEM DE
KIGGEDE OP MED EN MAGNETSTRÅLE SAMLEDE
UFOEN DEM OP DVS DE KOM IKKE GÅENDE HÅND I
HÅND KOM IKKE GÅENDE SOM OM ALT ER NORMALT
KOM IKKE GÅENDE SOM OM NOGET ER DØDT I JER
KOM IKKE GÅENDE KOM FLYVE> og alle smilte det var glade
dage og ellers ved jeg ikke så meget tingene er jo bare gode og glade hvor mange
gange skal man skrive ’glade’ før det lyder skingert eftermiddagen var varm
aftenen kold solen havde stået sår på himlen brændende rød blødende rød ægget
var hårdkogt jeg tænkte på alle fasanerne nede hos min farfar og farmor jeg
tænker på min farfar og hans røde kasket jeg tænker på dengang KOM
IKKE GÅENDE SOM OM ALT ER NORMALT smil ikke på den
der måde der gør mig krøbling og flydende som fløde kom ikke fløde i mig kom
ikke fløde i natten bring dine klippede negle og nedfaldne stjerner til mig i min
ambulance det skal være godt med lidt udrykning og lidt knald men så blev det
også morgen med leen og latteren sagde noget og nogen sagde noget og nogle
andre glemte noget og kiggede op og sagde der er stjerner i mine sanser dine
havne din frakke kender du din egen frakke drikker du af mosen KOM ikke
KOM ikke KOM ikke råber nogen mens nogen andre vasker bil en gammel
Ford jeg husker det som om det var i går og husker det som om det var
normalt at klippe stjernerne som negle med en sløv, sløv saks’ knirkende
kæber  satans til smadderkasse gamle dyr i Opel i stjerner vi skal elske de
stjerner som om de var ting man kunne købe og elske som ting man havde
købt hvad betyder det også det betyder nok ikke noget ikke noget alligevel 
Torsdag: scene: SPRINGERENS BLUES I NONBEVÆGELSE
NOT WHAT SO EVER NKK <taler kranium taler flydende
dødningehoved taler> den samme der taler er de der rykker er de der går og
dem der går er dem der går og
<raser: Taler rasende> ved du godt noget men ikke det hele:
bevægelse: Ds bevægelse positiv negativ; mellem to territorier. Hvad er en skak
hvad er en hashskak hvad kan den hvad kan den ikke kan den sige hej:
<hej er nogen på Californien> vi gik lidt omkring og rykkede os
ikke vi sad i solen og så isen smelte på en vandpyt den vinterdag men alligevel
var det som sommeren kom nu dog med forår først og vi så det vi så det også i
hinanden/hverandre og hverandres ansigt og er og er og er også vores
hverandres ansigt men det var en smuk dag vi pakkede bilen og kørte sydpå;
der havde jeg aldrig været rasende kender du mon til det at være rasende at
være en næse at få en næse at få en hæse næse gravene graver af dem selv,
vinden er rasende nu
<det kan godt være os tre> og alle kiggede sig omkring springeren tog
sit træk og råbte af denne lys denne lysende hestehoved med små brune dybe
øjne – øjne som dem med øjne dem som med øjne de brune dybe øjne springeren
springerens bevægelse – ikke bare ligeud men helt væk: den ofres den dræbes
den sendes på hestemord den sendes af sted vi savner den allerede og vi sad
ellers i solen og talte sammen og vi mente et eller andet og jeg drak et glas
iskoldt cola og følte mig farlig – du ved – helt farlig som noget fra en film hvad
er grammatikken i pikken i fjernsynet hvad er den hvad er Ds bevægelse hvad
bevæger sig fra felt D men med en ligeud, ligeud (til venstre el. til højre) – man
skal
nok
bare
skynde
sig
at
rejse
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii det skal man nok
man skal nok skynde sig at sejle op men bevægelsen hvad kan bevægelsen er
der tjener nej er der slave i den bevægelse hvad er denne kaffebevægelse
<3 er 3 – 3 kan godt være tre. Tre kan godt være sten kan godt
være udbenet fugl: flyvende taler flydende luft under vingerne det ser så godt ud
bare springe ud> han står sådan med spidse læber og måske er hans øjne
meget smukke måske har han kneppet med kul og spist med munden hans
mund bevæger sig og den siger noget det er den dejligste sommer men det er bare
ikke sommer jeg ved ikke hvad der sker men sommer i går tåge nej det var en
anden dag jeg ved ikke hvad sker der måske
<spring time> springerens time – det ryk den her har den her har
den her har herhjemme i solen på solen op i solen: hestens ørken den går i det
den går er i det den går er i den i det de går i er i det den går og sådan noget er
noget ordentlig noget kalder å for å kalder regnbue for regnbuefisk guldet hen
til guldet hent guldet hent to stykker kul hent springeren frem fred frem fred
frem og frem og til en side: højre / venstre af sted: ørken i ørerne sand i timerne
timernes sand i ørerne: mange gode dage og dage som ikke bare er gode men
helt i orden velordnede men alligevel kom hendes udbrud hendes ryk hendes
bevægelse hvad kan en bevægelse som den bevægelse hvad kan den ikke hvad
kan et hus flyve for hvad kan lige det hus flyve for hvad kan noget hvad kan
noget hvad kan vi to og hvad kan vi i tabet i atomerne hvad kan procent hvad
kan drink hvad kan farver papegøjefarver karneval regnbue på tv hvad kan
th. springer tv. springer: her bor morgenen, se dig godt for kul øje steg. Det var
også en dejlig dag. Tak fordi du ville komme jeg havde ikke ventet vrede
hænder klo klæder klo klæder gennem klæder nye råb døende råb skrigende
puls hjerte snart hjerne hjerte op i det hjerne i det syrebad i den elskede springer
under måske Hiroshimas klæde aske sky bølge mørke røg dø ødelæggelse dø
din ørken ødelæggelse mand er vi i sanserne nu
<ja, kom>
<ja. Vi er alle sammen meget lykkelige i huset huden er varm, i
vandet blev huden våd og kold. Brystvorterne blev hårde som sten>
<sneg sig op røg. Slangede sig op: skyggerne skyerne flydende flyvende
talende flydende luft, ilt i lungerne, stige sig op. Den der stiger sig op den
stammen må stemmen stamme for bedre at hakke dumme nak dumme nak
dumme nak ikke at hak kom bedre> hvor kom springeren hen jeg fandt den i
en orange sten med et smil på malet malingen i smilet blev ikke en våd gren på
et vådt træ men helt ærlig mand hvor går de våde træer hen og fester: kan de
gråhårede græde regn fra grenene. De kom altså gående og sagde noget, men der
er allerede sagt for meget, Sigmar sig frem, hvad er problemet. Problemet. Men
alle var så våde i grenene en gråd kom nu kom regnen fuglene sang aldrig har
jeg elsket en gråt skyet sky himlen tal om himlen tal om fuglene hvad laver
fuglene sover fuglene om natten hvad laver fuglene om natten sover fuglene
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii sover fuglene og uglen de her træer der står lige som
sømmet af en sømpistol til jorden aldrig havde han troet det, men så sundede
hans sig også med whisky med isterninger i glasset, han samlede en isterning op
og blev en sien si sien sier og regnen tier og aldrig mere skal nogen sige noget
andet men der var også kærlighed men det kom en anden dag nu var ørkenen
uden træer og alle smilte og var glade den slags slogans din hippie – men alle
var også glade – er du med siger han er du med siger han er du med er du er
du med er du er du med er du duerne fløj landede kurrende trådene tårernes
tråde ned over kinderne men i regnen var det ikke nyt at de sortmalede øjne
strømmede med regn og tårer og malede lysende gamle nøgne solede blegede
grimme hunde kommer og de bliver meget bange. Kan du ikke se efter
kvæget> men bevægelsen, hvad kan bevægelse er der en bevægelse væk fra noget
er der en krig er bevægelsen en maskine midt i maskinen – er maskinen hud
spændt ud over muskler er der muskler i benene er der søer i musklerne i
benene er springeren russisk er den kærlig kender den døden på den fede
kanariefugl men også en dejlig aften: De kom jo alle sammen grevinden og
Caroline Flemming og Niklas Bendtner og nej den aften var ikke springerens
Springer på Springeren – Springeren tog en våd aften; men skridtene gangerens
skridt Springerens sorg Springerens mor sprang smadret i dyret hvad kan et
hestehoved hvad kan et hestehoved hvad kan hestehovedet med brune øjne og en
varm mule:
<hak kom nu bedre, mosen var med ugle> det lignede noget men blev
noget andet man kan - hvem til hvor når hvad kan – det er det eneste: Dette
er ikke litteraturvidenskab og små smedede røve, på faste røve med faste røve,
dette er ikke en fed politiker eller en race dømt til – tilgiv ham for sine lunger
med røg: Tilgiv mennesket for lunger af røg og en fascination af hendes arme
hvad kan sådanne arme hvad kan sådanne arme ---- drik noget, tag en dirk –
drik en drink – smadret i hjertet, rødt sand – smeltet salt smeltet smal sne af
salt fysisk kan det hvad, gå en tur: de går en tur de kommer gående hånd i
hånd – regnen regner og pletter og pletter og pletter deres frakker – men i
stolen sidder han med noget og siger noget men de går udenfor i regnen og kan
ikke høre ham sige noget og ellers var de jo glade nok. Jeg kan huske at jeg var
så fuld på en natklub på Amagerbrogade jeg var så fuld at jeg ikke finde ud
af at lukke mine bukser, Charlotte var mørkhåret og meget smuk den aften og
hun sagde noget: så var jeg pludselig ham i en lænestol i en mytologisk pejestue
<kender du det>
<kalder du det>
<smager det af dug>
<mager du af dug>
<smager rødt som blod af blod, jern i munden blodsprængt jern i
munden tænderne der hvide eller gule får blod omkring sig>
<jeg hostede blod i morges og jeg har fortalt det til min læge>
<alle tiders glade hæk. Den hæk har mødt en klipper>
<klippe. Kan du ikke lige komme>
<klippe. Jeg kommer lige komme>
<sommeren var en varm lykke>
<for mange cigaretter>
<jeg hostede blod i morges over en røg>
<over en røg henne ad en dør. Halv dør kvart i>
<men mumme det var dejligt at du komme sommer komme
sommer>
<du ved godt noget>
<du er ikke alene>
<nej>
<nej, som hvordan>
<hvorfor>
<du må elske igen>
<jeg tror ikke at min dumme dag kan holde op, tror virkelig ikke
det kan holde op: ved ikke er så træt og udtrådt, smager lige efter, var du glad
i det liv, hvordan var himlen var himlen et hotel hvor I mødtes>
<hotellet lå ikke langt væk>
<du kan stadigvæk nå det>
<med fingrene>
<jeg stoler ikke på mine fingre>
<sig lige noget>
<trætheden er en drøm, trætheden er en voldsom drøm, som et hav,
eller en væg i en ørken en væg af flamingo>
<popcorn smager godt>
<man bliver så tørstig>
<skål Californien>
<skål>
<din jern>
<ding gamle jern>
<skrotjern ding>
<dumme dam dumme mose dumme at jeg dumme jeg dumme lå der
og ikke vidste så meget og var meget fuld, jeg kan godt huske at være en fuld
født i stjernetegnet tyren>
<under blodrød lunge kommer fisk; mod månen flyver flyvefisk op til
sin herre måne herre meget måne, mørke mærk det mørke mærke mørke
begynder: mælk i en anden farve på en fugl rødkælk kælke flyve skide>
<du skal blive bil>
<du skal holde din kæft>
<du skal sige mig dit navn>
<du er meget smuk II: torsdag: II: nu ved jeg meget godt hvad ud er
ud. Den ud som de omme bag dagen tog familien med, spidse læber>
<hun var god nok, godt nok var han fuld men han sagde alligevel
noget, han rørte ved hendes bryst, han sagde så ikke noget alligevel, men alle
var til bords>
<velkommen din idiot>
<tak din satan>
<oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe
på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik
man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe
på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik
man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe
på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik
man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe
på bjerget gik man op og måske var man træt som en udtrådt sko men oppe
på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik
man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe
på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik
man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe
på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik
man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe
på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik
man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe
på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik
man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe
på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik
man op og nede for bjerget stod satan med hvid mælk i munden og blodige
lunser blod og hud i munden og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget
gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og
oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget
gik man op og oppe på bjerget gik man op og oppe på bjerget gik man op>
<hvad tænker du på når jeg siger <isen var usikker næsten i heden
væk, men isen var også næsten væk i heden og på mosen var lidt i hus>
<var lidt ikke meget hus>
<kneppe dig i øjnene>
<smile ad en måge med godt skæv vind under vingerne og en nylig
klippet sang til skrig, sang klippet alt væk: ind til benet af et skrig, så skrig
er det eneste der høres, men lige under skriget findes sangen, men gud har ikke
givet mågen sang, mågen er for stor en størrelse til sang, den rigtige sang
kommer fra små mus i et hus under en stige og under en stige stiger sangen fra
koret af mus op under mågen men mågen kan ikke høre musenes sang oppe
under nederdelen himlen natten kokken net>
<du>
<ja>
<nej>
<præcis>
<gående> springeren springer går. Den går. Den gik lige forbi. Vi
elskede at få gå. Få går som går som i går. Grammatikken var en festival af
hestesko i æggeskaller. 17 nervesammenbrud, 23 selvmordsforsøg. Springerens
snit: springerens rute. Hestesko i æggeskaller. Skridt i hjerneskaller.
Hjerneskaller og stjernekastere og gå. Gående. Gik. Løb. Forsvandt bag en
busk: nå her kan man da lige hvile sig i hi. Hi bag en busk: hvile benene,
strække benene gå, gå lidt videre, siger Springeren. Springeren som springeren
som gå: gik: hi: bag: busken. At gå er at gå, at rejse er at gå i bil, på fly, på
skib, i tog, gå gående grå himmel over dem der går fordi de går: Er nomaden
gik: gik gående og at gå. At gå bare gå lidt. At åer i skridtene bliver våde at
ben til fødder bliver både gående – ikke sejlende – både gående og går baglæns,
gå ud – hen – TÆPPE – så at gå at gå som blå nej at gå mens gå i blå
stemning blå mens gå, gik, skridt: flugt, gå bare gå lidt elsker at gå lidt ikke
gå for meget, gå lidt: åer blå måske blå både fødder blodige både neglene negle
en fest, tænder i neglene sakse i neglene skår i neglene fossende blå både og båd
skridt os en sommer os en sommer negle en sommer: gå på gå til gå derhen gå
herhen sammen negle, gik og gik og gik, slagteriet lukket køleskab summende
summen sammen negle klirrende glas i en pose dåse blå måske både fødder
røde følelser fødders røde følelser i blå måske kolde fødder måske kolde og blå:
frosne både sat fast negle sat fast elektrisk i en ryg. Nej, en fugl. Sang: synge
gå synge gå synge gå vandre falde falder med negle klirrende glas med hvid vin
nedtur droppe forbi bak ryg back ryg hvid vins negle omkring så negle røget i
ryggen røg i ryggen en kuling rejst af negle i en huds gamle faldefærdige sløsede
slud af en hud den morgen kaffe så kaffe hele tiden så morgen hele tiden hele
tiden morgenkaffe på en dag en dag der ikke bliver ældre: en sommerdag varm
og varmt erindret gå omkring bare gå omkring ikke denne hånd i hånd ikke
denne hånd i hånd men hånds rygende negle lange li i ryg li i ryg: helt anden
tid. Den tid med gå gik med gå gik med gå med at gå bare gå lidt vi kom
gående hånd så ser hun på os og kigger væk og så går videre vi har gået i så
lang tid. Vi går hele tiden. Vi gik bare lidt og pludselig var gået hen sted vi
ikke gad at være og der var varmt og sommer og fald. Vi gik lige lidt mere og
gik væk fra det sted vi ikke gad at være <det er helt vildt skønt at gå med
dig> og vi gik og når man går så meget og ryger cigaretter man har stjålet og
man går lidt og der er et hus med en knust rude og så går man går helt hele
tiden går man gik man også dengang ja man gik også dengang og nu pludselig
drømmen om at gå men så var det jo heldigt at der blev gået og vi gik bare
rundt omkring og pludselig var vi hjemme i villaen men der gad vi ikke være
så gik vi ned til havet og havet sagde nogle lyde som et hav vi genkendte det
med andre ord minutter inden vi rent faktisk kom det gående i møde vi hørte
det mens vi gik og vi sagde <det lyder som et hav> og <det lyder som et hav>
så nikkede vi til hinanden og nikkede med vores små hjerner mens vi gik og
hjernerne røg ned i fødderne og fødderne gik og vi gik bare lidt og pludselig
havde vi gået i en hel dag og vi var slet ikke trætte og vi blev aldrig trætte og
det er godt at gå langt hvis man ikke bliver træt og det var lige præcis tilfældet
med denne gang dengang og solen skinnede nogle gange og andre gange var den
bag en sky men det regnede ikke hvis det havde regnet meget er det ikke
sikkert at vi havde gået hele dagen og når det regner på jord og man går på
jord det har regnet på så kommer der mudder og man kan sidde fast i mudder
derfor var det heldigt at vi ikke sad fast i mudder fordi det slet ikke regnet og
vi var så glade og hvor gamle var vi jeg var 18 og du var 18 og vi gik bare
rundt og solen skinnede ned på os når den ikke var bag en sky og vi gik og
gående rundt omkring kom vi rundt omkring og vi sagde ikke så meget og det
var egentlig meget godt for hvis jeg havde sagt et eller andet dumt og du senere
ville hade mig for det som en bi fanget i sjal så var det jo ligesom ikke så godt
så heldigvis gik bare og jeg sagde ikke noget du ville hade mig for som en bi
fanget i et sjal og der holdt en bil i skovbrynet og træernes grenes blade var
grønne helt nye og grønne som græs eller noget andet og bilen holdt der bare og
jeg blev mange bange for at en eller anden havde skudt sig selv i ansigtet og
hjernemasse var blomstret som et sjal revet itu af en sværm i bier i alle
retninger ud over bilruden men vi kom derhen fordi vi gik så meget og der var
ikke nogen i bilen så måske var bilens ejer nede at gå ved stranden og havet
der var et skilt <hunde i snor> stod der men det er der ingen der rigtig følger
ingen følger rigtig den regel men det var godt reglen var der for vi grinte og sagde
<din sindssyge køter> til hinanden og grinte og smadrede en hammer gennem
hinanden som en sav bare med bank i stedet for save lyde save lyde savelyde i
træ sagde vi ikke vi tænkte ikke som hammere og solen skinnede og vi var så
glade og grinte og måske havde vi røget en kæmpe joint og jointen havde godt
med ild i sig ligesom solen og vi gik ad stien der førte mod stranden men vi
havde allerede været der for der var meget diskurs i vores gang og en Ds
negative bevægelse og da jeg kom ramte spermen dine bryster og så grinte vi og
gik noget mere og der var ingen anden musik end fuglenes og havets musik og
solen var stor og gul og måske tænkte vi at solen er en stor fakkel ført til en
joint på størrelse med en fed, fed, fed træ den træ er fed og den fedtede træ den
må selv være dum og rygende og grøn og så gik vi noget mere og vi kom til den
her by og spiste en cheeseburger hver men ikke fra McDonald’s for der lå ikke
nogen McDonald’s i byen og på McDonald’s koster en cheeseburger en 10er og
i den her by lå der mange pizzeriaer og du havde snakket om en cheeseburger
helt fra morgenstunden af og det var blevet værre efter vi havde røget som solen
roligt ryger og eksploderer. Det var en dejlig dag. Jeg elskede den dag. Jeg ville
ønske at alle dage ville være som netop den dag for den dag var så fandens god
og dage som den dag elsker jeg højere end livet. Jeg tog toget herind og herinde
kom sneen ikke som sne meget senere for nu snerrende sommer summende glad
rasende glad som en bi i en varm bil. En bil med skum over sig og en
skummende film med skum fra et skumbad med en bil i badekaret. Men hey,
det var så godt du ville gå sammen med mig. Lad os gå noget mere en anden
dag. Nu er mine fødder dog døde og trætte. Jeg har smidt dem op i sofaen og vil
bare gerne sove meget. Jeg har det med at blive meget træt. Tag det ikke
personligt. Hvis du tager det personligt så undskyld. Det var ikke ment
sådan. Hunden har rådnende trevler af kød i ånden og i hjertet og i maven.
Sådanne dage. Fuck jeg elsker dem bare så meget. Og ellers? Mere nåede vi
ikke fordi vi stumme gik i gang med gangen væk fra byen, vi ville helt hen
hvor byen stoppede hvor et byskilt ville sige <her ender kommunen> og så
grinte du helt vildt meget, og jeg vidste ikke hvorfor du grinte så meget, men så
sagde du <din næse er helt blå> og så grinte jeg også. For min næse var
vitterligt blå. Jeg ved ikke hvorfor min næse var blå. Jeg ved ikke hvorfor jeg
senere stod foran spejlet i dyb sorg over mine næse var fløjet med sin familie og
en rose. <sådan noget sker bare ikke> udbrød jeg til mig selv, for du var gået
i en anden retning uden jeg havde opdaget det endsige opfanget det, og jeg var
bare fortsat i en helt anden retning: Jeg kunne ikke engang nå dig med min
stemme så langt var vi gået fra hinanden. Jeg har mælk i hjernen. Mudder på
skoene. Vabler på skoen blod i fødderne hjerne i hjertet og ekko af min
stemme <hey prøv lige at komme her, hey prøv lige at komme her> og jeg
hørte kun min stemme. Og det begyndte at sne og det havde jeg ikke lige set
komme. Mørket sænkede sig i landskabet og du var bare en lille prik som en
raket affyret men ikke eksploderet på himlen, bare den her prik. Det hjalp
ikke så meget. <kære du hej du der> skrev jeg så med en sløv ske ind i et træ
<hvad satan laver du> råbte træet og sommeren kom igen. Vinteren kom
igen. Sommeren kom igen. Sommeren var meget kort for så kom vinteren igen.
Og jeg gik nu alene jeg gad ikke praje en taxa for jeg ville gå mig selv rød og
varm og sovende i sommeren. Men da der kom en taxa forbi mens jeg gik
kunne jeg alligevel ikke nænne at gå mere for jeg skulle også pisse en del.
Chaufføren spurgte hvor jeg skulle hen. <McDonald’s over for Park Cafeen,
Østerbrogade> <okay, hvad laver du> <jeg går på Forfatterskolen> <okay,
du vil altså gerne være forfatter> og så kan jeg ikke huske så meget mere. Nå
jo jeg fik to cheeseburgere på McDonald’s og der sad en hjemløs på en bænk
med en masse poser omkring sig og han råbte alt muligt og jeg blev meget
bange. Og da jeg havde været på McDonald’s gik jeg hjem igen og sov og næste
morgen var jeg meget træt indtil jeg lavede en kop kaffe  <hvis dit ansigt
ikke skinner lysende bliver du aldrig en stjerne> [m] an … nej hvad kan
hendes ansigt på søster ud af døren hurtigt politiske musikvideoer si regne siger
regnen sier regnen ved regnen på et ansigt vådt ansigt det elskede ansigt men
hvorfor elsket hvad kan det her ansigt eller fuglene i en film hvorfor er fuglene
farlige og hvordan farlige … for et ansigt hvad kan det her ansigt hvad gør det
er og er og hvad er er når et ansigt ikke lyser op smilet med slæbte læber slæbte
læber hen over et gulv med støv og søm sømmene støvende blodige ansigter
bilbomber en video en med det ansigt hvor kommer vores ansigt i refleksion på
skærmen men skærmen ved godt at den er mange penge værd og derfor bliver et
ansigts refleksion i en skærm mange penge værd hvor mange dollars koster en
cheeseburger og hvad kan ansigtet menes hvad siger ansigtet ansigtets mund
tager en bid af cheeseburgeren og ansigtets mund smiler med lidt hakket
oksekød mellem tænderne nner lysende bliver d nner lysende bliver d nner
lysende bliver d nner lysende bliver d nner lysende bliver d: blæst nat døende
nat ørkens nat i ørerne søer af støv nye veje ikke en vej ikke en Ds vej fra et
punkt til et andet ikke veje: ansigtet hendes ansigt er et ansigt; sandheden i et
ansigt er et ansigt og et rødt ansigt er et ansigt i en bil bag en anden bil med
baglygternes røde – det røde fra baglygterne på en bil foran en anden bil på et
ansigt et rødt ansigts stjerne af rød: rykke rundt rydde rundt ikke rydde op
men rydde rundt ørken det ansigt støv søer af støv er kroge er smil er et ansigt
der smiler som om det ikke havde andet end glas knasende i tænderne åbne
munde syge munde republikker på ASYLUM hvad fanden: Artaud med
brevene med brevene med sort hav: op oppe med det hav sort af sort af sort blod
hvordan bliver blodet sort på en bro med små mus på Artaud med hvilke
breve: med hvilken syg lp i hjernen med stammende med dræbende skeer i
ørkenens sand AABAA kommer til. <hej hvordan går det> et rigtigt
spørgsmål fra en rigtig mand eller noget og så noget og ellers var festen jo
hyggelig nok og alle var så glade <er du der igen> <ja, undskyld jeg kan bare
ikke huske noget og nej vent jeg kan huske at … at alle var glade engang og
måske var det også en helt i orden fest … men jeg blev bange og jeg kan huske
hvorfor – men alle var glade og det gjorde det måske til et hæsligt ansigts
dødsstjerne rød af øde sand med en slange på i aske findende sin egen hale død
af krampe gift giften givet sig selv med hug ind i sig selv og bagefter brændt til
aske af solen og solen smilede nu regner det vildt meget og himlen er grå men
hey hvordan går det> de kigger sig omkring og sidder i sofaen og drikker lidt
vand og snakker høfligt indtil han bliver fuld og alt muligt alle kigger sig så
omkring og festen er god og alle kigger sig omkring og mere sker der rent
faktisk ikke solen skinnede engang og nu er himlen grå de sidder i sofaen med
udsigt til havens grønne græs der stædigt nægter en klip og højt er det også
blevet mæt af vand fra himlen grønt fra himlen blod skævt i en hunds mund i
hi i hi i det iiiiiiiii høje græs slangerne oppe ad stigen nede ad stigen fanget på
stigen nede på stige fanget på stigen oppe ad stigen men en god <det er vel nok
en dejlig udsigt> <ja, vi faldt også for det med det samme>
↑
← Ds stupper →
↓
Den. Det. Dem Ds m45 mere ξ hvad gør det egentlig for økonomien i
stammen, og træet der falder jf. Fittermans artikel: jf. hans jf’s hans se men så
hvorhen; vi var alle sammen så glade vi elskede den sommer i Lissabon: Men
også en tanke til Liv Kari – brevet der faldt ud af en bog engang som en fugl i
luften pludselig frataget vinger, ned, brevet – hvilken bog var det lagt i, fuglen i
brevet – brevet i fuglen, fuglen uden vinger stækket revet af revet løs – en
bevægelse: brevets bevægelse, hvorfor tænke på sådan noget hvor mange år er det
siden, det faldt ud muligvis i ’02 eller ’03, men er nok fra omkring ’99 så 3-4
år senere i en lejlighed på Østerbro falder det ud og det er som om det lægger
sommeren øde, og nu er sommeren så langt væk, aldrig har den været længere
væk, fordi dens åndedræt i regnens dråber i regnens skrigende munde helt fra
lungerne af er nærvær: Skal vi virkelig tale om nærvær? Okay, jeg finder det
ulækkert at du er over det hele med tykke pølsefingre jeg finder det ulækkert
og frastødende at du kalder alt og alle for ’min bedste ven’ fatter du det – eller
fatter du ikke eller fatter du fucking nada? Men også kærligheden: pisse for at
pisse komme forbi fordi du bor et andet sted nu, fordi vores fortid ikke var
nok den skulle slettes tømmes skrælles til en knogle – du så slår et nyt hus op
med til knoglen knækker mod cementen i husets fundament, i kælderen mand
i kælderen, mani er kage Marx er kage Leibniz er kage Wittgenstein er kage:
er Ds bevægelse i alle retninger en døende dånet – en pause: Et vredens ansigt:
Et hendes ansigt; en så lille kærlighed på et helt lille sted – gjort større i en
jalousis skrig, så kastede du nogle bøger efter mig da jeg skred ned ad
trapperne – du kastede alle de her bøger efter og jeg gik ned på hjørnet og så
FC K’s hold fra dengang slå et eller andet provinsielt taberhold -.
Mesterskabet: Knække sig nu. En hånd gennem tåge er ikke en havelåge men
med en sten nej gjort hård som en sten det hvide ansigt den hvide knyttede
hånd med helt hvide knoer hånd trukket op i jakkens ærme volden – volden –
vold hvordan – volden fortryllelsen – hånd i ærme knyttet ånden gennem tågen
smadret gennem ruden på stationen. Købe lidt pop på toilettet. Købe lidt pop
på
toilettet

___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
________________________________{okat}:
MOTHERFUCKER LEVA.
Kat. Leva kat: fucking all over. Of. Of. Of. APous.
KATO WE op river, down downere som nede som bid – KATO W UP
THE RIVER: DOVN DOVNERE (DOWNERE som hvad). Warr
Waeeee WAR)
<ELLERS GDT BTW?>
Floden fosse stop: HAN scene HAM scene han ham den han ham
der går <ELLERS GDT BTW?>
ALLE GLADE HUNDE KÆRE DAG – j. fe, fx; ____-------WOUSH.
Dejlig dag i Gotham City: GLAPPER KOMMER GLAPPER
KOMMER
HAN
KOMMER
OG
FUCKER
DIG
HERREMEGET OP HVIS DU IKKE HOLDER DIN
BESKIDRTE. i. i. i. ingen tror alligevel på – hey.
<tillykke med dagen>
<tak>
<så we 27½ w nwj nej>
BLUES:// - k, k.

W.P.O.N.R.
Der sker ikke så meget
Jamen hvad laver du
Jeg laver ikke
Noget
Fuglene synger derude i forårets aften
Det har regnet hele dagen
Da det ikke regnede tog jeg ned i byen
Der var næsten ikke nogen mennesker
Boghandlen var lukket
Jeg kom 1½ time for sent til en åbning
Hvad er en åbning
Hvad er en vej væk
En vej væk
Et hej
Og et forsvind
Og et hej
Og et forsvind
Passer det hvad der siges
At en hekse kom hese tor rot rot rot rødt måske slappe af, men hvordan
slappe af, hvordan komme et sted hen der ikke er som dette sted men præcis
som dette sted den præventive forebyggelse mod hjernen er røg – han tåler ikke
røg, vi spørger ham noget, men han kan ikke huske noget, hans smil er slidt,
hovedet på en krykke er en hals et stykke under ansigtet – hvad kan det her
ansigt, sandheden, hvad kan det her ansigt hvis det kan lyve får det en rød
mund og hvis det ikke kan lyve men sejle i mælk hvad kan et ansigt der sejler
i mælk med en rød mund, jeg mener; er den røde mund ikke fremtrædende rød
grundet den mælkehvide hvide på det ellers hudfarvede ansigt, solen stod på
himlen bag skyerne: Den kom ikke igennem skydækket og skydækket tabte
sig, glade hjerner røg masser af røg som om hele dagen var en lang røg. Du
skal sige, hvis du vil, hvis du kan finde overskud, hvis du ikke kan finde
overskud så okay, jeg vil ikke tvinge dig, til noget, at tvinge dig til noget ville
være det groveste overgreb, du skal bare sige punktum efter en sætning. Watt’s
måde at bevæge sig for eksempel mod øst på bestod i at vende overkroppen så
langt som muligt mod nord og samtidig slynge sit højre ben så langt som muligt
mod syd, for derpå at vende overkroppen så langt som muligt mod syd og
samtidig slynge sit venstre ben så langt som muligt mod nord, for derpå igen at
vende overkroppen så langt som muligt mod nord og slynge sit højre ben så
langt som muligt mod syd  dwer det fuglene aften mørke stene sten stablet
tomme flaske nyw cwj vej hvad kan det betyder AABAAA kommeer forbi
sige hej hvordan går det, er du meget sorg <ja jeg er en hest bierne i øjnene
ørkenen i ånden hvor kom ånden ikke hen var du glad og varm> mest varm
men nok om mig og mit liv <er!> himlen er en mellemting mellem blå men
blå med lidt hud i sig det har regnet hele dagen jeg ved ikke hvad træerne
hedder men de står derude foran vinduerne og gør grøn grønnere mod den blå
iblandet hudfarve; det kan godt tænkes at solen er et sted derude <tingene er
så dejlige> du ved godt at jeg tænker – men nu her i dag, i dag har jeg siddet
og stenet over txt i OEI – måske er det rigtigt måske forføres man af det
svenskkligende svensk? <jeg har aldrig tænkt på andet, men nu du nævner>
mine knoer blev flået op der var pis ud over det hele og ingen sagde nogensinde
’det der er et stødhegn mine kære’ mine kære fingre mine flåede knoer mine
knoer til knogler gennem et ansigt af røg der mere ser sin røg end spejlets
sandhed skrivningen af ulykken, den hemmelige zone hvori nogen lader en
hånd være en hånd og <goddag> tak for det her liv naboen sover jeg kan høre
ham snorke gennem væggene hans kone står ude på altanen og får sig en
cigaret, du ved godt, at jeg engang overvejede at flytte LYTTER DU at flytte
hertil <du ved godt at jeg også overvejede at flytte hertil> I sagde noget
dengang, noget der fik mig på helt andre tanker men det skal du ikke tænke
på nu, i morgen er det din fødselsdag, er <seriøst> tingene er så gode når solen
skinner har du været ked af vejret i dag jeg mener sådan en dag med regnvejr
konstant aldrig en pause <pludselig var der en pause i himlen flødende skrig,
jeg gik ned til boghandlen, men den var lukket> blødende skrig hvem bløder
gennemsigtigt hvem ser en hånd med en osende lampe stinkende væge hvem ser
den hånd dræbe en anden hånd som om det var virkelighed <måske var sneen
deroppe også det samme som her, sne er vel sne, og sne er vel sne og sne er vel
sne og man lever vel med sne på disse kanter og myg om sommeren og bier og
flødende blod dryppende gennemsigtigt flødende skrig skreget med en sværm af
bier ud af munden med kroppens iboende ånd spredt på tusind biers rygge
båret af sted vi ser dem aldrig igen, så hvad havne> nede ved havnen der var
nogle måger men de skreg ikke så meget og jeg fik en kæmpe vaffelis er det
forkert at man aldrig har elsket sine bedsteforældre så meget som dengang de
gav én en is på størrelse med – ja – jeg ved ikke hvad er det forkert at man
elskede dem mere dengang end nu <du skal huske at tænke på dig selv, og
tænke med dig selv når du er mest ensom> ashg koppa:
De ca. Californien bølger voum
Den fuc ny vej: al
Det sale salene talte ikke at snakke
Være helt vor es vor es vor er es
. du må . . a . / eci
ELS:
Mørket nu: Klo sort – kan ticca – bo indbo mørket er snurrende fagters
indbo>> nyt i vejen. væk. væk. bæk. Nano.
ELS: ELS DEN SYNS IKKE NOK – smadret af: hvor gik himlen fra
blå og hudharet hare hud fare gul rød rot rå. råb. EKO EKO EKO damma.
Da
SLÅ DEN HE
HE W. MUR
SOL LEWI
SL
S
S. s zzzzzzzzzz
zzzzzzzZ—Z..<<fok> BEACHES AND CANYONS sort terninf
----------------------- -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------EDITREDIGERING 19-3-2010
------------------ 10:25.16.05.2010 VOUSH WITH THE ARMS
GENTLE GENTLEY REINY RAINY CLOUDLY SHARKLY
FOAMING GREYLEY KEYS IN DOOR END jeg fandt det her
brev da jeg ville rydde lidt op, det smidt i en bunke af de såkaldte <vigtige>
papirer: mit navn var skrevet let hældende versaler, uden afsender, jeg husker
ikke, måske var jeg ligefrem lykkelig ved modtagelsen, men det er også muligt,
at jeg netop var lykkelig inden modtagelsen – og det lykkelige blev skåret op:
som vand på en stille rygs sovende hældning, dørene, i – og med brevet forblev
uåbnede – jeg ved ikke med lykken – lykken er det her land – jeg ved heller
ikke: Så skal du finde lykken af Morti Vizki – måske: ja det er mere
sikkert end usikkert, var jeg lykkelig før under brevet fra dig, men
efterfølgende var det jo direkte vanvittigt at vi, dengang, boede så tæt på
hinanden, at en inddragelse af Postbud for levering af breve, var helt ligegyldigt,
ja de skridt kunne jeg have taget, sparet de penge, dengang var jeg på
Kontanthjælp, levede af havregryn – og ja: Morti Vizki, for at opsummere; vi
boede nærmest som naboer og alligevel vidste jeg ikke, jeg handlede jo ikke,
eller måske handlede jeg alligevel ved at skrive de breve til dig, 4 år siden, nu
er jeg her, i dag fylder jeg 27 år, du har også haft fødselsdag; jeg håber du
modtog min hilsen med posten, da jeg skulle putte det i en postkasse ved
Trianglen, gøede en kæmpe hund, det var en lykkelig hund men flået af angst
som denne – breve ikke breve kontakt ikke kontakt – kontakt? Hud mod
hud: bogstaver fra hjerte, hjerte i bogstaver – for at famle en nat ved en dør
med knogler i låsen i stedet for syngende skrigende grønne knogler og en paryk
i et futtogs stempelstemmemarch af sted gode menneske, mit du, af sted;
vi
-----------------vi splintrede ruden med en tung sten
------------------------------------------- 1999 vi splintrede ruden med en tung sten.
ansigtet. Han fik en rød mund: munden blødte. Floden løb forbi vores huse.
enten er du med os eller imod os. Retoriske floder løber hen forbi husene,
samler sig som kviksølv dirigeret af månens smykkende lys. Vi mener ikke
sådan noget, vi kom der. vi gik igen – vi tog en taxa. ejeren ville ikke have
ballade. Han ringede efter en taxa. Vi stod ude foran værtshuset, der var så
ikke så meget lys: indenfor sad folk. Men han var udenfor.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------jeg ved ikke hvad der skete. Vi kom vi gik. Måske var det ikke 1999. jeg
var meget fuld. Måske var Mads også meget fuld. Spasseren var shitwasted
som en sommerfugl gul og lukket inde i en ølflaske med øl skummende i
bunden, rystet, den druknede, vi druknede. Vi sang måske: men den mund
fik en stor næves aftryks grimme rød.
-----------------
--
30024302023202202020.com kekekekekekkekeeeke: Og: Berøringen, dvs.
fra øje på øjet i munden, læbernes kys, de forsigtige dråber, støvregnen, denne
forsigtighed: Jeg har den ikke når jeg tænker på dig, midt i raseriet, men
raseriet er kun vold i den forstand forstanden hen imod drift m.a.o.
instinkterne et vådt håndklæde hængt til tørre; denne duft dit hår afgivet ikke
bare efter det har været i en sommerregns tromme ned, men også med
brusehovedets musiske men anderledes rytme, det mere hav end havet,
brusende: hvad gør det i mig dette oro pronomen, jeg er ikke bange for jeg, jeg
er bange for dig, hvad du gør ved mig, så kan et brev jeg skrev i ’99 pludselig
være et brev det hele ender som breve mere skreget skriget er den desperates råb,
den desperates hjerte er kun et penis i struben trådt ned af et par høje stiletter:
pulsen blev orange efter den havde være trøstesløs rød og forelsket <er du slet
ikke glad> nætter var evigt spidse: Er New York ligesom hvordan agtig? Det
er ikke et spørgsmål om sorg, eller dvs. en sorg lagt i støvet sort ruin med
murbrokker som oprevne kindtænder, man skal så åbenbart passe på sine
tænder og drikke mælk lader jeg mig fortælle, men lige før dette spiste jeg is
med kaffe hældt henover isen, isen var den billigste fra Kvickly, en flødeis og
billig, hentet i Kvickly, jeg sagde <lad der være kage> <kage> spurgte min
mor <ja, kage> svarede jeg <vi har is> så det blev is; tænker du nogensinde
på at tavshed kun er en mellemværen mellem intensitet og mødets intensitet jf.
intensiteten i afstanden: ansigterne der er sig selv og ikke alene er sig selv men
også alene mens de spejler sig i andre ansigter som råb på et smult vandleje.
Sengen, skal der skrives om sengen som noget: kan jeg nøjes med at sige at
mine grå, grå øjne er en seng af smult vandleje, er sengen en sang for ryggen,
kan ryggen holde sin fede spiral den snoede sonet, det vildfarne i viddefulde
landskaber, Lyngen jeg kender kun Lyngen som seks bogstaver, du er væk, du
er nok væk, er det i orden at jeg skriver til dig?
DEN DENNE DETTE RETTE EDIT MI LOGO LOGOS
TOPOS POP TAO TOPAS:
FUCK EN NARK: - DEN DAG KOM ALDRIG IGEN, EKKO
EKKO EKKO EKKO FI KEK
NEJ , HVAT F
OG DET ER MULIGT: NADA FORSTENET: SPIRALEN /
KAPITALISME OG SKIZOFRENI TUSIND PLATEAUER
MASKINE DET HELE ER MASKINE DET RØDE I BLOD
ER BLODCELLER ER SPERM ER ÅBENT SÅR ER
SKAPITALISME
OG MÅSKE ER ALTING SOM ALTING OG MÅSKE KAN
NOGET IKKE FORANDRE NOGET ANDET OG MÅSKE
SKAL MAN ELSKE HINANDEN O G MÅSKE SKAL MAN
FINDE SIG ET HI ET LILLE STYKKE LAND ET LILLE
STYKKE KØD ET MELLEM KØD KØRT OVER EN ÅND EN
ÅND AYAYAYA TILGIV MIG FOR AYAYAYAYAA DEN
NYE STROFE DET GAMLE LIG HÆNGT NED HÆNVGT
OP DEN DYRE DET DYRE HI DEN GAMLE SMERTE
DEN RØDE HJERTE DEN RØDE HJERTE HEJ
OG ALLE VAR GLADE OG ALLE SAGDE NOGET OG
ALLE VAR GLADE OG INGEN SAGDE NOGET OG SÅ
TOG JEG TOGET HJEM DET DAGGRY OG RUNE
KNEPPEDE HENDE DER I TOGET
S-TOGET
EN
MORGEN PÅ VEJ MELLEM HILLERØD OG ALLERØD VI
HAVDE VÆRET I BYEN OG JEG VAR KEDELIG ELLER
JEG VAR VILD PÅ GRUND AF DE KULØRTE DRINKS OG
ALT SKAL BLIVE SÅ HVIDT SOM ET BLIK I SNE DET
HVIDESTE BLIK ER HVIDEST HOLDT OPPE MOD SNE
OG SNE ER HVIDT OG HVID SNE ER IKKE NARKO NAR
SKRID NARKO SKIRT
DET VAR NU EN HYGGELIG AFTEN JESPER
VAR MED OG NOGLE ANDRE VAR MED OG VI VAR SÅ
GLADE OG JEG RINGEDE TIL KIRSTEN DEN MORGEN
OG HUN GAD IKKE AT TALE MED MIG, MEN JEG
INSISTEREDE PÅ AT <TALE>
16:45
16:46
16:46
16:46
16:46
16:47
RE:ERRR
Er du der stadigvæk dit selvlysende bæltedyr, jeg beklager trippet, hvis jeg
vidste alting ville alting jo være ja dybest set altså kedeligt, til gengæld ved jeg
ikke hvad der sker for dig din ørken nej din spasserørken jeg håber du har
creme på læberne og pikåbne læber og flot piklæber og nark piklæber og en
kær, kær, kær ryg der kan holde dig oppe i himlen, telefonen bipper, det kan
vist ikke være rigtigt, at jeg sidder her som om jeg sidder her, og er helt væk,
jeg er jo faktisk væk, men man slipper vist aldrig helt væk, savner du den
lysende himmel, kan en himmel være plettet af fugle, denne her flok denne her
sværmende pulserende skiftende (i retning på et splitsekund) denne muskel af
små sorte, for øjet, fugle mod den knaldede knust blå knogle under hvid hud,
hvid hud skyer, brud læsion himmel, er den slags fugle ikke en
trommemaskines affekt, den blødende puls nu, den mangeårige strip, den
strippede blå himmel nu gået grå: ikke bare gråsprængt i håret, grå til benene,
benene under himlen, mine fødder <hej fod> og <hej den anden fod> ingen
kærlighed større til fod og den anden fod, disse heste ilden i dem, ilden på film,
hestene på film, hestene på lim, telefonen, bippede telefonen ikke, måske var
det her også verdens bedste fødselsdag fordi du ikke blandede dig, fordi du ikke
blandede dig, fordi du fx ikke blandede dig med nærvær, hvad kan en adfærd
– Karin skrev, det kunne have været dig, dér er jeg ren pol, polerne,
hidsighederne, nytårsaften, gamle dage hvad skete der med de gamle dage hvor
man spiste is med banansmag, og dryssede krummer af gammel brød i
ansigterne næbbene i ansigterne næbbene mere sulte end ansigterne fugledyrene
SIG
TAK
SIG
TAK
GIV
KAT
NAT
16:57 16:58 16:59
Natten er sort natten kommer dagene kommer det hele går forbi mig det hele
er med glas og løgne om sommer måske er guderne sommer og måske er
guderne døde
17:00
17:13
Den nye dag: dagen i den samme dag, en dag vi kender fordi vi kender
hinanden, fordi vi siger sådanne ting som <hej, hvordan går det> eller
<tænker du på mig når jeg er væk> eller <tænker du på mig hver gang dine
øjenlåg sænkes> ja er et nemt ’ja’ i den sammenhæng, men det er langt fra
sandheden, og så er man allerede ovre i næste problematik: hvad er lukkede
øjne der tænker på et ansigt af forsigtige kys?
EDIT ME EDIT ME IDET EM EDIT EM ALL CALL UP
JOHN SAY_ING JOHN YOU CRAZY LIZZARDKING de store
bogstaver er kvæg bag dine tremmetænder og hvor er vi henne (sådan rent
formelt set), men Mumme jeg ønsker virkelig for dig at vi bliver de der derovre
sammen så kan tremmetænder godt nok være tremmetænder, men jeg har
aldrig set et møl jeg ikke elskede og min ske har været i isen
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii og ellers har
det jo været en lummer krebs på bunden af en spand af massivt guld, ligesom
med vikingerne eller noget, men de gravede i hans mund og fandt et æble og
solgte det for mange dollars, Dolores reflekterede som en fe med vinger af fe og
med fe skal fe bygges: spyttet samler sig i munden, et knytnæveslag i maven
befrier spyttet direkte ud i et ansigt af forsigtige kys, tys, der blev tyshnar
honom jag gik åter og upgitt allt ---- men du skal vide hon er ikke en jeg
kender og jeg kender i virkeligheden ikke dig Mumme og dit navn Mumme er
jo ikke Mumme og natten kan komme og jeg tager imod natten med åbne
hjerner og nye skudte dyr over skulderen, det blev aften med en gennem
skydækket svunget les henrettelse med mørkt rødt blod over det hele til følge på
den dunkelt grå himmel: shit den her narko skylder jeg ingen børn med
tandfeer i kasketten.
Den aften drømmer han om folk der snakker forbi hinanden og han
vågner badet i sved for det værste og det bedste han ved er når folk han elsker
snakker forbi hinanden og på det grundlag bliver uenige over i rasende
skrigende gule skænderier  Det er vel en underordnet kasse det er vel en
kasse det er vel ligkiste: 17:05 / 17.5.2010 / Jeg tænker på dengang; frøerne
i kjolen er ikke min erindring hvis erindring er det, hvorfor dukker det op i
denne sammenhængs pæne dukke en hud på dukken så kender vi dukken
men vi kender den ikke vi kalder ikke når den grædende går rundt vender sig
om med hovedet sænket som en såret tiger – vi vender os ikke efter den, måske
den først spurgte om ild, og senere efter mod samlet spurgte om en cigaret, ser
du virkelig, din hjernedøde spasser, din beskidte krop, din døde beskidte krop,
æd mit stearin, æd med min sperm – spående om fremtiden – skrive sig ind i
skamridende forestillinger – ikke om dig og mig – kun dig dit du dit du dig
som en kæmpe krop med hår dette hår over det hele – mit køn: hvad kan mit
køn andet end at rejse sig og spytte gule flammer nu vi er ved de gule flammer
og en gul hunds fulde svømmende fulde brune øjne, din sindssyge gule hud, din
brune hud, dine brystvorter – jeg kender dem jo alligevel ikke og her skulle jeg
ellers bruge et par linjer til et cv, og i stedet blev det vores dit og hid og mig og
did ’dig’ nej ’dig fucker’ grav – men med den smukkeste enkleste gravskrift.
Ja, lagkagen på dine læber: mine døde vejrtrækninger, mine ånder kalder du
mine luner for ’ånder’, nej? Skrig kom med et skrig du er sat her ’du’ din lille
latterlige smadret af en hammer i stempelbevægelse – vi stempler ud – vi
smadrer – ’du’ min ø ’du min ø du dræber’, men for helvede så var du der
også; jeg tænkte mest på at sende dit adresse med et brev til en adresse med et
brev, til det her brev skiftende hænder, hænderne i en eller anden film op
gennem jorden, lange negle, du ved nok, lange gule negle med jord under fordi
de går op gennem jord men først splintrer kisten så splinter splintrer løs under
neglene med råddent mosevand. Men det var sgu et sug af et fald – undskyld.
Ja, jeg stammer når jeg er fucket hvilket i denne sammenhæng er overordnet
som et alfabet på sørgeoptog gennem en by med islag – klovnene – alfabetet
blev klovne skøjtende på islaget, fyrværkeriet var flot, din stjerne mand din
stjerne synger af opkog i min sjette himmels himmelske sans og sangen i salene
om natten, martrede sjæle – kæderne af lys – dekorationen optoget opkoget –
du skal synge når det gør ondt drikke mælk og passe på dine øjne – alt det
beklager jeg, du må forstå at dette er en kniv fra øje til øje fra sår til
operationen; syningen i stueetagen det passende døende slæbende sandede sand
samlet på en ørkens centrum af vaklende sø. Jeg bløder som en splatterfilm. Og
mit hjerte tænker på dig når du holder mit hjerte som en mor med et nyfødt
barn. At kaste disse linjer kunne være selve kernen af løgnen om et paradis,
eller et Jerusalem det var på fem dage blevet mere end fem dage han så på sine
hænder og kiggede op men i øjnene var han ikke så glad og han kiggede mest
bare frem for sig og havde ikke mere at sige og han sad på gulvet i et værelse
han lejede og han gik ned på en cafe en cafe han altid besøgte mindst en gang
om dagen han fik en dejlig kartoffel porre suppe det kan godt være den var dyr
han lever og bor på Østerbro og elsker hele verdenen for verdenen er kun bag et
vindue og bag væggene og murene og han kan gå ned til søen og kigge på
svanerne, blishønsene, ænderne, mågerne og engang imellem er der også gæs de
kommer op på græsset på Dosseringens skrænter og de spiser græsset han
kunne måske godt tænke sig at gå på McDonald’s mens han var væk spiste
han mest havregryn men en af dagene fik han en kæmpe cheeseburger mens
han skriver dette overvejer han muligheden for at leve af cheeseburgerne resten
af sit liv og nu skinner solen og en lang dag på forfatterskolen blev lang og
natten er ung og aftenen knapt nok begyndt og det hele er jo sådan rent
praktisktalt dejligt Demokratiet er vitterligt at leve af cheeseburgere at vælge at
leve at cheese at burgere at: BAPRASSABAKKKEA
RKDJd99-com MEAG MEAT KROVL KRAVO:
MOTHE
MOTH
MOTH
MOTH: vi elsker ÅP. Mølle. Måske elsker jeg dig meget fordi du er en
hemmelig stjerne med lysende ansigt og dit lysende ansigt bag ruden i mørket
jeg ser foran mig lyser ved du godt at du lyser så meget Maibritt blev til Rune
men det skal du ikke tænke på, du skal bare hænge der bag ruden underligt
svævende kun dit ansigt nærmest som en buste man tænker etc. etc. på
Baselitz’s store gule udhuggede hoveder af træ o.l. denne dag elsker jeg dig
meget højt; jeg kan ikke udtale mig om denne alder jeg rundede i går – min
dag har været skole; jeg snuppede et ex af EG.JAG.JEG jha. Aha. Uhm.
EAP? TARK. Jeg mener jeg kunne jo skrive ’TARK’ men det ligger vel
allerede i fingrenes fine blomst af stikkende puls JEG TÆNKER ikke så
meget på dig som dig som du med et liv jeg tænker på mig som et jordskælv ude
på at skade jordegernet … SO ETI THE SRY JEG STENEDE
OVER HVOR LIDT JEG KUNNE STAVE TIL DYRET
TÆNKT ENGANG DENGANG, DENGANG STEN I
SKOLEN OG IKKE KUNNE IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII STAVE
TIL ’EGERNET’ men også glade dage vi skal huske at dagene er glade og
glade dage er ikke sådan at kimse af – ad – og nu tror jeg godt nok, at jeg
skal ryge en cigaret. Silken bløder som en rød sols røde øde ørken af tang
råddent stinkende på bredden, jeg overvejede lad os tage væk lad os blive nogle
andre, lad os få de her andres livs gerninger; er gerning for dig et gerningssted
hvor jeg er stjerneslagteren i forskellige variationer af sanser – 6. – 7. – 8. –
9. – 10. sans: fuck det narrede mig vild helt i vildfarelsens fragment af slanger
bidende sig selv i halen over asken slangen ser sig selv brænde fra halen og
opefter og når lige at elske sig selv og sit hoved før flammerne brænder, er det
ment med ’hvis dit ansigt ikke lyser, har et indbrud aldrig fundet plads i
kejserens gemakkerne hilla Killa Killah bong jf. trippet ---- nu forbi, hils
hundene og spis en havrekiks for mig Jane! Ja, den aften var spids mand og
den ville aldrig ophøre med sin eksistens den slog os i hovedet med en finger og
fingeren ramlede hen på pulsen i fingerspidserne og farver som rød blev kun en
morgen i januar på udkig efter alt muligt pis, muligheden var der: Mikkel
købte sko, bælter og trøjer på en gang og vi elskede det, vi blødte måske lidt fra
næserne og måske stak en le gennemskærende gennem en slange hvor slanges
øjne blev store og sad og blev forstørret op af leens relativt store skarpe – en
lille skarp blev det til i tillæg, zonerne sanserne minderne: de flotteste sko
danser på dig, mine fødder stinker som om de allerede har danset sig selv en
død, død, død stank af død:
VL AL 5mp3
SAMPLES overfor CITATER Han elskede sine døtre han kvalte sine
møder han stank jeg var fuld dengang du ved fuld den aften go, go, go og ellers
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
THE GREAT ESCAPE: ARENA ANUS ANNIS ANNA: den
tematiserede undergang i flugten væk vel altid væk fra et punkt, jeg ved ikke
hvad der lige sker, men hvis det betyder noget; altså betyder det noget om jeg er
lykkelig når du skriver før du skriver efter du skriver – din røde hånd gør en
forskel den er rødere end denne rød og rød rødere rødest er rødderne Hiroshima
baby ARE U WITH? Hang, hænger, dør, døren til rummet står på vid gab:
ikke disse hemmelige – hemmelige besværgelser ikke engang et brev ikke
engang en orkan, men et øje der røver dit sprog for attributter og søer vi elsker
jo de søer når vi ikke kan få hård regn trommende invaderende vandpytter der
sprængt spejler himmel med himmel. Måske kom natten uanset den kom og
kom med uanede styrker hvis ikke Styrken: jeg kan sidde med mig selv i et
spejl og jeg kan kaste bare et stykke knust spejl pakket ind i blød snebold op
i den blødende kusse, men så tænkte jeg også på hvor dejlig den her dag har
været kan en datid i nuet være en datid på en regnbue måske var der også for
mange mennesker i den bus og det tog en helvedes lang tid at komme ned ad
Gothersgade det ringer på døren jeg forventer ikke noget ikke at forvente noget
tror jeg er et mere end godt udtryk for den stemning jeg sidder i her på en sø af
is på pis i søm på sømmene på krogende på ridsene i et ansigt; blev du glad for
brevet? Jeg tænker ikke på det som a) bare et brev eller a1) en føler eller a2)
en nat med en kat med en havn i halen eller b) på et udgangspunkt på et
forum som et areal for denne dans mellem os selvom vi jo ikke af den grund
kommer tættere på hinanden det er som om vi danser som tunge dyr omkring
hinanden grimme klodsede dyr. Du tænker sikkert alt muligt jeg tænker
aldrig jeg hader at sidde og tænke på alt muligt; jeg vil bare være tom og hul, et
indædt hul to huller hvor mange huller findes der hvad siger en zone som din
zone hvor går grænsen fra zone til zone kan man bevæge sig fra zone til zone i
din zone: Sjovt nok var amfetaminen jo mest bare en digression væk fra livet
som at dø lidt som at dø hele tiden disse små orgastiske kuldegysninger døden
kuldegysninger når den vanvittige sorte himmel blev en grå formiddag en
februar, vi elsker det lort og alligevel er vi blevet for gamle, jeg tror ikke at vi
dengang var klar over at vi allerede var for gamle til sådan noget men
selvfølgelig var vi for gamle ligesom nej vi var ikke for gamle og vi var ikke for
unge vi var der her sted hvor man kastede guldpenge efter rusen et insekt
summer ovre fra papirkurven fuck min gudinde er du klar over at hvis det er
en hveps så dør jeg, men det er garanteret ikke en hveps måske en flue mrs.
Fluh Bienella VASPERIOM du siger nu noget jeg kigger på dine ben du
har meget flotte ben jeg elsker at kigge på dine ben hvis der er noget jeg virkelig
elsker så er det at kigge på dine ben og dine ben ved det fordi du ved det og du
viser mig dine ben du viser dine ben frem og måske stryger min hånd hen over
dine ben og dine ben er brune og sunde og jeg har altid elsket dine ben og dine
hofter og din røv det her insekt summer meget ovre fra papirkurven og jeg ved
ikke du sidder bare på sengen med en bog … nej hvad sidder du og læser du
vil ikke sige mig hvad du læser du har taget bogen ned fra min reol mens jeg
var ude for at pisse det sker jo når man drikker kaffe hele tiden og du har
taget den her bog og du sidder med den i skødet så jeg ikke kan genkende den
på omslaget <vi har vores små hemmeligheder> siger du så jeg har mest lyst til
at bare at kneppe i dag har været en dejlig dag osv. og så o.l. Måske skal man
bare elske. Ja.
1. Drikke cola
2. Ryge nogle cigaretter
3. Læse i Refleksioner i guld og bly / tre improvisationer af Thykier
4. Læse i OEI #46-47
;e:,m.e--------------------99 SKROT DEN NARK DEN LISTE
MENER DU JO IKKE> SIGER DU. <DU HAR RET> SIGER
JEG SÅ. JEG ORKER IKKE AT SKÆNDES. OG MÅSKE
KYSSEDE JEG HENDE VIRKELIG DEN AFTEN PÅ
AUSTRALIAN BAR OG DA JEG SÅ HAVDE DIG PÅ SLÆB
I UNGEREN OG HUN KOM HEN TIL MIG KIGGEDE DU
PÅ HENDE OG HUN KIGGEDE PÅ DIG OG DET VAR
SOM OM I BEGGE TO HAVDE MIG OG SÅ ALLIGEVEL
IKKE HAVDE MIG HVOR I VILLE HAVE MIG OG
LUFTEN VAR KØLIG MEN MEST FORDI I VAR
UHYGGELIGT HØFLIGE OG CIVILISEREDE måske nej vist
ikke
mere
lige
nu__________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
_________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
Måske var jeg også bare en sten. Sten er en sten, jeg føler ikke at jeg skal gøre
rede for hvad en sten er eller kan, hvad kan en sten ikke? En sten kan alt
muligt som fx stå tidligt op for at gå i skole. Uden at lydene tager over; uden
at havet stiger uden at ude bliver farligt lilla, vi elsker så meget. Han går frem
og tilbage i rummet. Til sidst sætter han sig ned i stolen og sidder bare <er du
stum> spørger jeg ham, men han svarer ikke, han vil vist helst bare sidde i
stolen, når jeg bliver rigtig bange og han ikke siger noget så er det som om der
er mere jeg siger ikke noget end der rent faktisk er jeg siger ikke noget. Den
dag han først kom: sovende ryg af stille vand sejle i denne sved, sejle væk.
Hans ansigt har en underlig fugl i sig, men en fugl uden hoved, men denne
fugls hoved har han i ansigtet og fuglens hoved er uden krop. Det har han i
ansigtet sammen med en bog om fransk … nej næh den vej, vejen, hvorfor, jeg
mener hvorfor gå den vej som om den er det eneste den eneste vej at gå? Så
sidder vi også i hinandens selskab men er helt og aldeles stille. Jeg kommer til
at fortryde mit spørgsmål, fordi jeg er bange for magten på mine skuldrer op
månen er stor og fuld. Vi siger ikke noget. Jeg tror godt nok at vi er meget
glade som træer der får lidt sol og bliver glade for at få lidt sol, og vi har da
fået lidt sol, så vi er da meget glade, men ellers? Spørger han pludselig. Som et
lyn. Den lynlås åbnet med en tand af tænder i munden, det tager mig på
sengen. Og jeg ligger rent faktisk på sengen for jeg var meget træt lige før, og nu
er jeg pludselig ikke så træt og jeg er mest af alt også mest bare glad, så går vi
udenfor, min farfar og farmors gård han en brønd, og en lade, laden har min
far og mor hjulpet med at opføre, derude er der en kat, katten har
kattekillinger i maven, vandet dernede smager godt, jeg tror ikke at jeg elsker
vand så meget som jeg elsker vandet dernede og koldt, det er altid, uden pis,
virkelig koldt virkelig, forstår du, jeg tror at du forstår. Mørket udenfor er
ikke vintersort men gråt; den her sørgende søgende sjalede grå, lidt lysere end
noget andet, altså i nuancen af grå, lidt lysere end en våd grå skys vand i sig
grå sky, men heller ikke mørk som en mørk himmels uanede mængder
atomiserede raserianfald. Det har været en dejlig dag. Jeg prøver <det har
været en dejlig dag> men det gider han ikke at svare på. Så sidder vi igen og
er stille men det gør heller ikke så meget. Jeg skal pisse så jeg går ud på
toilettet, da jeg kommer tilbage har han lagt sig i min seng. Jeg bliver lidt
forvirret <er du træt> spørger jeg ham. Du er ikke min broder. Du er en abe
i et træ med en gud i musklerne. Det betyder i virkeligheden ikke så meget.
Smilet på mit ansigt er som en ægyptisk maskes store baghoved der gør børn,
ikke bare børn, men børn med store baghoveder, til børn med store baghoveder.
Måske er jeg mest en sten i et glas vand med elektricitet sat til; hvad kan en
sådan elektrisk sten ikke gøre flyve som en mand af jern blive væk måske
blive væk i himlen måske er der en stor port med en stor nøgle og måske den
store nøgle af guld kan hænges om halsen med kæde og måske denne store
nøgle af guld i en kæde om halsen vil banke ind mod hjertet hvis man løber
meget hurtigt og vinden og vinden og vinden fanger en og gør vind ting ved en
nede i kælderen kender ikke kælderen men det gør nok heller ikke noget vågne
den her sindede dag velsignede dag vågne og gå lidt rundt lave kaffe drikke
kaffe ryge ryger lidt cigaretter og kigger ud af vinduet ude i køkkenet er
vinduet åbent vinden stod en og ramte brystet det var med varm luft er det
virkelig sommeren er sommeren her måske – er en sten ikke verdens bedste
sten hvad siger verdensmesterstenen er den en ven er den verdensmesterbedste
ven slemme sår de her sår det her sår det her sted hvor nogen har revet noget ud
af mig og placeret en syg sten i mig og revet den ud bagefter da det viste sig at
det var en glad sten og ikke en syg sten så blev den syge sten fundet frem den
glade revet ud af mig og den syge placeret det sted hvor den glade sten først var
ugerne er så lange eller nej weekenderne er så lange men hvad kom først kom
mandag virkelig først og shit mandag kom måske først; hvad sagde guden
hvorfor rørte guden ved mit bryst og tegnede et lille skæg på min overarm den
højre hvorfor og hvordan er det muligt syv års skygger nu 7 års skygger og 1
menneskes skygge hen over jorden mens ilden brænder ilden brænder fordi den
er en ild måneskinnet var hypnotisk som en græshoppe og en myre og det var
så det det var virkelig det og AABAA kom lige forbi han havde en pige i
hånden nå sagde jeg der går du jo nej sagde jeg for jeg sagde nå sagde jeg der
kommer du med en pige i hånden og den pige AABAA havde i hånden
kendte jeg engang og så en anden gang kendte jeg hende ikke og det var meget
sjovt men det sjove blev afløst af en sorg over at jeg engang havde kendt hende
og nu ikke kendte hende man ville nok blive sindssyg hvis man kendte alle
menneske i verdenen på en gang og hvis alle mennesker stod på en eng på en
gang og man selv var der fordi man var menneske ville ikke bare én selv blive
sindssyg men engen ville sikkert også blive sindssyg hvilken koncert var det et
sted i Valby hun var kæreste med Jonas og så videre og hun var sgu så sød
dette ville være synd at sige at hun var mere end sød eller sødere end en sav
dryppende
af
frisk
honning
i
hi
i
hi
i
hi
i
hi
ha
–
HAHAHAHAHAHAHAHA – i hi i hi i hi i hi i hi – men det var
også en fortryllende sommer meget længe før du kom ind i mit liv og så
pludselig forsvandt ud af mit liv igen den sommer elskede jeg sommeren for at
være sommer og nu kender jeg måske ikke hende længere men jeg kan huske
at hun var meget sød ja faktisk var hun altid sød og kun sur få gange han
fortalte mig at han var kommet hende i ansigtet og efter han fortalte det kunne
jeg ikke se hende i øjnene det blev nytårsaften og hun spurgte rent faktisk
hvorfor jeg ikke kunne se hende i øjnene men jeg sagde ikke fordi ham og ham
og ham er kommet dig i ansigtet og derfor kan jeg ikke se dig i øjnene gør det
mig virkelig til en nazist tænker jeg så nu så mange så fucking mange år
senere det gør det nok bare glem det.
ARE REA RAE
LOUSSE FLOOH
RARARARA
LOUSSE FLOOJE
MESTER DIN MESTER
MESTER DIN SHARWAMA
CHEESEBURGER MIN VEN
BREV AF STED BEVO
RAE ARE RAE
RAE ARE RAE
RAE ARE RAE
RAE ARE RAE
RAE ARE RAE
RAE ARE RAE
RAE ARE RAE
Så kom dagen altså; funktionen i en avantgardistisk handling hen i
ingenmandsland hvad kan den zone du ved nok: hvad kan den zone jeg
tænker på den zone som et fængsel og på din hud som en sol og din hud som en
sol er noget for miss BIEVIELLA og måske var vi meget unge og det er nok
muligt men hvem er Mie jeg kan simpelthen ikke regne ud hvem Mie er og det
lader til at jeg burde kende Mie men jeg kender ikke Mie selv når jeg ser på
fotos af hende har jeg ingen ide om hvem hun er; solen skinner udenfor, det
kan godt tænkes at du er på arbejde, jeg arbejdede engang som
servicemedarbejder i Kvickly i Allerød det var helt vildt hyggeligt, pigerne i
bagerafdelingen gav altid morgenbrød til os om lørdagen og så stod vi ude i
rummet hvor de tomme flasker blev afleveret og så kom de ud til os med
morgenbrød, til frokost gav pigerne i slagteriafdelingen os store frikadeller og på
den måde var vi jo bare et mikrosystem i et større system men pengene tænkte
man ikke jeg ved ikke om jeg tænker på penge nu, du ved, penge tænker man
jo ikke så meget på om det fx er 33 eller 37 betyder jo ikke noget og 37
millioner sjatter senere – han kom hende virkelig i ansigtet han sagde det bare
som om det var en selvfølge. Dejlig morgen at tænke på sådan noget; masser af
kaffe, jeg kunne måske godt tænke mig at ryge lidt, men sådan er det jo hele
tiden, hvordan mon du går har det, jeg kunne selvfølgelig ringe til dig, så er
problemet bare at jeg helst ikke vil ringe til dig, så er problemet at du sikkert
er væk på et eller andet trip og det er et trip og i et trip går det nok ikke at
folk ringer til én – jeg håber nu at alt er vel og godt og i orden? Et brev som
sådan et brev som hvordan: er minderne overhovedet fra et liv er
brevskrivningen overhovedet essensen af et liv, er dit liv mit når jeg skriver på
denne måde, og hvad med kælderen hvorfor så bange for kælderen hvordan
forklare nogen at kælderen bare er en kælder og ikke en djævelsk fucker
metafor for ja for hvad agtig – helt dernede – helt deroppe – helt væk – du må
huske at passe på dine øjne hvis dine øjnes ørkner stivner med lyn direkte
skudt af sted så sandet i øjnenes ørken synger infernalsk så lyt til mig baby –
den der gennemgang af The WAKE fossede lige forbi de leede leer kongen din
konge din dronning din kvindelige konge – hvis ikke kejser, du skal tænke på
at svare som et køleskab et langt optog af køleskabe langs landevejene en varm
sommer gået i fucking milliarder i stykker – kødet løber mod næsen med
råbende råddenskab – den sommer: vi var på vejene! Så husk – pas på solen
– det er måske handlingen to liv parallelt men i hver deres vers retning indtil
omkvædet kommer og samler tingene og dirigenten (altså guden) samler trådene
de røde ord og gør noget og måske slet ikke gør noget og så kom ræven med
diamanthjernen som id først og fremmest juleaften mand juleaften WOW et
trip et shirt shjirt af grene i generne krigen hvad med krigen hvorfor krigen
hvordan vælge noget som krig; og el-pæren skal skiftes i den ene lampe –
sådanne nogle små detaljer skal du elske som jeg elsker dem og ellers kan jeg
ikke huske noget: det helt store er, at jeg bliver mindet om det hver gang jeg
kigger mig hen over skulderen og ser en lampeskærm helt uden lys i sig på sig
om sig inde i sig: det kan sagtens tænkes at du tænker alt muligt. Landsbyen
var lille søvnig. Den sav i mit hjerte var en dygtigdygtigst kirurg og den sav og
den fulde duft af fulde, fulde og fulde, fuldes opkast i næsen: det kan godt være
at han skal ryge han sidder jo bare tilbagelænet i lænestolen og siger ikke noget
måske rører han aldrig ved et andet menneske igen: måske tager han en bog
ned fra hylden og læser lidt i den og måske læser han ikke måske tegnene på
bogens mange sider i virkeligheden er nok til at gøre ham lykkelig, dvs. den
slags
skal
man
ikke
blande
sig
i
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
IIIIIIIIIIIIIII
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII alt var så hvidt himlen var hvid og det
hele var hvidt og den jul gik jeg hen til skoven ikke langt fra byen og jeg havde
nogle gode støvler på og sneen knirkede under mine skridt og jeg røg en cigaret
og skoddede den i sneen og dækket skoddet til med sne: usikker på hvorfor:
måske fordi et cigaretskod i sne larmer mere end det ryger dvs. det ryger jo
ikke særlig meget det siger bare fjuzz eller fizz og så ryger det ikke mere, men
altså et cigaretskod i en pæn ren stor våd kold knirkende sne larmer måske
larmer det mest i min hjerne – egentlig stod jeg jo ikke en time og stenede over
det – jeg dækkede cigaretskoddet til med sne så cigaretskoddet på den måde
aldrigaldrig havde eksisteret: ellers
FRAGMENT FRA PRAG 2000
Syg:
nervøse
stitsch
never
th
lesses
whene
vwwe
come
(hqqqqpaQQQfj.rraaaaaaaaaaaaaaaaaaaaajfrhdcoppercofs,gocdcofs.Quealo)
den dag var en god dag; den hoste var en slem hoste, måske er jeg bare meget
langt væk der er meget højt til loftet på det her hotelværelse, nede hvor man
spiser er der en jazzpianist og salen for det er virkelig en sal er med store spejle
jeg tror måske der er otte meter fra gulvet og op til loftet og spejlende er store jeg
så mig selv i det ene af dem pludselig sad Ole der fra Lissabon, han havde
ikke forandret sig meget på de fire år jeg ikke havde set ham, han sad og røg
en
cigaret
den
der
de
dem
fem
fremme
fest
sten
stenmomxieouseueiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii dage som denne disse dage jeg ved ikke kan man forandre
sig ikke inderst eller sådan rent personlighedsmæssigt men fysisk, jeg har nu
ikke set dig i 4 år kan jeg regne mig frem til men på vej hjem fra grill i
Fælledparken så jeg den her pige og jeg tænkte er det egentlig dig? men det var
det vist ikke og jeg røg en cigaret. Italieneren er kommet hjem. Jeg taler ikke
med hende. Jeg taler aldrig med hende, og jeg sidder her og lytter til en liveoptagelse med Miles Davis det bliver faktisk ikke bedre end det, men så sad
jeg også her og stenede og jeg ved faktisk ikke hvad der sker jeg smiler lidt men
det føles så fremmed på mine tænder som det hul i kindtanden hvor
timeglassets sand bliver diamanter i diamanthjernen på en lille hund, nå den
røg også den lille abe, kineseren kom ind på restauranten, hans hår faldt som
to ravne med sløset flyv i sig vingerne gik helt ned ad hans hoved og endte i
nogle trimmede bakkenbarter og den lille abe holdt han stramt ind til hoften
den gik på sine nøgne fødder men guldkæden han holdt den kvalte aben fordi
han hele tiden strammede kæden ind til hoften egentlig så det jo vildt uhyggeligt
deres øjne havde byttet plads kineseren havde abens øjne og abens øjne var
kineseren Ole strakte sig ind over bordet og greb askebægret og han grinte aben
sagde en lyd og jeg blev meget bange – det næste jeg ved er at en pusher forsøger
at sælge os heroin siger <det er det ypperste dope jeg vil sælge jer> og <hvor er
I fra> spørger han <Denmark> svarer vi hvorefter han opremser hele sin
familie der så tilsyneladende er danskere oprindeligt ----- det næste jeg ved er at
jeg vågner op i hotelværelset med højt til loftet og nogen griner eller græder eller
knepper i værelset ved siden af, men solen står ind med foret af satin i strålerne
varme foret på en frakke på en kvinde med siv som skuldrer og en åben mund
-- Freiieiieiiedag: 21.05.2010/20:44 Himleiieiieiien tjørn – rødt
eiieiieiiessoxpleiieiieiiedeiieiieiiereiieiieiiet eiieiieiiesso so so so soono: Vi vaasr.
Vi vassr. Vi.
EIIEIIEIIER
han
han
EIIEIIEIIER
REIIEIIEIIE:
Tillykeiieiieiie. Jeiieiieiieg tror måskeiieiieiie at tingeiieiieiieneiieiieiie eiieiieiier
godeiieiieiie, tingeiieiieiieneiieiieiie eiieiieiier godeiieiieiie, tingeiieiieiieneiieiieiie
eiieiieiier eiieiieiien steiieiieiien og eiieiieiien steiieiieiien eiieiieiier eiieiieiiet
breiieiieiiev kasteiieiieiiet geiieiieiienneiieiieiiem eiieiieiien rudeiieiieiie som
steiieiieiien
steiieiieiiemmeiieiieiier
eiieiieiieossopldeiieiieiiereiieiieiiet.
splintreiieiieiiet
rudeiieiieiie
Assopleiieiieiiedeiieiieiiereiieiieiiet
(Qshaeiieiieiieuhhhhhhhhhhhh), kash vith kokkeiieiieiienhoveiieiieiien i kbhh.
Kap.
Kap.
Kap. Han går omkring: Hvad sigeiieiieiier han: Hans mund
beiieiieiietaleiieiieiier
sig,
taleiieiieiier
og
beiieiieiiedeiieiieiier
=
beiieiieiietaleiieiieiier: vi har ham ligeiieiieiie heiieiieiier. Jeiieiieiieg bliveiieiieiier
aldrig eiieiieiien mand deiieiieiier grilleiieiieiier, jeiieiieiieg bliveiieiieiier aldrig
eiieiieiien mand deiieiieiier grilleiieiieiier, jeiieiieiieg kan ikkeiieiieiie
grilleiieiieiie kød, jeiieiieiieg meiieiieiieneiieiieiier jeiieiieiieg kan ikkeiieiieiie
grilleiieiieiie, meiieiieiien jeiieiieiieg kan godt spiseiieiieiie grilleiieiieiiet kød,
ligeiieiieiie før spisteiieiieiie jeiieiieiieg lammeiieiieiiekød, og jeiieiieiieg
synteiieiieiies at deiieiieiiet smagteiieiieiie godt, og jeiieiieiieg spisteiieiieiie og
spisteiieiieiie, deiieiieiiejligt mørt lammeiieiieiiekød, vi grilleiieiieiiedeiieiieiie
deiieiieiiet,
jeiieiieiieg
kan
ikkeiieiieiie
grilleiieiieiie,
jeiieiieiieg
meiieiieiieneiieiieiier: jeiieiieiieg kan ikkeiieiieiie grilleiieiieiie, for jeiieiieiieg
grilleiieiieiier ikkeiieiieiie, faktisk tror jeiieiieiieg aldrig ak, ak, at jeiieiieiieg
har grilleiieiieiiet, kødeiieiieiiet bliveiieiieiier varmt ildeiieiieiien eiieiieiier varm:
fucking veiieiieiiegeiieiieiietarsvin – ild bl! – deiieiieiiet eiieiieiier måskeiieiieiie
eiieiieiiet eiieiieiielleiieiieiier eiieiieiien eiieiieiielleiieiieiier deiieiieiie deiieiieiier
steiieiieiiem deiieiieiiem deiieiieiier deiieiieiierovreiieiieiie vi holdeiieiieiier
øjeiieiieiie på deiieiieiiem. Deiien steiien bleiiev eiien steiien.
Han kommeiier ind, han kom ind mig på alleiie fireiie. Han kom
ind i øjneiieneiie og kiggeiiedeiie ud af øjneiieneiie og sagdeiie ikkeiie så
meiiegeiiet.
<eiier du veiiel> spørgeiier han så.
<jeiieg eiier reiiet meiiegeiiet veiiel> sigeiier jeiieg så.
Vi eiier på deiiet heiier hoteiiel i Prag, deiiet sammeiie som
tidligeiiereiie, tidligeiiereiie nævnt, vi har væreiiet på deiiet hoteiiels toileiiet i
hinandeiien heiieleiie voreiies voksneiie liv, vi har ikkeiie beiiegøøsg. Aldrig.
Som fx aldrig meiiereiie. Aldrig meiiereiie ud af deiiet liv, eiieleiievatoreiien
virkeiiedeiie ikkeiie, trappeiierneiie var flotteiie, i reiieceiieptioneiien sad eiien
teiieeiienageiier og så tjeiiekkiskeiie tv-seiierieiier, vi spurgteiie <can weiie
takeiie someiie> og peiiegeiiedeiie på nogleiie donuts - <yeiieah> svareiiedeiie
han og vifteiiedeiie eiien hånd op foran ansigteiiet, saleiieneiie var meiied
speiiejleiie også keiiendt som speiiejlsaleiie og hans ansigt havdeiie lidt
mummeiie.
Tingeiieneiie eiier godeiie.
Ja. Ja, tingeiieneiie eiier godeiie> sagdeiie vi til hinandeiien og
nikkeiiedeiie meiiest indforståeiiet. Breiieveiiet eiier langt væk, deiiet seiiejleiier
af steiied meiien eiier meiiereiie væk eiiend væk og deiien slags oceiieaneiier af
kugleiiepeiienneiie hidsigeiies streiiegeiier: Vi taleiier om alt muligt sindssyg
snak om myreiier hidsig orangeiie himmeiiel udeiienfor: jeiieg veiied for
heiielveiiedeiie ikkeiie, hvor jeiieg eiier, at, neiiej, okay, måskeiie, eiier, at
væreiie væk arteiien reiient grammatisk væreiie væk hvordan, når jeiieg
eiiefteiierhåndeiien meiiest bareiie siddeiier heiier meiiens reiiegneiien udeiienfor
sieiier og sigeiier og sigeiier stieiier ind i stueiien meiied vand – deiiet
ligneiiedeiie fx eiien sol, deiien sol deiien ligneiiedeiie eiien sol, meiien eiien sol
på veiiej op, eiielleiier neiied, deiiet går måskeiie godt nok neiied, meiiest neiied,
troeiiedeiie du virkeiielig, at jeiieg kunneiie holdeiie min kæft, deiie
ryddeiiedeiie mundeiie, deiie af jeiiern ryddeiiedeiie mundeiie, søeiier af blod,
blod af steiied, hvilkeiien reiietning kan blod løbeiie hvis blod smadreiies ind
ad, deiienneiie implosion, forstår du, forstår jeiieg KH
SEIIEAMUS Navneiiet eiier Rasmus
NATIOPALLEIIE
NAVNEIIET
EIIER
IKKEIIE
RASMUS
SEIIEAMUS Hvis jeiieg ikkeiie eiier Rasmus, hveiiem eiier
så Rasmus
NATIOALLEIIE
Måskeiie vi alleiie sammeiien
SEIIEAMUS Ja, måskeiie vi alleiie sammeiien kan væreiie
eiien fortælling om voreiies alleiie sammeiien eiielskeiiedeiie
NATIO
Måskeiie, vi alleiie sammeiien
EIIEEIIEA
Ja, all eiies
Meiien eiielleiiers eiielskeiiedeiie vi deiien sommeiier undskyld jeiieg stammeiier
lalleiiendeiie hakkeiiendeiie slæbbeiiendeiie slæveiiendeiie
Deiiet godt nok eiien steiien.
Deiiet eiier godt nok eiien steiien.
Deiiet eiier eiiet godt nok eiien steiien.
Sneiieboldeiien deiier eiier godt nok eiier eiien steiien.
__________________
EIIEr du klar oveiier hvor glad jeiieg bleiiev, da du deiiet ja deiiet deiier Og
jeiieg bleiiev så glad, jeiieg smilteiie, meiien kunneiie ikkeiie sigeiie deiiet til
nogeiien, og sleiiet ikkeiie dig, for deiien slags kan jeiieg ikkeiie deiieleiie
meiied dig, og jeiieg mangleiier stadigvæk at siddeiie meiied dig, dræbeiie tid,
jeiieg ønskeiier at dræbeiie tideiien når vi eiier sammeiien, så vi aldrig
nogeiiensindeiie skal andeiiet eiiend at siddeiie sammeiien i eiien slagteiiet tid,
eiien tid som kød smidt op i himleiien, bliveiiendeiie hængeiiendeiie i lufteiien,
meiien kød bliveiier gammeiielt og stinkeiier og bliveiier gult og rimpeiiet – du
veiied nok – deiiet ønskeiier jeiieg ikkeiie meiiens deiiet øseiier sig i år deiiet og
deiiet og eiielleiiers fik mig til at tror alt muligt som fx nu må deiien tid og
deiien tids skyggeiie holdeiie op meiied at rynkeiie sort på deiie fint maleiiedeiie
øjneiie
.[dødsangstdøsangsttrætangsttræthedsangstansigt]:
angstansigt blev blegansigt, BE
SSIE MOO
OON
jeg ved i virkeligheden ikke med alt det seriøse kød på din røv, den kløft der er
en kløft, er i virkeligheden en sprække, men lyset i dine øjne er æbler våde af
regn og modne, klar til at plukkes, plantagen med æblerne, var, ja, var
dengang: og nu? Nu er vi her. Det kan man ikke sige, jeg ved det godt, jeg ved
godt at man ikke kan sige sådan, as if, som nu, som om, som om jeg ved det
nu, ja nu ved jeg det, og undskyld, det skal ikke gentage sig så i stedet for: --------------K og jeg beklager virkelig, det her, som det ovenstående er meget
pakket, for ikke, at sige, meget tætpakket, jeg kan ikke gøre for det, for alt
det her skal i virkeligheden til for at give mig luft i dette sceniske sent svenske
landskab m.a.o. åndedrættet giver ro og din afstand giver uro, så afstand med
uro ødelægger roen uroen bliver som fygende sand i ørken af vind, kun af vind
og sand, fygende stormende tæppende i luften, dér kan jeg ikke trække vejret,
dér bliver angsten i ansigtet angstansigtet og angstansigtet er naboen til mit
ansigt, mit preface, i spejlet, altid i spejlet, spejlet – hvad er spejlet andet end en
store nabo en store nabo ene store nabo flere nabo mange nabo hestens man
stormens land hård vinds ørkens sand og sand i slanr------- din prutkineser!
Jeg ønsker faktisk ikke at sige mere end det jeg siger og jeg siger aldrig noget og
nu kan jeg ikke se hvad jeg skriver men den sommer var jeg så ulykkelig og
jeg elskedd eelskede den sommer jeg elskede den sommer som jeg altid har
elsket og jeg ved faktisk ikke hvad du tænker om den sommer men vejrer var
jo godt som altid og det regnede lidt bagefter efe efter tiden hvor vi var sammen
det regnede faktisk og ved du hvad det lyder måske banalt men lige siden vi
var sammen den sommer og gik ned til havnen og så på skibene har det regnet
lidt vel meget Freiieiieiiedag: see how the fly like pigs from from gun
21.05.2010/21:26 Himleiieiieiien tjørn see how the fly like Lucy in the sky
diamanterne trippet diamanthunden med glashjernen er fucking glas mand og
meget glad og rød rødderne rødt røde goo googo Tjuh – rødt
[eiieiieiiessoxpleiieiieiiedeiieiieiiereiieiieiiet eiieiieiiesso so so so soono]: Vi vaasr
den elskede sommer fuck den elskede sommer nu og ny og pisse i opgang kaste
op. Vi vassr den elskede sommer fuck den elskede sommer nu og ny og pisse i
opgang kaste op. Vi ivrige hænder os vores sig vi om os to som om vi
nogensinde bliver det.
EIIEIIEIIER
han
han
EIIEIIEIIER
REIIEIIEIIE:
Tillykeiieiieiie. Jeiieiieiieg tror måskeiieiieiie at tingeiieiieiieneiieiieiie eiieiieiier
godeiieiieiie, tingeiieiieiieneiieiieiie eiieiieiier godeiieiieiie, tingeiieiieiieneiieiieiie
eiieiieiier eiieiieiien steiieiieiien og eiieiieiien steiieiieiien eiieiieiier eiieiieiiet
breiieiieiiev kasteiieiieiiet geiieiieiienneiieiieiiem eiieiieiien rudeiieiieiie som
steiieiieiien
steiieiieiiemmeiieiieiier
splintreiieiieiiet
rudeiieiieiie
eiieiieiieossopldeiieiieiiereiieiieiiet. Assopleiieiieiiedeiieiieiiereiieiieiiet PAINT
IT BLACK på Stalingrad danse og nu venter vi på manden og dengang var
manden pusher og nu er manden en hyggelig mand i gummistøvler i dag har
solen skinnet meget det er egentlig meget rart når man ikke sidder i en varm
bil mens solen skinner på den bil (Qshaeiieiieiieuhhhhhhhhhhhh) hoster nogen,
kash vith kokkeiieiieiienhoveiieiieiien i kbhh. For meget røg, ja for meget røg.
Kap73
Kap72
Kap71 Han går omkring: Hvad sigeiieiieiier han: Hans mund
beiieiieiietaleiieiieiier
sig,
taleiieiieiier
og
beiieiieiiedeiieiieiier
=
beiieiieiietaleiieiieiier: vi har ham ligeiieiieiie heiieiieiier. Jeiieiieiieg bliveiieiieiier
aldrig eiieiieiien mand deiieiieiier grilleiieiieiier, jeiieiieiieg bliveiieiieiier aldrig
eiieiieiien mand deiieiieiier grilleiieiieiier, jeiieiieiieg kan ikkeiieiieiie
grilleiieiieiie kød, jeiieiieiieg meiieiieiieneiieiieiier jeiieiieiieg kan ikkeiieiieiie
grilleiieiieiie, meiieiieiien jeiieiieiieg kan godt spiseiieiieiie grilleiieiieiiet kød,
ligeiieiieiie før spisteiieiieiie jeiieiieiieg lammeiieiieiiekød, og jeiieiieiieg
synteiieiieiies at deiieiieiiet smagteiieiieiie godt, og jeiieiieiieg spisteiieiieiie og
spisteiieiieiie, deiieiieiiejligt mørt lammeiieiieiiekød, vi grilleiieiieiiedeiieiieiie
deiieiieiiet,
jeiieiieiieg
kan
ikkeiieiieiie
grilleiieiieiie,
jeiieiieiieg
meiieiieiieneiieiieiier: jeiieiieiieg kan ikkeiieiieiie grilleiieiieiie, for jeiieiieiieg
grilleiieiieiier ikkeiieiieiie, faktisk tror jeiieiieiieg aldrig ak, ak, at jeiieiieiieg
har grilleiieiieiiet, kødeiieiieiiet bliveiieiieiier varmt ildeiieiieiien eiieiieiier varm:
fucking veiieiieiiegeiieiieiietarsvin – ild bl! – deiieiieiiet eiieiieiier måskeiieiieiie
eiieiieiiet eiieiieiielleiieiieiier eiieiieiien eiieiieiielleiieiieiier deiieiieiie deiieiieiier
steiieiieiiem deiieiieiiem deiieiieiier deiieiieiierovreiieiieiie vi holdeiieiieiier
øjeiieiieiie på deiieiieiiem. Deiien steiien bleiiev eiien steiien.
Han kommeiier ind, han kom ind mig på alleiie fireiie. Han kom
ind i øjneiieneiie og kiggeiiedeiie ud af øjneiieneiie og sagdeiie ikkeiie så
meiiegeiiet.
<eiier du veiiel> spørgeiier han så.
<jeiieg eiier reiiet meiiegeiiet veiiel> sigeiier jeiieg så.
Vi eiier på deiiet heiier hoteiiel i Prag, deiiet sammeiie som
tidligeiiereiie, tidligeiiereiie nævnt, vi har væreiiet på deiiet hoteiiels toileiiet i
hinandeiien heiieleiie voreiies voksneiie liv, vi har ikkeiie beiiegøøsg. Aldrig.
Som fx aldrig meiiereiie. Aldrig meiiereiie ud af deiiet liv, eiieleiievatoreiien
virkeiiedeiie ikkeiie, trappeiierneiie var flotteiie, i reiieceiieptioneiien sad eiien
teiieeiienageiier og så tjeiiekkiskeiie tv-seiierieiier, vi spurgteiie <can weiie
takeiie someiie> og peiiegeiiedeiie på nogleiie donuts - <yeiieah> svareiiedeiie
han og vifteiiedeiie eiien hånd op foran ansigteiiet, saleiieneiie var meiied
speiiejleiie også keiiendt som speiiejlsaleiie og hans ansigt havdeiie lidt
mummeiie.
Tingeiieneiie eiier godeiie.
Ja. Ja, tingeiieneiie eiier godeiie> sagdeiie vi til hinandeiien og
nikkeiiedeiie meiiest indforståeiiet. Breiieveiiet eiier langt væk, deiiet seiiejleiier
af steiied meiien eiier meiiereiie væk eiiend væk og deiien slags oceiieaneiier af
kugleiiepeiienneiie hidsigeiies streiiegeiier: Vi taleiier om alt muligt sindssyg
snak om myreiier hidsig orangeiie himmeiiel udeiienfor: jeiieg veiied for
heiielveiiedeiie ikkeiie, hvor jeiieg eiier, at, neiiej, okay, måskeiie, eiier, at
væreiie væk arteiien reiient grammatisk væreiie væk hvordan, når jeiieg
eiiefteiierhåndeiien meiiest bareiie siddeiier heiier meiiens reiiegneiien udeiienfor
sieiier og sigeiier og sigeiier stieiier ind i stueiien meiied vand – deiiet
ligneiiedeiie fx eiien sol, deiien sol deiien ligneiiedeiie eiien sol, meiien eiien sol
på veiiej op, eiielleiier neiied, deiiet går måskeiie godt nok neiied, meiiest neiied,
troeiiedeiie du virkeiielig, at jeiieg kunneiie holdeiie min kæft, deiie
ryddeiiedeiie mundeiie, deiie af jeiiern ryddeiiedeiie mundeiie, søeiier af blod,
blod af steiied, hvilkeiien reiietning kan blod løbeiie hvis blod smadreiies ind
ad, deiienneiie implosion, forstår du, forstår jeiieg KH
SEIIEAMUS Navneiiet eiier Rasmus
NATIOPALLEIIE
NAVNEIIET
EIIER
IKKEIIE
RASMUS
SEIIEAMUS Hvis jeiieg ikkeiie eiier Rasmus, hveiiem eiier
så Rasmus
NATIOALLEIIE
Måskeiie vi alleiie sammeiien
SEIIEAMUS Ja, måskeiie vi alleiie sammeiien kan væreiie
eiien fortælling om voreiies alleiie sammeiien eiielskeiiedeiie
NATIO
Måskeiie, vi alleiie sammeiien
EIIEEIIEA
Ja, all eiies
Meiien eiielleiiers eiielskeiiedeiie vi deiien sommeiier undskyld jeiieg stammeiier
lalleiiendeiie hakkeiiendeiie slæbbeiiendeiie slæveiiendeiie
Deiiet godt nok eiien steiien.
Deiiet eiier godt nok eiien steiien.
Deiiet eiier eiiet godt nok eiien steiien.
Sneiieboldeiien deiier eiier godt nok eiier eiien steiien.
__________________
EIIEr du klar oveiier hvor glad jeiieg bleiiev, da du deiiet ja deiiet deiier Og
jeiieg bleiiev så glad, jeiieg smilteiie, meiien kunneiie ikkeiie sigeiie deiiet til
nogeiien, og sleiiet ikkeiie dig, for deiien slags kan jeiieg ikkeiie deiieleiie
meiied dig, og jeiieg mangleiier stadigvæk at siddeiie meiied dig, dræbeiie tid,
jeiieg ønskeiier at dræbeiie tideiien når vi eiier sammeiien, så vi aldrig
nogeiiensindeiie skal andeiiet eiiend at siddeiie sammeiien i eiien slagteiiet tid,
eiien tid som kød smidt op i himleiien, bliveiiendeiie hængeiiendeiie i lufteiien,
meiien kød bliveiier gammeiielt og stinkeiier og bliveiier gult og rimpeiiet – du
veiied nok – deiiet ønskeiier jeiieg ikkeiie meiiens deiiet øseiier sig i år deiiet og
deiiet og eiielleiiers fik mig til at tror alt muligt som fx nu må deiien tid og
deiien tids skyggeiie holdeiie op meiied at rynkeiie sort på deiie fint maleiiedeiie
øjneiie
.[dødsangstdøsangsttrætangsttræthedsangstansigt]:
angstansigt blev blegansigt, BE
SSIE MOO
OON
jeg ved i virkeligheden ikke med alt det seriøse kød på din røv, den kløft der er
en kløft, er i virkeligheden en sprække, men lyset i dine øjne er æbler våde af
regn og modne, klar til at plukkes, plantagen med æblerne, var, ja, var
dengang: og nu? Nu er vi her. Det kan man ikke sige, jeg ved det godt, jeg ved
godt at man ikke kan sige sådan, as if, som nu, som om, som om jeg ved det
nu, ja nu ved jeg det, og undskyld, det skal ikke gentage sig så i stedet for: --------------K og jeg beklager virkelig, det her, som det ovenstående er meget
pakket, for ikke, at sige, meget tætpakket, jeg kan ikke gøre for det, for alt
det her skal i virkeligheden til for at give mig luft i dette sceniske sent svenske
landskab m.a.o. åndedrættet giver ro og din afstand giver uro, så afstand med
uro ødelægger roen uroen bliver som fygende sand i ørken af vind, kun af vind
og sand, fygende stormende tæppende i luften, dér kan jeg ikke trække vejret,
dér bliver angsten i ansigtet angstansigtet og angstansigtet er naboen til mit
ansigt, mit preface, i spejlet, altid i spejlet, spejlet – hvad er spejlet andet end en
store nabo en store nabo ene store nabo flere nabo mange nabo hestens man
stormens land hård vinds ørkens sand og sand i slanr------- din prutkineser!
Jeg ønsker faktisk ikke at sige mere end det jeg siger og jeg siger aldrig noget og
nu kan jeg ikke se hvad jeg skriver men den sommer var jeg så ulykkelig og
jeg elskedd eelskede den sommer jeg elskede den sommer som jeg altid har
elsket og jeg ved faktisk ikke hvad du tænker om den sommer men vejrer var
jo godt som altid og det regnede lidt bagefter efe efter tiden hvor vi var sammen
det regnede faktisk og ved du hvad det lyder måske banalt men lige siden vi
var sammen den sommer og gik ned til havnen og så på skibene har det regnet
lidt vel meget 
<Ankomst
Den dag, den dag var en dag, at dagen var en dag men ikke bare en dag, at
dagen var dagen: elsker. Elsker sten. Elsker dem, de dage>  <Ankomst
arrurvel arra arra arruvel
Den lille dag den dag åh den dag som en dag, den dag var en dag paint it
black, at dagen var en dag den dag den dengang de dage dengang: i morgen ved
ikke den er en dag men ikke bare en dag, at dagen var dagen: elsker. Elsker
sten. Elsker dem, de dage see how they run like pigs from a gun> 
<Aaabnkomst arrurvel arra arra arruvel strygerne stedet med strygere
Den lille dag den dag åh den
dag som en sten den dag hvem som fx venlig hilsen som venlighilsen hurtigt
åndedræt huggende rød tunge, belagt tunge dag,
den dag var en dag paint it black cars paintet black I wanna see you pintet
pintet pintet pint, at dagen var en dag den dag den dengang de dage dengang: i
morgen ved ikke den er en dag men ikke bare en dag, at dagen var dagen:
elsker. Elsker sten. Elsker dem, de dage see how they run like pigs from a gun
jeg er her og du er der og vi er her og vi er her sammen>  <Aaabnkomst
arrurvel arra arra arruvel strygerne stedet med strygere
Den lille dag den dag åh den
dag som en sten den dag hvem som fx venlig hilsen som venlighilsen hurtigt
åndedræt huggende rød tunge, belagt tunge dag,
den dag var en dag paint it black cars paintet black I wanna see you pintet
pintet pintet pint, at dagen var en dag den dag den dengang de dage dengang: i
morgen ved ikke den er en dag men ikke bare en dag, at dagen var dagen:
elsker. Elsker sten. Elsker dem, de dage see how they run like pigs from a gun
jeg er her og du er der og vi er her og vi er her sammen>  22.05.2010:
nogen du en anden noget siger nogen noget bliver sagt nede hos slagterens orange
lys lysner mørket som om det smager men det smager ikke af noget nogen siger
noget nogen siger <du> men i det orange kulørte lys mærkes mørket, jeg som
ham, vi som ham, vi to som ham nogen siger noget til men med et du indledes
portene bag hækkene sommervejret som det dog elskes og snart i vandet vi to
ham skal i vandet og over vandet er solen men solen er ikke et ansigt eller en
pludrende babys ansigt men solen er ikke et ansigt vi to vi kender ikke et
ansigt som et babyens ansigt og hækkene skal klippes nogen klipper hæk i
sommeren traileren står faretruende nær en ny dags begyndelse i nattens
udkant: du siger noget om vejret solen skinner vi elsker den sol og på solens
ansigt sårs et sårs og sådan og sådan noget og noget andet hvad laver skyerne
skyer skeer sker nok et andet sted er i ikke en til nok ej skyer væk på en ø på
den ø altid på den ø men mørket er ikke et mørke men et lys og lyset er kun
lys fordi mørket omkring slet ikke får lov til at være særlig meget mørke på
grund af lyset omkring og måske ja måske er de i virkelig hvad måske virkelig
virkeligheden væk nu er en å en å og en å på ø gennem skødet pis det
elektriske lys er pis fra blæren og pis er vand med kaffe hældt på gennem
landskabet kommer en blomst i hendes hånd i din hånd og den blomst har
aldrig været i smukkere selskab nok dufter blomsten men hendes våde hår redt
bag over mod det fine hoveds hovedform det sås fra lang afstand den blomst var
båret på en is enigheden og meningen blandt menigheden og ellers bare af sted
aldrig være nogle steder men altid elske – kvæget går omkring et sted derude
hvor der er kvæg er der lort og hvor der er lort er der menneske og hvor der
mennesker er der død farvet sort levende sort af et levende tæppe af fluer på sig
om sig i isen på hovedet i ansigtet ikke trække vejret gennem mund op gennem
næsen fluerne hvor der er lagkage og snart tidlig aften og den morgen var en
særlig varm morgen og den særligt varme morgen kom efter en nat med spredte
byger Harald sagde noget men i virkeligheden hed Harald nok Henrik og det
var så det men så kom en ny nat og efter den nye nat kom en ny morgen og jeg
sad i køkkenet og var meget bange himlen var ikke orange solen var ikke
morgenstund med metallisk mund metalliske munde ører koncerter den
stumme operasanger er ikke stum men stammende hakkende stress over den
steg for helvede forstår du hvor meget jeg tripper over den steg forstår du det, jeg
ville jo bare gøre tingene rigtigt og i stedet i de ihærdige forsøg på at lave noget
så normalt som en steg for dig så fuckede alting op og blev en levende nat fuld
af pansrede hingste kun på de her tre ben men til gengæld også hestesko med
gnistrende lyn til alle sider nå den sætning holdt sin fede kæft og dit hår var så
en anden farve da jeg efter 7 år så dig og du lignede ikke dig selv, dit ansigt
var ikke blevet tungere men dine læber mere kødtunge og jeg så det og jeg
tænkte <fuck, den steg er blevet fucket op>
Ddgf.9 FVS. FTW. FFW. FFW. DVS. HAN STÅR HELT
STILÆLÆE. HAN KAN IKKE SE SIEN SIGER HÆNDER
OG FLYTTER SI OP I ANSIGTET PÅ HÆNDERNE PIKKEN
ER
ET
STIFT
LEM
ER
EN
AFTEN
ER
DET
EFTERTHÆNKSOMME LYN AF JERN ER JERN AF JERN
OG IKKE BAR EJEREREN AF JERN OG MOSKE OGSÅ
EJEREN AF JERN OG MÅSKE HOVSE OGSÅ OSSE
EJEREN AF JERN HVAD HUN HED I VIRKELIGHEDEN
BLEV VIRKELIGHEDEN DVS. VIRKELIGHEDEN BLEV
EN ANDEN OG AL DEN VIN FESTEDE ORDENE REV
SIG LØS KOBBEL KOPPE KOPPEN KOP I MUND ER KOP
PÅ TAG ER TAG I MUND FRA KOP I MUND
DU ER GODT KLAR OVER NOGET> SIGER HAN
JA ARRIGTSVARER HUN
OK OCH SÅ VIE SÅ VIE
JA ARRIGT STEMMEST HUNTALT FRONTALT;
PANDEN DØR SOM DØR OG SOM DØR PÅ KLEM
NATTENS
UDKANT
PLETTEDE
MORGEN
RØD,
BLODPLETET RØD RØDE ØDE MUND
HVAD HEDDER DU
NÅ DET STÅR HER
T ER KORS KORKS ER KORS ER T: RE: HEJ DU DER
EL. HEJ ELLER TILLYKKE MANGE TAK
98. SCENE HVORI DET LYKKELIGE HOS
DEN LYKKELIG BLIVER EN SORT LILLE PLETE
DER IKKE BARE SÅDAN LIGE KAN VASKES BORT
MÅSKE OGSÅ RENSEBENZIN
MÅSKE OGSÅ DEN ÆG ÆGGET EDDERKOPPENS
ÆG MED MANGE SMÅ EDDERKOPPER
ALLE DIVERSE NERVESAMMENBRUD OVER
DERES
PIBLEN
VÆK,
I
ALLE
RETNINGER,
SAMMENBRUDDENE I ALLE RETNINGER PÅ DE SMÅ
MILLIONEDDRKOPPER MENS SOLEN SKINNER IS I
SOMMERLANDET
FUCK DEN STEG BLEV IKKE SOM JEG HAVDE
REGNET
MED
LORTEGRILL
LORTESOMMER
LORTELORT LORTESOMMER FUCKING LORTESOMMER
DEN STEG BLEV IKKE EFTER BOGEN
<FUCK VI ÆDER LORTET> SIGER HUN SÅ MED
EN HÅND PÅ HANS SKULDER. DEN AFTEN I MØRKET
UNDFANGES HAN
ABEN E RFL. ABE RAPEAPE ER FLOT ER
SULTEN ER MED KØD ER MED NOGET DER SJER IKKE
NOGET
DER SJER U I DER SKER I VIRKELIGHEDEN EN
VIRKELIGHED UDEN DIG OG DIN STJERNE OP OG OP
VI SKAL OP VI SKAL IKKE NED FOR NEDE ER NEDE OG
VI ER PÅ VEJ OP OG VI SKAL LÆNGERE OP
VI SIGER TING SOM FX VI SKAL OP OG VI VIL
IKKE NED VI VIL ALDRIG NED VI MENER DET VI VIL
IKKE VÆRE HUNDE VI VIL OP TIL FUGLENE OG DE
FLYVENDE FISK VI VIL OP VI VIL NÅ DEN BLÅ
HIMMEL OG HVIS DER ER NOGLE SKYER SIGER VI FX
SHIT DER ER SKYER BJERGET FOR DER ER VIRKELIG
TALE OM ET BJERG OG IKKE ET HUL DET KUNNE
GODT VÆRE AT VI VAR I ET HUL OG SKULLE OP AD
SKRÆNTERNE VI ER ALTSÅ: VI ER I ET HUL DET ER
SKRÆNTERNE VI SKAL OP AD OG VI GÅR MEST OG
TALER SOM EN HUND MED TO MUNDE ELLER TO
RØVHULLER SÅDAN TALER VI OG HVIS GULDFISKEN
LYVER SÅ GODTAGER VI DENS LØGNE SOM GULD OG
RØRE FORSIGTIGT VED DEN
HJEMME I RÆKKEHUSET SKYTTEMOSEN 64,
34ETC.OL. 50 – 52 3450 3452 ALLERØD DERHJEMME
DENGANG HAVDE HAN NOGLE FISK I ET AKVARIE
VI SIGER NÅ HAVDE HAN VIRKELIG FISK, NÅ HAN
HAVDE
VIRKELIG
FISK
HORACE
ENGDAL
OM
BECKETT HVAD KAN BECKETTS GRAMMATIK HVAD
KAN T SOM KORS VÆRE ANDET END T SOM KORT OG
SKOVBUND OG KOKSE UD STEMPLE UD TUNE OUT
DROP OUT AND TUNE IN HEDDER DET VIST, JEG
STEMPLER ALLEREDE MIT LEM – DEN FINE SNE –
DEN FINE SNE – DEN FINE FINSKE SNE – ER DU IKKE
GLAD, NÅ.
MEN I VIRKELIGHEDEN DER SKER NOGET
ANDET VI ER GLADE MENNESKER OG VI LEVER I
HVERT VORES LIV DET BURDE HEDDE BURE VI
LEVER I HVERT VORES BURE OG VI SMILER TIL
HINANDEN OG KASTER LORT EFTER HINANDEN.
MEN DEN MORGEN VÅGNER HAN HEAD OVER
HEELS TURN AND FACE – HAN KIGGER OP: HAN HAR
HELE TIDEN KIGGET OP, VI SIDDER I LOBBYEN PÅ
HOTELLET I PRAG 2000 OG VED IKKE HVAD DER SKAL
SKE VI VED VIRKELIG IKKE HVAD DER SKAL SKE VI
HOLDT EN FEST OG INVITEREDE EN 9. KLASSE FRA
JYLLAND MED TIL FESTEN PÅ HOTELLET OG VI VAR
SÅ STIVE OG FULDE VI HAVDE MASSER AF ØL OG
HUN RINGEDE TIL MIG SENERE OG SAGDE HUN
VILLE VÆRE MIN OG HVIS JEG IKKE VILLE VÆRE
HENDES SÅ VILLE HUN SLÅ SIG SELV IHJEL SÅ
LAGDE JEG RØRET PÅ
WOW, VED FAKTISK IKKE HVAD DER SKETE
MED HENDE, MEN JEG FALDT I SØVN I EN AF
HOTELLETS KORRIDORER MED HENDES HÅND I MIN
WOW HAR JEG SLÅET ET ANDET MENNESKE IHJEL
VED AT LÆGGE RØRET PÅ
NÅ NEJ FOR HELVEDE MAN SIGER IKKE NÅ TIL
SÅDAN NOGET HVAD HED HUN JEG KAN IKKE HUSKE
HVAD HUN HED SHIT JEG KAN IKKE FORTSÆTTE
UDEN AT VIDE OM HUN LEVER MEN HVORDAN
FINDE UD AF DET
ER DET SÅDAN NOGET MAN BARE SIGER
ER DET
ER DET SÅDAN NOGET MAN BARE SIGER
ER DET
DET ER FANDME TI ÅR SIDEN
DET ER FANDME TI ÅR SIDEN
Himlen er grå derude, har jeg fortalt dig om stranden, jeg gik ned til stranden
der var diset der var dis over det hele jeg kunne ikke kigge særligt langt ud
over havet nærmest tåge disen hang i træerne langt fra stranden og jeg troede
først at det var røg så var der en hund og hunden gåede og var bag et hegn da
jeg skulle hjem fra stranden og gik forbi hegnet var jeg bange for at blive bange
for at den skulle gø igen jeg måtte sige den gør nok ikke den laver nok noget er
det underligt at vær bange for at blive bange?
Det er en dejlig dag. Det har været varmt. Man glemmer nogle gange
om vinteren at det også kan være varmt. Jeg har røget alt for mange cigaretter.
20 eller 30 nok nærmere 30 end 20 nok ikke 50 eller 25 nok nærmere 29
end 28 end 30.
Græsplænen er blevet slået. Der dufter af græs.
Jeg har også drukket cola og kaffe og vand. Lige før tog jeg et glas
mælk.
DE KOMMER IGEN
VELMAGTSDAGENE
NU BLEV JEG FORPUSTET
BARE AF AT GÅ
NED TIL VANDET
KH
STØNNEN
MOANIG
SNAKE
CUT THE FISH
CUTIEPIE
CUNU
KUBUS
KAM
KAP
MAP
DAM
PAM
PIM
POM
POP
Den poip. Waddede hens cva waddded den vappede den kanr komr ork okl
mpulifvis but of cource sillencio j amape vie valse vie valse vie valse havet bare
fosser mand af opkog vinden bare skriger linser træerne hugger træerne smiler
river flår i træerne ellers nye blomster nye veje kender du det at man er så alene
at sproget man taler ikke blive talt nok og man til sidst er i et hul og
skrænterne til hullet er svære at klatre op ad.
_N jeg hpbe _: nå jeg håber du er vel? Jeg sidder her og tripper over
om pigen fra Prag har taget livet af sig selv, jeg trøster mig ved, at det måske
bare er noget man siger, og så jeg hende ikke engang et eller andet sted, el.
ØNSKER jeg bare at jeg så hende engang efter Prag er det ikke sådan noget
man gør?
Du kender det sikkert ikke. Det var 6 måneder før du kom ind i
mit liv; jeg skriver jo ikke til dig og siger ”Du skal være i mit liv og jeg skal
være i dit liv, ellers slår jeg mig selv ihjel” ---- sådan noget gør man bare ikke:
nu lugter her af røg
måske er alting også bare well – det er vel nok dejligt; nej det er sgu
ikke dejligt. Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv i dette, holdt jeg hendes
hånd holdt jeg virkelig hendes hånd i en af korridorerne på hotellet i Prag;
vågnede jeg ikke næste dag med tømmermænd på et blødt gulvtæppe, havde jeg
holdt hendes hånd, hvad havde jeg egentlig gjort, jeg havde jo en kæreste som jeg
elskede, jeg tror altså ikke at jeg gjorde noget, det tror jeg altså ikke, så mange
forelskelser i dette, så mange åndedræt ind ad åndedræt vel altid ind ad i
tilfælde af at man ikke ånder ud, hvad forbinder du med EXHALE,
tænker du på EXIT BREV, DEN DAG AI VI ELSKEDE DEN
DAG VI-VIDSTE-IKKE VI KOM FORBI
JEG TÆNKER PÅ DIG OG JEG VED IKKE HVORDAN JEG
SKAL FÅ DET SAGT JEG MENER NOGET AF DET MÅ
SLAGTES AF SLAGT DET KORTE DET KORTE ER
SLAGTET HVAD VAR DER I SLAGTERIHALLERNE OG I
DE TOMME BILER HVAD VAR DER I DE TOMME BILER
DER VAR TOMME AMBULANCER DET FINDER VI
ALDRIG UD AF JEG STJAL ENGANG EN BIL I ALLERØD
JEG HAR ALDRIG SAGT DET TIL NOGEN DEN BIL VAR
DIG DU VAR EN VARM BIL SÅDAN NOGET KAN MAN
KUN SIGE I EN TOM AMBULANCE MEN PÅ BAGSÆDET
OG SÅ NOGET SÅ SKETE DER FAKTISK IKKE MERE DET
VAR SOMMER SOM NU OG NU ER DET SOMMER JEG
TROR AT DET ER SOMMER DET PISSER I HVERT FALD
IKKE NED JEG TÆNKER PÅ DETTE SOM ET BREV MEN
ALLIGEVEL ER DET IKKE ET BREV IKKET BREV DET
BREV DU SENDTE ENGANG JEG VED IKKE DER
LIGGER BREVE OVER DET HELE NOGLE AF DEM
LIGGER I BRUNE POSER AF PAPIR FRA IRMA, MEN DET
SKAL DU IKKE *TÆNKE PÅ. DEN DAG BLEV JEG SÅ
GLAD DU TROR DET IKKE OG NU ER JEG IKKE SÅ GLAD
MEN JEG HAR VÆRET PÅ MCDONALD’S JEG KØBTE
TRE
CHEESEBURGERE
SÅ
TOG
JEG
PÅ
CAFE
BAGEFTER DEN SOMMER ER DER SOMMER HOS DIG
LIV JEG VED IKKE HVORDAN JEG SKAL SKRIVE DET
PÅ NORSK DER ER NOGLE FUGLE I SØEN MEN SØEN
ER BESKIDT JEG VED IKKE HVORFOR SØEN ER
BESKIDT JEG KAN IKKE REGNE UD HVORFOR SØEN ER
SÅ BESKIDT DER ER NOGET UNDERLIGT GRUMSET I
OVERFLADEN OG DER STINKER RÅDDENT NÅR MAN
GÅR VED SIDEN AF PÅ GRUSET, JEG VED GODT DU
IKKE ER LIV LÆNGERE LIV ER LIV TALER MAN TIL
SIG SELV ELLER SIT LIV SIGER MAN NOGET VIL DU
VÆRE IKKE VIL DU VÆRE I MIT LIV MEN LIV VIL DU
VÆRE I MIT LIV DET LYDER SOM NOGET NOGEN HAR
KASTET OP MIDT I ET KRAMPEANFALD SAMTIDIG
MED INTENS STAMMEN TRÆERNE HAR NEJ JEG VED
GODT HVORDAN DET SKAL FORMULERES TRÆERNE
EJER EN PRYD AF HVIDE BLOMSTER OG DE DUFTER
VILDT SOM SNE EFTER SNE HAR VÆRET KNYTTET
HÅRDT OG HAR VÆRET KNYTTET HÅRDT OG HÅRDT
ER BLEVET SMADRET PÅ EN RØD MUND DER BLIVER
KED AF DET OG HVID, MEN JEG VED IKKE HVAD
SÅDAN NOGET BETYDER DU VED NOK HELLER IKKE
HVAD DET BETYDER MEN JEG ER MEST AF ALT GLAD
OG VILD I HJERNEN MEN IKKE SÅ VILD BARE MEST
TRÆT LÆSTE WHAT HAPPEND MEN FORSTOD DET
IKKE ER LIVET ER GODT JEG TROR NU NOK AT DET
GLAD
HVAD
BETYDER
DET
AT
SKRIVE
MED
VERSALER DET BEGYNDER AT BETYDE NOGET JEG
IKKE BRYDER MIG OM ER SCENEN EN GLÅA BTW BS
MÅSKE NAT KOMMER NATTEN IKKE SNART HVAD
KAN ET BREV PÅ EN ZEBRA HVAF KAN STRIBERNE
PÅ EN ZEBRA MED ET ZEBRASTRIBET BREV PÅ SIG OM
I SIG HEN TIL SIG GLADE OPPE PÅ STIGEN NÅR LIGE
AT RØRE SOLEN INDEN STIGEN BLIVER EN SLANGE
AF SAND JEG TROR MÅSKE BARE AT DET ER NOK AT
SIGE AT MAN ER GLAD OG IKKE GLAD FOR KRIG DET
ER JO DET MAN ER GLAD MEN BLIVER IKKE SÅ GLAD
NÅR MAN TÆNKER PÅ AT DER ER KRIG OVER DET
HELE MAN KAN IKKE SMILE OG SMILE AD ELLER
SMULDRE
I
SMILET
FORDI
SMILET
PLUDSELIG
HOLDER OP I EN STIVNET GRIMASSE GØR KRIG DET
GØR KRIG VIRKELIG DET VED ÉN SOM OM OJO SOM OM
OHO AABAA VAR ET ADE T PASD PÅ ME DET
MENNESKE PAS PÅ HELLER IKKE CHEESEBURGERNE
ELSKER MIT HJERTE PÅ MIT HJERTE SOM JEG ELSKER
DE BURGERE MED MIT HJERTE EN SOMMERDAG MED
SOL PÅ HIMLEN DET ER SDET SVENSKE SKØNNESTE
SVENSKE SKØNNEST ELLER ELLE ELLER ELLE
ELLER ELSKE ELSKER HVAD DAH VEKSLER EN
HUND NEDE PÅ CAFEEN IKKE FÅET KØBT KAFFE DET
HAR DU NOK REGNET UD SOM JEG STENER NEJ
UNDSKYLD MÅSKE ER DU SLET IKKE OPLAGT TIL AT
JEG SNAKKER OM BURGERE SOM OM JEG SNAKKEDE
OM DIG IKKE DIT FRAVÆR MEN NÆRVÆRET I KRAFT
AF FRAVÆRET S hun skrev til mig; det har nok lige været efter – nej
ingen løgn ingen monumental fiktion, ikke et lyn vi kender som lyn. Den
zebra, jeg elskede den som om den var min egen stribe: stribe på månens skind
– det dybe dyr i koppen men koppen tømt indholdet var, rigtigt, kaffe, jeg ved
bare ikke hvad kaffe betyder og hvad kaffe ikke betyder for noget <man kan
ikke> men hvem indleder en sætning sådan nej ehn hen eller hey hellere midt i
lortet mens lortet holder op, det var brevet vi kendte brevet jeg kendte brevet da
det kom jeg bilder også mig selv ind at aftenen var ganske særlig; men hvad
skete der, du sagde <jeg kan godt lide Smashing Pumpkins> (på norsk) og
faktisk ved jeg ikke hvad jeg sagde, dengang i Prag, kriiige siiiiiden hvor
mange kriiiige siden. Gå på månen den zebrakind – godt man kan nej
<hvad er dit yndlingsalbum med dem> <dobbeltalbummet> <det er også mit
yndlingsalbum> så dem år senere i Valby hallen Billy Corgan gav et
solonummer på akustisk guitar for noget teknik ikke virkede, han fik hele
salen til at synge med 1) 1979 eller 2) 1974 (jeg husker ikke: en af de to
årstal er navnet på sangen, men det er nok ikke så vigtigt, det føles godt at
være i gang igen, de her dage, de her dage har været en lang en helvedes lang
pause – zebrakind måneskin – måske er det så hvad der er. Fuck min ryg er
nark – måske skulle jeg også ryge lidt; hvor gange kan jeg forelske mig i hende
uden hun opdager det, jeg så hende den anden dag, det er ikke kun hendes
arme der er dejlige men også hendes hals jeg tænker alt muligt når jeg ser den
hals men ikke på norsk og dig du: jamen hvad handler det om det var det.
Kommer du tit her. Ja. Det, det er vel nok godt. Ja. Hvad laver du? Jeg
skriver breve. Du må godt svare mig. Hvad jeg laver, jeg skriver breve. Nej,
svar nu, og svar ærligt. Jeg ved ikke hvad ærlighed har at gøre med biokemi, og
jeg har aldrig fundet ud af hvad ærlighed har at gøre med at råbe af ærlighed.
Flotte tegninger. Ja – du kommer her altså tit? Ja. Ja. Godt. Du ved godt
hvad jeg tænker på nu ikke? Ja. Ja? Ja. Godt. Godt, så er vi enige. Det
zebraskind på den zebrakinds striber på den måne: sandet rejser mange
kilometer. Amula. Amula. Amula. Ved du godt noget. Jeg ved godt noget.
Ved du godt hvornår vejret lyser: som en puls pile? Ja. Der er så meget jeg
gerne
ville
fortælle
dig
JEG
VED
GODT
AT
DINE
BILLETÆNDER IKKE ER MUSETÆNDER JEG VED DET
GODT JEG VED GODT AT DINE BILLETÆNDER IKKE ER
MUSETÆNDER JEG VED DET GODT JEG VED GODT AT
DINE BILLETÆNDER IKKE ER MUSETÆNDER JEG VED
DET GODT JEG VED GODT AT DINE BILLETÆNDER
IKKE ER MUSETÆNDER JEG VED DET GODT JEG VED
GODT AT DINE BILLETÆNDER IKKE ER MUSETÆNDER
JEG VED DET GODT JEG VED GODT AT DINE
BILLETÆNDER IKKE ER MUSETÆNDER JEG VED DET
GODT JEG VED GODT AT DINE BILLETÆNDER IKKE ER
MUSETÆNDER JEG VED DET GODT JEG VED GODT AT
DINE BILLETÆNDER IKKE ER MUSETÆNDER JEG VED
DET GODT JEG VED GODT AT DINE BILLETÆNDER
IKKE ER MUSETÆNDER JEG VED DET GODT JEG VED
GODT AT DINE BILLETÆNDER IKKE ER MUSETÆNDER
JEG VED DET GOD BEDRING LYDER SOM NOGET PIS
MEN IKKE DESTO MINDRE MENER JEG DET AF HELE
MIT HJERTE. TK KTKTKTKT TK TAK DET ER PÆNT AF
DIG
AT
ØDELÆGGE
MIG
MED
SÅDAN
NOGET
MEDLIDENHEDSPISOPKASTBRÆKOPADTRAPPENEDAD
TRPP cv3. Vi kunne også være som fremmede dyr. Jeg ved ikke hvad du
taler om og så blev det aften jeg tror aftnen er lys som en zebra uden mørke
striber solen skinner ikke så meget mere og alligevel er det ikke tid til at gå i
seng med huden mod kold sis is isnende is i si er at sige krig hvad kan den
krig og den krig og den krig egentlig gøre ikke til at vide ikke at hvide måne
sole måne sole måne sole kan lyse hvide gennem hvide skyer og jujeg jujeg tror
godt nok at jeg skal gøre noget, gøre noget andet ikke som fx ET ANDET
STED DER SKER NOGET ANDET, men nu hvor jeg har dig; forstår
du hvis jeg skriver dit nærvær i form af fremhævelse ekstremt ved dit fravær:
kender du mig ud under duggens lag denne morgen. Markerne sejler med
tunger af is deres sporadiske pytter er huller til et ansigt der kigger op på et
ansigt der kigger ned på et ansigt fx Jeg ved ikke helt hvad det betyder men der
sgu lyd på lortet, jeg har faktisk aldrig tænkt på dig som dig men som is i en
kats gule øjne, men det er noget oppisket pis: det sejler mit ansigt bliver først
mere angst end resten af kroppen men snart forfølger kroppen med sin reaktion
ansigtets angst for at være ansigt så tætte er mundene, og skoven er kun ny se
de små træer se de små hjerner se de nye veje – se noget –
Hun kigger ned ad sig selv.
Han kigger ned ad sig selv.
Is i sig selv selvmorderisk i denne
Varme er det varme hvad
Forstår du ved varme
Siger jeg sagde jeg.
Prækvemt, ræbkvbent reb 26.5.2010 20:femogfyrre
26.5.2010 21:tolv: LUCE OG MOMMO de skulle have et barn. Hestene
var glade. Deres muler varme. De fik med flad hånd. Mommo gik fra
staldene, lyset fra lægten hvor de boede lyste mod ham, han forestillede sig
hvordan hun ville sidde derinde i køkkenet og se på hans ansigt der blev badet
i lyset, men måske ikke så meget på hans ansigt, måske lyset kun lyste
sporadisk i hans brilleglas. Sproget var i sneen, bakterierne var i sneen. Den
morgen havde han fundet en død rotte ved et vandløb og en kuffert fuld af
penge, men alt det kunne han jo ikke så godt berette over for sin elskede Luce.
Det var blevet aften, Mommo vidste at månen hang deroppe et sted, men
skyerne gjorde deres for at overbevise ham om det modsatte, så tungt læsset af
skyer var himlen og den var ellers sort. Han troede måske han så en stjerne i
sit hår. Han troede måske på fakler. Han troede måske. Han kom ind i
huset. Luce havde netop sat vand over til the. Han kunne høre el-kedlen suse,
ikke pruste, Lotte, deres ældste hoppe, havde det ikke godt, hun havde stået
uroligt mens han hældte foder op til hende i en spand der han på indersiden af
hendes bås. Hvad fejlede hun mon?
Bilen holdt derude. Han tænkte nogen gange sådan nogen vanvittige
ting: såsom ville jeg kunne køre til Prag i et stræk uden pause? Hvad tænker
mine forældre om mig mens jeg er på toilettet? Hvem skal passe på mig hvis jeg
bliver ramt af en regnbue? Han rystede på hovedet over disse tanker. Han
satte sig på stolen, den stol der mest var hans, Luce sad overfor ham på sin
plads, bordet var imellem dem, en dyb tallerken med småkager stod på bordet,
men endnu havde ingen af dem vovet at snuppe en småkage. Måske var det
mest pynt. Måske var det noget der skulle stå hvis nogen pludselig skulle finde
på at aflægge dem et besøg. Så ville vedkommende sige <de er ordentlige
mennesker> men man kan ikke altid dømme mennesker som mennesker ud
fra om de har småkager stående fremme i en dyb tallerken.
DET VAR I ET RUM, RUMMETS VÆGGE VAR
HALVT MALET HVIDE FOR AT ILLUSIONEN OM AT
RUMMET VAR STØRRE END DET RENT FAKTISK VAR
SKULLE VÆRE GENNEMFØRT MEN GENNEMFØRT
VAR DET IKKE SÅDAN RENT FORNUFTSMÆSSIGT FOR
MAN KIGGEDE PÅ VÆGGENE DER VAR MALET LIDT
OP TIL UNDER EN METER FRA LOFTET HVIDE OG
TÆNKTE <DET HER VIRKER IKKE GENNEMFØRT>
ALLIGEVEL ELSKEDE DE HINANDEN DE ÅR HVOR
INGEN AF DEM NÆNNEDE AT MALE VÆGGENE
KONSEKVENT HELT HVIDE FOR DET HVIDE VAR
LIGESOM DERES KÆRLIGHED TIL HINANDEN OP TIL
UNDER EN METER UNDER LOFTET ALLIGEVEL
ELSKEDE DE HINANDEN HUN KUNNE FINDE PÅ AT
SPØRGE <ELSKER DU MIG> OG HAN KUNNE SVARE
FULDSTÆNDIGT ÆRLIGT <JA> OG ELLERS VAR ALT I
DEN SKØNNESTE ORDEN SÅ MEGET ÆRLIGHED OG
KÆRLIGHED FUGLENE SYNGER DERUDE ET STED
MÅSKE ER DET EN TOSSET ENSOM HIDSIG SORT
SORTSOL DEN KENDER MÅSKE IKKE KLOKKEN VED
MÅSKE IKKE AT DE HAR LAGT SIG I DERES SENG
MENS
DE
SYNGER
FOR
HINANDEN
SMÅ
GODNATSANGE MEN SÅÅ BLEV DET MORGEN OG
HAN VÅGNEDE LIDT FØR HENDE KIGGEDE PÅ
HENDES ANSIGT HAN VIDSTE MÅSKE GODT AT HAN
IKKE LÆNGERE ELSKEDE DET ANSIGT PÅ SAMME
MÅDE
SOM
FØRSTE
GANG
DE
HAVDE
MØDT
HINANDEN DER HAVDE VÆRET ET SPRINGVAND
HUSKEDE HAN OG MÅSKE HUSKEDE HUN DET OGSÅ
MEN HUN LÅ OG SOV OG HAN VAR VÅGNET OG LÅ
OG KIGGEDE PÅ HENDES ANSIGT HAN FIK EN
PLUDSELIG TRANG TIL AT HVISKE HENDES NAVN
MEN TOG SIG SELV I DET OG LOD VÆRE HAN
ELSKEDE HENDE IKKE MERE VIDSTE HAN OG HAN
VIDSTE AT HAN IKKE HAVDE LYST TIL AT HVISKE
HENDES NAVN MEST AF ALT HAVDE HAN LYST TIL
AT STÅ OP HAN STEG UD AF SENGEN TOG TØJ PÅ
FANDT SIN JAKKE I ENTREEN I JAKKENS ENE LOMME
LÅ BILNØGLERNE HANS HJERTE BANKEDE OG
HENDES
HJERTE
SOVEVÆRELSET
BANKEDE
UNDER
DYNEN
DERINDE
HAN
I
LÅSTE
HOVEDDØREN OP OG GIK UD I GÅRDEN HVOR BILEN
HOLDT PARKERET HAN SATTE SIG IND I BILEN LÅSTE
AF EN ELLER ANDEN GRUND ALLE DØRENE
JUSTEREDE PÅ BAKSPEJLET SÅ HAN KIGGEDE SIG
SELV I ØJNENE <DU KAN IKKE TÆNDE FOR BILEN,
FOR HVIS DU STARTER BILEN, VÅGNER HUN MÅSKE,
OG HVIS HUN VÅGNER OG SER MIG SIDDE I BILEN
VIL HUN MÅSKE SPØRGE HVAD JEG LAVER OG JEG
VED IKKE ENGANG SELV HVAD JEG LAVER> HANS
MOR BOEDE I HAMBURG OG HENDE GAD HAN IKKE
AT TÆNKE PÅ, HAN GAD HELLER IKKE AT TÆNKE PÅ
DENGANG HANS FAR HAVDE FORLADT HANS MOR
OG HUN EFTERFØLGENDE EFTER HAN VAR KOMMET
I LÆRE HAVDE REJST TIL HAMBURG MED ALT HVAD
DER KUNNE VÆRE I EN KUFFERT HUN VILLE STARTE
FORFRA OG ELSKEDE TYSKE OPERAER, HUN VILLE
STARTE FORFRA OG HAN KUNNE IKKE STARTE
FORFRA HANS HÆNDER FANDT RATTET PLUDSELIG
TOG FANDEN VED HAM PLUDSELIGE STARTEDE
HAN
BILEN
OG
BEGYNDTE
AT
KØRE
UD
AF
GÅRDSPLADSEN HOVEDDØREN GIK OP HUN STOD
DER I NATKJOLE MED ET SØVNIGT OG ANGST ANSIGT
MALET AF SØVN OG PLUDSELIG OPVÅGNING OG MED
DEN
PLUDSELIGE
PLUDSELIG
ANGST
OPVÅGNING
”HVAD
SKETE
AFLØST
DER”
AF
HAN
KIGGEDE EN GANG PÅ HENDE OG KIGGEDE SÅ VÆK
KØRTE HUN BEGYNDTE AT LØBE HAN KUNNE IKKE
GASSE OP, HAN SKULLE OP PÅ VEJEN VED GÅRDEN
OG MÅTTE STANDSE OP FOR AT SE SIG GODT FOR, DA
HAN STANDSEDE OP NÅEDE HUN BILEN OG REV I
DØRENE <LUK OP> GRÆD HUN HAN GASSEDE OP ET
GODT STYKKE OPPE PÅ VEJEN LØB HUN PÅ SINE BARE
FØDDER EFTER HAM, MEN TIL SIDST OPGAV HUN OG
STOD BARE SOM ET STYKKE KØD PAKKET IND I
BRODERET NATKJOLE; HAN VILLE ALDRIG GLEMME
DET – 22:01: 26.5.2010: sådan tænker jeg lidt om dig, sådan tænker jeg
lidt om mig selv, men jeg vi
lle aldrig kunne forlade dig, nej jeg kan ikke forestille mig at forlade dig, og du
er væk, på den måde kan en forladelse ikke finde sted, vi sidder i hver vores
ende af byen måske, men i virkeligheden kunne vi sidde i hvert vores hjørne af
verdenen, jeg kunne sidde i Dubai og du kunne sidde i en stol af imiteret læder
i en lejlighed i Montreal og måske regner det lige så meget som solen skinner
her, eller som solen har skinnet i dag, som vejret har været vildt rodet og
uroligt, fx, ellers ved jeg ikke så meget, jeg er mest af alt bare lykkelig nu med
tanken om det måske regner på dit tag og jeg kan drømme om regnen jeg kan
drømme at regnen bliver en fossende elv, den river dig med sig i min retning
men jeg får aldrig det hele dig, jeg får kun bidderne, når jeg forsøger at samle
bidderne elven river med sig, bliver jeg selv revet med. Et træ er også en sten et
træ ved bare ikke at det er en sten, men en sten der eksploderede og frøs i
eksplosionen kan godt kalde sig for en sten hvis sen sne sner kan den også
gemme sig væk, forstår du, jeg ved ikke om jeg selv forstår – MEN DET
GÅR JO NOK: DEN IS MED GLAS I SIG DEN IS MED GLAS
I SIG DE ISE MED GLASE ISE ISIGE – DET KAN DA
GODT VÆRE: HVAD HANDLER DET: HVAD HANDLER
DET IKKE OM GIK JEG HEN: SATTE HA SIG HA SIGER
IKKE MERE: MEN … ER ALTING I GODT ORDEN:
HEDDER DET GOD ORDEN: HVAD ER … ORDEN
KENDER IKKE ORDEN KENDER TIL AT RYDDE OP I
BØGER: MENN RYDER DEM NATURLIGVIS IKKE OP
SÆTTE DEM PÅ NOGLE VILKÅRLIGE PLADSER BILDER
MIG VILD ORDEN IND PÅ DERES BEKOSTNING: OGSÅ
EN DEJLIG MORGEN: DET ER ALLEREDE DAG OG
ALLEREDE DAG, DEN DAG, DEN DAG DER BLEV DAG
SOM FX LAD DER VÆRE LYS: JA OKAY, DU VED, JA
OKAY, DU VED NOK, LAD DER VÆRE RØD LAD DERES
RØDE RØD VÆRE RØD SOM EN DØD DØR: DEN
SOMMER
FOR
ET
ÅR
SIDEN:
EN
MAND:
EN
AMBULANCE: EN MAND DER SAVEDE EN DØR HALV:
HVAD NYTTE HAR MAN AF EN HALV DØR: MEN BTW:
GÅR DDETGODT DÅG TÅGE DIS TÅGE DIS RØD RØDE
RØD DØDE DØR HALVE DØR ØRKENDØR DØR
ØRKENEN TRÆERNE ER GLADE OG GAMLE: NEJ, DET
ER IKKE DET, JEG VIL TALE: MED DIG OM: OL. LOL.
MÅSKE ER DET HELT FOR SENT AT GØRE NOGET:
MÅSKE ER DET HELT FOR SENT AT GØRE NOGET:
GODE CHEESEBURGERE I GÅR: KOM SENT I SENG
STOD SENT OP: MI NU MI NU MI NU NI MU NU ER
DAGEN ER DAGEN ER I GANG ER DAGEN DØDEN DE
DØDE VED ÅEN: STYX DEN FUCKER STYX DEN
FUCKER: OG ELLERS SMIL OG GLÆDE OG VARME I
HJERTET I DAGEN ER DAGEN OG ER EN DAG EN
STADIG STATISK I DØREN DØR DØD DAG DEM DE
ANDRE DET DE ANDRE DEM DER DE ANDRE DER DE
SIGER IKKE NOGET OG ALLE SMILER: EN RÆV KAN
OGSÅ SMILE HVIS DEN BLIVER KED AF DET: DET
KUNNE JEG GODT TÆNKE MIG AT KUNNE: INTET
RUMRUM DET KLAGER MENS AH HAN BEKLAGER
SIG HAM AABAA VED SØEN STYX SØGENDE NOGET I
SØEN IKKE EN IS MED SØM I BANKET OP I ET ANSIGT:
SMILET BLEV RØDT RÆVEN VAR MERE BRUN END
BLØD OG RØD EN ØR RØD RØDEST JK, JK, KJ.
DET KAN GODT VÆRE: ARENA RING: det er
muligvis forkert at sige noget i denne forbindelse nogen er død og nogen dør hele
tiden vi ved ikke hvad det betyder vi er meget bange for døden og alt det
fremmede måske er døden det mest fremmede vi ikke kan forstå vi kan fx
ikke forstå de små par gram eller mere der forsvinder fra kroppens samlede
vægt ved død hvad betyder det betyder det noget stenet musik og musik inde fra
stuen: jeg ved faktisk ikke mere ej nu ved jeg det men glemmer det, ved så ikke
noget; det kan godt være at jeg skal slappe af, slappe mere af end jeg gør det
lige nu, men det er jo så svært, mon du kender det, nej, okay, men jeg tænker
på dig, og du sidder et eller andet sted og det kan jeg jo ikke gøre for, det er
mest gråt udenfor, jeg tror måske ikke at det er en min skyld er en hvad er en
men med er en in min ruin af hvad af hvad af hvad, helt væk, det går nok tror
du ikke at det nok skal gå død i hjernen måske muligt det er en mulighed
altså lave kaffe jeg mener hvorfor ikke hvorfor ikke lave den kaffe: kaffe
hentet ned på Nordre Frihavnsgade – og LALA LKA – det er jo det som at
det handler om m.a.o. ingen handling det beklager jeg så var det måske slet
ikke så spændende som jeg først havde regnet ud og regnen kom og julemanden
fløj i en kane og isen var på søen og der var et hul i søen hvor: svaner, ænder og
måger befandt sig nytårsaften kastede fik fuck o w klok, kloen i den fucker så
kender jeg mig som jeg kender dig – og det er i virkeligheden det mest
uhyggelige jeg overhovedet kan skrive ligesom hvad a la hvad – hvad er mere
uhyggeligt, Orfeus baby, nark nå nark den fucker, glade glas i en sne med fem
dem der de der fem fingre i en sne med skår af et smadret glas inderst: varme
op hænderne med deres eget blod ved at rode sne med skår som skærende sne af
glas med glas i sig selv – men det forstod jeg ikke: hellere tale om vbi
¤%I)¤)##)#)#)#)##)#)#)#)##)=)¤4#£§)
¤%I)¤)##)#)#)#)##)#)#)#)##)=)¤4#£§)
¤%I)¤)##)#)#)#)##)#)#)#)##)=)¤4#£§)
¤%I)¤)##)#)#)#)##)#)#)#)##)=)¤4#£§)
¤%I)¤)##)#)#)#)##)#)#)#)##)=)¤4#£§)
¤%I)¤)##)#)#)#)##)#)#)#)##)=)¤4#£§)
¤%I)¤)##)#)#)#)##)#)#)#)##)=)¤4#£§)
¤%I)¤)##)#)#)#)##)#)#)#)##)=)¤4#£§)
¤%I)¤)##)#)#)#)##)#)#)#)##)=)¤4#£§)
SÅ ER HAN PÅ VEJENE OG DER ER DER
EN Å HAN KØRER HEN TIL FLOD LIGE VED SIDEN AF
ÅEN STANDSER STIGER UD SIGER IKKE NOGET MÅSKE
ER HAN BARE MEGET TRÆT AF MED SKOENE OG ÅH
HVOR DEJLIGT ÅEN ER EN Å OG FLODEN ER MED
ISKOLDT VAND ÅH HVOR DEJLIGT MAN FÅR LYST TIL
EN ÆBLEKAGE OG DRINK EN SØD DRINK MÅSKE ET
GLAS ISKOLDT HVID VIN NÅ <JEG MÅ VIDERE>
SKRIGER HAN PLUDSELIG HVILKET KOMMER SOM EN
KÆMPE OVERRASKELSE FOR ET PAR FUGLE DE
SKRIGER CHOKEREDE OVER LARMEN OG LETTER FRA
ET KÆMPE TRÆ TRÆETS GRENE GYNGER OP OG NED
FRA HVOR DE SAD FRA HVOR DE TOG AFSÆT FRA OG
FLØJ måske er han bare ked af det måske og måske skal alting larme lidt
mindre måske er han ikke glad HAHA siger djævlen og så siges der slet
ikke mere men det havde jo også været en dejlig morgen fuck en god
cheeseburger tænker han på i går på aftensmåltidet fra i går; gode store saftige
cheeseburgere og ellers hans ansigt græder pludselig han bliver ked af det efter
hans ansigt har grædt lidt, <men> siger han til sig selv <hvis djævlen er på
bunden af den pirats skattekiste skattepiges skattekiste skattekattes kiste>
det var også blevet sent, dét indser han pludselig. Han går omkring og finder
lidt kviste. Samler dem. Samler dem med tanke på at lave sig et lille bål.
Æsken med tændstikker er i hans jakkelomme. Kvistene han finder er alle
våde; sådan som det regnede natten før burde det ikke komme som en
overraskelse. Han opgiver. Pludselig står en hjort i skovbrynet, den er slet ikke
bange for ham. Han kniber øjnene sammen. Drømmer jeg, tænker han. Han
gnider øjnene og griner: det må have set komisk ud, teatralsk, men hjorten står
bare stille: de får øjenkontakt. Med spring stikker den af igen.
Man kan godt glemme stjerner herinde i byen, man går
omkring, selv ikke når det er skyfrit og frostklart om natten går man omkring
og taler om stjernerne, nej man går efter gadelampernes læber, fra læbes
uudtalte ord og skin, til læbernes talte skin. Jorden er en dum kusse – lidt.
Det kan godt være han er glemt. Han er allerede glemt: de smalle læber
krængede ud i et smils rovdyr: smilet blev en anden mands smil stjålet fra
måske et gevir til total technoparty. Tømmer de sig i dig? Vil han vide. De
elsker ikke hinanden. Marken er hård og frossen; den stinker af frost og frost
stinker ikke med røde hænder kastet op på et ansigts tunge røde kinder.
Marken er furet: de pytter der har fået lov til at blive har været der i lang tid
de er lukket inde af deres egen krop, men krop som hud og hud som hård is,
på den måde kan de ikke få en fod ned i sig uden at splintre, glasset i sneen
huden overfladen kønnet kønt kønnet kønt kysset kønnet vådt kønt varmt
silende regn rødt sprog bider sig selv i halen som en ræv denne samtale har
aldrig fundet sted nej. Så er det på det rene. Ingen forfatter her til at sige noget
andet end ingen til at sige noget her i morges som nu, sagde jeg, hvad sagde jeg
som <hvad tænker du på lige nu> <jeg ved godt vi ligger her> is på hud is
som hud pytterne på marken kan ikke sladre om en fod kneppende dem itu
som var huden en rude, ekkoer sange ekkoer af sange lille, lille, leen – de står
der igen, skrutryggede rygende – der blev røget – der blev ikke sagt noget, der
blev aldrig sagt noget. Måske 29.05.2010 19:57 det var så dejligt alle var så
smukke, den sommer ved havet ikke at et fald, der blev faldt kende ikke
kende ikke kender ikke til fald men faldt i faldet tænke på en fugl med et æg
og så være glad for det var jo som det handlede om og det der smil en ræv er
brun eller rød og et egern er brun eller rød hedder det en ræv er brun eller rød
og et egern er brunt og rødt det er nok mere korrekt muren den var kalket
hvid og hvis de sneede med striber for øjnene ned det sneede ned og El Patron
JASSIA JASSI _JASSIA: re: with RolEXREPLICAS fucking alle
vegne så blev der heller ikke sagt mere tavsheden hvad forbinde rød rødt om
rødt med rød skal rød ikke nu hvad befinder tavshed sig i hvilket stof gardinet
hang et par fingre førte det forsigtigt til side den nye bil kaldte de ikke Samsa
det nænnede de ikke. Skovbrynet af en blå eller grå skov den sommers tidlige
aftens mærkbare grå lys på træernes blade gjorde blade på træernes blade grå
eller blå i skovbrynet mødte synet dem og bierne holdt stille i luften og det
duftede af vådt græs inde i bilen og bilen holdt parkeret som en lidt hvis ikke
hvor mange gange procenter hvor mange bier skal der til bare til at lave motor
kølerhjelmen var af plastic sådan sagde hans onkel til ham og tappede på
hjelmen med et par fingre han lod dem gå som passere præcis som passere efter
sangen sang ikke syntes ikke den ikke de ikke dem ikke det ikke intet egnet
til noget hvis nu man kørte en tur med en af blot dem ike andre sagde ikke
noget blåt skovbryn mere gråt og på fotoet fra dengang 30 år senrre beørn på
beo ppå beo på 30 år senere 30 år ældre kigger på billedet dengang lavede man
<kølerhjelme af plastic> nej sådan sagde ingen af dem siddende rundt om
bordet den gamle var begravet ind i jorden og så gik de rundt omkring og en
fløj til månen og en anden sagde aldrig et kvæk igen og han sagde noget men
mente
ikke
noget
med
det
og
var
ellers
glad
og
småtblåtøjetvandetihjernen2hjernerblev det FUCK JUE FUCK JUE U
KAPITALIST KAPITALISME NÅ DET FORSTÅR JEG IKKE
JEG BEKLAGER JEG FORSTÅR IKKE DIT BREV JEG
FORSTÅR IKKE DET DER MEN HVIS DU MENER NOGET
OG SIGER NOGET ANDETNOGETNOGET SÅ BLIVER
DINE ORD LYSEGRÅ OG MIIIINE ER SORTE OG DERFOR
MINE ORD HUSKES OG DINE ORD RYGER BAG MINE
FORDI DINE ORD ER LYSEGRÅ OG MINE ER SORTE
SOM MINE ØJNE I EN SORT ØRKEN AF SAND ER DE
SORTESTE ØJNE LIDT SORTERE END IKKE SIG IKKE
HOLD LIGE OP PRØV LIGE AT GÅ ET ANDET STED
HEN MED DEN NÅ SÅ KOM DER LIGE ÉN OG SAGDE
NOGET OG SÅ VIDSTE JEG IKKE SÅ MEGET MEN JEG
HUSKER DEN TID SOM ET HELVEDE ERDUSÅGLAD
VA <DIN SJHT> Z <TAK> NBE NE NB NOTE BKU
BLUENOTE EOEUYR039393: DET VAR RAMMEN OM
MIN ROSE MINE ROSER MINE DYBTFØLTE FLYDENDE
SANSER OG DEN DER COKE VI HAVDE TAGET
VIRKEDE IIIIIKE OG NOGEN SAGDE NOGET OG JEG
VIIIILLE ØNSKE JEG IKKE HAVDE TAGET DEN COKE
DA HUN SÅ KIGGEDE PÅ MIG IGEN VAR JEG OGSÅ
HELT VÆK FOR HVORFOR STÅR PRAG SOM ET
EVENTYR NÅR PRAG FX OGSÅ BARE ER PRAG DET
MED PRAG MED DE GRØNNE VÆRELSER MED HØJT
TIL LOFTET OG STORE VINDUER UD MOD ØST OG
SOLOPGANG denne her gang mener jeg faktisk at jeg vil dø denne her
gang er der ingen point of no return eller wacky ooi of wiev denne gang sidde jeg
her og ville ænse en mand sidde i mig hvis en mand sad i mig og sagde noget og
hvis en mand jeg ænsede sidde i mig sagde de her ord ville jeg smide manden på
porten og løslade de store sorte hunde til at jagte ham og måske jagte ham helt
i en anden retning og hvad kan hundene i mig kan de lugte til min frygt for at
dø som en raket, men på månen for nu at tale om noget så skrækkeligt som et
måneskin, og nej, selvfølgelig er månen ikke synlig hvis man danser for at dø,
kender du den dans, danser du din krop forbi mig for at sige denne vej, eller
siger du mere nøjagtigt (mere uhyggeligt benet udbenet) denne vej skal du ikke
danse med mig denne vej skal jeg selv danse for ingen andre end mig kan danse
denne dans under måneskinnet og man husker Burroughs eller Waits strip,
det strip til knoglerne under månen, hundene var alligevel for sorte jeg glemte
sort som sort som den sort de sorte havde i sig ikke som is men flammende
frakker af rådne skrig mod månen, stod så med bukserne om anklerne og rev
og skreg og strippede langsomt til knoglerne som om ja som om ja som om
iiiiiiiiiii man kan mene noget med sådan noget og udelukke noget andet ved at
have sådanne mareridt mens man er vågen og smadret sygt i sanserne på
sansernes susende blodrøde bøg i en retning som rakettens, vi så den som børn,
vi råbte skingert i kor med ham og de fucking Mickey Mouse ører s, s, shit det
blev et trip. Ananas? Har aldrig trippet om det og nu tropperne den op i tern i
mine drømme, hvilket så er drømme og ikke mareridt og ikke skænderier til
benet. Du ved nok hvad jeg snakker om når jeg snakker og naboen står på
sin side af hækken og taler om noget og jeg smiler og er lykkelig fordi jeg bor i
rundkørslernes hovedstad. Måske tog jeg bare stoffer på en anden måde
dengang end nu men sådan kan vist ikke sige; btw måske skal vi alle sammen
dø, jeg er bare ligeglad og på pizza på havnen havene stivner i krampe isen
flyder ilten er afløst af røg rævene går omkring rotterne hundene bliver køtere
og maden er grim og smagen af mad er grim som om jeg aldrig i mit liv havde
smagt en ananas den siger jo også jeg er en pansret fucker fuck ikke med mig,
medmindre din gud og hele din religion ligger i en hest med kilotonstunge hove
til at flække mig, for mit kød, mit kød stinker sgu og min ryg stener du ved I
WAS LAYING FLAT ON THE GROUND SOMEBODY
SPOKE OF GRIEF AND TELEVISION I WAS EATING
SOME SNOW SOMEBODY SAID SOMETHING AND I WAS
LISTENING THE SOUND OF WAVES ALIENATING
ALTERNATE TAKE THINK FOR A WHILE SOMEBODY
WAS TALKING AND I WAS LAYING FLAT ON THE
GROUND IN SOME HORRIBEL WHITE NOISEYING
SNOW HENSED WITH THE HENSED AND HENSED
WITH SOM SILLY KICKING DRUGS I MY HEART AND MY
HEAD FELT LIKE SOMETHING I DRUGS AND MY
HANDS FELT LIKE SOMETHING IN WET SNOW AND MY
HANDS WAS EATING THE WHITE SCREAMING WET
SNOW I MY MIND SOMETHING SNOW WAS TELLING MY
WHOLE LIFE IN ONE FUCKING SENTENCE. OG JEG
VÅGNEDE
OG
USIKKERHEDEN
KUNNE
IKKE
VEDRØRENDE
HUSKE
NOGET:
FØLELSER
SOM
FØDSLEN AF ANGST I ET MALET ANSIGT MALET MED
RÆDSEL – VÅGNEDE DER OG TÆNKTE <OH FUCK
SNOW WAS TELLING MY WHOLE LIFE IN ONE
FUCKING SENTENCE. SNOW WAS TELLING MY WHOLE
LIFE IN ONE FUCKING SENTENCE> OG ELLERS
VIDSTE JEG IKKE SÅ MEGET MÅSKE VAR JEG
BALDRET OG KNOKLESKÆV OG KNOGLEMANDEN
SAGDE NOGET FRA HUD OG HUDEN VAR SOM ET SÆT
SAMMENSYET
SJUSKET
SÆK
INDEHOLDENDE
KNOGLER OG KARTOFLER, DET KAN EN FUGL FRA
MEGET LANG AFSTAND DEN FUGL KAN FÅ RØG I
HJERNEN VI ANDRE FLAT ON THE GROUND TELLING
SOMETHING
TO
FUCKING
SHUT
THEIR
MOUTH
TERRIBELMOTHSOFMAYTERRIBELMONTHOFMAY
SLAPPE AF TAGE DENN HER SINDSSYGE OMGANG
HASH TIL HJERNEN: KIGGE PÅ EN SYNGENDE
ELEFANT FOR DET INDRE GÅ IIIIII STØVREGN OG AE
HELE ELEFANTEN INDTIL DEN GÅR ISN IS SNI I SIN
PLAN VÆK DEN VIL MEST AF ALT BARE GERNE VÆK
<HEY ELEFANT, PAS PÅ JÆGERNE> SANG JEG FRA
HJERTET DIIIIIIREKTE TIIIIIIL ELEFANTENS HJERTE.
SÅ KOM DER EN HVEPS. DEN GAD IKKE VÆRE DER OG
DER VAR OGSÅ FLAT ON THE GROUND WHITE WET
SNOW EVERYWHERE OG RUMMET VAR MALET EN
HALV GANG NOGLE AF VÆGGENE VAR HVIDE
MENS
ANDRE
VAR
GRÅ
IKKE
STRIBET
MEN
TILSYNELADENDE I EN ELLE FORM FOR ORDEN
(SIGER JEG NU, FORDI SANDHEDEN OM UORDEN I
MALEDE VÆGGE GØR MIG FLAT TO THE GROUND),
DEN SOMMER SAD VI PÅ STRANDEN OG KIGGEDE PÅ
BØLGERNE EGENTLIG SAGDE VI IKKE SÅ MEGET OG
JEG SPISTE ET ÆBLE HVILKET SKER EN SJÆLDEN
GANG ELLER TO I LØBET AF SÅDAN ET ÅR HVOR
ABERNE ER I KRIG OG MENNESKER ER I KRIG OG
ALLE SAMTIDIG ER VENNER JEG KUNNE JO FX
KOMME TIL AT SKYDE ET PAR STJERNER I ARMEN OG
ET PAR STJERNESKUD VILLE MÅSKE IKKE REGNE SOM
STØVREGNEN MEN ALLIGEVEL PRØV AT FORESTIL
DIG SÅDAN EN VERDEN HVOR TRÆERNES GRØNNE
OGSÅ SMITTER AF PÅ DEN FALDENDE STØVREGN
SAMTIDIG MED AT STJERNERNE FALDER IKKE PÅ EN
GANG FORESTIL DIG AT STÅ I AFGHANISTAN MED ET
GEVÆR OG GUD I HJERTET OG AMERIKANSK MEN ET
SNERRENDE BEORDRENDE AMERIKANSK I ØRERNE
OG EN POPSANG FRA MÅNEMANDEN OG EN ANDEN
POPSANG FRA MÅNEFISKEREN DER STÅR HER VED
MIN
SIDE,
FORESTIL
DIG
DERES
MODSÆTNINGSFYLDTE SANGE RAMME HINANDEN
SOM IS OG DIAMANTER PÅ EN GANG FALDE SAMMEN
FLAT TOWARDS THE GROUND HIGH TOWARDS THE
HIGH SKY KYS OG KISSES OG FLAT ON THE GROUND
MAYBE SOMEBODY WILL PICK UP MY BRAIN I SOAP? OG
ELLERS DE DER CROISSANTER REDDEDE MIT LIIIIIIIV
OG MIN MAVE SAGDE TAIK TO THE SNOW WHILE YOU
LAY FLAT FACE FIRST IN THE SNOW FLAT ON THE
GROUND WITH WET YELLING SCREAMING SNOW WET
WARM VIND MELTING MELLIPOUND MOONBEM MEN
MEB MEBBE MOONBEMS MÅSKE ER DET OGSÅ BARE
MIN NARKO HEJRE DEN NARKOHEJRE LEDER EFTER
BÆR PÅ VED MARIAKIRKEN OG DEN HEST DER <HEJ
HEST> OG SÅ VIDERE ETC, SMIL HJERNEØDE SMIL
VIS MIG ET SMIL DER IKKE ER HJERNEØDE DIN
HJERNEDØDE SØDE ANANAS BLIK AF BLY AF BILER
AF BLY MED RAMPARTS ALLOVER SAT SAMMEN SÅ
DEN TANDBØRSTE DU TROEDE VAR EN TANDBØRSTE
ER EN ÅND I ET GLAS MED VAND STOR OG VÅD BAG
ØRERNE HARE <HEJ HARE> OG SÅ AF STED <HEJ>
<vi må tale sammen> har aldrig siger han så. Fortsætter ikke: den døde øde
krop død for stumper af hjerne, fingrene som sakse i sale og i køn og køn er
sneen og lamt dræbende og han lagde sig i seng midt i sneen og sagde <væk
mig når jeg er helt væk> bækken var med is fordi vejret var med frost, jorden
var vppd og kold og våd og ikke varm og kold og meget kold og jorden var
også med kold hud og den kolde hud mødte hans hud efter han tog jakken af
og først var hans hud varm og sneen sagde ikke noget men smeltede lidt men
efter den tid med smeltning blev hans hud koldere og koldere som et bål der
ikke ved det skal være et bål og som er så koldt som indersiden af et øje på en
død mand med kun et øje. Du ved. Glenten flyver – knepper hjernen himlens
op med hidsige armbevægelser. Ligner ikke fin kirurgi og så alligevel.
Fluv. Den Fluv. Den stenede optur over dea – henne i
hjernen fem den dans den dans den sagde noget dvs. den der siger noget må
træde frem og sige noget: den morgen med æg i himlen og snurrende surrende
supervinger flyver siger nok en lyd og vinduet bliver lukket i bag dem og med et
smæld spændende med et smæld spændes spændingen åh sikke et godt vejr. Ja,
dejligt vejr. Nej, eeg regn hele tiden det pisser ned <men dær ø hvepsene ikke i
den her jul – nej den kolde temperatur disse dage ingen farlige hvepse: men
deres dans kan være fflot.
TRÆD INNDE: HALKE THAT HAND SHAKE
THEAT H_AND TJSKE DTHE HAND FLAT ON THE
GROUND LITTLELITTLE HORNET IN CAKE SHAKL HE
FIND HES LOVE HES BIG MUSCLEMAN IN SPACE: ved
alligevel ikke, måske for skæv. Øv for skæv, Manden siger ikke noget der fløj
et komma forbi: Jesus et komma på størrelse med Amerika., Et til. Det kan
godt være han ar med ar at han med ar er ham et ar med ar er han klar og
stille så siger han pludselig ikke mere,m han kan feks., ikke sige noget hvad
er stumt falder op falder ned siger ikke mange ord altid de samme fem ord for
stilhed isnende i stuerne kolde vægge: den var malet hvid et godt stykke den
væg; ingen flugtveje ingen repli en inden energi finde hvorfra holde sin kæft sin
fede stene: og ellers var alting jo okay og alle var glade, sad rundt omkring
bordet borde burde have dug på, ikke bare du, men dig i duggen den tidlige
sommermorgen med masser af lys folde dug ud over bordet udenfor, han <jeg
drikker lige min kop kaffe, så hjælper jeg> hun slår iop ie en perlende latter
<dit fjols det tager bare lige 2 sekunder> <hahaha> <hahaha> grin smil
glade dage og ingen spørger nogensinde om noget og han AK for lov til at
drikke sin kaffe, hun kommer hen til ham og sætter sig, sommeren er snart
omme, men ingen af dem taler om det, ingen af dem siger nogensinde at
sommeren snart er ovre, nej de vil smile med deres kæber af kød og slikke
solen og tænde solen og slikke solen og samle solen i en si og gennem sien sige
noget om solen dengang som er nu, denne sommer. Farlige køleskabe. Nye veje.
Veje der fører alle vegne hen og veje som fører alle vegne hen og slet ikke på
nogen måde blærer sig med at de føre alle vegne hen. Lære en sætning udenad
om dagen: kneppe et knaldhårdt vers med en knaldhård knytnæve. <vi må
også lige huske Johnjohn> siger hun så. <ja> svarer han men ved samtidig at
Johnjohn har et horn i siden på ham, efter turen til stranden hvor hun valgte
mellem de to, da hun satte sit kryds af sort hår i ham på hans brystkasse
lagde sit hoved mod ham og kluklo <næste stop Slagelse> siger højtaleren.
Godt ikke bare med kvindestemme i toget men computerkvindestemme – så
kan man forelske sig i det i den grad androgyne replissi derfra, derfra oven,
eller fra siderne, eller hvor fan. Fluv. Den. Den fluv. Hør, arme med hænder
der kan tale. Oh shit; forgort the cR byt what ’bout the cat? Ved ikke – ikke
lige nu. Er smadret stenet er ams. Og amr: hvordan var turen? Ikke nu, ikke
lige nu, flyver – lydene, insektet har et øre på ryggen, fkyver. Heo. Hvorhen?
Glade dage, hvordan ved man om man skider blod. De ter detter det der: srsit
som at sidde og se sig selv skide. Tænkte han på hende eller på hvepsen der
havde stukket hende, altså næsten på hende? <måske ses vi?> spørger hun.
N_oget helt andet end hvis hun spurgte nej sagde <seriøst jeg tager livet af mig
selv> tænkte han så på hvepsene i hendes stemme som den som iskoldt hav
stak og stak. Jamn okays god plade.
Jeg har skrevet et par breve til dig. Håber ikke det er for sent,
ved du hvad jeg mener? Like ash vith the he as hashcravl – du ved nok – ved
du ikke hvad jeg mener og hvad jeg tænker på og på hvem der kørte bil den
nat i december? Jeg ved jeg. Mig jeg ved jeg. Du ved du – Sigmar pas på
stofferne.
ASH THE ASHVRAVL. ,, ved ikke kan ikke tænke
ikke lige nu slap lige lidt af hvordan hvorfor kender du nummeret jeg vil gerne
kneppe dig kender du nummeret hvor er du henne er du hjemme hvad laver den
saks der er den til at klippe med hvad skal jeg klippe i stykker jeg har ondt i
maven hvorfor har jeg ondt i maven hvad laver du din stjerne hvor er du henne
din lede ledestjerne hvorfra kommer du skrid din nar nej kom kommer du
ikke jeg er helt alene i den her hytte og jeg ved ikke hvor jeg er henne hvorfor
nej vi ses håber at alt er vel jeg er vel alting er så fucking gråt vejret det pisser
ned tror du på mig tror jeg på dig nej jeg ved ikke hvor jeg er henne hvor er du
jeg er her men jeg ved ikke hvor jeg henne hvorfor er du væk jeg er her:
hvepsens koreografi – larmen i sværmen larmen er latter er tusinde vinger
tusinde i op/ned i sekundet flyvende di her hak di her sjish di her de der di er
her. Crack. Den hjerne kan ikke mere skrev næsten Den hjerne kanin ikke
mere: Så blev man sgu også voksen. På et bjerg af kød, de kæber af kød, de
både af papir, de dage, mand, de dage kommer altid nu, men er dagene fra
dengang og har intet med dagene nu at gøre.
OH EITH THE NARK. SO STONED AND
HAPPINES:
FLYING
’ROUND
N’
’ROUND
HALLO
HAPPINES ON THE ME VITH THE SUN ON ME
NOSEFLAT TO THE GROUND FLAT GROUND CLEAR
BLUE SKY WHAT TO DO WHAT TO DO NEXT SITTING
WINTER TIMES NOT DOING ANYTHING OH HAPPINES
BUT WHAT ABOUT YOU GUYS ARE YOU GUYS
HAPPINES HEAR THE PINEAPPLE SING HEAR THE
PINK PINEAPPLE SING ITS CLEAR BLUE AND YELLOW
NOTES AND EVERYBODY IS HAPPI AND THINKING
ABOUT SEX IN THE BACK SEAT OF A OPEN CAR OPEN
FOR STARS OPEN ROOF FOR STARS EVERYBODY IS
THINKING ABOUT SEX WITH OPEN EYE IN OPEN AIR
TO THE ROOF SOMEBODY SCREAMING <WE DIDN’T DO
IT> AND EVERYBODY IS BOY AND GIRL AND BOY
THINK ABOUT FOR A LITTLE WHILE CLEAR BLUE
PINEAPPLE THINKING ABOUT SEX UNDER OPEN AIR
EVERYBODY’S TALKING SHUT IT SHUT THE FUCK UP:
Jeg ved sådan set ikke.
Jeg er godt nok
skæv.
OH EITH THE ærgre. SO stenet og lykke: Flying ROUND N
'ROUND HALLO lykke OM MIG Vith solen på ME NOSEFLAT
til jorden flad jord CLEAR BLUE SKY HVAD at gøre, hvad de skal
gøre næste MØDET WINTER gange ikke gør noget OH lykke MEN
hvad med dig GUYS ARE YOU GUYS lykke høre ananas SING høre
PINK ananas synge den klare blå og gule sedler og alle er HAPPI og tænker
SEX på bagsædet af en åben bilen fri for stjerner OPEN tag til STARS
ALLE tænker på sex med OPEN EYE i fri luft på taget NOGEN
skrigende <WE ikke gjorde IT> og alle er dreng og pige og dreng tænke over
for en stund CLEAR BLUE ananas tænker SEX UNDER OPEN
AIR ALLE taler SHUT IT SHUT THE FUCK UP OH THE
irritere hellere. SO stenet lykke: Flying ROUND N 'rundt omkring ME
HELLO lykke Vith solen på ME NOSEFLAT til jorden flad jord
CLEAR BLUE SKY HVAD at gøre, hvad de skal gøre næste møde
WINTER undertiden ikke gør noget OH lykke MEN hvad med jer fyrene
er jer glade for at høre ananas SING høre PINK ananas synge den lyse blå og
gule sedler og alle er gladere og tror SEX på bagsædet af en åben bil uden
stjerner OPEN ALL STARS tag at tænke sex med åbent øje udendørs
tagterrasse ET skrigende <WE gjorde det> og alle er dreng og pige og dreng
tænker for en stund CLEAR BLUE ananas tænker SEX UNDER
OPEN AIR ALLE taler SHUT IT SHUT THE FUCK UP OH
THE irritere hellere. SO stenet lykke: Flying ROUND N 'omkring Me
HELLO lykke Vith solen på Me NOSEFLAT til jorden flad jord
CLEAR BLUE SKY HVAD at gøre, hvad de skal gøre næste session
WINTER undertiden gør ikke noget OH lykke MEN hvad med jer er du
glad for at høre ananas SING høre PINK ananas synge den lyse blå og gule
sedler og alle er gladere og tror SEX på bagsædet af en åben bil uden stjerner
OPEN ALL STARS tag til at tænke køn med et åbent sind udendørs
tagterrasse ET skrigende <WE gjorde DET > og alle er dreng og pige og
dreng tænker et øjeblik CLEAR BLUE ananas tænker SEX UNDER
OPEN AIR ALL taler SHUT IT SHUT THE FUCK UP måske
bare stene har du tænkt på det – nej vent det er som om du trækker vejret helt
tæt på mig og alligevel kan jeg ikke hjælpe dig med at trække vejret, du, jeg
tænker på dig lige nu, det kan jeg ligesom ikke bare sådan lige bare lige løbe
fra, at du på denne måde, med brevskrivningen, er en del af mit liv, selvom du
nok ikke har lyst til at være en del af mit liv, måske er vejrtrækning og
brevskrivning det samme; men kan kunstig brevskrivning redde nogens liv,
kan brevskrivning være artificiel – med vinger af størknet lort skidt op og ned
– med vinger på opkastet lige før, jeg tror måske bare at jeg skal slappe af i
dette liv, ser du noget jeg ikke ser, hvad jeg ser er ikke en hemmelighed: jeg så
dig flytte ind her, men der var slet ikke nok plads til os to, her hos mig, og
vores hjerter var hidsige, halsende hidsige, snappende hilsner, kærlige hilsner,
jeg ved ikke hvad det betyder, her stinker af brændt kød, men hvis jeg skulle
spise mere lige nu ville jeg kaste op som lige før, ja jeg er et lig, et lig og en
påfugl på en gang, min sang er en seng med søm i ryggen, ryggen sunget ud af
halsens mund, halsens mund er mere end blot munden kroppens mund, halsens
mund er også halsens mund mest, fx men måske er jeg skæv, har du tænkt på
den konsekvens det har at være så skæv som mig, halsens munds cheeseburgere
er også halsens munds cheeseburgere ikke maven, ikke spytte kød, sengen står
på ild, med ild i hvert hjørne, pis, pis altid hvor du kommer, drak folks the og
sig <det var vel nok en god the du der servede for mig> sutsko og hjemmehygge
for alle mine hjemmedrenge, pis det pisser og jeg pisser og himlen tæt og luften
tung – bierne svirrer op, du får mig ikke med det her trip, pulsens step, pulsen
stepper – lige derovre i hjørnet af rummet dør en og sætter vinger på fødderne og
taler ellers ikke, katten har ikke spist sin mad, jeg tror måske at den savner
sin familie. Jeg tror måske at jeg savner katten som ikke savner sin familie,
hvilket kan forkortes ned til at jeg savner dens familie fordi den savner sin
familie fordi jeg ikke hvad jeg skal sige til den når den savner sin familie fx
hvad er det at være stum? Jeg kender det dårligt: en dråbe vand mod panden
skuldrene ryggen bagsiden af benene kæler kælent fløjl lagt i bunden af kisten;
hvem der var skæv er ikke betydningsdannende dansende (skrev jeg næsten),
men nu er DK også et land med snigmordere og snigmord mennesket
snigmyrdet lukkende skabe åbne skabe – åndende skabe – pulsen er holdt op
i hjernen, nu ved jeg faktisk ikke mere hvad der sker, men jeg håber
naturligvis at du har det godt og at solen skinner lidt på dig, solen skinner
ikke på min albue, uanset dagens time skinner solen ikke på min albue men
jeg kan godt lide tanken om at solen skinner på min albue mens jeg sidder her,
den gør det bare ikke, og jeg falder tilbage i karet – colaen smager sød og
stikker på tungen WITH WALLDROPS DROPS WALLS VITH
SCARED OCEAN SOMEBODY’S LAUGHING I DON’T
KNOW
ANYEBODY
TO
CALL
THIS
LATE
AND
EVERYTHING IS ALSO AT IT’S FINEST HOUR AND
RELEASE THE HOUNDS AND RELEASE THE DOGS
AND WALLDROP AND WALLDROPROSES og den dag var
verdens bedste dag jeg siger det ikke fordi jeg mener det og jeg tror heller ikke,
at du er her og jeg der og vi er hvert vores sted men små kærligheder dør i stor
kærlighed hvem har sagt det jeg har ikke sagt det eller også har jeg lige sagt og
måske er det slet ikke så vigtigt hvem der siger det men hvem der mener det.
<)¤=#I#)¤)¤¤)¤)¤)!!!>
<%¤””¤I#I”=¤?)#””@!3%>
<””IR)¤(#]’(¤&&&&#> sats like hoo? <)¤=#I#)¤)¤¤)¤)¤)!!!>
<%¤””¤I#I”=¤?)#””@!3%> <””IR)¤(#]’(¤&&&&#> sats like
hoo?
<)¤=#I#)¤)¤¤)¤)¤)!!!>
<%¤””¤I#I”=¤?)#””@!3%>
<””IR)¤(#]’(¤&&&&#> sats like hoo? <)¤=#I#)¤)¤¤)¤)¤)!!!>
<%¤””¤I#I”=¤?)#””@!3%> <””IR)¤(#]’(¤&&&&#> sats like
hoo?
<)¤=#I#)¤)¤¤)¤)¤)!!!>
<%¤””¤I#I”=¤?)#””@!3%>
<””IR)¤(#]’(¤&&&&#> sats like hoo? <)¤=#I#)¤)¤¤)¤)¤)!!!>
<%¤””¤I#I”=¤?)#””@!3%> <””IR)¤(#]’(¤&&&&#> sats like
hoo? SRY BVOYT THAT LISTENING TO APHEX JUST THIS
MOMENT AND DON’T BEE NOVING ANYTHING IN
THIS CLEAREST DECEMBER. Men så blev det morgen og jeg havde
siddet oppe hele natten og sat punktum: hvad sker der med munden når den
siger punktum jeg kan ikke regne det ud
BUZZ Træt
SILENT PATP
Ja
BUZZ Hvor når
SILENT PATP Som hvornår
BUZZ Råbende sveder
SILENT PATP Negle
-
SILENT PATPBUZZ SILENT PATPBUZZ SILENT
PATPBUZZ
SILENT
PATPBUZZ
SILENT
PATPBUZZ
SILENT PATPBUZZ
SILENT
PATPBUZZ
SILENT PATPBUZZ SILENT
PATPBUZZ
SILENT PATPBUZZ
SILENT PATPBUZZ
SILENT PATPBUZZ SILENT PATPBUZZ
Ash the crawl ash the ravl of bawl sitting owl if not
{ Så blæevede afgteningen og ikke ingen sagde noget og dert blev en dernt
sagten og ingensagde noget go askke var så gal r jg og måske er tdeert så det
den
aften
ngog
sagee
noget
og
ikke-sagdenoget
o
gall
nøgen
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}}{{}{}{
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}}{{}{}{
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}}{{}{}{
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}}{{}{}{
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}}{{}{}{
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}}{{}{}{
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{
}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}{}}{{}{}{
THUS FOR A MINUTE THERE I LOST MYSELF SO
STONED IMAQULENT IMMER VITH THE ZIMMER
GOING OYT FOR THEE VEST AND TALKING BOUT
SOMETHING
AND
DOINGEN
SOMETHING
ELSE
MEANWHILE AT THE HEAD OF BED NEVERTHELESS
SOME IS TAKING MONEY AND HIDDIOUS ACTIONS NOT
NO CLEARING IN THE HORIZON NOT TALKING BEING
STONED AND HAPPINES IS HER AND HE’S HAPPE
AND GLADLY PRESSING BUTTON NO NOT PUSHING
BUTTON AN BANK OF BANKS IS TELLING THE TRUHT
END OF THAT BEACON HAN VED PLUDSELIG IKKE
MERE OG HOLDER SIIN KÆFT SIIN KÆFT TINGENE ER
TIIIING OG LIV OG TING OG LIV OG ALLE SMILER OG
ER GRIMME I MUNDEN OG NEGLENE SYNGER AF
NYKLIPPETHED HELT DERIND HVOR NOGET DØR
HVOR DØR NOGET FOR DØVE RØDE FOR RØDE DØVE
DØRE UDEN AT SIGE NOGET UDEN AT SIGE NOGET
SMIL ET SMIL SMID ET SMIL MED TÆNDERNE VÅGEN
IKKE SOVE SLET IKKE SOVE OG MÅSKE ER ALTING
OGSÅ I ORDEN MÅSKE OG MÅSKE BURDE HAN SOVE
MEN HAN HAR IKKE LYST TIL AT SOVE OSV. MEN
HAN LIGGER I SENGEN MED DYNEN OVER SIG OG
ØNSKER IKKE AT SOVE SÅ TÆNKER HAN PÅ HENDE
PÅ HVOR HUN MON ER OM HUN SOVER SAMMEN
MED EN ANDEN MAND MEN SÅ RYSTER HAN PÅ
HOVEDET SOM OM DET SKULLE HJÆLPE NOGET OG
KIGGER SIG OMKRING DER LIGGER EN BOG VED
SIDEN AF SENGEN MEN HAN HAR IKKE OVERSKUD
TIL AT LÆSE KAN HAN MÆRKE SÅ LIGGER OG
VENDER OG DREJER SIG GØR HAN DEN SÆTNING
BLEV HANS HOVEDHAD HANS HJERTEHAD HANS
HAD TIL STENENE BLEV HANS STENHAD FUGLENE
BEGYNDTE AT SYNGE DERUDE NÆSTEN BLEV DERES
SANG LYSENDE TONER AT SE SOM EN TEGNING I
LUFTEN MED EN LOMMELYGTE FOTOGRAFERET DET
KAN HAN IKKE FORKLARE HAN SYNTES BARE HAN
HAVDE SET DET ENGANG ET ELLER ANDET STED OG
NU KAN HAN IKKE FORKLARE DET LAV HØJ
OPLYSNING HEDDER DET DET FORVIRRING SMILER
HAN SMILER HAN ER MÅSKE SKÆV <JEG ER MÅSKE
SKÆV det kommer ikke som en node med masser af orange i sig, flyvende,
mest af alt sidder jeg her og stener; ønsker sådan at du var her og at du var
varm det ønsker jeg sådan, men du kan jo være mange steder og det er måske
for sent at ses nu, skal jeg gøre det, hvad skal jeg gøre, hvad kan man gøre ved
det, ved du hvad, vi kan nok ikke gøre noget ved det. Det punktum for et par
øjeblikke siden gav mig lige lidt luft, det er også blevet sent og jeg skal ikke nå
noget; hvordan mon du går og har det? De dage de dage der her dage er
glimrende hvis du skulle spørge fra nogen, jeg sidder her og fryser faktisk, mit
vindue er åbent lydene fuglene fuglenes lyde fuglenes lyde er sang af orange noder
og jeg ser dem mere end jeg hører dem. Det var lidt om mig, er du klar over
det, at det lidt var meget om mig, ellers har jeg ingen hemmeligheder, du skal
bare vide at alting går godt, jeg har det godt, jeg er glad, måske også skæv, lidt
skæv, men det behøver du ikke at tænke på> 31.05.2010: RE:ER 19:46
måske er det sen sten jeg har aldrig tænkt på noget som sen sne på sten som
sen sten jeg har aldrig tænkt på sådan noget og jeg ved egentlig heller ikke om
jeg har lyst til at tænke på stenen som en sten eller som noget andet faktisk er
jeg ikke så kreativ når det angår sten eller sen sne og ellers ved jeg ikke noget
jeg ved bare at bregnen stener og vinden rører ved bregnen så den vipper op og
ned jeg ligger her i skoven og kigger på den og kan godt se det jeg ligger her på
bunden på skovbunden og ser på bregnen den vipper op og ned det ser flot ud
mere kan jeg AK ikke sige eller tænke sådan en dag har det været og der er
mange af den slags dage i mit liv.
KH
AK
OR THE
CENTURY OF DAY AFTER NIGHT OF FINLAND
Roman
1.
HAN KIGGER SIG OMKRING men kan ikke få øje på dem, dyrene,
de siger ikke lyde, hvis de ikke siger lyde, er de sikkert trætte tænker han. Det
blå blod fra deres hjerner; de nye sætninger. Sætningernes, de nye, grammatik
er en blå hjernes blå blod bag hjernen: Vågne op og ikke kunne tage noget
seriøst.
Vågne: sengen er tung, det omvendte at let, med alle de tæpper og
puder, opgangen stinker, en lighter ved hans mund bliver en lighter på hans
cigaret. Hestene har bløde muler og ingen undskyldninger for andet. Vejene
ligner døde mennesker i årerne. Det har han aldrig tænkt på før nu. Og så
noget med et punktum som et æg, et æg hvor en slange kommer ud af og bider
en høne i røven. Det lykkelige eventyr findes ikke: altid to mennesker der ikke
kan finde rundt i hinanden og som siger alt muligt, <ved du godt hvor meget
du betyder for mig> spørger han så. Hun svarer ham ikke, hun ligger i et
badekar med sæbeskum og puster sæbebobler ud i luften: den testamenterede
arv; et par sko smidt i entreen, fundet for ingen penge, taget og plukket, for
ingen penge, nogen har gået i sko det før ham, og han er da lidt glad for
tanken, om at nogen har taget hans mil for ham. Derude ved folden. Det
nytter ikke at kalde på et dumt dyr for et dumt dyr svarer måske ikke, men
kommer troligt. Han behøver at slå på en spand af jern med en grydeske – de
kommer – de kommer ud af tågen – som både vuggende deres vuggende hofter,
sukkende både trækkende vejret gennem deres muler: store tænder. De store
tænder er elskede som elskede – det kan godt være at det er alt for sent at
ændre noget, at stå nøgen i skoene, som de før var venner og venner med mil
under bæltet, men sko, kan de ikke gøres til andet end slæb, ud, bare lidt ud
med en fod, foden rører ved græsset, dugvådt, så ryger den anden fod også op af
sin sko, og sparker den løstsiddende trævl af sko af sig i en bevægelse der søger
græsset som sin ikke identiske tvilling men næsten identiske tvilling (allerede i
det dugvåde græs).
Funny game stille stilhed larmende ASH FIG. o w c r a s h
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
ET vidunderligt uvejr strømmede gennem mig og jeg opdagede for sent at det var et kæmpe raseri
mod alle mine medløbere og statister fængslet holder stille. Der er ingen hjemme. Dvs.
naturligvis sidder jeg her hvor skulle jeg ellers sidde stille henne mens sneen snart
kommer og dækker det hele, jeg kunne sidde her og jeg sidder
❼
▲❋❒❉❄
❄❉■ ■❁❒
❅●●❅❒
❊❅❇
❋●❉❐❐❅❒
❂❅■❅■❅
❁❆ ❄❉❇
Den faldende sne smeltede i sig selv inden den nåde den varme jord
De smeltende fnug opløstes i luftens varme
Alt er muligt når foråret kommer
Insektet kravlede om på siden af trinnet og forsvandt fra hans blik igen
faldt hans koncentration om cigaretten mellem hans ru gule slidte fingre.
Neglene var blevet lange. De havde ikke taget en sommerferie før ham,
men var groet som sne i store driver, fra en fortid, ikke længere end en
måned tilbage, her og nu klippes neglene som sne af en saks
].
En saks så fin og ren at såret skinner. Det kan man selvfølgelig
godt sige, men man kan ikke mærke det. Det er det jeg vil sige.
Jeg vil ikke sige noget andet, det at det sner kommer nuvel mere
som en opløsning end en forløsning, er det det samme. Det er
muligt – det var muligt og nu er intet længere muligt hey det er
nu og det sker og jeg sidder her og sover vildt meget
§
det er her. Det har bolig i sig. Vi skal alle sammen bo i
os.
Bevægelsen kommer af musklerne omkring knoglerne.
Bevægelsen er den vuggende gang. Den vuggende gang. De
skrøbelige hofter. Røgen ind ond. Den tætte tjære sortfarvende
skrøbelige lunger
§
det er her dem vi er her kan bo her sammen. Det er det
jeg siger. Det har bolig i sig giv denne bolig varme: bebo en os
to bolig. En fugl flyver forbi uden sang som støjende krone på
vores hoveder kejsere gør vi os til uden dårlig samvittighed ved
at falde fede af god lasagne tilbage i sofaen.
Fra rum til rum. Et passende soveværelse vendt mod øst.
Solnedgang tages i syn fra stuen. Bevægelsen er den vuggende
gang. Den vuggende gang. Fra rum til rum. De skrøbelige vaser
indeholder råddent vand fra blomster der rådner. Kød har sat sig
fast dødt mellem hjørnetand og kindtand. Røgen ind ond. Den
tætte tjære sortfarvende skrøbelige lunger. Uhyggeligt som hele
kroppen kan glide ud af sig selv i et splitsekund ved færdsel hen
over isede pytter
§
det er her det er nu enormt vigtigt at lægge hånden et
sted et ordentligt sted uden for rækkevidde af resten af kroppen.
Den fysiske aktivitet stammer af nervøsitet. Det kan virkelig ske.
Det sker hele tiden. Os to her. Os to sat ind i det her sammen
med en verden omkring den verden vi har sammen. Det har
bolig i sig. Vi skal samle støv sne hvis vores latter lydløst falder
mens lyset suges ud af himlen med tæt liggende skydække gråt af
nedbør. Her er der en entre. Her tager jeg skoene af. Den ene
sko vælter ind over den anden. Sikket problem. Snørebåndene
drillede. Sikket problem.
Bevægelsen kommer af musklerne omkring knoglerne.
Bevægelsen er den vuggende gang. Den vuggende gang. De
skrøbelige hofter. Røgen ind ond. Den tætte tjære sortfarvende
skrøbelige lunger
§
såh flyttede vi.
På vejene.
«Jeg glæder mig sådan.»
«Det gør jeg også. Det er lidt ligesom en drøm.»
Såh flyttede vi. Jeg malede væggene. Så sagde du «Nej, ikke den
farve.» Så grinte vi. Jeg malede din kind med penslen. Nej ikke
den farve. Det var helt vildt dejligt. Vi måtte give 1,5 for huset.
Men vi var helt sikre. Her kan vi bo. Her vil vi få det godt. Det
var ligesom et eventyr. Jeg malede væggene om. De fik den helt
rigtige farve blev vi enige om. Det er helt vildt dejligt at bo midt
ude på landet. Vi boede midt ude i ingenting. Og vi var helt
vildt glade.
Nej.
Det er et meget lille bindingsværkshus. Det er helt idyllisk. Jeg
sætter postkassen op foran huset, men indgangen ligger på
bagsiden. Hvorfor der, fjollehoved? Spørger du mig hele tiden.
Så flytter jeg den en dag hvor solen skinner skarpt. Nu kan vi
hente posten uden at træde ud af sutskoene. Vi kan hente posten
i vores badekåber. Naboerne ligger mange hundrede meter fra
vores bindingsværkshus. Jeg vil gerne have et bed med roser. Og
jeg vil gerne have et kæmpe springvand i haven ved siden af
bedet med roser. Men jeg har ikke så meget forstand på roser.
Heller ikke på springvand.
ÅRH tingene er bare totalt gode. Vi sidder ved bordet. Vi
drikker kaffe. Åh det er bare så lækkert at sidde og drikke kaffe
og spise morgenbrød. Jeg tror faktisk ikke at jeg kan blive meget
mere lykkelig. Morgenbrød er godt hvis det er helt friskt. Det er
det nu. Totalt lækkert. Krummerne falder fra mundvigene ned
på tallerknen. Der er ingen regler for krummer der falder fra
mundvigene men fingrene må skære gennem dem, dele
krummerne på tallerknen i gode og onde krummer. Som nu du
kommer tæt på med ansigtet og vil kysses, med en enkel dum
krumme siddende lige under din underlæbe. Larmen fra regnen
går ikke gennem det stråtækte tag.
så gik vindene gennem os gennem os. De pulveriserede vægge
holdt ikke lungerne i os omkring os indeni os sammen: Væggene
var væk: hvor der havde været et vindue var luften nu nøgen
uden forhindring, den væltede nej strømmede indenfor, hud er
ikke meningen at være nøgen kun med anden hud tror jeg lige
nu med dig og du der i mig og når vi ligger her i det ruinerede
hus og kigger gennem det der engang var taget mod stjernerne
kan jeg godt sagtens se, at stjernerne kun fortæller en ætsende
puls optur under at komme i dig og du i mig og komme væk,
det var jo det som at det hele handlede om, at komme væk, i sig
selv, det var en dejlig ruin, den dejligste ruin, og den var vores.
Jeg hentede rasende kaffen og stillede den hårdt på dit natbord.
Stå op! Nej hårdere STÅ OP, råbte jeg – men du var helt væk.
Det er også fordi jeg får sådan noget uro. Uroen handler om at
du er væk samtidig med at du er her: det udvikler sig til lange
korrespondancer mellem den dansende vinds hyl i de slettede
vinduer trækkende med larm på slæb gennem også der hvor dine
øjne sad inden de slettede var glemt, uden en farve i iris at huske,
tørre skoene af i.
I 1981
SIVEDE
gift (jeg hader dig for at have været en rasende
vind ødelæggende noget lille og blødt bag hudens i forvejen
arrede mentalitet) fra (mine tanker findes i huden når du rører
ved den gløder jeg op) marken gennem jorden til grundvandet
hvor Lillerød Vandværk (rubinkøn køn rubin sammenstød
rubinsanser
rubinhjerne
hushjerne
forbihjerne)
fik
sine
forsyninger fra, det er med en voldsomhed at døren blev revet
op. Jeg sad i en stol. Sort himmel sorte nøgne træer sort nøgen
himmel sorte stjerner taler for døve ører når blikket falder på i et
fald bort fra jorden og op; forbi træer smilende af smerte, men
forbi. Han trådte ind i mit liv og forandrede alt med hans blidhed
og nænsomhed. Det blev en dans på roser jeg havde fået sko af
guld til at finde rum forbi tornene, men smerten er fiktiv indtil
den rammer faktisk
Han vågner op fra en
dans på roser,
drømmene er en rusten
pigtråd med
en enkel dukkes dugdråbetåre på sig MED ALT DEN VEDKOMMENDE
gift fra marken gennem jorden til grundvandet hvor Vandværket
fik sine forsyninger fra, vi går en tur på marken. Vi gik dengang
som nu: i udkanten af dagens lys strømmede en grå tidlig aften
med regn i sig ind i lyset. Sprøjtegiften skubbes gennem jorden.
Mudderet. Gummistøvler er praktiske. Hvad vil det sige, hvad vil
den kat under en stige sige. Grundvandet forurenes og pumpes
op af vandværket, skubbes rundt i vandrørene, ikke bare børn og
gamle mennesker kan dø af det. Udslippet i en hel by udsletter
en hel by. Selvmordene stiger i procenter, giften forsager kræft
ingen vil kræft, ingen vil være alene tilbage, slet ikke med kræft i
sig. Det er ikke kun procenter, det sker. En tåre i det her
landskab er en tåre for alle og enhver; tårerne vælder frem i
ansigtets øjenkroge, vælter ned over ansigtets kender, det er i
virkeligheden ikke til at bære, en hel by
Han vågner op fra en dans på roser,
drømmene er en rusten
pigtråd med en enkel dukkes
dugdråbetåre på sig
Han vågner op fra en dans på roser,
drømmene er en rusten pigtråd med en enkel dukkes
DET ER EN
PROBLEMATISK KREDSEN I ET SELVDØDT KREDSLØB
en sidste
elektricitet strømmer gennem kroppen. En dejlig tur ud i det blå
en grå, grå eftermiddag, gik dengang: i udkanten af dagens lys
strømmede en grå tidlig aften med regn i sig ind i lyset og
sprøjtegiften presses gennem jorden af dråberne som trommer af
klippet ud gråd, når det først starter vil det ingen ende tage, hele
dette lorteskur er noget pis. Afmagten. Huskøbet. Jorden. Jorden
ikke en skid værd. Det er muligvis en forkert vej. Det er muligt.
Vi kørte en tur som vi kører men kan ikke komme væk, vi hører
til her, vi hørte regnen, vi mærkede regnen, regn dråbe tåre, red
sengene op forsvind i hvide senge lænket til apparater der kan
udskyde døden.
»Jeg må gennem dig.«
vi skal indgå i tallene vi skal have tallene i os som
mere end en død langt ude i nattens fødsel men vi
bor her vores hjem er her
siger han.
»Vi kan ikke blive her.« siger jeg.
angst for at dø himlen
lukker sig omkring øjnene
og sænker øjenlågene
voldeligt lad dine øjenlåg
lukke så du ikke ser
tingenes spøgelsesagtige
tåge over alting i dette
lorteskur som du kalder
det
siger han.
»Vi kan ikke blive her. En dag kommer hvor turen kommer til
os« siger jeg.
Regnen trænger gennem af jordlagene. Strataene. Mod
grundvandet. Vi husker fra da vi var børn. Minderne trænger sig
på maser sig på voldeligt med deres hårde knoer. Det kan godt
gøre ondt at pisse på et stødhegn. Øjnenes smerte. Mange
praktiske lommer fem cigaretter i hver lomme tobakken fumles
ud og ligger som smulder. Cigaretterne kan knække. Det kan
godt ske.
Han vågner op fra en dans på roser,
en rusten pigtråd omkring marken
kvæget går rundt derinde kræftens
pigtråd omkring os
Han vågner op fra en dans på roser,
drømmene er en rusten pigtråd med en enkel dukkes
DET ER EN
PROBLEMATISK TRAFIK AF UVILKÅRLIGE SANSERS OPHOBNING
ET STED I HJERNEN
en sidste elektricitet strømmer gennem
kroppen. Og kiggede op. Da jeg kiggede ned ad mig selv
strømmede en flod af sort gennem kønnet på os sammen
sammenkønnet sammen
»Lad os aldrig se os tilbage.«
holder motoren i tomgang udstødningsrøret
spytter forurenende mosen ligger død under sin
egen kolde overflade
siger han så.
»Vi kan ikke blive her. Jeg bliver svagere og svagere« siger jeg.
angst for at dø himlen lukker sig
omkring øjnene og sænker
øjenlågene voldeligt lukkede af egen
kolde hud
siger han.
»For at nå til et andet sted, men jeg ønsker ikke at kunne gå lige
direkte gennem dig, hører du?« siger jeg.
egentlig vil jeg gerne udslette den her by. Egentlig. Egentlig vil
jeg gerne udslette den her by. Den her bonghjerne. Mr.
Bonghjerne. Hr. og fru. Bonghjerne. Singing stars of light among
this ftw.
du vil gerne udslette en by. Den har ikke været din ven. Se på
mig. Se på hvor smadret jeg er i alle de tanker fra hjertet i dens
retning. Er der tale om et samfund i mishag. Der er tale om
begær, efter at slukke en puls, halvdød, zombisk levende død,
tik, uret tikker, pulsen siger mere ba … baaaaaaaa ……. Ba ….
Da …………….da. Råddent. Råddent. En sort plet i hovedet:
blikket hen over en rimdænget eng, musklerne ved munden
krænger op munden men det er allerede for sent at spidse
læberne til forsoningens gestus. For står du?
Jeg forstår ikke mere.
der er tale om et mord på en hel by der gav mig et liv at spilde i
rådne situationer. Det er hende der står med en is og siger vil du
smage min is. Nej, jeg vil gerne tage et fotografi af det og klippe
øjnene ud og gemme dem til dage hvor øjne ikke længere kan se
forfaldet I kaster jer ud ved at bo på den måde, i hinanden, på
hinanden, friktion, mod hinanden, men ser hvordan jeres
julehjerter ligner ekkoer af mad man smider ud fordi rotter har
kneppet sig hjernedøde i det.
’81,
GIFTEN BEGYNDTE AT SIVE FRA VANDET GENNEM MARKEN
MOD GRUNDVANDET
hele byen fik kræft på den måde. Kom
ikke for at sige I dare you det er nu sket. Måske er meget sort
tæppe lægger sig om alting. Vi vil altid have sorgen over at skulle
vandre igennem hinandens porøse overflader: knoglerne fægter
op snoede muterede lanterner på skroget. Knoglerne er skroget,
øjnene viser af livet løber længere og længere væk. ’81 man
husker det ikke for noget særligt. Hele byen blev udslettet på den
måde.
Kræft af grundvandet af vandværket af sprøjtegiften af en hel bys
død af Lillerøds død af kræft af grundvandet af etc.
Udmarvede skind på ben: denne kønsløse penis misdannelse på
fostre.
Det lyder måske hårdt hey se lige mig jeg er en helt blød mand! Kan
den her hånd røre ved dig, kan den også røre ved dig om mange
år: det har ingen fremtid at bo her i sig jeg mangler pen og papir;
hvis vi alle sammen skal dø kan I ligeså godt dø. De dør hele
tiden. De øjne har navn i sig og det navns bogstaver har øjne i
sig. Tårerne vælter frem: bogstaverne slides til slud. Hård vinter
på dagene. Det er nu det sker. Det sker hele tiden.
mørket denne snes sorte lungernes denne snes sorte maven denne
snes sorte grå sneens denne lunger sneens dennes mave: ovale
sorte pupiller annulleret når de kigger ud i ind
Hvad tænker du?
Jeg tænker på at udslette den by, det liv
Hvad har den gjort dig?
Dens farve af grå er gået i mine øjne, dens liv er gået i mig,
gennem mig, gennemsigtigt indre: spillet er ude spilet ud det
hele vender dig imod mig
Og jeg dig?
Vi
betød alligevel ikke så meget hvor du var når
hvor er her og hvor og her er hjemme som nu
ornamentric hate
i rimdængede
hvor jeg er væk og derSilkeborg
sker så meget:
festen afmarker og enge så
langt
øjet
rækker:
men
rotter vesten af rotter - den og den nyhed
nu.øjet har en aha hinde og
ahaomkring
hjerne. Øjnenes
hjerner er små i
kom ikke her og påståen
såret
det ømme
Vinteren
bløde hud bagerst på knudrede
den andenremser.
side skred
pt. var hård. Nå så du
den
sol
æde
sig
selv
op
væk men det er sgu ikke en sætning så hvad om 60.000.000.000 år?
21.01.11 Jaher
som
af lidt
ild med
kom du her for jeg kom
forenatræv
være
i det en ring om ild i sig og
på
den sindssyge menneskes psykose og ellers ikke så
meget Silkeborg i rimdængede marker og enge så
langt øjet rækker: men21.01.11
øjet har en aha hindeKommunismen
og
har kronede dage, din gamle
en aha hjerne. Øjnenes
vederstyggelige bananrepublik - LOLZ lige over
hjerner er små i
knudrede remser. Vinteren var hård. Nå så du
den i dit fjæs bog. Vi har også hele tiden bare
den sol æde sig selv op
om 60.000.000.000
år?
Silkeborg
i rimdængede
været
marker
virus.
ogOg
enge
jeg så
skriver så hårdt for at
Ja som en ræv af ild med
ring
om ild men
i sigkvæste
og hardig
langten
øjet
rækker:
øjet
enog
aha
samtidig
hinde og
kvæste dig så hårdt at
på den en aha hjerne. Øjnenes
jeghjerner
skal samle
er små
stumperne
i
op til munden som et
knudrede remser. Vinteren
splintret
var glas,
hård.knasende
Nå så du i tændernes mulm. den sol æde sig selv op om 60.000.000.000 år?
Komen
during
ligeom
forbi?
Ja somdage,
en ræv
ild med
ild iJa.
sigLas
og himlens ordenes
Kommunismen har kronede
dinafgamle
sorg over sprog uden plads til dem. Integration
på den - LOLZ lige over
vederstyggelige bananrepublik
råber noget et sted derude rim dækker det hele.
den i dit fjæs bog. Vi har
også
hele
tiden
bare
Udsigten er hvid som et gammelt hus' fineste
været virus. Og jeg skriver så hårdt for at støv det æder hjernen det lort du fyrer op i
kvæste dig og samtidig
kvæste dig såhar
hårdt
at
Kommunismen
kronede
dage,
dinmåde.
gamlehele tiden skulle hele
næsen
på den
jeg skal samle stumperne
op til munden
som
et
vederstyggelige
bananrepublik
LOLZ
tiden være gloinglige
skullover
of a green cobra hele
splintret glas, knasende
mulm. deni tændernes
i dit fjæs bog.
Vi har
også
hele
tiden
bare
tiden være i dette og aldrig no rest for the
været virus. Og jeg skriver
så drikke
hårdt for
at drikke den stærke friske
wicked
kaffen
Kom du lige forbi? Ja.kvæste
Las himlens
ordenes
dig og samtidig
kvæste
digfalder
så hårdt
at
kaffe
mørket
på derude
aldrig spørge
sorg over sprog uden jeg
plads
til
dem.
Integration
skal samle stumperne
op
til
munden
som
et
hvad noget handler om fordi det ikke handler
råber noget et sted derude
rimglas,
dækker
det hele.
splintret
knasende
tændernes
mulm. omi dig
det handler
om os to + lidt ro og nahnah
Udsigten er hvid som et gammelt hus' fineste
vågn med opgaven hedder
støv det æder hjernenKom
det lort
du fyrer
opJa.
i naahhhhhhh
du lige
forbi?
Las himlens nah
ordenes
det
det?
Sikket
spørgsmål.
næsen på den måde. sorg
hele tiden
skulle uden
være plads
i
over sprog
til dem. Integration Du holdt din fede
nar afrim
en mund
pådet
denhele.
forkerte side af
sætningerne og være råber
bangenoget
ikke for
intimiteten
et sted
derude
dækker
de ringede
men bange for angsten:
det begyndte
Udsigten
er hvid meget
som bjælderne
et gammeltoghus'
fineste og bimlede og lokkede
dengang
der
var
engang
alle børnene ud af
godt jeg vågnede et sted
et højt
træ og
støvunder
det æder
hjernen
det lort du fyrer op i
ind i hadets imperium af selvhad
velsignede aften som næsen
du kan på
komme
nu du uskylden
den måde.
hele tidenog
skulle
og
forløjelse
af stoffer de hårde hvide
kommer. du har hele tiden været her og det
nyvaskede penge i din id mund din mund var id
21.01.11 4. KAPITEL
gennem
jorden. Mudderet. Gummistøvler er
Abonner på: krop
Indlæg du var ellers bare en anden
varm
(en(Atom) eller
anden må jeg vist da hellere tilføje) her i
gift fra praktiske.
marken gennem
til hvad vil den kat under
Hvad vil jorden
det sige,
udkanten af SilkeborgI lå1981
solenSIVEDE
i kambollage
med træerne derude i horisonten håret skrev
grundvandet hvor Lillerød
fik sine
en stige Vandværk
sige. Grundvandet
forurenes og pumpes op af
jeg næsten træer er hår og du er en fe bah da
bah da kom her dsigten
er hvid som
et gammelt
forsyninger
fra, det
er med
en voldsomhed
døreni vandrørene, ikke bare
vandværket,
skubbesatrundt
hus' fineste støv det æder hjernen det lort du
fyrer op i næsen på den
tiden
blevmåde.
revet hele
op. Jeg
sadskulle
i en stol.
Sort mennesker
himmel sorte
børn
og gamle
kan dø af det. Udslippet i
21.01.11 nøgne træer sort nøgen himmel
sorte
stjerneren
taler
en hel by
udsletter
helforby. Selvmordene stiger i
døve ører når blikket falder
på i et fald
bort
fra jorden
procenter,
giften
forsager
kræft ingen vil kræft, ingen
Silkeborg i rimdængede marker og enge så
op;har
forbientræer
af smerte,
forbi.
langt øjet rækker: menogøjet
aha smilende
hindevilog
være
alene men
tilbage,
sletHan
ikke med kræft i sig. Det er
en aha hjerne. Øjnenes hjerner er små i
trådte var
indhård.
i mitNålivsåog
alt meddethans
knudrede remser. Vinteren
du
ikkeforandrede
kun procenter,
sker. En tåre i det her
den sol æde sig selv op om 60.000.000.000 år?
og nænsomhed.
Det blev er
enen
dans
roser
landskab
tårepåfor
allejeg
og enhver; tårerne vælder
Jaderude i horisontenblidhed
håret skrev
jeg næsten
træer er hår og du er en fe bah da bah da kom
havde
fået sko afhus'
guldfineste
tilfrem
at finde
rum forbi
tornene,
i ansigtets
øjenkroge,
vælter ned over ansigtets
her dsigten er hvid som
et gammelt
støv det æder hjernen det lort du fyrer som en
men smerten er fiktiv indtil
den rammer
faktisk kender,
det er i virkeligheden
ikke til at bære, en hel
ræv af ild med en ring om ild i sig og på den by Han vågner op fra en dans på roser, Kommunismen har kronede dage, din gamle
Han vågner op fra en dans på roser, vederstyggelige bananrepublik
- LOLZ
lige
over
drømmene er
en rusten
pigtråd
med den i dit fjæs bog. Vi har også hele tiden bare
været virus. Og jeg skriver så hårdt for at
drømmene er en rusten kvæste dig og samtidig
dig sådugdråbetåre
hårdt at på sig MED ALT DEN
en kvæste
enkel dukkes
jeg skal samle stumperne op til munden som et
VEDKOMMENDE
marken
jorden dugdråbetåre
til
splintret glas, knasende
i tændernes gift frapigtråd
medgennem
en enkel dukkes
på sig mulm.derude i horisonten håret skrev jeg
grundvandet
Vandværket
fik sine forsyninger
næsten træer er hår og
du er en fehvor
bah da
bah
da kom her dsigten er hvid som et gammeltHan vågner op fra en dans på roser, fra, vihjernen
går en tur
pålort
marken.
hus' fineste støv det æder
det
du Vi gik dengang som nu: i
fyrer drømmene erenengrå
rusten
pigtråd
udkanten af dagens lys strømmede
tidlig
aftenmed en enkel dukkes DET
Ældre indlæg Startside EN Sprøjtegiften
PROBLEMATISK
KREDSEN I ET SELVDØDT
med regn i sig ind i ER
lyset.
skubbes
en sidste elektricitet
21.01.11 strømmer gennem
kom du her for jeg kom her for at være lidt i det
sindssyge menneskes psykose og ellers ikke så
kroppen. En dejlig tur ud i det blå en grå,meget
grå
KREDSLØB
Silkeborg
i rimdængede
marker og enge så
21.01.11
eftermiddag, gik dengang:
i udkanten
af dagens
lys
langt øjet rækker: men øjet har en aha hinde og
aha med
hjerne.
Øjnenes
hjerner
er små i
strømmede en grå tidligenaften
regn
i sig ind
i
knudrede remser. Vinteren var hård. Nå så du
Silkeborg
i rimdængede marker og enge så
sol æde
sig selv
op
om
lyset og sprøjtegiften den
presses
gennem
jorden
af 60.000.000.000 år?
langten
øjet
rækker:
Ja som en ræv af ild med
ring
om ild men
i sig øjet
og har en aha hinde og
en
aha
hjerne.
Øjnenes
hjerner er små i
dråberne som trommer på
af den
klippet ud gråd, når det
knudrede remser. Vinteren var hård. Nå så du
først starter vil det ingen ende tage, hele den
dettesol æde sig selv op om 60.000.000.000 år?
Ja som en ræv af ild med en ring om ild i sig og
Kommunismen har kronede
på dendage, din gamle
lorteskur er noget pis. Afmagten. Huskøbet. Jorden.
vederstyggelige bananrepublik - LOLZ lige over
den i dit fjæs bog. Vi har også hele tiden bare
Jorden ikke en skid værd. Det er muligvis en forkert
været virus. Og jeg skriver så hårdt for at
Kommunismen
kronede
dage, din gamle
kvæste
digsom
og vi
samtidig
kvæste dig såhar
hårdt
at
vej. Det er muligt. Vi kørte
en tur
kørervederstyggelige
men
bananrepublik
- LOLZ lige over
jeg skal samle stumperne op til munden som et
deni tændernes
i dit fjæs bog.
Vi har også hele tiden bare
knasende
mulm.
kan ikke komme væk,splintret
vi hørerglas,
til her,
vi hørte
været virus. Og jeg skriver så hårdt for at
Kom du lige forbi? Ja.kvæste
Las himlens
dig ogordenes
samtidig kvæste dig så hårdt at
regnen, vi mærkede regnen, regn dråbe tåre, red
sorg over sprog uden jeg
plads
skaltilsamle
dem. Integration
stumperne op til munden som et
råber
noget
et sted
derude
splintret
rimglas,
dækker
knasende
det hele.
i tændernes mulm.
sengene op forsvind i hvide
senge
lænket
til apparater
Udsigten er hvid som et gammelt hus' fineste
Kom du lige forbi? Ja. Las himlens ordenes
der kan udskyde døden. støv det æder hjernen det lort du fyrer op i
over sprog
til dem. Integration
næsen på den måde. sorg
hele tiden
skulle uden
være plads
i
råber
noget
et
sted
derude
rim
dækker det hele.
sætningerne og være bange ikke for intimiteten
Udsigten
er hvid meget
som et gammelt hus' fineste
»Jeg må gennem dig.« men bange for angsten:
det begyndte
støv
det
æder
hjernen
det lort du fyrer op i
godt jeg vågnede et sted under et højt træ og
den måde.
velsignede aften som næsen
du kan på
komme
nu du hele tiden skulle
vi skal indgå i tallene vi skal have tallene i os som mere
kommer. du har hele tiden
været her og det
21.01.11
betød
alligevel
ikke
så
meget
hvor du var når
end en død langt ude i nattens fødsel men vi bor her vores
hvor er her og hvor og her er hjemme som nu
hvor jeg er væk og der sker så meget: festen af
hjem er her i rimdængede
rotter vesten af rotter Silkeborg
- den og den
nyhed nu. marker og enge så
rækker:
øjet har en aha hinde og
kom ikke her og påstålangt
såretøjet
omkring
detmen
ømme
en
aha
hjerne.
Øjnenes
hjerner er små i
siger han. bløde hud bagerst på den anden side skred pt.
knudrede
remser.
Vinteren var hård. Nå så du
væk men det er sgu ikke
en sætning
så hvad
den sol æde sig selv op
bahom
da60.000.000.000
kom her dsigtenår?
er hvid som et gammelt
Ja som en ræv af ild med
hus' en
fineste
ring om
støvilddet
i sig
æder
og hjernen det lort du
på den
fyrer op i næsen på den måde. hele tiden skulle
21.01.11
Kommunismen har kronede dage, din gamle
vederstyggelige bananrepublik - LOLZ lige over
Silkeborg
i rimdængede
den i dit fjæs bog. Vi har
også hele
tiden bare marker og enge så
langt så
øjet
rækker:
været virus. Og jeg skriver
hårdt
for atmen øjet har en aha hinde og
en
aha
hjerne.
Øjnenes
hjerner er små i
kvæste dig og samtidig kvæste dig så
hårdt at
knudrede
remser. Vinteren
jeg skal samle stumperne
op til munden
som et var hård. Nå så du
den
sol
æde
sig
selv
splintret glas, knasende i tændernes mulm.op om 60.000.000.000 år?
Jaderude i horisonten håret skrev jeg næsten
er hår og
du er en fe bah da bah da kom
Kom du lige forbi? Ja.træer
Las himlens
ordenes
dsigten
er hvid
som et gammelt hus' fineste
sorg over sprog uden her
plads
til dem.
Integration
støv det
hjernen
det lort du fyrer som en
råber noget et sted derude
rimæder
dækker
det hele.
af ild med
enfineste
ring om ild i sig og på den
Udsigten er hvid som ræv
et gammelt
hus'
støv det æder hjernen det lort du fyrer op i
næsen på den måde. hele tiden skulle hele
tiden være gloing skull of a green cobra hele
tiden være i dette og aldrig no rest for the
wicked drikke kaffen drikke den stærke friske
kaffe mørket falder på derude aldrig spørge
hvad noget handler om fordi det ikke handler
om dig det handler om os to + lidt ro og nahnah
naahhhhhhh nah vågn med opgaven hedder
det det? Sikket spørgsmål. Du holdt din fede
nar af en mund på den forkerte side af
bjælderne og de ringede og bimlede og lokkede
dengang der var engang alle børnene ud af
uskylden og ind i hadets imperium af selvhad
og forløjelse af stoffer de hårde hvide
nyvaskede penge i din id mund din mund var id
du var ellers bare en anden varm krop (en eller
anden må jeg vist da hellere tilføje) her i
udkanten af Silkeborg lå solen i kambollage
med træerne derude i horisonten håret skrev
jeg næsten træer er hår og du er en fe bah da
Hvorfor tror du at et andet øjeblik end ødelæggelsens er frugtbart
Jeg ved det ikke
Du kommer til den bro i livet hvor du må vælge
Hvilken bred sø jeg vil synge længst i
Præcis
Og her er vi så igen. Ingen hjemme i denne hånd og den anden sover
Som en smuk dræbt ung fugl
Mod bilen
Altid mod bilen
Et billigt mord
På alt hvad friheden egentlig vil give os
Ja
Hun sagde altså pis mig i ansigtet
Det er døden som jeg kender den. Den gør mig ked af det
Der er en angst
Ikke rigtig
Hvad så
Ønsket om at forsvinde og tage alt med sig
Undskyld en engel gik gennem stuen
Og en sømand nyser og puster et stearinlys ud
Du skal tro på livet
Jeg tror ikke det tror på mig
Okay
Jeg mener det altså
Jeg mener det også
Og sådan skiltes vores veje
Og en engel gennem stuen
Is i skægget den hårde vinter den bløde sols varme
Men alt, alt for sent
I hvert fald for sent at vende om
Du har helt ret
Jeg ved det godt
Så hvad er det
Det er bare at jeg er et helt ødelagt menneske
Og
Og derfor ønsker jeg at øde alt lægge alt øde ødelægge
Men hvad
Det hele
Sluge en stavlygte med kussen
Slubrende mudder under sneen røber mig lige bag hende
Hun vender sig om
Vores øjne låses af hinanden
Vinden er hård
Hår flyttes fra siderne ind over hendes ansigt
Det hele er en tegnefilm
På halvdårlig syre
Men hvad mere
Jeg ved der at jeg skal smadre stavlygten mod hendes ansigt
Men du kan ikke
Nej
Og hvad mere
Har du arbejdet som sygeplejerske på Skt. Hans
Det var et andet liv
Natten er kommet. Mørket i min ene pupil falder ud i luften og mit store hoveds sorte pupil falder ud i luften og
dækker månen og på den måde skærmes alt af og intet lys lyser og mit ene øje kigger ud af brilleglassene der er intet at
se; kun sig selv i vinduet, her er månen kun en måne og den kan ikke gøre noget. Det er det vi siger til os selv. Vi
mener ikke noget med det. Vi er så bange. Hun ringede til ham. De aftalte et møde. De mødtes de kyssede hinanden.
Senere fortæller hun ham sin rigtige alder og han føler at hun har bedraget ham med sin alder. Nu betyder det ikke
længere noget, men dengang gjorde det ondt. Bare fordi jeg er et par år yngre end du troede har mine følelser ikke
ændret sig, siger hun grædende. Han kører hende hjem til hendes forældre. Hun græder og smækker døren i hans
ansigt og løber hen over græsplænen foran huset moren tager imod og trøster hende. Hendes far kigger ind. De sidder
i stuen. Moren holder om hende. Faren, hvad er der galt? Jeg fortæller jer om det senere nu skal jeg læse op på noget
fysik, jeg er håbløst bagud, siger hun til dem, med et lille skævt smil på munden.
ROMANEN BEGYNDER HER
FIKTIONERNES FORESTILLING MIDT PÅ ØJET TIL HJERNEN BEGYNDER HER I EN SLEM LOL OVER INGEN SAMMENHÆNG
HER BEKLAGER FORFATTEREN BOGENS SKÆBNE OG DEN MIMER SIG SELV OG HAN MIMER DEN OG DET MIMER
VERDENEN SOM DEN KENDES I SIN MIMIK
vi er her og vi er så glade og sunde. WOW gik du ned fra anden sal og op
igen for at ryge flere gange i løbet af dagen? Ja det bliver man nødt til, jeg følger altid reglerne; men hvis jeg skal være
ærlig, hvad er en psykiatrisk afdeling uden kaffe og cigaretter, det er rygraden for det hele, jeg mener det og jeg må
ikke snakke om dem jeg er indlagt sammen med, og det gør jeg så heller ikke, men at sige noget om mørket er at
gentage Natten er kommet. Mørket i min ene pupil falder ud i luften og mit store hoveds sorte pupil falder ud i luften
og dækker månen og på den måde skærmes alt af og intet lys lyser og mit ene øje kigger ud af brilleglassene der er
intet at se; kun sig selv i vinduet, her er månen kun en måne og den kan ikke gøre noget WOW gik du ned fra anden
sal og op igen for at ryge flere gange i løbet af dagen? Ja det bliver man nødt til, jeg følger altid reglerne; men hvis jeg
skal være ærlig, hvad er en psykiatrisk afdeling uden kaffe og cigaretter, det er rygraden for det hele, jeg mener det og
jeg må ikke snakke om dem jeg er indlagt sammen med, og det gør jeg så heller ikke, men at sige noget om mørket er
at gentage Natten er kommet. Mørket i min ene pupil falder ud i luften og mit store hoveds sorte pupil falder ud i
luften og dækker månen og på den måde skærmes alt af og intet lys lyser og mit ene øje kigger ud af brilleglassene der
er intet at se; kun sig selv i vinduet, her er månen kun en måne og den kan ikke gøre noget vi er her og vi er så glade
og sunde. WOW gik du ned fra anden sal og op igen for at ryge flere gange i løbet af dagen? Ja det bliver man nødt til,
jeg følger altid reglerne; men hvis jeg skal være ærlig, hvad er en psykiatrisk afdeling uden kaffe og cigaretter, det er
rygraden for det hele, jeg mener det og jeg må ikke snakke om dem jeg er indlagt sammen med, og det gør jeg så
heller ikke, men at sige noget om mørket er at gentage Natten er kommet. Mørket i min ene pupil falder ud i luften
og mit store hoveds sorte pupil falder ud i luften og dækker månen og på den måde skærmes alt af og intet lys lyser og
mit ene øje kigger ud af brilleglassene der er intet at se; kun sig selv i vinduet, her er månen kun en måne og den kan
ikke gøre noget WOW gik du ned fra anden sal og op igen for at ryge flere gange i løbet af dagen? Ja det bliver man
nødt til, jeg følger altid reglerne; men hvis jeg skal være ærlig, hvad er en psykiatrisk afdeling uden kaffe og cigaretter,
det er rygraden for det hele, jeg mener det og jeg må ikke snakke om dem jeg er indlagt sammen med, og det gør jeg
så heller ikke, men at sige noget om mørket er at gentage Natten er kommet. Mørket i min ene pupil falder ud i luften
og mit store hoveds sorte pupil falder ud i luften og dækker månen og på den måde skærmes alt af og intet lys lyser og
mit ene øje kigger ud af brilleglassene der er intet at se; kun sig selv i vinduet, her er månen kun en måne og den kan
ikke gøre noget vi er så glade mennesker og vi sidder her og taler og kan ikke gøre noget, vælt regeringen den taler
ikke med os, er det en joke – jeg forstår det altså ikke, nej vel R ESS lytter lidt, sidder i køkkenet og holder øje med
sæben i radioen i bilen i højtalerne, i hvad, hans gangart lignede en særlig gangart mærkelige diskussioner om at vende
hjem igen. Vende helt hjem. Drømmen. Byen. Udslette byen, en bar plet på jorden men man kender ruinerne af de
bombede bygninger og ved at der og der har min hånd hvilet mod bygningen mens en pige har stået og sagt at jeg
skulle tage mens hendes kæreste stod et par meter der fra kastede op i hæk. Sen nat. Tidlig morgen, det er efterhånden
det sidste man egentlig kan klæbe på en sådan opvækst med vold, biltyverier rygning druk, han stod virkelig og kastede
op og jeg kyssede hende hårdt på munden, nu flere år siden, ti år senere tænker jeg at jeg måske kunne smage hans
køn på hendes mund eller måske var det mit køn han kunne smage og på den måde blev det en trekant for sanserne,
hvilket fest, sikket fest, jeg tror ikke mere på det, jeg kan kun skrive det som det var, en anden dag sad vi i
parkeringskælderen. Line havde holdt fest, hendes mor havde købt en kasse øl af både Tuborg og Carlsberg og hun var
flyttet fra sin kæreste flyttet ned i byen, og lige under hendes lejlighed i bymidten var parkeringskælderen og vi røg en
joint ILANDERS ROMANEN VÅGNER I SIN EGEN ANGST KAN IKKE MERE TRÆKKE VEJRET I ANDET END MASSER AF RØG
så næste gang du spørger så er jeg der ikke og det bare sådan lidt fuck ad helvede til jeg er der ikke. Han var virkelig
ved at rode sig ud i nogle tæsk fra den gruppe nytårsaften og jeg skred bare fra ham. Situationen var vildt hidsig og jeg
var meget bange, jeg tænkte virkelig nu slår de ham ihjel, men det gjorde de ikke, pludselig drev den overhængende
fare for vold mod et alt for smukt ansigt ruineringen af et smukt det smukkeste ansigt det drev ind i sig selv og væk
hen over himlen som fyrværkeriet indviede med glimt af mord og fejring, fejring for fødslen af en ny tid, fuck det
ingen tror på det, jeg tror ikke mere på det, og jeg er bange for at springe ud af vinduet, hvilket man ikke kan her, her
er alting lukket ned, der lås på vinduerne, hvem finder på sådan noget, en bils alarmsystem går i gang mens en nattergal
fyrer nogle hidsigheder stumper af sang men aggressivt ud i natten og mere er der ikke at komme efter, det er nu vi
lever og det er nu vi er vågne og vi er vågne hvert vores sted, hvis jeg bare kunne række ud efter dig ud af mig selv
række ud efter dig gennem mørket og få mørkets vand det bassin det er hældt ud over min arm og hånd for så at male
dig forsigtigt i alle farver blandet sammen i alt, sort, det ville være det det ville ikke være andet, det ville slet ikke være
andet, ser du det som vold som terror smid det sorte flag omkring mig og kast mig op, han kastede op i busk hvad
mere kan der sker hvad mere kan der skrives er det virkelig ikke noget at gøre der er ikke en skid at gøre KNOWN(1)
ROMANEN BEGYNDER AT DRÆBE SIG SELV MED MIG SOM VÅGENT VÅBEN DENNE NAT
hey det var en skrækkelig fest,
jeg kendte ikke nogen, hende der præsenterede sig som Anne sad jeg og stirrede på det meste af aftenen og da jeg blev
for stresset og nervøs skred jeg og jeg skred tidligt, jeg vidste ikke rigtig nej jeg ved ikke rigtig mere hvad jeg kan gøre,
Ida er så sød både sms og mail, det betyder virkelig meget, og Daniel kom forbi med Over for en ny virkelighed. Jeg har
spredt læst i den. Jeg kan ikke danne mig en mening for al den her røg i min hals og mine øjne sejler og skærmen er
sjæl fra en henrettet nazi på mine øjne.
Der sker ikke så meget; en lille gåtur ned af boulevarden – vidste ikke – jo jeg ved godt – split: skulle se hende på en
cykel med langt mørkt hår. Vinteren var hård for minderne indtil, vi lavede den snemand. Med en gulerod som næse,
og par mørke sten som øjne, et lille smil på den, gårdspladsen var overrislet af små småsten, men de lå under sneen,
min fod måtte skrabe i sneen så øjnene kunne findes, hvad ser de nu, hvad ser jeg nu, jeg så ikke hende. Jeg ser ikke
ham. Jeg er på en cykel gennem skyerne. Jeg har min egen verden uden mord på og det er den verden jeg ønsker at
være i – her er ikke plads til hans mange selvmord, her er ikke plads til en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, jeg
ved ikke mere hvad jeg kan sige og hvad jeg ikke kan sige, jeg er helt uden ord, det er det her der er uden ord, ingen
hensigter eller spekulationer kun optimisme fordi jeg virkelig i de fire minutter jeg stod ved krydset regnede med at få
hende at se. Den antipsykotiske medicin gør mig meget træt og meget sulten; det hele handler om at se hende – se på
hende – jeg kan ikke andet, jeg kan ikke gøre andet, mine hænder kan ikke tale anderledes end de gør nu, det er det
jeg kan se nu, ingen breve kan gøre en forskel mere, løbet er kørt, der er ingen hjemme i den ene hånd og i den
anden gæt. Har hun fundet lykken, tænker han. Har hun det, tænker han. Er der to i en gade ved navn paradis på en
ø? Er der to på den ø han drømmer om. Hun ham så står de tæt på hinanden, med hænderne sammen, samme
sammenkønnethed og ingen er hjemme i huset på toppen af bakken. Huset har fået nyt tag, det gamle gik ikke
længere, det dryppede – det dryppede når regnen faldt, ikke en hård regn forår efterår, nej den mindste smule
smuldrende regn gik gennem taget og dryppede ned i stuen, store spande af plastic var placeret rundt omkring hvor det
dryppede særlig meget. En mørk plet i loftet vokser men lydløst, der må ligge meget vand på taget bag loftet en pøl må
have samlet sig, og pletten i loftet vokser synligt men lydløst. Det hele alt hele lortet er uden retning så hvordan gøre
sig forhåbninger om at de når hende, er hun alle retninger på en gang i en ukendt ulig uge hvor vasketøjet hænger til
tørre med et par klemmer i ryggen på tørresnoren bag huset? DJARUM
ROMANEN BEGYNDER AT DØ MENS
FORFATTEREN ALLEREDE ER DØD HVIS ER DE DISSE HÅBLØSE LASEDE SOMMERHIMLE AF MINDER HVIS LYS ER STJÅLET
FRA FUCK NOWHERE MAN LASSION CAPITATED IN MISTYS OF MR. WOERIWORTHY
han går der omkring er allerede
træt de er al den alvorlige medicin han er på engang solgte han ud af det på Vesterbro, han tjente lidt ekstra på det,
men nu ingen nerver til det, det ulovligt og mennesker der jagter medicin på Det Store Apotek bag Hovedbanen er
lus på en død rotte uden chance for overlevelse ingen blod intet blod genererer hjerte bank producerer mere blod i en
uendelig fabrikation. Viljerne er pløjede marker. Viljerne under vaniljerosen på toppen af bjerget tatoveringen på
hendes underarms inderside en dato på engang det var dem de to os to mod det hele der er ikke mere plads til sådanne
tatoveringer tatoveringen tatoveret over igen med en stor sort kvadrat: datoen er jævnet med jorden bag en sort flade
sort rippet for stjerner himmel hvor alt under sig dør vi sig to is døde. Døder. Øder mere no. Der er slet ikke mere
kære brev i røven på en lemlæstet dagbogsmaskine uden varme hænder fryser kolde hænder, medicinen smadrer rundt
i kroppen og kan ikke finde vej til andet end hovedet af det skulle alligevel vel nok bare af der er ikke mere tromme at
marchere efter. Frimærket slikker sig selv på tungen ru tunge gamle tænder jeg vågnede i nat og drømte om hende,
tænker han, det må da betyde noget, tænker han. Den sidste tanke er en drøm, drømmen er øder og det har ikke
klasse af kalde på en hvis navn gør ondt på ham langt ind, nå men det var også en dejlig dag, de kom alle sammen til
festen og drak punchen og smilede. En tændte en joint. Nogen sniffede noget dårlig amfetamin. Det er bedste hvis du
glemmer fortiden du husker den alligevel krampagtigt idylliseret og det er ikke rigtig alt hvad du tænker du drømmer
er jævnet gennem en maskine af solid stål pis ikke på de tænder den har i munden de går efter struben, skriver hun til
ham i en mail. Ulykken derude langt derude bag næstsidste fold, ingen taler om det er døden at blive ved det er døden
nu, der er intet at gøre, intet, ingen flugt er mulig, duerne flyver igen, i en skæv gruppe ind og ud hvilket gør det
umuligt at tælle dem og dermed sikre sig at budskabet når frem ca. WATT 20, 23 – 45 gange; det er alligevel for sent
FLUTTER
MARJORIE IN OPTO FILE CABINET:
Hvad mere grav dybere
Jeg tror ikke jeg kan grave meget dybere
Smerten
Smerten over at være sat i det her liv
Med sygdommen
Jeg hører ikke andet end nervøs susen fra træerne fra hvor de står til hvor de når til ørerne frem
Det er ikke en rigtighed
Rigtigheder skal bare pisse af
Men hvad når natten rammer hårdest
Og mordet på håndled flyder af røde floder
De giver dig en ikke en kniv for at forsvare det sidste af din fornuft
Nej
De giver dig en kniv for at handle eller ridse et navn i et træ
Hvorfor: så jeg kan besøge træet hver dag i håb
Sådan fungerer kommunikationen ikke
Du mener dræb ikke budbringeren
Men du har våbnene
I neglene i smilende i tænderne i kroppen
I hjernen
Bag naboskyggen af hejren med sænket hoved som tung node fra den lange knækkede hals under
Ja vægten
Af det her liv, hård, tung, ond, tåget alt kan ske
Tror du virkelig på det
De siger herinde at min opfattelse af virkeligheden er skæv
Siger de det med de ord
Hvad tror du selv GARBAGEMX
RAUSCHENBERGS TALE
gennem en meditation helt ud i det enkelte materiale skyldes ikke en inddragelse af hverdagen
men et spil på hverdagen; en hverdag endnu ikke mødt endnu, man står der og lader fingrene tale, det kan de bare
ikke – stilheden – den kneppende stilhed da vi går af stien gennem nåleskoven – jeg ved ikke mere hvad der skal ske.
Der skal ikke ske noget. Det er det vi ivrigt forsikrer hinanden om, at talen er spildt på kønnet og et køn i munden er
alligevel en lille fugl af stinkende fisk. Mågen sejlede forbi. Hvor mange små fisk er spist af de større fisk. Ingen
hemmeligheder der i den hånd og i den anden ingen hjemme. Ingen var hjemme – han faldt tilbage i hendes fars
lænestol, hvor gemmer de sprutten, senere sad de kyssende på gulvet i stuen som kluder og kyssede hinanden mens de
drak forældrenes sprut. De er væk hele weekenden – lad os ringe rundt. Lad os samle nogle folk. De ringede rundt.
Adam kom, med 12 Carlsberg og en skunk joint. Vi sad. Det var sommer vi sad i haven ved havestolene og
havebordet og drak øl, hvilket liv, vi havde begge modtaget 11 i dansk. Vores veje ville skilles der. Lige der hvor jeg
rakte ind over bordet og greb en øl. Jointen gik på omgang. Hun ville ikke ryge. Jeg får det så dårligt af skunk, men
det er noget meget fint skunk sagde han. Solen gik i sin oversvømmelse af lys og lyden af det var umiskendelig. Helt
derude vest på i horisonten. Vi sad da bare høje fulde skæve. Senere smed vi Adam hjem han gik med Rikke. Hvornår
ankom Rikke egentlig til festen. Ikke så meget fest måske. Men den der følelse af at alt lå for vores fødder. Alt lå åbent.
Og nu så mange år senere – ikke en skid. Der sker ikke en skid LITTLE BY LITTLE ROMANEN BEGYNDTE AT ARTE SIG
MEGET FJONG
men derude på vejene lille Peter på knallert i det høje indianergræs og ingen sagde mere noget stilheden
var abnorm og kun havde meget solens oversvømmelse af egen sig selv med lys af lyd og det var den sommer og der
skete ikke så meget. Vi brød ind i en varevogn syg skæve og fandt ikke noget. Vi var så tæt på at blive taget der men
det lykkedes os at stikke af. Mette holdt en anden fest den aften men det var for alle de fuckhoveder fra gym. Anna
ville klart komme til den fest. Derfor havde den ikke min interesse. Jeg gad ikke at gå ned i min koger over hendes
skønhed som den gik helt fra hendes ansigt ned over den lysebrune varme krop med de små stive brystvorter jeg
engang åd på. Så vi blev siddende i hendes have og røg mere og mere skunk. Pludselig var vi så alligevel på cyklerne
mod Mettes 1.g fest. Hun boede i udkanten af Allerød ved en stor sø om sommeren som nu var der ikke meget vand
på den det meste var kogt ind til en grød af mudder, myggene boede her. lodsede dans helt hen over rygraden som
dem der smiler men er kede af det ser vi den som ryg på en vi elskede mens ryggen ikke vinkede et farvel men
forsvandt i mørket i en brunlakeret jeep. Det kan godt være at det er morgen. Morgen jeg hilser dig med gråd i
stemmen der er ikke en skid andet at gøre, sneen falder lydløst og denne lydeløshed er værd at lytte efter lige før
sammenbruddet når det totalt rammer hårdest og man sidder i et hjørne og mere ønsker at være hjørne end menneske
der sidder i et hjørne med et sammenbrud på stemmen som den bliver til tårer fra øjnene, sidder i det i det hjørne som
et hjørne men mere menneske og det er noget fucket op pis, det at sneen lydløst falder med rester af søvn i øjnene ned
og ned. Den morgen. Som den var engang under en eg under egens regler om ro. De beordrede det og jeg sagde de
skulle fucke af under en blå paraply. På et bord: Morgen jeg hilser dig! Det er altså sent eftermiddag. Hvad med
præsidentens ordrer? Fuck præsidentens ordrer! Men det er en dejlig magisk helt fortryllende dag. Sådan dage kom Olsen
altid forbi, med en bajer i den ene hånd og avisen i den anden. Vi kunne sidde der hele livet. Vi sad der hele livet. Jeg
bliver helt glad af at mindes sådanne gode tider i mit lillekrops lillehjerte. Jeg er ikke større end en mus. Hurra for de
blå husarer. Jeg forstår ærligtalt ikke den slags problemer der opstår i min hjerne. Fantasmatet fungerer ikke korrekt.
Rumskibet var læsset med krystaller det fløj på den slags et par spredte galakser opfangede ikke noget i min fatteevne
og jeg mener det gik jo også med lysets hastighed. Pludselig var den der Jorden. Der sker ikke mere: Tilbage til mit
liv, jagede Ulla en narkoman ud af vores have. Fabrikkerne deromkring larmede meget men jeg sov gennem deres
maskinelle og mekaniserede støj, jeg mener, mest summede de store maskiner og cylindre: Novozymes havde jeg til
nabo. Kaffen er ikke så stærk, men det går nu meget godt, jeg tænker på hende. Hun var så god, en rigtig god én. Jeg
tænker også på hvad der egentlig blev af hende, om hun kunne få et job efter huset blev nedlagt. Hun har sikkert fået
et nyt job. Måske er det for sent at ændre på mit liv,
hvad ville du gøre om, hvis du fik chancen til at opfinde en tidsmaskine, og kunne rejse tilbage i tiden?
det ved jeg ikke.
Måske besøge hende som hun var den dag der så skulle gå hen og blive det lykkeligste minde.
Det hvide rum spøger ikke mere og i øvrigt var det mere grønt end blåt. En afskyelig grøn. Sådan en grøn som opkast hvis man har
spist noget man virkelig ikke skulle spise.
du ville ændre det hele hvis du ændrede bare den mindste detalje
jeg har ikke tid til det her.
Jeg må af sted, siger hatte mande hatte mande er travle mande forstår du
Jeg tror jeg forstår
Måske forstår jeg ikke de stille strå bøjer ind ad og mod vinden
Hvad vil du stille op med det her liv du stiller til skue for alle og enhver
Jeg ved det ikke mere
Hvad vil du stille op
Mest af alt er jeg træt
Elskede du hende
Jeg ved ikke hvad kærlighed er
Du ved ikke hvad kærlighed er
Nej, slet ikke efter de mange dage bag lukkede døre med den sorte tåge af røg
Men hvad vil du stille op med dit liv
Jeg ved det ikke, måske bare se tv og ikke så meget
Fordi du arbejder dig selv ihjel ellers
Det er mulighed en rasende udvej
Eller afvikling af sansernes nej jeg ved snart ikke
Du har ikke tålmodighed
Vi har ikke tålmodighed til noget
Nej
Nej – og hvor hen nu
Alle retninger på en gang
her og udsigten til en grå masse der giver det ud for vejr på himlen lader ikke til at ville tabe lidt dråber, men
hvad ved jeg ET sted må det vel begynde at regne og imens sidder vi helt stille vi sidder musestille og
museumsagtige og vi husker det hele vores hjerner huser slemme medier om fortid minder mao. og
det er i dem at alting er med os og vi r i dem og i morgen må d vel være nok forstår du ikke hvor jeg
vil hen jeg vil selvfølgelig din vej på vegne af staten her kommer en soldat der er en anden mand en
helt anden mand og denne anden mand har dræbt uskyldige mennesker og har siddet et liv i fængsel
der er ikke hinke tid til at hikke noget ud det er fjol og vi tåler d ik min gode mand den anden mand
den anden mand ham fra cellen ham du delte cellen med hvordan var han vil du tale om det jeg vil tale
om regnskabet vi førte med kridt over dagene på cellens inderside Planternes evolution - Wikipedia,
den frie encyklopædida.wikipedia.org/wiki/Planternes_evolution200 millioner år før vor tid), en
udvikling, der eksploderede i kridttiden og ... Planterne var dog ikke de første til at have fotosyntese
på land: vuderinger af ... identiske, sammenknyttede sporer, der er dannet, når en enkelt celle
gennemgår meiose. ... Da koncentrationen kom op over 13 % opstod der mulighed for skovbrande. ...
[PDF] Proteiner:
Cellens
molekylare
værktøj.
Proteinernes
betydning
er
...www.misserpirat.dk/main/docs/00000033.pdfFiltype: PDF/Adobe Acrobat - Hurtig visning
De udgør over 50 % af tørvægten af de fleste celler. De bliver .... Vi kan tænke på en reaktion som en
bakke(Se figur 6.9 side 91): ...... udryllelserne kendes ikke, men for Kridt-Tertiær er det sandsynligt, at
meteornedslag spillede .... Lunger fasthæftet på inderside af ribben, underst er diafraugmen. ...
[PDF] Kridthusets
Ide-mappe
Natur
og
naturfænomenerwww.kridthuset.haderslev.dk/files/12247/Kridthusets_idemappe.pdfFiltype:
PDF/Adobe Acrobat - Hurtig visning
arbejdshandsker eller en plasticpose over hænderne, når brændenælderne skal ... første par dage, alt efter
hvor fugtig planten er. Laminering af blade: .... langs grenens flækkede inderside, og de to halvdele ...
Nævne 4 forskellige dyr, vi møder i naturen .... træet omkring knækkene opsuger vandet og cellerne
udvider sig ...
Fagre Ny Verden - PHloggen | Ingeniørening.dk/artikel/117407-fagre-ny-verden16. mar 2011 – Det vi ser
her, er at "utility-modellen" endnu en gang begynder at sprække i kanterne. ... systemer til at styre
energiforbuget er vejen til den første milliard klar : -) .... Jeg er klar over, at uheld af denne slags skal
tilskrives en dårlig ...... Om dagen vil cellerne afgive noget varme til atmosfæren på indersiden, ...
Dialektisk og historisk materialismewww.perbenny.dk/materialisme.htmlMan kan forestille sig en trekant
tegnet op med kridt på en sort tavle eller med ... Men selv om mennesker for det første ofte har
iagttaget en person uden tænkning ...... små hår på bladets inderside begynder at udskille
fordøjelsesvæske. ..... I vore dage finder vi næppe nogen, der deler Kratylos' metafysiske ... vi
begynder MED CHAMPAGNEN OG BEVÆGER OS LANGSOMT MOD DE STORE GIGANTISK
STORE DANSENDE RØDE REJER og der er ikke meget at gøre andet end at sidde stille og danse lidt
i en kejserlig modus og måske er det mange dage siden men husk sien for regn på hovedet ikke kan
hjælpe eller den vil fedt hjælpe og mere er der sådan set ikke at sige om det og den næste morgen
vågnede alting og ET sted måtte regnen falde tung og judgemental junge – junge juleliv i julelys i danse dans vi
befinder os i rygraden på et væsen i forfald vil viruset sige men vi må være fucking ligeglade vi må helt
derned vi må og helt derhen og henne ad der finder vi lykken og hunden med de store øjne vil redde
dit liv soldat
CV vil vinke det vil virke men ikke virke det er blevet for sent at starte dette brev og jeg er da også for skæv, ikke at jeg skal gøre mig for klog
på pillerne, jeg har en slem tålmodighed og jeg aner ikke hvad helvede der sker så nu spørger jeg ligeud: hvordan går det i fængslet passer de
ordentligt på dig? Jeg håber maden passer dig, de gange jeg har været inde har psykiatrien var lomholmt i maden; det er vist ikke et ord. Det
hele er et stort ord og det har lunger til at blæse alt omkuld, hvad er nu det her er himlen gul og radioaktiv, men sikket vejr, tør du tro det, jeg
er så lykkelig k h men i forbifarten kigger nogen langt ind i mig og siger drukn den killing. Kill er vel døden eller dræberen eller elskeren – pas
på hundene en dag vil de redde dit liv soldat. Det er mest salat jeg spiser disse dage alt andet er for spidst i smagen og jeg kan huske et år i
Libanon og jeg husker at ryge noget stærk hash og jeg husker CHAMPAGNEN og SØLVSKEERNE og UVEJRET og mere husker
jeg ikke, men det var en dejlig dag selvfølgelig var det en dejlig dag en dejlig dag at få arbejdet lidt i mens alting forfalder omkring mig og jeg
aner ikke længere hvor jeg er henne og har snot i hjernen og ud af næsen og hvis jeg taler taler jeg snbot og snbot er den værste sprog. Men så en
morgen jeg vågnede og spiste havregryn og der skete ikke så meget og jeg var ellers heldig med mælken der var lige mælk nok til en tallerken
havregryn og aldrig i mit liv har jeg været så heldig som den denne den morgen og jeg føler mig hellig som en fælde for bjørne lige bag det næste
uvejr. Kommer det kommer det denne vej uden tvivl ingen tvivlen kun lykke og pis lykkelig varm pis i en opgang hvor en barnevogn står
parkeret påfaldende syndefald døde døende hjerne hvad kan denne den rigtige mening i en etisk forstand andet end at brænde sammen stinker
her ik lidt brændt det viser sig hurtigt at kejseren er i et dråbebad af kur over den zen rådgiverne udviser vi andre hakker i kalkbruddet i
dalen og sveder dagen lang i kaos i en vanvittig tilstand og i morgen kommer dagen
• SKOVLE JORD OG KALK DAGEN LANG BLUES der var der vi kom fra vi kom ikke rigtig fra nogle steder
vi var bare blevet fanget ind og lagt i håndjern og siden hen ført til kalkbruddet denne lille lakmus
dansede os i gang og vi vidste intet om at skrive den store nordiske roman eller JHa ja præcis.
Ja præcis nogen så et lys på himlen og korsede sig andre lagde dårlige ankler i forbindinger og CHAMPAGNEN
SMAGTE AF ØSTERS SALT OG en slat salt på mundvigen var vel okay nok så.
fig fuzzy chords
IN THE NOTHINGNESS THE SHERIF IS ALLREADY THE DEAD MAN SINGING NONSENSE og
det var netop en morgen som den at alting vågnede og kunne starte forfra already the synthesizer by
hand. Vi byger den ligger flade på sten og samler kræfter til næsten ingenting intet i dette kan få mig
op og ud eller væk.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Forskellige retninger han går omkring, skrevet før, set – og sagt bedre. Slagtermester blodigt forklæde. Slagtermester blodig sav. Glimrende
slagter. Døende puls. Ved ikke, hvad siger noget; noget der blev sagt lige før, nej. Nej? Ja <nej>. De her dage: masser af regn. De havde ikke
set det. Det komme. Siger ikke noget til hinanden, glemte slemt glemte og gemte dage som dagen i dag ikke slettet – alligevel slettet af regnen,
mørket, lyset, lyset et andet, mørket lysere: stier striber sier siger regnen, over, over det hele, i det hele, men måske er det bare noget man siger
noget man tænker noget man føler, hvem føler med hjernen, korte ord ordene bliver længere, slagteimpuls dødens druknedød dødens fem meter
lange råb vandet er det sammen her som hvor vi så det, og ikke vi men vi hvordan, kommende fællesskab, nikkende ting en abe glad og rar
med noget i maven, ser ikke, blinde i blid regn, tung regn lyder tegn og tung som lyder af lyde af lyden af tung regns røre ved jorden. Glade –
smil, det smil, det smil kan man godt lide, leen svinger ind, skud i hjernens hotel stofferne som vad som vad som iiiiiiiiiiiiiiii hvad tiiiil hviiis
tid. Bang. Kaffe varm. AV.
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAVAV
AVAVAVAVAVAV
TOP
vit the swichsiness the absence devouring appl
TOP
leen siver singer tin jern af hårdt jern stikker
TOP
jeg ved faktisk ikke mere hvad der sker
TOP
leen siger noget og skærer noget fint i kornet
TOP
leen kender en slange på slangens øjne
TOP
lidt sød ser den mus altså ud gråt vejr regn
TOP
lettere grå er ikke dagens grå dagens grå er t
TOP
lak musen så sød hus i veje væk varme veje
ERASERMOTDEL
dunno. Dunno. Dunno. EWHATRT TO DO WHAT NOT TO DO HAPPINES. HAPPE.
HAPPE. HAPPE. Ham der ligger i mørket, han siger ikke noget. Han siger ikke noget. Han har ikke lyst til at sige noget. Du har ikke
lyst til at sige noget. Du vil gerne ligge i rummet og ikke sige noget. Der skal være mørkt som i en mave, eller oppe i et kvindeligt køn. Det kan
saksene holde op med lige nu. Du må gå i vinteren. Sneen kan være et mareridt. Husk sneen kan være i et mareridts mareridtsagtige halo.
Siger noget uden andet end hvisk timian. Nætterne hober sig op. Ingen siger noget andet end stemmen af hvisk timian. Tiara elsker alt. Alt
hvad Tiara ikke elsker kommer fra månens golde ansigts hullede sveddryppende hullede sved. Varme sommerdage kan starte nu. Regn i en
helvedes lang tid i går. Helvedes lang tid som hele dagen. Som hele dagen regnede det. Nu skinner solen. Det gjorde den også før. Før den kom
her til. Vingerne smelter som sort voksne voksnes voks koks sorte kul i øjnene søernes omvendte ørkner svedens sveddryppende køn af stjerner
på sjette. Der var du, siger rød øde hvisket timian til ham i ørkenmørket men hvem siger sådan hvem siger sådan, ingen spørger i sorgen om
hvad det betyder at sådan noget bliver sagt til ham der ligger i mørket i sorgen, i sorgens sorte. En står ved vinduet – men det kan ikke set –
men det kan ikke set ses det ses det, og sådan noget – mørket det hele rum er henlagt i mørke sort som en negers røvhul sådan sagde hun hans
mor eller ikke hans mor men en der skulle passe på ham. Testede hun ham. Testede hun ham for racistiske holdninger eller var hun bare en
skør, skør stemme i en hjerne på en elefant fanget i Roisnok. Måske er den slags tanker med ét en tryllekunst uden publikum som træet –
træet i skoven ingen ser falde og derfor ikke-falder. Solen skinner. Vinduet står på klem. Han famler sig frem i mørket og får ikke tændt for
noget lys han har ligget i sit eget lort og pis i hele ugen og har ikke sagt et ord ikke gjort andet end at sætte vinduet på klem og duftet ud i
mørket sommerens mørke et mørke på en særlig måde. Når du siger sådan som om dig selv må du have læst Beckett læser dette Beckett eller
læser nogen der siger hvisk som timian – hvisk som nattetiara – m.a.o. korrekt opførsel leder hen til en fremmed stjerne på sjette – han var
ikke på sjette han var du og du var dig og dig er der ingen der tænker på og dog stik mig en dobbelt, sved på panden – ingen hjerne herhjemme
ingen hjemme herhjemme i hjernen og jern i hjernen som knep i jernet hjernen siger underlige brum. Åer brums åers brums – nætterne varme
som kogende metal – pas på di, di, di de hænder – drømme om hænder – nye døende ørkner i øerne i ørerne – et hej i alle retninger – el.
muligvis måske bare et stille hej. <fordi du tænker sådan får du aldrig prinsessen> siges det. Der siges ikke mere. Ikke at der på nogen måde
behøves at siges mere. Underligt trippet trip. Hvad betød rød for dig? Siger noget nogen hvisk tiara som nattetiara, og alle i kongeriget gik med
et yd ud bvr sprang ud i kor og kjoler. Godt nok en fremmed sten blandt fremmede stene. Det går jo begge veje ikke. Men hvem siger sådan om
noget og noget andet og noget tredje? Om noget fjerde? Den fjer kom fra indianeren. Han sagde ikke så meget. Nå nu er vi nede. Nede i de
korte sætninger. Er du træt ø? Æslet, kom. En telefon der ringer som en måge med luft i hængslerne. Gider ikke det pis. Gider virkelig ikke.
Vind ind fra vinduet åbent. Åbne døren. Nej ikke åbne døren. Passe på øjnene. Åer er blå og åer af blå er himlen. Mågerne hænger bare som
knirkende hængsler, hængslerne er vingerne, men deres skrig er også skrigende hængsler. Det betyder i virkeligheden ikke noget. Nu må rød
rydde – rydder op. Stille noget ved siden af noget andet. Det ser efterhånden lidt udstillet ud i sin stilhed. Vinduerne går op derude i sommeren.
Han kan kun ligge i sin seng og vågne mere end sove, siger noget om ham. Han kan ikke finde roen til roen. Kønnet pikker i kornet korn i
pikken er kønt, et kønt knyttet rod: Helt ind i øjnene. Hvis det haglede som på den mark uden for byen, hvis. <er han klar over hvad han
skriver om dig> spørger nogen om noget. Nej, ingen stilhed er ikke stilhed, larmen – musklerne der siger AV over kaffen. Hjertet er en fin
muskel med en mus i sig. Med en mus i sig på en pyt iset til, skøjtende pilende – hans ansigt er mønstret af skygger, men et mønster må kræve
symmetri og hans ansigt er asymmetrisk – mønsteret af skygger på ansigtet er en anden lampes lys: furerne ved næsen. Vel. Vel ikke lige
identiske – øjnene hænger på munden. Jaaaaaaaaaa kl 14? Vente vende stemme sent stene. Sen aften. Ikke kunne finde ud af noget. Den her
stilhed, stilen i en bog. Åndedræt. Den her stilhed hvad gør den ved en der er stille i forvejen, ikke sørgelige spørgsmål, sorgen er lige vel længere
end en vej med en cigaret. De miner – ansigtets – hvad kan de på det? Hvad gør noget? Manden med ansigtet stjæler hø. Så kan han også
ligge godt. Musene i væggene siger ikke en lyd som piblende vand. Nu må hodet rulle op. Larm derinde. Larm derude. Sommeren har en
himmel men det er for varmt for fuglene at synge om lys med lys i den lysende aften. Det siges sådan bah fordi ingen andre tænker på de små
fugle med hjernerne helt en larm. Hjernerne er hjerterne ingen forskel på de sendte breve. Havnen for et brev er en havn. Ikke noget man bare
stopper op en dag. Hvis hvid er himlen på grund af skyer hvad med sort, kan røg. Røgen kom: kroppen sagde som en ørken tørstig. Seriøst jeg
må væk herfra <sådan siger en> en anden siger ikke noget. Intet sprog for løven. Løven siger ikke noget. Den har ja slet ikke lyst til at sige
noget. Måske er den ked af det. Det spørges der ikke om. Det kan der ikke spørges om. Sukker på poterne. Smager på poterne. JA sukker
på poterne. Et lille, bare et lille, smil på tanden to tre OSV. Et lille et. Sukker på poterne, men så kommer fluerne. Fluerne kommer og
summer og smager på sukkeret. En pote er klistret sort. De laver cykelstier dernede på gaden. Vi har elsket jul som om jul var alt hvad vi
havde af hav at gå ned på, i. Passe på. Det hegn – rusten sidder i det – det går i blodet. Det finder sig ikke i andet end det, at gå i blodet. At
gå i bad i blodet at vågne og ikke kunne huske sin pinkode til livet. Så banke med et BANG hodet ind i en væg. Det holder væggen til fordi
den holder sin kæft indtil blod fra en flænge over øjenbrynet skriger mod væggens hvide larm. Larm i larm. Imens glade dage, nabo og nabo over
hæk, imens glade dage (nik, nik), nik, nik blik blink nik, <glade dage> <glade dage> tak gud sin. Underlig hæk. Underlige tanker. På en
sommeraftens lys direkte i blodbanerne. Dengang var måske nok bare en nolo af en nolo. Sol, himlen glad. Glad er himlen for sol. Solen er
også glad for himlen, for mennesket. Tak, siger mennesket. Går det i blodet. En si: så begynder regnen sit fald, lyder af noget der tabes på
gulvet fra en si med skidt i noget af sien, så alt ikke på en gang kan sies ud, dryp. Det bliver til lidt dryp. Men ikke den store orkanens øje.
Det blev alligevel en festival, med, uden, med ude grammatik, nærværende grammatik: røg i lungerne. Dør skældt i smæk. Hvad betyder den
her berøringsangsts ansigt? Op af havet stiger solen i øst. Ingen udsigt til det. Vågner i ambulancen med sort i øjnene. Vi er kørt galt er
meldingen der gives. Ja. Ja okay. Hvad så nu? 03/06/2010: RE: ASAP: Ingen ASAP på disse kanter af sumpen. Uglen holder vagt og
siger som is – is uden fødder med vægt der kan give knirk og knag. Sangen blev en anden sang fra en helt anden sal end salen: Og måske er
svaret savet ind i knoglerne, måske er saven i knoglerne sand – sand der ødelægger lægger sommeren øde hede for sand hede med sand, buske
hop over videre af sted farvel farvet af et viskestykke bundet om en blodig hånd; brændende skod knipset over på de sovende i sofaer til festen
kasten med møblerne smidt ud klokken 2 om natten, vælte med ekkoer af ekkoer i struben indtil: Hvad betyder den her berøringsangsts
ansigt, kendes ansigtet på en man ikke har set siden skyerne var nye, taber de sig lidt, eller samler de fornyet styrke til at blæse og puste –
vinden koger – træerne koger med men koges af den kogende vind og vinden går i træerne; det er måske min eneste mulighed for exit, men du
sidder bare ovre i stolen og læser en bog, dine tæer er dejlige, men jeg vil ikke tage dem i munden, det er også mudret det her, hvad er de
økonomiske forhold der holder os med en varm lænkes pisk i sommeren som ørken med vinden som luft, den luft vi behøver for ikke at svede
ind i hinanden! Pas på dig selv!
Jeg kommer til at tænke på dengang med Anne og Anders. Vi stod ude foran værtshuset i Allerød, men jeg ved ikke hvorfor jeg
kommer til at tænke på det nu, jeg kunne jo tænke på så mange ting; hvad gør lige den aften speciel, muligvis musikken – musikken startede
forfra den aften, alt blev nulstillet, og der var rent ud sagt stød i det hegn erkendte jeg senere ved at pisse på det, erkendelsen gik direkte i
pikken. Men nu blandes tingene unødvendigt sammen. Det bedste jeg ved, er at komme væk derfra når jeg er der, men det er løgn, sandheden er
slangen og slangen var i ørkenen. Koldt vand ovre ved stolen – jeg kunne godt gå derover sætte mig drikke vandet, m.a.o. den her aften er – ved
ikke – ved ikke mere: De dage kommer ikke igen. Når jeg er der vil jeg være der og når jeg er hjemme vil jeg være der. Jeg vil ikke hjem derfra
jeg vil blive rive slide hul: på stemmen så stemmen ikke længere kan genkendes som andet end en telefonboks sandet til af stemmer med rum
sale i sig, hver og en, fyldt af fygende sand. Jeg fortryder den dag du silede gennem mig og jorden stod mæt af sødt sandet rød vi farvede kinder vi
forvandlede kinder og vidste at det var nu, vi vidste godt at det var nu, vi havde trukket ’De elskendes’ kort hos Troldmanden og han
støvsugede kiggede over på os og sagde ”Det der det kan sagtens være jeres død” vi slog ham hen med en del LOLs – vi kørte omkring
døddrukne og fandt et motel for natten. Næste dag pokkers den poo – motoren hvor vores motor havde været tillidsmand i foretagendet var den
nu blød og røg. Blød og røg. Blødende og uden at røre på sig fandt vi det familiæet determinerende for os, vores forhold var strandet på dette
motel og uden en telefon, uden penge ikke andet end til morgenmad på en diner jeg med mine mumlende røræg du med tørre sprukne læber mod
en tindrende hvid porcelænskop, min af plastic, ved ikke hvad de regnede mig for, en krampe, for ikke at sige en krampagtig krage uden
retningssans med sit liv sin skæbne, og det blev vores. Den mus der stinker af ost er mæt. Vi bevægede os langsomt, var kørt ud et sted i
ørkenen for at jeg ved ikke er falde om og forlade os selv der være faldet om, faldet ind, faldt vi ind i os selv, i sorte nætter stjålet for stjerner –
aner det ikke.
Hvad er min gule hoved hvorfor flimrer tobakken. Hvem er min ex krop hvor. Lige her knirker kroppens eneste ryg og skuldrene er stive, rige
på regn. Min Leif Dræby hoved klirrer sort som det sorteste sod eller kul. Hvad vil De hælde i mig hvis jeg åbner munden, en ny indlæggelse
QORRASHONIPAUNIXXIOEN formulerer jeg. Det er for alle i denne skærsild og vi skal elske o ja vi skal elske hinandens ansigter
selv når de svømmer over af safters savl – vi savede grenene af træerne på små robuste stiger og kiggede mod solen skyer gik for og da den første
dråbe landede på min pande pakkede vi stigen sammen og ringede efter Thaimad det er først mange år senere at jeg opdager hvor meget luft jeg
trækker med kablerne dybt i lungerne, se det som et utopisk rim eller rumskib med plads til alle, alle nationer og religioner nivilleret nulstillet
status JEG SKAL PISSE SOM EN GAL HUND HVIS ØJNE ÆDER MENS VANDLADNING AF MÅNEN
FORDI DUM OG BLIND STÅR PÅ HIMLEN SOM EN VÆRDIG DARTSKIVE. Ellers en morgen med det sædvanlige
ingen post, læse lidt avis, riste noget hvidt brød økologisk snaps i en snip og så ikke meget mere, der sker ikke så meget i mit liv efter dig,
hvilket vil sige at en hel del år er gået og jeg er ved at få de første grå hår og drømmene om dig bliver stadig vildere og vildere hver gang jeg går i
Garamond får tingene et brevagtigt illumineret skær, jeg ser læseren for mig og det vil sige dig, jeg læser dig du læser mig og ved læsningen skylles
vi i land på hvert vores kontinent. Det var det helt smukke snevejr da John ankom, kun timer forsinket, det er ikke så vigtigt sagde mor. Vi
lå og kiggede stjerner og faldt, vi falmede, efteråret heromkring omringer med rusten orange og træerne kan som os ikke gøre noget ved det:
Hurtigt GENETABLER KOMMUNIKATIONEN: rumskib. Fede. Vi røg nogle fede og kiggede på stjernerne oi ikke at de havde så
meget at sige os eller hvor meget havde vi lige at sige dem, hårde trommer af jern med skind udspændt, vi hører dem æde sig langt ind i psyken
allerede kilometer inden de når vores sted i junglen. Vi er sanserne, de sarte ringe på vandoverfladen når regnen drypper og vi fuld stop skilte i
gamle reservedele fra motoren af en ramponeret ambulance gennem en støvet tør kedelige lille bjerglandsbys hvis enkelte vinduers persienner lige
skydes op af et par fingrede fingre hele vejen rundt. Hvor vi kommer til. På skråningen efter landsbyen lader jeg vandet på en hellig
begravelsesplads men I don’t give a fuck, når man skal så skal man hvem siger hvad og hvem har sagt pis som det og forsinket satellitten med
finkaduser men ellers var tingene bare swell.
Uden titel
Uden titel
Dot perpet dop ua Scrapbook Samplingen Handlingen
ASH. ASH NOBODY. Solen skinner. Huden er doven brun. Hun har mærker efter
bikini. Stropperne har lavet hvide linjer på hendes bare skuldrer og hendes bare skuldrer, er så
dovent brune. Jeg elsker dem og jeg elsker hende, men i morgen dør jeg, den sorte cykelhjelm,
kvistene, skoven. Det lignede en nat, stjernerne vrimlede frem, hun havde fregner på skuldrene.
Der er lang vej hjem. Ikke et fly, et æg, en flyvende tallerken. Det kan være lige meget i morgen
vil regnen komme, jeg stener mere nu end tidligere.
Gennem træernes grene med løvhang kommer solen ikke så stærkt, i morgen kommer regnen, i
løvhanget sidder små fugle. De siger ikke noget lige nu. Jeg gik rundt i den tomme lejlighed.
Den tomme lejlighed er tom for andre end mig, ingen spor, 5 hvide rum, elektroderne gamle
Burroughs UNKLE B. NEVER THE LESS. Blomsterne hang med hovederne, de hvide
hang, det hanglede slemt med vand. Det kunne hurtigt blive en ørken, dine øjne. Dine øjne
bliver aldrig ørkner og din mund er så sød efter jordbær. Lov mig at du kommer og drikker
champagne af min skal efter døden.
Man mener at noget at noget at. Er du nu skæv igen, knoklede mand, læner sig sent i
betrækket opad en trillebør. Ingen lyde i de hvide rum, man hører naboens skrig, men ingen
vinduer, såså, dagene går i brand og har ikke en skid fantasi. Jeg slog op i en bog om
arkitektur, men jeg forstod ikke så meget, jeg ville bygge en rød hytte uden hvide rum, den røde
hytte, den røde hytte burde have en ørn over sig, altid en ørn hængende over sig, skyggen ville
køle, TAKKA VAK, ørn med skygge, musikken. Gribbe. Et sted, grib skoven menneske,
flotte indianer, sejl løs, sejr er i hus uden kamp. Tour de France kommer snart, sveden pisser
krads på panden, jeg har så meget kærlighed når jeg pisser. Jeg har kærlighed til alle levende
mennesker og dyr, men i går; hvepsen fløj og fløj, bankede på ruden med en blød lyd, jeg lod
røgen sive, lad røgen sive, på et fotografi er jeg 3 år igen. Jeg har aldrig været tre år før nu, med
dette sprog, legende legetøj, levende ude af kontrol, dukker. Det gør ikke så meget. Jeg kunne
gå på værtshus, Sus kunne klart mand, være var hun på værtshuset nu, klokken 12:49? Men
hun hedder ikke sus min røde hytte rødt i rødt med hvide rum hedder Sus, vingers bask over
os, Ørnen sover, bilen kom ind fra højre, helt fra ude af mit synsfelt, der kom den, flot ind, en
bil, en maskine til at slå ihjel, maskinen, bilen den kører lige ind fra højre. Ingen regler. Ingen
rytmik. Intet billedsprog. Langs vejene hænger fuglene og venter. Holder sig oppe, men vent nu
lidt, lidt maling, helt fra den anden side. Han har et meget mørkt ansigt, og fra hans mund
kommer mørkt sand, sort, Oliespild – Canada op nordpå. Drøm om det. Nej, kaffen.
Blomsterne hænger
udbrændte. Volden
en tændstik.
Jeg forsøgte at sejle min vej. Jeg ønskede ikke at kneppe hende.
Hun havde en stor røv, min røde ild blev koncerter – hun sang.
Fuck hun sang. Den røde ild spilder sine tænder på mig, bag natten,
døgnet nyt, ånderne strømmer til – omkring koncerten vedr. den
stripper jeg en konservesdåse ud af hånden – ind i naturen.
Du græd perler. Du holdt dine hænder op foran øjnene. Perlerne trillede ned ad dine hænder,
jeg knuste glas og stjal næsten i en bils sjal af udstødning. Så jeg var den sorte mand – ham du
kendte?
Nej. NEJ MENNESKE. HODET brænder koffeinen tænder.
Oppe i træet sidder UNKLE MOMS og tæller på sine elleve fingre.
En til dig og 10 til mig. NO WORRIES råber jeg fra min sav ind i træet.
Æ. æ. æ. Jeg kom fuld hjem og smed mig på sengen. I morgen findes ikke.
Og hvad så? Jeg mener WASSÅ? Som et up an away, sejl, puster liv, gang i den, var det en
god fest i går? Nå, ja okay. Vi taler ikke det samme sprog, jeg taler mit eget sprog; vælter om
på siden. Hun lå i græsset, hvis jeg ikke var så bange. Men jeg var meget bange, rodede rundt i
græsset, en slange, s. En slange kunne ligge med ild i tænderne, vi talte jeg sagde jeg har en
kæreste så talte vi ikke mere, men i landets hovedstad på hvert hjørne stod en mand, hviskede
mig med slangens hæse slang ind i munden, én mund er vel ko. En kommunikation? Vi taler
op i Satellitterne og verden er ond. En mand med elleve klør – s og vi spiller løs, musikken,
står nede på stranden, og Frankrig vandt i WM, så kampen, Zidan scorede to gange med
hovedet, det begynder efterhånden at efterligne Gaudi – så mangler Barcelona bare, men det var
en anden gang, i benzinen. Et haiku! HARAKIRI! RAUS. Jeg har for lidt bøger på
hjernen, for stor en tung, belagte gader af guld kommer fuglen – vi ses jo nok. Men det gjorde vi
bare ikke, jeg sad på en meget høj trappe, trappen var meget høj, førte op til en dør, så jeg sad
på en høj trappe, en meget høj trappe, og denne trappe førte op til en dør, helt op til en dør, så
jeg sad på trappen, meget højt oppe, med udsigt, men jeg kiggede på døren som om den ville gå
op af den grund, så jeg sad på trappen, jeg kiggede på døren, inde bag døren ved jeg ikke noget.
En himmel blå. En gåtur
langs fjorden. Til en skidt til bænk
mågerne over det hele. Vi fodrede dyrene.
Skrev med kuglepen navnet deres næb skreg.
Ja, vi kender ham godt, skulle jeg hilse.
5femmeren baby, nu rykker vi nu ryger vi nu sover vi nu falmer vi: nu fistfucker vi fordi vi er fucket op, og imens brænder himlen af
eksploderede vragstumper fra satellitter; de når atmosfærens skjold omkring jord og hidses af ild og synger af ild og falmer af ild og ilden løber
hen over himlen som søheste og måske i morgen kommer posten, jeg kan næsten ikke se lige men fuck et sted vi er havnet kan du tro det
A pack of wivvit hounds
MAZLEP
ARK
A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds
A oak and a benevertble fuck det ligner mig ikke af denne statue I denne verden men alt okay okay, ja alt okay okay
28/09/11
Audiodamage
Good times med Replicant length og Pan, men nu er det så stubberish stutter
Iinommcc by Mepissmath
Der sker ikke en skid heromkring; det take er så scramblet at man skulle tro det var løgn. Så hvad
så lige. Ikke en skid med den Turnado
27/09/11
6 recordings combined into one track
3th Hauntlier/MXTAPE3 by Mepissmath
RMX
Arch Carrier/Megamix (Allways Bess RMX) by Mepissmath
a
WE CON U
USINDATA f⌥m⌥⌥SQUADRON by f⌥m⌥⌥SQUADRON
Roland SP-404SX + Monomachine recordings
Det er blevet til dette, efter jeg satte en Roland SP-404SX sammen med en Monomachine fra
Elektron.
Vi kan ikke løbe fra tiden vi kan ikke ej vi kan ikke løbe fra tiden vi kan løbe ind i tiden og skabe en ny tid en tid for alle stemmers struber
flået ud og ind i kongelige desserter ja okay mand ja ok. Men omkring den tid skete der noget andet og jeg har ikke lyst til nogensinde at nævne
over for dig hvad der egentlig skete i det rum, rummene er der vel nok, det er sikkert det – det er sikkert for mange rum, for mange rum at
færdes i og blive væk i, at føle usikkerhedens klamme håndflade ved at trykke den i hånden første chance man har. MEDS mekanically flying
everywhere. LCC Autechre
Untilted 2005 5
7.46
Ipacial Section
Autechre
Untilted 2005
5
9.57
Pro Radii
Autechre
Untilted 2005
4
8.42
Augmatic Disport
Autechre
Untilted 2005
Iera
Untilted 2005
4
Autechre
4
4.55
Fermium
Autechre
Untilted 2005
2
5.44
The Trees
Autechre
Untilted 2005
2
7.26
Sublimit Autechre
Untilted 2005
2
9.28
15.52
This is indeed the opoem a I belong too.
Vi rejser mod vest sagde han. Jeg formede
mit øre til en tragt og smagte vandet fra den grå sky, dvs. det gik i hjernen på mig som
fucking alt andet. Og jeg savede hans
hånd af med
tørt stykke asfalt og mere skete
der ikke, så den anden så fødderne så for fanden hoved fra kroppen, blod sener scener af blod gennem savning med tør
skarp
brudstykke af asfalt. A pack of wivvit hounds
MAZLEPA
RK
A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds
A oak and a benevertble fuck det ligner mig ikke af denne statue I denne verden men alt okay okay, ja alt okay okay
28/09/11
Audiodamage
Good times med Replicant length og Pan, men nu er det så stubberish stutter
Iinommcc by Mepissmath
Der sker ikke en skid heromkring; det take er så scramblet at man skulle tro det var løgn. Så hvad
så lige. Ikke en skid med den Turnado
27/09/11
6 recordings combined into one track
3th Hauntlier/MXTAPE3 by Mepissmath
RMX
Arch Carrier/Megamix (Allways Bess RMX) by Mepissmath
WE CON U
USINDATA f⌥m⌥⌥SQUADRON by f⌥m⌥⌥SQUADRON
Roland SP-404SX + Monomachine recordings
Det er blevet til dette, efter jeg satte en Roland SP-404SX sammen med en Monomachine fra
Elektron.
Vi kan ikke løbe fra tiden vi kan ikke ej vi kan ikke løbe fra tiden vi kan løbe ind i tiden og skabe en ny tid en tid for alle stemmers struber
flået ud og ind i kongelige desserter ja okay mand ja ok. Men omkring den tid skete der noget andet og jeg har ikke lyst til nogensinde at nævne
over for dig hvad der egentlig skete i det rum, rummene er der vel nok, det er sikkert det – det er sikkert for mange rum, for mange rum at
færdes i og blive væk i, at føle usikkerhedens klamme håndflade ved at trykke den i hånden første chance man har. MEDS mekanically flying
everywhere. LCC Autechre
Untilted 2005 5
7.46
Ipacial Section
Autechre
Untilted 2005
5
9.57
Pro Radii
Autechre
Untilted 2005
4
8.42
Augmatic Disport
Autechre
Untilted 2005
Iera
Untilted 2005
4
Autechre
4
4.55
Fermium
Autechre
Untilted 2005
2
5.44
The Trees
Autechre
Untilted 2005
2
7.26
Sublimit Autechre
Untilted 2005
2
9.28
15.52
This is indeed the opoem a I belong too.
Vi rejser mod vest sagde han. Jeg formede
mit øre til en tragt og smagte vandet fra den grå sky, dvs. det gik i hjernen på mig som
fucking alt andet. Og jeg savede hans
hånd af med
tørt stykke asfalt og mere skete
der ikke, så den anden så fødderne så for fanden hoved fra kroppen, blod sener scener af blod gennem savning med tør
skarp
brudstykke af asfalt.
A pack of wivvit hounds
MAZLEPA
RK
A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds
A oak and a benevertble fuck det ligner mig ikke af denne statue I denne verden men alt okay okay, ja alt okay okay
28/09/11
Audiodamage
Good times med Replicant length og Pan, men nu er det så stubberish stutter
Iinommcc by Mepissmath
Der sker ikke en skid heromkring; det take er så scramblet at man skulle tro det var løgn. Så hvad
så lige. Ikke en skid med den Turnado
27/09/11
6 recordings combined into one track
3th Hauntlier/MXTAPE3 by Mepissmath
RMX
Arch Carrier/Megamix (Allways Bess RMX) by Mepissmath
WE CON U
USINDATA f⌥m⌥⌥SQUADRON by f⌥m⌥⌥SQUADRON
Roland SP-404SX + Monomachine recordings
Det er blevet til dette, efter jeg satte en Roland SP-404SX sammen med en Monomachine fra
Elektron.
Vi kan ikke løbe fra tiden vi kan ikke ej vi kan ikke løbe fra tiden vi kan løbe ind i tiden og skabe en ny tid en tid for alle stemmers struber
flået ud og ind i kongelige desserter ja okay mand ja ok. Men omkring den tid skete der noget andet og jeg har ikke lyst til nogensinde at nævne
over for dig hvad der egentlig skete i det rum, rummene er der vel nok, det er sikkert det – det er sikkert for mange rum, for mange rum at
færdes i og blive væk i, at føle usikkerhedens klamme håndflade ved at trykke den i hånden første chance man har. MEDS mekanically flying
everywhere. LCC Autechre
Untilted 2005 5
7.46
Ipacial Section
Autechre
Untilted 2005
5
9.57
Pro Radii
Autechre
Untilted 2005
4
8.42
Augmatic Disport
Autechre
Untilted 2005
Iera
Untilted 2005
4
Autechre
4
4.55
Fermium
Autechre
Untilted 2005
2
5.44
The Trees
Autechre
Untilted 2005
2
7.26
Sublimit Autechre
Untilted 2005
2
9.28
15.52
This is indeed the opoem a I belong too.
Vi rejser mod vest sagde han. Jeg formede
mit øre til en tragt og smagte vandet fra den grå sky, dvs. det gik i hjernen på mig som
fucking alt andet. Og jeg savede hans
hånd af med
tørt stykke asfalt og mere skete
der ikke, så den anden så fødderne så for fanden hoved fra kroppen, blod sener scener af blod gennem savning med tør
skarp
brudstykke af asfalt.
A pack of wivvit hounds
MAZLEPA
RK
A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds
A oak and a benevertble fuck det ligner mig ikke af denne statue I denne verden men alt okay okay, ja alt okay okay
28/09/11
Audiodamage
Good times med Replicant length og Pan, men nu er det så stubberish stutter
Iinommcc by Mepissmath
Der sker ikke en skid heromkring; det take er så scramblet at man skulle tro det var løgn. Så hvad
så lige. Ikke en skid med den Turnado
27/09/11
6 recordings combined into one track
3th Hauntlier/MXTAPE3 by Mepissmath
RMX
Arch Carrier/Megamix (Allways Bess RMX) by Mepissmath
WE CON U
USINDATA f⌥m⌥⌥SQUADRON by f⌥m⌥⌥SQUADRON
Roland SP-404SX + Monomachine recordings
Det er blevet til dette, efter jeg satte en Roland SP-404SX sammen med en Monomachine fra
Elektron.
Vi kan ikke løbe fra tiden vi kan ikke ej vi kan ikke løbe fra tiden vi kan løbe ind i tiden og skabe en ny tid en tid for alle stemmers struber
flået ud og ind i kongelige desserter ja okay mand ja ok. Men omkring den tid skete der noget andet og jeg har ikke lyst til nogensinde at nævne
over for dig hvad der egentlig skete i det rum, rummene er der vel nok, det er sikkert det – det er sikkert for mange rum, for mange rum at
færdes i og blive væk i, at føle usikkerhedens klamme håndflade ved at trykke den i hånden første chance man har. MEDS mekanically flying
everywhere. LCC Autechre
Untilted 2005 5
7.46
Ipacial Section
Autechre
Untilted 2005
5
9.57
Pro Radii
Autechre
Untilted 2005
4
8.42
Augmatic Disport
Autechre
Untilted 2005
Iera
Untilted 2005
4
Autechre
4
4.55
Fermium
Autechre
Untilted 2005
2
5.44
The Trees
Autechre
Untilted 2005
2
7.26
Sublimit Autechre
Untilted 2005
2
9.28
15.52
This is indeed the opoem a I belong too.
Vi rejser mod vest sagde han. Jeg formede
mit øre til en tragt og smagte vandet fra den grå sky, dvs. det gik i hjernen på mig som
fucking alt andet. Og jeg savede hans
hånd af med
tørt stykke asfalt og mere skete
der ikke, så den anden så fødderne så for fanden hoved fra kroppen, blod sener scener af blod gennem savning med tør
skarp
brudstykke af asfalt.
A pack of wivvit hounds
MAZLEPA
RK
A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds
A oak and a benevertble fuck det ligner mig ikke af denne statue I denne verden men alt okay okay, ja alt okay okay
28/09/11
Audiodamage
Good times med Replicant length og Pan, men nu er det så stubberish stutter
Iinommcc by Mepissmath
Der sker ikke en skid heromkring; det take er så scramblet at man skulle tro det var løgn. Så hvad
så lige. Ikke en skid med den Turnado
27/09/11
6 recordings combined into one track
3th Hauntlier/MXTAPE3 by Mepissmath
RMX
Arch Carrier/Megamix (Allways Bess RMX) by Mepissmath
WE CON U
USINDATA f⌥m⌥⌥SQUADRON by f⌥m⌥⌥SQUADRON
Roland SP-404SX + Monomachine recordings
Det er blevet til dette, efter jeg satte en Roland SP-404SX sammen med en Monomachine fra
Elektron.
Vi kan ikke løbe fra tiden vi kan ikke ej vi kan ikke løbe fra tiden vi kan løbe ind i tiden og skabe en ny tid en tid for alle stemmers struber
flået ud og ind i kongelige desserter ja okay mand ja ok. Men omkring den tid skete der noget andet og jeg har ikke lyst til nogensinde at nævne
over for dig hvad der egentlig skete i det rum, rummene er der vel nok, det er sikkert det – det er sikkert for mange rum, for mange rum at
færdes i og blive væk i, at føle usikkerhedens klamme håndflade ved at trykke den i hånden første chance man har. MEDS mekanically flying
everywhere. LCC Autechre
Untilted 2005 5
7.46
Ipacial Section
Autechre
Untilted 2005
5
9.57
Pro Radii
Autechre
Untilted 2005
4
8.42
Augmatic Disport
Autechre
Untilted 2005
Iera
Untilted 2005
4
Autechre
4
4.55
Fermium
Autechre
Untilted 2005
2
5.44
The Trees
Autechre
Untilted 2005
2
7.26
Sublimit Autechre
Untilted 2005
2
9.28
15.52
This is indeed the opoem a I belong too.
Vi rejser mod vest sagde han. Jeg formede
mit øre til en tragt og smagte vandet fra den grå sky, dvs. det gik i hjernen på mig som
fucking alt andet. Og jeg savede hans
hånd af med
tørt stykke asfalt og mere skete
der ikke, så den anden så fødderne så for fanden hoved fra kroppen, blod sener scener af blod gennem savning med tør
skarp
brudstykke af asfalt.
A pack of wivvit hounds
MAZLEPA
RK
A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds
A oak and a benevertble fuck det ligner mig ikke af denne statue I denne verden men alt okay okay, ja alt okay okay
28/09/11
Audiodamage
Good times med Replicant length og Pan, men nu er det så stubberish stutter
Iinommcc by Mepissmath
Der sker ikke en skid heromkring; det take er så scramblet at man skulle tro det var løgn. Så hvad
så lige. Ikke en skid med den Turnado
27/09/11
6 recordings combined into one track
3th Hauntlier/MXTAPE3 by Mepissmath
RMX
Arch Carrier/Megamix (Allways Bess RMX) by Mepissmath
WE CON U
USINDATA f⌥m⌥⌥SQUADRON by f⌥m⌥⌥SQUADRON
Roland SP-404SX + Monomachine recordings
Det er blevet til dette, efter jeg satte en Roland SP-404SX sammen med en Monomachine fra
Elektron.
Vi kan ikke løbe fra tiden vi kan ikke ej vi kan ikke løbe fra tiden vi kan løbe ind i tiden og skabe en ny tid en tid for alle stemmers struber
flået ud og ind i kongelige desserter ja okay mand ja ok. Men omkring den tid skete der noget andet og jeg har ikke lyst til nogensinde at nævne
over for dig hvad der egentlig skete i det rum, rummene er der vel nok, det er sikkert det – det er sikkert for mange rum, for mange rum at
færdes i og blive væk i, at føle usikkerhedens klamme håndflade ved at trykke den i hånden første chance man har. MEDS mekanically flying
everywhere. LCC Autechre
Untilted 2005 5
7.46
Ipacial Section
Autechre
Untilted 2005
5
9.57
Pro Radii
Autechre
Untilted 2005
4
8.42
Augmatic Disport
Autechre
Untilted 2005
Iera
Untilted 2005
4
Autechre
4
4.55
Fermium
Autechre
Untilted 2005
2
5.44
The Trees
Autechre
Untilted 2005
2
7.26
Sublimit Autechre
Untilted 2005
2
9.28
15.52
This is indeed the opoem a I belong too.
Vi rejser mod vest sagde han. Jeg formede
mit øre til en tragt og smagte vandet fra den grå sky, dvs. det gik i hjernen på mig som
fucking alt andet. Og jeg savede hans
hånd af med
tørt stykke asfalt og mere skete
der ikke, så den anden så fødderne så for fanden hoved fra kroppen, blod sener scener af blod gennem savning med tør
skarp
brudstykke af asfalt.
A pack of wivvit hounds
MAZLEPA
RK
A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds A pack of wivvit hounds
A oak and a benevertble fuck det ligner mig ikke af denne statue I denne verden men alt okay okay, ja alt okay okay
28/09/11
Audiodamage
Good times med Replicant length og Pan, men nu er det så stubberish stutter
Iinommcc by Mepissmath
Der sker ikke en skid heromkring; det take er så scramblet at man skulle tro det var løgn. Så hvad
så lige. Ikke en skid med den Turnado
27/09/11
6 recordings combined into one track
3th Hauntlier/MXTAPE3 by Mepissmath
RMX
Arch Carrier/Megamix (Allways Bess RMX) by Mepissmath
Det er et helvede med disse veje man bevæges så langsomt, så langsomt at man næsten ikke bevæges hverken i hjertet eller hjernen og en elefant
med en trompet og en trommeskole af udklippet gråd fra en der tripper på noget syre og religion og sol og vise mænds vise ord bah bag dette er
der kun stilheden og den vil jeg gerne sove ind i. Intet andet forlanger jeg end det.
ET sted begynder det at regne på fængslets tage hører vi det ikke kun fangevogternes våde prikvåde uniformer lad os vide
om tingenes tilstand udenfor
Det er måske også fint nok jeg skal ikke være en til at brokke sig eller dig eller le af leg eller fald om af død eller dans under månen med de
sidste koglers fanfare hey hørt før måske i en anden melodi jeg er træt og hundene holder mig vågen de går med de i store tunge kæder af det
pureste guld og jeg kunne give dem alle en serv for min videre skæbne med matchpointets tid er forbi, jeg spillede mit kort forkert og nu sidder
jeg her med endnu en streg i regningen over dagene jeg har siddet her og kukkeluret.
QUARRINIUMU Iø’v. Fyr den af. Jeg er det
samme gamle hoved i udhugget udhygget gultmalet træ. Svævende over alle tider på en gang og allestedsnærværende og kærlig VOTE og sig mig
dej feje køtere og så af sted videre væk af sted videre væk vi kan ikke blive her meget længere vi må videre for hen på eftermiddagen vil rygtet
have spredt sig og alle vil vide at jeg slog hånden af Devion og dansede omkring i omkrings blodstråler. [Sener scenen oversvømmes af blod]
REQVIEM
Fig. 1. Omd. Diverse udklip – ingen hjemme, om ingen hjemme brug speciel nøgle ved bagagen jf. forskellige tungemål: udtalen er et uran. Ukraine vidunderligt tungt cement
12-45
66-5-4
p. 44 i €3 ®é∂∑œœ∂ pace yourself pissing svane sacene scane
33-1-1-2
n33-g3ennem længere tids sorg omviklede jeg mig selv højt flyvende bag graner til en lyd sagde mig noget om vold jeg ikke endnu uden havde lært
eller kendt magen til. ingen hjemme, om ingen hjemme brug speciel nøgle ved bagagen jf. forskellige tungemål: udtalen er et uran. Ukraine vidunderligt tungt cement
12-45
66-5-4
p. 44 i €3 ®é∂∑œœ∂ pace yourself pissing svane sacene scane
33-1-1-2
n33-g3ennem længere tids
43igenomlysner vi bevæger hurtigt mod
sælernes sol som de synger om og tuder røver
vi røver solens guld og putter det i mundene på om ingen hjemme brug speciel nøgle ved bagagen jf. forskellige tungemål: udtalen er et uran. Det handler om at
falde og det handler om at falde hårdt figuren er ligegyldig vi er her imod stærkere kræfter end du og mig og jeg og dig og det hele går til kobbermånens zinkbalje en varm
sommerdag ved siden af hestene i folden, gamle cirkushest, i skyggen af kastanjetræerne, dig med den røde kasket og lange gråhvide bakkenbarter. Rislende koldt vand
over mig til min fryd.
Fig. 2. Er bare et dårligt fremkaldt fotografi kemikalier nej det må være sol jeg tror sol har gulnet det og gjort det (fx sepia på farveskala i forskellige sammenhæng.
Hvad vil du med din formue når du runder 21 år? Jeg ved det ikke, leve for evigt få bygget statuer alle vegne; på alle gader stræder og hjørner,
torve, statuer af guld, så må vi se om udødelighed kan leve i længden selv i et materiale som guld. Jeg har stirret på tallet 2011 og tænkt at det
er meget fremtid: Vi svømmer i lysende måner og kalder os selv fiskenes herrer og imens vælter alting; det nytter fx ikke noget mealog med min
or. Det hele er meget smukt. Det hele er meget smukt. Jeg mangler ikke noget, jeg kan drikke noget vand og tænke på dig, jeg kan tænke på
hvordan du summer og sømmer min mund sammen så hjertets galop bliver i underregionerne hvad helvede er en fysiologisk underregion en
underverdens sump af svinske længsler og fængslende følelser af sumpet begær. Nå den vej skulle det jo ikke tage PÅ MED DEN
CHAMPAGNE propperne hviner som projektiler om ørerne på os og i vejene ligger vores skæbne, vores relief af em Buddha en lille
SANCOMOMERIUM her kan Q ikke hjælpe på det høje fløjtende græs grønt som det da for pokker er. Vi tog en runde og fløj som heste
på malerier ud af tordenskyer.
o ET sted begynder det at regne i fængslet talte vi om dagene i frihed, hvad frihed betød for os, men jo
mere vi talte – nej vi er en menneskelig hjerne med små fimrehår og glatte sæder i en læderbil.
Vi bevægede os langsomt som gribbene sparer energi og famler i den falmede solnedgang snart
gror skyggerne og bliver længere: træet kan være hvad som helst træet kan trække vejret for os
det kan falde og slå os ned og vi finder aldrig den vej vi skulle finde men så pludselig en fe på
en purpursky med rosa omkring en sejlende stævnemøde en ræv halvt ædt at maddiker i
vejkanten flig af fluer og andet insekt mod forruden og begyndelsen af bilen hvor motoren
brummer under en hjelm af metal af metal. Nej vi er mennesket uden for hjernen. Vi er den
trætte. Et halvt til helt smil. Vi er en begyndelse vi er en død. Hvornår blev alt det grå hår
samlet og hvordan kan man lade det sprænges indvendigt med buketter af grå hårs
eksplosioner inderst er det ikke der tavsheden bliver stammende og sømpistol, måske en
EXIT2011-10-01 Vi vaskede sveden af os men følte skammens klamme greb op under sjælen i
fængslet vi havde ingen hjemme i vores hængende haver og vandede blomsterne lemfældigt og
det kan da om noget have været grunden til dødens nærvær i forvejen listede en ræv omkring
på albuerne og smagte på honningen solen dryppede. Vi vågnede i hinandens aftryk satte en
grav for en kiste og tændte tændstikker lyste med stearinlysene omkring: alle smuldrende mørke
sortnede ansigter ja også dem virkede så dejlige måske er der slet ikke mere at gøre på denne
planet hvor både håbløs og afskyelig er tanken ikke at forene alle racer religioner men for
hvem er den afskyelig, det kimen til blå hud de små blå mærker dem kan man ikke slippe ud af
det var en fredag og jeg slap ikke for kanylen men ellers efterårsvejr: jeg bilder mig selv ind at
du rent faktisk ejer hvert tegn min hjerne kan udtænke længe før jeg selv har tilsmagt det nogen
bevidsthed – og jeg savnede dig: savnede dig som om du var draget i krig og jeg kiggede på
gardinet og den broderede pude med motivet lyserøde katte i spring gennem ringe af den
fineste hårdeste is: det var omkring den tid, jeg har aldrig brudt mig om ventetid og slet ikke
når man sidder på en kælk om sommeren og bare vil suse ned over bakkerne som løbske heste
med metal under fødderne, mederne, kælkens hesteskoene hestenes i dag rundede jeg lige
Toscana Pizza på Slagelsesgade og købte en peperoni #14 og dansede, tror du mig, dansede
hjem og havde glæden af at stifte bekendtskab med en tom maves lykke efter bare første bid af
første slice Det har været et vidunderligt liv, åh hvor kunne jeg myrde øjeblikket du forsvandt,
trække de dage tilbage hvor afstanden mellem os bare voksede og voksede og groede pigtråd
men hvad kan man gøre det er alligevel blevet sent og det tidlige mørke kommer nu og klokken
er ikke engang så mange
o Sikket vidunderligt liv med den ganske dansende hejrefugls krampe på den sirligt knudrede hals og
nakke: se den flyve med s der lige her hvor jeg sad på en altan og røg en cigaret: det blev til to
tyve dage er gået men hvem tæller efter. Mor og far hund danser i leg på de små ben, far kat
sover på sofaen og dagene falmer i takt med træerne og det gør måske slet ikke så meget: Lad
os sidde her musestille et sekund eller to, jeg vil aldrig glemme dig, når du spiller klaver på den
anden side. Det begynder langsomt med den langsommeligste regn og ingen er hjemme,
knoglerne er spredt ud og som de danser kan det måske godt være at der er håb endnu, de
dansende knogler det dansende skelet: cyklen er punkteret nå hva faen og vi danser omkring i
den blide støvregn og forsvinder bag en bil og den er ellers lidt fucket parkeret men vi gemmer
os bag den alligevel mens den fineste kølende støvregn et øjeblik for os til at glemme at vi er i
en hedebølge midt i ørken uden biler og sommerregn: sprækkerne i jorden er jordens ar og
som de sprækker er der ingen der kan gøre noget: det sår blødende mudder hvis det græd men
det gør det ikke. Vi bevægede os langsomt væk fra centrum af tingene og overgav os til den
barske natur som nye mennesker i et landskab af barsk natur ikke meget kan leve på disse
kanter Lee sagde du og jeg vendte mig det var kun hende der troede jeg hed Lee i New York
kendte de mig på andre navne jeg vendte mig om hun der stod hun ren brun hud hun og sagde vi
kan ikke blive ved på den her måde og jeg svarede du må have lidt tålmodighed det eneste rigtige sted at
tage livet af sig selv på er et sted hvor gribbene er så sultne at de hænger højt cirklende på
himlen over os vi cirkulerede vi var bend og bulede OG ’ET sted begynder det at regne
9 88
3 1-3
48-53
2
159
89 99 45 22
2 x XXX
De dage kommer igen. Hvilke dage ville sygeplejersken vide, hun lavede nu en taktisk psykologitest på mig. Jeg vendte mig om, kiggede ud af
vinduet og kunne ikke finde øjne søvnen hang stadigvæk ved og jeg glippede og boblede men der er ingen hjemme vi sidder her omkring og der
sker ikke en skid og hvad kan det håndspålagte fødselsskrig: nye veje ørkenen strakte sig under de fire dæk alle cirkulerende efter taktstok fra
stemplerne i motoren hestene i motoren og hvem ved hvem sagde ikke til ejeren af en limefarvet light Ford Mustang med taget nede ikke NEJ
NU BEGYNDER DEN IGEN OG DET HOLDER ALDRIG OP tunede rundt på den originale radio, ligesom den var sæderne
bevaret og ordnet og holdt i stand inden røveriet ved dagslys for du penge for at knalde ham der eller blev du tabt på gulvet da du var barn. Jeg
fik faktisk scannet hjernen for at se om arvæv eller andet cyster kræftknuder eller andet anormaliteter var synderen for mit henrivende perlende
humør ÅBN nu den champagne! Jeg kunne sove. Sove gennem alle tider. Puden er hård, dunene bløde sig ikke sådan om mit blødende hjerte i
denne jungle tåles myggene på afstand net i de åbne vinduer i bungalow 1 og 3 og 2 lige ud til hovedvejen. Den lille gnist når en moskito bliver
grillet i myggefangeren. Denne lyd. Denne lille lyd. Den lille død. Ikke væsentlig. Men i aften har jeg myg på hjernen og i hjernen og ikke
mindst i hjertet og jeg elsker dem alle som var de em fra en perfekt rødvinssovs.
4S DANCE FOLKEPARTY
A SGOT GOLD_FOLDER
A_Q
CAXES CASH22§
F⌥M⌥⌥SQUADRON / MORE DANCE FOLKEPARTY
INFO
REDFIGURFALLS
STONE ROV__FOLDER X 2
THE PLICCSTORAGE – EP
THE PLICCSTORAGE10 – EP
THE PLICCSTORAGE11 – EP
THE PLICCSTORAGE12 – EP
THE PLICCSTORAGE2 – EP
THE PLICCSTORAGE3 – EP
THE PLICCSTORAGE4 – EP
THE PLICCSTORAGE5 – EP
THE PLICCSTORAGE6 – EP
THE PLICCSTORAGE7 – EP
THE PLICCSTORAGE8 – EP
THE PLICCSTORAGE9 – EP
XNI
Torsdag eftermiddag
• LATEST BIZZ
◦
Dagens musik
◦
Torsdag eftermiddag
◦
dance folkeparty
◦
A_q7
◦
A_q (new tracks)
◦
This is pretty rad
◦
A Sgot Gold_folder / NEW ALBUM
◦
TOO THE DANCE FOLKEPARTY
KATEGORIER
19hestorm (36) 36$release (21) Citat (15) Factory reset (29) Heston Blew (38)
Kompositioner (25) MAD FX (24) MAX (5) MAX/msp (6) Me Piss
Math (27) Myspace (2) nice camou (7) ROLAND SP-404SX (20)
Soundcloud (11) SoundCloud (11) TILEGNET DEN DANSKE
OFFENTLIGHED (31) Uncategorized (84) WHERE IS YOUR
GIRLFRIEND? (15) YouTube (14)
DAGENS MUSIK
Gemt i Citat, SoundCloud, TILEGNET DEN DANSKE OFFENTLIGHED,
WHERE IS YOUR GIRLFRIEND?, YouTube
TORSDAG EFTERMIDDAG
Tingl-tangl
Gemt i 19hestorm, 36$release, Factory reset, Heston Blew, Me Piss Math, ROLAND SP404SX, SoundCloud, TILEGNET DEN DANSKE OFFENTLIGHED,
Uncategorized, WHERE IS YOUR GIRLFRIEND?
DANCE FOLKEPARTY
Sker ikke så meget.zip tingene er så vilde.zip man kunne fx skrive et digt, en draabe —- af
den lyseste tones klang: masser af gang i den; Mammoth Hills are alive og det er ren genbrug,
her er Ae live, pt. 1
Gemt i 19hestorm, 36$release, Citat, Factory reset, Heston Blew, MAD FX, Me Piss Math,
ROLAND SP-404SX, TILEGNET DEN DANSKE OFFENTLIGHED,
Uncategorized, WHERE IS YOUR GIRLFRIEND?, YouTube
A_Q7
Gemt i 36$release, Citat, Factory reset, SoundCloud, TILEGNET DEN DANSKE
OFFENTLIGHED, Uncategorized, WHERE IS YOUR GIRLFRIEND?
A_Q (NEW TRACKS)
http://hoerevaernpaabudt.wordpress.com/a_q/
Gemt i 19hestorm, 36$release, Factory reset, Heston Blew, Kompositioner, MAD FX, Me
Piss Math, ROLAND SP-404SX, TILEGNET DEN DANSKE
OFFENTLIGHED, Uncategorized, WHERE IS YOUR GIRLFRIEND?
THIS IS PRETTY RAD
Gemt i Citat, TILEGNET DEN DANSKE OFFENTLIGHED, Uncategorized,
YouTube
A SGOT GOLD_FOLDER / NEW ALBUM
Gemt i 19hestorm, 36$release, Citat, Factory reset, Heston Blew, MAD FX, Me Piss Math,
ROLAND SP-404SX, SoundCloud, TILEGNET DEN DANSKE
OFFENTLIGHED, Uncategorized, WHERE IS YOUR GIRLFRIEND?
TOO THE DANCE FOLKEPARTY
2011enter part2
Gemt i 19hestorm, 36$release, Heston Blew, Kompositioner, Me Piss Math, TILEGNET
DEN DANSKE OFFENTLIGHED, Uncategorized, WHERE IS YOUR
GIRLFRIEND?
2ND MORNING TUNE
Gemt i Citat, MAD FX, TILEGNET DEN DANSKE OFFENTLIGHED,
Uncategorized, WHERE IS YOUR GIRLFRIEND?, YouTube
MORNING TUNE
Gemt i Citat, TILEGNET DEN DANSKE OFFENTLIGHED, Uncategorized,
YouTube
← Ældre indlæg
ARKIVER
oktober 2011 (6) september 2011 (26) august 2011 (24) juli 2011 (7) juni
2011 (9) maj 2011 (6) april 2011 (8) marts 2011 (9) februar 2011 (2)
hoerevaernpaabudt på Facebook
Synes godt
om
13
EP
3
Vi vinder vi løber og kaster bolde af bløde fjer og vinder bær fra de friske buske
der sker et eller andet sted i denne bygning et morderisk konspirations plot, krimierne flyder alle vegne som vidne på dette, og det skal ikke
tages let på det skal vi ikke vi skal lige kigge os omkring og sige hej hund, hundens smil den vrede hund med blottede tænder motorens
brummen stemplerne op og ned hvor mange gange i sekundet hjulene drejer vi er der allerede knuste flasker og stiletter skift fanerne ud med rødt
bankende pulserende blod rejs en statue af de sten I finder og glem aldrig hvad eller hvor de blev fundet men hvem er i chaufførsædet det er ingen!
Det minder om dengang på museet med musene på bordet, og i virkeligheden er alting vel nok fint nok meget i orden og
← Ældre indlæg
ARKIVER
Spiste to chokoladecroissanter
← Ældre indlæg
ARKIVER
Røg to cigaretter på altanen af brusende vand
← Ældre indlæg
ARKIVER
Havet bølger blandt løver med tunger af ild
← Ældre indlæg
ARKIVER
Denne dag er verdens bedste dag
← Ældre indlæg
ARKIVER
Vi begynder marchen uden knoglernes velsignelse
← Ældre indlæg
ARKIVER
Lad os troppe videre her
← Ældre indlæg
ARKIVER
I denne dunkle ørken
← Ældre indlæg
ARKIVER
Måske det hele var et
← Ældre indlæg
ARKIVER
Vi kom rundt omkring og vidste ikke rigtig hvor vi var. Jeg var bag en skole på Nørrebro ikke langt fra Det Lyserøde Slot og fandt en gemt
kasse øl tydeligvis gemt af vejen for lærerne eller pædagogerne der holdt opsyn med festen indenfor, og hvad gjorde jeg? Jeg tog tre øl af de i alt 23
og gik videre. Hemmelig og formørket. ←←← jeg ved ikke hvad helvede der sker jeg er så træt jeg er så tæt skæv i din hjerne på din mund på
din kusse og måske er det bare for sent af ae et bryst for at nå direkte mod hjertet men se det som guds lys over land og vågn op mand duft til
den frisklavede kaffe serveret på sengen. Og du vil have en chokoladecroissant og jeg henter den til dig. I aviserne står der om afghansk
dødsmetal og himlen ruger tung og grå i hele udsynet: hvis den første dråbe nogensinde rammer min hånd der i forvejen fryser så må det være
sådan jeg vil begrave den. Er den her kjole fin nok? Ja men jeg ville hellere se dig uden den på. Hvad har du til mig? Jeg har ikke noget til
dig.. Jo kom nu. Okay jeg elsker mig selv når jeg er sammen med dig derfor vil jeg ikke lade dig gå igen. Og hvis dynen strammer og havet er
vredt cementeret kan vore bil danse og salmmisk forkende os salmerne Gud i det høje hele vejen. Men så vågner jeg også og kigger ud på himlen
gennem mine tunge øjenlåg. Skævheden i mig fysisk/psykisk og skævheden i kommunikationen er henrivende hensynsløs det ved du godt ikke
jo? Og den LOL er øde mand døde mand. Jeg er dødemanden i alt hvad jeg rører ved midt i denne eftermiddag oktober lørdag. Jeg sagde da :
Tak fordi du kom til mig igen Johanne, men hvad skal jeg ... Oktober Christen Clausen og Kone Anna Marie Larsdatter afg. .... Her tog alle
Bymændene deres forbrug af Hvidteler, som de alt havde .... De rejste fra Såderup Kro midt om Natten og løb før Afrejsen rundt i Lade og
stald med tændte Lys . ... Og jeg skal intet for- søg gore på at bestemme, hvad stilling i sætningen fanden .... En yndet ungpigeed i alt fald for et
par år siden var „saft suse mig". ...... En kvinde tog trommen og stillede sig op midt i kresen af alle de andre, ...... gjælder som nævnt søndag og
delvis ogsaa lørdag, som paa grund av sin ... Oktober 2011. Mandag ved middagstid blev politiet kaldt til Kvickly på Algade i .... Hvad der
fik den ældre parkeringsvagt fra EuroPark til at gå amok er uvist, ...... Opmærksomme centervagter ville midt på eftermiddagen lørdag stoppe
en ...... Man havde sparket døre ind på 4 lejemål og gennemrodet alt for værdier, ... Mathias Nielsen var en dygtig Landmand, og han gik op i
hvad der rørte sig i ..... Alle Gaardens Udbygninger blev solidt og tidssvarende ombygget midt i .... Han kom straks paa Sygehuset i Løgstør,
hvor han døde samme Eftermiddag, 44 Aar gl. ... Gennem alt dette og ved Gaardens Drift blev han trofast støttet af Ane ... Vi begynder i
regnen alting begynder i regnen du slap min hånd og kastede en drage op i vinden og melodierne træerne sang kunne ligeså godt have været om
eventyr med ræve i hemmelige mørke huler og det er måske også meget passende og vejret skifter vel på et tidspunkt jeg må drikke noget vand og
tage en lur; det hele er så slagtet og jeg kan ikke finde hjem længere ikke uden dig du. Sikket cirkus. Sikket virvar. Sikket rodnet af lyde af
knogler der kædes sammen efter at være brækket på alle leder og kanter. Jeg tog linje E (S-tog) hele vejen – det, toget, holdt en del pauser,
DSB har åbenbart endnu ikke helt fået styr på tingene, havde åbenbart ikke helt fået styr på tingene – nu melder radioen ikke om problemer
på S-togene. På Nordhavn st. spiste jeg to pølsehorn fra 7eleven på selve stationen. Jeg sad og kiggede på folk i toget. Det var dejligt at være i
gang, at blive flyttet. Jeg drømmer hele tiden at jeg bliver flyttet så når det sker og angsten ikke forstyrrer er det en velsignelse uden lige. Nu
sidder jeg her i Allerød og kaffen, espressoen har brygget færdig: lige hvad jeg mangler en kop stærk kaffe, min mor har købt en kaffe der
smager af flødekarameller – den kan jeg ikke få mig selv til at drikke. Ikke efter den ene gang hvor vi prøvesmagte den. Jeg sidder her i stuen
og ude i køkkenet står kaffen. Gennem natten kørte S-togene og jeg drømte om en spejderhytte med min gamle dansklærer fra 10. El. også var
det Hultberg og disse to smeltet til et lavede pandekager i spejderhytten og spejderhytten lå ud til et voldsomt frådende sort hav mødt af det
fineste hvide sand, breddens. Nu viser det sig så at jeg rent faktisk har lavet flødekaramel kaffen. Jeg drikker den langsomt. Jeg spiser næsten
ikke noget, men er også kun lige stået op. Lidt appelsinyoghurt. Jeg ved sådan set ikke hvad der skal ske. Det hele sker på en gang. Jeg kunne
godt lide drømmen indtil et overstreget med blyant væsen dansede frem og tilbage og det var tydeligt at dette overstregede væsen var farligt, farligt
pga. sin fart og tilstedeværelse da det kom helt tæt på mig uden en lyd men med stregerne som lyd vågnede jeg og tjekkede klokken på
mobiltelefonen. 9.22. Der sker ikke så meget. Kaffen er ikke så stærk og jeg har hældt noget letmælk i den, den lyse brune væske – jeg hælder
den i mig. Det giver mig fred et øjeblik at vandet ikke er nået eller at noget ikke er nået eller at jeg ikke skal gøre noget andet end at arbejde og
spise; jeg håber I får en god ferie i Sydspanien – sådan skrev jeg mine forældres retning. Solen skinner. Var der minusgrader og frost i nat? Jeg
ved det ikke. Jeg sad og arbejdede og pludselig løb der vand ud af brusehovedet i brusekabinen og denne rislen gav mig angst, jeg tænkte jamen
er jeg så ikke alene og på baggrund af det var det jo nemt nok at tage en masse piller og falde hen i en ordentlig skæv tilstand hvor intet betød
noget og jeg spiste nogle chips og så tv, men ikke længe, pillerne virkede meget stærkt på mig og jeg faldt ind i seng i gæsteværelset og gik ud som
et lys. Meget af mit liv går sådan. Men nu skal jeg til møde med min psykiater. Vi skal tale om mit forbrug af beroligende og sedativer – jeg
ved ikke rigtig: hvor skal jeg stille mig i sådan en situation/konfrontation! BRING CHAMPAGNE VALENTING! AH IKKE
DEN VEJ. NEJ KIG IKKE DEN VEJ. Der er mit ansigt det overstregedes og hastigt flygtende fartdjævelsk dansende tæt på nær ved og
langt
fra
helt
væk
og
ã523523523523523523
så
igen
tæt
på
og
helt
nær
ved
og
senere
helt
væk.
-
Ï˝kw7≤&å~÷˚+¥˙ªìâ;0ã˚=KW∑÷q∑Ω-w˜|;ã-ï-
é)RS$›ˆ˛ıÁâÙ @fi*ô†DIéöiz´2
Ä∏=Å¿ÈˇÁ˜˜è€lØœØ.ˇÎ/™™ˇÚxs˘ÊÍÌ˘Â/ˇıó¸ÙÚõ¯óˇœˇ˚ˇú>˘˜≈ÊÊÍÚÒflŒ˛œ’ˆü˚◊Ì_-ˇÌ¸í}+ıˇ”⁄ˇÂÒÎ7Ô6ÔœûΩ;ª¸eÛÏ͈ÚÊ
ø˛í˛Ú¯Ÿvsvsµ˝ØøÏõ˚Ó¸∑Õ„XÈJˇÂˇ˝-ù“?_on>:˝-ù˙œˆ¸fÛ√ˆÍfÛÊÌˇ˝ˆ˝ø7€«ˇ<ª∏›¸◊_‹_-ü4o~wı˛’€˝∑uˆÌ?œ7ˇ<˘i{ˆÊ◊k˙?ù>π}{~’|Ò¯’[zߢz¢ÕπVÒÏ≈Âoõã´õø]ΩEß7?o∂€Õ°çüœ.Æ7›ª
…Áõã≥?⁄/-ù6Ô
[}t˙Í∫˘ÚıŸ˚õßg◊ìmûÙ=˝˚Ÿ˚Õæô\o∂ÙÔ˝èÖ'óóW7gƒ·¡√”ìÆç”gWW€Wóo7øèåæ!˛ÌˆÍˆC«∏oT˜¸˘Ê∑Û7õÎÔŒØo˛µ=˚Ÿ03k‰Ÿ≈
˘á◊W7G^{}ˆ€ÊÌ'V)Ω>FèøÛ˝œ?_onF:˝∑Û∑Á/Ø.fiæ∫ú‡)ΩÄπº@w6SÔº‹n6ˇ≥ôx¯O,â7Á7<fl‹úù_åt·ÔõÕ€'€-mîÌèõü≥∂n∂∑¨©ÆÆo∞¿ƒÎñ$qÎzbT?ùmŸ‹¥Àöܯ˝ˆ’ıflØn˛qy˛Û’ˆ˝Do€I¬∂=ø<,é€õ´˜Õ‚¯ÓÏrsΩ˚zÚ˚˛É√˜òëÕˆÒÊmKdd©Ûóˆõi‚µW◊œÆ.1%7˚˜
GY÷nYÙ‚ØõÛ_fi@t˘/œfinhOˇÛ¸˙Çiú7Õf[ˇ˚éI?l∂ÔÒ≈ÂMÛıì̶G"ÔÌT;…ÚÏ›’∂Ò°˘„]¬œ”ìÒˆ[·¯ÍÚ√ÌÕèW∑7ÿGáV€’µok˜fi…ãflo6€À≥ãì◊Y˛Aª¯˘˘ıl∆◊7[¥≥ˇ!~P=~u…
_˛ÓÍ?/´ù≥jºsÕÍ_–ȈµCü´''L~Θˇzå†Ô◊À:œ{>—¡ñ›flflfi,„7^<˘€ƒ“vYüáÔ.ÎÌdØF/ÈÓÓΩìø_]nñıµˇÊræNtÙw∂i&T{#T^¸˛·
˙mJöú~Ÿ
É…v0ì;yfimg&m^¸y–KAPTAJN IM GETTING SOME NOISE OG DIRT ON THE EQ men vi vågnede og
regnen bankede mod ruden i taget og telefonen skulle tages og noget skulle lægges i seng med en kold nej fugtet varm klud nej kold nej kold
klud
på
feberpande
feberpanden
er
vel
for
helvede
nok
vi
tror
det
nok…K|ÛÙÍÍ¢˘ˆÒOÁÔIçyS]◊htR™ùÙö¡DMm¶ÍŸ≥Ô/°z∑›\øÉB`]¿ÛÉrÛ6'Ù∑≥É∂W:‰‚p∂Ÿ”ìé[ß?úmaG`ŒkˆF\_Ñ:±„
er
‚r¬ÊËΩ
ªÎˆ¢¯¸˚Pä∞†kªë¥∆W˜⁄…Ë{òÚ7ønfiæ~≥=ˇpsù“∞SÜI·wW∑oÒ˜?m£‹º<m©Õöjç∞ød”⁄ödÙ›_©w[6©Ù%_Å”k˘»j-[œ§Q/ÆŒnÊót]·_Fy≠CpAÂ4áÎ˚»
flØq€´ã
òRÙf÷"[„GhÛ%fl„≈…<ï”n
Ód det begyndte meget langsomt og jeg kunne ikke sidde stille lige meget hvor jeg kiggede hen så jeg det overstregede i mig i teksten og jeg vidste
ikke
længere
hvilken
nøgen
ryg
jeg
måtte
bløde
søvn
mod
i
dirrende
strenge
af
sæd
≠okMoÛʸ?}˜Ê∑
£‡`ÿèL§ÃÁ2√Œ~în€ÈDÍÎõ≥_˘%tL ıXv˙NÏÎÛÀ_'≈ÔgE…/Ÿ0≈‹ùZ∂ú∑fl®ifiépv¢…Ò}†£Á¨<aº<˝Á’≈Ì˚Õ
±V}÷ŒIùåœUJN{mb9√C∆ú…;˝p˛?‰
Ÿ1q∞Ê…˚}
ªbÛzs}›ê† men vi blev aldrig rigtig længe på hotellet vi tog ud i verden og kiggede os omkring go og ikke særlig længe kiggede vi ud over
markerne og sagde her skal vi bo her skal vi bo og vi byggede det hus dig og mig og vi ganske ligeglade med indkørslen og om postkassen stod
det rigtige sted ift. reglementet ˛Î¸ÌÕª˝oflíßœ∂W◊◊‰77ø˙ì˙‚Úˆ˝Gõ””ìÒ¥‘ºâJ”‘˘ò÷ÛÀ◊õˇ{ªπ|#NÜ8˚˜ø^'c£%-wÉ€À&u∆‰y}¿üfó
[˝ÎŸıÎõ´”ãñ™≥Å‘Òñe
2Åå@F
#ê»d
2Åå@F #∏∑tflpÔ˘ÙoWóÁ7WÑkS‘k,æu⁄¶uMfl_`®¯©[ª¿êÚaèÁë#∞¯vª•4úõ≥ÌW~‚≠óáÜlÏøÛ›’’˛E˚M÷∞Î7‹æ√öç˝f¡9j·«
m~õH'⁄7Ù˝Dä◊˛ùÔoo˛v∂˝µÀAå±JJ9çr÷XÁá¸Î˘€∑õÀ¡Pæ©{øt6òô SINOID BLUES AN FAMGFARE og som vi dansede den
nat så ingen os vi var de usynlige mus på kattens bord og katten var borte og kun det overstregede væsen md kvalm mund kunne gøre noget og i
virkeligheden ganeke lidtœçÒÙ§œªS-⁄Qè˝7Õ$˜6ÁiÁmêÒß”vv{˘ÊÂ<NÆëˆïˇæ=ªº9øŒË
^•%¯˙¸óÀ≥õ€Ì&ÁEˆ(G#ù˛∏yu”ÑÒ¶[
∂‹æfll)ı∞
˚,DIpóWÔœ/èΩFÑ&óÊdIóNO¶G’{ñ=Í¢êYƘÏ∫øL¶v˙˙M
:Õ&|∏˝ç„…Ù wõüo¯†±ÑkÉè—ÖT;•çUi¿©”)ıéˇ.¶J’¶∂6
Îb™Ω¨Á£ΩiWCìÌ°’¥¨flºª⁄räØ.;ª8;‹œ7Ô6
^‹Õƒ50Â,î9±q˙„ŸD∫ÂÓ˘∑€´´&Ôôrñz0{˚l4£vfl∑Èüü>«v√˙õ
7/Ì3Tüºß<Ì…ù˘rıŒ¨˛TÔ^y“0È…ëÜ⁄∑û-yã»fllûåiƒ¡[”m}ª=õ≥ı¢Ôõ∑
≥CÆØ-Íöøfl\]lÆßD*6„ŸáüÆ®≈I
Z#›ÿuh¯ecKÌ’Ôg†86$‰›õ?˝—´
a–o~˜fià<h∏ñ»´À¨‘≥㉖ªŸπ=È}ó¨ú©¢!Ôõwò∆º—
tc˛j_8Ûg/.6Ô
˜z~æ˝Øø¥=ø-ëÁì?ŸÂ\oÚcÓG?nËP≈»530O¶ªùiÌ∫Æä˚Òè’Ÿ˘œ√∂8É´€ˇÏʨ◊·zˇ—
ul˛“Áô}Óï7>˘¡˙󡯮!Ÿ≠≠g?œ¬Àÿk=Ëh£~∫#^ö-j°n˛ü“µÒ˙πU¡y Vi vandt dansende en vind en ekstra vind for at famle og falme
falmer træerne derude jeg tror det men sådan har jeg ikke altid set det engang så jeg det anderledes og nu må vi se hvro vi skal hen
Z/uÌ¥∆
¯ø˝8Öâæ}–´¯¸Ÿ≥'OüÂ≠á˙•∑ &ãŒÌfl}π˚4ˇH˙X”¡iÔÇ«ˇt0yÎfi—
ä˛flâw·≈”ˆˇ∆˜Í=˙Â0ªÒΩz∂Á‰Óøé˛õ∑˛íò€<≠_PK∞(Έø⁄µ]Isâw¸Û©π6Oú√øF˙nû
Ìû=ÙFƒÔü·ˇ°ø‰ùFøÙ/Ãk=ΩÛ¥iª¶6:
ˇ{Ü7,ʺ7´h˚•Çg&P
Z-jz;¸ªnûSøLCÉfia\ˆŒ<…◊Wfi˙Ãj
ß4˛/‚qÎ?’n
C¸~^◊V— Vi legede vi dansede vi var son små mus eller i virkeligheden er det blevet sent og jeg skal af sted jeg må væk jeg må pakke
sammen og komme videre jeg kan jo ikke så godt sidde i dette hvad blev da dagens motto ved det ikke ingen avis og kun ganske få pladser
ledeige
ƒÇs‡†O˝È_∂o;‚?ZÙäfi¬ˇàû©'4©h¢ÓôŸ=«ª¡∂øÙ]§v˙≠[|Kªê˙ËÎn~ÙÀ•3Çâ?ÃHoEb~ÙÀ±˘·3Ç7≤¡ø3ÇÔ0#ΩY=Ãè~πlˇ+b
æ“Õ^SÆ]≠ÍÈ~˜ıdËP≤A”IóüÆê|;ßImŒ∂ofi˝ı¸Ú¶/–I*è|?#È I—'3øÿû]øøΩ~wvqãÌÚ|É.^fi©ÅÁõÎ_oÆ>‹È7ˇÄÛuC∂
‘ŸˇÅ!{ßOjÕujsÖfilí…F߶±:(«Èê©Ñ’úÜû8π≥€7u©±©G^˘€ŸÔxã7i«¸?ò5txÑ2y^]˛|5o÷úL≠∏”WÔflflfiêï˛èŒ⁄Xz'cñUìgó
õ°Î¨Q
hvad
nu
hvis
det
hele
var
en
drøm
—
&áøC£ÚÍv˚f”õ˙˝f∞ô‡\ü˝≤°>NáIûo~>ªΩ∏y~ªÕyïíÅÚüz}g/≤éZí´CøoÃÆ<˝◊ŸˆCwÈyG›É«Ø7o⁄U]Yolå)∆®\Ù:ztÎÈÊÏf˜
|– hvor satte de noget til hvor blødte du gennem tekstens sætninger hvor kom det hul i hovedet hvorfor blev vi fejlinformeret nå men ellers en
dejlig dag jeg tror ikke mere på dig og det værste er at det hele tiden ændrer sig så jeg ved usikkerhedens udsprugne kilde og det giver bad af blod
i
en
hæslig
kuling
sakse
Œk„¢vA•ø<~qπŸ˛Ú«˝%π kËxójc4ıÎ/è_]ˇÛävÿ≈¥
«âVFÑ&í—÷@∫êµRë@:Æ]=˝˛Úz”O°&¡1Ú˝Óeû´UWëtA–
PQ6
‰04çµZQ¬flûÑW4ã'FÄßDc
]iïj(ûdC
KìÈhòP)Âk®h:(â◊—
0ï2∆8®îñRÕh@U!∏ò¨ÇEfRÌ◊“¿äP…¡r
Ú0ST3UÎh8œ>E€˛≠
K¢ßæÓiÿTUß
„U=¥hfi8ÌJ∆·—Qjß˝
á9˜ÅÃãM
+óï©RtZπ=øj∂t]™∞¡û$≠£SnÂ8,ñNÚ :•mPfi&∂vç¡|$ MEN
BRING CHAMPAGNE VI HAR BRUG FOR
CHAMPAGNE OG INGEN ABER SKAL MODSIGE OS ENS MED PINGERNE ER VI PINGVINERNE OG VI
SKAL LEVE I TUSIND ÅR MED VORES UNGER PÅ FØDDERNE – nej jeg har bare læst det et sted og jeg ved ikke om
det er sandt men jeg har læst eller set det et sted og jeg husker ikke hvor og det er måske heller ikke så vigtigt
¿%
ÁƒÍï„∞ïéX¯∞îöøŒq
{Gk,∂fQë`XG˚Oëy§]tµéåD∞é535CLC¥È∏vóª ö®!Æz
«∑†2∫¬óö—™ôÛµ4ʪ€∑5€-&Bòi»¯õÊ|%
_Aà‘⁄∆ßÅyÃñÜÅg
“É1ÎóÆØ\TÎF’®¢·"[–`ù≈§√r`-ç†òh$Z¢ƒUòàZÉ536<6e◊Œ$´√¢Ò^√>pÿÂ|
Bñ)cHÅLXØ=∂i|òÿ⁄ölõ[ö¨536ÈØ
-fiµ4h˜µ⁄…G–`Û°îÆ"ÊÀ∫hŒcEõ˙vœ∞éшçDÙ—Fe≠[Õ™ÿpú|Vbô\
bF»D8~V'øR{ƒ aZo!{}
›Õ∂†É(√"Äv“…$»Z–
∞÷
üNCÂ:Õñn]ëóçé
Kj•DL∞≥ˆª/ëO»XeiÎÁÉ2P¬+ß
ã3
∏∂V√;7‡WærµÖÍ®±˘L¨!
÷“ÄÜ´÷M
Î√yœvπ
-
)Ù§»"⁄ôï´Ï7•aoë`ç÷:7|`#÷â傧‡"≠¶°äÌΩ”Ë6‰íù‚gê≈êhê+óh`"D¯
˝dB&Ÿ£OlÇ¢oƒ’jdq(pKB67‡<ˆE0å͇WJ]•*≠
≥®=£m- SH65õq5
(ÿÓ£s„ Z˙
;
ÊëZ=∫2dR£jM¡ç+√á¬hÜ"ߧ†÷˙-s~–ÅX;åFÇ%l,ÈxÉ}≠YÈÄF2LÏ≤ej2
É]∂fl~§”WPp„ ¶∞˚`∫Î’˛ Vi dansede i mørke skove og inderst blødte vi i hinandens munde
hà¢
9’˛uLCÅçõ¡Í≈r
´µh¿«Ö4Çc©∏ˆÄÿU∞€jZN√Zõ4ºf$£õß≤Ät{´d%
[’1°ìπéûks,f¨+”Ÿ$kóÆÖU‡ò7»i@∂CËCΩ@´zµ£‘sπHLp™!Ø
1€∆∑Új-
6…ZI‚0ÂÃ
ılYEHÀÀsźfi`540
ÙíY¢åÜ¡l8ã
S¡≤ÇÛaÉÅÌa",A«›fÃÜ£òPcJØfîØL‚^Î^
–
Det
betyder
vi
blødte
i
Ï≠541◊≠1VÀ'âi߃ƒ∫á8∂ÿ7†∑vΩ?
hinanden
munde
±£ÜÆj∆e-ù!ß|5´‡Ëù≈ì\4üoqC◊`˜"fW”0éE≠∏®Ú5∂_ªX?Á
du
taler
med
tænderne
eller
tygger
tænder
÷é´πóÈi„ߥ∑‹V”Ä€ıüè
9⁄TÄJ o=óB¨YËçÕDƒÆ$£.R8ÄVÌzµfieÎ4gÅ-W’uÑ≈e\'πïfi≤äïfi˚ÿg.p∑
‰j®Vü»wZk„∆f^J‹q◊ s?Œ¶m»Øıd¸ä∏3ßıÚ›m§‡LìΩfi¶J4Øı!H¬mCm*à bare et varmt bad og et måltid mad på bordet et sted rådner
et
æble
og
ingen
kan
høre
det
rådne
kun
se
det
»H
dE¨dº
¢ÓñŒXÖÖfw∫u²
ض—¥_P∞M∂n5
ÿ∞ÃÜÊ
{ì"r÷Ë,
ı`R“
bx≠∞•∏s¢H≠èÌ_¶3`ÍhË[¬ÈIÌ∞*•Ãg[‹C÷Çâ¡ãÒòµbD´
fipß¡-G$y
det
er
blevet
nat
og
jeg
er
ikke
træt
jeg
er
fat
¡¢}Ñ£‡÷OáÇØ‹9&≥ fat og måske er det for sent at ændre på noget jeg mener hvad kan et ord som og andet end at være æg i en trillebør af
rust
en
°¡m§!6é¿ZØ
f≤≈¬á#
aften
hvor
uvejret
er
særligt
voldsomt
ÌM∂B>
∂0;#ˆ•O´m–
¿dt0Ñe7˘™∂Á›˘LÎáA!52§‡É\¬ãÖcFõggƧè&9ã*Qx;Ûö¿*m¥¡¨˚¢∞-hêÔ•Bì°≥a‡Ñ≠'V"”5Õ˜FÓÔ'
QN’R≥;V”0‰§¬°o˛ÚòBåŬdu…∑êÖm∞À”ZÆ3bSƒfi
•$\j¶yÁÓ37‹,Ë[vE¯h–æn!
àˆûI™0!,,˜˚Y;JM>x·öGX!
±V)-finÔ’ºrçkw∞–yÙ”CL¡l
ä¬;†
ºCÑ2p† Ô‘dóí5ó∂lUy
∏«h˜∏Úz
-¿∏ˆÉ±ÖâÜahmhñÓJû\
FƒÁÜ!‰næƒà Kom menneske tag min hånd mus
”fΕF{VÉ•ù( ∞>ö@ÉÓ‚ˆ°ÊA√àahòáæl∆
ï#É'&J∞ÉÈ∂>nØ·ÕÎùÊk‰:€Ä
õ
ÜÈ·¶√Y”AÒDrßZ3aΩÜ«k˙Ú
*)*HÀ^ì/êòn X•…=
aa≠K5¢›
œÏÿ–X vi vågnede i mennesketomme sale planet var vundet rosenblade strøet for vores fødder de rumvæsener fik sparket røv vi sparkede deres
røv
vúi˜«ZâP-Ú˚v˛>gï´®nd˙˙Mû*∫@õ>π
og planeten var sikret en fremtid vi så kunne forvalte på den her tåbelige måde men vi stjal et rumskib større end kloden og gav den virus og
ordrer
b8-Ñ’Z±û–
Ï
UC(ó<∞
)c≥¶›,›ı4 bare pas på min ven pas på dig selv Ö:%ÀΩÅ556c+™HööBDLfi2ı·í^"ÜÈj>ÅÜ≠9À¯dLEöUE2%à ⁄¥é∫Ç– jeg er her
hvis du skal skal bruge mig til noget HA bruge mig BRUGE mig HA AH Ÿû<‘myÈáfÔˇ≠¶y^W±∞x¢©!a¨jCíΫëöv˚»GTâIM©d—
¨7Gå™(`–Ç÷–®⁄qÂd*H˚∞è'¨^WG˛
”U2å
oD⁄˙F˘á
42‰Å{f Vˆ6Â*≥Vì∞)√¯ô˛#ó
üOü÷KC måske sove det kan sagtens tænkes at sove bliver det næste mit håndled gør ondt jeg sidder is skåret af le –
Ä,Íb/\‡íÉ®Ñ

~˙˙O3ÅúÃl
FWËÎ]QÊ◊AøÚ–
¨
ãô&0õ2»£^;
]9
YÑ=÷˛Õí-∞k(Âftâw fi≥®àfJ
ebJ/C€î‰‘∆Î]&œ):f(ÇÏöPfij…V+Ù+óµ°Ç6Ñç
~dΩ≤ªjSƒPB`›≈¡xÃVõ
õŒ†ºfi•Í¥7œÿ“D]<€¡’ Axá‹3ùi÷DGBìV∞1FÅŒ-r-∏@+ň¥mÛ558W'fRæÌA%ëWœ<&Z
Üà«]´ïÒ™SÅ{eÿ4XS–Iµ’pÌ ò!n‹¥Ây/+∑…q§
• §11 ET STED BEGYNDER REGNEN AT REGNE OG FALDE OFCOURSE ETS THEET MOST
MARVELOUS OFF ALL JUNKTIONS vi går små veje en lygtepæl står stille og samler regn i den zone
skæret fra lyset har der er tale om en lille skueplads for søens insekter når de alle sværmer der i skæret
i den lille zone skær der kommer fra gadelygten og der står så alle flyvende svirrende insekter og et
øjeblik eller to ser jeg mit liv som insektets ET sted regner det vi vågnede i cellen og kunne ikke forstå
hvad vi lavede der og der var intet for os der og de sagde vi havde smagt på stjernerne og derfor var
uhelbredelige men vi rystede på hoderne og drejede med mundene hendes blev et u og siden en streg
og vi stod der røv nøgne og kiggede på hinanden og på det tidspunkt stod det klart for mig at alt det
her arbejde med at få os fra cellen kun var et arbejde jeg kunne klare alene for hun stod med
klaustrofobi og græd henne i hjørnet og jeg sagde ikke mere denne lille teske er ganske velegnet til at
grave os ud herfra prinsesse Ru vi klarer den se hvor ledt den smuldrer mørtlen mellem murstenene
og vi kom ud og fandt et lift ved hovedvejen og tog gennem landet og ingen skal fortælle mig at det
ikke er sikkert at rejse på tommelfingeren gennem et helt kontinent og vi gjorde det vi gjorde det
virkelig og det første jeg gjorde var at smide regnen ud af en sky og puttede den om hodet på hende
som en lille sky krone blandt flakkende skygger og røgens røg den blå grå røg råbte mens den i
spiraler dansede som os mod loftet og mens vi svævede deroppe stod det mig at et sted regner det ET sted
må det vel helvede regne det er et skønt bassin af farvelade og her grå grænser så stenet: himlen lyder
larmende og bustet – hvis nogen nogensinde kom her til fladt stille os at det ikke gør noget alle være i
verden små buske med lygter jamen hvem lyser de for hvem kommer der ingen kommer der og det
må vel betyde noget med de lommer: drejer om, lygterne fra bilen peger i alle retninger eller
breddegraderne det tager at bakke ud mod højre nej det kan ikke passe bakke ud mod venstre for at
køre mod højre og se så lygterne på bilen indramme øjeblikket det gør ose damp stille sten hvad kom
der det kom ikke at være fanget det er helt derude: sne kommer snart vi kender de nøgne grene vi ser
dem ikke knopskyde vi ser dem skrige men ikke af farve kun sort mod hvid himmel og aske fra
cigaretten det nye sted det er der hele tiden her det nytter ikke noget at være så skæv man er ikke
nyttig i en sætning omkring en rede med kulørte æg og en enkel fjer i håret og bange danse danser
også: det vil tiden vise og også et meget flot maleri, det var et meget smukt landskab de der
fotograferede og bange danse danser i kæder gennem min krop: jeg må lære at min krop er en mine,
smukke ædelstene og pludselig vågnede alting – på en måde hang alting og lugtede af røg og benzin,
ikke en dårlig blanding, ikke tage dette dit liv for røg og benzin sådan tales der fra et sted så nær
døden på indersiden af et æg en hest træder på: Vi begyndte stille af dræbe, drabene holdt om et o
med en enkelt å under hele tiden glashæle glade for regn gennem sig, jamen giver det mening
rystende krop med ryg vendt denne vej, denne din eneste invitation serveret af en smuldret klo:
kongerne vågner vi ved ikke hvad der sker vi holder os oppe hele natten danser dansen og falder
gennem stjerneskakter op i et univers af for nylig investerede nosser af ækel gult garn som det dog
vokser op og ikke vil høre efter godt vi har hundene løslad dem lad dem gå hele vejen til LA hvis det
kan give dig fred i sjælen og en silkekimono af pur silke sikke det dog regner er vi det rigtige sted vi er
det helt rigtige sted det er måske meget nice at sidde her med udsigten til bjergene til højre det er ikke
fordi jeg skal trætte dig med unødvendige detaljer men pt. er tingene meget nice lige før drak jeg
noget kaffe, jeg var i forretningen i går i øs regnvejr og de havde ikke kaffen jeg plejer at drikke så nu
drikker jeg en ny den er meget krydret og blid i smagen end den jeg foretrækker men nu hvor brevet
også for alvor har nået sin start kan jeg vel sagtens tilføje hvor meget jeg beundrer dig for dit mod
tænke sig at dræbe og græde diamanter på en en gang en kejserinde uden nej vel: du ser jeg ser vi ser
verden: hurtigt tag omgående en blå kjole på til vejrets ulykke, slemt tilredt ser det ned på os og
tænker gik de ikke der for en uge eller for en måned siden vi smiler hele vejen og danser sværmerisk
sværmende mod himlen som om hjemme var der men hjemme er i en anden galakse kejserinde Duke
feen venter på hjørnet har du en ti dollars til ham: sådan er det altid og der er ingen grund til at
glemme det. Himlen er blå. Det vil jeg skide på.
Fred være med det hele i nat skal vi danse og finde hi i hinanden og du vil stå mig bi bad da dans bah det er ikke hvad det her handler om det
handler om at komme gennem tingene alle raserianfaldene og angsten, og nedkæmpede steder at udkæmpe klodernes kamp og den billige radio
pipper: det var godt vi kom så langt jeg er ikke sikker på at jeg kunne være kommet her til uden ønsket om at ødsle mig selv væk ser du
gribbenes skygger når kredser i solens lys’ baner og falder ned over os som hård sne af sort? Jeg ser dem herude i ørkenen og det gør mig
pissebange den nat troede jeg at jeg skulle dø utroligt som man kan glemme de helt fundamentale greb i spillet og hvilken rolle spiller stoffet det
er fint og lifligt duftende af din parfume men i morgen kommer de alle og vil se til mig kejser som jeg er over hele galakser galskab er deres
hurtige dom delirium herude i ørkenen med gribbene underligt som John Coltrane lyder nu gennem denne hakkende maskine glem aldrig stoffet
dine fine fingre rørte ved det og silkekimonoen faldt til side og viste en nøgen ryg med en lang drage tatoveret ind i ryggen snoede sig omkring
rødder af røg spandt mod himlen en prægtig guirlande og det er sådan noget man husker midt i det hele jeg kan huske at blive vugget i søvn i
drømme og døren gik op og hvem stod der jamen er det ikke jo minsandten om det ikke er kejseren over hele galakser herude på vores dørtrin
jamen velkommen tak selv tak og sådan startede morgenen skide solidt og et par øl stærke øl senere sad vi og sang og skrålede i munden på
hinanden. Jeg gider ikke gå i bad i dag dagen har været fin nok og det kan godt være at jeg burde tage et bad men jeg kan ikke overskue det
CHAMPAGNE og ANTIDEPRESSIVER SILENDE REGN MOD DEN RØDE SPRÆKKEDE JORD brug ikke
firkanter eller symboler men peg med et streg af vand et hav hårdt som sten gennem luften jeg husker ikke noget jeg er så blæst men det er
måske også godt nok – jeg drak CHAMPAGNEN og ingen stoppede mig i en perfekt verden sejlede jeg videre uden stop men det er nu
tingene må holde, og det skal altså holde sammen på sig selv små åer med knuder på dem selv af gnistrende sol i hvert lille vug, sådan ser
tingene ud hver dag hver evig eneste dag åen går forbi nede bag haven og vi har kastet legetøj i den og hældt vores liv i den og den har sejlet videre
med dele af os i sig videre og trukket leret og de andre jordlag med sig og langsomt ædt sig ind på matriklen det betyder bare ikke længere noget
vores far kunne sige VORES HUS KAN FLYVE SIN EGEN VEJ på den måde blev jeg meget senere en nøgen kejser med en drage
tatoveret fra benene og op ad ryggen herre over galakser og solsystemer Mente du: på den måde blev jeg meget senere end nogen kejser med en
drage tatoveret fra benene og op ad ryggen herre over galakser og solsystemer
Søgeresultater
words-da-1.7.17.ispell
acidofiluskultur
-
Aalborg
acontobeløb
Universitet
acre
action
svn.portal.aau.dk/uservalidator/trunk/.../words-da-1.7.17.ispell ...
ad/uvx
adagio/AFH
......
drabssag/AFH
achillessene
drag/ABCDFHKQk
drage/ACDFGHJMWYace drageblod drageblodstræ ...... hylle/ACWXb hyllende hylster hymen/OP hymne/AGMW
hynde/AGMW hyperaktiv ..... keglespil/AEL keglestub kehraus kejse/MW kejser/AFJQ kejserdømme/ACDMW ...
elsker Raymond - OnTv
ontv.dk/xmltv/c81e728d9d4c2f636f067f89cc14862c George og Jerry bliver ringet op af NBC og bliver bedt om
at lave 13 ...... talkshow fra 2003 Doug, Joe og the Juggys blaffer nøgne. serie 4.5. ..... Og Marcs far er rasende over den måde,
Schuberts Minde behandler hans søn på. ...... Det bliver for meget for Greg, der, trods en dårlig ryg, sætter alt ind på at ...
De Glemte Skatte horsensbibliotek.dk/projektmdh/skatte.php?showall=true af Jacobsen, Søren Vagn; En familie består af 4 hoveder, 8
arme og 8 ben · Karl K. - enlig søn ...... af McMullan, Kate; Op og ned ad den gyldne trappe ..... af Siddons, Anne Rivers; På den
rette måde af Howard, Elizabeth Jane; Kærlighedens rum ...... af Kristensen, Lis Vibeke; Fortælleren blev senere sig selv ...
ET sted falder regnen hele tiden og huse drukner og havet smager sin egen sæd og vi svømmer i hendes øjne og vi danser
og vi vågner og vi skriver digte om hvor hårdt livet er i Paris ved Seinen og vi stopper op ved en maler
og maleren står ved et staffeli og maler solnedgangen over byen byernes by og vi siger AH men mener
ikke noget med det og han skal sgu da til at skynde sig hvis han vil nå det eller også står han strå hver
dag samme satans tid og maler den solnedgang han forsøgte ikke engang at sælge os sine andre
malerier og vi nikkede ellers i deres retning og spurgte lidt på lidt fransk men det virkede ikke han var
i sin sols verden og i hans sols verden var der kun ham og en pensel og et lærred DA regnen begyndte at
falde tog vi det meget alvorligt vi sprang på et skib og sejlede mod Afrika frk. jeg og dig og os og mig, vi sejlede i
sivbåde ned ad Nilen og dansede Sri Lanka var næste stop fr og fog døde heks og hekse heks og døde
døve vi vågner hele tiden i dette og strømmer mod lys som myggesværme og vi er ikke til at stoppe vi
er klar vi klar på blodet og sugningen og dansen og heromkring sker der ikke noget vi spiser nogle kiks
og det hele er faktisk mest af alt pænt nice ligesom den der blinde høne derovre.
Forum: Knudepunktet Téma: Vidste du at ...
www.vikanit.dk/forum/export.php?mode=txt&t=71&sid... over en trediedel af verdens
ananas kommer fra Hawaii. ...... YoYo'en blev opfundet som et v?ben, og blev brugt s?dan i junglen. ..... et insekt bruger s? meget
energi p? en times flyvning, at det taber op til en ...... David Beckham er ved at tegne en stor japansk drage, han vil have tatoveret p?
hele overkroppen. ...
dict.factory - IT-Universitetet i København
www.itu.dk/people/casbech/4_ugesprojekt/cyberlink/.../dict.factory ... alma aloe vera alt andet
arbejde blev dette for forladt fra imens kommer ligger ... ps. astra begive behandle beregne blive bo bruge drage drikke dø dømme emacs
... bla. bladre bland blandt blanketten ble meget blind høne blister endelig ..... anse upassende ansigter ansigtet opad anskaffe
anskaffelse anstrenge ...
Molly Monster - EPG sales epgpublisher.com/feeds/custom/Ontv.php Og Marcs far er rasende over den måde, Schuberts Minde behandler
hans søn på. ...... Mad fra River Cottage Juni står for døren, og grøntsagerne vælter op ad ...... hvordan stjerner, planeter og galakser
er opstået. science Danmark 2010 ...... at lave et Ringenes Herre-værelse til Sebastian. serie 7 2011-10-13 Dansk ...
Dansk-ukrainsk ordbog abbed абат abbedi абатство abbedisse ігуменя ...
lykt.info/udk/dan.xml ... убивство drabsmand
убивця drage змій дракон волокти, волочити, тягти dragen дракон ..... heroin героїн heroisk
героїчний heroisme героїзм herre пан володар, ..... кисляк kegle конус kegleformet конусоподібний kejser
імператор kelner ..... ontologi онтологія op вверх, догори, наверх, нагору, угору opad вверх, ...
Begivenheder | Litteratursiden
www.litteratursiden.dk/event/2011/07/10/day/all/all/1 Generelle tags til hele Litteratursiden - hvornår
blev hun født ...... til hele Litteratursiden - Joséphine (kejserinde, Napoléon I, kejser af Frankrig) ...... til hele Litteratursiden pletskud50 Skou-Hansen Tage De nøgne træer ...... til hele Litteratursiden - thomas qvortrup - hvis det skal være på den måde ...
Påbegyndte biografier
www.da.hukol.net/themenreihe.p?c=Påbegyndte%20biografier Han blev senere afsløret for at have spillet en større
rolle i den operationelle ...... Arwen Aftenstjerne fra Ringenes Herre er en elverpige. ... Hendes mor drog over havet efter hun havde
været fanget af trolde og tortureret. ...... Han er meget klodset. Kludrian er ikke til meget nytte som hvalfanger, ...
Kategorier - Delupe www.delupe.dk/s/dk/2011/10/06/ 6. okt 2011 – ... bio saltskrub menu chokoladefondue wifi usb adapter bass
guitars 5 string slr camera accessories over the hedge adventures til programer ...
Ville du søge efter: på den måde blev jeg meget senere end nogen kejser med en drage tatoveret fra benene og op ad ryggen herre over galakser og
solsystemer Molly Monster - EPG sales epgpublisher.com/feeds/custom/Ontv.php Vores Liv: Skattejægerne Lasse Petersen
oplever noget meget sjældent i sin ..... Og Marcs far er rasende over den måde, Schuberts Minde behandler hans søn på. ...... Mad fra
River Cottage Juni står for døren, og grøntsagerne vælter op ad ...... lave et Ringenes Herre-værelse til Sebastian. serie 7 2011-10-13
Dansk ...
Dansk-ukrainsk ordbog abbed абат abbedi абатство abbedisse ігуменя ...
lykt.info/udk/dan.xml ... убивство drabsmand
убивця drage змій дракон волокти, волочити, тягти dragen дракон .... encyklopædi енциклопедія
encyklopædisk енциклопедичний end аніж, ..... heroin героїн heroisk героїчний heroisme героїзм herre пан
володар, ...... середа ontologi онтологія op вверх, догори, наверх, нагору, угору opad вверх, ...
Begivenheder | Litteratursiden
www.litteratursiden.dk/event/2011/07/10/day/all/all/1 Generelle tags til hele Litteratursiden - hvornår
blev hun født ...... tags til hele Litteratursiden - Joséphine (kejserinde, Napoléon I, kejser af Frankrig) ...... Generelle tags til hele
Litteratursiden - Ned i akvariet og op igen ...... til hele Litteratursiden - thomas qvortrup - hvis det skal være på den måde ...
www.itu.dk/stud/projects_f2004/handtracking/instal...
Fiktion
www.da.hukol.net/themenreihe.p?c=Fiktion Galaksen blev dannet ca. 5 milliarder år før begivenheder i The Phantom Menace
fandt sted. ..... Konge af Narnia, herre til Cair Paravel og kejser af ødeøerne, ...... hvert får over ryggen da de om morgenen forlod
grotten for at græsse. ...... om end nogle professionelle også bruger det som måde at udgive ting ...
For at vise dig de mest relevante resultater, har vi udeladt nogle af de resultater, der i meget høj grad ligner de 15, der allerede er vist. Hvis du
vil, kan du gentage søgningen, så de resultater, der er udeladt, kommer med.
http://www.
h
google.com/s tt
earch?q=p%
p
C3%A5+den
:/
+m%C3%A5
/
de+blev+jeg+ w
meget+sener
w
e+end+noge
w
n+kejser+me
.g
d+en+drage+ o
tatoveret+fra o
+benene+og
gl
+op+ad+rygg e.
en+herre+ov
c
er+galakser+
o
2
og+solsyste
m
mer&hl=da&
/
client=safari
s
&rls=en&biw e
=1272&bih=
a
702&prmd=i
r
mvns&ei=yV
c
mcTv6kHfOK h
4gTCr-­‐CZ
Forrige ?
q
=
p
%
C
3
%
A
5
+
d
e
n
+
m
%
C
3
%
A
5
d
e
+
b
le
v
+
je
g
+
m
e
g
e
t
+
s
e
n
e
r
e
+
e
n
d
+
n
o
g
e
n
+
k
ej
s
e
r
+
m
e
d
+
e
n
+
d
r
a
g
e
+
t
a
t
o
v
e
r
e
t
+
fr
a
+
b
e
n
e
n
e
+
o
g
+
o
p
+
a
d
+
r
y
g
g
e
n
+
h
e
r
r
e
+
o
v
e
r
+
g
al
a
k
s
e
r
+
o
g
+
s
o
ls
y
s
t
e
m
e
r
&
h
l
=
d
a
&
cl
ie
n
t
=
s
a
f
a
ri
&
rl
s
=
e
n
&
b
i
w
=
1
2
7
2
&
b
i
h
=
7
0
2
&
p
r
m
d
=
i
m
v
n
s
&
ei
=
y
V
m
c
T
v
6
k
H
f
O
K
4
g
T
C
r-­‐
C
Z
1 Hvad kom det til hen på eftermiddagen dansede jeg derude under åben himmel ham i den hvide kasket gav mig dårlige nerver men det er lang
tid siden nu bøgen her kaster bladene af sig egen blev fældet i sommers nu står solen ind når det ikke er aften som nu med drabelig varme til
følge hele vejen rundt går solen her i stuen med de store vinduer tjenerne sørgede for blankpudsede vinduer også de ovale over trappen han måtte
bruge en meget høj stige men den kunne klappes sammen foldes sammen og derfor lige akkurat være i skuret i haveudstyret jern til jord
plæneklipper til græs. Det er de meget dejlige dage jeg har ikke bevæget mig gennem længere tid kun ned til parken hvor de spiller fodbold i bare
overkroppe og sveden de sveder og det ser godt ud jeg drømte ikke om overstregede munde men munde overhældt med rød maling sig ikke at det
land er i krig sig ikke at jeg skal kigge væk men stirre regnen direkte i alle dets atomer. Det begyndte som en dårlig ko det her brev og nu er
det for sent at ændre på noget, vi havde gode tider og vi havde dårlige tider og jeg tror måske jeg bragte det dårlige ind i de dårlige tider Duke
CHAMPANEN på DEN gafell. Sådan bevæger vi os til hårde trommer og kan ikke gøre noget vi må jamen jeg mener det vi må da gøre
noget – noget andet end at æde hinanden i den her svedne seng tror du måske ikke at den har oplevet mere end os to til sammen måske et
narkobande opgør måske hedsom seksuel omgang en strofe i struben på en stripper militære tropper og der gled kjolens strop af skulderen Jason
hvad gør du jeg tager dit tøj af Jason gør det ikke hvorfor ikke fordi jeg har stuearrest Jason den gamle høtyv i djævlens grin af rustne tænder
hårdest bidest bitret gitret bisters gitret huggende huggende huggende. Det var cirka omkring den tid at tingene tog en seriøs drejning bilen var
løbet tør for benzin og vi holdt midt i ørkenen og her kunne være slanger og skorpioner og jeg ved ikke hvad du hvad gør vi nu. Vi satte os på
jeepens kølerhjelm og kiggede stjerner de siger man ikke kan dele et stjerneskud som venner og vi gjorde det alligevel og vi havde noget vand fra
tidligere på flaske vi delte og kiggede på hinanden og på himlen og hele tiden de her stjerneskud farende hen over himlen. Man kan ikke dele
dem som venner som vi gjorde det men vi gjorde det så måske betød det noget – noget mere end egentlig planlagt. CHAMPAGNEN FLØD
GENNEM EN GAFFELS FORKE OG DERDANSEDESHELVEDESDANSE og langsomt forsvandt alt i ørkenens sol
solen var varm man kunne slikke sig selv eller vågne med rejsning og tænke på alle de vidunderlige øjeblikke hvor tingene sejlede man kan
tænke sig til de dage og de dage og dem der ovre de tier de står i helvedes dans og tier og denne morgen var ikke usædvanlig det vil naturligvis
sige at der ikke er noget at gøre vi vågner hele tiden
• ET sted blev vikaren opmærksom OPMÆRKJSOM på den faldende regn og alle de
vidunderligt beskidte ruder truede med at blokere hvad der rent faktisk var en massiv
oliebåls solnedgang og der var ganske godt gang i den alligevel og måske er det også det vi
hele tiden taler om det vi hele tiden taler om menneske det er dit inderste du knækker op og
brækker dig og du kan ikke holde ud hele tiden at være menneske så bjæf som en skabet
køter
sequencer en ∘[si:kwəәnsəә] (til eng. sequence orden, rækkefølge, tonerække) slægt af Nordamr. nåletræer med to arter. Seqoia Alleen er vildt nice, den tog kun et par minutter at lave MXFEATBLA GUY DEBORD http://www.copenhagenfreeuniversity.dk/kulrev.html Den unge mand, han sådan noget, han gør noget, han er rødhåret. Winther, navnet er Jens
Winther, dr. Winther. Affæren med grevens eneste arving i speedbåden hen over det frie vand i
Monacos bugt UNG LÆGE REDDER KVINDES LIV (forsiden af Ekstra Bladet den næste
dag) møder hans formørkede blik. Det var en sejrende dans hen over spejlglatte pytter og med
en rød tophue på hovedet at han sanseløst dansede sig vej ind i en kvinde hvis fornavn var
underligt fornedret men så den og den morgen der skete ikke noget og det hele VAR MEGET
KEDELIGT RÆK MENNESKE RÆK MIG DEN VARME KAFFE Okay u mayn
SIKKET O’O
O
SOL VARME
VARM VARME
FLAME
DET DER BLEV SAGT BLEV HURTIGT GLEMT IGEN RUMSKIBET FLØJ MED OS ALLE STORE OG SMÅ
GULE OG BLÅ
DERUDE VIRKER ALTING MEGET NYT
ALDRIG HAVDE JEG DRØMT OM SÅDAN ET PALADS
MARMORVÆGGENE AF DET
SAMMENPRESSEDE
EN SOMMERFUGL LETTEDE OG FLØJ OP
SW: DET HELE BEGYNDER IGEN
DER ER IKKE NOGET AT VÆRE BANGE FOR
VI SKAL ALLE SAMMEN VÆRE HER UDEN EN KRIG
ELLER ET BLOMKÅLSHOVED PÅ BUNDEN AF HAVET I EN ÅBEN MUSLING
HVIS DER VIRKELIG SKETE NOGET PÅ DEN ANDEN SIDE
ER DET SÅ IKKE BEDST AT DET SKER PÅ DEN ANDEN SIDE
DET VILLE JO IKKE VÆRE SÅ GODT HVIS DET SKETE PÅ
DENNE SIDE AF MÅNEN HVOR VI NU BOR OG SLAPPER AF
OG HAR KUNSTIG SØ I MIDTEN OG MARKER MED AGURKER
DET ER GODT AT VI ER HER NU
MEGET GODT
MÅSKE DET BEDSTE I HELE VERDEN AT VI ER HER NU OG KAN STARTE EN NY VERDEN
DET VAR DEJLIGT AT DU VILLE KOMME MED PÅ DENNE REJSE
DIN GAMLE PRÆSIDENT AF GALAKSERNE DET ER NU OG DU SKAL IKKE VÆRE BANGE DET HELE
SKAL NOK ORDNE SIG
DU SKAL IKKE VÆRE BANGE MERE
JEG TROR KUN AT JEG ER PÅ DENNE MÅNE FORDI MÅNEN PÅ HIMLEN MANGLER DET ER SIKKERT
HELT FINT NOK DET HELE INGEN KLAGER FRA NABOEN HENNE I SKURET OG MÅSKE NOK MEST
DEN KUNSTIGE SØ OG BÆNKEN VED SIDEN AF SER LIDT HVIDT UD NOGEN HAR MALET DEN HVID
MEN ELLERS PLUK EN APPELSIN FRA TRÆET DE ER FRISKE OG KA SPISES OG ELLERS JEG VED
DET IKKE JEG ER SÅ TRÆT OG LYKKELIG TRÆT I HODET OG I MORGEN VED JEG GODT AT DET
MÅSKE KAN NÅ AT ÆNDRE SIG SOM FX DEN BRØND BYEN FIK GRAVET KUN VISTE MUDDER OG
DET KUNNE KAFFEN GODT KLARE MEN ELLERS IKKE ANDET END KAFFE DE HER DAGE OG INGEN
PULS PÅ SKIDTET OG SKIDT I NÆSEN OG NERVØSE TÆNDER
Nåletræerne omkring vejen svajer lidt med vinden i sig. Det er ikke en stærk vind, men
varm og fugtig som en hinde omkring alt det der lader sig selv pakke ind og hænge fra træerne,
guldtændernes lysende fanfare eller glimtvis glimtende lanterner fra de hængtes slukkede op
munde
Susanne Strand (Malene Schwartz)
hendes far Henrik Strand (Emil Hass Christensen)
stedmoderen (Birgitte Federspiel)
grevens yngste søn Walter (Ebbe Langberg)
Walters far, grev Wennerfeldt (Olaf Ussing)
2.
Kunsten kan ophøre med at være en beretning om følelser og i stedet for blive en direkte organisering af
højerestående følelser. Det drejer sig om at producere os selv og ikke ting som underkuer os.
4.
En international sammenslutning af situationister kan betragtes som en sammenslutning af arbejdere fra en
avanceret sektor af kulturen, eller mere nøjagtigt en sammenslutning af alle dem, som kræver ret til et
arbejde, som de nuværende sociale betingelser forhindrer; altså som et forsøg på organisering af
professionelle revolutionære indenfor kulturen.
5.
Vi er i praksis udelukket fra den virkelige kontrol over de materielle kræfter, som er ophobet i vores tid. Den
kommunistiske revolution har ikke fundet sted, og vi befinder os endnu indenfor rammerne af den gamle
kulturelle overbygnings råddenskab. Henri Lefebvre ser rigtigt nok at denne modsigelse er den centrale i en
specifik moderne uoverensstemmelse mellem det progressive individ og verden, og kalder den kulturelle
tendens, som har denne disharmoni som grundlag, ”romantisk-revolutionær”. Det utilfredsstillende ved
Lefebvres opfattelse er at gøre det simple udtryk for disharmonien til tilstrækkeligt kriterium for en
revolutionær aktion i kulturen. Lefebvre afskriver på forhånd ethvert eksperiment hen imod dybtgående
kulturelle forandringer ved at stille sig tilfreds med ét indhold: bevidstheden om det (endnu alt for fjerne)
mulige-umulige, som kan udtrykkes inden for råddenskabens rammer ligegyldigt hvilken form den tager.
Drømmen om det hvide slot blev en realitet efter rejsen til Amerika og de dygtigste øjenkirurgers arbejde på hendes øjne. Den blindhed hun var født ind i, svandt med ham, med ham ved sin side åbnedes døren til slottet. Det var alt hvad hun havde drømt om hele sit liv, og nu kunne hun se det hele som det det var, et eventyr af reneste lykke osv. Vi vågnede i alting og regnen udenfor trommede sagte som klikkende muslinger med al deres musik i sig og måske er det i virkeligheden
vanvittigt at drømme på denne tid af døgnet men jeg drømmer om dig og bliver dig derved og jeg går omkring og aer den mørkegrå hund med de
store hjørnetænder jeg er sikker på at den gerne vil begrave alle stridigheder for det stykke kød min fork har på sig og begrave stridsøksen og gå
hele vejen til et andet land for at få et andet liv.
Det begynder langsomt at så korn små spirer alle vegne sikket vidunderligt liv skulle jeg hilse at sige her fra hullet i jorden til jorden på tanden
og fra tanden på fælden med hullet i jorden med jordet på tanden i hullet er der måske muligvis chance for fred forstår du LAD MIG
VÆRE DU ER SYG KOLD I DIN DAIA og MIN GAIA VIL IKKE MERE ræk MIG DEN CHAMPAGNE KONGE
over galakser og sådan blev det og sådan var det og sådan blev det og sådan var det.
ⅬⅭⅮⅯⅼⅽⅾⅿↀↁ
Sikket vidunderligt liv; jeg troede aldrig jeg skulle nå hertil. Hækken står hæklet omkring af frost og vrisser nøgent. Der er lys i alle vinduerne.
En kvinde går med en lysestage med et stearinlys i, og hun går og gør rummene derovre gule et efter et, men hun slukker også for det gule i
rummet i forlader for at indtræde i et nyt og efterlader sortnet sort mørke ingen hænder kan lyse i uden stearinlys og sneen falder romantisk vad’
der er ingen hjemme: roen kommer som roen kommer og ingen er hjemme og i morgen kommer slagter Jens med kød. Lidt kød på gaflen ikke
dårligt. Jeg får besked på at gøre det kort, nuvel, min historie er denne, gennem længere tid har jeg låst fast til tanken om uendeligt liv mens alt
omkring mig dør, jeg behøver bare at se på hvor langsomt alting går, hvor hurtigt er vi der snart
ET STED begynder sneen at falde tyst og smukt som en kjole med lunger af fin stjerne
Der er sikkert mange tider at se til jeg ved ikke
Det er et godt sted et varmt sted her skal man ikke bekymre sig om noget vin i glassene og små
legende aber i træerne og hvis jeg nogensinde skulle ændre noget på mit ophold så er det at jeg har de
her striber på og er fange jeg er fanget af mit eget sind til John min kæderygende cellekammerat ryger
mere og mere som om det skal tage livet af ham i stedet for dødsstrafs stolen de vil give ham stolen og
jeg har ikke meget bare lidt småsvindel og junksalg hvis man hele tiden kigger sig over skulderen efter
skyldfølelsen skal man kigge langt godt nok er det småting småkriminalitet men hvad faen vi skal jo
alle sammen være i her og nu og passe vores daglige opgaver fx kalkbruddet hver morgen klokken 8 af
sted og så ellers i sving jeg har rykket til en bedre siddeplads i bussen jeg bryder mig ikke om hans
hænder jeg bryder mig ikke om hans hænder jeg bryder mig ikke om hans hænder og hvis jeg en gang
til ser på hans hænder graver jeg mig selv ud ad og essploderer ud over det hele snotten og kvalmen
har steget i feberringen hvor ingen zone andet end livets kan forstå og hvad har vi så her vi har her en
flyvende menneskeabe og vi skyder hunde ud i rummet mens vi tåler straffen for uvidenhed og
naivitet og pissehamrende ligegyldige observanser af flyvende tallerkner
Jorden
Jorden sprækker i et arret mønster herude i ørkenen hvor ingen kan høre dig skrige om hjælp. Min ven min ene gode ven kan du ikke se det at
det er for sent at ændre på noget ændre på tingene som de nu engang pt. er vi skal i stedet sørge for at have blikket stift ligeud og ikke noget
men bare gør som røgen flygt i egne retninger hvis en bjørn angriber så løb i zigzag eller noget hvad ved jeg herude er der klapperslanger og andet
og dyr er ellers ikke farlige hvor jeg har boet men nu: angsten er totalt toppet er det ikke hvad hvem har nu lagt det og det under min pude min
kære forlægger. Sten for sten saks. Skakmat sten med saks af sten blev der slagtet ud af munden uden vilje efter fornærmelser ak nej nærmere
tilnærmelser se De min gode frk. herude sprækker jorden i et arret mønster og vi er aldrig længere væk end at vi kan range nej det blev forkert
tillader De frk. at jeg lige skrider. Så var jeg på vejene igen. Det tog hastigt på mig at gasse helt i bund sømmet og imens skete der noget
indvendigt i mig, en form for styg kvalme satte sig i mig som om jeg havde været sat på kloden i et tidligere liv i Kiev vel og mærke og jeg havde
et underligt blegt overskæg og ingen æggeblommer til tatar på denne side af verden betyder det nok heller ikke det store mine slimhinder lever et
hårdt liv, det gjorde de i hvert fald engang og nu ved jeg ikke jeg får lyst midt om natten på vejene at tænde cigaretter og ryge dem halvt for
derefter at lægge dem i bilens askebægre og vende tilbage til dem. Det kan man med hjemmekrøllede cigaretter så snart man ikke ryger på dem
går de ud. Mit held min strategi for at holde mig vågen håndens bevægelse frem og tilbage mellem mund og askebægre og jeg skal sgu nå nogle
mil endnu i dette golde og triste guldmaske landskab. Bevægelsen hånd til mund til askebægre holder mig vågen
beskæftigelsesministerhængebugsvin: man ser det straks statiske døve øjne hældt tomme for mælkens mærkelige mælkede hvide og kun med disse
to marmorstjerner af den sorteste ild. Ganske mareridtagtigt … Svin gå i seng. Sov bag bakken hvor kæmpen med det ene gode grønne øre bor.
SEE ON SEE nye
veje vi må væk vi kan ikke gemme os i ekkoer af hvad vi var engang nøgne og på enge så den og den morgen
endeligt nået frem til kysten og ikke et øje tørt jeg græd og græd og sejlede i flere højder over hvor meget havluften gjorde sit på mig for at jeg
skulle sige her kan jeg skjule mine ørkner af sand og kaste hav på dem og hælde vand af håret og alvorligt langsomt komme til hægterne igen.
For mange sår og for mange ambulancer havde været impliceret i min fortid men nu skulle det kraftedeme være løgn; den friske gus fra over
havet rullede velsignet ind over kysten hvor jeg stod uden sko på i det varme blege sand. Jeg kunne godt lide den lyd af knust glas jeg kunne
tænde et bål eller tæmme noget vildt og blodigt med den kølige morgens bløde blå. Sådan var det og sådan er det. Jeg var nået frem og intet
skulle nogensinde få mig tilbage til hvor jeg engang havde været anbragt, men man vælger selv sine kampe havde ens mor sagt ham engang Niels
kom på besøg med lammekød han havde det i flamingokasser skåret ud i bagagerummet i sin Fiat. Det her sagde han og sparkede lidt til bilen
og løftede kølerhjelmen det plastic mærk selv. TREALE det er underligt som tingene bevæger sig rundt og rundt, jamen tak for den ballon og tak
for den tur rundt omkring det var en dejlig aften en dejlig sommeraften og vi havde huerne på og kørte rundt og rundt og vi følte os klar til
verden men var i virkeligheden ikke klar til en skid og hvad gør en dårlig karakter der og der og hvad betyder det hele det hele betød at jeg
rejste jeg rejste min vej og alligevel i hjernens snørklede arkiver befinder der sig bizarre minder alle på en perlerække kommer de når jeg mindst
sidder og har behov for dem. OS VEIX3 der sker ikke så fandens meget de her dage til søs jeg har ikke rigtig vænnet mig til tanken om at sige
rigtig farvel til regnen derhjemme og her midt på havet er regn bare ikke det samme høje huse på vores vej med glasklare ruder af forsigtighed
kigger ud og ind i os og vi kigger ind i dem og på den måde sejler vi spejle af krystalliserede smerter min ryg beklager sig din gamle bajads
sjakket er sløvt denne morgen de får med pisken lidt sved på min pande
Jeg begynder at regne af sne og slud denne og denne morgen. godt det begyndte sådan at
jeg fik det på det rene herhjemme sker der ikke sne ikke endnu og jeg tænker på alt muligt min gamle trætte
hjerne er så træt af de hjemsøgende følelser for dig og du er bare væk og jeg er her og du er der og vi kan
ikke blive ved nej vent jeg ved ikke om du kan blive ved på denne måde jeg kan i hvert fald ikke New York
åbnede sig op den maj i 06 og jeg tror jeg drømmer om ørkenen når jeg er der og glemmer alt om alt det var
mest bare det du skulle vide O=0 ROMANEN BEGYNDTE I ET PLAGET JERG OG DENNE JERGSY SAGDE FRA
berømte surfguru hvilken syre passer bedst til udsigten til et langt og håbløst misbrug. Det er ikke et misbrug
hvis du ikke tænker på det som et misbrug sagde han så <gamle dreng> tilføjede han med et skulderklap.
JAMES BOND BLACKBOX THOMAS HELVEG
THOMAS BOND JAMES HELVEG BORN resten
af livet som en SORT ÆSKE er denne baggård
da jeg kan høre farligt begær pible gennem væggene
Dom
dommen på livstid rystede ikke Ofelia
hendes øjne sendte lyn mod forsamlingen af pressefolk
der skyndte sig at rapportere om dommen over
morderen Ofelia den hårdeste dom i seksogtyve år i staten
Oklahoma hvor mennesket først er begyndt at flyve nu
Ofelia var kold dét vidste alle i staten Oklahoma
hvor mennesket først er begyndt at lyve nu
og selv da hun badet i blitzhavet fra fotografer sendte lyn
mod alt levende var Ofelia bare et æg
and you can’t make an omelet without breaking some eggs
Skitsering
Til Svend Johansen
Danmark 2006 er ikke det samme som Danmark 1956
50 år er gået 50 år er fløjet 50 fugle lyttende
efter en stille stund at synge mod
de gør det igen som om intet var hændt som om 50 år
ikke var gået ikke var fløjet
dengang var 50 øre mange penge dengang var 50 ører
rettet mod sangen
sengen er en eng farvet af rim jeg er faldet gennem den
gennem etagerne gennem regnen
i 1956 faldt der mere regn i oktobermåned end i 2006
hvor mange skridt skal jeg gå
rundt i engen rundt i rimen
49 aftryk af mine sko i rimen
måske skridtet der mangler at blive taget tøver på kanten
mellem sengen og væggen en afgrund tøv ikke med 47 ord
men slut med
vi ses igen
Danmark 2006 er ikke det samme som Danmark 1956
tag det sidste skridt gennem engens våde tæppe for mig
og alt vil ændres
meget har ændret sig siden sidst
siden sidst har jeg haft kedsomhedens smykke tungt om halsen
siden sidst har jeg haft tomme sale i munden
siden sidst har de tomme sale været fyldt ud med kviste og blade
de tomme sale for fuglene er tomme
hvis engen er sengen er dette de næb der åbnet synger
THE GIRL NEXT DOOR bærer på dyrebare tinder
om dengang vi havde døre til et helt liv
Transport
han går fra rum til rum og når han kommer til et nyt rum
slukker han lyset i det gamle og tænder det i det nye
på den måde virker hans lejlighed ikke som et S-tog i fart
på den måde virker S-tog lysende når de deler byen
som en lynlås hænder ikke kan holde ud at nå
som en lynlås hænder ikke kan holde ud at nå
lukker jeg papiret med en linie
jeg ville have hvisket hvis du lå her i nat og ikke kunne sove
flytte rummet ved dit åndedræt
men han går og går fra rum til rum på den anden side
på den anden side er vinduerne lukkede og som et lys fra
stregerne
mellem fortovene går du ud som et lys
fra stregerne
mellem linierne
S-tog er linier lånt
fra havets underkjole
strømmende
Eftermiddag/Afmagt
himlen er en blender fra at være milkshake
har du andre kvaliteter end
dem du smider omkring dig
når penge vokser fast på dyr
ak commander Koenig
jeg kom videre men blev
ikke hvidere
SORTE KVADRATISKE FLAMMER i øjnene
der blinker da hånden bevæger sig fra hoften og op
over brystet for min kærlighed er en stigning i knivoverfald
Ord
de folder sig ud
de vakler stankelben
deres sorte fødder
deres strakte rum
ellers tak
jeg finder selv ud
vi kom til huset og duggen lyste i græsset
i skæret klædte vi hinanden af og stod nu nøgne
hvis der havde været blade på træerne ville
de sikkert have rødmet
men træerne stod bare og så os lange i skæbnen
lidt bål i gaderne
mælketænder rokkende haven frem og tilbage
jeg ville med hænderne gravende lufthuller nå dig
dengang man som barn syntes at hjem bare var
mere hjem
var der hul i lænestolen til 117 måger der ringer 112 117 gange
gangbesværet
mælketænder rokkende haven frem og tilbage
sådan så jeg din mund
sov under himlen
den første dør bandt og vi turde ikke prøve den
næste
men
sådan så jeg din mund
under himlen over jorden midt imellem skyer
hvide som brudevalsen mellem mine hænder
sådan virker papiret
ikke at jeg vil forgiftes
hellere regent
i mit rum
en skål appelsiner med knaster i skabet
til at se vinden dreje
skarpt om hjørnet og blive mild
i morgen vil huset stå hvor det plejer
det er gået i stå
men
knoerne er hvide af at knuge en dug
af duggen
Med skadenæb 5
Hun nikkede uden modstand. Max rev sit hår på plads, men
hun fortsatte med at nikke med lukkede øjne. De lukkede øjne
mindede ham om dage med sol, så meget som muligt over skulderen.
Kløften mellem dem sank sammen og det mindede ham om
noget han helst ville glemme. Men nu brændte det løs i ham, med
en knitrende lyd. Han lo ikke. Over huset drev skyerne forbi som
havde nogen gjort dem fortræd. Jeg ville slette sletterne
i mit hoved, de er hæsligt grinende,
sagde han for at bryde hendes nik. Hun havde igen haft Rosemary
og tante Rosa i totterne. Nick ville hjælpe hende. Atter snoede hun
lommetørklædet rundt om sine fingre som en bandage og strammede til.
Uret tikker igen. For mange fugle i flok spredte mig som de
aldrig vil spredes selv. Hun arbejder her ikke mere,
svarer den lysblonde pige, bag døgnet.
KVINDEN I DEN ASKEGRÅ KJOLE
har jeg tabt hjertet til
I DEN ASKEGRÅ HAVE
sidder vi som rige og rastløse
og nyder den eventyrlige stilhed
listende sakse kan medføre
en perlende latter
Med skadenæb 7
Hun havde brugt alt for meget sminke. Han elskede at se
himlen blive sminket af skyerne. Dommer Sullivan begyndte
at flænse reder i hans hår. Fingrene rystede endnu. Nellie,
sagde hun, og han rejste sig og trykkede hende hånden
fuld af reder. Men hun kunne ikke holde op med at
spørge sig selv, hvorfor sover du aldrig, skat? Søvnen
ville ikke komme. Ængstelig trådte hun ind i den fyldte retssal og så sig
omkring efter ham, efter Nick, hendes øjne søgte ham. Retssalen
var et hav af trimmede øjne. Da alle var gået, sad Grant og Wanda
alene på altanen og ville efterligne lugten af regn. Grant spurgte,
du ved at vi taber, gør du ikke? Ja, Grant, det ved jeg, svarede Wanda.
Han sad fast i blindgyderne i Wandas mund. Hun har det storartet.
Sveden. Ordene gik i sig selv uden at blive talt.
Frem og tilbage på gulvet i rummet, en dans for tre.
Statister
det er så let bare at stå og vente på sneen
der kunne falde hele natten
men den falder ikke endnu
men som så mange fælder
venter den på at nogen går i den
med en tålmodighed som dem der lytter
efter nymalede bænke
mangler
Med skadenæb 15
God nat, Grant. God nat, Nick. Disse seks ord ville han
aldrig glemme for det var blevet til en ting, der gentaget
havde sit udspring i høflighed.
En ny cigaret. Så kom juryen ind i retssalen: Kerman bed
sig i læben og stod tavs et øjeblik. Dommeren mumlede
og trak tiden ud, men overskriften i avisen ville næste dag
uden tvivl være, hun måtte hele tiden standse tårerne med
handsken.
ROMANO SKAL HENRETTES 16. SEPTEMBER
SMUKKE ROMANO FÅR UDSÆTTELSE
ROMANO SKAL HENRETTES 8. JANUAR
INGEN BENÅDNING: ROMANO HENRETTES
SNAREST
Denne by minder mig om alt hvad byger kan glemme.
De er landmandens velsignelse, mange kilometer væk
fra mig, og de pisker ned over tørre marker, at fare
vild, at lege skjul og blive glemt er resultatet af
mange dage, måneder og års genoptræning af samtlige
af mine lemmers rave.
••
ved Elmegade så jeg hende
se på de susende busser
de susende busser kan ikke
se uden føre
•
tænderne er mundens gidsler
med tiden bliver de løsladt
og går over i historien
som frihedskæmperer
for tungen i det bløde mørke
-
i det bløde mørke
vil morgenen aldrig komme
jeg ser en halskæde græde
perler om hendes hals
der savner rekordindehaverne
ikke på vrangen som himlen
det var den sidste aften kliken var samlet
vi klikkede
i den blege aften
månen hang fast i træerne som en dårlig frisør
svarede Kelly på mit spørgsmål
og den lette vind spredte det som aske
skæl kan kureres med den rigtige shampoo
var den sidste klike aftenen havde samlet
på min ene skulder
Zigzaggende Jag SAGER vi siger og sagde mød mig ved trappen men allerede da var det for sent du
havde psalmet mig i en hidsighed og jeg kan ikke så let glemme det og købte noget mælk på vejen
hjem så jeg kunne få havregryn i morgen ændres der ikke på mine spejlinger i dig jeg tømmer mig selv
hver aften for drømme men længslerne og besættelserne og kongerigerne er aldrig det samme som fx
hvis nu man lige gik en tur og fandt dig gå der vi går hvert vores sted og ingen er hjemme det må
være frygteligt at være så fortabt skrev du og jeg svarede dig aldrig på det. tænk ikke på mig som gået
itu jeg har skygger nok til at maleri af de mest hjemsøgende slagtekvæg.
D-SHO QUB
sikket
vidunderligt liv skingrer jeg derudad og hvad nu hvis og hvad hvis noget var gået tabt eller jeg ved
snart ikke jeg mener hvad skete der med de digte
EN MAND SER FLAMMER OG LØBER HEN MOD TRAPPE
TALTE DAGE
Jeg hænger. Jeg hænger over fingre
der er som følsomme knive. Der er mindst
tre stiger, slået op, i rustfrit stål.
Fingrene slibes mod stigerne.
Der er forbundet mange minder ved at
findes her, hænge her. Solen spiller
funklende i stigerne. Umættet lys,
blinke, dreje mig i stativet.
Mine arme er forbundet med kroppen.
Mine arme er forbundet med krop,
der er forbundet mange minder ved at
være forbundet.
Som flimrende sekvenser i en film,
en slags stop motion, disse skarpe
fingerknive der ikke vil være bortkomne.
Det er helt forkert.
Stigerne, mindst tre, står under mig og
væggene er tydelige i deres fravær.
Der er musik der ikke er værd at snakke
om. Fingerknivene slibes
mod stigerne som deres egen skingre
samvittighed.
Jeg hænger.
Himlen er blå. Jeg hænger et sted mellem
tøvende kærtegn og udpenslede tegn.
Solen er varm og rund.
Skal den have en anden farve
end grå? Mine arme er forbundet med
kroppen og stativet er vokset ind
under huden.
Efter sengens
spor i mig
følger mine ord:
Jeg hænger i denne krop.
Jeg hænger ud.
Farvel dag, farvel aften.
GRÅ DIS vil
huset i mig
gå løs, slides løs,
sætte sig
i bevægelsen
den grå dis ikke bemærker
selvom bevægelsen
kaster vinden
om hjørnerne
som himlen slet ikke kender?
I en rygende pause
dukker solen
frem denne grådisede
morgen og
klipper bølgerne ud
af havet,
det yderste
af neglene er et smil
fulgt til dørs
af mine øjne,
mine øjne finder hendes.
Hvad laver hun her
i den grå dis,
i det sekund
sekundet varede?
Horisonten
er redt
som en klinisk seng.
Skyerne lugter som dyner
lugter –
hvad laver hun her
hvor den grå dis, for
fuld oplæsning, hører op?
TIL PETER-CLEMENT Skyggerne bliver
længere. En skygge brækker halsen
på stregerne mellem fliserne. Vi er blevet
gemt i de lommer ingen finder.
Fra dem strækker vi os. Vi ser de susende
busser. De susende busser kan
ikke se uden fører.
SLETTERNE Det regner. Jeg kan høre regnen.
Regnen mod ruden lyder. Lyder som
en oppisket puls, måske i en anden historie,
måske én andens historie. Regnen kribler på
ruden. Sengen er feber. Det lyder velkendt.
En kvinde står ude i regnen, hun har en plasticpose
i den ene hånd, men jeg lægger mere mærke
til hendes stemme, der lyder som vindblæste sletter.
Én andens historie i en anden historie: Nu kvinden
med plasticposen, nu regnen endnu.
URO Det første ord
er klemt ind
mellem nattens
flader
og den mudrede
marks opløsning
Tal tydeligt
sagde min dansklærer
Det sidste ord
lægger ikke
låg på lagene
af bestik
Som ben
Ordene imellem
bliver råbt
fra meget høje
højder
Deres ekko
lyder
som regn
DRØM Skyerne findes
De driver forbi
som en indsigt
De sveder
pænt i træets kronede virvar
bladene daler opad
BLINDPUNKT
Jeg mærker min kind,
kan ikke se den.
Min hånd søger den
og rører forsigtigt.
Til lyden af et klaver
båret henover søens
urolige overflade
søger min hånd kinden
forsigtigt.
Som en mand der
ser flammer og løber
hen mod trappe
kan jeg blive en anden.
Klaveret holder op
og midt i stilheden
som et pulsslags
indramning af stilheden
mellem to er vi to.
Men hvad betyder dét
når den urolige overflade
som en rastløshed
gør mig til en anden?
De navnløse farver
på indersiden af øjenlågene
spiller hinanden ind og ud
som taget fra en scene
rører jeg ved min kind
giver luften fra mig.
1ST MOVEMENT
Som et
fugleskræmsel
med lommerne
tunge af cement
danser jeg
direkte ind
På scenegulvet
Grenene er
dækkede med sne
Græsset ligeså
men det sker
alligevel at næb
i mit hår
er indtalt
HAVEN Jeg er i haven
og kan se hækkene,
kan se græsset
holde op
få meter fra min krop.
Jeg kan godt lide
at være i haven.
Vinduet har smittet af
på mig
jeg er gennemsigtig
under tøjet, så jeg
vikler mig
ind i hækkene, ind i græsset.
Sådan.
Aske fra cigaretten.
Sådan.
En kortfattet kortslutning
af sanser,
en rasende fygning
er nok,
bag havelågen
findes ingenting.
Jeg har ikke været
bag havelågen.
Havelågen er rusten, hængslerne
siger lyde. Fremmed og frem,
gennemsigtig,
kan ikke mere.
Klokken 14:24
skræppede
skaderne,
klokken 14:25
holdt de op som gik et
lyn gennem dem.
Lyn går ikke.
TIL PIGEN VED SKT. HANS TORV
Når det meste er sagt,
og når to ærmer gror sammen
ikke vil ses i blitz,
i nekrolog over vinden,
så kommer det alligevel
som en overraskelse at de
altid vender tilbage med fornyet
styrke under trækfuglenes fjer
BAG RUDEN
Mørket er intakt.
Huset overfor ryster
ikke af væde
som et spand urolige heste
i mine noter,
vil den letteste
linie trone frem og sætte
det meste på standby
men kaffen er blevet kold
og novemberregnen
kommer frem på sin egen
brugte måde.
Mørket er intakt
selvom mine fingre
fastholder deres
usikre forsøg på at rive
deadlinen for døde liner
der gør det ud for hår
over – den usikre famlen
står i kontrast til
at jeg taler glat is sikker.
Som en næsten lydløs hvisken
er mørket intakt
i koppen og et sjal af mælk
er alt hvad jeg tilbeder.
SEKUNDET FØR SØVN
Jeg tror at alt imellem
himmel og jord
ville have godt
af at svæve,
mellem bygernes
håndflader
Men deres indhegning
af mig
hviler hvileløst
da jeg vender mig
i sengen og går våd ud
TEGNSÆTNING Med en rasende hånd kommer sneen
ind under tøjet. Den lægger sig i gaderne og mimer
et ansigt af forslåede miner. Den lægger sig i gaderne
og mine spor bliver til slud, bliver til den første
rigtige afstand mellem det jeg forlod og det jeg kom
frem til og imens turen for nu er slut begynder hvert fnug
at ville ende de sætninger jeg siger
KULISSEN Der er en mand.
Han sidder på en stol,
stier drypper fra hans fødder.
Mine fødder.
Jeg vil ikke sige
at vi er hårdkogte fjer
under en viadukt, i en film
men kan ikke ryste fotografiet
af en bil i flammer ud af
hovedet, flammerne
er grå som pletterne
af maling
på min skjorte.
Som han sidder der på
sin stol,
hækler jeg stierne fra
hans fødder sammen
til et halstørklæde,
meget betrådt
hvisker vi sammen,
uafbrudt
videre.
Kort før lukketid
kaster jeg en tør hoste,
der også vil spille lukketid,
ud af et vindue –
benene går pludselig på ham
og jeg vender mig,
vi er hårdkogte fjer.
Meget bestilt.
SØJLER Jeg vil rejse søjler
hvor hundene har pisset. Rejse
søjler midt på gaderne hvor hundene
har pisset, det bliver en mægtig
slalomtur. En enkel måge hang
fast i vinden og træerne hviskede,
jeg kan kigge mig over højre skulder
og se de afklædte træer, og de hvisker
om mågen men mågen skreg.
I tirsdags vaskede jeg tøj. Det var
lang tid siden jeg sidst har vasket tøj,
da tøjet var blevet vasket kom jeg
det i en tørretumbler
og det blev kastet rundt,
jeg var usikker på om tøjet nu ville
blive tørt, så jeg lagde min ene hånd
på lågen og kunne mærke at maskinen
langsomt blev varmere og varmere.
Efter noget tid åbnede jeg lågen
og tog noget af tøjet ud, bl.a.
en sok men den var stadig
våd i kanten, så jeg ventede og
og ventede.
I dag er himlen grå, mågen hænger
ikke længere fast i vinden
men dens skrig kan jeg ikke glemme,
jeg tænker på det,
jeg er ikke ude at skide.
Måske vil alt lyset gå ud
i lejligheden
og der vil blive mørkt
som var dette de lange knives nat.
Søjle efter søjle og hundene pisser,
sidder her bag låste døre og lukkede
vinduer, hvis jeg rækker ud med
min ene hånd efter træerne vil de
hugge mig med al deres vægt
MED SKADENÆB 1 – 5
1 De var til rejsegilde for en fabrik, de skulle begynde et nyt
liv.
Men ordene gav dem en mærkelig følelse. Vi har bygget et
hus, og vi har fyldt det med maskiner.
Den daglige røde solnedgang på dem blødte som
maskiner hvor der før var føden.
2 Hun nikkede uden modstand. Max rev sit hår på plads, men
hun fortsatte med at nikke med lukkede øjne. De lukkede øjne
mindede ham om dage med sol, så meget som muligt over skulderen.
Kløften mellem dem sank sammen og det mindede ham om
noget han helst ville glemme. Men nu brændte det løs i ham, med
en knitrende lyd. Han lo ikke. Over huset drev skyerne forbi som
havde nogen gjort dem fortræd. Jeg ville slette sletterne
i mit hoved, de er hæsligt grinende,
sagde han for at bryde hendes nik. Hun havde igen haft Rosemary
og tante Rosa i totterne. Nick ville hjælpe hende. Atter snoede hun
lommetørklædet rundt om sine fingre som blegansigt og strammede til.
Uret tikker igen. For mange fugle i flok spredte mig som de
aldrig vil spredes selv. Hun arbejder her ikke mere,
svarer den lysblonde pige, bag døgnet.
3 Hun havde brugt alt for meget sminke. Han elskede at se
himlen blive sminket af skyerne. Dommer Sullivan begyndte
at flænse reder i hans hår. Fingrene rystede endnu. Nellie,
sagde hun, og han rejste sig og trykkede hende hånden
fuld af reder. Men hun kunne ikke holde op med at
spørge sig selv, hvorfor sover du aldrig, skat? Søvnen
ville ikke komme. Ængstelig trådte hun ind i den fyldte retssal og så sig
omkring efter ham, efter Nick, hendes øjne søgte ham. Retssalen
var et hav af trimmede øjne. Da alle var gået, sad Grant og Wanda
alene på altanen og ville efterligne lugten af regn. Grant spurgte,
du ved at vi taber, gør du ikke? Ja, Grant, det ved jeg, svarede Wanda.
Han sad fast i blindgyderne i Wandas mund. Hun har det storartet.
Sveden. Ordene gik i sig selv uden at blive talt.
Frem og tilbage på gulvet i rummet, en dans for tre.
4 Godnat, Grant. Godnat, Nick. Disse fire ord ville han
aldrig glemme for det var blevet til en ting, der gentaget
havde sit udspring i høflighed.
En ny cigaret. Så kom juryen ind i retssalen: Kerman bed
sig i læben og stod tavs et øjeblik. Dommeren mumlede
og trak tiden ud, men overskriften i avisen ville næste dag
uden tvivl være, hun måtte hele tiden standse tårerne med
handsken.
Denne by minder mig om alt hvad byger kan glemme.
De er landmandens velsignelse, mange kilometer væk
fra mig, og de pisker ned over tørre marker, at fare
vild, at lege skjul og blive glemt er resultatet af
mange dage, måneder og års genoptræning af samtlige
af mine lemmers rave.
5 Den ville ikke råbe. Stolen stod på himlen som en sol.
Græsset ville ikke klippes, og falmede midt i et skænderi.
Nu skulle der kastes sne som skovlede sneen til side, men
nu råbte sneen til sig selv. Millioner af bier stak frosten
fast til ansigtet. Sådan føltes det.