1. No category

34
CAMILLA
CHRISTRNSEN
H a n skænker kaffe ( i l sig selv, og kalleno k o m m e r hen for at
se, o m der er noget at hente. V i har siddet s.ådan her mange
LÆREPLADS
gange før. Jeg synes, det er hyggeligt og skubber m i g bedre t i l
rette i h a l m e n .
Af Kim Fupz Aakeson
K o e n b l i v e r mere og mere u r o l i g , d e n t r i p p e r og så brøler
d e n . D e n v i l lægge sig n e d , så v i rejser os op og går h e n t i l hasen. N i e l s står bag ved d e n , parat t i l at slå et reb o m kalvens
f o r b e n og trække d e n u d . Det b l i v e r slet i k k e nødvendigt. Den
Det var m i n far, der skaffede m i g d e n læreplads. H a n spurg-
her k a l v er en af d e m , der s m u t t e r l y n h u r t i g t u d , glat og fed-
te m i g i k k e o m noget først, o m jeg havde lyst eller noget.
tet. M a n k a n næsten i k k e se, h v a d det er, før N i e l s har revet
H a n k o m hjem og satte sig på s i n plads ved køkkenbordet
f o s t e r h i n d e n i stykker.
og sagde, a l n u havde han skaffet m i g en læreplads hos H a n -
H a n løfter m e d besvær k a l v e n og bærer d e n h e n i d e n t o m me bås. D e n er t u n g og glat, og h a n b l i v e r møgbeskidt af b l o d
og fostervand. L i d t efter er jeg også selv møgl^^skidt, for v i
g n i d e r d e n tør m e d h a l m , og det varer i k k e ret længe, før den
forsøger at k o m m e på benene. M o r e n står og brøler længere
h e n n e ad gangeii.
»I m o r g e n springer d e n rundt,« siger N i e l s . H a n retter sig
op og sætter en h å n d i l æ n d e n . Den anden la^gger h a n på m i n
skulder.
»Hør her, h v a d n u h v i s jeg låner d i n k o n f i r m a t i o n s k j o le?«
»Til hvad?« spørger jeg forbavset og l i d t på vagt. H a n skal
h e l l e r i k k e få m i g t i l at skifte m e n i n g .
»Prøv at se h v o r beskidte va:!ggene er. De trænger v i r k e l i g
t i l en gang maling.«
»Og h v a d har det m e d k j o l e n at gøre?«
»Jeg k a n jo tage d e n m o d i n d t i l f a r v e h a n d l e r e n og få en
h v i d m a l i n g , der er nøjagtig mage t i l , og så kan jeg gå r u n d t
h e r u d e og male hele søndagen.«
H a n k l e m m e r m i n skrdder, m e n i k k e hårdt.
» S å v e d d u , h v o r d u har m i g , mens 1 h o l d e r fest.«
»Hvor er d u altså dum,« siger jeg. M e n jeg kan i k k e lade
va^re m e d at s m i l e .
si.
»Aj, det l y d e r godt,« sagde m i n m o r og så på h a m , som
o m h a n var en stor h e l t . H a n er gammel v e n m e d H a n s i , selvfølgelig k u n n e han skaffe m i g en læreplads på Hansis værksted.
»Du starter o m en uge,« sagde h a n og gad i k k e engang se på
m i g , mens h a n sagde det. »Klokken syv n u l dut.«
»Det er dejligt, at det er så tæt på.« M i n m o r rakte m i g kødet. »Du k a n c y k l e derhen.«
»Hvad er det d u skal?« spurgte Mette.
»Han skal lære at reparere biler,« f o r k l a r e d e m i n mor.
»Faktisk k a n d u osse gå ... ja, d u k a n da gå derhen.«
M e t t e r y n k e d e på næsen og så u d , som o m det var skægt at
tænke på, at jeg s k u l l e reparere biler.
Jeg sagde i k k e noget. Jeg k a n godt l i d e biler, faktisk er jeg
s k i d e g l a d for biler, så det var okay. Jeg gad bare i k k e falde på
kna^ f o r a n h a m og sige tak, eller noget i d e n s t i l . Tak, t u s i n d
tak for lærepladsen, som d u har skaffet så n e m t som at klø d i g
i røven.
»Okay,« sagde jeg så.
H a n så på m i g og spurgte, o m det i k k e var f i n t n o k t i l herren?
»Du interesserer d i g da for biler,« s k y n d t e m i n m o r sig at
sige. »Og så [æt på, det kan ikke b l i v e n e m m e r e . «
»Det er okay,« sagde jeg.
36
K I M FUPZ
AAKRSON
»Der er mange der slet i k k e k a n få en læreplads.« M i n m o r
LÆREPLADS
37
hostede og v i f t e d e m e d armene, i n d t i l h a n f i k vejret igen. »Pe-
snakkede h u r t i g t n u . »De render r u n d t og k a n i k k e få en lære-
rimatnøgle, der f i k de d i g sgu.«
p l a d s , Karsten for eksempel, h a n h a r i n g e n læreplads.«
»Nå, ja,« sagde jeg og grinede osse l i d t , og da jeg vendte
m i g , stod de begge to m e d næserne m o d v i n d u e t og lavede ansigter. M e n på en okay måde.
H a n l æ n e d e sig m o d m i g og h o l d t sit ansigt meget tæt på
m i t , jeg prøvede på at være h e l t k o l d og i k k e flytte m i t h o v e d ,
m e n jeg k i u i n e i k k e , jeg trak det en l i l l e smule vaik.
»Okay?« sagde h a n , som o m det var et meget g r i m ! o r d . »Er
det, h v a d d u har at sige t i l mig?«
»Næsten h i u i d r e d e ansøgninger h a r h a n sendt af sted, og
stadig ingen læreplads,« sagde m i n mor.
»Okay?« N u h v i s k e d e h a n n æ s t e n . H a n lugtede a l t i d u d af
Mette gloede på m i t tøj de første aftener, jeg k o m h j e m .
»Er d u gal, h v o r er d u beskidt.«
H u n er ret sjov af en lillesøster at være, og jeg var i k k e engang sa^rlig b e s k i d t , jeg rensede a l t i d fingrene og ansigtet, før
jeg g i k fxa værkstedet.
m u n d e n , jeg v e d i k k e , h v a d d e n m a n d åd, m o n h a n lugtede
»Buggibuggi,« sagde jeg og l o d , som o m jeg v i l l e g n i d e m i n
a l t i d af et eller andet, v i andre i k k e lugtede af, hverken m i n
kedeldragt af i hendes bukser, og det f i k hende t i l at skrige og
m o r eller M e t t e eller m i g .
løbe l i d t v æ k fra m i g .
Jeg s m i l e d e l i d t og trak på s k u l d r e n e .
»Lærer d u så at køre bil?« spurgte h u n og r y n k e d e på n æ -
»Jeg skaffer d i g en hureplads, og d u synes, det er ... okay?«
sen. Jeg har a l t i d godt k u n n e t l i d e , når h u n r y n k e d e på n æ s e n ,
»Jeg er glad for det,« sagde jeg. M e n del f i k ham selvfølge-
jeg aner i k k e h v o r f o r , m a n får lyst t i l at d r i l l e h e n d e eller at få
l i g i k k e t i l at f l y t t e sit ansigt. Sit l u g t e a n s i g l .
»Tak,« sagde jeg så.
hende t i l at grine.
»Jeg k a n sagtens køre bil,« sagde jeg. »Jeg h a r kørt masser
af b i l hos Georg og Moster, den store sorte V o l v o de havde,
Det var ret okay. H a n s i k e n d t e jeg jo l i d t i forvejen. H a n s i var
den kørte jeg i h v e r sommer.«
f e d og næsten a l t i d i godt hiunør, og hans to m e k a n i k e r e h e d
»Du har i k k e noget kørekort,« sagde h u n .
Gregers og Steen, og de var osse okay, de prøvede i k k e på n o -
»Det har d u h e l l e r ikke.«
get p i s m e d m i g . Lige på n æ r d e n dér m e d at sende m i g i n d t i l
»Jeg er et barn,« sagde h u n og vrængede. For sjov.
H a n s i på k o n t o r e t efter d e n n y e perimatnøgle.
»Vi skal lige have justeret k r u m h a g e n , « sagde Steen.
»Buggibuggi!«
H u n h v i n e d e igen, m e n så k u n n e v i høre h a m u d e i en-
»Hvad?«
treen, h a n k o m a l t i d h j e m præcis k l o k k e n seks, og v i sagde
»Perimatnøglen, h a n har lige fået en n y i dag.« Steen n i k -
i k k e mere, M e t t e og m i g .
kede m o d r u d e r n e i k o n t o r e t , h v o r H a n s i sad og rodede m e d
nogle b i l a g . »Men h a n er garantoret øm over dciu, d e n har k o -
V i spiste et kvarter senere.
stet en bondegård.«
»Nå,« sagde h a n og lagde s i n k n i v og gaffel og tørrede
m u n d i servietten. H a n havde en h e l t særlig m å d e at gøre t i n g
på, lægge k n i v og gaffel på, sådan en rigtig v i g t i g måde, som
o m der n u v i l l e k o m m e noget meget interessant. »Jeg k a n forstå på H a n s i at det k n i b e r m e d at kende forskel på b e n z i n og
diesel?«
»De er pissedyre,« sagde Gregers. »Men v i skal sgu bruge
den.«
Jeg tænkte, at der i k k e var noget, der h e d k r u m h a g e n , og
i k k e noget der h e d perimatnøgle. Det var der l i e l l e r i k k e .
»Haha,« sagde Hansi og k o m t i l at hoste. Lian hostede og
38
K I M FUPZ
LÆREPLADS
AAKFSON
Jeg n i k k e d e og s m i l e d e , for del s k u l l e åbonbarl va^re m o r -
39
han, rigtig langsomt og t y d e l i g t , mens han skrabede det sidste
somt, jeg havde kvajet m i g m e d en Mercedes d e n dag. Eller
på sin t a l l e r k e n . Der b l e v stille, m i n m o r smilede t i l M e t t e og
n æ s t e n kvajet m i g , v i havde tappet af d e n , f o r d i der var h u l i
rettede l i d t på hendes hår, m e n h a n k u n n e i k k e nære sig. H a n
t a n k e n , og bagefter h a v d e jeg va^rel lige ved at liælde b e n z i n
s k i d l o h æ v e øjenbrynene og have m i n m o r t i l at se på sig. »Er
på den, m e n Gregers f i k stoppet m i g .
det forstået?«
»Det k a n være, v i har o v e r v u r d e r e t hans evner,« sagde h a n .
H u n n i k k e d e , rejste sig og rakte u d for at tage hans taller-
»Hvad skal det betyde?« M i n m o r sørgede for osse at s m i -
k e n , m e n han slog p l u d s e l i g i bordet, og m i n m o r l o d sig fal-
le, v i hyggede os rigtigt.
Lige meget h v a d der skete, så vidste ban det allerede o m aftenen, det var det eneste, jeg havde i m o d H a n s i , h a n fortalte
åbenbart alt, h v a d jeg gjorde og i k k e gjorde. Den m e d p e r i -
de ned på stolen og trak hånden t i l sig. H a n sagde: »Og jeg er
i k k e færdig m e d at spise.«
H u n begyndte at græde, og M e t t e græd osse, de k u n n e begge to grffride helt lydløst.
matnøglen h a v d e H a n s i osse f o r t a l t h a m , jeg tror h a n selv r i n -
H a n l o d som i n g e n t i n g . H a n rakte u d efter g r y d e n og tog en
gede t i l værkstedet hver dag. Bare lige for at høre, o m der var
s k e f u l d af kødsovsen, bare en l i l l e s k e f i d d u d e n pasta, og så
noget, jeg s k u l l e have i fjæset o m aftenen.
kørte h a n l i d t brød r u n d t i det og proppede brødet i m u n d e n .
»Jeg tog f e j l af en bil,« sagde jeg t i l m i n nmr. »Den var på
diesel og i k k e på b e n z i n , m e n der skete i k k e noget.«
»LIvad er diesel for noget?« s p m g t e M e t t e .
» B i l s p e c i a l i s t e n , « sagde han og tog noget på sin gaffel igen.
»Der skete ingenting,« sagde jeg og gjorde i k k e noget for at
»Nu er jeg færdig,« sagde h a n , og m i n m o r rejste sig og samlede t a l l e r k n e r sammen.
»Nåh, Mettepige,« sagde h a n og var rigtig hyggelig n u . »Og
h v a d har d u så lavet i dag?«
M i n m o r sørgede for at skramle så l i d t som m i d i g t .
s m i l e mere.
» M e n det går da godt,« sagde m i n mor. H u n så i k k e på
Næste dag k o m han m e d vores b i l , han kørte i n d f o r a n p o r t e n
m i g , h u n så på h a m , m e n h a n var b e g y n d t at skovle m a d i sig,
og steg u d og l o d , som o m h a n i k k e så m i g . Jeg s t o d s a m m e n
og h u n n i k k e d e t i l m i g i stedet. »Hansi er g l a d for at have
m e d Gregers foran en O p e l af en art, og Gregers r o d e d e m e d
dig.«
t a n d r e m m e n , og det var m e n i n g e n , at jeg s k u l l e se et eller an-
»Det går okay.« Jeg n i k k e d e t i l hende.
det, m e n han lå i n d over m o t o r e n , og jeg k u n n e i k k e se noget
»Ja, h a n skal bare lære at kende forskel i)å b e n z i n og diesel,
som helst.
i n d e n h a n er udlært.« H a n tyggede så hårdt, at m a n kvmne
»Øjeblik,« råbte Gregors u d t i l h a m .
høre hans kæber slå m o d h i n a n d e n , k l o n k , k l o n k , k l o n k .
Jeg sagde i k k e , at det var m i n far.
»Jeg k a n godt k e n d e forskel,« sagde jeg.
Hansi k o m u d af k o n t o r e t , og de gav h i n a n d e n h å n d e n , og
»Det l y d e r i k k e sådan ...«
h a n slog H a n s i på s k u l d e r e n og sagde noget, jeg i k k e k u n n e
»Lad h a m n u være,« sagde mor.
høre, noget der var sjovt, for H a n s i grinede.
»Hvad er diesel for noget?« spiu'gte M e t t e igen.
»Spørg d i n bror,« sagde han og så på m i g , som o m jog var
eii total i d i o t .
»Men n u må d u i k k e lade h a m brændstofgeniet røre den,«
sagde h a n højt, og det g r i n e d e H a n s i osse af. H a n rakte H a n s i
nøglerne, og H a n s i sagde, at den skulle h a n n o k o r d n e . Jeg
» S t o p nu,« sagde m i n mor.
ved ikke, h v a d der var i vejen m e d b i l e n , m e n da h a n g i k , sag-
»Jeg skal n o k selv f i n d e u d af, hvornår jeg stopper,« sagde
de H a n s i efter h a m : »Jeg skal n o k se på d e n selv.«
40
K I M l'Ul'Z
AAKl'SON
H a n n i k k e d e og g i k . H a n havde ikke .set på m i g en eneste
gang.
LÆREPLADS
41
»Det sagde jeg, at det k u n n e d u sgu sagtens klare.«
Jog sagde okay.
H a n s i raslede m e d nøglerne over m o d m i g og s m i l e d e og
»Du må godt smutte nu.« H a n s i b u k k e d e sig, så h a n k u n n e
sagde: »Det or sgu et værre familioi'oretageade, I or vod at lave
so uret i n d o på kontoret. »Ja, s m u t bare h j e m m e d den gamle
her.«
øse.«
»Det var måske farmand?« spurgte Gregers.
»Måske,« sagde jog.
Jeg n i k k e d e og g i k over og rensede h æ n d e r n e . Jeg havde
fået masser af snavs på m i n kedeldragt siden i f o r m i d d a g s , så
jog huskede al tage en avis og f o l d e den u d over sædet, før jeg
B i l e n h o h l t foran p o r t e n en timos l i d , og så var den i vejen.
satte m i g i n d . Jeg tænkte selvfølgelig på, o m jeg n u v i l l e køre
H a n s i smed nøglerne hen t i l m i g , og jeg var glad for, at jog
i n d i el eller andet. Jeg var i k k e h e l t okay, det var jeg godt n o k
greb d e m , s e l v o m jeg slet i k k o var forberedt.
ikke.
»Kør d e n lige o m bagved,« sagde han, n d o n at spørge o m
jeg k t m n e køre en b i l eller h v a d . »Don kan sgu i k k e slå der, v i
»Det or jo lige o m hjørnet,« sagde Hansi igen, og jeg s m æ k kode døren.
skal have d e n h v i d e f o l k e v o g n i n d over graven.«
»Okay,« sagde jeg.
Det føltes næsten, som o m der var længere, end når jeg g i k . Jeg
Jeg satte m i g i n d på forsædet og stak nøglerne i . Jeg h a v d e
kørte selvfølgelig forsigtigt og a l t i n g , og så drejede jeg i n d på
siddet i d e n b i l t u s i n d e gange, mon a l l i g e v e l var det, som o m
vores gade og var h j e m m e . Jeg k u n n e se, at der akkurat var
det var første gang, bare f o r d i jeg sad på hans plads n u . Jeg
Illads, naisten u d for vores opgang, og jeg vidste bare, at h v i s
r y k k e d e sædet l i d t f r e m , m o n dot var faktisk bedre før, så jog
i k k e jeg smed d e n b i l i n d dér, så v i l l e han sige noget o m det.
r y k k e d e det tilbage igen. Jeg v i l l e i k k e skæve i n d , m e n jog var
H a n v i l l e spørge, o m jeg var for f i n t i l at parkere foran vores
s i k k e r på, at H a n s i s t o d og tjekkede m i g af. Jeg starlede og bak-
egen opgang.
kede u d t i l k a n l e n af indkørslen, drejede så meget t i l højre
Jeg havde prøvet det før, at parkere baglæns, oven i købet
s o m m u l i g t , og f i k d e n r u n d t i første forsøg, så kørte jeg lang-
m e d George og Mosters V o l v o , m e n jeg måtte prøve et par gan-
s o m t ad d e n smalle gyde langs va;rksledot, jog t r i l l e d e Irem
ge, før d e n var der, m e n så var d e n der t i l gengæld osse, lige
m o d b e t o n k a n t e n o m m e bagest i gården, jeg taiiikte, at h v i s
så f i n t og helt i n d e m e l l e m de to andre biler. Jeg åndede u d og
bare jeg l o d være m e d a l gøre noget, så v i l l e jeg t r i l l e i n d i k a n -
s l u k k e d e . Og jeg huskede at sætte den i første gear i stedet for
ten og lva;re kofangeren u d .
at tage håndbremsen. H a n tog n e n i l i g a l d r i g håndbremsen,
Så trådte jeg på bremsen og sad (3g gloede. Jeg sad og gloe-
h a n havde a l t i d brugt gearet, jeg v e d ikke hvorfor.
de på m i n e h æ n d e r på rattet.
Jeg hørte, da han k o m h j e m , m e n han k o m i k k e i n d på m i t
H a n s i h a v d e o r d n e t lunis b i l , da han ringede sidsl på efter-
værelse, så jeg veirtede hare, i n d t i l m i n m o r k a l d t e og sagde,
m i d d a g e n . Jeg v o d i k k e , h v a d det var, og jog var osse l i g e g l a d .
at der var m a d . Jeg havde lagt bilnøglerne på det l i l l e b o r d i
»Nå,« sagde H a n s i og k o m u d t i l m i g . »Han k a n i k k e nå at
hente d e n , så h a n spurgte, o m d u k u n n e klare at køre den de
par h u n d r e d e meter.«
Jeg så på H a n s i .
entreen, og de var væk n u , så h a n havde taget d e m .
Forst da v i var v e d at være færdige m o d at spise, sagde h a n
noget o m det.
»Jaeh,« sagde han. »Nu skal d u så bare lære at parkere.«
42
K I M
F U P Z
A A K E S O N
L Æ R E P L A D S
43
»Jeg k a n godt parkere,« sagde jeg.
O g log m i g g o d t i d , h a n skubbede t i l m i g igen, over m o d væg-
»Jo, jo, h v i s m a n kan skra;vo i n d t i l Icantstenon, så er det
gen.
g o d t nok.«
»Hvad snakker I om?« M i n m o r prøvede på at s m i l e .
»Jog har kørt b i l e n h j e m ...«
»Jeg skaffer d i g en læreplads, og så tror d u , at d u ejer hele
v e r d e n og k a n svare, h v i s det passer dig?«
Jog havde a l d r i g vårret så r o l i g . Jeg så på hans m u n d , jeg
»Eller h v a d v i n n skal k a l d e det,« sagde h a n .
k u n n e lugte hans m u n d , og jeg besluttede m i g . H e l t r o l i g var
»Aj, d u har i k k e ladet h a m køre r i m d t i trafikken?« M i n
jeg.
m o r så bebrejdende på h a m . H a n æ n s e d e h e n d e i k k e .
»Jeg taler t i l dig!« sagde han og slog m i g hårdt på skulde-
»Jeg har kørt den h j e m , og jeg har parkeret den, og don er
ren. Så gjorde jeg det. Jeg havde lovet m i g selv at gøre det, og
parkeret h e l t fint,« sagde jeg. Jeg k u n n e mærke, at h a n så på
jeg gjorde det. Jeg skubbede t i l h a m m e d alt, h v a d jeg havde,
m i g , jeg vidste lige, h v o r d a n han så u d i ansigtet, han stirrede
og h a n g i k lige på røven, v i r k e l i g d u m t på røven. H a n sad på
og tyggede, k l o n k , k l o n k , k l o n k .
køkkengulvet, og jeg stod op ad væggen. Den havde han ed-
»Han skal altså i k k e ligge og køre b i l , før l i a n er alten,« sagde m i n m o r .
»ITar d u kørt i bil?« s p i u g t e Mette. Jeg b l i n k e d e t i l h e n d e .
»Kørt og kørt,« sagde h a n . »Og m a n k a n selvfølgelig godt
k a l d e det en p a r k e r i n g , h v i s m a n vil.«
Jeg rystede på hovedet, jeg gad i k k e mere.
»Det v i l jeg s i m p e l t h e n i k k e have,« sagde m i n m o r .
»Du tier stille,« sagde h a n bare, og det gjorde h u n . H a n havde s i n særlige stemme på, s i n l a n g s o m m e og t y d e l i g e stemme.
I n g e n sagde noget i et s t y k k e t i d , jeg skawede op, og h a n så
stadig på m i g . Mettes m u n d h æ v e d e l i d t allerede.
»Lad h a m n u være,« bad m i n mor. U d e n at se på h e n d e ,
langede h a n u d og ramte h e n d e over m u n d e n . H u n bed det i
sig og k o m op og tog o m M e t t e og trak h e n d e l u l af køkkenet.
M e t t e gra^d r i g t i g t n u . Jeg sad på m i n stol og ventede, h a n rejste sig og skulobede t i l m i g , h a n stod over m i g , m e n jeg blev
siddende.
»Vi er måske blevet store i slaget?« sagde b a n . »Er v i blevet
for store t i l at svare?«
Jeg sagde i k k e noget, jeg ventede på, om der v i l l o k o m m e
m e r e . Jeg v i d s t e , at det v i l l e der.
• »Jeg taler t i l dig,« sagde h a n og skubbede t i l , jeg f a l d t n e d
af stolen, og han sparkede d e n va^k.
M i n m o r råbte et olier andet i n d e fra s t i u m , jeg rejste m i g
dermame i k k e regnet m e d .
»Vil d u i k k e n o k h o l d e op?« græd m i n m o r henne fra døren. Først n u opdagede h u n , at jeg stod, og h a n sad på gulvet
og ikko o m v e n d t . H u n bevægede læberne, m e n der k o m i k k e
noget u d . Ingen af os rørte os u d af flækken, v i gloede bare på
h i n a n d e n alle tre, som o m v i a l d r i g havde set noget l i g n e n d e .