Det handler om liv og død - DTU Solar Decathlon Europe 2014

Undervisning i cyberspace
Koldt på toppen – og i bunden
Fremtidens byggeri på DTU
Biotekstuderende lancerer fremtidens gymnasieundervisning i
Klimaforandringerne giver nye udfordringer for de arktiske samfund,
Det er et af årets helt store studenterprojekter, der nu tager form
naturvidenskab, hvor elever kan gennemføre farlige
men forandringerne og den teknologiske udvikling åbner
på DTU. Studerende har knoklet i fritiden for at klargøre
og komplicerede forsøg virtuelt på en computer. Det giver
bedre indlæring og undervisning.
4
samtidig nye muligheder. Nyt center for polare aktiviteter,
Polar DTU, har set dagens lys.
6
en fuldskala model af det hus, der skal deltage i verdens­
mesterskabet i bæredygtighed til sommer.
DTUAVISEN
19
2
6. februar 2012
Foto Scanpix
De største menneskeskabte trusler mod Jordens befolkning bliver hvert år defineret og beskrevet af World Economic Forum. De tre største trusler, som kan skabe ustabilitet imellem verdens
lande, er den økonomiske krise med høje ufinansierede gældsniveauer i flere lande, illegale økonomier baseret på organiseret kriminalitet og mangel på mad, vand og energi.
Det handler om liv og død
Hvad udgør den største trussel mod menneskeheden i disse år? I sin egenskab af professor i sikkerhed og risici er
Michael Havbro Faber hvert år med til at finde svaret på dette spørgsmål for World Economic Forum.
Risikostyring Det er dyster læsning, der møder en, når man slår op i den årlige rapport
’Global Risks’ fra World Economic Forum
(WEF). I rapporten er en række forhold, som
udgør en risiko for verdens befolkning, iden-
tificeret og rangordnet. Og der er ikke tale om
mindre risici som oversvømmelse af Lyngbyvejen efter skybrud. Det er derimod tale om
forhold, der kan have en så stor effekt, at de
kan tvinge den globale civilisation i knæ.
WEF fremhæver tre risici som særligt vigtige: Den første er den makroøkonomiske situation, hvor den finansielle krise er en delmængde heraf, og omfatter bl.a. valuta-ustabilitet og
høje, ufinansierede gældsniveuaer i flere lande.
Den anden risiko i fokus er den illegale
økonomi, som er en cocktail af ulovlig handel, organiseret kriminalitet og korruption,
der forhindrer udvikling i skrøbelige lande
DTU Systembiologi · DTU Byg · DTU Fotonik · DTU Transport · DTU Aqua · DTU Fødevareinstituttet · DTU Fysik · DTU Informatik · DTU Management Engineering · DTU Kemi · DTU Kemiteknik · DTU Matematik
DTU Mekanik · DTU Miljø · DTU Veterinærinstituttet · DTU Elektro · DTU Space · DTU Nanotek · DTU Vindenergi · DTU Energikonvertering · DTU Nutech · DTU Business · DTU Cen · DTU Danchip · DTU Bibliotek
side 2
Foto Thorkild Amdi Christensen
2
Michael Havbro Faber, der gennem sit bidrag
til WEF nu har bragt metodikken op på en
ganske større målestok og således tester den i
det mest ultimative system: hele kloden.
„Den (Jorden, red.) er et system, der er
meget komplekst – næsten uendeligt, hvis
man skal se på alle funktionaliteter og afhængigheder. Det vil sige, alle de påvirkninger af
samfundet både indefra og udefra, som kan
føre til, at vi mister evnen til at leve med den
standard, vi er vant til,“ forklarer Faber.
At forebygge tab
og fastlåser dem i en spiral af fattigdom og
ustabilitet.
Den tredje risiko er mangel på vand,
mad og energi. Den hurtigt stigende ­globale
befolkning og stigende velstand sætter
­ressourcerne under pres: Efterspørgslen efter
vand, mad og energi forventes at stige med
30-50 % i de næste to årtier. Mangelsituationer kan medføre social og politisk ustabilitet,
geopolitiske konflikter og uoprettelige skader
på miljøet.
Globale risici
I rapporterne om globale risici fra World Economic Forum (WEF) identificeres de alvorligste
risici, som den globale civilisation står over for.
I rapporten fra 2011 vurderes disse tre risici
som særligt vigtige:
1. Den makroøkonomiske situation
2. Den illegale økonomi
3. Mangel på mad, vand og energi
Ud over disse risici peger WEF på yderligere to
tværgående risici som særligt betydningsfulde:
1. Økonomisk ulighed – både lande imellem og
internt i landene, hvor rigdom og indtjening
bliver stadig mere ulige fordelt.
2. Svigtende global styring, hvor internationale
organer og organisationer er ude af stand til at
finde fælles fodslag. De manglende resultater
på klimaområdet ved COP15-mødet i København i 2009 er i rapporten nævnt som et
eksempel på dette.
’Global Risks’-rapporterne kan downloades og
læses på WEF’s hjemmeside www.weforum.org
Dansk fingeraftryk
Selve arbejdet med at indkredse risici og
­løsninger sker ikke i plenum, men i mere end
70 undergrupper, såkaldte Global Agenda
Councils, der hver især adresserer ét emne
som f.eks. klimaændringer, fødevaresikkerhed,
finansiel stabilitet osv.
En af disse ekspertgrupper arbejder under
titlen ’Catastrophic Risks’, og her sidder én
dansker: professor Michael Havbro Faber.
Til daglig kender vi ham som institutdirektør
for DTU Byg.
„Mit hovedinput til møderne i World Economic Forum er at sørge for, at videnskaben er
respekteret i håndteringen af risici på globalt
plan. Jeg er med til at sikre, at de videnskabelige metoder er grundlaget for, hvordan man
håndterer det,“ siger Faber til DTU Avisen.
Da WEF i 2008 startede med at afholde
_disse årlige, globale ’risiko-møder’, blev
­Michael Havbro Faber inviteret i sin egenskab
som professor i risici og sikkerhed. På det
­tidspunkt sad Faber i en professorstilling ved
ETH Zürich i Schweiz.
Det var Global Agenda Council on Cata­
strophic Risks, hvor Faber deltager, der
f­ oreslog World Economic Forum at anvende
risikomanagement-værktøjerne til at anskue
og definere de globale trusler.
„Vi kom med den anbefaling, at man skulle
bruge risici som fællesnævner for, hvordan
man vurderer verdens tilstand og ikke mindst
mulighederne for at forbedre den,“ siger
­Michael Havbro Faber.
Faber er dermed en af hovedaktørerne i
at indføre risikohåndtering som den grund­
læggende filosofi bag, hvordan man styrer
verdens udvikling.
Global risikostyring
Metodikkerne til den omfattende g­ lobale
­risikostyring har Michael Havbro Faber
selv været med til at udvikle – dels i sin tid i
Schweiz og dels gennem Joint Committee on
Structural Safety (JCSS), hvor han har været
aktiv de seneste 20 år, heraf som præsident de
seneste seks år.
I JCSS har Faber sammen med de førende
eksperter inden for håndtering af sikkerhed
og risici udarbejdet en generisk metodik til,
hvordan man griber risikovurdering an inden
for et system. Et system kan være alt lige fra
en enkelt bygningskonstruktion over et helt
transportsystem til hele interaktionen mellem
et infrastruktursystem og mennesker.
Metodikken har professoren selv anvendt
bl.a. på risikomanagement inden for naturkatastrofer som stenskred, jordskælv og tyfoner.
„Det viste sig, at metodikken er ret robust
og kan anvendes på ganske forskelligartede
systemer – hvis ikke alle systemer,“ forklarer
Men hvorfor vedkommer det os, at
befolkningen i et fjernt land ikke har rent
drikkevand eller går sultne i seng? Eller
bygger træhuse i et jordskælvsområde, bor
tæt på hav og floder og gør sig ekstra
udsatte for oversvømmelser og udslettelse?
„For det første er det forfærdelige lidelser
på det menneskelige plan. For det andet er
det på et mere overordnet plan ikke opbyggende, at vi har dele af verden, som jævnligt
falder ud, og derfor ikke kan bidrage til en
global positiv udvikling. Der er en masse potentiale i verden, som simpelthen ikke bliver
udnyttet, fordi vi er dårlige til at styre det.“
Han understreger, at det er vigtigt at huske,
at risici ikke kun handler om at se verden
med sortsyn:
„Risici er også chancer, og dem skal vi lære
at fokusere mere på. Ved at se på risiciene ser
vi samtidig også, hvor det er, vi har mulig­
hederne for at gøre tingene bedre og dermed
reducere vores tab.“
Den nyeste risikorapport, ’Global Risks
2012’ fra World Economic Forum, er offentliggjort i januar 2012.
– Lotte Krull
World Economic
Forum (WEF)
WEF er en uafhængig, international organisation engageret i at forbedre verdens tilstand ved
at inddrage politiske, akademiske, erhvervs­
livets og andre ledere af samfundet til at forme
de globale, regionale og industrielle dagsordener. WEF er måske bedst kendt for deres årlige
møde i januar i Davos i Schweiz.
æ
em
Udgiver DTU Avisen udgives af Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby. DTU kan kontaktes på tlf. 45 25 25 25 og via www.dtu.dk. Redaktionen kan kontaktes på tlf. 45 25 71 49. Mail [email protected] Udkommer DTU Avisen udsendes hver måned, dog ikke i sommerperioden. Deadline for næste nummer 8. februar 2012. Udsendelse 5. marts 2012. Ansv. redaktør Tine Kjær Hassager. Redaktør Rasmus Rørbæk Redaktion Marie Vendelbo Fridorf, Kristian Balsgaard, Katrine Krogh-Jeppesen, Marianne Vang Ryde, Sabine Askholm Larsen,
Lotte Krull, Jesper Spangsmark Nielsen, Sune Nordentoft Lauritsen Annoncer Ida Bangert. Mail: [email protected] design & tryk Datagraf Oplag 8.800 ex.
Svan
DTUAVISEN
Men rapporten er dog ikke den rene
­ ommedagslæsning, idet mulige løsninger for
d
hver af de omtalte risici også bliver udførligt
beskrevet i det 98 sider lange skrift.
Rapporten er resultatet af et årligt møde i
WEF, hvor over 700 eksperter fra mere end 80
lande samles. Seneste møde fandt sted i Abu
Dhabi i oktober 2011.
Går glip af potentiale
1166
Institutdirektør ved DTU Byg Michael Havbro Faber er professor i risikostyring og har i en række år bidraget til at sætte ord på, hvilke risici
menneskeheden står over for. Bidragene er sket i forbindelse med årlige møder i World Economic Forum.
Hvad har udviklingen af hele verdenssamfundet til fælles med håndtering af risici i et
transportsystem, kunne man spørge. Svaret
er enkelt:
„Det handler om at undgå tab. Først og
fremmest tab af menneskeliv. Men også tab af
ressourcer og ikke mindst tab af muligheder,“
siger institutdirektøren fra DTU Byg, der
fortsætter:
„Vi bliver dagligt udsat for tab på grund
af dårlig management. Der er måske ikke
­ligefrem tale om sløseri, men typisk dårlig
­administration og dårlige holdninger som
f.eks. manglende ansvarsfølelse, der gør, at
tingene går galt,“ mener Michael Havbro
­Faber, der uddyber:
„I sidste ende ved vi egentlig godt, hvad
vi kan og burde gøre med stort set alle ting
her i samfundet, men når det kommer til udøvelsen, så halter det ofte forfærdeligt efter.
Vores tekniske formåen er ret fantastisk. Vi
kan sende objekter ud i rummet og få dem
til at lande på fjerne himmellegemer. Hvis vi
udøvede den samme præcision i vores daglige
forretninger her på jorden, så ville vi være
kommet et kæmpestort skridt fremad.“
5
rke
t tryksag
4
3
LEDER
Den bæredygtige ingeniør
Som ingeniører er vi med til at forme den teknologi, som fremtidens samfund skal
benytte sig af. Der er en vedholdende efterspørgsel efter ny teknologi, hvad enten vi
arbejder med byggeri, affaldshåndtering, kemikalieproduktion, energi eller transport –
bare for at nævne nogle af de mange områder, ingeniører beskæftiger sig med.
Et væsentligt motiv bag efterspørgslen efter ny teknologi er ønsket om at optimere
den måde, vi bruger ressourcerne på. Inden for flere af ingeniørernes arbejdsområder
spiller bæredygtighed en stadig større rolle. De teknologier, vi opfinder, udvikler og
sælger, bliver i stigende grad stillet over for kravet om, at de ikke belaster miljøet,
sluger en mindre vindmøllepark i strøm eller bruger litervis af dyrebart drikkevand.
Her i landet har vi en stor bevidsthed om dette. Måske fordi vi hele tiden møder
naturlige begrænsninger i adgangen til ressourcerne: Vi har for eksempel ikke uanede
mængder olie i undergrunden eller endeløse depoter med rent drikkevand. Vi er nødt
til at tænke os grundigt om for at få ressourcerne til at række, og det giver os en fordel
i forhold til andre dele af verden. For på et tidspunkt vil andre være i den samme
situation, og så vil det være klogt at være blandt dem, der er foran, og som kan levere
den viden, erfaring og teknologi, som de skal bruge.
Derfor tager DTU bæredygtighed alvorligt – også når det gælder ingeniør­
uddannelserne. Emnet er ikke begrænset til blot ét kursus eller én studieretning.
Bæredygtighed kan tænkes ind i næsten alt, hvad ingeniører arbejder med, og derfor
er det universitetets ønske, at alle ingeniørstuderende forholder sig til det.
Det kommer blandt andet til udtryk i DTU’s studenterkonference GRØN DYST, der
til sommer finder sted for anden gang. Alle DTU-studerende på både diplomingeniør-,
bachelor- og kandidatuddannelserne kan deltage i GRØN DYST. Det kræver, at man
inden for det seneste knap halvandet år har arbejdet med et projekt eller speciale,
der indeholder elementer af grøn teknologi. Hermed er opfordringen givet videre
til både studerende og deres vejledere: Tænk stort. Tænk nyt. Tænk grønt, og
meld jer til GRØN DYST 2012.
Anders Bjarklev, Rektor
Fik du læst? Udpluk fra www.dtu.dk
Ål overlever ikke Gudenåen
Omorganisering på DTU
Hvalpesyge på danske minkfarme i 2011
Turen på den midterste strækning af Gudenåen koster tre ud
af fire ål livet. Dermed bremses ålene inden de når ud på den
6500 km lange vandring mod gydepladserne i S­ argassohavet,
som skulle sikre den truede bestands overlevelse. For de ­voksne
ål (blankål) i Gudenåen slutter rejsen for tre ud af fire, inden
den kommer i gang. I undersøgelsen mærkede forskere fra
DTU Aqua 45 store blankål med sendere og genudsatte dem i
Gudenåen opstrøms for Tange Sø. Resultaterne var deprimerende for ålebestanden, forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, seniorforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua: „Ålene
vandrede hurtigt ned gennem Gudenåen til de kom til den
opstemmede Tange Sø inden kraftværket, og herfra gik det så
meget langsomt.“ Forskerne vurderer på baggrund af under­
søgelsen, at 58 procent af de ål, som nåede Tangeværket,
gik tabt i forbindelse med passage af værket.
Ved årsskiftet trådte en ny organisering i kraft på DTU. Omorganiseringen omfatter otte institutter og et nyt center. Der
er etableret to helt nye institutter, nemlig DTU Vindenergi og
DTU Energikonvertering, samt et nyt center, DTU Nutech. De
to institutter omfatter store dele af de faglige miljøer på det tidligere Risø DTU, men begge får også organisatorisk tilført nye
faglige miljøer fra andre DTU-institutter. Samtidig flyttes en
række faglige miljøer til andre institutter. O
­ morganiseringen
sker for at sikre, at DTU’s internationale position inden for
­bæredygtige energisystemer og -teknologier kan styrkes gennem
nye faglige synergier mellem DTU Lyngby Campus og DTU
­Risø Campus. Det samme gælder for produktionsforskning,
hvor DTU også har mange stærke faglige miljøer, som med den
nye organisation bringes tættere sammen på det nye institut
DTU Management Engineering.
For første gang siden 2007 har der været udbrud af den
­alvorlige hvalpesyge på danske minkfarme. I sidste halvdel af
2011 blev der påvist udbrud af hvalpesyge på tre danske minkfarme ved henholdsvis Sønder Felding, Ørbæk og Lemvig.
DTU Veterinærinstituttet arbejder på at finde smittekilden i
samarbejde med forskere i Holland. „Det er første gang siden
2007, at der er påvist hvalpesyge på danske minkfarme, og det
er endnu ukendt, hvor smitten, der har forårsaget de nyeste
udbrud, stammer fra,“ fortæller Anne Sofie Hammer, der er
seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet. DTU Veterinærinstituttet har i samarbejde med pelsdyrerhvervet og Erasmus
Universitetet i Holland igangsat typebestemmelse af virus fra
de nye udbrud samt fra ældre udbrud på farme i Danmark og
andre lande. Håbet er, at typebestemmelse kan give mere viden
om udbruddenes oprindelse.
4
En undervisningssensation i
bits og bytes
Biotekstuderende lancerer fremtidens gymnasieundervisning i naturvidenskab,
der kan gøre skoleelever til herrer over liv og død – i cyberspace.
Virtuelt laboratorium Det gav genlyd både i
undervisningsverdenen og i biotek-industrien,
da en gruppe af studerende på bioteknologi
lige inden årsskiftet lancerede et gratis genteknisk laboratorium (Virtuel Lab), hvor elever
fra folkeskolen og gymnasiet kan udføre avancerede forsøg, være herrer over liv og død,
kurere sygdomme og manipulere med gener.
Bag det virtuelle laboratorium ligger
tusindvis af udviklingstimer, nætter uden
søvn, et stort arbejde med at indsamle
donationer til projektet og sidst, men ikke
mindst; rigtig mange gode idéer og evnen til
at føre dem ud i livet.
I bioteknologiens tjeneste
De studerende, som er samlet i organisationen Biotech Academy (BA) på DTU Systembiologi, arbejder for at udbrede kendskabet
til og interessen for bioteknologien. Det gør
Sådan ser det ud inde i det virtuelle laboratorium. Det er idéen, at elever kan gennemføre
virtuelle forsøg ved hjælp af de mange forskellige redskaber, der er grafisk fremstillet
på skærmen og dermed få adgang til viden, de ellers ikke ville have mulighed for at opnå.
Prøv selv laboratoriet på www.biotechacademy.dk, hvor dette billede stammer fra.
de bl.a. gennem udviklingen af avancerede
undervisningsredskaber i samarbejde med
nogle af erhvervslivets tungeste spillere som
f.eks. Novozymes, Novo Nordisk, Carlsberg
og mange flere.
Biotech Academy står bag en perlerække
af stærke undervisningskoncepter, men
Virtuel Lab er alligevel den foreløbige krone
på værket.
Originalt og gennemført til mindste detalje
Projektleder på udviklingen af Virtuel Lab,
Mads Tvillinggaard Bonde, beskriver baggrunden for projektet på denne måde:
„Jeg fik først og fremmest idéen til det
virtuelle laboratorium på grund af min egen
undervisning i folkeskolen og gymnasiet. Det
fungerer langtfra optimalt, når man kommer
i laboratoriet og følger en ’kageopskrift’. Man
går glip af muligheden for at eksperimentere,
fejle og prøve igen, og det ville jeg gerne gøre
noget ved.“
Det er selvfølgelig både sjovere og langt
mere lærerigt at kunne foretage eksperimenter på egen hånd, men i forhold til indlæringen forklarer Mads Tvillinggaard Bonde, at
Virtuel Lab tilbyder yderligere et element,
som er helt centralt for elevernes forståelse af
biologi og bioteknologi:
I det virtuelle laboratorium zoomes ind på
mikroniveau, hvor eleverne har mulighed for
at se, hvad der rent faktisk sker, f.eks. hvordan en celle gensplejses. På den måde lader
vi programmet illustrere de helt centrale elementer i bioteknologien, og eleverne kan for
første gang se med deres egne øjne, hvad det
hele i virkeligheden handler om.”
Til lanceringen af programmet på DTU
deltog blandt andet 140 gymnasielærer og 30
elever. De fik selv mulighed for at afprøve det
virtuelle laboratorium til en workshop.
„Det virtuelle laboratoriums undervisningsmodel er intet mindre end genial, og jeg
er helt overbevist om, at konceptet kan være
med til at vise vejen for fremtidens it-baserede undervisningsmateriale,“ lød reaktionen
fra Helle Jarden, gymnasielærer på Nærum
Gymnasium.
Dyrt at lave, men gratis at bruge
Selv om Virtuel Lab har krævet års arbejde og
betydelige økonomiske ressourcer at udvikle,
er det takket været støtte fra DTU Systembiologi, Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser, Novo Nordisk og
Novozymes gratis tilgængeligt for alle danske gymnasieelever, og det er leder af Biotech
Academy Ulrich Ulrich Johan Kudahl mere
end tilfreds med:
„Virtuel Lab er ikke blot et undervisningsværktøj, det er også et program, der i den
grad er med til at skærpe interessen for bioteknologien og de mange muligheder, som videnskaben har at byde på. Og hvis Danmark
skal bevare sin stærke position inden for bio-
Tænk grønt sammen med de studerende
GRØN DYST 2012 Ingeniøren spiller en central
rolle i en bæredygtig samfundsudvikling.
Derfor er det afgørende, at ingeniørstuderende på DTU igennem hele deres uddannelsesforløb bliver trænet i at udtænke, udforme
Vigtige datoer
for GRØN DYST 2012
13. april Sidste chance for tilmelding af projekter
20. maj Deadline for Final Abstract
22. juni GRØN DYST afholdes
Læs meget mere på www.groendyst.dtu.dk
og implementere bæredygtige løsninger. Som
et led i denne tankegang blev konkurrencen
GRØN DYST introduceret på DTU i 2010.
Godt 220 studerende fordelt på 93 projekter
tog udfordringen op dengang, og sammen
med deres vejledere deltog de med vidt forskellige projekter, der alle havde bæredygtighed i bred forstand som fællesnævner.
Et af projekterne ved GRØN DYST 2010
forbedrede overfladen på solceller og øgede
energioptaget kraftigt. Projektet var slået op
som et bachelorprojekt på DTU Nanotech af
postdoc Michael Stenbæk Schmidt, der også
blev vejleder på projektet. Michael ville for-
søge at overføre en teknologi, han arbejdede
med i anden sammenhæng til solceller. Studerende Rasmus Davidsen samlede idéen op,
og mens de to var i gang med det planlagte
arbejde, fik Michael nys om en mulighed for
at lægge et ekstra lag i projektet.
„Da vi var blevet opmærksomme på GRØN
DYST 2010, forslog jeg, at Rasmus meldte
sig til. Der skulle ikke tænkes så meget over
det, for solceller og grøn energi går jo hånd
i hånd. Så arbejdede vi på at tilrette hans
præsentation, så den var forståelig for ikke
indviede. Derudover lavede vi en demonstrationsmodel af solcellerne, hvor LED-lamper
lyste op, når cellerne blev belyst. Præsentationen var et vigtigt kriterium i bedømmelsen
til selve konkurrencen. Som vejleder så jeg
en fin måde at give Rasmus en mulighed for
at præsentere sit projekt for offentligheden.
Det er en færdighed, som en moderne ingeniør har brug for i dag,“ forklarer Michael
fra ­Singapore, hvor han i dag arbejder som
gæsteforsker hos Agency for Science, Technology and Research.
Tænk bredt – vær målrettet
For at deltage i GRØN DYST-studenterkonferencen 2012 skal et projekt indeholde et eller
5
Foto Thorkild Amdi Christensen
Mads Tvillinggaard Bonde er hovedmanden bag det revolutionerende undervisningsredskab, Virtuel Lab. Til lanceringen fik computerprogrammet en flot modtagelse fra både ind- og udland.
business, skal vi have flere unge mennesker til
at interessere sig for området og vælge biotekuddannelser på højeste niveau.“
International interesse
Indtil videre har responsen på e-learningværktøjet været positiv og interessen stor.
Og drømmene for det virtuelle laboratorium
er derfor også store for Mads Tvillinggaard
­Bonde, som drømmer om at få kemiske og
fysiske forsøg inkluderet i programmet og om
at lancere en fremtidig engelsk version.
Det sidste ser de frem til på en række amerikanske eliteuniversiteter:
„We will be pleased to discuss the possi-
flere elementer af miljø, klimateknologi eller
bæredygtighed og være færdiggjort i perioden efterår 2010 til forår 2012.
„Der er masser af grøn teknologi, der ikke
har bred bevågenhed, og derfor er GRØN
DYST en meget fin mulighed for de studerende til at fremvise bæredygtige projekter. Jeg
vil sige ud fra egne erfaringer sidste gang, at
den yderligere arbejdsbyrde for både Rasmus
og jeg var minimal. Fordelene ved at deltage
opvejede i allerhøjeste grad ulemperne,“ lyder
det fra Michael.
Fordelene er blevet til mange siden deltagelsen. Teknologien har været fremvist på
bilities (of Virtual Lab, red) for example, by
testing it in relevant courses at Berkeley, Harvard, Stanford and MIT,“ udtaler Kate Spohr,
der er Educational Manager for bioteksamarbejdet mellem de fire eliteuniversiteter.
Der er således gode muligheder for, at
­Virtuel Lab kommer til at danne grundlag for
undervisning i flere forskellige naturvidenskabelige fag, på flere forskellige niveauer og i
mange forskellige lande.
GRØN DYST gav medvind
Bioteknologisk innovation bliver efter alt at
dømme en vigtig del af løsningen på de miljø- og klimaproblemer, som det globale sam-
nogle af verdens største mødesteder for grøn
teknologi og er nu kernen i et nystartet selskab, Black Silicon Solar, der for nylig vandt
Venture Cup. Men dette projekt er blot et
af de 93, der deltog i første omgang GRØN
DYST. Et andet var det virtuelle laboratorium,
der kan læses om i dette nummer af DTU
Avisen.
„GRØN DYST er ikke kun en mulighed for
DTU’s studerende for at dygtiggøre sig fagligt
inden for den bæredygtige tankegang. Det er
også en mulighed for vejlederen til at indgå i
et udbytterigt samarbejde med de studerende,
der kan konkretisere bæredygtige elementer i
fund står over for – i dag og om 50 år. Derfor er uddannelse af fremtidige innovative
ingeniører også en investering i en grønnere
fremtid for hele kloden.
Så hvis man har en idé, der på en gang kan
understøtte indlæring af området på højeste
niveau og spare CO2 her og nu, så har man
gode chancer i GRØN DYST, selv om konkurrencen altid er hård, når DTUs dygtigste
studerende samles for at konkurrere.
Derfor var det også med både forventning
og spænding, at Mads meldte det virtuelle
­laboratorium til GRØN DYST i 2010. Hans
vejleder, Mogens Kilstrup, var dog aldrig i
tvivl om, at den digitale version af et gentek-
det enkelte projekt. Det er Black Silicon Solar
og det virtuelle laboratorium to strålende eksempler på. Jeg ser personligt frem til en god
og grøn dyst til sommer og vil gerne opfordre
både vejledere og studerende til at hjælpes ad
med at finde de gode projekter op til tilmeldingsfristen den 13. april og derefter udvikle
et flot og stærkt deltagerfelt,“ siger dekan
Martin Vigild.
– Rasmus Rørbæk
nologisk laboratorium ville gå helt til tops:
„Idéen var allerede så færdig, at der stort set
ikke var brug for konceptudvikling.“
Men det var ikke bare et næsten færdigt
koncept – det var også en rigtig god idé.
Derfor valgte dommerkomiteen ved GRØN
DYST at kvittere med en førstepræmie i bachelorkategorien, og det fik stor betydning
for Mads Tvillinggaard Bonde:
„Det var et rygklap, der kunne mærkes, og
helt klart en del af den motivation, som jeg
skulle bruge for at arbejde videre med projektet som projektleder i Biotech Academy.“
– Jesper Spangsmark Nielsen
6
I kongerigets
polaRtjeneste
ill ESa
regering, det færøske landsstyre og det grønlandske selvstyre, er at sikre fælles fodslag i
håndteringen af de mange nye udfordringer
og muligheder i Arktis med henblik på at
fremme „selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed“. Det er en politisk
hovedmålsætning i strategien, at erhvervs- og
samfundsudviklingen i Arktis skal understøttes af en målrettet forsknings- og uddannelsesindsats. Og her vil DTU kunne levere et
væsentligt medspil med det nye center, fortæller dekan Martin Vigild, der er initiativtager
til Polar DTU.
„klimaforandringerne giver nye udfordringer for de arktiske samfund. Forandringerne
og den teknologiske udvikling åbner samtidig nye muligheder for Arktis. Blandt andet
skaber havisens afsmeltning adgang til nye
fiskeområder og udvinding af olie og gas i
farvandene omkring Grønland. Som teknisk
universitet med en bred palet af højt specialiserede tekniske og naturvidenskabelige
kompetencer og en mangeårig erfaring fra
Arktis kan DTU yde væsentlige bidrag både
til den nødvendige tilpasning til klimaforandringerne og til en bæredygtig udnyttelse af
de muligheder, som opstår i kølvandet. Det er
en af kongstankerne bag etableringen af Polar
DTU,“ fortæller Martin Vigild.
Uddannelse en hjørnesten
Et nyt tværgående center for polare aktiviteter – polar DTU – skal
understøtte kongeriget Danmarks nye strategi for Arktis med
forskningsbaseret uddannelse, myndighedsbetjening og innovation.
polaRfoRskning Miljøvenlig udvinding af olie
og gas i ishavet, uddannelse af højt kvalificerede grønlandske ingeniører og udvikling
af nye lægemidler på grundlag af arktiske
mikroorganismer. Det er nogle af de områder, hvor DTU i de kommende år vil kunne
yde vigtige bidrag til udmøntningen af rigsfællesskabets nye arktiske strategi gennem
100 År i ArKTiS
DTU har været til stede i arktis i mere end 100 år, og de igangværende
aktiviteter foregår både på landjorden, til havs, i luften og i rummet.
mere end en halv snes DTU-institutter har aktiviteter med relation til arktis.
Blandt de igangværende arktiske forskningsaktiviteter i arktis er:
analyser af klimaændringernes effekt på fiskearterne
overvågning af indlandsisen, havisen og vandstanden i de arktiske farvande
Undersøgelser af ændringer i permafrost og betydningen for konstruktioner
Geofysiske målinger i og omkring Grønland
Udvikling af satellitnavigationssystemer til forbedring af sejladssikkerhed
Udvikling af bæredygtige energiteknologier til storskala-udnyttelse
Etablering af beredskab for oliespild
et nyetableret center for polare aktiviteter – i
daglig tale kaldet Polar DTU.
Hensigten med den arktiske strategi, der er
blevet til i et samarbejde mellem den danske
Det nye center for polare aktiviteter har som
et hovedformål at sikre synliggørelse og nyttiggørelse af DTU’s kompetencer, knowhow
og teknologibase over for virksomheder og
myndigheder, der har interesser og aktiviteter
i Arktis – særligt i og omkring Grønland.
En hjørnesten i DTU’s indsats i Grønland
er uddannelsesaktiviteterne i den vestgrønlandske by Sisimiut. Her ligger Bygge- og
Anlægsskolen, hvor DTU’s Center for Arktisk
Teknologi (ARTEk), uddanner diplomingeniører, der er særligt specialiserede i arktiske
forhold – de såkaldte arktiske ingeniører.
„DTU’s permanente tilstedeværelse i
Grønland gør, at vi har en god forståelse for
de grønlandske behov og forudsætninger,“
siger institutdirektør på DTU Byg og leder
af ARTEk Michael Havbro Faber: „Det er
Til venstre i billedet ses en af de permanente GpS-stationer langs Grønlands kyst. Stationerne er med til at
indsamle information om jordskorpens
bevægelser og indlandsisens afsmeltning. her har sektionsleder Finn Bo
madsen fra DTU Space slået lejr ved
stationen sammen med en kollega.
7
Foto Thorkild Amdi Christensen
en hovedmålsætning for de kommende år,
at DTU i partnerskab med det grønlandske
selvstyre fortsat skal sikre tidssvarende uddannelsestilbud, der matcher de grønlandske
samfunds behov for højtuddannet teknisk arbejdskraft, sådan at vi kan bidrage til at skabe
blivende værdi for Grønland. Som en forsknings- og uddannelsesinstitution, der allerede
er en velintegreret del af det grønlandske
samfund har DTU særligt gode forudsætninger for at bidrage til lokal og regional udvikling – ikke mindst gennem ARTEK.“
Arktisk og antarktisk perspektiv
Men Polar DTU’s rækkevidde stopper ikke
ved rigsfælleskabets grænser, fortæller Niels
Andersen, der er vicedirektør på DTU Space
og leder af Polar DTU. „De unikke kompetencer og ressourcer, som DTU er i besiddelse
af, kan skabe nytteværdi i hele det arktiske
område – hvad enten det er i den russiske,
canadiske eller grønlandske del. Derfor har
vi ambitioner om, at DTU skal bidrage til udviklingen i Arktis som helhed – i samarbejde
med myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner i rigsfællesskabet såvel som
i andre lande.“
Omend det primære fokus for det nye
­center er Arktis, omfatter aktiviteterne i P
­ olar
DTU også polarområderne på den sydlige
halvkugle. „For at forstå, hvad der sker i Arktis, er det nødvendigt, at vi også bliver klogere
på, hvad der sker i Antarktis,“ fortæller Niels
Andersen. Han nævner som eksempel det
paradoksale faktum, at når isen smelter på
Antarktis, ­stiger vandet i de arktiske farvande.
Et af Polar DTU’s vigtigste aktiver er mulig­
heden for at trække på tværfaglig viden fra
mere end en halv snes forskellige institutter,
fremhæver Niels Andersen – suppleret af et
omfattende internationalt netværk af forskningsinstitutioner, som kan bidrage med
knowhow og teknologi. „Håndteringen af de
udfordringer og muligheder, som viser sig i
Arktis i disse år, kræver tværfaglige tilgange
og løsninger – hvad enten det drejer sig om
risikovurdering ved anlægsarbejder, navigation i arktiske farvande, overvågning af klimaforandringer, affaldshåndtering, rådgivning
om olie- og gasboringer eller effektiv udnyttelse af bæredygtige energiteknologier. Og her
har Polar DTU som tværgående center mulighed for at levere effektive, integrerede løsninger til en bæredygtig udvikling af Arktis.“
Læs mere om Polar DTU på
www.polar.dtu.dk.
Hvem ved, hvilke nye skimmel­
svampearter der gemmer
sig i den grønlandske natur?
Lektor Birgitte Andersen fra
DTU Systembiologi ser frem
til at undersøge, om Grønland
gemmer på nye arter, der kan
anvendes til nye enzymer,
lægemidler og hjælpestoffer.
På svampejagt i Grønland
Skimmelsvampe er for mange lig
med lugten af muggen kælder og
allergiske reaktioner. Men skimmelsvampe er ikke kun et onde, der
skal bekæmpes. De kan også bruges
til at udvikle medicin, fødevareingredienser og enzymer. Og nye arter
kan meget vel gemme sig i Grønland.
Polarforskning I 1928 sad forskeren Alexander Fleming i sit
l­aboratorium og lavede bakterieforsøg. En dag opdagede han,
at en af hans petriskåle var blevet angrebet af noget, der slog
­bakterierne ihjel. Det viste sig at være en skimmelsvamp.
Alexander Fleming smed ikke sin skimmelsvamp væk, selv
om den havde ødelagt hans forsøg. I stedet isolerede han den og
undersøgte den nærmere. Opdagelsen i Flemings petriskål lagde
dermed grunden til nutidens forskning i skimmelsvampe. Et område, der for Grønlands vedkommende er meget uudforsket. Det
vil lektor Birgitte Andersen fra DTU Systembiologi lave om på.
Hun er i gang med at samle penge til et nyt projekt, der skal kortlægge skimmelsvampe i Grønland, uden- såvel som indendørs.
Det skal blandt andet ske i samarbejde med Grønlands Selvstyre.
– Sune Nordentoft Lauritsen
Viden kræver kortlægning
Foto Finn Bo Madsen
Skimmelsvampe er for mange lig med lugten af muggen kælder,
når sneen smelter, eller når problemer med manglende udluftning og isolering bliver for store. Nogle mennesker får kraftige
reaktioner, når de bliver udsat for skimmelsvampe, mens andre
ikke mærker dem.
Ud over allergi og andre helbredsgener giver skimmelsvampe
andre problemer i de boliger, hvor de vokser. Når en bolig er
angrebet af skimmelsvamp, bliver materialet i boligen ødelagt og
nedbrudt. Et problem, der er i de seneste år har været stigende
i Grønland. En bedre viden på dette område vil gøre det lettere at lave en målrettet indsats for at afhjælpe problemer med
indendørs skimmelsvamp og forbedre indeklimaet, fortæller
Birgitte Andersen. Det kræver imidlertid, at skimmelsvampene i
Grønland bliver kortlagt. På nuværende tidspunkt ved forskerne
nemlig ganske lidt om, hvilke arter af skimmelsvampe der overhovedet findes i Grønland. Dels fordi meget få undersøgelser er
blevet lavet i Grønland, dels på grund af den måde, hvorpå man
tidligere har ledt efter skimmelsvampene. Især den måde, man
dyrker svampeprøverne på, den såkaldte inkubering, har voldt
problemer.
„Normalt inkuberer man sine svampeprøver ved 25 grader.
Der er mange af de her svampe, der egentlig slet ikke bryder sig
om så høje temperaturer, når de kommer fra et koldere klima. Så
nu er vi begyndt at inkubere sådan nogle prøver ved en meget
lavere temperatur: 15 grader. Og lige pludselig ser vi mange flere
og helt andre svampe end før. Det kan måske være en af grundene til, at man i gamle artikler skriver, at der ikke er så meget
skimmelsvamp i Grønland, fordi man har kørt efter traditionelle
inkuberingsmetoder,“ fortæller Birgitte Andersen.
Intern koordinering kan skaffe bedre resultater
En kortlægning af skimmelsvampe i Grønland kræver et omfattende indsamlingsarbejde. Her kan det nyoprettede center for
polare aktiviteter, Polar DTU, vise sig meget nyttigt.
„Det vil være oplagt at lave en form for indsamlingsnet gennem Polar DTU. Så vil vi kunne få folk til at tage prøver rundt
omkring, når de nu alligevel er deroppe. Der har tidligere været
en del projekter, der ikke decideret har haft med skimmelsvamp
at gøre, men med bygninger som sådan. Her har studerende været i Grønland for at kigge på ventilation, isolering og fugtighed.
Så kommer de ind og ser, at der er en masse mug på væggene,
men de måler bare det, de skulle måle. Hvis vi kunne få noget
mere koordinering, så kunne de studerende få et kursus i at isolere svampene og sende dem til Danmark og tage billeder for at
dokumentere, hvad det er. Så kunne vi måske slå flere fluer med
ét smæk,“ lyder opfordringen fra Birgitte Andersen.
Ukendte svampe kan føre til innovation
Den uudforskede svampeflora i Grønland kan gemme på mange
nye arter, der måske kan bruges til at udvikle enzymer, lægemidler og hjælpestoffer til biotek- og landsbrugsvirksomheder.
„Hvis svampe i Grønland skal producere enzymer, der skal
nedbryde noget bestemt, skal disse enzymer virke ved de lave
temperaturer, der er i Grønland. Lige pludselig vil man f.eks.
kunne få nogle enzymer, som virker meget mere effektivt ved
lave temperaturer, end dem man har isoleret nede i troperne. De
tropiske enzymer er designet til at virke ved højere temperaturer,
fordi organismen bor i højere temperaturer. Fordi klimaet er
anderledes, og fordi sammensætningen af mikroorganismer
sikkert også er meget anderledes, kunne man også forestille sig,
at nye svampearter producerer nye antibiotika, vi aldrig har set
før,“ siger Birgitte Andersen.
Hun understreger, at en kommerciel udnyttelse af de grønlandske skimmelsvampe ligger et godt stykke ude i fremtiden, men at
sandsynligheden for at finde nye arter er utrolig stor, fordi det er
uudforsket område. Der er altså nok at tage fat på, når DTU går
på svampejagt i Grønland.
– Sabina Askholm Larsen
Grundfosprisen 2012
- inden for det tekniske og naturvidenskabelige område
Grundfosprisen er indstiftet af Poul Due Jensen’s Fond i 2001 med det formål at stimulere, anerkende og
støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for det tekniske og naturvidenskablige område.
I 2012 lægges særlig vægt på bæredygtig miljøteknologi med særlig fokus på vand.
Indstilling til prisen:
Enhver kan bringe kandidater til Grundfosprisen i forslag.
Indstillingen består af en motivering (max. 3 A4-sider) samt kort CV.
Frist for indstilling:
1. maj 2012.
Grundfosprisen og dens uddeling: Prisen består af skulpturen “Be–Think–Innovate”
samt et kontant beløb på 1 mio. DKK
– 250.000 DKK går direkte til prismodtageren
og 750.000 DKK til videre forskning inden for området.
Motiveringen sendes til:
Grundfos Management A/S
Grundfosprisens sekretariat
Poul Due Jensens Vej 7
8850 Bjerringbro
Mrk: “Grundfosprisen 2012”
Offentliggørelse af vinder:
Prisuddelingen finder sted d. 27. september 2012.
Yderligere information:
Besøg www.grundfos.dk/grundfosprisen
Bedømmelseskomitéen består af formand Niels Due Jensen, Poul Due Jensen’s Fond,
bestyrelsesformand Lars Kolind, Grundfos, tidligere rektor Sven Caspersen,
Aalborg Universitet, professor Nina Smith, Århus Universitet og professor Preben Terndrup
Pedersen, Danmarks Tekniske Universitet.
Hvis komitéen ikke finder en egnet kandidat uddeles prisen ikke.
9
FoTo JEnS roSEnFElDT
En patient skal kunne ligge helt stille i op til to timer, når man gennemfører
en pET scanning. Selv små bevægelser under en pET-scanning kan ses på scanningsbillederne,
men oline har fundet en teknik, som kan kompensere for bevægelserne.
lig stille!
patienter, der bliver pET-scannet, skal ligge helt stille i op til to timer for at undgå slørede scanningsbilleder –
men det er umuligt at ligge stille så længe. Et af de første ph.d.-projekter fra en
ny uddannelse i Medicin og Teknologi på DTU ser dog ud til at have løst det problem.
billedkvalitet Lad os sammen lave et ekstil et hoved. Det betyder, at der er en stor
periment. Mens du læser denne artikel, skal
risiko for, at tracking-systemet bevæger sig i
du prøve at sidde helt stille – du må hverken
forhold til hovedet, og at man derfor ikke kan
klø dig i håret eller rette dig i stolen. For os et
stole på de registrerede hovedbevægelser:
morsomt lille forsøg. For en patient kan det
„Hvis tracking-objektet ikke sidder orvære en alvorlig udfordring, der kan få negadentligt fast, så måler man jo ikke, hvordan
tiv indflydelse på diagnosticering.
hjernen bevæger sig, men hvordan trackingFor når en person skal scannes eksempelobjektet bevæger sig,“ forklarer Oline, som
vis for en hjernetumor, bliver vedkommende
blev opmærksom på problemstillingen, mens
sendt ind i PET-scannerens tunnel med en
hun lavede sit speciale på civilingeniøruddanbesked om at ligge musenelsen Medicin og Teknologi.
Hvis olines metode kan
stille, mens scanningen står
„Jeg tænkte, at det her må
udvikles, så den bliver inte­ simpelthen kunne laves smarpå. Bevæger patienten sig
greret i scannere fremover, tere. I dag kan en PET-scanner
blot få millimeter, bliver
scanningsbillederne nemlig kan den betyde et tiger­
levere rigtig god billedkvalitet,
uskarpe og mindre detalje- spring fremad i kvaliteten
sammenlignet med hvad den
for hjernescanninger.
rede, og det kan forvrænge
kunne for år tilbage. I dag
pRoFESSoR, DR. MED. LISELoTTE HøJgAARD
resultatet af undersøgelkan man på mange scannere
sen. Men en PET-scanning
se en detaljeringsgrad, hvor
kan vare op til flere timer, og det er nærmest
det er muligt at skelne mellem grå og hvid
fysisk umuligt at ligge stille så længe, siger
hjernesubstans på scanningsbillederne. Men
ph.d. Oline Vinter Olesen:
desværre går den gode billedopløsning tabt,
„Hvis du er rask og ikke har ondt alle munår patienten bevæger sig,“ fortæller Oline.
lige steder, kan det måske være muligt at ligge
Som sagt – så gjort
stille i 20 minutter uden at røre på sig, men
I tæt samarbejde med Rigshospitalet og
normen er, at man alligevel bevæger sig 0,5 til
Siemens, der er førende inden for produktion
1 cm, og det er stadig meget, når man kigger
af blandt andet PET-scannere, har Oline
på en lille region på et scanningsbillede. Er
Vinter Olesen i løbet af sin erhvervs-ph.d. udman barn eller gammel, er det nærmest umuviklet en prototype på et nyt tracking-system.
ligt at ligge stille så længe, og det kan i værste
Systemet bruger ikke markører, men er basefald have stor betydning for den efterfølgende
ret på overfladescanningsteknologi, der kan
diagnosticering eller behandling.“
registrere de bevægelser, patienterne laver,
Problemstillingen er ikke ny – man har
mens de bliver scannet, og som der efterføltidligere forsøgt at konstruere noget, der kan
gende kompenseres for under PET-rekonkompensere for bevægelserne. I dag bruger
struktionen. Ved hjælp af Olines teknologi er
man et tracking-system, der registrerer hoveder dermed håb for, at PET-scannerens avandets bevægelser under PET-scanningen ved
cerede teknologi kan blive udnyttet fuldt ud:
hjælp af markører, hvorefter der tages højde
„Jeg har bevist, at man ved hjælp af min
for patientbevægelserne i rekonstruktionen af
metode og det apparat, jeg har udviklet, kan
PET-billederne. Tracking-systemet fastgøres
kompensere for bevægelserne og dermed
på patientens hoved, så det kan repræsentere
få bedre scanningsbilleder,“ fortæller ph.d.
hjernens bevægelser. Problemet er imidlertid,
Oline Vinter Olesen.
at det er svært at fastgøre tracking-systemet
Der har dog været mange udfordringer
forbundet med at lave noget, der var smartere end tracking-systemet. Instrumentet skal
først og fremmest være kompakt, nøjagtigt,
robust og nemt at anvende. Og så må teknikken ikke være årsag til stop og dermed prop i
flowet af patienter. Oline satte sig derfor for at
ville udvikle et instrument, som ikke skal installeres på patienten, men i selve scanneren:
„Workflowet er meget vigtigt på nutidens
hospitaler, så udgangspunktet var et system,
som kan bygges ind i fremtidige scannere og
fungere fuldautomatisk uden nogen forberedelser,“ fortæller Oline og fortsætter:
„Jeg har konstrueret en prototype på et
system, som principielt er en hurtig overfladescanner, som består af en modificeret
lysprojektor og to kameraer. Overfladescanneren kigger på ansigtet, følger bevægelserne
og scanner patienten 5-10 gange i sekundet,
mens man bliver PET-scannet. Når PETscanningen så er overstået, kan man kombinere informationerne fra overfladescanneren
med PET-scannerens oplysninger – og på den
måde kompensere for eventuelle bevægelser,“
forklarer Oline Vinter Olesen.
at Olines teknologi vil blive anvendt i fremtidens scannere:
„Oline har vist, at hendes opstilling fungerer. Nu skal testsystemet videreudvikles til et
færdigt produkt. Hos Siemens er man meget
begejstrede over det, Oline har fundet ud
af, og jeg er ikke i tvivl om, at de principper,
der er blevet afprøvet i denne ph.d., vil blive
brugt i vores fremtidige scannere,“ fortæller
Bjarne Roed.
Oline selv er også godt tilfreds:
„Jeg gik oprindeligt ind i dette projekt,
fordi jeg kunne se, at det kunne føre til noget,
jeg kunne gøre en forskel. Jeg så et tydeligt
problem, der kunne gøres bedre, som jeg
så kastede min faglighed over. Det har helt
klart været den motiverende faktor hele vejen
igennem, at her kunne der gøres noget, der
ville komme til at betyde en forbedring for
patienterne og for fremtidens hjerneforskning. Jeg er stolt af, at projektet formentlig
kommer til at gøre en forskel,“ slutter Oline
Vinter Olesen.
Denne artikel har taget dig omkring 10 minutter at læse – hvordan gik det med at sidde
stille?
Gør en forskel
– MARIE VENDELBo FRIDoRF
Professor, dr.med. Liselotte Højgaard er til
daglig klinikchef på Rigshospitalets klinik for
klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET.
Liselotte er en af Olines vejledere på hendes
ph.d.-projekt, og hun er meget begejstret for
Olines resultater:
„Hvis Olines metode kan udvikles, så den
bliver integreret i scannere fremover, kan den
betyde et tigerspring fremad i kvaliteten for
hjerne-scanninger.“
Siemens Healthcare i Danmark har været
Olines arbejdsgiver under erhvervs-ph.d.-forløbet. Direktør for Siemens Healthcare Bjarne
Roed har således været Olines anden vejleder
på ph.d.-projektet, og han er ikke i tvivl om,
ciViliNGeNiØr i
meDiciN oG TeKNoloGi
oline Vinter olesen er en af de første civilingeniører fra medicin og Teknologi-studiet,
som har færdiggjort en erhvervs-ph.d.
medicin og Teknologi er en femårig uddannelse, der kombinerer lægens og ingeniørens
kompetencer. Uddannelsen er et samarbejde
mellem DTU og Københavns Universitet. De
færdiguddannede civilingeniører ansættes på
hospitaler eller i virksomheder, der udvikler
medicinsk udstyr eller metoder – eller bliver
forskere. mere på: www.medicin-ing.dk 10
Det skete Det skete Det skete
Foto T. Kaare Smith
Foto UUG, DTU APK
Scandic Sustainability Fund uddelte mandag den 9. januar 100.000
kr. til DTU-studerendes projekter
på Roskilde Festival. På Roskilde
­Festival har studerende fra DTU de
sidste par år arbejdet med blandt
andet akustik, el- og vandforsyning.
Dette arbejde har vakt opmærksomhed hos Scandic, som derfor
valgte de DTU-studerende som
eneste danske modtager af midler fra deres bæredygtighedsfond
i 2011. Donationen blev modtaget af repræsentanter fra PF, Grøn
Vision og Roskilde Festival samt
universitetsdirektør Claus Nielsen
og bachelor­dekan Martin Vigild.
Du kan læse mere om samarbejdet
mellem DTU og Roskilde Festival
på roskilde.dtu.dk.
Mandag den 16/1 afholdt Copenhagen Research Forum konference på DTU. På konferencen var 80 europæiske forskere inviteret til at give et bud på, hvilken forskning
der skal prioriteres i fremtiden for at løse de
største samfundsudfordringer. Værterne bag
konferencen var DTU, KU og Region Hovedstaden. Siden september 2011 har Europas ledende forskere inden for blandt andet
sundhed, fødevarer, transport og energi diskuteret de udfordringer, der fremgår af EU’s
­rammeprogram for forskning og innovation i
2014-2020, ’Horizon 2020’. Konferencen udmunder i en rapport, der vil b
­ live præsenteret
på en ministerkonference i februar og derefter for Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og a­ ndre centrale aktører. Til konferencen blev der lagt stor vægt på innovation
og tværfaglighed som en forudsætning for at
løse udfordringerne. Liselotte Højgaard, formand for Copenhagen Research Forum, forklarer, at det svarer til at se på ud­fordringerne
i et helikopterperspektiv: „Jeg håber, at vi
sammen kan sætte os i helikopteren og se ud
på ’Horizon 2020’. Det er svært at spå, især
om fremtiden, medmindre man selv designer
den. I er her for at designe fremtiden i 2020.“
Foto Thorkild Amdi Christensen
Scandic hædrer
DTU-studerendes
arbejde
Europæisk konference
med topforskere på DTU
Uddannelse ud over alle grænser
I denne tid får jyder, fynboer og sjællæn­dere et godt indblik i DTU‘s
udbud af uddannelser. Det sker på messen Uddannelse Uden Grænser
(UUG). På DTU‘s stand har besøgende mulighed for at få en snak med
studievejledere, møde DTU ScienceShow og høre om DTU‘s mange uddannelsestilbud. Før redaktionens afslutning havde årets ’tour de viden’
besøgt Bella Centret i København, hvor DTU var så populær, at køen til
informationer ikke kunne rummes på standen i primetime mellem kl. 9
og 13. Samtidig var de besøgende meget velforberedte og havde et indgående kendskab til DTU’s uddannelser generelt før messen. UUG er et
supplement til DTU‘s egne Åbent Hus-arrangementer.
DTU er en
HØJDESPRINGER
Foto Lars Ranek + Mikkel Adsbøl
Universitetet kan notere sig en markant oprykning på ranglisten
over verdens stærkeste universiteter i verden
Ranking DTU er rykket op i top 50 over de mest toneangivende universiteter i verden. Det viser den nyeste udgave af Leiden
Ranking for 2011/2012. DTU ligger nu på en 45.-plads, hvilket
er hele ti pladser højere oppe ad Leidens rangliste end sidste år.
Det markante spring opad er endnu mere bemærkelsesværdigt,
da mængden af universiteter, der er blevet ranket i den nyeste
udgave, er steget til 500 mod kun 250 universiteter året før.
Rektor Anders Bjarklev fortæller, at han er både glad og
stolt over DTU’s placering på Leiden Ranking. Han uddyber:
„Ranglisten viser, at vi fastholder vores position som et internationalt eliteuniversitet, og det, at vi oven i købet forbedrer vores placering, er et udtryk for, at vores forskning har en
høj kvalitet og relevans.“
Med en 45.-plads er DTU det højest rankede universitet i
11
Foto Thorkild Amdi Christensen
Foto T. Kaare Smith
Mediko-basar på DTU
Tirsdag den 10. januar afholdt DTU en mediko-basar i Oticonsalen. Her havde deltagere fra universiteter, hospitaler og industrien chance for at mødes og dele viden om medicinsk udstyr.
Mediko-basaren har været afholdt på DTU en enkelt gang før,
sidste gang udelukkende med DTU-forskere inden for medikoteknologi. I dette års basar deltog både repræsentanter fra små
virksomheder med udviklingsprojekter, klinikere fra hospitaler,
forskere fra DTU og andre universiteter samt repræsentanter
fra forskellige regionale innovationscentre. Der var 52 forskellige stande til basaren, som i løbet af dagen havde mere end
400 deltagere og besøgende. Efter basaren sendte arrangørerne
et spørgeskema ud til både udstillere og besøgende. Evalueringen viste, at 9 ud af 10 udstillere fik kontakter til mulige samarbejdspartnere.
Hej DTU
Det lyddøde rum satte scenen, da Hej
Matematik alias Søren og Nicolaj Rasted
– med deres hold af sminke-, kamera- og
lysfolk – en mørk januarmorgen mødte
op i 3.kvadrant på DTU’s campus i
Lyngby for at optage musikvideoen til
deres nye single, ’Livet i Plastik’.
Samarbejdet med Hej Matematik er
en del af kampagnen for Åbent Hus på
DTU, som finder sted den 1. marts 2012
kl. 12-18. Læs mere og se musikvideoen
på aabenthus.dtu.dk
Foto Thorkild Amdi Christensen
både Danmark og Norden. De 44 øvrige universiteter foran
DTU er overvejende amerikanske (37 i alt), mens de resterende udgøres af fire britiske, to schweiziske og et israelsk
universitet.
20 års erfaring med benchmarking
Leiden Ranking bliver udarbejdet af forskere ved Centre for
Science and Technology Studies (CWTS) på Leiden Universitet i Holland. De har mere end 20 års erfaring med udvikling
af kvantitative indikatorer til brug for forskningsevaluering og
benchmarking af universiteter.
Rankingen sammenligner universiteterne fagområde for
fagområde – fx sammenlignes matematik kun med matematik – og den er derfor internationalt anerkendt som det bedste
bud på en tilnærmelsesvis objektiv metode til sammenligning
af universiteter.
På Leiden Ranking bliver universiteterne rangordnet efter,
hvor meget de samarbejder med andre og efter, hvor meget
deres forskning bliver citeret. Leiden-forskerne bruger flere
forskellige indikatorer til at vurdere henholdsvis samarbejde
Ny uddannelse går i fisk
DTU tilbyder sammen med fire andre nordiske universiteter en
ny kandidatuddannelse i produktion og forarbejdning af fisk,
skaldyr og andre fødevarer fra hav- og ferskvand. Det skal bidrage til kvalitetssikring af fremtidens akvatiske fødevarer. Den
nye nordiske kandidatuddannelse, AQFood, Aquatic Food Production – Safety and Quality, er en uddannelse i produktion
og forarbejdning af akvatiske fødevarer. I dag er produktion og
forarbejdning af akvatiske fødevarer stærkt opdelt, og derfor
bliver vigtig viden fra begge områder ikke udnyttet og viderebragt på de eksisterende uddannelser. AQFood gør op med
den traditionelle opdeling ved at bringe universiteter sammen,
der har en forankret ekspertise inden for hver deres områder. „Aquatic Food Production-uddannelsen adresserer vigtige
elementer af udfordringen med at kunne producere fødevarer
nok til jordens voksende befolkning. Og den gør det ved at fokusere på brugen af ingeniørmæssige tilgange til bæredygtig
produktion fra hav til forbruger,“ sagde dekan Martin Bendsøe,
da uddannelsen for nylig blev præsenteret på DTU.
forskning på højt niveau. Med andre ord er vi et universitet,
man ikke kan komme udenom, hvis man vil samarbejde med
eliten. Det giver os adgang til de bedste forskningsmiljøer
ude i verden, og det vil være med til at løfte ikke kun DTU,
men også det omgivende samfund, da forskningen kan føre til
vækst af nye virksomheder og job,“ forklarer Anders Bjarklev.
Internationalt samarbejde bliver en stadig vigtigere agenda,
da forskningsprojekter i dag i stigende grad udbydes i international konkurrence, hvor projektudbyderen lægger vægt på, at
Udnytter god placering
man samarbejder i velfungerende og stabile partnerskaber.
En god placering på Leiden Ranking vækker glæde, fordi den
„Med internationale forskningsprojekter kan DTU’s forholder den vej åben, som DTU har banet for samarbejde og
skere få adgang til de internationale pengepuljer, heriblandt
alliancer med andre
EU-midler til forskning. Der er en hård konkureliteuniversiteter.
rence om adgang til ressourcerne, som vi er nødt
Bedst i Norden
„Når vores alliancetil at forholde os til. Derfor vil vi fortsætte med
1 DTU (7 i Europa)
partnere læser Leiden
at pleje og udbygge vores alliancer, blandt andet
2 Stockholm University (Sverige) (28 i Europa)
Rankingen, vil de blive 3Aarhus Universitet (Danmark) (37 i Europa)
ved at tage afsæt i den flotte placering på Leiden
bekræftet i, at DTU er
Ranking,“ siger Anders Bjarklev.
4 Københavns Universitet (40 i Europa)
en væsentlig spiller, der 5 Karolinska Institute (Sverige) (66 i Europa)
– Lotte Krull
leverer vedkommende
og citationer. De peger selv på, at den mest stabile og derfor
den væsentligste indikator for Leiden Rankingen er ’Proportion top 10 % publications’. Det er en indikator, der viser,
hvilke universiteter der står bag verdens 10 % mest citerede
forskningsartikler.
Med denne indikator som den væsentligste beviser DTU
med sin flotte placering på rankingen, at universitetet leverer
forskning i verdensklasse.
Foto Jens Rosenfeldt
12
Fordi elektroner bevæger sig gennem
molekylet som bølger, opstår de interferenseffekter, som kendes fra almindelige bølger.
Ved at vælge en molekylestruktur, der forstærker eller udslukker denne interferens,
kan man altså styre, om molekylet skal have
en høj eller lav ledningsevne.“
Forståelsen af sammenhængen mellem
molekylets struktur og kemiske sammensætning, samt hvordan sammensætningen indvirker på molekylets elektriske egenskaber,
er ikke kun relevant, når man skal lave komponenter til computere eller mobiltelefoner
– den viden kan også bruges i forbindelse
med solceller. Organiske molekyler kan
nemlig også høste sollys på samme måde som
silicium-materialet kan.
Hvordan høster man sollys
Takket være et Sapere Aude-legat på 7,9 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd kan Kristian Sommer Thygesen, ph.d. og lektor ved DTU Fysik,
forske i materialealternativer til grundstoffet silicium, der anvendes i bl.a. solceller og mikrochip.
Jagten på
siliciums afløser
Solceller og mikrochip bliver i dag fremstillet af silicium. Desværre
er grundstoffet meget dyrt at forarbejde. Verden jagter derfor
et nyt materiale, der kan erstatte silicium. Organiske molekyler kan
være løsningen – Kristian Sommer Thygesen modellerer på sagen.
Sapere Aude Silicium er et af de mest almindelige grundstoffer i universet – og samtidig
et af de mest eftertragtede. For silicium er
blandt de vigtigste ingredienser til fabrikation
af halvledere og mikrochip til computer- og
mobilindustrien samt til de solceller, vi
installerer på huset og høster energien fra.
Men silicium er fra naturens hånd født med
en masse urenheder, som skal fjernes, før
det kan anvendes, og den forarbejdning er
dyr. Produktionsomkostningerne for at få
tilstrækkeligt rent silicium er rent faktisk så
dyre, at det koster fem-ti gange så meget at
producere el fra solceller, som det koster at
producere elektrisk energi fra fossile brændstoffer som eksempelvis kul. Derudover leder
elektronikindustrien også efter et alternativ
til silicium, fordi det efterhånden er svært at
blive ved med at skubbe grænsen for, hvor
småt man kan producere komponenter af
netop silicium.
Om projektet
Projektet omfatter computerbaseret design
af nye materialer til elektronik og solceller
baseret på organiske molekyler
Bevilling: 7,9 millioner kroner bevilget af
Sapere Aude – Det Frie Forskningsråds
forskerkarriereprogram
Lektor, ph.d. Kristian Sommer Thygesen
fra DTU Fysik har fået bevilliget 7,9 millioner kroner fra Sapere Aude under Det Frie
Forskningsråd. Forskningskroner, som forhåbentlig resulterer i, at verden på sigt kan
erstatte silicium-solceller og elektronik med
organiske ditto:
„Der er et stort økonomisk og teknologisk
potentiale i at anvende organiske molekyler
som fotoabsorberende materialer i solceller
samt til opbygning af aktive komponenter
i elektroniske kredsløb. Organisk baserede
teknologier udgør et billigt, fleksibelt og
kompakt alternativ til de konventionelle
siliciumbaserede løsninger, der anvendes i
dag,“ fortæller Kristian Sommer Thygesen.
Jagten på formlen
Kristian Sommer Thygesens fornemmeste arbejdsredskab er DTU Fysiks supercomputer.
Med hjælp fra denne og kvantemekanikkens
naturlove kan han modellere, hvordan elektronerne bevæger sig i et givet materiale. Det
ultimative mål er at finde organiske materialer, der kan anvendes til solceller eller molekylær elektronik. Men der stilles en række
krav til sådan et materiale. Ud over at det skal
være billigere end silicium, skal det kunne
absorbere energien i sollys, lede strøm samt
kunne overføre elektroner effektivt til og fra
en elektrode.
I forhold til silicium har organiske molekyler den fordel, at deres elektroniske egenskaber kan ændres ved hjælp af kemi. Eksempelvis kan et molekyles evne til at absorbere lys
eller lede elektrisk strøm tunes ved at ændre
molekylets struktur eller udskifte et atom
med et andet. Dette giver stor fleksibilitet til
at designe molekyler med de ønskede elektroniske egenskaber.
Et enkelt molekyle er fra naturens hånd et
nanoskala-objekt. Sætter man et molekyle ind
imellem to metalelektroder, så kan man sende strøm igennem det – summa summarum:
Det er muligt at bygge en elektronisk komponent ved hjælp af et enkelt molekyle.
Problemet er imidlertid, at når elektroner
begrænses til områder, der kun måler nogle
få nanometer, opfører de sig ikke længere
som klassiske partikler. Faktisk fortæller
kvanteteorien, at elektroner under sådanne
forhold snarere opfører sig som bølger. I et
molekyle kan disse kvanteeffekter udnyttes
konstruktivt til at opnå en ønsket funktionalitet. Udfordringen er at finde ud af, hvorledes
elektroner bevæger sig igennem molekylet, og
hvordan det hænger sammen med molekylets
struktur samt kontakten til elektroden, fortæller Kristian Sommer Thygesen:
„Vi kan bruge computersimuleringer til at
forudsige, hvordan forskellige molekyler reagerer, når man sender strøm igennem dem.
Forskere har længe arbejdet på at udvikle
organiske solceller, men indtil videre kan de
organiske solceller kun opleves i laboratorier
– der vil sandsynligvis gå en rum tid, før vi
ser dem installeret på de danske hustage.
Problemet er nemlig, at man ikke får nok
elektricitet ud af de organiske solceller i forhold til silicium-solcellerne.
Når sollyset rammer en organisk solcelle
(som lidt forenklet fortalt er en krystal bestående af en masse molekyler), så overføres
energien i sollysets fotoner til molekylernes
elektroner. De energirige elektroner kan så
bruges til at lave elektrisk energi med. Desværre er denne proces som sagt ikke effektiv
nok. Kristian Sommer Thygesen forklarer
hvorfor:
„En af årsagerne er, at selvom molekylerne
høster relativt meget sollys, så sker det ofte,
at de exciterede elektroner falder tilbage i
grundtilstanden, inden de når ud til elektroderne – og det betyder, at man ikke har opnået noget,“ fortæller han og fortsætter:
„Hvis du sender en elektron op i en højere
energitilstand, og den bare falder tilbage igen,
så har man ikke opnået andet end at få lys ud
af lys. Du vil gerne have, at elektronen lever
så længe i sin exciterede tilstand, at den kan
hives ud af det organiske materiale og sendes
igennem et eksternt kredsløb – for det giver
elektrisk energi.“
Den proces, der foregår, når der overføres energi fra sollyset til elektronen, er altså
ikke særlig godt forstået. Kristian Sommer
Thygesen håber, at han sammen med sit forskerteam kan løse gåden ved hjælp af computersimuleringer, hvor man groft sagt fodrer
computeren med atomer og naturlove og kort
efter ser resultatet:
„Det er ekstremt svært eksperimentelt at
se, hvad der egentlig foregår, når elektroner
exciteres af en foton – det interessante foregår nemlig inden for en brøkdel af et nano­
sekund. Takket være computersimuleringerne
kan vi lave virtuelle eksperimenter under
ideelle forhold, hvor vi fuldstændig ved, hvad
vi har, når vi laver beregningerne og ser konsekvenserne af det. Simuleringerne kan vise,
hvad der er de begrænsende faktorer i de her
processer – og denne viden er essentiel, når
man skal finde materialer, der mere effektivt
omsætter sollyset til elektrisk energi,“ slutter
Kristian Sommer Thygesen.
– Marie Vendelbo Fridorf
Kristian Sommer Thygesen
35 år og født i Aarhus
2009: Lektor ved DTU Fysik
2006: Adjunkt ved DTU Fysik
2005: Postdoc ved Freie Universität Berlin
2002-2005: Ph.d.-studerende ved DTU Fysik
2002: Civilingeniør inden for teknisk fysik
1995: Student fra Herning gymnasium
Gift og har tre børn i alderen nul til seks år
FoToS T. KaarE SmiTh
13
Til kamp mod de
mørke kræfter!
Et anonymt lokale på DTU bliver en gang om ugen forvandlet til
en blodig slagmark, en kontrolstation for kraftværker eller et rumskib
på vej mod fjerne galakser. Avisens udsendte inviterede sig selv med
til brætspilsaften i DTU’s brætspilsklub – og slap med æren i behold.
stUdieliv „Hvem har sidst været i en grotte?“ Jeg sidder
i et lokale i studentercenteret over S-huset, og på bordet
foran mig ligger et virvar af sirligt stablede papbrikker,
en spilleplade og en mystisk terning. „Den, der sidst har
været i en grotte, plejer at få lov til at starte spillet,“ forklarer Mikkel Foltmar, næstformand i PFantasy Dôme –
DTU’s brætspilsklub. Det komplicerede setup på bordet
foran os er spillet Small World Underground, og spillet
foregår netop i en grotte – deraf startreglen. Efter en kort
introduktion til spillets regler prøver jeg at finde hoved
og hale i de mange stabler af brikker og er grundigt forvirret på et højere plan. Heldigvis for mig har PFantasy
Dôme-formanden John Larsen besøgt en grotte i Japan i
august 2011, så jeg slipper for at udstille min uvidenhed i
første træk. Han lægger ud med at vælge en race af udødelige jerndværge, og så er spillet i gang.
Strategisk hygge
Det er mandag eftermiddag, klokken er fem, og på
DTU betyder det brætspil til den helt store guldmedalje.
Denne aften kæmper jeg mod tre DTU-studerende for
at få herredømmet over grotten, og ved bordet lige ved
siden af styrer fire andre medlemmer i spilleklubben
elforsyningen i spillet Power Grid. Til spilleaftenerne
deltager normalt et sted mellem fem og 20 medlemmer
edderkoppedronninger for at score
af klubben, alt afhængigt af årsDet er en rigtig god måde
flest muligt point. Jeg har brugt de sidtiden. Mikkel Foltmar har været
at være sammen med andre
ste to timer på at styre en hævngerrig
medlem i tre år og sætter stor pris
mennesker på. Her i klubben
sekt og en flok mystiske svampe efter
på det sociale aspekt:
kan man møde studerende fra
bedste beskub, og nu er kampene mel„I modsætning til computerspil
andre studieretninger, færdig­
lem racerne ved at være overstået. Vi
er brætspil mere sociale. Det er en
uddannede ingeniører og
er kommet til sidste træk, og det er tid
rigtig god måde at være sammen
andre med tilknytning til DTU.
til at gøre status. Og nej, avisens udmed andre mennesker på. Her i
miKKEl FolTmar, nÆSTFormanD i
sendte tabte rent faktisk ikke spillet.
klubben kan man møde studerende pFanTaSY DÔmE – DTU’S BrÆTSpilSKlUB
Med en pointhøst på 70 blev det til en
fra andre studieretninger, færdigudrespektabel 3. plads – med 3 point ned til nummer sjok.
dannede ingeniører og andre med tilknytning til DTU.“
En ting er hygge – en anden strategi. I modsætning til
– KRISTIAN BALSgAARD
spil som ludo og matador handler brætspillene i klubben
ikke kun om at være heldig med terningeslagene, fortsætter Mikkel Foltmar:
PFANTASY DÔme
„Det handler om at tage de optimale valg. Desuden
kan man også spille taktisk, tage et mindre oplagt valg og pFantasy Dôme er DTU’s bræt- og rollespilsklub
gøre noget andet, end modstanderen tror, man gør. Det
Klubben afholder brætspilsaften hver mandag fra kl. 17.00
handler jo ikke om, at man skal være den bedste, man
mød op på studentercentergangen over S-huset ved
mødelokale alpha, hvis du vil være med.
skal bare være bedre end alle de andre, der er med.“
oh my Fucking God
„OMFG – Jeg ved, hvad jeg skal gøre!“ Tilbage i grotten har Mikkel Foltmar fundet det helt rigtige træk
og manøvrerer rutineret mellem orker, vampyrer og
De første par gange er gratis. Derefter koster det 50 kr.
i indmeldelsesgebyr + 100 kr. i årligt kontingent.
pengene bruges til at købe nye brætspil.
hjemmeside: www.pfantasy.dk
mikkel Foltmar (tv.), næstformand i pFantasy Dôme, blev nummer to i denne aftens spil. Førstepladsen gik til formanden i klubben, John larsen.
14
Find freden
på DTU
Studielivet er ikke altid lutter lagkage, men når det hele bliver for svært, er der
hjælp at hente hos Lotte Kristensen i Kollegie Konsulent Ordningen.
Eller sagt med andre ord: Lotte og hendes
kolleger i KKO kan hjælpe, hvis man går og
har lidt ondt i livet – hvis det faglige føles
uoverkommeligt, fremtiden føles usikker,
­eller det sociale ikke fungerer.
En god snak – og handling
Lotte er så godt som psykolog; hun manglede
kun en enkelt eksamen, da hun blev opfordret
til at søge job i KKO, en konsulenttjeneste,
der havde eksisteret for DTU-kollegierne
siden 1977. Men at komme i KKO er ikke
det samme som at gå til en privat psykolog,
under­streger hun:
„Her er vi lidt utålmodige. Man får ikke lov
at snakke for meget uden også at handle.
Hvis man bare taler i ring om problemerne,
bliver man bedt om at komme igen, når de er
klar til at gøre noget.“
Det kan lyde barsk, men det er sagt med
stor forståelse for, at der også kan gemme
sig alvorligere psykiske problemer bag
kollegiumdørene. Dem vil Lotte altid sørge
for, at der bliver taget professionelt hånd om.
„’Nu har jeg siddet på mit værelse og spillet computer i tre år. Jeg har vundet alt, hvad
man kan vinde, men ikke haft kontakt til verden omkring mig. Hvad skal jeg gøre?’ Sådan
startede en samtale med en fyr, der bankede
på KKO’s dør for nogle år siden,“ fortæller
Foto Thorkild Amdi Christensen
Studiemiljø Levende lys, bløde dagligstuemøbler og duftende blomster; det er som
at komme hjem, når man åbner døren til
­Kollegie Konsulent Ordningen på første sal
i S-huset. Indenfor tager Lotte ­Kristensen
imod med te på kanden og et varmt og
­imødekommende smil. Det er lige før, man
tror, hun bor her, og noget af det første, hun
siger, er også, at hendes arbejdstid er flydende.
Når der er brug for hende, så er hun til stede.
Lotte Kristensen har for nylig fejret 25års-jubilæum som konsulent i Kollegie Konsulent Ordningen (KKO), der „har til formål
at støtte miljøet i, på og omkring kollegierne,
og gøre hverdagen lettere for kollegianerne.“
I Kollegie Konsulent Ordningen i S-huset har Lotte Kristensen gennem 25 år haft åben dør – og hjerte – til universitetets studerende. Her
kan man få sig en snak og lidt hjælp til at komme videre, hvis man som studerende har problemer, hvad enten de er faglige eller personlige.
15
DTU er det rene slaraf­
fenland for mig – jeg er i
øvrigt også selv matema­
tisk student. ingeniører er
generelt vældig kreative
og idérige mennesker med
en veludviklet logisk sans.
De er kvikke og hurtige til
at handle, når de først går
i gang. De har så mange
ressourcer. men de er også
ofte skeptiske og har svært
ved at bede om hjælp.
Lotte; „I dag er fyren administrerende direktør for en stor virksomhed. Han var flygtet fra
virkeligheden og vidste ikke lige, hvordan han
skulle komme tilbage til den. Men efter tre
måneder rykkede han. Han manglede bare lidt
støtte til at finde ud af, hvad han stak af fra.“
Kom, før det brænder på
Man behøver jo ikke vente med at komme,
til problemerne er blevet så store, pointerer
Lotte. Hun sidder heller ikke selv bare og
venter på, at nogen skal henvende sig, men
kommer gerne ud på køkkenerne og tager
temperaturen på trivslen.
kkO har for nylig fået projektmidler fra
Social- og Integrationsministeriet til opsøgende socialt arbejde, og der er blevet ansat et par
medarbejdere ekstra: en psykolog, en cand.
pæd./filosof og en kaospilot. Noget af det, der
nu bliver ressourcer til, er at kontakte de unge
etniske piger, der ikke i forvejen har berøring
med kkO, fortæller Lotte:
„De bor ikke på kollegierne, og vi kender
dem ikke rigtig, men vil gerne høre mere om,
hvordan de trives, og måske arbejde på at lette
adgangen til kollegierne for dem, for eksempel
ved at lave pigekøkkener.“
Nogle af pigerne har henvendt sig for at få
hjælp til fondsansøgninger, og det kan Lotte
også klare. Faktisk er der ikke det, hun ikke
kan hjælpe med af både psykisk og mere
praktisk art, for hun trækker på et kæmpe
netværk både inden for og uden for DTU.
Hjælp på flere planer
Lotte har i løbet af årene efteruddannet sig
inden for klinisk psykologi og organisationspsykologi med særlig fokus på ubevidst kom-
munikation, og i øjeblikket er hun i gang med
at studere filosofisk samtalekunst eller, med
et fint ord, protreptik. Men hun har også haft
fingrene i studenter- og kommunalpolitik.
„Jeg blander mig i alt, eller man kan også
sige, at jeg elsker at tilføre energi til processer,“ siger hun.
døgnNetto på Lyngby campus er et godt
eksempel på en proces, der blev tilført Lottes
gode energi. Det begyndte med, at hun for
nogle år siden hørte om, at der var problemer
med dagligvarebutikken ved kampsax kollegiet. Hun tog det op i kkO’s bestyrelse og
gik så selv ind i forhandlinger med forskellige
interesserede udbydere med hjælp fra advokater i sit netværk.
„En lang forhandlingsproces med mange
knaster endte med, at Netto etablerede en
butik med bager og åbent de fleste af døgnets
timer. Og den kører godt, så vidt jeg forstår.
Det var virkelig en sejr,“ siger hun og kalder
sig selv en stædig kamel, der faktisk synes, at
det sværeste er det sjoveste!
Handlekraftige ingeniører
Lotte har i det hele taget haft 25 spændende
år, og hun har ingen planer om at skifte job:
„Jeg har så mange muligheder her, jeg kan
arbejde med individer, grupper eller på organisationsniveau, jeg kan være behandlende
eller arbejde mere forebyggende, og der er
masser af bolde, jeg kan gribe, som nu den
med Netto-forretningen. Det bliver aldrig
kedeligt.“
„DTU er det rene slaraffenland for mig –
jeg er i øvrigt også selv matematisk student.
Ingeniører er generelt vældig kreative og
idérige mennesker med en veludviklet logisk
sans. De er kvikke og hurtige til at handle,
når de først går i gang. De har så mange res-
d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
SNART FÆRDIG SOM BACHELOR?
Hvis du snart afslutter din bachelor, overvejer du måske, hvordan du kan
målrette kandidatdelen af din uddannelse, så du bliver særligt eftertragtet
den dag, du er færdiguddannet.
Du kan blive mere afklaret, når Det Natur-- og Biovidenskabelige Fakultet
ved Københavns Universitet holder
åBENT HuS
10. februar på Frederiksberg Campus og 9. marts på Nørre Campus
om Biology-Biotechnology, Nanoscience og fakultetets 33 andre
naturvidenskabelige og biovidenskabelige kandidatuddannelser.
Til åbent hus har du mulighed for at møde studieledere og studerende til
en snak om uddannelser
uddannelser, jobmuligheder og studieliv.
Læs mere på SCIENCE.ku.dk/kandidatvalg
sourcer. Men de er også ofte skeptiske og har
svært ved at bede om hjælp; de ’kan selv’. Men
jeg ved, hvor svært det kan være at løse sine
egne problemer, alle er lidt blinde over for sig
selv. Og her kan det være en hjælp at tale med
en udefra som mig. Man skal bare lige tage
det første skridt og banke på min dør.“
Unge før og nu
Da Lotte startede for 25 år siden, var ungdomskulturen helt anderledes.
„De ingeniørstuderende virkede generelt
mere generte, usikre og indadvendte end nu
– man så flere klassiske ’nørder’. Nu virker de
meget mere selvsikre, altså udenpå, for indeni
mangler de ofte selvværd. De kan og tør rigtig
meget, og de er vant til, at alt lykkes for dem.
Når de så støder ind i problemer, går de helt
ned. Mange er mega-pressede af deres egne
høje forventninger til sig selv. Så hjælper vi
dem med at finde og lægge mærke til de små
ting, der lykkes. Vi sætter dem i gang med at
handle, sortere i mulighedsfeltet og indse, at
næsten perfekt er godt nok.“
– MARIANNE VANg RyDE
KKo­meDlemSKolleGierNe
• Paul Bergsøe • P.O. Pedersen
• Kampsax • Villum Kann Rasmussen
Kontingentet til KKo er i 2012 kr. 45 for hver
beboer på medlemskollegierne.
KKo er uafhængig, ledet af en bestyrelse
sammensat af ingeniørstuderende fra
medlemskollegierne og har desuden et
stort netværk af folk uden for DTU.
KKo-konsulenten har tavshedspligt.
Se hjemmesiden kko.dtu.dk
16
FoTo BEnT hUlSrØJ
NYE UDDANNELSER PÅ DTU
Fotonik er meget generelt en fællesbetegnelse
for teknologier, der udnytter lys (fotoner). i
dag danner denne ingeniørvidenskab bl.a.
grundlaget for alt fra telefoni- og ultrahurtig
internettrafik til energibesparende lyskilder
som lED og medicinsk laserbehandling.
lYS Til
NæSTEN
alt!
Kandidatuddannelsen i fotonik
kommer til at danne grundlaget for
alt fra telefoni- og ultrahurtig internettrafik til energibesparende lyskilder
og medicinsk laserbehandling.
ny fotonikUddannelse Fra september 2012 oprettes en ny kandidatuddannelse i fotonik (photonics engineering). Fotonik er
meget generelt en fællesbetegnelse for teknologier, der udnytter lys. I dag danner denne ingeniørvidenskab bl.a. grundlaget
for alt fra telefoni- og ultrahurtig internettrafik til energibesparende lyskilder som LED og medicinsk laserbehandling.
karsten Rottwitt, professor på DTU Fotonik, fortæller om uddannelsen:
„Uddannelsen, der udbydes fra DTU Fotonik til efteråret,
er et resultat af en lang række samtaler og analyser, som er
foretaget sammen med de virksomheder, der ansætter vores
færdiguddannede ingeniører – og så afspejler den selvfølgelig
de forskningsområder, hvor vi allerede selv har en stor forskningsaktivitet. Vi udnytter, hvad det er, vi forsker i, og kombinerer det med, hvad der er af behov ude i samfundet. Det har
medført, at vi på kandidatuddannelsen i fotonik har fundet
frem til fire specialiseringsområder nemlig: ’Fotoniske materialer og strukturer’, ’komponenter til optisk kommunikation’,
’Lasere og lyskilder’ samt ’Bio-fotonik og sensing’.“
LæS DIN MASTER
i Udlandet
DTU udbyder i dag en række internationale kandidatuddannelser, og fra efteråret 2012 udbydes fire nye fællesnordiske
masteruddannelser i samarbejde med førende universiteter i
Norden. Desuden udbydes en europæiske eliteuddannelse.
Potters usynlighedskappe,” men som karsten Rottwitt forklarer,
Mulighederne for de fremtidige anvendelser er ifølge karså er den teknologi ikke opfundet endnu. Så måske bliver det
sten Rottwitt uendelige:
fremtidens kandidater i fotonik, der opfinder dem i fremtiden.
„Fotonik vil i fremtiden få en endnu større rolle i vores
Og faciliteterne på DTU er optimale til det.
samfund, end det har i dag. Ser man f.eks.
„På campus er vi så heldige, at vi har en
på vores computere, så er tendensen, at
og så er der en af de
renrumsfacilitet, DTU Danchip, hvor der kan
der kommer stadig stigende datamængmere futuristiske anven­
fremstilles højteknologiske optiske kompoder, som både skal sendes og efterfølgende delser, nemlig idéen om at
nenter til ethvert formål. En simpel kompoprocesseres. I dag har vi allerede optiske
udvikle et fotonisk meta­
nent kan for eksempel være optiske bølgelyslederkabler, der sender informationerne materiale, der kan gøre ting
ledere, der så at sige kan tage informationer
af sted på ’højhastigheds-motorveje’. Disse usynlige – lidt ligesom james
fra flere kanaler og samle dem eller omvendt
motorveje skal gøres endnu bedre i fremBond­bilen eller Harry Pot­
skille dem ad igen. Men det kan også være
tiden, og inde i computeren er det typisk
ters usynlighedskappe.
mere avancerede komponenter, der kan udstadig elektronik, som benyttes til procesKARSTEN RoTTWITT, pRoFESSoR på DTU FoToNIK
føre signalbehandling. Og renrumsfaciliteten
sering af data. En teknologi, som potenDTU Danchip er ganske unik at have for et universitet,“ fortielt kan klares meget hurtigere med udnyttelse af fotonik og
klarer karsten Rottwitt, der mener, at netop denne mulighed,
optiske kredse, der baseres på anvendelse af fotoner.“
er med til at gøre uddannelsen attraktiv for danske såvel som
Sprængstoffer og usynlighedskappen
udenlandske studerende, da de faktisk får mulighed for at
Ud over at forbedre og udvikle den optiske kommunikation,
følge hele processen fra teoretisk viden og idé til prototype og
som allerede er et stort forskningsområde på DTU Fotonik,
afprøvning.
har der de seneste år været fokus på mulighederne for at
Studerende på den nye kandidatoverbygning kan være baanvende sensorer baseret på fotonik i bl.a. den medicinske
chelorer fra DTU-uddannelserne i Fysik og Nanoteknologi,
verden. De optiske sensorer kan dog bruges til meget mere
Matematik og Teknologi eller Elektroteknologi, men også
som f.eks. en optisk sensor, der kan ’spore’ sig frem til sprængudenlandske studerende med tilsvarende kvalifikationer kan
stoffer på personer i lufthavnen eller kan fortælle noget om
optages. Adgangskravet er yderligere, at de studerende har tafødevarers kvalitet, når du står i supermarkedet.
get tre bachelorkurser, som omhandler fotonik, både teoretisk
„Og så er der en af de mere futuristiske anvendelser, nemlig
og eksperimentelt, plus et kursus i elektromagnetisme.
idéen om at udvikle et fotonisk metamateriale, der kan gøre
– KATRINE KRogH-JEppESEN
ting usynlige – lidt ligesom James Bond-bilen eller Harry
Master i Sustainable Urban Transitions
Uddannelsen fokuserer på den bæredygtige omstilling af byer,
hvilket dækker over en omlægning af den tekniske infrastruktur,
intelligente bygninger, borgernes adfærd og i det hele taget
brugere af byen. De forskellige spor i uddannelsen fokuserer på
forskellige dele af denne omstilling, der rækker fra den enkelte
person til byen som helhed.
Kandidater i denne master vil kunne finde job inden for byplanlægning, -udvikling og -ledelse, i den offentlige sektor, i byudviklingsselskaber, i såvel lokale som internationale udviklingsorganisationer og -institutioner, i nGo’er – samt ikke mindst i de store
rådgivende ingeniørfirmaer. læs mere på www.nmpsut.org
Master i miljøteknologi
Uddannelsen adresserer nogle af de mest presserende politiske
spørgsmål i verden i dag, f.eks. klimaforandringer, bæredygtig
energi, infrastruktur, rent drikkevand og forurening. masteren er interdisciplinær og ser på teknologi i en social, økonomisk og juridisk
kontekst. Uddannelsen trækker desuden på nogle af de fremmeste
internationale forskningsmiljøer, og programmet er det mest omfattende masterprogram i miljøteknologi i verden.
Kandidater fra denne master vil kunne finde arbejde inden for et
hastigt voksende marked for miljøteknologi og grøn teknologi, hvor
der er behov for ingeniører, som kan levere innovative løsninger.
læs mere på www.enviro5Tech.org
17
Ind i jorden – ud i rummet!
Bachelor- og kandidatuddannelsen
i Geofysik og Rumteknologi har
overordnet fokus på det, der
kaldes for ’storskala-fænomenerne’,
nemlig jorden og rummet
Ny uddannelse GPS-navigation, pålidelige vejrudsigter, globale klima- og miljøovervågningssystemer og rumsonder til
udforskning af rummet er alle eksempler på teknologier, der
tager afsæt i geofysik og rumteknologi, og som kræver indblik
i fysikken bag anvendelserne. De to nye uddannelser – en
bachelor og en kandidat i Geofysik og Rumteknologi – starter til
efteråret og er resultatet af et ønske om at få kombineret den
mere klassiske ingeniørvidenskab, der handler om bl.a. måleteknikker fra satellitter og på jorden, med en dybere forståelse
af de fysiske processer og parametre på jorden og i rummet.
„Når man laver en ny uddannelse, er det vigtigt, at man ser
på de behov, der er ude i samfundet, men også på muligheden
for at styrke den enkelte ingeniørs kompetencer inden for de
job, som de skal ud og varetage, når de færdige. Vi skal ikke
uddanne geologer og astronomer, som er eksperter i jordens
magnetfelter, big bang-teorier og universets udvidelse. Men
det er stadig vigtigt, at vores færdige ingeniører får en forståelse af den større fysiske ramme, som der skal måles på, f.eks.
rummets sammensætning, jordens indre, atmosfæren osv. På
den måde har de en fælles referenceramme og et fælles sprog
med de personer, der i sidste ende skal bruge deres instrumenter og måleteknikker,“ forklarer Henning Skriver, lektor
på DTU Space.
Uddannelserne har overordnet fokus på det, der kaldes for
’storskala-fænomenerne’, nemlig jorden og rummet, og der er
udvalgt fire områder, som de studerende har mulighed for at
specialisere sig inden for: ’Udforskning af jorden’, ’Udforskning af rummet’, ’Miljø- og klimaovervågning’ og ’Kortlægning og navigation’.
og magnetfelt vha. satellitmålinger, men mere ’jord’-nært kan
og meget mere præcise kort, som bl.a. får sine informationer
man også bruge seismiske målinger. Det kræver dog, at man
fra satellitter, og i specialiseringen ’Udforskning af rummet’
forstår noget om, hvordan jordens indre struktur ser ud, og
gælder det om at lave instrumenter, der kan skaffe ny og bedre
hvad den er lavet af,“ uddyber Henning Skriver.
viden om universet, planeterne og solen.
Når det drejer sig om miljø- og klimaovervågning, er der
„I dag kender de fleste GPS’en fra applikationer på vores
nok ikke mange, der overraskes over, at der i dag bruges satelsmartphones, men faktisk er GPS ikke præcist nok til, at man
litbilleder til at observere og kortlægge både skyformationer
f.eks. kan bruge det inden for luftfartstrafikken. Derfor har
og vejrsystemer. Men også havstrømme, havtemperaturer
EU i en lang årrække arbejdet med at få satellitter op til et nyt
og havniveauet samt ændringer i disse kan
og mere præcist europæisk system, Galileo,“
kortlægges ud fra satellitbilleder.
siger Henrik Skriver og forudser bl.a. derfor,
Det er dog ikke nok at ar­
„Det er dog ikke nok at arbejde med obat der allerede nu, men også i fremtiden, vil
bejde med observationer fra
servationer fra rummet, man skal også ud
komme en stor efterspørgsel efter ingeniørummet, man skal også ud
og måle her på jorden. Derfor vil de sturer, som har den nødvendige ekspertise i
og måle her på jorden.
derende inden for denne retning med stor
både kortlægning fra satellitter, målinger på
Henning Skriver, lektor på DTU Space.
sandsynlighed komme til at arbejde samjorden og digitale flyfotos og herunder udmen med alt fra geofysikere i miljø- og klimarådgivning til
vikling af nye og avancerede apps til netop smartphones.
eksperter inden for det konkrete design og produktionen af
Den typiske studerende på kandidatuddannelsen i Geofysik
satellitsystemer, f.eks. i det storstilede European Space Agenog Rumteknologi er bachelor fra f.eks. DTU’s bacheloruddancys (ESA’s, red.) satellitprogram.“
nelse i Fysik og Nanoteknologi samt fysikbachelorer fra andre
universiteter og i fremtiden selvfølgelig bachelorer fra GeofyBedre kort og rummets gåder
sik og Rumteknologi.
De to sidste specialiseringsretninger dækker i ’Kortlægning og
– Katrine Krogh-Jeppesen
navigation’ bl.a. over den store efterspørgsel efter topmoderne
Hvordan finder vi jordens rigdomme?
Det første område, udforskning af jorden, dækker bl.a. over
den videnskab, hvor der måles på strukturer i jorden.
„Typisk vil de færdige ingeniører med speciale inden for
dette felt ende med at arbejde for store selskaber, som leder
efter olie, naturgas og mineraler i jordens indre. For at finde
jordens rigdomme kan man bl.a. analysere jordens tyngdefelt
Master i anvendt matematik
Uddannelsen giver en solid matematisk baggrund med anvendelser
inden for en bred vifte af tekniske og videnskabelige discipliner.
I løbet af uddannelsen lærer man at opstille, analysere og løse
matematiske modeller. Uddannelsen giver en indføring i anvendt
analyse, statistiske og stokastiske metoder, diskret matematik og
scientific computing.
Kandidater fra denne master vil være kvalificerede til krævende
job inden for industrien og finanssektoren, særligt steder, hvor der
bruges matematiske modeller, optimering og simulering. Man kan
også blive forsker på et universitet eller i en udviklingsafdeling i en
virksomhed. Læs mere på http://n5team.aalto.fi/en/
Illustration ESA
Satellitdata bruges i dag til alt fra udforskning af jorden og rummet til miljøog klimaovervågning, kortlægning og
navigation. De to nye uddannelser starter til efteråret og kombinerer den mere
klassiske ingeniørvidenskab, med en
dybere forståelse af de fysiske processer
og parametre på jorden og i rummet.
Master i akvatisk fødevareproduktion
Uddannelsen handler om kvalitet og sikkerhed i
­akvatisk ­fødevareproduktion. Den adskiller sig fra
andre uddannelser inden for området ved at beskæftige sig med hele produktions- og værdikæden fra
fiskeopdræt og fangst, til fisken ender på forbrugerens tallerken.
Kandidater fra denne master vil kunne arbejde
med produktionsledelse, kvalitetssikring, udvikling
og kontrol i produktionsindustrien (såvel primær som
sekundær), i distributionsleddet og på myndighedsområdet. Læs mere på www.aqfood.org
Erasmus Mundus European Master in Wind Energy
Uddannelsen giver studerende specialistkompetencer inden for vindenergisystemer, aerodynamik, aeroelasticitet, mekanik, nettilslutning og elektroteknologi og
uddanner ingeniører, som kan analysere, designe, udvikle og operere fremtidens vindenergisystemer. Studerende på den europæiske master i vindenergi
får adgang til den nyeste teknologi og forskning inden for området og vil blive
undervist af forskere fra de førende forsknings- og undervisningsmiljøer i vindenergi i Europa.
Kandidater fra denne master vil kunne finde arbejde i det hastigt voksende
marked for vindenergi, hos vindmølleproducenter og energidistributører. Et marked, hvor man i Europa alene forventer en stigning fra de nuværende 200.000
job til 450.000 i 2020. Læs mere på http://www.windenergymaster.eu/
18
DTU sætter
sit præg på
fremtidens
byggeri
Et plus-energihus
s
y
l
s
n
e
g
ser da
Vi har en plan! arbejdstegningen er de studerendes bedste ven. De studerende
har selv stået for husets tilblivelse fra planlægning over design til tegninger og
konstruktion. Det endelige hus vil ideelt set kunne producere op til fem gange mere
strøm, end det selv bruger, ved at indsamle solenergi – og vil dermed også kunne
bruges til f.eks. at lade en elbil op i løbet af natten eller til at bidrage til elnettet med
den overskydende energi. men for nu drejer det sig om at holde fælles fodslag i den
tidlige fase af konstruktionen af modellen.
DTU-studerende er sammen med 19 andre
universiteter fra 15 lande og fire kontinenter
inviteret til at deltage i den prestigefyldte
internationale konkurrence Solar Decathlon Europe.
Uden mad og drikke... Det har krævet sin DTU’er at gennemføre byggeriet. arbejdet
på modellen af huset er sket i løbet af fem arbejdsdage i løbet af december. på samme
tid har de ca. 30 studerende på projektet haft eksaminer og almindelig undervisning,
hvilket har betydet, at der er brugt fritid på arbejdet i weekender og mellem eksaminer.
FoToS T. KaarE SmiTh
inteRnational konkURRence Siden januar 2011
omsættes til et imponerende og innovativt
har omkring 30 DTU-studerende arbejdet
byggeri inden for alt fra bygningsdesign til
på at redefinere det moderne byggeri, så det
bygningssikkerhed og ressourceudnyttelse.
kan bidrage til en bæredygtig fremtid. DTU
Hvert af de 19 deltagende hold i konkurer nemlig blevet udvalgt til at deltage i den
rencen skal opføre en prototype på et energiinternationale konkurrence Solar Decathlon
producerende hus, der skal kunne sættes i
Europe.
produktion. Huset skal udelukkende opvarFormålet er at skabe ny viden og opmærkmes og køles ved hjælp af solenergi og samsomhed om lavenergibygtidig have et godt indeklima.
geri og brug af vedvarende
Huset skal udstyres med
SolAr DecATHloN
energi til vores bygninger
strømgenererende solceller,
Solar Decathlon er arrangeret af
– og med god grund. Herog det skal være komfortabelt
Spaniens indenrigsministerium
hjemme udgør energiforfor beboerne med moderne
bruget i bygninger op mod i samarbejde med madrids uniforbrugsgoder.
versitet og med støtte fra USa’s
halvdelen det samlede ener- energiministerium. Konkurrencen
DTU’s bud på fremtidens
giforbrug, og der er med
bæredygtige, selvforsynende
er oprindeligt en amerikansk begivenhed, men blev for to år siden hus skal præsenteres i Madrid
andre ord et meget stort
afholdt i Europa for første gang.
uudnyttet potentiale i at
i sommeren 2012, men i løbet
sænke energiforbruget i vo- hvert af projekterne støttes af EU af vinteren har de studerende
med et beløb på 100.000 euro,
res bygninger. Ikke mindst
opført en fuldstørrelsesmodel
og det er meningen, at resten af
set i lyset af regeringens nye udgifterne skal dækkes via fonde af huset på campus i Lyngby
energiudspil, der lægger op og de firmaer, som medvirker med som en del af projektet.
produkter i huset.
til, at halvdelen af det danDTU Avisen har fulgt konske elforbrug skal dækkes
struktionen af det innovative
af vedvarende CO2-neutral
plusenergihus fra sidelinjen,
energi i 2020. Skal det lykkes, skal der udvikmens de studerende brugte deres fritid på
les nye og innovative lavenergiløsninger til
at arbejde på højtryk i DTU Bygs store konbrug for byggebranchen.
struktionshal på campus i Lyngby.
De studerende ved DTU får på den måde
– RASMUS RøRBæK
muligheden for at bidrage med deres kompetencer inden for energi, indeklima og miljø,
og de går målrettet efter at vinde ’verdensDTU­HolDeT
mesterskaberne’ i bæredygtig energi.
DTU Studerende er den drivende kraft i det
„Vi er meget stolte af at være udvalgt til
tværfaglige projekt. De studerende har haft til
at deltage i konkurrencen. Det er en oplagt
opgave at klare byggeriets mange facetter selv
mulighed for DTU til at vise, hvad dansk
gennem frivilligt arbejde, forskellige kurser og
forskning og knowhow formår inden for plusuddannelsesforløb på DTU. husets design er
energi-byggeri og brug af vedvarende energi,
udviklet i samarbejde med henning larsen architects, og projektet havde ikke været muligt
uden at det går ud over design og indeklima,“
uden velvillig støtte fra sponsorerne: Grundfos,
siger professor Bjarne Olesen fra DTU Byg,
rockwool, Schneider Electric og Uponor, der
der sammen med lektor Lotte Bjerregaard
har støttet økonomisk såvel som med byggeleder projektet.
materialer og ekspertise. realdania og Dansk
Interessen for projektet er konstant
Energi har også støttet projektet.
stigende blandt de studerende, hvor teori
ny viden. En vigtig del af Solar Decathlon-projektet er, at det ud over at være en
hands-on-opgave for de studerende også skal kunne bruges som en aktiv del af
undervisningen. her benytter lektor henrik almegaard muligheden for at gøre netop
det. Til højre for ham ses lektor lotte Bjerregaard, der sammen med professor Bjarne
olesen står i spidsen for hele projektet på DTU.
19
Hejsegilde. Det store tagelement hejses seks meter op i luften, for at det kan gelejdes på plads. hvert af de tre elementer i denne sektion af modellen vejer op mod 400 kg stykket. i alt regner de studerende med at have brugt op mod fem ton træ på modellen, når den står færdig. man bruger en særligt bæredygtig trætype til byggeriet, Kerto-træ, da
konceptet bag projektet er at belaste naturen mindst muligt. i dag bruges næsten halvdelen af al energi på at opføre og ’drive’ byggeriet her i landet – med et hus som det, de studerende bygger, kan den andel komme betragteligt ned i fremtiden.
mandag den 17. januar kunne de studerende og DTU byde velkommen til interesserede,
sponsorer og til reception for huset. her blev der budt på den klassiske rejsegilde-pølse
og en grundig præsentation af modellen og tankerne for det endelige hus. De studerende
har forberedt deltagelsen ved Solar Decathlon gennem kurser, workshopper og oplæg, og
arrangementet kunne ses som en festlig afslutning på næsten et års teoretisk arbejde og
startskuddet til ni måneder med praktisk arbejde, før det går løs i madrid til sommer.
illUSTraTion DTU
næsten færdig. Det kan godt være, at elementerne vejer godt 400 kg per styk. og det
kan også godt være, at det her ’blot’ er en model, og klokken er halv-kvalme en weekend.
men derfor skal modellen stadig laves som paskram og i en ordentlig kvalitet. DTUstuderende michael nielsen hjælper her to af de større elementer til rette og kan dermed sætte flueben ved den første af de to sektioner, som modellen vil bestå af.
Sådan ser det endelige hus ud. De studerende har givet det navnet ’Fold’. idéen
er, at geometrien skal kunne ændres
fra hus til hus for at sikre en optimal
energiindsamling fra solcellerne, alt
efter hvor i verden det opføres. Den
styrende faktor for husets geometri
er solens vandring. på den måde vil
et hus i Køge have en spids vinkel
ift. et hus på Kreta, hvor vinklen
vil være mere stump. Det endelige hus vil være 70 km2, når
det deltager i Spanien.
I joined MITAS because
I wanted real responsibility
Signe Riisom Pedersen
Engineer
Month 16
I was a construction
supervisor in
the North Sea
advising and
helping foremen
solve problems
Real work
International opportunities
Three work placements
The Graduate Programme
for Engineers and Geoscientists
Maersk.com/Mitas
Signe_AD_260X373.indd 1
12/01/2012 15:01
DTUAVISEN
2.SECTION
2
6. februar 2012
DTU IN ENGLISH
Photo Thorkild Amdi Christensen
gathers more than 700 experts from over 80 countries. The
­latest meeting was held in Abu Dhabi in October 2011.
Danish contribution
The actual work of identifying risks and solutions is not a
­plenary activity, but is undertaken by more than 70 so-called
Global Agenda Councils, which each addresses one issue, for
example climate change, food safety, financial stability etc.
One of these expert councils is ‘Catastrophic Risks’ on which
we find professor Michael Havbro Faber, Head of Department
of DTU Civil Engineering.
„My main input for the WEF meetings is to ensure a scientific approach to the global risk management and that the related
activities are based on science,“ says Faber to DTU Avisen.
Preventing loss
Head of Department of DTU Civil Engineering, Michael Havbro Faber, is a professor of risk management. At the at annual
World Economic Forum meetings he has for a number of years helped account for the risks faced by mankind.
A matter of
life and death
What is currently the biggest threat to humanity? As a
professor of risk and safety, Michael Havbro Faber each year
tries to help World Economic Forum answer this question.
Risk assessment The annual ‘Global Risks’ report from World
Economic Forum (WEF) makes gloomy reading. The report
identifies and ranks a number of conditions which pose a risk
to the world’s population. And they are not minor risks such
as the odd instances of flooding of a stretch of motorway in
Copenhagen following cloudbursts, but conditions the impact
of which may force the global civilisation to its knees.
WEF highlights three particularly important risks: The
first is the macroeconomic situation, with the financial crisis
as one element, which includes exchange rate instability and
high unsecured debt levels in several countries.
The second risk identified by WEF is the illegal economy,
which is a cocktail of illegal trade, organised crime and cor-
ruption and which is preventing development in the ‘fragile’
countries, keeping them in a spiral of poverty and instability.
The third risk is posed by water, food and energy shortages.
The rapidly increasing global population and growing prosperity are putting a strain on resources, and the demand for
water, food and energy is expected to increase by 30-50% over
the next two decades. Shortages could lead to social and political instability, geopolitical conflict and irreparable damage
to the environment.
However, the 98-page report is not all apocalyptic reading
as possible solutions for each of the risks mentioned are also
described in detail.
The report is the result of an annual WEF meeting which
What does the development of the entire world community
have in common with risk management in a transport system,
you might ask. The answer is simple:
„It’s about preventing loss, first and foremost the loss of
­human lives, but also of resources and, not least, opportunities,“ says the Head of Department of DTU Civil Engineering,
and he elaborates:
„We sustain losses daily due to poor management. Things do
no necessarily go wrong because of sloppiness, but often due
to poor administration and attitudes, e.g. an insufficient sense
of responsibility,“ Michael Havbro Faber believes, and he continues:
„In fact, we know more or less what we can and should do
in relation to basically all aspects of society, but we have a very
hard time acting on our knowledge. Our technical ability is
quite amazing. We are able to send objects into space and land
them on remote planets. If we exercised the same precision in
our daily activities here on Earth, we could take a giant leap
forward.“
Missing out on potential
But why should we care that people in remote countries do
not have access to clean drinking water or go to bed hungry?
Or that they build their wooden houses in earthquake-prone
areas, live close to seas and rivers and are thereby at risk of
flooding and death?
„First, because we are talking about terrible human suffering.
Second, and on a more overall level, having parts of the world
in such dire straits is highly non-productive as it means that
they are quite often unable to contribute to a positive global
development. There is a lot of potential in the world, which we
fail to leverage due to poor administration.“
However, he stresses that it is important to remember that
risk assessment is not just about having a pessimistic view of
the world:
„Risks are also about opportunities, and we must learn to
­focus increasingly on those. By considering the risks, we will
also be able to identify areas where can improve and thus
­reduce our losses.“
The most recent risk report, ‘Global Risks 2012’ from World
Economic Forum, was published in January 2012.
– Lotte Krull
2
A teaching sensation in
bits & bytes
Biotech students launch the teaching tool of the future for natural sciences in
secondary schools, which can make school children masters of life and death – in cyberspace.
Virtual Lab It was breaking news in both the
teaching community and the biotech industry when, just before the end of last year, a
team of biotech students launched a free gene
technology laboratory (Virtual Lab) where
children and young people in elementary
and secondary schools can do advanced test
­set-ups, play masters of life and death, cure
diseases and manipulate genes.
The Virtual Lab is the result of thousands
of development hours, many sleepless nights,
relentless fundraising and last, but not least a
host of bright ideas and the ability to realise
them.
Biotech promoters
The students in the Biotech Academy (BA)
organisation at DTU Systems Biology work
to attract attention and raise the awareness of
biotech as a subject, among other things by
developing state-of-the-art teaching tools in
collaboration with several heavyweights of the
Danish business sector, including Novozymes,
Novo Nordisk, Carlsberg and many more.
The Biotech Academy is the driving force
behind a number of strong teaching concepts
with Virtual Lab as the crowning glory so far.
Professional in every way
Of course, it is much more fun and far more
educational to conduct experiments on your
own, but Virtual Lab adds another element
to learning which is vital for school children’s
understanding of biology and biotechnology,
explains Mads Tvillinggaard Bonde, project
manager:
„The virtual lab takes a microlevel approach,
enabling the children to see what actually
happens when, e.g., a cell is genetically modified. In this way, the program illustrates the
fundamental elements of biotechnology, and
for the first time the children are able to see
for themselves what it is all about.“
Expensive to make – free to use
This is how the Virtuel Lab appears in cyperspace. It is the idea, that pupils will be able to
complete complex laboratory experiments with the variety of tools, that is graphically
represented on the screen. This way the pupils gain access to knowledge they would not
otherwise have been able to obtain. Try out the many possibilities of the Virtuel Lab at
www.biotechacademy.dk
Even though developing Virtual Lab required
years of hard work and considerable financial resources, it is free to use for all Danish
secondary schools – thanks to funding from
DTU Systems Biology, the Danish Ministry
of Science, Innovation and Higher Education,
Novo Nordisk and Novozymes – to the great
satisfaction of the head of the Biotech Academy, Ulrich Johan Kudahl:
„Virtual Lab is not just a teaching tool, but
also an application which can really help enhance school children’s interest in biotechnology and all that science has to offer. And if Denmark is to maintain its strong position within
the biotech industry, we need more young people to take an interest in this field and choose
biotech programmes at the highest level.“
Attracting international interest
So far, the e-learning tool has had a lot of positive response, attracting a lot of interest. And
Mads Tvillinggaard Bonde has big visions for
Virtual Lab, dreaming for example of including
chemistry and physics experiments in the program, and launching an English version.
The English-language version is widely anticipated by a number of US elite universities:
„We will be pleased to discuss the possibilities (of Virtual Lab, ed.), for example by testing it on relevant courses at Berkeley, Harvard,
Stanford and MIT,“ says Kate Spohr, Educational Manager for the biotech partnership
­between the four elite universities.
There is thus every chance that Virtual Lab
will come to revolutionise the teaching of a
number of natural science subjects at various
levels and in many different countries.
GRØN DYST a key motivator
Signs are that biotechnological innovation will
become a vital part of the solution to the en-
photo Thorkild Amdi Christensen
Somebody to talk to
Student life is not always a bed of roses, but if it becomes
too much, there is help at hand from Lotte Kristensen
at Campus Counselling and Social Service.
For 25 years, Lotte Kristensen has welcomed students to KKO at S-huset, for a chat and
to help them solve any problems they may have, either in relation to their studies or of a
more personal nature.
Study environment Natural light, comfy furniture and fresh flowers – it’s like coming home
when you open the door to Campus Counselling and Social Service (KKO) on the first
floor of the S-house. Inside, students are met
by Lotte Kristensen’s warm and welcoming
smile and offered a cup of tea. You may be forgiven for thinking that she lives here; in fact,
one of the first things she mentions is that she
keeps extremely flexible working hours. She is
there whenever somebody needs her.
Lotte Kristensen recently celebrated her
25th anniversary as a KKO consultant. The
purpose of KKO is to ‘support the environ-
ment in, at and around the halls of residence
and to help the residents in their daily lives’.
In other words: Lotte and her KKO colleagues
are there to help students who have run into
difficulties – who are feeling overworked or
that the future is just too uncertain, or whose
social lives are not really working.
A good chat – then action
Almost a psychologist, Lotte had only one
­exam to go when she was encouraged to
­apply for a job with KKO, a service for students living at the DTU halls of residence
which was set up 1977. However, she says
3
Photo Thorkild Amdi Christensen
Mads Tvillinggaard Bonde is the driving force behind Virtual Lab, a new and revolutionary teaching tool.
The release of the program sparked a lot of very positive attention both in Denmark and internationally.
vironmental and climate change problems
which the global community is facing – today
and in fifty years. And so training the next
generation of innovative engineers is also an
investment in a more green future for the
­entire planet.
Therefore, if you have an idea which can
both support learning in the field at the highest level and ensure carbon reductions here
and now, you stand a good chance in the
GRØN DYST challenge, even if the compe­
tition is always fierce when some of Denmark’s ­brightest students come together.
Therefore, it was with both a sense of expectation and high excitement that Mads entered
Virtual Lab in the GRØN DYST challenge
in 2010. However, his supervisor, Mogens
­Kilstrup, never had any doubt that the digital
version of a gene technology laboratory would
conquer all: „The idea was so highly perfected
that there was virtually no need for concept
development.“
But it was not just an almost complete concept – it was also an exceptionally good idea,
and the GRØN DYST panel of judges awarded it
first prize in the BSc category, something which
meant a lot for Mads Tvillinggaard Bonde:
that consulting the KKO service is not like
seeing a private psychologist:
„We are slightly impatient here. There is no
talk, talk, talk without any action. Students
who simply run rings around their problems
are asked to come back once they are ready to
start tackling them in earnest.“
This may sound awfully hard, but the
­consultants are well aware that more serious mental problems may be lurking behind
closed doors at the halls of residence. Lotte
will always make sure that such problems are
handled professionally.
en on: a psychologist, a Master of Arts (Education)/philosopher and a chaos pilot. These new
resources allow us, for example, to contact the
young girls of non-Danish origin who tend
not to use the KKO service, explains Lotte:
„They do not live at the halls of residence,
and we don’t really know a lot about them, but
we would like to find out how they are doing,
and perhaps make it easier for them to come
and live at the halls of residence, for example
but introducing girls-only kitchens.“
Some of the girls have contacted the service
because they needed help writing applications
for funding, and Lotte is very happy to help
with such practicalities too. In fact, there is
no end to the ways in which she can help students with their problems, be they emotional
or more practical. She has access to an extensive network, both at DTU and beyond.
that there were problems with the shop at the
Kampsax Kollegiet hall of residence. She took
the issue to the Board of the KKO, and then
started negotiating with a number of supermarket chains which were interested in ­taking
over the shop, drawing on her network of
­lawyers as required.
„Following some long and rather difficult
negotiations, the Netto chain finally established a shop with a bakery department and
with very long opening hours. And business is
good, from what I have heard. That was a real
victory,“ she says, describing herself as being
as stubborn as a donkey and one which enjoys
a challenge to boot!
The earlier the better
Students don’t have to wait until their problems have grown out of all proportion, says
Lotte. Nor does she simply sit around waiting
for somebody to drop by. She likes visiting
the communal kitchens to find out how students are doing.
KKO has recently been granted project
funding from the Danish Ministry of Social
Affairs and Integration for its outreach activities, and additional employees have been tak-
Help at all levels
The døgnNetto supermarket on the Lyngby
campus is a good example of a process which
was helped along by Lotte’s positive energy.
It all started a few years ago when she learnt
Resourceful engineers
Lotte has enjoyed her 25 years at KKO immensely, and she has no plans for a job change:
„DTU is the perfect place for me – in fact,
I did mathematics for my baccalaureate.
Generally speaking, engineers are extremely
creative and industrious people with a highly
developed sense of logic. They are bright and
move fast once they get going. They are gener-
„It was a genuine pat on the back and
greatly motivated me to take the project
­further as a project manager at Biotech
­Academy.“
– Jesper Spangsmark Nielsen
ally very resourceful. However, they are often
also quite sceptical about asking for help, and
find it hard to do so; they feel that they can get
by on their own. But I know how difficult it
can be for people to get to the bottom of their
own problems; we all have a bit of a blind spot
when it comes to that. This is why talking to
an independent person like myself can often
be a good thing. But you have to take the first
step and knock on my door.“
– Marianne Vang Ryde
KKO member
halls of residence
• Paul Bergsøe • P.O. Pedersen
• Kampsax • Villum Kann Rasmussen
In 2012, the KKO membership fee is DKK 45
per resident in the halls of residence.
KKO is an independent service, headed by a
Board of engineering students living at the
member halls of residence and with an extensive non-DTU network. The KKO consultants
are bound to secrecy.
Visit kko.dtu.dk
4
Announcements
PhD lectures
February 8th 2012 at 1:00 PM, PhD student
Mohd Nizam Sudin will give a lecture entitled
Understanding the nature of specification
changes and feedback to the specification
development in Building 101, room S01, at
The Technical University of Denmark, Lyngby.
The research has been carried out at DTU
Management Engineering, with Associate Prof.
Saeema Ahmed-Kristensen as principal advisor.
February 8th 2012 at 1:00 PM, PhD student
Lai Zhang will give a lecture entitled Mathe­
matical Models of Ecology and Evolution
– analysis of size-structured populations and
communities in aquatic ecosystems in Building
306, room 38, at The Technical University of
Denmark, Lyngby. The research has been carried out at DTU Mathematics, with Associate
Prof. Kim Knudsen as principal advisor.
February 29th 2012 at 1:00 PM, PhD student
Karin Madsen will give a lecture entitled
Mercury Oxidation over Selective Catalytic
Reduction (SCR) Catalysts in Building 227,
room 239, at The Technical University of Denmark, Lyngby. The research has been carried
out at DTU Chemical Engineering, with Professor Anker Degn Jensen as principal advisor.
February 27th 2012 at 1:30 PM, PhD student
Alessio Stefani will give a lecture entitled
Bragg Grating Based Sensors in Microstructured Polymer Optical Fibers: Accelerometers and
Microphones at The Technical University of
Denmark, Lyngby. For precise location please
see the DTU Calendar. The research has been
carried out at DTU Photonics, with Professor
Ole Bang as principal advisor.
PhD degrees awarded at DTU 1 June 2011–31 August 2011
Jane Agger has obtained the PhD degree at
DTU 15 June 2011 for the research project
Enzymatic hydrolysis of corn bran arabinoxylan – theory versus practice. The Project
was carried out at Department of Chemical
and Biochemical Engineering, with Anne
Merete S. Meyer as principal advisor.
Yigang Du has obtained the PhD degree at
DTU 28 September 2011 for the research
project Non-linear Ultrasound Imaging. The
Project was carried out at Department of
Electrical Engineering, with Jørgen Arendt
Jensen as principal advisor.
Morten Alhede has obtained the PhD
degree at DTU 24 August 2011 for the
research project Pseudomonas aeruginosa
Host Interactions: Common Traits in Chronic
Infections. The Project was carried out at
Department of Systems Biology, with Søren
Molin as principal advisor.
Mads Døssing has obtained the PhD
degree at DTU 1 June 2011 for the research
project Optimization of wind turbine rotors
- using advanced aerodynamic and aeroelastic models and numerical optimization.
The Project was carried out at National
Laboratory for Sustainable Energy, with
Christian Bak as principal advisor.
Thomas Andersen has obtained the
PhD degree at DTU 22 June 2011 for the
research project Surface compositions of
clean materials for solid oxide electrochemical cells. The Project was carried out at Department of Physics, with Ib Chorkendorff
as principal advisor.
Rasmus Eisted has obtained the PhD
degree at DTU 22 June 2011 for the
research project Miljøvurdering af Grønlands
affaldssystem. The Project was carried out
at Department of Environmental Engineering, with Thomas Højlund Christensen as
principal advisor.
Vedrana Andersen has obtained the
PhD degree at DTU 22 June 2011 for the
research project 3D Shape Modeling Using
High Level Descriptors. The Project was carried out at Department of Informatics and
Mathematical Modeling, with Henrik Aanæs
as principal advisor.
Martin D. Ellegaard has obtained the
PhD degree at DTU 15 June 2011 for the
research project Molecular thermodynamics
using fluctuation solution theory. The
Project was carried out at Department of
Chemical and Biochemical Engineering, with
Jens Abildskov as principal advisor.
Katrine Alling Andreassen has obtained
the PhD degree at DTU 1 June 2011 for the
research project Temperature Influence on
Rock Mechanical Properties High-Porosity,
Low-Cemented Chalk. The Project was carried out at Department of Civil Engineering,
with Niels Foged as principal advisor.
Thomas Etzerodt has obtained the PhD
degree at DTU 24 August 2011 for the
research project Biophysical Characterization of Interactions of a-helical Amphipathic
Peptides With Membranes. The Project was
carried out at Department of Micro- and
Nanotechnology, with Thomas L. Andresen
as principal advisor.
Elaine Cristina Saraiva Barretto has
obtained the PhD degree at DTU 24 August
2011 for the research project Integrated
Ultrasonic-Photonic Devices. The Project
was carried out at Department of Photonics
Engineering, with Jørn Marcher Hvam as
principal advisor.
Anders Ravnsborg Beierholm has
obtained the PhD degree at DTU 31 August
2011 for the research project Pulseresolved radiotherapy dosimetry using
fiber-coupled organic scintillators. The
Project was carried out at National Laboratory for Sustainable Energy, with Lars René
Lindvold as principal advisor.
Esben Wilson Bruun has obtained the
PhD degree at DTU 29 June 2011 for the
research project Application of Fast Pyrolysis Biochar to a Loamy Soil - Effects on
carbon and nitrogen dynamics and potential
for carbon sequestration. The Project was
carried out at National Laboratory for
Sustainable Energy, with Henrik HauggaardNielsen as principal advisor.
Xiao Chen has obtained the PhD degree at
DTU 15 June 2011 for the research project
Metabolic engineering of Saccharomyces
cerevisiae amino acid metabolism for production of chemicals of industrial interest.
The Project was carried out at Department
of Systems Biology, with Morten C. KiellandBrandt as principal advisor.
Haynes Pak Hay Cheng has obtained the
PhD degree at DTU 22 June 2011 for the
research project Diode Pumped Solid-State
Laser for Pulsed UV Generation. The Project
was carried out at Department of Photonics
Engineering, with Christian Pedersen as
principal advisor.
Bjørn Skovlund Dissing has obtained the
PhD degree at DTU 31 August 2011 for the
research project New vision technology for
multidimensional quality monitoring of food
processes. The Project was carried out at
Department of Informatics and Mathematical Modeling, with Bjarne Kjær Ersbøll as
principal advisor.
Janne Dragsted has obtained the PhD
degree at DTU 1 June 2011 for the research
project Solar heating in Greenland Resource
assessment and potential. The Project was
carried out at Department of Civil Engineering, with Simon Furbo as principal advisor.
Thea Vilstrup Falkenberg has obtained
the PhD degree at DTU 22 June 2011
for the research project Propagation of
Interplanetary Coronal Mass Ejections from
the Sun to Earth and Mars Prediction capabilities of a 3D MHD model. The Project was
carried out at National Space Institute, with
Susanne Vennerstrøm as principal advisor.
Abdullah Ismail has obtained the PhD degree at DTU 29 June 2011 for the research
project Diffusion of Telecommunications
Services in a Complex Socio-Economic
Context A comparative Diffusion Analysis of
the Fixed Line, Mobile and Internet Services
in Pakistan. The Project was carried out at
Department of Management Engineering,
with Christian Clausen as principal advisor.
Theis F. Q. Iversen has obtained the PhD
degree at DTU 24 August 2011 for the
research project Diode laser based velocity
sensors for industrial applications. The
Project was carried out at Department of
Photonics Engineering, with Steen Grüner
Hanson as principal advisor.
Aliaksandra Ivinskaya has obtained the
PhD degree at DTU 24 August 2011 for
the research project Finite-Difference Frequency-Domain Method in Nanophotonics.
The Project was carried out at Department
of Photonics Engineering, with Andrei V.
Lavrinenko as principal advisor.
Niels Gjøl Jacobsen has obtained the
PhD degree at DTU 29 June 2011 for
the research project A Full Hydro- and
Morphodynamic Description of Breaker Bar
Development. The Project was carried out
at Department of Mechanical Engineering,
with Jørgen Fredsøe as principal advisor.
Hjörtur Jóhannsson has obtained the PhD
degree at DTU 24 August 2011 for the
research project Development of Early Warning Methods for Electric Power Systems.
The Project was carried out at Department
of Electrical Engineering, with Arne Hejde
Nielsen as principal advisor.
Ragnar Ingi Jónsson has obtained the
PhD degree at DTU 22 June 2011 for the
research project Detection of Oestrus and
Lameness in Dairy Cows. The Project was
carried out at Department of Electrical
Engineering, with Mogens Blanke as
principal advisor.
Poorya Farahani has obtained the PhD
degree at DTU 31 August 2011 for the
research project Advanced planning
methodologies in food supply chains. The
Project was carried out at Department of
Management Engineering, with Renzo Akkerman as principal advisor.
Petr Kotas has obtained the PhD degree at
DTU 1 June 2011 for the research project
Integrated Modeling of Process, Structures
and performance in Cast Parts. The Project
was carried out at Department of Mechanical Engineering, with Jesper Henri Hattel as
principal advisor.
Aberham Hailu Feyissa has obtained the
PhD degree at DTU 22 June 2011 for the
research project Robust Modelling of Heat
and Mass Transfer in Processing of Solid
Foods. The Project was carried out at National Food Institute, with Jens Adler-Nissen
as principal advisor.
Pernille Engelbredt Krogh has obtained
the PhD degree at DTU 22 June 2011 for
the research project Large Scale Hydrological Model Calibration with Remote Sensing
Data from GRACE. The Project was carried
out at National Space Institute, with Ole
Baltazar Andersen as principal advisor.
Sajjad Haider has obtained the PhD degree
at DTU 29 June 2011 for the research
project Experimental and Numerical Study
of Swirling Flow in Scavenging Process for
2-Stroke Marine Diesel Engines. The Project
was carried out at Department of Mechanical Engineering, with Knud Erik Meyer as
principal advisor.
Patrick Könemann has obtained the
PhD degree at DTU 1 June 2011 for the
research project Integrating Design Decision
Management with Model-based Software
Development. The Project was carried out
at Department of Informatics and Mathematical Modeling, with Ekkart Kindler as
principal advisor.
Ricardo Henao has obtained the PhD
degree at DTU 1 June 2011 for the research
project Sparse Multivariate Modeling: Priors
and Applications. The Project was carried
out at Department of Informatics and
Mathematical Modeling, with Ole Winther as
principal advisor.
Kasper Paaske Larsen has obtained the
PhD degree at DTU 1 June 2011 for the
research project Numerical Limit Analysis
of Reinforced Concrete Structures - Computational Modeling with Finite Elements for
Lower Bound Limit Analysis of Reinforced
Concrete Structures. The Project was carried out at Department of Civil Engineering,
with Peter Noe Poulsen as principal advisor.
Jesper Holck has obtained the PhD degree
at DTU 24 August 2011 for the research
project Enzymatic production of prebiotics
from sugar beet pectin. The Project was
carried out at Department of Chemical and
Biochemical Engineering, with Anne Merete
S. Meyer as principal advisor.
Martin Spangsberg Holm has obtained the
PhD degree at DTU 15 June 2011 for the
research project Conversion of Oxygenates
over Zeolite Catalysts: Structure-Activity
Relations. The Project was carried out at
Department of Chemistry, with Rasmus
Fehrmann as principal advisor.
Zakir Hossain has obtained the PhD
degree at DTU 22 June 2011 for the
research project Rock-physics modelling of
the North Sea greensand. The Project was
carried out at Department of Environmental
Engineering, with Ida Lykke Fabricius as
principal advisor.
Per Larsen has obtained the PhD degree
at DTU 31 August 2011 for the research
project Feedback Driven Annotation and
Refactoring of Parallel Programs. The
Project was carried out at Department of
Informatics and Mathematical Modeling,
with Sven Karlsson as principal advisor.
Li Li has obtained the PhD degree at DTU
24 August 2011 for the research project
Nanoporous Polymers for Membrane Applications. The Project was carried out at
Department of Chemical and Biochemical
Engineering, with Gunnar Jonsson as
principal advisor.
Wei Liu has obtained the PhD degree at
DTU 1 June 2011 for the research project
Power and Thermal Management of
System-on-Chip. The Project was carried
out at Department of Informatics and
Mathematical Modeling, with Alberto Nannarelli as principal advisor.
Marta Axelstad Petersen has obtained
the PhD degree at DTU 22 June 2011 for
the research project Thyroid hormone
disrupting chemicals and their influence on
the developing rat brain. The Project was
carried out at National Food Institute, with
Ulla Hass as principal advisor.
Laure Lopato has obtained the PhD degree
at DTU 24 August 2011 for the research
project Granular filters for water treatment:
heterogeneity and diagnostic tools. The
Project was carried out at Department of
Environmental Engineering, with Erik Arvin
as principal advisor.
Steffen Petersen has obtained the PhD
degree at DTU 29 June 2011 for the research project Simulation-based support for
integrated design of new low-energy office
buildings. The Project was carried out at
Department of Civil Engineering, with Svend
Højgaard Svendsen as principal advisor.
Anders Lund has obtained the PhD degree
at DTU 24 August 2011 for the research
project Robust high temperature oxygen
sensor electrodes. The Project was carried
out at Department of Chemistry, with Steen
Skaarup as principal advisor.
Pawel Jakub Plonczak has obtained the
PhD degree at DTU 31 August 2011 for the
research project Fabrication and Characterization of Mixed Ionic Electronic Conducting
Thin Films for Use in Solid Oxide Fuel Cells.
The Project was carried out at National Laboratory for Sustainable Energy, with Peter
Vang Hendriksen as principal advisor.
Elena Maftei has obtained the PhD degree
at DTU 31 August 2011 for the research
project Synthesis of Digital Microfluidic
Biochips with Reconfigurable Operation
Execution. The Project was carried out at
Department of Informatics and Mathematical Modeling, with Paul Pop as principal
advisor.
Isabela Costinela Man has obtained the
PhD degree at DTU 1 June 2011 for the research project Theoretical study of Electrocatalysts for oxygen evolution. The Project
was carried out at Department of Physics,
with Jan Rossmeisl as principal advisor.
Maria Matschuk has obtained the PhD
degree at DTU 24 August 2011 for the
research project All-Polymer Microfluidic
System with integrated Nanostructures for
Cell Handling. The Project was carried out at
Department of Micro- and Nanotechnology,
with Niels B. Larsen as principal advisor.
René Matzen has obtained the PhD
degree at DTU 31 August 2011 for the
research project Topology Optimization for
Transient Wave Propagation Problems. The
Project was carried out at Department of
Mechanical Engineering, with Ole Sigmund
as principal advisor.
Dorthe Kragsig Mortensen has obtained
the PhD degree at DTU 31 August 2011
for the research project Demand controlled
ventilation for multi-family dwellings
Demand specification and system design.
The Project was carried out at Department
of Civil Engineering, with Toke Rammer
Nielsen as principal advisor.
Jens Falkenskov Mougaard has obtained
the PhD degree at DTU 31 August 2011 for
the research project Towards modelling of
Interacting Cracks in Concrete Structures.
The Project was carried out at Department
of Civil Engineering, with Henrik Stang as
principal advisor.
Laurent Flindt Muller has obtained the
PhD degree at DTU 29 June 2011 for the
research project Scheduling and Production
Planning Problems. The Project was carried
out at Department of Management Engineering, with David Pisinger as principal
advisor.
Lone Munk has obtained the PhD degree
at DTU 31 August 2011 for the research
project Product Platform Performance
Achieving internal effects. The Project was
carried out at Department of Management
Engineering, with Niels Henrik Mortensen
as principal advisor.
Henri Thyrrestrup Nielsen has obtained
the PhD degree at DTU 24 August 2011 for
the research project Quantum Electrodynamics in Photonic Crystal Waveguides. The
Project was carried out at Department of
Photonics Engineering, with Peter Lodahl as
principal advisor.
Christina B. Olausson has obtained the
PhD degree at DTU 24 August 2011 for
the research project Active photonic crystal
fibers for high power applications. The
Project was carried out at Department of
Photonics Engineering, with Anders O.
Bjarklev as principal advisor.
Hendrik Pieter Porte has obtained the
PhD degree at DTU 24 August 2011 for the
research project Time-resolved terahertz
spectroscopy of semiconductor nanostructures. The Project was carried out at
Department of Photonics Engineering, with
Peter Uhd Jepsen as principal advisor.
Anders Christer Raffalt has obtained
the PhD degree at DTU 8 June 2011 for
the research project Effects of strontium
malonate (NB S101) on the compositional,
structural and biomechanical properties
of calcified tissues in rats and dogs. The
Project was carried out at Department
of Chemistry, with Jens E. T. Andersen as
principal advisor.
Louise Enggaard Rasmussen has
obtained the PhD degree at DTU 15 June
2011 for the research project Controlled
enzyme catalyzed heteropolysaccharide
degradation: Xylans. The Project was
carried out at Department of Chemical and
Biochemical Engineering, with Anne Merete
S. Meyer as principal advisor.
Sébastien Santurette has obtained the
PhD degree at DTU 24 August 2011 for
the research project Neural coding and
perception of pitch in the normal and
impaired human auditory system. The
Project was carried out at Department of
Electrical Engineering, with Torsten Dau as
principal advisor.
Pranjul Shah has obtained the PhD degree
at DTU 24 August 2011 for the research
project Evoluting microfluidics: Moving
toward clinical applications. The Project was
carried out at Department of Micro- and Nanotechnology, with Winnie Edith Svendsen
as principal advisor.
Peder Skafte-Pedersen has obtained the
PhD degree at DTU 24 August 2011 for
the research project Microfluidic cell culture
systems for real-time studies of cells. The
Project was carried out at Department of
Micro- and Nanotechnology, with Martin
Dufva as principal advisor.
Nataliya Skrypnyuk has obtained the
PhD degree at DTU 22 June 2011 for the
research project Verification of Stochastic
Process Calculi. The Project was carried out
at Department of Informatics and Mathematical Modeling, with Flemming Nielson as
principal advisor.
Carsten Stahlhut has obtained the PhD
degree at DTU 31 August 2011 for the
research project Functional Brain Imaging
by EEG: A Window to the Human Mind. The
Project was carried out at Department of
Informatics and Mathematical Modeling,
with Lars Kai Hansen as principal advisor.
Bartlomiej Antoni Szymczak has obtained
the PhD degree at DTU 22 June 2011 for
the research project Computing an Ontological Semantics for a Natural Language
Fragment. The Project was carried out at
Department of Informatics and Mathematical Modeling, with Jørgen Fischer Nilsson as
principal advisor.
Lise Vestergaard Thomassen has
obtained the PhD degree at DTU 24 August
2011 for the research project Enzymatic
production of prebiotics and dietary fibers
from potato pulp. The Project was carried
out at Department of Chemical and Biochemical Engineering, with Anne Merete S.
Meyer as principal advisor.
Maja Bøg Toftegaard has obtained the
PhD degree at DTU 24 August 2011 for the
research project OxyFuel Combustion of
Coal and Biomass. The Project was carried
out at Department of Chemical and Biochemical Engineering, with Anker Degn Jensen
as principal advisor.
Anders Sejer Tranberg-Hansen has
obtained the PhD degree at DTU 31 August
2011 for the research project System Level
Modelling and Performance Estimation of
Embedded Systems. The Project was carried out at Department of Informatics and
Mathematical Modeling, with Jan Madsen as
principal advisor.
Deepak Vijayakumar has obtained the
PhD degree at DTU 22 June 2011 for the
research project Improvement of the spatial
and spectral coherence in high power
diode lasers. The Project was carried out at
Department of Photonics Engineering, with
Paul Michael Petersen as principal advisor.
Petra Vladykova has obtained the
PhD degree at DTU 29 June 2011 for
the research project An energy efficient
building for the Arctic climate Is a passive
house sensible solution for Greenland?.
The Project was carried out at Department
of Civil Engineering, with Carsten Rode as
principal advisor.
Sun Weimeng has obtained the PhD degree at DTU 29 June 2011 for the research
project Study of enhanced displacement
ventilation in office environment in the
tropics. The Project was carried out at
Department of Civil Engineering, with Arsen
Krikor Melikov as principal advisor.
Nils Weinhold has obtained the PhD degree at DTU 22 June 2011 for the research
project Systems Biology and Genomic Variation in Human Disease. The Project was carried out at Department of Systems Biology,
with Søren Brunak as principal advisor.
Christian Wejdemann has obtained the
PhD degree at DTU 31 August 2011 for the
research project Evolution of dislocation
structures following a change in loading
conditions studied by in situ high resolution
reciprocal space mapping. The Project was
carried out at National Laboratory for Sustainable Energy, with Wolfgang Pantleon
as principal advisor.
Fen Yang has obtained the PhD degree at
DTU 24 August 2011 for the research project Application of proteomics to investigate
barley-Fusarium graminearum interaction.
The Project was carried out at Department
of Systems Biology, with Christine Susan
Finnie as principal advisor.
Hao Yu has obtained the PhD degree at
DTU 24 August 2011 for the research
project Traffic Management for Next
Generation Transport Networks. The Project
was carried out at Department of Photonics
Engineering, with Lars Dittmann as principal
advisor.
Ali Gürcan Özkil has obtained the PhD
degree at DTU 31 August 2011 for the
research project Service Robots for Hospitals: Key Technical Issues. The Project was
carried out at Department of Management
Engineering, with Zhun Fan as principal
advisor.
Niels Aage has obtained the PhD degree
at DTU 31 August 2011 for the research
project Topology optimization of radio
frequency and microwave structures. The
Project was carried out at Department of
Mechanical Engineering, with Ole Sigmund
as principal advisor.