Blanding af din nikotin base: Esug.dk sælger PG & VG baser med forskelligt nikotin indhold. Derfor skal du først og fremmest lave din basis nikotin blanding. Vi anbefaler en blanding af 70% PG og 30% VG. Blandingsforholdet er dog individuelt i.f.t. smag og varierer typisk fra 50/50 til 80/20 (PG/VG). Tryk på X3 knappen, hvor du nu kan angive værdierne for dine PG og VG væsker. I det viste eksempel har du en PG base på 36mg. Og en VG base på 18mg. Hvis du ønsker en blanding på 70% PG og 30% VG og en styrke på ca. 30mg., så prøver du ganske enkelt at variere på mængden af PG/VG i blandingen, indtil du ca. rammer dit ønskede blandingsforhold og den væskevolumen du gerne vil lave. Hvilke PG og VG base styrker skal du købe? Ønsker du en væske der er væsentlig lavere i styrke, så skal du have en VG base der er noget lavere end de 18 mg såfremt du vil fastholde 70/30. En 6mg. VG og 0mg. VG giver dig en base styrke på henholdsvis 27mg og 25,2. Så ønsker du en endnu lavere styrke, så skal du have en PG med lavere styrke end 36mg. Så beregneren er derfor altid god at have ved hånden, så du i begyndelsen kan bruge den som indkøbsguide. Blanding af din e-væske Du overfører nu dine værdier for base væsken til øverste linje af din e-juice calculator. Da du jo har den færdige nikotin blanding, skal du angive 0 i feltet ”Target Nicotine Strength”. Så angiver du hvor mange ml. færdig e-væske du gerne vil lave. Derefter udfylder du den/de aromaer du gerne vil have i blandingen. Som hovedregel kan du gå ud fra at alle aromavæsker er ren PG. Som hovedregel er der maksimalt 20% aromastoffer i en e-væske blanding. 1 ml. er ca. lig 20 dråber. Et godt råd vedr. tilsætning af frugt aromaer er, at de har sværere ved at "slå igennem" med smag, alt efter hvilke frugt selvfølgelig, så derfor skal du helst bruge 10% frugt aroman i din e-blanding. Hvorimod kaffe, karamel, chokolade, (alle tykke aromaer) slår meget hurtigt igennem, og har en meget fremtrædende smag, så der skal du nok højst bruge 5% aroma. Men igen det er smag og behag for den enkelte. Tryk på beregn og du vil nu få oplyst hvor mange dråber/ml. aroma du skal komme i hvor stor en mængde af din base blanding. Når du laver en ny blanding, er det som regel en god ide at variere lidt på sammensætningen af din nikotin base eller hvor meget aroma du tilfører, så du får afprøvet, hvad der lige rammer plet på dine smagsløg. Det er det er er spændende ved selvblanding, og når det først er lykkedes én gang, så er motivationen der til at fortsætte…..
© Copyright 2024