Nyhedsbrev December 2010

Se dette nyhedsbrev i en browser
Nyhedsbrev December 2010
Lidt information
Kære sundhedsinteresserede,
Julen nærmer sig og vi skal planlægge, indkøbe, forberede OG hygge os til den store guldmedalje. En
travl måned med masser af gøremål og risiko for ekstra kilo på sidebenene. Denne måneds
nyhedsbrev byder derfor på sund julekonfekt, en lækker julesalat og gode gave ideer, så du kan være
i god tid og nyde julen uden stress.
Hej. Tak fordi du
Rigtig god fornøjelse
abonnerer på mit
Anette
nyhedsbrev. Jeg
udsender det én gang
om måneden og
tilstræber at gøre det så
aktuelt som muligt med
oplysninger om ny
forskning, tips og sunde
retter. Rigtig god
læselyst.
I denne udgave
Godt nyt til alle med galdesten - spis nødder
Regeringens nye fedtafgift har intet med sundhed at gøre
Sund julekonfekt
Sunde julegaveideer
Glæd en ven med økologisk te fra TanteT
Herlig gaveide - den sjove æbleskræller
Skønne lækkerier - tørrede æbleringe og æblekage
Gi' en lækker økologisk creme
Eller lidt ren Velvære - økologisk ansigtbehandling
Gode bøger under træet
Nyhed! Prøv det nye sunde raw food brød til juledagene
Den skønne salat til julebordet
Mvh Anette.
Godt nyt til alle med galdesten - spis nødder
Et af mine store forbilleder er Walter Willett, chef for Harvard Medical School. Han forestår verdens
største studie i madens indflydelse på vores helbred, nemlig "Nurses Health Study". Her har vi siden
1976 kunnet følge 120,000 kvindelige sygeplejerskers indrapporteringer omkring alt lige fra søvn til
spisevaner og brug af forskellige former for medicin og disses indvirkning på organismen.
Studiet har kastet mange interessante resultater af sig, bl.a. det faktum, at indtag af fedt ikke som hidtil
antaget alene er skurken i forhold til udvikling af overvægt og hjerte/kar sygdomme, men at vi derimod
skal være yderst opmærksomme på vort indtag af sukker, hvidt brød og mælkeprodukter. Et andet og
meget interessant resultat, der er udledt af undersøgelsen, er også, at hyppigheden af
galdestensanfald ikke er afhængig af hvor meget fedt vi spiser. Dette er stik imod alt hvad vi tidligere
har lært og troet på. Det viser sig derimod, at kvinder (og formodentlig også mænd), der spiser
mindst 30 g nødder om ugen, har langt lavere risiko for udvikling af galdestensanfald. (Journal of
Clinical Nutrition 2004).
Kvinder rammes af galdestensanfald ca. dobbelt så hyppigt som mænd, og det er især mennesker
over 40 år, der lider af galdesten. Forskerne fandt, at hyppigheden af galdestensoperationer altså ikke
var afhængig af hvor meget eller hvilken slags fedt sygeplejerskerne havde spist. Derimod havde de
kvinder der spiste nødder dagligt, langt mindre behov for operation.
Dette er godt nyt til os alle. Lad os derfor nyde de skønne økologiske paranødder, de sunde valnødder
og de lækre mandler her i julen, og i dette nyhedsbrev får du opskrifter på sundt og lækkert konfekt,
der indeholder disse dejlige fødevarer.
Regeringens nye fedtafgift har intet med sundhed at gøre
Regeringen har lanceret et forslag om en ny afgift – på fedt. Forslaget har været anden behandlet i
Folketinget, og der tegner sig et flertal for ikrafttrædelse af den nye skat pr. 1. juli 2011. Forslaget er
lanceret på baggrund af en rapport fra Forebyggelseskommissionen, og det fremlægges som en afgift,
der skal styrke danskernes sundhed og få os til at spise sundere og leve længere. Alle fødevarer med
indhold af mættet fedt skal pålægges en afgift, med undtagelse af produkter med et totalt fedtindhold
under 3,6 %.
Der lægges op til, at et lavere indtag af mættet fedt ville kunne gøre os sundere og få os til at leve
længere. Men mættet fedt er ikke nødvendigvis sundhedsskadeligt, det er påvist i flere undersøgelser,
bl.a. i "Nurses Health Study", og det paradoksale er, at en stor del af de forbudte transfedtsyrer er
blevet erstattet med kokos- eller palmefedt, der er vegetabilsk mættet fedt. Fedt i mælkeprodukter og
kød er i flere store studier blevet frikendt for at være hovedårsag til hjerte-kar-sygdomme og andre
velfærdssygdomme. Stik imod de sidste 20 års advarsler viser ny forskning altså, at mættet fedt ikke er
farligt for sundheden. Det, der derimod er en bombe under folkesundheden, det er alt det sukker, hvide
brød, pasta og andet sødt, som danskerne sætter til livs. Her burde lovgives, for hver dansker indtager
ikke mindre end 42 kilo sukker om året. Det er fakta, og et reelt og altoverskyggende
sundhedsproblem.
Der findes også livsvigtige fedtstoffer, som vi har brug for at spise hver eneste dag. De kommer bl.a. fra
kerner, frø, nødder, mandler og fisk. Disse fødevarer indeholder naturligt en variation af forskellige
fedtstoffer, men overvejende godt og opbyggende fedt. Disse sunde fedtstoffer, som mange danskere
spiser for lidt af, vil blive ramt af den nye fedtafgift, fordi de også indeholder mættet fedt.
Det er derfor temmelig uforståeligt, på hvilket grundlag regeringen har udtænkt denne plan. Mit bedste
bud må være, at dette lovforslag må være udarbejdet af mennesker, der ikke aner, hvad de har med at
gøre. Alternativt, og mindre charmerende, kan lovforslaget ganske kynisk være tænkt som en ekstra
skat, der pakket ind i indbydende og sundhedsfremmende glitterpapir, forsøges solgt til danskerne
som varetagelse af vores sundhed. Det er useriøst og det skal vi ikke acceptere.
Sund julekonfekt
Mandler, valnødder, paranødder etc. indeholder sunde fedtstoffer, og derfor er det en god ide at bruge
disse nødder som base for julekonfekten. Ved at kombinere nødder og mandler med frugt eller tørret
frugt, så kan du undgå sukker og på den måde tilberede langt sundere julekonfekt. Du skal dog stadig
være opmærksom på mængderne du spiser, men ved at kombinere det gode fedt med frugt, så bliver
du hurtigere mæt, end hvis du spiser det meget sukkerholdige slik og prefabrikerede konfekt. Det er
hyggeligt og let at lave, og så smager det meget meget bedre. Brug økologiske råvarer, det smager
bedre og så undgår du unødig kemi.
Lækre Konfektstykker
1½ dl groft hakkede paranødder
½ dl groft hakkede mandler
2 dl Jomfru kokosolie
10 dl tørrede dadler udblødt i vand i 1 time
2 dl rå kakaopulver
Blend dadlerne i en foodprocessor med en lille smule vand. Tilsæt resten af ingredienserne og rør til
en homogen masse.
Bred dejen ud i en lille bradepanden eller anden form og sæt den i køleskabet et par timer. Drys med
kokosmel og evt. tørrede morgenfrueblade og skær den ud i små konfektstykker, der lægges lagvis i
en kagedåse. Opbevares på køl.
Den lette - Fyldte dadler
Fjern stenene fra de friske dadler, køb f.eks. de store, lækre økologiske kongedadler, der er fremme
lige nu. Smut mandlerne og kom dem indeni.
Spidsen dyppes i en god chokolade, smeltet over vandbad.
Mynteguf
200 g dadler
100 g mandler
40 g jomfrukokosolie
40 g kokosmel
30 g rå kakaopulver
Vanille pulver, kanel og kardemomme efter smag
Friskpresset appelsin og evt. reven appelsinskal
Lidt frisk presset citronsaft
10-12 dråber pebermynteolie
Det hele køres i en kraftig blender eller food processor til en tyk, sammenhængende masse. Stilles i
køleskab et par timer og rulles til små kugler i kokosmel.
Hurtig og sund julehygge
Kommer der uventede gæster forbi eller har I bare lyst til lidt hygge, så lav et lille fad med f.eks.
økologiske mandler og dadler, god chokolade og mandariner. Pynt med lidt kristtjørn. Køb altid
chokolade med højt kakaoindhold, gå i en stor bue udenom alt det billige chokolade fyldt med dårligt
fedt og sukker. Gå på jagt i din helsekostforretning, udvalget af gode, økologiske chokolader er stort
eller gå på opdagelse i spændende nye rå versioner på www.helsemarie.dk.
Du kan også supplere julegodterne med de lækre sundhedskiks, som du kan udstikke i små hjerter i
anledning af julen.
Sundhedskiks
100 gr. fintkværnede hasselnødder
50 gr. fintkværnede mandler
1 spsk. husk
50 gr. hele hørfrø
To spsk. tørrede, økologiske brændenælder
4 udblødte abrikoser
2 udblødte svesker
2 revne gulerødder
1 æg (kan erstattes af hørfrøskum)
vand
Alle ingredienser undtagen hørfrø køres i foodprocessor eller blendes, hørfrøene tilsættes sammen
med tilstrækkeligt med vand (røres i hånden så hørfrøene ikke kværnes, de skal være hele).
Massen bredes ud på et stykke bagepapir. Rul med kagerullen henover endnu et stykke bagepapir
der lægges ovenpå dejen, udstyk med en lille hjerteform, og bag ved 180 grader i ca. 12 min.
Julegaveideer
Glæd en ven med økologisk te fra TanteT
TanteT har et stort udvalg af spændende og lækre økologiske teer. Her bydes på såvel urteteer som
grønne, sorte og hvide versioner samt den koffeinfrie Rooibush te.
Prøv f.eks. den ultraskønne Lust4Life med hisbiskus, den udfordrende Sweet and Spicy med chili eller
den milde Snehvide med jordbær og hindbær. Nye, lækre, økologiske urteteer med fylde og smag.
Den grønne økologiske julete er også skøn, ligesom Chai og Rooibush teerne. Teerne kan købes i
poser a' 100 eller 250 g eller i små dekorative dåser. Prøv dem, det kan varmt anbefales.
Se mere på www.tante-t.dk
Herlig gaveide - den sjove æbleskræller
En sjov og nyttig gave! Æbleskrælleren kan stå fremme, og bevirker ofte at hele familien spiser flere
æbler. Skrælleren skræller, fjerner kærnehus og skærer æblet i indbydende ringe. Køb vidunderet på
www.hjemmeproduktion.dk
Skønne lækkerier - tørrede æbleringe og æblekage
Let og sundt til julebordet; tørrede æbleringe og æblekage med mandellåg .
Brug æbleskrælleren og bred æbleringene ud på bagepladen. Drys evt. med kanel.
Tør i ovnen ved 100 grader i et par timer. Du kan også bruge tørremaskine. Opbevar æbleringene i
tætsluttende glas og nyd dem som sund konfekt.
Æblekage med mandellåg (glutenfri)
1 kg æbler
1 stang vanilie
Saft af ½ citron
Æblerne skrælles evt. på æbleskrælleren og koges med vanilie og citron.
Afkøles og lægges i et lille tærtefad.
100 gr. mandler males til mel
50 gr. muscovado sukker, raw kokospalmesukker eller DolceDi æblesødestof
50 gr. smør
2 æggeblommer
1 helt æg
Mandelmel og sukker blandes godt, smørret tilsættes og piskes og derefter først æggeblommer og til
sidst det hele æg. Bredes ud over æblemosen.
Bag ved 175 grader i 20-25 min.kan pyntes med mandelflager og tørrede morgenfrueblade.
Gi' en lækker økologisk creme
Glæd en du holder af med en af de lækre, økologiske Raw Gaia produkter, der er baseret på helt rene
råvarer og skånsomt forarbejdet. Her er på ingen måde tilsat nogle former for hormonforstyrrende
stoffer eller anden kemi. Tværtimod er disse produkter helt rene og helt vidunderlige. Jeg er personligt
glad for MSM cremen, som jeg bruger hver nat sammen hvis ikke jeg bruger MSM sprayen, men gå på
jagt på hjemmesiden www.ylangylang.dk - de har mange skønne ting til meget fornuftige priser. Jeg
kan også varmt anbefale den dejlige Tautropfen serie.
(Produkterne forhandles også i NaturSkøn, Århus' økologiske skønhedsunivers).
Eller lidt ren velvære - et gavekort til en økologisk ansigtsbehandling
Glæd en skøn kvinde eller en dejlig mand med en helt ren og økologisk luksus ansigtsbehandling. I
Århus har vi NaturSkøn i Guldsmedgade, hvor jeg hver 3. måned trygt lægger mig i Ninas kyndige
hænder. Det er på alle måder velvære, og en god gaveide til hende eller ham du holder af. Hvis ikke
du bor i Århus, så kan du finde den nærmeste økologiske kosmetolog på nettet. Check
www.naturskon.dk eller søg på "økologiske skønhedsklinikker".
Gode bøger under træet
Gode bøger under træet
Økologiske fodspor på køkkenbordet, skrevet af Lise Faurschou, er en intet mindre end fantastisk og
top aktuel bog. Glæd en god ven eller et familiemedlem med denne smukke og kloge bog. Den er så
indbydende, at man har lyst til altid at have den liggende fremme. De smukke fotos er taget af NielsHenrik Pedersen.
Bestil på www.tritla.com
Endnu en læseværdig bog
Bogen "Din Intelligente krop" skrevet af Susanne Billander og med
forord af Lars Mygind, er et interessant bekendtskab. Bogen
fortæller om, hvordan ubearbejdede følelser, traumer og livskriser
kan påvirke vores fysiske krop og hvordan vi, ved at lytte og forstå
vore krops signaler, kan hjælpe den til selvhjælp. Bogen er let at
læse og giver håb og inspiration til interesserede. Kan bestilles på
www.mygind.dk
Årets mandelgave
Skal mandelgaven være en bog med lækre smoothie eller juice opskrifter eller bogen om sundt fedt.
Alle 3 bøger er på tilbud resten af året til kun kr. 100,-. En super gaveide.
Køb på www.highonlife.dk
Nyhed! Prøv det nye, sunde raw food brød til juledagene
Nyhed! Prøv det nye, sunde raw food brød til juledagene
Væk med hvidt og næringsfattigt brød og ind med dette lette og lækre raw food brød.
Brødet er indbydende og sprødt, lavet af revne, økologiske grøntsager og fiberrige kerner. Det er
produceret under meget skånsomme forhold og bagt ved max 50 grader. Resultatet skal du bare
smage, det er helt suverænt. Life Food Bio-Brød forhandles i landets helsekostforretninger og findes i
flere varianter.
Den skønne salat til julebordet
Fra Lise Faurschous bog "Økologiske fodspor på køkkenbordet" kommer denne friske og
indbydende: "Grønkålsalat med granatæble og lime":
1 stor buket grønkål
3 granatæbler
evt. 1-2 æbler
dressing af:
Ekstra Jomfru olivenolie
3 limefrugter
ahornsirup
salt
Rens grønkålen, fjern de tykke stilke og hak den fint.
Tag kernerne ud af granatæblerne. Tilbered dressingen med limesaft, revet limeskal, olivenolie, salt
og lidt ahornsirup og bland grønkål, granatæblekerner og dressing. Skær eventuelt et æble et to i
både og anret det hele på et fad, som vist på billedet.
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig december måned. Du kan finde flere opskrifter på www.madforlivet.com,
hvor der udover opskrifter på glutenfri småkager og æbleskiver også er aktuelle blogindlæg. Du er
meget velkommen til at anbefale nyhedsbrevet og opskrifterne til mennesker du kender.
De allerbedste julehilsner og på gensyn i det nye år
Anette
Dette nyhedsbrev er skrevet af Anette Harbech Olesen, Sophia Helse Aps. Du modtager det, da du tidligere har tilmeldt dig på min
mailingliste. Ønsker du at afmelde det, kan du gøre det via linket herunder. Ønsker du at anbefale det til andre, kan de tilmelde sig via
www.madforlivet.com.
Frameld dig denne e-mail-liste