1. No category

Fødevareinstituttet DTU
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien
til foderbrug
- Sikkerhed for dyr og mennesker
Projektdeltagere:
• Videncentret for Landbrug, Kvæg
• Foderstofbranchen, DLG
• Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (AU)
• DTU Fødevareinstituttet
• Fødevarestyrelsen/FODER
Ramme:
• Bevilling 2,1 mio. kr.
• 3 faser – ”stop or go”
• Maj 2005 – januar 2012
Hvad er biprodukter?
Definition af et biprodukt:
- Restprodukt fra fremstilling af fødevarer eller nonfood
- Resultat af en reaktion/proces, der fører til hovedproduktet
- Overskydende/frasorterede ingredienser eller fødevarer
Et biprodukt kan være nyttigt og salgbart, eller alternativt
betragtes som affald
Hvad er biprodukter?
4 kategorier
1) Vegetabilsk oprindelse
2) Animalsk oprindelse
3) Fra produktionen af nonfood
4) Fra produktionen af fødevarer
Fokus: Fødevaresikkerhed og dyresundhed
Formål:
• Mere viden om biprodukter, der anvendes som foder
• Øget opmærksomhed om ”fodervinklen” hos virksomheder, der producerer/afsætter bi- og restprodukter til
foderformål – NB! Nonfood
• Forbedre grundlaget for den målrettede risikobaserede
kontrol med foder
• Etablere et forskningsbaseret netværk til fremadrettet
opdatering af ny viden.
Leverancer
 Rapporten ”Biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien
til foderbrug – sikkerhed for mennesker og dyr”
 Pjecen ”Biprodukter fra fødevare- og
nonfood – kan de bruges som foder?”
- en guide til landmanden
Link til pjecen:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foder/Publikationer/Documents/4-floejetfolder_enkel.pdf
Link til beslutningstræet:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foder/Publikationer/Documents/Beslutningstrae.pdf
Link til listen over biprodukter:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foder/Foder-og-uoenskede-stoffer/Biprodukter-og-biproduktforordningen/Liste-overbiprodukter/Sider/default.aspx
Leverancer
 Kapitel om: “Potential contamination issues arising from
the use of biofuel and food industry by-products in animal
feed”. I bogen (Ed. J Fink-Gremmels) Animal feed
contamination: Effects on livestock and food safety.
ISBN 1 84569 725 1. Woodhead Publishing Limited, Cambridge UK, June 2012
 Videnskabelig artikel. Levels and risk assessment of
chemical contaminants in byproducts for animal feed in
Denmark.
Fareelementer
Defintion: ”Et fareelement er en fysisk genstand, et
kemisk stof eller en mikroorganisme, der ved forekomst i
foderet kan udgøre en risiko for dyresundheden eller
fødevaresikkerheden.”
Fareelementer kan være:
• Naturligt forekommende (fx blåsyre og glucosinolater)
• Forureninger (fx dioxiner, tungmetaller, phthalater,
embalage og regøringsmidler
• Restindhold (fx pesticider, lægemidler og tekniske
hjælpestoffer
Metode
 Forundersøgelse
 Frasortering 1, hvis - kriterier:
Begrænset anvendelse og umiddelbart sikkert, eller
velkontrolleret og veldokumenteret
 Frasortering 2 - model:
MxPxA
M = anvendte mængder
P = forekomst af fareelementer
A = alvorlighed
 Udvælgelse af få biprodukter til risikovurdering
 Spørgeskemaundersøgelse – fødevarevirksomheder
 Cases
Datakilder
 Videnskabelige artikler
 Resultater af Plantedirektoratets kontrol 1998 - 2009
 Ekspertviden fra projektets samarbejdspartnere
 Statistikbanken
 Hjemmesider fra blandt andet offentlige myndigheder
 Kontakt til diverse virksomheder og forskningsinstitutioner
 Deltagelse i 2 møder i ”Workshop on the carry-over of
chemicals from feed to food products of animal origin”
med udvalgte EU-lande
Pilotprojekt - fødevarevirksomheder
Spørgeskemaundersøgelse
Målgruppe:
Engrosvirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til
foder
Formål:
Bedre indsigt i mulige risici ved at anvende bi- og
restprodukter som foder, herunder især:
- Årsager til frasortering og kassation som fødevarer
- Kriterier for hvorvidt et bi- eller restprodukt er egnet
som foder
- Forløb fra kassation til levering hos slutbruger
Pilotprojekt - fødevarevirksomheder
Spørgsmål om:
 Typer og mængder af bi- og restprodukter
 Oprindelse af råvarer
 Årsager til frasortering/kassation
 Opbevaring
 Håndtering
 Transport
 Anvendelse hos slutbruger
Fordelingen af besvarede skemaer på virksomhedstyper
Antal svar pr. virksomhedstype
Mængder, oprindelse og anvendelse af bi- og restprodukter
Mængder, oprindelse og anvendelse af bi- og restprodukter
Årsager til frasortering/kassation
Cases
Case 1 - Pesticider i citruskvas
Begrundelse:
Muligt indhold af pesticidrester, konserverende phenoler, dioxiner
og dioxinlignende stoffer
Prøver og analyser:
6 prøver - analyseret for 46 forskellige pesticider
Fund:
Indhold af azoxystrobin, imazalil, pyraclostrobin og thiabendazole
– Eksponerings estimater for slagtekalve, slagtesvin, malkekvæg
og slagtekyllinger.
– Medium og worst case scenarier
Cases
Case 2 – Mykotoksiner i DDGS (hvede) fra prod. af bioethanol
Begrundelse:
Udbredt forekomst af mykotoksiner i korn og majs. Sandsynlig
opkoncentrering i biproduktet. Nonfoodbranche i rivende udvikling
Prøver og analyser:
7 prøver - analyseret for Deoxynivalenol (DON), 3-acetyl-DON, 15acetyl-DON, HT-2, T-2, Nivalenol, Enniatin B (ENN B), Beauvericin og
Ochratoksin A (OTA)
Fund:
Indhold af DON, OTA og ENN B
– Eksponerings estimater for slagtekalve, slagtesvin, malkekvæg og
slagtekyllinger.
– Medium og worst case scenarier
Cases
Results of chemical contaminants in samples for Citrus pulp and DDGS cases
Feed byproduct
Citrus pulp
No.
samplesa)
Mean
[mg kg-1]
Minimum
[mg kg-1]
Maximum
[mg kg-1]
Assumed Max
Residual Concent
(AMRC)
[mg kg-1]
Maximum
Residual
Limit(MRL)
[mg kg-1]
6
[µg kg-1 bw day-1]
Pesticides
Azoxystrobin
6
0.29
0.20
0.40
Pyraclostrobin
6
0.05
0.03
0.10
Imazalil
6
0.12
< 0.02
0.13
Thiabendazole
6
0.18
< 0.02
0.38
DDGS
Reference health values
1
0.3
0.3
1
15
200*
1
25*
5
30*
5
100*
1.5
4.5
8b)
7
[ng kg-1 bw day-1]
Mycotoxins
Deoxynivalenol (DON)
7
0.29
0.09
0.57
Enniatin B (ENN B)
6
0.73
< 0.01
1.80
1000 **
na
[ng
Ochratoxin A (OTA)
6
0.0017
< 0.0005
0.007
0.02
0.25b)
kg-1
bw week-1]
120 ***
a) No. of samples with at least one analyte result above the detection limit.
b) Guidance values - Commission recommendation (2006/576/EC)
*ADI – Acceptable daily intake
** TDI – Tolerable daily intake
*** TWI – Tolerable weekly intake
na: not applicable
Den markerede søjle viser de data der
er anvendt til vurderinger af cases.
Case for Citrus kvas
Pesticid påvirkning
Antal dage før ADI er overskredet ved konsum af kød og mælk
Azoxystrobin
Imazalil
Pyraclostrobin
Thiabendazole
Slagtekalv
Malkekvæg
Svin
Slagtekyllinger
2811
11
2609
3333
1171
5
1087
1389
1405
6
1304
1000
1405
6
1304
1667
Malkekvæg: vurdering af de enkelte pesticiders koncentrationer i
mælk giver ikke anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
For de øvrige dyregrupper er pesticidbelastningen langt under ADI
Case for DDGS (restprodukt fra ethanol produktion)
Mycotoksin påvirkning
Antal dage før TDI er overskredet ved konsum af kød og mælk
Mycotoksin indtagelse
[µg kg -1 bw day-1]
Deoxynivalenol (DON)
Ochratoxin A (OTA)
Enniatin B (ENN B)
Slagtekalv
Malkekvæg
Svin
Slagtekyllinger
12
6,3
0
11,5
9
14
8
24
15
0,08
0
0,15
11
0,19
11
0,32
na
19
na
35
na
42
na
72
na: der foreligger ikke tilstrækkelig viden til at kunne vurdere mulige effekter af ENN B i relation til sundhed.
Opkoncentrering af OTA i kød og spiselige organer fra svin der
fodres med DDGS i de beskrevne koncentrationer bør undersøges
nøjere.
For de øvrige dyregrupper og for DON i svin er der ikke
betænkeligheder med koncentrationerne af DON og OTA
Konklusion
Bi- og restprodukter udgør en relativ høj andel af foder
Forventet stigende andel af biprodukter i foder
Biproduktets ”historie” er central
Sondring mellem fødevare og nonfood
Fokus på mulig opkoncentrering
Biprodukter fra biobrændstofindustrien
Konklusion
DDGS/DGS:
 Opkoncentrering af mykotoksiner i DDGS mfl.
 Typisk forekomst af mere end et mykotoksin
 Opkoncentrering af andre fareelementer?
 Tørringsprocesser branket, PAH’er, dioxiner
 Antibiotika
Andre biprodukter
 C5 melasse – opkoncentrering?
 Råglycerol fra biodiesel - opkoncentrering?
 …….
Konklusion
Behov for mere viden om:
 Opkoncentrering af fareelementer fra de indgående
råvarer/processer til de resulterende biprodukter
 Risici der kan opstå efter levering af biprodukter (fx
letfordærvelige) til slutbruger
 Mulig overførsel af fareelementer fra biprodukter til dyr
og via animalske produkter til mennesker
 Effekter (additive og synergi) når fx flere pesticider eller
mykotoksiner er til stede i biproduktet
 ”Nye/oversete” toksiner og hvordan de vægtes på basis
af deres toksiske potentiale og kan indgå i den samlede
risikovurdering
Biproduktets ”historie” - overvejelser
 Er det en ”ny, ukendt” leverandør ?
 Stammer biproduktet fra fødevarer eller nonfood ?
 Indeholder biproduktet noget af animalsk oprindelse ?
 Hvor er er biproduktet produceret ?
 Hvilke råvarer stammer biproduktet fra, og hvor
kommer de fra ?
 Kan selve processen, som har ført til biproduktet
udgøre en risiko ? (opkoncentrering, tørring,
proces- eller hjælpestoffer, kontaktmaterialer)
Flere overvejelser
 Hvis fødevarer – hvorfor er de kasseret ?
 Er biproduktet behandlet ? (fx opvarmet, oprenset,
konserveret)
 Er der risiko for at biproduktet er blevet forurenet
undervejs fra producent til leverandør ?
 Bed leverandøren om dokumentation for at
biproduktet er sikkert og egnet som foder
 Bed leverandøren give oplysninger om holdbarhed
og korrekt opbevaring.