Tinnitus

25-11-2012
FUA
30. oktober/1. november 2012
Om os…
Tinnitus
Kurser og konferencer
Uddannelse på
universitetsniveau
Daglig praksis
Tinnitusnetværket
Cambridge 2009
Widex-dage 2011
Widex-dage 2012
Nottingham 2012
London 2012
Stine Borges, cand.mag. audiologopæd
Anne Francis Berg, cand.mag. audiologopæd
2
Aftenens program
Seneste nyt fra UK
Hvordan gør vi vores viden om tinnitus
operationel?
Ny viden
Forløbsbeskrivelse
Introkursus
Søvnvanskeligheder
Debatforum:
Resumé fra
konference i London
om nyeste forskning
Et forsøg på at
udvikle en
kvalitetsstandard
Præsentation af
startkursus for
tinnitusramte
Præsentation af
vores tilgang til
problemstillingen
1. Lydterapi – altid
en god ide?
2. Supportgrupper
Seneste nyt fra UK
Role of 5-HT system in tinnitus. Nick Barnes, University of Birmingham.
5-HT er en slags neurotransmitter som også findes i hvepsestik og i
forskellige typer af medicin, som f.eks. Prozac. I cochlearis nucleus har
man fundet stor reduktion af 5-HT-1A receptorer hos tinnitusramte –
hypotesen er, at medicinen kan øge antallet af disse receptorer.
Acustic CR Neuromodulation. Robert Pierzycki, NIHR Nottingham.
En undersøgelse af frekvensmodulerede biplyde 4-6 timer dagligt. Virker
kun på fløjtende, ringende eller summende tinnitus ml. 200 og 10000 Hz
hos personer med nogenlunde normal hørelse, som ikke lider af Menière,
pulserende tinnitus eller kæbeproblemer.
Ny selvhjælpsbog
Psykoedukation. Lucy Handscomb, University of London, Rosie Kentish,
Royal Free Hospital, London, Beth-Anne Culhane, St. George’s Hospital,
London. Roly Fletcher, chartered Senior Counselling Psychologist, Surrey.
Psykoedukation har stor effekt – også for personer med store psykiske
overbygninger. Handscomb anbefaler brug af HADS ved mistanke om
depression og angst (efter THI). Kentish finder at psykoedukation også
virker til børn, men vi mangler forskning. Culhane har undersøgt, hvordan
psykoedukation virker bedst – nemlig når der er en audiopæd indblandet.
Psykoedukation + stressreduktion giver rigtig gode resultater – evt. +
mindfulness. Lydterapi kan følge efter. Fletcher har demonstreret, at
empatisk parafrasering er et godt værktøj til tinnitussamtaler.
Gråzonerne. David Baguley, Addenbrooks Hospital, Cambridge.
Acceptance therapi (Hesser et al. 2012, Westin et al. 2012) og mindfulness
(Phillipott et al. 2012) virker. Akupunktur, yoga og ginko biloba derimod virker
ikke direkte på tinnitus.
Der er også en ny bog på vej for
professionelle:
Tinnitus – a multidisciplinary
approach (Baguley, Andersson,
McFerran & McKenna).
1
25-11-2012
Forløbsbeskrivelse
Introduktion til
tinnitus og hyperacusis
Berg & Borges 2012
Program
8
Definitioner
Teori: Hvad sker der når man
får tinnitus og/eller
lydfølsomhed (hyperacusis)?
Håndtering: Hvad kan jeg selv
gøre for at få mere styr på min
tinnitus?
Hvilke muligheder er der for at
få hjælp til håndteringen?
Hvad kan der gøres teknisk?
rådgivningsmæssigt?
Spørgsmål og snak
Tinnitus er: ”Opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en
lydkilde udenfor hovedet.”
(Henry, Dennis og Schechter, 2005)
Hyperacusis er: ”Nedsat tolerance over for almindelige
dagligdagslyde.”
(Vernon, 1987)
Berg & Borges 2012
9
Berg & Borges 2012
10
Anatomi
- du hører med hjernen, ikke med øret!
Anatomi
Hørenerven
Ydre øre
Mellemøre
Indre øre = Cochlea (sneglen)
Berg & Borges 2012
Illustration fra Når lyden bliver
svagere (Elberling & Worsøe, 2006)
11
Berg & Borges 2012
12
2
25-11-2012
Hvad ved vi om
hyperacusis?
Hvad ved vi om tinnitus?
Tinnitusniveau og stressniveau følges ad.
Tinnitus påvirker koncentrationsevnen, opmærksomheden
og hukommelsen kan derfor også være påvirket.
Ofte opleves indsovningsproblemer.
En del kan ikke slappe af når der er stille.
Sociale aktiviteter som biografture, cafebesøg og
middagsgæster er ind imellem påvirket af tinnituslyden
Spændinger i nakke/skuldre, hovedpine, træthed
forstærker tinnitus
Høreapparatbehandling/lydstimulering kan have positiv
effekt på graden af tinnitusgener.
Berg & Borges 2012
13
Sværhedsgrad og stressniveau følges ad.
Lydfølsomheden påvirker koncentrationsevnen,
opmærksomheden og derfor også hukommelsen.
Ofte opleves stilhed som behageligt.
På sigt forværrer stilhed lydfølsomheden.
Sociale aktiviteter som biografture, cafebesøg og
middagsgæster er indimellem påvirket.
Spændinger i nakke/skuldre, hovedpine, træthed
forstærker hyperacusis.
Desensibiliseringsbehandling/lydstimulering kan have
positiv effekt på generne.
Berg & Borges 2012
14
Hvad er evidensbaseret
tinnitusbehandling?
Hvad er evidensbaseret
hyperacusisbehandling?
Går ud på at få trænet hjernen op i at ”overhøre”
tinnitus.
Går ud på at få gentilvænnet høresystemet til normale
lyde ved hjælp af træning.
Håndteringen af tinnitus hænger bl.a. sammen med ens
livsvilkår og ens måde at være i verden på.
Håndteringen af hyperacusis hænger sammen med viden
og motivation.
Den ramte skal tage ansvar for egen bedring og arbejde
bevidst med egne tanker omkring tinnitus.
Den ramte skal tage ansvar for egen bedring og arbejde
bevidst med lydtilvænningen, som kan være udfordrende.
Tekniske hjælpemidler kan gøre arbejdet nemmere, men
det er ikke alle der har gavn af dem.
Tekniske hjælpemidler kan gøre arbejdet nemmere, men
det er ikke alle der har gavn af dem.
Berg & Borges 2012
15
Berg & Borges 2012
16
Behandlingsstigen
”Det må du lære
at leve med!”
Nogle når kun til trin 1 og klarer sig selv derfra. Andre har
måske behov for alle trin.
”Jeg lever allerede med det! Er der noget man kan gøre for at
få det bedre?”
1.
Information om mulighederne muliggør bevidste
valg
2.
Individuel udredning og undervisning i tinnitushåndtering
3.
Lydbehandling
4.
Fysioterapi eller lign. til afspænding
5.
Psykolog behandling med kognitiv tilgang
Berg & Borges 2012
JA!
17
Berg & Borges 2012
18
3
25-11-2012
Primære og sekundære
gener
Mine primære og
sekundære gener
Primære gener:
Hvor godt kender
jeg min tinnitus?
Hvornår er den
værst?
Hvornår generer den
knap så meget?
Primære gener:
Selve tinnitus lyden/lydfølsomheden
Sekundære gener:
Lav tolerance
Sociale aktiviteter påvirkes
Kan ikke slappe af når der er stille
Stress
Træthed
Irritation
Muskelspændinger
Hovedpine
Koncentrationsbesvær
Opmærksomhedsbesvær
Hukommelsesbesvær
Søvnproblemer
Berg
& Borges 2012
19
Sekundære gener:
Har jeg ofte hovedpine? Er
der sammenhæng mellem
hovedpine og oplevelsen af
tinnitus?
Bliver jeg lettere irriteret
over ting, der ikke plejede
at gå mig på?
Er der forskel på tidspunkter
på dagen?
Andre ting på listen jeg kan
nikke genkendende til?
Berg & Borges 2012
20
Hvorfor oplever vi det
så forskelligt?
Tinnitus er
der, men
registreres
ikke.
Den mekaniske fejl i
høresystemet
og
de forstærkende faktorer!
Neutrale tanker om
tinnitus.
(”det er bare en
lyd, det betyder
ikke noget”)
Tinnitus bemærkes
Fysisk reaktion
(puls, blodtryk, sved,
åndedræt, fordøjelse,
hovedpine,
muskelspænding/-rysten)
Berg & Borges 2012
21
Den neurofysiologiske
model
Berg & Borges 2012
Negative tanker
om tinnitus:
(”det er en
forfærdelig lyd,
jeg holder det
ikke ud, det
ødelægger mit
liv”)
Følelser
(irritation,
angst, vrede,
depression)
Susanne Nemholdt
22
Sanseintegration
Bevidste tanker
Bearbejdning
Det limbiske
system
Tinnituslyden
Det
autonome
nervesystem
Berg & Borges 2012
23
Berg & Borges 2012
24
4
25-11-2012
Sanseintegration
Video
Berg & Borges 2012
25
Berg & Borges 2012
26
Individuel udredning
og undervisning
Behandlingsstigen
Nogle når kun til trin 1 og klarer sig selv derfra. Andre har
måske behov for alle trin.
1.
Information om mulighederne muliggør bevidste valg
2.
Individuel udredning og undervisning i
tinnitushåndtering
3.
Lydbehandling
4.
Fysioterapi eller lign. til afspænding
5.
Psykolog behandling med kognitiv tilgang
Berg & Borges 2012
Indhold:
individuel udredning af de subjektive gener fra
tinnitus/hyperacusis
udarbejdelse af undervisningsplaner med konkrete mål
afprøvning af lydbehandling (behandlingsudstyr/HA)
opfølgning og evaluering
27
Berg & Borges 2012
28
Lydbehandling
Behandlingsstigen
Nogle når kun til trin 1 og klarer sig selv derfra. Andre har
måske behov for alle trin.
Lydbehandling kan være så simpelt som at sørge
for at man ikke er i stilhed. Afslappende musik
som lydkulisse.
1.
Information om mulighederne muliggør bevidste valg
2.
Individuel udredning og undervisning i tinnitushåndtering
3.
Lydbehandling
4.
Fysioterapi eller lign. til afspænding
5.
Psykolog behandling med kognitiv tilgang
Berg & Borges 2012
29
Berg & Borges 2012
30
5
25-11-2012
Skræddersyet løsning til
lydbehandling
Lydbehandling til tinnitus
Forstærkning med høreapparater
Tinnitus maskering – om dagen og/eller om natten
Kombination
Til hyperacusis og tinnitus uden høretab – apparaterne
genererer hvid støj, som er en bredfrekvent støjtype.
Lydbehandling til hyperacusis
Desensibiliseringsbehandling
Berg & Borges 2012
31
Berg & Borges 2012
32
Kombinationsapparater
Søvnvanskeligheder
pga. tinnitus
Siemens Life:
Høreapparat med
maskeringsprogram, dvs.
forskellige muligheder for
støjtype.
Søvnvanskeligheder kan være forårsaget af mange ting.
Blandt andet:
Ændringer i søvnbehov pga. alder
Smerter
Urealistiske forventninger til sammenhængende søvn
Mangel på regelmæssighed
Dårlige sovevaner: middagslur, manglende afslapning
inden sovetid, manglende motion, kaffe eller lign.
Paniktankegang om manglende søvn
Widex med zenfunktion:
Har kun en støjtype men
derudover zenfunktion, som
er afprøvet til at maskere
tinnitus, men også virker
afslappende.
Berg & Borges 2012
33
Tinnitus: pga. stilheden i lokalet stiger tinnitus
Berg & Borges 2012
Bedsidemasker
Behandlingsstigen
Simpelt koncept med høj effektivitet:
Der skal ikke være stille.
Lyden skal være afslappende og uden progression
Lyden skal ikke genere naboen og skal helst gå ud når man er
faldet i søvn.
Nogle når kun til trin 1 og klarer sig selv derfra. Andre har
måske behov for alle trin.
Berg & Borges 2012
35
34
1.
Information om mulighederne muliggør bevidste valg
2.
Individuel udredning og undervisning i tinnitushåndtering
3.
Lydbehandling
4.
Fysioterapi eller lign. til afspænding
5.
Psykolog behandling med kognitiv tilgang
Berg & Borges 2012
36
6
25-11-2012
Tinnitus føles værre…
Når dit ben har
været brækket…
fysioterapi
i stille omgivelser
når man er opmærksom på den
når man er bekymret eller bange for den
når man er stresset, ulykkelig, deprimeret
når man er fysisk anspændt
Tinnitus føles bedre…
krykker
træning
Berg & Borges 2012
37
Hyperacusis bliver værre…
Berg & Borges 2012
når man træner sig op til at udholde generende lyde i en
vis udstrækning
når man koncentrerer sig om noget andet
når man ikke er bange eller bekymret for den (uvigtige
sanseindtryk sorteres fra)
når man er glad, morer sig, har det godt, føler sig tryg
når man er fysisk aktiv
når man er fysisk afspændt
Berg & Borges 2012
38
Hvad kan jeg selv gøre…
i stille omgivelser
når man er opmærksom på den
når man er bekymret eller bange for den
når man er stresset, ulykkelig, deprimeret
når man er fysisk anspændt
Undgå stilhed
Vær opmærksom på dit energiniveau
Få afklaring omkring hørelse om mulighed for
høreapparatbehandling og/eller lydbehandling
Vær opmærksom på dit stressniveau
Din koncentrationen, opmærksomheden og hukommelse
kan være påvirket, så sæt dit ambitionsniveau ned.
Sæt de grænser som er nødvendige for dig – respektér
dem!
Hyperacusis bliver bedre…
når der er almindelig baggrundsstøj
når man koncentrerer sig om noget andet
når man ikke er bange eller bekymret for den (uvigtige
sanseindtryk sorteres fra)
når man er glad, morer sig, har det godt, føler sig tryg
når man er fysisk aktiv
når man er fysisk afspændt
39
Berg & Borges 2012
40
I dag har du hørt en masse om tinnitus og hyperacusis.
Søvnvanskeligheder
Er der noget af det, du kan bruge i din hverdag, når du går
herfra?
?
Stine Borges, cand.mag. audiologopæd
Anne Francis Berg, cand.mag. audiologopæd
Berg & Borges 2012
Anne Francis Berg
cand.mag., audiologopæd
41
7
25-11-2012
Hvor normalt er det at
sove godt?
Hvor normalt er det at
have tinnitus?
Søvnvanskeligheder er den
hyppigste klage fra personer med
tinnitus.
Ca. 50 % af alle personer med
tinnitus klager over
søvnvanskeligheder.
Søvnvanskeligheder kommer ind
som nr. 2 på listen over generelle
helbredsgener.
43
Hvor meget fylder
søvnvanskelighederne i det
samlede billede af tinnitus?
Hvordan beskrives
søvnvanskeligheder?
hørevanskeligheder
Jeg føler mig
træt og
ukoncentreret
på grund af
manglende
søvn!
koncentrationsbesvær
træthed
Jeg sover
dårligt!
Jeg sover
ikke som jeg
gjorde
tidligere!
irritation
Jeg føler
mig ikke
udhvilet om
morgenen!
Jeg sover ikke
igennem!
magtesløshed
isolation
Tinnitus eller tissitus?
Tinnitus er så kraftig at jeg
bliver vækket af den, og når
jeg så er alligevel er vågen,
benytter jeg lejligheden til at
gå en tur på toilettet – det
skal jeg alligevel altid en
gang i løbet af natten…
Jeg vågner fordi jeg skal
tisse, og når jeg så kommer
ud i den mørke og stille
lejlighed, kan jeg selvfølgelig
høre tinnitus – den kan jeg
jo altid høre når der er helt
stille…
Hvad kan man gøre for at få
man en bedre nattesøvn?
stress af
inden
sengetid
vent med
at gå i
seng til
du føler
dig træt
få motion
i løbet af
dagen
drop
natmaden
drop cola
og kaffe
sidst på
dagen
brug ikke
alkohol
som
sovemedicin
8
25-11-2012
Hvad kan man gøre for at få
man en bedre nattesøvn?
Typer af søvn
NREM-søvn
sov så
mørkt
som
muligt
drop den
lille lur
sørg for
frisk luft i
soveværelset
non-rapid eye movement
• fire niveauer (1-4)
• kroppen flyttes
• korte opvågninger
stå op
hvis du
ikke kan
sove
brug ikke
sengen
som
lænestol
stå op til
samme
tid hver
dag
REM-søvn
rapid eye movement
• drømmesøvn
• kroppen paralyseret
…i forhold til
søvnbehov…
Søvnens arkitektur ændrer
sig med stigende alder…
Statistic from Brain Facts, Society for
Neuroscience, 2002
Pressman et al., 1997
og i forhold til
dyb søvn
i forhold til
drømme…
www.faculty.washington.edu
www.umm.edu
9
25-11-2012
Bevidstgørelse af tanker,
adfærd, kropslige fornemmelser
og følelser
Tanker
Adfærd
• Tænker du over
dagen der er
gået?
• Tænker du over
dagen i morgen?
• Tænker du over
om du får nok
søvn?
• Tænker du over
om der er noget
du har glemt?
• Tænker du over
hvad du skal
huske i morgen?
• Hvad laver du
inden du går i
seng?
• Bruger du
sengen som
hyggehjørne?
• Lægger du dig
straks til at sove
eller ...?
• Står du op i
løbet af natten?
og hvad laver du
så?
Søvnlog
Kropslige
reaktioner
Følelser
• Er du afslappet
eller spænder du
et eller andet
sted?
• Har du
hjertebanken?
• Er din
vejrtrækning
rolig?
• Har du smerter?
• Har du det
behageligt inden
du går i seng?
• Føler du dig
stresset når du
skal sove?
• Er du nervøs?
• Hvordan er din
generelle
sindsstemning?
Sleep cycle for iPhone
7
Nyt perspektiv på
søvnvanskeligheder
søvnlog
viden
om
søvn
forventninger
til søvn
Hvis det er svært…
Bedside masking:
Stilheden brydes
Lyden er afslappende og uden progression
Lyden generer ikke partneren og fader ud når du er faldet i søvn
Forandring?
•Du får et redskab til at gøre
noget selv
•Du finder ud af at du sover
normalt i forhold til din alder
•Du oplever forbedret
søvnkvalitet
•Du tænker anderledes om din
søvn
•Du får et andet syn på hvad
tinnitus betyder for din
livskvalitet
•Tinnitus er ikke fjernet eller
helbredt
•Vaner kan være svære at ændre
•Der er andre årsager til dårlig
nattesøvn
Ja
Nej
10
25-11-2012
Lydterapi?
Debatforum
Supportgrupper
Det rigtige
tidspunkt?
Normalt
audiogram?
Alene eller med
forstærkning?
Sikkerhedsadfærd?
Supportgrupper
lødig
information
perspektivering
synergi
aktivitetsstyring
perspektivering
synergi
fritidsaktivitet
øget fokus
fritidsaktivitet
øget fokus
?
Tak for i aften
Stine Borges, cand.mag. audiologopæd
Anne Francis Berg, cand.mag. audiologopæd
65
11