PERSONALEGODERAPPORTEN - Videncenter for Arbejdsmiljø
PERSONALEGODERAPPORTEN Maj 2012 Copyright © 2012 - Multidata A/S Alle rettigheder skal respekteres. Enhver form for hel eller delvis distribution (f.eks. udlån, kopiering og videregivelse) uanset form og formål samt registrering og opbevaring i en database eller tilsvarende system, er ikke tilladt uden forudgående skriftlig tilladelse fra Multidata A/S. 1. INDLEDNING ....................................................................................................................................................... 5 1.1 1.2 1.3 FORORD ............................................................................................................................................................... 5 DATAINDSAMLING .................................................................................................................................................. 6 STATISTISKE MÅL .................................................................................................................................................... 6 2. PROFIL AF DELTAGENDE VIRKSOMHEDER .......................................................................................................... 7 3. VIRKSOMHEDERNES HOLDNING TIL PERSONALEGODER....................................................................................10 4. BONUS ..............................................................................................................................................................14 4.1 4.2 4.3 PRÆSTATIONSBONUS ............................................................................................................................................ 15 SALGSPROVISION.................................................................................................................................................. 17 SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE BONUS ..................................................................................................................... 18 4.3.1 Arbejdsgivers skattemæssige forhold .................................................................................................................................18 4.3.2 Medarbejderens skattemæssige forhold ............................................................................................................................19 5. PENSION............................................................................................................................................................21 5.1 5.2 5.3 SENIOR POLITIK .................................................................................................................................................... 21 PENSIONSORDNING .............................................................................................................................................. 23 SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE PENSION ................................................................................................................... 26 5.3.1 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ................................................................................................................26 5.3.2 Arbejdsgiverens skatteforhold ............................................................................................................................................26 5.3.3 Medarbejderens skatteforhold ...........................................................................................................................................26 6. BILORDNINGER..................................................................................................................................................28 6.1 6.2 6.3 KRITERIER FOR FIRMABIL ........................................................................................................................................ 29 KØB, LEASING ELLER BILTILSKUD .............................................................................................................................. 30 SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE BILORDNINGER ........................................................................................................... 32 6.3.1 Arbejdsgiverens skatteforhold ............................................................................................................................................32 6.3.2 Medarbejderens skatteforhold ...........................................................................................................................................32 6.3.3 Kørsel i egen bil ...................................................................................................................................................................34 7. FORSIKRING ......................................................................................................................................................36 7.1 7.2 7.3 PRIVAT SUNDHEDSFORSIKRING ................................................................................................................................ 36 FORSIKRING MOD KRITISK SYGDOM .......................................................................................................................... 37 SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE FORSIKRINGER............................................................................................................ 38 7.3.1 Gruppelivsforsikringer.........................................................................................................................................................38 7.3.2 Invalidesumsforsikring ........................................................................................................................................................38 7.3.3 Syge- og ulykkesforsikringer ...............................................................................................................................................38 7.3.4 Sundhedsforsikring/ydelser ................................................................................................................................................39 8. SUNDHED OG SOCIALT ANSVAR ........................................................................................................................40 8.1 8.2 8.3 8.4 HELBREDSUNDERSØGELSER .................................................................................................................................... 40 BEHANDLINGSTILBUD ............................................................................................................................................ 40 MOTION............................................................................................................................................................. 41 SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE SUNDHED OG SOCIALT ANSVAR ...................................................................................... 43 8.4.1 Arbejdsgiverens skatteforhold ............................................................................................................................................43 8.4.2 Medarbejderens skatteforhold ...........................................................................................................................................43 9. BARSELSORLOV .................................................................................................................................................45 9.1 9.2 9.3 GRAVIDITETSORLOV .............................................................................................................................................. 45 BARSELSORLOV .................................................................................................................................................... 46 SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE ORLOVSORDNINGER .................................................................................................... 48 3 10. TELEFONI, BREDBÅND OG AVIS .....................................................................................................................49 10.1 10.2 10.3 10.4 10.5 MOBILTELEFONI ................................................................................................................................................... 49 FASTNETTELEFONI ................................................................................................................................................ 50 PRIVAT BREDBÅND................................................................................................................................................ 50 AVIS .................................................................................................................................................................. 50 SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE FRI TELEFON, BREDBÅND OG AVISER ............................................................................... 51 10.5.1 Arbejdsgiverens skatteforhold ..........................................................................................................................................51 10.5.2 Medarbejderens skatteforhold .........................................................................................................................................52 11. DISTANCEARBEJDE ........................................................................................................................................54 11.1 11.2 AFTALE OM DISTANCEARBEJDE ................................................................................................................................ 54 SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE DISTANCEARBEJDE ...................................................................................................... 55 11.2.1 Arbejdsgiverens skatteforhold ..........................................................................................................................................55 11.2.2 Medarbejderens skatteforhold .........................................................................................................................................55 12. UDDANNELSE ................................................................................................................................................56 12.1 12.2 12.3 UDDANNELSE OG KURSER....................................................................................................................................... 56 ØKONOMISK RAMME FOR UDDANNELSE.................................................................................................................... 57 SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE UDDANNELSE ............................................................................................................. 58 12.3.1 Arbejdsgiverens skatteforhold ..........................................................................................................................................58 12.3.2 Medarbejderens skatteforhold .........................................................................................................................................58 13. KANTINEORDNING ........................................................................................................................................59 13.1 13.2 13.3 KANTINE OG DENS DRIFT ........................................................................................................................................ 59 BETALING FOR FORBRUG I KANTINE .......................................................................................................................... 60 SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE KANTINEORDNINGER ................................................................................................... 61 13.3.1 Arbejdsgiverens skatteforhold ..........................................................................................................................................61 13.3.2 Medarbejderens skatteforhold .........................................................................................................................................61 14. FLEKSIBEL LØNPAKKE ....................................................................................................................................62 14.1 14.2 15. ELEMENTER I EN FLEKSIBEL LØNPAKKE....................................................................................................................... 62 SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE AFTALE OM LØNOMLÆGNING ........................................................................................ 64 ANDRE PERSONALEGODER ............................................................................................................................65 15.1 15.2 15.3 15.4 FLEKSTIDSORDNING .............................................................................................................................................. 65 INDKØBSORDNING ................................................................................................................................................ 65 BETALING AF MEDLEMSKONTINGENT ........................................................................................................................ 66 SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE ANDRE PERSONALEGODER ............................................................................................ 67 15.4.1 Arbejdsgiverens skatteforhold ..........................................................................................................................................67 15.4.2 Medarbejderens skatteforhold .........................................................................................................................................68 16. DELTAGERLISTE .............................................................................................................................................73 4 1. Indledning 1.1 Forord Denne rapport er resultatet af en undersøgelse af danske virksomheders brug af personalegoder i 2012. Undersøgelsen er gennemført af Multidata. Undersøgelsen har tidligere været produceret af CfL Center for Ledelse og har i deres regi kørt siden 1975. Dette er derfor den 19. udgave. Personalegoderapporten 2012 har til formål at give virksomheder et omfattende overblik over udbredelsen af de væsentligste personalegoder. De enkelte personalegoders skattemæssige konsekvenser, for såvel virksomheder som medarbejdere, er beskrevet af KPMG. Eventuelle spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til: Multidata A/S Analytiker Veronica Fridfeldt Hoff, [email protected] Analytiker Stine Marott Normann, [email protected] Spørgsmål af skatteteknisk karakter rettes til: KPMG Senior Tax Manager Pernille Paisen, [email protected] 5 1.2 Dataindsamling Dataindsamling til Personalegoderapporten 2012 er foregået online i perioden 21. februar til 29. marts 2012. Indberetning af data har været frivillig. Invitationer er udsendt via mail til medlemmer af CfL Center for Ledelse og de Multidata kunder, der har tilmeldt sig undersøgelsen. 121 virksomheder har valgt at indberette til Personalegoderapporten 2012. 1.3 Statistiske mål Tabel 1.1 viser hvilke statistiske mål, der indgår i denne rapport. Tabel 1.1. Definition af statistiske mål Navn Beskrivelse Vises ved minimum Antal Antallet af virksomheder i gruppen Nedre kvartil 25. percentil Den værdi, der deler gruppen i 25% med lavere værdi og 75% med højere værdi 6 obs. Median 50. percentil Den midterste værdi 4 obs. Øvre kvartil 75. percentil Den værdi, der deler gruppen i 75% med lavere værdi og 25% med højere værdi 6 obs. Gennemsnit Summen af værdierne i gruppen divideret med antallet 3 obs. * Angiver data som ikke opfylder ovenstående minimumskrav til antal observationer Altid - 6 2. Profil af deltagende virksomheder 121 virksomheder har deltaget i Personalegoderapporten 2012. Nedenstående tabel viser virksomhedernes fordeling på branche. Tabel 2.1. Virksomhedernes fordeling på branche Branche Antal Andel Bygge og anlæg 2 2% Ejendomshandel og udlejning 2 2% Energiforsyning 6 5% Finansiering og forsikring 13 11% Handel 16 13% Hoteller og restauranter 1 1% Industri 20 17% Information og kommunikation 12 10% Kultur og fritid 1 1% Landbrug, skovbrug og fiskeri - - Offentlig administration, forsvar og politi - - Pharma, biotek og Life Sciences 13 11% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 1 1% Råstofindvinding 2 2% Sundhed og socialvæsen 1 1% Transport 5 4% Undervisning 1 1% Vandforsyning og renovation - - Videnservice (fx rådg. ingeniør-,advokat-, revisionsvirksomhed og F&U) 13 11% Andre serviceydelser (fx organisationer og foreninger) 12 10% Total 121 100% 7 Figur 2.1 viser, at 92% af de deltagende virksomheder er private, 2% er offentlige, mens 7% er offentligt ejet selskaber. Figur 2.1. Virksomhedernes fordeling på type 2% 7% Privat Offentlig Offentlig ejet selskab 92% Antal besvarelser: 121 Tabel 2.2 viser fordelingen af de deltagende virksomheder på antal fuldtidsansatte (FTE). Tabel 2.2. Virksomhedernes fordeling på antal fuldtidsansatte 40% 36% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 19% 17% 9% 11% 7% 5% 0% < 10 10 – 20 21 – 50 51 – 100 101 – 500 500 + Antal fuldtidsansatte i virksomheden Antal besvarelser: 121 8 Virksomhederne er blevet bedt om at angive hvilke medarbejdergrupper, der eksisterer i deres virksomhed. Som det fremgår af figur 2.2, har næsten samtlige virksomheder chefer/mellemledere og øvrige funktionærer (funktionærer der ikke er en del af de øvrige grupper) repræsenteret i virksomheden. Figur 2.2. Medarbejdergrupper i virksomhederne Administrerende direktør 84% Direktører 72% Chefer/mellemledere Sælgere 94% 63% Øvrige funktionærer Timelønnede 99% 62% Antal besvarelser: 121 9 3. Virksomhedernes holdning til personalegoder De fleste virksomheder finder personalegoder væsentlige for at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere. Af figur 3.1 fremgår det, at 36% mener dette i ”I høj grad” eller ”I meget høj grad”. Figur 3.1. Hvor væsentlige er personalegoder i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere? 60% 55% 50% 40% 32% 30% 20% 10% 2% 6% 4% 0% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Antal besvarelser: 121 10 Nedenstående figur viser hvilke personalegoder, der af virksomhederne, vurderes til at have størst betydning i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Her ses, at pension (69%), bredbånd (56%) og privat sygeforsikring (54%) vurderes til at have størst betydning ved rekruttering. I forbindelse med fastholdelse vurderes ligeledes pension (59%) til at have størst betydning, efterfulgt af kurser (57%). ”Andet” dækker her blandt andet over medarbejdernes adgang til IT udstyr. Figur 3.2. Hvilke personalegoder oplever virksomheden har den største betydning i forbindelse med rekruttering og fastholdelse? Pension Bredbånd 59% 56% 42% Privat sygeforsikring Flekstid Ferie Kantineordning Mobiltelefoni Kurser Distancearbejde Firmabil 31% 26% Formel videre-/efteruddannelse (fx. MBA) 25% Behandlingstilbud 54% 50% 51% 51% 51% 51% 47% 51% 44% 41% 40% 57% 36% 41% 36% 39% 37% 24% Barselsorlov 19% 14% 15% 13% 14% Bredbåndstelefoni Parkering Massage 12% Foreninger i virksomheden 11% Betalt motion 69% 51% 27% 18% 17% 10% 14% 9% 11% Avis / tidsskrifter Erhvervskort til offentlig transport 6% 7% 6% 5% 4% 7% 4% 6% Brobizz Andet Medarbejderobligationer og aktier Tildelte aktieoptioner 0% 10% Rekruttering 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Fastholdelse Antal besvarelser: 119 11 Figur 3.3 viser, at omkring hver femte virksomhed ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” anvender personalegoder som et strategisk ledelsesværktøj for at understøtte strukturen i virksomheden. Figur 3.3. I hvilken grad anvendes personalegoder som et strategisk ledelsesværktøj for at understøtte strukturen i virksomheden? 60% 53% 50% 40% 30% 25% 20% 10% 16% 3% 3% 0% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Antal besvarelser: 121 Af figur 3.4 kan ses, at 87% af virksomhederne mener, at der som minimum ”I nogen grad” er sammenhæng mellem de økonomiske ressourcer, der bruges på personalegoder og de ansattes oplevede værdi af disse goder. Figur 3.4. I hvor høj grad er der en hensigtsmæssig sammenhæng mellem de økonomiske ressourcer, virksomheden bruger på personalegoder og de ansattes oplevede værdi? 60% 52% 50% 40% 31% 30% 20% 13% 10% 4% 0% 0% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Antal besvarelser: 121 12 Kun 19% af virksomhederne forventer at udvide antallet af personalegoder indenfor de næste to år. Der ses en faldende tendens, idet andelen i 2010 og 2008 var hhv. 29% og 69%. Figur 3.5. Forventer virksomheden at udvide antallet af personalegoder indenfor de næste to år? 60% 53% 50% 40% 28% 30% 20% 19% 10% 0% Ja Nej Ved ikke Antal besvarelser: 121 I et åbent spørgsmål om hvilke personalegoder virksomhederne forventer at udvide med, nævner en tredjedel mobiltelefoni, herunder øget udbredelse samt mere fleksibilitet i valg af mobiltelefon. Flere virksomheder nævner også diverse sundhedstilbud og indgåelse af rabataftaler. 13 4. Bonus 79% af virksomhederne beskæftiger medarbejdere, som aflønnes med en eller anden form for bonus. I 2010 var andelen 74%. Figur 4.1. Anvender virksomheden en eller anden form for bonusordning? 21% Ja Nej 79% Antal besvarelser: 121 Figur 4.2 viser udbredelsen af de forskellige bonusordninger (se definitioner på næste side). Præstationsbonus er den mest udbredte ordning, efterfulgt af engangsbonus. Figur 4.2. Hvilke af følgende bonusordninger anvender virksomheden? 100% 91% 90% 80% 70% 60% 51% 50% 40% 34% 30% 17% 20% 10% 19% 20% 3% 0% Antal besvarelser: 96 14 Bonusdefinitioner Præstationsbonus: Præstationsbonus gives til medarbejderen og/eller medarbejdergrupper som en modydelse for et forud aftalt mål. Præstationsbonus kan fx være baseret på overskud, produktionsmål, opnåelse af individuelle mål samt opnåelse af team-/afdelingsmål. Salgsprovision: Salgsprovision vil som oftest være baseret på individuel præstation og målbare tal som fx antal solgte enheder. Hvor bonus typisk udbetales årligt, vil provision udbetales månedligt eller kvartalsvis. Tiltrædelsesbonus: Tiltrædelsesbonus er en incitamentsbonus, som gives til medarbejderen på forskud ved tiltrædelse, og som ikke er baseret på præstationer. Henvisningsbonus: Henvisningsbonus er et incitament for medarbejderne til at gøre en ekstra indsats for at lede efter en god jobkandidat. Henvisningsbonus udbetales typisk først, hvis henvisningen fører til ansættelse. Fastholdelsesbonus: Fastholdelsesbonus er et kontraktligt løfte om at betale en medarbejder et bestemt beløb ved forekomst af en bestemt begivenhed eller dato. Anvendes typisk til fastholdelse af medarbejdere i en overgangsperiode, fx i forbindelse med fusioner og opkøb. Engangsbonus / tantieme: Engangsbonus / tantieme gives til medarbejderen og/eller medarbejdergrupper som umiddelbar påskønnelse og anerkendelse af en ekstraordinær indsats. Kan være enten skønsmæssigt (tantieme) eller forud aftalt (fx færdiggørelsesbonus ved projekter og lignende). Begivenhedsbonus: Belønningstiltag, der ikke afregnes kontant og som forekommer sporadisk og ved særlige begivenheder. Her indgår fx deltagelse i konferencer, udlandsrejser, uddannelse og weekendophold. 4.1 Præstationsbonus I tabel 4.1 ses, hvor udbredt præstationsbonus er i de forskellige medarbejdergrupper i de virksomheder, der benytter sig af en præstationsbonusordning. Tabel 4.1. Hvor stor andel af medarbejdergrupperne er berettiget præstationsbonus Præstationsbonus Andel af virksomheder hvor: Antal virksomheder Ingen medarbejdere er med i en bonusordning Nogle er med i en bonusordning Alle er med i en bonusordning Administrerende direktør 60 10% 0% 90% Direktører 54 4% 17% 80% Chefer/mellemledere 71 4% 28% 68% Sælgere 43 21% 14% 65% Øvrige funktionærer 63 11% 35% 54% Timelønnede 27 44% 4% 52% Medarbejdergruppe 15 Virksomhederne er blevet bedt om at angive hvor stor den senest udbetalte præstationsbonus har været per medarbejdergruppe. Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige udbetalte bonus indenfor hver medarbejdergruppe. De virksomheder, der har angivet 0% i udbetalt bonus indgår i beregningerne. Tabel 4.2. Gennemsnitlig udbetalt præstationsbonus per medarbejdergruppe Præstationsbonus Gennemsnitligt udbetalt bonus Antal virksomheder Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil Administrerende direktør 45 33% 15% 25% 40% Direktører 42 28% 10% 20% 25% Chefer/mellemledere 56 17% 8% 12% 19% Sælgere 29 19% 8% 12% 17% Øvrige funktionærer 49 12% 4% 8% 11% Timelønnede 20 5% 0% 2% 5% Medarbejdergruppe Nogle virksomheder opererer med en målbonus (target bonus). Den gennemsnitlige målbonus per medarbejdergruppe er angivet i tabellen forneden. Tabel 4.3. Gennemsnitlig target præstationsbonus per medarbejdergruppe Præstationsbonus Gennemsnitlig målbonus (target) Antal virksomheder Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil Administrerende direktør 31 39% 24% 27% 41% Direktører 31 30% 18% 24% 30% Chefer/mellemledere 42 22% 10% 15% 22% Sælgere 21 22% 10% 16% 25% Øvrige funktionærer 32 17% 8% 10% 18% Timelønnede 4 4% * 4% * Medarbejdergruppe 16 4.2 Salgsprovision Selvom salgsprovision tilbydes andre medarbejdergrupper, viser tabel 4.4, at det primært er sælgere, der er berettiget. I de 34% af virksomhederne, der benytter sig af salgsprovision, er alle sælgere berettiget salgsprovision i 85% af tilfældene. Tabel 4.4. Hvor stor andel af medarbejdergrupperne er berettiget salgsprovision Salgsprovision Andel af virksomheder hvor: Antal virksomheder Ingen medarbejdere er berettiget salgsprovision Nogle er berettiget salgsprovision Alle er berettiget salgsprovision Administrerende direktør 12 58% 0% 42% Direktører 9 56% 33% 11% Chefer/mellemledere 13 62% 31% 8% Sælgere 26 0% 15% 85% Øvrige funktionærer 12 83% 8% 8% Timelønnede 4 75% 0% 25% Medarbejdergruppe Da denne aflønning for det meste omfatter sælgere, vises kun deres gennemsnitlige udbetalte provision, samt målprovision i de to nedenstående tabeller. Tabel 4.5. Gennemsnitlig udbetalt salgsprovision Salgsprovision Medarbejdergruppe Sælgere Gennemsnitligt udbetalt salgsprovision Antal virksomheder Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil 22 18% 10% 15% 20% Tabel 4.6. Gennemsnitlig mål (target) salgsprovision Salgsprovision Medarbejdergruppe Sælgere Gennemsnitlig målprovision (target) Antal virksomheder Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil 13 19% 10% 15% 22% 17 4.3 Skatteforhold vedrørende bonus 4.3.1 Arbejdsgivers skattemæssige forhold Bonus, provision m.v. Bonus, provision m.v. er fradragsberettigede udgifter for arbejdsgiver forudsat der foreligger udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Beløbene er oplysningspligtige, og arbejdsgiver skal indeholde A-skat samt AM-bidrag m.v. Medarbejderaktier, aktieoptioner m.v. Medarbejderaktier, aktieoptioner, tegningsretter m.v. er former for aktieaflønning, som alle er et alternativ eller supplement til den "almindelige" løn, der kan tilbydes medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, konsulenter m.fl. I det følgende er begrebet "option" anvendt som fællesbetegnelse for aktieoptioner og warrants. Generelle medarbejderordninger Med virkning for aftaler om tildeling af gratisaktier og favørkursaktier, der er indgået efter den 21. november 2011, er reglerne om skattebegunstigede medarbejderaktieordninger ophævet. Det er muligt at fortsætte eksisterende ordninger, hvis aftalen mellem medarbejderen og virksomheden er indgået inden den 21. november 2011, og aktierne tildeles senest den 31. december 2012. Medarbejderaktier, der ikke kan omfattes af ovenstående, skal beskattes som personlig indkomst. Udgifterne til tildeling af medarbejderaktier er typisk fradragsberettigede for selskabet, uanset om aktierne er omfattet af de tidligere regler eller ej. Afstås der aktier fra selskabets beholdning af egne aktier til medarbejderen, skal selskabet opgøre avance eller tab efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler svarende til forskellen mellem aktiernes markedsværdi på afståelsestidspunktet og den værdi, som selskabet har anskaffet aktierne til. Udgifter til etablering af programmet fratrækkes efterhånden, som de afholdes. Stock purchase Ved direkte aktieinvestering (stock purchase) erhverver medarbejderne aktier til favørkurs eller helt uden vederlag. Arbejdsgiverselskabet er pålagt en pligt til at indberette tildeling af aktier, der sker til favørkurs eller vederlagsfrit. Der er ingen pligt for selskabet til at indeholde A-skat, AM-bidrag m.v. af den fordel, medarbejderen opnår. Ved overdragelse af eksisterende aktier er selskabet berettiget til at fradrage markedsværdien af de tildelte aktier. Optioner Køberetter (aktieoptioner) giver ret til, på et senere tidspunkt, at købe aktier i selskabet til en på forhånd fastlagt kurs. Tegningsretter (warrants) giver ret til, på et senere tidspunkt, at tegne aktier i selskabet til en på forhånd aftalt kurs. De fleste typer af optionsprogrammer vil blive beskattet hos medarbejderen som lønindkomst på udnyttelses- eller salgstidspunktet, og selskabet vil have ret til fradrag for et beløb svarende til den skattepligtige indkomst. Udgifter til etablering af programmerne fratrækkes efterhånden, som de afholdes. 18 Giver selskabet medarbejderen en ret til at købe allerede eksisterende aktier fra selskabets egenbeholdning, skal selskabet på udnyttelsestidspunktet opgøre gevinst og tab ved salg af aktierne. Aktierne anses i den forbindelse for solgt til markedsværdien på udnyttelsestidspunktet og ikke til det beløb, medarbejderen faktisk betaler for aktierne. Konvertible obligationer Konvertible obligationer er et rentebærende udlån fra medarbejderne til selskabet, der giver medarbejderne ret til, på et senere tidspunkt, enten at kræve fordringen indfriet kontant eller at konvertere denne til aktier i selskabet. Der er ikke indberetnings- eller indeholdelsespligt ved anvendelse af konvertible obligationer. Der indrømmes ikke fradrag for de omkostninger, som selskabet har afholdt i forbindelse med udstedelse af de konvertible obligationer. Selskabet har fradrag for udgifter til advokat og revisor og for renteudgifter, der relaterer sig til lånet ydet af medarbejderen. Fantomaktier Fantomaktier er ikke en egentlig aktieaflønningsform, men derimod en kontant bonus, hvis størrelse er afhængig af aktiernes kursudvikling. Selskabet skal indeholde A-skat samt AM-bidrag m.v. Den skattepligtige værdi skal indberettes af selskabet. Selskabet har fradrag typisk for den skattepligtige værdi af fantomaktien. Kompensation ved overarbejde Betaling ved overarbejde er fradragsberettiget for arbejdsgiver. Beløbene er oplysningspligtige, og arbejdsgiver skal indeholde A-skat samt AM-bidrag m.v. 4.3.2 Medarbejderens skattemæssige forhold Bonus, provision m.v. For medarbejderen er bonus, provision m.v. skattepligtig lønindkomst. Medarbejderaktier, aktieoptioner m.v. generelle medarbejderordninger Værdien af den ret, som medarbejderen modtager, skal ikke medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst, dvs. der udløses ikke lønbeskatning hos medarbejderen, forudsat at programmet er omfattet af skattebegunstigelsen jf. forrige afsnit. Med hensyn til udbytter, renter og aktieavancer skal medarbejderen beskattes af dette efter skattelovgivningens almindelige regler. Stock purchase Ved retserhvervelse af aktier til favørkurs eller vederlagsfrit, beskattes medarbejderen af fordelen som personlig indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag m.v. Optioner Medarbejdere, der modtager optioner af arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab, beskattes typisk af disse som lønindkomst på udnyttelses-, salgs- eller afståelsestidspunktet. Konvertible obligationer Hvis tegningen af en konvertibel obligation sker til favørkurs, beskattes medarbejderen som udgangspunkt af favørkurselementet på retserhvervelsestidspunktet. Den skattepligtige værdi er 19 personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag. Konvertering til aktier i selskabet har ikke skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Medarbejderen beskattes endvidere af renteindtægter hidrørende fra lånet, der er ydet til selskabet. Gevinst eller tab på konvertible obligationer beskattes efter tildelingstidspunktet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Fantomaktier Fantomaktier sidestilles med en kontant bonus, dvs. fantomaktiens værdi er A-indkomst, som normalt beskattes på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter beløbet er retserhvervet. Der er ligeledes pligt til at betale AM-bidrag m.v. af værdien af fantomaktien. Kompensation ved overarbejde For medarbejderen er kompensation ved overarbejde skattepligtig lønindkomst. 20 5. Pension Dette afsnit omhandler virksomhedernes seniorpolitik og pensionsordninger. 5.1 Senior politik Figur 5.1 viser, at 45% af virksomhederne har en seniorpolitik med henblik på at tiltrække og fastholde seniormedarbejdere. Figur 5.1. Har virksomheden en seniorpolitik med henblik på at tiltrække og fastholde seniormedarbejdere? 4% Ja 45% Nej Ved ikke 50% Antal besvarelser: 121 Som det fremgår af figur 5.2, tilbyder 40% af virksomhederne pensionsforberedende aktiviteter. 31% af virksomhederne tilbyder disse aktiviteter til medarbejderen og dennes ægtefælle. Figur 5.2. Tilbyder virksomheden pensionsforberedende aktiviteter (fx kurser) for ældre medarbejdere? 31% Ja, med ægtefælle Ja, men uden ægtefælle 60% Nej 9% Antal besvarelser: 121 21 Nedtrapningsmuligheder er forholdsvis udbredt, idet 58% i en generel politik, giver deres ældre medarbejdere mulighed for gradvis nedtrapning af arbejdsindsatsen over nogle år. Figur 5.3. Giver virksomheden - i en generel politik - seniormedarbejdere mulighed for gradvis nedtrapning af arbejdsindsatsen over nogle år? 7% Ja 35% Nej Ved ikke 58% Antal besvarelser: 121 Mulighederne for gradvis nedtrapning af arbejdsindsatsen kan ses i figur 5.4. Nedtrapningen foregår hyppigst ved en nedgang i arbejdstiden med en lønreduktion svarende til arbejdstidsnedsættelsen. Figur 5.4. Hvorledes sker denne gradvise nedtrapning af arbejdsindsatsen? Nedsat arbejdstid med samme løn 10% Nedsat arbejdstid med relativ lille lønreduktion 20% Nedsat arbejdstid med lønreduktion svarende til arbejdstidsnedsættelsen 63% Nedsat arbejdstid med lønreduktion svarende til arbejdstidsnedsættelsen, dog med pensionsbidrag svarende til fuld arbejdstid 17% Nedgang i ansvarsniveau, men med samme løn 7% Nedgang i ansvarsniveau med reduceret løn 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Antal besvarelser: 70 22 5.2 Pensionsordning 86% af virksomhederne betaler et bidrag til medarbejdernes pensionsordning, 10% af virksomhederne tilbyder blot at administrere medarbejdernes eget pensionsbidrag og endelig bidrager 4% af virksomhederne hverken økonomisk eller administrativt (figur 5.5). Figur 5.5. I hvilken grad bidrager virksomheden til medarbejdernes pensionsordning? 10% Virksomheden betaler et bidrag til en pensionsordning 4% Virksomheden bidrager hverken økonomisk eller administrativt Virksomheden tilbyder at administrere medarbejdernes egne pensionsbidrag, men yder ikke økonomisk bidrag 86% Antal besvarelser: 121 De virksomheder, der betaler et bidrag til medarbejderens pensionsordning, er blevet spurgt til anciennitetskrav for at indtræde i en pensionsordning. Af figur 5.6 ses, at 66% af virksomhederne opererer uden krav om anciennitet og 30% kræver op til 3 mdr. ansættelse. Figur 5.6. Hvilket anciennitetskrav kræves normalt for at medarbejderen kan indtræde i pensionsordningen? 70% 66% 60% 50% 40% 30% 30% 20% 10% 1% 2% 1% 4 til 6 mdr. 7 til 9 mdr. 10 til 12 mdr. 0% Intet anciennitetskrav Indtil 3 mdr. Antal besvarelser: 104 23 De virksomheder, der bidrager til medarbejderens pensionsordning, er blevet bedt om at angive størrelsen på bidraget. Resultatet fremgår af tabel 5.1. Tabel 5.1. Virksomhedens pensionsbidrag opdelt på medarbejdergruppe (som procent af månedsløn) Virksomhedsbidrag Antal Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil Administrerende direktør 80 12,4% 10,0% 10,8% 15,0% Direktører 75 11,7% 10,0% 10,0% 14,8% Chefer/mellemledere 99 10,4% 8,9% 10,0% 12,0% Sælgere 67 9,7% 8,0% 10,0% 10,0% Øvrige funktionærer 101 10,1% 8,0% 10,0% 12,0% Timelønnede 50 8,9% 8,0% 8,0% 10,0% Af figur 5.7 fremgår det, at frivilligheden ved medarbejderens eget bidrag til pensionsordningen varierer med medarbejdergruppe. Figur 5.7. Er medarbejderens eget bidrag til pensionsordningen frivillig eller obligatorisk for de enkelte medarbejdergrupper? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 88% 80% 77% 69% 68% 56% 44% 32% 31% 23% 20% 12% Frivillig Obligatorisk 24 For de virksomheder, hvor medarbejderens eget bidrag er obligatorisk, ses medarbejdernes pensionsbidrag i tabel 5.2. Tabel 5.2. Medarbejderens pensionsbidrag opdelt på medarbejdergruppe (som procent af månedsløn) Medarbejderbidrag Antal Gennemsnit Nedre Median Øvre Administrerende direktør 48 4,7% 4,0% 5,0% 5,0% Direktører 49 4,6% 4,0% 5,0% 5,0% Chefer/mellemledere 73 5,0% 4,0% 5,0% 5,0% Sælgere 57 4,6% 4,0% 5,0% 5,0% Øvrige funktionærer 79 4,8% 4,0% 5,0% 5,0% Timelønnede 30 4,5% 4,0% 4,0% 5,0% 25 5.3 Skatteforhold vedrørende pension 5.3.1 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger En arbejdsgiverordning er en dansk ordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, dvs. hvor medarbejderen får løn for sit personlige arbejde, og arbejdsgiveren indbetaler de aftalte pensionsbidrag til ordningen. Pensionsordningen kan være oprettet enten som en ordning, hvor både arbejdsgiveren og den ansatte betaler et pensionsbidrag, eller hvor kun den ansatte eller kun arbejdsgiveren indbetaler på ordningen. Ratepensioner skal oprettes, inden medarbejderen er fyldt 60 år. Der kan maksimalt indbetales 50.000 kr. årligt på en ratepension. Hvis der ønskes en større indbetaling, skal det ske på en livrentepension. Efter det fyldte 60. år kan en ratepension kun oprettes som tillæg til en ratepension, der er oprettet tidligere, og som ikke er under udbetaling. Udbetalingen kan tidligst starte 5 år efter, at kontoen er oprettet. Den normale udbetalingsperiode er 10 år, men i forbindelse med fratræden før tid er der mulighed for en udbetalingsperiode på under 10 år. Livrentepension kan benyttes, hvis der ønskes større indbetalinger end 50.000 årligt med maksimal skatteværdi, da der gives fuldt fradrag i den personlige indkomst. Der er ingen begrænsning på hvor store indbetalinger, der kan laves på en løbende livrente. Kapitalpensioner skal oprettes, inden medarbejderen er fyldt 60 år. Herefter kan kapitalforsikring dog oprettes som tillæg til en police, der er oprettet før det fyldte 60. år. For kapitalpensioner er der en grænse for hvor store beløb, der årligt kan indbetales. For 2012 kan der således for hver medarbejder højst indbetales 46.000 kr. efter AM-bidrag. Da pensionsleverandøren indeholder AM-bidraget på 8%, skal der til den maksimale indbetaling lægges de 8%. 5.3.2 Arbejdsgiverens skatteforhold Når lønnen til medarbejderen skattemæssigt kan fratrækkes som en driftsudgift, kan arbejdsgiveren ligeledes fratrække de beløb, som indbetales til medarbejderens pensionsordning. Der skal ikke indeholdes skat, ligesom den ydede pension ikke skal indberettes. AM-bidraget indeholdes og afregnes af pensionsinstitutterne. 5.3.3 Medarbejderens skatteforhold De indbetalte pensionsbidrag skal ikke medregnes i medarbejderens skattepligtige indkomst, da de er omfattet af den såkaldte ”bortseelsesret”. Det betyder, at der ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst ses bort fra pensionsbidraget, som arbejdsgiveren betaler til pensionsordningen. Det gælder også bidrag fra medarbejderen, som indbetales via arbejdsgiveren. For så vidt angår bidrag til kapitalpension og kapitalforsikring, er der ikke fuld bortseelsesret ved skatteberegningen. Bidragene skal tillægges grundlag for beregning af topskat. Under visse betingelser blev der fra 1. januar 2008 åbnet mulighed for fradrag for indbetalinger til nyoprettede pensionsordninger i andre EU medlemsstater efter en aftalemodel. For tilflyttere med eksisterende udenlandske ordninger gives der fradrag i op til 60 måneder for indskud til den 26 udenlandske pensionsordning. Efter 60 måneder forudsættes fortsat fradrag, at alle betingelser i aftalemodellen er opfyldt. Mellem Sverige og Danmark, er der desuden indgået en særlig aftale, hvorefter begge lande under visse betingelser medgiver fradrag for en grænsegængers pensionsindbetalinger til institutter i bopælslandet. Tilflyttere fra det andet land kan ligeledes under visse betingelser få fradrag for pensionsindbetalinger til institutter i fraflytningslandet. 27 6. Bilordninger I dette kapitel behandles virksomhedernes bilordninger. Herunder forstås både firmabil og biltilskud hvor virksomheden yder medarbejderen et biltilskud til selv at holde bil for. At medarbejderen får udbetalt kilometergodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil betragtes ikke som firmabil. Nedenstående figur viser, at 81% af virksomhederne har medarbejdere, der er med i en bilordning. Figur 6.1. Har virksomheden medarbejdere, der er berettiget firmabil? 19% Ja Nej 81% Antal besvarelser: 121 De virksomheder, der har bilordninger er blevet spurgt hvor mange der er berettiget indenfor hver enkelt medarbejdergruppe, se tabel 6.1. Ingen timelønnede i de adspurgte virksomheder er berettiget firmabil. Tabel 6.1. Andel af medarbejdergrupper der er berettiget firmabil Firmabil Andel af virksomheder hvor: Antal virksomheder Ingen medarbejdere er berettiget firmabil Nogle medarbejdere er berettiget firmabil Alle medarbejdere er berettiget firmabil Administrerende direktør 80 0% 0% 100% Direktører 61 0% 16% 84% Chefer/mellemledere 64 0% 80% 20% Sælgere 44 0% 39% 61% Øvrige funktionærer 24 4% 92% 4% Medarbejdergruppe 28 6.1 Kriterier for firmabil Virksomhederne er blevet bedt om at angive hvilke kriterier, de benytter for at medarbejdere kan indgå i en bilordning. Som det fremgår af resultatet i figur 6.2, er organisatorisk placering med 85% det mest benyttede kriterium. 52% af virksomhederne vælger at give medarbejderen firmabil, når jobbet kræver, at der er en bil til rådighed. Dette er i stor udstrækning gældende for sælgere og andre medarbejdergrupper med udadvendte aktiviteter. Figur 6.2. Hvad er kriterierne for at indgå i en bilordning? Organisatorisk placering 85% Antal kilometers tjenestekørsel 17% Jobbet kræver bil til rådighed 52% Afstand mellem bopæl og arbejdssted 0% Andet 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal besvarelser: 98 29 6.2 Køb, leasing eller biltilskud 79% af de virksomheder, der stiller firmabil til rådighed oplyser, at bilerne anskaffes ved leasing og 27% angiver at de køber. I forhold til tidligere undersøgelser vælger en stadigt stigende andel af virksomhederne at lease deres firmabiler. Figur 6.3. Hvordan stiller virksomheden firmabil til rådighed? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 79% 27% 26% Virksomheden køber Virksomheden leaser Virksomheden giver biltilskud Antal besvarelser: 97 Figur 6.4 viser hvilke begrænsninger virksomhederne benytter ved valg af firmabiler. Omkring halvdelen af virksomhederne lader selve leasingydelsen være en begrænsende faktor og omkring en tredjedel lader hhv. bilens listepris og miljøvenlighed være afgørende. Figur 6.4. Hvilke af følgende begrænsninger benyttes ved valg af firmabil? 60% 52% 50% 40% 30% 29% 30% 20% 22% 17% 20% 10% 3% 0% Listepris Leasingydelse TCO (Total Cost of Ownership) Bestemte mærker og modeller Diesel Miljøvenlig Andet Antal besvarelser: 90 30 De 27% af virksomhederne, der vælger at købe deres firmabiler, er blevet bedt om at angive den maksimale købspris. Resultatet opdelt på medarbejdergruppe kan ses i tabel 6.2. Tabel 6.2. Hvad er den maksimale købspris for virksomhedens biler? Angivet i DKK Medarbejdergruppe Antal Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil Administrerende direktør 13 703.846 475.000 500.000 700.000 Direktører 9 526.111 400.000 475.000 550.000 Chefer/mellemledere 12 408.333 387.500 400.000 425.000 Sælgere 9 367.778 350.000 350.000 400.000 Øvrige funktionærer 6 318.333 300.000 325.000 350.000 79% af virksomhederne har valgt at lease deres firmabiler, og de er blevet bedt om at angive den maksimale leasingpris. Udover nedenstående, oplyser fire virksomheder at de ikke har noget loft på leasingpris til deres administrerende direktør. Tabel 6.3. Hvad er den maksimale leasingpris for virksomhedens biler? Angivet i DKK per måned Medarbejdergruppe Antal Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil Administrerende direktør 34 26.639 11.250 18.250 41.667 Direktører 34 20.390 9.038 10.500 29.375 Chefer/mellemledere 33 15.889 7.500 9.000 26.667 Sælgere 32 14.940 7.200 8.500 25.000 Øvrige funktionærer 11 11.744 7.000 7.300 13.333 Figur 6.4 viser det maksimale biltilskud per medarbejdergruppe for de 26% af virksomhederne, der vælger at benytte dette. Figur 6.4. Hvad er det maksimale biltilskud? Angivet i DKK per måned Medarbejdergruppe Antal Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil Administrerende direktør 11 10.814 7.100 12.000 13.000 Direktører 13 7.978 6.000 7.200 9.167 Chefer/mellemledere 16 6.402 5.000 6.600 7.625 Sælgere 9 5.831 4.000 5.000 8.000 Øvrige funktionærer 8 4.516 2.945 4.750 5.375 31 6.3 Skatteforhold vedrørende bilordninger 6.3.1 Arbejdsgiverens skatteforhold Hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for medarbejderen til privat kørsel, er godet skattepligtigt for medarbejderen. Udgifter til firmabiler, herunder afskrivninger, er fradragsberettigede. Dette gælder, uanset om bilen er købt eller leaset. Arbejdsgiveren skal indberette samt indeholde A-skat og AM-bidrag af den skattemæssige værdi af bilen, hvis bilen kan benyttes af medarbejderen til privat brug. For nye biler beregnes den skattepligtige værdi som 25% af bilens nyvognspris op DKK 300.000 og 20% af det overskydende beløb. Det skal bemærkes, at nye biler defineres som biler, der er anskaffet højst 36 måneder efter første indregistrering. I det 4. kalenderår, det vil sige efter 1. registreringsår plus de næste to hele indkomstår, nedsættes beregningsgrundlaget til 75% af nyvognsprisen. Uanset om bilen er ny eller brugt sættes beregningsgrundlaget til minimum DKK 160.000. Ved nyvognsprisen forstås den værdi, som forhandleren rent faktisk har lagt til grund for berigtigelsen af registreringsafgiften. Hertil lægges registreringsafgift, leveringsomkostninger, moms og alt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør. Den skattepligtige værdi tillægges et miljøtillæg svarende til den årlige ejer- eller vægtafgift for bilen. For brugte biler, anskaffet mere end 36 måneder efter første indregistrering, beregnes den skattepligtige værdi af anskaffelsessummen plus eventuelle istandsættelsesomkostninger. Udgifter, som arbejdsgiveren kan afholde under fri bilordningen er ordinære, driftsmæssige udgifter, dvs. udgifter til forsikringer, vægtafgift, benzin, vedligeholdelse, herunder kør-videreprodukter såsom olie, vask, sprinklervæske m.v. Udgifter til garage, biltog, motorvejs- og broafgifter anses for udgifter af ikke-driftsmæssig karakter, og er derfor ikke indeholdt i den skattemæssige værdi af fri firmabil. Egenbetaling fra medarbejderen til dækning af sådanne udgifter kan ikke reducere den skattemæssige værdi af fri bil. Hvis medarbejderen yder en eventuel egenbetaling til arbejdsgiveren, skal den skattemæssige værdi reduceres tilsvarende. Arbejdsgiveren skal indtægtsføre medarbejderens betalinger for råderetten. Hvis medarbejderen betaler fx benzin under ferie, kan den skattepligtige værdi reduceres, forudsat at arbejdsgiver indtægtsfører beløbet i sit regnskab. 6.3.2 Medarbejderens skatteforhold Hvis en medarbejder får stillet en bil til rådighed, som medarbejderen kan benytte privat, skal medarbejderen beskattes af værdien af fri bil som A-indkomst. Det er råderetten og ikke den faktiske kørsel, der beskattes. 32 Er der kun stillet fri bil til rådighed en del af året, skal medarbejderen kun beskattes af en forholdsmæssig andel opgjort på månedsbasis. Står bilen til rådighed blot én dag i én måned, beskattes medarbejderen af værdien af fri bil svarende til en hel måned. Medarbejderen kan efter aftale med arbejdsgiveren aflevere firmabilen i virksomheden, hvis den pågældende skal på rejse i længere tid (i mere end 30 dage). I så fald nedsættes den skattepligtige værdi forholdsmæssigt svarende til det antal hele måneder, hvor bilen ikke er til rådighed til privat brug. Skifter medarbejderen i løbet af året en eller flere gange fri bil inden for samme kalendermåned, beskattes den pågældende kun af 1/12 af værdien af den dyreste af bilerne for den pågældende måned. Har medarbejderen derimod rådighed over to biler samtidig, skal der ske beskatning af værdien af begge biler. Hvis medarbejderen skal undgå at blive beskattet af fri bil, må bilen ikke anvendes privat. Transport mellem hjem og den faste arbejdsplads anses for privat kørsel. Medarbejdere med kundeopsøgende aktivitet kan uden beskatning køre direkte mellem hjem og den faste arbejdsplads op til én gang om ugen uden at kørslen anses for privat En forudsætning for at undgå beskatning af fri bil er, at medarbejderen har fraskrevet sig retten til at benytte bilen til privatkørsel. Hvis medarbejderen fører et kørselsregnskab vedrørende bilen, sikrer et sådant regnskab dokumentation for, at aftalen overholdes, sådan at skattefriheden kan opretholdes. Gulpladebil Medarbejdere, der kører i en firmabil på gule plader, hvor arbejdsgiveren ikke har betalt moms ved anskaffelsen, kan benytte bilen til kørsel, der er lovlig efter momsreglerne og uden at dette udløser beskatning. Får medarbejderen af sin arbejdsgiver stillet en gulpladebil til rådighed, og er der ikke betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, anses medarbejderen ikke for at have firmabil til rådighed. Det formodes i den forbindelse, at kørslen alene er erhvervsmæssig. Der stilles i den forbindelse ikke krav om ført kørebog, men den kan bruges som dokumentation for at der kun køres erhvervsmæssigt i bilen. Kørsel i specialindrettede biler på gule plader (under 3 ton totalvægt) Som udgangspunkt anses specialindrettede køretøjer, på grund af deres begrænsede anvendelighed, ikke for at være til rådighed for privat kørsel. I hvert tilfælde er det en konkret vurdering, men det forudsættes, at bilerne ikke må anvendes og rent faktisk ikke bliver anvendt til privat kørsel. For at kørslen kan være omfattet af reglerne for særlige køretøjer, skal der være et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den særlige måde og køretøjet skal være nødvendigt for at medarbejderen kan udføre sit arbejde. Specialindrettede varebiler må derfor anvendes til kørsel mellem hjem og arbejdssteder, og medarbejderen må gerne standse på vejen og handle eller hente børn uden at det har betydning for momsfradraget ved købet af bilen. Sådanne svinkeærinder tillades på op til 1.000 km/år. Små 33 svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter medregnes dog ikke i de 1000 km. Sker den private anvendelse af det særlige køretøj ikke i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af køretøjet, skal der ske beskatning med et beløb, der svarer til markedsværdien for hvad det vil koste at leje en bil med tilsvarende muligheder. Det skal dog bemærkes, at værdien af den private kørsel kan være omfattet af den skattefrie bagatelgrænse på DKK 5.500, forudsat at kørslen i bilen i overvejende grad sker af hensyn til arbejdet. Ikke specialindrettede biler på gule plader (under 3 ton i totalvægt) Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året, accepteres nu både skattemæssigt og momsmæssigt, når bilen den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt. Vagtordning Medarbejdere, der har tilkaldevagt fra hjemmet og tager firmabilen, som ikke er et særligt køretøj, med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, beskattes ikke af værdi af fri bil, når rådighedspligten er reel, og tilkaldende ikke sker til det faste arbejdssted, men til en eller flere midlertidige arbejdspladser. 6.3.3 Kørsel i egen bil Arbejdsgiverens skatteforhold Faste månedlige beløb til en medarbejder, der anvender egen bil i arbejdsgiverens tjeneste, anses for en fradragsberettiget lønudgift. Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbet. Er medarbejderens kørsel erhvervsmæssig, kan arbejdsgiveren udbetale skattefri kørselsgodtgørelse: Kørsel i egen bil eller på motorcykel indtil 20.000 km pr. år Kørsel i egen bil eller på motorcykel ud over 20.000 km pr. år 3,80 DKK pr. km 2,10 DKK pr. km Grænsen på de 20.000 km gælder kun kørsel for den enkelte arbejdsgiver. Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i medarbejderens egen bil. Medarbejderen skal udfylde et særligt bilag med bl.a. formål med turen, hvem der er besøgt, kørt hvorfra og hvortil, herunder delmål på strækningen m.v. Erhvervsmæssig kørsel defineres som: Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de foregående 12 måneder Befordring mellem arbejdspladser Befordring inden for samme arbejdsplads. Arbejdsgiveren skal indberette skattefrie kørselsgodtgørelser. 34 Medarbejderens skatteforhold Faste månedlige beløb (kontant godtgørelse) for kørsel i egen bil i arbejdsgivers tjeneste beskattes som løn. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler skattefri kilometergodtgørelse, kan medarbejderen på sin selvangivelse/årsopgørelse tage et befordringsfradrag beregnet efter reglerne og satserne for befordring mellem hjem og arbejde. 35 7. Forsikring 7.1 Privat sundhedsforsikring Virksomhederne har taget stilling til, om hvorvidt de har tegnet henholdsvis privat sygeforsikring/sundhedssikring og forsikring mod kritisk sygdom til medarbejdere. De virksomheder, der har tegnet forsikring, er blevet spurgt om hvorvidt præmien betales ud af den eksisterende pensionsordning. Nedenstående figur viser hvor mange virksomheder, der har tegnet en privat sundhedsforsikring til deres medarbejdere fordelt på de seks medarbejdergrupper. Figur 7.1. Har virksomheden tegnet en privat sundhedsforsikring (sygeforsikring, hospitalsforsikring, helbredsforsikring) til medarbejderne? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83% 83% 85% 84% 83% 58% Antal besvarelser: 119 De virksomheder, der har tegnet en privat sundhedsforsikring er blevet bedt om at specificere om forsikringen betales af virksomheden eller om den er dækket via pensionsordningen. Tabel 7.1 viser, at den private sundhedsforsikring som oftest betales af virksomheden. Tabel 7.1. Betales den private sundhedsforsikring af virksomheden eller er den dækket af pensionsordningen? Ja, betales af virksomheden Ja, dækket via pensionsordning Administrerende direktør 77% 23% Direktører 74% 26% Chefer/mellemledere 71% 29% Sælgere 63% 37% Øvrige funktionærer 72% 28% Timelønnede 82% 18% Medarbejdergruppe 36 7.2 Forsikring mod kritisk sygdom Nedenstående figur viser hvor mange virksomheder, der har tegnet en forsikring mod kritisk sygdom til deres medarbejdere fordelt på de seks medarbejdergrupper. Figur 7.2. Har virksomheden tegnet forsikring mod kritisk sygdom (en forsikring, hvor forsikringssummen udbetales ved alvorlig sygdom)? 100% 90% 86% 86% 88% 89% 85% 80% 70% 60% 53% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal besvarelser: 118 De virksomheder, der har tegnet en forsikring mod kritisk sygdom, er blevet bedt om at specificere om forsikringen betales af virksomheden eller om den er dækket via pensionsordningen. Tabel 7.2 viser, at præmien for forsikringen mod kritisk sygdom som regel er dækket via den eksisterende pensionsordning. Tabel 7.2. Betales præmien for kritisk sygdom ud af den eksisterende pensionsordning? Ja, betales af virksomheden Ja, dækket via pensionsordning Administrerende direktør 36% 64% Direktører 38% 62% Chefer/mellemledere 33% 67% Sælgere 30% 70% Øvrige funktionærer 33% 67% Timelønnede 29% 71% Medarbejdergruppe 37 7.3 Skatteforhold vedrørende forsikringer 7.3.1 Gruppelivsforsikringer Arbejdsgiverens skatteforhold Uanset hvordan gruppelivsforsikringen etableres, vil arbejdsgiverens indbetalinger til gruppelivsforsikring for medarbejderen være fradragsberettigede som en driftsudgift. Når der er tale om en ikke-fradragsberettiget ordning (for medarbejderen), skal der trækkes A-skat og AM-bidrag af præmien, som arbejdsgiveren tilbageholder og indbetaler til en gruppelivsforsikring. Arbejdsgiver skal indberette beløbet. Indgår en ikke-fradragsberettiget præmie i en i øvrigt fradragsberettiget pensionsordning, skal arbejdsgiveren ikke trække A-skat og AM-bidrag, ligesom der ikke skal ske indberetning. Medarbejderens skatteforhold Er gruppelivsforsikringen tegnet som en forsikring uden fradragsret, skal arbejdsgiverens indbetalinger medregnes i medarbejderens skattepligtige indkomst. Er det aftalt mellem arbejdsgiveren og medarbejderen, at præmien til en ikke-fradragsberettiget gruppelivsforsikring skal indgå som en del af en i øvrigt fradragsberettiget pensionsordning, skal præmien ikke medregnes i medarbejderens lønindkomst. Pensionsinstituttet eller forsikringsselskabet indberetter den ikke-fradragsberettigede forsikringspræmie og indeholder AMbidrag. 7.3.2 Invalidesumsforsikring En invalidesumsforsikring kan tegnes i tilknytning til en kapitalpension, således at der er bortseelsesret for præmien og 40% afgift ved udbetaling. Afgiftsberigtigelsen kan ske særskilt, sådan at kapitalpensionsordningen kan løbe videre, selv om invalidesummen er udbetalt. Kapitalpensionen kan udbetales delvis mod 40% afgift i forbindelse med udbetaling af invalidesum. Invalidesumsforsikringen kan tillige tegnes i tilknytning til en rateordning. Hvis en invalidesumsforsikring er tegnet uden tilknytning til en kapitalpension eller en rateordning, er præmier betalt af arbejdsgiver skattepligtige. Udbetalingen er skattefri. 7.3.3 Syge- og ulykkesforsikringer Typisk er der tale om syge- og ulykkesforsikringer, hvor de forsikrede er en gruppe medarbejdere, og hvor ejeren er arbejdsgiveren, der også betaler præmien. Arbejdsgiverens skatteforhold Arbejdsgiverens indbetalinger til syge- eller ulykkesforsikring for en medarbejder er fradragsberettiget som en driftsudgift. Betaler arbejdsgiveren for en syge- eller ulykkesforsikring, der er ejet af den ansatte, er der tale om A-indkomst og der skal trækkes A-skat og AM-bidrag af værdien af præmien, ligesom beløbet skal indberettes. Er forsikringen ejet af arbejdsgiveren, er præmien B-indkomst, og der skal ikke indeholdes skat og AM-bidrag af værdien. Medarbejderens skatteforhold Såfremt arbejdsgiveren er ejer af en syge- eller ulykkesforsikring, der dækker den ansatte både i arbejdstiden og fritiden, er medarbejderen som udgangspunkt skattepligtig af den del af præmien, 38 der vedrører fritiden. Hvis der ikke er foretaget opdeling af præmien, anses 50% af præmien at vedrøre fritiden. Beløbet, altså værdien af fritidsdækningen, er B-indkomst, og medarbejderen skal selv medtage værdien på selvangivelsen/årsopgørelsen. Beløbet er dog skattefrit, såfremt den aftalte forsikringssum er under 500.000 kr. Dækker en forsikring alene arbejdstiden, er arbejdsgiverens betaling af præmien skattefri for medarbejderen. Præmier til en ordning, der ejes af den ansatte, er skattepligtige, og der trækkes A-skat og AMbidrag af værdien. Udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer, som engangsbeløb, beskattes tilsvarende ikke, når ordningen er ejet af den ansatte. Skattefriheden omfatter også udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold eller lignende. 7.3.4 Sundhedsforsikring/ydelser Arbejdsgiverens skatteforhold Arbejdsgiver har fradrag for sundhedsydelser som driftsomkostninger. Indbetales der præmie til en sundhedsforsikring, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag af den skattepligtige præmie af sundhedsforsikringen, ligesom der skal ske indberetning. Indgår præmien i en ikkeadskillelig del af en livsforsikringsordning, skal forsikrings-/pensionsselskabet indberette værdien af sundhedsforsikringen. Medarbejderens skatteforhold Fra den 1. januar 2012 er skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser afskaffet. Skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning eller behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler fastholdes. Arbejdsgivers betaling af medarbejderes private sundhedsbehandlinger eller præmie på sundhedsforsikring til dækning heraf er skattepligtig indkomst for medarbejderen. Medarbejdere bliver således skattepligtig af den præmie arbejdsgiveren betaler, men ikke af de behandlinger, som forsikringsselskabet efterfølgende afholder udgiften til. Det er uden betydning, om der er tale om en generel ordning for alle medarbejdere eller hvis der alene er tale om enkelte medarbejderes behandling. Der er tale om A-indkomst, hvoraf der skal betales A-skat og AM-bidrag. Der er skattefrihed for arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader. Hvis der i sundhedssikringen indgår skattepligtige dele som fx behandling af privatrelateret skader, kan der som udgangspunkt ikke foretages en opdeling af præmien i en skattefri og en skattepligtig del. Hvis der ikke kan foretages en opdeling, vil hele præmien være skattepligtig for medarbejderen. 39 8. Sundhed og socialt ansvar 8.1 Helbredsundersøgelser Overordnet set tilbyder 33% af virksomhederne jævnlige helbredsundersøgelser, enten til samtlige eller nogle af medarbejderne. Dette tal er faldet i forhold til undersøgelsen foretaget i 2010, hvor 46% af virksomhederne tilbød dette. Af figur 8.1 fremgår det at administrerende direktør og direktører i højere grad end de øvrige medarbejdergrupper tilbydes helbredsundersøgelser. Figur 8.1. Tilbydes virksomhedens ansatte jævnlige helbredsundersøgelser? 50% 44% 47% 40% 31% 25% 30% 25% 28% 20% 10% 0% Antal besvarelser: 119 8.2 Behandlingstilbud Et stort antal virksomheder vælger at betale - hovedsagligt via forsikringsordninger - for medarbejdernes behandlinger hos diverse behandlere. Det ses af tabel 8.1, at behandlingerne især foregår hos kiropraktorer, psykolog, fysioterapeut og på privathospitaler. Tabel 8.1. Ved hvilke af nedenstående tilknyttede behandlere betaler virksomheden for medarbejdernes behandlinger? Behandlinger Antal Via forsikringsordning Betaler helt Betaler delvist Betaler ikke Fysioterapeut 117 68% 4% 4% 23% Kiropraktor 116 70% 2% 1% 28% Ergoterapeut 108 52% 9% 0% 39% Psykolog 115 70% 7% 7% 17% Tandlæge 97 7% 0% 1% 92% Alkoholafvænning 109 47% 17% 7% 28% Privathospitaler 114 69% 1% 0% 30% Rygeafvænning 103 16% 26% 13% 46% Ernæringsvejledning 104 17% 5% 7% 71% 40 8.3 Motion 21% af virksomhederne har ansatte, der helt eller delvist får betalt medlemskab af idrætsforeninger eller motionscentre udenfor virksomheden. Figur 8.2. Har virksomheden ansatte, der får betalt medlemskab af idrætsforeninger eller motionscentre udenfor virksomheden? 3% 18% Ja, betaler helt Ja, betaler delvist Nej 79% Antal besvarelser: 121 Som det fremgår af figur 8.3 har 30% af virksomhederne indrettet lokaler, hvor medarbejderne kan dyrke idræt. Figur 8.3. Har virksomheden indrettet lokaler, hvor medarbejderne kan dyrke idræt (fx motionslokaler, badmintonbaner etc.)? 30% Ja Nej 70% Antal besvarelser: 121 41 56% af de virksomheder, der har indrettet lokaler hvor medarbejderne kan dyrke motion, har også en professionel træner eller motionshold tilknyttet disse (figur 8.4). Figur 8.4. Har virksomheden en professionel træner eller motionshold tilknyttet disse lokaler? 44% Ja 56% Nej Antal besvarelser: 36 Af de virksomheder, der har indrettet lokaler hvor medarbejderne kan dyrke idræt, tillader 66% af dem, at medarbejderne træner i arbejdstiden (figur 8.5). I de fleste virksomheder registreres træningen dog ikke som reel arbejdstid. Figur 8.5. Må medarbejderen træne i arbejdstiden? 3% 33% Ja Ja, men det registreres ikke som arbejdstid Nej 64% Antal besvarelser: 36 42 8.4 Skatteforhold vedrørende sundhed og socialt ansvar 8.4.1 Arbejdsgiverens skatteforhold Sundhedsudgifter m.v., som arbejdsgiveren afholder for medarbejderne, er fradragsberettigede som driftsomkostninger. Arbejdsgiverbetalte udgifter, der har karakter af personalegoder for medarbejderne, skal som udgangspunkt kun indberettes i det omfang, det direkte er hjemlet. Dette gælder imidlertid ikke, hvis arbejdsgiveren refunderer medarbejdernes private udgifter. I en sådan situation vil godet være A-indkomst, og arbejdsgiveren skal indeholde AM-bidrag og A-skat af værdien, ligesom værdien dermed indgår i den samlede indberettede A-indkomst. 8.4.2 Medarbejderens skatteforhold Arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private sundhedsudgifter m.v. skal som hovedregel beskattes hos medarbejderen. Beskatningsgrundlaget er, hvad medarbejderen skulle have betalt, hvis denne havde afholdt udgiften selv, dvs. markedsværdien, herunder markedsværdien af en eventuel forsikringspræmie. Såfremt arbejdsgiveren har opnået en mængderabat, anvendes denne lavere værdi som beskatningsgrundlag. Motionsfaciliteter Hvis arbejdsgiveren betaler direkte til et fitness- eller sportscenter for medarbejderens kontingent/medlemskab, er der tale om en bidragsfri skattepligtig B-indkomst der skal indberettes, men der skal ikke ske indeholdelse af A- skat eller AM-bidrag. Betaler medarbejderen selv for sit medlemskab/kontingent til fitness- eller sportscentret, og får medarbejderen sine udgifter refunderet af arbejdsgiveren, er der tale om A-indkomst. Arbejdsgiveren skal indberette dette, ligesom arbejdsgiveren har pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Gratis benyttelse af motionsrum og andre sportsfaciliteter på arbejdspladsen er skattefrit for medarbejderen, forudsat at der er tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk karakter, og at det samtidigt er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder. Behandling ved misbrug af alkohol mv. Medarbejderen kan stadig modtage behandling ved misbrug af alkohol, medicin og andre rusmidler. Skattefriheden er betinget af, at der foreligger en lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for afvænningsbehandling. Det er endvidere en betingelse for skattefriheden, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Således skal alle medarbejdere i virksomheden tilbydes behandling eller en forsikring tegnet af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan dog stille betingelser om antal arbejdstimer og anciennitet. Kostvejledere og diætister Udgifter til kostvejledere, diætister og lignende anses for private udgifter og medfører beskatning hos medarbejderen, når vejledningen har generel karakter. Sundhedsundersøgelser Mindre generelle arbejdsrelaterede sundhedsundersøgelser, der tilbydes medarbejdere, er skattefri, hvis alle medarbejdere i virksomheden tilbydes en sådan undersøgelse og formålet er at 43 forbedre arbejdsmiljøet og derigennem nedbringe sygefraværet, da der er tale om generel personalepleje. Gives tilbuddet alene til en afgrænset del af medarbejderne, skal der ske beskatning hos de medarbejdere, der benytter sig af tilbuddet. Større sundhedsundersøgelser er skattepligtige for medarbejderen uanset om det tilbydes alle medarbejderne. 44 9. Barselsorlov 9.1 Graviditetsorlov Ifølge barselsloven har kvinden ret til fravær 4 uger før forventet nedkomst, men som kan ses af figur 9.1, har 13% af virksomhederne valgt at give deres kvindelige funktionærer 6 eller 8 ugers graviditetsorlov. Figur 9.1. Hvor mange uger før forventet nedkomst har kvindelige funktionærer ret til fravær (graviditetsorlov)? 8% 3% 5% 4 uger 6 uger 8 uger Andet 84% Antal besvarelser: 120 Størstedelen af virksomhederne (83%) giver deres kvindelige funktionærer fuld løn under graviditetsorloven, se figur 9.2. Figur 9.2. Hvilken løn betaler virksomheden til kvindelige funktionærer på graviditetsorlov? 90% 83% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 8% 10% 8% 2% 0% Virksomheden betaler fuld Virksomheden betaler Virksomheden betaler halv Virksomheden betaler løn mere end halv løn, men løn mindre end halv løn mindre end fuld løn Antal besvarelser: 118 45 9.2 Barselsorlov Under barselsorloven, som udgør de første 14 uger efter fødslen, betaler 88% af virksomhederne fuld løn til kvindelige funktionærer. Figur 9.3. Hvilken løn betaler virksomheden til kvindelige funktionærer under barselsorlov (de første 14 uger efter fødslen)? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 88% Virksomheden betaler fuld løn 4% 8% Virksomheden betaler mere end halv løn, men mindre end fuld løn Virksomheden betaler halv løn 0% Virksomheden betaler mindre end halv løn Antal besvarelser: 119 79% af virksomhederne betaler løn til funktionærer, i princippet både mandlige og kvindelige, under forældreorloven, som kan strække sig til hhv. 32, 40 eller 46 uger efter fødslen. Dette er en stigning i forhold til tidligere år hvor henholdsvis 58% (i 2008) og 66% (i 2010) svarede bekræftende på dette spørgsmål. Figur 9.4. Betaler virksomheden løn til funktionærer under forældreorloven? 21% Ja Nej 79% Antal besvarelser: 118 46 De virksomheder, der betaler løn under forældreorloven, er yderligere blevet bedt om at specificere, hvor længe virksomheden betaler løn. Som det ses af figur 9.5, betaler 53% af virksomhederne løn i op til 10 uger og 27% af virksomhederne løn i mellem 11 og 20 uger. Figur 9.5. Hvor længe betaler virksomheden løn til funktionærer under forældreorloven? 60% 53% 50% 40% 27% 30% 20% 16% 10% 4% 0% Op til 10 uger 11 til 20 uger 21 til 32 uger Mere end 32 uger Antal besvarelser: 93 90% af virksomhederne betaler fuld løn til mandlige funktionærer under fædreorloven; den 14 dages periode, der kan afholdes inden for de første 14 uger af barselsorloven (figur 9.6). Figur 9.6. Betaler virksomheden løn til mandlige funktionærer under fædreorlov (to uger som afholdes senest 14 uger efter fødslen)? 5% 5% Ja, fuld løn Ja, men mindre end fuld løn Nej 90% Antal besvarelser: 119 47 9.3 Skatteforhold vedrørende orlovsordninger Løn udbetalt af arbejdsgiveren under barsels- og børneorlov behandles som enhver anden lønudbetaling. Der skal således trækkes A-skat og indeholdes AM-bidrag. 48 10. Telefoni, bredbånd og avis 10.1 Mobiltelefoni Tabel 10.1 viser hvor mange medarbejdere, der får stillet en mobiltelefon til rådighed i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. Her ses, at virksomhederne stiller mobiltelefon til rådighed for samtlige administrerende direktører i så godt som alle virksomheder (99%). Den tilsvarende andel blandt øvrige funktionærer er 35%. Tabel 10.1. I hvilke grupper får alle eller enkelte medarbejdere stillet mobiltelefon til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbejdet? Medarbejdergruppe Antal Alle Enkelte Ingen Administrerende direktør 102 99% 0% 1% Direktører 87 99% 1% 0% Chefer/mellemledere 113 91% 7% 2% Sælgere 76 86% 12% 3% Øvrige funktionærer 120 35% 56% 9% Timelønnede 66 14% 24% 62% De virksomheder, der stiller mobiltelefon til rådighed er også blevet bedt om at specificere om de betaler for medarbejderens private brug af mobilen. Som kan ses i figur 10.1, er dette tilfældet for størstedelen af virksomhederne for alle medarbejdergrupper på nær de timelønnede. De fleste vælger også at betale både for telefoni og datatrafik og udbredelsen af dette stiger med det organisatoriske niveau. Figur 10.1. Betaler virksomheden for medarbejdernes private brug af mobiltelefonen? 17% Adm. direktør 80% 3% 22% Direktører 75% 3% 19% Chefer/mellemledere 74% 7% 19% Sælgere 69% 12% 23% 23% Øvrige funktionærer 15% Timelønnede 0% 10% 20% Ja, for telefoni 55% 26% 30% 59% 40% 50% Ja, for telefoni og datatrafik 60% 70% 80% 90% Nej 49 10.2 Fastnettelefoni Udbredelsen af betalt privat fastnettelefoni stiger med det organisatoriske niveau, se tabel 10.2. Således har administrerende direktører betalt fastnettelefon blandt 77% af virksomhederne mod kun 3% af de øvrige funktionærer. Tabel 10.2. I hvilke af følgende grupper tilbydes alle eller enkelte medarbejdere privat fastnet-telefoni? Medarbejdergruppe Antal Alle Enkelte Ingen Administrerende direktør 102 77% 2% 21% Direktører 87 67% 9% 24% Chefer/mellemledere 112 32% 31% 37% Sælgere 72 24% 22% 54% Øvrige funktionærer 113 3% 31% 66% Timelønnede 67 0% 0% 100% 10.3 Privat bredbånd Tabel 10.3 viser udbredelsen af privat bredbånd betalt af virksomheden. Tabel 10.3. I hvilke grupper får alle eller enkelte medarbejdere privat bredbånd betalt af virksomheden? Medarbejdergruppe Antal Alle Enkelte Ingen Administrerende direktør 102 96% 0% 4% Direktører 87 93% 0% 7% Chefer/mellemledere 112 32% 31% 37% Sælgere 76 66% 28% 7% Øvrige funktionærer 120 28% 55% 18% Timelønnede 69 4% 12% 84% 10.4 Avis Tabel 10.4 viser udbredelsen af privat avis betalt af virksomheden og her ses, at det primært er medarbejdere med ledelsesansvar, der har fri avis. Tabel 10.4. I hvilke grupper får alle eller enkelte medarbejdere privat avis betalt af virksomheden? Medarbejdergruppe Antal Alle Enkelte Ingen Administrerende direktør 99 78% 2% 20% Direktører 85 65% 9% 26% Chefer/mellemledere 111 22% 37% 41% Sælgere 71 10% 23% 68% Øvrige funktionærer 113 1% 27% 73% Timelønnede 65 0% 2% 98% 50 10.5 Skatteforhold vedrørende fri telefon, bredbånd og aviser 10.5.1 Arbejdsgiverens skatteforhold Udgifter til fri telefon, avis, tidsskrifter og tv-licens til medarbejderne er alle fradragsberettigede som driftsudgifter. Arbejdsgiverens godtgørelse eller tilskud til telefon uden for arbejdsstedet kan fratrækkes som en lønudgift. Telefon Med virkning for 1. januar 2012 blev multimedieskatten afskaffet. Beskatning af fri telefon, pc og internetadgang blev genindført i tråd med de tidligere gældende regler herom. Fri telefon beskattes fremover med et fast beløb på DKK 2.500 om året. Beløbet kan ikke reduceres med husstandens egne telefonudgifter. Der gives ægtefællerabat med 25% hvis den samlede skattemæssige værdi af fri telefon er mindst DKK 3.300 for ægtefællerne. Der er tale om A-indkomst og arbejdsgiver skal både indberette til skattemyndighedernes samt indeholde A-skat og AM-bidrag. Beskatning af fri telefon forudsætter, at medarbejderen har privat rådighed over en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt telefon. Der gælder en formodning for privat rådighed, hvis telefonen tages med hjem, hvilket dog kan afkræftes, hvis der indgås en tro- og love-erklæring om, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Telefonen må gerne benyttes til enkelte nødvendige private opkald. Det afgørende i den forbindelse er, at medarbejderen ikke anvender mobiltelefonen på en sådan måde, at den faktisk erstatter en privat telefon. Telefonen må således alene anvendes i tæt tilknytning til medarbejderens arbejde. Arbejdsgiveren skal (hvor telefonen ikke må bruges privat) føre en overordnet kontrol med medarbejderens brug af mobiltelefonen. Overordnet kontrol skal forstås således, at arbejdsgiveren skal kontrollere medarbejderens brug af telefonen i tilfælde, hvor medarbejderens samtalemønster pludseligt afviger væsentligt fra det sædvanlige uden arbejdsmæssig grund eller hvis det konstateres, at medarbejderen via telefonen har afholdt private udgifter. Kravet om, at arbejdsgiveren systematisk skal gennemgå telefonlister gælder ikke længere. Arbejdsgiverens godtgørelse eller tilskud til telefon uden for arbejdsstedet skal også indberettes. Arbejdsgiveren skal i dette tilfælde indeholde A-skat og AM-bidrag, idet beløbet anses som et generelt løntilskud. Arbejdsgiveren kan dog fortsat uden beskatning af medarbejderen dække konkrete, dokumenterbare, erhvervsmæssige samtaleudgifter til telefon afholdt af medarbejderen. Sådanne beløb anses ikke for telefongodtgørelse. Arbejdsgiverens betaling af medarbejderens telefonregning op til et vist beløb anses som fri telefon og ikke som telefontilskud. Datakommunikationsforbindelse Arbejdsgiver betalt internetforbindelse skal fra den 1. januar 2012 ikke beskattes, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det betyder, at medarbejderen skal have adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Er dette ikke tilfældet, beskattes medarbejderen som af fri telefon. Har 51 medarbejderen både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse beskattes medarbejderen dog samlet af maks. 2.500 DKK. Avis Hvis arbejdsgiveren betaler medarbejdernes avisabonnement, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt personalegode. Hvis medarbejderen i forvejen holder en avis, kan værdien af en arbejdsgiverbetalt avis imidlertid sættes til DKK 0. Er avisen i overvejende grad ydet til brug for arbejdet, kan værdien falde ind under bagatelgrænsen, hvilket betyder, at medarbejderen kun beskattes af værdien, såfremt den samlede værdi af personalegoder stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, overstiger bagatelgrænsen på DKK 5.500. 10.5.2 Medarbejderens skatteforhold Telefon Fra den 1. januar 2012 er værdien af fri telefon gjort til skattepligtig A-indkomst. Det betyder, at arbejdsgiveren skal indberette en fast værdi på DKK 208,33 DKK/mdr. samt indeholde AM-bidrag og A-skat. Beløbet kan ikke reduceres med husstandens egne telefonudgifter. Der gives imidlertid ægtefællerabat med 25% hvis den samlede skattemæssige værdi af fri telefon er mindst DKK 3.300. Rabatten opnås i forbindelse med at årsopgørelsen dannes. Hvis arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed til erhvervsmæssig brug, skal den pågældende medarbejder ikke beskattes af fri telefon, under forudsætning af, at telefonen kun må benyttes erhvervsmæssigt. Enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, udløser dog ikke beskatning. Dette arrangement forudsætter en vis kontrol fra arbejdsgiverens side samt en underskrevet tro- og loveerklæring fra medarbejderen. Arbejdsgiverens godtgørelse eller tilskud til telefon uden for arbejdsstedet beskattes på samme måde som løn til den ansatte. Det gælder således også tilskud til telefon i sommerhus, telefon i bilen eller mobiltelefon. Medarbejderen kan få skattemæssigt fradrag for dokumenterede udgifter til erhvervsmæssige samtaler. Fradraget kan dog kun foretages, hvis de erhvervsmæssige telefonudgifter sammen med øvrige lønmodtagerudgifter overstiger 5.500 kr. i 2012. Bemærk, at abonnementsudgiften i sådanne tilfælde betragtes som en privat udgift, der ikke kan fradrages. Hvis et telefontilskud kun dækker de konkrete erhvervsmæssige samtaler refunderet på grundlag af eksterne regninger, er der ikke tale om skattepligtigt telefontilskud, men virksomhedens betaling af udgifter efter regning. I så fald vil tilskuddet ikke være skattepligtigt, og medarbejderen kan på den anden side ikke foretage fradrag for de udgifter, der er dækket af arbejdsgiveren. Datakommunikationsforbindelse Hvis arbejdsgiveren giver medarbejderen en datakommunikationsforbindelse, der giver adgang til arbejdsgivers netværk, er medarbejderen ikke skattepligtig heraf. Det er en betingelse, at medarbejderen skal have adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Er dette ikke tilfældet, skal medarbejderen beskattes som ved fri telefon, dog maksimalt DKK 2.500 årligt, hvis medarbejderen også har fri telefon stillet til rådighed. 52 Aviser Arbejdsgiverens betaling af aviser m.v., der erstatter almindelig avishold i husstanden, er skattepligtig, mens aviser m.v., der leveres på arbejdspladsen til anvendelse på arbejdspladsen, ikke skal beskattes. Hvis husstanden ikke har andre avisabonnementer end det, der betales af arbejdsgiveren, skal værdien beskattes, men værdien kan indgå i goder, der er omfattet af bagatelgrænsen på DKK 5.500, hvis avisen holdes af hensyn til arbejdet. 53 11. Distancearbejde 11.1 Aftale om distancearbejde I 54% af virksomhederne findes der aftaler om distancearbejde, som blandt andet giver medarbejderne mulighed for at arbejde uden for arbejdspladsen. Figur 11.1. Findes der aftaler om distancearbejde i virksomheden? Ja 46% 54% Nej Antal besvarelser: 121 Af tabel 11.1 ses hvor udbredt distancearbejde er i de forskellige medarbejdergrupper. Blandt de firmaer, der tilbyder distancearbejde giver 68% det til alle deres direktører, hvorimod kun 26% giver det til hele staben af øvrige funktionærer. Blandt de timelønnede er distancearbejde ikke særligt udbredt. Tabel 11.1. I hvilke grupper har alle eller enkelte medarbejdere en aftale om distancearbejde? Medarbejdergruppe Antal Alle Enkelte Ingen Administrerende direktør 53 77% 4% 19% Direktører 44 68% 9% 23% Chefer/mellemledere 59 66% 20% 14% Sælgere 45 56% 31% 13% Øvrige funktionærer 61 26% 72% 2% Timelønnede 35 9% 17% 74% De fleste virksomheder har ikke begrænsninger på hvor mange dage, der maksimalt må arbejdes hjemmefra. Tabel 11.2. Er der et maksimalt antal dage om ugen medarbejderen må arbejde hjemmefra? Medarbejdergruppe Antal 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage Nej Administrerende direktør 44 7% 2% 0% 0% 91% Direktører 36 8% 0% 0% 0% 92% Chefer/mellemledere 52 12% 2% 0% 0% 87% Sælgere 38 21% 5% 0% 3% 71% Øvrige funktionærer 61 21% 7% 0% 2% 70% Timelønnede 11 18% 0% 0% 0% 82% 54 11.2 Skatteforhold vedrørende distancearbejde 11.2.1 Arbejdsgiverens skatteforhold Hvor arbejdsgiveren stiller en pc eller andet udstyr til rådighed for medarbejderen til brug for udførelse af arbejde, vil arbejdsgiveren have fradrag for de afholdte udgifter enten som direkte driftsudgifter eller som skattemæssige afskrivninger. 11.2.2 Medarbejderens skatteforhold Hjemmekontor Hvis arbejdsgiveren stiller møbler eller andet løsøre til rådighed i hjemmet for medarbejderen til brug for en hjemmearbejdsplads, er medarbejderen kun skattepligtig, hvis møblerne er forskellige fra dem, der i øvrigt findes i arbejdsgiverens lokaler. Den skattepligtige værdi fastsættes i så fald til den værdi, som det må antages at ville koste medarbejderen at leje de pågældende møbler m.v. i almindelig fri handel. Hvis arbejdsgiveren godtgør medarbejderen for leje af arbejdsværelse, er en sådan lejeindtægt skattepligtig indkomst for medarbejderen. Medarbejderen kan fradrage en del af udgifterne til hjemmekontoret, såfremt det sandsynliggøres, at værelset ikke kan anvendes til almindelige beboelsesmæssige formål. Fradraget beregnes som en forholdsmæssig del af udgiften til el og varme. Der gives ikke fradrag for de faktiske udgifter. Der gives også et forholdsmæssigt nedslag i ejendomsværdiskatten. Fradrag for en forholdsmæssig del af ejendomsskatterne kan indrømmes, hvis arbejdsværelset udgør 10% eller derudover af den pågældende bygnings samlede areal. Skattemyndighederne godkender i praksis næsten aldrig fradrag for kontor i hjemmet. 55 12. Uddannelse 12.1 Uddannelse og kurser Den overvejende del af virksomhederne betaler medarbejdernes samlede omkostninger til jobrelevant studie/uddannelse i fritiden. På nær de timelønnede, ligger de forskellige medarbejdergrupper på omtrent samme niveau, omend de organisatorisk højtplacerede har den største andel. Tabel 12.1. Betaler virksomheden eller giver virksomheden tilskud til jobrelevant studie/uddannelse i fritiden (fx betaling af undervisningsafgift og bøger)? Medarbejdergruppe Antal Ja, betaler helt Ja, giver tilskud Nej Administrerende direktør 101 70% 14% 16% Direktører 84 76% 13% 11% Chefer/mellemledere 112 64% 21% 14% Sælgere 77 48% 35% 17% Øvrige funktionærer 119 54% 31% 15% Timelønnede 69 22% 25% 54% En stor del af virksomhederne sender deres medarbejdere på kursus i udlandet. 62% af virksomhederne sender fx deres chefer/mellemledere på kurser uden for landets grænser, se figur 12.1. Figur 12.1. Sender virksomheden medarbejdere på kursus i udlandet? 80% 70% 69% 73% 62% 60% 50% 47% 45% 40% 30% 20% 10% 6% 0% Antal besvarelser: 116 56 12.2 Økonomisk ramme for uddannelse Tabel 12.2 og 12.3 viser den gennemsnitlige økonomiske ramme for både intern og ekstern uddannelse per medarbejder i 2011 og 2012. Tabel 12.2. Hvad var den gennemsnitlige økonomiske ramme for intern/ekstern uddannelse per medarbejder i 2011? Medarbejdergruppe Antal Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil Administrerende direktør 43 29.133 0 10.000 30.000 Direktører 33 44.724 10.000 20.000 50.000 Chefer/mellemledere 53 23.088 8.000 15.000 30.000 Sælgere 32 13.906 6.875 10.000 20.000 Øvrige funktionærer 56 21.213 5.000 10.000 15.625 Timelønnede 27 3.204 0 0 5.000 Tabel 12.3. Hvad er den gennemsnitlige økonomiske ramme for intern/ekstern uddannelse per medarbejder i 2012? Medarbejdergruppe Antal Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil Administrerende direktør 47 29.987 5.000 10.000 30.000 Direktører 35 37.731 8.500 15.000 45.000 Chefer/mellemledere 54 20.652 7.500 12.500 25.000 Sælgere 33 12.545 5.000 10.000 20.000 Øvrige funktionærer 58 20.289 6.000 10.000 19.075 Timelønnede 30 3.067 0 0 6.875 57 12.3 Skatteforhold vedrørende uddannelse 12.3.1 Arbejdsgiverens skatteforhold Kursusudgifter til medarbejderne er - uanset kursets indhold - fradragsberettigede som driftsudgifter. Der er ikke oplysningspligt for skattefrie kursusudgifter, dvs. skole- og deltagerbetalinger, udgifter til dækning af bøger m.v. Udbetaling af skattefrie kost-, logi- og befordringsgodtgørelser i forbindelse med uddannelse skal imidlertid indberettes. 12.3.2 Medarbejderens skatteforhold Der er skattefrihed for arbejdsgiverbetalte udgifter til alle typer uddannelser inden for grund-, efterog videreuddannelser. Det er et krav, at uddannelsen ikke udelukkende har privat karakter for modtageren. Skattefriheden gælder nuværende medarbejdere og medlemmer af bestyrelser, nævn og råd m.v. Herudover gælder skattefriheden også fratrådte medarbejdere, som ønsker at påbegynde en egentlig uddannelse eller en omskoling. Tilbydes uddannelsen som et led i en aftrædelsesordning, skal aftalen om arbejdsgiverens tilskud til eller dækning af uddannelse være indgået senest på fratrædelsesdagen. Følgende uddannelser er omfattet af skattefriheden: Ungdomsuddannelser, fx lærlinge- og elevuddannelser Korte og mellemlange videregående uddannelser, fx social- og sundhedshjælperuddannelsen Længerevarende, videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner Alle typer af efter- og videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og masteruddannelser på Handelshøjskolen Alle kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi Følgende ydelser er skattefrie: Skole- og deltagerbetaling Udgifter til dækning af bøger m.v. Godtgørelse til dækning af kost, småfornødenheder og logi efter Skatterådets satser for skattefri rejsegodtgørelse. Alternativt kan arbejdsgiver dække medarbejderens udgifter efter regning. Befordringsgodtgørelse for de faktiske kilometer ved kørsel i egen bil eller på egen motorcykel. Størrelsen af den skattefri kilometergodtgørelse er forskellig afhængig af, om uddannelsen kan karakteriseres som efteruddannelse eller videreuddannelse. Hvis uddannelsen er efteruddannelse, anses uddannelsesstedet som en arbejdsplads og medarbejderen kan derfor få udbetalt godtgørelse med den høje sats på DKK 3,80 pr. km i op til de første 60 dage for kørsel imellem hjem og uddannelsessted. Såfremt uddannelsen er en videregående uddannelse, kan arbejdsgiveren skattefrit udbetale DKK 2,10 pr. km så længe uddannelsen varer (2012). Værdien af et skattepligtigt kursus fastsættes til markedsværdien svarende til udgiften, som arbejdsgiveren har afholdt for kurset, transport m.v. 58 13. Kantineordning 13.1 Kantine og dens drift Som det fremgår af figur 13.1 har 85% af virksomhederne en frokost/kantineordning. Figur 13.1. Har virksomheden en frokost/kantineordning? 15% Ja Nej 85% Antal besvarelser: 121 Virksomheden kan vælge at drive kantinen selv, outsource driften eller alternativt en kombination, fx forpagtning. Figur 13.2 viser, hvorledes virksomhederne fordeler sig på de forskellige driftsformer. 41% har valgt at drive kantinen selv, mens 52% har valgt at outsource driften til en ekstern leverandør. Figur 13.2. Drives kantinen af virksomheden selv, eller er driften outsourcet? 7% Driver selv 41% Outsourcet 52% En kombination (forpagtning o.l.) Antal besvarelser: 102 59 13.2 Betaling for forbrug i kantine Figur 13.3 viser, at i de fleste virksomheder betaler medarbejderen en kostpris med tilskud fra virksomheden for forbruget i kantinen. Figur 13.3. Hvordan betaler medarbejderen for forbruget i kantinen? 2% Der betales en kostpris – med tilskud fra virksomheden Der betales almindelig markedspris (uden tilskud fra virksomheden) 98% Antal besvarelser: 103 Virksomhedens tilskud og medarbejderens egenbetaling til forbruget i kantinen kan ses i nedenstående tabel. Tabel 13.1. Tilskud og egenbetaling til forbrug i kantinen Antal Gns. Nedre kvartil Median Øvre kvartil Virksomhedens tilskud udgør pr. medarbejder pr. mdr. 62 653 301 500 903 Medarbejderens egenbetaling udgør pr. mdr. 93 350 300 375 400 Tilskud / egenbetaling (DKK) 60 13.3 Skatteforhold vedrørende kantineordninger 13.3.1 Arbejdsgiverens skatteforhold Udgifter til kantineordninger for medarbejderne er fradragsberettigede som driftsudgifter. Medarbejdere, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige heraf. Værdien fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien. Godet skal beskattes som Bindkomst. Er arbejdsgiverens tilskud af mindre værdi skattes medarbejderen ikke af tilskuddet For nogle medarbejdere er kost og logi en integreret del af lønnen. Dette gælder fx medhjælpere ved landbrug m.v. og sygehuspersonale. I disse tilfælde ansættes værdien af fri kost og logi efter Skatterådets satser, og beløbene er A-indkomst. 13.3.2 Medarbejderens skatteforhold Forudsætningen for, at kantinetilskud ikke skal beskattes er, at godet ikke er af væsentlig værdi for den enkelte medarbejder. Holder denne forudsætning ikke, skal kantinetilskuddet beskattes med udgangspunkt i markedsværdien. Efter SKATs retningslinjer er kantinetilskud af uvæsentlig værdi og dermed skattefrit, når medarbejderne som minimum betaler følgende beløb: Et standardmåltid ekskl. drikkevarer: DKK 15, Et standardmåltid inkl. drikkevarer: DKK 20,Betaler medarbejderne i stedet et fast månedligt beløb for maden modsat pr. måltid, er medarbejderne fortsat omfattet af de vejledende satser. SKAT tager udgangspunkt i 220 arbejdsdage. Det månedlige beløb kan reduceres med et beløb, der svarer til dokumenterede fraværsdage. Medarbejdere, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige af værdien. Værdien ansættes til et beløb svarende til markedsværdien. Er kantinedriften outsourcet, svarer markedsværdien typisk til den forholdsmæssige afregning fra kantineleverandøren. Gratis kaffe, te, vand og frugter er almindelig personalepleje og beskattes ikke så længe ydelserne kun er til rådighed på arbejdspladsen og ikke individualiserbare. Dette er således ikke omfattet af kantineordningen. Bagatelgrænsen på DKK 5.500 gælder ikke for kantineordning. Gratis mad fra kantinen i forbindelse med overarbejde er dog omfattet af bagatelgrænsen. Udleveres der spisekuponer skal værdien heraf beskattes som lønindkomst. 61 14. Fleksibel lønpakke 14.1 Elementer i en fleksibel lønpakke Omkring halvdelen af virksomhederne tilbyder deres medarbejdere en fleksibel lønpakke (flexible benefit ordning). Både i 2008 og 2010 var det kun omkring en tredjedel, der benyttede sig af en fleksibel lønpakke. De virksomheder, der ikke benytter sig af dette, er blevet spurgt om de forventer at indføre en sådan ordning indenfor de næste to år. Her svarer kun 5% af virksomhederne bekræftende, 64% svarer nej, mens 31% svarer ”ved ikke”. Figur 14.1. Tilbyder virksomheden en fleksibel lønpakke (bruttolønsfinansierede personalegoder)? Ja 48% 52% Nej Antal besvarelser: 120 Af tabel 14.1 fremgår det hvor stor en andel af de forskellige medarbejdergrupper, der tilbydes en fleksibel lønpakke. Tabel 14.1. I hvilke af følgende grupper tilbydes alle eller enkelte medarbejdere en fleksibel lønpakke? Medarbejdergruppe Antal Alle Enkelte Ingen Administrerende direktør 54 94% 0% 6% Direktører 52 94% 4% 2% Chefer/mellemledere 60 93% 3% 3% Sælgere 38 92% 0% 8% Øvrige funktionærer 64 91% 6% 3% Timelønnede 37 65% 11% 24% 62 Tabel 14.2 viser hvilke elementer medarbejderne kan vælge imellem i de virksomheder, der tilbyder en fleksibel lønpakke. Tabel 14.2. Hvilke elementer i lønpakken kan medarbejderen vælge imellem? Erhvervskort til offentlig transport (bus, tog, metro, færge) 74% Bredbånd 64% Mobiltelefoni 57% Mobilt bredbånd 54% Bredbåndstelefoni 51% Hjemme-pc med it-udstyr (såsom printer og skærm op til… 48% Aviser og tidsskrifter 46% Mobiltelefoni inklusive datatrafik 41% Pendleraftale til Øresundsbroen og Storebæltsbroen 33% Personlig udvikling (uddannelse/kurser) 25% Massage 25% Parkering ved arbejdspladsen 23% Sundhedsforsikring 20% Pensionsordning 18% Køb og salg af fridage 18% Coaching 15% GPS 10% Sundhedsordning 8% Rygestop-produkter 7% Fysioterapi 7% Bilordning 7% Zoneterapi 5% Ulykkesforsikring 5% Medarbejderaktier (”Gratis” aktier eller ”Favøraktier”) 5% Stresshåndtering 3% Sundhedsprofil/helbredstjek 2% Rygestop-kurser 2% Kiropraktik 2% Andet 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Antal besvarelser: 61 63 14.2 Skatteforhold vedrørende aftale om lønomlægning En medarbejder og en arbejdsgiver kan indgå aftale om lønnens fremtidige sammensætning. De kan derfor aftale, at medarbejderen får stillet et gode til rådighed, der er finansieret ved en nedgang i medarbejderens kontantløn. Det kan give medarbejderen en skattebesparelse, hvis det gode, der indgår i ordningen, er lavere beskattet end kontantlønnen. En lønomlægning er som udgangspunkt attraktiv for medarbejderen, når godet er skattefrit eller lavere beskattet end den løn, som medarbejderen mister ved kontantlønnedgangen. Følgende generelle betingelser, skal være opfyldt, før lønnens sammensætning kan ændres: Aftalen skal være gyldig Betingelsen om at aftalen skal være civilretlig gyldig betyder, at aftalen skal være indenfor rammerne af de gældende regler, fx de overenskomster, der regulerer ansættelsen. Lønmodtageren må ikke allerede have erhvervet ret til den løn, der bliver ændret i Det betyder, at aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal ligge før det tidspunkt, hvor medarbejderen får ret til den løn, som aftalen drejer sig om. Der skal ske en reel ændring af lønnens sammensætning Godet skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren, som en del af medarbejderens løn, og ikke være en konkret dækning af en ren privat udgift med ubeskattede midler. Der skal udarbejdes en ny kontrakt eller et tillæg til den eksisterende kontrakt. Den nye reducerede kontantløn skal fremgå af kontrakten. Det skal også fremgå af kontrakten, hvilke personalegoder den ansatte har ret til. Udgangspunktet er, at det står arbejdsgiver og arbejdstager frit for at aftale, hvorledes den pågældende arbejdstagers vederlag skal sammensættes. Arbejdstager og arbejdsgiver kan således ved etableringen af en ny lønpakke - med reduceret kontantløn - frit aftale, at fx pensionen skal beregnes på baggrund af et bredere grundlag end hidtil. Tjenestemænd og andre ansatte på overenskomstmæssige lønvilkår, herunder ansatte med faste kvalifikationstillæg og dermed faste pensionsbidrag, kan også indgå i ordninger om bruttotræk. Ændringen i vederlagsaftalen skal dog kunne rummes af overenskomsten som arbejdsgiver og medarbejder er bundet af. Der henvises endvidere til de enkelte afsnit, hvor det for hvert gode er anført om godet er A- eller B-indkomst, hvorledes godet beskattes, om der er AM bidragspligt, samt om arbejdsgiveren har indberetningspligt til skattemyndighederne. 64 15. Andre personalegoder 15.1 Flekstidsordning 73% af virksomhederne angiver at have en flekstidsordning, som vist i figur 15.1. Figur 15.1. Har virksomheden en flekstidsordning? 27% Ja Nej 73% Antal besvarelser: 120 15.2 Indkøbsordning 34% af virksomhederne tilbyder egne produkter eller ydelser til deres medarbejdere til nedsat pris. Figur 15.2. Tilbyder virksomheden egne produkter og/eller serviceydelser til medarbejderne til en nedsat pris? 34% Ja Nej 66% Antal besvarelser: 119 65 I 50% af virksomhederne findes en indkøbsordning, hvor medarbejderne kan opnå rabat på andre produkter. Figur 15.3. Har virksomheden en indkøbsordning, hvor medarbejderne kan opnå rabat på andre produkter? 50% 50% Ja Nej Antal besvarelser: 120 15.3 Betaling af medlemskontingent I 35% af virksomhederne får medarbejdere refunderet deres medlemskontingent til foreninger af faglig relevans. Figur 15.4. Har virksomheden medarbejdere, der får refunderet medlemskontingent til fagrelevante foreninger? 35% Ja Nej 65% Antal besvarelser: 120 66 15.4 Skatteforhold vedrørende andre personalegoder 15.4.1 Arbejdsgiverens skatteforhold Udgifter til personalegoder er fradragsberettigede som driftsudgifter. Hvis et skattepligtigt personalegode er A-indkomst, skal arbejdsgiveren normalt indeholde A-skat og AM-bidrag. Er personalegodet B-indkomst, skal arbejdsgiveren ikke indeholde A-skat og AMbidrag. Som udgangspunkt skal der ske indberetning af personalegoder uanset om der er tale om A-indkomst eller B-indkomst. I 2011 blev der imidlertid indført en bagatelgrænse på 1.000 DKK, således at arbejdsgiveren som udgangspunkt kun skal indberette et gode, såfremt det enkelte godes værdi er over 1.000 DKK. Aindkomst skal altid indberettes. Der gælder en særlig indberetningspligt for goder ydet til hovedaktionærer, direktører m.v. For denne persongruppe skal værdien af godet indberettes og der skal tillige angives en kodeværdi i rubrik 68. Som nævnt skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag, når godet anses for A-indkomst. Sondringen mellem A-indkomst og B-indkomst er derfor afgørende. Visse personalegoder er allerede i lovtekst defineret som enten A- eller B-indkomst. For den resterende del skal der skeles til, hvem der hæfter for betalingen. Er det den ansatte, der hæfter for en regning, som arbejdsgiveren betaler, betragtes godet som pengeløn (A-indkomst). Er det derimod arbejdsgiveren, der hæfter for regningen, er det arbejdsgiverens udgift, og godet betragtes som et personalegode (B-indkomst). Rabatordninger Opnår medarbejderen en rabat ved køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren handler med, er denne skattefri, hvis rabatten ikke overstiger arbejdsgivers avance, og købet er sket til eget brug. Eventuel skattepligtig rabat er B-indkomst. Rabatordninger, hvor medarbejderen via sin ansættelse kan opnå rabat ved køb af forskellige forbrugsvarer m.v. hos andre firmaer, har ingen skattemæssige konsekvenser, såfremt arbejdsgiveren ikke indirekte betaler for rabatten. Pc-ordninger/hjemmepc Med virkning fra den 1. januar 2012 blev multimedieskatten afskaffet, således at pc, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke er skattepligtig for medarbejderen. Samtidig blev den gamle "værnsregel" indført, hvilket betyder, at en pc stillet til rådighed af arbejdsgiver via lønomlægning bliver beskattet med 50% af pc’ens nypris i de år, hvor den er til rådighed. Der er dog indført en overgangsordning for aftaler om lønomlægning, der er indgået inden den 1. januar 2012, og hvor udstyret er leveret inden den 1. marts 2012. Ifølge overgangsordningen beskattes medarbejderen, som om vedkommende har fået stillet en fri telefon til rådighed. Overgangsreglen gælder til og med indkomståret 2014. Det er derfor ikke længere fordelagtigt at indgå aftale med medarbejderne om, at de deltager i finansieringen af arbejdsgiverens køb af pc i form af nedgang i bruttoløn. 67 Kontingenter Hvis arbejdsgiveren betaler kontingenter på vegne af medarbejderen og herved dækker medarbejderens private udgifter, vil værdien være A-indkomst. Arbejdsgiveren har indberetningspligt vedrørende det betalte beløb. Parkeringsplads Der er ingen indberetningspligt vedrørende parkeringspladser, som arbejdsgiveren skattefrit stiller til rådighed for medarbejderen af hensyn til arbejdet. Hvis arbejdsgiveren betaler for en parkeringsplads, ved den ansattes bopæl, vil dette gode kun rent undtagelsesvist antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. Rejser Arbejdsgiveren har ingen indberetningspligt vedrørende firmabetalt forretningsrejse for medarbejderen med et mindre turistmæssigt islæt. Værdien af brug af opnåede bonuspoints til private ferierejser er ikke indberetningspligtige. Fri bolig Værdien af hel eller delvis fri bolig fastsættes efter Skatterådets anvisninger. Der skal ske indberetning heraf som B-indkomst. Har medarbejderen betalt delvis leje, er det alene forskelsbeløbet mellem den faktisk betalte leje og den skattemæssige værdi af boligen, der skal indberettes. Hovedaktionærer, direktører og andre, der har væsentlig indflydelse på egen aflønning, skal også beskattes af hel eller delvis fri bolig, se nærmere under medarbejderens skatteforhold. Fri lystbåd Værdien af fri lystbåd ansættes til 2% pr. ”brugsuge” med udgangspunkt i bådens anskaffelsessum inklusive moms og leveringsomkostninger. Værdiansættelse på de 2% forudsætter, at arbejdsgiveren betaler alle udgifter vedrørende båden, herunder for bådens faste plads i havnen, men ikke for havneplads i ”gæstehavne”. Arbejdsgiveren har indberetningspligt vedrørende fri lystbåd for medarbejderne. Der skal ikke indeholdes A-skat eller AM-bidrag. 15.4.2 Medarbejderens skatteforhold Som hovedregel beskattes personalegoder som personlig indkomst. Visse personalegoder som fx fri avis, vaccinationer osv. falder ind under den såkaldte ”bagatelgrænse”, der er på DKK 5.500 i 2012. Disse personalegoder beskattes kun, hvis den samlede udgift overstiger bagatelgrænsen. Der er tale om en ”bagatelgrænse”, ikke en ”bundgrænse”. Overstiger de samlede udgifter altså bagatelgrænsen, skal hele beløbet, der er ydet i form af personalegoder, beskattes. Medarbejderen er selv ansvarlig for at kontrollere, at bagatelgrænsen ikke overskrides. Overskrides grænsen, skal medarbejderen selvangive den samlede værdi som personlig indkomst, undtaget AM-bidrag. Bagatelgrænsen omfatter kun personalegoder, som i overvejende grad stilles til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Goder, der er rent private, falder således ikke ind under 68 bagatelgrænsen. Goder, der alene ydes for at fremme medarbejderens arbejdsindsats, som fx medarbejderaktier, falder heller ikke ind under bagatelgrænsen. Følgende personalegoder er omfattet af bagatelgrænsen på DKK 5.500: Vaccination af medarbejderne Gratis mad og drikkevarer under overarbejde Fri avis til brug for arbejdet Afholdelse af ferie i forlængelse af en forretningsrejse, fx når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren Ansattes private kørsel i ”særlige køretøjer”, fx lastvogne, kranvogne m.v., der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, som anvendes i forbindelse med arbejdets udførelse Frikort til offentlig befordring, der er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring Enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, som er stillet til rådighed under en tjenesterejse Udstedelse eller fornyelse af private kreditkortordninger Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, eventuelt med arbejdsgiverens logo I 2011 blev det vedtaget at indføre en anden bagatelgrænse - en bagatelgrænse på 1.000 DKK for modtagne mindre påskønnelser fra arbejdsgiveren i løbet af et indkomstår. Medarbejderen skal selv holde styr på om grænsen på de 1.000 DKK. Overstiges grænsen skal hele beløbet medtages på selvangivelsen. I beløbsgrænsen skal medtages værdien af julegaven, selvom denne er skattefri (værdien af julegaven er max. 700 DKK). Rabatordninger Hvor en medarbejder har mulighed for at få rabat på de varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren handler med, er rabatten skattefri i det omfang, den ikke overstiger arbejdsgiverens avance. Der sker altså ingen beskatning ved salgspriser, der svarer til virksomhedens omkostninger ved at producere eller indkøbe varen eller tjenesteydelsen inklusive moms og afgifter. Skattefriheden er samtidig betinget af, at købet sker til eget brug. Hvis der er tale om afprøvning af virksomhedens produkter, vil værdien i teorien være skattepligtig. I disse tilfælde er værdien dog omfattet af bagatelgrænsen. Rabatordninger, hvor medarbejderen via sin ansættelse kan opnå rabat ved køb af forskellige forbrugsvarer m.v. hos andre firmaer, har ingen skattemæssige konsekvenser. Hjemme-pc Stiller en arbejdsgiver en pc med tilbehør til rådighed for en medarbejder, er den private benyttelse heraf ikke skattepligtig. Hvis medarbejderen får stillet en pc med tilbehør til rådighed udelukkende til privat brug, er medarbejderen skattepligt af et beløb svarende til markedslejen af en tilsvarende pc. Er medarbejderen gået ned i løn for at få stillet pc’en til rådighed, se ovenstående beskrivelse af "værnsreglen". 69 Kontingenter Hvis arbejdsgiveren betaler kontingenter på vegne af medarbejderen, vil værdien som udgangspunkt være skattepligtig og indgå i medarbejderens A-indkomst, idet der er tale om, at arbejdsgiveren dækker medarbejderens private udgifter. Kontingentet kan samtidig være fradragsberettiget for medarbejderen som et fagligt kontingent. Fradraget skal i givet fald foretages af medarbejderen selv på selvangivelsen/årsopgørelsen som et ligningsmæssigt fradrag. I særlige situationer kan det forekomme, at medarbejderen bliver indmeldt i en forening efter krav fra arbejdsgiveren. Hvis medlemskabet ikke har noget privat formål for medarbejderen, vil kontingentet være skattefrit. Parkeringsplads Hvis arbejdsgiveren stiller en parkeringsplads til rådighed for medarbejderen af hensyn til medarbejderens arbejde, vil værdien af parkeringspladsen være skattefri. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om bilen skal bruges i arbejdet. Hvis der er tale om et gode i form af et parkeringskort, der også kan anvendes privat, vil det være afgørende, om parkeringskortet er ydet primært til brug for medarbejderens arbejde eller med henblik på udelukkende privat anvendelse. I sidstnævnte tilfælde vil værdien være skattepligtig som B-indkomst. Rejser Medarbejdere er ikke skattepligtige af egentlige forretningsrejser. Det samme gælder, hvis der er tale om en studierejse af generel karakter, og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Har rejsen derimod karakter af hel eller delvis ferie, fordi arrangementet indeholder et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, skal medarbejderen beskattes af værdien af den private del af rejsen. Den private del af rejsen sættes til markedsværdien. For så vidt angår arbejdsgiverbetalte ferierejser og andre rejser, der hverken har en konkret, direkte sammenhæng med virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter eller i øvrigt tilgodeser virksomhedens forretningsmæssige interesser, skal der ske beskatning hos medarbejderen. Hvis der afholdes ferie i forbindelse med en i øvrigt ikke-skattepligtig forretningsrejse, vil værdien være skattepligtig. Da rejsen imidlertid er erhvervsmæssigt begrundet, vil værdien af ferieopholdet i givet fald kunne komme ind under bagatelgrænsen. Værdien fastsættes som de meromkostninger, der er forbundet med ferieopholdet. Fri bolig Medarbejderen beskattes af værdien af hel eller delvis helårsbolig til rådighed. Friboligen værdiansættes ud fra boligens markedsleje, dog således at der ved værdiansættelsen tages hensyn til eventuel bopæls- og/eller fraflytningspligt. Skatterådet fastsætter hvert år særlige skematiske satser for markedslejen. Skatterådet har meddelt at det er hensigten at satserne skal svare til markedslejen. Er der knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives der ved opgørelsen af værdien et nedslag på 10-30%. 70 Når arbejdsgiveren udover den frie bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme, rengøring og gartner m.v., skal disse yderligere udgifter beskattes hos den ansatte til den faktiske udgift. Medarbejderen skal ikke betale AM-bidrag af en fri bolig. Hovedaktionærer, direktører m.v. - helårsbolig Den skattemæssige værdi af fri bolig for hovedaktionærer og direktører, der har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform udgør et beløb, der svarer til ejendomsværdiskatten beregnet efter de almindelige regler for ejendomme erhvervet efter den 1. juli 1998 plus 5% af den højeste værdi af ejendomsvurderingen året før eller anskaffelsessummen inkl. forbedringer. Hertil lægges den faktiske betalte ejendomsskat og øvrige løbende udgifter betalt af selskabet, herunder varme. Selskabets afholdte vedligeholdelsesudgifter medregnes ikke. Af den beregnede værdi skal direktører m.v. betale AM-bidrag. Hovedaktionærer, direktører m.v. - sommerbolig Hovedaktionærer, direktører m.v. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform skal også beskattes af værdien af fri sommerbolig. Værdien er B-indkomst. I modsætning til medarbejdere, er der for direktørers m.v. vedkommende en formodningsregel, hvorefter direktører m.v. som udgangspunkt anses for at have rådighed over sommerboligen hele året. Formodningsreglen får den konsekvens, at direktører m.v. skal beskattes med 16,25% af ejendomsvurderingen i det pågældende år. Af den beregnede værdi skal direktører m.v. betale AM-bidrag m.v. Ovenstående gælder ikke, hvis der er tale om et decideret personalesommerhus. I så tilfælde har direktører m.v. ikke sommerboligen til rådighed i hele året, og formodningsreglen bortfalder, hvis sommerboligen i 13 uger eller mere pr. år er stillet til rådighed for eller udlejet til andre medarbejdere, som ikke er nærtstående. Nærtstående defineres som den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Det er yderligere en betingelse, at 8 ud af de 13 uger falder i højsæsonen - dvs. i ugerne 22-34. Er begge betingelser opfyldt, beskattes direktører m.v. alene af den faktiske anvendelse som andre medarbejdere. Hvis direktører m.v. selv betaler et beløb for leje af sommerboligen, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri sommerbolig. Fri lystbåd Medarbejderen beskattes af værdien af fri lystbåd som B-indkomst. Værdien ansættes til 2% pr. ”brugsuge” med udgangspunkt i bådens anskaffelsessum inklusive moms og leveringsomkostninger. 71 Har arbejdsgiveren leaset eller lejet båden, beskattes medarbejderen med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren måtte have betalt, hvis han havde købt båden. Stilles en båd til rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der sker en værdiansættelse for mindst et døgn. Hovedaktionærer, direktører m.v. - fri lystbåd Hovedaktionærer, direktører m.v. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform beskattes ud fra en formodningsregel gående ud på, at direktører m.v. har lystbåden til rådighed hele året. Formodningsreglen medfører, at der årligt skal ske beskatning af en ”markedsværdi” på 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum inklusive moms og levering. Værdien er B-indkomst. Af den beregnede værdi skal der betales AM-bidrag. Ovenstående gælder ikke, hvis der er tale om en ”personalelystbåd”. I så tilfælde er der ikke tale om, at direktører m.v. har lystbåden til rådighed hele året. Ligesom for sommerhuse skal båden i givet fald udlejes i mindst 13 uger til andre medarbejdere, der ikke er nærtstående, og 8 uger heraf skal falde i ugerne 22-34. Er der tale om en ”personalelystbåd”, beskattes direktører m.v. i stedet af den faktiske anvendelse af båden. Hjemlån af løsøre Medarbejdere, der har arbejdsgiverens løsøre til rådighed i medarbejderens private hjem, skal efter omstændighederne beskattes af et beløb svarende til, hvad det koster at leje godet på det fri marked. I praksis anerkendes ofte 6% af værdien som udtryk for den årlige leje. Værdien er Bindkomst for medarbejdere. 72 16. Deltagerliste 3Shape DONG Energy Oil & Gas A2SEA Energinet.dk Abbott Laboratories EnergySport ALD Automotive e-nettet Alka Forsikring ENKOTEC ALK-Abello Euromaster Danmark AP Pension Ferring Pharmaceuticals Arrow Denmark Finanssektorens Pensionskasse BankInvest Flexbenefit BioMar Group FLSmidth BMC Forbrugerrådet BoConcept GEA Process Engineering Boligforeningen 3B Grundfos Boligselskabet Sjælland Hydro Aluminium Precision Tubing Tønder Bolius Boligejernes Videncenter IAK British American Tobacco Denmark IBS Enterprise Denmark Børnebo Lyne ihi Bupa Carl Ras IPU Carlson Wagonlit Travel KAB Chevron Denmark Kiwi CMC Biologics KMD Compuware KODA Coop Trading Københavns Lufthavne Cryos International Denamrk Lean Energy Dansk Energi Lægård Revision Dansk Standard Magistrenes Arbejdsløshedskasse Danske Advokater MAN DIESEL& TURBO Danske Spil McDonald's Danmark DB Schenker Rail Scandinavia Merck DCC Energi Center mongul DELTA Multidata Det Norske Veritas, Danmark Nielsen & Christensen Statsaut. Revisionspartnerselskab DFM Norgren DHI NORMA dong energy Norrbom Vinding Fortsættes på næste side 73 Nuevolution Total Petrochemicals Nordic Nycomed Danmark Traen OJ Electronics TROX Danmark OK Tryg Forsikring Omea Tyco Electronics Denmark Oracle Danmark Varde Forsyning PBU - Pædagogernes Pensionskasse Varian Medical Systems Scandinavia PensionDanmark VELUX Pharmakon via uc Plandent Vinoble Odense PMC Technology VisitSweden Politikens Hus Væksthus Sjælland Q8 WAGO Danmark Rambøll Danmark West Roche YIT Rockwool Rødovre Anti Rust Center Sampension Scandinavian Airlines System Servier Danmark SimCorp Sitecore Skanderborg Festival Klub Sogeti Danmark Statoil Fuel & Retail Statoil Refining Denmark Sun Chemical Sund & Bælt Holding Swedbank Symphogen Syngenta Crop Protection Systematic TDC Telia Danmark TORM 74
© Copyright 2024