Produkt Kontinuitets Tester – brugervejledning Formålet med testeren er at kontrollere, at dit Earthing produkt er ledende. Testeren kan ikke vise om der er jordforbindelse. Det gøres bedst med et multimeter. Sådan tester du at dit produkt er ledende Sæt det medfølgende fordelerstik i din jordforbindelse. Det kan være i et jordspydskabel, en rørbøjle, en batteriklemme eller i en Earthing adapter i jordbøsningen i en stikkontakt. Sæt testerkablets ben i fordelerstikkets ene side og sæt produktkablet til det produkt du ønsker at teste, i fordelerstikkets anden side. Pres testerens sølvfarvede runde metalplade mod Earthing produktet. Et grønt lys betyder, at produktet er i orden (ledende). Vær opmærksom på, at det kan være svært i skarpt lys at se det grønne lys. Denne illustration viser test af en Earthing Universal måtte. I det tilfælde, at intet grønt lys tændes, kan produktet være defekt eller have mistet sin ledningsevne og bør udskiftes. Et manglende grønt lys kan også skyldes fejl i et kabel, som har været udsat for en hårdhændet behandling, eller at du ikke trykker hårdt nok på testeren. Undertiden har nogle personer svært ved at teste deres lagen. Hvis det grønne lys ikke tændes, skal du placere en hånd på lagenet, mens du holder testeren i den anden hånd, med en finger på den sølvfarvede metalplade på bagsiden af testeren. Et grønt lys vil vise, at et kredsløb er etableret og at lagnet er i orden. Du kan også fugte dine fingerspidser eller håndflade for at skabe en bedre kontakt. Meget tør hud er dårligt ledende. Det er ikke nødvendigt at teste Earthing produkterne tit. Sandsynligheden for at f.eks. et lagen mister sin ledeevne er meget lille. Selvom der skulle ske et brud på en sølvtråd, er sølvtrådene en del af et større netværk, der sikrer, at lagenets ledeevne bevares. Men husk at vaske dit Earthing lagen efter følgende foreskrifter: Maskinvask ved max. 40 grader. Brug et fin/silke/uld vaskemiddel, dvs. et vaskemiddel uden enzymer og blegemiddel. Læs for en sikkerheds skyld vaskemidlets varedeklaration. Brug ikke klor eller skyllemiddel. Lagnet må ikke renses. Eventuelle pletter kan fjernes med brintoverilte. Brug ikke lotion, cremer eller olier på huden før sengetid på dele af din krop, som vil være i kontakt med lagnet. Sådanne stoffer oxiderer sølvet og vil ødelægge lagenets ledningsevne. Testeren indeholder et udskifteligt 3V Lithium knapbatteri. Jo mere du bruger testeren, jo hurtigere opbruges testerens batteri. Barfodet I/S • Nedenskovvej 17 • 8740 Brædstrup • Tlf: 7575 1310 • [email protected] www.barfodet.dk • CVR nr. 33 83 71 78 • Bank: Jyske Bank Reg.nr. 7240 Knt.nr. 000751310-9
© Copyright 2024