Manual – ATRA (Achilles Tendon Resting Angle) ATRA: Den spidse vinkel mellem fibulas akse og en linje fra spidsen af laterale malleol til caput af 5. metatars (se fig. 1) (1). Formål: At undersøge ankelleddets "resting angle" som et udtryk for akillessenens længde. Målgruppe: Patienter med akillesseneruptur, måles tidligst 8 uger efter skadestilfældet. Udstyr: ! En almindelig briks. ! Et goniometer, minimum 30 cm langt. ! En ”pølle”. Start position patient: Patienten er maveliggende på briksen med en "pølle" under vristen på begge ben. Testerens position: Testeren sidder på en stol ved siden af briksen. Briksen indstilles så patientens fødder, når knæene er flekteret til 90 grader, er i testerens øjenhøjde. Instruktion til patienten: Patienten instrueres i at slappe så meget af som muligt. Testudførelse: ! Testen starter med at undersøge det raske ben. ! Testeren flekterer knæet på det raske ben til 90 grader. ! Følgende tre referencepunkter palperes og markeres med en tusch: 1. Det midterste punkt på hovedet af den 5. metatars. 2. Spidsen af den laterale malleol. 3. Caput fibula. ! Placering af goniometer: -‐ Goniometerets centrum placeres ud for spidsen af den laterale malleol. -‐ Den ene arm følger fibulas akse. -‐ Den anden arm peger mod hovedet af det 5. metatars. ! Når testbenet og udstyr er på plads, instrueres patienten endnu en gang i at slappe af så meget som muligt og lade foden hænge ned. ! Den spidse vinkel mellem de to akser aflæses på goniometeret og angives til nærmeste hele grad. ! Derefter følges den samme procedure på det skadede ben. Registrering: Der udføres to testforsøg, hvor det største bevægeudslag registreres. Til venstre: ATRA vinklen (1). Til højre: Placering af goniometer. Maria Svennergren, fysioterapeut Kristoffer Barfod, læge, PhD Morten Tange Kristensen, fysioterapeut, seniorforsker, PhD Hvidovre hospital 03.03.2015 Reference: (1) Carmont MR, Silbernagel KG, Mathy A, Mulji Y, Karlsson J, Maffulli N. Reliability of Achilles tendon resting angle and calf circumference measurement techniques. Foot Ankle Surg. 2013 Dec;19(4):245-‐9.
© Copyright 2024