Fakta om København Københavns oprindelse Køpmannæhafn eller blot Hafn’s placering ved indsejlingen til det vigtige handelsområde i Østersøen, den gode naturhavn og det frugtbare land, gav stedet mulighed for at udvikle sig til en rig og stadig vigtigere købstad fra 1200tallet og frem.  Køpmannæhafn = København De tidlige mure og Jarmers tårn Udgravninger til metrostationen ved Kongens Nytorv afdækkede rester af den første middelalderbymur og den gamle Østerport.  Find Kongens Nytorv på Geddes kort: http://www.kbh1761.dk/index.php/da/ Ved hjørnet af Vester Voldgade og Nørre Voldgade står Jarmers Tårn bygget i starten af 1500-tallet. I 1259 blev København angrebet under anførsel af Fyrst Jaromar. Dengang var det et lille bytårn af træ, og bymuren var palisader af træ. Fyrst Jaromar tromlede alt ned, plyndrede København, stak ild til husene og ødelagde Absalons borg på Slotsholmen.  Find borgen på et af de farvede tidsbilleder i Slides 4 på Wiki. Flere hundrede år efter da man lavede den nye bymur i mursten blev dette tårn opkaldt efter Fyrst Jaromar – igennem tiden har det ændret sig til Jarmers tårn. Kastellet Kastellet blev bygget af Christian d. 4 i 1624. Det blev bygget som et fæstningsværk og var en del af Københavns volde. Den blev bygget som en 5stjerne og skulle beskytte København mod fjender på vandet. Planen var at Kongen skulle kunne søge tilflugt hvis byen blev angrebet og derfor var det meningen af Kastellet skulle have været et stort slot, men det blev droppet pga. dårlig økonomi – man havde brugt for mange penge på krig. Kastellet har tidligere været fængsel for krigsfanger. Kastellet er den dag i dag, ejet af Forsvaret, men det er Den Kongelige Livgarde der står for sikkerheden. Kastellet er fredet og fungerer nu som militærområde, museum og park.   Hvordan har Kastellet kunnet forsvare København mod fjender? Hvorfor mon Kongen først byggede fæstningsanlægget ind mod byen og ikke ud mod vandet? (se tidsbillederne med farver)  Video: Fæstningen i fæstningen: http://www.youtube.com/embed/4QtRml8Gl9U Voldene Jordvoldene omgav hele København og skulle forsvare byen mod angribende hære. De blev etableret omkring 1500-tallet da byen var blevet rig takket være handel. Man startede med at bygge voldene Nord for København, men senere besluttede man også at beskytte København mod Syd.  Hvordan kom man ind i byen? Find byportene på Geddes kort I dag er der ikke mange synlige rester tilbage af voldene, men der findes parker hvis former stammer fra voldene.  Find stederne på Geddes kort: http://www.kbh1761.dk/index.php/da/ Hvis man tager et kig på gadenavnene i København vil man finde Nørre Voldgade som går der hvor volden startede i gamle dage. Svenskerne formåede at få København til at overgive sig i 1658, uden at komme ind i byen. Hvordan har de kunnet det?  Hvilken virkning har voldene haft på fjenders planer om at erobre København? Voldenes eftertid Fordi englænderne bare kunne skyde raketter ind over voldene i 1807, og fordi der efterhånden var meget trængt i byen (ikke så meget plads), besluttede man at rive voldene ned i 1850. De var væk i 1856. Den mest markante rest fra voldene er Kastellet på Østerbro. Rester af området lige uden for voldene kan ses i Østre Anlæg, Botanisk Have, H.C. Ørstedsparken og søen i Tivoli.  Hvordan udviklede København sig efter voldene faldt? (Find pdf på Wiki) Københavns brande Branden i oktober 1728 var den første af de store brande der hærgede København. Branden startede i et hus ved Vesterport. Det var kun kvartererne i nord og syd der undgik branden. Det var på loftet hos en familie at branden startede, men brandvæsenets dårlige udstyr og de smalle gader gjorde, at de ikke kunne få branden under kontrol. Branden gjorde 1/5 af københavnerne hjemløse. Ca. 1.600 ud af 4.000 bygninger forsvandt og 14.000 mennesker blev hjemløse. Branden i 1795 opstod den 5. juni på flådens tømmerlager på Gammelholm. Ilden fik fat i et lager med tov og tjære og udviklede sig så kraftigt, at den kunne springe over Holmens Kanal. Branden blev forstærket af Østenvinden der blæste gløder og flammer ind over byen, således at det tog 3 dage at slukke den. Branden efterlod 1/4 af københavnerne (25.000) uden hjem. Bombardementet i september 1807 skabte også stor ødelæggelse i København. De engelske bomber ramte en del af området fra 1728-branden, og da disse bomber var ”brand-bomber” spredte ilden sig hurtigt. Dette angreb er blevet kaldt for verdenshistoriens første terrorangreb. 200 ud af 70.000 indbyggere mistede livet. Brolæggerstræde: hushjørner og brande Efter den anden brand i 1795 besluttede man at ombygge husene i de smalleste gader, så brandvæsenet kunne komme rundt om hjørnerne. Nyboder og flåden Flåden og Nyboder: http://www.youtube.com/embed/_HCvb-wC3pk   Find et par vejnavne på Nyboder. Hvorfor tror I at de hedder det? Allerede i Christian 4’s tid kunne antallet af boliger ikke tilfredsstille behovet. Mange af husene deltes derfor til to familier og overbefolkningen steg hermed. Krystalgade og kloaker Larm og rendesten: http://www.youtube.com/embed/5T95YuzjWpc Find videoen ’København lugter’ Geddes kort (vælg Fortællinger): http://www.kbh1761.dk/index.php/da/ Strøget og Købmagergade Strøget Strøget er en berømt gågade i København, der har forløb fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv med en længde på ca. 1,1 km. En del af Strøgets nuværende butikker er meget gamle og har historie tilbage fra før man kendte til begrebet gågade. Enkelte butikker på strøget kan fører deres historie helt tilbage til midten af 1800-tallet, hvor der også på den tid blev handlet med beklædning, tekstiler og læder. Det gamle handelsstrøgs nuværende gadeforløb går tilbage til 1728, hvor Frederiksberggade, Strøgets yngste gade, kommer til efter en storbrand samme år. Husene langs Strøget stammer mest fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. I det For enden af Østergade lå byporten Østerport (hvor Kongens Nytorv er i dag). I 1708 blev Østerport flyttet til nord for Nyboder. I takt med at Kongens Nytorv blev bebygget med adelige palæer steg Østergades betydning. Gaden har altid nydt godt af sin placering mellem Vesterport og torvet. Ved 1700-tallets slutning blev det populært for borgerskabet (de rige) at gå op og ned på Østergade; for at se – og ikke mindst for at blive set. I 1962 blev den indviet som gågade – indtil da havde hestevogne, sporvogne og biler måtte køre på gaden.  Find Strøget på Geddes kort: http://www.kbh1761.dk/index.php/da/ Købmagergade Købmagergade var muligvis en del af den hovedfærdselsåre, der fra omkring 1200 forbandt Roskilde med "Købmændenes havn" ved sejlløbet mellem Amager og Sjælland. Tilbage i 1463 havde byens "kødmangere"(slagtere) forlængst etableret sig med deres boder i gaden. Dette gav anledning til navneændring af det tidligere Bjørnebrogade til det mere beskrivende gadenavn Kiødmangergade. Disse slagterboder flyttedes kort før reformationen 1536 til Skindergade, men navnet blev hængende, hvor den efterhånden i daglig tale kom til at hedde Kiøbmagergade. Navnet Kiøbmagergade som siden hen er omdøbt til det nuværende Købmagergade, optræder første gang 1595, mens det oprindelige Kiødmangergade kan dokumenteres helt frem til 1656. Kultorvet og andre torve Kultorvet Kultorvet er et af byens yngre torve, som først opstod efter 1728-branden. Denne åbne plads kaldtes oprindelig Ny Nørre Torv og ligger med tilknytning til Rundetårn. Her skulle tørvebønderne og de nordsjællandske kulsviere sælge deres brændsel, hvad der tidligere havde foregået i gaderne nær Nørreport. Denne gruppe folk var bestemt ikke populærere hos byens folk og blev ofte karakteriseret som værende røveragtige Bander, der truede enlige og frygtsomme personer til at købe deres varer. Torvets nuværende udstrækning skyldes store nedrivninger, idet pladsen oprindelig havde været tæt bebygget. Nytorv Er en åben plads i København, anlagt i 1606 af Christian 4. syd for byens rådhus på Gammeltorv. Nytorv afløste Gammeltorv som afstraffelses/ henrettelsesplads, hvor man midt på torvet rejstes et skafot netop til dette formål. Her fik milde lovovertrædere pisk, eller hvis man havde begået det der var værre, kunne man risikere dødsdom helt frem til den sidst eksekverede i 1758. Pladsen blev 1610-1910 brugt som kødtorv samt til anden torvehandel. Det daværende rådhuset ødelagdes ved brandene i 1728 og 1795 og blev derefter nedrevet, så Gammeltorv og Nytorv dannede én fælles plads Gammeltorv Københavns ældste torv. Byens rådhus lå her fra 1479-1795, som også i ældre tid fungerede som henrettelsesplads. På Gammeltorv handledes der frem til 1910 især med kød, fjerkræ og smør. Søernes betydning En gang i den allertidligste middelalder opstod behovet for et vandløb, der kunne drive de nødvendige vandmøller som var tilknyttet byen. Man ledte derfor vand ude fra Bispeengen, og ind til byen. Herved opstod Peblinge Sø og Ladegårds Å. Vandet Peblinge Sø blev bl.a. anvendt vandforsyning til borgerne i Købenavn. Men efterhånden som København blev større voksede også byens behov for vandkraft. Flere åer blev inddraget i vandforsyningen til i byen, hvor også vand fra Utterslev Mose og Gentofte Sø blev inddraget som en væsentlig forøgelse af vandressourcerne til den voksende by. Efter belejringen af København i 1523 blev byens vandforsyning gennemgribende omorganiseret, ikke så meget af hensyn til mølledriften, som af hensyn til befæstningen. Man ønskede simpelthen højere vandstand i voldgravene. Dæmningen ved Peblingesøen blev forhøjet og en ny dæmning hvorved Sortedamssøen blev anlagt. Søerne strakte sig nu fra Østerbrogade til Gyldenløvesgade og forsynede alle voldgravene med vand. I begyndelsen af 1600-tallet opstemmede Christian d. 4. en lille bæk, der var afløb fra Peblinge Sø ved Gl. Kongevej. Derved opstod Skt. Jørgens Sø. Peblinge Sø, Sortedamssø og Skt. Jørgens Sø udgjorde nu byens yderste befæstningslinje.