Frihed til at velge design og kvalitet
Branden i Spørring 25. juli 1872 Af Henning Christiansen og Poul Rasmussen Randers Amtsavis og Aarhus Stiftstidende bragte lørdag den 27. juli 1872 følgende meddelelse: I Torsdags hjemsøgtes Byen Spørring, midtveis mellem Aarhus og Randers ved den gamle Landevei, af en betydelig Ildebrand, hvorved 6 Gaarde og nogle Huse lagdes i Aske. Enkelthederne om Branden mangler endnu; men efter de noget uklare mundtlige beretninger maa Ilden antages at være opkommen hos en Skomager, der Artikel fra Randers Amtsavis. boede paa den vestlige Side af Landeveien, og derfra sprang den over Veien og antændte de større Gaarde. Der optoges igaar Forhør, hvorefter mulig nærmere Oplysninger vil kunne gives. Et par dage senere skriver Aarhus Stiftstidende: Om den betydelige Ildebrand i Spørring erfares nu følgende Enkeltheder: Ilden opkom Kl. 2 Eftermiddag i Skomager R. Madsens Hus paa den vestlige Side af Landeveien, antændte derefter en Gaard og nogle Huse paa samme Side, men gik derefter over 23 Andre Brandlidte ere Skomager R. Madsen, P. Chr. Sørensen, R. Mogensen og Johanne Pedersdatter. Ilden gik mod Vest lige ned til Byens Skole, som dog foreblev uskadt, og standsede i Nordost med Jens Nielsens Enkes Gaard, fra hvilken det derfor lykkedes at faa det meste Indbo reddet, hvorimod de Andre mistede saagodtsom alt Indbo. Af Kreaturer brændte kun en Gris, en Hund og noget Fjerkræ. Alene i Bygningsassurancen er Skaden anslaaet til ca. 17.500 Rigsdaler. Paa et Par Indsiddere nær havde de øvrige Brandlidte deres Effekter assurerede. 24 Artikel fra Århus Stiftstidende. Landeveien og fortærede endvidere 5 store Gaarde og nogle Huse. De afbrændte Gaarde ere følgende: En Gaard tilhørende Aarhus Kathedralskole, borthæftet til Anders Marcussen, Jens Nielsens Enkes Gaard, Terkild Sørens Gaard, R. Thomsens Enkes Gaard, Chr. Geertsens Gaard og S. Christensens Enkes Gaard. Brand er altid en tragedie, men efterfølgende fik branden den 25. juli 1872 stor betydning for udviklingen i Spørring, hvilket kan beskrives med angivelse af nutidens beliggenheder/adresser som er fundet ved at sammenholde matrikelnumre og navne fra realregistret. Skomager Rasmus Madsens hus var beliggende på Gl. Landevej 38, og det var her branden startede. Den bagved liggende gård som ejedes af Århus Katedralskole, men var forpagtet ud til Anders Marcussen, blev udstykket og udflyttet til Gl. Landevej 97, medens Gl. Landevej 38 blev genopført af skomageren. Nogle år senere blev ejendommen solgt til brug som snedkerværksted, der indrettedes i en bagbygning. Det tilhørende areal var stort nok til at snedkeren kunne skaffe foder til nogle kreaturer, der havde stald på 1. etage af bagbygningen, i plan med den bagved liggende mark hvor byens lergrav i øvrigt lå. Denne lergrav overtog den senere ejer, Kresten snedkeren, i 1930’erne ved at indhente alle bymændenes underskrift på, at den fremover tilhørte ham, hvorefter han ved hjælp af skovl og trillebør kørte så megen muld på, at der kunne avles på arealet. Lergraven blev totalt opfyldt i forbindelse med byggemodningen af Højgårdsparken, og ejendommene med beliggenhederne Højgårdsparken 2 – 8 dækker den gamle lergrav. Ilden stoppede uden at skade skolen, Gl. Landevej 42. Efter branden var der plads til at opføre ejendommen Gl. Landevej 40 hvor der indrettedes skrædderi og ekviperingsforretning af skræddermester A. Baltsersen. Der blev desuden i 1897 indrettet telefoncentral i ejendommen. Mod nordøst stoppede ilden efter at have fortæret udbygningerne til Jens Nielsens enkes gård, Gl. Landevej 19, og stuehuset består stadigvæk på adressen, men der er foretaget om- og tilbygninger. Gården blev udflyttet og er beliggende på Randersvej 591 med navnet ”Spørring Ågård”. Der hørte så megen jord til det gamle stuehus at der kunne indrettes gartneribrug, og der hvor udbygningerne havde ligget blev der plads til Gl. Landevej 21 og 23. Specielt nr. 23 har dannet ramme for mange mindre erhvervsvirksomheder f.eks. malerværksted, fotograf, sadelmager, fransk vask og strygning, elinstallatør, entreprenør, vognmandsforretning og køreskole samt mejeriudsalg. Terkild Sørensens gård nedbrændte totalt og blev udflyttet til adressen Doktorbakken 1 med navnet ”Åbrogård”. På arealet efter den nedbrændte gård opførtes Gl. Landevej 25, 27 og 29 og nr. 25 har huset en blikkenslager, og der har været indrettet skrædderværksted og manufakturhandel med bladsalg. I nr. 27 har der været skomagerværksted med butik, og Spørring og omegns håndværkerforening havde i en periode indrettet bibliotek i en stue ved siden af skomagerbutikken. Spørring købmandsgård blev opført på adressen Gl. Landevej 29, og købmandsgården var i en periode egnens største købmandsforretning med kolonialbutik, grovvarehandel og øldepot. Der var desuden salg af petroleum og benzin. I 1972 blev ejendommen købt af bagermester Niels Vagn Møller, der flyttede sit bageri over fra den anden side af gaden (Gl. Landevej 32), og indrettede butikken, så der var kombineret bagerog købmandsbutik. Ejendommen huser i dag børneinstitutionen ”Bagerbo”. R. Thomsens enkes gård, som sikkert var gården, som ilden sprang over i fra den vestlige side af Gl. Landevej, blev udflyttet til adressen Røvedvej 3 med navnet Bredagergård”. Det var en ny ejer, som opførte gården efter at have købt brandtomten med tilhørende jord. Adressen, hvor gården havde ligget, er Gl. Landevej 31, og der blev opført en ny skole i 1890, til erstatning for den gamle skole på Gl. Landevej 42. 25 26 Den nye skole blev udbygget i 1928 med en bagved liggende bygning, så man havde en skole hvor forbygningen var indrettet med lærerboliger og bagbygningen med lokaler til undervisning. I 1943 blev skolen yderligere udbygget med en sidebygning der indeholdt gymnastiksal, sløjdlokale og skolekøkken, og således fungerede Spørring skole indtil Bakkegårdsskolen i Trige blev taget i brug i 1968. Efterfølgende har lokalerne været anvendt til ungdoms- og juniorklub samt en masse kulturelle aktiviteter og fritidstilbud. Johanne Pedersdatters hus og Chr. Geertsens bagvedliggende gård nedbrændte totalt. Huset blev genopført på adressen Spørring Kirkevej 1 medens gården blev udflyttet til Røvedvej 1 med navnet ”Ladegård”. Der blev senere udstykket et husmandsbrug fra ”Ladegård” og det er jorden herfra der i midten af 1960’erne blev til Bakkedraget, et navn der ved kommunesammenlægningen i 1970 blev ændret til Ladegårdsbakken. Bygningerne fra husmandsbruget er beliggende på Ågade 6. S. Christensens enkes gård, med adressen Spørring Kirkevej 5 og navnet ”Kirkegård”, udbrændte ikke totalt idet stuehuset blev reddet. Der blev opført nye avlsbygninger og ”Kirkegård” er sammen med nabogården ”Bonnesminde” de eneste af de oprindelige gårde i landsbyen med jordtilliggende. Begge gårdene drives nu som kvægløse landbrug. To af de brandlidte, P. Chr. Sørensen og R. Mogensen, kan ikke stedfæstes som ejere af huse, og det må antages at der her er tale om de to indsiddere (lejere) der iflg. aviserne ikke havde effekterne forsikret. De markerede 6 gårde og 2 huse brændte, mens kirken og skolen syd for kirken undgik branden.
© Copyright 2024