Australiens østkyst

Australiens østkyst
Australien
Australiens østkyst
Sydney, Brisbane og Cairns. Sol, strand, storbyer og regnskov samt koralrev. Rejser til det østlige
Australien har det hele.
Du har to muligheder
1) Du kan vælge at køre fra Cairns til Brisbane. Det nordøstlige Australien har varme og sol, masser af
gode strande og mulighed for at snorkle og dykke. Eller:
2) Du kan vælge at køre fra Sydney til Brisbane. Det sydøstlige Australien byder på unikke strande,
kultur og storbyer.
Vi har sammensat en rejse, hvor du selv frit kan vælge om du ønsker at køre i egen lejet bil, i lejet
camper eller i et "spaceship". Vælger du bil, er vores dygtige rejsekonsulenter naturligvis behjælpelige
med at arrangere overnatninger, såfremt du ønsker det.
Vælger du camper eller "spaceship", sker overnatning på Australiens hyggelige campingpladser.
18 dage fra kun kr. 11.550
Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn (7-11 år) rejser sammen.
Turen kort
Kør selv fra Cairns - Brisbane
Du lander i Cairns, der er hovedbyen i
Queenslands tropiske del. Vi har reserveret hotel i
Cairns til dig de to første dage, så der er mulighed
for bare at "smage" noget af overflødighedshornets
indhold af aktiviteter. En heldagstur til Great
Barrier Reef er ganske enkelt et "must". Det tager
ca. to timer at sejle til det ydre rev og den
fantastiske undervandsverden af koraller og fisk i
alle tænkelige farver.
"Beware of crocodiles"
Vil du have en smagsprøve på de enestående
tropiske regnskovsområder nord for Cairns, kan vi
anbefale, at du kører turen (ca. 1½ time) ad
Captain Cook Highway op til den hyggelige fiskerog turistby Port Douglas og videre til flækken
Daintree ved floden med samme navn, der udgør
grænsen mellem det civiliserede og vilde
Australien. Her er du kommet til krokodilleland.
Store skilte advarer mod de ondskabsfulde
skabninger, som du ikke kan undgå at opleve i
levende live på en bådtur på Daintree River.
Afstanden mellem...
Cairns og Brisbane er på omkring 1.800 km, så der
er tid til at indlægge et par dages stop undervejs f.eks. for at tilbringe et par afslappende dage på
Dato 25.03.2015 - [email protected] | www.myplanet.dk | Tlf. 70 12 50 11
1
Australiens østkyst
Australien
Dato 25.03.2015 - [email protected] | www.myplanet.dk | Tlf. 70 12 50 11
2
Australiens østkyst
Australien
en af de vidunderlige trope- eller koraløer, der
ligger spredt langs hele Queenslands kystlinje.
Townsville
Efter nogle intense dage i Cairns er det ved tiden
at begynde køreturen sydover. På de første ca.
400 km til Townsville, der er det andet populære
feriecentrum i den tropiske del af Queensland,
følger hovedvejen stort set kystlinjen og går
gennem et frodigt landskab domineret af
sukkerrørs- og bananplantager.
Whitsunday Island
Airlie Beach eller Shute Harbour er perfekte
udgangspunkter for at opleve de vidunderlige
Whitsunday Islands. Øgruppen består af 74 øer,
hvoraf hovedparten er ubeboede og fredede. Vi vil
foreslå, at du parkerer bilen på fastlandet og tager
på et mini-krydstogt på et par dage i dette paradis.
Vidunderligt afslappende og en ren lise for sjælen.
Fraser Island
Videre mod syd kommer du til Bundaberg, der er
kendt for sin produktion af rom. Sidste stop før
Brisbane kan være verdens største sandø, Fraser
Island, der er 123 km lang og 15 km bred. Øen har
ingen egentlige veje, kun hjulspor gennem sandet,
så vil du besøge øen på egen hånd kræver det, at
man kører i en firehjulstrækker. Du kan også slutte
sig til en guidet tur med eller uden overnatning.
Fra august til oktober der gode chancer for at
opleve pukkelhvaler boltre sig i farvandet ud for
Fraser Island.
Brisbane
Turen slutter i Brisbane, der med næsten 2 mio.
indbyggere nok er en storby, men alting foregår i
et mere adstadigt tempo end i Australiens store
byer sydpå. Indbyggerne i hovedstaden i The
Sunshine State nyder det behagelige klima og
lader sig ikke sådan stresse. En perfekt atmosfære
at afslutte denne Australiens-rejse i.
Kør selv fra Sydney - Brisbane
Du lander i charmerende Sydney, der er hovedstad
i delstaten New South Wales. Vi har reserveret
hotel til dig de to første nætter, så du kan nå at få
sjælen med og få et indtryk af den smukke by.
De to store vartegn, Sydney Opera House og
Harbour Bridge, må du ikke gå glip af. Oplev dem
evt. på cykel eller tag på Bridge Climb. Du må
heller ikke gå glip af en havnerundfart, hvor den
smukke by opleves fra vandsiden. Tag f.eks. på et
lunch-cruise fra Circular Quay.
Efter to dage i Sydney begynder køreturen
nordover med Brisbane som endemål. Der er
mange muligheder, men vi vil foreslå, at du starter
med at køre de ca. 60 km mod vest for at opleve
de kendte Blue Mountains.
Afstanden mellem...
Sydney og Brisbane er på ca. 1.000 km, så med 14
dage til rådighed er der god tid til afstikkere
undervejs og et par overliggerdage.
Hunter Valley
Tre timers kørsel nord for Sydney kommer du til
Hunter Valley, der er Australiens ældste
vinområde. De første vinstokke blev plantet i 1832
og danner grundlag for nogle af landets bedste
vine. De fleste af de ca. 50 vingårde ligger omkring
Cessnock.
Port Stephens
Pacific Highway følger stort set østkysten hele
vejen op til Brisbane og forbinder en hel række af
Dato 25.03.2015 - [email protected] | www.myplanet.dk | Tlf. 70 12 50 11
3
Australiens østkyst
Australien
smukke kystbyer med dejlige badestrande. Udvælg
en eller to af dem og læg en ekstra dag ind for at
få tid til også at udforske nogle af bjergområderne
i baglandet.
Byron Bay
Længere oppe af kysten kommer du til Port
Macquarie og bananbyen Coffs Harbour, der efter
sigende har Australiens bedste klima. Også her er
der gode chancer for at opleve hvaler (septembernovember og maj-juli). Byron Bay var tidligere et
mekka for backpackere, men i dag kan alle typer
rejsende få dækket deres behov.
Lamington
Så krydser I grænsen til delstaten Queensland,
men inden I når frem til Brisbane, skal I forkæle
jer selv med et ophold på O'Reilly's Rainforest
Guesthouse, hvilket ligger helt vidunderligt i
Lamington National Park omgivet af subtropisk
regnskov. Resortet har været i O'Reilly-familiens
eje siden 1911 og er kendt for dets afslappet
atmosfære, eminent service, kompetente
naturguider og fantastiske måltider.
Brisbane
Turen slutter i Brisbane, der har et meget
behageligt subtropisk klima, dvs. sjældent for
varmt eller for koldt. Byen kan være lidt indviklet
at finde rundt i i bil, men til gengæld er det nemt
at finde vej i centrum til fods.
Dato 25.03.2015 - [email protected] | www.myplanet.dk | Tlf. 70 12 50 11
4
Australiens østkyst
Australien
Prisen inkluderer
18 dage fra kun kr. 11.550
Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn (7-11 år) rejser sammen.
•
•
•
•
•
Flyrejse, Billund/København - Australien t/r
Flyskatter
De to første nætter på hotel i enten Sydney eller Cairns
Leje af 2/4 personers køretøj i 14 dage inkl. standard forsikringer og fri km
Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Tilkøb
•
•
•
•
•
Dansk indenrigstilslutning
Afbestillingsforsikring
Yderligere forsikringer på camper
Rejseforsikring - klik her, hvis du vil se mere om rejseforsikring
Visum
Dato 25.03.2015 - [email protected] | www.myplanet.dk | Tlf. 70 12 50 11
5
Australiens østkyst
Australien
Kontakt os
MyPlanet Aarhus Søren Frichs Vej 3
8000 Aarhus
Tlf.: 70 12 50 11
e-mail: [email protected]
Åbningstider
Mandag-fredag kl. 9.00-17.00
MyPlanet København
Strandboulevarden 122, 2.
2100 København Ø
Tlf.: 70 12 50 11
e-mail: [email protected]
Åbningstider
Mandag-fredag kl. 9.00-17.00
Bus 18 kører til døren
Tog til Nordhavn station og 10 min. gang
Parkering på offentlig vej mod betaling
Søger du inspiration? - Kom til rejseforedrag
Har du brug for mere viden og inspiration til din rejse, så kom til gratis rejseforedrag.
Se listen med alle MyPlanets rejseforedrag på www.myplanet.dk/rejseforedrag
Dato 25.03.2015 - [email protected] | www.myplanet.dk | Tlf. 70 12 50 11
6