1. No category

Angående Jorn
At give en fyldestgørende beskrivelse af mennesket Asger Jorn og hans kunstneriske
produktion synes at være en umulighed. Alligevel vover jeg her i hundredåret for
hans fødsel at give mit tegnemæssige bidrag til jubilæet. Som ramme for min
kronologiske udvælgelse af Jorns arbejder har jeg valgt kompositionen i ”Livshjulet”.
Maleriet er fra 1953, og Jorn skænkede det samme år til Silkeborg Bibliotek sammen
med to andre donationer, ”Den stumme Myte 2” og ”Den stumme Myte 7”.
Ved at dele hjulets brogede cirkelform op i en spiralsnoet sneglehuskonstruktion får
jeg mulighed for at fylde ud med repræsentative arbejder. Som det første viser jeg
et linoleumssnit fra 1933, et seminariearbejde af Silkeborg Gasværk, og slutter af
med Jorns sidste tegning, en let skitse udført d. 18.4.1973 på Århus
Kommunehospital 13 dage før hans død. I livshjulets centrum malede Jorn et
klovnehoved med rød næse, men denne noget forbavset udseende herre har jeg
taget mig den frihed at skifte ud med et portræt af kunstneren.
1936 starter Jorn sin BSA-motorcykel, og med klassekammeraten Kirsten Lyngborg
på bagsædet styrer han mod Paris. På Fernand Légers malerskole slider han med de
grundlæggende discipliner og indføres i den abstrakte kunst. Den sort-hvide tegning
”Uden titel” af to skulpturelle former i en kubistisk stil fra 1937 er eksempler på den
nye påvirkning bort fra de naturalistiske motiver. Maleriet af Jens August Schade,
udført i årene 1937-44, har jeg medtaget på grund af modellens genkendelighed.
Jorn holdt meget af Schades erotiske digte, og som en hyldest til poesien er der til
højre indsat en lille fugl.
Opholdet i det franske sætter sine spor. I årene 1938-39 er Jorns arbejder tydeligt
inspireret af Mirós abstrakte surrealisme, og de tegnede skitsebladsfigurer fra 1939
er taget med som et eksempel. Oliebilledet ”Ulysses” fra 1940 er malet i det
billedsprog, der bliver karakteristisk for Jorn med dyr, fugle og fabelvæsener i
abstrakt form. Med motivet viser Asger, at han nu er på vej til at finde sin personlige
stil.
I sommeren 1944 opholder Asger Jorn sig i fritidshuset hos kunstsamler og maler
Elna Fonnesbech-Sandberg i Tisvilde. Foruden at dekorere huset udfører Jorn en
række akvareller, som han kalder ”Didasker”. Asger er erotisk tiltrukket af sin
rødhårede værtinde, og den viste Didaska nr. 10 fra 1944 forestiller en fuglefigur,
der konfronterer en kvindeskikkelse. Ordet Didaska er sammentrukket af Elnas
kælenavn ”Dida” og Asgers kælenavn ”Aska”. Det store oliebillede ”Trolden og
Fuglene” fra 1944 er opbygget over de omtalte akvareller. Det valgte udsnit af
maleriet fra Museum Jorn viser øverst i højre side troldemasken og en fugl.
I 1945 er Jorn i julestemning, da han maler oliebilledet ”Juletræ”. Et prosaisk og
jordbundet motiv, der viser en dame med et tændt juletræ. Billedet hører hjemme i
Jens Olesens private samling. Efter julebilledet har jeg placeret en udstillingsplakat. I
november 1948 har Asger Jorn i Galerie Breteau sin første separatudstilling i Paris.
Naturligvis udfører han selv plakaten, der er et farvelagt linoleumssnit. En person
med et stort hoved og balletdanser-ben holder i hånden et poetisk lille væsen, der
kan være både en fugl og en fisk.
”Guldsvinet” fra 1950 maler Jorn som et kommunistisk protestbillede mod
storkapitalen. Den rige kapitalist med dollartegn i øjne og sjæl er fremstillet
nådesløst som arbejdernes undertrykker. ”Ørnens ret 2” fra 1951 indgår i en række
”krigsvisioner”, hvor Jorn giver udtryk for utrygheden og ustabiliteten, der præger
Europa efter Anden Verdenskrig.
”Den stumme Myte, Opus 2”, er malet med olie på masonit i 1952. Efter opholdet
på Silkeborg Sanatorium gennemlever Asger en sjælelig proces, der billedmæssigt
udkrystalliseres i en mytologisk genfødsel. Et kosmisk landskab koncentrerer sig om
en vandret og lodret midterakse. Udsnittet viser billedets venstre side med et
godmodigt, smølfeagtigt havvæsen, der stikker hovedet op over vandet mod en
livgivende sol.
I 1953 får Jorn gennem økonomisk støtte fra Museumsforeningen for Silkeborg og
Omegn mulighed for at arbejde nogle måneder hos pottemager Knud Jensen i
Sorring. Hovedmændene bag museumsforeningen, der disponerer over lokaler i
Silkeborg Hovedgård, er fotograf Johannes Jensen og overbibliotekar Peder Nielsen,
og de har betinget sig, at 30 af de keramiske kunstværker skal tilfalde Silkeborg
Museum. En af nyerhvervelserne er ”Månehunden”. Et skulpturelt lille væsen, der
kigger forundret ud i luften.
Oliebilledet ”Maskulin standhaftighed” fra 1953 udtrykker helt andre følelser.
Voldsomhed, ramsaltethed og ramasjang. Kønnenes kamp for fuld udblæsning. Både
i linjespil og farveholdning er det tydeligt, at Asger Jorn her er påvirket af den norske
maler Edvard Munch.
Som ”Opus 2” er ”Den stumme Myte, Opus 7”, malet med olie på masonit. Det
kosmiske billede fra 1953 med angivelse af vand og for oven en ildevarslende rød
himmel er befolket med psykedeliske væsener i kraftige farver. Motivet er stærkt
psykologisk præget, og det handler om flugt, undergang eller forløsning. Mit udsnit
viser den store figur til højre i billedet. Personen er Jorns fætter, Mads, der trods
offer for en togulykke formår at få sig et liv. Jorn selv er jo efter
tuberkulosesygdommen også vendt tilbage til livet.
Det lyriske litografi fra 1954 indeholder en charmerende lethed og elegance, som
leder tanken hen på Jorns keramiske dekorationer. Arbejdet bliver udført til
tidsskriftet Arte concreta, men offentliggøres ikke. Som en modsætning til det
følsomme litografi har jeg valgt en collage fra 1956, udført med papir, oliekridt og
sølvbronze. Trods sin direkte og noget krasse fremtoning indeholder figuren sin
egen charme.
”Den foruroligende ælling” fra 1959 skaber Jorn som en bevidst provokation. På et
værdiløst loppemarkedsbillede af et landskab maler han en abstrakt ælling, der
virker faretruende i det fredfyldte sceneri. Men Asgers ”modifikation” giver mening,
når fuglens paddehatteform bliver symbol på en atomsky.
Det malede portræt af vennen fotograf Johannes Jensen er fra 1964 – og er
kunstnerens fødselsdagsgave til fotografen. Oven over sin forretning på Vestergade
22 i Silkeborg stiller fotograf Jensen et rum til rådighed for Jorn efter opholdet på
sanatoriet. I dette atelier med en stol som staffeli bliver fx donationerne til Silkeborg
Bibliotek malet. ”En Silkeborg Fisker” ligeledes fra 1964 er taget med for at vise
Jorns lokale sindelag i sit motivvalg.
Under en pause på Bramsens litografiske trykkeri i Paris skærer Jorn i 1967 en figur i
et træbord. På Bramsens opfordring tager man nogle tryk af det pudsige indfald. En
lille ”skævert”, der viser en finurlig side af kunstneren. Til sin bog ”Indfald og Udfald”
tegner Asger i 1971 en brakteat fra Ågedal i Norge. Amuletten med rytteren fra
slutningen af jernalderen har jeg taget med på grund af Jorns store interesse for
oldtidens og middelalderens billedverden.
Til sin søn tegner og skriver Asger en bog, hvor billeder og tekster går op i en højere
enhed. Troels Jorns bog er en drabelig og eventyrlig børnebog om nogle dyr. Her
optræder ”Den lille Mus og Jens Pismyre”. Fra bogen stammer også den hyggelige
”aganak” nederst i højre side og elefanten i midten for neden.
Fra Jorns italienske hus i Albisola har jeg valgt to indmurede keramiske arbejder, en
maske og et relief af en kat. Oliebilledet, ”Erindringer svinder” er fra 1971. En
blodplettet og uheldssvanger gul fugl er vendt mod en menneskeskikkelse i profil.
Asger udfører også skulpturer i marmor. Figuren ”Kære venner” fra 1972 er udstyret
med slebne og polerede flader, der virker godt mod den groft tilhuggede overflade. I
sommeren 1972 arbejder Jorn på en række lerskulpturer, der senere bliver støbt i
bronze. Den her viste lerfigur er forarbejde til skulpturen ”Seconda horizonda”. Før
de sidste streger fra sygesengen har jeg valgt oliebilledet ”Uden titel” fra 1972, fordi
det virker anonymt og viser en person, der er ved at gå i opløsning.
I 1944 maler Asger de to fortryllende fuglefigurer for neden til venstre.
Vægdekorationen i børnehaven er skabt i ren Carl-Henning Pedersen-stil. Til højre
ses i et udsnit den eventyrlige prinsesse fra Jorns private køkken i Albisola, hvor
keramikrelieffet fra 1970 er et forarbejde til en keramisk vægdekoration i
Kulturhuset i Randers. Oliebilledet med fletrammen maler Jorn på Cuba i 1968, og
COBRA-bevægelsens symbol ovenover er fra 1950.
Keramikfadet ”Sirene” fra 1953 og udsnittet med ”Den blå Fugl” fra 1954 viser
begge, at Asger kan være både følsom og poetisk i sit keramiske udtryk. En
økonomisk krise får Jorn til at tegne sig selv som en rasende trold. ”Klovn i fare” fra
1953 udfører han med tuschpen. Den gravide kvinde fra ”Livshjulet” har jeg anbragt
samme sted, som hun sidder på originalen. Skikkelsens livgivende kraft er fuld af den
fornyelse og energi, der kendetegner Jorns kunst hele vejen igennem.
Linoleumssnittet fra spejderbladet i 1932 er taget med, fordi Asger selv har hejst
flaget. Kære Jorn. Til lykke med de 100 år.
Jørgen Michaelsen