MANDAG 28. APRIL 2014
10
SILKEBORG
Silkeborg-redaktionen: [email protected]
Silkeborg-redaktør: Bent Nørgaard • Tlf: 87 22 84 41
Siden er redigeret af: Knud Jakobsen
KRONIK
Det skønneste Jorn og Silkeborg
AF KELD
DALSGAARD LARSEN
museumsinspektør,
Museum Silkeborg
JORN er enorm i Silkeborg og stor i
Danmark. Men hvordan ser man på
vort berømte bysbarn i det store udland? F.eks. fra Amsterdam? Min hustru og jeg drog i vinterferien 2014 til
Amsterdam for blandt andet at finde
et svar. Vi besøgte storbyens kunstmuseer. Og Jorn hang skam på væggene! Sådan 2-3 værker på hvert af de
tre store relevante museer. Følgende
stikord rammer ham ind i Amsterdam:
dansker, født i Vejrum, død i Aarhus,
kunstner, tænker og forfatter. Silkeborg er helt og aldeles udeladt! Og
Jorns 100 år i 2014 havde heller ikke
gjort noget indtryk i den hollandske
millionby.
Det er jo lidt af en bet for Silkeborg,
at Jorn ude i den store verden ikke bliver forbundet med Silkeborg. Er det
rimeligt? Selvfølgelig ikke!
Museum Silkeborg byder den 1. maj
i år ind med vort bidrag til Jornfesten
med udstillingen »Det skønneste. Jorn
& Silkeborg«, hvor vi ønsker at fortælle om miraklet Jorn og Silkeborg.
Et mirakel Silkeborg Museum stod
fadder til i 1953. Silkeborg Museum er
den historiske moderinstitution til nutidens Museum Silkeborg og Museum
Jorn, og i 1953 var museet i gang med
at etablere sig som et rigtigt museum
i byens ældste bygning, Hovedgården.
Midt i arbejdet havde museets arbejdsudvalg - det såkaldte triumvirat - tid til
at drøfte livets store og små spørgsmål
med den ivrige Jorn. Om folkekunst,
om historie, om kunstens betydning,
om at drive museum. Triumviratet bestående af overbibliotekar Peder Nielsen, stationsforstander Holger Hansen
og kriminalassistent K.G. Kristiansen
tog sig god tid til at være sammen med
den sprudlende kunstner. Og Jorn nød
samværet. Her var uanede muligheder.
Også til at eksperimentere. På et tidspunkt foreslår Jorn museet en handel:
Museet betaler Knud Jensen 2000 kr.,
så Jorn kan arbejde hos pottemageren i
Sorring i sommeren 1953. Til gengæld
får museet ret til at udvælge 30 keramiske værker af resultatet foruden
de relevante skitser. Forslaget var
egentlig det glade vanvid. Triumviratet stod midt i at etablere museet med
Tollundmandens hoved, Drewsens
møbler og Hammers oldtidssamling.
Jorns kunst var ikke med i arbejdsplanerne. Og økonomisk var det helt ude i
hampen, da kommunens årlige tilskud
til driften var på 5000 kr. Nu ønskede
Jorn altså et beløb, der svarede til 40
procent af kommunens årlige driftstilskud. Intet ville have været nemmere
end at argumentere for, at det ikke lod
sig gøre. Men museets ledelse sagde ja!
Endog med stor tak!
Miraklet kunne ske. Jorn havde en
kreativ tid i Sorring, og museet fik sine
værker. Men hvad skulle man stille op
med dem? Resultatet var, at Silkeborg
Museum åbnede i januar 1954 med
en særlig udstilling med Jorns kunst
med udgangspunkt i keramikken. Jorn
havde fået sit museale ståsted til sin
samling - for altid skulle det vise sig.
Miraklet i 1953 var fundamentet for
Jorns Samling i Silkeborg - for Jorns
blivende tilknytning til Silkeborg.
Jorn havde kun fast bopæl i Silkeborg i årene 1929-1936 og 1951-1953.
Knapt 10 år af sit liv. Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at Jorn opfattede Silkeborg som sin hjemby, sin
hjemstavn – det sted, hvor hans sam-
Silkeborg og silkeborgenserne har al
mulig grund til at være glade, begejstrede,
taknemmelige og provokeret over at have
Jorn som en af vore. Det er bare med at
bruge jubilæumsåret til at nyde det, feste
og blive klogere på Jorn og os selv
KELD DALSGAARD LARSEN
MUSEUMSINSPEKTØR
ling naturligt hørte hjemme. Og det
skyldtes miraklet i 1953 og en række
personlige relationer til byen.
Museum Silkeborg ønsker i sin
Jornudstilling at fortælle om dette
menneskelige mirakel, om silkeborgenseren Jorn og de almenmenneskelige aspekter. Inden for kunstens
verden er det almindeligt at betragte
kunstnere i forhold til andre store
kunstnere. F.eks. Jorn versus Munch,
Jorn versus Picasso, Jorn versus Ensor osv. Her fremhæves det unikke og
særegne ved kunstneren.
Museum Silkeborg ønsker at flytte
fokus fra det »mærkværdige« og
»unikke« ved kunstneren til det almenmenneskelige. Det forholder sig
nemlig sådan, at ualmindelige mennesker (som f.eks. Jorn) rummer masser
af almindeligheder, mens vi almindelige mennesker rummer masser af
ualmindeligheder.
Der er ingen grund til at gøre kunstnerne mere mærkelige og unikke, end
de er, og omvendt til at gøre os andre mere kedelige og grå, end vi er!
Museum Silkeborg ønsker at se på
forholdet Jorn versus Silkeborg eller
Jorn versus dig og mig. Vi arrangerer
|| Det var lidt af et mirakel, at
ledelsen af Silkeborg Museum
i 1953 sagde ja tak til et tilbud
fra Asger Jorn om, at museet
skulle betale 2000 kr. og til
gengæld ville få 30 keramiske
værker, som Jorn ville lave
på pottemager Knud Jensens
værksted i Sorring. Et mirakel,
for hermed var fundamentet
skabt for Jorns Samling i
Silkeborg og for Jorns blivende
tilknytning til Silkeborg.
Her er foto af Asger Jorn på
pottemagerværkstedet i
Sorring. FOTO AF JOHANNES JENSEN
et møde gennem en række almindelige
silkeborgensere, som sikrede Jorn en
livline til Silkeborg og til et almenmenneskeligt fællesskab. Mødet vil blandt
andet ske gennem moderen, spejderføreren, syndikalisten, yndlingslæreren,
overbibliotekaren, pelsjægeren, fotografmesteren og pottemageren. Gennem det missionske miljø, det politiske
engagement og folkekunsten.
Kunstneren Jorn bliver gerne omtalt som eneren, rebellen, renæssancemennesket, den fandenivoldske osv.
Det kan være meget rigtigt, men det
er langt fra hele sandheden. Jorn er
meget mere. Han er også romantiker,
idealist og drømmer. Og religiøs er han
minsandten også! Hele livet. Altid på
mission.
Museum Silkeborg ønsker at vinkle
Jorn på en anden måde end vanligt.
Derfor tager vi frejdigt udgangspunkt
i en sentens af den danske videnskabsmand og senere katolske biskop Niels
Steno (1638-1686). En sentens Jorn
selv har fremhævet, og som kan være
en øjenåbner for den »hele« Jorn her i
jubilæumsåret. Sentensen lyder:
»Skønne er de ting, vi ser / skønnere er de ting, vi forstår / men langt
de skønneste er til visse de, vi ikke
fatter«.
Silkeborg og silkeborgenserne har
al mulig grund til at være glade, begejstrede, taknemmelige og provokeret
over at have Jorn som en af vore. Det
er bare med at bruge jubilæumsåret til
at nyde det, feste og blive klogere på
Jorn og os selv.