Hvorfor vælge KLIMAX? - Natur

33 læsninger
af Asger Jorn
Torvet i Silkeborg 3 gange om dagen i 33 dage
14. 6. — 25. 7. 2014
BEREGNET FOR PAPIRKURVEN
Jakob Jakobsen
33 læsninger af Asger Jorn
Tryk: Burre Reklame
Grafisk tilrettelæggelse: Jakob Jakobsen
i samarbejde med Åse Eg
KunstCenteret Silkeborg Bad 2014
ISBN 978-87-91252-58-7
33 læsninger af Asger Jorn
»Kunst er agitation«, skriver Jorn i Magi og Skønne Kunster fra 1948.
Det er den virkning, han mener kunst bør have. Kunst skal udfordre den
kendte verden, den skal ophidse, den skal inspirere, men ydermere skal
den være intolerant og ensidig. På den måde mener Jorn, at kunst skal
være irriterende og skabe forskel, kunst skal ændre verden ved at føje
noget ukendt til det kendte og dermed forandre alt. For Jorn er kunst
den perfekte forbrydelse.
I 33 dage i løbet af sommeren vil Jorns tanker om kunst og politik blive
udråbt over Torvet i Silkeborg. Tre gange om dagen vil der blive oplæst
citater fra hans mange artikler, bøger og manifester. Hver dag kl. 10.30,
kl. 14.30 og 17.30 vil Jorn irritere alle borgere på Torvet.
Teksterne bliver læst op af folk fra Silkeborg, som har påtaget sig opgaven at agitere Jorn. Oplæserne er Jørgen Olsen, Merete Holm, Inger
Larsen, Aase Schested, Hanne Arent, Ellen Jørgensen, Mike Hecchi,
Dorte Kirkeby Andersen, Gudrun Vindum, Niels Arent, Lise Andersen
med flere.
Jeg har læst og genlæst Asger Jorns skrifter over mange år, specielt de bøger som han udgav fra Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme. Hans tekster er ikke altid lette at forstå. For Jorn var hans skriverier
en form for teoretisk ekspressionisme, og han afprøvede sine ideer ved at
skrive dem ned. Derfor modsiger han indimellem sig selv, men helt generelt mener Jorn, at kunst ikke bare er kunstværker på et museum, men er
en del af alle menneskers liv, når de skaber noget i hverdagen.
Mit udvalg af Jorn-citater lægger vægt på Jorns ideer om kunstens
grundlæggende folkelige og radikalt demokratiske potentiale. Kunst er
ikke for specialister og skal altid udfordre alle former for overleverede
rutiner og indgroede vaner. Kunst skal være afprøvende og ødelæggende
i forhold til, hvad Jorn kalder det normale. Kunst skal forstyrre harmonien og revolutionere livet.
Jakob Jakobsen, juni 2014
1
Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra
bogen Magi og Skønne Kunster fra 1948
Kunst er og kan [altså] under ingen omstændigheder karakteriseres som andet end agitation – det stik modsatte af videnskabelig
objektivitet. Hvad er agitation? Det er ophidselse, fanatisme, intolerance, begejstring, beånding, eller det man med et andet ord kalder
inspiration. At bilde folk ind, at kunst under nogen omstændigheder
kan være andet, er blot svindel og bedrag, og at bilde kunstnerne ind,
at det kan være andet, er blot et middel til at ødelægge og lamme de
kunstneriske resultater. At være begejstret vil sige at nyde noget, og vi
er i dag under pseudovidenskabens blakkede faner nået til at definere
den æstetiske oplevelse som »uinteresseret nydelse« eller som mørkt
lys. Intet under, at kunsten er grå som skidt.
2
Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra
bogen Held & Hasard fra 1952
Når noget hverken er smukt, godt eller logisk, men alligevel
virker tiltrækkende på os, da kan denne interesse kun forklares som ren
umiddelbar interesse, nysgerrighed, undren eller forbavselse. Nysgerrigheden er altså naturens primære æstetiske moment.
»De genstande, vi møder første gang, udøver straks et åndeligt indtryk
på os,« siger den russiske maler Vassili Kandinsky, og i vor trang til
at samle på rariteter og sjældne oplevelser eller mærkelige og opsigtsvækkende genstande, kuriosa, har vi udgangspunktet for vor æstetiske
virksomhed. Denne evne og trang er ikke alene knyttet til mennesket,
men selv fugle og insekter kan påviseligt udfolde en sådan æstetisk
virksomhed ved indsamling af mærkelige sten, konkylier, metalstumper etc. At endog fisk er umådelig nysgerrige, er bekendt for enhver.
Forundringsevnen er altså den æstetiske virksomheds grundelement
ifølge disse betragtninger. Man undres jo ikke over det normale. Men
hvorfra kommer det unormale ind i tilværelsen? Vi er ikke de første,
der har brudt hovedet med dette problem. Men vi mener, at det opstår
indefra, som en side af livsprocessen.
3
Dagens læsning af Asger Jorn taget fra
bogen Held & Hasard fra 1952
Vi begyndte så højtideligt, og nu er vi endt i pjank og spil og
lystighed. Hvordan kan det da gå til? Simpelthen ved at forfølge sandheden. Men sandheden er også den, at lystigheden er det mest alvorlige
og skæbnesvangre i vor tilværelse. Vi giver de mest fanatiske missionske
lægprædikanter ret i deres kritik af livets gøgl og tant, vi drager blot den
modsatte slutning, at vi ikke kan undfly det, men opsøge det, forstå og
udnytte det.
Der kom en dag nogle naive unge mennesker til en funktionalistisk arkitekt i Holland. De sagde: Vi vil lave en ny by til os selv. Vil du tegne
den til os? Det gjorde han, og da de så tegningen, sagde deres fortaler,
som var lidt berejst: Det er en dejlig by, men jeg var engang i Berlin, og
der havde de en gade, der hed Friedrichstrasse, med alle mulige forlystelser. Den mangler her. Arkitekten forstod ikke, hvad han mente, for han
begyndte at forklare, hvordan prostitution og svindel og perversion og
sygelighed og råddenskab var baggrunden for disse blændende facader.
Han forstod ikke, at hele byen skulle have været en Friedrichstrasse,
været afvekslende og festlig.
4
Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra
bogen Magi og Skønne Kunster fra 1948
Al kunstnerisk skaben begynder i folket og vender tilbage
hertil. Og dog ofrer den borgerlige kunsthistorie overhovedet ikke folkekunsten nogen opmærksomhed. Man kan gennemgå dansens historie
uden overhovedet at nævne folkedansen, der er grundlaget for al dans.
Hvad ville den berømte russiske ballet have været uden den russiske
folkedans, og hvad er den, andet end en svag krusning på overfladen.
Folkekunsten er selve kunstens livskilde, udtrykket for folks rytmer. De
kunstneriske »navne« er blot skumflager på bølgetoppene.
Aldrig i menneskehedens historie er der vel blevet talt og skrevet så meget om demokrati som i vor tid, og aldrig har vel folkekunsten været så
mishandlet og forfulgt som netop her. Det kunstneriske er ikke et professionelt fænomen, men det præg af livsglæde, der sættes på vor tilværelse. Derfor er det eneste naturlige kunstneriske krav, vi må stille, ikke
alene det, at kunsten bør laves af alle, men at alt hvad ethvert menneske
fremstiller i vort samfund må være kunstnerisk. Al kunst skal anvendes,
og alt, hvad der anvendes, skal være kunst. Man er gået den modsatte
vej og har gjort kunsten uafhængig af alt og alle. Man kalder det gan-
ske vist kunstnerisk »frihed«, men det er kunstens død. Det er dog ikke
kunstens fejl, at vi ikke forstår at anvende den på rette måde, lige så lidt
som det er teknikkens og maskinens fejl, at vi ikke kan anvende den til
at skabe et lykkeligt samliv med.
Social kunst er det direkte resultat af et reelt socialt fællesskab, og folkelig kunst af et reelt demokrati. Hvor det sidste ikke eksisterer, kan det
første heller ikke trives, og hvor det er en kendsgerning, vokser folkekunsten frem af sig selv.
5
Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra
teksten Situationistisk Manifest fra 1960
Produktionens automatisering og socialiseringen af de vitale
fornødenheder vil i stadig højere grad begrænse arbejdet, betragtet som
ydre nødvendighed, og i sidste ende sikre individet fuldstændig frihed.
Således befriet for økonomisk ansvar og for al gæld og skyldfølelse over
for fortiden og sin næste vil mennesket kunne disponere over et nyt
overskud, et overskud som ikke kan beregnes i penge, fordi det ikke
kan omsættes til den målestok, der gælder for lønarbejde. Det er legens,
det frit opbyggede livs værdi, det drejer sig om. Denne skabende leg
garanterer friheden for den enkelte og for alle inden for rammerne af
den lighed, menneskets afståen fra at udnytte andre mennesker tilsikrer.
Legens frigørelse vil sige dens skabende autonomi: den overskrider den
gamle skelnen mellem tvungent arbejde og passiv fritid.
6
Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra
bogen Værdi og Økonomi fra 1962
Værdierne i deres individuelle karakter af variabilitet kan
overhovedet ikke måles i penge. Efter at guldfoden er forladt, hviler
pengeværdien blot på et begreb. Men hvad er realiteten bag dette mål,
der ikke kan være en værdi i selv. Det er ikke arbejdet. Det er heller ikke
brugsværdien eller tingenes nytte. Alt viser, at penge er målet for den sociale eller fælles tid. Men skal dette mål være retfærdigt, hvad ethvert mål
søger at blive, da arbejder pengene mod en nivellering af variationerne
i det sociale tempo. Penge udligner altså spændingerne. Angelsakserne
siger »time is money«. Dette er ikke rigtigt. »Money is time«, men tid af
en ganske bestemt art. Ikke al tid kan udmåles i penge. Kun det sociale
rums fælles tempo svarer til pengene. Uden for dette er penge absolut
intet. Opfindelsen af pengene er grundlaget for den »videnskabelige« socialisme. At bryde pengenes magt som ramme for menneske og samfund
er socialismens overvindelse. Penge er intet andet end kunst forvandlet
til tal. Den kunstneriske kommunisme vil forvandle livet til et naturligt
altomfattende kunstværk.
7
Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra
bogen Held & Hasard fra 1952
Men hvad mener vi da i det hele taget med ordet kunst, når vi
her introducerer det i vor undersøgelse. Det kan som regel blot betyde
fremstilling af det, man kalder »gode billeder«, eller være udtryk for »de
skønne kunster« i det hele taget. Vi vil dog her anvende ordet i en langt
mere omfattende og eksistentiel betydning, den oprindelige, som også
stadig har gyldighed, som udtryk for kunnen i det hele taget: kogekunst,
lægekunst, smedekunst, regnekunst, krigskunst etc. Man taler endog
om hundekunster, så vi begrænser ikke engang begrebet til menneskenes verden, men vil fastslå: at begrebet kunst i sin oprindelige og videste
mening betegner det, en organisme kan, evner eller er i stand til at gøre,
dens formåen, altså subjektivitetens manifestation.
8
Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra
BOGEN Held & Hasard fra 1952
Et tilfælde er en begivenhed, der indtræffer uden påviselig
eller beregnelig årsag eller formål, eller af årsager, der ligger uden for
det i øjeblikket betragtede område og ikke er forudbestemt gennem
indsigt og erfaring hos dem, der oplever begivenheden. Tilfældighedsvirkning er naturlig og almindelig.
Denne eksperimenterende udvikling af universets og naturens mangfoldigheder er af en sådan art, at vi godt kan sige, at materien i al sin
lovmæssighed er en uhelbredelig spiller, der aldrig holder absolut fast
på noget som helst, ja, i den grad, at naturen overhovedet ikke er i
stand til at fremstille noget uæstetisk eller absolut kendt.
Det er en ejendommelig kendsgerning, at man selv blandt de mest elementære krystalformer af samme stof aldrig finder to, der er nøjagtig
ens, og ingen af biologiens plante- og dyrearter er i stand til at fostre
to absolut ens væsener. Blot en lille ting som menneskenes forskellige
fingeraftryk viser, hvor konsekvent naturen er i sin funktion. Der eksperimenteres altid og overalt. Alt er originalt eller personligt i naturen.
9
Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra
artiklen Lad os holde på Formerne fra 1951
Da de første dieselskibe erstattede damperne, blev skorstenene naturligvis fjernet, da de var unødvendige. Men folk ville ikke sejle
med skibe uden skorstene, ligesom de ikke ville sejle med skibe uden
master. Man måtte altså sætte skorstensattrapper op, og så var folk tilfreds. Denne formelle konservatisme kan ikke forklares blot som uvidenhed. Problemet går dybere. På denne måde bevares utallige former
i vor kultur af psykiske grunde. På denne måde finder vi stenøksen bevaret i brug visse steder i Europa helt op i forrige århundrede som symbolsk værdighedstegn. Vi finder i blomstervasen et urgammelt symbol
på liv og frugtbarhed, det såkaldte livstræmotiv. Tingenes eksistens er
her blot betinget af deres imaginære værdi, vi kan sige som en slags legetøj for voksne.
10
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Naturens Orden fra 1962
At en [sådan] polarisation mellem Øst og Vest kan være
af høj dynamisk værdi for udviklingen af erhvervslivet på begge sider i
en slags naiv konkurrence eller kold krig, kan der ikke herske tvivl om.
Det er som en fodboldkamp, hvor begge parter søger at vinde. Men lad
os nu forestille os en helt ny slags fodboldbane, hvor der i stedet for to
hold og to mål er tre hold i spil og tre mål. Hvad vil der nu ske, når de
tre hold begynder at spille mod hinanden? For det første vil man hurtigt
opdage, at det er umuligt at kontrollere, hvem der skyder målet af de to
fjender, der angriber. Det bliver nødvendigt at vende reglerne om, så sejren bliver negativ, så det er det hold, der har forsvaret sig bedst, og hvor
der er gået færrest mål ind, der er sejrherren. Sejren er blevet defensiv og
ikke offensiv. Spillet vil naturligvis rette sig derefter. Der vil overhovedet
ikke blive noget spændende spil. En tredje magt kan på denne måde neutralisere en spænding mellem to magter. Derfor er tosidede modstandere
altid aggressive eller krigeriske, mens det tresidede er defensivt.
11
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra artiklen Lad os holde på Formerne
fra 1951
12
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra artiklen Naturalistisk arkitektur –
eller naturlig form fra 1952
Alle mennesker leger, voksne såvel som børn. Nogle leger »fine« mennesker med silkefaner og dekorationer, andre leger med bue og pil, med
fodbold, rideheste, farver eller toner. Ejendommeligt er det, at dem, der
tager de voksnes leg med parader og receptioner alvorligt, som regel blot
har et skuldertræk tilovers for børnenes leg, mens dem, der ser oprigtigheden i børnenes leg, ofte hævder at ordenerne i de voksnes verden blot
hænges på idioter.
Den organiske verden giver os ustandselig lektioner i beskedenhed. Der
er muslingernes system af hængsler med progressiv funktion, konkylien
med både højre- og venstrevendte trappesystemer, myrerne, der ejer et
vejnet-system, der er langt mere udviklet end menneskenes, koralerne
med deres rent ud sagt utrolige komfort af rindende vand, centralvarme
og affaldsudrensning, og, hvad der er vigtigst: hele aktiviteten er med
stor klogskab orienteret mod det fordelagtige, hvad han med nogen ret
kan sige ikke just er karakteristisk for civilisationens bestræbelser.
Betragt en lårbensknogle … Fastlægger man dens kraftlinier, opdager
man, at disse ordner sig efter to propelformer, som, ved en stigende kontrapunktisk spænding, giver benet dets i bogstaveligste forstand enestående soliditet. Vor forestillingsevne bliver hurtigere træt af at begribe
naturens belæring end denne bliver af at demonstrere: fra hvepsens papir
til spindernes silke, fra st. hansormens lampe til mælkebøttens faldskærme, fra krabbens tryklås til flagermusens radar, fra hjertets pumpe til
øjets mørkekammer og optiske system.
13
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Tegn og underlige gerninger
fra 1970
Denne halvprofessionelle kulturindstilling, som jeg definerer som gotisk, og som præger den nordisk-angelsaksiske kultur den dag i dag, er
baseret på en traditionel værdsættelse af amatørismen. Allerede Vandalerne forargede hele Middelhavsområdet, da de efter erobringen af
Nordafrika forbød prostitutionen. Også amatørkravet til sporten hører
til dette billede. Både i teknik og videnskab har denne indstilling givet
store resultater, da mange af de vigtigste opdagelser og opfindelser er
gjort af folk med en anden profession, end den de vedkom. Den folkevalgte politiker er amatør. Nævningedomstolen er en amatørdomstol.
Selv i kunsten værdsætter man kun det, der ligger ud over rutinen, det
amatørmæssige. Kun i Norden forstår man en vittighedstegning, jeg engang lagde mærke til, og hvor man ser Leonardo da Vinci slide med
sit portræt af Mona Lisa, der sidder og breder sig, mens hun spørger:
»Hvad er Deres arbejde, hr. Leonardo.«
14
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Naturens Orden fra 1962
»At være dannet er at være opmærksom,« har en dansk
forfatter for nylig fremhævet. Han kunne have tilføjet, at dannelse er
kultur, at danne er at forme, og samfundets åndelige kultur består altså
i at forme menneskene til at koncentrere deres opmærksomhed om de
samme ting.
At være kunstner er at skabe opmærksomhed. Derfor kan en skabende
kunstner kun distrahere folk fra deres påtvungne opmærksomhed. Kun
det uopmærksomme menneske kan iagttage noget nyt og gøre opmærksom på noget nyt. Kunstnerisk opdragelse består i at gøre menneskene
udannede og uopmærksomme, og i stedet åbne deres øjne, øren og andre
sanser.
15
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Tegn og underlige gerninger
fra 1970
På et lille middelalderligt gravkors af granit, som befinder sig ved Vinderslev kirke i Jylland, er der indhugget et relief, der viser en smed med
sit værktøj og en harpe ved siden af hans ambolt. På et andet gravkors er
gengivet en kirkeklokke, sandsynligvis også et øksehoved, og en kvadrering, der ligner kirkens granitmur. I sin bog Jydsk Granit anbringer
Otto Norn disse billeder som de første, og går ud fra den almindelige
antagelse, at det her drejer sig om kirkens bygmester. Han anser denne
mand for at være en landsbyhåndværker og altmuligmand.
I det store hele slutter jeg mig til denne tolkning, blot kræver det en forklaring, at en stenbygmester fremstilles som smed og harpespiller. Det
er netop elementer, som viser, at han først og fremmest var smed, der gør
dette billede til det interessanteste af alle de fremstillinger af stenkunstnere, som findes i tidlig nordisk middelalder.
Den eneste fornuftige forklaring på, at smeden overtager arbejdet som
stenhugger, finder jeg må være den, at stenhuggertraditionen i Norden
må have holdt sig som et speciale for smedene lige siden de i stenalderen
smedede våben af sten, altså igennem flere tusinde år. En sådan tanke
kan synes meningsløs, fantasteri, om den ikke netop falder sammen med
en mængde andre kendsgerninger angående fortidens nordiske smede.
Men hvorfor da harpen? Var disse altmuligmænd også musikere? Dette
spørgsmål kan kun besvares på basis af en undersøgelse af den nordiske musiktradition, som er udtryk for, hvad man op gennem tiderne i
Norden ventede sig af musikken og krævede af den. At dette krav var
fundamentalt forskelligt fra de krav, man stillede i Middelhavsområdet,
hvor man hadede nordisk musik og sang og fandt den brutal, grim og
uudholdelig for øret, har vi flere historiske beretninger om, ja det forstås
endog, at de var bange for den.
16
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra teksten Intime Banaliteter fra 1941
At kunne spille falsk er en af de største musikalske præstationer i dag. Den musikalske fornyelse må søges med sit grundlag i
lirekasser og billige grammofoner.
Min største musikalske oplevelse stammer fra en lille provinsby, hvor
beboerne pludselig blev grebet af en ganske betagende lyst til at spille på
små tryllefløjter af celluloid. Man var som forhekset af dette lille instrument, der kunne slå spinkle gennemtrængende triller op og ned, at man
spillede overalt i byen, dag og nat, kun dette enkelte op og ned. Enhver
dreng, enhver pige, mænd og koner, ja selv ældre ærværdige borgere gik
i hemmelighed med den lille panfløjte i lommen, og tog den frem når de
troede sig ubemærket, for at inddrikke nogle få triller af dette fængslende vidunder. De mennesker, hvis egne indre strenge var bristede, led
under denne, dem så uvedkommende støj. Man skrev uden virkning i
aviserne og holdt taler imod »spektaklet«, som man kaldte det.
Først da indflydelsesrige borgere formåede politiet til at skride ind over
for urostifterne, indføre forbud mod salg af fløjterne og arrestere alle,
der fandtes i besiddelse af det famøse celluloidapparat, greb den store
angst igen ganske langsomt befolkningen i den lille by, så man kunne
vende tilbage til normale, og for sjælsroen og den afklarede samfundsform så værdifulde depressioner.
17
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Værdi og Økonomi fra 1962
Arbejdsløshedens truende spøgelse vil i fremtiden blive til
en realitet af endnu voldsommere omfang end den, der begyndte i Amerika efter forrige verdenskrig, fordi automationen har reduceret det rent
kvantitative arbejde til et fænomen, der ikke på langt nær har den betydning, som det havde før krigen. Fagbevægelsen kan løse dette spørgsmål,
men kun på een måde. Denne løsning er først og fremmest betinget af, at
arbejderklassen begynder at se kunstnerisk på tingene. Dette vil sige, at
den holder op med at se på arbejdsløsheden som en forbandelse og forstår, at det, der er forbandelsen i det moderne samfund, er det rent kvalitetsløse arbejde. Jo flere arbejdere, der fritages for dette arbejde, desto
flere kunstnere har vi. Kunst er unødvendighed, er overflod eller luksus.
18
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra teksten Intime Banaliteter fra 1941
Vi ved, at den mand, der læser om forbrydere, læser om
noget i sig selv. Der eksisterer ikke smukke danse og bevægelser, kun
udtryk. Det man kalder smukt, er kun udtryk for noget. Vor musik er
ikke uæstetisk, den har intet med æstetik at gøre. Vi anerkender ikke
arkitekturens eksistens. Der findes kun huse og skulpturer. Beboelsesmaskiner og kæmpeplastik. Kølner-domen er en hul magisk skulptur
med rent psykologisk formål. Et ølglas er arkitektur.
19
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Held & Hasard fra 1952
Det var min hensigt at finde ud af, hvad det begreb, man
kalder æstetik, betyder, idet jeg ikke kunne finde mig til rette med identifikationen mellem det, man kalder det æstetiske, og det, man kalder det
skønne. Langt mindre kunne jeg udfylde begrebet æstetik med begrebet
form. Der måtte altså eksistere noget tredje, væsensforskelligt fra det
formelle og det skønne, som måtte være den yderste, den ekstreme form
for æstetik, noget, der i langt højere grad lignede det grimme og farlige
end det smukke og harmoniske.
20
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra teksten Intime Banaliteter fra 1941
Det er typisk, at den der har mistet forbindelsen med
det fundamentale i kunsten også mangler sansen for det banale. Jeg
mener ikke her evnen til at se om noget er banalt, denne evne udvikles
tværtimod i sørgelig grad, men evnen til at forstå banalitetens kunstneriske værdi. Ja dens fundamentale betydning for kunsten. Der er mængder
af anonyme banaliteter, der har en aktualitet, der strækker sig gennem
århundreder og overgår enhver genial præstation af vore såkaldte store
personligheder. Ser man efter, vil man opdage, at endog deres fortjeneste
ligger i deres evne til at gribe om banaliteter.
Det store kunstværk er den fuldendte banalitet, og manglen ved de fleste
banaliteter er den, at de ikke er banale nok.
21
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Held & Hasard fra 1952
Dette fænomen kender vi fra samfundslivet. Når en
samfundsform eller ramme begynder at blive for snæver til at kunne anvende de kræfter, den har produceret, begynder der at flyde løsrevet og
ubrugelig energi rundt i samfundslegemet, en energi, der har karakter
af ren sanselighed eller natur. Denne energi forsøger samfundsorganismen først at destruere, men kan muligvis ikke destruere i forhold til sin
egen produktion. Overproduktionen af energi vokser og begynder at
sprænge og nedbryde samfundsstrukturen, som et indestængt raseri, et
anarki, en nihilisme, som samtidig søger mod sin form, sin natur, søger
ophævelsen af sin egen tilstand af unødvendighed, løsrevethed og anarki. Dette er fornyelsens begynderstadium.
22
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Om Formen fra 1958
Et ministerium for kunst burde styres som et ministerium for destruktion og konstruktion til almen nytte. Det kunne med
offensiv ret overtage de hverv, som hidtil har påhvilet krigsministerierne
under falske defensive påskud. Den militære ekspansion, som er blevet
mere og mere umulig, kan kun fortsættes på et kunstnerisk grundlag.
Således kan man forklare, at en nation, der har nået grænsen for sine
militære erobringer, altid vil flytte sit overskud af energi til en kulturel
eller kunstnerisk udvikling, hvad der altid tiltrækker arme snyltere, som
forsøger at hugge de ophobede rigdomme.
23
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Held & Hasard fra 1952
Vi producerer ikke for at tilfredsstille menneskenes vitale eller reproduktive behov, men for at skabe overskud. Men i stedet
for at tale om produktionsoverskud kalder man det nu overskudsproduktion, fra at tale om fritid er man i dag gået over til at kalde det arbejdsløshed. Det skønne fænomen har fået en bitter smag, fordi idealismen eller mulighederne mangler. Man er nået til det samme punkt som
de nordamerikanske indianere. Man kan kun vise sin overskudskraft og
skabe nye muligheder ved at destruere varerne eller menneskene. Investeringsmulighederne er opbrugt, og nu har man brug for nye ideer,
nye perspektiver, og de viser alle hen mod et produktivt og ideologisk
systemskifte, fra aristokratisk produktion til produktivt demokrati.
24
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Om Formen fra 1958
I hele verden drømmer man om et smukt liv i fremtiden,
puristisk, ensartet for alle, det jordiske paradis, tusindårsriget, og alle samler sig omkring denne kejser uden klæder og priser hans skønhed. Alle
ved, at han ikke har noget på, men de siger intet af frygt for ikke at blive
anset for nationalister, fornuftige mennesker, intelligente hoveder.
Denne dyrkelse af en skønhed, som ikke findes, det funktionelles og
økonomiens skønhed, har intet at gøre med et virkeligt demokrati. Men
måske markerer denne popularisering eller standardisering, som man
falder på maven for, og som er under udvikling i hele verden, afslutningen på fremskridtets periode, menneskehedens heroiske periode.
25
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Held & Hasard fra 1952
Æstetikken er universets, naturens og menneskets
ustandselige jagt efter at bevise, at der ikke eksisterer noget overnaturligt, for æstetikkens sandhed er nemlig intet andet end det unaturliges
naturlighed, det umenneskeliges menneskelighed, sundheden ved det
unormale og syge, mørkets klarhed, ulykkens lykke, umyndighedens og
det kraftesløses myndighed og kraft, det betydningsløses betydning, det
sporløses spor, det uvirkeliges virkelighed, utålsomhedens, modviljens,
modbydelighedens, troløshedens, respektløshedens, ulydighedens, uretfærdighedens, hensynsløshedens, kynismens, mistroens, uoprigtighedens,
falskhedens, umoralitetens, uansvarlighedens, forbrydelsens og lovløshedens ret og sandhed, det lunefuldes, flygtiges, frygteliges, rædselsfuldes,
det tvivlsommes, ujævnes, ualmindeliges og malplaceredes, såvel som det
uanvendeliges, unyttiges, udueliges, det uordentliges og upraktiskes orden og nyttighed, kort sagt det, der ikke er interessant, undtagen ved
sin umiddelbare virkning, det ny, radikale, originale og eksperimentelle,
jordskælvets frugtbarhed.
26
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Om Formen fra 1958
Hvem skal forny [denne] uddannelse? Ingen vil være i
stand til andet end at gentage. Vi vil blive druknende, skibbrudne i det
formløse hav af vore kundskaber og vore teknikker, og i mellemtiden vil
man have glemt, hvad friheden er, have mistet evnen til at drage nytte af
den, og hvis denne frihed skulle blive indført ved tvang, vil alle gøre oprør mod den anarkiske, meningsløse mangel på orden. Den dag er måske
ikke fjern, hvor det af politiet vil blive forbudt at lave nye billeder, dvs.
uforståelige uden fantasiens indsats. Man er allerede godt på vej.
Betingede reflekser er spontane, automatiske reaktioner på et signal. Intet dyr har så få betingede reflekser og et maksimum af frie handlinger
til rådighed som barnet. Det er denne frihed til handling, som den sociale
opdragelse angriber. Den sociale opdragelse går ud på at bibringe mennesket så mange betingede, nyttige og unyttige reflekser som muligt.
Men jo højere en kultur er udviklet, jo mere bliver den disponible energi
absorberet i energimæssig lænkeforbindelse, skabt af den signalbestemte
opdragelse. Det gør, at hukommelsen bliver den højest skattede evne set
fra et socialt synspunkt. Den mængde betingede reflekser, som et moderne menneske skal lære, er enorm, og derfor går de opdragelsesmæssige revolutioner altid ud på at befri opdragelsen for de automatiseringer,
der mere og mere indgår i menneskets adfærd.
27
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra BOGEN Magi og Skønne Kunster fra
1948
Det er den besiddende klasse i et samfund, der også ejer de kulturelle værdier og dermed også kunsten. Er den økonomiske besiddelse et
monopoliseret fænomen, da er besiddelsen af kunst det samme. Kunstnerne må da sælge deres arbejder og derigennem sig selv til den gruppe
mennesker, der er istand til at købe kunst, og er derigennem blevet en
prostitueret gruppe i samfundet, som enhver, der må sælge sig selv til
private mennesker. Nogle mennesker har fundet dette forhold forargeligt, og forargelsen vender sig, som skik og brug er, ikke mod ruffersken,
der dog kun passer sin geschæft, men mod den prostituerede, der ikke
har anden livsmulighed end prostitution. De, der forarges ud fra social
indstilling overser dog måske, at de derved ikke blot spytter kunstnerne,
men hele den arbejdende befolkning i ansigtet, for så vidt som den eksisterer på nøjagtig samme måde.
Vi prostituerede ser dog på sagen ud fra en noget anden synsvinkel. Ligegyldigt hvem man arbejder for, så bliver arbejdsresultatet dog i kunsten altid et direkte udtryk for ens eget miljø og dermed for den gruppe
mennesker, med hvem man har fælles oplevelser og lever i overensstemmelse med. Dette er kunstens indhold, ligegyldigt hvor dens resultater
havner. Kun den, der frivilligt accepterer, ja hylder den kunstneriske og
menneskelige prostitution i ord og handling, kan man identificere med
denne. Er man tvunget til at acceptere den, men kæmper imod, hvor det
lader sig gøre, da forekommer det mig, at man ikke kan forlange mere.
28
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Held & Hasard fra 1952
Der var engang en mand med store æstetiske evner, en
seer, der kunne skue ind i fremtiden, og det, han så længst ude, var forfærdeligt. Syndfloden og dommens dag nærmede sig, et ragnarok skulle
bryde løs og ødelægge alt, de rædselsfuldeste katastrofer, borgerkrig og
ulykke skulle udslette menneskeheden. Verdens ende var nær.
Og han elskede menneskene, derfor tænkte han i sin tunge sorg: De skal
og må have sandheden at vide. Og han lukkede sig inde i sit kammer og
skrev og skrev den grusomme beretning, født af de frygteligste sjæle-​
smerter. Endelig havde han værket færdigt og gik ud på gaden, hvor han
standsede en bekendt og sagde: Du må høre på mig. Jeg har nedskrevet
et frygteligt budskab: Dommens dag vil snart komme over os alle, og nu
skal det bekendtgøres for hvert menneske på jorden.
Da stirrede vennen forundret på ham og svarede: Dommens dag, ja men
det var jo i onsdags. – Det var da mærkeligt, sagde manden. Den dag var
jeg så fordybet i at skrive disse rædselsfulde ting, jeg aner komme, at jeg
slet ikke bemærkede noget som helst. Så kan jeg altså godt brænde alt
det, jeg har skrevet.
Nej, svarede vennen, det skal du ikke, for det er dommens dag langt
tiere, end du aner.
29
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Magi og Skønne Kunster fra
1948
Hvis man tager ordet kunst i den gængse og ældste betydning, og taler
om et kunstprodukt i modsætning til et naturprodukt, om kogekunst,
snedkerkunst, krigskunst, statsmandskunst, skrivekunst osv., da ser vi
tydeligt, at ordet kunst betegner det gennem menneskelig snilde eller
kunnen frembragte produkt i modsætning til det naturligt eksisterende
objekt. Ikke sådan at forstå, at kunstproduktet ikke eksisterer objektivt
og er underkastet naturens love lige så vel som den øvrige natur, mennesket iberegnet. Men det er forandret, så det bedre svarer til en ganske
bestemt natur: Menneskets natur, og det er mennesket selv, der har forandret det. Sådan har mennesket forandret træet i skoven til stole, borde
og huse, leret i jorden til fade og kopper, metallet i bjergene til værktøj,
de vilde planter til nytteplanter og de vilde dyr til husdyr osv. Dette er
kunstens væsen, at forandre stoffet gennem det vi kalder skabende eller
produktivt arbejde, så det bliver til større fordel for mennesket. Kunst
er altså ikke en gengivelse, et spejlbillede af naturen, men en direkte forandring af naturen.
30
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Held & Hasard fra 1952
Forbrydelsen eller lovbruddet er som et sår i legemet,
der tiltrækker al interessen, et irritament, fordi der er begået noget, man
ikke kan gøre. Derfor er enhver forbrydelse et mirakel eller under, er det
end blot tyveriet af en kommode. Men er handlingen lykkedes på den
måde, at det umulige viste sig muligt for nogen, da er vi nået uden for
den ekstreme æstetiks område, det ukendte er blevet delvis kendt, det
magtesløse er blevet en magt eller magisk faktor, det æstetiske er blevet
forvandlet til kunst i dennes primære betydning. Vi ser, at vi her benytter
ordet magi som synonym for kunst eller magt, og mageren for kunstneren i meningsbetydningen skomager, urmager etc. og ignorerer, at ordet
efterhånden kun benyttes til tankens, ordets og indbildningens magere.
31
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra bogen Magi og Skønne Kunster fra
1948
Vore handlinger er bestemte af vore behov, er moralsk betinget, men
disse handlinger kan vi variere i det uendelige, kan lege med dem. Denne leg, som tilsyneladende er ganske uden nytteværdi som alt inden for
æstetikkens område, er i virkeligheden betingelsen for al udvikling i det
levende liv. Gennem legen finder man nemlig altid på eet eller andet
tidspunkt det rigtige, noget man kan arbejde videre med. Det, almindelige mennesker kalder leg, kaldes på det videnskabelige område eksperimentering. Her er det tilladt, ja en alvorlig sag, men når en kunstner
eksperimenterer eller leger, så er det galt, og dog er dette netop selve
det grundlæggende element i kunsten, den ubevidste aktive livsnydelse
gennem leg med stoffet, med farver, med toner, med ler, med ord osv.
Legen har egentlig ingen anden hensigt end selve lystfølelsen ved at lege,
fornemmelsen af liv. Legen er ikke bevidst rettet imod noget mål, men
er en glæde ved selve tingen, en identifikation. Derfor udvikler legen sig
rigest i fællesskab. Den er en direkte nydelse af livslysten og af forbruget af livskraften, af evner og muligheder. Den er en ubrydelig enhed af
fysisk og åndelig virksomhed. Blot man ville erkende, hvor megen leg
og pjank der eksisterer både i dagligliv og i det officielle liv for ikke at
tale om de såkaldte højtider, der ikke er andet end legedage for voksne.
32
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra teksten De profetiske harper fra
1944
Der holdt en kolossal lastbil med stor påhængsvogn uden for det offentlige slagtehus. Den var næsten fyldt med store nyslagtede oksekroppe, som blev båret ud af arbejdsfolk. Andre gik i store træskostøvler og
stab­lede kroppe op, og det harmede mig, at de gik og trådte på kødet. Da
jeg ikke begreb svineriet, spurgte jeg en af dem: Hvad er al det kød til?
Han svarede: Det skal destrueres.
Jamen er der da noget i vejen med det? – Nej, svarede han studs.
Der stod jeg så og gloede. En gammel mand, en aldersrentemand, der
trissede af sted og intet havde at bestille, standsede op og så til. Ham
måtte jeg betro mig til. Men han forstod åbenbart ikke, hvad det drejede
sig om, for han rystede kun på hovedet og trissede videre.
Jamen det kommer jo sådan set ikke dig ved, har han senere sagt til mig.
Det var jo ikke dit kød.
Nej, det var ikke mit kød. Det er ikke mit kød. Jeg er glad for, at jeg var
så sulten, at jeg lagde mærke til det, og når de kommer med deres krav
og pligter, siger jeg: Det er ikke mit kød, og til ungdommen siger jeg:
Det er ikke jeres kød.
33
Dagens læsning af Asger Jorn er taget
fra artiklen Drøm og virkelighed fra
1948
Hvorfor går individualisten ud fra privatlivet som den centrale livsform?
Fordi hans livsindstilling såvel som sociale fornemmelse er afstumpet
om ikke direkte ødelagt. Individualisten lever for at dø, han arbejder for
at nyde hvilen og privatlivets fred, fyraften, ferien og pensionen, for at
tage ekstremiteten, hvorimod socialisten finder den største glæde i selve
det skabende liv, i arbejdet, i produktiviteten, i aktiviteten. Han nyder
ferien og hvilen, fordi han genskaber de kræfter i sig, som han forbruger
i sin aktivitet. Dette er forskellen og modsætningen. Privatmand betyder oprindelig idiot. Vi har gjort idiotiet til fornuftens princip.
Torvet i Silkeborg 3 gange om dagen i 33 dage
Kl. 10.30
Kl. 14.30
Kl. 17.30
PROJEKTET ER UDVIKLET AF BILLEDKUNSTNEREN
JAKOB JAKOBSEN I SAMARBEJDE MED SILKEBORG BAD /
JORN LAB 2014