BLIV VEN - DEN DANSKE SØMANDSKIRKE ROTTERDAM

KH
BLIV
VEN
fra Sømandskirken Rotterdam
februar 2015
•
Kom til spille-sludreaften
og lær dansk eller hollandsk
•
Se billeder fra julemarkederne
•
Mød det nye menighedsråd
•
Nyt om Sømandskirkens vision og strategi
ANNONCER I KH
Henvend dig direkte til danske familier bosat i Holland med interesse i alt, hvad der er dansk.
KH er det eneste blad, der henvender sig direkte til danskere i Holland.
Bladet udgives af Den Danske Sømandskirke i Rotterdam.
Holland er internationalt hovedsæde for en del organisationer såsom Europol, European Space Technology
Center, International Criminal Court samt for en række store, danske virksomheder som Mærsk.
KH vises derudover på Sømandskirkens hjemmeside www.kirken.nl og på kirkens Facebooksider.
KH udkommer i 2015
• 3 gange (februar, juni, november)
• oplag 1.500 stk
• full colour A4 glossy 135 g
Vi tilbyder annoncering i KH med mulighed for en fast plads og rabat ved en hel årgang.
Alle priser er ekskl. 21 % moms.
Kontakt Line Kofoed på +31(0)71-7471568 eller send mail til [email protected]
format
A4
A5
A6
pris pr. blad
€ 400
€ 250
€ 150
pris pr. 3 blade
€ 1080
€ 675
€ 405
Velkommen
Kære venner,
en kærlig hilsen fra jeres Sømandskirke i Rotterdam! Som I kan se af kalenderen på bagsiden, håber vi at
tilbyde noget for enhver smag, alder og interesse. I Fredagscaféen spiser vi os igennem de danske livretter og kobler af og til lidt hygge i pejsestuen på. Nyt er blandt andet konversationstimerne, der tegner til at
blive rigtigt hyggelige! Vi håber, I lægger vejen forbi kirken i Coolhaven og glæder os til at se Jer!
Ulrik Maarup Iversen og Line Kofoed
Nørkleklub
Ændringer i børneklubben
Nissebjerget fra julemarkedet kommer igen i 2015
og skal nu have en iglo af isolationsmateriale. Hvem
har lyst til at nørkle med? Kan du klippe, klistre, sy,
strikke, hækle? Enten til dig selv eller julemarkedet?
Vi er der for nørklehyggens skyld.
Vi har ændret lidt på børneklubben om onsdagen,
så den nu bliver for de børn, der endnu ikke går i
skole. Vi begynder allerede kl. 10.00 og er færdige
kl. 12.00. Vi slutter af med lidt børnevenlig frokost.
Børneklubben om lørdagen bliver ved med at være
for børn i alle aldre og er stadig fra kl. 14.00-17.00.
Tirsdag kl.11 d. 10. Marts, 7. April og 19. Maj
Vi glæder os til at se jer!
Spille-sludre-aftener
Skal du lige hjælpes igang med at snakke
hollandsk? Eller har du en forelsket partner, der
gerne vil lære dansk under afslappede former?
Efter fredagscaféen kommer Bezzerwizzer-spillene
på bordene i to grupper, og så kører det over
stok og sten. Ingen erfaring nødvendig, dog er
humoristisk sans en god ting. Gratis at deltage,
fredagscafémenuen koster € 8,50 p.p.
Efter fredagscaféen kl. 19.00 d. 20. februar og d. 20.
marts.
statistik 2013
Reunion Hollænderbørn
I anledning af 70 årsdagen for befrielsen arangerer
vi et særligt jubilæum for Hollænderbørnene. Vi har
haft megen omtale i medierne, bl.a. AD og Radio
West, så en masse har meldt sig til dagen. Hvis I
hører om nogen, må I gerne gøre dem opmærksom
på arrangementet!
Vi arbejder sammen med vore naboer Museum
1940-45.NU for at bevare disse minder for
eftertiden,
Mandag d. 13. April kl. 11.00-16.00 Tilmelding via
www.kirken.nl, € 15 pr. person
3
Ord fra præsten
Bliv i mig, for så bliver I
i sandheden, og sandheden vil sætte jer fri
Da jeg var noget yngre, holdt jeg meget af at læse bøger af den franske forfatter Jean Paul Sartre. Der var blandt andet
en serie på fire bind, som havde overtitlen Frihedens veje. Serien foregår i tiden op til 2. verdenskrigs udbrud, og vi følger
en række forskellige mennesker, som alle gør sig tanker om friheden. Og som alle følger forskellige veje for at komme til
friheden.
Selvom serien følger mange forskellige personer, er der en, som står tilbage som hovedperson. Det er en fyr, der hedder
Mathieu. Det er længe siden, jeg læste den, så jeg husker ikke helt, hvad han laver, om han er forfatter, underviser eller
filosof. Men som jeg husker hans tanker om friheden, så handler det om at være uafhængig. Frihed er at være uafhængig.
Uafhængig af pengeproblemer. Uafhængig i forhold til sin karriere. Men især uafhængig af andre mennesker. Han ønsker
ikke at være bundet til andre mennesker, og han ønsker især ikke, at andre mennesker binder sig til ham. At nogen kræver
noget af ham. Når nogen af hans bekendte kommer for tæt på, bryder han forholdet. Han kan ikke holde ud, at der er
nogen, som forventer noget af ham. Det gør ham ufri.
Romanen passer på den måde godt til en ung mand på vej ud i verden. Som ung, og måske især i denne del af verden,
har man i dag alle muligheder foran sig, og derfor er der et naturligt sammenfald mellem det at være ung og det at være
fri. Som ung er man endnu fri af mange af de bindinger, som senere sætter ind. Man har endnu ikke stiftet familie. Man har
endnu sit gode helbred. Man har forhåbentlig en masse tro på fremtiden, som i sig selv er frisættende.
Det er i hvert fald sådan, jeg husker den tid. Men med tiden falder mange i fælden. Den fælde som romanpersonen
Mathieu har blik for. Man stifter familie. Man involverer sig. Man binder sig til nogle mennesker. Og lader samtidig nogle
mennesker binde sig til en selv, så der pludselig forventes noget af en. Al den frihed, man havde som ung, er væk. I stedet
er man nu på alle mulige måder bundet til alt muligt.
Og indimellem bliver det for meget. Så forsøger man at bryde ud af alt det, der binder, og vende tilbage til friheden, som
man husker den. Man bliver skilt. Man bryder kontakten med gamle venner. Man rydder op. Det kan måske indimellem
være nødvendigt. Spørgsmålet er, om man vinder den oprindelige frihed tilbage? Eller om man i stedet bare bliver bundet
til noget andet?
I Frihedens veje lykkes for hovedpersonen Mathieu at holde sig ude af bindende forhold. Han vedbliver med at være sin
egen herre. Han træller ikke for nogen. Men samtidig kredser han konstant om sig selv. Langt hen ad vejen er romanen
en lang dialog, som hovedpersonen fører med sig selv. Hvor han hele tiden spekulerer over alle mulige småting i sit liv. Og
især kredser han om det at bevare sin frihed.
Og man må sige, at det lykkedes for ham at bevare sin frihed i forhold til menneskelige relationer. Her er der ingen bånd,
der binder ham. Ingen, der forventer noget af ham. Men samtidig er han dybt ufri i forhold til sin egen kredsen om sig selv.
Den er nærmest en besættelse for ham. Alt, hvad han oplever i sin hverdag, bliver blæst op til store livsvigtige spørgsmål.
Det skal han naturligvis have lov til. Det skal man ikke dømme. Men i forhold til den frihed, som han forestiller sig, at han
har vundet, tager han fejl. Han er på ingen måde mere fri, end den der har bundet sig til et liv involveret i medmenneskers
liv. Han er bare ufri på en anden måde. En selvkredsende måde.
Uanset hvordan vi bærer os ad, er vi fanget i ufriheden. Det kommer vi ikke udenom. Jesus siger et sted: ”Bliv i mig, for
så bliver I i sandheden, og sandheden vil sætte jer fri.” Men den frihed, som evangeliet taler om, er ikke det samme som
uafhængighed. ”Bliv i mig” hedder det netop. Den frihed man får, får man netop, idet man binder sig til en anden.
Umiddelbart i evangeliet naturligvis, idet man binder sig til Gud. Men Gud møder vi jo så mange forskellige steder. Vi møder ham blandt andet netop i de mennesker, som vi har omkring os. I vores næste. Den frihed, som evangeliet lover os, er
derfor en frihed til fællesskab. Vi er sat fri til fællesskab.
Ulrik Iversen
4
Formanden beretter
Kære venner,
Det sidste kvartal i året er på mange måder sømandskirkens travleste. I oktober kommer alle varerne
hjem til julemarkederne, og en stor planlægning påbegyndes, hvordan de 50 frivillige fordeles over boderne. I november kører vi døgndrift med bagning, opbygning og indretning af boder, hvilket kulminerer
i årets højdepunkt: 5 dages julestemning og en masse glade mennesker. Vi rejser med et hold til Amsterdam og Groningen og holder julegudstjenester plus to julegudstjenester hjemme i Rotterdam samt
en juletræsfest for børn. Inden jul når vi lige at klippe og klistre en dejlig eftermiddag med store og små.
I de tre måneder gik det rigtigt stærkt, og heldigvis ikke uden resultat. Vi havde i alt ca. 5000 gæster til
julemarkederne og et overskud på 20.000 euro. Det var ikke nok til at indhente den tabte fortjeneste i
den tid, kirken var lukket indtil september, men både omsætning og fortjeneste var den største i årevis.
Sideløbende afrundede vi to projekter i menighedsrådet: Forberedelser til indføring af brugerbetaling
samt en visions- og strategiplan. Planerne talte vi om på et særligt menighedsrådsmøde ved pejsen
i december, hvor vi fik en masse input fra de fremmødte. Visions- og strategiplanen blev påbegyndt i
2013 og skal være et diskussionsemne for os alle i de kommende år. Den synliggør, hvilke arbejdsopgaver menighedsrådet har liggende foran sig og, opfordrer samtidig hele menigheden til at tænke med i
løsninger og eventuel konkret hjælp. Kom med hvad I kan!
Kom til kirken og ind i varmen!
Line Kofoed
På generalforsamlingen d. 25.1. 2014 blev følgende valgt ind i menighedsrådet (i alfabetisk rækkefølge)
Annette Friberg
Eva Gelting
Thomas de Jonge Pedersen Line Kofoed
Vivi Sterkenburg
Statistik for 2014
236 skibsbesøg
2 dåb
5 konfirmander
2 velsignelser
1 begravelse
På hjemmesiden www.kirken.nl kan I finde referatet fra generalforsamlingen d. 25.1. 2015, årsregnskabet for 2014, formandens beretning samt visions- og strategiplanen 2015-2018.
5
Visions- og strategiplan 2015-18
Visions- og strategiplan for
Den Danske Sømandskirke Rotterdam 2015-18.
(Fastsat af menighedsrådet og godkendt af generalforsamlingen d. 25. januar 2015 som del af formandens beretning)
Vision
Sømandskirken i Rotterdam er
• en dansk folkekirke
• åben for alle uanset tro eller nationalitet
• forsamlingshus for danskere i Holland
• visitkort for Danmark og den danske kultur
Overordnet vision:
Den Danske Sømandskirke Rotterdam vil være
danskernes samlingssted i Nederlandene
Vores resourcer
Mennesker:
• Præsten er kirkens daglige leder og ansigtet udadtil
• Menighedsrådet er kirkens ansigt udadtil i økonomisk
og juridisk henseende
• Skibsassistenten er sammen med præsten kirkens
ansigt på skibene
• Køkkenlederen og assistenten er kirkens ansigt i
køkkenet
• 30 faste kirkegængere
• 50 frivillige til julemarkederne
• 800 adresseliste KH
• 200 emailliste
• 150 venner der betaler 30 euro om året
• 500 facebookvenner
• Vores danske netværk
Vores målgruppe er alle danskere, der i kortere eller længere tid opholder sig i Holland:
• Søfolk
• Studerende
• Fastboende
• Ældre
• Børnefamilier
• Udstationerede
• Danskere/danske grupper, der vil besøge Holland
• Hollændere med tilknytning til Danmark
Kirkebygningen:
• Kirkesalen til gudstjenester, koncerter, filmforevisninger
• Fællesrummet til kirkebespisning, udlejning, kurser,
syklub, boglub, nørkleklub
• Haven til børnelegeplads, grillaftener, bryllupper
• Forpladsen til marked, musik
• Beliggenhed ved vandet
• Kirkebil
• Hjemmeside, Facebook, KH
Strategiplan
VISION NR. 1. Sømandskirken er en dansk folkekirke
MISSION: Vi vil have flere danskere til gudstjenesterne
UDFORDRINGER:
• Lave besøgstal ved gudstjenester generelt
• Geografisk: Rotterdam ligger langt væk for mange
• Enlige har tærskel for at komme
STRATEGI:
• Holde gudstjeneste mindst tre søndage om måneden ifølge den danske højmesseordning, dvs. med
altergang og salmer fra den danske salmebog.
• Fejre alle folkekirkens højtider, nemlig 1. Påskedag,
1. Pinsedag, Julegudstjeneste
• Tilbyde dåb, konfirmation, velsignelse af par og
begravelser
• Holde enkelte ekstra gudstjenester rundt i Holland
• Præsten er kirkebogsfører for danske statsborgere
• Oplyse om gudstjenesterne, invitere folk
• Oplyse om kirkelige handlinger på hjemmeside, KH,
facebook, skibene
• Skabe engagement ved at danne kirkekomitéer uden
for Rotterdam
• Reklamere for kirkefrokost og kirkekaffe
• Transmittere gudstjenesten over internettet
• Oplyse om kørselsordning for ældre, foreslå carpools
VISION NR. 2 . Sømandskirken er åben for alle uanset tro
eller nationalitet
MISSION: Vi ønsker at også ikke-kristne, ikke-danske skal
føle sig velkomne
UDFORDRINGER:
Kirken virker lukket
STRATEGI :
• Besøge og servicere danske såvel som udenlandske
søfolk på skibe under dansk flag
og tilbyde at hente og bringe dem til og fra kirken
• Tæt samarbejde med handelsflådens velfærdsråd:
fælles arrangementer
• Holde skandinaviske gudstjenester med de skandinaviske kirker
• Samarbejde med de skandinaviske kirker om julemarkeder
• Samarbejde med andre kirker i Rotterdam
• Invitere til åben dag
VISION NR. 3. Vi er forsamlingshus for danskere i
udlandet
MISSION: Vi vil at danskerne ser sømandskirken som
det naturlige samlingssted.
UDFORDRINGER:
• Ikke alle vil associere sig med kirker
• Folk kender ikke tilbudene nok
• Kirken ligger langt væk
STRATEGI:
Aktiviteter
• Holde arrangementer på danske kulturhøjdage:
Fastelavn, Skt Hans
• Holde danske kulturarrangementer (mindst 8 gange
om året)
• Sørge for foredragsholdere
• Være vært for andre danske institutioner og
organisationer i Holland: Dansk Samfund,
Den danske frokostklub, Danish Dutch Business
Club, Danes Worldwide, Den Danske Skole, osv.
• Tilbyde et sted, hvor danskere kan engarere sig som
frivillige
• Tilbyde en opslagstavle for tips til nytilflyttede
danskere og annoncering for danske virksomheder
og organisationer
Stemning:
Skabe en dansk hyggeatmosfære i kirken:
• Servere dansk mad og drikkevarer
• Dække op med dug og servietter og lys på bordene
og friske blomster
• Spille dansk musik
• Synge danske sange
• Høre dansk radio
• Vise dansk fjernsyn
• Tilbyde danske aviser
• Tilbyde danske varer i butikken
• Indrette os med danske ting
Information
• Oplyse via hjemmesiden, facebook, kalenderen,
ambassadens hjemmeside
• Distribuere KH via ambassadens foyer
• Give KH med til nye gæster
• Præsten fortæller som repræsentant i de danske
organisationer
• Vise “flaget” alle steder, hvor danske kan have deres
vante gang – uddannelsesinstitutioner, firmaer,
turistkontorer etc.
• Arrangere studiekredse over en bog- eller filmrække
• Tilbyde danske madvarer og bøger, så vi trækker
danskernes opmærksomhed
• Børneklub for 0-6 årige samt mødre, fædre, au pairs.
• Ungdomsklub med interessante arrangementer
• Håndtere tydelige åbningstider
VISION NR. 4. Sømandskirken vil være visitkort for
Danmark
MISSION: Vi vil vise Nederlandene Danmark
UDFORDRINGER: Vi tænker mest på danskerne
STRATEGI:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Invitere Rotterdams borgere til arrangementer som
julemarked
Oversætte relevante sider på hjemmesiden til hollandsk
Være synlige som dansk kirke:
Altid dansk flag eller vimpel ved kirken
Kirken skal kunne findes på nettet, google maps, i
telefonbogen
Kirkebygningen skal markeres for turister (Euromast
og brochurer)
Kirkens navn og adresse skal være entydig: De
Deense Zemanskerk, Den Danske Sømandskirke
Rotterdam, Coolhaven 1
Bruge DSUK- logo
Flyers på dansk/hollandsk
Lave særlige arrangementer for Holland
Arrangere danskkurser
Fortælle om danske brug og skikke f.eks plancher på
julemarkedet
Have brochurestander fra VisitDenmark
7
Julemarkedet Rotterdam
Der var travlhed i Sømandskirken, da julemarkedet blev holdt fredag d. 21., lørdag d. 22. og søndag d. 23.
november i Rotterdam.
I købmandsbutikken blev der langet flæskestege, grødris, marcipan, rødkål, æbleskiver og mange andre
uundværlige julevarer over disken.
Boderne solgte julepynt og brugskunst, der blev lavet fine juledekorationer, og sidst men ikke mindst, blev
der drukket spandevis af kaffe, spist hjemmebag, snakket, leget og hygget.
8
Julemarked Amsterdam og juledagene
Julemarkedet i Amsterdam blev igen afholdt i nordisk fællesskab med den norske og finske kirke fra
Rotterdam. Man kunne prøvesmage delikatesser fra de tre landes køkkener, og danskerne diskede
op med smørrebrød og æbleskiver. Nassaukirken i Amsterdam West var det hyggelige samlingspunkt.
Kaffebordet efter den årlige
julegudstjeneste i Groningen
Juletræsfesten og børneklubben
Fredensborg slotskor gæstede kirken til en uforglemgiver børnene mulighed for nye
melig medvirken i gudstjenesten
venskaber, her Christina og Alma
Mærsk overraskede sine medarbejdere
på hovedkontoret med dansk julefrokost serveret af Sømandskirken
Fredag d. 12. december var der luciamorgen på The American School of the Hague.
Sømandskirken og de andre nordiske kirker sørgede for et stemningsfyldt julemarked.
9
Siden sidst
Farvel og tak til Kristian, velkommen til Signe
Lige før jul rejste Kristian Sørensen tilbage til Danmark efter et
år på Sømandskirken. I løbet af foråret skal han færdiggøre sin
adgangseksamen, og efter sommerferien begynder han på teologistudiet. Sømandskirken siger tak for denne gang og ønsker ham alt
godt i fremtiden!
I slutningen af januar kom Signe Riis Helbo hertil som ny assistent.
Hendes opgave bliver især at tage på skibsbesøg, men hun vil naturligvis også være en del af de daglige aktiviteter i Sømandskirken.
Signe er 24 år, og hun er ved at afslutte en bacheloruddannelse i
mellemøstlig sprog og samfund på KU.
Tak til Lise
D. 27. Januar var sidste arbejdsdag for sekretær Lise Sinnbeck,
da stillingen nedlægges. Hun har været det faste ansigt i kirken
de sidste 5 år, hvor hun også har lagt kræfterne i smørrebrød og
ikonmalerier med konfirmanderne og været del af den hårde kerne
bag julemarkederne. Lise fortsætter indenfor kunsten og kulturens
verden, som er hendes baggrund. Hun kommer heldigvis stadig til
bog- og nørkleklub og vi snakker om et malekursus.
Gudstjeneste i Doesburg til sommer
Join the Danish Dutch Business Club
- where business people with an
interest in Denmark and
the Netherlands meet to network
www.ddbc.nl
[email protected]
Søndag den 14. juni 2015 kl. 14.00 holder vi
gudstjeneste i Doesburg ved Arnhem.
Gudstjenesten bliver planlagt i samarbejde med
danske Karen Wedemeijer, som er tidligere
præst ved den lutherske kirke i Doesburg.
Vi håber med gudstjenesten at kunne møde nogle af de danskere, som har svært ved at komme
til gudstjeneste i Rotterdam.
Den endelige adresse annonceres på
www.kirken.nl/kalender
Efter gudstjenesten drikker vi kaffe.
Kontakt
Dansk Sømandskirke Rotterdam
Deense Zeemanskerk Rotterdam
Coolhaven 1
3015GC Rotterdam
010-4764016
www.kirken.nl
Åbningstider
Tirsdag: Onsdag:
Torsdag: Fredag: Lørdag: 10 - 16
10 - 16
10 - 16
14 - 22
10 - 16
Søndag: 10 - 16
Præsten kan altid træffes på
telefon 010-4764016 (vælg 1)
Medarbejdere
Præst: Ulrik Maarup Iversen
Email: [email protected]
Køkkenchef: Jannie Munk
Assistent: Signe Riis Helbo
Assistent: Line Jensen
Menighedsrådet
Formand Line Kofoed
Email: [email protected]
KH udkommer i 2015 tre gange i februar, september og november i et oplag på 1500. KH redigeres af Kirsten Bukager,
ansvarshavende redaktør er sømandspræsten Ulrik Iversen.
Henvend dig direkte til danske familier i Holland med en annonce, se www.kirken.nl for takster og deadlines.
Vi har brug for jeres medlemskab
Bruger I sømandskirken af og til? Eller synes I bare, det er
vigtigt, at der findes et sted for dansk sprog, kultur og kirkeliv,
og et sted, hvor danskere kan mødes? Så støt os ved at blive
ven af kirken.
Vi er en dansk folkekirke men skal selv betale ca 100.000 euro i
årlige udgifter til kirkens bygninger, varme, bil etc.
Sømandskirken ligger dejligt nær ved vandet i Coolhaven,
og vi kører dagligt på havnen for at besøge søfolk på skibene og aflevere danske bøger, aviser og en hyggesnak.
Hyggesnakken fortsætter på Facebook, hvor vi udveksler
alt fra opskrifter til tips om sprogundervisning. I kan også
vælge at modtage vores venneblad KH tre gange om året.
Medlemskab af kirken koster 30 euro om året og gælder for
enkeltpersoner eller hele husstande. Til sammenligning betaler
folkekirkens medlemmer i Danmark i gennemsnit knap 1 % af
deres bruttoindkomst i kirkeskat. Som medlemmer kan I benytte
alle Sømandskirkens tilbud, stemme til vores generalforsamling
og være med til at forme kirkens fremtid. Se aktiviteter og tilbud
i kalenderen på bagsiden af bladet og på www.kirken.nl.
Sømandskirken tilbyder et varmt mødested for alle danskere i
Holland. Vi fejrer jul, fastelavn, påske, pinse og Skt. Hans med
heks på bålet og snobrød. I kan få jeres børn døbt og konfirmeret her, og gudstjenesterne er på dansk, men naturligvis åbne
for alle.
Er I lige flyttet til Holland? Vi holder regelmæssigt Fredagscafé,
hvor man for 8,50 euro kan spise med og møde nye mennesker
ved middagsbordet. Og få lidt danske madvarer med hjem til
det hollandske frokostbord. I kan også bestille et dansk arrangement i kirken eller hjem til, se www.kirken.nl/mad for gode
tilbud.
Har I endnu ikke betalt for 2015?
Brug venligst tilmeldingsknap på www.kirken.nl,
eller overfør 30 euro til:
Deense Zeemanskerk NL10INGB0000652941
Anfør navn, adresse og “venskab”.
Kirkelige handlinger
Sømandskirken er en dansk folkekirke, som man kender det i Danmark. Næsten alt foregår
som i Danmark. Dog er det særlige administrative forhold, der gælder i Holland.
Dåb I skal bruge forældrenes vielsesattest, ellers begges dåbsattester samt barnets navneattest, hvis det er født udenfor Danmarks grænser. Dette fås ved henvendelse på ”folkeregistret” det sted, man er bosat. Hvis barnet er født i Holland, medbringes `geboorteakte` eller
´uittreksel geboorteregister´ i den kommune, hvor barnet er født. Medbring navn og adresse
på mindst tre mennesker, der skal være faddere til barnet. Gratis i forbindelse med en gudstjeneste, ellers 250 euro.
Konfirmation Kom til den første gudstjeneste i september og medbring dåbsattest. 200 euro,
inkl. undervisning og en konfirmandweekend.
Vielse I Holland indgåes borgerligt ægteskab. Den danske præst kan dog foretage en velsignelse, der kommer til at foregå fuldstændigt som et kirkebryllup i Danmark. 450 euro
Bisættelse Den afdødes familie henvender sig til præsten og medbinger dødsattesten. 350
euro for bisættelsen i kirkesalen, 350 euro for afsked inkl. kaffe og kage i kirkestuerne.
11
Hvad sker der i kirken?
Kalender Vi serverer altid et vegetarmåltid efter ønske
Februar
Søndag d. 15. februar
13.00
Fastelavnsfest med børnegudstjeneste
Tirsdag d. 17. februar
10.00
Sypigerne
13.30
Filmklub
18.00
Fredagscafé - spis med for € 8,50. Menu: Glaseret skinke m. flødekartofler
19.00
Spille-sludreaften DK-NL
Søndag d. 1. marts
15.00
Gudstjeneste 2.søndag i fasten
Tirsdag d. 3. marts
13.30
Bogklub
Onsdag d. 4. marts
10.00
Børneklub for de små
Fredag d. 6. marts
18.00
Fredagscafé - spis med for € 8,50. Menu: Brændende Kærlighed
Søndag d. 8. marts
11.00
Fælles nordisk gudstjeneste i Den Danske Sømandskirke
Tirsdag d. 10. marts
11.00
Nørkleklub
Fredag d. 13. marts
18.00
Fredagscafé- spis med for € 8,50. Menu: Farmors pølseret med grønne bønner og salat
Søndag d. 15. marts
11.00
Gudstjeneste midfaste med konfirmander
Fredag d. 20. marts
18.00
Fredagscafé - spis med for € 8,50. Menu: Kogt oksebryst med peberrod
19.00
Spille-sludreaften DK-NL
Lørdag d. 21. marts
14.00
Børneklub
Tirsdag d. 24. marts
10.00
Sypigerne
Søndag d. 29. marts
15.00
Gudstjeneste Palmesøndag med Gredstedbro egnskor
Søndag d. 5. april
11.00
Gudstjeneste påskedag
Tirsdag d. 7. april
11.00
Nørkleklub
Onsdag d. 8. april
10.00
Børneklub for de små
Fredag d. 10. april
18.00
Fredagscafé - spis med for € 8,50. Menu: Panerede koteletter m. stuvede grøntsager
Søndag d. 12. april
15.00
Gudstjeneste 1.s.e.p.
Mandag d. 13. april
11.00-16.00
Reunion Hollænderbørn (se bladet for tilmelding på www.kirken.nl)
Lørdag d. 25. april
14.00
Børneklub
Søndag d. 26. april
11.00
Gudstjeneste 3.s.e.p (med konfirmander)
Tirsdag d. 28. april
10.00
Sypigerne
Tirsdag d. 5. maj
15.00
Gudstjeneste (befrielsesdag)
Onsdag d. 6. maj
10.00
Børneklub for de små
Fredag d. 8. maj
18.00
Fredagscafé - spis med for € 8,50. Menu: Hakkebøf m. løg og hasselbackkartofler
Fredag d. 15. maj
18.00
Fredagscafé - spis med for € 8,50. Menu: Fiskefrikadeller m. dragonsmørsovs
Lørdag d. 16. maj
14.00
Børneklub
Søndag d. 17. maj
11.00
Gudstjeneste 6.s.e.p. Med konfirmander
Tirsdag d. 19. maj
11.00
Nørkleklub
Fredag d. 22. maj
18.00
Fredagscafé - spis med for € 8,50. Menu: Karbonader med flødekartofler
Søndag d. 24. maj
11.00
Pinsedag konfirmation
Søndag d. 31. maj
11.00
Fælles nordisk gudstjeneste i den finske kirke, ‘s-Gravendijkwal 64, Rotterdam
Tirsdag d. 2. juni
13.30
Bogklub
Onsdag d. 3. juni
10.00
Børneklub for de små
Fredag d. 5. juni
18.00
Grundlovsdag Fredagscafé - spis m. for € 8,50. Stegt flæsk, nye kartofler og persillesovs
Søndag d. 7. juni
11.00
Gudstjeneste 1.s.e.t.
Fredag d. 12. juni
18.00
Fredagscafé - spis med for € 8,50. Menu: Frikadeller med kold kartoffelsalat
Søndag d. 14. juni
14.00
Gudstjeneste Doesburg v. Arnhem (se www.kirken.nl/kalender for adresse)
Lørdag d. 20. juni
17.00
Sankt Hans Fest (se www.kirken.nl for tilmelding)
Søndag d. 21. juni
15.00
Gudstjeneste 3.2.e.t. (sidste gudstjeneste inden ferien)
Fredag d. 20. februar
Marts
April
Maj
Juni
Kalenderen viser aktiviteterne, kirken har åbent 6 dage om ugen (se side 11).
Kirken har ingen aktiviteter fra d. 21. juni indtil d. 24. august, men man kan altid ringe til præsten på 010-4764016
Der kan ske ændringer. Check derfor venligst altid kalenderen på www.kirken.nl