PITUFFIK news GREENLAND CONTRAC TORS Nu’ det jul igen Thule revy En anderledes hobby 17 år senere... Pituffik News nr. 4/ 2010 Ny redaktør Du har aben... Indhold Nr. 4/2010 Side 2 Ny redaktør Side 3 Site Manager Side 4 Thule revy Side 6 Kursus i Transportation Side 7 Gastronomi Side 8 Hobby Side 9 Nyt fra FIF & IT Side 10 Praktik i GC Side 13 Zumba & Borgerrådet Side 14 Tilbage efter 17 år Side 16 Nyt fra QE&OHS Side 18 Ved juletid Side 19 Hollywood på TAB Side 20 Læreplads Side 21 OL 2 Dette var ordlyden fra Helle Lindner Mikkelsen på skrift, da jeg nu står for at producere mit første Pituffik News. Beskeden er selvfølgelig både afsendt og modtaget med et glimt i øjet. Som Helle beskrev i en artikel i sidste udgave (nr. 3/2010), kan det være svært at få indlæg og input til bladet. Denne udfordring tager jeg op, og jeg glæder mig til det. Jeg har ingen planer om at revolutionere bladet, hverken hvad angår udseende, layout eller indhold, men jeg kunne godt forestille mig nogle ”personlige” historier ind imellem, som ikke nødvendigvis har direkte noget med GC at gøre. Vi har kompetente medarbejdere i GC til at belyse de faglige aspekter i en artikel omkring et emne – eks. miljø eller arbejdsulykker, så det vil der selvfølgelig fortsat gøres brug af. I stedet kunne jeg indhente rejsetips fra en ferie eller andet udlandsophold. Det er jo mere eller mindre ”almindeligt” for mange af vores kolleger her i firmaet at rejse langt væk og i lang tid, og det kunne jo være både spændende og til inspiration for alle os andre, der måske er mere vant til uge 7 på Gran Canaria. Det kunne også være en helt speciel eller anderledes oplevelse, som du har haft her på basen eller andre steder på Grønland. Hvilke traditioner knytter sig til din barak og hvorledes ”får i tingene til at gå op i en højere enhed”? Hvad er din oplevelse af at have en gæst på besøg – her tænker jeg på både konsulenter og familiemedlemmer? Hvad er det, der får medarbejdere til at søge tilbage til Thule efter 17 års fravær og hvorledes har basen forandret sig? Ovennævnte er bare nogle af de emner, jeg kunne tage op, men det skal samtidigt være en opfordring til andre om at komme med indlæg til bladet. Jeg hjælper gerne med at formulere og sætte på skrift – en henvendelse til mig er nok, så tager vi den sammen derfra. Jeg har aben… Af Mette Winther Eriksen Vidste du at... DLO’en Hans Hartmann netop har fået 2 slædehunde fra Qaanaaq. Den ene er 4 måneder gammel og den anden 8 år. De står bundet ved DLO’ens hus og de må gerne klappes, hvis du kommer forbi dem. Site Manager Derfor er IMS også et naturligt værktøj til at nå et af vore andre mål for 2011 nemlig at opnå en Award Fee (AWF) procent, der er højere end 97. 2010 er ved at rinde ud, og vi kan se tilbage på et travlt år med masser af udfordringer og megen travlhed. Vi har opnået mange gode resultater i året, der snart er gået. Årets første måneder blev i høj grad præget af ISO/OHSAS certificeringsprocessen og udviklingen af vort Integrated Management System – IMS. Forberedelserne til certificeringen krævede mange resurser fra alle medarbejdere, men vi høstede frugten af anstrengelserne, da vi hen på året modtog de tre certifikater, således at vi nu kan kalde os verdens nordligste ”tripel” -certificerede virksomhed. I året, der kommer, skal vi nyde fordelen af at være certificeret, og vi skal fortsætte arbejdet med implementeringen og udbygningen af IMS, således at systemet bliver en naturlig del af vor hverdag og et værktøj, der kan hjælpe os med en fortsat udvikling samt hjælpe os med at levere et produkt, der lever op til den aftalte kvalitet – hver gang. Vi har opnået pæne AWF-resultater i 2010, men vi har også haft nogle beklagelige handlinger, der ved de to perioders afslutning, har hindret os i at optjene de sidste 10 % af det mulige AWF beløb. Disse beklagelige handlinger kan vi undgå, hvis vi alle har øje for detaljerne, når vi udfører vore daglige opgaver – med andre ord, hvis vi alle udviser omhu og bruger vores sunde fornuft. I 2010 var det vor målsætning at sænke antallet af arbejdsulykker i forhold til året før – denne målsætning nåede vi desværre ikke. Tværtimod havde vi flere uheld i 2010 end året før. Én arbejdsulykke er altid en for meget, for det betyder, at der er en kollega, som potentielt kan blive mærket for livet. Arbejdsmiljø er et fælles ansvar - sikkerhedsorganisationen og arbejdslederne har et særligt ansvar, men hver eneste medarbejder har også et ansvar i forhold til sin egen sikkerhed. Derfor er det vigtigt, at vi alle tager os tid til at overveje konsekvenserne, før vi udfører en opgave – også selvom den er rutinemæssig. De grønne ”nær-ved” kort kan hjælpe os med at nå de ovenstående målsætninger. Når vi identificerer de hændelser, der kunne være gået galt, kan vi i høj grad korrigere og forebygge uheld og afvigelser. Den 19. december 2010 er det 25 år siden, at virksomheden GC blev stiftet. Det skal fejres, men vintermånederne er ikke det rette tidspunkt, så vi udsætter festen til den 11. juni 2011, men mere om det først i det nye år. Til slut vil jeg ønske jer alle i GC en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Jeg håber, at de af jer, der har mulighed for at holde juleferie, vil få en dejlig højtid med familien – og for de af jer, der bliver her i Thule, vil jeg håbe, at I får nogle gode dage sammen med venner og kolleger. Tak for jeres store indsats i året, der er gået, og jeg glæder mig til, at vi snart skal tage fat på et nyt år med nye udfordringer og nye muligheder. Endnu engang glædelig jul og godt nytår til jer og jeres familie og venner. Inge W. Bülck Også i 2011 og årene derefter er det vigtigt, at vi fokuserer på at belaste det sarte arktiske miljø mindst muligt. Det kan vi alle hjælpe med til blandt andet ved at sætte os nøje ind i basens miljøregler, samt rydde op efter os selv, når vi færdes i naturen. 3 Thule revy Revy - og så i Thule... Som I måske har set i jeres mailboks, har jeg sendt en opfordring til at deltage i revygruppen, hvor målet er en formidabel GC 25 års Jubilæums Revy med premiere d. 11. juni 2011. Sidst vi opførte GC Revy var i 2007, så nu må det være tiden igen. Men lad mig fortælle lidt om, hvad det indebærer at sige ja til at deltage i Revy-arbejdet. Ligesom ved alle andre projekter er vidensdeling og information rigtig vigtig. IT tildelte os en særlig folder, hvor kun revygruppen havde adgang, et regneark blev opsat med diverse links til vigtige informationer. Alt skulle selvfølgelig holdes hemmeligt indtil premieren. Herefter var vi klar til at gå i gang. Vi var 5 personer i styregruppen og sammen aftalte vi spillereglerne – det er vigtigt at have fokus på, at det skal være morsomt; man må gerne gå lige til ”stregen” men aldrig over. Der må ikke efter opførelsen sidde personer på basen, der føler sig ilde berørt eller hængt ud på en negativ måde. Det gælder selvfølgelig også kulturelle forskelle, særligt til USAF som vi til stadighed vil bevare et godt forhold til. Der må heller ikke være personer i revygruppen, der føler sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til eller føler pinligt. I revygruppen var vi i alt 27 personer, og der var opgaver nok at tage fat på. Efter en heftig brain storm på mulige emner til forestillingen blev der sammensat et programforløb at arbejde efter, og tekstforfatterne kunne gå i ”skrive-mode”. Styregruppen mødtes med jævne mellemrum, og blev præsenteret for fremskridt i skriveprocessen og kunne komme med input mv. På billedet nedenfor kan du se programmet – ja og som det fremgår nåede vi 100 % på alle fronter, men inden da var der hengået en masse sjove, anstrengende, hyggelige, seriøse og useriøse sammenkomster, hvor der blev disskuteret Revy i lange baner. Program for Thule revyen 2007 4 Thule revy Fortsat fra forrige side... Der skulle vælges skuespillere til de enkelte indlæg – rollerne skulle sættes i bås m.h.t. type person, der skulle ageres, samt hvordan der skulle optrædes. Scenografier og kostumer skulle på plads tillige med kulisser, lys og lydteknik – alt sammen med tanke på, at det var vores sparsomme fritid, vi investerede i projektet. Vi startede i marts 2007 med at øve – d.v.s. vi havde sammenlagt kun ca. 3 måneder til at få forestillingen på plads – taget planlagte ferier i betragtning, levnede det egentlig ikke meget tid, så det blev nogle lange øvedage i blandt. Men en ting er sikkert, det at have et projekt som at sætte en Revy op med en tværorganisatorisk gruppe på Thule er en uforglemmelig og uvurdelig positiv oplevelse, som jeg tror de fleste, der var med i 2007, vil give mig ret i. Foto fra åbningssangen “Vi vil gi” Endelig oprandt så dagen: den 9. juni 2007 kl. 19:00 gik tæppet til en forestilling på ca. knap 2 timer og i 2 akter – og der stod vi så – sommerfugle i maven, ville publikum mon også dele vores glæde, klappe og grine så tårerne randt. Forestillingen blev en kæmpe succes – publikum – grinede, græd, trampede, piftede og klappede i et væk, som om det ingen ende ville tage. Så vi gør det igen, og skal mønstre et hold på 20 – 25 ildsjæle til et utal af opgaver; men jeg lover det bliver sjovt og er hele sliddet værd – en oplevelse for livet. Af Helle Hallberg Både Fire Department og Dining Hall’en fik “en tur” under revyen i 2007. 5 Kursus i Transportation Lovpligtig efteruddannelse af godschauffører Selvom det ikke er et krav i Grønland, valgte ledelsen i Operations alligevel at efteruddanne Transportations chauffører, så de overholder lovteksten, der trådte i kraft i september 2009 vedrørende ”Lovpligtig efteruddannelse af godschauffører”. Denne uddannelse kræver et kursus på minimum 5 dage af 8 lektioner på hver 45 minutter og en fornyelse hvert femte år. Vi rettede henvendelse til vores mangeårige leverandør Stiholt i Hjørring, hvor værkfører Henrik Steffensen bl.a. er underviser i denne efteruddannelse hos Grøns Transport Uddannelser, AMU Center Sæby. Henrik undersøgte mulighederne for, at undervisningen kunne afholdes her på Thule. Det viste sig, at det kunne den godt. Der var dog en del krav, der skulle opfyldes, og der skulle udarbejdes en undervisningsplan, som endvidere skulle godkendes i Færdselsstyrelsen. Nogle af de ting, der skulle opfyldes, var køretøjernes udformning/ udstyr, undervisningslokalernes størrelse, Av-udstyr m.v. Der skulle også undervises i førstehjælp og instruktøren godkendes af Færdselsstyrelsen. Her fik vi hjælp fra Fire, da Carsten Kryger opfyldte kriterierne som instruktør. Undervisningen strakte sig mellem energirigtig kørsel, transportlovgivning, miljøzoner, lastsikring og til køre-/hviletider samt førstehjælp. Peter Søndergaard Nielsen fra Grøns Transport Uddannelser ankom sammen med Henrik Steffensen fra Stiholt med Airbus’en den 3. november. Fredag morgen startede kurset op med fuld styrke og det fortsatte henover lørdag/søndag og sluttede mandag formiddag. Foto: Jørgen Allan Nielsen Det var et kort, men meget koncentreret kursus og alle lektioner blev gennemført som godkendt af Færdselsstyrelsen. Peter rejste hjem igen den 10. november, medens Henrik fra Stiholt blev heroppe og startede et nyt kursus op for VMs mekanikere. Dette var et kursus i Hydraulik, specielt møntet på mekanikerne fra SPafdelingen (afdelingen for tunge køretøjer). Dette kursus kørte over to dage med såvel teori samt praktiske øvelser på vore kranbiler. Henrik brugte resten af sin tid på at udføre lovpligtige eftersyn på alle lastvognsmonterede kraner samt kroghejs m.v. Af Jørgen Allan Nielsen Foto: Jørgen Allan Nielsen 6 Gastronomi Det Gastronomiske Selskab I Det Gastronomiske Selskab er maden og vinen ikke målet, men midlet til at skabe den bedste aften for alle i samvær med hinanden. At kokke til tider kan forekomme en anelse temperamentsfulde er vist ingen hemmelighed. De sidste års tv-programmer med stjernekokke, der for åben skærm folder humøret ud, og mere ligner definitionen på et frådende uhyre, der spiser kokkeelever til morgenmad, har for mange sjæle været med til at bevare skræmmebilledet af den store gourmet. I Det Gastronomiske Selskab handler det dog i højere grad om samværet mennesker imellem uden, at det skal lyde som om, vi sidder halvnøgne omkring et bål med snobrød på pinden og synger protestsange. Vi består af 60 aktive medlemmer, hvor langt de fleste er kolleger fra GC, men enkelte militære og civile amerikanere er også deltagende. Da vi etablerede Det Gastronomiske Selskab for mere end et år siden, var det vigtigt, at det blev et sted for alle mennesker, der har Thule som arbejdsplads. Eneste regel er blot at respektere, at vi ikke den aften taler om MUSsamtaler og driftsoptimeringer i GC. Det handler om den gode vin, både den boblende, den søde og den tørre. Vi søger udfordringer i gastronomien, men dvæler også ved det kendte. Vi er ikke bange for blot at servere vaniljeis med chokoladesauce, men vi begynder fra bunden med alt. Det tager tid, men er umagen værd. Gråænder, agurker, iransk kaviar og rugbrød, ja kombinationerne er mange, men fornemmelsen efter 6 retter, der har trukket ens sanser rundt i verdenshjørnerne, akkompagneret af fantastisk vin er for mange inspirerende og dragende, ja man kan blive afhængig. Iglo Inn er stedet, hvor vi afholder vores arrangementer, og der arbejdes ikke kun på højtryk bag gryder og knive. Et hold af frivillige bruger timer på opdækning. Der pudses bestik og poleres glas, arrangeres dekorationer og meget mere for at skabe den perfekte ramme. Typisk er vi 10-12 stykker, der forbereder til aftenen. Det kan kun lade sig gøre med frivillige kræfter, og indtil videre har det ikke skortet på frivillige før hvert arrangement. Uanset hvilken faglig baggrund man har med i bagagen, kan man være med. Det er ikke atomfysik. Vi mødes cirka hver 10. uge, og skulle du have fået lyst til at deltage i selskabet, er du meget velkommen til at kontakte vores bogholder og overtjener Finn Christophersen med ph på mail [email protected], så kommer du på vores venteliste. Glædelig Jul fra Det Gastronomiske Selskab. Af Nicolai Schoubye Det har vist sig at fungere, og da man gennem lodtrækning blandt medlemmerne, før hvert arrangement, bliver vilkårligt placeret ved de runde borde, spiser og drikker man ofte med mennesker, man ikke har en daglig gang med. Fotos: Walther Toft 7 Hobby Ubåd i Thule... Efter lidt over 200 timer med skæren, pudsning, tilpasning og limning af akryl og nylon, blev en stor model af den Tyske Nazi Ubåd (The Wolfpack) U-47 endelig søsat i endless-pool en sommerdag i juni måned her i Thule. Dette for at tjekke om vægtfordelingen af kølen var korrekt, og ligeledes om den nu også var tæt. Der var lidt justering af kølen, da den lå for lavt med agten, men det blev løst efterfølgende og tætheden - ja den var i orden. Ubåden er fjernstyret og kan dykke med nuværende system ca. 1 meter, men kan udvides med vandtanke og trykluft således, at den kan klare en dybde på ca. 20 meter. Nu er den i "Dok" igen for at blive pudset, malet og monteret færdig således, at den kan komme på sin jomfrusejlads til forår/sommer, når søerne er isfri. Hvorfor lige en ubåd? Ja hvorfor ikke? Jeg har bygget mange forskellige modeller gennem årene, skibe, fly (også store modeller med nitromotorer), biler o.s.v. Nu skulle det være noget lidt anderledes, så det blev til en ubåd denne gang. Det startede helt tilbage i 60'erne med bogen og filmen "En verdensomsejling under havet", hvor interessen for ubåde blev vakt. Jeg håbede på at kunne få sådan én en dag, men desværre ikke i rigtig størrelse, så jeg måtte nøjes med en mindre model. I øvrigt har U-47 en meget spændende historie. Den blev bygget på The Krupp Germaniawerft i Kiel og søsat 29. oktober 1938, hvorefter den blev overgivet til Oberleutnant Günther Prien den 17. december 1938. Den indgik i mange patruljer i Atlanten indtil den forsvandt den 7. marts 1941. Den nåede at sænke mange brutto-registertons inden da. Alt dette kan man læse mere om på linket: http://www.u47.org. Hjemmesiden indeholder mange spændende historier om de tyske nazi-ubåde, togter, specifikationer m.m. Nu vil jeg glæde mig til at få ”bæstet” i vandet næste år, få den afprøvet og se om det var alle timerne værd. Måske kommer der en lille artikel om prøvesejladsen næste år og billeder af det færdige resultat. Af Finn Toftlund Frandsen Foto: Jack Stephens 8 Vidste du at... Pr. 8. november 2010 er gennemsnitsalderen i GC 44 år. Nyt fra FIF & IT Fritid, indkvartering & forplejning (FIF) Med støtte fra Velfærdsfonden, som FIF uddeler midler fra, blev det muligt at få to gospelinstruktører til basen i weekenden d. 9.-11. oktober. Nina og Mads lavede en fantastisk weekend-workshop, og mandag var der koncert. Det var et rigtig dejligt arrangement, hvor primært GC-medarbejdere deltog. Koncerten på Columbus Day blev nydt af 30 koncertgængere. FIF står for Fritid, Indkvartering og Forplejning. Vi - i FIF-udvalget - vil gerne gøre opmærksom på, at vi året rundt glædeligt modtager alle jeres input. Vi arbejder for, at vi alle har det så godt som muligt her på basen, og derfor har vi brug for at vide, hvad for tanker, ønsker og drømme I har derude; det kan vi jo ikke gætte os til. - Så alt, hvad du måtte have af ideer, vil vi gerne modtage i en mail til: [email protected]. Vi glæder os til at høre fra jer. Af Anne Toftelund Jensen Foto: Activities Nyt fra IT Siden starten af september har IT afdelingen været rundt på basen, for at skifte alle computere ud med nye hurtigere og bedre computere. På de nye computere er der installeret en nyere version af Windows & Office. Windows 7 er nemt, hurtigt og spændende. Bedre metoder til at finde og administrere filer. Windows 7 & Office 2007 hjælper dig med at udføre de daglige opgaver hurtigere. Windows 7 er udviklet til hurtigere og mere pålidelig ydeevne, så din pc bare fungerer, som den skal. IT data sikkerhed Det er under ingen omstændigheder tilladt at koble sin private computer til GC's netværk - naturligvis bortset fra barak-nettet. I det nye år, er der mulighed for at deltage i et IT Kursus, med fokus på de nye tiltag som Windows 7 & Office 2007. Hold øje med kursuskalenderen. Ved at koble sin private computer til virksomhedens arbejdsnetværk, bringer man ikke alene vor IT-datasikkerhed i alvorlig fare - men bryder også vor IT-politik. Af Sebastian James Davidge 9 Praktik i GC Praktik og bachelor hos Greenland Contractors Krise i Danmark, søgning efter praktikplads, overspringshandling, som bestod i at drømme og læse stillingsopslag og vupti - et stillingsopslag fra Thule Air Base, en salgstale omkring kombinering af praktik og bachelor på Thule, efterfulgt af en godkendelsessamtale på Hilton Hotel over en middag for at afstemme forventninger. Det var vist nogenlunde sådan, jeg endte i Kastrup Lufthavn med en ekstrem tung kuffert, fyldt op med bøger, en indrejsetilladelse til Thule Air Base, et meget hurtigt bankende hjerte og en indre stemme, der prøvede at overbevise mig om, at det her nok skulle gå godt. Til trods for, at der var gået fire måneder siden, jeg havde læst stillingsopslaget og til, at jeg nu stod i Sønderstrøm midt i den varmeste sommer i Grønlands historie, iført mit arktiske gear, da der ikke var plads i kufferten. En chef, der insisterer på, at vi skulle mødes hurtigst muligt over en vand, så jeg kunne møde de andre. Jeg blev pludselig i tvivl om det her nu også var så gennemtænkt. Efter at have observeret de andre i baren og deres interaktion med hinanden samt deres kammeratlige humor, fik jeg dog hurtig en fornemmelse af, at det her nok skulle blive en god oplevelse, som minimum, en meget speciel oplevelse. Efter en dag med sidste etape af flyvningen, newcomers briefing og rundtur på basen, var det så endelig tid til at møde de kollegaer, jeg skulle arbejde sammen med nede i Supply. Det eneste, jeg rigtig husker 10 fra den dag, var den store aktivitet angående flytning af computere. Jeg har senere fundet ud af, at dette skyldes manglende information omkring min ansættelse i afdelingen. Jeg vil dog skynde mig at tilføje, at selvom min ankomst var uventet, fik jeg en fantastisk imødekommende modtagelse, og jeg følte mig trods forvirring meget velkommen og dette var bestemt en af grundene til, at jeg straks følte mig hjemme. Så tak for det ;O) karakter, da den blev forsvaret hjemme i Danmark i august. Det kan jo ikke nægtes, at over sommeren blev der tid til mange sociale aktiviteter udover opgaveskrivning. Det har været fantastisk at få lov til at opleve den spontanitet, der finder sted heroppe angående sociale arrangementer og skøre aktiviteter, som jo har gjort, at jeg endnu ikke har haft en aften, hvor kedsomheden har indtruffet sig, i mit sind, før trætheden. Siden den dag er tiden fløjet af sted både på arbejdet, men så sandelig også i fritiden. Jeg har flere gange hen over sommeren løbet rundt i mudder, da jeg kom til at melde mig ind i den lokale løbeklub, som arrangerede nogle hårde træningsture rundt omkring på basen (mente bestemt, jeg meldte mig ind i en begynderløbeklub). Første arbejdsopgave var en praktisk opgave, der relaterer til mit studie omkring indkøbsstyring. Opgaven bestod i at redegøre for Greenland Contractors som organisation, indeholdende virksomhedskultur, kommandoveje og daglige rutiner, for derefter at påvise, hvordan dette dannede baggrund for de arbejdsrutiner, som fandt sted internt i Supply. Det var en meget udfordrende opgave. Dette skyldes til dels, at Greenland Contractors er en meget bred virksomhed, som indeholder mange forskelligartede processer, men også den meget særegne virksomhedskultur, som er gældende heroppe. Vi skal være sammen professionelt, men også privat, da man ikke kan undgå at møde hinanden udenfor arbejdstid. Denne arbejdsopgave var til tider meget frustrerende, men dog positiv og en meget lærerig proces, der trods mange sociale forstyrrelser i processen endte med en supergod Praktik i GC Samtidig med, var der i løbet af weekenden rig mulighed for at deltage i diverse konkurrencer, og kan derfor også stolt fremvise en platte, som jeg var så heldig at erhverve mig, da jeg ”frivilligt” stillede op til 10 km løb, til trods for at have indtaget en stor brunch to timer før i Dining hall’en, idet jeg var fuldstændig uvidende om dagens udvikling. Derudover har sommeren stået på nogle uforglemmelige ture off base, men også specielle oplevelser på basen. Jeg har deltaget i rigtig gode middage i diverse barakker, men også powershopping om lørdagen i den lokale BX, deli’en og rundt i private hjem for at finde mere lokale genstande. mere vælger jeg så ikke at sige om det syn, men pink er overraskende nok brandmændenes ynglings farve, når det gælder de korte private benklæder. De fik dog hurtigt en mere passende uniform på, og vores rundtur kunne begynde. De arbejdsvillige brandmænd rundede besøget af med en lille demonstration af et af deres køretøjer, der bruges ved brand i eventuelt en flyvemaskine, og jeg må indrømme, at det er en vandpistol, jeg gerne vil arve. Men den ene gæst var kun turist og trods tidligere godkendelser, skulle de lige have tjekket op på hans papirer. Det lykkedes dog til sidst at få ham lukket ind på den rigtige side af ”abe-buret”, og så kunne vi få påbegyndt vores rundvisning. Nede på DET-1 var de ikke så strenge, og der var da også udflugt til kontoret for at købe souvenirs. Disse besøg var rigtigt spændende, og jeg håber for andre GC-ansatte, at de vil genoptage de mere officielle ture derop. En rundvisning på brandstationen blev det også til og jeg må sige, at det var noget af en oplevelse, ikke kun for os fire piger, men også de brandmænd, der var på arbejde den dag. Det lignede et bagholdsangreb, men vi havde altså meldt vores ankomst. Vi havde tilmed fnist og ”kaglet” udenfor, i forsøget på at tage et gruppebillede udenfor stationen til evigt minde om denne dag. Men hold da op, hvor ventede der os et helt andet syn, end vi lige havde forventet, da vi pjattende nåede til bagindgangen, hvor der var en åben port og vi kunne komme ind. Vi trådte nemlig lige ind i middagspausen på soldækket, og gør, at dette er en hemmelig base. Selve sikkerhedstjekket på BMEWS var imponerende, og vi troede på et tidspunkt ikke, at vi ville få sidste mand med ind til trods for, at vi også deroppe havde sørget for at melde vores ankomst et par dage før, med fulde navn og bekræftelse af Id-kort og tilladelser. Jeg har som sagt lært en masse via mit ophold hos Greenland Contractors, og hvis man vil noget, så må man spørge om lov, og det gjorde jeg så i sommer. Det, at kunne få lov at stille spørgsmål til, hvad de laver deroppe, var rigtigt godt, på trods af det ikke var alle spørgsmål, der blev besvaret det er jo en hemmelig base. Derfor lykkedes det mig også at få arrangeret en lille ”privat” tur til BMEWS og Det-1. Det er bestemt en af de oplevelser, jeg vil huske tilbage på med et lille smil på læben. Det er jo fascinerende at få lov til at få et indblik i, hvad de laver, som Sommeren sluttede hurtigt og efter, at jeg havde været hjemme og forsvare min første opgave, var det på tide at tage tilbage for at påbegynde anden opgave, som er Bacheloropgave. fortsættes næste side 11 Praktik i GC Fortsat fra forrige side... Jeg tror kun der gik en time, fra jeg var steget af flyveren til telefonen på værelset ringede, og jeg fik tilbuddet om at komme med på BOXTOP OLholdet, hvor vi bl.a. skulle en tur til Alert, Canada for også deroppe at forsvare trofæet. Denne tur skulle vise sig at byde på flere oplevelser end først ventet. Vi var tit ude for at se efter ulve og de sidste par gange lykkedes det os også at finde dem nede ved deres tilholdssted. Den sidste morgen, fik vi endda lov til at høre en live ”ulvekoncert” med små og store hyl fra flokken. Turen bød også på så mange andre sjove begivenheder. Jeg vil nævne en lidt anderledes ”rystende” flyvetur, ægte canadisk ”icehockey on real ice”, og det var altså noget af en oplevelse at rende rundt på isen med sine store støvler, duggede briller og en stav, som man ikke lige synes var bred nok til at fange pucken, når den kom flyvende forbi en. Desværre måtte vi næste dag overgive trofæet til Alert, da de havde øvet sig på forhindringsbanen, som var den afgørende dyst. Denne tur var bare en kæmpe oplevelse, og vi havde det sjovt. Det var jo for at lave en opgave, at jeg var kommet herop. Så trods sen hjemkomst fra Alert søndag nat, måtte jeg tidlig op mandag for at komme på arbejde og få løst opgaven. I denne opgave skulle der tages en teoretisk tilgang til processer i indkøbsafdelingen, især indkøbsprocessen og leverandørevalueringsmetoder skulle tages under kærlig analyse. Jeg ved ikke, hvad der er sket fra september og indtil nu, men endnu engang er tiden fløjet af sted. Jeg må sige, at de 3 måneders praktik i virksomheden ville jeg ikke have været foruden, for så havde jeg ikke kunnet løse denne opgave så hurtigt, samtidig med, at jeg også skulle huske at være social. Så efteråret bød på en tur til vandfaldet, isvæggen, en kælketur på den store bakke samtidig med, at der har været nogle fantastiske sammenkomster. Alle disse begivenheder, jeg har nået at få på mine 6 måneders ophold på Thule, har tilsammen gjort et stort indtryk på mig, og jeg kan derfor rejse hjem for good i december med en meget større faglig viden, og ikke mindst nogle helt specielle minder omkring ”Thulelivet”. Jeg vil til sidst gerne sige tak til alle dem, der har hjulpet mig med opgaven, men især til afdelingen. Om det har været konkrete input eller bare en samtale om det at arbejde for Greenland Contractors, eller de snakke, der er taget over en øl en fredag aften. Jeg lover, jeg har suget det hele til mig, og sikkert også stillet 500 spørgsmål for meget. Jeg er meget taknemmelig for, at I har været så åbne og taget så godt imod mig. Til slut vil jeg bare sige af hjertet tak, til alle I dejlige mennesker, der gør Greenland Contractors så speciel, for uden jer ville jeg ikke have endnu en opgave, som skal hjem og forsvares i december. Samtidig vil jeg gerne sige tusind tak til dem, der tog beslutningen om, at jeg skulle herop. Jeg håber virkeligt, I har fået ligeså meget ud af mit ophold, som jeg har angående det faglige. Jeg kommer hjem med en del praktisk erfaring, som jeg ikke har kunnet få på skolebænken og jeg er nu godt ”klædt på” til at takle de udfordringer, fremtidige jobs som indkøber, ville kunne byde på. Endnu engang tusinde tak til jer alle og ha` det rigtigt godt fremover. Af Kathrine Lynggaard Vidste du at... Du kan lave en telefonbesked i Lotus Notes ved at stå på forsiden af din mailboks (ikke i en ny mail) og klikke på bjælken ”create/opret”, vælg ”special” og dernæst ”phone message”. 12 Zumba & Borgerrådet Træt af hverdagens kedelige træning? Prøv noget nyt: kom til Zumba! Det er den helt store dille i Danmark, og nu også på Thule. Mette Stephensen har, siden hun ankom til Thule i juli, undervist i ZUMBA. Det er blevet et stort hit, og hvis du er blevet nysgerrig, og endnu ikke har prøvet det, så læs videre og find ud af mere. Opfinderen af Zumba, ”Beto” Peres, fik ved et tilfælde ideen til det latinamerikansk-inspirerede dansefitness koncept i midten at 90’erne. En dag, da han skulle undervise i aerobic, gik det op for ham, at han glemt hans aerobicmusik. I stedet tog han nogle tilfældige bånd, han havde i hans rygsæk. Båndene indeholdt musik som Beto elskede at lytte til, og det var den traditionelle latinske salsa og merengue musik, som han havde lyttet til hele livet. Det var lidt af en udfordring for ham at undervise spontant til musikken, men han tog udfordringen op, og så var et nyt fitnesskoncept født nemlig Zumbafitness. Siden blev Zumba det mest populære hold i fitnesscenteret, det har bredt sig ud til hele verden og nu også til Thule! Så kom og vær med. Det er ikke svært, men du får sved på panden. De latinamerikanske rytmer kører derudaf, medens vores energiske instruktør Mette viser trinene og opmuntrer til at give gas. Trinene er nemme at følge, og en ting er sikkert, du får brugt din krop som du sikkert ikke har brugt den før i en fitness time. Det handler om at bevæge sig og have det sjovt, samtidig med at du får brændt nogle kalorier af. Alt det får du i en Zumba-time. Du træner din kondition, samtidig med at du toner og opstrammer dine muskler. Tiden flyver af sted, og før du ved af det, er timen slut, og du har et smil på læben og sved på panden. Så få rumpen op ad sofaen og kom til Zumbafest i fitnesscenteret. Tjek vores program ud og så ses vi til ZUMBA. Af Mette Stephensen & Rikke Jepsen Nyt fra Borgerrådet Da biblioteket i Community Centeret blev nedlagt, besluttede Borgerrådet i samarbejde med Landsbiblioteket at sikre serviceringen af borgerne i Pituffik ved at åbne et lille bibliotek i Borgerrådets lokaler i bygning 445. Der er aftalt en toårig forsøgsperiode, der bliver finansieret af Landsbiblioteket. Biblioteket er indrettet i lejlighed B i bygning 445. Biblioteket har cirka 2.000 bøger, og der er både dansk, engelsk og grønlandsksprogede bøger. Der er mange bøger om Grønland og grønlandske forhold. Alle bøger er til gratis udlån for én måned ad gangen. Landsbiblioteket sender jævnligt nye bøger til biblioteket. Det er primært grønlandsksprogede bøger, biblioteket modtager. Vi forventer, at der i løbet af 2011 også vil komme udlån af lydbøger. Biblioteket er åbent alle lørdage fra kl. 12:00 til 15:00. Alle er velkomne. Af Dino Nielsen 13 Tilbage efter 17 år Bare kald mig Kalle... Den 12. marts 1991 ankom Karl Frederik Kununguak Mortensen til basen for første gang. Karl havde hørt mange historier om basen fra sin danske far, der selv var tømrer heroppe tilbage omkring 1958. civiliseret i Kangerlussuaq end i Thule. Når det er sagt, hænger det måske sammen med, at det også var i Kangerlussuaq, at Karl mødte sin grønlandske kone Singka, som han har fået 2 sønner med. Karl startede også på TAB som tømrer, men rykkede efter 8 måneder til hangar 7, som dengang husede ATO/TMO. Her stod de for al flyhandling, hvilket var noget mere omfattende end det kendes fra i dag. Dengang landede der to C141’er om dagen (med både passagerer og fragt), og derudover var der en jævn strøm af bl.a. DC8’ere, C130’ere, C5’ere og canadiere tre gange om ugen. Om foråret og sommeren var der tillige 30-40 amerikanske ubådsjægere på basen, der patruljerede ved Nordpolen. Kærligheden trak og Karl søgte job i Fuels-afdelingen – det var mere eller mindre bare for at få et job, og dermed blive i Kangerlussuaq og hos konen. I 1993 skulle landingsbanen på TAB repareres og blev af samme grund sommeren over forkortet til kun 3.000 fod (normal længde er 10.000 fod). Dette medførte, at alle større fly blev sendt til Kangerlussuaq og fragten læsset om på C130’ere, som kunne nøjes med de 3.000 fods banelængde heroppe. Der var tre mand her fra ATO/TMO, som blev stationeret i Kangerlussuaq til dette job og heriblandt var Karl. Han indrømmer selv i dag, at det var noget af et logistisk mareridt, og han har flyttet de fragtkasser og paller, som han skal i sit liv. I september måned 1993 var landingsbanen på TAB færdigrenoveret, men over den sommer havde Karl alligevel erfaret, at livet – i bund og grund – var noget mere 14 Foto: Mette Winther Eriksen Efter kun to måneder i Fuels søgte han til Brandvæsenet, hvor han først fik uddannelsen indenfor bygningsbrand og efterfølgende også ”fly-brand”. Det var lige dét, han skulle. Interessen og motivationen var stor, så Karl avancerede hurtigt og kom først på holdleder-uddannelse i Danmark og derefter indsatsleder-delen. Dette medførte, at han avancerede til indsatsleder i 1997 og fra 1999 til 2004 fungerede han som brandchef i Kangerlussuaq. Karls kone blev i 2004 tilbudt et job som stationsleder hos Air Greenland i Nuuk, så Karl søgte 11 måneders orlov fra GLV, der drev lufthavnen og fik job som afdelingsleder hos ISS Brand & Redningsmateriel i Nuuk, hvor parret også bosatte sig med de to sønner. I 2005 blev Karl tilbudt job som flyvepladschef i Konstabel Pynt, som tilbage i 1980’erne blev grundlagt i forbindelse med søgning efter olie på ”Jameson Land”. Jobbet og ansættelsesbetingelserne trak gevaldigt, ikke mindst en turnus på 30 dage på job og 30 dage fri fungerede optimalt for familien og Karl blev i jobbet i 2 år frem til 2007, hvor han fik en nyoprettet stilling som uddannelseskonsulent for Brand, Redning & Security i GLV. Tilbage efter 17 år Fortsat fra forrige side... Dette job førte ham tilbage til Nuuk, hvor familien boede. Desværre kunne man også i GLV mærke krisen kradse, så Karls job og ansvarsområder blev flyttet ”ud i driften” og i april måned i år lukkede GLVs uddannelsesafdeling i Nuuk ned. Heldigvis havde Karl med sin lange anciennitet optjent 9 måneders fratrædelsesløn, så han var ikke så bekymret for at gå arbejdsløs i en periode. Karl havde til stadighed kontakt med gamle kolleger fra GC, heriblandt Finn Kjær Hansen og Henrik W. Simonsen, så da en ledig position som Ass. Fire Chief blev opslået, var der ikke langt fra drøm til handling. Karl blev indbudt til samtale med Finn Kjær Hansen og Aage Johansen hos GC i København. 20 minutter inde i samtalen fik Karl tilbudt jobbet og ansat pr. 3. november i år. Karl er nu tilbage på basen efter 17 års fravær, og han konstaterer tørt, at der er sket ting og sager siden sidst. Dengang var han indkvarteret i #122, der husede både par, supervisors, superintendents og timelønnede – ligeledes en blanding af kvinder og mænd. Her boede bl.a. også den daværende DLO’s datter som – når far var off base, inviterede venner til familiehygge i DLO’ens hus. Det var lidt som, når katten er ude, så fester musene. Fritiden dengang gik meget med ture off base som i dag, men nu er der langt flere biler til rådighed, så Karl forventer, at det er nemmere at komme af sted – dengang skulle man kende en supervisor… I tidernes morgen var #122 ”venskabsbarak” med #331, hvor de en søndag hver anden måned skiftevis inviterede hinanden på brunch, og Karl beretter med et glimt i øjet, at det var ikke ren, friskpresset appelsinjuice, der blev serveret på disse dage. I dag er Karl indlogeret i #106, hvor han håber, at han selv kan være med til at skabe lidt socialt liv i barakken – forleden gik de nogle stykker sammen om at bage, der skal faktisk ikke så meget til for at sætte liv i kludene. der havde været en festlig afslutning på kurset… Én af de mest mærkbare forskelle fra Karls tid heroppe i starten af 90’erne og til nu, mener han er informationsniveauet. I takt med tiden og den moderne teknologi er informationsgangen også blevet noget bredere, så ved blot at benytte portalen, infokanaler og e-mails kan man sagtens være ”opdateret” med, hvad der sker på basen. Karl glæder sig meget over at være tilbage også selv om han ved, at han qua sin baggrund og uddannelse kunne sidde i et lignende job i Danmark eller på kysten. Men han har altid været godt tilfreds med GC som arbejdsgiver og glæder sig over de mange oplevelser, som basen har givet ham. Telefonkontakten til familien er noget tættere i dag end sidst, Karl var her. Dengang var der simpelthen ikke mulighed for at ringe hjem hver dag, da køen til de 5 telefonbokse på basen altid var meget lang. Prisen for opkald lå på kr. 22 pr. minut og det var først i 1993, det blev muligt at købe sin egen Danmarkslinje hos Tele Greennet – dette krævede dog, at der var linjer ledige på basenettet. Ind imellem gik barakker sammen om at købe en fælles linje. En ting han især også har lagt mærke til, er måden at blive taget imod heroppe. Karl har kun rosende ord overfor både kolleger på stationen og rundt omkring på basen. Af de mere ”spegede” historier husker han, hvordan han måtte stå skoleret på Site Managerens kontor i 1992, da han og 2 kolleger efter et Hazardous Material kursus i McGuire kom for sent til deres maskine hjem til basen. Det var ikke så godt, men Så ”bare kald mig Kalle” – det var også måden han præsenterede sig selv på til newcomer briefingen for præcis fire uger siden. Her på Karls første døgnvagt på stationen, kigger flere brandfolk ind med skæve historier fra gamle dage, men Karl holder sig til den ene, at han bedst reagerer på navnet Kalle, da der i tidernes morgen var to brandfolk ved navnet Karl. Af Mette Winther Eriksen 15 Nyt fra QE&OHS Travlhed i QE&OHS Sammenlægning af afdelingerne: Pr. 15. juli 2010 slog QA, OHS og Miljø sig sammen til én stor afdeling, og kalder sig nu QE&OHS. De må dog vente til årsskiftet med at flytte sammen i nyrenoverede lokaler i bygn. 580. ”Vi forventer, at sammenlægningen resulterer i en synergieffekt, der kan mærkes helt ud i sidste og vigtigste led, som er driften. Det sekundære mål er, at QE&OHS som afdeling bliver bedre fungerende på tværs af de tre områder vi dækker”, fortæller Thomas Merrild, der er Chief of QE&OHS. kortere, arbejdsprocesser optimeres og samarbejdet styrkes, når vi kommer til at bo dør om dør”. Kursus: I perioden 3. – 17. november 2010 afvikledes der kursus for alle medarbejderne i QE&OHS. Kurset hedder Lead Auditor i kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. et kursus man kommer sovende til” fortæller Thomas. Os, der til daglig arbejder i bygn. #274, har da også kunnet mærke alvoren og koncentrationen hos deltagerne. I forbindelse med kurset skal deltagerne gennemgå to live-audits; I den nye QE&OHS mærker man allerede fordelene ved sammenlægningen, mens driften indtil nu måske nok mest har oplevet det via de skærpede krav fra afdelingen. Flytning til #580: Omkring nytår flytter de tre afdelinger for alvor sammen i bygn. 580. De gamle lokaler, der tidligere husede bl.a. Technical Support og Operations Management er renoveret og snart klar til indflytning. Der er slået et par vægge ned og bygget fem nye kontorer op, hvor de tre afdelinger bliver samlet. Ved ombygningsfase nr. 2 får QE&OHS desuden et mødelokale, tekøkken og et printerrum samt en rygekabine. ”Vi ser frem til den store flyttedag, og glæder os til, at kommunikationsvejene bliver 16 Kursusdeltagere samt instruktører på foto af Thomas Merrild ”Rent faktisk er der tale om hele tre kurser slået sammen og afviklet over 14 dage, hvilket må siges at være et intensivt kursus. Normalt er der tale om tre kurser af fem dages varighed, men da auditteknikkerne er de samme for alle tre områder, kunne kurserne med fordel slås sammen. Dog skal deltagerne til tre skriftlige eksaminer hver af to timers varighed. Det er svære eksaminer, hvor der normalt er en meget høj dumpeprocent, så det er absolut ikke én på arbejdsmiljø og én på miljø. Begge live-audits tager udgangspunkt i Transportation. Det er øvelser, hvor deltagerne skal vise, at de kan bruge de værktøjer og teknikker, som de har lært på kurset. Det er Force Technology, der er kursusholder. Force har været på TAB en del gange i forbindelse med den nyligt overståede certificering. Både Mette Heide Thomsen og Bent Møller har været på basen før, så de kender til stedet, og kender deltagerne. Nyt fra QE&OHS Hvem er hvem? QE&OHS Thomas Merrild er leder af de tre afdelinger. QA Kvalitetschef: Martin Hallengreen QA-specialister: Dorthe Sørensen Nicolai Thomas Schoubye OHS Arbejdsmiljøchef: Tommy Hjort Nielsen OHS Specialister: Christina Mørch Pedersen Mette Fanefjord Ejnar Nielsen Miljø Miljøchef: Frederik Vilhelm Cappeln Environmental Specialister: Anni Jeberg Knudsen Gert Runge Sørensen Anders Søgaard Laier Steen Grønbjerg Thomas Olsen Mette er eksperten på miljø og arbejdsmiljø mens Bent er det på kvalitetsområdet. Kurset er ikke påkrævet, men deltagerne vil alle få rigtig gode audit-kompetencer, og GC vil få nogle endnu bedre kvalificerede medarbejdere på både kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøområdet. ”Det udbytte jeg forventer at få ud af kurset, er i sidste ende endnu bedre outputs fra interne audits, og resultaterne af disse audits skal være med til at sikre løbende forbedringer”, siger Thomas Merrild. Hvad arbejder vi på lige nu: ”Vi er kommet rigtig langt med IMS, men der er stadig rigtig meget arbejde forude. Perioden op til certificeringen har været lang og sej, men det lykkedes, og GC er nu den stolte ejer af hele tre certificeringer. Nu er der måske nogle, der tror, at de kan læne sig tilbage og slappe af, men arbejdet med IMS Force har udmeldt at deres fokusområder ved den første overvågningsaudit vil være: • Registrering af sidemands-oplæring på Medical Clinic • Se kalibreret vægt på ny truck • Håndbog med instruktioner i Transportation • Beskyttelse af registreringer • Sikring af tilstedeværelse af gældende TOer og AFIer • Fareidentifikation ift. arbejdsmiljøfarer/-risici • Inspektion af trykbærende udstyr og tanke • Arbejdet med målsætninger, mål og handlingsprogrammer • Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø • Evaluering af fremmede konsulenter, som kan påvirke • GCs væsentlige miljøforhold stopper aldrig, så længe systemet er det gældende kvalitets-, miljø og arbejdsmiljøledelsessystem i GC. Vi skal hele tiden lave forbedringer for at styrke implementeringen af IMS i organisationen. Som jeg ser det skal IMS være nødvendig teknologi for at udføre vores arbejde på TAB”, slår Thomas fast. Miljø er bl.a. i gang med at operationalisere miljøplanerne, så de styrkes som et værktøj for driften. I den forbindelse opdateres og forbedres miljøprocedurerne i IMS. QA arbejder på at tilrettelægge kurser i Aktivitetskortlægning samt i Årsagsanalyse, korrigerende og forebyggende handlinger, som snart vil blive udbudt til alle arbejdsledere og nogle specialister. OHS har det næste halve år bl.a. stor fokus på Hazmat (MSDSer og APBer), arbejdsmiljøorganisationen, fareidentifikation, risikostyring og instruktioner Force besøger igen Thule Air Base i perioden 13. – 20. april, hvor den første overvågningsaudit afholdes. Overvågningsauditten bliver en årlig tilbagevendende begivenhed, som har til formål at fastslå, om vores IMS fortsat er i overensstemmelse med kravene i de tre standarder. Det foregår på samme måde som den certificeringsaudit FORCE gennemførte i juli måned. Af Helle Lindner Mikkelsen • Flytning af bygninger f.eks. bygning 1411 17 Ved juletid Juletræ & krakstjerne Mandag den 8. november blev juletræet rejst foran USAF Headquarter af Transportation. Det tog ca. ½ time at rejse træet ved hjælp af både dozer og kran, som løfter træet i hver sin ende for derefter at ”tippe det” og sætte det på plads. Det skulle jo gerne stå lige set fra alle retninger. (HK) og Torben Handmann fra UFM. Samlet set har UFM lagt omkring 110 timers arbejde på denne opgave i år, idet der er indkøbt ny juletræskæde til træet. Det er dog ikke en juletræskæde som vi husker hjemme fra stuerne, hvor alle kædens lys går ud, hvis man drejer på blot én pære. På hele kæden er der 8000 lysdioder, som ikke kan skiftes individuelt. Hvis en enkelt diode går ud, vil det ikke have nogen virkning på resten af kæden, højst på en række dioder ad gangen. Dette kan så afhjælpes med at korte det stykke af kæden væk, hvorpå dioderne ikke lyser. Kæden er fastgjort til træet med omkring 1600 strips, så heri ligger en del af de mange timers arbejde. Inden da skulle træet ”afbarkes” for sidste års tape, hvilket tog en hel dag for de 2 elektrikere. For mange år siden oversprøjtede Fire Department træet med vand, så der blev skabt istapper og visuelt lignede pynt på træet. Flot var det eftersigende, men kombinationen af strøm og vand er ikke god, så det blev vist kun til den ene gang. Selve træet er lavet af stål og grenene af armeringsjern. Grenenes længde spænder fra 2 meter for de nederste og til 20 cm for de øverste. På trods af at træet engang skulle være knækket i en storm, så må det jo siges, at det holder sig meget godt. Foto: Mette Winther Eriksen Denne opgave ligger altid nogle dage før planlagt juletræstænding (i år den 12. november) fordi, at også her spiller det så velkendte, omskiftelige vejr ind og opgaven udføres kun, når det ikke blæser. Inden opsætning af juletræet og efterfølgende tænding ligger der mange timers arbejde for bl.a. elektrikerne Hans Kristian Kristiansen 18 Det er nemlig et massivt ”plasticreb”, hvor lysdioder er støbt i rebet. Kæden er samlet af 8 længder – en for hver sæt grene - på hver især 50 meters længde, så for den kløgtige læser, kan vedkommende hurtigt regne ud, at der faktisk er 400 meters lyskæde på træet. En længde kan kortes ned, dog med et minimum af 1 meter ad gangen. Når træet ikke lige står med lys på i næsten 3 måneder foran Headquarter, bliver det opbevaret liggende på en ladvogn i Hangar 1. Selv når det ligger ned, bliver der også brugt lift for at arbejde på det. Fra gulvet er der næsten 6 meter op til spidsen af nederste gren, hvis man kan forestille sig det. Foxen har i flere år haft den fornemme opgave at opbevare stjernen til træet udenfor sæsonen. Hollywood på TAB Hollywood - First Night Festival den 6. november Tak for en fantastisk festlig aften. Det var dejligt at se så mange festklædte mennesker, og så mange, der var tro mod HOLLYWOOD-stilen med solbriller selv om det er blevet mørkt udenfor. Igen havde køkkenet lavet rigtig lækker mad, der passede til temaet, og sjældent har der været gang i dansegulvet fra første sang. Vi gættede rigtigt, da vores papfigurer ikke ville overleve hele natten, og vi håber, at de er blevet taget godt imod ude i barakkerne. Tak til alle involverede afdelinger for det store arbejde i ugen op til festivalen. Som en hyggelig tradition spillede det danske band i Cafe Cool om søndagen. Ekko spillede en blanding af kendte og egne numre. En rigtig afslappet søndag i cafeen, hvor det var tydeligt, at det ikke var alle, der havde stoppet med at feste, da lyset blev tændt i 580. Husk at billederne ligger på U-drevet. Glæd jer til næste festival - lørdag den 5. marts 2011. Vidste du at... På hele strækningen mellem Mestersvig på Østgrønland og Hall Land (ca. 400 km nordøst for Qaanaaq) er der 60 depoter/hytter til brug for Siriuspatruljen. Af Activities Fortsat for forrige side... Så er han sikker på, at den ikke bliver væk. Juletræet forsvinder jo ikke så nemt. Den nye lyskæde er meget energibesparende i forhold til den gamle, som HK i de foregående år ligeledes skulle checke hver dag i hele perioden, den var tændt. Der var ind imellem større ”udfald”. Lysdioderne er såkaldte LED-lys, som bruger omkring 100 Watt pr. sæt grene, så i alt 800 Watt. Til sammenligning på timebasis bruger SMS-kontoret i bygning # 274 omkring 720 Watt. Traditionen tro tændes juletræet samtidigt med de 50 pærer på ”Krakstjernen” ved hjælp af radiokontakt mellem en person ved Headquarter og en på Sydbjerget. For mange år tilbage, skete det katastrofale, at stjernen ikke blev tændt, og der kunne ikke opnås radiokontakt med elektrikeren på Sydbjerget. Det fik en kollega til at køre derop for at se, hvad der eventuelt var galt, og det viste sig, at elektrikeren blot var faldet i søvn i sin lune bil. Der kom efterfølgende lys i stjernen, og den trætte elektriker måtte eftersigende høre for fadæsen i meget, meget lang tid. Der var også engang en amerikansk præst på basen, som for at ”højne moralen” gerne så stjernen akkompagneret af en kæmpe kalkun i stål, der også skulle have lys på sig. Smeden i den hedengangne ULM- afdeling nægtede dog at dreje en sådan, så det blev aldrig til noget med en kalkun på Sydbjerget. Betegnelsen ”Krak-stjernen” skulle ifølge skrøner stamme fra gammel tid, hvor de mange amerikanske soldater på basen blot skulle kigge på stjernen i den mørke tid, så ville alle længsler og afsavn fortage sig. Det kan vist kaldes ”Simple Life”. Så medens vi andre i dag kan gå og glæde os over lys i både træ og stjerne, ser HK og Torben frem til, at ”juleræset” er overstået, så træet kan pakkes væk og deponeres i hangar 1 igen. Det er jo – trods alt – en trøst, at det 10 år gamle juletræ ikke drysser. Af Mette Winther Eriksen 19 Læreplads Kontorelev i Thule Kontorelev, som har mange muligheder for at prøve noget nyt i sin karriere. Heidi er 21 år og kommer fra Nuuk. Hun er taget helt op til Thule for at kunne komme videre med sin uddannelse som kontorassistent. Efter et års pause søgte hun ind på Handelsskole Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk og valgte kontor-linjen. Hun har søgt hos mange forskellige virksomheder, og blev valgt i Thule. Grunden til, at hun valgte at tage op til Thule var, at hun skulle gå i praktik i et helt år, et sted som har gode udviklingsmuligheder, og som i høj grad kan anbefales som et godt lærested. Heidi startede med at være i Site Management Support, hvor man laver mange forskellige opgaver f.eks. ID-card ansøgninger, badgeansøgninger, personalebestillinger, newcomermateriale, newcomerbriefinger og scanner personaledokumenter. Når hun kommer tilbage fra juleferien skal hun være i Rejsefunktionen som Trafikassistent i et halvt år. - Jeg interesserer mig for at lære nyt og kan lide at udvikle mig personligt og fagligt. Derfor glæder jeg mig til at komme i en anden afdeling og prøve noget nyt. Hun bor i en elevbarak #206 med andre elever og er faldet godt til. De har deres eget værelse, køleskab og diverse møbler. Fælles bad, toilet, 20 vaskemaskiner og tørretumbler. Og de sørger selv for oprydning. Hun synes, der er rigtig mange fritidstilbud her på Thule. Heidi bruger sin fritid på at træne, være sammen med de andre elever og køre off base for at opleve noget udenfor basen. Selvfølgelig er der også tid til at hygge sig og tage i klubben, som er Thules restaurant og værtshus. Eleverne plejer også at lave noget fælles. De holder møder en gang om måneden hvor, eleverne kommer med forslag og derfra planlægger de arrangementer efter aftale. Lidt om Greenland Contractors I 1952 gik 6 entreprenørfirmaer sammen og stiftede Danish Arctic Contractors I/S (DAC). De entreprenørfirmaer var: Christian & Nielsen A/S, Højgaard & Schultz A/S, A. Jespersen & Søn A/S, Kampmann, Kierulf & Saxild A/S, Monberg & Thorsen A/S og Saabye & Lerche A/S. DAC’s kontrakt i Grønland var på seks bygninger til den amerikanske base i Narsarsuaq i 1952. I 1961 fik DAC den første servicekontrakt på ”Food Service” og ”Transportation” på basen i Sdr. Strømfjord. DAC/GC beholdt servicearbejdet for US Air Force, lige til basen i oktober 1992 blev overdraget til Hjemmestyret. I 1971 vandt DAC licitation på servicearbejdet på Thule basen, og DAC har siden vundet alle servicekontrakter på Thule, senest med indgåelse af en 10-årig kontrakt fra 1. oktober 2005. Grønlands Hjemmestyre indgik i 1985 samarbejdet med Greenland Resources A/S, og de seks firmaer i DAC etablerede Greenland Contractors I/S (GC) med henblik på gennemførsel af service- og vedligeholdelseskontrakter for US Air Force på baserne i Grønland. Greenland Contractors har mange grønlandske medarbejdere i virksomheden. I dag består GC af to interessenter: Inuit Service Company (tidligere Greenland Resources A/S) og MT Højgaard A/S. Heidi afslutter med, at der er gode muligheder for at gøre karriere i GC. Hun fortryder ikke sine valg, og, at hun tog så langt væk fra familien og sine venner. Og Heidi er overbevist om, at hun altid vil have et spændende og udviklende praktikophold hos Greenland Contractors. Af Heidi Andersen Vidste du at... Air Greenland flyver ca. 336 tons fragt til basen hvert år OL BoxTop Olympics Så gik efterårets Box Top Olympics af stablen på Thule Air Base og CFS Alert, Canada. Til de, der ikke måtte kende til arrangementet, kan vi afsløre, at det er et sportsevent, hvor vi er ca. 15 ”atleter” på Team Thule og ca. 15 på Team Alert. De to hold konkurrerer så imod hinanden i syv forskellige sportsgrene, halvdelen af tiden i Thule og halvdelen af tiden i Alert. I år konkurrerede vi i bowling, 5 km løb, basketball, hockey, forhindringsbane, volleyball og dodgeball. Vi startede fredag den 17. september 2010 med en flot åbningsceremoni i Fitnesscenteret med bl.a. Honour Guards og en tale fra vores Base Commander Col. Mark Allen. Herefter tog vi i klubben for at spise, og der fik vi rigtig lækker mad, så en stor tak sendes hermed til personalet i TOW Club restauranten. Herefter gik turen retur til bowlingcenteret, hvor vi i den grad viste canadierne, hvem de sande bowlere er. Tidligt lørdag morgen stod den på 5 km løbetur kl. 08.30. En lidt kold fornøjelse og med lidt tømmermænd, så var det måske ikke de bedste forudsætninger for et rekordforsøg. Vi var dog alle meget imponerede over canadiernes Commanding Officer, der tog turen på under 19.57, så han hjalp Team Alerts samlede sejr i løbeturen godt på vej. På formiddagen stod den på basketball, og her var det absolut et plus for Team Thule, at vi havde nogle hurtige og dygtige amerikanere på holdet. Vi slog dem i hvert fald stort. Da vi landede i CFS Alert med et Hercules militærfly tog de rigtig godt imod os. De stod og klappede af os, da vi kom ind af deres hovedindgang! Inden længe havde vi været til safety briefing, var blevet indlogeret og havde fået aftensmad i deres Mess Hall/kantine. Herefter stod den på hockey, som var udenfor, hvilket også var en kold fornøjelse – der var på dette tidspunkt ca. minus 15–20 grader celsius, så det kunne godt mærkes, når det foregik udenfor. Det var et sjovt spil, men her havde vi i den grad mødt vores overmænd – canadierne havde jo alle lært hockey, før de havde lært at gå, så vi havde ikke en chance. Lørdag aften stod den på festivitas i baren deroppe, hvilket var ganske hyggeligt. Søndag morgen efter morgenmaden var vi ude og gå en tur, og her fik vi den lokale flok af vilde ulve at se. Der blev taget mange billeder, og det var i sig selv også en ret fascinerende oplevelse. Om formiddagen stod den på forhindringsbane, hvilket absolut må kåres til weekendens sjoveste sportsgren. Alle deltagere på hvert hold skulle igennem 15 forskellige stationer, hvor man f.eks. skulle løbe fem gange rundt om et bat, puste en ært tre meter frem med et sugerør og skubbe en appelsin rundt med en ispind to gange. Det var til stor morskab for alle dem, der observerede, hvoriblandt vor egen Base Commander plus et par andre pludselig dukkede op for at se, hvad der skete. Trods en god indsats fra Team Thule, vandt canadierne også denne sportsgren. Herefter stod den på volleyball, og denne skulle vi vinde, hvis vi skulle have en chance for at komme hjem med trofæet. Faktisk var det ”Blind volleyball”, som stort set er det samme som almindelig volleyball, blot med et gardin over nettet, så man ikke kan se modstanderne. En anderledes, men meget sjov sportsgren. Det var en meget tæt kamp, men til slut måtte vi se os slået – dog kun med to point! Den sidste sportsgren var dodgeball, hvor vi trak en smule af æren hjem igen, idet vi slog canadierne. Herefter stod den på almen afslapning og mulighed for at købe souvenirs i deres butik, inden vi havde afslutningsceremonien i deres auditorium. Vi drog hjem mod Thule søndag aften, og det var forståeligt nok en meget træt flok ”atleter”, vi havde med hjem. Endeligt vil jeg gerne bruge lejligheden til at sige stor tak til alle, der har deltaget i dette arrangement, såvel til dem, der har hjulpet med at få det op og stå. Som coach var det fedt at se den store holdånd, sammenholdet på holdet og med canadierne samt det gode teamwork på kryds af nationalitet, køn og alder. Vi ser frem til en ny omgang Box Top Olympics, som vi forventer, bliver i april 2011. Af Frank Axelsen 21 Jens Ulrik Andersen er bibliotikar og ses på billedet med Niels K. Jensen. Læs artiklen på side 13 om Borgerrådets nye bibliotek. Vidste du at... DPI’en har skudt 136 ræve siden den 15. september i år. Dette gør han for at holde bestanden nede og dermed også risikoen for udbrud af rabies. Forsidebillede: Mette Winther Eriksen Bagsidebillede: Dino Nielsen Redaktion: Site Management Support [email protected] Udgiver:Greenland Contractors DK - 3970 Pituffik Ansvarshavende: Inge W. Bülck Redaktør: Mette Winther Eriksen