1. No category

PITUFFIK
news
GREENLAND CONTRAC TORS
Ukrainere på Thulebasen
TDY i Colorado Springs
Observatør i lægebil
En meter is, tak!
Det spøger...
Pituffik News nr. 1/2012
Redaktørens spalte
Indhold
Nr. 1/2012
Side 2
Redaktørens spalte
Side 3
Deputy Site Manager
Side 4
Hvad gør de i USA?
Side 6
Ukrainere på Thulebasen
Side 9
Julemanden på besøg i Qaanaaq
Kom maj du søde milde...
Så er solen over os 24/7, og mudderet
har for alvor lagt sin – bogstaveligt
talt – klamme hånd over basen. Lige
så hurtigt som det er over os, lige så
hurtigt forsvinder det igen, og vi kan
glædes over den skønne forsommer
– i hvert fald indtil myggene kommer.
Som du vil kunne læse, kommer
denne udgave af Pituffik News vidt
omkring, og også i en noget fyldigere
udgave end tidligere. Det er jo en
fornøjelse at få input og historier fra
så mange forskellige medarbejdere
eller andre personer, der på en eller
anden måde har en forbindelse til
GC.
Her er blandt andet beretninger om
vejr og vind, 29 østeuropæere på
Thulebasen og så lige en guide i,
hvordan man mister 10 pensionister i
London…
Læs om dette og meget mere i dette
års første udgave af Pituffik News.
/Af Mette Winther Eriksen
Side 10
Ekspedition istest
Side 12
5- og 10 års jubilarer
Side 15
Tillykke til brudeparret
Side 16
Observatør i lægebil
Side 18
Demolering af bygning #366
Side 19
På besøg hos Tillidsmandskollegiet
Side 20
En kold tid
Side 21
Svendegilde
Side 22
En rejseguides erfaringer
Side 23
Det Gastronomiske Selskab
2
Vidste du at...
At der var i alt 13.217 opkald til
telefonomstillingen på basen i april måned 2012.
Dette tal gælder kun for opkald foretaget
af personer, der opholder sig
udenfor basen!
Deputy Site Manager
gende vedligehold er planlagt til
udførelse hen over sommeren, så vi
er klar til en ny og kold vinter.
Også i Activities er der nyheder på
vej. Den største er nok indkøbet af
6 nye ATV’er, som ankommer med
sidste skib og vil blive klargjort kort
efter til ture ud i omegnen.
Lyset og solen er i skrivende stund
i den grad vendt tilbage til Thule,
og varsler forårets og sommerens
komme. Men der er også andre
spæde tegn på, at Thules mange
udendørs aktiviteter står lige for
døren:
• Den - forhåbentlig - sidste
sne bliver kørt væk, og vejene
bliver renset i bund for sne og
is, i et forsøg på at gøre den
uundgåelige muddersæson så
kort som mulig.
• Vi har netop afholdt årets første
udendørs aktivitet, Armed Forces
Day, med stor succes. Der var
livlig aktivitet på isen med hundeog menneske slæde væddeløb,
mukluk hockey, skøjteløb,
pølsevogn og almindelig hygge.
Alt sammen i det skønneste vejr.
• Forårets operation Box-Top og
Northern Falcon er netop fuldført
i fin stil og uden uheld af nogen
art.
• Den første demolering af en
bygning (i en længere række) er
netop skudt i gang.
Alt sammen sikre tegn på, at vores
travleste sæson på året står for døren.
Projekt ordrebogen er pæn fyldt og
en masse oprettende og forebyg-
Sommeren plejer også at være
ensbetydende med besøg i Thule af
vidt forskellig karakter:
• Der er fremmede contractors,
der kommer op og starter på
- eller arbejder videre på større
projekter. MTH, Brøndum og
Aarsleff er de, som vi ved med
sikkerhed, kommer i år.
• Force kommer i maj og afholder
opfølgnings audit på vores tripple
certificering.
• Bestyrelsen og enkelte politikere
fra Nuuk kommer på besøg fra
den 7. til 10. juni og i samme
forbindelse kommer Peter Kofoed
og Poul Jensen.
• En kommende ESOHCAMP inspektion kan vel også henregnes
under ”gæster på besøg”.
• Fredag og lørdag den 15. og
16. juni vil de, som er hurtige
og heldige at få købt billet til
arrangementer med Modin Wine i
Iglo Inn, være med til at udvælge
nogle af de vine som GC agter at
indkøbe til det kommende år.
Der kommer sikkert flere til listen,
men jeg er overbevist om, at vi i GC
er klar til at yde support/være værter
til alle, som kommer.
Al denne travlhed må dog ikke få os
til at glemme at passe på os selv og
hinanden. Det er vigtigt, at vi hele
tiden har fokus på vores egen og
andres sikkerhed i det daglige og,
at vi tager de forholdsregler og bruger de arbejdsmetoder og sikkerhedsudstyr og ikke mindst den
omtanke, som kræves i det enkelte
stykke arbejde. Og jeg skriver ikke
dette blot for at pynte på ulykkesstatistikken, men også ud fra et
inderligt ønske om at få nedbragt
antallet af vore arbejdsulykker, idet
enhver arbejdsulykke på en eller
anden måde har en menneskelig
omkostning. Heldigvis er langt de
fleste af vore arbejdsulykker mindre
alvorlige.
I uge 21 er der AWF briefing og
PMR møder på Peterson AFB i
Colorado Springs, og i uge 22 er der
overenskomstforhandlinger om BAToverenskomsten i København.
Nu er det jo første gang jeg skriver på
denne plads i Pituffik News, og vil
derfor også gerne benytte lejligheden til at takke for al den support
og tillid, jeg har mærket i min første
del af ”læretiden”. Det er en stor udfordring for mig, men al jeres hjælp
hele vejen rundt, er til uvurderlig
nytte for mig. Stor tak for det!
Jeg glæder mig til sammen med
jer, hver dag at tage et lille skridt i
retning af at gøre GC til en endnu
bedre og endnu mere effektiv og
sammentømret arbejdsplads, så vi er
helt klar til den hastigt kommende
nye licitation.
God arbejdslyst!
Svend Guldager Pedersen
3
Hvad gør de i USA?
Min TDY til Colorado Springs
Vågnede fredag morgen, en smule
spændt. Havde hørt meget om
flyveturen med DC-8’eren og ikke
de mest positive historier. Jo, mine
”handwarmers” kom godt nok i brug
den første time. Med en temperatur
på -47 udenfor, så var der pænt koldt
i flyet. Til gengæld så havde jeg 3
sæder for mig selv, og pakkede mig
ind i tæpper og puder og sov hele
vejen til Baltimore.
Efter venten og et par flyveture mere,
ankom jeg til Colorado Springs sent
fredag aften, hvor min POC (Point of
Contact) hentede mig og vi kørte til
Peterson Air Force Base tæt derpå.
Herefter forløb 2 uger med mange
mennesker, mange steder og mange
nye indtryk.
Frokost med 4.300 kadetter på The Academy.
Academy og FE Warren. Generelt så
er Air Force baserne utroligt flotte og
de tilbyder mange ting. Air Forcen
har høje standarder på deres livsstil,
og det er en af de ting, de også er
kendte for og det er med til at trække
folk til Air Forcen. Noget der er svært
at sammenligne med Thulebasen,
og er sikker på det overrasker
amerikanerne i nogen grad, når de
lander her.
at tilbyde, som i høj grad overgår
en del af deres. Så på den konto var
der ikke meget at hente i forhold til
forbedringer. Air Forcen i USA er som
alle andre også ramt at sparekniven
og det betyder, at i fitnesscentrene
har man skåret mange hold væk, og
nu er der kun 1-2 hold om dagen. Her
snakker vi om en base med ca. 30.000
mennesker. Så vi kan være stolte af
vores 8-10 hold om ugen.
Den første ting, man bliver mødt
med er amerikanernes gæstfrihed
og enorme nysgerrighed overfor
folk, der kommer andre steder fra. At
jeg samtidig kunne prale af at have
forladt -47 grader på Thulebasen, var
jo samtidig til stor beundring og gav
totalt respekt lige med det samme.
Jeg så hvilke fitnesshold, der var
populære, hvordan de havde deres
”arts & craft” værksteder sat op, en
masse paintball og ”lasertag” steder,
klatrevægge samt bowlinghaller. Jeg
så, hvordan deres baser og boliger så
ud og meget, meget mere.
Jeg fik en større forståelse af deres
økonomiske system, af de ”programs”
de tilbyder på baserne og, hvad der
er populært. Mange af tingene som
desværre er svære at overføre til
vores smukke base højt mod nord.
I de 14 dage jeg var i USA, fik jeg
lejlighed til at se flere af deres baser,
heriblandt Peterson, Shriever, The
En af de ting, jeg så kan fortælle er, at
vi har et rigtig lækkert fitness center
og et yderst flot Community Center
Mit formål med turen var at se lidt
på, hvilke programmer indenfor
Recreational Services de forskellige
baser tilbyder i USA og få en idé om,
hvilke ting amerikanerne sætter pris
på eller hvilke aktiviteter, der hitter i
USA pt.
Alt sammen for at få en større forståelse af vores kunder og deres ønsker.
4
De havde mange sommerprogrammer, jeg meget gerne ville
have oplevet, som jeg måtte nøjes
med at høre om og se billeder af.
Hvad gør de i USA?
Jeg tror ikke, befolkningen på Thule
vil opleve de store ændringer efter
min tur til USA. Der er ændret nogle
småting og der bliver lidt nye tiltag,
nye items hist og pist og, hvis vi får
ekstra mulighed for nogle nye ting,
har jeg hentet inspiration til at gøre
det som på de andre baser i USA
-men nogen revolution, kan jeg nok
ikke komme op med.
Amerikanerne er vant til en meget
høj kundeservicestandard og
har lidt sværere ved at forholde
sig til danskernes lidt flade og
tilbageholdende måde at yde f.eks.
kundeservice på. Det er på en måde
2 meget forskellige kulturer, der
mødes langt mod nord, og det er
resulterede i, at jeg fik en skitur i
Winter Park, en flyvetur over The
Academy, en ridetur i bjergene,
en gåtur i Garden of the Gods og
verdens bedste burger.
Måske hvis vi presser den lidt –
bare en gang imellem - kan vi give
amerikanerne samme above and
beyond følelse på Thule Air Base?
Min POC og jeg før flyvetur med The
Academys Aeroclub.
måske ikke det nemmeste i verden.
/Af Rebekka Kjempff
Activities Supervisor
Jeg var der for at arbejde, møde
en masse mennesker og se en
masse ting, men som amerikanerne
er kendte for, så gik de lige det
”extra above and beyond”, hvilket
City Rock klatrecenter i Colorado Springs downtown.
Vidste du at...
Fire Department har
ansvar for service/drift
af 1553 håndslukkere
rundt omkring
på TAB.
5
Ukrainere på Thulebasen
Northern Falcon
Hotel North Star Inn, Lounge nr. 249
den 17. april 2012 kl. 15.00. Så var
aftalen på plads!
En aftale om interview med Major
Ove Urup-Madsen fra Flyvertaktisk
Kommando i Karup, som beredvilligt
stillede sig til rådighed med sin viden
og erfaring til en artikel omkring
operation ”Northern Falcon”.
”Northern Falcon” er en operation
af forsyningsflyvninger fra Thule Air
Base til Station Nord, som løber af
stablen en gang om året ved hjælp af
det Ukrainske luftvåben.
Forhandlinger om samarbejdet med
Ukraine startede tilbage i december
2007 egentlig under navnet
”Cossacks on ice”, men oversat til
russisk betyder det noget i retning
af ”en stor ko på isen”. Dette morede
russerne sig gevaldigt over, så det
blev efterfølgende besluttet, at falken
i stedet skulle indgå i navnet, idet
denne er det Ukrainske flyvevåbens
symbol. Dette udmøntede sig i
”Northern Falcon”, og første mission
gik på vingerne i marts 2009.
Det er nu fjerde år i træk, at det
danske luftvåben køber sig til
assistance hos ukrainerne. Danish
Air Force (DAF) kunne godt flyve
missionerne selv, og har også gjort
det indtil 2009 under navnet ”Brilliant
Ice”. Men grundet den knap så store
kapacitet i det danske luftvåben,
er det mere lønsomt at betale
ukrainerne for det samme arbejde.
sådan samarbejde med en
udenlandsk ”leverandør”. Der er 3
personer fra Flyvertaktisk Kommando
i Karup og 6 personer fra Flyvestation
Ålborg. Det er ingen hemmelighed,
at det er pionerarbejde for dem alle,
og hver især fungerer samtidigt også
som ambassadører for både Danmark
og herunder også det danske
flyvevåben.
DAF råder blot over flytypen C-130
(Hercules) til sådanne formål, som
kan løfte 16.000 liter brændstof
på en tur fra Thule til Station Nord.
Sammenlignet kan ukrainernes
flytype Ilyushin IL-76 løfte 33.000
liter på samme strækning. Dette
betyder, at selve operationen kun
behøver at foregå en gang årligt, i
stedet for tidligere 2 gange og det
er selvfølgelig her, at lønsomheden
spiller ind, når der skal udstyr, fly og
ikke mindst 30-40 mand afsted hver
gang i et par uger.
Det er over 30 år siden, at Ove var på
Thulebasen for første gang, og samlet
set stiller DAF’erne med en kæmpe
portion erfaring og viden indenfor
alle felter af en sådan operation.
For det danske luftvåben er det det
højest profillerede projekt indenfor
forsvarssamarbejde og det er
ekstremt vigtigt, at tingene klapper.
Takket være en intens forberedelse
og rigtig godt samarbejde med ikke
mindst GC, har hver operation været
en succes. Det eneste, de ikke altid
kan være tilfredse med på disse
nordlige breddegrader er vejret –
men det kender vi jo godt.
DAF stiller selv med 9 mand under
den 2 uger lange operation, til
blandt andet at assistere med det
administrative arbejde under et
Her ses IL-76 sammen med Air Greenlands Airbus 330-200.
6
Den grundige forberedelse indbefatter også, at Ove som ”Project
Officer” og kaptajn Per Jensen som
”Mission Commander” 14 dage inden
selve operationen på Thule Air Base
rejser til Melitopol Airforce Base i
det sydøstlige Ukraine (en base på
størrelse med Flyvestation Ålborg) og
checker bl.a. udstyr, fly, lister og ikke
mindst overværer en ”shortfield takeoff og landing”. Banen på Station
Nord er nemlig blot 1.800 meter lang,
men ukrainerne bruger sjældent
mere end 1.000 meter i deres Ilyushin
flytype til at lande på. Men som i så
mange andre henseender; jo mere,
man træner og øver sig, jo mere
Ukrainere på Thulebasen
sikkert er det. Og sikkerheden – det
er højeste prioritet, no matter what.
Ilyushin-modellen, som ukrainerne
kommer til Thule med, er bygget
i Usbekistan tilbage i Sovjettiden
– faktisk i 1976. Det ukrainske
luftvåben råder over omkring 60 fly
af denne type, men det er langt fra
alle, der er på vingerne. Flytypen
kan bedst sammenlignes med en
Lada, en militær arbejdshest, når
den kører godt og er stærk som bare
pokker. Det er minimalt, hvad de har
af tekniske problemer med typen
og alt, hvad der er i maskinen, kan
mere eller mindre repareres med,
hvad der forefindes i en almindelig
værktøjskasse.
Operation ”Northern Falcon” løber
kun af stablen om foråret – typisk i
april måned idet der - på denne tid af
året, stadigt er is på landingsbanen
på Station Nord. Når Ilyushinmaskinen tager af, hvirvler/flytter
den skidt, jord og grus, hvad der
svarer til 3-4 tons ad gangen, så
hvis operationen skulle udføres om
sommeren, ville mandskabet på
Station Nord ikke kunne lave andet
end at feje landingsbanen hele tiden.
Et tilfredsstillende mål er at fragte
minimum 350.000 liter brændstof til
Station Nord under hele operationen.
Denne mængde svarer til et års
standardforbrug på Station Nord.
Der stiles efter mere end minimum
– både for ukrainerne og DAF’erne
og på sidste års mission, lavede de
rekord med 600.000 liter. Derudover
bliver der selvfølgelig også fløjet
frost- og fødevarer til Stationen i det
nordøstlige Grønland.
Under mit møde med Ove, er
han også behjælpelig med at
skaffe mig kontakt til ukrainernes
Mission Commander som er oberst
Oleksander Kulibaba, Deputy Chief of
Aviation Department of UAF.
til at deltage. Det er ”cremen af
cremen”, som de stiller med, og
der er meget prestige i for dem at
komme med til Thule Air Base. Oberst
Kulibaba har selv været med som
Mission Commander i alle 4 år, og det
Til venstre ses kaptajn Per Jensen, oberst Kulibaba og major Ove Urup-Madsen.
Jeg mødes med Ove og oberst
Kulibaba dagen efter, som dog også
har taget sin næstkommanderende
Lt. Collonel Sergiy Zakharchuk med
– han fik den fornemme opgave
at skrive oberstens navn på den
bærbare computer, jeg medbragte.
Dette bad jeg høfligt obersten om,
blot for - af respekt - ikke at stave
hans navn forkert, når det nu ikke er
”en Hansen eller Jensen”, jeg sætter i
stævne.
Oberst Kulibaba fortæller meget
begejstret om operationen og sine
29 mand, der alle er nøje udvalgte
samme gælder for en stor del af hans
mandskab. At der ikke er - eller har
været - kvinder iblandt hans stab, er
blot en tilfældighed.
Kulibaba beskriver selv Thule
som ”eksotisk”, og roser basen og
befolkningen heroppe til skyerne. De
er meget ydmyge over faciliteterne
og den service, som der udvises alle
vegne, de kommer. Ikke mindst hos
de GC afdelinger, som de dagligt er i
kontakt med.
Fortsættes næste side...
7
Ukrainere på Thulebasen
Fortsat fra forrige side...
Det være sig bl.a. Airport og i Dining
Hall’en, hvor de har oplevet at få
serveret ukrainsk rødbedesuppe
- dette imponerede dem rigtig
meget. For nogle år siden, havde
de sygdom blandt besætningen,
og her fik de ligeledes yderst
god service og behandling fra
Hospitalets side. Kulibaba beder
mig udtrykkeligt om at takke alle GC
medarbejdere for vores gæstfrihed
og imødekommenhed overfor dem.
Når nu flyvetidsbestemmelserne
er overholdt – og her følger de
Nato’s retningslinjer, er der også
fritid for dem, som gerne bruges i
Gym, i bowlinghallen eller på den
times gratis skype, de hver især
har hver dag. Det er meget vigtigt
både for Kulibaba og Ove, at deres
mandskaber ikke keder sig, når
de holder fri om aftenen eller i
weekenden, så derfor prøver de at
interagere så meget som muligt med
hinanden.
DAF arrangerer fællesture, små
turneringer - bl.a. bowling, der
bliver afholdt middage sammen om
lørdagen og hele 5 fødselsdage bliver
fejret, medens de 2 mandskaber
samarbejder på Thulebasen. Godt
nok har ukrainerne ikke en decideret
fødselsdagssang, men så har de
selv fundet en anden passende til
lejligheden og kagen fra Dining
Hall’en med fødselarens navn på.
Ukrainere er også et folkefærd,
der har tradition for at skåle med
hinanden i mange anledninger. Så på
Thule under ”Northern Falcon” bliver
der under middage holdt ”svulstige”
skåltaler, hvor alle mand starter med
en skål for den danske dronning,
herefter for det ukrainske folk og som
den tredje en skål for faldne soldater.
Herefter er der ”fri skål”…
Det tætte samarbejde har også
resulteret i ægte venskaber blandt de
2 nationer. Ove beretter, at i dag taler
de indbyrdes med ukrainerne om
ting, de ikke kunne tale om det første
eller andet år.
Det er tydeligt, at der nu er opbygget
et godt tillids- og samarbejdsforhold
mellem parterne.
Når operationen er overstået bliver
de alle modtaget hjemme i Ukraine
med tamburkorps, dekorering med
medaljer og stor festivitas. Sidste
år blev der ydermere afholdt en
pressekonference med deltagelse
af hele 25 journalister. Faktisk havde
ukrainerne sidste år også et Tv-hold
med til Station Nord for at lave en
tre kvarters dokumentarudsendelse
om Station Nord, så der er ingen tvivl
om, at det også er en højt profilleret
opgave for det ukrainske luftvåben.
Og jo mere brændstof, de får flyttet jo højere klapsalve!
Og man kan kun konstatere, at hvis vi
ikke kom med forskellige historiske,
sproglige og kulturelle baggrunde, så
var der jo ingen, der ligefrem ville se
på Thule Air Base som noget eksotisk.
Stor tak til Ove og hans crew fra
Danish Air Force for medvirken til
denne artikel.
/Af Mette Winther Eriksen
Vidste du at...
På et år - fra 1. oktober 2010 til 30. september
2011, blev der kørt 196.431 passagerer
rundt i taxi og bus på basen.
8
Julemanden på besøg i Qaanaaq
Operation Julemand 2011
Dette skriv er tænkt som en lille
erindring om den forgangne vinter
og jul, som nu snart er lang tid
siden. De fleste kender mig nok som
brandmanden Flemming Büchert.
Denne lille artikel skal dog handle om
min tid som julemand for en masse
dejlige børn.
Gad vide, hvad den lille dreng tænker...
I min - nu anden - periode her i Thule,
har jeg været her i 6 år. Hvert år har
jeg engageret mig i det, vi alle
kender som Operation Julemand.
Jeg har bagt mange småkager hvert
år som borgerne i Thule har støttet
op om. Ved at købe disse småkager
har de alle været med til at hjælpe
mig med at hjælpe børn, som ikke
altid er så heldige som andre i
juletiden. Dette har gjort, at børn
i de nordlige bygder har kunnet
modtage julegaver i forbindelse med
Operation Julemand.
æren af at være julemand på turen til
Qaanaaq, hvor gaverne skulle deles
ud til alle børnene deroppe. Dette
foregik til årets juletræsfest i Qaanaaq
idrætshal.
Allerede i lufthavnen, blev vi mødt af
meget glade og forventningsfulde
børn og voksne. Turen gik igennem
vintermørket i bil til Qaanaaq idrætshal. Her var der ca. 140 mennesker,
der ventede på julemanden. Det var
en hjertelig velkomst… Samtlige
børn masede sig frem for at give mig
(julemanden) hånden. Man skal være
mere end almindelig hård, for ikke
at blive berørt over en så stor glæde
blandt så mange forventningsfulde
børn.
Det ikke voldsomt store juletræ, der
havde taget rejsen til Qaanaaq, blev
det næste midtpunkt, som det stod
der med sin flotte pynt og de mange
gaver under sig. Der blev danset
omkring træet til lyden af mange
smukke julesalmer. Store som små
sang højt med af hjertets lyst, og det
lød virkeligt smukt med så mange
menneskers røst.
Set med børnenes øjne var det
næste jo nok aftenens højdepunkt.
Nemlig alle de flotte pakker, der lå
under træet og skulle nu til at finde
deres ”ejermænd”. Igen bliver man
rørt ved synet af de glade, tålmodige
og taknemmelige børn, der en efter
en kom op for at få deres gave fra
julemanden.
Mens børnene pakkede deres gaver
ud, og der blev hygget videre i hallen,
blev vi inviteret på en sodavand og
et stykke mad. Ingen tvivl om, at
julestemningen for en tid havde lagt
sig over Qaanaaq. Alle gode ting
har en ende, og turen sluttede med
helikopteren tilbage til Thulebasen.
I larmen fra helikopterens motor
tænkte jeg med glæde på det, jeg
lige havde været med til. De ofte
travle dage og aftener ved ovnen for
at bage småkager, var det hele værd
med en sådan oplevelse… Utroligt,
hvad glæden for andre mennesker
kan betyde for en!
Tak for turen.
/Af Flemming Büchert (julemanden)
Julemanden er
altid en populær
skikkelse.
Jeg har aldrig været i tvivl om, at
Operation Julemand er et rigtigt
godt tiltag fra Thulebasen og helt
sikkert noget, jeg glædes over at
kunne støtte. I julen 2011 fik jeg
9
Ekspedition istest
En meter is, tak!
Hvordan bliver det grebet an på
Thule Air Base, når havisen skal
testes, og der bliver givet lov til at,
North Star Bay indtages? Sidste år
fulgte jeg ikke med i hvordan og
hvorledes, var bare stjerneglad, da
det endelig blev muligt at bevæge
sig ud på ”vandet”. Et helt nyt
territorium at besigtige med egne
dale, toppe og vidder udgjort af
isfjeldenes fantastiske skulpturer,
og hele havisens enorme vandrette
udstrækning. Rigtig god legeplads
til både ski, ATV, snescooter, gåben,
slæde, skøjter, cykel – hvad som
helst. Denne gang har jeg spurt om
lov til at komme med ud og opleve,
hvordan det går for sig, når den
ekstra vintersportsarena åbner.
Inden vi overhovedet lægger fra land,
er der naturligvis en procedure for,
hvordan tingene skal gøres. Hvilke
personer er nødvendige, vigtigt
materiel og hvem-gør-hvad-i-hvilkenrækkefølge; det gennemgår vi på
et lille formøde. Den essentielle
gruppe til istestning består af Chief
of Safety TSgt Chad Parana (USAF),
Per Bjerre (arbejdsmiljøchef og GCs
sikkerhedschef ), Casper Jensen
(Supervisor Transportation) og Tobias
Jørgensen (Engineering). Vigtigt
materiel er bor og GPS, og opgaverne
er fordelt sådan, at TSgt Chad Parana
overser hele operationen for USAF,
Per styrer slagets gang, Casper
plus to medarbejdere sørger for,
at der bliver boret hul, og Tobias
står for at udpege, hvor boret skal
sættes i. Derudover er vi et par
observatører: Niels Petersen fra OHS
og undertegnede.
På checklisten over, hvad der
skal medbringes er bl.a. kort over
området, kamera, riffel, papir og
blyant (som skal være en blyant,
da kuglepenne og tuscher fryser
til – nogen har prøvet det her før og
skrevet forgæves), masser af varmt
tøj inklusiv ansigtsmaske, spikes
Det essentielle materiel er på plads til første boring på istest ekspeditionen: Bor, GPS, riffel
og ham med kakao i rygsækken.
og solbriller. Det står ikke på listen,
men de to observatører medbringer
termokander med varm kakao og
et par plader chokolade – også ret
vigtigt på sådan en ekspedition,
synes vi selv.
Opgaven er at teste isen fem
steder ved at bore igennem den
og måle tykkelsen på isen. De fem
boresteder ligger på en lige linje
fra Delong pier til Dundas fjeldets
sydøstlige flanke, og vi starter
omkring halvvejs ude med at bore
det første hul. Koordinaterne på
borehullet og isens tykkelse skal
skrives ned, og er der større revner i
isen, skal vi også notere dette. Data
fra istesten sammenholdes med en
temperaturstatistik for de sidste fire
måneder fra Weather. Isens bæreevne
udregnes også, og det hele
skrives i en rapport til USAFs Base
Commander. Hvis isen er tyk nok,
bliver der sat skilte op ved rampen,
og de kendte slides om is-adfærd
kommer på GCs infokanal. Sidste år
var den mellem 91 cm og 93 cm tyk
ved de fem boresteder, jeg håber på
et rekordår.
Onsdag morgen den 29. februar
kl. 05.00 sidder jeg og glor på den
lokale vejrudsigt på kanal 50 og
kan konstatere, at det ikke bare
er koldt, men rigtig slædehundekoldt. Det har det været den
sidste uges tid med temperaturer
ned omkring minus 50 grader
med wind chill, og i dag er ingen
undtagelse. Det blæste også op
i går aftes, så det ”über-varme”
grej er lagt frem. Tykke uldsokker,
to par lange uldne underdrenge,
dunluffer, inderhandsker, uldhue,
10
Ekspedition istest
ansigtsmaske, ski googles, uldbluser
og et par dunovertræksbukser. Med
dunjakken, de store Baffin boots,
hand warmers til lufferne og toastie
toes til støvlerne skulle der være en
chance for, at jeg kan holde varmen i
de par timer, vi skal være ude på isen.
Der bores, og alle kræfter lægges i.
Klokken 13.00 mødes vi ved rampen,
og det er absolut ikke blevet
varmere. Der er rigeligt brug for
polarudklædningen og solbriller,
der er klar himmel og lyset gnistrer
i alle de snehvide overflader. En
del USAF folk er mødt op. De er
åbenbart lige så nysgerrige som
mig på istest ekspeditionen. Da hele
gruppen er samlet, går vi ud på isen,
et kæmpestort bor med motor og
en dunk benzin kommer med på en
slæde. Tobias bærer selv, hvad der
ligner en landmåler GPS med stativ
og det hele.
Det første borested bliver lokaliseret,
boret bliver sat i gang, mens to
mænd i orange bamsedragter holder
fast i det fra hver sin side. Alle følger
spændt med, boret spinder rundt,
det ser ud til at gå fint, men motoren
hoster; den er ikke glad for den
iskolde luft. Efter et stykke tid brokker
motoren sig rigtig meget, den går
ud, bliver trukket op, går ud, trukket
op, går ud … til sidst stopper den
helt. Der er ikke noget at gøre, boret
er helt bogstavelig talt gået kold. Vi
gør et sidste forsøg med et andet bor,
men forgæves, det fryser simpelthen
fast i isen. Det må efterlades derude
med vimpler af rød/hvid bolsjestribet
afspærringstape på, der blafrer
lystigt, mens vi slukøret trasker ind
til bilerne. Et nyt forsøg er allerede
planlagt til mandagen efter.
Der er brygget frisk kakao, og
vejrudsigten siger skyer, lidt sne og
meget koldt. Istest ekspeditionen
II er på plads mandag eftermiddag
på rampen. Denne gang er
der succes med en helt ny og
banebrydende teknik: Det er
muligt at måle istykkelsen ved
at møve et langt håndbor, ført
med saft og kraft af Casper, ned i
en dyb tidevandssprække, og så
efterfølgende skrue det så langt
ned som muligt. Der kommer et
meget fint hul, der nemt kan måles
bagefter. Det er simpelthen sådan,
det skal gøres, og snart er holdet
spredt ud over isen for at finde
dybe solide tidevandssprækker.
De orange bamsedragter lyser
op i den snedisede eftermiddag.
Dundasfjeldet er nu ikke til at tage
fejl af, det ligger som et enormt
hvidnistret skrin med sort låg på.
Jeg kan godt forstå, hvis det fjeld har
virket som en magnet på både lokale
og udefrakommende polarforskere.
Som det ligger der, majestætisk
fritliggende, halvt på landtangen,
halvt ude i vandet og skiller North
Star Bay og Wolstenholme fjord. Med
sin karakteristiske form af en enorm
keglestub i mørk sandsten og skifer,
er det et enestående vartegn for
Thuleområdet.
Holdet er spredt ud over isen på jagt efter
tidevandssprækker. I ”hovedlejren” er det
tid til at holde kulden fra døren med
termokandens indhold.
Uanset, at fjeldet formentlig har
ligget der i lidt over 650 millioner år,
så blev det først officielt navngivet i
1850 af kaptajn Saunders. Han havde
kommandoen på det engelske skib
”North Star”, der var draget nord på
i eftersøgningen af Sir John Franklin
ekspeditionen, der forsvandt i
området nord for Melvillebugten
i 1845. Fjeldet er opkaldt efter
William Dundas, en skotsk politiker,
der var medlem af det engelske
admiralitet. Når man nu alligevel
var i gang, navngav man givetvis
bugten efter skibet og den store ø
vest for fastlandet helt sikkert efter
kaptajnen - der var nu noget ved
at være øverstkommanderende
dengang. Inuitterne kaldte fjeldet
for Uummannaq, det hjerteformede.
Poetisk og lokalt, ikke noget med
leflen for de fine eller de rige.
Efter et par timer på isen, er vi
færdige med at indsamle målinger,
og det ser lovende ud. Mellem 89 cm
og 101 cm, måske et rekord år. Sidst
på ugen bliver isen åbnet, og den nye
vinterlegeplads er i sit fineste hvide
puds klar til at modtage alle, der har
lyst til is.
/Af Bettina Ovgaard Petersen
11
5- og 10 års jubilarer
Jubilarer i GC
Bagerst fra venstre ses Brian Sutinen, Rebekka Egede, Henning Martinussen, Kenneth Storgaard, Jens Ole Andersen, Peter Mahiassen,
Tommy Rathcke, Gunnar Jerimiassen og Aage Johansen.
I forreste række fra venstre ses Konkordia Ananiassen, Anna-Lise Nyekjær, Flemming Jørgensen samt Sophia Nykjær
Den 17. februar 2012 blev der afholdt
jubilæumsfest i Iglo Inn for 5- og
10 års jubilarer. Det er en tradition
at fejre disse jubilarer i henholdsvis
februar og august måned hvert år.
Det er ganske frivilligt for den enkelte
jubilar om vedkommende ønsker at
blive fejret, og ligeledes nævnes her
i bladet. Nedenfor kan du læse et lille
portræt af nogle af dem.
***
Indkøber Brian Sutinen havde den 12.
november 2011 10 års jubilæum i GC.
Brian startede tilbage i 2001 som
kok i Dining Hall’en, og overgik efter
et par år først til en stilling som
lagermand i Food Warehouse, og
siden 2004 som indkøber med ansvar
for fødevarer.
12
Når Brian holder ferie er det oftest
hos sin kæreste på Filippinerne, hvor
han også satser på at investere i et
hus indenfor de næste par år.
Brian bruger gerne sin fritid på
fjernstyrede biler, dykning, Gym og
ikke mindst ”Det Gastronomiske
Selskab”, hvor han er en af de 3
gourmetkokke og dermed stadigt
får mulighed for at ”lege med faget”.
En fritidsbeskæftigelse som mange
kolleger i GC, sætter stor pris på Brian
har.
***
Køkkenmedarbejder Rebekka Egede
kunne den 11. november 2011 fejre
10 års jubilæum i GC.
Rebekka kommer ud af en
søskendeflok på 13, og boede indtil
1970 i bygden Qullissat, hvorfra
familien med Rebekka som 10-årig
flyttede til Nuuk, da bygden blev
nedlagt. Rebekka har boet i Nuuk lige
siden og har nu også 2 voksne børn
i Nuuk og Maniitsoq. Børnene har
beriget hende med 5 børnebørn, som
er Rebekkas et og alt. Hendes ferier
bruger hun mest på samvær med
børnebørnene og ikke mindst den
store familie i Nuuk og Maniitsoq. Ind
imellem bliver der også lejlighed til at
besøge en storesøster i Danmark.
I fritiden nyder Rebekka at have tid
til at sy i perler, nyder naturen med
lange gåture, samvær med vennerne
og sidst men ikke mindst, bliver der
også tid til at gå i Gym.
***
Køkkenmedarbejder Peter
Mathiassen fejrede den 6. september
2011 5 års jubilæum i GC. Peter
har arbejdet som hovmester på
fragtskibe over Atlanten og boet
5- og 10 års jubilarer
mange år i Nuuk, men holder nu til
i en andelsbolig i Ålborg, hvor han
trives og bruger sin fritid på at være
sammen med vennerne.
Peter har flere gange været på ferie i
Thailand, og nyder at fordrive tiden
med at rejse og gerne til varmere
himmelstrøg.
***
Brandmand Tommy Rathcke havde
den 22. marts 2011 5 års jubilæum
i GC, men grundet ferieafholdelse
under seneste jubilæumsfest, er han
først blevet fejret næsten et år senere.
Tommy blev ansat i GC som
”niveau 2 redder”, som det hedder
rent fagligt. I daglig tale er han
ambulancebehandler og har 19
års erfaring fra Falck med sig i
rygsækken.
Tommy stammer fra Randers og blev
sidste år gift med Arnannguaq, der
også er ansat i GC og parret købte for
et par år siden hus også i Randers.
Tommy har 2 voksne døtre fra et
tidligere ægteskab og glæder sig
over, at begge døtre kommer på
besøg på basen til maj.
I fritiden nyder Tommy at holde sig
i form og ferieperioderne bruges
gerne på at køre motorcykel, læse
bøger, han er historieinteresseret
og så holder parret meget af at
rejse til Frankrig eller Narssaq, hvor
Arnannguaq stammer fra.
***
Freight Handling Specialist Gunnar
Jerimiassen fejrede den 15. januar
2011 10 års jubilæum i GC. Gunnar
har ikke været på basen ved de
seneste 2 jubilæumsfester, så derfor
bliver han først fejret i år.
Gunnar er født og opvokset i
Qasigiannguit, og han har inden
han kom til Thule, arbejdet som
fisker i næsten 25 år på både øst- og
vestkysten af Grønland.
Lige så snart vejret er til det, er
Gunnar væk fra basen i fritiden. Om
vinteren bruges tiden på at køre
snescooter, om sommeren sejler
han og tiden midt imellem, hvor
der ikke er sne nok til scooteren
eller for meget is i fjorden til båden,
bruges tiden gerne i hans hytte på
Nordbjerget. Her kan han sagtens
bruge en hel weekend med godt
selskab og bøffer på grillen.
Gunnar har 4 børn og ligeledes 4
børnebørn. De bor alle i Nuuk og
Danmark, så ferierne går skiftevis til
begge steder, hvor han bare slapper
af og nyder samværet med familien.
***
Brandchef Aage Johansen kunne
den 27. december 2011 fejre 5 års
jubilæum i GC.
Aage, der kom til Thulebasen med 27
års erfaring fra Falck i rygsækken, er
gift, har 2 halvvoksne børn og bor i
Gladsaxe. For 4 år siden investerede
Aage og hans kone i et sommerhus i
Liseleje, som de sidenhen har brugt
stort set alle ferier på at istandsætte.
De 2 revyer, der er afholdt om GC i
Thule (i 2008 og 2011 red.), har Aage
- med sin lune humor - også sat sit
præg på som skuespiller.
Fritiden på basen bliver gerne brugt i
naturen, på spinningcyklerne og ikke
mindst på vandet om sommeren.
***
Janitor Konkordia Ananiassen fejrede
den 17. maj 2011 5 års jubilæum i GC.
Konkordia er vokset op i Qaqortoq i
Sydgrønland, og har siden 1993 boet
i Vestbjerg, nord for Ålborg med sin
kæreste.
Konkordia har inden sin ansættelse
i GC bl.a. gjort rent i et bageri, på
et plejehjem og i en børnehave,
arbejdet på fiskefabrik på Island,
sejlet som kok og arbejdet en
årrække som stewardesse på
kystpassagerskibene og det var også
her, hun mødte sin kæreste. Parret
har ingen børn.
Konkordias fritid går gerne med
yoga, pilates og lignende i Gym og
når det er ferietid, sættes der pris på
sol og varmere vejrforhold.
***
Supervisor i Custodial (rengøringsafdelingen) Anna-Lise Nyekjær
fejrede den 26. december 2011 5 års
jubilæum i GC. Anna-Lise startede
som formand i afdelingen tilbage
i 2006, og har de seneste 3,5 år
fungeret som supervisor.
Fortsættes næste side...
13
5- og 10 års jubilarer
Fortsat fra forrige side...
Anna-Lise har tidligere haft egen
systue i mange år, og hendes
interesse i at sy og strikke
vedligeholdes i Thule, hvor hun også
arbejder en del i skind, læder og pels.
Forrige år flyttede Anna-Lise og
hendes samlever ind i en lejlighed
på den nedlagte banegård i Randers,
som er en bygning fra 1905. Her har
Anna-Lise bl.a. 300 m2 bolig at være
driftsleder over, så der er nok at se til
i ferierne.
***
Elektriker Flemming Kast Jørgensen
fejrede den 3. december 2011 10
års jubilæum i GC. Flemming kom
til Grønland første gang i 1987, og
har arbejdet sig op langs kysten lige
siden.
Af Flemmings accent kan man godt
høre, at han stammer fra Bornholm,
hvor han netop har sat huset til salg
for at opfylde en gammel drøm om
at flytte til skærgården på vestkysten
af Sverige med sin norske samlever.
Flemming har desuden 2 voksne
børn.
Flemmings fritid bruges gerne på
socialt samvær, fitness og med ture
ud i ”mutterne”. Naturen heroppe
tiltaler ham meget, hvilket også
afspejles i, at han så ofte det kan
lade sig gøre, tager på skiferier på
fjeldet i Norge. Her foregår det meget
primitivt med pandelamper som
lys om aftenen og hytten ligger så
afsides, at alt er medbragt hjemmefra
til at klare sig i en hel uge.
Flemming og hans samlever
rejser meget. De har blandt andet
været omkring Chile, Argentina,
Nationalparker i USA og, hvis de ikke
helt kan beslutte sig for, hvor rejsen
skal gå hen, er de oftest havnet i
Irland.
***
Janitor/klinikassistent Sophia Nykjær
havde den 27. december 2011 5 års
jubilæum i GC.
Sophia er født i Maniitsoq, har boet
en del år i Nuuk men senest over 25
år i København.
Sophia er en rigtig ”gør-det-selvkvinde”, der ikke er bange for at
skrue, hamre og banke, når der
skal repareres ting i lejligheden
i København. I storbyen har hun
ligeledes 3 voksne børn, som hun
også sætter pris på at bruge tiden
med.
I fritiden på basen kan Sophia godt
lide at lave håndarbejde, motionere,
lave kropsmassager og er en stor
naturelsker.
Vidste du at...
Siden 1. oktober 2005 og indtil 3. maj 2012 er
GC’s service-kontrakt med USAF blevet
ændret 515 gange!
14
/Af Mette Winther Eriksen
Tillykke til brudeparret
Bryllup i Thule
Lørdag den 17. marts 2012 var der
noget forunderligt i luften på Thule
Air Base.
I det dejligste solskin regnede det
med ris over Dorthe Hyldtoft og
Peter Grønning (PG), der havde valgt
denne dag til at indgå giftermål
med hinanden. Vielsen fandt sted
i Iglo Inn og blev forrettet af DLO
Hans Henning Hartmann efter alle
kunstens regler. Bagefter var der
reception, og de mange gæster
havde en hyggelig eftermiddag/aften
i selskab med det glade brudepar.
Dorthe og PG vil gerne benytte
lejligheden til at sige tak til DLO Hans
Henning Hartmann og alle gæsterne
for at gøre dagen til en særlig og
mindeværdig dag for dem.
Også en stor tak for gaverne og for
bryllupsfotografierne af Mogens
Werth.
/Af Bettina Ovgaard Petersen
15
Observatør i lægebil
Kørselspraktik i “Lægebil 4”
”Godmorgen – nå, er du min assistent
i dag, troede du gik og hyggede dig
på Thule?” Sådan startede den første
tirsdag i min ferie i oktober 2011.
Jeg mødte på Hillerød Hospital, hvor
en del af min gamle arbejdsplads,
”lægebil 4”, holder til. Men nej, jeg
mødte ikke ind som assistenten,
til gengæld skulle jeg følge med
som observatør, sådan en som jeg
selv har haft med en masse gange.
Endelig var det min tur til at være
den, der kunne komme med en
masse spørgsmål, så lægen river sig i
håret i frustration over ens mærkelige
spørgsmål.
Men hvorfor er jeg overhovedet
med ude at køre? For at gøre en kort
historie lang, så er dette min anden
periode på Thule. Jeg tog hjem sidste
gang i december 2006, og helt ærligt
havde jeg ingen intentioner om at
vende tilbage. Jeg havde en plan
om, at skulle hjem og have det sidste
modul i ambulance-uddannelsen
som paramediciner, og indtil april
2011, hvor jeg igen stod på basen,
har jeg primært beskæftiget mig med
ambulancekørsel, paramediciner,
akutbiler og kørsel med lægebiler.
Men pludseligt en dag sad jeg igen
på Indiavej til samtale, og meldte
klart ud til ”Chiefen”, der var med på
videolink, at jeg var helt sikker på,
at jeg ikke ville kede mig på Thule,
og sagtens ville kunne forlige mig
med, at der ikke sker så meget i
den præhospitale verden heroppe
… I virkeligheden tror jeg, at mine
største betænkeligheder gik på,
om jeg ville kunne følge med de
gamle brandsvende heroppe.
Selvom jeg har vedligeholdt min
16
Her ses Claus Rasmussen med overlæge Per Nielsen foran lægebilen.
branduddannelse, er det ikke dér mit
fokus har været.
- selvom jeg egentligt ikke havde
troet, det skulle ske.
Det skal lige siges, at det ikke var en
uovervejet indskydelse fra min side at
tage tilbage til Thule. Den er grundigt
overvejet og gennemdiskuteret med
min hustru. Det tror jeg er vigtigt for,
at det skal blive en god oplevelse at
være heroppe - baglandet skal være
i orden, hvis der er et sådan. Men
heldigvis er jeg gift med en dejlig
en af slagsen, som sagtens kunne se
fordelen i, at jeg tog en tur mere til
Grønland. I virkeligheden tror jeg,
hendes største bekymring er, om jeg
nu slæber for mange tupilakker og
fedtstensfigurer med hjem, som hun
vist syntes, der er rigeligt af i forvejen.
Det er en speciel verden at komme
herop til, og det er ment på den mest
positive måde. På mange måder er
det en moderne verden, og på andre
måder hæges der om traditionerne,
og en lidt naiv uskyldighed med
mottoet ”sådan har vi altid gjort”.
Som så mange andre har jeg
Grønland i blodet. Det startede i
1990, hvor jeg for første gang som
19-årig stod på Sydgrønland og
skulle være soldat. Da jeg tog hjem,
svor jeg, at jeg ville vende tilbage
engang. Det blev så i 2005, hvor jeg
kom til Thule første gang, og nu igen
Der, hvor jeg kommer fra hjemme
i det danske, er man enten ansat
i assistance-afdelingen eller i
emergency-afdelingen, hvor jeg var.
Men her på Thule er det lidt specielt,
man skal kunne det hele, når man
er i Fire Department. For os, der
bemander ambulancen, er det lidt
specielt, kompetencerne er næsten
som i Danmark, men assistenterne
er brandmænd, og der er ikke
kun én, men hele tre til at hjælpe
behandleren.
En gang for ikke så mange år siden,
var der ikke så meget uddannelse
i ambulance verdenen, det er der i
Observatør i lægebil
dag gennem helt specifikke lovkrav
til uddannelserne. I erkendelse af,
at uddannelse skal vedligeholdes,
og ”Chiefen” måske er lidt træt af at
lægge øre til fantastiske ideer, er der
som noget nyt i år åbnet op for, at
ambulanceuddannet personale i.f.m.
med ferie, kan komme hjem og køre
rutinekørsel i 24 timer. Det eneste,
det kræver, er at man selv skaffer
kontakten, og aftalen skal godkendes
af ledelsen. Derfor var jeg med ude
og køre. Da muligheden bød sig,
fik jeg hurtigt en aftale på plads, og
dermed er vi tilbage ved den første
tirsdag, i min ferie, i oktober 2011.
Jeg havde i mit hoved forestillet
mig, at nu skulle der bare ske noget,
det skulle være 2 dagvagter med en
masse fagligt relevante ture. ”Lægebil
4” som jeg kørte med på, kører
normalt op imod 12 ture i døgnet,
men selvfølgeligt var disse dage ikke
normale dage. Den første dag gik
hele formiddagen med at kontrollere
udstyr og medicin på bilen. Samtidigt
med at blive overhørt teoretisk, for
som lægen sagde ”du er vel ikke gået
i stå”. Det hele naturligvis krydret med
rigelige mængder kaffe, historier som
altid bliver bedre, jo flere gange de
bliver fortalt, og ikke mindst ”gamle
dage” på ”Lægebil 4”. Det sjove her
var at lægen, der bemandede bilen
disse dage, har været flere år i Nuuk,
så han havde en oplevelse eller to,
han gerne ville dele.
Til frokosttid var der endnu ikke
sket noget, men netop som vi skulle
til at spise, startede turene med at
komme. Det blev både til opgaver
med traumepatienter, overflytninger
af kritiske medicinske patienter og
ture, hvor der ikke skete noget. Det
pudsige var, at næste dagvagt forløb
på samme måde.
Her er Claus
Rasmussen i
gang med at
ligge drop på
en patient i
lægebilen.
Selvom at der egentligt ikke skete
så meget rent fagligt, og jeg ikke fik
”fingrene” i så mange patienter som
jeg havde planlagt i hovedet, så var
det en positiv oplevelse at komme ud
og få den faglige sparring med gamle
kollegaer. Blive rusket teoretisk
igennem, networke lidt og ikke
mindst være i kontakt med patienter,
hvilket ikke skal forstås som om jeg
ønsker folk skal være syge, men det
er nu engang mit arbejde.
Så godt nok er der dejligt på Thule,
men det er svært at vedligeholde
sin rutine og faglige knowhow
med de - heldigvis - få ture, der er
heroppe. Derfor må min evaluering
af muligheden for kørselspraktik
være, at det bare er super, og selvom
denne historie vel næsten handlede
mere om mig end kørselspraktiken,
så håber jeg, du blev underholdt
alligevel :-)
/Af Claus Rasmussen
Vidste du at...
Der blev i april måned 2012 kørt 19.372 taxipassagerer rundt på basen
fordelt på 13.131 bestilte ture. Til sammenligning blev der for ti år siden i
samme periode kørt 15.977 passagerer rundt på 11.728 bestilte ture.
17
Demolering af bygning #366
Det spøger eller hvad?...
Det er mandag den 30. april 2012, og
på en tur ned ad ”Pituffik’en” ser jeg,
at vores alle sammens gode, gamle
hobbyshop, bygning #366 er ved at
lade livet – forstået på den måde, at
bygningen er ved at blive demoleret
af en dozer. Det går stærkt og jeg
skynder mig hjem efter kameraet, for
det her må foreviges!
Pr. den 1. oktober 2006 blev ”Skills
Development Center” skrevet ud af
SOW’en (Statement of Work), men
inden da har den i mange, mange år
lagt rammer til adskillige menneskers
kreative udfoldelser og ihærdige
forsøg på udvikling af disse. Nogle
mere heldige end andre…
Det kan ikke tælles på en hånd, hvor
mange skakbrikker, potter og ”looka-like Holmegaard isbjørne”, der er
blevet ”drejet” i keramik-shoppen, for
slet ikke at tale om læderværkstedet
eller det fine savværk, som nok kunne
få nogle mænd i hobbyshoppen til at
”snit-a-little-bit”.
18
Men når der ikke lige var åbent i
Hobbyshoppen, skete der alligevel
ting og sager derovre…
Jeg fanger Arnannguaq Rathcke og
Rosa Kanuthsen, der begge har været
på basen i mange år. Det er nemlig
sådan, at lige præcis den bygning
er noget sagnomspundet, og de er
begge overbeviste om, at ”der var
noget derinde”…
Rosa har flere gange oplevet, at
”noget” kom susende forbi hende, når
hun gik rundt derovre – en mærkelig
følelse af, at hun ikke var helt alene i
bygningen. Det var ikke noget, hun
umiddelbart var bange for, men det
var heller ikke just behageligt at
opleve.
Arnannguaq husker også en tidlig
lørdag morgen, hvor hun i øvrigt
ikke følte sig helt tilpas, at hun
tydeligt kunne høre skridt fra høje
hæle komme gående imod hende
i Supply-rummet, og samtidigt føle
en mærkelig kulde lige pludselig.
Arnannguaq bevarede roen, lukkede
branddøren op og bad udtrykkeligt
dette ”gespenst” om at forlade
bygningen omgående. Kort efter
bestilte hun en taxi og drøftede
oplevelsen med et par kolleger, som
fortalte hende, at i og med, hun ikke
følte sig 100 % frisk, så var hun mere
”modtagelig” for oplevelser af denne
slags.
Men netop Supply-rummet lå lige
op ad mørkekammeret, som af
indlysende grunde var mørklagt,
og netop derfor turde flere af deres
tidligere kolleger ikke at gøre rent
derinde, og slet ikke alene eller om
aftenen. Der var virkeligt noget
uhyggeligt ved den bygning, men
hverken Arnannguaq eller Rosa tror
dog, at det var en ”ond ånd” – bare
en, som holdte til dér.
Så hvem ved… måske mangler den
nu et sted at bo? Hobbyshoppen er
nu en saga blot – men historierne
lever videre og forhåbentligt også
”look-a-like” isbjørnene.
/Af Mette Winther Eriksen
På besøg hos Tillidsmandskollegiet
Tillidsmand på toppen af verden
I slutningen af januar måned 2012
havde Tillidsmandskollegiet i en uge
besøg af 2 undervisere fra BAT-kartellet.
Den ene – Morten Als Velling – skrev
efterfølgende en artikel til Dansk
Elforbunds hjemmeside – denne artikel
gengives her i sin fulde længde.
Thomas Eisenhardt, sidstnævnte
er Fællestillidsmand for alle GC’s
ansatte.
“I forbindelse med OK-forhandlingerne 2012, har BAT-Kartellet haft
to undervisere på Thule Air Base.
Her har 11 tillidsfolk gennemgået
et kursus i forhandling-akkordkonflikthåndtering og organisering.
Hvilke udfordringer er der ved arbejdet
som elektriker på basen?
Basen, der blev bygget i 1951, da den
kolde krig rasede, er i dag hjemsted
for omkring 150 amerikanske
soldater og 300-350 medarbejdere
fra Greenland Contractors (GC).
Af dem er der 33 el-kolleger og 2
elevatormontører. Thule Air Base har
i øvrigt 25 lærlinge, der fordeler sig
over mekaniker, køkken, tømrer og
maler. Opholdene på tekniske skoler
foregår i Grønland eller Danmark.
GC står for drift, vedligeholdelse,
nybyg, lufthavn, brandvæsen,
elforsyning og almindelig servicering
af basen i det daglige. Dette er noget
af en udfordring, i en arktisk polarørken, der om vinteren henligger i
total mørke, og med minus temperaturer på den forkerte side af -45
grader.
Basen ligger halvanden times
flyvning fra Nordpolen, og udover
det ekstreme arbejdsmiljø, med
kulde og arktiske storme, kan man
også på en almindelig arbejdsdag,
blive udsat for et besøg af isbjørne på
arbejdspladsen.
Tillidsmandsgruppen består bl.a.
af to elektrikere Walther Toft og
Undertegnede var heldig at få et lille
interview om livet og arbejdet på
basen.
For det første er alle installationer
amerikanske og det skal man
selvfølgelig vænne sig til.
Spændingsnettet er også anderledes
end hjemme, her er det 115-208v og
480-277v. Højspændingen ligger fra 4
til 69 kilovolt.
Meget af vores faglige efteruddannelse foregår i Amerika, og alle
manualer er på engelsk.
Automatik og PLC er som hjemme
i Danmark, så det er ikke her, de
største forhindringer ligger.
Basen er faktisk rig på faglige
udfordringer, da det er et minisamfund med egen lufthavn.
Der stilles nogle større krav til
planlægning, da alle materialer skal
herop med fly eller skib, så der er
hurtigt en måned til halvanden,
før tingene ankommer. Desuden
skal man huske, at kunden er det
amerikanske militær, og der er
selvfølgelig også nogle udfordringer
i det. Man skal cleares af PET for at
komme herop og arbejde.
Der er flere steder på basen, der er
lidt følsomme, så man kan ikke bare
vade ind alle steder. F.eks. den store
radar oppe på fjeldet kræver en
særlig procedure for adgang.
I bor på jeres arbejde, er det vanskeligt?
Joeh… man er på arbejde 24-7, vi
arbejder 51,5 timer med en 5 dages
arbejdsuge. Det her er jo ikke vores
hjem, men et værelse i en af firmaets
barakker. Så man har ikke rigtigt fri,
når man er heroppe.
Fagforeningen ligger 5.000 km herfra,
hvordan løser man tingene i det
daglige med den udfordring?
De forskellige fagforeninger under
BAT-kartellet er gode til at hjælpe via
telefon og mail, men nogle gange
kan svartiden være lidt lang, når man
står med et nu-&-her problem.
Hvordan er det at have familien så
langt væk?
Det er blevet bedre end i gamle dage.
Nu kan man tage hjem hver anden
måned, desuden er der internettet,
Skype og andre elektroniske
hjælpemidler. Man har også
mulighed for familiebesøg heroppe,
alle disse ting lagt sammen, gør
det nemmere for folk med familie.
Basen er dog et sted med en hel del
singler. Her er en del fraskilte, og
folk der har haft brug for en pause i
livet, eller måske har haft brug for at
tjene nogle penge og få genoprettet
økonomien.
Skulle man få lyst til et job på Thule
Air Base kan man altid kigge på
firmaets hjemmeside eller sende en
uopfordret ansøgning på
www.greenlandcontractors.dk.”
/Af Morten Als Velling
Underviser
19
En kold tid...
A cold day in H... Thule
As weather goes here in Thule
everyone knows it is cold most of
the year; even those who have never
been here have an idea that things
can get very cold in the Arctic. But
just how cold has it been this past
winter? Did you survive one of the
top 10 cold streaks ever recorded
since 1951? Keep reading and find
out!
First some records and averages; the
all time lowest temperature officially
recorded at Thule was M43.9C/M47F
recorded twice on Feb 15/16 1979.
Pay attention to the word official,
this does not include the little store
bought thermometer hanging
outside your window! The average
temperatures for winter are M24C/
M11F for JAN, and M25C/M13F for
FEB/MAR, these are the “normal”
average temperatures one could
expect, remember that it could be
colder or warmer than the average.
So as you can see Feb/Mar are usually
the coldest months but not by much.
Now we can all stand one or two days
of really cold weather, the problem
starts when it becomes 5, 10, or 30
days of unrelenting, colder than
normal temperatures; remember
normal? In this case normal would be
M25C/M13F as a daily average. Since
everyone has their own idea of what
cold is we had to come up with a
threshold. We chose M30C/M22F and
M35C/M31F daily averages lasting for
5 days or more as thresholds to find
our cold snaps.
This year there were 22 of 24 days
from Feb 20th until Mar 14th that we
saw our average daily temperature at
or below M30C/M22F, (the other two
days were M28C & M29C) We had one
string of 16 days straight where our
daily average was M30/M22 or less,
during those 16 days we had 13 days
with the daily average at M33C/M27F
or less and 4 days where the average
was M35C/M31F or less. The average
for those 16 days was M35C/M31F.
We also set three record low
temperatures on the 1st, 2nd, and
3rd, of March, recording M40C/
M40F each day. (We also hit M40 on
the 4th but it was not a record). This
makes our cold snap of 2012 the
4th coldest/longest on record since
1951, of cold snaps longer than 5
Temp Anomaly Feb20-Mar14 2012
This image represents the temperature anomaly for the period of Feb 20th until Mar 14th of 2012. A temperature anomaly represents
how conditions were different from the normal, and as can be seen we were much colder than normal, with the coldest center just to our
East.
20
Svendegilde
days. In some instances we could be
listed as number 3, but with 1979
having the record minimum it is due
that distinction. In addition, with the
wind factored over this time we saw
consistent wind chill temperatures
between M50C/M58F and M65C/
M85F; can we have a collective burrrr!
Hopefully you have gained further
appreciation for the weather here
at Thule and know that you were a
part of the cold snap of 2012, part of
Thule history!
/Dave Seibert
Thule Weather Team
The table shows the top 5 cold snaps for
Thule since 1951, indicating the number of
days in a row for each daily average temp.
SOD (Summary of the Day).
Thanks to Jeffrey Zautner, 14WS (AFCCC),
for his help in the compilation of this data.
Vidste du at...
206 køretøjer er blevet
serviceret / repareret
i VM i april 2012.
Den 13. januar 2012 blev der
afholdt bevisoverrækkelse /
reception i Iglo Inn for ernæringsassistent Marie Qaavigaq.
Marie startede som lærling i
Greenland Contractors den
7. januar 2009 og afsluttede læretiden, da hun bestod svendeprøven
på Levnedsmiddelskolen INUILI
den 2. december 2011.
Det har været en fornøjelse at have
Marie som lærling, og GC ønsker
hende til lykke med svendebrevet
og held og lykke fremover.
På billedet ses Marie Qaavigaq
sammen med køkkenchef Jacob
Lindbo.
21
En rejseguides erfaringer
Min rejseklub
- eller hvordan jeg mistede 10
pensionister i London...
Gennem de sidste 7 år har mit forår
altid stået i min rejseklubs tegn. Vi
har besøgt både Tallinn, London og
Dublin. I år gik turen til Budapest,
hvor vi nød rigtig godt vejr og ikke
mindst den lokale øl.
Nu er denne artikel dog ikke ment
som en rejseguide til Budapests
herligheder, men derimod en
præsentation af min rejseklub,
som kan virke som lidt ud over det
sædvanlige.
Det hele begyndte en kold vinterdag
i 2005, da jeg underviste i engelsk på
AOF i Greve. På det tidspunkt havde
jeg undervist i 5 år, og havde hvert
år argumenteret for, at vi naturligvis
skulle afslutte sæsonen med en tur til
London – dog uden det var blevet til
noget.
I 2005 ville en af mine kursister
– lad os kalde hende Helga for at
bevare anonymiteten – det dog helt
anderledes. Hun ville til London, for
hun ville så gerne besøge Tower of
London. At hun også var glad for gin
& tonic fandt jeg først ud af, da jeg
efterfølgende måtte slæbe hende
hjem til hotellet – folk kigger altså
meget, når man slæber på en fuld,
syngende dame på 72 år.
Siden har vi rejst først Storbritannien
rundt og nu også et par steder i
Østeuropa, men fælles for alle turene
er, at det kræver lidt omtanke, når jeg
planlægger vores tur.
22
Min rejseklub er nemlig ikke den
yngste en af slagsen, faktisk er den
yngste person pt. 63 år og den ældste
er 78 år.
På den første tur til London var vi
10 personer af sted, og med en
gennemsnitsalder på 63 år kunne
vi måske ikke helt prale af at have
folkepensionistalder, men med to
kunstige hofter, fem nye knæ og en
ukendt mængde kunstige tænder,
gjorde vi dem i hvert fald rangen
stridig.
Gennem de seneste 7 år er kun to
faldet fra, og to andre er kommet
til, så vi altid er en halv snes stykker,
men gennemsnitsalderen bliver kun
højere.
Vores dage er altid planlagt meget
fast. Vi tager på udflugt, ser de
seværdigheder, der kendetegner
byerne og gerne en længere
dagsudflugt ud i landskabet, så vi
rigtig får en på opleveren. Aftenen
er også planlagt meget fast, god
mad og rigelig drikke! Vi holder os
bestemt ikke tilbage, dog kan der
være en del sure miner, når man
finder ud af, at kidney faktisk er nyre
i en ”steak & kidney pie”, og ikke en
type bønne.
Der er flere ting man bør være
opmærksom på, når man rejser med
ældre mennesker, og jeg har i hvert
fald lært noget i min planlægning af
en rejse.
Det tog mig f.eks. et par ture, før jeg
vænnede mig til, at ethvert skilt der
peger mod et offentligt toilet, ikke
skal ses som et tilbud, men derimod
virker som en magnet, især overfor
ældre kvinder. Med tiden har jeg
lært at pege dem ud, da der altid er
mindst to, der er på vanddrivende
piller.
Derudover er jeg blevet god til
at opdage blommer, svesker eller
andet, der kan virker afslappende for
maven. Hvis der f.eks. er den slags
på morgenbordet ved jeg at jeg
skal vente mindst en time, før vi skal
mødes efter morgenmaden, da de
kan være svære at holde fingrene fra,
hvis man er over 60 år.
Når man er af sted med så mange
ældre mennesker, er der også visse
farer, jeg har lært at spotte. Brosten
er altid et tegn på at finde en anden
vej. En bakke kan f.eks. være en
meget stor forhindring for gamle
ben. Derfor er Rom f.eks. udelukket
som destination, da hele 7 bakker
kan tage pusten fra mange kunstige
knæ, ligesom et udsigtsplateau er
helt udelukket, med mindre der går
en bus derop.
Det værste var dog, da jeg hoppede
af bussen i London, vinkede sødt
til de 10 fortvivlede ansigter oppe
i bussen og tænkte, de kunne da
sagtens selv finde hjem. Det kunne
de ikke. Efter at have kørt for langt,
var de tilbage på hotellet 3 timer
efter jeg forlod dem. De var gået vild
igen og igen, og havde kun fundet
tilbage ved et rent held. Der var jeg
ikke populær og jeg lovede højt og
helligt – over en flok gin & tonic – at
jeg aldrig gør det igen.
Nu er jeg så kommet til Thule, og
er begyndt at undervise eleverne
Det Gastronomiske Selskab
heroppe i bl.a. engelsk. Det har
medført, at mange af mine venner
spørger, hvorfor jeg gider blive ved
rejse med så gamle mennesker, men
de tænker ikke over, jeg selv får en
del ud af at rejse med dem.
Ud over at opleve de forskellige
steder har jeg lært en flok mennesker
at kende på en hel anden måde.
Vi deler sorger og rigtig mange
glæder, og selv om der er en del
erhvervsrisikoer ved at rejse med
pensionister, såsom et begyndende
hjerteslag på vej op mod Edinburgh
Castle, inkontinens eller den tårevædet skål, vi altid har for en af vores
første rejsekammerater, der desværre
ikke er mere, ville jeg ikke være
historierne om at køre baglæns på
ski med bukserne nede om benene,
eller de andre sjove historier de kan
komme med, foruden.
Jeg glæder mig hvert år til at rejse
og ser allerede frem til sommerens
grillaften, hvor vi planlægger næste
års tur til Prag, altså de steder i byen
der er plane, uden brosten og tæt på
både toiletter, seværdigheder og en
bar.
Det Gastronomiske Selskab
Næste arrangement i Det
Gastronomiske Selskab afholdes
lørdag den 26. maj i Iglo Inn under
temaet “Kom maj du søde milde”.
Fotos af Walther Toft
Er du interesseret i at vide mere
om medlemskab af foreningen for
gourmet mad, fantastiske vine og det
gode selskab, kan du kontakte Finn
Christophersen på [email protected].
/Af Anders Berg Petersen
Vidste du at...
10 gokarts er klar til den kommende sæson,
der starter op i slutningen af juni
- afhængig af vejret.
23
Man kan næsten se på hvalpen her,
hvor godt det var for den at
komme af med vandet...
Vidste du at...
GC indkøber 10 cykler til gratis udlån til medarbejderne. Cyklerne forventes
at komme til Thule med første skib omkring den 4. juli 2012.
Forsidebillede:
Mette Winther Eriksen
Bagsidebillede:
Mette Winther Eriksen
Redaktion:
Site Management Support
[email protected]
Udgiver:Greenland Contractors
DK - 3970 Pituffik
Ansvarshavende:
Inge W. Bülck
Redaktør:
Mette Winther Eriksen