Tysk læge bliver Danmarks diktator

Oplysningstiden
KONG Christian 7.
...blev som 16-årig konge af Danmark.
Han led af bl.a. angstanfald og blev
mere og mere sindssyg med årene.
Den ulykkelige dronning
Dronning Caroline Mathilde
...var vokset op i trygge rammer på et
slot i England. Hendes personlighed var
romantisk, ligefrem og uformel.
scanpix
det nationalhistoriske museum
Den gale konge
Den ambitiøse livlæge
johann friedrich Struensee
...voksede op i den tyske by Halle
som søn af en præst. Siden flyttede
familien til den danske by Altona.
Sindssyg kongoeld
i Struensees v
Tysk læge bliver
danmarks
Som læge har Struensee oplevet samfundets skyggesider, og
hans ambition er at gøre Danmark til et fremskridts-venligt
land. Han vinder kongens tillid og erobrer dronningens
seng. Nu har han magten, men folket vil hverken
have ytringsfrihed eller sex før ægteskabet.
14
Historie 4 • 2012
Filmaktuel
Rosenborg Slot
Struensee går til filmen
Den 29. marts får filmen “En Kongelig
Affære” om Struensee, Christian 7. og
Caroline Mathilde premiere i Danmark.
Mads Mikkelsen har hovedrollen som
Struensee, og filmen holder sig nært
til den historiske fortælling med
fokus på kærligheden mellem
livlægen og teenage-dronningen.
zentropa productions
Den onde stedmoder
Enkedronning Juliane Marie
...var Frederik 5.s anden hustru. Hun
så gerne deres søn, arveprins Frederik,
som konge – i stedet for Christian 7.
Christiansborg Slot blev bygget
i 1736 og var Nordeuropas
største slot. Her bor kongen
og dronningen med et hof
på omkring 1.000 personer.
Rosenborg Slot
diktator
København/1766
Danmark har i mere end
100 år været regeret
af enevældige konger. Men den nykronede teenage-konge
viser sig at være
sindssyg og evner ikke
at regere landet.
København
Danmark
Af Linda Corfitz Jensen
Oplysningstiden
Struensees eftermæle
E
t kammer, mere har den
28-årige Johann Friederich
Struensee ikke råd til. Den
unge mand er i 1766 ansat
som fattiglæge i Altona,
Danmarks næststørste by, der ligger i
Holsten nær Hamborg. Struensees løn
er ringe, og arbejdet nedslående. Hver
dag er han travlt beskæftiget med at
lindre nød og elendighed i byens mørke fattigkvarterer, hvor epidemierne
raser, og hygiejne er et ukendt ord.
Han skal også føre opsyn med “Pestgården”, hvor de uhelbredeligt syge
bliver anbragt, og de sindslidende
holdes i bure. Her er intet pleje­
personale, og end ikke de stinkende
latrinspande bliver tømt.
“I så grufulde omgivelser kan en fornuftig vel snarere bringes til vanvid,
end en vanvittig kan bringes til fornuft”, noterer den unge læge forfærdet.
Netop fornuften er Struensee brændende optaget af. Inpireret af tidens store filosoffer som fx Voltaire betragter
han fornuften som en rettesnor i livet –
i stedet for de gamle autoriteter som
religion og rang.
Den 18. oktober har Altona dog
glemt al fornuft. Byen summer, og gaderne er fulde af nysgerrige, jublende
indbyggere; for Danmarks kommende dronning er kommet til byen.
Den 15-årige prinsesse Caroline
Mathilde er sejlet med skib fra England for at gifte sig med den danske
En skamstøtte
for Struensee
Efter Struensees fald udkom et væld
af smædeskrifter om ham. Her bliver
en skamstøtte pyntet med afføring.
konge, Christian 7. Formelt set er hun
allerede landets dronning, for hun blev
kort før afrejsen viet til kongens stedfortræder i London.
Den nye dronnings første officielle
pligt er at tage imod Altonas spidser. Ind
ad døren til audiens træder bl.a. byens
fattiglæge. Han bukker dybt og præsenterer sig som J.F. Struensee. Han er ikke
videre imponeret af den unge kvinde –
og han har ingen idé om, at hun fire år
senere vil være hans elskerinde.
Dronningen fortsætter sin rejse mod
København. Her venter et hof præget af
intriger og magtkampe. Landets ledende embedsmænd lefler alle for den
17-årige konge, som tydeligvis ikke er
sin opgave voksen. Han lider af angstanfald og får voldsomme vredesudbrud.
Magten ligger i stedet hos de adelige
embedsmænd, der hver især forsøger at
fremme deres sag hos kongen. For at
flygte fra alle forventninger har kongen
samlet en gruppe unge mænd, som han
hærger Københavns natteliv med.
I kulissen står Christian 7.s stedmoder, enkedronning Juliane Marie. Hun
håber, at kongen snart dratter om, så
hendes egen søn – kongens halvbror –
arveprins Frederik, kan indtage tronen.
1766 Hoffet delt i to fløje
Caroline Mathilde møder for første gang
sin mand i købstaden Roskilde. Venligt
indbyder han hende til at sidde ved siden af sig i kareten. Hun takker gladeligt ja. Men hun lægger mærke til,
at hendes hofdame sender hende
et stramt blik – sådan skal hun
åbenbart ikke te sig i Danmark.
Caroline Mathilde lærer at være
afvisende over for sin mand.
Caroline Mathilde ligger i barselsseng med den lille kronprins Frederik ved sin side. Christian 7. kalder
hende nedsættende for “ammen”
pga. hendes store bryster.
Caroline Mathilde
Christian 7.
Det nationalhistoriske museum
16
Som modsvar bliver dronningen skydeskive for Christian 7.s spydige bemærkninger, og han nægter konsekvent
at sove med hende. Efter kort tid har de
to royale­teenagere et iskoldt forhold til
hinanden, og hoffet er delt i to uforsonlige fløje.
1767 Kongen og skøgen
Ytringsfrihed blev misbrugt
Danskerne brugte ikke den nye ytringsfrihed til intelligente diskussioner,
som Struensee regnede med. I stedet gik folket efter ham.
E
n af reformatoreren Struensees
første love var indførelsen af fuld
trykkefrihed og at fjerne censuren.
Danskerne fik Europas mest vidtgående ytringsfrihed. Ophavsmanden
behøvede end ikke at give sig til
kende og stod dermed ikke til ansvar.
Den naive, oplysningselskende
Struensee gav folket fuld trykkefrihed
i håbet om, at en bramfri diskussion
om samfundet kunne blomstre op
i skrifterne – som det hed ved
indførelsen af loven: “Så redelige
patrioter kunne afsløre nedarvede
vildfarelser og fordomme og efter
deres indsigt og overbevisning
angribe misbrug ”.
Samfundsdebatten udeblev, og i
stedet blev ytringsfriheden vendt
mod ham. Københavns 12 trykkerier
publicerede en stormflod af skrifter,
som gjorde grin med Struensee.
Smædeskrifterne blev datidens tab-
loidpresse, og ingen latterliggørelse
var for tåbelig til at blive trykt.
Endnu mens Struensee var ved
magten, blev hans forhold til Caroline
Mathilde udstillet. Snart efter indførte han en lov om, at forfatter eller
udgiver skulle stå til ansvar for det
skrevne. Det havde ingen effekt: Historikere har beregnet, at efter livlægens fald blev et samlet oplag på
100.000 tryksager sendt på gaden i
København – til 80.000 indbyggere.
Struensee
på slottet...
Skadefryden
stråler ud af
smædeskrifterne,
som udpensler
Struensees
fald fra toppen
af samfundet.
... og i
fængslet
scanpix
Struensee rækker ud mod kongens
krone, for han vil have magten.
En medskyldig støtter
Struensee. Men også han
bliver ramt af Guds straf i
form af lyn.
Guds øje ser den magtbegærlige Struensee
og stikker sin lange arm ned fra himlen for at
forhindre hans onde hensigter.
J.F. Struensee
Med den ene fod træder
Struensee på loven – han
forbryder sig mod landets love.
1768 Den nye rejselæge
Den 5. juni drager kongen med sit 55
mand store følge over floden Elben –
Danmarks sydlige grænse. Kongen skal
på en to år lang dannelsesrejse rundt i
i Holland, skriver Struensee om sin nye
arbejdsgiver: “Han foreslog mig i fuldt
alvor at flygte bort med ham. Han ville
blive soldat for ikke at skylde sin lykke
til nogen anden end sig selv”.
Kongen trækker sig ind i sig selv.
Europas baller, maskerader og tafler kan
ikke gøre ham glad. De ledsagende
hoffolk ser det som et tegn på, at den
Lisbet Hein, Hørsholms Egns Museum
I løbet af hendes første forår i Danmark
bliver Caroline Mathilde, trods det kølige forhold til kongen, gravid – arvefølgen skal jo sikres. Graviditeten forsoner
ikke fløjene ved hoffet, og kongen, som
ikke kan få en fod til jorden i hverken
statssager eller i forholdet til dronningen, erklærer: “Jeg vil rase i to år”.
Kongen befaler, at Caroline Mathilde
bliver hjemme sommeren over, mens
han drager på en lang sommerferie med
sit berygtede slæng af ballademagere.
Det er en fornærmelse at lade hende blive hjemme, og i løbet af efteråret bliver
ydmygelserne værre, for Christian 7. er
alt andet end en ærbar husbond.
Blandt hofsnogene er hans overdrevne onani et almindeligt samtaleemne.
Særligt sladrer de om dengang, kongen
under taflet på Christiansborg kom
rendende ind med bukserne nede om
hælene. Og han udnævner sin store
hund, Gourmand, til gehejmeråd – sin
nærmeste rådgiver.
Christian 7. fuldender ydmygelsen af
dronningen ved at tage såvel Gourmand
som sin elskerinde, luksusluderen Støvlet-Cathrine, med til forestillingerne i
Hofteatret, hvor han placerer dem i en
loge lige over for dronningens.
Kongen har i selskab med den flotte
prostituerede længe turet rundt på byens bordeller, hvor de i fællesskab tæver
Støvlet-Cathrines rivalinder og smadrer
inventaret. Ofte er hun klædt som
mand, og selv pøbelen synes, at kongens
opførsel er umoralsk og vulgær.
Han er gået for vidt, og ved nytårstid
sætter hoffets fremmeste embedsmænd
en stopper for Støvlet-Cathrine. Hun bliver sendt til Holsten og får årligt 400
rigsdaler for at holde sig væk for altid.
Den excentriske konge er fortvivlet.
Han har mistet sin bedste ven. Hos
dronningen finder han ingen trøst – de
holder fortsat distancen til hinanden.
Europa. En ny rejselæge bliver ansat, Johann Friedrich Struensee fra Altona.
Han viser sig at have en beroligende
indvirkning på kongen, og det er heldigt, for rejsen med de mange repræsentative pligter og konstante forandringer
tærer på den unge konges nerver.
Da følget, efter at have besøgt adskillige hoffer i Tyskland, når til Antwerpen
En slange snor sig ved Struensees
fod. Slangen er et symbol på
ondskab og Djævelen.
Denne smædetegning er spækket med
symboler, som forklarer den analfabetiske
læser, hvorfor Struensee skal straffes.
Historie 4 • 2012
17
Oplysningstiden
Struensee stod bag 2.000 love
Livlægen ændrede hurtigt Danmark til en stat efter oplysningstidens
idealer. Men danskerne var ikke rede til at ændre deres land.
S
stedet for traditioner og rang, men
den tidligere læge – nu Danmarks
diktator – fór for hurtigt frem, og projektet endte i en katastrofe.
I månederne som den
sindslidende Christian 7.s
nærmeste rådgiver fik
Struensee gennemført
næsten 2.000 love, der
skulle forbedre samfundet.
Struensee forsøgte at
ensrette og effektivisere
staten. Hele samfundet
Ophævelse af al censur og fuld trykkefrihed
4. september 1770
skulle spare, og traditioner,
trykkefrihed. Snart efter
Som det første land i verden får Danmark fuld
der fx gav adelens uduelige
t.
skrifte
r skulle stå på
måtte loven dog ændres, så forfatter eller udgive
sønner poster i embedsværket, blev afskaffet. Også
Offentlige ansættelser
hans rets- og socialpolitik
skal udelukkende ske efter kvalifikationer
4. september 1770
var langt forud for sin tid.
Struensee oprettede en
dage
Færre hellig
hittebarnsanstalt, tillod
1770
er
oktob
26.
skilsmisse og gjorde sex
ningen var faktisk klar,
Forord
fes.
afskaf
age
helligd
22
ng
denga
de
af
11
befolkning
e
dansk
den
Hos
bare.
uden for ægteskabet lovden
terede
accep
før Struensee – han
e.
ligt. Blandt meget andet.
var opfattelsen dog, at han havde sløjfet 11 fridag
Men Struensee havde
illes
intet blik for psykologiske
Byggeriet af Frederikskirken (Marmorkirken) indst
23. oktober 1770
og kulturelle konsekvenser
geri af Frederikskirken,
af lovene. De fik ikke tid til
Struensee stoppede det kostbare prestigebyg
en ruin i næsten 150 år,
som skulle bygges i marmor. Kirken stod som
at virke, og hans ideer
indtil en privat velgører betalte for byggeriet.
mødte voldsom modstand
i alle samfundslag. Trods
skes
mind
delse
Godsejernes indfly
alle gode hensigter.
19. november 1770
truensee reformede på 16 måneder Danmark til ukendelighed.
Han havde intentioner om at skabe
et bedre samfund bygget på fornuft i
Nye love ramte høj som lav
Tallotteri skal skaffe penge til statskassen
24. december 1770
Dødsdommen for tyveri afskaffes
8. marts 1771
Bøder for graviditet uden for ægteskabet samt dene”
juridiske distinktion mellem “ægteskabeligt avled
og udenomsægteskabelige børn afskaffes
13. maj 1771
anså Struensee for umoralsk.
Loven skabte stor furore i befolkningen, som
Skole- og fattigvæsenet skal forbedres
22. marts 1771 og 9. maj 1771
Opløsning af Den Kongelige Livgarde
21. december 1771
afskaffede det som et led
Struensee anså regimentet som ren pryd. Han
af militæret som fjender.
dele
store
fik
og
–
ret
militæ
af
i en stor reform
Anvendelsen af tortur
for at fremtvinge tilståelser skal forbydes
16. november 1771
unge konge er ved at blive
voksen. Og dog: Efter otte
måneder vil kongen hjem
igen, og i Tyskland, Holland,
England og Frankrig har han
efterladt sig et kaos af smadrede logier.
Rejselægen har til gengæld
haft en overraskende positiv
indvirkning på kongen, og
hjemme i Danmark bliver
Struensee forfremmet til livlæge, kongens private læge.
1769 Kongens angst
Uden at tale ned til kongen
svarer Struensee ham igen
under deres samtaler. Uden
at vise underdanighed, som
alle spytslikkerne i kongens
nærhed, lytter han opmærksomt.
Struensee kommer helt tæt ind på
livet af majestæten. I glimt forstår han,
hvorfor kongen er så skræmt og jævnligt
går amok ved at skrige pludseligt, slå en
forceret latter op eller rasere slotshaver
og de smukke kongelige gemakker.
Christian fortæller om sin mor, der
døde, da han var blot to år gammel. Om
hvordan hans stedmor, enkedronning
Juliane Marie, siden tog sig af ham –
indtil hun selv fik en søn, arveprins Frederik, som Christian 7. af samme grund
hader. Og om dengang han under en kanetur var faldet i vandet og druknedøden nær havde set Juliane Marie betragte ham med en iskold, tilfreds mine
– som om hun gerne så ham død. Så
hans halvbror kunne blive konge.
Struensee overvejer, om nogle af kongens historier kan være fantasi og vrangforestillinger, for kongen er besat af vold
og død. Melankoli, angst og sindssyge er
ved at overtage den før så forlystelsessyge konges sind. Men Struensee er blevet
kongens bedste ven, og i hans selskab
føler han sig om ikke tryg – så tryggere
end hos alle andre.
Den unge dronning Caroline Mathilde bryder sig til gengæld ikke om den
nye livlæge. Han er en del af kongens
inderkreds og er derfor ikke på hendes
side. Det er dog ubegrundet mistillid,
for Struensee prøver at formilde kongen
over for dronningen og skabe kontakt
mellem dem. Som læge begynder han
også selv at se mere til dronningen.
1770 Dronningen og Struensee
Møderne bliver flere og flere, og
dronningen og lægen ender med at
blive elskende. Struensees stjerne
vokser endnu mere hos både kongen og
dronningen, da han i maj – med succes
– vaccinerer den lille kronprins for
kopper. Livlægen bliver udnævnt til
forelæser for kongen og dronningens kabinetssekretær – han skal stå for hendes
korrespondancer og kontorhold. Den
tidligere embedslæge er nu helt tæt på
Danmarks regentpar. Og magten.
En fin dame ved hoffet har også lagt
mærke til forandringerne: “Det besynderlige ved det hele er, at forholdet
mellem kongen og dronningen tilsyneladende aldrig har været bedre end nu.
De taler bestandigt med hinanden”.
Samtidig med at Struensee ordinerer
kolde afvaskninger til kongen, så han
kan få masturbationen under kontrol,
prøver Struensee at overtale ham til at
Den enevældige kong Christian 7.s segl og underskrift er nødvendig
for at få love gennemført. Indtil Struensee også sætter den lov ud af kraft.
Struensees eftermæle
og
Struensee i leledtn
ve
jæ
D
med
Motivet med Struensee og Djævelen,
den onde selv, var populært i skillingsviserne – to skilling per tryksag.
Hørsholms egns museum
sove med dronningen. Nu er det nødvendigt, for skandalen er uundgåelig,
hvis det rygtes, at kongens livlæge har
gjort dronningen gravid.
Caroline Mathilde og Struensee har
lange og indgående samtaler om filosofi,
kærlighed og politik. Under samtalerne
lægger de også en plan. De vil af med
fjenderne i hofstaben. På sommerens
store rejse til Holsten udfører de udrensningen, hvor flere af landets spidser må
forlade magtens centrum – hoffet.
Nu skal det se ud som om, at dronningen eller deres ven grev Rantzau
styrer kongen. Men fra hjemkomsten i
september har Struensee reelt magten.
Han, med den laveste rang i rejsesel­
skabet, har udmanøvreret alle andre.
Struensee arbejder meget. Han vil
indføre en række af oplysningstidens
revolutionerende tanker i Danmark.
Det går strålende med at
formulere og udstede
dem. Reformerne flyder i en lind støm fra
Struensees pen med
kongens segl og underskrift. I slutningen
af året overbeviser
Struensee endelig
kongen om at afskaffe statsrådet – et
råd med adelige
embedsmænd, som
rådgiver kongen i statssager og indtil Struensees
ankomst faktisk har magten
i Danmark.
Nu står kongen og
Struensee for regeringen af
landet. Struensee tager sig
af bunken med vigtige sager, mens kongen bestemmer i mindre vigtige sager. Såsom hans afgørelse fra juleaftensdag,
hvor han beslutter, at
en tidligere tjener ved
hoffet, som er sendt i eksil på Bornholm, har lov
til at rejse fra øen. Samme dag udsteder Struensee en noget mere vidtrækkende lov: indførelsen af et lotteri for at få
penge i statskassen.
Men bombardementet
af kabinetsordrer med afskedigelser, nedlæggelser og
lønreduktioner skaber utilfredshed
blandt de berørte. De mister penge og
positioner og begynder at sladre om
Struensees åbenlyse forhold til dronningen. Det er farligt. Og dronningens
snart åbenlyse graviditet hjælper ikke
på situationen.
1771 Struensee ved magten
Den 7. juli kommer en ny prinsesse til
verden, Louise Augusta. Både ved hoffet
og blandt folket går sladderen: Det er
Struensees horeunge – La Petite Struensee. Men det er ligegyldigt, for Caroline
Mathilde og Struensee nyder kongens
gunst. Den umage trekant med de to
små børn er som en familie. For at sikre
sin egen position udnævner Struensee
sig selv til greve, det giver hans position
og indflydelse et skær af legitimitet.
Ugen efter er greve-titlen alligevel
ikke nok for den borgerlige læge. Han
får Christian 7. til at udnævne ham til
gehejmekabinetminister – rigets mest
magtfulde stilling. I ordren sikrer
Struensee også, at han ikke længere
behøver den enevældige konges underskrift til lovændringer.
Struensee er de facto blevet Danmarks diktator.
I sin iver efter at reformere samfundet i oplysningstidens ånd har Struensee
trådt mange folk over tæerne. Særligt
enkedronning Juliane Marie er målløs
over udviklingen ved det danske hof
blot fem år efter, hun selv var dronning.
Opkomlingen Struensee har frataget
hendes søn, arveprins Frederik, hans
plads i kongelogen på Det Kongelige
Alt er fryd og gammen i
den lille treenighed af en
familie. Caroline Mathilde
og Struensee er elskende,
mens Struensee har en
bero­ligende indvirkning
på den vanvittige konge.
Christian 7.
J.F. Struensee
Caroline Mathilde
Historie 4 • 2012
19
Oplysningstiden
ullstein bild
Struensee bliver anholdt.
Nederst i billedet ligger
masken, han havde på til
maskeballet samme aften.
J.F. Struensee
Teater, skåret dramatisk i hendes apanage og endda forment arveprinsen
adgang til Christiansborgs ridehus, så
han kan ikke øve sig i at ride.
1772 Enkedronningens hævn
Kort inde i det nye år kommer rygter
til, der opskræmmer Juliane Marie i en
grad, så hun er nødt til at handle. Angi-
Struensees eftermæle
Struensee
på bordel
hørsholms egns museum
I den tilhørende tekst opfordrede den
prostituerede andre glædespiger til at
gå i sørgedragt efter Struensees fald.
veligt har Struensee planer om et kup
mod tronen. Det siges, at Struensee og
Caroline Mathilde har ladet parade-seletøj med fløjl og forgyldning fremstille, og
at parret er blevet set promenere arm i
arm i de kongelige gallaklæder. Oven i
købet cirkulerer et fiktivt abdikationsbrev med Christian 7.s underskrift i
Københavns litterære kredse.
Rygterne er falske, men Juliane Marie
har ikke besvær med at finde forbundsfæller. Embedsmændene, godsejerne,
folket, de gejstlige og selv Struensees egne venner er utilfredse. For slet ikke at
tale om Den Kongelige Livgarde – som
Struensee har afskediget op til jul. Hele
militæret synes, at det er utilgiveligt.
Enkedronningen, hendes nærmeste
rådgiver, Ove Høegh-Guldberg, og hendes søn, arveprinsen, udgør kernen af
kupmagere. Høegh-Guldberg kontakter
de relevante militære personer, og de er
ikke svære at overtale. Den håbløst forgældede grev Rantzau – som ellers var
Struensees ven og allierede – er rasende over, at Struensee ikke hjælper ham
med at betale kreditorerne, og han slutter sig også til kuppet. En minutiøs planlægning begynder. Tid, sted og roller
bliver nøje aftalt, for hvis noget slår fejl,
vil det få fatale konsekvenser. Klokken
fire om natten til den 17. januar efter et
maskebal sætter kupmagerne ind – de
begynder i kongens gemak.
Christian 7. stirrer skrækslagen på
de oplyste ansigter, der står bøjet
over hans seng. Mere
forfærdet bliver han, da de
fortæller, at Struensee og
dronningen har planlagt at
myrde ham! De lægger nogle papirer frem til ham,
som den skræmte konge
skal underskrive. Han
sætter endelig sin signatur.
Derefter fører de ham
hurtigt til enkedronningens gemak på etagen
ovenover. Han får serveret te og bliver åreladt,
så han falder til
ro. Kongen
underskriver
flere dokumenter. Bl.a. en ordre til
Juliane Marie og arveprinsen om at befri kongen. Efterfølgende bliver den dateret tilbage
til den 10. januar, så de kan bevise, at
aktionen er sket efter kongelig ordre.
En oberst og to officerer trænger
derefter ind i Struensees soveværelse
og forkynder hans arrest. Struensee forlanger at få arrestordren at se og at få
at vide, hvem står bag. Da han blot får
besked på at følge med, parerer han
ordre uden at stille flere spørgsmål. Han
ved, at spillet er tabt.
Kl. syv om morgenen banker det på
20-årige Caroline Mathildes dør. Ved
synet af Rantzau i døren ledsaget af fire
gendarmer ved den unge dronning, at
hendes affære med livlægen er afsløret,
og hun kalder febrilsk på kongen – men
uden resultat. Da hun ser forvisningsordren i Rantzaus hånd, ved hun, hvad
den betyder: Hun skal bortvises fra
slottet – og Struensee skal dø.
Læs mere
Asser Amdisen: Til nytte og fornøjelse. Johann Friedrich
Struensee 1737-1772, Akademisk Forlag A/S, 2002
● Sv. Cedergreen Bech: Struensee og hans tid, Politikens
Forlag, 1972 ● Paul Barz: Doktor Struensee – rebel blandt
hofsnoge, Bogans Forlag A/S, 1986 ● Ulrik Langen: Den
Afmægtige – en biografi om Christian 7., Jyllands-Postens
Forlag, 2008
●
●
http://space4ever.dk/c7/christian7/dementia.htm
Enkedronningen erobrede magten i landet
Den gamle orden vendte tilbage, da enkedronningen kom til magten i Danmark. Hun sørgede for at straffe
de skyldige, som havde vendt op og ned på landet, og så sløjfede hun hurtigt Struensees reformer.
D
en før så magtfulde treenighed bestående af Danmarks kong Christian 7,
hans livlæge Struensee og dronning Caroline Mathilde blev efter enkedronningens
kup skilt fra hinanden for altid.
Allerede samme morgen blev dronningen sendt i husarrest på Kronborg i
Helsingør sammen med sin datter.
Caroline Mathilde fik aldrig sagt farvel
til sin søn, kronprins Frederik.
Struensee blev placeret i en celle i
Kastellet i København. Her blev han udsat
for timelange forhør, og endelig kom han
for retten, hvor anklagere og dommere
var de samme personer. Han blev fundet
skyldig i majestætsforbrydelse, fordi han
havde tilsneget sig andel i kongens
enevoldsmagt.
ved siden af ham til middage, så de kunne
bestemme, hvem han talte med.
Udadtil forsøgte den 42-årige enkedronning at give indtryk af, at hun var en mild
og fornuftig landsmoder. Men hendes eneste mål var at få hoffet og staten ført tilbage til tiden før Struensee. De afskaffede
traditioner omkring hoflivet blev genindført,
og med sin nærmeste rådgiver indførte hun
et konservativt styre og sløjfede største­
delen af Struensees mange reformer.
Christian 7. kunne enkedronningen
ikke slippe af med, da hun overtog
magten i Danmark. Til gengæld var den
sindssyge konge nem at manipulere –
og det udnyttede hun dygtigt.
I ugerne efter Struensees fald blev
Christian 7. kørt rundt i karet i Københavns
gader. Her blev han mødt af både jubel
og latter, for kongen blev udstillet som
en afmægtig hanrej. For Juliane Marie, der
havde beordret karetturene, var det nødvendigt at vise, at kongen var blevet befriet
for Struensee. Hun fik også kongen til at
skrive et takkebrev for hendes indgriben. Men kongen var ikke fri efter Struensees
arrestation. Nu var det blot enkedronningen og arveprinsen, der styrede Christian 7.
Eksempelvis sørgede de for altid at sidde
Struensee og
hans medskyldige blev
lagt på hjul
og stejle pga.
majestætsforbrydelse.
De mistede alle magten
scanpix
Johann Friedrich Struensee
ullstein
Henrettet
Den reformivrige livlæge indrømmede under
forhør sit forhold til dronningen, men det kunne
ikke stå på den officielle dom, da hun var søster
til Englands konge. Struensee blev i stedet
ikendt dødsdom for majestætsforbrydelse.
Den 28. april 1772 fik Struensee først hugget
hånden af, dernæst måtte bødlen lade øksen
falde tre gange, før hovedet var adskilt fra
kroppen. Den døde krop blev parteret i fire
og lagt på hjul og stejle. Dér lå han i to år.
Allerede under Struensee havde Christian
7. mistet al indflydelse. Og sådan fortsatte
det efter Struensees fald. De nye magt­
havere havde kun brug for den enevældige
konges underskrift, og det var aldrig et
problem at få den. Trods sindssygen
forblev Christian en kransekagefigur frem
til sin død i 1808 – som 59-årig.
enkedronning juliane marie
scanpix/mary evans
Landsforvist
Umyndigg jort
Det Nationalhistoriske museum
kong Christian 7.
Det Nationalhistoriske Museum
dronning Caroline Mathilde
Efter husarresten på Kronborg blev Caroline
Mathilde sendt ned til sin bror på et slot i den
tyske by Celle – hun så aldrig sine børn igen.
I Tyskland lagde hun seriøse
planer om at genvinde
magten i Danmark.
Hun skrev bl.a. til
sin anden bror, Englands kong George
3., om han ville
støtte hendes kup,
som hun kaldte:
“Planen for min søns
glæde”. Men samme
år, i 1775, døde hun
pludselig efter
få ugers sygdom, blot 23
år gammel.
I 1784 tvang den 16-årige kronprins
Frederik sin stedfarmor Juliane Marie fra
magten. Han fik sin far, kong Christian 7.,
til at skrive under på, at fremtidige
love kun var gyldige med kronprinsens
underskrift. Juliane Marie trak sig tilbage
fra hoffet og døde i 1796.
Sat fra magten
Historie 4 • 2012
21