1. No category

Magasinet for pårørende
bedre psykiatri
Forår / Sommer 2012
BEDRE PSYKIATRI
landsforeningen for pårørende
bedrepsykiatri.dk
02
bedre psykiatri
VIDEN AFLIVER FO
ved, at så snart de pårørende inddrages positivt og fordomsfrit,
kan det betyde hele forskellen for den syge. Det er igen og igen
blevet dokumenteret, at psykisk sygdom helbredes bedst, når
de pårørende støttes og klædes på. Senest har BEDRE PSYKIATRI
sammen med Copenhagen Business School dokumenteret, at
der er en samfundsgevinst på 1,5 mia. kr. at hente, hvis de pårørende inddrages bedst muligt i behandlingen af skizofreni i
Danmark. Og jeg behøver vel ikke fortælle, at der er mindst lige
så store gevinster at hente med pårørendeinddragelse i behandlingen af en række andre psykiske sygdomme.
Derfor arbejder BEDRE PSYKIATRI for et opgør med de fordomme, som pårørende oplever. Men hvor kommer fordommene
fra? Og hvad er med til at holde dem i live?
I mine øjne handler det oftest om dårlige vaner og forældede
tabuer.
LEDER
af Ebbe Henningsen, landsformand
Tag for eksempel tavshedspligten i psykiatrien. Hvad skal
sundhedspersonalet fortælle til den syges pårørende, og hvad
skal de ikke fortælle? I BEDRE PSYKIATRI har vi desværre
dokumenteret, at to ud af tre pårørende oplever, at sundhedspersonalets tavshedspligt i høj eller nogen grad gør det svært at
blive betragtet som en samarbejdspartner. Ikke et ondt ord om
sundhedspersonalet. De leverer dag ud og dag ind et enestående stykke arbejde inden for rammer, der på ingen måde er
tilfredsstillende.
”Det er din skyld, at hun har det dårligt.”
”Hold dig væk, så det ikke bliver værre igen.”
”Hvis bare familien var bedre, var han aldrig blevet syg.”
Det kan være mange fordomme, man må lægge ryg til som
pårørende til en psykisk syg. Så lad mig starte med at slå én
ting fast: Det er ikke noget, vi pårørende skal acceptere. For det
er netop, hvad det er – fordomme. Holdninger og forventninger,
som ikke har noget med virkeligheden at gøre, men som alligevel påvirker rigtig mange menneskers hverdag.
Der er mange gode grunde til ikke at acceptere fordommene.
For den pårørendes skyld. For den syge og for samfundet. Vi
64,4% af de pårørende oplever, at sund-
hedspersonalets tavshedspligt i høj eller nogen
grad gør det svært at blive betragtet som en
samarbejdspartner
77,8% af de pårørende har undladt at for-
tælle på arbejdspladsen, at de er pårørende til
et menneske med psykisk sygdom
57,1% af de pårørende er enige eller me-
get enige i, at de blev mødt med opbakning og
støtte, da de åbnede op på arbejdspladsen
03
Forår / Sommer 2012
ORDOMME
Men det er et eksempel på, at psykiatrien er et område, hvor
viden og efteruddannelse vil gøre en stor forskel for de pårørende og for kvaliteten af behandlingen. Det kan ikke passe, at
tavshedspligten håndteres så forskelligt i henholdsvis psykiatrien og resten af sundhedsvæsenet. Ordlyden i loven om tavshedspligten er den samme.
Men det handler ikke kun om de pårørendes omverden. Vi ved
desværre, at fordommene er en del af mange pårørendes egen
hverdag og arbejdsliv. Det gjorde stort indtryk på mig, da en
BEDRE PSYKIATRI-undersøgelse viste, at 77,8 % af de pårørende
til et menneske med psykisk sygdom ikke fortæller om det på
arbejdspladsen. Det er uhyggeligt mange, der går rundt og frygter kollegernes og chefens reaktion.
”Vi har ikke selv valgt at være pårørende, men
vi kan være med til at bestemme, hvordan det
skal være at leve som pårørende. Den enkelte
pårørende kan selv blive en videns-ambassadør,
der med fakta og sin personlige historie kan
være med til at bekæmpe fordommene.”
Men det er vigtigt, at vi pårørende selv passer på med ikke at
holde fast i de negative forventninger. Vi kan være med til at
forstærke og overvurdere fordommene. I den samme undersøgelse blandt pårørende fortalte flertallet af dem, som faktisk
var åbne på arbejdspladsen, at de blev mødt med opbakning og
støtte. Det er tankevækkende nyt. Det ser ud, som om de mange
pårørende går og frygter kollegernes fordomme og reaktioner
langt mere, end de egentlig burde.
INDHOLD
bedre psykiatri Forår / Sommer 2012
04
Pårørendenddragelse giver milliardgevinst
07
Regionernes formand:
Pårørende før sengepladser
09
Børnepsykiatrisk sygeplejerske:
” Vi er nødt til at slå os sammen med de pårørende”
12
Analyse:
Psykiatrien anno 2012
16
Nye tal:
Pårørende er enressource, men glemmes
i behandlingen
18
Rundt om psykiatrien
20
Hvad sker der lokalt?
Vi har ikke selv valgt at være pårørende, men vi kan være med
til at bestemme, hvordan det skal være at leve som pårørende.
Den enkelte pårørende kan selv blive en videns-ambassadør,
der med fakta og sin personlige historie kan være med til at
bekæmpe fordommene.
Hvis alle pårørende tager del i arbejdet i deres dagligdag, skal
landsforeningen BEDRE PSYKIATRI nok fortsætte med at indsamle viden – og lave vores egne undersøgelser og analyser – for
det er dem, vi kan bruge til at få vores medmennesker i tale. Så
fordomme og uvidenhed kan blive erstattet af fakta og indblik.
BEDRE PSYKIATRI
landsforeningen for pårørende
bedrepsykiatri.dk
04
bedre psykiatri
PÅRØRENDEINDDRAGELSE
GIVER MILLIARDGEVINST
af Marie Brogaard
Forår / Sommer 2012
05
De pårørende er helt uundværlige i behandlingen af psykiske
sygdomme. Samtidig vil systematisk inddragelse af pårørende
i psykiatrien give en samfundsøkonomisk gevinst på minimum
1,5 milliarder kroner. Det viser en stor analyse fra Copenhagen
Business School (CBS)
1,5 milliarder kroner. Så stor vil den samfundsøkonomiske gevinst blive, hvis man øger inddragelsen af pårørende i behandlingen af psykisk syge, viser en ny analyse lavet af CBS i samarbejde med BEDRE PSYKIATRI
Pårørendeudspil fra BEDRE PSYKIATRI
Udviklingsplan – forpligtende inddragelse af
pårørende
“Vores analyse sætter tal på det, vi har forsøgt at fortælle
politikerne i årevis. Nemlig at de pårørende er en meget stærk
ressource i psykiatrien. I stedet for at sætte de pårørende uden
for døren handler det om at bringe dem ind i behandlingsrummet,” siger landsformand i BEDRE PSYKIATRI, Ebbe Henningsen.
Koordinator, psykiatrisk sygeplejerske Helle Koch-Christensen,
fra Kolding Sygehus er helt enig.
Folketinget skal iværksætte en udviklingsplan over de
kommende 4 år til at realisere familieintervention,
herunder psykoeducation og individuelle samtaler for pårørende som en fast procedure i forbindelse med den psykiatriske behandling af mennesker med psykisk sygdom.
I 2012-2015 afsættes 100 mio. kr. årligt til at gennemføre
udviklingsplanen.
”Det her er jo lige vand på vores mølle,” siger hun efter at have
læst analysen.
Gratis psykologhjælp – uden tidsbegrænsning
I spiseforstyrrelsesteamet på Kolding Sygehus, hvor Helle KochChristensen er hovedansvarlig for afdelingens Medbehandlerkursus til forældrene, har man netop bragt de pårørende ind i
behandlingen.
”Vi kan se, at det er helt afgørende at inddrage forældrene i
behandlingen af spiseforstyrrelser, men også helt afgørende, at
man investerer ressourcer i at klæde forældrene på, både med
viden og færdigheder, til at løse opgaven. Og det er vigtigt at
inddrage pårørende generelt i behandling af psykisk sygdom.
Så er det jo kun godt, hvis der også er penge i det. Det er måske
det, der skal til for at få politikerne med på idéen,” konkluderer
hun.
Udgift og gevinst
311
Pårørendes første sygedag skal være almindelig praksis
Der bør være mulighed for, at pårørende kan tage pårørendes første sygedag.
Forny tavshedspligtens betydning i psykiatrien
Der skal foretages en omskrivning af vejledningen om
sundhedspersoners tavshedspligt. Det bør være påkrævet,
at sundhedspersonalet som udgangspunkt skal informere
og inddrage pårørende. I forlængelse heraf er der behov
for en cirkulæreudstedelse, der præciserer god psykiatrisk
praksis, herunder sundhedspersoners tavshedspligt i
forhold til pårørende.
UDGIFT
Ret til fleksibel orlov for pårørende
GEVINST
Pårørende til psykisk syge skal have ret til orlov på op til i
alt 6 måneder. Orloven kan afholdes på et tidspunkt, hvor
den pårørendes indsats i forhold til den syge skal sikres
mulig, f.eks. for at kunne stå til rådighed i forhold til behandlingspersonale og som støtte til den syge i afgørende
perioder for dennes helbredelse.
MIO. KR.
1500
Pårørendes muligheder for at modtage psykologhjælp via
offentlig støtte skal udvides, således at pårørende altid
har mulighed for, via henvisning fra den praktiserende
læge, at få psykologhjælp.
06
bedre psykiatri
Genindlæggelser er dyre
Nødvendigt med investeringer
Analysen fra CBS viser bl.a., at psykisk syge, der bliver indlagt
flere gange, har væsentligt større sandsynlighed for at miste
tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Ifølge Kristina Astrupgaard, som er medansvarlig for forældreinddragelsen på Kolding Sygehus, er det vigtigt, at samfundet
investerer i den øgede pårørendeinddragelse.
Konsekvensen er både tabte skatteindtægter og udgifter for
statskassen til førtidspension. Den psykiatriske behandling skal
altså både fokusere på at helbrede og på at forhindre tilbagefald
og genindlæggelser, hvis statskassen skal spare penge.
”De pårørende er en vigtig ressource i kampen mod spiseforstyrrelsen, og det et en nødvendighed, at deres kræfter mobiliseres
og skærpes i forhold til spiseforstyrrelsesbehandlingen. Derfor
skal det være muligt for de pårørende at få godtgjort tabt
arbejdsfortjeneste, orlov og anden støtte fra det offentlige, så
længe spiseforstyrrelsen er aktiv. Øget forældreinddragelse kan
betyde, at de unge hurtigere kommer videre med deres skole/
uddannelse og dermed hurtigere bliver en ressource og arbejdskraft i vores samfund,” påpeger hun.
De 1,5 milliarder er både et resultat af sparede skattekroner,
fordi færre ender på overførselsindkomster, og flere skatteindtægter, fordi flere med psykisk sygdom vil bevare tilknytningen
til arbejdsmarkedet.
“Kort og godt handler det jo om, at pårørendeinddragelse
virker. Ud over de økonomiske gevinster skal man også huske på
den kæmpe betydning, det vil have for de syge og deres pårørende. Det vil give mange psykisk syge mulighed for at vende
tilbage til livet,” siger Ebbe Henningsen.
Personer på 55 år der modtager førtidspension
10
Gennemsnitlig lønindkomst
Pct.
300
30
65
225
<100
TUSIND KR.
IKKE PSYKIATRISKE PATIENTER
IKKE PSYKIATRISKE PATIENTER
PATIENTER MED ÉN INDLÆGGELSE
PATIENTER MED ÉN INDLÆGGELSE
PATIENTER MED GENINDLÆGGELSE
PATIENTER MED GENINDLÆGGELSER
GI’ PSYKIATRIEN
EN GAVE
- din støtte gør en forskel
For 250 kr. kan vi hjælpe 25 pårørende og deres familier ved
hjælp af BEDRE PSYKIATRIs pårørendepakke.
For 500 kr. kan vi kortlægge en del af danskernes syn på psykiatrien, takket være vores samarbejde med Epinion.
For 10.000 kr. kan vi gennem et politisk udspil fortælle politikerne, hvordan man skaber en bedre hverdag for pårørende.
Giv dit bidrag på stoetbedrepsykiatri.dk i dag!
Forår / Sommer 2012
07
Regionernes formand:
PÅRØRENDE FØR
SENGEPLADSER
Igen i år blev han udnævnt som den
til en samtale om psykiatri, pårørende
Udgangspunktet for vores interview er den samfundsøkonomiske analyse, som BEDRE PSYKIATRI har lavet sammen med
Copenhagen Business School (CBS), der viser, at pårørendeinddragelse i psykiatrien vil give en gevinst på minimum 1,5
milliarder kroner. I interviewet fortæller Bent Hansen, hvordan
han som politiker kan bruge sådan en analyse i sit arbejde, og
om samfundsøkonomiske analyser overhovedet hører hjemme
i sundhedspolitik. Regionsrådsformanden giver samtidigt en
lille smagsprøve på, hvordan regionerne vil forholde sig til de
pårørende i fremtiden.
og de mange penge, som ligger gemt i
Fagligheden gør indtryk
en bedre inddragelse af pårørende.
Bent Hansen taler og tænker som en politiker, der har været
i sundhedspolitik i lang tid. Når samtalen falder på psykiatri,
svarer han engageret, velforberedt og med udgangspunkt i sine
mange års erfaringer fra først amterne og senere regionerne.
Men gør det så indtryk på regionernes formand, når han modtager en ny analyse, der dokumenterer, at der kan hentes et
milliardbeløb hjem ved bedre pårørendeinddragelse?
mest magtfulde person i dansk sundhedspolitik. Bent Hansen, formanden
for Danske Regioner. BEDRE PSYKIATRI
har sat den magtfulde politiker stævne
af Tor Juul
”Når man stiller sådan et regnestykke op, så gør det rigtig
meget indtryk. Ikke på grund af pengene, men fordi man bag
ved tallene – forhåbentlig – kan dokumentere en faglighed. Det
er ikke nok, at der har siddet en regnedreng og lavet noget, som
ser godt ud. De rapporter har jeg set for mange af. Det, jeg finder interessant, er perspektivet: Bruger vi ressourcen pårørende
godt nok? Og det, jeres analyse siger, er: De pårørende er en del
af løsningen, prøv nu at inddrage dem meget mere systematisk.
Så vi ikke kun behandler sygdommen i den korte periode, hvor
man er indlagt. Det, tror jeg, er helt rigtigt.
”De pårørende er en del af løsningen”, Bent Hansen,
formand for Danske Regioner.
At det måske også giver noget på bundlinjen på et tidspunkt;
det er forhåbentlig rigtigt, men det er ikke det, der vil flytte
noget hos mig.”
08
bedre psykiatri
Kan vi forvente, at vi får pårørendeinddragelse som landsdækkende
standard før eksempelvis flere sengepladser i psykiatrien?
”Ja. Den der med flere sengepladser er ikke min første prioritet.
Det er den behandlingsmæssige kvalitet. Det vil være en ulykke
for psykiatrien kun at tale om senge.
Man skal systematisk have beskrevet: ’Hvad er det for nogle
pårørende, der er? Hvad er det for nogle ressourcer, de har?
Og hvor vil det være naturligt at inddrage dem?’ Vi skal ikke
starte med at få dem ud af døren, der er også en dag efter behandlingen er færdig. Hvis sundhedsindsatsen skal lykkes, må
man også i nogle tilfælde stille krav til familien – og give dem
redskaber til at håndtere kravene.”
Danske Regioner har tidligere meldt ud, at pårørendeinddragelse bliver en central del af deres kommende udspil om pakkeforløb i psykiatrien. Spørger man ind til det, bekræfter Bent
Hansen, at de i regionernes ledelse har presset på for bedre
pårørendeinddragelse. Men han vil se på fagfolkenes udspil, før
han vil tale mere om den konkrete udformning.
Regnestykker og prioriteringer
I en analyse, som den BEDRE PSYKIATRI lavede sammen med
CBS, bliver psykiatriske behandlingsmetoder benhårdt omregnet til kroner og ører. Lige nu kan man næsten ikke tale politik
uden også at tale økonomi. Er det ifølge Bent Hansen positivt,
at sundhedspolitik og økonomiske regnestykker hænger så tæt
sammen?
”Sådan er det jo. Det er man nødt til at erkende. Der er én,
der har formuleret det sådan: Hvis man vil, så kan man bruge
bruttonationalproduktet to gange på sundhedsområdet. Der er
altid et nyt område, hvor man kunne ønske at gøre lidt mere.
Derfor er der et lille ord, som er vigtigt i disse tider med stram
økonomi – prioritering.
Tag et emne som fedme. Hvornår er det et problem for dig
og mig, og hvornår er det en sygdom? Vi kan ikke lave en fast
grænse. Vi slipper ikke uden om at diskutere tingene i en økonomisk kontekst.”
Så du mener, at de økonomiske regnestykker er nødvendige, når man
skal prioritere?
”Ja, de er nødvendige, men man må også se på baggrunden
for dem. Alle regnestykker er jo helt, helt afhængige af, hvilke
forudsætninger man lægger ind.
Det vanskelige er først, når man kan sige: ’Ja, det her ser godt
nok fornuftigt ud, men vi har desværre ikke pengene.’ Så skal
der prioriteres – og det er det, man har politikere til.”
Facebook-agenten er en ny type frivilligt arbejde,
som kan laves hjemme fra computeren. Agentens
vigtigste opgave er at sprede BEDRE PSYKIATRIs
budskaber på de sociale medier – og meget gerne
også til politikerne.
Meld dig som
Facebookagent
– på mission for en
BEDRE PSYKIATRI
Hver måned får agenten en mission, som skal udføres. Det kan for eksempel være at linke til BEDRE
PSYKIATRIs nationale handlingsplan, at sende en
besked via Facebook til politikerne eller at gøre
opmærksom på kommende arrangementer.
BEDRE PSYKIATRI er lige nu i gang med at udvide
sit korps af Facebook-agenter. Hvis du også har lyst
til at være med til at sprede det gode budskab,
og hvis du kan lide at bruge de sociale medier, så
send en mail til [email protected] og meld dig
som Facebook-agent.
Forår / Sommer 2012
09
Børnepsykiatrisk sygeplejerske:
” Vi er nødt til at slå
os sammen med de
pårørende”
Spiseforstyrrelsesteamet på Kolding Sygehus bruger forældrene som en
aktiv del af behandlingen. Dorthe Thorsen har deltaget i deres ”Medbehandlerkursus”, og det har givet en helt ny styrke til at håndtere datterens spiseforstyrrelse
tekst og foto Marie Brogaard
”Jeg følte en kæmpe magtesløshed. Vi stod med en sygdom,
som vi ikke kendte og ikke vidste, hvordan vi skulle håndtere,”
fortæller Dorthe Thorsen, der er mor til 16årige Amalie, som
har haft anoreksi i 2½ år.
I julen 2009 spiste Amalie så lidt – et stykke knækbrød om
dagen – at forældrene blev enige om, at der var brug for behandling. Hun begyndte i ambulant behandling på et sygehus i
nærheden.
”Jeg kan huske, at vi fik en brochure om anoreksi, og så var
jeg med til samtalerne med Amalies behandler. Men vi havde
stadig ingen viden om, hvad vi skulle gøre som forældre.”
Størstedelen af tiden var datteren hjemme hos familien, hvor
ingen havde redskaber til at håndtere en spiseforstyrrelse.
”Ved spisetiderne gik hun helt i sort. Vi kunne bruge flere timer
på at overtale hende til at spise, og nogle gange flygtede hun ud
i brusenichen, hvor overtalelserne fortsatte siddende på gulvet
derude,” fortæller Dorthe Thorsen.
”Man aner som forælder slet ikke, at anoreksi kan ændre et
barn fuldstændigt. Vi var slet ikke forberedte på, at vores søde,
artige datter kunne ændre fuldstændig karakter.”
Forældre bliver medbehandlere
Efter en mislykket indlæggelse på et hospital i nærheden
startede Amalie i ambulant behandling på Kolding Sygehus i
spiseforstyrrelsesteamet. Her blev forældrene mødt med en helt
anden mere inkluderende tilgang end tidligere.
”Vi blev med det samme tilbudt at deltage i en pårørendegruppe. Og senere startede vi på Medbehandlerkurset,” fortæller
Dorthe Thorsen.
Medbehandlerkurset består af otte workshops, hvor forældrene
får viden og konkrete redskaber til at håndtere spiseforstyrrelsen.
”En stor del af forældrene føler sig magtesløse, når de kommer
her. Sygdommen har fuldstændig overtaget kontrollen derhjemme,” fortæller koordinator, psykiatrisk sygeplejerske Helle
Koch-Christensen, som sammen med ambulantsygeplejerske
Kristina Astrupgaard, har startet Medbehandlerkurset.
”Forældre lægger ofte deres liv om og bøjer sig for spiseforstyrrelsen. Vi hører om mødre, som tidligere har løbet, men det må
de ikke mere for datteren. For når hun ikke må løbe, hvorfor må
moren så? Det må mor gerne, for mor kan godt finde
10
bedre psykiatri
Dorthe Thorsen (tv) har taget Medbehandlerkurset. Det har været en kæmpe hjælp for hende og familien. Helle KochChristensen (midt) og Kristina Aastrupgaard (th.) har startet Medbehandlerkurset på Kolding sygehus. I starten af året
modtog de Region Syddanmarks Åbenhedspris for projektet.
ud af at spise sin mad. Forældrene skal lære at tage deres forældreautoritet tilbage.”
Spiseforstyrrelsesteamet oplever ofte, at ellers velfungerende
familier er ved at falde fra hinanden pga. spiseforstyrrelsen. Det
oplevede Dorthe Thorsen også. ”Vi holdt helt op med at gå ud,
fordi Amalie kun kunne spise maden derhjemme,” fortæller hun.
Barnet skal i ”forældreterapi”
På Medbehandlerkurset lærer forældrene, hvordan de slipper
ud af evindelige diskussioner om mad og vægt, og hvordan de
undgår at udvikle familiemønstre, som i virkeligheden vedligeholder spiseforstyrrelsen.
”Forældrene kan bruge timer på f.eks. at køre rundt til for-
11
Forår / Sommer 2012
Støt, når du
shopper
- og spar penge samtidig
Med YouMeShopping sparer du penge på alt fra musik
og bøger til modetøj og rejser og samtidig donerer du et
beløb til f.eks. BEDRE PSYKIATRI.
Der kommer nye tilbud hver uge.
Se alle tilbuddene på youmeshopping.dk, og opret dig som
bruger allerede i dag.
”Vi har den unge i ambulant behandling måske en time en
gang om ugen, mens forældrene har barnet hjemme hver dag,
mange af døgnets timer. På den måde er det jo i høj grad forældrene, der effektuerer behandlingen, både under, men også
mellem måltiderne. Vi taler om, at den unge skal i ”mor-farterapi”. Jeg er overbevist om, at vi er nødt til at slå os sammen
med de pårørende for at behandle de her sygdomme,” siger
hun.
Forældre får ny styrke
skellige supermarkeder for at få de rigtige gulerødder og det
helt rigtige rugbrød, hvor nøglehulsmærket er trykt på selve
emballagen og ikke sat på som et klistermærke. Men på den
måde får spiseforstyrrelsen faktisk mere magt,” fortæller Helle
Koch-Christensen.
De fleste af de unge, som er i behandling for en spiseforstyrrelse på Kolding Sygehus, kommer i ambulant behandling. Så
størstedelen af tiden er den unge dermed hjemme hos forældrene. Så det er ifølge Helle Koch-Christensen her, den egentlige
forandring skal ske.
Dorthe Thorsen kan i høj grad mærke, at Medbehandlerkurset
har styrket hende og familien i kampen mod spiseforstyrrelsen.
”Man har en masse med hjem fra kurserne. Et helt nyt gåpåmod. Det er klart bedre investeret end en biograftur. Jeg lærte
for eksempel at trække mig, hvis vi sad i en endeløs diskussion
om mad eller vægt. Så blev Amalie meget mere opsøgende og
søgte min guidning. Man lærer at turde handle. Her er vi blevet
meget mere rustet til at håndtere sygdommen,” fortæller hun.
Og det er ifølge Helle Koch-Christensen det typiske billede. En
undersøgelse blandt deltagerne på kurset har vist, at forældrene føler, at de har genvundet magten i hjemmet. De indbyrdes
skænderier mellem forældrene er mindsket betragteligt. Der er
kommet en større forståelse mellem forældrene, og de er ikke
længere så bange for at gøre noget forkert.
Det gælder også i Dorthe Thorsens familie. Amalie er på efterskole i dag, men hun er ikke rask. Forældrene er enige om, at
når datteren kommer hjem, så skal spiseforstyrrelsen ikke have
lov at tage styringen igen.
12
bedre psykiatri
Analyse:
PSYKIATRIEN
ANNO 2012
Regeringen har lovet at ligestille psykiatrien med resten
af sundhedsvæsnet, og sundhedsministeren har nedsat et
udvalg, der skal komme med anbefalinger til en bedre psykiatri. Men det er usikkert, hvornår og hvordan forbedringerne kommer til at ske. BEDRE PSYKIATRI tager temperaturen på de politiske ambitioner for psykiatrien.
af Tor Juul illustration Mette Aasted foto Finn Christoffersen
”Regeringen vil prioritere det psykiatriske område. Psykiatriske
sygdomme skal ligestilles med fysiske sygdomme. Danskere, der
rammes af en psykisk lidelse, skal tilbydes en effektiv og hurtig
udredning og behandling,” lød det flot i S-R-SF’s regeringsgrundlag. Samme regeringsgrundlag lovede også et psykiatriudvalg, hvis arbejde og anbefalinger skal være udgangspunktet for
fremtidens psykiatri.
Sidste efterår fulgte den nytiltrådte sundhedsminister Astrid
Krag op med løfter om ligestilling og hurtig hjælp til psykisk
syge børn og unge. Det var historisk. Psykiatrien var skrevet ind
i regeringsgrundlaget, og danskerne havde fået en sundhedsminister, der talte stolt om sine store ambitioner på psykiatriens
vegne. Men lige nu er det usikkert, hvornår ligestillingen vil
ske, og om de politiske tiltag også vil betyde, at psykiatrien
bliver ligestillet økonomisk.
”2011 blev et år med historisk politisk opmærksomhed til psykiatrien, især under valgkampen og i det nye regeringsgrundlag. Og det skal vi, som har knoklet for at få psykiatrien på
dagsordenen, være stolte af. Men det bliver helt afgørende, hvad
der kommer til at ske i 2012. Regeringen har slået et stort brød
op i forhold til psykiatrien. Men når jeg tager temperaturen på
de seneste udmeldinger, kan jeg godt blive bange for en slem
skuffelse,” vurderer Ebbe Henningsen, landsformand for BEDRE
PSYKIATRI.
Krisens og reformernes år
Landsformandens frygt for manglende politisk fokus på psykiatrien er ikke helt ubegrundet. Regeringen har klart meldt ud,
at den økonomiske krise kradser i Danmark, og at 2012 bliver
et reformår i dansk politik. Der er varslet reformer af bl.a. førtidspensionen, fleksjobordningen, kontanthjælpen og en større
reform af skatten. Alt sammen for at få det offentlige budget til
at hænge sammen.
Ifølge økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager er
reformarbejdet helt uundgåeligt: ”Vi står foran en kæmpe udfordring. På det lokale og regionale plan har kommunerne og
regionerne et stort ansvar for at overholde deres egne budgetter, så vi sikrer en stram styring af de offentlige udgifter. Det er
afgørende for dansk økonomi, at vi har viljen og modet til at
gennemføre ambitiøse reformer.”
Men det kan blive en næsten uløselig opgave for politikerne,
hvis man vil forene stram styring af de offentlige udgifter med
løfter om forbedringer i psykiatrien. En række organisationer
har allerede bemærket, at regeringen får svært ved at leve op
til løftet om ligestilling af psykiatrien med resten af sundhedsvæsenet, hvis ikke man følger op med en pose penge. I Danske
Regioner, som har ansvaret for sygehusene, er man bange for, at
psykiatrien bliver spist af med endnu en omgang satspuljemidler.
Forår / Sommer 2012
13
Ligestilling af psykiatrien har vist sig at være en svær politisk balancegang, hvor mange forskellige ministre skal blive
enige.
”Man har for længe fodret hunden med sin egen hale. Vi kan
ikke løse alle problemerne med satspuljen. Det er ikke nye
penge – det er de samme penge, der bliver bevilliget igen. Hvis
psykiatrien skal løftes, kræver det sikkerhed på området. Et
planlagt løft via finansloven på en milliard kroner, som fases
ind over to-tre år, vil være meget, meget velkomment,” fortæller
Bent Hansen, formanden for Danske Regioner.
Fra BEDRE PSYKIATRI er udmeldingen endnu mere kontant.
”Jeg bliver helt bange for, at regeringen tror, at det er nok at
nedsætte et udvalg og afgive nogle løfter om fremtiden. Jeg kan
ikke forestille mig, hvordan man skal opnå ligestilling uden
en økonomisk opprioritering af psykiatrien,” fortæller Ebbe
Henningsen. Samtidigt understreger han, at psykiatrien er en
uundgåelig del af de kommende reformer:
”Når politikerne diskuterer reformer, der har med arbejdsmarkedet at gøre, er det helt oplagt at tænke psykiatrien ind.
Førtidspensionsreformen er måske det bedste eksempel. Lige nu
pensionerer vi en stor gruppe unge mennesker for livstid, som i
mange tilfælde kunne blive raske og få et arbejde. Det er klart,
at politikerne vil gøre noget ved det. Men virkeligheden
14
bedre psykiatri
er bare sådan, at problemet ikke kan løses uden et ambitiøst
løft af psykiatrien.”
”Man har for længe fodret hunden med sin egen
hale. Vi kan ikke løse alle problemerne med
satspuljen. Et planlagt løft via finansloven på en
milliard kroner vil være meget, meget velkomment.”
Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
Regeringen er ikke kommet med en samlet plan for psykiatriens nærmeste fremtid. Og det er stadig uvist, i hvor høj grad
psykiatrien skal tænkes ind i netop førtidspensionsreformen.
Men man kan få et indtryk af regeringens ambitioner ved at
tage et nærmere kig på Sundhedsministerens psykiatriudvalg.
Psykiatriudvalgets opgave
Da Sundhedsministeriet offentliggjorde psykiatriudvalget, så
deltagerlisten nogenlunde ud som forventet. BEDRE PSYKIATRI
sidder med i udvalget sammen med enkelte andre medlemsforeninger, de lægevidenskabelige selskaber og en række repræsentanter for offentlige organisationer. Sundhedsministeren udvæl-
ger desuden fem eksperter som deltagere, og hun vil løbende
indkalde andre til at arbejde i underudvalgene.
Men kommissoriet – der beskriver målet med udvalgsarbejdet –
har fået en lidt anden betoning, end regeringsgrundlaget lagde
op til. ”Rammerne for udvalgsarbejdet skal ses i lyset af den
økonomiske situation. Det begrænser det økonomiske råderum
for den offentlige forbrugsvækst, hvorfor forbedringer i den
offentlige service primært skal sikres gennem omprioriteringer
og effektiviseringer,” som der står. Der er altså lagt op til, at
forbedringerne skal komme inden for de rammer, der allerede
findes.
En så tydelig nedtoning af de økonomiske ambitioner har skuffet en del af udvalgets deltagere, der er enige om, at psykiatrien
har et økonomisk efterslæb i forhold til resten af sundhedsvæsenet. Men de er ikke enige, om hvor stort efterslæbet er,
eller hvad det er realistisk at tilføre området i den nærmeste
fremtid. Det er helt sikkert at udvalget skal anbefale dele af
psykiatrien, som kan opprioriteres økonomisk. Men det er op
til sundhedsministeren at prioritere i anbefalingerne. Inden udvalgets anbefalinger ligger klar – hvilket er planlagt til midten
15
Forår / Sommer 2012
BEDRE PSYKIATRI har taget temperaturen på de politiske
ambitioner for psykiatrien.
ranti, der skal erstatte behandlingsgarantien. Alle patienter garanteres en diagnose indenfor en måned, hvorefter lægen skal
vurdere, om behandling skal i gang indenfor fire eller otte uger.
For psykiatrien vil det betyde, at psykiske sygdomme med et
slag sidestilles med fysiske, når det gælder diagnosticering. Men
sundhedsministeren tør først love, at garantien også gælder for
psykiske sygdomme i 2014.
”Hurtigere udredning er en meget velkommen forbedring.
Det er en af de største udfordringer i psykiatrien lige nu, at så
mange mennesker venter umenneskeligt længe, før vi ved, hvad
de fejler. Men detaljerne i den endelige udformning af garantien er afgørende. Hvad er alvorligt, og hvad er ikke alvorligt?
Desuden frygter jeg, at behandlingspsykiatrien får ligeså svært
ved at overholde diagnosegarantien som behandlingsgarantien,” vurderer Ebbe Henningsen fra BEDRE PSYKIATRI.
BEDRE PSYKIATRI skød det politiske 2012 i gang ved at offentliggøre en national handlingsplan for psykiatrien på dagen
for regeringens 100 dages jubilæum. Handlingsplanen havde
15 konkrete bud på forbedringer af psykiatrien – og en tydelig
retning for foreningens politiske arbejde i det nye år.
af 2013 – har deltagerne fået til opgave at lave en omfattende
analyse af udviklingen i psykiatrien.
Ligestilling – i 2014?
I slutningen af april præsenterede regeringen en ny diagnosega-
”Vi fokuserer på at nå konkrete politiske mål snarest muligt. Så
selvom udvalget ikke har de optimale økonomiske rammer,og
diagnosegarantien først gælder psykiatrien i 2014, så er der god
grund til optimistisme og gåpåmod. Det er vigtigt, at et enigt
psykiatriudvalg kommer med ambitiøse anbefalinger, så vi kan
tvinge sundhedsministeren til at være ligeså ambitiøs. Der er
masser af nye tiltag – eksempelvis pårørendeinddragelse – som
vil give flere penge på det offentlige budget uden at koste det
store,” understreger Ebbe Henningsen.
Gi’ psykiatrien din stemme
- bliv medlem i dag
Hjælp os med at holde regeringen fast på løfterne om en bedre psykiatri.
BEDRE PSYKIATRI er talerøret for pårørende.
Meld dig ind i dag på bedrepsykiatri.dk
16
bedre psykiatri
Nye tal:
PÅRØRENDE ER EN
RESSOURCE, MEN
GLEMMES I BEHANDLINGEN
52 % af pårørende til psykisk syge føler ikke, at de bliver
inddraget i behandlingen. Det viser en ny undersøgelse,
som BEDRE PSYKIATRI har lavet i samarbejde med DR
af Marie Brogaard
Over halvdelen af de pårørende bliver ikke inddraget i behandlingen af den psykisk syge, viser en ny undersøgelse blandt
næsten 300 pårørende til psykisk syge. Det er et paradoks, når
vi ved, hvor vigtig pårørendeinddragelse er. En række videnskabelige undersøgelser har vist, at øget inddragelse af de pårø-
rende betyder, at flere psykisk syge vil blive raske, og færre vil få
tilbagefald.
Senest har en analyse, lavet af Copenhagen Business School
(CBS) i samarbejde med BEDRE PSYKIATRI, vist, at systematisk
Forår / Sommer 2012
inddragelse af pårørende vil give en samfundsøkonomisk gevinst på minimum 1,5 milliarder kroner.
Alligevel er 52,5 % af de pårørende uenige i, at de er blevet inddraget i behandlingen af den syge.
17
Hvor enig eller uenig er du i følgende påstand?
Jeg bliver inddraget i min pårørendes forløb og
behandling
1,6% Ønsker ikke at svare
”Når vi ved, hvor altafgørende pårørende er i behandlingen, så
er det drønærgerligt, at så få af de pårørende rent faktisk bliver
inddraget. Forestil dig, at man valgte, at kun lidt under halvdelen af personer med et brækket ben skulle have gips på. Det giver jo ingen mening, at vi ikke bruger de behandlingsmetoder,
som vi ved virker,” påpeger landsformand Ebbe Henningsen.
Kun hver 10. pårørende føler sig i høj grad inddraget, viser
undersøgelsen. Inddragelse er altså undtagelsen snarere end
reglen.
3,5%
Ved ikke
12,8%
Helt enig
31,5%
21,0%
Helt uenig
Delvist enig
De pårørende siger
”Med hensyn til pårørendeinddragelse, så savner jeg initiativ fra behandlers side. Min rolle som pårørende igennem mange år har lært mig, at jeg selv skal tage kontakt
og ikke forvente en aktiv handling.”
8,6%
21,0%
Hverken enig
eller uening
Delvist uenig
”Syntes på ingen måde, at familien bliver inddraget i
noget som helst, og det har stort set ført til, at min søster
nu er blevet helt afskåret fra familien.”
”Jeg har haft brug for støtte/samtale et eller andet, men er
aldrig blevet tilbudt det. Hans søskende har heller aldrig
fået tilbudt noget.”
”Mens min bror var indlagt, havde jeg en meget stor koordinerende rolle mellem de forskellige personalegrupper
på hospitalet. Det var en kæmpe og meget hård opgave
hele tiden at sikre, at min bror fik den nødvendige behandling. Jeg havde lige sagt mit job op, og i et halvt var
det mere end et fuldtidsjob at støtte min bror.”
”Som pårørende bliver man ikke orienteret om den konkrete sag pga. tavshedspligten. Dvs. man skal orienteres
om behandlingsplan af den sygdomsramte, der i forvejen
har svært ved at vurdere, hvad der er sandt, og hvad der
falsk. Det er meget utrygt i starten af et forløb.”
”Når jeg tænker tilbage på min fars forløb, har det båret
meget - og alt for meget - præg af, at jeg som datter er blevet holdt helt uden for behandlingsforløbet. Det har været
og er stadig meget frustrerende at være så lidt informeret
om, hvordan ens pårørende har det, hvordan man bedst
kan bidrage. Samtidig har jeg også manglet gode råd til
mig om, hvordan jeg kunne passe på mig selv.”
Samarbejde hjælper hele familien
Ellen Magrethe Pagter fra Vendsyssel har en voksen søn, der er
psykisk syg. Hun har i høj grad følt sig inddraget og taget med
på råd i sønnens psykiatriske behandling. Så hun ved, hvor meget inddragelsen betyder både for den syge og for de pårørende.
”Jeg kan takke Brønderslev Psykiatriskhospital og min søns daværende læge for alt. Hver gang, der skete noget nyt med ham,
fik jeg det at vide. Jeg har altid følt mig tryg ved behandlingen,
og det har hjulpet både mig og min dreng,” fortæller hun.
Ifølge Ellen Magrethe Pagter havde det helt afgørende betydning for forholdet til sønnen, at hun lærte så meget om
sygdommen.
”Det gjorde, at vi kunne have det rart sammen, når han var
hjemme. Fordi jeg havde den viden om sygdommen og vidste,
hvordan jeg skulle håndtere den. Det er helt tydeligt, at i de
perioder, hvor vi har samarbejdet i familien, fik vi det alle sammen bedre, også min søn,” siger hun.
Under sønnens indlæggelser har der været et rigtig godt samarbejde mellem behandlerne og Ellen Magrethe Pagter. Hun er
blevet informeret om sygdommen og behandlingen, og lægen
har brugt hende og trukket på hendes viden om sønnens liv.
”Det har betydet alt, at jeg har deltaget aktivt. Det har hjulpet
både mig og min søn,” siger hun.
18
bedre psykiatri
Rundt om psyk
PÅRØRENDE ER AFGØRENDE FOR
HELBREDELSEN
Familie, venner og bekendte er vigtige, hvis man skal
komme sig helt eller delvist fra en psykisk sygdom. Det
svarer 90 % af patienterne i en spørgeskemaundersøgelse
foretaget på Psykiatrisk Center Frederiksberg. Afdelingen
har på baggrund af målrettet implementering af recovery
iværksat en større medarbejder- og patientundersøgelse.
Det taler for at bibeholde og videreudvikle en særlig
opmærksomhed på de pårørendes rolle i patienternes
recoveryproces, står der i rapporten.
Læs mere på psykiatri-regionh.dk
PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE HAR STØRRE
MENTAL BELASTNING
Depression, angst, følelse af tab og frygt for fordømmelse
fra omgivelserne. Det er nogle af de belastninger, pårørende til psykisk syge i høj grad døjer med. En ny, dansk/
hollandsk undersøgelse viser, at pårørende til en person
med psykisk sygdom eller en kombination af psykisk og
fysisk sygdom i højere grad lider af disse belastninger end
pårørende til personer med en fysisk sygdom.
FORÆLDRE SAVNER TILBUD OG SAMARBEJDE
Hver anden forælder mener ikke, at der er tilstrækkelige
tilbud til det psykisk syge barn i det sociale system, skole/
uddannelsessystemet eller psykiatrien. Det viser en ny
tilfredshedsmåling af børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier i Danmark. Hvad angår tilbud til familien, synes
hver anden forælder heller ikke, at det er tilstrækkeligt
i forbindelse med barnets/den unges problemer. Over en
tredjedel af forældrene mener samtidig ikke, at der er et
passende samarbejde mellem de forskellige offentlige steder, som barnet/den unge har kontakt med. Undersøgelsen
viser desuden, at børnenes og forældrenes samlede indtryk
på landsplan er en smule bedre end i 2007-08.
Læs hele undersøgelsen på sundhed.dk
DANSKERNE ØNSKER SAMLET PLAN FOR
PSYKIATRIEN
Resultaterne viser, at 66 % af de 865 adspurgte pårørende
til en person med psykisk sygdom oplever en markant
belastning, mens det tilsvarende gælder for 61 pct. af
pårørende til en person med fysisk sygdom. I kombination
af psykisk og fysisk sygdom oplever 79 % af pårørende en
forøget belastning. Med andre ord føler pårørende til en
person med psykisk sygdom sig mere belastet end pårørende til personer med kun fysisk sygdom.
Danskerne lægger stor vægt på, at der udarbejdes en samlet
plan for psykiatrien i Danmark. Det viser en meningsmåling lavet af Epinion for BEDRE PSYKIATRI. I meningsmålingen svarer 82 % ud af 1050 adspurgte, at det er vigtigt
eller meget vigtigt med en samlet plan for psykiatrien. I
april i år nedsatte sundhedsministeren et udvalg, som skal
komme med bud på, hvordan psykiatrien kan ligestilles
med resten af sundhedsvæsnet. BEDRE PSYKIATRI sidder
med i udvalget, og udgangspunktet for vores arbejde vil
netop være, at psykiatrien skal have en samlet national
handlingsplan.
Læs hele undersøgelsen på mendeley.com
Læs mere på bedrepsykiatri.dk
19
Forår / Sommer 2012
kiatrien
PÅRØRENDE DUMPER SAMARBEJDET
MELLEM KOMMUNER OG REGIONER
Samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien og kommunen er dårligt eller endog meget dårligt, vurderer næsten
halvdelen af de pårørende i en ny undersøgelse foretaget
af BEDRE PSYKIATRI i samarbejde med DR’s 21 Søndag.
Ud af 262 adspurgte vurderer 45 %, at samarbejdet om
den syges behandling og opfølgning er dårlig eller meget
dårlig. BEDRE PSYKIATRI har i vores nationale handlingsplan lagt vægt på netop en forbedring af samarbejdet og
sammenhængen i psykiatrien. Det skal bl.a. ske ved, at der
i fremtiden kun laves en opfølgende plan for den syge i
et samarbejde mellem behandlingspsykiatrien, praktiserende læge og kommunen. Det overordnede ansvar skal
placeres hos kommunen.
SUNDHEDSPERSONALE OPFATTER PSYKISK
SYGDOM SOM KRONISK
Over halvdelen af pårørende til psykisk syge oplever, at
sundhedspersonalet ser psykisk sygdom som kronisk. I en
ny undersøgelse foretaget af BEDRE PSYKIATRI for DR svarer 61,5 % af de pårørende, at de er helt eller delvist enige
i, at personalet i psykiatrien opfatter psykisk sygdom som
kronisk. I BEDRE PSYKIATRIs nye nationale handlingsplan
for psykiatrien er et vigtigt punkt netop at gøre op med
livstidsdommen. Nyeste forskning og viden om recovery
og pårørendeinddragelse skal danne grundlag for den
psykiatriske behandling i Danmark.
Læs mere på bedrepsykiatri.dk
Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande?
Jeg oplever, at sundhedspersonalet i psykiatrien opfatter psykisk sygdom som en livsvarig (kronisk) sygdom.
1,6%
17,9%
HELT ENIG
35,0%
4,3%
3,1%
DELVIST ENIG
HVERKEN ELLER
DELVIST UENIG
HELT UENIG
11,7%
VED IKKE
26,5%
ØNSKER IKKE AT SVARE
Læs mere på bedrepsykiatri.dk
Sekretariat
Livjægergade 20
2100 København Ø
Landsbestyrelsen
Landsformand: Ebbe Henningsen
[email protected]
35 25 46 00
[email protected]
www.bedrepsykiatri.dk
Næstformand: Katrine Tilma
[email protected]
ISSN 1602-4346, bedre psykiatri
Du kan finde hele landsbestyrelsen på
bedrepsykiatri.dk
Redaktion
Marie Brogaard (ansvarsh.) og
sekretariatets medarbejdere.
Artikler i bedre psykiatri kan frit
citeres med kildeangivelse.
Artikler og indlæg udtrykker ikke nød-
vendigvis redaktionens eller foreningens holdning.
Design: Studio Painted
Tryk: PE Offset A/S
Oplag: 10.000 stk.
BEDRE PSYKIATRI
landsforeningen for pårørende
bedrepsykiatri.dk
BEDRE PSYKIATRI
landsforeningen for pårørende
Livjægergade 20
2100 København Ø
Hvad sker der lokalt?
Gå ikke glip af næste
spændende foredrag
eller temaaften
Se mere på din
lokalafdelings
hjemmeside på
bedrepsykiatri.dk
BEDRE PSYKIATRI har lokalafdelinger i mere end 50 byer i Danmark.
Lokalafdelingerne tilbyder løbende relevante foredrag om
og for pårørende – ligesom de afholder samtalegrupper for pårørende.
På bedrepsykiatri.dk kan du også finde kontaktoplysninger på formand og bestyrelse
i din lokalafdeling.