Bedre Psykiatri Ungdom
Magasinet for pårørende bedre psykiatri Forår / Sommer 2012 BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende bedrepsykiatri.dk 02 bedre psykiatri VIDEN AFLIVER FO ved, at så snart de pårørende inddrages positivt og fordomsfrit, kan det betyde hele forskellen for den syge. Det er igen og igen blevet dokumenteret, at psykisk sygdom helbredes bedst, når de pårørende støttes og klædes på. Senest har BEDRE PSYKIATRI sammen med Copenhagen Business School dokumenteret, at der er en samfundsgevinst på 1,5 mia. kr. at hente, hvis de pårørende inddrages bedst muligt i behandlingen af skizofreni i Danmark. Og jeg behøver vel ikke fortælle, at der er mindst lige så store gevinster at hente med pårørendeinddragelse i behandlingen af en række andre psykiske sygdomme. Derfor arbejder BEDRE PSYKIATRI for et opgør med de fordomme, som pårørende oplever. Men hvor kommer fordommene fra? Og hvad er med til at holde dem i live? I mine øjne handler det oftest om dårlige vaner og forældede tabuer. LEDER af Ebbe Henningsen, landsformand Tag for eksempel tavshedspligten i psykiatrien. Hvad skal sundhedspersonalet fortælle til den syges pårørende, og hvad skal de ikke fortælle? I BEDRE PSYKIATRI har vi desværre dokumenteret, at to ud af tre pårørende oplever, at sundhedspersonalets tavshedspligt i høj eller nogen grad gør det svært at blive betragtet som en samarbejdspartner. Ikke et ondt ord om sundhedspersonalet. De leverer dag ud og dag ind et enestående stykke arbejde inden for rammer, der på ingen måde er tilfredsstillende. ”Det er din skyld, at hun har det dårligt.” ”Hold dig væk, så det ikke bliver værre igen.” ”Hvis bare familien var bedre, var han aldrig blevet syg.” Det kan være mange fordomme, man må lægge ryg til som pårørende til en psykisk syg. Så lad mig starte med at slå én ting fast: Det er ikke noget, vi pårørende skal acceptere. For det er netop, hvad det er – fordomme. Holdninger og forventninger, som ikke har noget med virkeligheden at gøre, men som alligevel påvirker rigtig mange menneskers hverdag. Der er mange gode grunde til ikke at acceptere fordommene. For den pårørendes skyld. For den syge og for samfundet. Vi 64,4% af de pårørende oplever, at sund- hedspersonalets tavshedspligt i høj eller nogen grad gør det svært at blive betragtet som en samarbejdspartner 77,8% af de pårørende har undladt at for- tælle på arbejdspladsen, at de er pårørende til et menneske med psykisk sygdom 57,1% af de pårørende er enige eller me- get enige i, at de blev mødt med opbakning og støtte, da de åbnede op på arbejdspladsen 03 Forår / Sommer 2012 ORDOMME Men det er et eksempel på, at psykiatrien er et område, hvor viden og efteruddannelse vil gøre en stor forskel for de pårørende og for kvaliteten af behandlingen. Det kan ikke passe, at tavshedspligten håndteres så forskelligt i henholdsvis psykiatrien og resten af sundhedsvæsenet. Ordlyden i loven om tavshedspligten er den samme. Men det handler ikke kun om de pårørendes omverden. Vi ved desværre, at fordommene er en del af mange pårørendes egen hverdag og arbejdsliv. Det gjorde stort indtryk på mig, da en BEDRE PSYKIATRI-undersøgelse viste, at 77,8 % af de pårørende til et menneske med psykisk sygdom ikke fortæller om det på arbejdspladsen. Det er uhyggeligt mange, der går rundt og frygter kollegernes og chefens reaktion. ”Vi har ikke selv valgt at være pårørende, men vi kan være med til at bestemme, hvordan det skal være at leve som pårørende. Den enkelte pårørende kan selv blive en videns-ambassadør, der med fakta og sin personlige historie kan være med til at bekæmpe fordommene.” Men det er vigtigt, at vi pårørende selv passer på med ikke at holde fast i de negative forventninger. Vi kan være med til at forstærke og overvurdere fordommene. I den samme undersøgelse blandt pårørende fortalte flertallet af dem, som faktisk var åbne på arbejdspladsen, at de blev mødt med opbakning og støtte. Det er tankevækkende nyt. Det ser ud, som om de mange pårørende går og frygter kollegernes fordomme og reaktioner langt mere, end de egentlig burde. INDHOLD bedre psykiatri Forår / Sommer 2012 04 Pårørendenddragelse giver milliardgevinst 07 Regionernes formand: Pårørende før sengepladser 09 Børnepsykiatrisk sygeplejerske: ” Vi er nødt til at slå os sammen med de pårørende” 12 Analyse: Psykiatrien anno 2012 16 Nye tal: Pårørende er enressource, men glemmes i behandlingen 18 Rundt om psykiatrien 20 Hvad sker der lokalt? Vi har ikke selv valgt at være pårørende, men vi kan være med til at bestemme, hvordan det skal være at leve som pårørende. Den enkelte pårørende kan selv blive en videns-ambassadør, der med fakta og sin personlige historie kan være med til at bekæmpe fordommene. Hvis alle pårørende tager del i arbejdet i deres dagligdag, skal landsforeningen BEDRE PSYKIATRI nok fortsætte med at indsamle viden – og lave vores egne undersøgelser og analyser – for det er dem, vi kan bruge til at få vores medmennesker i tale. Så fordomme og uvidenhed kan blive erstattet af fakta og indblik. BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende bedrepsykiatri.dk 04 bedre psykiatri PÅRØRENDEINDDRAGELSE GIVER MILLIARDGEVINST af Marie Brogaard Forår / Sommer 2012 05 De pårørende er helt uundværlige i behandlingen af psykiske sygdomme. Samtidig vil systematisk inddragelse af pårørende i psykiatrien give en samfundsøkonomisk gevinst på minimum 1,5 milliarder kroner. Det viser en stor analyse fra Copenhagen Business School (CBS) 1,5 milliarder kroner. Så stor vil den samfundsøkonomiske gevinst blive, hvis man øger inddragelsen af pårørende i behandlingen af psykisk syge, viser en ny analyse lavet af CBS i samarbejde med BEDRE PSYKIATRI Pårørendeudspil fra BEDRE PSYKIATRI Udviklingsplan – forpligtende inddragelse af pårørende “Vores analyse sætter tal på det, vi har forsøgt at fortælle politikerne i årevis. Nemlig at de pårørende er en meget stærk ressource i psykiatrien. I stedet for at sætte de pårørende uden for døren handler det om at bringe dem ind i behandlingsrummet,” siger landsformand i BEDRE PSYKIATRI, Ebbe Henningsen. Koordinator, psykiatrisk sygeplejerske Helle Koch-Christensen, fra Kolding Sygehus er helt enig. Folketinget skal iværksætte en udviklingsplan over de kommende 4 år til at realisere familieintervention, herunder psykoeducation og individuelle samtaler for pårørende som en fast procedure i forbindelse med den psykiatriske behandling af mennesker med psykisk sygdom. I 2012-2015 afsættes 100 mio. kr. årligt til at gennemføre udviklingsplanen. ”Det her er jo lige vand på vores mølle,” siger hun efter at have læst analysen. Gratis psykologhjælp – uden tidsbegrænsning I spiseforstyrrelsesteamet på Kolding Sygehus, hvor Helle KochChristensen er hovedansvarlig for afdelingens Medbehandlerkursus til forældrene, har man netop bragt de pårørende ind i behandlingen. ”Vi kan se, at det er helt afgørende at inddrage forældrene i behandlingen af spiseforstyrrelser, men også helt afgørende, at man investerer ressourcer i at klæde forældrene på, både med viden og færdigheder, til at løse opgaven. Og det er vigtigt at inddrage pårørende generelt i behandling af psykisk sygdom. Så er det jo kun godt, hvis der også er penge i det. Det er måske det, der skal til for at få politikerne med på idéen,” konkluderer hun. Udgift og gevinst 311 Pårørendes første sygedag skal være almindelig praksis Der bør være mulighed for, at pårørende kan tage pårørendes første sygedag. Forny tavshedspligtens betydning i psykiatrien Der skal foretages en omskrivning af vejledningen om sundhedspersoners tavshedspligt. Det bør være påkrævet, at sundhedspersonalet som udgangspunkt skal informere og inddrage pårørende. I forlængelse heraf er der behov for en cirkulæreudstedelse, der præciserer god psykiatrisk praksis, herunder sundhedspersoners tavshedspligt i forhold til pårørende. UDGIFT Ret til fleksibel orlov for pårørende GEVINST Pårørende til psykisk syge skal have ret til orlov på op til i alt 6 måneder. Orloven kan afholdes på et tidspunkt, hvor den pårørendes indsats i forhold til den syge skal sikres mulig, f.eks. for at kunne stå til rådighed i forhold til behandlingspersonale og som støtte til den syge i afgørende perioder for dennes helbredelse. MIO. KR. 1500 Pårørendes muligheder for at modtage psykologhjælp via offentlig støtte skal udvides, således at pårørende altid har mulighed for, via henvisning fra den praktiserende læge, at få psykologhjælp. 06 bedre psykiatri Genindlæggelser er dyre Nødvendigt med investeringer Analysen fra CBS viser bl.a., at psykisk syge, der bliver indlagt flere gange, har væsentligt større sandsynlighed for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Ifølge Kristina Astrupgaard, som er medansvarlig for forældreinddragelsen på Kolding Sygehus, er det vigtigt, at samfundet investerer i den øgede pårørendeinddragelse. Konsekvensen er både tabte skatteindtægter og udgifter for statskassen til førtidspension. Den psykiatriske behandling skal altså både fokusere på at helbrede og på at forhindre tilbagefald og genindlæggelser, hvis statskassen skal spare penge. ”De pårørende er en vigtig ressource i kampen mod spiseforstyrrelsen, og det et en nødvendighed, at deres kræfter mobiliseres og skærpes i forhold til spiseforstyrrelsesbehandlingen. Derfor skal det være muligt for de pårørende at få godtgjort tabt arbejdsfortjeneste, orlov og anden støtte fra det offentlige, så længe spiseforstyrrelsen er aktiv. Øget forældreinddragelse kan betyde, at de unge hurtigere kommer videre med deres skole/ uddannelse og dermed hurtigere bliver en ressource og arbejdskraft i vores samfund,” påpeger hun. De 1,5 milliarder er både et resultat af sparede skattekroner, fordi færre ender på overførselsindkomster, og flere skatteindtægter, fordi flere med psykisk sygdom vil bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. “Kort og godt handler det jo om, at pårørendeinddragelse virker. Ud over de økonomiske gevinster skal man også huske på den kæmpe betydning, det vil have for de syge og deres pårørende. Det vil give mange psykisk syge mulighed for at vende tilbage til livet,” siger Ebbe Henningsen. Personer på 55 år der modtager førtidspension 10 Gennemsnitlig lønindkomst Pct. 300 30 65 225 <100 TUSIND KR. IKKE PSYKIATRISKE PATIENTER IKKE PSYKIATRISKE PATIENTER PATIENTER MED ÉN INDLÆGGELSE PATIENTER MED ÉN INDLÆGGELSE PATIENTER MED GENINDLÆGGELSE PATIENTER MED GENINDLÆGGELSER GI’ PSYKIATRIEN EN GAVE - din støtte gør en forskel For 250 kr. kan vi hjælpe 25 pårørende og deres familier ved hjælp af BEDRE PSYKIATRIs pårørendepakke. For 500 kr. kan vi kortlægge en del af danskernes syn på psykiatrien, takket være vores samarbejde med Epinion. For 10.000 kr. kan vi gennem et politisk udspil fortælle politikerne, hvordan man skaber en bedre hverdag for pårørende. Giv dit bidrag på stoetbedrepsykiatri.dk i dag! Forår / Sommer 2012 07 Regionernes formand: PÅRØRENDE FØR SENGEPLADSER Igen i år blev han udnævnt som den til en samtale om psykiatri, pårørende Udgangspunktet for vores interview er den samfundsøkonomiske analyse, som BEDRE PSYKIATRI har lavet sammen med Copenhagen Business School (CBS), der viser, at pårørendeinddragelse i psykiatrien vil give en gevinst på minimum 1,5 milliarder kroner. I interviewet fortæller Bent Hansen, hvordan han som politiker kan bruge sådan en analyse i sit arbejde, og om samfundsøkonomiske analyser overhovedet hører hjemme i sundhedspolitik. Regionsrådsformanden giver samtidigt en lille smagsprøve på, hvordan regionerne vil forholde sig til de pårørende i fremtiden. og de mange penge, som ligger gemt i Fagligheden gør indtryk en bedre inddragelse af pårørende. Bent Hansen taler og tænker som en politiker, der har været i sundhedspolitik i lang tid. Når samtalen falder på psykiatri, svarer han engageret, velforberedt og med udgangspunkt i sine mange års erfaringer fra først amterne og senere regionerne. Men gør det så indtryk på regionernes formand, når han modtager en ny analyse, der dokumenterer, at der kan hentes et milliardbeløb hjem ved bedre pårørendeinddragelse? mest magtfulde person i dansk sundhedspolitik. Bent Hansen, formanden for Danske Regioner. BEDRE PSYKIATRI har sat den magtfulde politiker stævne af Tor Juul ”Når man stiller sådan et regnestykke op, så gør det rigtig meget indtryk. Ikke på grund af pengene, men fordi man bag ved tallene – forhåbentlig – kan dokumentere en faglighed. Det er ikke nok, at der har siddet en regnedreng og lavet noget, som ser godt ud. De rapporter har jeg set for mange af. Det, jeg finder interessant, er perspektivet: Bruger vi ressourcen pårørende godt nok? Og det, jeres analyse siger, er: De pårørende er en del af løsningen, prøv nu at inddrage dem meget mere systematisk. Så vi ikke kun behandler sygdommen i den korte periode, hvor man er indlagt. Det, tror jeg, er helt rigtigt. ”De pårørende er en del af løsningen”, Bent Hansen, formand for Danske Regioner. At det måske også giver noget på bundlinjen på et tidspunkt; det er forhåbentlig rigtigt, men det er ikke det, der vil flytte noget hos mig.” 08 bedre psykiatri Kan vi forvente, at vi får pårørendeinddragelse som landsdækkende standard før eksempelvis flere sengepladser i psykiatrien? ”Ja. Den der med flere sengepladser er ikke min første prioritet. Det er den behandlingsmæssige kvalitet. Det vil være en ulykke for psykiatrien kun at tale om senge. Man skal systematisk have beskrevet: ’Hvad er det for nogle pårørende, der er? Hvad er det for nogle ressourcer, de har? Og hvor vil det være naturligt at inddrage dem?’ Vi skal ikke starte med at få dem ud af døren, der er også en dag efter behandlingen er færdig. Hvis sundhedsindsatsen skal lykkes, må man også i nogle tilfælde stille krav til familien – og give dem redskaber til at håndtere kravene.” Danske Regioner har tidligere meldt ud, at pårørendeinddragelse bliver en central del af deres kommende udspil om pakkeforløb i psykiatrien. Spørger man ind til det, bekræfter Bent Hansen, at de i regionernes ledelse har presset på for bedre pårørendeinddragelse. Men han vil se på fagfolkenes udspil, før han vil tale mere om den konkrete udformning. Regnestykker og prioriteringer I en analyse, som den BEDRE PSYKIATRI lavede sammen med CBS, bliver psykiatriske behandlingsmetoder benhårdt omregnet til kroner og ører. Lige nu kan man næsten ikke tale politik uden også at tale økonomi. Er det ifølge Bent Hansen positivt, at sundhedspolitik og økonomiske regnestykker hænger så tæt sammen? ”Sådan er det jo. Det er man nødt til at erkende. Der er én, der har formuleret det sådan: Hvis man vil, så kan man bruge bruttonationalproduktet to gange på sundhedsområdet. Der er altid et nyt område, hvor man kunne ønske at gøre lidt mere. Derfor er der et lille ord, som er vigtigt i disse tider med stram økonomi – prioritering. Tag et emne som fedme. Hvornår er det et problem for dig og mig, og hvornår er det en sygdom? Vi kan ikke lave en fast grænse. Vi slipper ikke uden om at diskutere tingene i en økonomisk kontekst.” Så du mener, at de økonomiske regnestykker er nødvendige, når man skal prioritere? ”Ja, de er nødvendige, men man må også se på baggrunden for dem. Alle regnestykker er jo helt, helt afhængige af, hvilke forudsætninger man lægger ind. Det vanskelige er først, når man kan sige: ’Ja, det her ser godt nok fornuftigt ud, men vi har desværre ikke pengene.’ Så skal der prioriteres – og det er det, man har politikere til.” Facebook-agenten er en ny type frivilligt arbejde, som kan laves hjemme fra computeren. Agentens vigtigste opgave er at sprede BEDRE PSYKIATRIs budskaber på de sociale medier – og meget gerne også til politikerne. Meld dig som Facebookagent – på mission for en BEDRE PSYKIATRI Hver måned får agenten en mission, som skal udføres. Det kan for eksempel være at linke til BEDRE PSYKIATRIs nationale handlingsplan, at sende en besked via Facebook til politikerne eller at gøre opmærksom på kommende arrangementer. BEDRE PSYKIATRI er lige nu i gang med at udvide sit korps af Facebook-agenter. Hvis du også har lyst til at være med til at sprede det gode budskab, og hvis du kan lide at bruge de sociale medier, så send en mail til [email protected] og meld dig som Facebook-agent. Forår / Sommer 2012 09 Børnepsykiatrisk sygeplejerske: ” Vi er nødt til at slå os sammen med de pårørende” Spiseforstyrrelsesteamet på Kolding Sygehus bruger forældrene som en aktiv del af behandlingen. Dorthe Thorsen har deltaget i deres ”Medbehandlerkursus”, og det har givet en helt ny styrke til at håndtere datterens spiseforstyrrelse tekst og foto Marie Brogaard ”Jeg følte en kæmpe magtesløshed. Vi stod med en sygdom, som vi ikke kendte og ikke vidste, hvordan vi skulle håndtere,” fortæller Dorthe Thorsen, der er mor til 16årige Amalie, som har haft anoreksi i 2½ år. I julen 2009 spiste Amalie så lidt – et stykke knækbrød om dagen – at forældrene blev enige om, at der var brug for behandling. Hun begyndte i ambulant behandling på et sygehus i nærheden. ”Jeg kan huske, at vi fik en brochure om anoreksi, og så var jeg med til samtalerne med Amalies behandler. Men vi havde stadig ingen viden om, hvad vi skulle gøre som forældre.” Størstedelen af tiden var datteren hjemme hos familien, hvor ingen havde redskaber til at håndtere en spiseforstyrrelse. ”Ved spisetiderne gik hun helt i sort. Vi kunne bruge flere timer på at overtale hende til at spise, og nogle gange flygtede hun ud i brusenichen, hvor overtalelserne fortsatte siddende på gulvet derude,” fortæller Dorthe Thorsen. ”Man aner som forælder slet ikke, at anoreksi kan ændre et barn fuldstændigt. Vi var slet ikke forberedte på, at vores søde, artige datter kunne ændre fuldstændig karakter.” Forældre bliver medbehandlere Efter en mislykket indlæggelse på et hospital i nærheden startede Amalie i ambulant behandling på Kolding Sygehus i spiseforstyrrelsesteamet. Her blev forældrene mødt med en helt anden mere inkluderende tilgang end tidligere. ”Vi blev med det samme tilbudt at deltage i en pårørendegruppe. Og senere startede vi på Medbehandlerkurset,” fortæller Dorthe Thorsen. Medbehandlerkurset består af otte workshops, hvor forældrene får viden og konkrete redskaber til at håndtere spiseforstyrrelsen. ”En stor del af forældrene føler sig magtesløse, når de kommer her. Sygdommen har fuldstændig overtaget kontrollen derhjemme,” fortæller koordinator, psykiatrisk sygeplejerske Helle Koch-Christensen, som sammen med ambulantsygeplejerske Kristina Astrupgaard, har startet Medbehandlerkurset. ”Forældre lægger ofte deres liv om og bøjer sig for spiseforstyrrelsen. Vi hører om mødre, som tidligere har løbet, men det må de ikke mere for datteren. For når hun ikke må løbe, hvorfor må moren så? Det må mor gerne, for mor kan godt finde 10 bedre psykiatri Dorthe Thorsen (tv) har taget Medbehandlerkurset. Det har været en kæmpe hjælp for hende og familien. Helle KochChristensen (midt) og Kristina Aastrupgaard (th.) har startet Medbehandlerkurset på Kolding sygehus. I starten af året modtog de Region Syddanmarks Åbenhedspris for projektet. ud af at spise sin mad. Forældrene skal lære at tage deres forældreautoritet tilbage.” Spiseforstyrrelsesteamet oplever ofte, at ellers velfungerende familier er ved at falde fra hinanden pga. spiseforstyrrelsen. Det oplevede Dorthe Thorsen også. ”Vi holdt helt op med at gå ud, fordi Amalie kun kunne spise maden derhjemme,” fortæller hun. Barnet skal i ”forældreterapi” På Medbehandlerkurset lærer forældrene, hvordan de slipper ud af evindelige diskussioner om mad og vægt, og hvordan de undgår at udvikle familiemønstre, som i virkeligheden vedligeholder spiseforstyrrelsen. ”Forældrene kan bruge timer på f.eks. at køre rundt til for- 11 Forår / Sommer 2012 Støt, når du shopper - og spar penge samtidig Med YouMeShopping sparer du penge på alt fra musik og bøger til modetøj og rejser og samtidig donerer du et beløb til f.eks. BEDRE PSYKIATRI. Der kommer nye tilbud hver uge. Se alle tilbuddene på youmeshopping.dk, og opret dig som bruger allerede i dag. ”Vi har den unge i ambulant behandling måske en time en gang om ugen, mens forældrene har barnet hjemme hver dag, mange af døgnets timer. På den måde er det jo i høj grad forældrene, der effektuerer behandlingen, både under, men også mellem måltiderne. Vi taler om, at den unge skal i ”mor-farterapi”. Jeg er overbevist om, at vi er nødt til at slå os sammen med de pårørende for at behandle de her sygdomme,” siger hun. Forældre får ny styrke skellige supermarkeder for at få de rigtige gulerødder og det helt rigtige rugbrød, hvor nøglehulsmærket er trykt på selve emballagen og ikke sat på som et klistermærke. Men på den måde får spiseforstyrrelsen faktisk mere magt,” fortæller Helle Koch-Christensen. De fleste af de unge, som er i behandling for en spiseforstyrrelse på Kolding Sygehus, kommer i ambulant behandling. Så størstedelen af tiden er den unge dermed hjemme hos forældrene. Så det er ifølge Helle Koch-Christensen her, den egentlige forandring skal ske. Dorthe Thorsen kan i høj grad mærke, at Medbehandlerkurset har styrket hende og familien i kampen mod spiseforstyrrelsen. ”Man har en masse med hjem fra kurserne. Et helt nyt gåpåmod. Det er klart bedre investeret end en biograftur. Jeg lærte for eksempel at trække mig, hvis vi sad i en endeløs diskussion om mad eller vægt. Så blev Amalie meget mere opsøgende og søgte min guidning. Man lærer at turde handle. Her er vi blevet meget mere rustet til at håndtere sygdommen,” fortæller hun. Og det er ifølge Helle Koch-Christensen det typiske billede. En undersøgelse blandt deltagerne på kurset har vist, at forældrene føler, at de har genvundet magten i hjemmet. De indbyrdes skænderier mellem forældrene er mindsket betragteligt. Der er kommet en større forståelse mellem forældrene, og de er ikke længere så bange for at gøre noget forkert. Det gælder også i Dorthe Thorsens familie. Amalie er på efterskole i dag, men hun er ikke rask. Forældrene er enige om, at når datteren kommer hjem, så skal spiseforstyrrelsen ikke have lov at tage styringen igen. 12 bedre psykiatri Analyse: PSYKIATRIEN ANNO 2012 Regeringen har lovet at ligestille psykiatrien med resten af sundhedsvæsnet, og sundhedsministeren har nedsat et udvalg, der skal komme med anbefalinger til en bedre psykiatri. Men det er usikkert, hvornår og hvordan forbedringerne kommer til at ske. BEDRE PSYKIATRI tager temperaturen på de politiske ambitioner for psykiatrien. af Tor Juul illustration Mette Aasted foto Finn Christoffersen ”Regeringen vil prioritere det psykiatriske område. Psykiatriske sygdomme skal ligestilles med fysiske sygdomme. Danskere, der rammes af en psykisk lidelse, skal tilbydes en effektiv og hurtig udredning og behandling,” lød det flot i S-R-SF’s regeringsgrundlag. Samme regeringsgrundlag lovede også et psykiatriudvalg, hvis arbejde og anbefalinger skal være udgangspunktet for fremtidens psykiatri. Sidste efterår fulgte den nytiltrådte sundhedsminister Astrid Krag op med løfter om ligestilling og hurtig hjælp til psykisk syge børn og unge. Det var historisk. Psykiatrien var skrevet ind i regeringsgrundlaget, og danskerne havde fået en sundhedsminister, der talte stolt om sine store ambitioner på psykiatriens vegne. Men lige nu er det usikkert, hvornår ligestillingen vil ske, og om de politiske tiltag også vil betyde, at psykiatrien bliver ligestillet økonomisk. ”2011 blev et år med historisk politisk opmærksomhed til psykiatrien, især under valgkampen og i det nye regeringsgrundlag. Og det skal vi, som har knoklet for at få psykiatrien på dagsordenen, være stolte af. Men det bliver helt afgørende, hvad der kommer til at ske i 2012. Regeringen har slået et stort brød op i forhold til psykiatrien. Men når jeg tager temperaturen på de seneste udmeldinger, kan jeg godt blive bange for en slem skuffelse,” vurderer Ebbe Henningsen, landsformand for BEDRE PSYKIATRI. Krisens og reformernes år Landsformandens frygt for manglende politisk fokus på psykiatrien er ikke helt ubegrundet. Regeringen har klart meldt ud, at den økonomiske krise kradser i Danmark, og at 2012 bliver et reformår i dansk politik. Der er varslet reformer af bl.a. førtidspensionen, fleksjobordningen, kontanthjælpen og en større reform af skatten. Alt sammen for at få det offentlige budget til at hænge sammen. Ifølge økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager er reformarbejdet helt uundgåeligt: ”Vi står foran en kæmpe udfordring. På det lokale og regionale plan har kommunerne og regionerne et stort ansvar for at overholde deres egne budgetter, så vi sikrer en stram styring af de offentlige udgifter. Det er afgørende for dansk økonomi, at vi har viljen og modet til at gennemføre ambitiøse reformer.” Men det kan blive en næsten uløselig opgave for politikerne, hvis man vil forene stram styring af de offentlige udgifter med løfter om forbedringer i psykiatrien. En række organisationer har allerede bemærket, at regeringen får svært ved at leve op til løftet om ligestilling af psykiatrien med resten af sundhedsvæsenet, hvis ikke man følger op med en pose penge. I Danske Regioner, som har ansvaret for sygehusene, er man bange for, at psykiatrien bliver spist af med endnu en omgang satspuljemidler. Forår / Sommer 2012 13 Ligestilling af psykiatrien har vist sig at være en svær politisk balancegang, hvor mange forskellige ministre skal blive enige. ”Man har for længe fodret hunden med sin egen hale. Vi kan ikke løse alle problemerne med satspuljen. Det er ikke nye penge – det er de samme penge, der bliver bevilliget igen. Hvis psykiatrien skal løftes, kræver det sikkerhed på området. Et planlagt løft via finansloven på en milliard kroner, som fases ind over to-tre år, vil være meget, meget velkomment,” fortæller Bent Hansen, formanden for Danske Regioner. Fra BEDRE PSYKIATRI er udmeldingen endnu mere kontant. ”Jeg bliver helt bange for, at regeringen tror, at det er nok at nedsætte et udvalg og afgive nogle løfter om fremtiden. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man skal opnå ligestilling uden en økonomisk opprioritering af psykiatrien,” fortæller Ebbe Henningsen. Samtidigt understreger han, at psykiatrien er en uundgåelig del af de kommende reformer: ”Når politikerne diskuterer reformer, der har med arbejdsmarkedet at gøre, er det helt oplagt at tænke psykiatrien ind. Førtidspensionsreformen er måske det bedste eksempel. Lige nu pensionerer vi en stor gruppe unge mennesker for livstid, som i mange tilfælde kunne blive raske og få et arbejde. Det er klart, at politikerne vil gøre noget ved det. Men virkeligheden 14 bedre psykiatri er bare sådan, at problemet ikke kan løses uden et ambitiøst løft af psykiatrien.” ”Man har for længe fodret hunden med sin egen hale. Vi kan ikke løse alle problemerne med satspuljen. Et planlagt løft via finansloven på en milliard kroner vil være meget, meget velkomment.” Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Regeringen er ikke kommet med en samlet plan for psykiatriens nærmeste fremtid. Og det er stadig uvist, i hvor høj grad psykiatrien skal tænkes ind i netop førtidspensionsreformen. Men man kan få et indtryk af regeringens ambitioner ved at tage et nærmere kig på Sundhedsministerens psykiatriudvalg. Psykiatriudvalgets opgave Da Sundhedsministeriet offentliggjorde psykiatriudvalget, så deltagerlisten nogenlunde ud som forventet. BEDRE PSYKIATRI sidder med i udvalget sammen med enkelte andre medlemsforeninger, de lægevidenskabelige selskaber og en række repræsentanter for offentlige organisationer. Sundhedsministeren udvæl- ger desuden fem eksperter som deltagere, og hun vil løbende indkalde andre til at arbejde i underudvalgene. Men kommissoriet – der beskriver målet med udvalgsarbejdet – har fået en lidt anden betoning, end regeringsgrundlaget lagde op til. ”Rammerne for udvalgsarbejdet skal ses i lyset af den økonomiske situation. Det begrænser det økonomiske råderum for den offentlige forbrugsvækst, hvorfor forbedringer i den offentlige service primært skal sikres gennem omprioriteringer og effektiviseringer,” som der står. Der er altså lagt op til, at forbedringerne skal komme inden for de rammer, der allerede findes. En så tydelig nedtoning af de økonomiske ambitioner har skuffet en del af udvalgets deltagere, der er enige om, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb i forhold til resten af sundhedsvæsenet. Men de er ikke enige, om hvor stort efterslæbet er, eller hvad det er realistisk at tilføre området i den nærmeste fremtid. Det er helt sikkert at udvalget skal anbefale dele af psykiatrien, som kan opprioriteres økonomisk. Men det er op til sundhedsministeren at prioritere i anbefalingerne. Inden udvalgets anbefalinger ligger klar – hvilket er planlagt til midten 15 Forår / Sommer 2012 BEDRE PSYKIATRI har taget temperaturen på de politiske ambitioner for psykiatrien. ranti, der skal erstatte behandlingsgarantien. Alle patienter garanteres en diagnose indenfor en måned, hvorefter lægen skal vurdere, om behandling skal i gang indenfor fire eller otte uger. For psykiatrien vil det betyde, at psykiske sygdomme med et slag sidestilles med fysiske, når det gælder diagnosticering. Men sundhedsministeren tør først love, at garantien også gælder for psykiske sygdomme i 2014. ”Hurtigere udredning er en meget velkommen forbedring. Det er en af de største udfordringer i psykiatrien lige nu, at så mange mennesker venter umenneskeligt længe, før vi ved, hvad de fejler. Men detaljerne i den endelige udformning af garantien er afgørende. Hvad er alvorligt, og hvad er ikke alvorligt? Desuden frygter jeg, at behandlingspsykiatrien får ligeså svært ved at overholde diagnosegarantien som behandlingsgarantien,” vurderer Ebbe Henningsen fra BEDRE PSYKIATRI. BEDRE PSYKIATRI skød det politiske 2012 i gang ved at offentliggøre en national handlingsplan for psykiatrien på dagen for regeringens 100 dages jubilæum. Handlingsplanen havde 15 konkrete bud på forbedringer af psykiatrien – og en tydelig retning for foreningens politiske arbejde i det nye år. af 2013 – har deltagerne fået til opgave at lave en omfattende analyse af udviklingen i psykiatrien. Ligestilling – i 2014? I slutningen af april præsenterede regeringen en ny diagnosega- ”Vi fokuserer på at nå konkrete politiske mål snarest muligt. Så selvom udvalget ikke har de optimale økonomiske rammer,og diagnosegarantien først gælder psykiatrien i 2014, så er der god grund til optimistisme og gåpåmod. Det er vigtigt, at et enigt psykiatriudvalg kommer med ambitiøse anbefalinger, så vi kan tvinge sundhedsministeren til at være ligeså ambitiøs. Der er masser af nye tiltag – eksempelvis pårørendeinddragelse – som vil give flere penge på det offentlige budget uden at koste det store,” understreger Ebbe Henningsen. Gi’ psykiatrien din stemme - bliv medlem i dag Hjælp os med at holde regeringen fast på løfterne om en bedre psykiatri. BEDRE PSYKIATRI er talerøret for pårørende. Meld dig ind i dag på bedrepsykiatri.dk 16 bedre psykiatri Nye tal: PÅRØRENDE ER EN RESSOURCE, MEN GLEMMES I BEHANDLINGEN 52 % af pårørende til psykisk syge føler ikke, at de bliver inddraget i behandlingen. Det viser en ny undersøgelse, som BEDRE PSYKIATRI har lavet i samarbejde med DR af Marie Brogaard Over halvdelen af de pårørende bliver ikke inddraget i behandlingen af den psykisk syge, viser en ny undersøgelse blandt næsten 300 pårørende til psykisk syge. Det er et paradoks, når vi ved, hvor vigtig pårørendeinddragelse er. En række videnskabelige undersøgelser har vist, at øget inddragelse af de pårø- rende betyder, at flere psykisk syge vil blive raske, og færre vil få tilbagefald. Senest har en analyse, lavet af Copenhagen Business School (CBS) i samarbejde med BEDRE PSYKIATRI, vist, at systematisk Forår / Sommer 2012 inddragelse af pårørende vil give en samfundsøkonomisk gevinst på minimum 1,5 milliarder kroner. Alligevel er 52,5 % af de pårørende uenige i, at de er blevet inddraget i behandlingen af den syge. 17 Hvor enig eller uenig er du i følgende påstand? Jeg bliver inddraget i min pårørendes forløb og behandling 1,6% Ønsker ikke at svare ”Når vi ved, hvor altafgørende pårørende er i behandlingen, så er det drønærgerligt, at så få af de pårørende rent faktisk bliver inddraget. Forestil dig, at man valgte, at kun lidt under halvdelen af personer med et brækket ben skulle have gips på. Det giver jo ingen mening, at vi ikke bruger de behandlingsmetoder, som vi ved virker,” påpeger landsformand Ebbe Henningsen. Kun hver 10. pårørende føler sig i høj grad inddraget, viser undersøgelsen. Inddragelse er altså undtagelsen snarere end reglen. 3,5% Ved ikke 12,8% Helt enig 31,5% 21,0% Helt uenig Delvist enig De pårørende siger ”Med hensyn til pårørendeinddragelse, så savner jeg initiativ fra behandlers side. Min rolle som pårørende igennem mange år har lært mig, at jeg selv skal tage kontakt og ikke forvente en aktiv handling.” 8,6% 21,0% Hverken enig eller uening Delvist uenig ”Syntes på ingen måde, at familien bliver inddraget i noget som helst, og det har stort set ført til, at min søster nu er blevet helt afskåret fra familien.” ”Jeg har haft brug for støtte/samtale et eller andet, men er aldrig blevet tilbudt det. Hans søskende har heller aldrig fået tilbudt noget.” ”Mens min bror var indlagt, havde jeg en meget stor koordinerende rolle mellem de forskellige personalegrupper på hospitalet. Det var en kæmpe og meget hård opgave hele tiden at sikre, at min bror fik den nødvendige behandling. Jeg havde lige sagt mit job op, og i et halvt var det mere end et fuldtidsjob at støtte min bror.” ”Som pårørende bliver man ikke orienteret om den konkrete sag pga. tavshedspligten. Dvs. man skal orienteres om behandlingsplan af den sygdomsramte, der i forvejen har svært ved at vurdere, hvad der er sandt, og hvad der falsk. Det er meget utrygt i starten af et forløb.” ”Når jeg tænker tilbage på min fars forløb, har det båret meget - og alt for meget - præg af, at jeg som datter er blevet holdt helt uden for behandlingsforløbet. Det har været og er stadig meget frustrerende at være så lidt informeret om, hvordan ens pårørende har det, hvordan man bedst kan bidrage. Samtidig har jeg også manglet gode råd til mig om, hvordan jeg kunne passe på mig selv.” Samarbejde hjælper hele familien Ellen Magrethe Pagter fra Vendsyssel har en voksen søn, der er psykisk syg. Hun har i høj grad følt sig inddraget og taget med på råd i sønnens psykiatriske behandling. Så hun ved, hvor meget inddragelsen betyder både for den syge og for de pårørende. ”Jeg kan takke Brønderslev Psykiatriskhospital og min søns daværende læge for alt. Hver gang, der skete noget nyt med ham, fik jeg det at vide. Jeg har altid følt mig tryg ved behandlingen, og det har hjulpet både mig og min dreng,” fortæller hun. Ifølge Ellen Magrethe Pagter havde det helt afgørende betydning for forholdet til sønnen, at hun lærte så meget om sygdommen. ”Det gjorde, at vi kunne have det rart sammen, når han var hjemme. Fordi jeg havde den viden om sygdommen og vidste, hvordan jeg skulle håndtere den. Det er helt tydeligt, at i de perioder, hvor vi har samarbejdet i familien, fik vi det alle sammen bedre, også min søn,” siger hun. Under sønnens indlæggelser har der været et rigtig godt samarbejde mellem behandlerne og Ellen Magrethe Pagter. Hun er blevet informeret om sygdommen og behandlingen, og lægen har brugt hende og trukket på hendes viden om sønnens liv. ”Det har betydet alt, at jeg har deltaget aktivt. Det har hjulpet både mig og min søn,” siger hun. 18 bedre psykiatri Rundt om psyk PÅRØRENDE ER AFGØRENDE FOR HELBREDELSEN Familie, venner og bekendte er vigtige, hvis man skal komme sig helt eller delvist fra en psykisk sygdom. Det svarer 90 % af patienterne i en spørgeskemaundersøgelse foretaget på Psykiatrisk Center Frederiksberg. Afdelingen har på baggrund af målrettet implementering af recovery iværksat en større medarbejder- og patientundersøgelse. Det taler for at bibeholde og videreudvikle en særlig opmærksomhed på de pårørendes rolle i patienternes recoveryproces, står der i rapporten. Læs mere på psykiatri-regionh.dk PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE HAR STØRRE MENTAL BELASTNING Depression, angst, følelse af tab og frygt for fordømmelse fra omgivelserne. Det er nogle af de belastninger, pårørende til psykisk syge i høj grad døjer med. En ny, dansk/ hollandsk undersøgelse viser, at pårørende til en person med psykisk sygdom eller en kombination af psykisk og fysisk sygdom i højere grad lider af disse belastninger end pårørende til personer med en fysisk sygdom. FORÆLDRE SAVNER TILBUD OG SAMARBEJDE Hver anden forælder mener ikke, at der er tilstrækkelige tilbud til det psykisk syge barn i det sociale system, skole/ uddannelsessystemet eller psykiatrien. Det viser en ny tilfredshedsmåling af børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier i Danmark. Hvad angår tilbud til familien, synes hver anden forælder heller ikke, at det er tilstrækkeligt i forbindelse med barnets/den unges problemer. Over en tredjedel af forældrene mener samtidig ikke, at der er et passende samarbejde mellem de forskellige offentlige steder, som barnet/den unge har kontakt med. Undersøgelsen viser desuden, at børnenes og forældrenes samlede indtryk på landsplan er en smule bedre end i 2007-08. Læs hele undersøgelsen på sundhed.dk DANSKERNE ØNSKER SAMLET PLAN FOR PSYKIATRIEN Resultaterne viser, at 66 % af de 865 adspurgte pårørende til en person med psykisk sygdom oplever en markant belastning, mens det tilsvarende gælder for 61 pct. af pårørende til en person med fysisk sygdom. I kombination af psykisk og fysisk sygdom oplever 79 % af pårørende en forøget belastning. Med andre ord føler pårørende til en person med psykisk sygdom sig mere belastet end pårørende til personer med kun fysisk sygdom. Danskerne lægger stor vægt på, at der udarbejdes en samlet plan for psykiatrien i Danmark. Det viser en meningsmåling lavet af Epinion for BEDRE PSYKIATRI. I meningsmålingen svarer 82 % ud af 1050 adspurgte, at det er vigtigt eller meget vigtigt med en samlet plan for psykiatrien. I april i år nedsatte sundhedsministeren et udvalg, som skal komme med bud på, hvordan psykiatrien kan ligestilles med resten af sundhedsvæsnet. BEDRE PSYKIATRI sidder med i udvalget, og udgangspunktet for vores arbejde vil netop være, at psykiatrien skal have en samlet national handlingsplan. Læs hele undersøgelsen på mendeley.com Læs mere på bedrepsykiatri.dk 19 Forår / Sommer 2012 kiatrien PÅRØRENDE DUMPER SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNER OG REGIONER Samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien og kommunen er dårligt eller endog meget dårligt, vurderer næsten halvdelen af de pårørende i en ny undersøgelse foretaget af BEDRE PSYKIATRI i samarbejde med DR’s 21 Søndag. Ud af 262 adspurgte vurderer 45 %, at samarbejdet om den syges behandling og opfølgning er dårlig eller meget dårlig. BEDRE PSYKIATRI har i vores nationale handlingsplan lagt vægt på netop en forbedring af samarbejdet og sammenhængen i psykiatrien. Det skal bl.a. ske ved, at der i fremtiden kun laves en opfølgende plan for den syge i et samarbejde mellem behandlingspsykiatrien, praktiserende læge og kommunen. Det overordnede ansvar skal placeres hos kommunen. SUNDHEDSPERSONALE OPFATTER PSYKISK SYGDOM SOM KRONISK Over halvdelen af pårørende til psykisk syge oplever, at sundhedspersonalet ser psykisk sygdom som kronisk. I en ny undersøgelse foretaget af BEDRE PSYKIATRI for DR svarer 61,5 % af de pårørende, at de er helt eller delvist enige i, at personalet i psykiatrien opfatter psykisk sygdom som kronisk. I BEDRE PSYKIATRIs nye nationale handlingsplan for psykiatrien er et vigtigt punkt netop at gøre op med livstidsdommen. Nyeste forskning og viden om recovery og pårørendeinddragelse skal danne grundlag for den psykiatriske behandling i Danmark. Læs mere på bedrepsykiatri.dk Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande? Jeg oplever, at sundhedspersonalet i psykiatrien opfatter psykisk sygdom som en livsvarig (kronisk) sygdom. 1,6% 17,9% HELT ENIG 35,0% 4,3% 3,1% DELVIST ENIG HVERKEN ELLER DELVIST UENIG HELT UENIG 11,7% VED IKKE 26,5% ØNSKER IKKE AT SVARE Læs mere på bedrepsykiatri.dk Sekretariat Livjægergade 20 2100 København Ø Landsbestyrelsen Landsformand: Ebbe Henningsen [email protected] 35 25 46 00 [email protected] www.bedrepsykiatri.dk Næstformand: Katrine Tilma [email protected] ISSN 1602-4346, bedre psykiatri Du kan finde hele landsbestyrelsen på bedrepsykiatri.dk Redaktion Marie Brogaard (ansvarsh.) og sekretariatets medarbejdere. Artikler i bedre psykiatri kan frit citeres med kildeangivelse. Artikler og indlæg udtrykker ikke nød- vendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Design: Studio Painted Tryk: PE Offset A/S Oplag: 10.000 stk. BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende bedrepsykiatri.dk BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende Livjægergade 20 2100 København Ø Hvad sker der lokalt? Gå ikke glip af næste spændende foredrag eller temaaften Se mere på din lokalafdelings hjemmeside på bedrepsykiatri.dk BEDRE PSYKIATRI har lokalafdelinger i mere end 50 byer i Danmark. Lokalafdelingerne tilbyder løbende relevante foredrag om og for pårørende – ligesom de afholder samtalegrupper for pårørende. På bedrepsykiatri.dk kan du også finde kontaktoplysninger på formand og bestyrelse i din lokalafdeling.
© Copyright 2024