8 DIALOG-ARTIKEL nordvestnyt Så skal der vandes køer. Maleriet her hænger på Statens Museum for Kunst. Motivet er fra Brorfelde, og det er malet af Johan Thomas Lundbye i 1844. Knud, køerne og kalenderen Johannes Pedersen husker tydeligt tiden i Brorfelde. Som dreng var han med i arbejdet på gården og skulle blandt andet vande kvierne på bakkerne. Foto: Jørgen Juul Hvad er sammenhængen mellem et 168 år gammelt maleri på Statens Museum for Kunst og årets julekalender i tv? Det er en bakke i Brorfelde. mellem Grøntveds store Overdrevs Banker«. I 1885 fejrede Knud og Kirsten Nielsen guldbryllup. Om formiddagen nød de ældre mennesker Den hellige Nadver i deres hjem sammen med børn og svigerbørn, om eftermiddagen samledes slægt, venner og bekendte i den smykkede gård, hvor der var rejst en smuk æresport. Der var god mad, musik og dans til ud på natten. Kirsten og Knud Nielsens barnebarn, Niels Peter Thorsen, fæstede gården i 1892. Han havde boet hos Kirsten og Knud i mange år. Af Jørgen Juul [email protected] Brorfelde: På 2. sal , værelse 17, på Statens Museum for Kunst hænger der et maleri med titlen »Køer vandes ved gadekær«. Det er malet af Johan Thomas Lundbye i 1844. På museet i Holbæk findes der en trykt udgave af det samme maleri i sorthvid. Nogenlunde midt i billedet ser man en mand, der sidder på en sten. Han hed Knud Nielsen. Bag Knud Nielsen og køerne er der en bakke. Den kender langt de fleste af os nu. Den spiller nemlig en central rolle i Danmarks Radios julekalender, den der hedder »Julestjerner«. Julekalenderen foregår omkring det astronomiske observatorium i Brorfelde, og observatoriet ligger på den bakke, Johan Thomas Lundbye har med på sit nu 168 år gamle maleri. J.T. Lundbye var født i Kalundborg i 1818. Han var en usædvanlig god tegner, og han blev kendt som en af romantikkens betydeligste malere i Danmark. Hans malerier var realistiske, romantiske og havde et stærkt, nationalt præg. Specialet var dyre-malerier. Jord til kirken Hans »Malkeplads ved Vognserup«, for eksempel, er kendt af mange. Men han kom altså også til Brorfelde, efter sigende for at forvinde en kærlighedssorg. I Brorfelde fandt han motivet med manden, der er ved at vande fem magre køer ved gadekæret. Manden er - som nævnt - Knud Nielsen. Han blev i 1835 fæster af gården på matrikel nummer 1a, og til den gård hørte blandt andet bakken, der mere end 100 år senere blev solgt til Københavns Universitet, der byggede et observatorium på stedet, en bakke og et stjernekigger-sted, som nu, i december 2012, er kendt af alle, der følger med i julekalenderen på Danmarks Radio. Historien om ejendommen er fortalt i bogen »Kvanløse Sogns historie«, skrevet af Ole Peter Jensen i 1958, bearbejdet og revideret i 2004. Maleren på besøg Knud Nielsen blev i 1835 gift med Kirsten Andersen, og samme år fæstede han altså gården. I marts 1844 kom Johan Thomas Lundbye til Brorfelde og gjorde Knud Nielsen og de fem køer til et godt kendt motiv i den danske malerkunst. Lundbye boede et par uger hos Knud og Kirsten. Om egnen skrev J.T. Lundbye til en ven: »Aldrig har jeg maaske i den Grad skjønnet paa den Ro og Stilhed der ligger i Naturen, som i de Dage, naar jeg vankede I oktober 1921 købte Niels Peter Thorsen ejendommen, men solgte den til Fr.V. Johansen i juni året efter. Johansen solgte blandt andet lidt jord til Skt. Stefanskirken, den kirke, der senere er genopført i Andelslandsbyen i Holbæk. 17. juli 1928 købte Jens Peter Pedersen gården i Brorfelde sammen med sin hustru hustru, Astrid. Parret fik 11 børn. Nummer otte i rækken fik navnet Johannes Pedersen. Han bor nu sammen med sin kone, Grethe, i en lejlighed i Torvestræde i Holbæk. Han var 13 år, da familien flyttede fra Brorfelde. Han er nu 83 år, men husker tydeligt tiden på den 84 tønderland store ejendom i Brorfelde. Dengang var Brorfelde en landsby med DIALOG-ARTIKEL 9 lørdag d. 8. december 2012 Landevejen ved Brorfelde, set fra Ugerløse-siden. Billedet er fra 1935 og altså fra tiden før vejen var reguleret. Foto: K.P. Danø, Holbæk 1940, landevejen er blevet reguleret. I baggrunden bakkerne, der senere kom til at huse Københavns Universitets astronomiske observatorium. Foto: K.P. Danø, Holbæk Billedet her kan man nyde på Holbæk Museum. Midt i det hele ses Knud Nielsen og køerne i baggrunden bakken, hvor der mange år senere blev bygget astronomisk og observatorium, og hvor årets tv-julekalender »Stjernejul« foregår. tre gårde inde i byen, fem gårde lige uden for, seks-syv huse, en købmand, der også kørte med sul, samt en skovfoged og en skytte - Det meste af jorden blev dyrket på helt almindelig vis. Kun på de mest stejle steder var der græs hele tiden, fortæller han. Arbejdet på markerne foregik med heste. Vi havde tre spand. Johannes Pedersen lærte at malke allerede som seks-årig, og nogle af hans tidligste erindringer fra gården og Brorfelde er da også om de røde malkekøer, og hvordan han kunne kende dem fra hinanden. »Akkord-malkning« - Sammen med mine brødre lavede jeg »akkord-aftaler« om malkningen, og så var det bare med at komme i gang, griner han. I det hele taget var det jo almindeligt dengang, at børnene hjalp til med arbejdet. Johannes Pedersen tog sig for eksempel af høns, ænder og gæs. - Og så vandede jeg kvierne, der stod tøjret på bakkerne, siger han. - Med 84 tønderland var det en stor gård. Nogle gang stod der »proprietær« på brevene til min far, men det var han nu ikke. Johannes Pedersen gik i skole i Kvanløse hver anden dag, som man gjorde på landet dengang. Som 13-årig flyttede Johannes Pedersen til Tuse. Gården brændte Universitetet købte gården i 1947. I slutningen af 1951 brændte ejendommen. I foråret 1952 købte Rosa og Børge Hansen brandtomten og opførte en ny gård med stuehus og stalde til både køer og grise. I ‘80 købte deres datter og svigersøn halvdelen af gården, grisestalden blev lavet om til beboelse og jorden forpagtet ud til en anden landmand. Efter endt skolegang var han ude at tjene på forskellige gårde. Først var det i Vinstrup, siden gik turen til Tjørntved mellem Stenlille og Vedde, til Osager, Allerslev, Tuse, Vostrup i Vestjylland og til Osted og Lejre. Han har også - i en ganske kort periode - været med til at skrabe smuld til briketter ved Hanerup. Johannes Pedersen har været på Rødding Højskole og Tune Landbrugsskole. I 1952 købte han sammen med sin bror Erling et landbrug med 30 tønderland i Søstrup. Senere købte Erling Pedersen en gård ved Ll. Knabstrup, men Johannes Pedersen og hans hustru, Grethe, fortsatte på »Lundsbakkegården« i Søstrup. Den voksede med tiden fra 30 til 120 tønderland. Parret forlod ejendommen i 2003 og flyttede til lejligheden i Holbæk. - Julekalenderen? Jo, den ser jeg da, siger Johannes Pedersen. Jeg morer mig da over historien i Brorfelde. Den har jeg bestemt ikke noget imod. - Der er guld i bakkerne, mener Vera Grus, en af figurerne i »Stjernejul«. Med det hentyder hun til historien om, at Jens Peter Pedersen - Johannes’ far - på et tidspunkt havde i tanker at udnytte den rødler, der er i bakkerne i Brorfelde. Det kom der dog aldrig noget ud af. Af Jørgen Juul Jensen
© Copyright 2024