1. No category

8 DIALOG-ARTIKEL
nordvestnyt
Kopsætnings-sættet her har tilhørt urmager Nielsen i Holbæk.
Ud over snepperten består det af syv glas og en spritlampe.
Foto: Holbæk Museum
I 1814 blev lille Carl Evald fra Frydendal Sogn vaccineret.
Han var et halvt år gammel - og �ik sin koekoppe-indpodnings-attest
med underskrift af distriktslæge Reinhard.
Foto: Holbæk Museum
Kopper
- en sag for politiet
Efter flere koppeepidemier
udarbejdede kongen og Danske
Kancelli i 1810 en forordning
om vaccination. Der var tale
om frivillig tvang. Uden attest
kunne man for eksempel
ikke blive konfirmeret, gift, få
læreplads eller blive soldat.
På Holbæk Museum har man
både kopsætningsapparater og
kokoppe-indpodnings-attester.
Af Jørgen Juul
[email protected]
HOLBÆK: På Holbæk Museum ligger man
inde med en række apparater og en stribe
papirer, der tilsammen tegner en alvorlig
side af både egnens og hele Danmarks historie: Tiden, da kopper var en frygtet sygdom overalt. Udstyret kaldes snepperter
eller kopsætningsapparater. Papirerne er
de attester, der blev skrevet til dem, der
blev vaccineret.
I begyndelsen af 1800-tallet var der
�lere koppeepidemier i Danmark, og i 1810
udarbejdede kong Frederik VI, Danske
Kancelli og Vaccinationskommissionen en
forordning, der pålagde landets borgere at
blive vaccineret mod kopper. Det var frivilligt. Eller rettere: Der var tale om frivillig
tvang, for blev man ikke vaccineret - eller
kunne man ikke bevise, at man havde
overvundet en koppesygdom - kunne man
ikke blive kon�irmeret, gift, gå i skole, få en
læreplads eller komme ind ved militæret.
Så det var stort, det Frederik VI satte i
gang med sin forordning i april 1810.
På Holbæk Museum råder man blandt
andet over et kopsætningsetui, der ud
over selve kopsætningsapparatet består af
syv glas og en spritlampe. Det er fremstillet i København, og det har tilhørt urmager
Nielsen på Ahlgade Holbæk. Det er skænket til museet af Jens Christensen, Landlyst.
Lille Evald vaccineret
Museet har også en hel kasse med koppeattester. Bladrer man lidt i dem, �inder
man for eksempel en fra 1814. Af Koe-
koppe-Indpodnings-Attesten, som det
hedder, fremgår det, at Carl Evald, søn af
Niels Larsen af Frÿdendal, et halvt år gammel og bosiddende i Frydendal Sogn, blev
indpodet med kokopper den 2. november 1814, og at distriktslæge og kirurg W.
Reinhard i Holbæk kunne konstatere »Ved
nøjagtigt Eftersyn imellem den 7de og 9de
Dag efter Indpodningen har jeg fundet alle
de Tegn, som vise dem at være de ægte
Koekopper: de vare nemlig hele og ubeskadigede, opfyldte med en klar Vædske,
i Midten nedtrykkede og omgivne med en
rød Zirkel.
Der er attester, der viser vaccinationer
af borgere i Soderup, Allerup, Brorfelde,
Ugerløse og mange andre steder.
På vand og brød
Kampen mod de frygtede kopper angik
alle. Selv politiet var involveret. Af Frederik VIs forordning, der gjaldt for både
Danmark og Norge, fremgår det, at politiet på ethvert sted på det strengeste skal
overvåge, at forordningen angående vaccinationens udbredelse og børnekopperne
forebyggelse bliver efterlevet og lægernes
forskrifter følges nøjagtigt - og at overtrædelser bliver straffet hurtigt.
Så snart, husfædre eller -mødre så tegn
på børnekopper i deres huse, skulle de
med det samme anmelde det til præsten
eller sognefogeden, der meldte det videre
til distriktslægen og politimesteren som
bragte anmeldelsen videre til amtmanden.
I købstæderne gik man til byfogeden eller
stedets læge.
Fulgte husfaderen eller husmoderen
ikke forordningen, kostede det fra otte
dages fængsel på vand og brød til og til tre
måneders arbejde i Forbedringshuset!
Af forordningen fremgik det også, at forstandere og bestyrere på skoler og undervisningsinstitutter var ansvarlige for, at
ingen, som ikke beviseligt var vaccineret,
eller som havde haft de naturlige kopper,
kunne optages som »lærling til opdragelse
eller undervisning«, som det hed.
Samme forpligtelse havde oldermænd
og laugsmestre, direktørere og bestyrere
af offentlige stiftelser.
Også mænd, der blev udskrevet til kongelig krigstjeneste til lands eller til vands
skulle fremvise koppeattest eller bevis
på, at han havde haft de naturlige kopper.
ellers blev han underkastet vaccination
straks ved ankomsten til tjenesten.
Også kon�irmander og brudepar skulle
DIALOG-ARTIKEL 9
Lørdag den 9. marts 2013
Frederik VI og Danske Kancelli
udarbejdede den forordning,
der satte koppe-vaccinationen i system
i Danmark. Billedet her er malet
af C.W. Eckersberg i begyndelsen af
1820’erne.
Kopper er udryddet
Sundhedsorganisationen WHO erklærede sygedommen kopper udryddet i
1980. Det senest registrerede udbrud af sygdommen var i 1977 i Somalia.
Inden da var kopper en både meget smitsom og meget farlig sygdom.
Mellem 20 og 60 procent af de mennesker, der blev ramt af kopper, døde af
det.
Kopper var den første sygdom, man vaccinerede imod, og det var det,
der førte til, at sygdommen blev udryddet.
I leksikonet Den nye Salmonsen, der ikke længere er så nyt, beskrives
kopper som »en epidemisk sygdom, fremkaldt af �iltrerbart virus. Efter en
inkubationstid på 10-14 dage kommer der pludselig kulderystelser og høj
feber. To dage senere fremkommer et udslet, som kan ligne enten mæslinger
eller skarlagensfeber. Efter �ire dage kommer der samtidig med temperaturfald små knopper i huden. På spidsen af disse dannes der på 6. dagen en
vandklar blære. 8. dag dannes der materie i dem og cirka 12. dag udtømmes
de og danner mørke skorper, som afstødes og efterlader ar«.
Mange af os, der er lidt oppe i årene, har et lille ar på venstre skulder, der
minder om, at vi som børn blev vaccineret mod kopper.
stille med en koppeattest eller bevis på, at
de havde haft naturlige kopper.
I huse og på gårde, hvor kopperne viste
sig, skulle der sættes en seddel med ordene »Her er børnekopper« op på gadedøren eller porten. Lignende sedler skulle
sidde på dørene til de rum, hvor de syge
opholdt sig. Politimesteren skulle sikre sig,
at sedlerne ikke blev �jernet, før distriktslægen havde givet tilladelse til det.
»Ingen Uvedkommende maae ind�inde
sig hos de Syge. Sørgestuer og alle andre
Almue-Samqvem forbydes: De Døde begraves inden 48 timer efter Døden, med
det samme Tøi, hvori de ere bortdøde og i
Kister, som indvendingen ere begede eller
tiærede, samt nedgraves 4 Alen under Jorden, og endelige at hverken Ligefølge eller
Begravelses-Gilder tillades«, står der i forordningen fra Frederik VI og Danske Kancelli.

Af Jørgen Juul Jensen
En sneppert i nærbillede.
Nogle kaldte det lille apparatet
en snappert. Hovedsagen var,
at det virkede - og det gjorde det.
Foto: Holbæk Museum