Regn og punkteringer rundt om søen

MANDAG 25. AUGUST 2014
4
SILKEBORG
Silkeborg-redaktionen: [email protected]
Silkeborg-redaktør: Bent Nørgaard • Tlf: 87 22 84 41
Siden er redigeret af: Knud Jakobsen
Regn og
punkteringer
rundt om søen
Julsø Rundt blev en
våd fornøjelse for
Avisens udsendte
reporter og 300 andre
deltagere
Så var jeg jo i cykeltøjet.
Egentlig var det en fin nok plan i
teorien. Jeg er vant til at cykle, og 20
kilometer fra eller til har ikke så stor
betydning på en nogenlunde fornuftig racercykel. Værre var det, at jeg
på min tur fra Ry allerede var blevet
sjaskvåd og derfor iskold, da jeg lidt
senere bevægede mig ned til Indelukket for at deltage i Julsø Rundt. Nå,
men jeg var jo i Avisens tjeneste.
Vådt, vådt og vådt
TEKST: RASMUS BOSERUP
[email protected]
FOTO: JAKOB STIGSEN ANDERSEN
[email protected]
SILKEBORG De kalder det godt nok
et hyggeligt familiecykelløb. For folk
i alle aldre. Og selvom gårsdagens afvikling af Julsø Rundt også var med
hygge og godt humør i højsædet, så
var regnen, blæsten og de blot 12-13
grader alligevel med til at give løbet
en anden, lidt hårdere dimension. Det
mærkede undertegnende på egen krop.
Nu havde jeg måske også dummet
mig lidt til at begynde med.
Jeg havde nemlig allerede 20 kilometer i bentøjet inden start, fordi jeg i en
vis form for kådhed tænkte, at jeg jo
lige så godt kunne cykle fra mit hjem
i Ry til Silkeborg, når jeg nu skulle
på indlevende reportagetur på cykel.
Regnen aftog da heldigvis også på det
første stykke fra Silkeborg til Sejs,
men det var en stakket frist. Bagefter
kom den i endnu større mængder, og
fra Svejbæk til Ry var det vådt, vådt
og vådt. Det var træls og en faktor, der
gjorde de 40 kilometer rundt om Julsø
en smule mere besværlige for én som
mig, der sjældent gider cykle i regn.
Ikke bare, fordi regn er regn, og vådt
tøj bliver koldt i blæsten, men fordi
regn forårsager punkteringer.
Regnen er et cykeldæks værste
fjende. Den primære årsag er, at regndråber hjælper de små sten og glasskår med at blive vendt rundt, så de
ofte ender med at ligge med spidsen
opad. Samtidig får regnen grus til at
skylle ud på kørebanen, ligesom sten
og glasskår bliver sværere at få øje på,
når de er våde. Regn er i det hele taget
ikke så godt. Og slet ikke for tynde
racerdæk. Når man samtidig tilføjer,
at jeg på mine sidste tre cykelture rent
faktisk har haft punkteringer, var jeg
derfor lidt nervøs for turen på »vandcykel« rundt om Julsø.
Bekymringen skulle vise sig at være
ubegrundet. Mellem Silkeborg og Ry
var det alle andre end undertegnende,
der fik punkteringer. Løbets servicebil,
som blev stillet til rådighed af Schaufuss Cykler, var kommet på lapningsoverarbejde.
Vejen fra Ry til Gl. Rye var ubarmhjertig. Modvinden og den lange
bakke indtil Gl. Rye Kirke trak tænder ud hos det fleste, og nogle måtte
overgive sig og trække cyklen op. Det
var heller ikke sjovt for mig, men jeg
kunne med glæde konstatere, at arrangørerne havde lagt ruten, så man
undgik at cykle længere end til Glarbo
ad den trafikerede og vindblæste Rodelundvej.
Herfra gik det over stok og sten ned
mod Slåensø, hvor løbets andet depot
bød på præstationsfremmende midler i
form af frugt, saftevand, the og kaffe,
inden opstigningen i Virklund.
I mål kom jeg, og i målområdet
kunne Kasper Ginnerup Knudsen,
leder af Idræt om dagen og arrangør
af Julsø Rundt, konstatere, at 301 cyklister havde trodset regnen sammen
med mig.
Min tur endte med at tage en time og
27 minutter, og ifølge min cykelcomputer forbrændte jeg 1756 kalorier kundervejs, som jeg straks forsøgte at få
tilbage igennem burger og sodavand.
|| Starten på Julsø Rundt gik officielt klokken 10 i går fra Indelukket, men
nogle blev sendt af sted på ruten lidt før, mens andre blev sendt af sted lidt
senere. I alt havde løbet 301 deltagere i år, og det var færre end forventet på
Søhøjlandets bakkede veje. - Vi har jo ingen forhåndstilmelding, så mange
er nok blevet hjemme på grund af regnen, sagde Kasper Ginnerup Knudsen,
arrangør af begivenheden.
|| Der var ikke mange børn til årets Julsø Rundt, men de, der var mødt op, var
godt klædt på til det våde element, der ventede ude på ruten.
|| Humøret var højt hos de ellers våde og kolde deltagere. Også hos journalist Rasmus Boserup, der havde valgt at lave
sin reportage på cykel.