Tors. d. 27. september 2012 Pressemeddelelse: Alkoholens virkelighed på Teater Katapult Ildelugtende, usammenhængende, højlydt og pågående. Fordommene kan være mange, når man taler om alkoholikeren. Men inde bag det for nogle utiltalende ydre kan der gemme sig et menneske. Et menneske, der ligesom alle andre kan være ensomt, morsomt og lærerigt. Instruktør Hanne Trap Friis vender med den helt nyskabte forestilling TØRST tilbage til Teater Katapult med et emne, som vi alle kender til, men som de færreste vil se i øjnene. ”... men jeg fik bugseret ham op i hans lejlighed og i seng, hvor han faldt i søvn. Der var tomme flasker over alt. Jeg blev siddende på sengekanten i en slags lammelse af angst og ubehag og mærkede jeg blev våd på låret, fordi madrassen var gennemblødt af hans tis. Heldigvis troede jeg dengang, at det var vin...” (uddrag fra kvindens fortælling) Sådan fortæller en aarhusiansk kvinde om mødet med alkoholikeren, som hun efterfølgende udvikler et tæt venskab med. Det er historien om hvordan et venskab udfolder sig over tre år, og hvordan vi ser på de mennesker, som vi hver dag ser - uden at møde. Dem, der sidder på gader og bænke; dem, der sover på mærkelige steder, lugter og får os til at se forbi, eller igennem dem, når vi passerer. Dem, som vi har udstødt fra vores samfund. TeaterMinisteriet har med TØRST skabt et rørende og autentisk portræt af to mennesker, der på hver sin måde kæmper mod ensomheden og tørster efter mere, end hvad livet har givet dem. Hanne Trap Friis kunne første gang opleves for præcis 10 år siden på Teater Katapult, da teatret lå i Rosensgade. Det var med forestillingen I en kælder, som affødte voldsomme publikumsreaktioner. Nu vender instruktøren tilbage til Teater Katapult med Tørst. Bag forestillingen er også dramatikeren, forfatteren og billedkunstneren Tomas Lagermand Lundme, der i sine værker sjældent pådutter publikum sine egne meninger, men i derimod lader det være op til den enkelte at danne deres egen. Dette gør sig i høj grad også gældende i TØRST, den sande historie om en kvindes tilfældige møde med en udstødt. Med TØRST sætter TeaterMinisteriet, dramatiker Tomas Lagermand Lundme og instruktør Hanne Trap Friis fokus på det mislykkedes og grimme i vores samfund, som noget vi oftest ser forbi og undgår at tage stilling til. Der er ur-premiere på forestillingen tirsdag d. 9. oktober 2012 og spiller samlet fra d. 9.-13. okt og 16.-17. okt. Teater Katapult og TeaterMinisteriet præsenterer: TØRST - Medvirkende: Jacob Melchior, Helga Rosenfeldt-Olsen, Steffen Nielsen – Dramatiker: Tomas Lagermand Lundme – Iscenesættelse: Hanne Trap Friis - Idé og producent: TeaterMinisteriet - Billetter: www.katapult.dk og tlf. 8620 2699 – Spillested: Katapult på Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C – Spilleperiode: 9. - 13. oktober og 16. - 17. oktober, hverdage 19.30, lørdage 16.30 – Entre: Standard: 150,- /Grupper o. 10 & pensionister: 90,- /stud. og unge u. 25 år: 75,- /Klub Katapult: 60,- - Mere: www.katapult.dk Tors. d. 27. september 2012 ”For at gøre en lang historie kortere, så sad jeg de næste tre år, det meste af vores tid sammen, i hans ben-ende og spurgte og spurgte for at prøve at forstå, hvad der havde ramt ham. Jeg kom i lære som alkoholiker!” (uddrag fra kvindens fortælling) FAKTA: Medvirkende: Jacob Melchior, Helga Rosenfeldt-Olsen, Steffen Nielsen - Iscenesættelse: Hanne Trap Friis - Dramatiker: Tomas Lagermand Lundme - Scenografi: Bjørn W. Olesen, Johannes Bonnefaas - Dramaturg: Gitte Skytte - Lyddesign: Sune Hede - Lysdesign: Morten Ladefoged Kostumedesign: Vinni Poulsen - Idé: TeaterMinisteriet Hanne Trap Friis har i en årerække været med til at skabe nogle af dansk teaters mest interessante og tankevækkende forestillinger. Sammen med Suzanne Brøgger skabte hun Glasperlespil, en musikdramatisk forestilling om den elektroniske musiks bedstemor, Else Marie Pade. Friis er også drivkraften bag Amerikaneren om fotografen Jacob Riis, som fik sat eftertrykkeligt fokus på de fattiges vilkår i USA. Og så var det også Hanne Trap Friis, som stod bag Teater Katapults allerførste forestilling på Rosensgade 11, I en kælder. Det aarhusianske TeaterMinisteriet slog for alvor igennem på den dramatiske scene med forestillingen Doppler om Andreas Doppler, som får nok af sit kompetente liv og flytter ud i skoven, hvor han bliver konfronteret med den totale frihed, sin afdøde far og sig selv. Med opsætninger både i Aarhus og København spillede forestillingen for udsolgte sale og henrykkede anmeldere og publikum. TeaterMinisteriets målsætning er - meget lig Katapults egen – at skabe forestillinger, man ikke kan tænke sig til. I udarbejdelsen af gruppens produktioner bliver der lagt stor vægt på nærværet i forholdet mellem publikum og spillere. Forestillingen er støttet af: Aarhus Kommune Kulturudviklingspulje, Bikubenfonden, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond. Link til videoteaser: http://vimeo.com/48598920 og http://www.youtube.com/watch?v=5g1SZ- _Rmz8 De bedste hilsner Katapult/Allan Wiberg/tlf.: 8620 2699/e-mail: [email protected] Teater Katapult og TeaterMinisteriet præsenterer: TØRST - Medvirkende: Jacob Melchior, Helga Rosenfeldt-Olsen, Steffen Nielsen – Dramatiker: Tomas Lagermand Lundme – Iscenesættelse: Hanne Trap Friis - Idé og producent: TeaterMinisteriet - Billetter: www.katapult.dk og tlf. 8620 2699 – Spillested: Katapult på Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C – Spilleperiode: 9. - 13. oktober og 16. - 17. oktober, hverdage 19.30, lørdage 16.30 – Entre: Standard: 150,- /Grupper o. 10 & pensionister: 90,- /stud. og unge u. 25 år: 75,- /Klub Katapult: 60,- - Mere: www.katapult.dk
© Copyright 2024