Nyhedsbrev Kære forældre 24. juni 2014 Sommerferien nærmer sig med hastige skridt og vi er ved at få det sidste på plads, så vi er klar til det kommende skoleår på Vitaskolen. Sidste skoledag inden sommerferien er fredag den 27. juni.. Eleverne på Vestervangskolen er i skole fra kl. 8.00 - kl. 11.30 Eleverne på Blåbjerggårdskolen er i skole fra kl. 8.00 - kl. 12.45 medmindre de normalt har tidligere fri, så er det den normale tid som gælder. Reform De første synlige aftryk af skolereformen, træder i kraft, når eleverne begynder i skole til august. Alle elever skal have en længere skoledag, hvilket betyder at: 0.-3. klasse skal møde alle dage kl. 8.00 og har fri kl. 14.00 alle dage 4.-6. klasse skal møde alle dage kl. 8.00 og har fri kl. 14.00 to dage og kl. 15.00 tre dage. 7.-9. klasse skal møde alle dage kl. 8.00 og har fri kl.15.00 alle dage og enkelte dage til kl. 15.45. Klassernes skemaer vil i slutningen af ugen være synlige på Vitaskolen.dk Alle eleverne vil få 20 minutters skemalagt læsning dagligt, som en del af den understøttende undervisning. Den daglige bevægelse skal tænkes ind i undervisningen og vil ikke figurere i skemaet. Lektiehjælp er tilbud som kan fravælges, den ligger som ydertimer, og eleverne må gå hjem hvis lektiehjælpen ikke ønskes. Der kommer et skema i begyndelsen af august, hvor I som forældre skal fravælge lektiehjælpen, hvis I ikke ønsker det. Fusion Vi har i fagfordelingen forsøgt at blande personalet, således de fleste elever vil få en lærer de tidligere har haft. Det er ikke helt lykkes, vi har elever, som vil få lærere, de ikke tidligere har haft. Det har været et puslespil, som vi skulle have til at gå op. Vi har lærere, som går på pension, vi har lærere, som flytter til det nye 10 klasses center og andre har søgt nye udfordringer. Vi har ansat syv lærere som alle begynder til august: To af lærerne er helt nye ansigter, de fem andre har været, eller er ansat i vikariater på de to skoler. Byggeri på Vestervangskolen Byggeriet er ved at tage form, så man kan danne sig et billede af hvordan det kommer til at se ud. Tidsplanen holder indtil nu, hvilket betyder at byggeriet vil stå færdig og klar til indflytning den 12. december 2014. Personale og elever har været meget forstående i forhold til de gener byggepladsen har givet i forhold til deres daglige gang på skolen. Skolebestyrelsen Vitaskolen Vitaskolen har fået skolebestyrelsen på plads. Bestyrelsens medlemmer er: Helle Stausholm (formand) Mark West (næstformand) Gitte Juhl Pedersen Pia Kaae Hansen Kasper Just Bonde Kim Baarsøe Torben Elliot Meyer Karina Pedersen (sup) Opstart efter ferien Første skoledag efter sommerferien er den 13. august, skoledagen er fra kl. 8.00. – 11.30. Der vil være mulighed for pasning i sfo fra kl. 11.30 denne dag. Eleverne møder i deres klasser. C-klasserne de specialpædagogiske grupper skal være på Blåbjerggårdskolen i nuværende lokaler. 5a, 5b, 5c, 5d, 6a, 6b, 6c, 6d, skal være på Blåbjerggårdskolen i blok 2 7a, 7b og 7c skal være på Blåbjerggårdskolen i blok 0 0.-4. klasse skal være i blok B på Vitaskolen ”gl.Vestervangskolen” 7u, 7x,7y, 8b, 8c, 8d, 8u, 8v, 8x, 8y, 8z skal være i blok C på Vitaskolen ”gl.Vestervangskolen” 8a, 9a, 9b, 9c, 9u, 9v, 9x, 9y skal være i blok A på Vitaskolen ”gl. Vestervangskolen” Forældreintra på Vitaskolen Adgang til forældreintra på Vitaskolen.dk, kommer forhåbentlig på plads i slutningen af uge 27. I kan ikke bruge jeres gamle koder og login til Vitaskolens forældreintra. I vil få nye koder medio august, indtil koderne kommer, kan I logge på med Nem id. Venlig hilsen og god sommer Jan Lagoni
© Copyright 2024