1. No category

2 O12
2 O12
ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER
Realdania Byg er et ejendomsselskab, der har til formål at opbygge og formidle
en samling af enestående ejendomme. Selskabet udvikler eksperimenterende nybyggeri
– konkrete eksempler, der kan inspirere til udvikling af moderne byggeri.
Og selskabet køber og restaurerer bygningsværker, der repræsenterer væsentlige
eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark.
Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab. Læs mere på www.realdaniabyg.dk
ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER
2012 har været et år præget af formidling. Godt 10.000 mennesker har besøgt vores
ejendomme, når vi har åbnet dørene ved åbent hus og klubarrangementer i hele landet
bl.a. Halldor Gunnløgssons eget hus på Rungsted Kyst, Arne Jacobsens eget sommerhus
i Gudmindrup og Tvedes rådhus i Sorø. Årbogen viser et udpluk af årets mange
arrangementer og giver samtidig et indblik i en række af Realdania Bygs igangværende
projekter. 2012 var også året, hvor vi kunne løfte sløret for demonstrationsprojektet
MiniCO2-husene, der skal give byggebranchen og private husejere et konkret bud på et
moderne parcelhus, der aktivt forholder sig til nutidens klimaudfordringer.
U dgi v et a f R E A L DA N I A B Y G
REALDANIA BYG
2O12
ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER
Om REALDANIA BYG
realdania byg A/S – udvikler og bevarer
realdania
realdania
realdania
realdania
byg
byg
byg
byg
udvikler nybyggeri
bevarer umistelige ejendomme
sikrer sine ejendomme et fremtidigT bæredygtigt grundlag
viser nye veje
Realdania Byg er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af Realdania.
Realdania Bygs formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i
Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense og har 20 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi
og jura, ejendomsdrift og kommunikation. Realdania Byg screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt.
FORORD
2012 har været et år præget af formidling med
godt 10.000 besøgende i vores huse.
Vi har inviteret indenfor til åbent hus i Statshusmandsbruget i Skovbølling ved Haderslev,
Tvedes rådhus i Sorø, Fæstningens Materialgård i København, Kalines Tanghus på Læsø og
arkitekt Knud Friis’ eget hus i Brabrand.
Også Realdania Byg Klubben har haft et aktivt år med over 40 arrangementer. I august
kunne vi for første gang byde medlemmerne
indenfor i Halldor Gunnløgssons verdensberømte hus på Rungsted Strandvej. Og i oktober
satte klubben medlemmerne stævne i Arne
Jacobsens eget sommerhus i Gudmindrup, før
restaureringen gik i gang. Sidst på året indgik
klubben en aftale med herregården Nørre Vosborg, der giver alle klubmedlemmer mulighed
for at bestille herregårdsophold i privat regi til
særpris.
I august kunne Realdania Byg byde velkommen på en ny mere billedbåret hjemmeside. På
siden kan man bl.a. se alle Realdania Bygs projekter, mere end 60 webfilm og bestille pladser
til klubarrangementer. Siden knytter sig også til
vores Facebookside, hvor flere end 2.000 mennesker nu følger Realdania Bygs aktiviteter.
Ved at invitere indenfor, hvad enten det sker
fysisk eller gennem hjemmesiden, det mobile
website, film eller bøger, vil Realdania Byg gøre
arkitekturen og den byggede kulturarv nærværende. Vi ønsker gennem husene at give et
bidrag til fortællingen om dansk arkitekturhistorie; lade ejendommene og den indsigt, som
vores daglige arbejde giver, komme andre til
gavn som brugbar viden, inspirerende oplevelser og sjove anekdoter.
Mens mange projekter er afsluttet, er nye kommet til. Allerede i 2011 kunne Realdania Byg
løfte sløret for projektet Upcycle House, og i
år kunne vi så afsløre den samlede plan for
projektet MiniCO2-husene, som tæller seks
ejendomme: Upcycle House, Det Foranderlige
Hus, Det Vedligeholdelsesfri Hus (som består
af to bygninger), Kvotehuset og MiniCO2-huset.
Projektet opføres på en villavej i Nyborg, og opførelsesperioden strækker sig over 2013 og ind
i 2014. Målet med projektet er at give byggebranchen og private husejere et konkret bud på
et moderne parcelhus, der aktivt forholder sig
til nutidens klimaudfordringer. MiniCO2-huset,
som skal opføres i samarbejde med et typehusfirma, skal baseres på erfaringerne fra de første
fem projekter, der hver især kredser om et
delaspekt i de udfordringer, som parcelhuset
står overfor i bestræbelserne på at mindske
CO2-aftrykket.
Med MiniCO2-husene har Realdania Byg taget
hul på endnu en udviklingsopgave, som sammen med restaureringen og bevaringen af den
ældre bygningsmasse udgør vores fokusområde. Af andre udviklingsprojekter kan nævnes
Bryghusprojektet, Bolig+ og Det Moderne Tanghus – alle har de som mål at afsøge grænser og
vise nye veje, for måden vi bor, bygger og bevarer på.
Realdania Byg 2012
REALDANIA BYGS EJENDOMME
og projekter i tidsperspektiv
11
2
5
1500
15
12
4
1600
7
9
1700
1
16
1800
6
10
13
8
3
14
År: 1504 og senere
Odense Adelige
1 Jomfrukloster
År: 1742 og senere
Fæstningens Material6 gård, København
År: 1853
Bindesbølls Rådhus
11 i Thisted
År: 1892
Ambergs Rådhus
16 i Esbjerg
År: 1542-2007
Nørre Vosborg,
2 Vemb
År: 1777-1779
Digegrevens Hus,
7 Tønder
År: 1854
Søetatens Pigeskole,
12 København
År: 1905
Havnemesterboligen,
17 Skagen
År: 1580
Taarnborg,
3 Ribe
År: 1784-1785
Hindsgavl Slot,
8 Middelfart
År: 1860
Meldahls Rådhus
13 i Fredericia
År: 1907-1908
J.F. Willumsens Hus,
18 Hellerup
År: 1586 og senere
Oluf Bagers
4 Mødrene Gård, Odense
År: 1838
Kochs Tinghus
9 i St. Heddinge
År: 1860
Riises Landsted,
14 Frederiksberg
År: 1910
Amtmandsboligen,
19 Hjørring
År: 1663-1669
Det Harboeske Enke5 fruekloster, København
År: 1843-1845
Kornerups Rådhus
10 i Vordingborg
År: 1880
Tvedes Rådhus
15 i Sorø
År: 1913
Rosenhuset,
20 Hellerup
25
33
30
17
26
38
34
21
31
18
27
39
35
22
32
1900
2000
23
20
36
40
28
24
19
37
29
År: 1924
Edvard Heibergs Hus,
21 Virum
År: 1953
Clemmensens Hus,
26 Gentofte
År: 1958
Knud Friis’ Hus,
31 Brabrand
2008-2010
EnergiParcel,
36 Tilst
År: 1929/1931
Arne Jacobsens Hus,
22 Charlottenlund
År: 1954
Esken,
27 Fårevejle
År: 1960
Romerhuset,
32 Helsingør
År: 2011-13
BOLIG+
År: 1934
Statshusmandsbrug,
23 Skovbølling
År: 1956
Bertel Udsens Hus,
28 Lyngby
År: 2004-2006
Bispebjerg Bakke,
33 København
År: 1865-2011
Tanghuse
38 på Læsø
År: 1936
Arne Jacobsens
24 sommerhus, Højby
År: 1956-1959
Jarmers Plads,
29 København
År: 2006-2010
Tietgens Ærgrelse,
34 København
År: 2010-2014
Parkeringsanlæg,
39 Århus
År: 1951
Arne Jacobsens Hus,
25 Klampenborg
År: 1958
Gunnløgssons Hus,
30 Rungsted Kyst
År: 2006-2013/14
Bryghusprojektet,
35 København
År: 2012-2013
MiniCO -husene,
40 Nyborg 2
37
FORÅR
STATSHUSMANDSBRUGET I SKOVBØLLING
Knud Friis’ eget hus
ODENSE ADELIGE JOMFRUKLOSTER
Artiklen “Det er næsten som dengang vi var børn” er skrevet
af Michael Mogensen og bragt i Jydske Vestkysten den 14. april 2012.
8 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Gensynsglæde: Et nænsomt renoveret statshusmandsbrug
trak i går nysgerrige til i stort tal, da der var åbent hus.
Nu skal ejendommen på Skovbøllingvej lejes ud som beboelse.
Det er næsten
som dengang vi
var børn
Af Michael Mogensen, Jydske Vestkysten
HADERSLEV: – Jamen, det er jo som dengang,
vi var børn.
Gæsterne går rundt – nogle med dukket hoved – i den lave stald.
Ude på Skovbøllingvej holder bilerne i lange
rækker i rabatten:
– Der er i hvert fald kommet 300 mennesker,
konstaterer administrerende direktør Peter
Cederfeld fra Realdania Byg, der står mellem
stuehuset og stalden.
Selskabet købte i 2010 det tidligere statshusmandsbrug og renoverede bygningerne
med mild hånd, så det i dag står som dengang,
Christian Mink og familie opførte det i 1934.
I dag 78 år efter står hans søn Laurids Mink
på gårdspladsen:
FORÅR / 9
Imponerende
– Imponerende. Dengang lå det mere frit i landskabet, og oppe fra hovedvejen har det virkelig
lyst op, siger han om sit barndomshjem, der
er blevet renoveret, så bygningen nu står som
et af de få tilbageblevne monumenter over de
flere end 20.000 statshusmandsbrug, der skød
op af det danske landskab i årene fra 1899 til
1940’erne. De var samfundets bidrag til at sikre
de fattige på landet en rimelig tilværelse. Staten
greb ind med Husmandsloven i 1899, i 1919
blev den revideret, og frem til 1967 blev yderligere 800 landbrug oprettet efter denne lov.
Skovbøllingvej 35 blev fredet i 2004. Da Realdania Byg overtog stedet i 2010, havde Christian Mink indtil 1972 drevet et alsidigt landbrug.
Nu skal huset lejes ud til private, der kommer
til at sidde for en husleje på lidt over 5000 kroner, men der er restriktioner på brugen af huset.
Endelig skal lejerne acceptere to årlige rundvisninger af gæster, som Realdania Byg arrangerer.
10 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
læs mere…
Gennem 76 år har det
lille Statshusmandsbrug været ramme om
familien Minks liv. Da
Realdania Byg overtog
huset i 2010, stod det
endnu med husmandskorrespondance og den originale ådring på
træværket. Bogen er fortællingen om et
jævnt, beskedent liv fortalt og illustreret med fotos af arkitekt Jan Knudsen.
Bogen koster 149 kr. og kan købes på
hjemmesiden eller downloades gratis. For medlemmer af Realdania Byg
Klubben koster bogen 75 kr.
Modsatte side tv.: Der var trængsel i de små stuer. Ilse til højre voksede op i huset,
og i går mødte hun også en gammel barndomsveninde. Th. Den bevarede, tidstypiske
’husmandskorrespondance’, der gjorde det muligt at betjene lyset fra sengen.
Nedenfor: Stalden vakte også gensynsglæde hos mange gæster,
og flere fik en hilsen med ud i form af kalkpletter på tøjet.
FORÅR / 11
12 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Restaureringen af et hus byder altid på overraskelser; nogen gode, nogen dårlige.
Der er dem, der ændrer husets historie, og dem der fører projektet i en helt ny retning.
Fælles er dog, at hver lille opdagelse rummer en god fortælling om huset og arbejdet
med at bevare arkitekturarven.
Fortiden genopdaget i tagstenene
Under restaureringen af Statshusmandsbruget
i Skovbølling måtte arkitekter og håndværkere
pludselig stoppe op og sætte projektet på pause
efter at have gjort en trist opdagelse: De gamle
tagsten fra husets fødsel, som man i første omgang havde håbet på at kunne bevare, kunne
ikke mere og måtte kasseres. De oprindelige
tagsten var udført i beton og med et særligt
svung, som ikke fabrikeres længere, og så var
gode råd dyre!
Et detektivarbejde blev sat i gang for at finde
en løsning, og anstrengelserne betalte sig. På
loftet hos et lokalt betonstøberi lå forme til
tagsten nøjagtig magen til de, der havde været
anvendt i Skovbølling. Støberiet tog opgaven på
sig, og gode råd hos en ældre medarbejder førte
til, at støbningen blev sat i gang. At genoptage
fabrikationen af en for længst aflagt vare var
ikke ligetil, men det lykkedes, og det lille statshusmandsbrug fik et nyt tag.
En lille forskel …
Selvom de nye tagsten både i form, udseende
og størrelse er identiske med de oprindelige, så
er der dog en lille forskel. Da huset i 1934 fik
sit første tag, var stenene svummede røde. Det
vil sige, at man havde farvet tagstenen med en
svamp efter hærdningen, hvilket havde et både
økonomisk og praktisk sigte. Dette medførte
dog, at farven var mindre holdbar, og de sten,
som blev taget ned ved restaureringen, var da
også efterhånden blevet helt grå. Under processen med fremstillingen af de nye tagsten valgte
støberiet at indfarve stenene – selvfølgelig i den
rigtige røde farve. Dette giver ganske vist taget
et mere ensartet udseende end det oprindelige,
men til gengæld holder farven og dermed også
husets karakter længere.
FORÅR / 13
Artiklen “Betonkassen er et arkitektonisk mesterværk” er skrevet af
Flemming Krogh og bragt i Århus Stiftstidende den 7. april 2012.
14 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
I bakkerne i Brabrand ligger et særligt parcelhus:
Arkitekten Knud Friis’ eget hus fra 1958.
Huset er overtaget af Realdania Byg og bliver bevaret i sin oprindelige form.
Betonkassen er
et arkitektonisk
mesterværk
Af Flemming Krogh, Århus Stiftstidende
Gule kridtstreger på de grå skiferfliser i et
køkkenalrum i en ældre betonbolig i Brabrand
afslører, at denne bygning er noget særligt.
I dag åbner arkitekt Frants Frandsen fra Realdania Byg for første gang huset for offentligheden, og her vil han fortælle om hvilke udfordringer, der har været ved at renovere huset.
“Vi går ned i de mindste detaljer. Varmerørene her i køkkenalrummet var utætte, og derfor
skulle de udskiftes. For at bevare de oprindelige gulvklinker nummererede vi dem, inden
vi forsigtigt løsnede dem og tog dem op. Nu er
der nye rør under fliserne, og alle klinker ligger
præcis som før”, forklarer Frants Frandsen.
FORÅR / 15
FAKTA
n K
nud Friis, 1926-2010, blev arkitekt fra
n
n
n
n
Kunstakademiet i 1950, og sammen med
arkitekt Elmar Moltke Nielsen dannede
han tegnestuen Friis & Moltke i 1954.
F
ra 1967-70 var Friis professor ved Arkitektskolen i Aarhus. Og fra 1979-89 havde
Friis & Moltke udover tegnestuen i Danmark også tegnestue i USA.
F
riis & Moltke er især kendt for deres
mange institutionsbyggerier, rådhuse,
gymnasier og har også bygget for Scanticon både herhjemme og i udlandet. Blandt
andet har de tegnet Hotel Lakolk på Rømø,
Viborg Gymnasium, Odder Rådhus samt
Entrepreneurskolen i Ebeltoft, men derudover står Friis & Moltke også bag en masse
villaer, gårdhavehuse og klyngeboliger.
Stilen er typisk en kassematarkitektur med
store robuste bygningslegemer, der trykkes
ned i landskabet og domineres af rå betonelementer og synlige konstruktioner.
V
illaen i Brabrand med tilbygning, anneks,
havemure og indre gårdrum blev fredet i
2008, og Realdania Byg køber huset for at
sikre det for eftertiden.
Nogle røde jerndragere i loftet i det samme rum
er også malet op på ny. De giver en smuk kontrast til de hvide vægge. ”Okseblodsrød kalder
vi den røde farve, som går igen flere steder i
huset. Knud Friis bruger også en karakteristisk
blå farve, som vi har genskabt, så loftet i gangen mellem den oprindelige bygning og tilbygningen (som Knud Friis opførte i 1970, red.)
kan friskes op. Havedøren ud til atriumgården
får den samme blå farve som loftet. Det var den
oprindeligt”.
Jerndragerne i huset er malet i okseblodsrød.
En farve, som Knud Friis allerede brugte i 1958.
16 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Tegnet i 1958
Frem til 2010 boede Knud Friis sammen med
sin kone i huset, som han selv tegnede tilbage
i 1958. Efter Knud Friis’ død, kort tid efter sin
kones død, overtog Realdania Byg huset. Kontakten mellem Knud Friis og selskabet havde
været undervejs i flere år, og derfor var det naturligt, at Realdania Byg skulle købe huset for
at restaurere og bevare det. “Jeg har haft lejlighed til at drøfte overtagelsen med Knud Friis
flere gange. Han var spændende at snakke med
og virkede meget mild og imødekommende. Jeg
tror, han ville have været tilfreds med projektet, vi er i gang med”. Knud Friis boede i huset
sammen med sin familie, der udover hans kone
bestod af tre børn. Familieforøgelsen var en af
årsagerne til, at huset fik en tilbygning. Han
havde også en mindre tegnestue på 2. sal i huset. “Han sad og arbejdede i det her rum, som
vender mod nord. Det giver et godt arbejdslys,
når man skal sidde og tegne”, forklarer Frants
Frandsen.
Detaljebilleder fra husets in- og exteriør. Huset er overalt karakteriseret
ved Friss & Moltkes kendetegn – den rå, grove beton og de enkle, åbne rum.
Gennem brugen af klare farver og gode materialer skabes en raffineret taktilitet og ro.
FORÅR / 17
Forrygende udsigt
I det andet rum på 1. sal er der et stort opholdsrum med en forrygende udsigt til Brabrand Sø
fra to store vinduer, som vender mod syd. Væggene i dette rum er beklædt med Douglas-fyr,
som kun har fået en næsten usynlig kalkbehandling. “Du kan se, at der har hængt billeder
flere steder på trævæggene. Nogle steder er der
lyst, andre steder har solen mørknet træet. Nu
forsøger vi at lysne træværket op, så det bliver
smukt og jævnt. Men det er svært. Hvis vi bru-
ger en rystepudser, varmer den træet op og gør
det mørkt. Men vi skal nok få det til at lykkes”,
lyder det fortrøstningsfuldt fra projektets leder.
Når huset står færdigt og ligner sig selv, som
da det blev opført, flytter nye beboere ind. “Vi
lejer huset ud på særlige vilkår. Huset er fredet,
og det skal de nye lejere naturligvis respektere.
Trævæggene her på 1. sal må ikke bare males
over, hvis man får lyst til det. Desuden forpligter
de nye lejere sig til, at der bliver åbnet for offentligheden op til to gange om året”.
Knud Friis’ hus er opført i 1958 med en tilbygning
i 1970 på en stor smuk naturgrund.
18 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Et populært kig ind i de hellige haller i Brabrand
Da arkitekten Knud Friis døde, overtog Realdania Byg hans hus, som ligger med
den skønneste udsigt i Brabrand Bakker. Nu bliver huset bevaret og nænsomt renoveret.
Grå beton virker ikke altid tillokkende.
Men for folk med nysgerrighed for arkitektur kan det rå materiale virke tillokkende. På en solbeskinnet hverdag er
folk fra hele Jylland kørt til Brabrand,
hvor der er rundvisning i den legendariske Aarhus-arkitekt Knud Friis’ eget hus.
“Det er et spændende og anderledes hus.
Beton var et meget alternativt materiale til
parcelhusbyggeri dengang (huset er bygget i 1958, red.). På den måde virker huset
meget nutidigt”, mener Linda Møllegaard,
som er kørt fra Viborg udelukkende for at
se huset lokket af sin mand, som dyrker
arkitekturfotografi. “Jeg er medlem af Realdania Bygs klub. På deres hjemmeside læste jeg om muligheden for at se huset både
indvendig og udvendig i dag. Det er stort”,
forklarer Michael Møllegaard og knipser
løs med sit kamera af huset ude fra den
store græsplæne, hvor der også er udsigt
til Brabrand Sø. En ældre dame fra Sæby
er også kørt herned og er meget begejstret.
For den unge århusianske arkitekt Rasmus Thrane, som til daglig arbejder med
restaurering, er projektet med Knud Friis’
villa et oplagt sted at bruge et par timer.
“Det er spændende, at man nu skal til at
restaurere de moderne byggerier. Huset er
et hovedværk fra dengang, og var på den
tid banebrydende. Det var virkelig anderledes, da det blev bygget, og man må sige, at
Knud Friis var fast i troen”, smiler Rasmus
Thrane med en kommentar til, hvor spe-
cielt og gennemført anderledes huset var
i 1958. For den unge århusianer er Knud
Friishuset også et nostalgisk bekendtskab.
“Mine forældres sommerhus, hvor jeg er
kommet gennem mange år, er tegnet af
Friis & Moltke. Mange af detaljerne og linjerne i huset her går igen i mine forældres
sommerhus. Det er interessant”, forklarer
Rasmus Thrane, som har taget sine forældre med denne dag, så de også kan få et
gensyn med Knud Friis måde at arbejde
på. Knud Friis’ hus bliver åbnet igen for
offentligheden som afslutning på restaureringen i sensommeren august/september.
Afstanden mellem Aarhus og Viborg er ikke lang,
når man kan få lov til at komme ind og se huset,
som arkiteken Knud Friis selv tegnede og boede i.
Viborg-ægteparret Linda og Michael Møllegaard
har taget turen til Aarhus.
FORÅR / 19
Artiklen “Lag på lag i jomfruklostret” er skrevet af
Martin K.I. Christensen og bragt i Byggeriet den 29. maj 2012.
20 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Det er en meget kompleks opgave at restaurere Odense Adelige Jomfrukloster.
Der er mange historiske lag i bygningen, hvor de ældste er mere end 500 år gamle.
Og der er bygget til og bygget om gang på gang for at tilpasse huset
til de forskellige tiders behov.
Lag på lag i
jomfruklostret
Af Martin K.I. Christensen, Byggeriet
Det var den ugifte adelsdame Karen Brahe, der
i 1716 omdannede bygningen til en stiftelse for
otte ugifte adelsfrøkener. Den øverste etage var
oprindeligt to store rum, der blev delt op for at
indrette lejligheder til de adelige beboere. Og frem
til 1972, hvor den sidste frøken flyttede ud, er der
malet et nyt lag maling eller sat et nyt tapet op
oven på de gamle, hver gang en ny flyttede ind.
– Vi fik et team af danske og norske konservatorer til at afdække og registrere de forskellige lag og dokumentere, hvordan rummene har
set ud i de forskellige perioder. Herefter har vi
skullet tage stilling til, hvad der skulle restaureres for at kunne vises frem, og hvad der skulle bevares for eftertiden, siger arkitekt Frants
Frandsen, der er Realdania Bygs projektleder
på istandsættelsen.
FORÅR / 21
Bygningens historie
De ældste dele af den nuværende
bygning stammer tilbage fra 1504,
hvor biskop Jens Andersen Beldenak
byggede sin bispegård i udkanten
af byen. Efter Reformationen blev
ejendommen en del af kronens gods,
og den havde forskellige ejere, indtil
Jørgen Brahe købte den i 1630.
Hans barnebarn, Karen Brahe,
stiftede 1716 jomfruklostret, som
fungerede frem til 1972, hvor Odense
Kommune overtog det. Realdania Byg
købte det i 2004 og brugte perioden
frem til 2007 til at få gennemført en
grundig registrering af de mange lag
i bygningen og udarbejde en plan for
istandsættelsen.
Øverst: I sidefløjen indrettes et moderne auditorium med handicapadgang.
Nederst: En træplade bag flere lag tapet afslører adgangen
til renæssancens for længst nedrevne trappetårn.
22 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
– På første sal har vi valgt farvesætningen fra
Karen Brahes tid og frem, som giver et meget
spraglet udtryk, men samtidig på en meget god
måde viser bygningens historiske udvikling,
når man går fra rum til rum.
Lejer med klausuler
– Den øverste etage er en hel labyrint. Men vi
har ikke fjernet senere tilføjede skillevægge for
at føre bygningen tilbage til en bestemt tidslomme. Herved er rummene heller ikke gjort større
og dermed mere anvendelige til de fremtidige
kontorformål, fortæller Frants Frandsen.
Realdania Byg har indgået en aftale med Syddansk Universitet, der overtager lejemålet på
bygningen i september 2013 og vil indrette og
bruge lokalerne til et internationalt H.C. Andersen-forskningscenter.
Derfor vil der bliver installeret centralvarme
og moderne it-udstyr, men under hensyntagen til den fredede bygnings arkitektoniske og
kulturhistoriske værdier. Installationer udføres
derfor så vidt muligt trådløst og vil ellers blive
ført i panelerne langs væggene, under gulvet el-
ler loftet. Desuden vil lejekontrakten indeholde
bestemmelser om, at der ikke må hænges ting
op på væggene i de historiske interiører.
Til gengæld bliver der kun ét toilet på første
sal – i den ende, hvor det var muligt at oprette
en ny føringsvej til faldstamme.
Flere etaper
– Vi begyndte i 2007 med at sætte sidebygningen fra 1700-tallet i stand. Den er i bindingsværk og var ved at vælte. Derfor skulle der støbes et nyt fundament, men det kunne vi ikke
umiddelbart få lov til, da grunden er fredet som
fortidsminde. Området er nemlig noget af det
ældste, der findes i Odense, fortæller Frants
Frandsen.
– Til sidst fik vi dog lov til at grave ned og
lægge et lag sand ovenpå resterne af fundamentet fra det middelalderbyggeri, der ligger op
til tre meter under jorden, og så støbe fundamentet oven på. Metoden var skånsom for den
middelalderlige ruin, og man vil altid kunne
komme ned til det oprindelige, uberørte lag
igen.
Tv.: Et af førstesalens beboelsesrum med spor af fortidens hang til dekoration.
Th.: Fordelingsgang mellem beboelsesrum på første sal.
FORÅR / 23
Næste skridt var at skifte det ødelagte bindingsværk ud og rette bygningen op, så den
ikke længere var i fare for at vælte. Og nu er der
indrettet foredragssal og toiletter med niveaufri
adgang til blandt andet et handicaptoilet.
– Vi har ikke kunnet gøre hele bygningen
fuldt tilgængelig, dels af fredningshensyn
og dels på grund af de mange forskellige niveauforskelle på gulve i stueetagen og første
sal, siger Frants Frandsen.
Bygningsspor fra middelalderen
I kælderen under hovedhuset stødte man på et
middelaldergulv, da gulvet skulle lægges om.
– Her kunne vi se, at der var gjort plads til
hvælvingerne i den del af bygningen, der stammer fra 1504, og vi fandt en brønd fra 1200-tallet, siger Frants Frandsen og fortæller, at der
indrettes kantine, anretterkøkken og lagerfaciliteter i kælderen.
Den udvendige facade er også blevet sat i
stand. Huset er udvidet og bygget om mange
gange.
– Vi fandt ti forskellige typer mørtel og mange
forskellige slags murstensformater. Der, hvor
det var nødvendigt, blev mørtlen skiftet ud,
vinduerne blev repareret og malet med linoliefarver og ruderne sat i, der, hvor de oprindeligt
havde siddet. Skorstenspiberne blev vi nødt til
at mure op helt på ny – her har vi brugt munkesten som på de gamle piber.
Samme team
I øjeblikket er håndværkerne ved at sætte de
to øverste etager i hovedhuset i stand, så de er
klar til, at konservatorerne kan rykke ind og gå
i gang med restaureringen af de forskellige lag,
som vi har bestemt skal bevares.
Realdania Byg har udvalgt håndværkerne
gennem en indbudt licitation, hvor man
udvalgte en række lokale virksomheder med
referencerne i orden, og de billigste blev
valgt.
– Vi har været så heldige, at det stort set var
de samme virksomheder, der har været med i
alle etaperne. Det har stor betydning for samarbejdet og det endelige resultat, at de har
interesse for opgaven, kan deres håndværk og
kender både hinanden og opgavens karakter
som helhed, slutter Frants Frandsen.
Tv.: Huset rummer to smukt udskårne baroktrapper,
der erstattede en udvendig renæssancetrappe.
Th.: Restaureringen af Karen Brahes bibliotek, hvor hendes
24 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
betydelige og omfangsrige bogsamling har stået.
Følg restaureringen
Gennem hele processen
har TV2/FYN fulgt arbejdet med at restaurere det
gamle kloster. På Realdania Bygs hjemmeside
kan man se alle afsnittene,
og flere lægges op efterhånden, som de
bliver vist på TV. Følg arkitekten, tømreren,
mureren, konservatoren og alle de andre i
deres bestræbelser på at give den gamle
ejendom nyt liv.
Med en smartphone kan man scanne
koden og se filmene direkte på telefonen.
Eller man kan se filmene på hjemmesiden
www.realdaniabyg.dk – find dem under
’Udgivelser’ – ’Film’ og ’Middelalder’.
Hvem var Karen Brahe?
Karen Brahe var kendt som en fremsynet
godsadministrator og grundlægger af Odense
Adelige Jomfrukloster. Hun samlede sin
tids største bogsamling på dansk, tysk,
islandsk og nederlandsk. Samlingen blev
grundlagt, da hun arvede 1.100 bøger fra sin
mors faster Anne Gøye. Karen Brahe satte
5 % af sine indtægter af til nye indkøb, så
samlingen nåede op på 3.600 trykte titler og
1.100 håndskrifter. Bogsamlingen har national betydning, fordi det er den eneste danske
adelige bogsamling fra 1600-1700-tallet, der
er bevaret næsten intakt.
Øverst: Husets tykke mure i kælderen stammer fra den tid, hvor ejendommen husede en bisp.
Nedest: På sidefløjen prøvemales gavlen for at finde den helt rette røde faver.
FORÅR / 25
SOMMER
Tvedes Rådhus i Sorø
Upcycle House
Fæstningens Materialgård
Kalines Tanghus på Læsø
Over 2.000 gæster kiggede inden for, da Tvedes rådhus i Sorø
fredag den 8. juni blev genåbnet efter to års restaurering.
Begejstringen over den fornemme forvandling var tydelig hos enhver
– ikke mindst hos Sorøs borgmester, der sammenlignede
det forvandlede rådhus med en smuk prinsesse.
Indvielse af
Tvedes rådhus i Sorø
Smuk og eventyrlig forvandling
“Her står vi så med vores smukke prinsesse
Vilhelmine Tvede af Sorø von Realdania Byg.
En smuk ung dame, der bærer sine 130 år
med fornyet ynde og glans. Frisuren er sat
med skiffer, hjemført fra to spanske stenbrud.
Sin egen kønne kulør har hun fået igen, og
makeuppen er lagt nænsomt og i fuld overensstemmelse med svundne tiders modeluner. Ja,
selv hendes dyrebare arvesmykker er på plads
– i form af de smukke lysekroner, vi ser både
i indgangspartiet og ovenpå. Ja, vores kære
Vilhelmine stråler og kaster glans over Torvet
og vores by.”
28 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
“Vinter blev til vår, sommer til høst, og vinter blev til vår igen.
Og bag det hvide forhæng, der skjulte prinsessens åsyn for tilfældigt forbipasserende,
blev der pudset og poleret til den store guldmedalje” sagde Sorøs borgmester
Ivan Hansen ved indvielsen af rådhuset den 8. juni 2012.
SOMMER / 29
ARKITEKTEN BAG SORØ RÅDHUS:
FREDERIK VILHELM TVEDE
Skomagersønnen Frederik Vilhelm Tvede blev
født i København i 1826 og uddannet snedker.
Han var kun 13 år gammel, da han begyndte arkitektstudiet, hvor han studerede hos
G. F. Hetch, som havde titel af Overordentlig
professor i perspektivtegning og var blandt
datidens arkitektelite i Danmark. Tvede afsluttede sin arkitektuddannelse fra Kunstakademiet i 1846 og blev sidenhen kendt for
sit utrolige tegnetalent.
Mellem 1860 og 1880 opførte Vilhelm Tvede
råd-, ting- og arresthuse i Stubbekøbing,
Nakskov, Nykøbing Falster, Ringsted og Sorø.
Vilhelm Tvede har også tegnet kirkerne i
Vedbæk, Humlebæk og Hjulby ved Nyborg.
På Knuthenborg Gods har han tegnet de to
flintehuse og skovridderboligen, og i København kendes han bedst for de engelske rækkehuse i Toldbodgade.
Tv.: Arkitekt F.V. Tvedes originale tegninger af rådhuset.
Øverst th.: Endnu en af husets mange originale detaljer, som er med til
at bringe den historicistiske, 1800-tals ånd tilbage efter restaureringen.
30 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Nederst Tt.: Rådhusets facade mod torvet efter restaureringen.
Sorøs borgmester Ivan Hansen havde været
tilbage i eventyrbøgerne for at hente inspiration til den tale, han holdt for byens borgere
og inviterede gæster, da Sorøs gamle rådhus
efter måneders forvandling blev genåbent og
indviet.
I borgmesterens udlægning var det gamle
rådhus prinsessen, som igennem flere år havde
levet en kummerlig tilværelse.
Realdania Byg var den ædle prins, der i 2010
kom hende til undsætning og købte den forsømte bygning af Sorø Kommune, fordi kommunen – den smukke prinsesses fædrene
ophav – ikke havde kunnet magte opgaven
økonomisk.
Intet er overladt til tilfældighederne
Efter to år bag presenninger og stilladser blev
sløret løftet fredag den 8. juni, og selv lidt gråvejr og regnbyger kunne ikke lægge en dæmper
på den begejstring, som både borgmester og
bysbørn gav udtryk for. Det blev bemærket og
beundret, at ikke en eneste detalje var blevet
overladt til tilfældighederne.
Og det er ganske vist: Udvendig stråler nu
et nyt tofarvet skifertag magen til det oprindelige, kun brudt af de originale, små kviste
med zinktag og finurlige kupler. Det gamle
rådhus-ur er igen faldet i slag, og de karakteristiske spidsbuede vinduer er nymalede og
nypudsede.
Tv: Bænk og spejl i husets entré. Noget af husets ældre interiør, som er bevaret under restaureringen.
I midten: Gæster på dagen. Vue fra rådhussalen gennem udvalgsværelserne til arresten.
Th: Rådhusets gavl og facade mod den tidligere fangegård.
SOMMER / 31
Indvendig er alle de oprindelige farver genskabt. De originale lysekroner er fundet frem og
bragt til ære og værdighed igen, og også buster
af kong Chr. IX og dronning Louise er hentet
frem fra museumsmagasinerne. De havde i fordums tid stået i byrådssalen ved kakkelovnene,
men da ovnene røg ud, gjorde busterne også.
Nu er de kommet hjem igen, hvor de sammen
med smukke papirtapeter, originale vægfarver
og fint bemalet træværk danner en smuk ramme om de fremtidige brugere, der bliver byens
turister, byrådsmedlemmer, brudepar og brugere af biblioteket. Sorøs borgmester lagde ved
indvielsen ikke skjul på, at han glædede sig til
det fremtidige samarbejde med “prinsessen på
Torvet”:
“Og som med alle gode eventyr kender vi
allerede slutningen “Og de levede lykkeligt til
deres dages ende.” Men hvad der kommer til
at ske før deres dages ende, det er nu op til os.
Det er os, der må byde prinsessen op til dans.
Sørge for, at der bliver liv og lystighed omkring
hende. At hun kommer til at danne den smukke og værdige ramme om mange spændende
begivenheder i årene, som kommer. At hun får
lejlighed til at charmere både turister, besøgende og borgere og vise dem sin prægtighed.
At hun bliver det folkekære og levende aktiv for
byen, som både hun og byen fortjener. Det er
en opgave, vi her i byen må tage på os, og det
er en opgave, vi tager på os med megen stor
glæde – og også med stor ydmyghed over for
den ære, det er.”
Hele huset var på dagen åbent for alle interesserede,
og interessen var stor for at se det i byen så kendte hus igen.
32 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
LÆS MERE…
Dyk ned i fortællingen om
’Tvedes rådhus
i Sorø’ – magtens hus og virke
gennem 130 år. Bogen indeholder
tekst af arkitekt Asger Aabenhus,
arkitekturhistoriker, ph.d. Badeloch Vera Noldus, historiker Helge
Torm og Realdania Byg og er illustreret med fotos af fotograf Jens
Markus Lindhe. Bogen koster 149
kr. og kan købes på hjemmesiden
eller downloades gratis. For medlemmer af Realdania Byg Klubben
koster bogen 75 kr.
Hall, arrest og rådhussal efter restaureringen,
hvor rummene har fået deres oprindelige stemning og karakter tilbage.
SOMMER / 33
Artiklen “Bæredygtigt byggeri kræver omtanke og nytænkning”
er skrevet af Ulrik Andersen og bragt i Ingeniøren den 17. august 2012.
34 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Intuition må vige for kom­plicerede beregninger,
hvis man skal sænke CO2-belastningen fra byggematerialer.
Men det er muligt at nå langt, viser et nyt projekt.
Bæredygtigt byggeri
kræver omtanke og
nytænkning
Af Ulrik Andersen, Ingeniøren
Et spritnyt parcelhus i lavenergiklasse 2015
kan bygges med mindst 75 procent lavere
klima- og miljøbelastning end et standardhus,
uden at det koster bygherren en krone ekstra.
Det viser et eksperimentalbyggeri fra Realdania
Byg, der skal opføres i Nyborg til foråret.
“Vi har fra starten besluttet, at huset skulle
ligne et almindeligt parcelhus, og at det ikke
måtte koste mere end 1 mio. kr. plus moms
at opføre. Vi ville ikke lave et hus, hvor alt er
miljømæssigt optimalt, der så ender med en
pris på 8 mio. kr., for så er det uinteressant,”
fortæller projektleder Jørgen Søndermark fra
Realdania Byg.
SOMMER / 35
GENBRUG SIKRER LAV
MILJØPÅVIRKNING
2.
Upcycle House er et eksperimentelt
byggeri fra Realdania, der skal opføres
i Nyborg til foråret. Det er fyldt med
byggematerialer,
udvalgt
Huset opføres af genbrugsmaterialergenanvendte
som plastikflasker
og korkpropper.
for at minimere CO2-aftrykket.
Plast
Numrene refererer til materialerne nedenfor.
1.
Facade
Facadebeklædning
3.
UPM ProFi-facade
Isolering, ydervægge
5
3
1
7
Plastflasker
2.
2
PoliBrick
Facadebeklædning
Avis/papir
4.
Papirisolering
Indervæg, gulve
4
Plast
GENBRUG SIKRER LAV
MILJØPÅVIRKNING
3.
Upcycle House er et eksperimentelt
byggeri fra Realdania, der skal opføres
i Nyborg til foråret. Det er fyldt med
genanvendte byggematerialer, udvalgt
for at minimere CO2-aftrykket.
Plastflasker
PoliBrick
Facadebeklædning
Facadebeklædning
Plast
UPM ProFi-facade
3. Isolering,
Isolering, ydervægge
3
ydervægge
Avis/papir
4.
UPM ProFi-facade
Isolering, ydervægge
Avis/papir
Papirisolering
4. Indervæg,
Indervæg, gulve
4
gulve
1. Facade
Facade
1
2.
2
6
Papirisolering
Genbrugstræ
6.
7.
Indervæg, gulve
OSB-plader
Tagbeklædning
Genbrugsstål
Stålplader
Korkpropper
Korkgulv
7. Lofter/vægge
Lofter/vægge
7
Stålplader
Brugt gips
Gipsplader
Upcycle House er tegnet af Lendager
Arkitekter, og DTU Management
Engineering har bidraget med livscyklusanalyser af byggematerialernes
CO2-aftryk og miljøpåvirkning.
Gulve
Korkpropper
5.
OSB-plader
6. Gulve
Gulve
6
5. Tagbeklædning
Tagbeklædning
5
Genbrugsstål
Genbrugstræ
Korkgulv
Lofter/vægge
Genbrugsmaterialerne får nyt liv som isolering, gulv og beklædning,
og de indgår derved i en ny livscyklus.
36 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Genbrugstræ
5.
Tagbeklædning
OSB-plader
Brugt gips
Gipsplader
Upcycle House er tegnet af Lendager
Upcycle House, som byggeriet hedder, er tegnet af Lendager Arkitekter, der har fået hjælp af
DTU Management Engineering til at lave livscyklusanalyser af mulige byggematerialers CO2aftryk og miljøpåvirkning.
Livscyklusanalyserne er nemlig en øjenåbner
– selv for folk, der længe har beskæftiget sig
med bæredygtigt byggeri, siger arkitekt Anders
Lendager.
“Tanken var, at vi ville bruge så mange genbrugsmaterialer som muligt, men vi frygtede, at
vi ville få svært ved at reducere CO2-belastningen, hvis vi ikke byggede et træhus. Men livscyklusanalyserne viste, at de største gevinster
kunne hentes ved at genbruge materialer som
aluminium, beton og stål.”
Svært at gennemskue
Netop det kontra-intuitive er noget af det, der
gør det svært at bygge miljø- og klimarigtigt,
fortæller adjunkt Morten Birkved fra DTU Management Engineering:
Rendering af huset med have. Husets hovedkonstruktion udgøres af
to containere beklædt og udbygget med en isolerende klimaskærm.
SOMMER / 37
“Det er svært at gennemskue, hvilke konsekvenser ens valg får. Hvis man eksempelvis
kigger på nogle typer superlavenergiruder, så
viser analyserne, at den yderligere energi, du
bruger på at producere de nye vinduer, faktisk
under visse energimæssige forudsætninger svarer til det, du sparer i husets levetid. Hvis du
ikke holder de to ting op mod hinanden, så vil
du tro, at det er en rigtig god idé at investere
i superlavenergivinduer. Men pengene kunne
måske bruges bedre på noget andet.”
Det gode ved en del af de materialer, som vil
blive brugt i Upcycle House, er, at de kan blive
returneret til materialekredsløbet, når huset en
dag skal rives ned.
“Når man eksempelvis bruger gamle containere, så tager man dem bare ud af kredsløbet
i de 60 år, som huset måske skal stå. Bagefter
kan man så smelte dem om og lave dem til nye
containere. Containerne erstatter nye byggematerialer, men skal ikke selv erstattes, fordi de
senere vil vende tilbage til materialekredsløbet,”
fortæller Morten Birkved.
Flere eksempler på vej
Huset i Nyborg er det første danske eksempel
på, hvor langt man kan komme med livscyklusanalyser, men flere er på vej, fortæller Anders
Lendager. “Eksemplet her viser, at der er et
operationelt system, man kan bruge til at bygge
efter denne tankegang.
Vores næste projekt er et kombineret kontor
og sportshotel på 2.300 m2 i Kolding Design­
city. De vil gerne lave et bæredygtigt byområde,
og de vil gerne have det igangsat. Men bygningen skal kun stå der i otte år, og hvad gør man
så, hvis man er bæredygtig byudvikler? Man
kan ikke være ligeglad med, at byggematerialerne ikke har en livscyklus efter otte år. Derfor
har vi taget konceptet endnu videre og sagt:
Hvad nu, hvis alt, hvad vi bruger af materialer, er leasede eller lejede? Det giver en bedre
økonomi og en sikkerhed for, at størstedelen vil
blive genanvendt, når bygningen skal rives ned.
For Realdania Byg er Upcycle House det første bud på, hvordan man kan reducere CO2udledningen fra byggeri, når man kigger ud
Rendering af huset med hoveddør og terrasse. Husets form er et samarbejde
mellem arkitekten og ingeniøren for at opnå det bedst mulige resultat.
38 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
over bygningsreglementets energikrav”, siger
Jørgen Søndermark.
“Frem mod næste sommer vil vi opføre fem
huse i Nyborg. De er optimeret efter hver deres
parameter: For Upcycle House er det indbygget
CO2 og økonomi, og for de næste handler det
om at minimere vedligehold, gøre husene nemme at ombygge, øge levetiden og få beboerne til
at leve så klima- og miljøvenligt som muligt.“
Til sidst vil Realdania Byg indsamle alle erfaringerne og forsøge at få de store danske typehusfirmaer til at konkurrere om at opføre et sjette hus, hvor al den opsamlede viden bliver brugt.
“Typehusfirmaerne har en enormt optimeret
produktion, så tanken er, at vi nok ikke får
dem til at ændre så meget. Men hvis vi kan vise
dem, at de – uden at ændre deres produktion
eller økonomi nævneværdigt – kan vælge materialer med et lavere CO2-aftryk og længere
levetid samt gøre huset nemt at leve i, så vil de
måske bygge huse med ti procent lavere klimabelastning fremover. Det betyder altså noget,
når de opfører tusindvis af huse om året.”
OM BYGGERIET
I vinteren 2013 begynder arbejdet på
de to containere, som udgør hovedkonstruktionen i Upcycle House. Det
første spadestik foretages dog ikke i
Nyborg, hvor huset egentlig skal stå,
men i en lade i Ringsted. Fordi hovedkonstruktionen består af containere,
er det muligt at begynde byggeriet
indendørs, og så senere flytte dem.
Arbejdet starter med, at en smed med
en kraftig vinkelsliber skærer huller i
skroget til døre og vinduer, og dernæst
omdanner to tømrere elementerne
til værelser, bad, toilet og køkken.
Senere, når containerne er på plads
i Nyborg, installeres resten af konstruktionen, og huset beklædes.
Her tages det første spadestik til bygeriet
af Upcycle House – i en lade i Ringsted.
SOMMER / 39
Fæstningens Materialgård ligger i hjertet af København
og var oprindelig et militært anlæg.
40 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
På en regnfuld junidag blev offentligheden for første gang i 300 år
inviteret indenfor i Fæstningens Materialgård i København.
Anledningen var afslutningen på fire års nænsom restaurering og en
banebrydende energirenovering af det fredede bygningsværk.
Ny energi til en
historisk oase
For enden af Frederiksholms Kanal i København næsten på hjørnet af Bryghusgade fortæller messingbogstaver på en grøn port, at
her ligger Fæstningens Materialgård. Normalt
er porten lukket – det har den været siden
1700-tallet og i de mere end 250 år, hvor militæret har haft til huse i de gule bygninger. Men
søndag den 24. juni var porten åben for alle.
Efter at Forsvaret solgte anlægget til Realdania Byg i 2007, har det undergået en omfattende restaurering. De fire bygningskroppe, der er
opført mellem 1740 og 1925, er alle blevet gennemgået fra kælder til kvist; dårligt materiale er
Skønt mange mennesker sikkert kender ejendommen, var det første gang,
at de grønne porte stod åbne for alle interesserede.
SOMMER / 41
Formidlingen fortsatte…
I dagene efter åbent hus arrangementet afholdt Realdania Byg Klubben et fyraftensarrangement, hvor klubbens medlemmer og andre interesserede kunne høre alle projektets
parter fortælle om deres bidrag og oplevelser.
Også det internationale samarbejdsforum 3encult kom forbi i forbindelse med et
tre dage langt seminar i Danmark. 3encult
arbejder med netop dette emnefelt, og da
Fæstningens Materialgård et et af de få realiserede projekter i verden af sin art, havde
projektet naturligvis deres bevågenhed.
Læs mere om 3encult, deres arbejde og
engagement i Fæstningens Materialgård på
hjemmesiden www.3encult.eu.
skiftet ud, det brugbare restaureret, og husets
udtryk og charme gemt til eftertiden. Men det
er ikke det eneste!
Hele restaureringsprocessen har været et
parløb mellem restaureringen af et fredet hus
og ønsket om en energirenovering; et forsøg der
har skullet vise muligheder for at nedbringe
CO2-udledningen i fredede huse. Forsøget er
kørt i samarbejde med Kulturstyrelsen, og projektet har haft stor international bevågenhed
blandt fagfolk. Denne søndag var det dog den
alment interesseredes tur til at kigge indenfor.
Nyhederne er gemt bag skjulere,
gulve og bræddevægge
Skønt et lidt ustadigt junivejr havde lagt en kold
dis over hele byen, fornægtede anlæggets karakter som en historisk, frodig oase midt i en pulserende by sig ikke. Her er det, som om det hurtige liv næsten har glemt denne lille plet, hvor
kun kastanjetræernes højde afslører, at tiden
Den gamle vognport har fået sin åbne, grove karakter tilbage,
dog med et moderne islæt og mulighed for daglig brug som kontor.
42 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
går. Ejendommens lange liv ses overalt: Det barokke hus med mansardtag, kasselåse, paneler
og forkrøblede gerichter; det klassicistiske magasin med højt til loftet, stuk og elegant lethed;
bindingsværket med kraftige stolpekonstruktioner og staldlåger. Men hvordan bevarer man
dette, samtidig med at man skal energirenovere
og skabe en moderne kontorarbejdsplads?
Gennem fire år har et hold bestående af arkitekter, ingeniører, teknikere og embedsmænd
stillet sig selv dette spørgsmål. Og løsningerne
har udfordret både vanetænkningen og faglighederne. For de, der havde valgt at lægge vejen
forbi Fæstningens Materialgård den lidt regnvåde søndag i juni, var det nu tid til at se resultatet af anstrengelserne.
For den besøgende var oplevelsen præget af
to ting – alt det, man kunne se, og alt det, man
netop ikke kunne se! Ejendommens stemning,
karakter og husenes historiske udtryk var netop, hvad man ved første øjekast møder.
Men bag bræddevægge, radiatorskjulere og
gulve gemmer sig alt det, man kun skal fornemme, men ikke se. Det er her, at de elementer og CO2-besparende tiltag befinder sig, som
forvandler bygningen til en moderne kontorarbejdsplads og som bidrager til et markant forbedret CO2-regnskab.
Vindueslameller, fan-coils og en tur til Ringsted …
En afgørende faktor for restaureringen og energirestaureringen af ejendommen har været at
afstemme forholdene, så muligheder og krav
gik op i en højere løsning med den enkelte bygnings karakter.
En væsentlig opgave i processen var indpasningen af kabler. For ikke at kompromittere de
fredede bygninger og deres æstetik og samtidig
løse behovet for moderne installationer har elektrikerne trukket omkring 70 km kabler – hvilket
svarer til en tur fra København og til Ringsted og
tilbage igen – under gulvbrædder, bag radiator-
En af dagens hovedattraktioner var den utraditionelle vinduesløsning udviklet
specifikt til dette hus og projekt. Ved at vippe rækker af tegl til en nær vandret
position opnår førstesalen nok lys til at fungere som kontorlokale.
SOMMER / 43
Øverst: Stemningsbilleder fra ejendommen.
Nederst.: Projektchef i Realdania Byg, Peter Fangel Poulsen,
viser modellen for husets kommende nabo, Bryghusprojektet, frem.
44 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
LÆS MERE…
Hvordan forener man
tanken om at bevare et
fredet hus med ønsket
om at mindske et hus’
CO2-udledning? Det
er ’Fæstningens Materialgård’ et bud
på. Bogen, med tekst af arkitekt Jens
Chr. Varming og arkitekt Birgitte
Kleis, beskriver ejendommens historie, restaureringsprocessen og resultatet af arbejdet og er illustreret med
fotos af Lars Gundersen. Bogen koster
199 kr. og kan købes på hjemmesiden
eller downloades gratis. For medlemmer af Realdania Byg Klubben koster
bogen 99 kr.
skjulere og i mellemrummet mellem en ny bræddevæg af gamle gulvbrædder og en vinduesløs
bagvæg, der samtidig er blevet isoleret.
Bag helt nye og ikke tidligere eksisterende radiatorskjulere har arkitekterne fået plads til en
fan coil – en varme/køle unit, som giver varme til
de kolde måneder og samtidig kan producere køling til de måneder, hvor der er behov for køling.
For selvom vi befinder os i det kolde nord, og
regnvejrsdagene er mange, så giver den stigende
mængde computere, lamper og printere behov
for køling. Rørføringen er nænsomt indpasset i
bjælkelaget, og selvom radiatoren med skjuler er
en nyskabelse, så falder helheden smukt ind i
både det barokke og det klassicistiske hus.
En kontroversiel nyskabelse, som også på
åbent-hus-dagen fik mange kommentarer
fra de besøgende, er et vinduesbånd indsat i
de skrå tagflader på bindingsværkhuset fra
1700-tallet. Et par rækker tagsten er vippet i
en nær vandret position, og på indersiden er
der isat vinduer i en skunkvæg. Mellemrummet
er afskærmet, og der er derved skabt en indadgående vinduesniche. Dette har givet nok dagslys til førstesalen, der herved kan udnyttes, og
samtidig fastholdes en tillempet variant af en
ubrudt tagflade.
To udstillinger
For de besøgende til åbent hus var der ikke alene mulighed for at se og opleve projektet Fæstningens Materialgård, hvor en udstilling om
hele projektet afsluttede turen rundt i anlægget. Før turen var slut, blev der også lejlighed
til at stifte bekendtskab med husets kommende
nabo, Bryghusprojektet, via modeller, plancher
og historier fortalt af projektchef i Realdania
Byg, Peter Fangel Poulsen.
SOMMER / 45
Cyklerne og solhattene var fundet frem, da Realdania Byg
en bagende varm sommerdag inviterede indenfor hos Kaline på Læsø.
Knap 500 læsøboere og feriegæster lagde vejen forbi.
TANGHUSET PÅ LÆSØ
KALINE BØD INDENFOR
Med sine knap 118 kvadratkilometer og sit
flade terræn er den lille ø midt i Kattegat oplagt
til cykeludflugter, og mange af de knap 500
læsøboere og feriegæster, som onsdag den
4. juli begav sig ned af Tangborgvej i Østerby
for at besøge Kaline, ankom da også på cykel.
Det var nu ikke Kaline, der tog imod, men
derimod Realdania Bygs administrerende direktør og de medarbejdere, der havde været
involveret i den to år lange restaurering af det
lille beskedne tanghus. Navnet Kaline stammer fra en af husets tidligere beboere, som i
1940’erne boede i det lille tanghus. Og det er
ikke tilfældigt, at huset er navngivet “Kalines
Hus”. Navnet har rod i tanghusenes unikke
historie.
46 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Arkitekt og projektleder i Realdania Byg, Jørgen Søndermark,
fortæller dagens åbent-hus-gæster om det nye tangtag.
SOMMER / 47
LÆS MERE…
Fortællingen om
’Kalines Tanghus på
Læsø’ er historien
om et af øens sidste
tanghuse og arbejdet med at sikre den ældgamle tradition
med ’at tænge’ for eftertiden. Bogen indeholder tekst af arkitekt Søren Kibsgaard,
journalist Jørgen Kaarup og Realdania
Byg og er illustreret med fotos af Helene
Høyer Mikkelsen. Bogen koster 149 kr. og
kan købes på hjemmesiden eller downloades gratis. For medlemmer af Realdania
Byg Klubben koster bogen 75 kr.
De historiske tangtage er udtænkt og udført
af kvinder for mere end 300 år siden – dengang
de fleste mænd på Læsø var sømænd og derfor
på havet det meste af tiden. Det var kvinderne,
der tog sig af alt det daglige og praktiske arbejde: Landbrug, bygninger, dyrehold, husholdning og børn, og også tængningen var først og
fremmest et kvindearbejde. Det var kvinderne,
der hentede tangen ved stranden i hestevogne,
kørte det op i klitterne, fik det tørret og kørt
hjem. Og når dagen oprandt, hvor der skulle
nyt tag på, var langt de fleste af de fremmødte
kvinder. Det var derfor med god grund, at husene gik i arv fra mor til datter, og med god
grund at husene fik navne som “Kalines Hus”,
“Andrines Hus” og “Hedvigs Hus”.
Håb for tanghusene på Læsø
Engang var der 300 tanghuse. I dag er der kun
ca. 20 tilbage. Tanghusene og tanggårdene er
ved at forsvinde. Dermed forsvinder også et
unikt stykke kulturhistorie og en bygningstype,
som ikke findes andre steder i verden, og som
kan betragtes som et fysisk vidnesbyrd om den
kultur og det liv, der siden 1200-tallet har præget udviklingen på Læsø.
Men heldigvis er der håb forude. En gruppe
ildsjæle er ved at lære sig det gamle håndværk
“at tænge med tang”, og Læsø kommune og
lokalbefolkningen er gået aktivt ind i arbejdet
med at bevare denne del af Danmarks kulturarv – godt støttet af diverse fonde og Kulturstyrelsen.
Senest er der også kommet international
bevågenhed om det lille stykke kulturhistorie,
idet tanghusene i juni 2012 fik den såkaldte
Europa Nostra-pris, som hvert år uddeles af
den europæiske organisation for frivillige bevaringsforeninger.
Med købet af Kalines Hus er Realdania Byg
også gået ind i denne bevarelse. I 2010 købte
Realdania Byg det lille beskedne tanghus, som
Ved åbent hus arrangementet fik alle
besøgende en gratis bog om huset.
48 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
efter 150 års tro tjeneste trængte til en kærlig
hånd, og efter to års nænsom restaurering og
frisk tang på taget var Kaline i begyndelsen af
juli 2012 klar til at byde indenfor.
Den originale farve
I Kalines Hus er både bindingsværk og murtavl
blevet eftergået; det dårlige træ er blevet fjernet
og erstattet af nyt, ligesom ukorrekt og dårligt
murværk er blevet forbedret og udskiftet. Samtidig er vinduerne blevet repareret, og den originale farve fundet frem og genanvendt, så huset
har fået sit oprindelige udtryk tilbage.
Også indenfor er huset blevet restaureret.
De gamle gulvbrædder er nænsomt løftet op,
der er blevet isoleret, og brædderne er ét for ét
lagt tilbage.
Huset har fået nyt badeværelse som erstatning for det badeværelse med toilet, som på et
tidspunkt var blevet sat ind i et rum i stalden i
den ene ende af huset. Det nye badeværelse er
sat ind i en ’kasse’ i huset, så det til enhver tid
kan tages ud igen og dermed ikke kompromitterer det fredede hus.
Ny æra som fritidsbolig
Kalines Hus er nu klar til en ny æra som fritidsbolig, og snart får huset også ny nabo. På
en ubebygget nabogrund ved siden af Kalines
Hus opfører Realdania Byg nemlig et splinternyt fritids-tanghus – nænsomt placeret i landskabet og med en udformning, der respekterer
det gamle nabo-tanghus. Tanken med det nye
tanghus er at skaffe ny viden om tang – ikke
kun som tagbeklædning, men også som f.eks.
isolering.
Et korrekt lagt tangtag kan holde i op til 300
år, og tangtage kan derfor vise sig at blive en
interessant brik i en nær fremtid, hvor bæredygtighed, klima og miljø står højt på den internationale dagsorden.
Billeder af det nyrestaurerede hus.
I midten: Kaline ca. 1960 – en af husets tidligere beboere, som i dag har lagt navn til huset.
SOMMER / 49
Kaline har aldrig ejet det lille tanghus på Læsø, men hun har lejet det i mere end 15 år,
og navnet “Kalines Hus” er skabt i folkemunde. På den måde vidste alle, hvilket hus der var tale om.
Husene eller stedernes navne tog ikke hensyn til ejerforhold. Det handlede mere om,
hvem der var kendt i lokalsamfundet.
PÅ OPDAGELSE I ARKIVERNE
Af konsulent og arkivleder Kurt Dahl
Kalines Hus er bygget af landarbejder og senere
strandfoged Peder Jørgensen i 1869. Peder Jørgensen ejede fra 1854 til 1886 den gård, Bakkegården, og den grund, hvorpå Kalines Hus
blev opført. Huset blev bygget som aftægtsbolig
for Peder Jørgensen og hans hustru.
Hvor Peder Jørgensen fik materialerne til sit
hus fra, kan der kun gisnes om. Det vides dog,
at Peder Jørgensen har haft sin gang tæt på
vandet, og at der på Læsø gennem tiderne har
været afholdt mange auktioner, hvor der kunne
købes alverdens vraggods fra strandede skibe
og materialer fra nedrevne gårde og huse. Realdania Bygs opmåling af Kalines Hus viste også,
at huset var bygget efter de forhåndenværende
søms princip, og ikke to bjælker eller to døre
er ens, ligesom årstallet “1787” var hugget ind
i en bindingsværksstolpe – måske fra et stykke
skibsvrag.
Huset blev lejet ud
Da huset var færdigopført i 1869, blev det lejet
ud til Fyrskibskaptajn Farrer.
Fyrskibskaptajnen boede imidlertid kun i
huset i ganske kort tid, for ved folketællingen i
50 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
februar 1870 havde han forladt øen. Det vides
ikke, om Peder Jørgensen og hans hustru nogensinde nåede at bo i deres aftægtsbolig, men
frem til 1886, hvor de sælger gården og aftægtsboligen, er huset skiftevis ubeboet eller lejet ud.
Husets køber er svigersønnen Lars Jacob
Jespersen, som sammen med sin hustru Ane
Kathrine ejer ejendommene frem til 1921, hvor
de sælger dem til sønnen Peder Alfred Charles
Jespersen. Han opdeler herefter den jordlod,
som Kalines Hus ligger på, og i 1949 sælger
han huset til adjunkt Ole Ørnsholt. Denne
sælger senere huset til Ruth og Poul Rude, som
bor på Sjælland og har sommerhus på Læsø et
par hundrede meter fra tanghuset, og i 2011
køber Realdania Byg så huset og den ubebyggede nabogrund af familien Rude.
Kaline har aldrig ejet huset
Mens Peder Alfred Charles Jespersen og hustru ejede huset fra 1921 til 1949, blev det i en
periode givetvis fra 1932 lejet til Kaline og Gunnar Eriksen. Kaline – med det borgerlige navn
Karoline Marie Nielsen – blev født i Østerby i
december 1912 og gift med fisker Hakon Gunnar Eriksen i 1929. Sammen fik de fire børn.
Gunnar døde i 1962 og Kaline i 1977.
Stemningsbilleder fra Kalines hus og historiske fotos af
mænd og kvinder i gang med tængningen af to andre tangtage på Læsø.
SOMMER / 51
EFTERÅR
Halldor Gunnløgssons eget hus
Knud Friis’ eget hus
J.F. WILLUMSENS ATELIERVILLA
“At restaurere er en dynamisk proces.
Vi véd aldrig helt, hvad der dukker op i forløbet, eller hvor vi præcist ender.”
Sådan sagde projektleder og arkitekt Frants Frandsen til de 35 medlemmer af
Realdania Byg Klubben, som en solrig sensommerdag havde fået chancen for at komme
indenfor i arkitekt Halldor Gunnløgssons eget hjem ved Rungsted Kyst.
AT RESTAURERE ER EN DYNAMISK PROCES
HAVES: HISTORISKE HUSE
ØNSKES: BERETNINGER OG BILLEDER
Selvom Gunnløgssons intakte og smukt bevarede hus havde været en forholdsvis enkel
restaureringsproces for arkitekterne, dengang
Realdania Byg købte huset i 2006, så kan der
alligevel meget vel dukke nye oplysninger og
udfordringer op undervejs.
Få dage før arkitekt og projektleder i Realdania Byg, Frants Frandsen, mødte de 35 klubmedlemmer i Gunnløgssons hus på Rungsted
Strandvej, havde huset været åbent ved tre
rundvisninger med Realdania Byg Klubben, og
ved den lejlighed kiggede Halldor Gunnløgssons
ene søn og børnebørn forbi. De kunne fortælle
mange historier og detaljer om huset og haven
på Rungsted Strandvej – også historier, som
Frants Frandsen ikke havde hørt før.
54 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Arkitekt og projektleder i Realdania Byg, Frants Frandsen,
fortæller deltagerne om huset og arkitekten Halldor Gunnløgsson.
EFTERÅR / 55
Hybenroser med lille bålplads
Om haven fortalte familien, at den tætte bevoksning af hybenroser på skråningen ned
mod vandet i sin tid havde været klippet, så
buskene flugtede med terrassen. Buskene
havde altså været ganske lave tæt ved terrassen og højere og højere ned mod stranden. Set
indefra huset havde de rosafarvede hybenroser
dengang virket som en naturlig fortsættelse
af terrassedækket mod vandet, og midt inde i
det tætte buskads havde Halldor Gunnløgsson
etableret en lille “gryde”, hvor der altid var læ
for vinden. Her havde børnene haft en fin bålplads.
56 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
– Selv om dette hus har været i Realdania
Bygs ejendomssamling i seks år, så var denne
oplysning ny for mig. Vi overvejer nu at genskabe rosenbuskene, som de så ud dengang,
fortalte Frants Frandsen, der som restaureringsarkitekt altid glæder sig over sådanne oplysninger, der kan være med til at kaste nyt lys
over de tanker, arkitekterne gjorde sig, da de
tegnede og byggede deres huse.
Annoncering efter billeder og beretninger
Noget kan undersøges via tegninger, gamle
fotos, farvearkæologiske undersøgelser og
kendskab til gamle håndværksteknikker,
mens andet – som for eksempel fortællingen
om Halldor Gunnløgssons hybenroser og bålpladsen – ofte kun dukker frem, når de bliver
videregivet af folk, som har haft en tilknytning
til huset.
– Vi har overvejet, om vi i forbindelse med køb
af en ny ejendom – og inden vi går i gang med
at restaurere – skulle indrykke en annonce i
den lokale avis under overskriften “Beretninger og billeder efterlyses”. Vi oplever ofte, at de
gode historier, billeder og effekter dukker op
efter restaureringen, og det ville være sjovere
og nyttigt at få denne viden som supplement
til de klassiske, arkivalske og tekniske forun-
dersøgelser, fortalte Frants Frandsen, da han
blev spurgt om, hvordan Realdania Byg skaffer
viden om de historiske huse.
Gunnløgssons hus
Arkitekt og professor Halldor Gunnløgsson
byggede huset til sig selv og sin kone Lillemor
i 1959, og de nåede at få 25 år sammen i huset, inden Halldor døde i 1985. Lillemor blev
boende – også efter at Realdania Byg købte
huset i 2006 – og først for nylig er den mere
end 90-årige Lillemor Gunnløgsson flyttet ud
af det smukke hus. Nu skal huset lejes ud til
andre, men ifølge Frants Frandsen forbliver
Billeder fra klubbens besøg i huset.
I midten: Halldor Gunnløgssons søn og børnebørn,
der også aflagde huset et besøg på dagen.
EFTERÅR / 57
Stemningsbilleder fra huset, der nu står tomt, efter at Lillemor Gunnløgsson flyttede.
Den fastmonterede sofa var Lillemor Gunnløgssons yndligsplads i huset, hvorfra hun
kunne nyde udsigten. Både sofaen og stranden blev nydt af klubbens medlemmer.
58 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Med Realdania Byg Klubben på picnic
Picnic i et af Realdania Bygs smukt beliggende
huse er en årligt tilbagevendende begivenhed
for medlemmerne af Realdania Byg Klubben.
I år gik udflugten til Rungsted Strandvej,
hvor medlemmerne for første gang nogensinde
fik mulighed for at komme indenfor i arkitekt
Halldor Gunnløgssons eget hus, der er kendt
langt ud over landets grænser og hyldet i
alverdens arkitekturkredse.
huset uforandret autentisk og intakt i sin arkitektur.
– Huset er en klasse over mange af de andre
huse fra samme periode. Det er så enkelt og
elegant, og alle materialer er udvalgt og behandlet så smukt og sublimt i sammensætning
og stofligt udtryk, sagde arkitekten til de interesserede klubmedlemmer og lagde ikke skjul
på, at netop dette hus hører til blandt hans
egne, helt personlige favoritter i Realdania Bygs
samling af ejendomme. Det er rendyrket æstetik og sublim arkitektur.
En åbenbaring at komme ind
Netop fordi huset i alle henseender fremstod
gennemført autentisk, da Realdania Byg i sin
tid overtog det, har der ikke været meget at
gøre for hverken arkitekter eller håndværkere.
Samtidig har ønsket om at tage størst mulig
hensyn til Lillemor Gunnløgsson ligget arkitekterne stærkt på sinde, og de har derfor blot
sørget for, at huset blev passet og plejet, mens
hun boede i huset. Nu er huset tomt, og selv
uden møbler er det – med Frants Frandsen
ord – “en åbenbaring at komme ind i og opleve det arkitektoniske helhedsgreb med panoramaudsigten og samspillet mellem ude og
inde”.
– Det åbne rum, den smukke pejs, soveværelset og køkkenet, der er elementer for sig. Det
er udtryk for en rendyrket holdning til tingene.
Lige meget, hvor man ser hen, så hviler øjet.
Den måde at planlægge og tilrettelægge et hjem
og liv for to personer med æstetikken som højeste fællesnævner og den enkelthed, der er lagt
for dagen i udtrykket, er næppe blevet overgået
i skønhed af andre siden hen.
Skønheden og autenticiteten er uforandret,
og der er stadig ikke meget at gøre for arkitekten og håndværkerne – måske bortset fra at
lade hybenbuskene beskære som på Halldor
Gunnløgssons tid og eventuelt lade huset undergå en farvearkæologisk undersøgelse. Det
kunne jo være, at huset gemte på farvelag, der
kunne kaste endnu mere lys over dets historiske udvikling, herunder også om den berømte
arkitekts personlige opfattelse og ønsker om
rammer og indretning af sit eget hjem.
EFTERÅR / 59
60 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Skal man tro de mennesker, der kendte den danske arkitekt Knud Friis
og hans familie, ville det uden tvivl have glædet Friis-parret,
at Realdania Byg valgte at holde åbent hus henover en hel uge.
2.200 gæster kiggede indenfor i Knud Friis’ eget hus.
Stor gæstfrihed hos
familien Friis
“Højen 13 var et meget åbent og gæstfrit hus.
Vi børn havde næsten dagligt venner med
hjem. De deltog i måltiderne, og ofte fik vi lov
at sove sammen. De voksne havde også mange
gæster. Der var gæster, som kom til middag,
gæster, som blev inviteret til fester, og så var
der de mange danske og udenlandske gæster,
som boede hos os i kortere eller længere perioder. De mere kortvarigt boende gæster var for
det meste forelæsere og gæsteprofessorer med
tilknytning til arkitektskolen. ’Fastliggere’
på Højen 13 var personer, der i flere uger var i
Danmark for at samarbejde omkring tegnestuens internationale projekter.”
Sådan skriver Anne og Søren Friis – to af
Friis-parrets børn – i den bog om Knud Friis’
egen private villa, som Realdania Byg netop
har udgivet. Og når man læser om den gæstfrihed og åbenhed, som kendetegnede arkitekten
Knud Friis og hans hustru Buller i al deres
Både fagfolk, familie, naboer og almindeligt interesserede besøgte huset
i løbet af åbent hus dagene. Alle blev budt velkommen af repræsentanter
fra både Realdania Byg og tegnestuen Friis & Moltke.
EFTERÅR / 61
LÆS MERE… I hæftet ’Knud Friis’ eget Hus’
fortæller arkitekterne Søren og
Anne Friis levende om deres
forældre og livet i huset, der
bl.a. bød på rulleskøjteløb
indendørs og en mængde
besøgende til det gæstfrie par.
Hæftet er illustreret med fotos af Adam Mørk
og koster 75 kr. og kan købes på hjemmesiden
eller downloades gratis. For medlemmer af
Realdania Byg Klubben koster bogen 45 kr.
færden, så virker det ganske naturligt og oplagt
at åbne dørene en hel uge og lade folk komme
helt tæt på og helt indenfor i arkitektparrets
eget private hjem gennem 53 år.
Og det var netop, hvad Realdania Byg gjorde,
da en nænsom restaurering var gennemført
og husets fine detaljer og kvaliteter genopfrisket. En uge i september kunne folk fra nær og
fjern gå på opdagelse i arkitektens egen villa
på toppen af Højen i Brabrand og samtidig
se en udstilling af billeder og møbeldesign fra
arkitektfirmet Friis & Moltke, som Knud Friis
grundlagde i 1954 sammen med arkitektkollegaen Elmar Moltke Nielsen.
En let aflæselig konstruktion
Huset i Aarhus-forstaden Brabrand afspejler
på fornem vis mange af Knud Friis’ tanker om
arkitektur og indretning. Det er et hus, hvis
konstruktion er let aflæselig, og det er et fint
eksempel på Knud Friis’ fortolkning af 1950’ernes arkitektoniske retning, brutalismen; den
såkaldte kasematarkitektur med rå betonmure
og store, robuste bygningslegemer, der trykker
sig ned i landskabet. Huset er på én og samme
tid et meget lukket, privat hus og samtidig et
hus, der i sit indre åbner sig, og som – modsat
flere af sin samtids internationale brutalismeeksempler – ligger mere velplaceret i sine omgivelser på en naturskøn højt beliggende grund.
Villaen, der er opført i 1958 som bolig og tegnestue, består af tre parallelle længer, der er
orienteret nord-syd: En hovedfløj og en udhusfløj, som er bundet sammen med havemure,
der tilsammen danner en kvadratisk, brolagt
gårdhave, og længst mod øst rummer huset en
værelsesfløj, der blev bygget til i 1970. Kendetegnende for hele huset er de rå vægge i beton
med tydelige spor af forskallingsbrædder samt
de iøjnefaldende blå elementer som døre og vinduesskodder.
Planen er enkel og åben
Hvor huset i sit ydre kan forekomme tillukket
og afvisende, udtrykker dets indre en ganske
anden imødekommenhed og åbenhed. Planen
er enkel og åben. I underetagen findes toilet og
fyrrum/bryggers samt køkken og spisestue i
I stuen og spistuen kunne gæsterne se Knud Friis’
originale tegninger af huset og egne oliemalerier af græssende køer.
62 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
åben forbindelse med hinanden og med udsigt
til gårdhaven og skoven. Inden tilbygningen
kom til i 1970, var der to børneværelser i stueplan. Mod gårdhaven og i hele underetagens
længde ligger et gangareal, hvis åbenhed og
gennemsigtighed er med til at skabe selve den
rumlighed, som opleves i huset. Gangen indeholder entré med garderobe samt trappe til 1.
sal, hvor der findes et soverum afgrænset af
skabsvægge, stuen og Knud Friis’ arbejdsrum.
I 1970 fik huset en tilbygning i form af en lav
længe mod øst helt ind mod skoven. Fra det oprindelige hus er der fire trin ned til tilbygningen,
som er opført i beton, støbt på stedet i ru bræddeforskalling. Tilbygningen indeholder et forældresoveværelse med bad samt tre børneværelser,
og mellem fløjen og det oprindelige hus løber en
forbindelsesgang, belagt med store, sorte skiferfliser og med glaspartier mod syd og nord.
Et fattigt hus med datidens øjne
”Først i vores voksenliv er det for alvor gået op for
os, hvor moderne huset på Højen 13 var og stadig
er – for os var det jo bare vores barndomshjem!
Gennem hele opvæksten kom der ganske vist
mange interesserede udenlandske arkitekter
og arkitektstuderende, der gerne ville se huset,
men det hørte ligesom med […] Buller tog gæstfrit imod dem alle og viste rundt i hus og have.
I det hele taget havde vi et meget åbent hus
– både i overført og bogstavelig forstand. Om
sommeren stod døre og port åbne til have, gård
og skov, og unger rendte ind og ud af huset.
Ofte også via børneværelsesvinduerne. Vi oplevede et meget funktionelt og robust hus, hvor
der ikke var så meget med “sko af i dag”, og
hvor det var tilladt at stå på rulleskøjter på underetagens stengulv – dog ikke før rulleskøjterne var blevet produktforbedret med gummihjul!
Alt var imidlertid ikke altid ren idyl. Flere af
vore skolekammerater syntes, at det var synd
for os. Familien var jo helt øjensynligt fattig!”
Sådan beskriver Anne og Søren omgivelsernes
reaktion på deres barndomshjem i 1960’erne.
50 år senere er ordet ’fattig’ for længst skiftet ud
med ordene ’enkelt’, ’funktionelt’, ’gennemført’ og
’åbent’ – også blandt de mange gæster, som i løbet af åbent-hus-ugen lagde vejen forbi Højen 13.
EFTERÅR / 63
malerens villa
fik farven tilbage
Realdania Byg overtog J.F. Willumsens Ateliervilla restaureret i
2003 og har siden lejet huset ud som kunstneratelier og bolig.
Huset er løbende blevet vedligeholdt, men i år var det blevet tid
til at give facaden en ekstra kærlig hånd, da den efterhånden var
kommet til at se lidt træt ud. Malere, murere og Realdania Bygs
driftsafdeling blev i forsommeren sat på sagen, og her gjorde de
en sjov opdagelse. Genopretningen af facaden afslørede nemlig, at
husets så karakteristiske sarte lyserøde farve slet ikke var den oprindelige! Bag flere lag gemte sig en mørk rosa nuance – den farve,
som Willumsen selv i sin tid valgte til huset.
Facaderestaureringen bestod i første omgang af en afrensning af
den gamle maling og en grundig gennemgang af pudslaget. Løbende reparationer gennem husets mere end 100 år lange liv prægede
pudset, og det var derfor nødvendigt at genoprette overfladen til et
ensartet og jævnt udtryk. Herefter bestod arbejdet i at forsøge at
genskabe en farve magen til den oprindelige, så huset igen kunne
få sit originale udtryk. Første skridt var at lade Nationalmuseets
eksperter gennemgå facaden og lave en farvearkæologisk undersøgelse. Herefter fulgte mange diskussioner og endnu flere farveprøver, før arkitekten og bygherren fandt frem til en kalkfarve i
stil med den oprindelige. Huset i Hellerup fremstår nu igen i den
støvede rosa nuance, som det blev født med i 1906, og som danner
et smukt modspil til det irgrønne tag.
Farveforskellen på facaden før og efter.
Nu står huset igen i sin originale farve.
64 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
J. F Willumsens Aterliervilla i Hellerup er opført i 1906-08
som privatbolig for kunstneren og hans hustru.
EFTERÅR / 65
VINTER
gode historier skal fortælles
Det Foranderlige HUs
Det Vedligeholdelsesfri Hus
BRYGHUSPROJEKTET
Flere former for formidling
For medarbejderne hos Realdania Byg spiller formidling og fortælling en stor rolle.
I bestræbelserne på hele tiden at vise nye veje for udvikling og bevaring af bygningskulturen tages en lang række fortælleformer hver dag i brug, og siden selskabets
start i 2003 har formidlingen fundet stadig nye former og udtryk.
Bogudgivelser, website, mobilt website, film, fyraftensmøder, koncerter, slots- og
herregårdsophold, åbent hus, rundvisninger, foredrag og udstillinger. Listen over fortælleformer
er lang, men alle tiltag peger i samme retning: At udbrede kendskabet til de enkelte projekter
og give et indblik i den viden og de historier, der knytter sig til vores arbejde med arkitektur.
Formidling for de forbipasserende
Formidling
for de søgende
Hjemmesiden er et af
hovedværktøjerne for
Realdania Bygs formidling, og i august
gik vi i luften med et nyt design. Siden er blevet mere billedbåren med nem adgang til projekter, film, arrangementer og meget mere.
Formidling foran tv-skærmen
Film rummer noget ganske andet
end det skrevne ord og det fotografiske øjebliksbillede. Der er
efterhånden lavet film om næsten
alle Realdania Bygs projekter, og ved særlige
lejligheder har et filmhold fulgt processen
f.eks. på Nørre Vosborg, Odense Adelige
Jomfrukloster og EnergiParcel. Filmene kan
ses på hjemmesiden og via mobilsitet.
68 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Realdania Byg har i 2012 taget initiativ til at
sætte skilte op ved hver ejendom både under
restaurerings- eller byggeprocessen, hvor et
banner hænges op på stilladset, og ved det færdige projekt i form af et smukt stationært skilt.
Begge skilte giver den forbipasserende indsigt i
huset og processen via tekst, billeder og mobile
adgangskoder.
Formidling på farten
Det mobile website
minder om hjemmesiden,
men er specielt målrettet
en smartphone. Via det
mobile website kan den
interesserede få hurtig
adgang til viden om et
projekt her og nu!
Formidling med fordybelse
Lige fra begyndelsen har Realdania Byg i forbindelse med afslutningen på et projekt udgivet en bog eller et hæfte om det enkelte hus. Bøgerne uddeles gratis ved åbent hus arrangementerne og sælges herefter i boghandlere og på hjemmesiden, hvor de også kan
downloades gratis.
Formidling på stedet
Som afslutning på et nybyggeri eller en restaureringen giver Realdania Byg altid alle mulighed for
at komme indenfor ved et åbent hus arrangement
for at se resultatet og møde folkene bag. I 2012
afholdt Realdania Byg åbent hus i København,
Sorø, Haderslev, Aarhus og på Læsø, og over
6.000 mennesker lagde i de dage vejen forbi.
Formidling for
’vennerne’
Formidling for de særligt interesserede
Realdania Byg Klubben blev oprettet i 2008, og
siden er medlemsskaren vokset støt. I 2012 inviterede klubben til slotsophold, rundvisninger
før, under og efter projektstart og foredrag med
kaffe, picnic eller middag; over 40 arrangementer jævnt fordelt over hele landet.
For mange er
Facebook et
oplagt sted at
orientere sig og finde information om
foreninger, butikker og virksomheder.
Realdania Bygs profil tilbyder en vej
ind til ejendomssamlingen med billeder,
film og links. Over 2000 interesserede
følger Realdania Bygs facebookaktiviteter med kommentarer og indspark.
VINTER / 69
En smuk messingplade vidner om den
flotte pris til Agerumsladen, der stod færdig i 2011.
Kommunal arkitekturpris til Hindsgavl Slot
Den internationale mærkedag, Arkitekturens
Dag, der markeres over hele Europa, havde i år
også fundet vej til Middelfart. På Hindsgavl Slot
blev den smukt restaurerede lade, svinestald og
kostald tildelt Middelfart Kommunes egen kommunale Arkitekturpris 2012.
Prisen blev givet for den årelange og “særdeles vellykkede restaurering og transformation
af den tidligere avlsgårds bygningsmasse til
et moderne hotel- og konferencecenter.” Den
gamle Agerumslade huser i dag en moderne
konferencesal og en restaurant, som servicerer
70 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
konferencecentrets mange gæster, og de to sidefløje – den tidligere Kostald og Svinestald – er
på rustik og nytænkende vis indrettet til værelsesfløje og møderum.
Arkitekturprisen, der skal sætte fokus på aktuelle emner inden for arkitekturen, gives til et
markant arkitektonisk arbejde, som er færdiggjort
i det seneste år. Det er andet år i træk, at Middelfart Kommune tildeler sin arkitekturpris, og
ud over Hindsgavl Slot modtog også Brogården i
Strib årets kommunale arkitektpris for sit nybyggede familieafsnit, der har fået navnet Brohuset.
Lokal bevaringspris til Tvedes rådhus i Sorø
“Restaureringen er udført på allerbedste vis
med respekt for den historiske og fredede bygning. Så vidt muligt er alt det originale, der var
tilbage i bygningen ved restaureringens begyndelse, blevet restaureret. Resultatet er overmåde tilfredsstillende for alle parter. Et væsentligt
stykke kulturarv er blevet bevaret på fornemste
vis.” Sådan lød begrundelsen fra formanden for
Sorø Bevaringsforening, historiker Helge Torm,
da Sorø Rådhus blev tildelt den årlige bevaringspris for nænsom og smuk istandsættelse.
Siden 1990 har Sorø Bevaringsforening hvert
år uddelt en bevaringspris til de bygninger, som
efter foreningens mening er sat eksemplarisk
i stand med nænsom hånd og respekt for bygningens oprindelige sjæl og udseende.
Til Tvedes rådhus i Sorø, som ifølge bevaringsforeningens formand er “kronen på værket, når det gælder restaurering og byfornyelse i Sorø midtby”, var der både diplom og en
kobberplakette, som nu skal pryde det 130 år
gamle rådhus.
Formanden for Sorø Bevaringsforening, Helge Torm, overrækker prisen
til Realdania Bygs adm. direktør Peter Cederfeld og arkitekt Per Troelsen.
VINTER / 71
Rendering af Det Foranderlige Hus, der er et
af de seks huse, som udgør projektet MiniCO2-husene.
72 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Fremtidens mest miljøvenlige
typehus bygges i Nyborg
Et hus, der ikke skal vedligeholdes i 50 år og et hus, der kan forandres på få dage,
så det matcher nye behov og ny livsstil? Det lyder som ren ønsketænkning.
Dog ikke for Realdania Byg, som lige nu eksperimenterer med både
et vedligeholdelsesfrit og et foranderligt hus.
Hvad kræver det at bygge et hus, der er så fleksibelt, at det uden problemer kan tilpasses de
forandringer, der typisk finder sted henover en
periode på 50 år? Og hvad kræver det at bygge
et hus, der ikke skal vedligeholdes i de første
50 år og samtidig får en levetid på minimum
150 år? Svarene giver arkitekterne Jørgen Søndermark og Frants Frandsen, projektledere i
Realdania Byg, på de næste par sider.
De to delprojekter er en del af det samlede
projekt “MiniCO2-husene”. I alt bygges seks
huse – alle med det overordnede formål at vise,
hvordan CO2-udledningen kan reduceres, når
der tænkes kreativt i måden, husene bygges og
bruges på. Når de første fem huse er bygget,
samles alle de bedste erfaringer og opnåede
CO2-besparelser i det sjette hus: Fremtidens
optimale MiniCO2-typehus.
FAKTA
De fem MiniCO2-huse skal på hver sin måde
vise, hvordan CO2-udledningen kan reduceres:
+U
pcycle House skal vise betydningen af
’genbrug og forædling’.
+ Det Foranderlige Hus skal vise betydningen
af ’fleksibilitet og tilpasning’.
+ Det Vedligeholdelsesfri Hus skal vise betydningen af ’vedligehold og levetid’.
+ Kvotehuset skal vise betydningen af
’beboeradfærd og forbrugsmønstre’.
= MiniCO2-huset skal samle al det bedste fra
de fem huse og skabe fremtidens optimale
MiniCO2-typehus.
VINTER / 73
Det Foranderlige Hus
– fleksibilitet og tilpasning mindsker co 2 -aftrykket
Realdania Bygs projektleder Jørgen Søndermark
forklarer her, hvordan det kan lade sig gøre at
skabe et foranderligt hus.
HVAD er Det Foranderlige Hus?
Projektleder Jørgen Søndermark:
Det Foranderlige Hus er et hus, der i videst muligt omfang kan tilpasses beboernes skiftende
krav og behov uden at tilføre materialer udefra,
og uden at ødelægge de materialer, som allerede
er i huset. Det er ikke et hus, hvor inventaret
kan klappes op og ned og ud og ind, sådan som
man ser det i f.eks. en båd eller en campingvogn.
Det Foranderlige Hus giver et bud på, hvordan
et enfamiliehus kan tænkes fleksibelt fra starten, så der spares materialer til ombygninger
og tilbygninger, og dermed også spares CO2.
Huset er fra opførelsen klargjort til de forandringer, der typisk finder sted henover en periode på 50 år.
Når familien vokser, bliver der brug for et
ekstra værelse, og der må derfor sættes en skillevæg op. Når livsstilen dikterer åbne samtalekøkkener, må vægge rives ned, og stuernes
funktion byttes rundt. Og når samtalekøkkenet
efter nogle år viser sig at være upraktisk, skal
nye vægge opføres. Alt dette og mere til er Det
Foranderlige Hus forberedt til.
HVEM kan få glæde af Det Foranderlige Hus?
Projektleder Jørgen Søndermark:
Alle kan i princippet få glæde af Det Foranderlige Hus, netop fordi huset kan forandres og
tilpasses, så det matcher nuværende beboeres
DET FORANDERLIGE HUS
n
Skal rette fokus mod betydningen af fleksibilitet og tilpasningsdygtighed, når den
samlede bæredygtighed for et hus skal vurderes, herunder CO2-udledningen.
n
Skal nemt og hurtigt kunne forandres, så det henover en periode på 50 år kan
matche skiftende livssituationer og behov, med et minimum af miljøpåvirkninger
og ressource-forbrug.
n
Skal skabe kendskab til materialer, komponenter og konstruktioner, som fra husets
opførelse er klargjort til rumlige forandringer.
n
Skal rumme mulighed for nemt at integrere ny, endnu ukendt teknologi.
n
Skal opføres til en pris, der svarer til markedsprisen for et tilsvarende enfamiliehus,
der er opført af almindelige standardmaterialer uden tanke på fleksibel tilpasning.
74 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
skiftende behov eller nytilkomne beboeres nye
behov. Huset kan tilpasses tiden med små
børn, store børn, delebørn og børnebørn og
tiden med behov for hjemmekontor, rum til
pladskrævende hobbyer, ny teknologi osv. Og
har man bare mest lyst til at have et lukket
køkken, når man steger fisk, men ellers i øvrigt
glæder sig over et åbent samtalekøkken, klarer
huset også det. Det er samtidig hensigten, at
huset skal opføres til en almindelig parcelhuspris og med brug af velkendte og tilgængelige
komponenter og byggematerialer.
Udvendigt er vinduer og døre i både stueplan
og på 1. sal konstrueret og isat, så de kan flyttes
og dermed genbruges, hvis huset skal udvides.
En af kongstankerne med Det Foranderlige Hus
er netop, at de udskiftede dele kan genanvendes.
I sin yderste konsekvens er det målet, at huset er så fleksibelt, at selv der, hvor et almindeligt hus vil have udtømt forandringsmulighederne med traditionelle ombygninger og tilbygninger, vil Det Foranderlige Hus fortsat kunne
tilpasse sig.
HVORDAN kan Det Foranderlige Hus forandre sig?
HVORFOR overhovedet bruge kræfter
på et foranderligt hus?
Projektleder Jørgen Søndermark:
Huset bliver forsynet med skydevægge og flytbare skabsvægge, der er relativt nemme at flytte, og der bliver kun få faste vægge og få faste
døre.
Desuden føres al teknik i et hult “teknologidæk” mellem stueplan og 1. sal. Der kan åbnes til dækket både oppefra og nedefra, og ny,
fremtidig teknologi kan nemt implementeres.
Projektleder Jørgen Søndermark:
Huset skal ses i sammenhæng med tidens ønske om tilpasningsdygtighed og bæredygtighed
forstået som evnen til fleksibelt og enkelt at
kunne matche de skiftende behov og krav, vi
livet igennem stiller til vores bolig, og evnen til
at minimere miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, når husets indre og ydre rammer løbende
skal tilpasses.
Rendering af Det Foranderlige Hus.
VINTER / 75
Det VEDLIGEHOLDELSESFRIE Hus
– vedligeholdelsesfrihed og lang levetid mindsker CO 2 -aftrykket
DE VEDLIGEHOLDELSESFRIE HUSE
n
Skal rette fokus mod betydningen
af ’vedligehold og levetid’, når den
samlede bæredygtighed for et hus,
herunder CO2-udledningen, skal
vurderes.
n
Skal skabe kendskab til byggemetoder og materialer, som kan give
almindelige enfamliehuse en levetid
på op til 150 år.
n
Skal skabe kendskab til materialer
og komponenter, der er vedligeholdelsesfrie og ikke skal udskiftes
eller vedligeholdes i de første 50 år
af husets levetid.
n
Skal i det ene hus vise vedligholdelsesfrihed og lang levetid via anvendelse af historiske byggemetoder og
traditionelle materialer.
n
Skal i det andet hus vise vedligholdelsesfrihed og lang levetid via
anvendelse af nyeste forskning og
nyeste udvikling inden for materialer og teknologi.
n
Skal opføres til en pris, der svarer
til markedsprisen for et tilsvarende
enfamiliehus med almindelig
standardlevetid og standardholdbarhed.
76 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Realdania Bygs projektleder Frants Frandsen
forklarer her, hvordan det kan lade sig gøre at
skabe et vedligeholdelsesfrit hus.
HVAD er Det Vedligeholdelsesfri Hus?
Projektleder Frants Frandsen:
Det Vedligeholdelsesfri Hus er i virkeligheden to
huse. På hver sin måde skal de vise, hvordan
et hus kan bygges og konstrueres, så det ikke
skal vedligeholdes i de første 50 år og samtidig
får en levetid på minimum 150 år.
HVEM kan få glæde af Det Vedligeholdelsesfri Hus?
Projektleder Frants Frandsen:
Det Vedligeholdelsesfri Hus skal opføres i en
størrelse og til en pris som et almindeligt parcelhus, og derfor kan alle i princippet få råd til
og glæde af huset. Men det vil nok især tiltale
de huskøbere, som helst vil undgå løbende
istandsættelse og gør-det-selv-projekter, og
dem bliver der flere og flere af.
Hidtil har det især været de energivenlige boliger, som huskøbere har efterspurgt. Nu går
interessen også i retning af de vedligeholdelsesvenlige boliger.
HVORDAN er Det Vedligeholdelsesfri Hus
vedligeholdelsesfrit?
Projektleder Frants Frandsen:
Tanken er at opføre to huse, som kan have
sammenfald i forhold til indretning og overordnet design men med anvendelse af vidt forskellige materialer, konstruktioner og byggemetoder.
På den måde kan de to huse vise ligheder og
forskelle. Det ene hus skal baseres på klassiske
byggemetoder og traditionelle materialer, og der
skal hentes inspiration og lærdom i traditionelle, historiske ejendomme. Derved kan håndværksmetoder, som gennem tiden er blevet
glemt eller kasseret grundet det industrialiserede byggeri, måske få nyt liv og mening – i en
nyfortolkning anno 2012.
Traditionelle materialer kan f.eks. være brugen af klassiske teglsten og flettet murværk,
hvor særlige teglblokke flettes med almindelige
mursten i én ydervægskonstruktion. På den
måde skabes en ny version af den klassiske,
massive murede ydervæg i et fornyet arkitektonisk udtryk, men med langt bedre termiske
egenskaber i forhold til energiforbrug, indeklima og komfort.
Til det andet hus skal inspirationen hentes
fra nyeste forskning og fra resultater, der er opnået ved byggerier andre steder på kloden som
f.eks. i ørkenen eller i arktiske områder.
Også erfaringer fra flyindustri, rumarkitektur og lignende skal tænkes med sammen med
den nyeste udvikling inden for materialer og
teknologi. Det kan f.eks. være anvendelse af
genbrugsglas til tag og facader, dvs. knuste og
genskabte glaselementer, der har ekstremt høj
vedligeholdelsesfrihed, og som kan beskytte
husets indvendige konstruktioner som f.eks.
krydsfinér-moduler og soltørrede lersten i husets indre kerner.
HVORFOR overhovedet bruge kræfter
på vedligeholdelsesfrie huse?
Projektleder Frants Frandsen:
Der er ingen tvivl om, at jo længere tid et hus
kan holde, og jo mindre det skal vedligeholdes,
desto mere spares der på den energi, der
belaster miljøet. Forsøgene skal altså vise
eksempler på, hvilke tiltag der kan iværksættes for at sikre husene både en maximal levetid
og minimum vedligehold – til en opførelsespris
som almindelige huskøbere vil betale.
Tanken er, at Det Vedligeholdelsesfri Hus
skal holde op til tre gange så længe som et almindeligt hus og således spare CO2 alene på
grund af sin lange levetid. Samtidig vil et hus,
der kan stå 50 år uden at blive rørt, også
spare CO2.
Rendering af Det Vedligeholdelsefri Hus, som består af to huse
– et i mursten og et i træ.
VINTER / 77
Rendering af Bryghusprojektet set fra Søren Kierkegaards Plads.
I baggrunden ses den gule bygning, som er en del af Fæstningens Materialgård,
og som projekthotellet nu er flyttet ind i.
78 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Bryghusprojektets medarbejdere er flyttet på hotel.
Kun et stenkast fra den endnu ubebyggede Bryghusgrund
har de indrettet et såkaldt ’projekthotel’, hvorfra de kan styre
og overvåge det store udviklingsprojekt på Københavns havn.
Projekthotellet har fået til huse i den gamle Fæstningens Materialgård.
Bryghusprojektet er
flyttet på hotel
Midt i august flyttede de faste Bryghusprojektmedarbejdere fra bygherren og rådgiverne på
hotel sammen – og tilmed et hotel med en beliggenhed, de ikke kunne ønske sig bedre: Lige
over for den tomme Bryghusgrund ved Christians Brygge i København har de indlogeret sig i
den tidligere Fæstningens Materialgård, som Realdania Byg overtog i 2007 og genåbnede i sommeren 2012 efter en omfattende restaurering.
Her har de indrettet sig med computere, tegneborde, bygningsmodeller og skitser, og herfra har
de frit udsyn til den byggegrund, der om fire år
vil være omdannet til et stykke enestående arkitektur og domicil for Dansk Arkitektur Center,
udstillinger, boghandel, café, boliger og kontorer.
VINTER / 79
Energi og synergi
Projekthotellet giver ifølge Realdania Bygs projektchef Peter Fangel Poulsen netop den energi
og synergi, som er altafgørende for et byggeprojekt af den størrelse.
– Ideen med et projekthotel er at give optimale rammer for et innovativt projektsamarbejde. I et projekt med dette arkitektoniske og
tidsmæssige omfang medvirker en lang række
mennesker – også mange udenlandske rådgivere. Når de involverede samles under samme
tag, bliver alle en integreret del af hele udviklings- og byggeforløbet – både fysisk, fagligt og
socialt. Projekthotellet giver mulighed for en
daglig, uformel dialog med kolleger, eksterne
samarbejdspartnere og besøgende – hvad enten
det sker ved mødebordet, i frokostpausen eller
hen over kaffeautomaten.
Bryghusprojektet har været i gang siden
2006, hvor Realdania og Realdania Byg købte
grunden af Ørestadsselskabet. Siden har der
kørt en dialogproces med byens borgere, områ-
dets kulturinstitutioner og naboerne omkring
Bryghusprojektet, og i 2009 vedtog Borgerrepræsentationen en lokalplan for Bryghusgrunden. Herefter har Naturklagenævnet behandlet
projektet, og i slutningen af 2010 gik projekteringsarbejdet for alvor i gang.
Selve byggeriet tager form
Indtil videre har det store Bryghusprojekt primært handlet om at tilrettelægge byggeriet, og
siden den spæde start i 2006 er planer, tegninger og modeller gradvist blevet mere og mere
detaljerede. Sideløbende er der udviklet en omfattende strategi for bæredygtighed, der omfatter begrebet i alle dets aspekter og berører alle
dele af Bryghusprojektet.
Nu er projektet nået dertil, hvor der begynder at ske noget på selve grunden. Fra april
2012 til begyndelsen af 2013 omlægges ledninger med kloak, el, gas, vand og telekommunikation, og herefter begynder selve byggeriet at tage form. Først med udgravningen af
Interiørbilleder fra projekthotellet, som er flyttet ind
i Magasinbygningen på Fæstningens Materialgård.
80 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
projektets mere end 14 meter dybe kælder og
senere med opførelse af de seks etager over,
der skal rumme boliger, kontorer, legepladser – og naturligvis det nye Dansk Arkitektur
Center.
– Selv om Bryghusprojektet forgrener sig i
mange retninger, er der også en lang række
faktorer, der går på tværs. Vi forsøger at få
huset til at samle byen på det lidt glemte sted
i København, og vi vil gerne skabe nye forbindelser, som gør det muligt at komme til og fra
Bryghusprojektet. Som næste skridt i projektet
vil vi undersøge, hvordan vi endnu bedre kan
forbinde byen og havnen til bygningen. I disse
projektarbejder kommer det fælles mødested
– projekthotellet – os til stor gavn, og det giver
god mening, at medarbejdere og samarbejdspartnere hver dag tjekker ind på samme adresse, understreger Peter Fangel Poulsen.
PROJEKTHOTELLETS PLUSSER
n
I projekthotellet samles relevante medar-
bejderressourcer og beslutningstagere om
samme bord på samme tid.
n
I projekthotellet skabes et miljø, hvor ud-
viklingsprojektet har fuldt fokus.
n
I projekthotellet skabes en høj fremdrift i
projektet.
n
I projekthotellet kommer udviklingspro-
cessen hurtigere i mål, og dermed reduceres omkostningerne.
n
I projekthotellet skabes en nærhed, der
sætter skub i videndeling.
n
I projekthotellet skabes en form for eksperi-
mentarium for nytænkning og idéudvikling.
Rendering af Bryghusprojektet set fra Vester Voldgade.
VINTER / 81
i 2013 ser vi frem til…
Mens 2012 lakker mod enden, står konturerne
af 2013 stærkere og stærkere, og til de nysgerrige kommer her et lille indblik i året, hvor Realdania Byg kan fejre sit 10 års jubilæum.
Allerede i det tidlige forår kan vi med et åbent
hus arrangement fejre det første af en lang
række projektafslutninger, når vi indvier Jørn
Utzons Romerhus i Helsingør, der er den verdensberømte arkitekts første forsøg på et tætlav-byggeri i Danmark.
Senere på foråret afsluttes Upcycle House,
som er et af i alt seks huse, der skal opføres
i Nyborg. Henover 2013 vil flere af eksempelhusene, som udgør demonstrationsprojektet
MiniCO2-husene, også kunne indvies.
Til august kan vi fejre afslutningen på den fire
år lange restaurering af Odense Adelige Jomfrukloster – et af de mest spektakulære restaureringsprojekter i Danmark i nyere tid.
82 / REALDANIA BYG ÅRBOG 12
Sidst på året kan vi indvie Arne Jacobsens
eget sommerhus i Gudmindrup. Huset er et
enestående værk fra mesterens hånd opført i
1936 og med klare modernistiske træk, som
trækker tråde til resten af hans virke.
Til de særligt interesserede inviterer Realdania Byg Klubben også i 2013 indenfor til bl.a.
foredrag om 1700-tallets mest berømte arkitekter – Thurah og Eigtved, restaureringsrundvisning i Arne Jacobsens eget sommerhus, levende
historiefortælling med byvandring på Københavns vestvold, weekender på Hindsgavl Slot og
herregården Nørre Vosborg, koncerter, picnic og
meget mere.
Realdania Byg ser frem til at kunne tage fat
på en masse nye projekter, og vi glæder os sig
til at byde dig velkommen.
På gensyn i det nye år.
Fotograf Jens Markus Lindhe har taget billeder af Jørn Utzons Romerhus
før restaureringen gik i gang. I 2013 vender Jens Markus Lindhe tilbage til huset,
når det står færdigrestaureret og klar til at byde interesserede indenfor.
VINTER / 83
Kolofon
2012 Årets gang i ord og billeder
© Realdania Byg A/S 2012
Tekst og redaktion: Realdania Byg
Layout og opsætning: Realdania Byg og OAB Tryk a/s
ISBN: 978-87-92230-46-1
Bogen er trykt af OAB Tryk a/s, Odense
Forside fotos:
Første række:
Lendager Arkitekter
Realdania Byg
Adam Mørk
Realdania Byg
Anden række:
Jens Lindhe
Martin K.I. Christensen
Helene Høyer Mikkelsen
Henning Larsen Architects
Tredje række:
Jacob Schultz
Realdania Byg
Realdania Byg
Lars Gundersen
Bogens fotos:
Side 8, 10v. og 11: Jacob Schultz, Jydske Vestkysten
Side 10h.: Jan Knudsen
Side 12: Jørn Overbys Tegnestue
Side 14, 16h., og 19: Flemming Krogh, Århus Stiftstidende
Side 16v.: Jens Thaysen
Side 17 og 18: Adam Mørk
Side 20, 21, 22ø, 23h, 24v og 25n: Roberto Fortuna
Side 22n, 23v, 24h, 25ø: Martin K.I. Christensen, Dansk Byggeri
Side 30v: Originaltegning af F.V. Tvede
Side 30h, 31h, 31v og 33: Jens Lindhe
Side 34, 37 og 38: Lendager Arkitekter
Side 36: Ulrik Andersen, Ingeniøren
Side 40, 42, 44ø og 45: Lars Gundersen
Side 49v, 49h, 51øv og 51nh: Helene Høyer Mikkelsen
Side 49m: Privateje, Familien Eriksen
Side 51øh: Læsø Museum
Side 51nv: Nationalmuseet
Side 64ø og 65: Lars Gundersen
Side 64n: Jannik Weylandt
Side 70v: Hindsgavl Slot
Side 70h: Kurt Rodahl Hoppe
Side 71v: Jens Lindhe
Side 72 og 75: Henning Larsen Architects
Side 77v: Leth & Gori
Side 77h: Arkitema Architects
Side 78 og 81: Rem Koolhaas og OMA
Side 80: Lars Gundersen
Side 83: Jens Lindhe
Øvrige fotos: Realdania Byg
2 O12
2 O12
ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER
Realdania Byg er et ejendomsselskab, der har til formål at opbygge og formidle
en samling af enestående ejendomme. Selskabet udvikler eksperimenterende nybyggeri
– konkrete eksempler, der kan inspirere til udvikling af moderne byggeri.
Og selskabet køber og restaurerer bygningsværker, der repræsenterer væsentlige
eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark.
Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab. Læs mere på www.realdaniabyg.dk
ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER
2012 har været et år præget af formidling. Godt 10.000 mennesker har besøgt vores
ejendomme, når vi har åbnet dørene ved åbent hus og klubarrangementer i hele landet
bl.a. Halldor Gunnløgssons eget hus på Rungsted Kyst, Arne Jacobsens eget sommerhus
i Gudmindrup og Tvedes rådhus i Sorø. Årbogen viser et udpluk af årets mange
arrangementer og giver samtidig et indblik i en række af Realdania Bygs igangværende
projekter. 2012 var også året, hvor vi kunne løfte sløret for demonstrationsprojektet
MiniCO2-husene, der skal give byggebranchen og private husejere et konkret bud på et
moderne parcelhus, der aktivt forholder sig til nutidens klimaudfordringer.
U dgi v et a f R E A L DA N I A B Y G
REALDANIA BYG