Medborgercentret SydhavnsCompagniet får helt nyt liv med et
Medborgercentret SydhavnsCompagniet får helt nyt liv med et industrikøkken. En renovering giver Dannerhusets kvinder langt bedre forhold. Og Kræftens Bekæmpelse tilbyder kræftramte trygge rammer for rådgivning. Realdania er involveret i en lang række projekter, der fremmer sundhed og social bæredygtighed. AF SIGNE KIERKEGAARD CAIN DET SUNDE OG SOCIALE BYGGERI ”Det ville være fedt, hvis vi blev kendt i hele Sydhavnen for SydhavnsCompagniet er blot et af de mange projekter, Realdania vores mad”. Brian Pedersen er fast bruger i SydhavnsCompag- støtter inden for området sundhed og social bæredygtighed gen- niet, og denne formiddag er han og de andre ved at varme stem- nem det byggede miljø. Den overordnede tanke er, at byrum og merne og Medborgercentret op med ’With a little help from my bygninger kan fremme sundhed og social udvikling. ”Vi har friends’. Renoveringen af stedet går snart i gang, og Brian glæder arbejdet med området længe – for eksempel med projekter på sig til, at MedborgerCentret nu får helt nye muligheder med et Nørrebro som Mimersgade og Sjakket – men nu gør vi en sam- industrikøkken. Køkkenet skal bl.a. bruges til at tilberede dagens let, koordineret indsats”, siger Hans Peter Svendler, direktør i ret, drive en cafépavillon på Mozarts Plads og gøre det muligt for Realdania. ledige at blive trænet til jobs inden for levnedsmiddelbranchen, fortæller leder af SydhavnsCompagniet, Brian Lentz. ”Vores Det byggede miljø forventes i dag at spille en anderledes rolle MedborgerCenter danner ramme om en stor frivillig indsats og for vores sundhed: ”For 50 år siden gik det hele ud på at bygge, rummer bl.a. værested og aktivitetscenter, anonym rådgivning, så man ikke skulle bevæge sig mere end højst nødvendigt og en marokkansk fædregruppe, et netværk for kvinder med anden kunne køre i bil alle vegne. Nu er der fokus på at fremme bevæ- etnisk baggrund end dansk, en selvhjælpsgruppe af anonyme gelse, og det handler bl.a. om at sørge for, at der i byen er de rig- misbrugere og andre lokale netværksgrupper. Nu bliver vores tige muligheder for bevægelse”. Hans Peter Svendler nævner det fysiske rammer væsentligt forbedret, og det kommer til at gøre ambitiøse projekt med at gøre Københavns befæstning til et en markant positiv forskel for hele lokalområdet. Vi kommer til at ’hovedstadens motionsrum’, hvor man kan løbe og cykle. kunne inddrage flere frivillige borgere og får mulighed for at skabe bedre jobtræningspladser. Aktiviteterne kommer til at Og i Flintholm er et helt nyt bevægelsescenter, KU.BE, på vej. bidrage til mere liv og tryghed på bl.a. Mozarts Plads, og bevillin- ”KU.BE er et bud på nutidens og fremtidens medborgerhus, der gen gør også pladsen uden for MedborgerCentret meget mere har fokus på sundhed og bevægelse. Huset bliver opdelt i syv indbydende. Det gør en verden til forskel, at vi får en helt ny zoner – for eksempel Pulszonen, Helsezonen og Legezonen. Man facade og får bygget et industrikøkken. Nu har vi bare et køkken vil også kunne opleve kultur, men bevægelse er i centrum, og vi som i en toværelseslejlighed”, siger han og viser, hvordan bygge- tror på, at det skaber andre måder at være sammen på”, siger projektet vil medføre, at de snart åbner op mellem det nye køk- Hans Peter Svendler, der også fremhæver dette projekt som ken og opholdsrummet, så stedet kommer til at fungere som eksempel på betydningen af brugerinddragelse: ”Hvis man skal café. have sådan et hus til at fungere, skal der virkelig være nogle, der brænder for det”, siger han. 16 SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010 SYDHAVNSCOMPAGNIET ”Nu bliver vores fysiske rammer væsentligt forbedret, og det kommer til at gøre en markant positiv forskel for hele lokalområdet”, siger Brian Lentz, leder af SydhavnsCompagniet. Når tingene er nedslidte, risikerer vi, at folk behandler dem derefter, og samtidig virker stedet mere utrygt for nogle borgere, når det er så misligholdt. Når Realdania går ind i det her, og vi får nogle imødekommende lokaler og faciliteter, kan vi lettere udvikle et MedborgerCenter, hvor alle borgere i Sydhavnen føler sig velkomne SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010 17 Hans Peter Svendler understreger betydningen af, at byen i det Sundt og socialt hele taget opmuntrer til bevægelse: ”Vi lancerede her i begyn- Sundheden og den sociale bæredygtighed hænger nøje sam- delsen af 2010 sammen med Lokale- og Anlægsfonden et nyt men. Det er ofte i de socialt svageste byområder, at sundheden projekt – et såkaldt call – som vi kalder ’En god omvej’. Her invite- halter mest. Med støtten til projekter som SydhavnsCompagniet rer vi kommunerne til at byde ind med gode idéer, der kan styrke er Realdania med til at skabe et miljø, som folk har mere lyst til borgernes muligheder for – og lyst til – bevægelse i det fri. Det at opholde sig i, mener Brian Lentz: ”Vores lokaler er nedslidte, kan være alt, som indbyder til bevægelse, lige dér hvor man bor og det regner ind igennem facaden. Når tingene er nedslidte, eller færdes i det daglige – kort sagt: en god omvej! Det aktive og risikerer vi, at folk behandler dem derefter, og samtidig virker sunde hverdagsliv skal understøttes med forholdsvis små, men stedet mere utrygt for nogle borgere, når det er så misligholdt. smarte greb. Et eksempel kunne være et initiativ som i Rom, hvor Når Realdania går ind i det her, og vi får nogle imødekommende man har erstattet skolebusser med en lærer, der går ruten! Så lokaler og faciliteter, kan vi lettere udvikle et MedborgerCenter, kan eleverne hægte sig på ved forskellige stop undervejs”. hvor alle borgere i Sydhavnen føler sig velkomne”. EN GOD OMVEJ ER VEJEN TIL ET SJOVERE OG SUNDERE LIV Vi ved det godt – vi bevæger os for lidt i hverdagen! Selv om vi har idrætshaller, fitnesscentre og mange andre faciliteter, som kan få os til at dyrke motion og komme i form, så kan vejen hen til fysisk aktivitet være lang og fyldt med forhindringer. Med EN GOD OMVEJ har Realdania og Lokale- og Anlægsfonden inviteret alle landets kommuner til at byde ind med gode idéer, der kan styrke borgernes muligheder for – og lyst til – bevægelse i det fri. EN GOD OMVEJ kan være en sjov, anderledes og udfordrende løbesti, et inviterende motorikområde ved en indgangsdør eller en interaktiv forhindringsbane, som rummer mange muligheder for bevægelse … eller noget helt andet. EN GOD OMVEJ handler om det kreative, det overraskende og eksemplet, der kan kopieres af de mange, så der kan komme gang i den sunde og fysiske bevægelse overalt i landet. Tanken er at skabe handling her og nu, uden at det nødvendigvis koster mange anlægskroner eller kræver længere planlægnings- og beslutningsprocesser. LÆS MERE: WWW.ENGODOMVEJ.DK 18 SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010 Også i det traditionsrige Dannerhuset skal en grundig renovering give både brugere af krisecentret og husets besøgende meget bedre rammer. Her er der tale om et gennemgribende projekt, der bl.a. skal skabe bedre balance mellem det lukkede krisecenter og de åbne arrangementer i huset fra 1873. ”Huset her er ikke disponeret til at være krisecenter. Det er bygget til nogle gamle damer, der boede i små lejligheder, og det er vi så kommet omkring, som vi bedst kunne indtil videre”, siger Vibe Klarup Voetmann, der er direktør i Danner. Hun viser rundt i bygningen, der stadig vender de markante røde kvindetegn ud mod Gyldenløvsgade. ”I vores henvendelse til Realdania har det været i centrum, at indretningen af huset ikke er optimal. Et krisecenter skal være lukket og hjemligt. Men samtidig vil vi gerne være et åbent hus, hvor man kan deltage i debatter og arrangementer. Den kombination af åbenhed og lukkethed fungerer ikke så godt nu, og det vil vi gerne ændre på”. Vi vil gerne vise, at det er en dejlig bygning med en sej historie, hvor masser af stærke kvinder har været igennem. Her er en særlig ånd, der hænger uløseligt sammen med bygningen. SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010 19 Samtidig skal krisecentret have helt ny indretning, hvor hver på, hvordan man rent arkitektonisk kunne restaurere med respekt enkelt beboer får sit eget køkken og bad. For at det kan lade sig for bygningsarven, og én, hvor Signal Arkitekter undersøgte, gøre, har man brug for ekstra plads, og Realdania har bl.a. været hvordan krisecentret og det åbne hus for arrangementer kunne med til at finde en løsning, så man kan inddrage parterre-eta- kombineres. Et andet eksempel på en klassisk københavnerbyg- gen. ”Huset er fredet, så det var ikke oplagt at bygge i parterre, ning, der har fået et løft med støtte fra Realdania, er Det Konge- men vi har bidraget til at finde en løsning, der passer alle”, siger lige Vajsenhus, hvor forældreløse børn, børn i plejefamilier og Hans Peter Svendler. Med ombygningen bevares det historiske børn af enlige forsørgere går i skole. ”Da skolen skulle have nyt hus, men der sker også noget helt nyt. Bl.a. får taget ovale oven- tag, blev det muligt at udnytte loftsrummet, så skolens elever fik lysvinduer, som man ville kunne se udefra om aftenen. I dag nyt bibliotek og undervisningsfaciliteter til bl.a. billedkunst og ankommer man til huset via en sideindgang, men nu åbnes den håndarbejde. Her har man på en god måde givet et bevarings- gamle, majestætiske indgang ud mod Gyldenløvsgade op. Vibe værdigt hus helt nye muligheder”, siger Hans Peter Svendler. Klarup Voetmann siger: ”Vi får disponeret indgangene, så man kan åbne huset op for folk udefra, men samtidig være sikker på, Nye muligheder for udsatte grupper at der er lukket ind til krisecenterdelen. Den åbne afdeling får Sundhed er andet end bevægelse og en sund krop. Også mental bedre faciliteter i forhold til for eksempel varme og akustik. Det sundhed er i fokus, og mange af de sundhedsmæssige og kommer til at få meget konkret praktisk betydning for måden, vi sociale projekter Realdania støtter, handler om at give nye mulig- driver stedet på”. Vibe Klarup Voetmann peger på, at bedre og heder til udsatte grupper. Hvor det ellers ofte kan være svært at mere velfungerende rammer kan medvirke til, at voldsramte finde den helt rigtige placering til sociale projekter, har et andels- kvinder styrkes: ”Vi vil gerne skabe noget, der har kvalitet og er samfund uden for Århus slået dørene op for et bosted for unge med til at bygge én op – huset i sig selv har jo også kvalitet. Vi vil udviklingshæmmede. Projekt Vimby (Welcome in My Backyard) gerne vise, at det er en dejlig bygning med en sej historie, hvor er et unikt eksempel på, at man som nabo hilser en socialt udsat masser af stærke kvinder har været igennem. Her er en særlig gruppe velkommen. Her skabes der fysiske rammer, som inklu- ånd, der hænger uløseligt sammen med bygningen”. derer de udviklingshæmmede i det samfund, de bor i. ”Det er enormt sympatisk, at nogle faktisk gerne vil have en institution Før planlægningen af Dannerhusets renovering gik i gang, deltog for udviklingshæmmede liggende i deres kvarter. Det vil vi gerne Realdania i arbejdet med at få udarbejdet to analyser: Én der så støtte”, siger Hans Peter Svendler. Det er enormt sympatisk, at nogle faktisk gerne vil have en institution for udviklingshæmmede liggende i deres kvarter. Det vil vi gerne støtte IKKE I MIN BAGGÅRD Både arkitektonisk og socialt adskiller de udstødtes ønsker og behov sig fra flertallets, og det giver store udfordringer både menneskeligt, geografisk og arkitektonisk at skabe ”skæve huse til skæve eksistenser”. 20 SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010 ET BEVARINGSVÆRDIGT HUS MED HELT NYE MULIGHEDER Der er blevet plads til både skolebibliotek, computerarbejdspladser, læseområder og lokaler til billedkunst og håndarbejde på tagetagen i Det Kgl. Vajsenhus. Før lå loftsrummet uudnyttet hen, men da huset skulle have nyt tag, valgte skolen at inddrage loftet og indrette det til undervisningsformål. Ombygningen af Det Kgl. Vajsenhus står som et eksempel på, hvordan man tilfører nyt uden at gøre vold på de bærende bevaringsværdier. De nye lokaler i tagetagen er på nænsom vis blevet føjet til den gamle bevaringsværdige bygning, der er opført i 1875 og tegnet af arkitekten C.F. Rasmussen. Blandt andet er taget blevet udstyret med ovenlysvinduer, tagets ene side er blevet ”udhulet” for at gøre plads til en altan, og biblioteket har fået en ”læsehule” med sænket gulv. Men til trods for, at der er tale om væsentlige bygningsændringer, er indgrebet i tagfladen ikke synlig fra gadeplan. Det Kgl. Vajsenhus blev stiftet af Frederik den IV i 1727 som en institution for forældreløse børn. I dag er Vajsenhuset en moderne skole med 400 elever. Skolen optager udelukkende børn af enlige forsørgere, børn i familiepleje og forældreløse børn. Skolen oplever stor søgning, og med den nyindrettede loftsetage har skolen fået mulighed for at udvide sin kapacitet – i stedet for bare én børnehaveklasse kunne Det Kgl. Vajsenhus ved sidste skolestart etablere to børnehaveklasser. LÆS MERE: WWW.VAJSENHUSET.DK I byrummet støtter Realdania forskellige projekter, der skal skabe Grundtanken i alle disse projekter er, at det skaber større social bedre rammer for hjemløse og andre socialt udsatte og give dem bæredygtighed, når udsatte grupper har indflydelse på byen og mulighed for at deltage i debatten om byens udvikling. Det gæl- måden de bor på, og når de fysiske rammer understøtter mødet der for eksempel ”Ikke i min baggård”, der sætter fokus på de mellem forskellige samfundsgrupper. Bedre fysiske rammer kan udsattes situation i byen. Projektet ser bl.a. på ’På Sporet’, en samtidig være med til at opgradere et helt område og styrke dets midlertidig lejr for hjemløse, der siden er blevet til et mere per- bymæssige identitet. Brian Lentz fra SydhavnsCompagniet siger: manent bosted. Ildsjælen Preben Brandt, der er projektleder for ”Tidligere var der en del borgere, der gav udtryk for, at de Projekt Udenfor, har skrevet bogen ’Byen og social ulighed’, der næsten fandt det pinligt at fortælle andre, at de kom fra Sydhav- også er støttet af Realdania. I 2010 får københavnere og turister nen. I arbejdet med at gøre borgerne mere stolte over at bo i mulighed for at se byen fra en helt ny vinkel, når hjemløse selv Sydhavnen, kommer det til at spille en afgørende rolle, at vi nu viser rundt i byen i ’Poverty Walks’. På den måde håber man på at forskønner det her hjørne ud til P. Knudsensgade, der er en skabe nye møder mellem hjemløse og andre borgere og give hovedfærdselsåre i København. Det vil både være til glæde for hjemløse mulighed for mere medbestemmelse i byen. Sydhavnens borgere, og de, der kommer kørende ind til byen”. SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010 21 Bygningen og helbredet En vigtig del af Realdanias arbejde inden for sundhed og social sygehusvæsenet er der ikke altid tid til de bløde værdier, men bæredygtighed er at være med til at udvikle viden om, hvordan den opgave kan vi løse i samarbejde med Realdania”. det byggede miljø kan fremme sund levevis og styrke socialt udsatte. ”Vi er involveret i udviklingen af modelprogrammer for Udformningen af de danske kræftcentre kommer unge arkitekter forskellige typer indsatser på området. For eksempel har vi i ’Det til at stå for, fortæller Hans Peter Svendler: ”Vores idé er at bruge Gode Hospice’ set på, hvordan de fysiske rammer kan skabe unge arkitekter, der skal igennem en prækvalifikation. Kræftcen- tryghed og ro i den sidste svære tid”, siger Hans Peter Svendler. trene er ikke så store bygninger – de bliver ca. 800 m2 – og ret Tre hospicer står nu færdige, men også i forhold til plejeboliger enkle i deres indhold. Der er fokus på stemningen, og der vil vi og boliger for voksne autister er Realdania involveret i at under- trække på de unge arkitekters gnist”. søge sammenhængen mellem helbred, social udvikling og de fysiske rammer. Kræftens Bekæmpelse har 30 års erfaring med kræftrådgivning, men de nye fysiske rammer skal være med til at styrke en opda- Desuden bidrager Realdania til arbejdet med at skabe Kræftens tering af måden at arbejde på, fortæller Arne Rolighed. I flere Bekæmpelses nye kræftcentre rundt om i landet. ”De nye kræft- projekter er det en pointe, at man med omdannelse af de fysiske centre er inspireret af Maggie centrene i England, og filosofien rammer skaber nye muligheder for det sociale og sundheds- er, at de skal ligge umiddelbart i nærheden af de hospitaler, hvor mæssige arbejde. I Dannerhuset har måden at drive krisecenter kræftpatienter behandles og derfor kommer naturligt. I dag er på også ændret sig siden kvindebevægelsens dage, fortæller det primært ressourcestærke kvinder, der kommer i rådgivnings- Vibe Klarup Voetmann: ”Det her er en bygning, der peger tilbage. centrene, men man håber med de nye centre og deres centrale Den har en symbolik omkring at være en fæstning for kvinderne, placering at kunne tiltrække alle typer patienter og pårørende”, man ikke kan komme ind til. Det er rigtig sjovt at være museum siger Hans Peter Svendler. Og ifølge Arne Rolighed, der er adm. en gang imellem, men det er ikke vores hverdag. For 30 år siden direktør i Kræftens Bekæmpelse bliver de nye centre den fysiske var der en pointe i ikke at skelne mellem hvem, der var volds- realisering af en ny strategi: ”Efter at vi i samarbejde med Real- ramte, og hvem, der var gæster, for alle var jo kvinder. Der er dania har udviklet et modelprogram for nye kræftcentre, får vi nu sket en markant professionalisering af det arbejde, og i dag skal mulighed for at føre visionerne ud i livet. Ved at lægge centrene man have lov til at bo her med det fokus, at man har været udsat ved siden af hospitaler, håber vi på at kunne nå en langt bredere for vold uden at skulle involvere sig i hele kvindebevægelsen. Vi målgruppe blandt kræftpatienter og pårørende. Strategien er, vil gerne vise i bygningen og arkitekturen, at der er sket noget centrene skal være præget af stor åbenhed, og de fysiske ram- her. Det er fint, at man kan gøre det og stadig bibeholde den mer skal adskille sig fra dem, patienterne færdes i på hospitalet. I gamle bygning – det er det projektet handler om for mig”. RÅDGIVNINGSCENTRE FOR KRÆFTRAMTE Målet med de nye rådgivningscentre er at kunne hjælpe langt flere kræftpatienter og deres pårørende – og gerne så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Her spiller de arkitektoniske forhold en vigtig rolle. 22 SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
© Copyright 2024