Medborgercentret SydhavnsCompagniet får helt nyt liv med et
industrikøkken. En renovering giver Dannerhusets kvinder langt
bedre forhold. Og Kræftens Bekæmpelse tilbyder kræftramte
trygge rammer for rådgivning. Realdania er involveret i en lang
række projekter, der fremmer sundhed og social bæredygtighed.
AF SIGNE KIERKEGAARD CAIN
DET SUNDE
OG SOCIALE
BYGGERI
”Det ville være fedt, hvis vi blev kendt i hele Sydhavnen for
SydhavnsCompagniet er blot et af de mange projekter, Realdania
vores mad”. Brian Pedersen er fast bruger i SydhavnsCompag-
støtter inden for området sundhed og social bæredygtighed gen-
niet, og denne formiddag er han og de andre ved at varme stem-
nem det byggede miljø. Den overordnede tanke er, at byrum og
merne og Medborgercentret op med ’With a little help from my
bygninger kan fremme sundhed og social udvikling. ”Vi har
friends’. Renoveringen af stedet går snart i gang, og Brian glæder
arbejdet med området længe – for eksempel med projekter på
sig til, at MedborgerCentret nu får helt nye muligheder med et
Nørrebro som Mimersgade og Sjakket – men nu gør vi en sam-
industrikøkken. Køkkenet skal bl.a. bruges til at tilberede dagens
let, koordineret indsats”, siger Hans Peter Svendler, direktør i
ret, drive en cafépavillon på Mozarts Plads og gøre det muligt for
Realdania.
ledige at blive trænet til jobs inden for levnedsmiddelbranchen,
fortæller leder af SydhavnsCompagniet, Brian Lentz. ”Vores
Det byggede miljø forventes i dag at spille en anderledes rolle
MedborgerCenter danner ramme om en stor frivillig indsats og
for vores sundhed: ”For 50 år siden gik det hele ud på at bygge,
rummer bl.a. værested og aktivitetscenter, anonym rådgivning,
så man ikke skulle bevæge sig mere end højst nødvendigt og
en marokkansk fædregruppe, et netværk for kvinder med anden
kunne køre i bil alle vegne. Nu er der fokus på at fremme bevæ-
etnisk baggrund end dansk, en selvhjælpsgruppe af anonyme
gelse, og det handler bl.a. om at sørge for, at der i byen er de rig-
misbrugere og andre lokale netværksgrupper. Nu bliver vores
tige muligheder for bevægelse”. Hans Peter Svendler nævner det
fysiske rammer væsentligt forbedret, og det kommer til at gøre
ambitiøse projekt med at gøre Københavns befæstning til et
en markant positiv forskel for hele lokalområdet. Vi kommer til at
’hovedstadens motionsrum’, hvor man kan løbe og cykle.
kunne inddrage flere frivillige borgere og får mulighed for at
skabe bedre jobtræningspladser. Aktiviteterne kommer til at
Og i Flintholm er et helt nyt bevægelsescenter, KU.BE, på vej.
bidrage til mere liv og tryghed på bl.a. Mozarts Plads, og bevillin-
”KU.BE er et bud på nutidens og fremtidens medborgerhus, der
gen gør også pladsen uden for MedborgerCentret meget mere
har fokus på sundhed og bevægelse. Huset bliver opdelt i syv
indbydende. Det gør en verden til forskel, at vi får en helt ny
zoner – for eksempel Pulszonen, Helsezonen og Legezonen. Man
facade og får bygget et industrikøkken. Nu har vi bare et køkken
vil også kunne opleve kultur, men bevægelse er i centrum, og vi
som i en toværelseslejlighed”, siger han og viser, hvordan bygge-
tror på, at det skaber andre måder at være sammen på”, siger
projektet vil medføre, at de snart åbner op mellem det nye køk-
Hans Peter Svendler, der også fremhæver dette projekt som
ken og opholdsrummet, så stedet kommer til at fungere som
eksempel på betydningen af brugerinddragelse: ”Hvis man skal
café.
have sådan et hus til at fungere, skal der virkelig være nogle, der
brænder for det”, siger han.
16
SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ
REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
SYDHAVNSCOMPAGNIET
”Nu bliver vores fysiske rammer væsentligt
forbedret, og det kommer til at gøre en markant
positiv forskel for hele lokalområdet”, siger
Brian Lentz, leder af SydhavnsCompagniet.
Når tingene er nedslidte, risikerer vi, at folk behandler
dem derefter, og samtidig virker stedet mere utrygt for
nogle borgere, når det er så misligholdt. Når Realdania
går ind i det her, og vi får nogle imødekommende lokaler
og faciliteter, kan vi lettere udvikle et MedborgerCenter,
hvor alle borgere i Sydhavnen føler sig velkomne
SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ
REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
17
Hans Peter Svendler understreger betydningen af, at byen i det
Sundt og socialt
hele taget opmuntrer til bevægelse: ”Vi lancerede her i begyn-
Sundheden og den sociale bæredygtighed hænger nøje sam-
delsen af 2010 sammen med Lokale- og Anlægsfonden et nyt
men. Det er ofte i de socialt svageste byområder, at sundheden
projekt – et såkaldt call – som vi kalder ’En god omvej’. Her invite-
halter mest. Med støtten til projekter som SydhavnsCompagniet
rer vi kommunerne til at byde ind med gode idéer, der kan styrke
er Realdania med til at skabe et miljø, som folk har mere lyst til
borgernes muligheder for – og lyst til – bevægelse i det fri. Det
at opholde sig i, mener Brian Lentz: ”Vores lokaler er nedslidte,
kan være alt, som indbyder til bevægelse, lige dér hvor man bor
og det regner ind igennem facaden. Når tingene er nedslidte,
eller færdes i det daglige – kort sagt: en god omvej! Det aktive og
risikerer vi, at folk behandler dem derefter, og samtidig virker
sunde hverdagsliv skal understøttes med forholdsvis små, men
stedet mere utrygt for nogle borgere, når det er så misligholdt.
smarte greb. Et eksempel kunne være et initiativ som i Rom, hvor
Når Realdania går ind i det her, og vi får nogle imødekommende
man har erstattet skolebusser med en lærer, der går ruten! Så
lokaler og faciliteter, kan vi lettere udvikle et MedborgerCenter,
kan eleverne hægte sig på ved forskellige stop undervejs”.
hvor alle borgere i Sydhavnen føler sig velkomne”.
EN GOD OMVEJ
ER VEJEN TIL ET SJOVERE
OG SUNDERE LIV
Vi ved det godt – vi bevæger os for lidt i hverdagen!
Selv om vi har idrætshaller, fitnesscentre og mange
andre faciliteter, som kan få os til at dyrke motion og
komme i form, så kan vejen hen til fysisk aktivitet
være lang og fyldt med forhindringer.
Med EN GOD OMVEJ har Realdania og Lokale- og
Anlægsfonden inviteret alle landets kommuner til at
byde ind med gode idéer, der kan styrke borgernes
muligheder for – og lyst til – bevægelse i det fri.
EN GOD OMVEJ kan være en sjov, anderledes og
udfordrende løbesti, et inviterende motorikområde
ved en indgangsdør eller en interaktiv forhindringsbane, som rummer mange muligheder for bevægelse
… eller noget helt andet.
EN GOD OMVEJ handler om det kreative, det overraskende og eksemplet, der kan kopieres af de mange,
så der kan komme gang i den sunde og fysiske bevægelse overalt i landet. Tanken er at skabe handling her
og nu, uden at det nødvendigvis koster mange
anlægskroner eller kræver længere planlægnings- og
beslutningsprocesser.
LÆS MERE: WWW.ENGODOMVEJ.DK
18
SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ
REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Også i det traditionsrige Dannerhuset skal en grundig renovering give både brugere af krisecentret og husets besøgende
meget bedre rammer. Her er der tale om et gennemgribende
projekt, der bl.a. skal skabe bedre balance mellem det lukkede krisecenter og de åbne arrangementer i huset fra 1873.
”Huset her er ikke disponeret til at være krisecenter. Det er
bygget til nogle gamle damer, der boede i små lejligheder, og
det er vi så kommet omkring, som vi bedst kunne indtil
videre”, siger Vibe Klarup Voetmann, der er direktør i Danner.
Hun viser rundt i bygningen, der stadig vender de markante
røde kvindetegn ud mod Gyldenløvsgade. ”I vores henvendelse til Realdania har det været i centrum, at indretningen af
huset ikke er optimal. Et krisecenter skal være lukket og hjemligt. Men samtidig vil vi gerne være et åbent hus, hvor man
kan deltage i debatter og arrangementer. Den kombination
af åbenhed og lukkethed fungerer ikke så godt nu,
og det vil vi gerne ændre på”.
Vi vil gerne vise, at det er en dejlig bygning med en sej historie,
hvor masser af stærke kvinder har været igennem. Her er en
særlig ånd, der hænger uløseligt sammen med bygningen.
SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ
REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
19
Samtidig skal krisecentret have helt ny indretning, hvor hver
på, hvordan man rent arkitektonisk kunne restaurere med respekt
enkelt beboer får sit eget køkken og bad. For at det kan lade sig
for bygningsarven, og én, hvor Signal Arkitekter undersøgte,
gøre, har man brug for ekstra plads, og Realdania har bl.a. været
hvordan krisecentret og det åbne hus for arrangementer kunne
med til at finde en løsning, så man kan inddrage parterre-eta-
kombineres. Et andet eksempel på en klassisk københavnerbyg-
gen. ”Huset er fredet, så det var ikke oplagt at bygge i parterre,
ning, der har fået et løft med støtte fra Realdania, er Det Konge-
men vi har bidraget til at finde en løsning, der passer alle”, siger
lige Vajsenhus, hvor forældreløse børn, børn i plejefamilier og
Hans Peter Svendler. Med ombygningen bevares det historiske
børn af enlige forsørgere går i skole. ”Da skolen skulle have nyt
hus, men der sker også noget helt nyt. Bl.a. får taget ovale oven-
tag, blev det muligt at udnytte loftsrummet, så skolens elever fik
lysvinduer, som man ville kunne se udefra om aftenen. I dag
nyt bibliotek og undervisningsfaciliteter til bl.a. billedkunst og
ankommer man til huset via en sideindgang, men nu åbnes den
håndarbejde. Her har man på en god måde givet et bevarings-
gamle, majestætiske indgang ud mod Gyldenløvsgade op. Vibe
værdigt hus helt nye muligheder”, siger Hans Peter Svendler.
Klarup Voetmann siger: ”Vi får disponeret indgangene, så man
kan åbne huset op for folk udefra, men samtidig være sikker på,
Nye muligheder for udsatte grupper
at der er lukket ind til krisecenterdelen. Den åbne afdeling får
Sundhed er andet end bevægelse og en sund krop. Også mental
bedre faciliteter i forhold til for eksempel varme og akustik. Det
sundhed er i fokus, og mange af de sundhedsmæssige og
kommer til at få meget konkret praktisk betydning for måden, vi
sociale projekter Realdania støtter, handler om at give nye mulig-
driver stedet på”. Vibe Klarup Voetmann peger på, at bedre og
heder til udsatte grupper. Hvor det ellers ofte kan være svært at
mere velfungerende rammer kan medvirke til, at voldsramte
finde den helt rigtige placering til sociale projekter, har et andels-
kvinder styrkes: ”Vi vil gerne skabe noget, der har kvalitet og er
samfund uden for Århus slået dørene op for et bosted for unge
med til at bygge én op – huset i sig selv har jo også kvalitet. Vi vil
udviklingshæmmede. Projekt Vimby (Welcome in My Backyard)
gerne vise, at det er en dejlig bygning med en sej historie, hvor
er et unikt eksempel på, at man som nabo hilser en socialt udsat
masser af stærke kvinder har været igennem. Her er en særlig
gruppe velkommen. Her skabes der fysiske rammer, som inklu-
ånd, der hænger uløseligt sammen med bygningen”.
derer de udviklingshæmmede i det samfund, de bor i. ”Det er
enormt sympatisk, at nogle faktisk gerne vil have en institution
Før planlægningen af Dannerhusets renovering gik i gang, deltog
for udviklingshæmmede liggende i deres kvarter. Det vil vi gerne
Realdania i arbejdet med at få udarbejdet to analyser: Én der så
støtte”, siger Hans Peter Svendler.
Det er enormt sympatisk, at nogle faktisk gerne vil have en
institution for udviklingshæmmede liggende i deres kvarter.
Det vil vi gerne støtte
IKKE I MIN BAGGÅRD
Både arkitektonisk og socialt adskiller de udstødtes ønsker
og behov sig fra flertallets, og det giver store udfordringer
både menneskeligt, geografisk og arkitektonisk at skabe
”skæve huse til skæve eksistenser”.
20
SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ
REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
ET BEVARINGSVÆRDIGT HUS
MED HELT NYE MULIGHEDER
Der er blevet plads til både skolebibliotek, computerarbejdspladser, læseområder og lokaler til billedkunst og håndarbejde på tagetagen i Det Kgl. Vajsenhus. Før lå loftsrummet
uudnyttet hen, men da huset skulle have nyt tag, valgte skolen at inddrage loftet og indrette det til undervisningsformål.
Ombygningen af Det Kgl. Vajsenhus står som et eksempel på,
hvordan man tilfører nyt uden at gøre vold på de bærende
bevaringsværdier. De nye lokaler i tagetagen er på nænsom
vis blevet føjet til den gamle bevaringsværdige bygning, der
er opført i 1875 og tegnet af arkitekten C.F. Rasmussen. Blandt
andet er taget blevet udstyret med ovenlysvinduer, tagets
ene side er blevet ”udhulet” for at gøre plads til en altan, og
biblioteket har fået en ”læsehule” med sænket gulv. Men til
trods for, at der er tale om væsentlige bygningsændringer, er
indgrebet i tagfladen ikke synlig fra gadeplan.
Det Kgl. Vajsenhus blev stiftet af Frederik den IV i 1727 som
en institution for forældreløse børn. I dag er Vajsenhuset en
moderne skole med 400 elever. Skolen optager udelukkende
børn af enlige forsørgere, børn i familiepleje og forældreløse
børn.
Skolen oplever stor søgning, og med den nyindrettede loftsetage har skolen fået mulighed for at udvide sin kapacitet – i
stedet for bare én børnehaveklasse kunne Det Kgl. Vajsenhus
ved sidste skolestart etablere to børnehaveklasser.
LÆS MERE: WWW.VAJSENHUSET.DK
I byrummet støtter Realdania forskellige projekter, der skal skabe
Grundtanken i alle disse projekter er, at det skaber større social
bedre rammer for hjemløse og andre socialt udsatte og give dem
bæredygtighed, når udsatte grupper har indflydelse på byen og
mulighed for at deltage i debatten om byens udvikling. Det gæl-
måden de bor på, og når de fysiske rammer understøtter mødet
der for eksempel ”Ikke i min baggård”, der sætter fokus på de
mellem forskellige samfundsgrupper. Bedre fysiske rammer kan
udsattes situation i byen. Projektet ser bl.a. på ’På Sporet’, en
samtidig være med til at opgradere et helt område og styrke dets
midlertidig lejr for hjemløse, der siden er blevet til et mere per-
bymæssige identitet. Brian Lentz fra SydhavnsCompagniet siger:
manent bosted. Ildsjælen Preben Brandt, der er projektleder for
”Tidligere var der en del borgere, der gav udtryk for, at de
Projekt Udenfor, har skrevet bogen ’Byen og social ulighed’, der
næsten fandt det pinligt at fortælle andre, at de kom fra Sydhav-
også er støttet af Realdania. I 2010 får københavnere og turister
nen. I arbejdet med at gøre borgerne mere stolte over at bo i
mulighed for at se byen fra en helt ny vinkel, når hjemløse selv
Sydhavnen, kommer det til at spille en afgørende rolle, at vi nu
viser rundt i byen i ’Poverty Walks’. På den måde håber man på at
forskønner det her hjørne ud til P. Knudsensgade, der er en
skabe nye møder mellem hjemløse og andre borgere og give
hovedfærdselsåre i København. Det vil både være til glæde for
hjemløse mulighed for mere medbestemmelse i byen.
Sydhavnens borgere, og de, der kommer kørende ind til byen”.
SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ
REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
21
Bygningen og helbredet
En vigtig del af Realdanias arbejde inden for sundhed og social
sygehusvæsenet er der ikke altid tid til de bløde værdier, men
bæredygtighed er at være med til at udvikle viden om, hvordan
den opgave kan vi løse i samarbejde med Realdania”.
det byggede miljø kan fremme sund levevis og styrke socialt
udsatte. ”Vi er involveret i udviklingen af modelprogrammer for
Udformningen af de danske kræftcentre kommer unge arkitekter
forskellige typer indsatser på området. For eksempel har vi i ’Det
til at stå for, fortæller Hans Peter Svendler: ”Vores idé er at bruge
Gode Hospice’ set på, hvordan de fysiske rammer kan skabe
unge arkitekter, der skal igennem en prækvalifikation. Kræftcen-
tryghed og ro i den sidste svære tid”, siger Hans Peter Svendler.
trene er ikke så store bygninger – de bliver ca. 800 m2 – og ret
Tre hospicer står nu færdige, men også i forhold til plejeboliger
enkle i deres indhold. Der er fokus på stemningen, og der vil vi
og boliger for voksne autister er Realdania involveret i at under-
trække på de unge arkitekters gnist”.
søge sammenhængen mellem helbred, social udvikling og de
fysiske rammer.
Kræftens Bekæmpelse har 30 års erfaring med kræftrådgivning,
men de nye fysiske rammer skal være med til at styrke en opda-
Desuden bidrager Realdania til arbejdet med at skabe Kræftens
tering af måden at arbejde på, fortæller Arne Rolighed. I flere
Bekæmpelses nye kræftcentre rundt om i landet. ”De nye kræft-
projekter er det en pointe, at man med omdannelse af de fysiske
centre er inspireret af Maggie centrene i England, og filosofien
rammer skaber nye muligheder for det sociale og sundheds-
er, at de skal ligge umiddelbart i nærheden af de hospitaler, hvor
mæssige arbejde. I Dannerhuset har måden at drive krisecenter
kræftpatienter behandles og derfor kommer naturligt. I dag er
på også ændret sig siden kvindebevægelsens dage, fortæller
det primært ressourcestærke kvinder, der kommer i rådgivnings-
Vibe Klarup Voetmann: ”Det her er en bygning, der peger tilbage.
centrene, men man håber med de nye centre og deres centrale
Den har en symbolik omkring at være en fæstning for kvinderne,
placering at kunne tiltrække alle typer patienter og pårørende”,
man ikke kan komme ind til. Det er rigtig sjovt at være museum
siger Hans Peter Svendler. Og ifølge Arne Rolighed, der er adm.
en gang imellem, men det er ikke vores hverdag. For 30 år siden
direktør i Kræftens Bekæmpelse bliver de nye centre den fysiske
var der en pointe i ikke at skelne mellem hvem, der var volds-
realisering af en ny strategi: ”Efter at vi i samarbejde med Real-
ramte, og hvem, der var gæster, for alle var jo kvinder. Der er
dania har udviklet et modelprogram for nye kræftcentre, får vi nu
sket en markant professionalisering af det arbejde, og i dag skal
mulighed for at føre visionerne ud i livet. Ved at lægge centrene
man have lov til at bo her med det fokus, at man har været udsat
ved siden af hospitaler, håber vi på at kunne nå en langt bredere
for vold uden at skulle involvere sig i hele kvindebevægelsen. Vi
målgruppe blandt kræftpatienter og pårørende. Strategien er,
vil gerne vise i bygningen og arkitekturen, at der er sket noget
centrene skal være præget af stor åbenhed, og de fysiske ram-
her. Det er fint, at man kan gøre det og stadig bibeholde den
mer skal adskille sig fra dem, patienterne færdes i på hospitalet. I
gamle bygning – det er det projektet handler om for mig”.
RÅDGIVNINGSCENTRE FOR KRÆFTRAMTE
Målet med de nye rådgivningscentre er at kunne hjælpe langt flere kræftpatienter og deres
pårørende – og gerne så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Her spiller de arkitektoniske
forhold en vigtig rolle.
22
SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED GENNEM DET BYGGEDE MILJØ
REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010