Bilag_2a_B - Bering Beder Vejen

Teknik og Miljø
BILAG 2a
Bering-Beder vejen
Kommentering af indkomne bemærkninger i
1. offentlighedsfase
Maj 2011
2
BILAG 2a
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
1
BEMÆRKNINGER, HOVEDFORSLAG - HER BENÆVNT FORSLAG A
9
1.1 For forslag A
9
1.2 Imod forslag A
21
1.3 Kommentarer - HOVEDFORSLAG – HER BENÆVNT FORSLAG A
35
1.3.1
Generelle planmæssige forhold - herunder placering af Bering-Beder
vejen mellem Mårslet og nyt byvækstområde ved Malling
1.3.2 Afstand til bebyggelse, støj og andre miljøgener
1.3.3 Tilslutninger til den nye vej
1.3.4 Tilslutninger ved Mårslet
1.3.5 Vejstruktur i Mårslet
1.3.6 Fremtidig trafikbelastning og vejstandard/linjeføring
1.3.7 Barriere i landskabet og opdeling af bysamfund
1.3.8 Enslev By
1.3.9 Testrup By
1.3.10 Naturmæssige forhold, herunder passage af Giber Å og Balle Bæk
1.3.11 Passage af gravhøje ved Langhøj
35
36
38
39
40
41
42
43
43
43
44
1.4 Anbefaling - HOVEDFORSLAG – HER BENÆVNT FORSLAG A
45
2
46
BEMÆRKNINGER - ALTERNATIV FORSLAG - HER BENÆVNT FORSLAG B
2.1 For forslag B
46
2.2 Imod forslag B
47
2.3 Kommentarer - ALTERNATIV FORSLAG – HER BENÆVNT FORSLAG B
65
2.3.1
2.3.2
2.3.3
2.3.4
2.3.5
2.3.6
2.3.7
2.3.8
2.3.9
Fremtidig trafikbelastning og vejstandard
Tilslutninger til den nye vej
Afstand til bebyggelse, støj og andre miljøgener
Testrup By, opdeling
Dyreinternat i Tranbjerg
Naturmæssige forhold, herunder beskyttede bilag IV-arter, Testrup
Mose, Morsbæk, faunapassager, vandhuller ved Ingerslev
Rekreative forbindelser, barrierer
Ingerslev-området og området ved Vestre Tingskovvej, linjeføring
og adgange
Overfladevand
65
65
66
68
69
69
70
70
71
2.4 Anbefaling - ALTERNATIV FORSLAG – HER BENÆVNT FORSLAG B
73
3
BEMÆRKNINGER - IKKE TAGET STILLING FOR/IMOD FORSLAG A OG B
74
3.1
Hverken for eller imod forslag A og B
74
3.2 Kommentarer - IKKE TAGET STILLING FOR/IMOD FORSLAG A OG B
3.2.1
3.2.2
Letbanen – forgrening på Odderbanen
Tilslutninger ved Mårslet
77
77
77
3
BILAG 2a
Indholdsfortegnelse
3.3 Anbefaling - IKKE TAGET STILLING FOR/IMOD FORSLAG A OG B
79
4
80
FORSLAG OM ANDRE LINJEFØRINGER
4.1 BEMÆRKNINGER - Sydligere linjeføringer
80
4.2 BEMÆRKNING - Linje nord om Tranbjerg
95
4.3 BEMÆRKNING - Linje gennem Skanderborg Kommune
96
4.4 Kommentarer - FORSLAG OM ANDRE LINJEFØRINGER
4.4.1
4.4.2
4.4.3
4.4.4
4.4.5
4.4.6
4.4.7
4.4.8
4.4.9
Området omkring gravhøjene og jernbanen ved Langhøj, Bering
Området omkring Ingerslev
Linjeføringer omkring Ravnholt og Tiset
Ravnholt Skov og Testrup Mose
Beskyttet natur syd for Mårslet
Tilslutning til Oddervej / perspektivområde ved Malling
Linjeføringer nord om Tranbjerg
Sydlig linjeføring gennem Skanderborg Kommune
Konklusion vedrørende bemærkninger til indkomne forslag til nye
linjeføringer
4.5 Anbefaling FORSLAG OM ANDRE LINJEFØRINGER
5
BEMÆRKNINGER VEDR. GENERELLE EMNER
(resume, kommentar og anbefaling under hvert emner)
5.1 Konsekvenser for ejendomme (overtagelse af areal/ ejendom, ændret
adgang, opdeling af landbrugsareal)
5.1.1 Bemærkninger
5.1.2 Kommentarer – Konsekvenser for ejendomme
5.1.3 Anbefaling - Konsekvenser for ejendomme
5.2 Vejstandard / vejudformning
5.2.1
5.2.2
5.2.3
Bemærkninger - Vejstandard / vejudformning
Kommentarer - Vejstandard / vejudformning
Anbefaling - Vejstandard / vejudformning
5.3 Kattegatforbindelse
5.3.1
5.3.2
5.3.3
Bemærkninger - Kattegatforbindelse
Kommentarer – Kattegatforbindelse
Anbefaling - Kattegatforbindelse
5.4 Cykelstier 129
5.4.1
5.4.2
5.4.3
Bemærkninger – Cykelstier
Kommentarer - Cykelstier
Anbefaling - Cykelstier
5.5 Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning
5.5.1
5.5.2
5.5.3
4
Bemærkninger – Trafikstruktur i Mårslet / trafikbelastning
Kommentarer – Trafikstruktur i Mårslet / trafikbelastning
Anbefaling - Trafikstruktur i Mårslet / trafikbelastning
98
98
100
101
101
102
103
104
104
105
107
108
108
108
116
117
118
118
122
123
125
125
127
128
129
131
131
132
132
136
138
BILAG 2a
Indholdsfortegnelse
5.6 Forbindelse til Beder Landevej
5.6.1
5.6.2
5.6.3
139
139
142
143
Bemærkninger – Forbindelse til Beder Landevej
Kommentarer – Forbindelse til Beder Landevej
Anbefaling - Forbindelse til Beder Landevej
5.7 Grundvands- og drikkevandsinteresser
5.7.1
5.7.2
5.7.3
6
144
144
146
146
Bemærkninger - Grundvands- og drikkevandsinteresser
Kommentarer - Grundvands- og drikkevandsinteresser
Anbefaling - Grundvands- og drikkevandsinteresser
BEMÆRKNINGER VEDR. PROCEDURE m.m.
147
6.1 Kortmateriale
6.1.1
6.1.2
6.1.3
147
147
148
148
Bemærkninger - Kortmateriale
Kommentarer - Kortmateriale
Anbefaling - Kortmateriale
6.2 Den samlede proces for planlægning, projektering og anlæg
6.2.1
6.2.2
6.2.3
149
Bemærkninger – Den samlede proces for planlægning,
projektering og anlæg
Kommentarer - Den samlede proces for planlægning,
projektering og anlæg
Anbefaling - Den samlede proces for planlægning,
projektering og anlæg
149
153
154
BILAG 2a er vedlagt følgende kortskitser bagest i dokumentet:
Bemærk: Både kortskitse 1, 2 og 3 samt emneoversigten foreligger i A3-format. Det
anbefales at printe disse kortskitser i A3-format, f.eks. ved at printe siderne separat
og indstille printeren til at printe på A3 papir.
Kortskitse 1:
Forslag til nye linjeføringer indkommet i første offentlighedsfase
inklusiv forslag A og B, som er offentliggjort i 1. offentlighedsfase.
Kortet viser også problematiske forhold i området.
Kortskitse 2:
Forslag til nye linjeføringer indkommet i første offentlighedsfase
inklusiv forslag A og B, som er offentliggjort i 1. offentlighedsfase.
Kortskitse 3:
Forslag A og B, som er offentliggjort i 1. offentlighedsfase. Variant af
forslag B samt forslag C, som er begge er fremkommet på baggrund
af 1. offentlighedsfase.
Emneoversigt:
En oversigt over indkomne bemærkningers placering under forskellige
emner.
5
BILAG 2a
Læsevejledning
Forord – en læsevejledning
Nærværende BILAG 2a er – sammen med BILAG 2b og 2c - en opsamling på den
første offentlighedsfase vedrørende Bering-Beder vejen. BILAG 2a indeholder en
kommentering af bemærkningerne fra første offentlighedsfase – struktureret
som det fremgår af indholdsfortegnelsen. BILAG 2b indeholder et samlet resumé
af hver enkelt indkomne bemærkning (høringssvar) og BILAG 2c indeholder
samtlige bemærkninger i oprindelig form med tilhørende bilag.
Kommentarerne i BILAG 2a indeholder også en anbefaling af, hvordan de
indkomne bemærkninger og forslag skal håndteres i forhold til den næste fase,
som omfatter udarbejdelsen af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på
Miljøet).
Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase vedrørende forslag A besvares i afsnit 1,
mens bemærkninger vedrørende forslag B - på den strækning, hvor linjeføringen
for forslag A afviger fra forslag B - besvares i afsnit 2. Bemærkninger, der
omhandler både forslag A og B på de strækninger, hvor linjeføringerne i de to
forslag er sammenfaldende, er således besvaret i afsnit 1.
I afsnit 3 besvares de bemærkninger, som hverken er for eller imod forslag A og B,
mens forslag om alternative linjeføringer besvares i afsnit 4. I afsnit 5 besvares
bemærkninger vedrørende generelle emner, og i afsnit 6 besvares bemærkninger
vedrørende proceduren.
Indholdet i de enkelte bemærkninger er således typisk kommenteret i flere afsnit –
og hver enkelt bemærkning er således ikke samlet besvaret hver for sig. Se efterfølgende indholdsfortegnelse.
I kommentarerne er alle forhold af betydning for, hvad den efterfølgende VVMredegørelse kan/bør indeholde kommenteret. Bemærkningerne indeholder i øvrigt
en række meningstilkendegivelser, som ikke vedrører selve indholdet i VVMredegørelsen. Disse kommenteres ikke direkte, men vil indgå i det videre arbejde
med projektet.
Kommentarerne omfatter også en anbefaling for det videre arbejde. I anbefalingen
nævnes eksplicit – med baggrund i de indkomne bemærkninger – de indholdsmæssige elementer, der bør medtages eller som der bør være fokus på i den kommende
VVM-redegørelse. Det skal bemærkes, at mange af de emner, som er nævnt i
6
BILAG 2a
Læsevejledning
bemærkningerne, automatisk indgår som en del af en VVM-redegørelse. Disse er
ikke eksplicit nævnt i anbefalingen.
Kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og miljøvurdering
Da Bering-Beder vejen er en overordnet vej, der vil forløbe gennem naturområder,
er vejprojektet omfattet af planlovens bestemmelser om, at der skal udarbejdes et
kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. VVM er en forkortelse af
Vurdering af Virkninger på Miljøet. Tilsvarende er forslaget til kommuneplantillæg i
sig selv omfattet af reglerne om udarbejdelse af en strategisk miljøvurdering (SMV)
i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Da kravene til indholdet i en VVM-redegørelse og miljøvurdering er stort set identiske, udarbejdes VVMredegørelsen, så den opfylder kravene i henhold til begge love.
VVM-redegørelsen
VVM-redegørelsen skal – jf. planlovgivningen - belyse og vurdere de miljømæssige
konsekvenser af vejprojektet, så disse kan fremlægges for offentligheden og indgå i
grundlaget for den senere og endelige beslutning om projektets gennemførelse,
placering og udformning. VVM-redegørelsen skal bl.a. belyse vejprojektets såvel
kortsigtede som langsigtede virkninger på en række forhold, blandt andet undersøges følgende forhold:
x
Natur herunder forholdene vedrørende Testrup Mose, bilag IV-arter, faunapassager
m.m.
x
Grundvand og overfladevand
x
Trafikbelastninger/-mængder
x
Trafikstøj
x
Luft /klima (herunder beregning på udledning af CO2 m.m.)
x
Kulturhistoriske og arkæologiske forhold (herunder bevaringsværdige bygninger)
x
Landskabsmæssige forhold (herunder muligheden for vejtræer langs Bering-Beder
vejen)
x
Råstoffer og affald
x
Klima
x
Lyspåvirkning
x
Rekreative interesser
x
Ejendomsmæssige forhold/arealforhold
Hvor er vi i processen?
Den aktuelle del af processen handler om at identificere de linjeføringer, der skal
bearbejdes i VVM-redegørelsen samt at få afdækket de særlige forhold og emner,
som skal undersøges.
På baggrund af den gennemførte 1. offentlighedsfase, de indkomne linjeføringsforslag og synspunkter om forhold der i øvrigt skal undersøges, forelægges Byrådet
materialet med anbefalinger vedrørende den kommende VVM-redegørelses indhold.
Efter Byrådets beslutning herom gennemføres undersøgelsen.
I 2. offentlighedsfase fremlægges et forslag til kommuneplantillæg for Bering-Beder
vejen som bl.a. indeholder et ikke teknisk resumé af VVM-redegørelsen og VVMredegørelsen, se evt. den forventede tidsplan under afsnit 6.2.2 Den fremtidige proces.
7
BILAG 2a
8
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
1 BEMÆRKNINGER, HOVEDFORSLAG
– HER BENÆVNT FORSLAG A
1.1 For forslag A
2.9 Solbjerg Fællesråd, Fællesråd Bøgevangen 41, 8355 Solbjerg (Cirius 212)
Solbjerg Fællesråd (SF) er glade for, at planlægningen for Bering-Beder vejen
omsider er godt i gang. Som del af den nye ringsvejsforbindelse rundt om Aarhus, vil den aflaste de mindre trafikveje i Solbjergs lokalområde. Den nye forbindelsesvej vil også tilgodese byudviklingen i den sydlige del af Aarhus Kommune, og det vil også gavne Solbjerg-området. SF påpeger, at der er en betydelig trafik gennem Solbjerg lokalområde af tung trafik med store køretøjer,
som den nye vej vil kunne aflaste. Solbjerg Fællesråds foretrækker hovedforslaget.
Solbjerg Fællesråd foretrækker hovedforslaget fordi:
x
Det alternative forslag til linjeføring vil belaste landskabet i betydelig
grad.
x
Hovedforslaget tager hensyn til en række lokale forhold herunder også
naturen og landskabet og har stort set fornuftige tilslutninger fra lokalområderne, med enkelte undtagelser.
x
Der er et følsomt område på Vester Tingskovvej, som åbenbart allerede er ”reddet” af repræsentanter fra Byrådet.
x
Hovedforslaget sikrer en større kvote af trafikken fra Tranbjerg og
Mårslet i forhold til det alternative forslag til linjeføring.
x
Hovedforslaget giver en aflastning af trafikken på Ravnholtvej, Testrupvej og Tisetvej, hvor der aktuelt ofte er lang kø ved Tiset kirke
ud til den gamle landevej. Hovedforslaget gør det således muligt at
bevare en anvendelig kollektiv trafik i området omkring Ravnholt, Tiset og Bryggervangen.
Endvidere ønsker fællesrådet:
x
Solbjerg Fællesråd ser gerne en undersøgelse af muligheden for en
nordvestlig tilkobling ved Mårslet.
x
Forbindelsesvejen gennem Ingerslev området kan, med en mindre justering i linjeføringen ud til et åbent område, sikre at nogle huse kan
bevares.
x
En overskuelig og trafiksikker vej, som gavner flest mulige og generer
færrest mulige.
x
En fremtidssikret forbindelsesvej med en stor kapacitet med muligheder for en moderat udbygning.
x
Passende men gode tilslutningsmuligheder for lokalområderne.
x
SF ønsker, at der tages hensyn til støjgener.
9
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
2.11 Trafikudvalget under Ravnholt, Bryggervangen og Tiset Borgerforening (Cirius 215)
Trafikudvalget under Ravnholt, Bryggervangen og Tiset Borgerforening (TU)
mener, at hovedforslaget er en næsten optimal løsning på de trafikale problemer i området, idet såvel Beder, Malling (herunder den nye by), Mårslet
som Tranbjerg betjenes. Man må således forvente en væsentlig aflastning af
såvel Oddervej som Gammel Horsensvej/Chr. X’s vej, hvorunder også Solbjerg, Ravnholt og Tiset vil kunne drage nytte af vejen.
TU peger på en række argumenter, der væsentligt taler for hovedforslaget:
x
Der er mulighed for nu eller senere at etablere en nordlig tilslutning til
Mårslet, hvilket efter vor opfattelse yderligere vil aflaste den tværgående
trafik på især Testrupvej, Ravnholtvej og Tisetvej.
x
Afstanden til Tranbjerg er ikke større end, at man kan forvente en rimelig
udnyttelse herfra, således at myldretidstrafikken gennem Slet frem til
Ringvej Syd mindskes.
x
Vestre Tingskovvej, som med det alternative forslag rammes voldsomt,
skånes.
x
Tilslutningsforholdene, herunder mulighed for bevarelse af en anvendelig
kollektiv trafik for området omkring Ravnholt, Tiset og Bryggervangen, er
langt bedre end ved det alternative forslag.
x
Linjeføringen har været kendt siden i hvert fald 1997, således at tilflyttere, nybyggere m.fl. har haft mulighed for at disponere i forhold hertil.
2.15 Mårslet Gamle Bydels Beboerforening, 8320 Ma‫ޡ‬rslet (Cirius 237)
Mårslet Gamle Bydels Beboerforening (MGBB) går ind for at Bering-Beder vejen
skal kunne aflaste trafikken i Mårslet og foreslår derfor mindst to – gerne tre –
tilslutningsveje fra Mårslet, som kobles til Bering-Beder vejen via rundkørsler.
2.18 Testrup Borgerforening, Testrupvej 167, 8320 Mårslet (Cirius
246)
Underskriftindsamling fra 55 borgere i Testrup.
Testrup Borgerforening (TB) peger på hovedforslaget som det sagligt set
mest seriøse og anbefalelsesværdige. TB ønsker, at der tages hensyn til
landsbylivet, miljøet og den omgivende natur.
Bemærkninger til hovedforslaget:
x
En ny omfartsvej bør placeres tæt ved de beboelsesområder, den skal
betjene: For at den benyttes mest muligt, for at mindske miljøbelastningen, samt for at lette tilkørselsforhold.
x
Placeres vejen tæt på Mårslet, vil den på en stor del af strækningen løbe
forbi hestefolde og boldbaner og ikke på denne strækning udgøre nogen
væsentlig gene.
x
Der bør etableres en tilslutning til omfartsvejen fra Mårslet nord, evt. ved
Obstrupvej. I modsat fald vil trafikmængden af bilister fra Mårslet via Testrupvej/Tingskovvej til Tranbjerg Syd tilslutningen udgøre en øget trafik-
10
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
sikkerhedsmæssig risiko for Testrups beboere. Med en tilkørsel ved
Obstrupvej vil forældrene sætte børnene af ved Mårslet Skole på
Obstrupvej og fortsætte ad denne til tilslutning. Hvis der etableres
over/underkørsel over/under Odderbanen, vil en sådan tilkørsel kunne
betjene hele Mårslet Nord.
x
Vejen bør føres under Testrupvej for at mindske støjgener og for at bevare så meget af landskabets karakter som muligt.
2.20 Claus Madsen, advokat for Dansk Dyreværn Århus, Skt. Clemens
Torv 8, Box 5124, 8100 Aarhus C (Cirius 82)
Claus Madsen (CM) henvender sig på vegne af Dansk Dyreværn Århus. CM
ønsker, at hovedalternativets linjeføring bibeholdes. Alternativt bør Aarhus
Kommune overveje den forbindelse ca. 700 m syd fra hovedforslaget.
3.5 Thorkild Tosti Clausen, Bedervej 80, 8320 Mårslet (Cirius 50)
Thorkild Tosti Clausen (TTC) ser frem til den nødvendige vejforbindelse mellem Aarhus Syd og den midtjyske motorvej. I den forbindelse prioriteres hovedforslaget, da den i højere grad vil have den nødvendige virkning for Mårslet og de veje, som går til og fra Mårslet – småveje, der pt. er stærkt trafikbelastede.
3.7 Søren Mikkelsen, Ravnholtvej 109, 8310 Tranbjerg (Cirius 74)
Søren Mikkelsen (SM) argumenterer for, at én tilslutningsmulighed ved Mårslet på Tandervej ikke er tilstrækkeligt, og at denne skal suppleres af en tilslutning ved Testrupvej (rundkørsel). Den yderligere tilslutning vil kunne aflaste de trafikale forhold i og gennem Mårslet samt på de små veje mellem
Mårslet og Landevejen.
Med en tilslutning på Testrupvej får folk fra de nye udstykninger TandervejMustrupvej mulighed for at aflevere børn i skolen via først Bering-Beder vej,
afkørsel på Testrupvej og ind til skolen og tilbage til Bering-Beder vej, hvorved trafikken ikke belaster bymidten.
Folk fra udstykningerne nord for byen, der skal aflevere børn i skolen, kan
fortsætte til tilslutning på Testrupvej og ikke tilbage gennem byen til Tandervej. Folk fra det nordlige Mårslet, der ikke har ærinde ved skolen, vil formentlig vælge Jelshøjvej til Sletvej/Genvejen for at komme til motorvejen
eller ad Hørretvej til Oddervej, men vil ellers vælge Tandervej-tilslutning til
Bering-Beder vej frem for Testrupvej-tilslutning, da der er trafikbump og meget trafik forbi skolen.
Folk, der har afleveret børn i skolen vil ikke køre tilbage til Tandervejtilslutning men fortsætte ad Testrupvej gennem Testrup og Ravnholt til Gl.
Horsensvej/Landevejens tilslutning, da Hovvejen bliver lukket, og det vil
kunne øge trafikken gennem Testrup og Ravnholt.
3.10 Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg (Cirius 260)
(Brev til rådmand Peter Thyssen, den 30.10.2009)
Bjarne Juul (BJ) mener klart, at der er behov for en Bering-Beder vej og foretrækker hovedforslaget. Han vægter hensynet til Testrup by, som har stået
11
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
der i mange år samt den fine natur i Testrup Mose / Ravnholt Skov højere
end hensynet til de øvrige beboelser i Mårslet syd/vest samt Tranbjerg syd.
BJ mener beboerne i de større landsbyer vil have det hele, men absolut ikke
vil have nogen af de gener i form af en vej, som de selv er største skaber af.
Udover denne mail til rådmanden, har BJ indsendt 3 andre mails vedrørende
bemærkninger til Bering-Beder vejens 1. offentlighedsfase.
3.12 Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg (Cirius 91)
Bjarne Juul (BJ) ser frem til etablering af Bering-Beder vejen, som kan aflaste
småvejene gennem Ravnholt og Testrup, som er overbelastede, og hvor folk
kører med stor fart. Trafikken er gennemkørende fra Mårslet til motorvejen.
BJ bemærker, at trafikken på en kommende Bering-Beder vej primært vil
udgøres af bilister fra de større bysamfund, og at det derfor også er mest
rimeligt, at de tager nogle af generne fra vejen (hovedforslaget) frem for, at
det går ud over et hyggeligt landsbysamfund som Testrup, som bliver delt
80:20 i det alternative linjeføringsforslag.
BJ er bosat i Ravnholt Skov, og tilslutter sig hovedforslaget, bl.a. fordi de
rekreative værdier omkring Ravnholt Skov bliver påvirket af støj fra det alternative linjeføringsforslag – området bliver brugt flittigt af beboere i Ravnholt og kursister på Testrup Højskole.
BJ tilslutter sig endvidere hovedforslaget fordi det alternative linjeføringsforslag kommer tættere på 10 % af Aarhus Kommunes drikkevandsreserver og
fordi det alternative linjeføringsforslag er meget tæt på Testrup Mose og Giber Å’s udspring – et naturområde, som bør beskyttes og skånes. Ligeledes
er forslaget tæt på Ravnholt Skov med stor bestand af rådyr.
Bering-Beder vejen bør placeres tæt på de større bysamfund, da det vil gøre
vejen mest attraktiv for bilister herfra. De personer, der bosætter sig i større
bysamfund, siger ja til at bo med 4000-5000 andre med de fordele, det giver, mens landsbyboere og folk i det åbne land har bosat sig der med de fordele og ulemper, det giver, men primært for at få roen. ”Byboerne” skal tåle
mere støj, men der skal selvfølgelig opsættes støjskærme
Den store tilflytning til det sydlige Mårslet er sket, mens Bering-Beder vejen
har været til debat, og de har derfor haft mulighed for at kalkulere med vejen, da de bosatte sig og helt vælge Mårslet Syd fra. Planerne om hovedalternativets linjeføring var der før dem.
BJ bemærker, at der mangler vestlig tilslutningsmulighed fra Mårslet til Bering-Beder vejen. Mange Mårslet-borgere vil ved begge forslag stadig fortsætte med at køre over Jelshøj, Testrup, Hørret etc. og rigtig mange vil køre
ad Testrupvej (fra Mårslet Skole) til Testrup by og dreje op til Tingskoven for
at komme på vejen. Derved kommer endnu mere trafik i Testrup by, hvilket
vejene ikke er bygget til, og der opnås ikke den ønskede effekt af BeringBeder vejen.
BJ foreslår, at der etableres en tilkørselsrampe til Bering-Beder vejen vest for
Mårslet, som kun kan anvendes fra Mårslet-siden. Dette kunne evt. kombine-
12
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
res med en afkørselsrampe, som også kun går mod Mårslet. En anden mulighed vil være en nordvestlig tilkørsel ved Mårslet, hvortil der anlægges en ny
forbindelsesvej. For det alternative linjeføringsforslags vedkommende vil Testrup både blive delt og de 80 % by blive væsentligt belastet med gennemkørende trafik til Tingskoven via Testrupvej, hvis der ikke etableres en Mårslet Vest tilslutning.
3.15 Lisbeth Hansen Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J
(Cirius 117)
Lisbeth Hansen mener, at hovedforsalget bør gennemføres. Det alternative
forslag vil skære igennem flot natur, som er værd at bevare. Lisbeth Hansen
håber at motorvejen – når den engang kommer – vil gå så sydligt at den ikke
vil ødelægge noget i de små samfund.
3.17 Jørgen Kraglund, Frøkærparken 10, e-mail: [email protected]
(Cirius 122)
(Vedr. protestskrivelse, som er husstandsomdelt i Mårslet. Følgende er et
referat af en mail, som er sendt til protestgruppen.)
Jørgen Kraglund har her nogle betragtninger om Bering-Beder vejen.
Vejen syd om Mårslet (hovedforslaget) har været planlagt i mange år og kan
være svær at flytte (se reaktionerne fra dyreinternatet i forhold til forslag om
den alternative linjeføring).
x
Hvis vejen placeres som planlagt (hovedforslaget) er gode støjvolde i
nærheden af bebyggelse vigtige. Det er Aarhus Kommune gode til – jf.
f.eks. Holme Parkvej.
x
Mht. til spørgsmål om forurening: Måske har alle dieselbiler partikelfiltre
og mange personer kører sikkert i el-biler når vejen engang er færdig.
3.21 Per Henrik Hansen, Gl. Bedervej 10, 8320 Mårslet (Cirius 152)
6 personer, alle bosat i Mårslet, stiller følgende forslag:
Bering-Beder vejen (med linjeføring som i hovedforslaget) får en ekstra tilslutning til Mårslet vest ved Obstrupvej. Den nye forbindelsesvej (jf. kortet
nedenfor) tilsluttes med en rundkørsel, så farten dæmpes. De fartdæmpende
foranstaltninger på Obstrupvej (omkring skolen) ønskes opretholdt. Evt. kan
der laves en form for passager-afsætningsområde på Obstrupvej, hvor forældre kan sætte skolebørn af og derefter fortsætte ud til Bering-Beder vejen.
Det vil fjerne lidt af morgentrafikken i Mårslet.
Med kommunens forslag vil beboerne i den nordlige del af Mårslet ikke have
stor gavn af den nye vej. Og i det omfang, vejen alligevel vil blive brugt af
trafik til og fra den nordlige del af byen, vil det føre til mere trafik på Tandervej, end der allerede er i dag, til gene for beboerne langs denne vej og til
fare for de bløde trafikanter.
13
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
Ifølge forslagsstillerne rummer forslaget to store fordele:
1.
En tilslutning via Obstrupvej vil gøre det meget nemmere at komme
ud til Bering-Beder vejen for alle borgere i Mårslet, der bor nord for
Giber Å, og som skal mod vest ad Bering-Beder vejen.
2.
En vestlig forbindelsesvej vil tage trafikpres væk fra Tandervej. Med
to tilslutninger til den nye vej vil trafikken i Mårslet blive mere jævnt
fordelt, idet beboerne fra byens sydlige del må formodes at foretrække Tandervej-tilslutningen.
Forslag i øvrigt:
VVM-undersøgelsen bør inddrage en tilslutning fra Testrupvej til Bering-Beder
vejen. I Mårslet arbejdes der ihærdigt for at få bygget en multihal ved siden
af den nuværende idrætshal på Testrupvej. Både nu, og især med en kommende multihal med mange brugere, kan det være en fordel, at man kan
køre direkte fra Testrupvej ud på Beder-Bering vejen.
3.23 Birgitte Stein og Alan Bjerrehus, Ravnholtvej 145, 8310 Tranbjerg J (Cirius 155)
Birgitte Stein & Alan Bjerrehus (BS & AB) er imod det alternative forslag og
forslag fra Ingerslev Vejforening. De ønsker, at Aarhus Kommune bibeholder
den oprindelige linjeføring (hovedforslaget), der ligger nord/øst fra Testrup
og tæt på "fødekanalerne" Tranbjerg og Mårslet.
3.26 Tina Hjort Vestergaard, Ovesdal 28 og Peter Mønster, Tandervej
24, 8320 Mårslet (Cirius 158).
(Underskriftindsamling fra 56 personer)
En række beboere, som bor langs og omkring Tandervej er imod, at der kun
opereres med én tilslutningsvej fra Mårslet til den kommende Bering-Beder vej.
De foreslår, at der minimum skal være to tilslutningsveje fra Mårslet til BeringBeder vejen, for at skabe en bedre balance i den interne trafik i Mårslet.
14
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
Begrundelsen herfor er bl.a. at trafikken på Tandervej (som er hovedfærdselsåre i den sydlige del af byen) er steget væsentligt pga. byens udbygning
særligt mod syd.
Beboerne ser det som et dilemma, at trafikken på tilslutningsvejen (Tandervej)
til Bering-Beder vejen formodentlig øges, særligt hvis en af hensigterne med
Bering-Beder vejen er at afhjælpe nogle af de lokale trafikproblemer i Mårslet.
Forslag til en tilslutning mere fra Mårslet til Bering-Beder vejen:
x
Der foreslås endnu en tilslutning fra Obstrupvej ved udkanten af den
vestlige del af Mårslet og videre til Bering-Beder vejen.
Begrundelse for forslag:
Tilslutningsvejen kan bl.a. benyttes af borgere, som bor nord og vest for
Mårslet (Hørretløkken, Langballevænget, Frøkærparken, Præstegårdsvej
m.m.), som derved undgår at belaste den sydlige del af Mårslet.
x
3.27 Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg (Cirius 159)
Bjarne Juul (BJ) mener, at det kun er hovedforslaget for Bering-Beder vejen,
som er en relevant linjeføring, hvis Borgmesteren og hans parti mener noget
med de slogans de anvendte til kommunalvalget, som slår på Aarhus som
grøn by, miljø m.v.
Begrundelse for at hovedforslaget foretrækkes
A løsningen ligger længst fra den lille perle - Testrup Mose samt den lille
rekreative løvskov Ravnholt Skov. A løsningen ligger, hvor der er mindst
natur og A linjen vil derfor påvirke den i forvejen beskedne mængde Aarhusianske natur mindst.
x
x
A linjen kan laves så den ikke behøver at ødelægge meget for de større
landsbyer byer den følger og samtidig kan bilerne fra samme byer hurtigt
og let komme op på den nye vej uden at genere oplandet og ødelægge de
små veje i området.
Selvfølgelig skal der tænkes støjvolde, tunneler etc. ind så Bering-Beder vejen generer mindst muligt, men lad de små uberørte natur område være i
fred så vi alle stadig kan glædes over dem.
3.28 Hanne-Lise Trier Hansen og Mogens Hansen, Ravnholtvej 143,
8310 Tranbjerg J (Cirius 172)
Hanne-Lise Trier Hansen og Mogens Hansen (HLTH og MH) er berørt af det
alternative forslag til linjeføring for Bering-Beder vejen. De mener, at hovedforslagets linjeføring er den mest egnede løsning til Bering-Beder vejen og
fremfører følgende:
x
Hovedforslaget betjener de nye store boligområder bedst.
x
HLTH og MH hævder at naturbeskyttelsesloven har til formål primært at
beskytte natur/miljø og ligeledes det eksisterende samfunds sammenhængskraft. HLTH og MH mener at hovedforslaget er den løsning, som
bedst tilgodeser naturen, bo-kvaliteten og betjeningen af boligområderne.
x
Hovedforslaget er grundlaget som et meget stort antal familier har planlagt deres tilværelse ud fra.
15
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
3.33 Karen Margrethe og Poul Rasmussen, Testrupvej 103, 8320
Mårslet (Cirius 181)
Karen Margrethe og Poul Rasmussen (KM og PR) bor på og driver Testrupgård med et areal på ca. 220 ha. De er imod både det alternative forslag til
linjeføring for Bering-Beder vejen samt forslaget fremført af Ingerslev Vejforening; begge forstyrrer landbrugsbedriften på Testrupgård væsentligt, fordi
markerne skæres over på tværs eller diagonalt, med deraf følgende væsentlige flere arbejdstimer. De er enige i Testrup Borgerforenings bemærkninger
og tilslutter sig hovedforslagets linjeføring.
KM og PR fremfører følgende forslag til ændring af hovedforslaget, hvilket
begrænser generne for Testrupgård.
Forslag til ændring af hovedforslaget
Linjeføringen for hovedforslaget drejes ved Mustrupvej (evt. i en Rundkørsel)
således, at den får en næsten nord / sydgående linje, og følger de eksisterende elmaster, men føres lidt længere mod nord end den skitserede vej,
hvor der etableres en rundkørsel med en forbindelses vej op til Obstrupvej.
Fordele ved forslaget
x Reducerer støjgener for både Mårslet og Testrup, da vejen etableres i det
terrænmæssige laveste område. Forsænkes vejen lidt i terrænet dæmpes
støjen yderligere og der gives mulighed for at føre Testrupvej over omfartsvejen. Sidstnævnte reducerer trafikken væsentlig forbi Mårslet Skole
til glæde for både børn og forældre.
x Reducerer visuelle gener.
x Sænker den gennemkørende hastighed på vejen.
x Giver mulighed for fremtidigt at etablere en vejforbindelse fra Obstrupvej
nord om Mårslet over Odderbanen og dermed fjerne myldretrafikken fra
det centrale Mårslet. Et sådan skitseforslag er tidligere fremsendt af Jens
Thomsen, Tranbjerggård, Mårslet.
3.34 Jens Søgaard Andersen og Kristine Stougård Thomsen, Tingskovvej 9, 8320 Mårslet (Cirius 184)
Jens Søgaard Andersen og Kristine Stougård Thomsen (JSA og KST) har underskrevet det fælles høringssvar indsendt af Testrup Borgerforening, der
tilslutter sig hovedforslagets linjeføring.
3.35 Bitten Aagaard Jensen og Jørgen Hasselstrøm, Ravnholtvej 149,
8310 Tranbjerg (Cirius 185)
Bitten Aagaard Jensen og Jørgen Hasselstrøm (BAJ og JH) bor mellem Testrup Mose og Ravnholt Skov, og er en af de lodsejere, der - foranlediget af
Aarhus Kommune - har fået etableret vandhuller til fredede padder. BAJ og
JH støtter høringssvaret indsendt af Testrup Borgerforening, der tilslutter sig
hovedforslagets linjeføring
Fordele og forslag ved/til hovedforslaget:
x
16
Beder-Bering vejen bør placeres ved Tranbjerg, Mårslet, Beder, Malling og
Ny Malling, hvor den skal aflaste de lokale småveje og lette adgangen til
motorvejen for beboerne
BILAG 2a
x
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
Den nordlige del af Mårslet bør tilsluttes hovedforslaget via Obstrupvej.
Derved vil det lokale vejnet aflastes, da de mange trafikanter ved Mårslet
Skole ellers ville søge til Tranbjerg for at tilgå Beder-Bering vejen.
3.37 Marion Jensen og Lars Munk, Tingskovvej 10, 8320 Mårslet (Cirius 187)
Marion Jensen og Lars Munk (MJ og LM) - bosat på ”Testrup Nedergård” - har
underskrevet det fælles høringssvar indsendt af Testrup Borgerforening, der
tilslutter sig hovedforslagets linjeføring. MJ og LM har derudover nogle personlige synspunkter.
Fordele ved hovedforslaget
x
Undgår at gennemskære Testrup By og Mose, samt friholder Ravnholt
Skov.
x
Forslag: linjeføringen drejes mellem Testrup og Mårslet (nærmest i
nord/sydgående retning), så den kan placeres nedgravet i naturens laveste areal med flg. fordele:
x
Reduktion af støjen samt visuelt færre gener.
x
Bedre mulighed for tilslutning til Obstrupvej som bør udformes, så der
sikres mod høje hastigheder ved byerne – evt. ved etablering af rundkørsler.
3.44 Lisbeth og Morten Overgaard, Tingskovvej 50, Testrup, 8320
Mårslet (Cirius 214)
Lisbeth og Morten Overgaard (LO og MO) mener, at hovedforslaget er meget
presset af udvidelser af både Tranbjerg (ved Sønderbro) og Mårslet (Mustrupvej). Dog har ALLE købere/beboere i disse nye områder haft fuldt kendskab til
Bering-Beder vejens mulige komme. LO og MO påpeger, at hvis man vælger, at
bo i byen, må man også leve med byens ulemper i form af trafik. Bering-Beder
vejen bør ikke presses mod Testrup bare for at fjerne lidt gener fra Mårslet.
Lisbeth og Morten Overgaard mener, at uanset hvilken linjeføring der vælges,
er det yderst vigtigt og væsentligt, at trafikpåvirkningen af Testrup som sådan og Tingskovvej som sådan, undersøges.
LO og MO frygter, at Bering-Beder vejen medfører øgede trafik gennem Testrup/
på børnenes skolevej (Tingskovvej); Forældre vil efter aflevering af børn ved
Mårslet skole køre ad Testrupvej og Tingskovvej for at køre på Bering-Beder vejen. LO og MO foreslår derfor ekstra tilslutninger til Bering-Beder vejen.
Tilslutninger i forhold til Mårslet og Testrup
x
Testrupvej bør tilsluttes Bering-Beder vejen. Ved en sydligere linjeføring
end dem, der er i pjecen, bør man anlægge en ”til-vej”, der uden for byskiltet i Mårslet bugter sig mod syd-vest for at ramme Bering-Beder vejen. På den måde har man en attraktiv vej for mårsletterne, der vil nemt
mod E45, Slet og Skanderborgvej.
x
Ved hovedlinjeforslaget bør det også overvejes om ikke Obstrupvej skal
tilsluttes, igen via en ”til-vej” der rammer Bering-Beder vejen på markerne mellem Obstrup-Mårslet-Testrup.
17
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
3.46 Helene og Jørgen Zachariassen, Testrupvej 134, 8320 Mårslet
(Cirius 219)
Helene og Jørgen Zachariassen (HZ og JZ) vil gerne have en vej til at forbedre de trafikale forhold i Aarhus Syd. I 2000 købte HZ og JZ Testrup Søndergård (Mårslet). Forinden bekræftede Aarhus Kommune, at Bering-Beder vejen sandsynligvis vil ligge mellem Mårslet og Testrup, en placering, den havde haft i flere årtier. HZ og JZ er chokerede over det alternative forslag til
linjeføring gennem Testrup.
Synspunkter generelt til Bering-Beder vejen:
x
En ny omfartsvej skal placeres i nærheden af de beboelsesområder, den
skal betjene for at minimere den samlede miljøbelastning og risiko for
bløde trafikanter. Hovedforslaget ligger perfekt til at betjene Mårslet Syd
+ Mårslet Vest samt Mårslet Nord gennem tre rundkørsler. Rundkørslerne
nedsætter hastigheden samt løser trafikproblemerne i Mårslet midtby.
Dette vil eliminere førnævnte problem i Testrup.
x
Det undrer HZ og JZ, hvis kommunen tilgodeser enkelte tilflyttere i Mårslet og Tranbjerg med evt. støjgener på bekostning af over 150 bløde trafikanter dagligt mellem Mårslet og Testrup. Samtlige tilflyttere blev ved
køb af byggegrund/hus informeret af sælger om en Bering-Beder vej med
et forløb som hovedforslaget.
3.47 Landbruget Tandergaard v. Ole Munk Nielsen og Bent Munk Nielsen, 8320 Mårslet (Cirius 222)
Ejerne af Landbruget Tandergaard I/S (LT) håber på et godt samarbejde omkring linjeføringen af Bering-Beder vejen. LT støtter hovedforslaget, som er
til mindst gene for et nybygget højmoderne landbrug med miljø og dyre velfærd i højsæde.
Landbruget består af 2 produktionsenheder:
x
x
Opført i 2002 og ligger placeret på Mustrupvej 40, 8320 Mårslet, med en
produktion på 500 års-søer.
Opført i 2009, er placeret ved Tisetvej 37A, 8320 Mårslet, med en produktion på 1.200 års-søer.
3.50 Bente Brahe og Svend Erik Pedersen, Korsnab, Ravnholtvej 77,
8310 Tranbjerg (Cirius 229)
Bente Brahe og Svend Erik Pedersen (BB og SEP) mener, at der er behov for
Bering-Beder vejen. Der er et stort behov for en aflastning af de eksisterende
veje, som ikke er dimensioneret til den store trafikmængde, de belastes af i
dag. BB og SEP foretrækker hovedforslaget, som de ser mange fordele ved.
BB og SEP har følgende bemærkninger til hovedforslaget:
Fordele ved hovedforslaget:
x
Hovedforslaget, som har været kendt og accepteret i mange år, løser de
ovennævnte trafikproblemer og aflaster Tranbjerg og flaskehalsen ved Slet.
x
Forslaget forekommer gennemtænkt mht. at undgå arkæologiske registreringer, naturperler og bevaringsværdige landsbymiljøer og holder sig i
fornuftig grad fri af drikkevandsressourcer og tekniske anlæg.
18
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
x
Linjeføringen er bynær flere steder, hvilket er et grundlæggende vilkår,
såfremt vejanlægget skal placeres hvor behovet er.
x
Linjeføringen har været en del af den overordnede planlægning i de seneste 10 år eller mere, hvor der også har været reserveret arealer til vejen.
Det har således i al den tid været muligt at tage højde for vejen ved planlægning af nye boligområder m.v.
3.51 Elsebeth og Claus Meldgaard, Testrupvej 113, 8320 Mårslet (Cirius 230)
Elsebeth og Claus Meldgaard (EM og CM) købte deres ejendom i Testrup i
2008 og havde forinden undersøgt, plangrundlaget for området. EM og CM er
bekymrede for det alternative forslag til linjeføring, som gennemskærer
landsbyen. EM og CM mener, at Bering-Beder vejen skal have det forløb, der
overordnede set er til størst nytte for samfundet – også selvom det måtte
blive gennem Testrup. EM og CM har dog svært ved at se, at det alternative
forslag til linjeføring, bibringer noget godt ift. et overordnet samfundshensyn.
EM og CM mener, at Bering-Beder vejen bør placeres tæt ved de bysamfund
vejen skal aflaste trafikalt, for at få den største effekt.
EM og CM håber, at det i Aarhus Kommunes beslutning om en endelig placering af Bering-Beder vejen, tages i betragtning, at borgere i Mårslet har kendt
hovedforslagets linjeføring og derfor er gået ind til deres fremtid i Mårslet
med den viden, at der formentlig en gang i nærmeste fremtid, bliver etableret
ny Bering-Beder vej ud for det nyudstykkede/bebyggede område. Af gældende Kommuneplan 2001, har EM og CM ikke kunnet forudsige, at der kunne
komme en ny Bering-Beder vej igennem Testrup By (evt. over deres mark).
Emner som ønskes belyst i en VVM-redegørelse:
x
En ekstra tilslutning til Bering-Beder vejen nord/vest for Mårslet (evt. via
Obstrupvej).
Begrundelse: Mange bilister til og fra Mårslet, vil naturligt vælge at komme
på/fra den ny Bering-Beder vej ved at køre gennem Testrup for at komme
til/fra afkørslen/tilkørslen i Tranbjerg/Tingskoven (hvor Bering-Beder vejen
tilsluttes Horsens landevej). En ekstra tilslutning aflaster trafikken i Mårslet,
samt begrænser den øgede trafikmængde, som kan forventes i Testrup.
x
Påvirkning af trafikforholdene i Testrup.
3.54 Laurits Lund Larsen, Vestre Tingskovvej 26, 8310 Tranbjerg (Cirius
240)
Underskriftindsamling fra 9 personer i Testrup, herunder medlem af protestgruppen ”Bevar Testrup”, som har 1.100 medlemmer.
Laurits Lund Larsen (LLL) indsender hermed fælles bemærkninger på vegne
af beboere på strækningen Testrup, Testrup Mose, Tingskoven og Vestre
Tingskovvej. Beboerne er imod det alternative forslag til linjeføring. Beboerne
er som udgangspunkt ikke interesseret i en Bering-Beder vej, men foretrækker dog klart hovedforslaget.
19
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
3.58 Anne C. Bech og Stig F. Nielsen, Hovvejen 10, 8361 Hasselager
(Cirius 248)
Anne C. Bech og Stig F. Nielsen (ACB og SFN) er glade for Bering-Beder vejen pga. den stærkt tiltagende og hurtige trafik på Hovvejen.
Forslag til hovedforslaget:
x
Overvej om det er mere hensigtsmæssigt med en placering af vejen nord
for maskinfabrikken på Kølsmosevej.
x
Overvej evt. muligheden for en ekstra vej/tilkørsel direkte til Vilhelmsborg – eller alternativt en hensigtsmæssig skiltning hertil.
20
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
1.2 Imod forslag A
2.5 Grundejerforeningerne Nymark og nyudstykningen Enkegårdslunden (Cirius 160)
Grundejerforening Nymark, samt nyudstykningen Enkegårdslunden er imod
forslag A og mener, at rækkefølgen i planlægningen af hhv. byudviklingen i
Ny Malling og placering af Bering-Beder vejen bør ændres således:
1. Først tager vi hensyn til de borgere, der allerede er her
2. Så placerer vi vejen
3. Derefter kommende bydele.
Begrundelsen tager udgangspunkt i, at der er lavkonjunktur og at salg at
huse/grunde er gået meget i stå. I Malling er der solgt 19 af i alt 48 huse/grunde. Selvom der er tilflyttere i Aarhus Kommune er der ikke et stort
behov for udvikling af nye bydele.
GN og NE mener i øvrigt at Ny Malling skal placeres sydligere, hvor Malling
ligger tættest på Oddervej. På den måde mener de, at man bedst undgår
spredt byudvikling.
Med hovedforslagets placering af vejen, er de allerede matrikulerede arealer
med plads til flere hundrede boliger i det sydlige Mårslet, blevet endnu sværere at sælge.
2.6 Andelsboligforeningen Toften 1, Nymarks Allé, 8320 Mårslet (Cirius 169)
Underskriftindsamling fra 7 andelshavere, Nymarks Allé
Andelsboligforeningen Toften 1 (AT1) er skeptiske overfor Bering-Beder vejen
og mener generelt ikke, at Mårsletterne vil benytte Bering-Beder vejen.
AT1 mener Bering-Beder vejen kommer for tæt på den nye bebyggelse på
vejstykket mellem Nymarksvej og Mustrupvej – og foreslår en sydligere linje.
2.7 Grundejerforeningen Tandervej, Nymarks Allé 83, 8320 Mårslet
(Cirius 173)
Grundejerforeningen Tandervej (GT) ønsker, at Bering-Beder vejen placeres
længere mod syd, på den anden side af bakken ved Mårslet, så den generer
færrest mennesker.
GT spørger om hvorvidt det er rimeligt, at 200-250 familier skal generes af
Bering-Beder vejen og mener at det er fair, at kommunen tager hensyn til
disse familier. GT spørger om ikke kommunen bør give borgerne den bedste
og mest betryggende service.
21
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
2.8 Andelsboligforeningen Nymarksvej, 8320 Mårslet (Cirius 202)
Andelsboligforeningen Nymarksvej (AN) er beliggende i det sydøstlige Mårslet
få hundrede meter fra hovedforslaget / det alternative forslag til linjeføring af
Beder-Bering-vejen. AN mener, at Bering-Beder vejen bør flyttes længere
mod syd, især hvor linjeføringen er tættest på Mårslet.
Vedr. tilslutningerne til Beder-Bering-vejen:
x
AN finder det tilfredsstillende, at der ikke lægges op til at Nymarksvej
tilsluttes den nye vej. Det vil standse brugen af Nymarksvej som gennemfartsvej fra Oddervejen.
x
Projektet bliver præsenteret som et åbent land-projekt. Dette stemmer
dårligt overens med at vejen ifølge oplægget ser ud til at komme på omkring 100 meters afstand af de eksisterende og udlagte boligområder i
Mårslet syd og sydøst.
x
Støjafstanden bør fastlægges under hensyn til udsigten om, at der foretages reservationer til en firesporet vej med risiko for en kraftig vækst i
trafikken (måske helt op til motorvejsniveau i tilfælde af, at en Kattegatbro realiseres).
x
AN er bekymret omkring den generelle forringelse af livskvaliteten i hele
det sydøstlige hjørne af Mårslet – også såfremt vejen forbliver 2-sporet.
Enkegårdslunden og Nymarks Allé bliver et væsentligt mindre attraktivt
område, hvilket vil smitte af på hele den sydlige ende af Mårslet.
2.10 Foreningen 8320, 8320 Mårslet (Cirius 213)
Foreningen 8320.dk frygter, at Bering-Beder vejen øger trafikbelastningen
igennem Mårslet fra Tandervej afkørslen, da dette vil åbne sig som en potentiel genvej til Slet / Viby området mv. Foreningen mener grundlæggende, at
Bering-Beder vejen udelukkende er relateret til løsning af overordnede regionale trafikproblemer – til trafikanter, som skal til motorvejen. Foreningen
hævder, at de øvrige indfaldsveje til Aarhus er overfyldte og at man derfor
ikke vil anvende Bering-Beder vejen, som er en omvej til de samme overfyldte indfaldsveje. De mener derfor ikke, at den vil afhjælpe de lokale trafikproblemer i og omkring Mårslet.
Foreningen hævder, at Bering-Beder vejen forøger udledningen af CO2 fra
bilister, der benytter vejen som tilkørsel til Aarhus, idet det vil betyde en
øget distance på 50-100 %.
Bering-Beder vejen er en overordnet trafikvej, som indgår i motorvejssystemet omkring Aarhus, som Ring 3 Syd – med en fremtidig høj trafikintensitet
fra Oddervej og herunder Ny Malling. Foreningen 8320.dk ønsker, at der
gennemføres en overordnet analyse, som tager udgangspunkt i borgernes
trafikmønstre i / omkring det sydlige opland og at flg. emner belyses i VVMredegørelsen:
Emner i forhold til en overordnet trafikanalyse, som bør belyses af VVM undersøgelsen:
x
22
Beskrivelse af udvikling i trafikintensitet efter fuld udbygning af Ny Malling (prognoser på 20 års sigt eksempelvis)
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
x
Redegørelse af konsekvenserne for byen i forhold til støj, forurening og
bosætningsattraktivitet (jf. Miljøstyrelsens undersøgelser
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2003/87-7614-081-4/pdf/877614-082-2.pdf (side 23 og 24))
x
Redegørelse for, hvorvidt et støjdøgngennemsnit på 55 dB er udtryk for
en moderne og tidssvarende tilgang til belastning af boligområder med
trafikstøj (der dør i dag på årlig basis ca. 10 gange så mange mennesker
af trafikkens følgevirkninger end direkte i trafikken
(http://jp.dk/indland/trafik/article1132084.ece), ligeledes kritiserer OECD
Danmark for den mangelfulde indsats på miljøområdet
(http://jp.dk/indland/article1243832.ece).
x
Ved reservation af byggelinjer til 4-sporet vej/højklassetvej ønskes der en
undersøgelse af, hvorvidt de nuværende linjeforslag kan anvendes i forhold til en støj- og forureningsproblematik. Herunder hvorvidt en overføring over Giber Å vil medføre ekstraordinær støjbelastning i forhold til
Mårslet.
2.16 Ingerslev Vejforening v. Helge Kjems, Ingerslevvej 54, 8361
Hasselager (Cirius 239)
Se også nr. 2.1 (Cirius 2.28)
(Vedlagt liste med støtte til Ingerslev Vejforenings forslag. 574 personer har
støttet forslaget)
Ingerslev Vejforening (IV) mener ikke, at Hovedforslaget (også benævnt linje
A) er attraktiv for området. IV anser det alternative forslag til linjeføring (også benævnt linje B) for at være et proforma forslag, med den hensigt at samle interessen omkring hovedforslaget. Det alternative forslag er endvidere
nedstemt af flere byrådspolitikere, som repræsenterer et bredt flertal i Byrådet.
IV pointerer, at der i flere rapporter er vist linjeføringer til en forbindelse
mellem motorvejen og en evt. Kattegatbro igennem Ingerslev. IV er overbeviste om, at forbindelsen vil blive ført et sted ml. Solbjerg og Hovedforslaget
og de frygter for en udslettelse af Ingerslev.
IV fremsætter et forslag til ny sydligere linjeføring og mener, at den er mest
attraktiv for mennesker og natur. IV har flg. kommentarer til hovedforslaget:
Argumenter imod hovedforslaget:
x
De nye bebyggelser ved Jegstrup samt det vestlige Tranbjerg vil benytte
Ingerslevvej som genvej til tilslutningen ved Kølsmosevej og den smalle
Ingerslevvej bliver farligere for de bløde trafikanter.
x
Den sydlige del af Hovvejen bliver ikke aflastet og det vestlige stykke af
Ingerslev vej får en stærkt øget trafikmængde.
x
Hovedforslaget berører flest husstande i området omkring Ingerslev.
x
Støj og partikelforurening: En katastrofe for Østergårdsparken ml. Tranbjerg og Tingskoven, samt bebyggelserne på Trankær Mosevej og beboerne i det sydlige Mårslet.
23
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
2.17 Grundejerforeningen Mustrupvej, 8320 Mårslet (Cirius 243) Se
også nr. 3.56 (Cirius 244)
Grundejerforeningen Mustrupvej (GM) i Mårslet, ligger med sine 117 parceller
direkte ud til den nuværende hovedlinjeføring. Dette betyder, at der enkelte steder er under 100 meter fra vejen til nærmeste parceller i grundejerforeningen.
GM er imod hovedforslaget, fordi de er dybt bekymret for støjniveauet og forureningen samt ødelæggelsen af det landskabsmæssige perspektiv i området.
Medlemmerne af GM har alle læst lokalplanen inden køb af grund, hus m.m.
er bekendt med, at der er reserveret en linjeføring i dette område, som kunne blive til en lokal aflastningsvej. GM er dog forundret over, at vejens ”gamle” linjeføring kan fastholdes, da Mårslet jo har mere end fordoblet sit indbyggertal, og i de sidste par år netop har udvidet i det sydvestlige område og
har dermed udvidet henover den gamle linjeførings placering.
GM ønsker som mange andre også at bevare naturen og at fredede områder
skal bestå, og ønsker ikke at dele landsbyer og nedlægge ejendomme. MEN
GM ønsker et naturligt område med levende dyr, å-løb, træer, veje, bebyggelser m.m. i harmoni og IKKE et støjniveau der tilpasser sig EU´s højeste
værdier, eller et forureningsindex, som er matematisk beregnet.
2.22 ”Trankær Mosevej” (Grundejerforening under stiftelse), Trankær Mosevej 123, 8310 Tranbjerg (Cirius 208)
Grundejerforeningen Trankær Mosevej (TM) har bemærkninger imod hovedforslaget, som vil blive en katastrofe for grundejerne på Trankær Mosevej.
Begrundelsen er, at grundejerne vil blive udsat for en kraftig påvirkning af
støj og partikelforurening. TM ønsker, at kommunen tager forslaget fremført
af Ingerslev Vejforening op til overvejelse. Det er efter deres vurdering den
bedste løsning på flere områder.
TM påpeger, at de har været bekendt med Bering-Beder vejen inden køb af
grunde og grundejere i TM er af kommunen blev oplyst om at en sådan har
været planlagt i snart 40 år, dog uden at den er kommet tættere på en opførsel. Diverse ejendomsmæglere har fortalt, at vejen kun var placeret i teorien og at man fra kommunens side selvfølgelig ikke ville lægge en stor vej
så tæt på de dyreste grunde i Tranbjerg.
TM har hørt, at Bering-Beder vejen kan blive både fire og seks sporet, og at
der ikke vil blive taget hensyn til, at man har udstykket grunde så tæt på en
stor vej.
Kommentarer til hovedforslaget:
x
24
Tilslutningen ved Kølsmosevej medfører bl.a. at den smalle Ingerslevvej
med flere skarpe 90 graders sving hele døgnet udgør en endnu større risiko for de svage trafikanter. De nye bebyggelser ved Jegstrup samt det
vestlige Tranbjerg vil benytte Ingerslevvej som genvej til Kølsmosevej.
Fra den anden side vil kun Hovvejens nordlige del mærke forbedringen.
Den sydlige del af Hovvejen vil ikke blive særligt aflastet og det vestligste
stykke af Ingerslevvej får stærkt øget trafik.
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
3.1 Britta Bai-Rasmussen og Jan Weber Svejstrup, Tandervej 48,
8320 Mårslet (Cirius 39)
På strækningen fra Nymarksvej til Testrupvej bør der generelt ske lydisolering, som hele byen kan få gavn af. Hvis det ikke er muligt ønskes omfartsvejen gravet ned, eller der bør etableres en jordvold langs bidragsyders
ejendom, så støjgener mindskes mest muligt.
3.3 Malene Skorstensgaard, Nymarksvej 41, 8320 Mårslet (Cirius 41)
MR gør opmærksom på, at der på hendes ejendom Nymarksvej 41 med tilskud fra kommunen er etableret 2 søer til løvfrøer, og finder det derfor underligt og bekymrende, at en vej skal placeres så tæt herpå.
MR er bekymret for væsentlig støjpåvirkning af områderne omkring Nymarksvej og Nymarksallé – både eksisterende bebyggelse i åbent land samt
de nye byområder ved Mårslet.
3.4 Pia og Ole L. Olesen, Ravnholtvej 141, 8310 Tranbjerg (Cirius 44,
88 og 108)
Det vil åbne for yderligere bytilvækst i både Tranbjerg og Mårslet at opgive
hovedforslaget.
3.6 Jan Roer, Frøkjærparken 5, 8320 Mårslet
Jan Roer (JR) argumenterer for, at linjeføringen skal placeres sydligere. JR er
bosat i den sydvestlige del af Mårslet og er træner i Testrup-Mårslet Gymnastikforening, og fremsætter 3 argumenter på den baggrund.
x
Det er JRs indtryk, at trafikken i Mårslet efter byudvidelsen er regional
frem for lokal, idet mange af de nye beboere arbejder uden for kommunen eller i den nordlige del. Desuden udgøres lastbiltrafikken i det sydlige
Aarhus af forsyninger til de store detailhandelskæder og ikke lokale håndværkere.
x
Testrup bør ikke adskilles fra Mårslet af en vej (hovedforslaget), da der er
stor sammenhæng på tværs i form af gymnastikforening og klassekammerater.
x
Vejen generer flertallet i området med støj, herunder Mårslet.
3.8 Anders Kold Ruskjær, Voldbyholt 20, 8450 Hammel (Cirius 78)
Anders Kold Ruskjær (AKR) driver landbrugsarealet nord for Tingskoven og
syd for det nyetablerede boligområde i Tranbjerg (matr.nr. 1b Tingskoven,
Tranbjerg samt matr.nr. e30 og e43 Tiset by, Tiset). AKR argumenterer for
det alternative linjeføringsforslag, idet hovedalternativet vil begrænse driftsmulighederne på det pågældende landbrugsareal.
Det nyetablerede boligområde ved Tranbjerg vil blive væsentligt støjpåvirket
af hovedforslaget.
Vælges det alternative linjeføringsforslag foreslås landbrugsarealerne nord for
Tingskoven og syd for det nyetablerede boligområde i Tranbjerg (matr.nr. 1b
Tingskoven, Tranbjerg samt matr.nr. e 30 og 43 Tiset by, Tiset) inddraget til
25
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
byvækst i overensstemmelse med den alternative byvækstmodel i Planstrategi 2008.
3.13 Bjørn Skinnerup, Torshøjvænget 186, Bering, 8361 Hasselager
(Cirius 100)
Bjørn Skinnerup (BS) er bosat i Bering og er betænkelig ved udvidelsen af
Torshøjvej, da det vil føre til mangedoblet trafikstøj. Støjen i området er allerede omfattende, og der ønskes opsat støjværn (evt. jordvold) på strækningen fra Motorvejen til COOPs lagerbygninger samt støjdæmpende asfalt på
nævnte strækninger.
3.18 Lars Rieks, Nymarks Alle 137, 8320 Mårslet (Cirius 134)
Lars Rieks (LR) mener, at kommunens forslag om linjeføring ligger alt for tæt
på Mårslet. 8-10 tusinde biler pr. døgn og sikkert stigende i årene fremover, så
tæt på et eksisterende bysamfund, er galimatias. LR foreslår sydligere linjer.
3.19 Jakob Daa Johannsen og Camilla Daa Rønning, Mustrupvej 49,
8320 Mårslet (Cirius 139)
Jacob Daa Johannsen & Camilla Daa Rønning (JDJ & CDR) bor i nybyggerkvarter på Mustrupvej i Mårslet. De støtter det alternative forslag, hvor vejen er
flyttet længere væk fra bebyggelsen i Mårslet. De frygter, at få en ringvej (måske kommende motorvej) i baghaven. De mener, at de ved hovedforslaget vil
få enorme støjgener og synlig trafik lige i baghaven, da vejen skal gå i niveau.
JDJ og CDR håber, at de i fremtiden fortsat vil kunne nyde stemningen med
natur og ro i Mårslet, ved gennemførelse af det alternative forslag. Ved gennemførelse af hovedforslaget vil de kræve en kompensation, da de mener
deres bolig vil falde betydeligt i værdi. Hvis de havde kendt til hovedforslagets linjeføring havde de aldrig valgt at bygge et nyt hus på Mustrupvej.
3.29 Helle Johansen og Frits Nielsen, Mustrupvej 35, 8320 Mårslet
(Cirius 174)
Helle Johansen og Frits Nielsen (HJ og FN) foretrækker det alternative forslag
til linjeføring. De mener dog, at denne løsning allerede er nedstemt af politikkerne under den offentlige debat og tilslutter sig derfor forslaget om ny
linjeføring, fremlagt af Ingerslev Vejforening.
Som nærmeste nabo til hovedforslagets linjeføring (jf. nedenstående kort)
frygter familien for Bering-Beder vejens konsekvenser for hhv. familien og for
omgivelserne i forhold til både støj og forurening.
26
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
Her bor vi!
HJ og FN tror ikke, at Bering-Beder vejen er svaret på Mårslets trafikproblemer. Trafikproblemer i Mårslet skabes af indbyggerne selv, når der skal købes ind, til lægen, hentes børn ved hal og ved skole m.m. Mårslet har brug
for en rigtig omfartsvej - ikke en Bering-Beder vej stort set uden tilkørselsmuligheder. Bering-Beder vejen skal længere sydpå.
HJ og FN spørger om andre alternativer end Bering-Beder vejen er overvejet?
Kunne man måske:
x
Udbygge det eksisterende vejnet.
x
Lette trafikken til Aarhus på Oddervej - for desværre skal langt de fleste
fra Mårslet, Beder, Malling etc. til Aarhus for at arbejde, de skal ikke ud
på motorvejen.
x
Etablere rundkørsler ved tilkørslerne fra de mindre bysamfund og en
rundkørsel ved Ringvejen
Den oprindelige linjeføring stammer fra en tid, hvor byerne var langt mindre
og der var langt færre bilister – mindre trafik. Mårslet og Tranbjerg er blevet
udbygget, og Bering-Beder vejen kommer helt tæt på de nye bebyggelser.
Støjen vil dermed blive generende for langt flere mennesker. Vejen føres
igennem et lavt område, hvor det ikke er muligt / meget dyrt at grave den
ned i landskabet, som man f.eks. har kunnet gøre med Genvejen. Tværtimod
er det nødvendigt at hæve vejen yderligere op over landskabet for at passere
Giber Å og Testrupvej. Når vejen hæves i landskabet vil den skæmme omgivelserne og støjen vil blive en langt større belastning.
3.30 Familien Rasmussen, Tandervej 46, 8320 Mårslet (Cirius 177)
Familien Rasmussen (3 generationer på samme gård fra 1860 og familiens
eje siden 1924) protesterer mod det kommende vejprojekt Bering-Beder vejen. Både hovedforslaget og det alternative forslag til linjeføring har fatale
konsekvenser for familien Rasmussen, da vejen vil komme til at ligge klods
op af deres hjem.
Det undrer familien Rasmussen, hvis en fremtidig planlagt by ved Malling,
prioriteres højere end de nuværende beboere. Udgangspunktet i forhold til
placeringen af en større vej skal vel tages under hensyntagen til almenvellets
og de lokale beboeres ønsker.
27
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
3.31 Ove Jensen, Enslevvej 18, 8361 Hasselager (Cirius 179)
6 beboere i Enslev har indvendinger imod hovedforslaget og det alternative
forslag til linjeføring. De tilslutter sig overordnet Ingerslev Vejforenings forslag til ny linjeføring.
Argumenter imod hovedforslaget er flg.:
x
x
x
x
Der tages ingen hensyn til de eksisterende bebyggelser, idet landsbyerne
Enslev og Ingerslev skæres igennem, og dermed vil de to samfund blive
spoleret.
Placeringen forbi Bering-højene er ødelæggende for fortidsminderne. Beboerne henviser til Lov om naturbeskyttelse som ikke tillader ændring i
tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder. Fra nuværende
Hovvejen til nærmeste høj er der kun 85 m, som en 2-sporet vej oven i
købet vil æde af. Hvis vejen fremtidigt bliver 4-sporet vil den passere få
meter fra nærmeste højs fod.
Kulturarvsstyrelsen vil næppe acceptere, at en 4-sporet vej kommer helt
over til højene. Kommunen kan derfor komme i en fremtidig situation, at
man er nød til at anlægge den nye, 4-sporede vej vest om højene med en
stor ekstraregning.
Vejen lægges lige op ad en ny udstykning i Tranbjerg med 700 boliger.
Dette boligmiljø bliver så væsentlig forringet af støjpåvirkning, at det kan
være sundhedsskadeligt.
3.32 Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy, Ingerslevvej 56, 8361 Hasselager (Cirius 180)
Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy (LVR og NR) er i høj grad berørt af både hovedforslaget og det alternative forslag til linjeføring til Bering-Beder vejen.
De er derfor imod begge linjeføringer og tilslutter Ingerslev Vejforenings forslag til linjeføring.
Ved begge linjeføringer skal deres ejendom fjernes enten pga. af linjeføringens direkte passage henover ejendommen eller pga. så stor nærhed til linjeføringen, at støjen bliver utålelig.
Ejendommen blev anskaffet netop fordi den ligger i fredelige omgivelser og
LVR og NR vil nødig ”tvinges” fra ejendommen, hvor de også har deres virksomhed. De ønsker, at kommunen i videst muligt omfang tager hensyn til
mennesker.
3.36 Robert og Bodil Sørensen, Nymarksvej 25 + Annette Grønbæk
Jensen og Morten Degn, Nymarksvej 27 + Frederikke Hansen, Nymarksvej 29, 8320 Mårslet (Cirius 186)
Robert og Bodil Sørensen (RS og BS) mener ikke, at hovedforslaget til linjeføring ligger i åbent land, da det kun ligger 50 m fra byzone iht. lokalplan
794 samt lokalplan 762 (i alt ca. 165 familier, når området er fuldt udbygget). Under lokalplanlægning af nr. 794 blev RS og BS oplyst af Aarhus
Kommune om, at Bering-Beder vejen ikke skulle placeres lige op af bymæssig bebyggelse.
28
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
RS og BS mener, at det er helt uacceptabelt, at tilføre så mange mennesker,
den trafikstøj og luftforurening, som Bering-Beder vejen vil frembringe. De
mener, at man bør vise hensyn til bebyggede områder frem for kommende
byer som Ny Malling og at Bering-Beder vejen bør flyttes længere væk fra
Mårslet.½
3.38 Klaus Petersen og Christina Kirkegaard, Bedervej 18, 8320
Mårslet (Cirius 188)
Klaus Petersen og Christina Kirkegaard (KP og CK) ønsker, at Bering-Beder
vejen får en sydligere linjeføring. De har flg. kommentarer til kommunens
forslag til linjeføringer:
Bemærkninger mod hovedforslaget til linjeføring:
x
By- og naturudviklingen vil begrænses med den nuværende linjeføring.
Der mangler en klar adskillelse af bysamfundene med grønne kiler/faunakorridorer som jo ellers har været kommunens politik, derfor foreslås at linjeføringen går syd om Ny Malling.
x
Naturarealer: Konflikter med mange naturområder (bl.a. småbiotoper, §
3 vandløb og Giber Å). KP og CK mener, at en sydligere linjeføring for Bering-Beder vejen minimerer disse konflikter og antallet af berørte huse/lodsejere minimeres.
x
Indskrænkning af faunaens bevægemuligheder: Der skiltes med alt for få
faunapassager. KP og CK foreslår at grave store dele af vejen ned og
overdække den. Dette vil også have en gunstig effekt på støjniveauet.
x
I forhold til perspektiverne i udviklings-idéen om det ”Østjyske-bybånd”
og sammenhæng med f.eks. Odder By og Solbjerg By ligger linjeføringen
alt for nordligt. En så stor strategisk ringvej i stil med Østjyske motorvej
og Djurslands motorvejen bør gives en tilsvarende mere grundig vurdering på især lang sigt for by- og infrastrukturudviklingen i det sydlige
Aarhus.
x
Støjgener: ”En ny overordnet ringvejsforbindelse” i sammenligning med
Østjyske motorvej og Djurslandsmotorvejen vil uundgåeligt føre til store
støjgener.
x
Forureningsgener (partikelforurening): Jf. nyere undersøgelser er partikelforurening fra især biler mere helbredstruende end tidligere antaget.
Afstanden til Bering-Beder vejen bør derfor være langt større end de 50150 m.
3.39 Anders Hovmark, Nymarks Alle 156, 8320 Mårslet (Cirius 203)
Anders Hovmark (AH) mener, at begge linjeføringer (fremført af Aarhus
Kommune) har potentielt store støj- og miljømæssige konsekvenser for bl.a.
det sydlige Mårslet og det sydlige Tranbjerg. HP ønsker at en sydligere linjeføring belyses i en VVM-redegørelse bl.a. for at:
x
afdække hvorvidt en sydligere linjeføring vil mindske støjpåvirkningen og øvrige negative miljømæssige konsekvenser – af bysamfundene i eksempelvis Mårslet.
29
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
Forhold vedr. støj:
AH mener, at VVM-redegørelsen bør belyse muligheden for anvendelse af
skærpede støjkrav; Da vejen skal bygges i åbent land, er det muligt at bygge
vejen med en afstand til bysamfund som Mårslet og Tranbjerg, som vil minimere støjproblemerne. Det virker derfor helt ulogisk, at anvende samme
støjkrav, som anvendes i tæt bymæssig bebyggelse.
3.40 Thomas Vestergaard, Tingskovvej 74, 8310 Tranbjerg (Cirius
204)
Thomas Vestergaard (TV) mener, at VMM-redegørelsen bør indeholde 2 nye
forslag til linjeføringer længere mod syd. TV mener, at hverken hovedforslaget eller det alternative forslag til linjeføring bør indgå i en VVM-redegørelse
og hævder, at både borgere og politikere ganske markant har argumenteret
imod begge forslag. Hovedlinjeføringen er en katastrofe for Ingerslev, Tranbjerg, Testrup og Mårslet.
3.55 Borgere og ejerforeninger, 8320 Mårslet (Cirius 242)
Underskriftindsamling imod Hovedforslaget fra 404 personer
En række borgere og ejerforeninger har skrevet under på disse bemærkninger imod hovedforslaget. De ønsker at få nogle alternativer, der fører vejen
længere sydpå end både hovedforslaget og det alternative forslag til linjeføring. Beboerne pointerer, at hele Mårslet vil kunne høre støjen fra vejen og
særligt dem, hvis ejendom har en afstand på helt ned til 50 m til BeringBeder vejen.
Beboerne stiller følgende spørgsmål til politikerne i Aarhus Byråd:
x
På borgermødet fremgik det, at linjeføringen skulle gå tæt forbi Mårslet,
Testrup og Tranbjerg på grund af Ny Malling. Hvordan kan det være at
Aarhus Byråd vil tage mere hensyn til en by, der ikke er der, end man
skal til de bysamfund, der allerede eksisterer?
x
Hvordan mener byrådspolitikerne, at det kommer 5-600 børnefamilier i
Mårslet til gode at få en 4 sporet (motor) vej ført forbi deres huse i afstand af 100 m?
x
Hvordan mener byrådspolitikerne det hænger sammen, at man på en ene
side ikke har råd til at lave lidt flere fortove i Mårslet samt sikre skolevejene i byen – når man samtidig vil bruger 150 mio. til et kæmpestort vejprojekt?
x
Hvordan kan Aarhus Kommune med den ene hånd udstykke store områder i Mårslet Syd og vest, og bl.a. opføre vuggestue og senior-boliger– og
med den anden hånd lave en potentiel 4-sporet vej i baghaven?
x
Hvordan kan man lave en linjeføring, der går så tæt forbi Mårslet og som
dels – ifølge vejplanlæggerne selv – vil tiltrække trafik, og øge mængden
af trafik – og samtidig påstå, det vil gavne byen?
x
Hvorfor starter man med at lave linjeføringer – når der endnu ikke er udarbejdet nogen trafikanalyse?
30
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
x
Tandervej bliver den eneste tilslutning til den nye højklassevej i området
ved Mårslet. Planlægger man at udvide Tandervej med et spor mere eller
ekstra bredde ned gennem hele Mårslet for bedre at kunne tage trafiktrykket fra den nye vej?
x
Hvordan bidrager Beder-Bering vejen positivt til Aarhus Kommunes CO2
regnskab?
x
Hvorfor styrker man ikke den kollektive trafik i området?
3.56 Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83, 8320 Mårslet (Cirius 244)
Se også nr. 2.17 (Cirius 243)
Thorbjørn Hartelius (TH) er imod hovedforslagets linjeføring, som er placeret
mindre end 150 meter fra TH’s matrikel. TH nærer en stor bekymring for
støjniveauet, som forstærkes af vestenvinden, samt partikelforurening fra
bilos m.m.
TH har løvfrøer i haven, harer på det grønne område foran huset. TH ønsker
at give sine tre børn en sund og god opvækst i et naturskønt område i Mårslet. TH er derfor dybt bekymret for, at der bliver gået på kompromis med
støj- og forureningsgener samt det landskabsmæssige udseende i området.
TH er bekymret for, at det er de økonomiske omkostninger, som i sidste ende er til beregning for linjeføringen.
TH bemærker i øvrigt, at der på Facebook er en gruppe benævnt ”Beder Bering vejen Nej Tak” som har 59 medlemmer, der alle har det synspunkt, at
vejens placering er alt for tæt på Mårslet og at Mårslets interne trafikale situation ikke bliver aflastet af Bering-Beder vejens tilstedeværelse.
Link til gruppen ”Beder Bering vejen Nej Tak”:
http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=62777926022&ref=ts
3.63 Morten Winther, Henrik & Grethe Agger, Gitte Barlach & Per
Voss, Jan Baungaard, 8320 Mårslet (Cirius 256)
Der henvises til en underskriftindsamling imod hovedforslaget indsendt af
borgere i Mårslet. Jf. nr. 3.55.
Morten Winther, Henrik & Grethe Agger, Gitte Barlach & Per Voss, Jan Baungaard (MW,HA & GA, GB & PV, JB) er som borgere i Mårslet meget berørte af
det fremsatte forslag til hovedlinjeføring. MW,HA & GA, GB & PV og JB er
imod hovedforslaget og opfordrer Aarhus Kommune til at fremlægge et nyt
og reelt alternativ til hovedforslaget, da det nuværende alternativ fra politisk
side er forkastet allerede inden VVM-redegørelsen.
MW, HA & GA, GB & PV, JB mener, at de beboelser, som er placeret i en afstand på mindre end 200 meter til vejens centrum, bliver meget berørt af
støjgener.
Argumenter imod hovedforslaget er bl.a.:
x
I forhold til vedtagelsen af Kommuneplan 2009 beskrives ønsket om at
fastholde Ny Malling og Mårslet som adskilte byområder. Samtidig skal
31
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
Bering-Beder vejen udgøre den nordlige grænse for Ny Malling. Fastholdes hovedliniens overordentlig tætte placering til Mårslet vil Mårslet og Ny
Malling alligevel komme til at ligge uden nogen væsentlig adskillelse.
x
Nymarksvej bliver skåret over, og de familier, der befinder sig på den
sydlige side, vil blive afskåret fra Mårslet, som er den by, de naturligt hører til (bortset fra en stiunderføring). Det resulterer i store omveje for beboerne.
x
Med en afstand til Bering-Beder vejen på helt ned til 50 – 75 m bliver
hundredevis af familier med børn kraftigt påvirket af lysforurening, støjforurening og partikelforurening.
o Trafikstøj rammer helbred og huspriser; en undersøgelse fra det
statslige tyske miljøagentur påviser en sammenhæng mellem trafikstøj og forhøjet blodtryk. Den danske Miljøstyrelse har udført en
husprisanalyse, "Hvad koster støj?”, der påviser signifikant lavere priser på støjbelastede huse end på tilsvarende huse, der ikke er belastede af trafikstøj. Husprisen falder med 1,2% pr. dB.
o Luftforurening: I følge en WHO-rapport udgør partikulær luftforurening en global helbredsbyrde, fordi denne form for forurening er årsag
til både hjertekarsygdomme og luftvejssygdomme, bl.a. allergi og
kræft. Undersøgelse af indendørsluft viser tillige, at udeluftens partikler og tjærestoffer (PAH’er) trænger ind i boligen og har betydning for
hvilken luftforurening folk udsættes for indendørs.
x
Broanlægget ved Giber Å besværliggør dæmpning af støjgener fra vejen.
Overføringen over Giber Å og det videre vejforløb ligger meget tæt på
landsbyen Testrup, som derved også påvirkes negativt.
x
Giber Å har sit udspring i Testrup Mose, og fungerer som hovedåre for
vandafledningen herfra. Giber Å er et registreret vandløb og dermed beskyttet af en åbeskyttelseslinie på 150 m. Hovedlinieføringen bevirker, at
å-beskyttelseslinien reelt sættes ud af kraft. Et større broanlæg over åen
vil påføre naturen og vandmiljøet varige mén. Broen vil endvidere
skæmme landskabet rent visuelt.
x
Stærkt forøget trafikbelastning på Tandervej, som er den eneste tilslutning
ved Mårslet. Med en to-sporet vej, med evt. udlæg til byggelinier for yderligere 2 spor, er der tale om et større vejanlæg, hvor enten Tandervej eller
den nye vej skal føres over en bro eller der skal anlægges en rundkørsel.
Vejen med tilslutninger kan derfor ikke sænkes ned i landskabet.
x
Vejen føres så tæt forbi flere 100-150 år gamle ejendomme, der ligger i
byens umiddelbare udkant, at de formentlig vil skulle eksproprieres og rives ned. Eller de bliver pakket helt ind i støjvolde/plankeværker. Netop
den type ejendomme, der er med til at give Mårslet sit præg, og som man
derfor burde værne om.
x
Vejen udgør en barriere mellem Mårslet og de omgivende marker samt et
nærliggende skovområde vest for Tandervej, hvor der findes bl.a. råvildt
og musvåger yngler i de høje træer. På stykket mellem Tandervej og
Mustrupvej, skal vejen føres over en lille dalsænkning, hvor en bæk, der
løber fra et nærliggende skovstykke og ud i Giber Å. I dette område findes mange frøer, bl.a. et stort antal løvfrøer. Der refereres til projektet
”Naturpatruljer” som involverer seks lokalområder i Aarhus Kommune.
32
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
x
Mustrupvej er lukket af og familierne, som bor på Mustrupvej afskæres
fra Mårslet; Det gælder børn, der skal i skole, til idræt, eller andre aktiviteter i Mårslet, samt deres adgang til bus og tog. Familierne vil få en omvej på op til 4,8 kilometer hver vej for at gøre de daglige gøremål i Mårslet. Kommunen har ikke fremlagt nogen planer for at føre Mustrupvej
over eller under den nye vej.
x
Området omkring den nye del af Mustrupvej ligger i et ”OSD-område”,
Område for Særlige Drikkevandsinteresser. En ny højklassevej vil medføre øget forurening i området. Saltning af vejen i frostvejr vil endvidere
medføre at betydelige mængder salt/urea skylles ned i vejkassen, hvorefter de saltholdige vandmasser siver ned i drikkevandsområdet.
3.64 Per Voss & Gitte Barlach, Mustrupvej 33, 8320 Mårslet (Cirius
261)
Per Voss & Gitte Barlach (PV & GB) er en familie med to børn. De protesterer
på det kraftigste imod hovedforslaget da det vil medføre rigtig mange gener
for dem. Hovedforslagets linjeføring føres ind mellem PV & GB’s grund og naboens, med en umiddelbar afstand på 50 m til husets gavl. Såfremt der er
tale om en 4-sporet vej er der slet ingen plads tilbage mellem ejendommen
og vejen.
PV & GB opfordrer Aarhus Kommune til at finde en væsentlig sydligere placering af Beder-Bering vejen og gør endvidere opmærksom på, at de ser sig
nødsaget til at gøre et erstatningskrav gældende, såfremt hovedlinjen gennemføres.
Deres ejendom er en nedlagt gård fra 1856 med tilhørende 6.000 m2 grund.
PV & GB har restaureret ejendommen fuldstændigt, hvilket har kostet tusindvis af timer, et dybt personligt engagement, samt et beløb på omkring 1,5
mio. kr. Haven er ligeledes renoveret.
PV & GB synes det er uforståeligt, at man ikke vil værne om disse 150 år
gamle ejendomme, der netop er med til at sætte deres præg på Mårslet og
som man derfor burde værne om i lige så høj grad, som man eksempelvis vil
værne om Mårslet bymidte.
Bering-Beder vejen vil udgøre en barriere mellem det nordøstlige landskab og
PV & GB’s ejendom.
Argumenter imod hovedforslaget:
x
Mustrupvej bliver skåret over, og de familier, der befinder sig på den sydlige side, vil blive afskåret fra Mårslet, som er den by, de naturligt tilhører. Det resulterer i store omveje for beboerne.
x
Mustrupvej er lukket af hvilket medfører, at familien afskæres fra Mårslet.
Det gælder børn, der skal i skole, til idræt, eller andre aktiviteter i Mårslet, samt deres adgang til bus og tog. PV & GB vil få en omvej på op til
4,8 kilometer hver vej for at gøre de daglige gøremål i Mårslet. Kommunen har ikke fremlagt nogen planer for at føre Mustrupvej over eller under den nye vej. PV & GB frygter at deres børn, der selvfølgelig ikke har
bil, vil forsøge at krydse den nye højklassevej til fods eller med cykel i et
forsøg på at undgå den ekstra lange omvej.
33
BILAG 2a
1. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase, hovedforslag (forslag A)
x
Kommunen har ikke fremlagt nogen planer for at føre Mustrupvej over
eller under den nye vej og både en tunnel eller en bro vil skæmme området rent visuelt. Endvidere vil en bro være meget svær at støjdæmpe.
x
Eventuel støjdæmpning i form af volde eller plankeværker/hegn vil pakke
PV & GB’s ejendom ind. Det samlede trafikale anlæg vil være visuelt
skæmmende.
x
Den meget korte afstand fra PV & GB’s ejendom (ca. 50 m) til hovedforslaget vil medføre ganske betydelige og vedvarende støjgener, gener i
form af lysforurening fra vejbelysning og biler, samt ikke mindst vedvarende luftforurening (nyeste danske forskning viser, at partikelforurening
fra trafikerede veje har en endog meget skadelige indvirkning på mennesker, der bor i umiddelbar nærhed på 100 m eller derunder).
34
BILAG 2a
1. Kommentarer, hovedforslag (forslag A)
1.3 Kommentarer - HOVEDFORSLAG
– HER BENÆVNT FORSLAG A
1.3.1
Generelle planmæssige forhold - herunder placering af Bering-Beder vejen
mellem Mårslet og nyt byvækstområde ved Malling
Det er Aarhus Kommunes opfattelse, at der er behov for en styrkelse af vejstrukturen i den sydlige del af kommunen – både af hensyn til aflastning af
en række mindre eksisterende veje og af hensyn til den planlagte byvækst i
området. Byrådet har på denne baggrund besluttet at påbegynde planlægningen af en ny ringvejsforbindelse – som grundlag for efterfølgende konkrete beslutninger om et vejanlæg. Dette behov vurderes at være eksisterende
uanset, at der også arbejdes med forbedringer af den kollektive trafik.
De fremlagte linjeføringsforslag (A og B) placerer Bering-Beder vejen mellem
Mårslet og det i Kommuneplan 2009 udlagte nye byvækstområde vest for
Malling. Dette sker med baggrund i forskellige forhold.
Byplanmæssigt findes det hensigtsmæssigt (jf. også Kommuneplan 2009), at
Bering-Beder vejen udgør den nordlige afgrænsning - og ikke gennemskærer
og opdeler det fremtidige byområde, idet der er tale om en betydende trafikvej. Samtidig er det væsentligt - i forhold til at tilgodese omfanget af de fremtidige byvækstønsker - at området ikke arealmæssigt reduceres væsentligt
ved at placere den nye vej længere mod syd end skitseret.
I Kommuneplan 2009 - med nye byvækstprincipper i form af nye store byvækstområder - findes det væsentligt, at Bering-Beder vejen udgør en styrkelse af infrastrukturen i området, og at den planlægges i sammenhæng med byvækstområdet vest for Malling. I det lange perspektiv udgør dette byvækstområde et markant og væsentligt område i den samlede byudviklingsstrategi.
Et andet forhold er, at det - af hensyn til at gøre den nye vej attraktiv for
trafik til og fra Beder - anbefales at operere med en ikke for sydlig tilslutning
til Oddervej i forhold til Damgårds Allé.
Endvidere findes det hensigtsmæssigt at arbejde videre med en linjeføringsløsning, der muliggør, at vejen på et tidspunkt kan forlænges til Beder Landevej (mellem Beder og Malling). Dette indebærer en niveaufri krydsning af
Odderbanen umiddelbart øst for Oddervej - og rent vejteknisk vil dette alene
være muligt umiddelbart syd for Beder og nord for Nymarksvej.
Endelig er det sådan, at ønsker om sydligere placeringer på den østlige del af
linjen ikke vurderes at kunne tilgodeses af hensyn til væsentlige naturinteresser omkring Over Mårslet og Nymark (mellem Mårslet og Tander). I givet
fald skal linjen placeres syd herfor - det vil sige i et forløb omkring Tisetvej hvilket ikke kan anbefales, da det vil medføre en gennemskæring af det udlagte nye byområde vest for Malling.
35
BILAG 2a
1. Kommentarer, hovedforslag (forslag A)
Den skitserede linje umiddelbart syd om Tranbjerg og Mårslet vil i øvrigt ikke
være i konflikt med byvækstmuligheder her - idet der ikke i Kommuneplan
2009 er udlagt sådanne nye muligheder i de sydlige dele af de to bysamfund.
Med de skitserede løsninger vurderes det muligt at sikre en acceptabel adskillelse af de fremtidige bysamfund, herunder i form af grønne kiler - jf.
kommuneplanens bestemmelser herom. Afstanden mellem Mårslet og Ny
Malling vurderes at være stor nok til, at de to bysamfund vil opfattes som
adskilte byområder.
Det anbefales således principielt at fastholde den østlige del af linjeføringen,
som grundlag for det videre arbejde. Dog søges linjen for forslag A optimeret
således, at afstanden til bebyggelsen i Mårslet øges, så vidt muligt.
Det tidligere overordnede plangrundlag - Regionplan og Kommuneplan 2001
- har indeholdt en principiel reservation af en ny vejforbindelse umiddelbart
syd om Mårslet og Tranbjerg. Den nye Kommuneplan 2009 indeholder en
tilsvarende linje - dog således, at der i forhold til tidligere planer er sket justeringer med baggrund i den byudvikling, der i mellemtiden er realiseret.
Der er alene tale om en principiel reservation i den forstand, at det mere
præcise plangrundlag - i form af det kommende kommuneplantillæg med
tilhørende VVM-redegørelse - skal fastlægge linjen, herunder med baggrund i
vurderinger af alternative løsninger.
Det hidtidige plangrundlag har således vist principielle linjer for Bering-Beder
vejen umiddelbart syd om Mårslet og Tranbjerg (i princippet svarende til forslag A) - blandt andet fordi en sådan løsning er vurderet at være hensigtsmæssig i forhold til at opnå trafikale fordele. Således har en sådan principløsning været kendt i mange år. Ved større vejanlæg som Bering-Beder vejen
er det et krav jævnfør Planloven og EU’s VVM-direktiv, at der inddrages minimum et alternativt forslag til hovedforslaget. Derfor er det i det videre
VVM-arbejde nødvendigt også at se på alternative linjer.
Hvad angår alternativer vil der - udover de alternative linjeføringer, som Byrådet i den aktuelle fase beslutter at medtage i den kommende VVMredegørelse - skulle undersøges et såkaldt 0-alternativ. Dette repræsenterer
et scenarie, hvor en Bering-Beder vej ikke anlægges. Umiddelbart vurderes
et alternativ, hvor der alene sker en udbygning af eksisterende veje, ikke at
være et realistisk alternativ.
1.3.2
Afstand til bebyggelse, støj og andre miljøgener
Ved etablering af et vejanlæg som Bering-Beder vejen indgår der væsentlige
hensyn overfor både mennesker, dyr og natur. Der er i det aktuelle område
flere konfliktområder, som i forhold til både de foreslåede linjeføringer og
sydligere linjeføringer nødvendiggør afvejninger af hensynene.
Linjeføringsforslag A er det forslag, der passerer tættest på eksisterende
sammenhængende bebyggelse i Mårslet og Tranbjerg. Miljømæssige gener især vedr. potentielle trafikstøjgener og visuelle gener - vil være fokuspunkter i en kommende VVM-redegørelse.
36
BILAG 2a
1. Kommentarer, hovedforslag (forslag A)
Hvad angår trafikstøj vil de kommende VVM-undersøgelser tage udgangspunkt i en overholdelse af kommuneplanens støjbestemmelser og de her angivne støjgrænser. Målet med støjbestemmelserne er en sikring af sundhedsmæssigt og miljømæssigt acceptable støjniveauer, både i det allerede bebyggede miljø og i fremtidige bebyggelser. Støjniveauerne er fastlagt med baggrund i vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj. Der vurderes ikke at være
grundlag for i det aktuelle tilfælde at tilgodese yderligt skærpede støjkrav.
Kommuneplanens støjbestemmelser fastlægger, at der ved udlæg af areal til
eller anlæg af nye veje samt større vejudbygninger og trafikale ændringer
tilstræbes at overholde samme støjgrænseværdier, som ved udlæg og disponering af arealer til ny støjfølsom anvendelse. Her gælder, at støjfølsom anvendelse (boliger, daginstitutioner, m.m.) ikke må påføres et udendørs støjniveau, der overstiger 58 dB, beregnet som Lden.
I den kommende VVM-redegørelse skal de støjmæssige konsekvenser for
eksisterende og kommende støjfølsom anvendelse langs vejen således undersøges. I disse undersøgelser skal mulige støjdæmpende foranstaltninger
(afskærmning, støjdæmpende asfalt, afstandskrav, m.m.) overvejes og afklares således, at støjgrænseværdierne kan overholdes. Støjberegninger foretages med baggrund i trafikmodelberegninger af den fremtidige trafikmængde.
Hvad angår linjeføringsforslag A er det - ved passagen syd om Mårslet og
Tranbjerg - hensigten dels at placere vejen i en vis afstand fra den sammenhængende bebyggelse (forventelig ca. 100 m) og dels at sænke vejen i terrænet. Visse steder kan der eventuelt være behov for en afskærmning - afhængig af de konkrete fysiske forhold og de nærmere undersøgelser og beregninger. Den kommende VVM-redegørelse skal afdække de konkrete løsninger for de berørte områder.
Det er umiddelbart vurderingen, at det er muligt at sikre en overholdelse af
kommuneplanens støjbestemmelser med det fremlagte linjeføringsforslag.
Dog vil støjniveauet i området - uanset linjeføring - blive øget, idet der i dag
alene er mindre veje uden betydende trafikstøj.
For at illustrere sammenhængen mellem trafikmængde og trafikstøj er der i
nedenstående figur vist en overslagsberegning af den nødvendige afstand
mellem vej og bolig for at sikre, at kommuneplanens støjbestemmelser kan
overholdes uden afskærmning. Overslagsberegningen er gennemført for en
2-sporet vej med en hastighed på 80-90 km/t, der ligger i blødt terræn.
37
BILAG 2a
1. Kommentarer, hovedforslag (forslag A)
5.000 biler pr. døgn
10.000 biler pr. døgn
15.000 biler pr. døgn
En etage
Mere end
en etage
En etage
Mere end
en etage
En etage
Mere end
en etage
Vejen anlægges i
niveau med terræn
60 m
80 m
100 m
110 m
150 m
155 m
Vejen anlægges 1
m over terræn (på
dæmning)
70 m
110 m
115 m
165 m
155 m
215 m
Vejen anlægges 1
m under terræn (i
afgravning)
40 m
60 m
60 m
75 m
70 m
90 m
Overslagsberegning af nødvendig afstand mellem vej og bolig for at sikre, at støjniveauet ved boligen ikke overstiger 58 dB (Lden ) - uden støjafskærmning.
I VVM-redegørelsen vil også indgå beregninger af den afledte luftforurening
(NO2, partikler, m.m.) - ligesom også CO2 udledning og klimamæssige konsekvenser skal belyses.
En ny overordnet vejforbindelse - og øget trafik - vil alt andet lige medføre øget
luftforurening. I det aktuelle tilfælde, med en vej primært beliggende i åbent
land og med en stor luftudskiftning, forventes der ikke at blive tale om uacceptable forureningsniveauer, herunder i forhold til gældende grænseværdier.
Støj- og luftforureningsforhold vil blive undersøgt på hele strækningen - herunder i forhold til Mårslet og Tranbjerg samt fritliggende bebyggelse.
Med det aktuelle forslag til linjeføring (A) vil vejen ved passage relativt tæt
på eksisterende bebyggelse, under alle omstændigheder være synlig flere
steder. Det gælder ikke mindst fra den vestlige del af Mårslet, med passagen
over flade og lavt beliggende arealer ved Giber Å. Ved passagen af åen vil
vejen nødvendigvis skulle hæves for at sikre en faunapassage - men vil dog
være beliggende i en vis afstand fra byen. Den nye vej vil af samme grund
ikke kunne føres under Testrupvej. Konsekvenser vedrørende visuelle forhold/gener vil indgå i det kommende arbejde med en VVM-redegørelse.
I øvrigt sænkes vejen som nævnt i terrænet på strækninger syd for Mårslet
og Tranbjerg.
1.3.3
Tilslutninger til den nye vej
Af det offentliggjorte materiale med forslag til linjeføringer fremgår også forslag til tilslutninger til Bering-Beder vejen. Der er foreslået et relativt begrænset antal tilslutninger - primært af hensyn til at kunne opnå en god trafikafvikling og trafiksikkerhed. Udformning af de enkelte tilslutninger vil blive
nærmere afklaret i forbindelse med den kommende VVM-redegørelse.
38
BILAG 2a
1.3.4
1. Kommentarer, hovedforslag (forslag A)
Tilslutninger ved Mårslet
Ved Mårslet er der oprindeligt alene foreslået en tilslutning af Tandervej. Med
baggrund i de indkomne høringssvar anbefales dog, at der i det videre arbejde med en VVM-redegørelse indgår undersøgelse af muligheder for - og konsekvenser af - en yderligere tilslutning til den nye vej fra Obstrupvej, vest for
Mårslet – som vist på nedenstående illustration. En sådan forbindelse forventes at kunne forbedre adgangen for en del af Mårslet til den nye vej - og vil
kunne minimere en eventuel risiko for en vis merbelastning af Testrupvej.
Samtidig vil en sådan forbindelse kunne indgå i overvejelser om en fremtidig
vejstruktur i Mårslet - forbindelsen vil eventuelt kunne være en del af en
fremtidig, nordvestlig forbindelse omkring Mårslet, frem til Hørretvej.
Forslag til placering af yderligere tilslutning til Bering-Beder vejen (forslag A) fra
Obstrupvej.
En tilslutning af Testrupvej til Bering-Beder vejen kan ikke anbefales. Dels er
Testrupvej forholdsvis smal og dels er den hovedadgang til Mårslet Skole med
en del lette trafikanter. Testrupvej anbefales ført under den nye vej uden tilslutning. At Testrupvej tænkes ført under den nye vej skyldes især det for-
39
BILAG 2a
1. Kommentarer, hovedforslag (forslag A)
hold, at den nye vej under alle omstændigheder skal hæves over terræn på
strækningen for at kunne passere over Giber Å og en faunapassage her.
Der vurderes ikke at være behov for en tilslutning af Nymarksvej. Nymarksvej foreslås dog ført under den nye vej som sti - som en del af en hovedstiforbindelse mellem Mårslet og Beder/Malling.
1.3.5
Vejstruktur i Mårslet
Som det fremgår af det offentliggjorte debatmateriale, anbefales det, at der
som en særlig del af VVM-redegørelsen for Bering-Beder vejen indgår en vurdering af vejstrukturen i Mårslet - i relation til den nye vej. Der er i Aarhus
Kommune nedsat en arbejdsgruppe, som i den kommende tid arbejder med
en helhedsplan for Mårslet. Arbejdet med Bering-Beder vejen (herunder vejstrukturen i Mårslet) koordineres med arbejdet for den kommende helhedsplan i Mårslet. Angående helhedsplanen for Mårslet, udarbejdes der et samlet
oplæg fra Teknik og Miljø, som vil blive præsenteret for Mårslet Fællesråd.
De fremkomne forslag om en vejforbindelse nordvest om Mårslet - i tilknytning til en forbindelse mellem Obstrupvej og Bering-Beder vejen - anbefales
at indgå i vurderingerne omkring den fremtidige vejstruktur i Mårslet, som vil
udgøre en særlig del af VVM-redegørelsen. Forbindelsen vil dog som udgangspunkt ikke projektmæssigt være en del af Bering-Beder vejanlægget.
En sådan ny vejforbindelse - fra Obstrupvej, vest om Mårslet og frem til Hørretløkken og videre til Hørretvej - vil formentlig give en betydelig bedre trafikbetjening af den nordlige del af byen uden at belaste den centrale del.
Hvad angår ønsket om regulering af adgange til Vilhelmsborg, så vil dette
indgå som en del af overvejelserne om vejstrukturen i Mårslet. En direkte
adgang fra Bering-Beder vejen til Vilhelmsborg vurderes ikke at være realistisk. Det bør derfor undersøges nærmere, om adgangen via Mårslet kan lukkes, således at Vilhelmsborg udelukkende vejbetjenes via Oddervej.
I VVM-redegørelsen vil den fremtidige vejstruktur i Mårslet således blive vurderet nærmere. Udover en belysning af den nye vejs trafikale konsekvenser
for det tilgrænsende vejnet, vil byens vejstruktur og muligheder for fremtidige
ændringer blive vurderet - i relation til den nye Bering-Beder vej.
Tilslutning ved Kølsmosevej
En tilslutning til den nye vej ved Kølsmosevej vurderes at være nødvendig.
For Ingerslev-området mellem Landevejen og jernbanen vil det give mulighed
for at benytte det nye vejanlæg. Områdets forbindelse mod vest vil blive alvorligt begrænset uden en tilslutning, idet Hovvejen afbrydes ved jernbanen.
Trafikbelastningen på Ingerslevvej vurderes ikke at blive afgørende påvirket af
tilslutningen. Dette forhold vil dog blive nærmere belyst i VVM-redegørelsen.
40
BILAG 2a
1.3.6
1. Kommentarer, hovedforslag (forslag A)
Fremtidig trafikbelastning og vejstandard/linjeføring
VVM-redegørelsen vil omfatte trafikmodelberegninger af alle alternativer både for dagens trafikale situation og for fremtidige forhold, herunder med
baggrund i fremtidig byudvikling i form af en ny by ved Malling og anden forventet byvækst samt den generelle trafikvækst. Trafikmodellen er baseret på
gældende trafikmønstre. Analyserne forudsætter, at de alternative linjeføringer er afklarede til et vist niveau.
Anlæg af Bering-Beder vejen med 2 spor vurderes (ved anlæg i perioden
frem til 2020) at være relevant og tilstrækkelig for en acceptabel trafikafvikling i en overskuelig fremtid - vurderet med baggrund i foreløbige beregninger af den forventede fremtidige trafikbelastning. Den kommende VVMredegørelse vil nærmere belyse de trafikale konsekvenser - og danne baggrund for en senere og mere præcis afklaring af vejprojektets standard.
På et 15-årigt sigt eller mere - hvor usikkerhederne omkring trafikprognoserne er store - viser foreløbige beregninger dog en trafikbelastning, som kan
være uhensigtsmæssig for en 2-sporet vej.
Det anbefales på denne baggrund – samt for at sikre et robust plangrundlag i
en situation hvor det er usikkert hvornår der afsættes anlægsmidler - at der i
VVM-redegørelsen indgår undersøgelse af både en 2- og 3- sporet vej. Det vil
sige en såkaldt ”2+1 vej”, hvor et ekstra spor kan anvendes til overhaling,
skiftevis for hver køreretning, og sikre en vis ekstra kapacitet.
I sammenhæng med en senere beslutning om vejanlæggets udformning efter udarbejdelse af VVM-redegørelsen - skal der tages stilling til pålæg af
vejbyggelinjer, hvilket forventeligt bliver relevant. Dette til sikring af en
eventuel udvidelse af vejen på lang sigt.
Modelberegningerne skal desuden belyse de trafikale konsekvenser for det
omkringliggende vejnet - herunder på eksisterende mindre veje på tværs i
den sydlige del af kommunen samt på vejnettet i eksisterende bysamfund.
Endelig danner trafikmodelberegninger grundlag for opgørelse af blandt andet de støjmæssige konsekvenser.
Som det fremgår af det offentliggjorte debatmateriale, anbefales det, at der
som en særlig del af VVM-redegørelsen indgår en vurdering af vejstrukturen i
Mårslet - i relation til den nye Bering-Beder vej. En del heraf vil omhandle en
særlig belysning af de trafikale konsekvenser for vejnettet i Mårslet - herunder konsekvenser for trafikbelastningen på blandt andet Tandervej, som foreslås tilsluttet den nye vej. Tandervej vil på den ene side blive merbelastet i
det omfang, den bliver attraktiv for nye trafikanter - og på den anden side vil
dele af vejen (gennem den centrale del af byen) blive aflastet i det omfang
trafikanter orienterer sig mod den nye vej. Tandervej vil – mellem tilslutningen til den nye vej og bygrænsen – formentligt skulle reguleres.
Også trafikbelastning i Testrup og i Ingerslev-området vil blive nærmere belyst i den kommende VVM-redegørelse.
41
BILAG 2a
1. Kommentarer, hovedforslag (forslag A)
Bering-Beder vejen forventes anlagt som en god, 2-sporet vej af en høj standard. Der forudsættes en generel hastighedsgrænse på 80 km/t samt tilstræbes en god fremkommelighed samt en maksimal trafiksikkerhed. Samtidig arbejdes med en forbedring af cykelruter på tværs i den sydlige del af
kommunen - enten ved stianlæg langs vejen eller bedre ruter uafhængig af
vejens tracé (eventuelt en kombination af begge).
Ovenstående stiller betydende krav til vejens geometri såvel horisontalt som
vertikalt. Vejen skal anlægges med relativt store/bløde kurver uden skarpe
sving og uden store stigninger/fald - således at der blandt andet sikres god
oversigt.
Forslag om at ændre linjeføringer for forslag A vest for Mårslet - således at
den med skarpe sving føres nord-syd på en delstrækning - kan af ovennævnte grunde ikke anbefales.
1.3.7
Barriere i landskabet og opdeling af bysamfund
Anlæg af en vej som Bering-Beder vejen vil - afhængig af linjeføring - i forskellig grad medføre visuelle og funktionelle barrierer i landskabet, i naturen
og mellem bysamfund.
Udover anlæg af faunapassager - som skal nærmere afklares i VVMredegørelsen - vil der dog i anlægget være indbygget en del passagemuligheder på tværs for biler og/eller for let trafik - med henblik på at minimere
barrierevirkningen.
Bortset fra forbindelser på tværs for biler og anden trafik ved Tandervej, Testrupvej, Landevejen, Ingerslevvej, Kølsmosevej og Hovedvejen vil der være
mulighed for, at let trafik niveaufrit kan krydse ved Nymarksvej, Tingskoven
og Enslevvej samt formentlig på Torshøjvej vest for Bering.
I forslag A indgår en lukning af Beringvej syd for den nye vej. Området her
vil kunne betjenes via Hovedvejen/Skanderborgvej.
Endvidere foreslås Mustrupvej lukket, idet der ikke kan anbefales en tilslutning
så tæt på Tandervejs tilslutning og idet der er tale om en meget svagt trafikeret vej. Dette vil for nogle ejendomme medføre en vis omvejskørsel. I det videre arbejde vil der dog indgå vurderinger af om det er muligt - via et eventuelt stianlæg langs Bering-Beder vejen - at sikre stiadgang fra Mustrupvej og
frem til niveaufri krydsninger ved Tandervej eller Testrupvej.
Til visse enkeltbeliggende ejendomme vil det være nødvendigt at sikre en ny
adgang.
Forslag A vurderes samlet set kun i relativt begrænset omfang at medføre
opdeling af bysamfund og lokale bebyggelser.
I den nordlige del af Ingerslev vil den spredte bebyggelse i et vist omfang
blive delt af en ny vej – men dog bundet sammen af Ingerslevvej som føres
på tværs. I de relativt udefinerbare og spredte bebyggelser længere mod øst
42
BILAG 2a
1. Kommentarer, hovedforslag (forslag A)
og ved Enslev vil enkelte ejendomme (som betragter sig som tilhørende disse) eventuelt blive adskilt af en ny vej.
Et nyt vejanlæg vil medføre opdeling af landbrugsarealer, som kan have driftsmæssige konsekvenser. Sådanne forhold belyses nærmere i det efterfølgende
arbejde, herunder især når vejprojektet er betydeligt mere afklaret.
1.3.8
Enslev By
Enslev er i Kommuneplan 2009 udpeget som en afgrænset landsby. Målsætningen for afgrænsede landsbyer er, at landsbyerne skal fastholde deres særlige kvaliteter, som kun et traditionelt og bevaret landsbymiljø kan tilbyde.
Den afgrænsede landsby Enslev, ligger med en principiel afstand til BeringBeder vejens forslåede placeringer på over 200 m og vurderes derfor ikke at
blive berørt væsentligt af den kommende Bering-Beder vej.
1.3.9
Testrup By
Testrup er i Kommuneplan 2009 udpeget som en afgrænset landsby. Målsætningen for afgrænsede landsbyer er, at landsbyerne skal fastholde deres
særlige kvaliteter, som kun et traditionelt og bevaret landsbymiljø kan tilbyde. Det vurderes ikke, at forslag A har indflydelse på hvorvidt Testrup kan
fastholde ovenstående særlige kvaliteter. Det indgår i rammebestemmelserne for Testrup (i Kommuneplan 2009), at den eksisterende udsigtslinje til
landskabet og Holme Bjerge mod nord ved Testrupvej 109-111 skal fastholdes. VVM-redegørelsen skal bl.a. ved visualiseringer belyse hvorvidt ovenstående udsigtslinje berøres og i hvilken grad.
1.3.10 Naturmæssige forhold, herunder passage af Giber Å og Balle Bæk
De natur- og landskabsmæssige forhold vil generelt skulle belyses i den
kommende VVM-redegørelse.
Dette omfatter også naturnetværk og dyreliv. Der vil være fokus på bilag IVarterne, (specielt odderen), der er beskyttede i henhold til Habitatdirektivet,
hvilket bl.a. betyder, at der ikke må ske beskadigelse eller ødelæggelse af
yngle- eller rasteområder. Derfor vil VVM-redegørelsen omfatte vurderinger
af linjeføringernes påvirkning af sådanne områder, vurdering af afværgeforanstaltninger og vurdering af behov for faunapassager.
I forhold til linjeføringsforslag A vil der være fokus på passagen af Giber Å,
hvor der skal sikres en faunapassage. Giber Å er et § 3-beskyttet vandløb og
er desuden beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 16, å-beskyttelseslinjen.
Derudover er området omkring Morsbæk, der er beliggende syd for Testrup
Mose, og området omkring Giber Å frem til Mårslet udpeget som muligt vådområde i Kommuneplan 2009.
VVM-redegørelsen skal forholde sig til ovenstående samt til Giber Å som
spredningskorridor og til det landskabsæstetiske i forhold til et vejprojekt på
tværs af åen og de tilgrænsende enge.
43
BILAG 2a
1. Kommentarer, hovedforslag (forslag A)
Balle Bæk er også et § 3-beskyttet vandløb og skal gennem samme vurderingsproces i VVM-redegørelsen.
Et yderligere forhold er vejens passage ved den nordlige del af Tingskoven,
hvor linjeføringen berører et fredskovareal. Nedlæggelse af fredskov kræver
dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen. Vurdering af de naturmæssige konsekvenser skal indgå i VVM-redegørelsen.
I øvrigt vurderes forslag A, sammenlignet med de øvrige linjeføringsforslag,
at have de færreste konflikter i forhold til naturinteresser.
1.3.11 Passage af gravhøje ved Langhøj
I de offentliggjorte forslag til linjeføring (A og B) anbefales på den vestlige del af
strækningen, at vejen placeres i Hovvejens eksisterende tracé nord om gravhøjene ved Langhøj, der er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
Gravhøjene er beskyttet af Museumsloven samt Naturbeskyttelseslovens §
18 med en 100 meter beskyttelseszone. Forslag A og B (i Hovvejens tracé) er
placeret i en afstand tættere på gravhøjene end 100 meter. Men der da er
tale om udvidelse af en eksisterende vej, forventes det at være muligt at
opnå den fornødne dispensation til dette.
Forslag om i stedet at føre Bering-Beder vejens tracé syd om gravhøjene ved
Bering kan ikke anbefales medtaget i det videre arbejde.
Rent praktisk kan et sydligt tracé ikke skabe større afstand til gravhøjene,
når der fra krydset Torshøjvej / Hovedvejen skal opretholdes en fornuftig
vejgeometri på vejen - med kurver, der overholder de ønskede krav om hastighed og oversigt.
Samtidig giver en sådan linjeføring en række terrænmæssige udfordringer.
Jernbanen ligger stort set i terræn, hvor vejen skal føres over. Det betyder,
at der skal etableres en høj vejdæmning, der især vil være markant sydøst
for jernbanen, hvor den vil være op til 7 meter over terræn og blandt andet
påvirke indsigt til netop gravhøjene.
Desuden vil en linjeføring syd om gravhøjene påvirke en spredningskorridor,
som forløber langs sydsiden af banelegemet, ligesom den vil komme meget
tæt på Aarhus Å.
Endelig vil en linjeføring syd om gravhøjene betyde, at gravhøjene vil blive omkranset af infrastrukturanlæg på alle sider, idet der vil skulle etableres en ny
forbindelse til betjening af erhvervsområdet med blandt andet COOPs terminal.
44
BILAG 2a
1. Anbefaling hovedforslag (forslag A)
1.4 Anbefaling - HOVEDFORSLAG
– HER BENÆVNT FORSLAG A
Med baggrund i foranstående kommentering af de indkomne bemærkninger
for og imod forslag A anbefales følgende:
Samlet set anbefales, at forslag A (det offentliggjorte hovedforslag) medtages og konsekvensvurderes i den kommende VVM-redegørelse – både som
en 2- og 3-sporet vej. Vejens konsekvenser for omgivelserne kortlægges jf.
gældende VVM bekendtgørelse, og de indkomne bemærkninger vil indgå i det
videre arbejde.
Som der er lagt op til i det offentliggjorte debatoplæg, vil VVM-redegørelsen
omfatte særlige undersøgelser af vejstrukturen i Mårslet, belysning af muligheder for forlængelse af den nye vej til Beder Landevej samt undersøgelser
af stiforbindelser på tværs (langs med vejen eller i særskilt tracé).
I undersøgelsen af forslag A anbefales det at have særlig fokus på:
x støjmæssige konsekvenser ved passage umiddelbart syd om Mårslet og
Tranbjerg
x afledte trafikale konsekvenser på tilgrænsende veje
x påvirkning af eventuelle yngle- og rasteområder for bilag IV-arter
x natur- og landskabsmæssige forhold omkring passagen af Giber Å og Balle Bæk
x naturmæssige konsekvenser for den nordlige del af Tingskoven
x linjeføringens passage af gravhøjene ved Langhøj indenfor beskyttelseszonen på 100 meter
x konsekvenser for den eksisterende udsigtslinje til landskabet og Holme
Bjerge mod nord ved Testrupvej 109-111, Testrup.
Hertil anbefales det, at VVM-redegørelsen i øvrigt indeholder:
x undersøgelse af muligheder for en yderligere tilslutning vest for Mårslet, i
form af en forbindelse til Obstrupvej
x optimering af vejanlæggets afstand og placering i terræn i forhold til bebyggelser i Mårslet og Tranbjerg, indenfor de skitserede tracéer
x undersøgelse af mulighed for etablering af stiforbindelse fra Mustrupvej
langs Bering-Beder vejen og frem til en niveaufri krydsning ved Testrupvej.
45
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra første offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
2 BEMÆRKNINGER - ALTERNATIV FORSLAG
– HER BENÆVNT FORSLAG B
2.1 For forslag B
3.8 Anders Kold Ruskjær, Voldbyholt 20, 8450 Hammel
Anders Kold Ruskjær (AKR) driver landbrugsarealet nord for Tingskoven og
syd for det nyetablerede boligområde i Tranbjerg (matr.nr. 1b Tingskoven,
Tranbjerg samt matr.nr. e 30 og 43 Tiset by, Tiset). AKR argumenterer for
det alternative linjeføringsforslag, idet hovedforslaget vil begrænse driftsmulighederne på det pågældende landbrugsareal.
3.19 Jakob Daa Johannsen og Camilla Daa Rønning, Mustrupvej 49,
8320 Mårslet (Cirius 139)
Jacob Daa Johannsen & Camilla Daa Rønning (JDJ & CDR) bor i nybyggerkvarter på Mustrupvej i Mårslet. De støtter det alternative forslag, hvor vejen
er flyttet længere væk fra bebyggelsen i Mårslet. De mener, at de ved hovedforslaget vil få enorme støjgener og synlig trafik lige i baghaven, da vejen
skal gå i niveau.
JDJ og CDR håber, at de i fremtiden fortsat vil kunne nyde stemningen med
natur og ro i Mårslet, ved gennemførelse af det alternative forslag.
3.22 Carsten Roager Tonsberg & Liza Dalby (Cirius 154)
Carsten Roager Tonsberg & Liza Dalby (CRT & LD) er nytilflyttere til Aarhus
Kommune og er meget interesseret i udstykkede grunde i Mårslet, herunder
Enkegårdslunden og Damgårdstoften, 8230 Mårslet.
Hovedforslagets linjeføring får CRT og LD til at bremse planer om at byde på
en grund. De afventer om den alternative (stiplede) linjeføring i stedet vælges som den endelige linjeføring, i kraft af, at det vil kunne reducere støjpåvirkninger af omgivelserne på Damgårdstoften.
CRT og LD pointerer, at hvis de udstykkede grunde i Mårslet skal kunne
vække interesse for børnefamilier som dem, er det ønskværdigt, at muligheden for uforstyrret markudsigt og et minimum af støjpåvirkninger opretholdes. Dette vil som minimum kræve, at den stiplede linjeføring bliver den endelige linjeføring.
3.29 Helle Johansen og Frits Nielsen, Mustrupvej 35, 8320 Mårslet
(Cirius 174)
Helle Johansen og Frits Nielsen (HJ og FN) foretrækker det alternative forslag
til linjeføring. De mener dog, at denne løsning allerede er nedstemt af politikkerne under den offentlige debat og tilslutter sig derfor forslaget om ny
linjeføring, fremlagt af Ingerslev Vejforening.
46
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
2.2 Imod forslag B
Flere af nedenstående høringssvar er også imod visse sydligere linjer fremført
i pressen og på hjemmesider som f.eks. Ingerslev Vejforenings forslag til linjeføring.
2.3 Danmarks Naturfredningsforening - Afdelingsbestyrelsen i Aarhus Kommune ved Søren Højager (Cirius 138)
Afdelingsbestyrelsen i Aarhus Kommune for Danmarks Naturfredningsforening ønsker at få fjernet den alternative linjeføring (syd om Testrup) som et
muligt løsningsforslag.
Begrundelse: Den alternative linjeføring vil forløbe i en lavning tæt ved Testrup Mose og tæt ved ynglepladser for Spidssnudet Frø og Løvfrø, der begge
er opført på Habitatdirektivets Bilag IV (arter, som ikke må fanges, dræbes,
forstyrres eller få ødelagt deres levesteder). Et vejanlæg så tæt på vådområderne vil uundgåeligt medføre forstyrrelser og er dermed uforenelig med Habitatdirektivet. Den sydlige linjeføring harmonerer endvidere ikke med, at
Aarhus Kommune i den senere tid har bekostet etablering af nye vandhuller i
området primært af hensyn til Spidssnudet Frø.
2.4 Vejforeningen Vestre Tingskovvej af 1974 (Cirius 151)
Vejforeningen Vestre Tingskovvej af 1974 protesterer imod det alternative
forslag til linjeføring for Bering-Beder vejen. Vejforeningen hævder, at det
alternative forslag bevirker størst skade på landskab, dyr miljø og rekreative
interesser. Samt store menneskelige omkostninger for alle beboere på vejen.
Den offentliggjorte debatfolder vedr. Bering-Beder vejen beskriver at en
VVM-undersøgelse skal vurdere virkningerne på en række forhold f.eks. natur, grundvand og landskab. Foreningen undrer sig over, at beboere i området ikke nævnes som et forhold der skal undersøges.
Foreningen anser det som uretfærdigt, når der tages støjhensyn til folk nord
for Tingskoven, der endnu ikke er flyttet til området sammenstillet med risikoen for ekspropriation af folk, som har boet i området i op til 70 år.
Foreningen anser Vestre Tingskovvej som et naturskønt område og mange
tilflyttere fra det sydlige Tranbjerg benytter områdets stier til rekreativt brug.
Ifølge Aarhus Kommunes målsætning skal sådanne grønne områder skånes
som rekreative områder. Foreningen mener at det alternative forslag til Bering-Beder vejen vil ødelægge det naturskønne område.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de miljømæssige forhold på Vestre
Tingskovvej i fælles bemærkningerne fra borgere fra Testrup, Testrup Mose,
Tingskoven og Vejforeningen Vestre Tingskovvej.
2.8 Andelsboligforeningen Nymarksvej, 8320 Mårslet (Cirius 202)
Andelsboligforeningen Nymarksvej (AN) er beliggende i det sydøstlige Mårslet
få hundrede meter fra hovedforslaget / det alternative forslag til linjeføring af
47
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
Beder-Bering-vejen. AN mener, at Bering-Beder vejen bør flyttes længere
mod syd, især hvor linjeføringen er tættest på Mårslet.
Bemærkninger i forhold det alternative forslag til linjeføring:
x
Projektet bliver præsenteret som et åbent land-projekt. Dette stemmer
dårligt overens med at vejen ifølge oplægget ser ud til at komme på omkring 100 meters afstand af de eksisterende og udlagte boligområder i Mårslet syd og sydøst.
x
AN finder det tilfredsstillende, at der ikke lægges op til at Nymarksvej tilsluttes den nye vej. Det vil standse brugen af Nymarksvej som gennemfartsvej fra Oddervejen.
x
Støjafstanden bør fastlægges under hensyn til udsigten om, at der foretages reservationer til en firesporet vej med risiko for en kraftig vækst i trafikken (måske helt op til motorvejsniveau i tilfælde af, at en Kattegatbro
realiseres).
x
AN er bekymret omkring den generelle forringelse af livskvaliteten i hele
det sydøstlige hjørne af Mårslet – også såfremt vejen forbliver 2-sporet.
Enkegårdslunden og Nymarks Allé bliver et væsentligt mindre attraktivt
område, hvilket vil smitte af på hele den sydlige ende af Mårslet.
2.14 Testrup Højskole, Testrupvej 110, 8320 Mårslet (Cirius 233)
Testrup Højskole (TH) v. forstander Jørgen Carlsen (JC) anmoder indtrængende om, at det alternative forslag til linjeføring fravælges. Forslaget forringer betingelserne for højskoledrift i Testrup og medfører en tilbagegang i
elevtallet. Der er fremføres bl.a. flg. synspunkter:
Området som gennemskæres af det alternative forslag til linjeføring i Testrup, anvendes flittigt (hver dag) af skolens elever både i fritid og i undervisningssammenhænge. I faget ”friluftsliv” gøres brug af det enestående naturmiljø Ravnholt Skov og Testrup Mose. JC understreger vigtigheden af at
Testrup Højskole ligger i et frodigt naturlandskab, hvilket er en væsentlig
årsag til, hvorfor man vælger Testrup Højskole, frem for andre højskoler.
Testrup Højskole:
x Har eksisteret siden 1866
x Har over 100 elever boende året igennem i alderen 18-22 år (bløde trafikanter)
x Frekventeres hvert år af 1.400 kursister på skolens forskellige kurser.
Testrup Højskole som virksomhed:
x En sund økonomi med løbende overskud og med en årlig omsætning på kr.
over 20 mio.
x Arbejdsplads for 35 mennesker.
x Betydningsfuld medspiller i det Aarhusianske kulturliv med mange offentlige arrangementer.
48
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
x Flg. er bl.a. finansieret af skolens drift: Opkøb ekstra huse i Testrup (medarbejderboliger), udbygning af skolen senest i år 2000 med en ny musikbygning, præmieret af Aarhus Kommunes Arkitekturpris.
2.16 Ingerslev Vejforening v. Helge Kjems, Ingerslevvej 54, 8361
Hasselager (Cirius 239)
(Vedlagt liste med støtte til Ingerslev Vejforenings forslag. 574 personer har
støttet forslaget)
Ingerslev Vejforening (IV) mener ikke, at hovedforslaget (også benævnt linje
A) er attraktiv for området. IV anser det alternative forslag til linjeføring (også benævnt linje B) for at være et proforma forslag, med den hensigt at samle interessen omkring hovedforslaget. Det alternative forslag er endvidere
nedstemt af flere byrådspolitikere, som repræsenterer et bredt flertal i Byrådet.
IV pointerer, at der i flere rapporter er vist linjeføringer til en forbindelse
mellem motorvejen og en evt. Kattegatbro igennem Ingerslev. IV er overbeviste om, at forbindelsen vil blive ført et sted ml. Solbjerg og Hovedforslaget
og de frygter for en udslettelse af Ingerslev.
IV fremsætter et forslag til ny sydligere linjeføring og mener, at den er mest
attraktiv for mennesker og natur. IV har flg. kommentarer til det alternative
forslag:
Argumenter imod det alternative forslag til linjeføring:
x Forslaget skærer Ingerslev midt over og bebyggelsen ved Tingskoven
rammes hårdt.
x Mellem Kølsmosevej og Ingerslevvej passerer det henover 3 nyanlagte søer
som Aarhus Kommune har opfordret til og givet byggetilladelse til.
x De nye bebyggelser ved Jegstrup samt det vestlige Tranbjerg vil benytte
Ingerslevvej som genvej til tilslutningen ved Kølsmosevej og den smalle
Ingerslevvej bliver farligere for de bløde trafikanter.
2.18 Testrup Borgerforening, Testrupvej 167, 8320 Mårslet (Cirius 246)
Underskriftindsamling fra 55 borgere i Testrup
Testrup Borgerforening (TB) er imod det alternative forslag til linjeføring, der
deler Testrup by i to dele og imod forslaget fremført af Ingerslev Vejforening,
som føres igennem Ravnholt Skov.
I Testrup har man været specielt optaget af trafiksikkerheden fordi, at landsbyen rummer en usædvanlig stor andel af sårbare trafikanter: Dels tæller
byen omkring 30 børn i førskolealderen og skolealderen - dels rummer højskolen året igennem over 100 unge i den typiske høj skolealder (18-22 år),
som alle er bløde trafikanter. TB’s grundlæggende holdning til en kommende
vejføring er båret af spørgsmålet om trafiksikkerheden samt hensyntagen til
landsbylivet, miljøet og den omgivende natur.
TB ønsker, at der tages hensyn til landsbylivet, miljøet og den omgivende
natur.
49
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
Argumenter imod det alternative forslag til linjeføring:
x Ingen i Testrup er gjort bekendt med denne vejføring ved deres køb af huse.
x Afskærer landsbyen og højskolen fra deres vigtigste rekreative områder:
Ravnholt Skov og Testrup Mose.
x Vejføringen vil gøre ubodelig skade på det righoldige plante- og dyreliv i
Ravnholt Skov og Testrup Mose.
x En linjeføring hen over eller i nærheden af Testrup Mose vil skabe trafiksikkerhedsmæssige problemer, da der her ofte er lokale, tætte tågebanker i
morgentimerne.
x Øget trafikmængde i Testrup er til skade for trafiksikkerheden. Bilister fra
Mårslet, vil foretrække at køre igennem Testrup for at komme på BeringBeder vejen ved Tranbjerg Syd. Forslaget giver ikke nogen oplagt tilslutningsmulighed for trafikanter fra Mårslet nord.
x Giver betydelige støjgener i store dele af Testrup, inklusiv højskolen.
x Mange biler skal tilbagelægge en større vejstrækning, som medfører en
større C02- belastning. Udledning af udstødningsgasser og partikler øges til
skade for mennesker og miljø.
x Forslaget deler Testrup i to dele og dermed amputeres landsbymiljøet. Ifølge kommuneplanen er landsbyen “bevaringsværdig” og landsbykarakter
bør bevares og adskille sig fra byområder.
2.20 Claus Madsen, advokat for Dansk Dyreværn Århus, Skt. Clemens
Torv 8, Box 5124, 8100 Aarhus C (Cirius 82)
Claus Madsen fremfører, at dyreinternatet er det eneste i Midtjylland, og at det
har nært samarbejde med Århus Politi og Aarhus Kommune om henholdsvis
herreløse hunde og katte til videre foranstaltning. Derudover samarbejdes med
de sociale myndigheder i Aarhus Kommune og andre kommuner om praktik/arbejdsprøvning mv.
Berøres ejendommen kun delvist af vejen eller føres denne meget tæt forbi
vil dette også have skadevirkning, da dyrene på internatet er særligt påvirkelige af lyd fra vejen.
Det bemærkes, at der både er beboelse og erhverv på ejendommen, hvilket
der skal tages hensyn til i konsekvensvurderingen.
CM er betænkelig ved det alternative linjeføringsforslags nærhed til Testrup
Mose, hvor spidssnudede frøer har yngleplads. Der henvises til, at der på
dyreinternatets ejendom findes vandhul, hvor den spidssnudede frø også
holder til, og at forbindelsesledet mellem de to ynglepladser vil blive afskåret
med det alternative linjeføringsforslag. På baggrund af dette forhold, har
Danmarks Naturfredningsforening fået tilsendt kopi af nærværende bidrag.
Claus Madsen henstiller til, at der i den videre planlægning tages hensyn til,
at dyreinternatet er meget besøgt, og der derfor skal være let vejadgang
med dyr samt nærhed til offentlige transportmidler.
50
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
2.21 Dansk Dyreværn Århus, Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J (Cirius
258)
Underskriftindsamling imod det alternative forslag til linjeføring fra i alt 7.593
personer.
Dansk Dyreværn Århus (DDÅ) er imod det alternative forslag til linjeføring og
udover bemærkninger indsendt via advokat Claus Madsen (jf. pkt. 2.20) er
der indsendt en underskriftindsamling i dette høringssvar.
3.1 Britta Bai-Rasmussen og Jan Weber Svejstrup, Tandervej 48,
8320 Mårslet (Cirius 39 og 66)
På strækningen fra Nymarksvej til Testrupvej bør der generelt ske lydisolering, som hele byen kan få gavn af. Hvis det ikke er muligt ønskes omfartsvejen gravet ned, eller der bør etableres en jordvold langs bidragsyders
ejendom, så støjgener mindskes mest muligt.
3.2 Olav Rolskov, Tingskovvej 61, 8310 Tranbjerg (Cirius 40)
Olav Rolskov (OR) er imod det alternative linjeføringsforslag, da det må være
i almenhedens interesse at beskytte naturområdet omkring Testrup Mose
pga. den enestående fauna og beliggenhed så tæt ved Aarhus. Der henvises
til, at der i området findes nattergal, gøg, fiskehejre, rådyr, musvåger, ænder, svaner, fasaner, natugle, flagspætte m.fl. I mosen er gedde, aborre,
skalle m.fl. Derudover findes fredede frøer, som lodsejerne i området på opfordring fra Aarhus Kommune er begyndt at lave vandhuller til. Vild orkide
findes også på området, hvor vejen evt. skal gå.
Det alternative forslag vil desuden få konsekvenser for dyrene på dyreinternatet i Tingskoven, hvor der netop er investeret 14 millioner kr. i udvidelser,
som kommunen selv har givet tilladelse til.
Det findes endvidere problematisk, at det alternative forslag er placeret mellem to nærtliggende skove.
Der henvises til, at der har været stenalderbopladser på området (Testrup
Mose og Tingskoven), da OR bl.a. har fundet stenøkser, pilespidser mv.
3.3 Malene Skorstensgaard, Nymarksvej 41, 8320 Mårslet (Cirius 41)
Malene Skorstensgaard (MR) er bekymret for væsentlig støjpåvirkning af områderne omkring Nymarksvej og Nymarks Allé – både eksisterende bebyggelse i åbent land samt de nye byområder ved Mårslet.
MR gør opmærksom på, at der på hendes ejendom Nymarksvej 41 med tilskud fra kommunen er etableret 2 søer til løvfrøer, og finder det derfor underligt og bekymrende, at en vej skal placeres så tæt herpå.
3.7 Søren Mikkelsen, Ravnholtvej 109, 8310 Tranbjerg (Cirius 74)
SR stiller sig undrende over for det alternative linjeføringsforslag, som øjensynlig går gennem Testrup Mose, hvor Giber Å har sit udspring. Der henvises
til, at der gennem tiden har været gjort meget for at have en nogenlunde
konstant vandstrøm i Giber Å bl.a. med ekstra tilførsel af vand fra regnvandsbassinet i Østerby gennem Ballebæk.
51
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
3.9 Brittmarie Hermansen, Kriegersvej 19, stuen, 8000 Aarhus C (Cirius 81)
Brittmarie Hermansen ønsker, at Bering-Beder vejen placeres, så den ikke
berører Dyreinternatet i Tingskoven, da internatet ofte er dyrenes eneste
redning.
3.11 Flemming Silver Jørgensen, Mejlgade 5, 2. tv, 8000 Aarhus C
(Cirius 85)
Ud over at berøre dyreinternatet væsentligt, vil valg af det alternative linjeføringsforslag betyde, at mange mennesker mister deres hjem og ejendomme.
3.12 Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg (Cirius 91 og 105)
BJ er bosat i Ravnholt Skov, og tilslutter sig hovedforslaget, bl.a. fordi de
rekreative værdier omkring Ravnholt Skov bliver påvirket af støj fra det alternative linjeføringsforslag. Området bliver brugt flittigt af beboere i Ravnholt og Testrup Højskoles kursister.
BJ tilslutter sig endvidere hovedforslaget fordi det alternative linjeføringsforslag kommer tættere på 10 % af Aarhus Kommunes drikkevandsreserver og
fordi det alternative linjeføringsforslag er meget tæt på Testrup Mose og Giber Å’s udspring – et naturområde, som bør beskyttes og skånes. Ligeledes
er forslaget tæt på Ravnholt Skov med stor bestand af rådyr.
3.14 Inge Jørgensen, Nordborggade 8, 4th, 800 Aarhus C (Cirius 116)
Inge Jørgensen (IJ) - tidligere bosat i Mårslet på Gl. Bedervej 2 - mener, at
Bering-Beder vejen er en meget væsentlig regulering af trafikken i den sydlige del af Aarhus Kommune. IJ ønsker at bidrage med et forslag, som omhandler placeringen af vejen i forhold til dyreinternatet.
Bering-Beder vejen bør føres uden om Tingskoven og i en afstand så dyrene
på dyreinternatet stadig kan trives i deres nye bygninger.
Begrundelse: da Aarhus Kommune har godkendt byggeriet af Dansk Dyreværn bør der tages hensyn til dette i planlægningen af Bering-Beder vejen.
3.15 Lisbeth Hansen Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J
(Cirius 117)
Lisbeth Hansen Christiansen mener, at hovedforsalget bør gennemføres. Det
alternative forslag vil skære igennem flot natur, som er værd at bevare.
3.18 Lars Rieks, Nymarks Alle 137, 8320 Mårslet (Cirius 134)
Lars Rieks (LR) mener, at kommunens forslag om linjeføring ligger alt for tæt
på Mårslet. 8-10 tusinde biler pr. døgn og sikkert stigende i årene fremover, så
tæt på et eksisterende bysamfund er galimatias. LR foreslår sydligere linjer.
3.20 Kirsten Mathiesen & Laurits Lund Larsen, Vestre Tingskovvej 26,
8310 Tranbjerg (Cirius 150)
Kirsten Mathiesen & Laurits Lund Larsen (KM & LLL) protesterer imod det
alternative forslag til Bering-Beder vejen. Husmandsstedet drives ud fra øko-
52
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
logiske principper og der er knyttet en mangeårig økologisk autorisation på
ejendommen.
KM & LLL frygter, at den ovenfor beskrevne erhvervsmulighed bliver ødelagt i
forbindelse med Bering-Beder vejen. De vurderer, at det alternative forslag
til linjeføring beslaglægger den eneste velegnede jord til friluftsgartneri i forhold til deres jord. KM & LLL stiller flg. spørgsmål til kommunen:
x
Hvordan vil kommunen imødegå de støjgener KM & LLL vil blive udsat for?
3.23 Birgitte Stein og Alan Bjerrehus, Ravnholtvej 145, 8310 Tranbjerg J (Cirius 155)
Birgitte Stein og Alan Bjerrehus (BS og AB) er imod det alternative forslag og
forslag fra Ingerslev Vejforening. De ønsker, at Aarhus Kommune bibeholder
den oprindelige linjeføring (hovedforslaget).
I forbindelse med køb af ejendommen Ravnholtvej 145 i 2007, undersøgte
BS og AB hvad Aarhus Kommune havde af projekter i nærområdet. Af tilgængeligt materiale finder de, at det fremgår, at kommunen planlagde en vej
fra Bering til Beder svarende til hovedforslaget – i en afstand (tæt på Tranbjerg og Mårslet) så deres ønsker om natur og fred blev opfyldt. Under disse
forudsætninger blev ejendommen købt.
Det alternative forslag indebærer, at vejen skal føres igennem naturskønne
områder, mosen og tæt på vor fredskov. Det var absolut ikke under de forudsætninger, at BS og AB købte deres ejendom - til en pris der afspejler, at
den ligger i natur/skov og roligt område.
Forslag fra Ingerslev Vejforening indebærer en vejføring igennem fredskov,
BS og AB er medejere af. De opponerer på det kraftigste imod dette. Såfremt
Aarhus Kommune ønsker at anlægge en ny ringvej, der bl.a. skal betjene
områderne Bering, Mårslet og Tranbjerg, må det være en selvfølge, at den
også ligger tæt på de nævnte områder.
3.24 Hanne Skovgaard & Claus Sørensen, Testrupvej 101, 8320 Mårslet. (Cirius 156)
Hanne Skovgaard & Claus Sørensen (HS & CS) tager på det kraftigste afstand
til den alternative rute. De mener en vej bagom deres gård og igennem Testrup
by er fuldstændig vanvittigt. Testrups borgere og opland med tilhørsforhold til
Testrup, udgør ca. 80-100 mennesker og der er i Testrup både liv og miljø. HS
& CS argumenterer for at Testrup er en bevaringsværdig landsby med mere
kultur og miljø, end mange større byer og fremfører følgende udsagn:
x
Testrup har en meget aktiv borgerforening.
x
Der er traditioner som fællesspisning, fastelavn, sommerfest, ren by, legeplads og i år er der købt en frugtpresser sammen med højskolen og der
blev afholdt en høstfest!
x
Flere arrangementer er sammen med højskolens elever og dette er meget
givende for alle.
53
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
HS & CS påpeger urimeligheden i, at der tages mere hensyn til nybyggere i
Mårslet, som har kendt til den kommende landevej frem for folk som bor på
landet. De hævder at ingen vil bo i og omkring Testrup, hvis de får en landevej i baghaven. HS & CS støtter Testrup bys fælles høringssvar støttes, med
ønske om, at Bering-Beder vejen kommer så tæt på Mårslet som muligt.
3.28 Hanne-Lise Trier Hansen og Mogens Hansen, Ravnholtvej 143,
8310 Tranbjerg J (Cirius 172)
Hanne-Lise Trier Hansen og Mogens Hansen (HLTH og MH) er berørt af det
alternative forslag til linjeføring for Bering-Beder vejen. De mener, at hovedforslagets linjeføring er den mest egnede løsning til Bering-Beder vejen og
fremfører følgende:
x
Det alternative forslag til linjeføring igennem/tæt på Testrup By, Testrup
Mose og biotopen Ravnholt Skov findes uovervejede og forfejlede.
x
HLTH og MH hævder at naturbeskyttelsesloven har til formål primært at
beskytte natur/miljø og ligeledes det eksisterende samfunds sammenhængskraft. HLTH og MH mener at hovedforslaget er den løsning, som
bedst tilgodeser naturen, bo-kvaliteten og betjeningen af boligområderne.
3.30 Familien Rasmussen, Tandervej 46, 8320 Mårslet (Cirius 177)
Familien Rasmussen (3 generationer på samme gård fra 1860 og familiens
eje siden 1924) protesterer mod det kommende vejprojekt Bering-Beder vejen. Både hovedforslaget og det alternative forslag til linjeføring har fatale
konsekvenser for familien Rasmussen, da vejen vil komme til at ligge klods
op af deres hjem.
3.31 Ove Jensen, Enslevvej 18, 8361 Hasselager (Cirius 179)
6 beboere i Enslev har indvendinger imod både hovedforslaget og det alternative forslag til linjeføring. De tilslutter sig overordnet Ingerslev Vejforenings forslag til ny linjeføring.
Argumenter imod det alternative forslag til linjeføring er flg.:
x Der tages ingen hensyn til de eksisterende bebyggelser, idet landsbyerne
Enslev og Ingerslev skæres igennem, og dermed vil de to samfund blive
spoleret.
x Placeringen forbi Bering-højene er ødelæggende for fortidsminderne. Beboerne henviser til Lov om naturbeskyttelse som ikke tillader ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder. Fra nuværende Hovvejen til nærmeste høj er der kun 85 m, som en 2-sporet vej oven i købet
vil æde af. Hvis vejen fremtidigt bliver 4-sporet vil den passere få meter fra
nærmeste højs fod.
x Kulturarvsstyrelsen vil næppe acceptere, at en 4-sporet vej kommer helt
over til højene. Kommunen kan derfor komme i en fremtidig situation, at
man er nød til at anlægge den nye, 4-sporede vej vest om højene med en
stor ekstraregning.
54
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
3.32 Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy, Ingerslevvej 56, 8361 Hasselager (Cirius 180)
Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy (LVR og NR) er berørt af både hovedforslaget
og det alternative forslag til linjeføring til Bering-Beder vejen.
Ved begge linjeføringer skal deres ejendom fjernes enten pga. af linjeføringens direkte passage henover ejendommen eller pga. så stor nærhed til linjeføringen, at støjen bliver utålelig.
Ejendommen blev anskaffet netop fordi den ligger i fredelige omgivelser og
LVR og NR vil nødig ”tvinges” fra ejendommen, hvor de også har deres virksomhed. De ønsker, at kommunen i videst muligt omfang tager hensyn til
mennesker.
3.33 Karen Margrethe og Poul Rasmussen, Testrupvej 103, 8320
Mårslet (Cirius 181)
Karen Margrethe og Poul Rasmussen (KM og PR) bor på og driver Testrupgård med et areal på ca. 220 ha. De er imod både det alternative forslag til
linjeføring for Bering-Beder vejen samt forslaget fremført af Ingerslev Vejforening. Begge forstyrrer landbrugsbedriften på Testrupgård væsentligt, fordi
markerne skæres over på tværs eller diagonalt, med deraf følgende væsentlige flere arbejdstimer.
KM og PR mener, at det alternative forslag linjeføring ikke kan aflaste og forbedre trafikforholdene i Mårslet og Testrup. De vil tværtimod forøge trafikken
fra Mårslet, forbi Mårslet Skole igennem Testrup til den nye omfartsvej. De er
enige i Testrup Borgerforenings bemærkninger og tilslutter sig hovedforslagets linjeføring.
3.34 Jens Søgaard Andersen og Kristine Stougård Thomsen, Tingskovvej 9, 8320 Mårslet (Cirius 184)
Jens Søgaard Andersen og Kristine Stougård Thomsen (JSA og KST) har underskrevet det fælles høringssvar indsendt af Testrup Borgerforening, der
tilslutter sig hovedforslagets linjeføring.
3.35 Bitten Aagaard Jensen og Jørgen Hasselstrøm, Ravnholtvej 149,
8310 Tranbjerg (Cirius 185)
Bitten Aagaard Jensen og Jørgen Hasselstrøm (BAJ og JH) bor mellem Testrup Mose og Ravnholt Skov, og er en af de lodsejere, der - foranlediget af
Aarhus Kommune - har fået etableret vandhuller til fredede padder. BAJ og
JH støtter høringssvaret indsendt af Testrup Borgerforening, der tilslutter sig
hovedforslagets linjeføring. Derudover har de følgende bemærkninger:
Ulemper ved det alternative forslag til linjeføring:
x Det giver ikke tilstrækkelig aflastning af den nordlige del af Mårslet (ligesom sydligere linjeføringer heller ikke gør det).
x Det alternative forslag til linjeføring går særdeles tæt på Testrup Mose,
som er et beskyttet område. Testrup Mose samt engene og markerne omkring udgør et muligt vådområde. Den alternative linjeføring begrænser mu-
55
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
lighederne for vådområde. BAJ og JH mener, at det er en modstridende og
kompensatorisk handling at placere en vej i et vådområde, for derefter at
genskabe vådområdet. Forholdene ønskes belyst i en VVM-redegørelse såfremt den skal omfatte det alternative forslag.
3.36 Robert og Bodil Sørensen, Nymarksvej 25 + Annette Grønbæk
Jensen og Morten Degn, Nymarksvej 27 + Frederikke Hansen, Nymarksvej 29, 8320 Mårslet (Cirius 186)
Robert og Bodil Sørensen (RS og BS) mener ikke, at det alternative forslag til
linjeføring ligger i åbent land, da det kun ligger 50 m fra byzone iht. lokalplan
794 samt lokalplan 762 (i alt ca. 165 familier, når området er fuldt udbygget). Under lokalplanlægning af nr. 794 blev RS og BS oplyst fra Aarhus
Kommune, at Bering-Beder vejen ikke bliver placeret lige op af bymæssig
bebyggelse, men længere syd på.
RS og BS mener, at det er helt uacceptabelt, at tilføre så mange mennesker,
den trafikstøj og luftforurening, som Bering-Beder vejen vil frembringe. De
mener, at man bør vise hensyn til bebyggede områder frem for kommende
byer som Ny Malling og at Bering-Beder vejen bør flyttes længere væk fra
Mårslet.
3.37 Marion Jensen og Lars Munk, Tingskovvej 10, 8320 Mårslet (Cirius 187)
Marion Jensen og Lars Munk (MJ og LM) - bosat på ”Testrup Nedergård” - har
underskrevet det fælles høringssvar indsendt af Testrup Borgerforening, der
tilslutter sig hovedforslagets linjeføring. MJ og LM har derudover nogle personlige synspunkter i forhold til deres egen ejendom.
Bemærkninger imod det alternative forslag til linjeføring:
x Landbrugsejendom: Testrup Nedergård er en landbrugsejendom med jordtilliggende på 27 ha. Det alternative forslag til linjeføring gennemskærer diagonalt et 9 ha. stort areal, vest for Tingskovvej. En gennemskæring af
arealet medfører to driftsmæssige dårlige arealer.
x Træningsbane for travheste er anlagt på ovenfor beskrevet areal (500 m
ligeud bane, med korrekt hældning mod midten). Såfremt det alternative
forslag til linjeføring vælges forlanger MJ og LM, at Aarhus Kommune anlægger et nyt tilsvarende anlæg.
x Rekreative områder: Privatvejen mod Tingskovvej 9-11 anvendes til gåture
og motion mod Ravnholt Skoven. Dette er ikke muligt med det alternative
forslag til linjeføring.
3.38 Klaus Petersen og Christina Kirkegaard, Bedervej 18, 8320
Mårslet (Cirius 188)
Klaus Petersen og Christina Kirkegaard (KP og CK) ønsker, at Bering-Beder
vejen får en sydligere linjeføring. De har flg. kommentarer til kommunens
forslag til linjeføringer:
Bemærkninger imod det alternative forslag til linjeføring:
56
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
x By- og naturudviklingen vil begrænses med den nuværende linjeføring. Der
mangler en klar adskillelse af bysamfundene med grønne kiler/faunakorridorer som jo ellers har været kommunens politik, derfor foreslås at linjeføringen går syd om Ny Malling.
x Naturarealer: Konflikter med mange naturområder (bl.a. småbiotoper, § 3
vandløb og Giber Å). KP og CK mener, at en sydligere linjeføring for BeringBeder vejen minimerer disse konflikter og antallet af berørte huse/lodsejere
minimeres.
x Indskrænkning af faunaens bevægemuligheder: Der skiltes med alt for få
faunapassager. KP og CK foreslår at grave store dele af vejen ned og overdække den. Dette vil også have en gunstig effekt på støjniveauet.
x I forhold til perspektiverne i udviklings-idéen om det ”Østjyske-bybånd” og
sammenhæng med f.eks. Odder By og Solbjerg By ligger linjeføringen alt
for nordligt. En så stor strategisk ringvej i stil med Østjyske motorvej og
Djurslands motorvejen bør gives en tilsvarende mere grundig vurdering på
især lang sigt for by- og infrastrukturudviklingen i det sydlige Aarhus.
x Støjgener:”En ny overordnet ringvejsforbindelse” i sammenligning med
Østjyske motorvej og Djurslandsmotorvejen vil uundgåeligt føre til store
støjgener.
x Forureningsgener (partikelforurening): Jf. nyere undersøgelser er partikelforurening fra især biler mere helbredstruende end tidligere antaget. Afstanden
til Bering-Beder vejen bør derfor være langt større end de 50-150 m.
3.39 Anders Hovmark, Nymarks Alle 156, 8320 Mårslet (Cirius 203)
Anders Hovmark (AH) mener, at begge linjeføringer (fremført af Aarhus
Kommune) har potentielt store støj- og miljømæssige konsekvenser for bl.a.
det sydlige Mårslet og det sydlige Tranbjerg. HP ønsker at en sydligere linjeføring belyses i en VVM-redegørelse bl.a. for at:
x afdække hvorvidt en sydligere linjeføring vil mindske støjpåvirkningen - og
øvrige negative miljømæssige konsekvenser – af bysamfundene i eksempelvis Mårslet.
Forhold vedr. støj:
AH mener, at VVM-redegørelsen bør belyse muligheden for anvendelse af
skærpede støjkrav; Da vejen skal bygges i åbent land, er det muligt at bygge
vejen med en afstand til bysamfund som Mårslet og Tranbjerg, som vil minimere støjproblemerne. Det virker derfor helt ulogisk, at anvende samme
støjkrav, som anvendes i tæt bymæssig bebyggelse.
3.40 Thomas Vestergaard, Tingskovvej 74, 8310 Tranbjerg (Cirius
204)
Thomas Vestergaard (TV) mener, at VMM-redegørelsen bør indeholde 2 nye
forslag til linjeføringer længere mod syd. TV mener, at hverken hovedforslaget eller det alternative forslag til linjeføring bør indgå i en VVM-redegørelse
og hævder, at både borgere og politikere ganske markant har argumenteret
imod begge forslag.
57
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
3.44 Lisbeth og Morten Overgaard, Tingskovvej 50, Testrup, 8320
Mårslet (Cirius 214)
Lisbeth og Morten Overgaard (LO og MO) siger, at det alternative forslag til
linjeføring er urealistisk, da der er politisk modstand i byrådsgrupperne. LO
og MO foreslår, at der undersøges en ny alternativ rute, der tager udgangspunkt i Beder ved Egelund Idrætscenter, passerer syd om Ravnholt og nord
om Tiset for så at forløbe syd for Ingerslev til Bering.
Uanset hvilken linjeføring der vælges, er det yderst vigtigt og væsentligt, at
trafikpåvirkningen af Testrup som sådan og Tingskovvej som sådan, undersøges.
3.46 Helene og Jørgen Zachariassen, Testrupvej 134, 8320 Mårslet (Cirius 219)
Helene og Jørgen Zachariassen (HZ og JZ) vil gerne have en vej til at forbedre de trafikale forhold i Aarhus Syd. I 2000 købte HZ og JZ Testrup Søndergård (Mårslet). Forinden bekræftede Aarhus Kommune, at Bering-Beder vejen sandsynligvis vil ligge mellem Mårslet og Testrup, en placering, den havde haft i flere årtier. HZ og JZ er chokerede over det alternative forslag til
linjeføring gennem Testrup.
HZ og JZ fremfører følgende synspunkter om det alternative forslag til linjeføring:
x
Vejføringen øger trafikmængden i Testrup til skade for trafiksikkerheden.
Vejføringen giver ikke nogen oplagt tilslutningsmulighed for trafikanter fra
Mårslet nord. Bilister fra Mårslet, der f.eks. afleverer børn ved Mårslet Skole
/ Mårslet hallen og kører videre til Aarhus, vil givetvis foretrække at køre
gennem Testrup for at komme på Bering-Beder vejen ved Tranbjerg Syd.
x
I 2007 fik Testrup en cykelsti, dog er den er ikke ført gennem Testrup by.
Dermed kører lastbiler og biler (fra Mårslet og ud mod Motorvejen) zigzag
gennem hastighedschikanerne sammen med cyklende skolebørn.
3.47 Landbruget Tandergaard v. Ole Munk Nielsen og Bent Munk Nielsen, 8320 Mårslet (Cirius 222)
Ejerne af Landbruget Tandergaard I/S (LT) håber på et godt samarbejde omkring linjeføringen af Bering-Beder vejen. LT støtter hovedforslaget, som er
til mindst gene for et nybygget højmoderne landbrug med miljø og dyre velfærd i højsæde.
Landbruget består af 2 produktionsenheder:
x Opført i 2002 og ligger placeret på Mustrupvej 40, 8320 Mårslet, med en
produktion på 500 års-søer.
x Opført i 2009, er placeret ved Tisetvej 37A, 8320 Mårslet, med en produktion på 1.200 års-søer. Der er i denne forbindelse opført et moderne Biogasanlæg.
LT finder det beklageligt - for dyrene og miljøet - hvis det alternative forslag
til linjeføring / sydligere forslag til linjeføringer bliver vedtaget. Jo længere
vejen flyttes mod syd, jo større en del af de arealer, som udgør grundlaget
58
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
for disse to svineproduktioner forsvinder. Tandergaard I/S’s nybyggede
biogasanlæg nedsætter årligt bedriftens CO2 udledning med 180 ton CO2
og har en årlig energi produktion svarende til ca. 100 parcelhuses årsforbrug.
3.49 Olav Rolskov, Tingskovvej 61, 8310 Tranbjerg (Cirius 224)
Se også nr.3.2.
Olav Rolskov (OR) er imod det alternative forslag til linjeføring. OR har et
indgående kendskab til området Tingskoven og Testrup Mose og belyser flg.
forhold, som er problematiske i forhold til det alternative forslag til linjeføring:
Vandmængder
x
Grundvandet står i forvejen ualmindeligt højt i hele området
x
Vandmængderne, som går igennem Testrup Mose i vinterhalvåret er meget
store. Afvandingen af moseområdet og engene er blevet dårligere pga. det
rensede spildevand, der afledes fra dele af Tranbjerg; I fugtige perioder står
vandet i åen nedenfor mosen meget højt og næsten uden afløb væk fra området. Tidligere marker og enge er således omdannet til bløde engarealer og
moseområde med siv, pil og dunhammer og vandspejl helt til jordoverfladen
ca. 10 måneder om året.
x
Moseområdet udvider sig år for år. Forhold som vil vanskeliggøre et vejprojekt.
x
Det oversvømmede areal er om vinteren og først på foråret, ofte mere end
en kilometer langt og med meget langsom afvanding. En vej vil yderligere
vanskeliggøre afvandingen.
x
Et vejanlæg vil yderligere forstærke vand-problemerne i området.
x
Ophobning af husholdningsspildevand i moseområdet fra de mange private
husholdninger i Tingskoven og Vestre Tingskovvej, hvis spildevand blot
renses af husstandenes tilhørende nedsivningsanlæg eller sandanlæg.
x
En forringelse af dyrkningsforholdene i området pga. vejanlæg.
Fauna i Testrup Mose
x
Kombinationen af mose med flere tusinde m2 vandspejl, krat, enge, levende
hegn og beliggenhed mellem to skove gør, at der er en ualmindelig stor arts
variation af fauna og flora. Et meget værdifuldt yngleområde for faunaen.
x
Området udvalgt og brugt til udsætning af pindsvin, egern og harer - tre
dyrearter som er i nedgang i Danmark, men i fremgang i Testrup Mose.
x
Dyrearter i fremgang i Testrup Mose: bl.a. rådyr, agerhøns, fasan og musvåge.
x
Andre dyrearter i Testrup Mose: Spurvehøg, tårnfalk, gøg, nattergal, vildgæs, and, fiskehejre, svane, natugle, egern, ræv, lækat m.fl. I mosen findes gedde, ål, skalle og aborre. I de mindre mosehuller omkring mosen findes spidssnudet frø (dyreart, der er i fremgang i mosen) og løvfrø.
59
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
x
Aarhus kommune har i efteråret 2009 givet tilskud til etablering af flere
vandhuller hos en række lodsejere.
x
En vej tæt på Testrup Mose vil få fatale konsekvenser for dyrelivet.
OR gør opmærksom på, at området er det første virkelige naturområde
umiddelbart syd for Tranbjerg-området - kun 10 kilometer fra Aarhus centrum.
Ejendommen Tingskoven 7A
På ejendommen, er der gjort fund af mange forskellige stenalderredskaber.
3.50 Bente Brahe og Svend Erik Pedersen, Korsnab, Ravnholtvej 77,
8310 Tranbjerg (Cirius 229)
Bente Brahe og Svend Erik Pedersen (BB og SEP) mener, at der er behov for
Bering-Beder vejen. BB og SEP foretrækker hovedforslaget - og har følgende
bemærkninger til det alternative forslag samt forslaget fremført af Ingerslev
Vejforening:
Ulemper ved det alternative forslag til linjeføring:
x
Det pludselig opdukkede alternativforslag har ingen haft mulighed for at
planlægge efter.
x
Gennemskæringen af Testrup: Der kan umuligt være en vej mellem de eksisterende boliger langs vejen. En række højspændingsmaster - 400/150
kV ledningen fra Malling til Trige har flere mastespænd placeret i det foreslåede vejtrace. 400 kV ledninger er ikke omfattet af den politisk vedtagne
kabellægningsplan og ledningen betragtes som et blivende vilkår.
x
Nærhed til Testrup Mose: Testrup Mose er et enestående naturområde og
bl.a. levested for sjældne padder, Spidssnudet og Butsnudet Frø samt Grøn
Løvfrø; arter som er beskyttet på EU-niveau.
x
Giber Å udspringer i Testrup Mose. Moseområdet fungerer som en bufferzone og er med til at regulere vandmængden i åen.
x
I store dele af året er både mosen og de omkringliggende markarealer
oversvømmede, og selv i årets mere tørre perioder viser jordbunden sig
uegnet til færdsel med tungt materiel (fx mobilkraner til arbejde på den tidligere nævnte højspændingsledning). Vejanlæg må være omkostningstungt
i et sådant område.
x
Det er uheldigt at nedlægge dyreinternatet, og særligt efter, at der fra
kommunens side er givet byggetilladelse til de så omtalte arbejder vil være
katastrofalt.
x
Tingskoven: Stedet er historisk idet der i gammel tid var tingsted her. Endvidere ses stadig resterne af den gamle kro med tilhørende keglebane. Stedet er bevaringsværdigt, om end skoven er blevet gennemskåret ved forlægningen af gl. Horsensvej, men gennemføres alternativforslaget forsvinder de sidste rester af historien.
x
Landsbyen Tingskoven og Ingerslev: Vejen pløjer sig lige igennem bebyggelsen og udraderer byen.
60
BILAG 2a
x
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
Der ses tilsyneladende bort fra bevaringsregistreringerne i Kommuneatlas
Aarhus.
BB og SEP er generelt imod de ”uofficielle forslag” fremført af bl.a. Ingerslev
Vejforening. De mener, at forslag til linjeføringer, som placeres langt fra aflastningsområderne bl.a. Tranbjerg og Mårslet også får en reduceret aflastningseffekt. De nævner flg. punkter som bør tages i betragtning:
x
Registrerede gravhøje mod vest
x
Ravnholt Hede og Blegind.
x
Følsomme drikkevandsområder; i øjeblikket rejses der skov i området for at
beskytte drikkevandet.
x
Tiset Kirke og Tiset Præstegård.
x
Registrerede arkæologiske lokaliteter.
3.51 Elsebeth og Claus Meldgaard, Testrupvej 113, 8320 Mårslet (Cirius 230)
Elsebeth og Claus Meldgaard (EM og CM) købte deres ejendom i Testrup i
2008 og havde forinden undersøgt plangrundlaget for området. EM og CM er
bekymrede for det alternative forslag til linjeføring, som gennemskærer
landsbyen. EM og CM mener, at Bering-Beder vejen bør placeres tæt ved de
bysamfund vejen skal aflaste trafikalt, for at få den største effekt.
EM og CM håber, at det i Aarhus Kommunes beslutning om en endelig placering af Bering-Beder vejen, tages i betragtning, at borgere i Mårslet har
kendt hovedforslagets linjeføring og derfor er gået ind til deres fremtid i Mårslet med den viden, at der formentlig en gang i nærmeste fremtid, bliver
etableret ny Bering-Beder vej ud for det nyudstykkede/bebyggede område.
Af gældende Kommuneplan 2001, har EM og CM ikke kunnet forudsige, at
der kunne komme en ny Bering-Beder vej igennem Testrup By.
Emner som ønskes belyst i en VVM-redegørelse:
x Støjforhold:
o Hvordan bliver støjforholdene for beboere i Testrup/EM og CM, såfremt
Bering-Beder vejen gennemskærer Testrup By.
o Hvordan begrænses i Testrup? Skal vejen sænkes? Etableres støjvolde?
-Hvor skal de placeres, højde på volde m.m.?
3.52 Ulla Dalby, Ravnholtvej 135, 8310 Tranbjerg (Cirius 235)
Ulla Dalby (UD) undrer sig over placeringen af det alternative forslag til linjeføring ned igennem Testrup Mose. Der er tågebanker ved mosen, som forringer sikkerheden for bilister i væsentlig grad. Såfremt det alternative forslag
til linjeføring vælges, bør mosen tørlægges af sikkerhedsmæssige årsager.
61
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
3.53 Kirsten Toftkjær og Ib Thorbjørn Toftkjær, Runehøj, Tingskoven
8, 8310 Tranbjerg J (Cirius 238)
Kirsten Toftkjær og Ib Thorbjørn Toftkjær (KT og ITT) støtter fuldt ud
Tingskovsgruppens bemærkninger imod det alternative forslag til linjeføring.
KT og ITT har flg. supplerende kommentarer.
En sydligere linjeføring af Bering-Beder vejen er ikke attraktiv fordi:
x Med udgangspunkt i området ved Tingskoven, vil man ikke benytte Hovvejen for at møde Motorvejen sydpå. I samme område ligger skillelinjen for
om det kan betale sig at køre ad Hovvejen eller Genvejen for at møde Motorvejen nordpå.
x Forslag til kommuneplan 2009 beskriver 3 argumenter imod en sydligere
linjeføring:
o Hele området nord for Solbjerg betragtes som et sårbart vandindvindingsopland.
o Vandressourcerne er kun beskyttet af et 15 cm tykt lerlag og hvorfor
nedgravning af vejanlæg i dette område er med risiko for at bryde forseglingen.
o Aarhus Å, som løber i Skanderborg Kommune, er et naturområde af særlig interesse.
KT og ITT hævder, at en sydligere linjeføring nærmest er umulig at etablere.
Den eneste mulighed er en linjeføring nord om Tiset og øst for Ravnholt ved
landevejen. KT og ITT kommenterer forskellige problematikker i forhold til
terræn og i forhold til Ingerslev. KT og ITT fremfører et forslag, som de hævder giver en bedre motorvejs ”acces” for både Tranbjerg, Testrup, Mårslet,
Beder, Malling og samtidig aflaster Ringvej Syd.
3.54 Laurits Lund Larsen, Vestre Tingskovvej 26, 8310 Tranbjerg (Cirius 240)
Underskriftindsamling fra 9 personer i Testrup, herunder medlem af protestgruppen ”Bevar Testrup”, som har 1.100 medlemmer.
Laurits Lund Larsen (LLL) indsender hermed fælles bemærkninger på vegne af
beboere på strækningen Testrup, Testrup Mose, Tingskoven og Vestre Tingskovvej. Beboerne er imod det alternative forslag til linjeføring. Beboerne er
som udgangspunkt ikke interesseret i en Bering-Beder vej, men foretrækker
dog klart hovedforslaget.
Argumenterne imod det alternative forslag til linjeføring er bl.a.:
x Destruktion af Testrups lokalsamfunds grundpiller: Nærhed, fællesskab,
socialt og kulturelt samkvem. Samt destruktion af Testrup, som er en bevaringsværdig landsby.
x Området er i de senere år blevet et eftertragtet mål for rekreative udfoldelser med sin attraktive infrastruktur for bløde trafikanter. Vestre Tingskovvejs beboere og mange andre borgere ser gerne, at denne udvikling bevares og stimuleres.
62
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
x Testrup Højskole, Testrups vigtigste aktivitet, trues kraftigt grundet afskåret adgang til rekreative friluftsarealer som Testrup Mose og Ravnholt Skov.
x Virksomheder som Dyreinternatet, Tingskovens Autoservice, Rolskovs Planteskole og den lokale vognmandsforretning trues, hvis alternativforslaget
vedtages, idet en beskæring og lukning af eksisterende infrastruktur komplicerer adgangen til Tingskoven og forvirrer trafikanter med ærinde hertil.
Støj er også en parameter, som truer Dyreinternatet. Endvidere trues tre
ejendomme med tilhørende marker, ved Vestre Tingskoven, der i dag drives uden brug af kunstgødning.
x Området er en flaskehals for udledning af vand til Testrup Mose. Afvandingen fra de større landbrugsarealer ledes direkte ned imod mosens område,
som i længere perioder af året er vandlidende, undertiden med deciderede
oversvømmelser. Det er dyrt og svært at anlægge en vej i dette område.
Vejen overskærer adskillige større rørlagte vandafledninger med kurs mod
Testrup Mose, hvilket kræver yderligere mekaniske tiltag for afvanding af
området for at imødegå oversvømmelsestilstande.
x Forslaget går igennem et historisk område tæt ved Tingskoven fra arealet
mellem Dyreinternatet og Rolskovs Planteskole. Stedet rummer levn fra
fjern fortid, og der er gjort fund af flinteøkser og andet stenalderværktøj.
x Øget trafik i Testrup, da trafikken fra Mårslet, Ravnholt og Tiset omegn ledes mod tilslutningen ved Tingskoven. Dermed kommer en øget C02udledning og en stresset bymidte. Skæbnesvangre konsekvenser for et hidtil harmonisk og velintegreret landsbysamfund i smukke, men miljømæssigt
sårbare omgivelser.
x Der er ikke taget højde for de kaotiske til- og frakørselsforhold, som opstår
for 13 husstande omkring Vestre Tingskovvej. Problemer / spørgsmål, som
kommunen hidtil ikke har ønsket at kommentere eller besvare.
x Vedr. Testrup Mose: Forslaget gør vold på et naturområde af meget høj
skønhedsværdi:
x Mosens fortsatte eksistens bliver truet, de sjældne og fredede dyrearter
skræmmes væk af støj, og vækstbetingelserne for den vilde flora forringes.
En ødelagt mose lader sig ikke umiddelbart genskabe ad kunstig vej, idet
en gravemaskine ikke kan præstere det samme resultat som årtusinders
biologiske stofskifte.
x Det alternative forslag til linjeføring gennem et terræn med lunefulde jordbunds- og undergrundsforhold synes unødigt ressourcekrævende, men vil
også resultere i et mere synligt vej anlæg, der danner barriere for økosystemets interne balance og netværk.
x Giber Å, har sit udspring i Testrup Mose og indgår i det økologiske netværk
af tilstødende biotoper, som spiller en afgørende rolle for balancen i vandtilførsel og vandafgang samt dyrearternes trafik, såvel på landjorden som i
det vandige miljø. Testrup Mose er forbundet med andre lokale biotoper,
bl.a. senere på linjeføringen mod nordvest.
x En anden ikke uvæsentlig faktor er den hyppige og tætte tågedannelse i
mosen. Tæt tåge er årsag til mange ulykker og ineffektiv afvikling af trafikken.
63
BILAG 2a
2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
alternativ forslag (forslag B)
3.57 Anne Mette Risager Lund, Testrup, 8320 Mårslet (Cirius 247)
Anne Mette Risager Lund (AMRL) støtter de fælles bemærkninger indsendt af
Testrup Borgerforening som er imod det alternative forslag til linjeføring og
imod forslaget fremført af Ingerslev Vejforening, som føres igennem Ravnholt
Skov. AMRL har derudover flg. kommentarer:
Testrup er en lille landsby med ca. 30 børn i plus ca. 100 højskole elever årligt – alle bløde trafikanter. Enhver linjeføring af Bering-Beder vejen, der
medfører øget trafik gennem Testrup, herunder det alternative forslag til linjeføring, medfører en stærkt forringet trafiksikkerhed for de mange bløde
trafikanter. Der er ikke er plads til en cykelsti/fortov i Testrup By.
Der allerede nu er alt for meget trafik fra Mårslet igennem Testrup, videre
gennem Ravnholt og til motorvejen via Hovvejen. Trafikken består af både
almindelige personbiler og store lastbiler.
Emner, som ønskes belyst i VVM-redegørelsen:
x Udarbejdelse af nye grundige trafikmålinger af trafikken igennem Testrup.
64
BILAG 2a
2. Kommentarer, alternativ forslag (forslag B)
2.3 Kommentarer - ALTERNATIV FORSLAG
– HER BENÆVNT FORSLAG B
2.3.1
Fremtidig trafikbelastning og vejstandard
VVM-redegørelsen vil omfatte trafikmodelberegninger af alle alternativer både for dagens trafikale situation og for fremtidige forhold, herunder med
baggrund i fremtidig byudvikling i form af en ny by ved Malling og anden forventet byvækst samt den generelle trafikvækst. Trafikmodellen er baseret på
gældende trafikmønstre.
Anlæg af Bering-Beder vejen med 2 spor vurderes (ved anlæg i perioden
frem til 2020) at være relevant og tilstrækkelig for en acceptabel trafikafvikling i en overskuelig fremtid - vurderet med baggrund i foreløbige beregninger af den forventede fremtidige trafikbelastning. Den kommende VVMredegørelse vil nærmere belyse de trafikale konsekvenser - og danne baggrund for en senere og mere præcis afklaring af vejprojektets standard.
På et 15-årigt sigt eller mere - hvor usikkerhederne omkring trafikprognoserne er store - viser foreløbige beregninger dog en trafikbelastning, som kan
være uhensigtsmæssig for en 2-sporet vej.
Det anbefales på denne baggrund – samt for at sikre et robust plangrundlag i
en situation hvor det er usikkert hvornår der afsættes anlægsmidler - at der i
VVM-redegørelsen indgår undersøgelse af både en 2- og 3- sporet vej. Det vil
sige en såkaldt ”2+1 vej”, hvor et ekstra spor kan anvendes til overhaling,
skiftevis for hver køreretning, og sikre en vis ekstra kapacitet.
I sammenhæng med en senere beslutning om vejanlæggets udformning efter udarbejdelse af VVM-redegørelsen - skal der tages stilling til pålæg af
vejbyggelinjer, hvilket forventeligt bliver relevant. Dette til sikring af en
eventuel udvidelse af vejen på lang sigt.
Modelberegningerne skal desuden belyse de trafikale konsekvenser for det
omkringliggende vejnet - herunder på eksisterende mindre veje på tværs i
den sydlige del af kommunen samt på vejnettet i eksisterende bysamfund.
Endelig danner trafikmodelberegninger grundlag for opgørelse af blandt andet de støjmæssige konsekvenser.
Også trafikbelastning i Testrup og i Ingerslev-området vil blive nærmere belyst i den kommende VVM-redegørelse.
2.3.2
Tilslutninger til den nye vej
Af det offentliggjorte materiale med forslag til linjeføringer fremgår også forslag til tilslutninger til Bering-Beder vejen. Der er foreslået et relativt begrænset antal tilslutninger - primært af hensyn til at kunne opnå en god trafikafvikling. Udformning af de enkelte tilslutninger vil blive nærmere afklaret i
forbindelse med den kommende VVM-redegørelse.
65
BILAG 2a
2. Kommentarer, alternativ forslag (forslag B)
Ved Mårslet er der i forslag B alene foreslået en tilslutning af Tandervej. En
tilslutning af Testrupvej til Bering-Beder vejen kan ikke anbefales. Dels er
Testrupvej forholdsvis smal og dels er den hovedadgang til Mårslet Skole
med en del lette trafikanter. Testrupvej anbefales ført på tværs af den nye
vej uden tilslutning. Tilslutninger i øvrigt ved Mårslet vurderes ikke at være
relevant i forslag B.
2.3.3
Afstand til bebyggelse, støj og andre miljøgener
Linjeføringsforslag B er - i forhold til linjeføringsforslag A - trukket længere
væk fra eksisterende sammenhængende bebyggelser i den vestlige del af
Mårslet og i Tranbjerg.
Miljømæssige gener - især vedr. potentielle trafikstøjgener og visuelle gener
- vil være fokuspunkter i en kommende VVM-redegørelse.
Hvad angår trafikstøj vil de kommende VVM-undersøgelser tage udgangspunkt i en overholdelse af kommuneplanens støjbestemmelser og de her angivne støjgrænser. Målet med støjbestemmelserne er en sikring af sundhedsmæssigt og miljømæssigt acceptable støjniveauer, både i det allerede
bebyggede miljø og i fremtidige bebyggelser. Støjniveauerne er fastlagt med
baggrund i vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj. Der vurderes ikke at
være grundlag for i det aktuelle tilfælde at beslutte yderligt skærpede støjkrav.
Kommuneplanens støjbestemmelser fastlægger, at der ved udlæg af areal til
eller anlæg af nye veje samt større vejudbygninger og trafikale ændringer
tilstræbes at overholde samme støjgrænseværdier som ved udlæg og disponering af arealer til ny støjfølsom anvendelse. Her gælder, at støjfølsom anvendelse (boliger, daginstitutioner, m.m.) ikke må påføres et udendørs støjniveau, der overstiger 58 dB beregnet som Lden.
I den kommende VVM-redegørelse skal de støjmæssige konsekvenser for eksisterende og kommende støjfølsom anvendelse langs vejen således undersøges. I disse undersøgelser skal mulige støjdæmpende foranstaltninger (afskærmning, støjdæmpende asfalt, afstandskrav, m.m.) overvejes og afklares
således, at støjgrænseværdierne kan overholdes. Støjberegninger foretages
med baggrund i trafikmodelberegninger af den fremtidige trafikmængde.
Hvad angår linjeføringsforslag B er det - ved passagen syd om Mårslet - hensigten dels at placere vejen i en vis afstand fra den sammenhængende bebyggelse (forventelig ca. 100 m) og dels at sænke vejen i terrænet. Visse
steder kan der eventuelt være behov for en afskærmning - afhængig af de
konkrete fysiske forhold og de nærmere undersøgelser og beregninger. Den
kommende VVM-redegørelse skal afdække de konkrete løsninger for de berørte områder.
Det er umiddelbart vurderingen, at det er muligt at sikre en overholdelse af
kommuneplanens støjbestemmelser med det fremlagte linjeføringsforslag.
Dog vil støjniveauet i området - uanset linjeføring - blive øget, idet der i dag
alene er mindre veje uden betydende trafikstøj.
66
BILAG 2a
2. Kommentarer, alternativ forslag (forslag B)
For at illustrere sammenhængen mellem trafikmængde og trafikstøj er der i
nedenstående figur vist en overslagsberegning af den nødvendige afstand
mellem vej og bolig for at sikre, at kommuneplanens støjbestemmelser kan
overholdes uden afskærmning. Overslagsberegningen er gennemført for en
2-sporet vej med en hastighed på 80-90 km/t, der ligger i blødt terræn.
5.000 biler pr.
døgn
10.000 biler pr.
døgn
15.000 biler pr.
døgn
En etage
Mere
end en
etage
En etage
Mere
end en
etage
En etage
Mere
end en
etage
Vejen anlægges i
niveau med terræn
60 m
80 m
100 m
110 m
150 m
155 m
Vejen anlægges 1
m over terræn (på
dæmning)
70 m
110 m
115 m
165 m
155 m
215 m
Vejen anlægges 1
m under terræn (i
afgravning)
40 m
60 m
60 m
75 m
70 m
90 m
Overslagsberegning af nødvendig afstand mellem vej og bolig for at sikre, at støjniveauet ved boligen ikke overstiger 58 dB (Lden ) - uden støjafskærmning.
I VVM-redegørelsen vil også indgå beregninger af den afledte luftforurening
(NO2, partikler, m.m.) – ligesom også CO2 udledning og klimamæssige konsekvenser skal belyses.
En ny overordnet vejforbindelse – og øget trafik - vil alt andet lige medføre
øget luftforurening. I det aktuelle tilfælde med en vej hovedsagelig beliggende i åbent land og med en stor luftudskiftning, forventes der ikke at blive tale
om uacceptable forureningsniveauer, herunder i forhold til gældende grænseværdier.
Støj- og luftforureningsforhold vil blive undersøgt på hele strækningen –
herunder i forhold til Mårslet og Testrup samt fritliggende bebyggelse.
Med det aktuelle linjeføringsforslag B vil vejen ved passage relativt tæt på
eksisterende bebyggelse under alle omstændigheder være synlig nogle steder. Det gælder blandt andet fra den sydvestlige del af Testrup, hvor vejen
forventes at være beliggende nogenlunde i terræn. Ved bebyggelsen ved Vestre Tingskovvej / dyreinternatet planlægges vejen sænket i terrænet og ført
under Landevejen. Konsekvenser vedrørende visuelle forhold/gener vil indgå
i det kommende arbejde med en VVM-redegørelse.
67
BILAG 2a
2.3.4
2. Kommentarer, alternativ forslag (forslag B)
Testrup By, opdeling
Linjeføringsforslag B går nord om Testrup Mose og nord om det naturområde
der ligger syd for Mårslet. Som følge heraf er det vejteknisk ikke muligt at
føre vejen syd om bebyggelsen syd/vest for Testrup, og samtidig fastholde
en dimensioneringshastighed på 80 km/t.
Ovenstående illustration viser linjeføringsforslag B syd om Testrup.
En konsekvens af forslag B er derfor, at dette nødvendigvis vil komme til at
afskære ejendomme i den sydvestlige del af Testrup. Som en del af VVMredegørelsen vil linjeføringen nøjere skulle optimeres, med henblik på at minimere påvirkninger af landsbysamfundet Testrup.
Testrup er i Kommuneplan 2009 udpeget som en afgrænset landsby. Målsætningen for afgrænsede landsbyer er, at landsbyerne skal fastholde deres
særlige kvaliteter, som kun et traditionelt og bevaret landsbymiljø kan tilbyde. Forslag B berører ikke den del af Testrup, som i kommuneplan 2009 er
udpeget som en afgrænset landsby. Da linjeføringen dog ligger tæt på den
sydlige landsbyafgrænsning bør VVM-redegørelsen belyse hvorvidt forslag B
har indflydelse på om Testrups særlige kvaliteter kan bevares.
Der vil også i VVM-redegørelsen være behov for at vurdere, i hvilket omfang
støjafskærmning er nødvendig på strækningen ved Testrup, for at sikre, at
kommuneplanens støjbestemmelser overholdes.
68
BILAG 2a
2.3.5
2. Kommentarer, alternativ forslag (forslag B)
Dyreinternat i Tranbjerg
Det skitserede forslag B ligger i et tracé, der passerer umiddelbart syd om
ejendommen med Dyreinternatet. Den eksisterende bebyggelse forventes
ikke direkte berørt – eventuelt vil den sydligste del af ejendommen arealmæssigt blive berørt.
På strækningen syd for Dyreinternatet vil vejen endvidere være sænket i terrænet – i forbindelse med at den nye vej føres under Landevejen.
De nøjere konsekvenser for Dyreinternatet – herunder med hensyn til areal,
adgang og støj – vil skulle afdækkes i en VVM-redegørelse.
Dyreinternatet – og driften heraf – forventes umiddelbart at kunne opretholdes ved en realisering af det fremlagte forslag.
2.3.6
Naturmæssige forhold, herunder beskyttede bilag IV-arter, Testrup Mose,
Morsbæk, faunapassager, vandhuller ved Ingerslev
De natur- og landskabsmæssige forhold vil generelt skulle belyses i den
kommende VVM-redegørelse. Dette omfatter også naturnetværk og dyreliv.
Der vil i VVM-redegørelsen være fokus på bilag IV-arterne (specielt løvfrø og
spidssnudet frø), der er beskyttede i henhold til Habitatdirektivet, hvilket
bl.a. betyder, at der ikke må ske beskadigelse eller ødelæggelse af deres
yngle- og rasteområder.
Der er i forbindelse med de indledende screeninger af linjeføringsforslagene
konstateret registreringer af flere yngle- og levesteder for bilag IV-arter. Et
af stederne er Testrup Mose, hvor der bl.a. er registreret spidssnudet frø og
løvfrø. Tilstedeværelsen af bilag IV-arterne har medvirket til etableringen af
adskillige nye vandhuller syd for Testrup Mose for at fremme deres yngle- og
leveområder.
Testrup Mose er et værdifuldt naturområde og er beskyttet som § 3 naturtype.
Det skitserede linjeføringsforslag B er placeret ca. 100 meter nord for moseområdet med henblik på at minimere påvirkninger af området – det vil sige
uden for beskyttet natur. Der vil i VVM-redegørelsen være særligt fokus på
vejens påvirkning af Testrup Mose, dens omgivelser og bilag IV-arterne –
både i anlægsfase og som færdigt anlæg.
Generelt vil behovet for og omfanget af faunapassager og andre nødvendige
afværgeforanstaltninger blive analyseret og vurderet i den kommende VVMredegørelse. Forslag B passerer f.eks. Morsbæk, hvor der forventelig skal
etableres en faunapassage.
Der er i 2009 etableret tre nye vandhuller i nærheden af Ingerslev. Vandhullerne er beskyttede af Naturbeskyttelseslovens § 3. Linjeføringens påvirkning
af vandhullerne vil blive vurderet i den kommende VVM-redegørelse.
69
BILAG 2a
2.3.7
2. Kommentarer, alternativ forslag (forslag B)
Rekreative forbindelser, barrierer
Anlæg af en vej som Bering-Beder vejen vil - afhængig af linjeføring - i forskellig grad medføre visuelle og funktionelle barrierer i landskabet, i naturen
og mellem bysamfund.
Udover anlæg af faunapassager - som skal afklares nærmere i VVMredegørelsen – vil der dog i anlægget være indbygget en del passagemuligheder på tværs for biler og/eller for let trafik – med henblik på at minimere
barrierevirkningen.
Udover forbindelser på tværs for biler og anden trafik ved Tandervej, Testrupvej, Landevejen, Ingerslevvej, Kølsmosevej og Hovedvejen, vil der være
mulighed for at let trafik niveaufrit kan krydse ved Nymarksvej, Tingskoven
og Enslevvej samt formentlig på Torshøjvej vest for Bering.
I forslag B indgår en lukning af Beringvej syd for den nye vej og af Skovgårdsvej, ligesom Mustrupvej foreslås lukket.
Sidstnævnte foreslås lukket, idet der ikke kan anbefales en tilslutning så tæt
på Tandervejs tilslutning og idet der er tale om en meget svagt trafikeret vej.
I det videre arbejde vil der dog indgå vurderinger af om det er muligt – eventuelt via et stianlæg langs Bering-Beder vejen - at sikre stiadgang fra
Mustrupvej og frem til en niveaufri krydsning ved Tandervej.
Til visse enkeltbeliggende ejendomme vil det være nødvendigt at sikre en ny
adgang.
Når det gælder rekreative forbindelser mellem naturområder ved Testrup
Mose / Ravnholt Skov og bebyggelser i Tranbjerg, Testrup, Mårslet og ved
Vestre Tingskovvej indebærer forslag B, at der alene vil være mulighed for at
krydse den nye vej ved Tingskoven eller ved Testrupvej/Ravnholtvej. Det
anbefales dog, at der i VVM-redegørelsen nøjere undersøges muligheder for
nye rekreative stiruter syd for den nye vej – med forbindelse til de nævnte
krydsningssteder - og mulighed for en stiunderføring sammen med en faunapassage nord for mosen.
Et nyt vejanlæg vil medføre opdeling af landbrugsarealer som kan have
driftsmæssige konsekvenser. Sådanne forhold belyses nærmere i det efterfølgende arbejde, herunder især når vejprojektet er betydeligt mere afklaret.
2.3.8
Ingerslev-området og området ved Vestre Tingskovvej, linjeføring og adgange
Linjeføringsforslag B vil passere gennem den sydlige del af den spredte bebyggelse ved Ingerslev og gennem området ved Enslev – og forårsage en vis
opdeling af især Ingerslev-området.
Sidstnævnte vil dog være bundet sammen af Ingerslevvej, som føres på
tværs af den nye vej. Skovgårdsvej foreslås lukket – og der vil skulle retableres adgange til enkelte ejendomme.
70
BILAG 2a
2. Kommentarer, alternativ forslag (forslag B)
Med baggrund i de indkomne bemærkninger anbefales det dog, at det i VVMredegørelsen undersøges nærmere hvorvidt det er muligt at opnå en sydligere
linjeføring – en variant til forslag B - således at der opnås en mindre opdeling
af Ingerslev-området.
Ovenstående illustration viser en skitse af varianten til forslag B (stiplet rød streg).
Som ved linjeføringsforslag A foreslås Kølsmosevej tilsluttet samt ført under
den nye vej. En tilslutning til den nye vej giver Ingerslev-området (mellem
jernbanen og Landevejen) mulighed for at benytte det nye vejanlæg. Endvidere vil områdets forbindelse mod vest blive alvorligt begrænset uden en
tilslutning – idet Hovvejen afbrydes ved jernbanen.
Trafikbelastningen på blandt andet Ingerslevvej vil blive nærmere belyst i
VVM-redegørelsen.
Bebyggelsen ved Vestre Tingskovvej – vest for Landevejen – vil nødvendigvis
blive berørt og i et vist omfang delt ved en realisering linjeføringsforslag B.
VVM-redegørelsen vil nøjere skulle belyse konsekvenserne, herunder også
nødvendige ændringer af adgangsforhold. Før nævnte variant af forslag B vil
eventuelt kunne minimere indgrebet.
2.3.9
33Overfladevand
Giber Å fungerer som vandafledningsåre bl.a. fra Testrup Mose. Giber Å vedligeholdes miljøvenligt, hvilket kan øge vandstanden (overfladevand) i områderne omkring Testrup Mose i vinterhalvåret. Det kan nævnes, at hele området
omkring Morsbæk, der er beliggende syd for Testrup Mose, og omkring Giber Å
frem til Mårslet i Kommuneplan 2009 er udpeget som muligt vådområde.
71
BILAG 2a
2. Kommentarer, alternativ forslag (forslag B)
Forhold omkring oversvømmelser i området omkring Testrup Mose, afvanding
fra nord mod mosen samt vejens bæreevne i dette område er forhold som
belyses i den kommende VVM-redegørelse.
Vedr. kommentarer om grundvand henvises til afsnit 5.7 Grundvands- og
drikkevandsinteresser.
72
BILAG 2a
2. Anbefaling, alternativ forslag (forslag B)
2.4 Anbefaling - ALTERNATIV FORSLAG
– HER BENÆVNT FORSLAG B
Med baggrund i foranstående kommentering af de indkomne bemærkninger
for og imod forslag B anbefales følgende:
Samlet set anbefales, at forslag B (det offentliggjorte alternativ) medtages
og konsekvensvurderes i den kommende VVM-redegørelse – både som en 2og 3-sporet vej. Vejens konsekvenser for omgivelserne kortlægges jf. gældende VVM bekendtgørelse, og de fremkomne bemærkninger vil indgå i det
videre arbejde.
Som der er lagt op til i det offentliggjorte debatoplæg, vil VVM-redegørelsen
omfatte særlige undersøgelser af vejstrukturen i Mårslet, belysning af muligheder for forlængelse af den nye vej til Beder Landevej samt undersøgelser
af stiforbindelser på tværs (langs med vejen eller i særskilt tracé).
I undersøgelsen af forslag B anbefales det at have særlig fokus på:
x natur- og landskabsmæssige konsekvenser ved passage umiddelbart nord
om Testrup Mose
x påvirkning af eventuelle yngle- og rasteområder for bilag IV-arter
x påvirkning af landsbymiljøet i Testrup (bl.a. bebyggelsen ved Vestre Tingskovvej og Dyreinternatet i Tranbjerg), herunder servicemæssige vilkår i
forhold til de nærliggende bysamfund
x afledte trafikale konsekvenser på tilgrænsende veje
x linjeføringens passage af gravhøjene ved Langhøj indenfor beskyttelseszonen på 100 meter – jævnfør også det under forslag A nævnte
Hertil anbefales det, at VVM-redegørelsen i øvrigt indeholder:
x undersøgelse og konsekvensvurdering af en sydligere variant til forslag B
ved Ingerslev
x optimering af vejanlæggets afstand og placering i terræn i forhold til bebyggelser i den østlige del af Mårslet, i Testrup og ved Vestre Tingskovvej, indenfor de skitserede tracéer
x undersøgelse af muligheder for nye rekreative stiruter i området ved Testrup Mose og Ravnholt Skov (syd for den nye vej) og en stiunderføring
sammen med en faunapassage nord for mosen
x undersøgelse af mulighed for etablering af stiforbindelse fra Mustrupvej
langs Bering-Beder vejen og frem til en niveaufri krydsning ved Tandervej.
73
BILAG 2a
3 BEMÆRKNINGER -
3. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Ikke taget stilling for/imod forslag A og B
- IKKE TAGET STILLING FOR/IMOD
FORSLAG A OG B
3.1
Hverken for eller imod forslag A og B
2.12 Tranbjerg Fællesråd, 8310 Tranbjerg (Cirius 218)
Tranbjerg Fællesråd (TF) er glade for, at planlægningsarbejdet for BeringBeder vejen nu påbegyndes.
Tranbjerg Fællesråd anbefaler en linjeføring af den nye vej så nær det sydlige Tranbjerg, at vejen vil blive attraktiv at benytte med henblik på trafikal
aflastning af de mindre veje. TF forventer en tosporet landevej.
Følgende ønskes belyst i VVM-redegørelsen:
x Støj: Vedr. hovedforslaget som grænser direkte op til nye udstykninger i
lokalplanerne 740 og 723 (Ingerslevvej, Trankær Mosevej og Sønderbro):
Kortlægning af, hvordan støjbelastningen af boligerne begrænses mest
muligt. Er nedgravning af vejen, støjvolde og afstandskrav tilstrækkeligt
til at sikre mod støjgener? Skal boligerne desuden støjsikres på anden
måde? I lokalplan 740 hedder det (citat): “Når vejens præcise forløb projekteres, forudsættes det, at lokalplan-området ikke påføres støjgener fra
vejtrafikken.”
x Mulighederne for en tilslutning af Obstrupvej til Bering-Beder vejen via en
kort forbindelsesvej (se kortet neden for). Med kun en tilslutning i Mårslet i
syd, frygter TF, at der fortsat kommer meget gennemkørende trafik fra/til
Mårslet, som vil belaste de mindre veje i Tranbjerg. VVM-redegørelsen bør
belyse disse trafikforhold sammen med trafikstrukturen i Mårslet.
x Kortlægning af trafikforholdene med prognoser for fremtiden: En grundig
kortlægning af, hvad den nye Bering-Beder vej vil få af konsekvenser for
trafikbelastningen på Landevejen / Chr. X’s Vej og Sletvej samt de mindre
veje i området.
x Natur og Miljø: Udformning af vejprojektet med størst mulig hensyn til natur og miljø. Især vil vi nævne Testrup Mose, Balle Bæk, Giber Å og Tingskoven. Muligheden for etablering faunapassager skal indgå i VVMundersøgelsen.
74
BILAG 2a
3. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
ikke taget stilling for/imod forslag A og B
Forslag til forbindelsesvej til Obstrupvej mellem Mårslet og Tranbjerg – vist med gul
streg.
2.13 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup (Cirius 220)
Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup ønsker anlæggelsen af BeringBeder vejen igangsat hurtigst muligt. Fællesrådet har ingen præferencer i
forhold til de to forslåede linjeføringer.
Forbindelsesvejen (Bering-Beder vejen) giver mange fordele for trafiksituationen i de enkelte områder af Aarhus Syd, men også for Aarhus som helhed.
Fællesrådet fremfører flere argumenter for at realisere Bering-Beder vejen:
x Stigende trafik og for høj fart på de mindre veje i området, som resulterer i
flere trafikulykker og generel utryghed langs vejene.
x Aarhus Syd er i stærk vækst og udvikling, hvilket betyder flere pendlere.
x Alle indfaldsveje til Aarhus Midtby er hårdt belastede - f.eks. Oddervej meget slem. En ny tværgående forbindelsesvej vil aflaste og bedre denne situation.
x Mange biler, som skal til den nordlige del af Aarhus eller videre til Nordjylland og Djursland, kører gennem Aarhus. Bering-Beder vejen mindsker antallet af biler gennem Aarhus Midtby.
2.19 Mårslet Fællesråd, ved Keld Schmidt-Møller, 8320 Mårslet (Cirius 250)
Mårslet Fællesråd (MF) tager ikke stilling til hvilken af de to linjeføringer, der
foretrækkes, men ønsker at få nedenstående emner belyst i en VVMredegørelse:
x Arealreservationer: Hvis der reserveres areal til mere end en to-sporet vej,
skal beregningerne af konsekvenserne udarbejdes ud fra den belastning,
som begrunder den fuldt udbyggede vej.
x Letbanen: Konsekvenser for linjeføringer undersøges, herunder mulighed
for at letbanen kan dele sig øst for Mårslet. Det medfører, at både Beder og
Ny-Malling betjenes af letbanen.
75
BILAG 2a
3. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
ikke taget stilling for/imod forslag A og B
x Krydsning af Testrupvej: Muligheden for Bering-Beder vejen nedgraves ved
krydsningen af Testrupvej, for at give færre gener, både visuelt og støjmæssigt.
x Flere tilslutninger til Bering-Beder vejen fra Mårslet f.eks. via Testrupvej og
Obstrupvej. Sidstnævnte udføres ved anlæg af en ny vej fra Bering-Beder
vejen til Obstrupvej mod øst. Med en forlængelse mod nord om Mårslet kan
den også betjene Hørretløkken og Præstegårdsvej.
76
BILAG 2a
3. Kommentarer, ikke taget stilling for/imod forslag A og B
3.2 Kommentarer -
IKKE TAGET STILLING FOR/IMOD FORSLAG A OG B
I forhold til de i bemærkningerne nævnte ønsker til VVM-redegørelsens indhold skal det bemærkes, at følgende forhold vil indgå i en kommende VVMredegørelse:
x
x
x
støjforhold (belastning, støjafskærmning, m.m.)
analyse af trafikale konsekvenser (herunder for tilgrænsende veje) – både for dagens trafikale situation og for fremtidige scenarier
konsekvenser for natur og miljø (herunder vedr. Testrup Mose, vandløb
og Tingskoven)
3.2.1 Letbanen – forgrening på Odderbanen
Kommuneplan 2009 indeholder en principiel reservation til en forgrening på
den eksisterende bane (Odderbanen), hvor en ny letbanestrækning føres
sydvest om Mårslet og gennem det planlagte byvækstområde vest for Malling
for at forenes med det eksisterende spor i Malling.
Det vil i VVM-redegørelsen – og i projektet for Bering-Beder vejen – være
nødvendigt at vurdere muligheder for hvorledes en mulig fremtidig forgrening
på banen kan krydse den nye vej. Dette med henblik på eventuelt at forberede vejens anlæg herfor.
Ønsket om, at der i tilknytning til den aktuelle VVM-redegørelse også overvejes muligheder for at forgreningen – og krydsningen af Bering-Beder vejen –
sker øst for Mårslet kan anbefales tilgodeset. Dog vil der alene være tale om
belysning af konsekvenser med hensyn til vejanlægget. I fald der skal etableres en forgrening på banen, skal der udarbejdes et særskilt projekt, som fordrer et nyt forslag til kommuneplantillæg med en tilhørende VVM-redegørelse
herfor.
3.2.2 Tilslutninger ved Mårslet
Ved Mårslet er der oprindeligt alene foreslået en tilslutning af Tandervej. Med
baggrund i de indkomne bemærkninger anbefales dog, at der i det videre arbejde med en VVM-redegørelse indgår undersøgelse af muligheder for - og
konsekvenser af - en yderligere tilslutning til den nye vej fra Obstrupvej, vest
for Mårslet - som vist på nedenstående illustration. En sådan forbindelse vil
kunne forbedre adgangen for en del af Mårslet til den nye vej - og vil kunne
minimere en eventuel risiko for en vis merbelastning af Testrupvej. Samtidig
vil en sådan forbindelse kunne indgå i overvejelser om en fremtidig vejstruktur
i Mårslet - forbindelsen vil eventuelt kunne være en del af en fremtidig, nordvestlig forbindelse omkring Mårslet, frem til Hørretvej.
77
BILAG 2b
3. Kommentarer, ikke taget stilling for/imod forslag A og B
Forslag til placering af yderligere tilslutning til den nye vej fra Obstrupvej
En tilslutning af Testrupvej til Bering-Beder vejen kan ikke anbefales. Dels er
Testrupvej forholdsvis smal og dels er den hovedadgang til Mårslet Skole
med en del lette trafikanter. Testrupvej anbefales ført under den nye vej
uden tilslutning. At Testrupvej tænkes ført under den nye vej – og at BeringBeder vejen ikke kan sænkes - skyldes især det forhold, at den nye vej under
alle omstændigheder skal hæves over terræn på strækningen for at kunne
passere over Giber Å og en faunapassage her.
78
BILAG 2a
3.3 Anbefaling -
3. Anbefaling, ikke taget stilling for/imod forslag A og B
IKKE TAGET STILLING FOR/IMOD FORSLAG A OG B
Med baggrund i foranstående kommentering af de indkomne bemærkninger
anbefales følgende:
Samlet set anbefales, at forslag A og B (de offentliggjorte forslag) medtages
og konsekvensvurderes i den kommende VVM-redegørelse – jf. anbefalinger i
foregående afsnit. Vejens konsekvenser for omgivelserne kortlægges jf. gældende VVM bekendtgørelse, og de indkomne bemærkninger vil indgå i det
videre arbejde.
Som der er lagt op til i det offentliggjorte debatoplæg, vil VVM-redegørelsen
omfatte særlige undersøgelser af vejstrukturen i Mårslet, belysning af muligheder for forlængelse af den nye vej til Beder Landevej samt undersøgelser
af stiforbindelser på tværs (langs med vejen eller i særskilt tracé).
Det anbefales, at VVM-redegørelsen i øvrigt indeholder:
x undersøgelse og vurdering af muligheder for hvor og hvorledes en eventuel fremtidig forgrening af Odderbanen til et nyt byvækstområde vest for
Malling kan krydse Bering-Beder vejen – vest eller øst for Mårslet. Undersøgelsen og vurderingen foregår på et overordnet skitsemæssigt niveau.
x undersøgelse af muligheder for en yderligere tilslutning vest for Mårslet, i
form af en forbindelse til Obstrupvej.
79
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Forslag om andre linjeføringer
4 FORSLAG OM ANDRE LINJEFØRINGER
4.1 BEMÆRKNINGER - Sydligere linjeføringer
2.1 Ingerslev Vejforening ved Helge Kjems (e-mail:
[email protected]) (Cirius 128)
Resumé af en mail fremsendt til Rådmand Peter Thyssen. Ingerslevs Vejforening har på deres hjemmeside (www.beringbedervejen.dk)oprettet liste
med en underskriftindsamling, som støtter foreningens nye forslag til linjeføring. Der er pr. 12.11.09 173 underskrifter på listen.
Som udgangspunkt er der tilslutning til at sidste etape af den overordnede
ringvejsforbindelse rundt om Aarhus, Bering-Beder vejen, igangsættes.
Foreningen mener, at debatoplægget er ude af trit med den udvikling, der er
sket siden Århus Amt lavede den første skitse til hovedforslagets linjeføring.
Den ligger i dag tæt op ad nye boligområder og kommende udstykninger.
Ingerslev Vejforening fremsætter flg. forslag til en ny linjeføring – se også 2.16:
En linjeføring, som ligger lidt Vestligere og lidt sydligere. Fordelene er:
x Bevaring af Ingerslev
x Tilgodeser støj- og forureningsproblemer i Tranbjerg og Mårslet
x Undgår gennemskæring af Testrup, moser, dyreinternat
x Stadig i behørig afstand til Aarhus Å
2.5 Grundejerforeningerne Nymark og nyudstykningen Enkegårdslunden (Cirius 160)
Grundejerforening Nymark, samt nyudstykningen Enkegårdslunden (GN og
NE) fremsætter nedenstående forslag til linjeføring af Bering-Beder vejen.
Forslaget ønskes inddraget i VVM-redegørelsen.
80
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
Begrundelse
Støj:
x Aarhus Kommune har klare regler om, hvor meget støj borgerne må udsættes for, når der anlægges veje. Det er GN’s og NE’s holdning, at disse
støjgrænser især er relevante, hvor kommunen af pladsmæssige årsager er
nødsaget til at lægge vejen tæt ved bebyggelse. Hovedforslaget/det alternative forslag er placeret mindre end 50 meter fra den nye udstykning Enkegårdslunden, og kun ca. 100 meter fra den store nybyggede udstykning
på Nymarks Allé. Aarhus Kommune bør derfor afsøge muligheden for at
placere den østlige del af linjeføringen længere mod syd (se den blå linjeføring på ovenstående kort), idet støjgrænser da slet ikke vil blive et relevant tema på denne del af ruten.
x Højderyg: syd for Mårslet ligger, parallelt med hovedforslaget/det alternative forslag, en højderyg (se den pink linje på ovenstående kort). GN og NE
hævder, at højderyggen med kommunens forslag til linjeføring, vil sende
lyd ind mod Mårslet; en placering på bagsiden af højderyggen vil derimod,
sammen med områdets spredte skovstykker, give en naturlig lydisolering i
forhold til Bering-Beder vejen.
x Vindretningen: den fremherskende vindretning er sydvest, hvilket er endnu
en vigtig faktor, når en hensynsfuld afstand til byen skal vurderes.
x Vejforløbet: ruten er bred og ret flad i hele forløbet, og anlæggelsesudgifter
må umiddelbart antages at være lavere end i bakkerne nær Mårslets sydlige grænse - både grundet bakker men også som følge af behovet for støjafskærmning. Det vil ligeledes ikke være nødvendigt at kile vejen ind mellem bygninger som på Nymarksvej. En eventuel senere udvidelse af vejen
virker mere hensigtsmæssig her.
x adgangsforhold til svømmehal, sportshal og containerplads: med den forslåede blå linjeføring på ovenstående kort er Nymarksvej stadig åben. Det
vil være naturligt at køre ad Nymarksvej mod øst til enden af Bering-Beder
vejen. På den måde reduceres en stor del af den farlige trafik omkring Vilhelmsborg og i Beder som bl.a. opstår, hvis Nymarksvej lukkes (hovedforslag/det alternative forslag til Bering-Beder vejen) ved Mårslet-borgernes
brug af svømmehal, sportshal og containerplads.
x Der krydses ingen vigtige naturværdier og der holdes god afstand til skov og
mose.
x Vedr. bebyggelse er det kun nogle få store landbrug som bliver berørt,
(som alternativ til flere hundrede parceller i det sydlig Mårslet samt en del
husmandssteder i landzonen)
Grundejerforening Nymark, samt nyudstykningen Enkegårdslunden (GN og
NE) fremsætter yderligere nedenstående forslag om ny linjeføring af BeringBeder vejen.
Beskrivelse af forslag til ny linjeføring:
x Mod vest tager forslaget enten udgangspunkt kommunens nuværende hovedforslag/alternative forslag til linjeføring, eller linjeføringen trækkes lidt
længere mod syd, derefter i lige linje, i pæn afstand syd om Ingerslev.
81
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
x Landevejen / Gammel Horsensvej krydses i en afstand, der minimerer støjgener for flere hundrede boliger i det sydlige Tranbjerg, og tager hensyn til
dyreinternat og naturen omkring Testrup Mose.
x Vurdering af den bedste vej omkring de små landsbyer Tiset og Ravnholt,
overlades til eksperterne. Der er i forslaget fremlagt 4 bud til inspiration.
x Herefter går ruten i trafiksikker lige linje helt til Oddervej og Beder Landevej.
Fordele ved forslag til ny linjeføring:
x Ruten er meget naturvenlig, den krydser hverken skov eller mose, og ingen
åer. Derfor skal den ingen niveau-frie faunapassager have, og dermed får
man ikke hævet vejen op, hvor den støjer mest i det åbne land.
x Den er billigere at anlægge grundet mindre behov for støjafskærmning.
x Placering hvor de støjmæssige gener belaster færrest, i hensynsfuld afstand fra de store bysamfund.
x Placering hvor naturen selv giver støjdæmpning bag skov og højdedrag.
x Ruten er trafikalt lige så attraktiv som hovedforslaget, idet der næsten ingen ændring er for Beder, Malling og Mårslet, Den minimale ulempe (20-30
sekunder) vindes tilsvarende af borgere fra syd, i Malling, hele sommerhusområdet langs kysten, samt den Nordlige del af Odder. I Tranbjerg er
den Nordlige del af byen serviceret af ”Genvejen” og den tidsmæssige
ulempe for beboere i Syd Tranbjerg vindes af beboere i Solbjerg.
x Linjen forholder sig meget bedre til en eventuel motorvej fra Hou, vest om
Odder.
2.6 Andelsboligforeningen Toften 1, Nymarks Allé, 8320 Mårslet (Cirius 169)
Underskriftindsamling fra 7Andelshavere, Nymarks Allé
AT1 mener Bering-Beder vejen kommer for tæt på den nye bebyggelse på
vejstykket mellem Nymarksvej og Mustrupvej og fremsætter flg. 2 forslag:
Forslag til ændring af kommunens alternative forslag til linjeføring
82
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
x Mod øst skal det alternative forslag til linjeføring starte ved Nymarksvej og
have en større kurve mod syd ud bag bakken på marken.
Begrundelse
x Bering-Beder vejen vil komme bag bakken og dermed reduceres støjgener
fra vejen væsentligt til gavn for beboere i Mårslet.
x Vejen er fortsat bynær. Der skal blot køres 200 m længere ned af Tandervej.
x Der er så vidt AT1 er orienteret ingen risiko for at skade miljøet, blot en
gene for ejeren af marken.
x Vejen ødelægger ikke udsigten for beboerne i Mårslet
Forslag til ny linjeføring længere mod syd
x Tisetvej gøres bredere på delstrækninger og møder Hovvejen, som støder
direkte til motorvejen
Begrundelse
x En sydligere linjeføring kan tage trafikken fra Odder, Malling samt Beder.
2.8 Andelsboligforeningen Nymarksvej, 8320 Mårslet (Cirius 202)
Andelsboligforeningen Nymarksvej (AN) er beliggende i det sydøstlige Mårslet
få hundrede meter fra hovedforslaget / det alternative forslag til linjeføring af
Beder-Bering-vejen. AN mener, at Bering-Beder vejen bør flyttes længere
mod syd, især hvor linjeføringen er tættest på Mårslet.
2.16 Ingerslev Vejforening v. Helge Kjems, Ingerslevvej 54, 8361
Hasselager (Cirius 239) Se også nr. 2.1
(Vedlagt liste med støtte til Ingerslev Vejforenings forslag. 574 personer har
støttet forslaget)
Ingerslev Vejforening (IV) mener ikke, at hovedforslaget (benævnt linje A på
nedenstående kort) er attraktiv for området. IV anser det alternative forslag
til linjeføring (benævnt linje B på nedenstående kort) for at være et proforma
forslag, med den hensigt at samle interessen omkring hovedforslaget. Det
alternative forslag er endvidere nedstemt af flere byrådspolitikere, som repræsenterer et bredt flertal i Byrådet.
IV fremsætter et forslag til ny sydligere linjeføring og mener, at den er mest
attraktiv for både mennesker og natur.
83
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
Forslag til ny linjeføring (linje C på nedenstående kort):
Beskrivelse af nyt forslag til linjeføring:
x
En rundkørsel ved Skanderborgvej: medfører en god regulering af et forventet stærkt trafikeret knudepunkt og en ny bro over jernbanen, vest for
den gamle bro.
x
Vejføring vest om gravhøjene: Sikrer en senere udvidelse til 4 spor eller
til motorvej.
x
Ingen gennemskæring af Testrup og Ingerslev. Mulighed for sydligere
placering ved Mårslet
x
Vedr. gennemskæring af Ravnholt Skov: Ses i lyset af massive skovrejsningsplaner tæt på Ravnholt Skov. En lavtliggende vejføring gennem skoven giver mulighed for en faunapassage over vejen. Underføring ved Testrupvej: mindsker støjgener for Ravnholt.
x
Berører ikke moser, kirker, fortidsminder og dyreinternat. Afstand til Aarhus Å: min 500 m.
x
Mindre støj/partikelforurening for hhv. Tranbjerg, Testrup og Mårslet.
x
En tilslutning mindre ved Kølsmosevej, derimod fortsætter Hovvejen henover jernbanen. Ønsker om restriktion for gennemkørsel på hhv. Hovvejen, Kølsmosevej og Ingerslevvej.
x
Færre ejendomme skal eksproprieres.
2.18 Testrup Borgerforening, Testrupvej 167, 8320 Mårslet (Cirius
246)
Underskriftindsamling fra 55 borgere i Testrup
Testrup Borgerforening (TB) er imod forslaget fremført af Ingerslev Vejforening, som føres igennem Ravnholt Skov.
84
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
2.20 Claus Madsen, advokat for Dansk Dyreværn Århus, Skt. Clemens
Torv 8, Box 5124, 8100 Aarhus C (Cirius 82)
CM ønsker, at hovedalternativets linjeføring bibeholdes. Alternativt bør Aarhus Kommune overveje den forbindelse ca. 700 m syd fra hovedforslaget
som tidligere har været fremhævet, og som fremføres ikke vil påvirke miljø,
erhvervsinteresse eller almennyttig virksomhed.
CM mener ikke der er hold i Aarhus Kommunes argument for fravalg af sydligere linjeføring - at ruten ikke vil aflaste trafikbelastningen i området tilstrækkelig, fordi Tranbjergs bilister får længere transporttid til tilslutningen til
Bering-Beder vejen og ruten dermed fravælges. CM mener, at en sydligere
linjeføring i stedet vil være attraktiv for Solbjergs bilister, og at der dermed
er tale om et valg af trafikbetjening af de to bydele.
CM foreslår desuden, at en ny alternativ linjeføring lidt syd for det alternative
linjeføringsforslag overvejes og undersøges. Dette alternativ føres syd om
Testrup Mose, så hverken mose, dyreinternat eller planteskole blive berørt –
eller kun i mindre grad.
2.22 ”Trankær Mosevej” (Grundejerforening under stiftelse), Trankær Mosevej 123, 8310 Tranbjerg (Cirius 208)
Grundejerforeningen Trankær Mosevej ønsker, at kommunen tager forslaget
fremført af Ingerslev Vejforening op til overvejelse. Det er efter deres vurdering den bedste løsning på flere områder.
3.6 Jan Roer, Frøkjærparken 5, 8320 Mårslet (Cirius 69)
Jan Roer (JR) argumenterer for, at linjeføringen skal placeres sydligere.
JR anser kommunens argument om, at en sydligere linjeføring ikke vil blive
anvendt af beboere i Tranbjerg for dårligt, idet beboerne i Tranbjerg under
alle omstændigheder vil anvende Genvejen til motorvejen.
Det er JRs indtryk, at trafikken i Mårslet efter byudvidelsen er regional frem
for lokal, idet mange af de nye beboere arbejder uden for kommunen eller i
den nordlige del. Desuden udgøres lastbiltrafikken i det sydlige Aarhus af
forsyninger til de store detailhandelskæder og ikke lokale håndværkere. Derfor bør linjeføringen placeres sydligere.
3.16 Martin Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J + Berit Bæk
Nielsen, Tingskoven (Cirius 118)
To lodsejere, Martin Christiansen og Berit Bæk Nielsen fremsætter flg. forslag:
x En ny linjeføring 200-300 m længere syd, fra den alternative linjeføring, så
man undgår at genere alle lodsejerne i Tingskoven- Ingerslev og Testrup.
De mener i øvrigt, at en Bering–Beder vej med den alternative linjeføring vil
blive meget upopulær.
85
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
3.18 Lars Rieks, Nymarks Alle 137, 8320 Mårslet (Cirius 134)
LR mener, at der bør som minimum bør undersøges tre muligheder for sydligere linjer - i prioriteret rækkefølge:
1. Lad vejen udspringe fra hvor Tisetvej udgår fra Oddervej. Følg Tisetvej
(Læs udbyg den eksisterende Tisetvej) til syd for Ravnholtnygård, hvor
den kan slår et sving opad mod Hovedvejen ved Kolt og kan kobles på
motorvejssystemet som ved Enslev.
2. Lad vejen udspringe fra hvor Nymarksvej udgår fra Oddervej som beskrevet ovenfor.
3. Ingen Beder Bering vej. Det bør undersøges om der overhovedet er behov for en sådan vej eller om en udbygning af de eksisterende småveje
og cykelstier/ skoleveje kan afhjælpe problemet.
LR mener, at man som bosat i Mårslet vil bruge vejen selvom den ligger sydligere. At hovedforslaget skulle have en gavnlig effekt på trafiksituationen i
Mårslet er noget vrøvl. Grunden til, at der specielt om morgenen er trafikalt
kaos i Mårslet er at der ikke er ordentlige cykelstier, der kan sikre, at børnene kan komme sikkert til skole. Derfor vælger rigtig mange forældre at køre
deres børn i skole (og hente dem igen).
Forslag: Hvis vejen skal tæt på Mårslet er det tætteste vejen bør komme det
samme som det forløb Nymarksvej har fra Oddervej og vestover ca. 2-3 km.
Dette sikre en minimumsafstand til Mårslet der vil være til at leve med både
hvad angår støj som det rent visuelle udtryk. Samtidig vil selve vejen kun
genere nogle få lodsejere i stedet for et helt bysamfund.
3.23 Birgitte Stein og Alan Bjerrehus, Ravnholtvej 145, 8310 Tranbjerg J (Cirius 155)
Birgitte Stein og Alan Bjerrehus (BS og AB) er imod det alternative forslag og
forslag fra Ingerslev Vejforening. De ønsker, at Aarhus Kommune bibeholder
den oprindelige linjeføring (hovedforslaget).
3.27 Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg (Cirius 159)
Bjarne Juul (BJ) er imod linjeføringsforslaget fremsat af Ingerslev Vejforening, idet:
x Den pløjer tværs igennem Ravnholt Skov med træer på mellem 50 og 100 år.
x En stor vej gennem en skov af den størrelse (50-60 tdr. land) vil ikke "kun"
ødelægge arealet hvor den løber, men også resten af skoven og dens dyreliv.
x I en tid med klima problemer, CO2 kvoter etc. er det det mest vanvittige
forslag, der kan tænkes. BJ håber, at de politikere, som vil grøn by og
miljø i Aarhus forstår, at forslaget med C-linjen ikke går.
3.29 Helle Johansen og Frits Nielsen, Mustrupvej 35, 8320 Mårslet
(Cirius 174)
Helle Johansen og Frits Nielsen (HJ og FN) foretrækker det alternative forslag
til linjeføring. De mener dog, at denne løsning allerede er nedstemt af politikkerne under den offentlige debat og tilslutter sig derfor forslaget om ny
linjeføring, fremlagt af Ingerslev Vejforening.
86
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
3.30 Familien Rasmussen, Tandervej 46, 8320 Mårslet (Cirius 177)
Familien Rasmussen (3 generationer på samme gård fra 1860 og familiens
eje siden 1924) protesterer mod det kommende vejprojekt Bering-Beder vejen. Både hovedforslaget og det alternative forslag til linjeføring har fatale
konsekvenser for familien Rasmussen, da vejen vil komme til at ligge klods
op af deres hjem.
De foreslår at flytte linjeføringen længere sydpå, så bevares det frodige dyreliv (rådyr, fasaner, harer samt frøer i bækken) helt tæt på Mårslet. De tilslutter sig forslaget om en ny linjeføring, fremlagt af Ingerslev Vejforening.
3.31 Ove Jensen, Enslevvej 18, 8361 Hasselager (Cirius 179)
6 beboere i Enslev tilslutter sig overordnet Ingerslev Vejforenings forslag til
ny linjeføring – men har dog ændringer hertil. Deres forslag (benævnt Dlinjen på nedenstående kort) omfatter strækningen fra Bering til Tingskoven.
De mener at Bering-Beder vejen vil ende som en 4-sporede vej, hvilket deres
forslag tager højde for. Begrundelsen er bl.a. at Bering-Beder vejen af kommunen benævnes som Ring 3 og er sidste led af denne. Det nordlige led er
Skødstrup-motorvejen, det vestlige E 45, og begge er 4-sporede. De henviser
til at undersøgelser viser, at trafikmængden vil vokse med 70 % i løbet af de
næste 15/20 år. De nævner også Kattegatforbindelsen som en vigtig faktor.
Linjeføringen benævnt D på ovenstående kort, er benævnt o i Aarhus Kommunes
oversigt over forslag til nye linjeføringer, se kortskitse 1 og 2 bagest i dette bilag.
Fordele ved D-linjen på ovenstående kort:
1. Vejen føres vest om Beringhøjene i en afstand af min. 100 m i overensstemmelse med Lov om naturbeskyttelse. Ifl. Lov om naturbeskyttelse
kræves en afstand på min. 150 m til Aarhus å, hvilket kan overholdes.
2. Ved at forberede en 4-sporet linjeføring spares på langt sigt et meget stort
beløb.
3. Hvor Bering-Beder vejen skal krydse jernbanen løber denne på en dæmning. Muligvis kan vejen føres under denne, hvorved der spares en bro.
4. Vejen kunne følge de højspændingskabler, der trækker et markant spor
gennem det åbne landskab
5. Flere steder ligger linjeføringen på lave steder, som kan tjene til naturligt
støjskærm.
87
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
6. Hverken Enslevvej eller Ingerslevvej krydses, og det betyder besparelser.
7. Linjeføringen er ført frem til Skovgårdsvej og peger vest om Tingskoven,
hvorved boligmiljøet i Tranbjerg tilgodeses.
8. Mange hundreder færre personer vil blive ramt af støj fra vejen.
9. Hensigtsmæssig linjeføring, hvad angår sammenkoblingen med Herredsvejens forlængelse fra Skanderborg kommune - en fremtidssikring.
3.32 Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy, Ingerslevvej 56, 8361 Hasselager (Cirius 180)
Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy (LVR og NR) er i høj grad berørt af både hovedforslaget og det alternative forslag til linjeføring til Bering-Beder vejen. De er
derfor imod begge linjeføringer og tilslutter Ingerslev Vejforenings forslag til linjeføring.
3.36 Robert og Bodil Sørensen, Nymarksvej 25 + Annette Grønbæk
Jensen og Morten Degn, Nymarksvej 27 + Frederikke Hansen, Nymarksvej 29, 8320 Mårslet (Cirius 186)
RS og BS tilslutter sig forslaget fremført af Grundejerforening Nymark og
nyudstykningen Enkegårdslunden og de mener, at forslaget skal indgå i VVM
undersøgelsen. Se bemærkning nr. 2.5 (Cirius 160)
3.38 Klaus Petersen og Christina Kirkegaard, Bedervej 18, 8320 Mårslet (Cirius 188)
Klaus Petersen og Christina Kirkegaard (KP og CK) ønsker, at Bering-Beder
vejen får en sydligere linjeføring og fremkommer med flg. forslag til en sydligere linjeføring (jf. den røde linje på nedenstående kort):
Linjeføringen er benævnt h i Aarhus Kommunes oversigt over forslag til nye
linjeføringer, se kort-skitse 1 og 2 bagest i dette bilag.
Fordele ved en sydligere linjeføring:
x
88
Friholder flere lodsejere for ekspropriation af deres hjem og mere natur
bevares og Mårslet undgår de værste støjgener.
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
x
Ingen krydsning af Giber Å og Aarhus Å. Ved Ravnholt / Tiset kan man
lave en tunnelløsning så landsby samfundet her ikke splittes. Solbjerg vil
ligeledes komme ind i en afstand af 2,5 km så man også her vil kunne
drage nyttet af en ringvej.
x
På lang sigt (25 år) vil lokalregionen Beder-Malling-Solbjerg-Mårslet og
Tranbjerg kunne modnes og kan udvikles i forhold til denne sydligere vejføring.
3.39 Anders Hovmark, Nymarks Alle 156, 8320 Mårslet (Cirius 203)
Anders Hovmark (AH) mener, at VVM-redegørelsen vedrørende BederBering-vejen bør belyse konsekvenser og muligheder ved en sydligere linjeføring end kommunens fremførte forslag; De to linjeføringer adskiller sig i
forhold til det sydlige Mårslet ikke væsentligt, og kan derfor ikke betragtes
som to reelt uafhængige alternativer. Begge linjeføringer har potentielt store
støj- og miljømæssige konsekvenser for bl.a. det sydlige Mårslet og det sydlige Tranbjerg.
Argumenter for at få en sydligere linjeføring belyst i en VVM-redegørelse:
x
For at afdække hvorvidt en sydligere linjeføring vil mindske støjpåvirkningen - og øvrige negative miljømæssige konsekvenser – af bysamfundene
i eksempelvis Mårslet.
x
For at belyse trafikmæssige konsekvenser: hvorvidt en sydligere linjeføring vil have konsekvenser for benyttelsen af den nye vej.
x
Endvidere er en mere indgående trafikanalyse nødvendig for klart at kunne afdække og dokumentere de trafikale konsekvenser for eksempelvis
Mårslet af en sydligere linjeføring i forhold til linjeføringerne i debatfolderen.
x
Der opfordres til at byudviklingsområdet ”Ny-Malling” ikke begrænser
mulighederne for alternative linjeføringer, idet hensynet til allerede eksisterende byområder bør vægtes højere i forhold til områder, der endnu er
ubeboede.
3.42 Thomas Vestergaard + 3 andre beboere, Tingskovvej 50 - 74,
8310 Tranbjerg (Cirius 206)
Se også 3.40 (Cirius 204)
4 beboere på Tingskovvej fremfører 2 forslag til en sydligere linjeføring for
Bering-Beder vejen - se nedenstående kort. I beboernes optik er det pt.
urealistisk, at den nuværende alternative linjeføring bibeholdes og de håber,
at VVM undersøgelsen gennemføres med udgangspunkt i to sydligere alternativer.
Beboerne støtter Ingerslev Vejforenings forslag til linjeføring, som i store træk
ligner linjeføringen benævnt B på nedenstående kort. Beboerne har udarbejdet
en vurdering af hhv. hovedforslaget samt deres to forslag til linjeføringer. Vurderingen kan ses på skemaet, Vurdering af linjeføringer, på næste side.
89
BILAG 2a
Linjeføring B
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
Linjeføring C
3.43 Thue Hagenau, Enkegårdslunden 10, 8320 Mårslet (Cirius 210)
Thue Hagenau (TH) erhvervede i april 2008 en nyudstykket grund beliggende
Enkegårdslunden 10 i Mårslet. Hovedforslaget / det alternative forslag til linjeføring har en afstand på ned til 100 m fra grunden. Endvidere er der forlydender om, at vejen senere kan udbygges til en del af motorvejsnettet omkring Aarhus i forbindelse med den eventuelle etablering af en Kattegatbro.
TH opfordrer indtrængende til, at vejen rykkes væsentligt længere mod syd i
forhold til den omtalte udstykning eventuelt således, at vejen føres henover
den nuværende Nymarksvej med tilslutning til Oddervej, således at vejen
skaber mindst mulig gene for de omkringboende.
90
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
3.44 Lisbeth og Morten Overgaard, Tingskovvej 50, Testrup, 8320
Mårslet (Cirius 214)
Lisbeth og Morten Overgaard foreslår, at der undersøges en ny alternativ
rute, der tager udgangspunkt i Beder ved Egelund Idrætscenter, passerer syd
om Ravnholt og nord om Tiset for så at forløbe syd for Ingerslev til Bering.
3.50 Bente Brahe og Svend Erik Pedersen, Korsnab, Ravnholtvej 77,
8310 Tranbjerg (Cirius 229)
BB og SEP er generelt imod de ”uofficielle forslag” fremført af bl.a. Ingerslev
Vejforening. De mener, at forslag til linjeføringer, som placeres langt fra aflastningsområderne bl.a. Tranbjerg og Mårslet også får en reduceret aflastningseffekt. De nævner flg. punkter som bør tages i betragtning:
x Registrerede gravhøje mod vest.
x Ravnholt Hede og Blegind.
x Følsomme drikkevandsområder; i øjeblikket rejses der skov i området for at
beskytte drikkevandet.
x Tiset Kirke og Tiset Præstegård.
x Registrerede arkæologiske lokaliteter.
3.55 Borgere og ejerforeninger, 8320 Mårslet (Cirius 242)
Underskriftindsamling imod Hovedforslaget fra 404 personer
En række borgere og ejerforeninger har skrevet under på disse bemærkninger imod hovedforslaget. De ønsker at få nogle alternativer, der fører vejen
længere sydpå end både hovedforslaget og det alternative forslag til linjeføring. Beboerne pointerer, at hele Mårslet vil kunne høre støjen fra vejen og
særligt dem, hvis ejendom har en afstand på helt ned til 50 m til BeringBeder vejen.
3.57 Anne Mette Risager Lund, Testrup, 8320 Mårslet (Cirius 247)
Anne Mette Risager Lund (AMRL) støtter det fælles høringssvar indsendt af
Testrup Borgerforening som er imod det alternative forslag til linjeføring og
imod forslaget fremført af Ingerslev Vejforening, som føres igennem Ravnholt
Skov.
3.61Daimi Christensen, Beringvej 26, 8361 Hasselager (Cirius 252)
Daimi Christensen (DC) bor i Overballe øst for Hørning. DC anfægter i høj
grad forslag, som går igennem DC’s ejendom, bl.a. kan nævnes forslaget
fremført af Ingerslev Vejforening.
DC fremfører et forslag til en ny linjeføring som alternativ til Ingerslev Vejforenings forslag, jf. nedenstående kort. Kortet er optegnet af Aarhus Kommune ud fra beskrivelsen i høringssvaret.
91
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
Forslag til ny linjeføring. Kortet er optegnet af Aarhus Kommune ud fra beskrivelsen i høringssvaret.
3.62 Bente Biehl og Erik Vilstrup Sørensen, Hovvejen 73, 8361 Hasselager (Cirius 253)
Bente Biehl og Erik Vilstrup Sørensen (BB og EVS) fremfører et forslag som
alternativ til Ingerslev Vejforenings forslag benævnt ”C” på nedenstående. BB
og EVS har et indgående kendskab til området og ser forslaget som en mere
økonomisk optimal løsning end Ingerslev Vejforenings forslag. Man undgår
samtidig at ejendomme bliver afskåret fra deres lokalsamfund og fra deres
tilkørselsvej.
Et nyt forslag til linjeføring benævnt ”C” på ovenstående. Et alternativ til forslaget fremført af Ingerslev Vejforening.
92
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
3.63 Morten Winther, Henrik & Grethe Agger, Gitte Barlach & Per
Voss, Jan Baungaard, 8320 Mårslet (Cirius 256)
Der henvises til en underskriftindsamling imod hovedforslaget indsendt af
borgere i Mårslet. Jf. nr. 3.55.
Morten Winther, Henrik & Grethe Agger, Gitte Barlach & Per Voss, Jan Baungaard (MW, HA & GA, GB & PV, JB) ønsker, at et nyt alternativ med en væsentlig sydligere placering, medtages i den kommende VVM-undersøgelse.
Begrundelsen er, at der er mange gener (luftforurening, øget trafik og støj)
forbundet med vejens nærhed til de omkringliggende bysamfund. En sydligere placering end de foreslåede, vil ligeledes mindske barrierevirkningen mellem byen og den bynære natur samt det omgivende kulturlandskab.
MW, HA & GA, GB & PV, JB mener, at de beboelser, som er placeret i en afstand på mindre end 200 meter til vejens centrum, bliver meget berørt af
støjgener. De har forestået en optælling, som viser, at hovedforslaget ikke er
en optimal løsning, hvis man ønsker at genere færrest mulige mennesker.
Forslag 1+2 viser, at der som udgangspunkt bør være andre muligheder, der
bør undersøges og medtages i VVM redegørelsen.
Beboernes forslag 1
Følger Hovvejen, går gennem Ravnholt Skov. Ca. 1 km syd om Mårslet
Beboernes forslag 2
Følger Hovvejen, drejer sydpå øst eller vest om Tiset by/kirke, kobles på eller
parallelt med Tisetvej, drejer op ved Tander mod Nymarksvej.
Følgende punkter i forhold til en sydligere linjeføring ønskes til debat og
kommunens holdninger ønskes belyst:
x
Vejen har været planlagt i lang tid, og linjeføringen burde være kendt af
alle. Kommunen har dog også udtrykt, at linjeføringen på ingen måde er
fastlagt. Mange borgere i Mårslet og Tranbjerg har købt grunde i de seneste år i tillid til, at kommunen ser på infrastrukturen med friske øjne.
Når byer udvikler sig - med kommunens accept – er det også nødvendigt
at se på byerne, som de ser ud i dag.
x
MW, HA & GA, GB & PV, JB undrer sig over, at der tages mere hensyn til en
ikke eksisterende by (Ny Malling), frem for borgere i bysamfund, som allerede eksisterer. Kommunen bør tænke på og udnytte fleksibiliteten i, at Ny
Malling endnu ikke eksisterer og placere vejen det mest optimale sted.
Kommunen bør medtage overvejelserne om kommende Kattegatforbindelse,
og som flere politikere kæmper ihærdigt for. Tidligere fremlagt kortmateriale
fra Kattegat-komiteen viser, at forbindelsen til broen fra nord skal gå fra motorvejskrydset Aarhus Syd – nøjagtigt der, hvor Bering-Beder vejen tager sit
udgangspunkt med den skitserede hovedlinjeføring.
93
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
x
Kommunen ønsker ikke konflikt med Aarhus Å. MW, HA & GA, GB & PV, JB
finder det besynderligt, at en konflikt med Giber Å godt kan accepteres,
som I hovedforslaget. Flere af de indkomne forslag på sydligere linjeføringer, løser umiddelbart denne problemstilling. Kommunen bør undersøge
samtlige indkomne forslag eller selv udarbejde en dybdegående undersøgelse af en alternativ linjeføring uden skæring af åløb.
x
MW, HA & GA, GB & PV, JB mener, at vejen godt kan placeres sydligere
og stadig tjene sine formål. Den ekstra afstand i bil svarer til 3-4 minutters kørsel og vil redde mange familier i Mårslet og Tranbjerg fra vejens
negative påvirkninger. Et af formålene med vejen er at give bedre adgang
til motorvejsnettet fra Odder-området. Da Odder er et væsentlig større
bysamfund end f.eks. Mårslet, og Tranbjerg tilsammen vil en sydligere
linjeføring end hovedlinjeføringen netop afvikle mere af den regionale trafik, der helt tydeligt er vejens primære formål. Endvidere har Solbjerg
Fællesråd ytret interesse for, at få en sydligere linjeføring end den nuværende hovedlinjeføring.
94
BILAG 2a
4.2
BEMÆRKNING -
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
Linje nord om Tranbjerg
3.53 Kirsten Toftkjær og Ib Thorbjørn Toftkjær, Runehøj, Tingskoven
8, 8310 Tranbjerg J (Cirius 238)
Kirsten Toftkjær og Ib Thorbjørn Toftkjær (KT og ITT) støtter fuldt ud
Tingskovsgruppens bemærkninger imod det alternative forslag til linjeføring.
KT og ITT hævder, at en sydligere linjeføring nærmest er umulig at etablere.
Den eneste mulighed er en linjeføring nord om Tiset og øst for Ravnholt ved
landevejen. KT og ITT kommenterer forskellige problematikker i forhold til
terræn og i forhold til Ingerslev.
KT og ITT fremfører et forslag, som de hævder giver en bedre motorvejs ”acces” for både Tranbjerg, Testrup, Mårslet, Beder, Malling og samtidig aflaster
Ringvej Syd.
Forslag til ny linjeføring af Bering-Beder vejen (forslaget splitter Bering-Beder
vejen op i to dele):
Forslaget beskrives udførligt, hvorefter Aarhus Kommune har tegnet det op
på nedenstående kort.
95
BILAG 2a
4.3 BEMÆRKNING -
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
Linje gennem Skanderborg Kommune
3.4 Pia og Ole L. Olesen, Ravnholtvej 141, 8310 Tranbjerg
Pia og Ole L. Olesen (OPO) finder, at en ny forbindelsesvej er nødvendig, da
den nuværende trafikbelastning af det lokale vejnet skaber farlige situationer
bl.a. for cyklende skolebørn.
OPO fremsætter forslag om en alternativ linjeføring sydligere end de to forslag fra debatfolderen (kort vedlagt deres henvendelse). Solbjerg har haft en
kraftig udbygning med 400 parcelhusgrunde over de seneste år, og OPOs
linjeføringsforslag vil tilgodese trafikanter fra Solbjerg til Motorvejsnettet,
hvilket de to alternativer vist i debatfolderen ikke gør.
Der er følgende argumentation for den foreslåede alternative linjeføring:
x Linjeføringen er stort set udelukkende gennem landbrugsarealer – og ikke
umiddelbart op ad eksisterende, tætte bebyggelser.
x Linjeføringen er en mere naturlig forlængelse af den eksisterende ”Motorring 3”, og i traceet er der plads til udvidelser til 4 eller 6 spor uden væsentlige yderligere komplikationer.
x En del af strækningen er landskabsmæssigt en smule højtliggende, men
det visuelle indtryk og støjgener kan afbødes via skovrejsning, som området omkring traceet i øvrigt er velegnet til.
x Vejen vil kun blive en smule længere end hovedforslaget, hvorfor det ikke
ændrer på brugbarheden for trafikken mellem motorvejsnettet og Odder,
Malling, Beder og Mårslet området. Til gengæld vil den tværgående trafik
omkring Solbjerg blive væsentligt bedre tilgodeset.
x Vejen vil tiltrække den tværgående regionale trafik, hvilket ses som et
stort plus, da denne trafik så vil forsvinde fra de mindre tværgående veje
i hele den sydlige del af Aarhus.
x Linjeføringen tilgodeser en placering vest om gravhøjene i Bering og ødelægger ingen eksisterende landsbysamfund.
x Endelig er det en vejteknisk elegant løsning med homogent forløb og bløde kurver, der giver god oversigt og høj sikkerhed.
x Anlægsmæssig ulempe er udelukkende, at føringen medfører 2 åpassager i modsætning til nuværende forslag, der kun har 1. Til gengæld
vil væsentlig færre beboelser skulle eksproprieres i forhold til nuværende
alternative forslag.
x Afhængig af den præcise placering af skæringen med Horsensvej, vil en
lille del af føringen berøre eller gå gennem Skanderborg Kommune, men
her vil vejen aflaste en del af de mindre veje omkring Blegind, Hørning og
Stilling.
Yderligere kommentarer:
At opgive hovedforslaget vil åbne for yderligere byvækst i både Tranbjerg og
Mårslet.
96
BILAG 2a
4. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
forslag om andre linjeføringer
Skal Tranbjerg tilgodeses i forhold til adgang til motorvejsnettet, kan dette
løses ved at udbygge og forlænge Grønløkke Allé fra overgangen til Jegstrupvej og frem til Bering-Beder vejen gennem de ubebyggede områder syd om
Enslev.
Ovenstående kort viser de 23 forslag til linjeføringer (udover forslag A og B), som er
indkommet i bemærkningerne fra 1. offentlighedsfase. Se også kortskitse nr. 2 bagest
i dette dokument.
97
BILAG 2a
4.4
Kommentarer -
4. Kommentarer, forslag om andre linjeføringer
FORSLAG OM ANDRE LINJEFØRINGER
Der er i mange indkomne bemærkninger udtrykt ønsker om, at der i den
kommende VVM-redegørelse inddrages og belyses en linjeføring, der er placeret sydligere end forslag A og B - bl.a. med baggrund i de bemærkninger, der
er mod forslag A og B.
Der er foreslået en lang række – mere eller mindre konkrete - sydlige linjeføringer og en linjeføring, der går nord om Tranbjerg og Mårslet. Forslagene er
søgt konkretiseret på kortskitse nr. 2.
Fælles for de foreslåede linjeføringer er, at de alle går gennem forskellige former for konfliktområder – se kortskitse nr. 1. Med baggrund i nøjere studier af
forslagene og de potentielle konflikter er det vurderet, at ingen af de foreslåede linjeføringer kan realiseres i deres helhed.
De nævnte studier og overvejelser har dannet baggrund for overvejelser om
hvilke dele af de enkelte linjeføringsforslag, som kan være mulige at etablere
– og om der ud fra de mange forskellige linjer kan opstilles en yderligere og
sydligere linje- med henblik på at en sådan kan medtages i VVM-redegørelsen.
I det følgende foretages en gennemgang af de overordnede konfliktområder og dermed en kommentering af de fremsendte forslag om en sydligere linjeføring. Alle forslag kommenteres således under ét – og konfliktområderne gennemgås geografisk fra vest mod øst.
Linjeføringsforslagene og konfliktområderne fremgår henholdsvis af kortskitse 1 og 2.
4.4.1
Området omkring gravhøjene og jernbanen ved Langhøj, Bering
Gravhøjene er beskyttet efter Museumsloven og Naturbeskyttelseslovens § 18
med en beskyttelseslinje på 100 m - for bl.a. at sikre højenes synlighed i landskabet og mulige arkæologiske værdier. Det er indenfor beskyttelseszonen
ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden. Dette betyder, at nye vejanlæg
ikke kan etableres indenfor beskyttelseslinjen medmindre, der er særlige forhold, som taler herfor. To af de indkomne forslag respekterer ikke denne beskyttelseslinje. En dispensation fra beskyttelseslinjen administreres af kommunen og kræver en høring hos det aktuelle kulturhistoriske museum.
Der er fire synlige gravhøje i området, men derudover har der tidligere ligget
yderligere tre gravhøje. Området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. To af de foreslåede linjeføringer gennemskærer området med bevaringsværdigt kulturmiljø.
En linjeføring syd om gravhøjene lægger begrænsninger for det videre forløb
mod øst - områderne omkring Ravnholt Skov og Testrup Mose. Hvis linjeføringen skal syd om gravhøjene - og interesser omkring Testrup Mose og Ravnholt
Skov skal tilgodeses (se efterfølgende afsnit om Ravnholt Skov og Testrup Mose) - så vil linjeføringen skulle forløbe videre syd om Ravnholt Skov eller mel-
98
BILAG 2a
4. Kommentarer, forslag om andre linjeføringer
lem Ravnholt og Tiset. Dette af hensyn til en acceptabel linjeføring med tilstrækkelig store kurveradier.
En linjeføring syd om gravhøjene vil kunne påvirke naturinteresser langs med
Aarhus Å, der hænger sammen med naturområder langs med jernbanen. Syd
for jernbanen og mod nordøst er der større engområder og vandhuller beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 samt fredskov. Naturområderne langs
jernbanen fungerer sammen med baneskråningerne som naturnetværk i området mellem Kølsmose syd for Kolt og Aarhus Ådal. Dele af strækningerne
langs jernbanen er udpeget som § 3 naturområder. Ved en linjeføring syd om
gravhøjene vil disse områder blive påvirket.
Gravhøjene indgår i dag som en del af et sammenhængende landskabsrum
mellem Aarhus Å og højene. Området syd for gravhøjene skråner ned mod
Aarhus Å. Omkring Aarhus Å ligger jernbanen i terrænniveau eller over niveau
med det omkringliggende landskab. Det betyder, at Bering-Beder vejen i givet
fald skal føres over jernbanen, hvor den på en strækning over 4-500 m (primært øst for banen) vil komme til at ligge på en dæmning, der på det højeste
sted vil være 7 m over terræn. Det betyder, at Bering-Beder vejen vil komme
til at fremstå som et markant element i landskabet, der visuelt vil påvirke både gravhøjene og landskabet omkring Aarhus Å-dal.
COOPs lagerbygninger nord for Hovvejen udgør i dag en klar bygrænse. Syd
for Hovvejen ligger det åbne land med de fire gravhøje og den lille landsby
Overballe som de væsentlige elementer. En linjeføring mellem gravhøjene og
Overballe, eller midt gennem landsbyen, vil opdele det åbne land i mindre
restarealer samtidig med at, gravhøjene vil blive klemt inde og bygrænsen vil
visuelt blive trukket mod syd. Særligt de nødvendige terrænbearbejdninger vil
virke skæmmende i dette landskab.
Flere linjeføringer løber gennem eller imellem de to bebyggelser (Overballe og
Nederballe), der består af 3-4 gårde, grupperet i to klynger i en velbevaret struktur. En enkelt af gårdene har også bygningsmæssige bevaringsværdier. Linjeføringerne gennem særligt Overballe vil påvirke oplevelsen af dette kulturmiljø.
En linjeføring syd om gravhøjene vil betyde ændrede adgangsforhold til erhvervsområdet nord for gravhøjene / COOP. Det vil i den forbindelse være
nødvendigt at etablere en ny vejforbindelse mellem Hovvejens eksisterende
forløb og Bering-Beder vejen, så højene i realiteten vil være omgivet af infrastrukturanlæg på alle sider.
Enkelte af de foreslåede linjeføringer går gennem et areal med fredskov nord for
Hovvejen, umiddelbart øst for jernbanen. Området er for nylig beplantet som
skovrejsning. Fredskov er fredskovspligtig efter Skovloven, og nedlæggelse af
skovareal kræver efter Skovloven en dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen
og etablering af erstatningsskov med dobbelt så stort areal.
Det anbefales på denne baggrund, at der arbejdes videre med en linjeføring,
som følger Hovvejens eksisterende tracé ved passagen nord om gravhøjene en udvidelse af det eksisterende trace vil være mindst indgribende. En linjeføring syd om gravhøjene vil ikke give de ønskede gevinster i form af større afstand mellem høje og vej eller et mere optimalt forløb af tracéet, men blot
99
BILAG 2a
4. Kommentarer, forslag om andre linjeføringer
give en række nye problemstillinger af primært natur- og landskabsæstetisk
karakter.
4.4.2
Området omkring Ingerslev
De foreslåede linjeføringer syd om Ingerslev berører alle et område med forekomst af en del vandhuller, beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. En del
af disse vandhuller er vigtige levesteder for løvfrø (truet art på Habitatdirektivets bilag IV).
Det vil være muligt at bearbejde forslag B, således at den forlægges lidt mod
syd på strækningen mellem Landevejen og jernbanen.
Aarhus å-dal er et vigtigt naturområde med naturnetværk for dyr og planter.
Aarhus Å og større naturarealer langs åen er desuden beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Målsætninger for naturarealerne langs Aarhus Å er, at
der generelt kun gives tilladelse til tilstandsændringer, der forbedrer områdets
naturkvalitet. Lavbundsarealerne langs Aarhus Å er i Aarhus Kommuneplan
2009 udpegede som potentielle vådområder og som områder af særlig landskabelig interesse. Der er syd for Landevejen udpeget et naturnetværk for dyr
og planter, der binder naturområderne ved Testrup Mose / Giber Å sammen
med områderne i ådalen langs Aarhus Å. Alle linjeføringer vil gennemskære
dette naturnetværk. Linjeføringer gennem områder med bilag IV arter og naturnetværket mod Aarhus Å, skal i givet fald etableres, så det ved hjælp af
faunapassager sikres, at dyrelivet ikke påvirkes væsentligt.
Der er et dige vest for området, som kan være et potentielt levested for markfirben (art på Habitatdirektivets bilag IV). Sten- og jorddiger er beskyttet efter
Museumsloven. De foreslåede linjeføringer går alle på tværs af diget, hvilket
kræver dispensation fra Museumslovens § 29.
Flere af de foreslåede linjeføringer syd om Ingerslev følger i større eller mindre
grad Hovvejen. Da Bering-Beder vejen skal have en højere vejstandard end
Hovvejen, bør der af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke være direkte overkørsler til Bering-Beder vejen. Det betyder, at adgangsbetjeningen af de omkringliggende ejendomme skal ske via parallelveje. Endelig har Hovvejen en
række vertikale kurver, der gør, at den eksisterende vejkasse ikke kan genbruges til Bering-Beder vejen, og dermed skal brydes op. Det vurderes derfor ikke
hensigtsmæssigt at placere Bering-Beder vejen i Hovvejens eksisterende tracé
ved Ingerslev. Der ud over vil en placering sydvest for Hovvejen gøre det vanskeligt at adgangsbetjene de eksisterende ejendomme, der vil komme til at ligge mellem Aarhus Å og Bering-Beder vejen. Bering-Beder vejen bør derfor omkring Ingerslev placeres i et forløb nordvest for Hovvejen.
Hovvejen markerer i dag en landskabelig afgrænsning af ådalslandskabet omkring Aarhus Å. Landskabet skråner fra Hovvejen ned mod Aarhus Å. Flere af
de foreslåede linjeføringer ligger syd for Hovvejen og tæt på ådalen og vil derfor virke forstyrrende på dette landskabsbillede.
Ud fra en miljømæssig betragtning er der ikke umiddelbart de store forskelle
mellem linjeføringer nord eller syd om Ingerslev for så vidt at levesteder for
løvfrø, diger eller fredskovsområder ikke direkte berøres. Dog vil linjeføringer
syd om Ingerslev uundgåeligt påvirke tværgående diger i området.
100
BILAG 2a
4. Kommentarer, forslag om andre linjeføringer
Ud fra de ovenfor nævnte landskabelige vurderinger, hensyn til Aarhus Å-dal
samt hensyn til en hensigtsmæssig betjening af ejendomme langs Hovvejen,
anbefales det, at linjeføringen i Ingerslev-området placeres nordøst for Hovvejens eksisterende forløb.
4.4.3
Linjeføringer omkring Ravnholt og Tiset
Tiset ejerlav omfatter de to landsbyer Tiset og Ravnholt. Mens Tiset ikke rummer væsentlige kulturmiljøværdier, fremstår Ravnholt som en velbevaret
landsbystruktur. Ravnholt og Tiset har traditionelt haft nær sammenhæng.
Flere af linjeføringsforslagene løber tæt forbi bebyggelsen og adskiller samtidig
denne fra Tiset kirke.
De foreslåede linjeføringer, der ligger enten mellem Ravnholt og Tiset eller syd
om Tiset, går alle gennem kirkeindsigtsområdet ved Tiset Kirke. I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det
åbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal
placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af
kirken og dens umiddelbare omgivelser. Der er i Tiset (i henhold til Kommuneplan 2009) en eksisterende udsigtslinje til landskabet nord for Tiset, som skal
fastholdes og styrkes.
Mellem Ravnholt og Tiset løber en dalsænkning, der er flankeret af Tiset Kirke
og en række mindre bebyggelser - Ravnholt, Tiset og andelstidsbebyggelsen på
Kildegårdsvej, som alle har visuel forbindelse til hinanden. Terrænet skråner fra
Ravnholtvej ned mod Kildegårdsvej, og en eventuel vejføring i dette område vil
derfor skulle placeres på en dæmning. Det vurderes, at dæmninger mellem
Ravnholt og Tiset, vil sløre indsigten til kirken og den omkringliggende stensætning, der afgrænser kirkegården og samtidig svække den visuelle og landskabelige sammenhæng, der er mellem de mindre bebyggelser og kirken.
Enkelte af de indkomne forslag til linjeføringer går syd om Tiset. Dette vil medføre et meget kurvet vejforløb, som vejgeometrisk ikke er forenelig med en vej
af den standard Bering-Beder vejen forventes at komme til at få.
Det er muligt at placere en vej, der går mellem Tiset og Ravnholt. En sådan
linjeføring vil dog betyde, at linjeføringen videre mod øst vil skulle placeres
meget sydligt og vil gennemskære det planlagte byudviklingsområde ved Malling - hvilket ikke kan anbefales.
Der er foreslået en linjeføring i et forløb langs Hovvejen, som går syd om Tiset. En sådan linjeføring vil - udover at være problematisk tæt på Aarhus Å få et uacceptabelt kurvet forløb.
Ud fra vejgeometriske og landskabsæstetiske overvejelser kan en linjeføring
mellem Ravnholt og Tiset eller syd om Tiset ikke anbefales.
4.4.4
Ravnholt Skov og Testrup Mose
Ravnholt Skov er registreret som fredskov. Fredskov er fredskovspligtig efter
skovloven, og nedlæggelse af skovareal kræver en dispensation efter skovloven. Det vil normalt være muligt at opnå dispensation i forbindelse med et
vejprojekt - og dispensationen vil blive givet på betingelse af, at der rejses et
erstatningsareal svarende til omkring det dobbelte areal. Det skal dog bemær-
101
BILAG 2a
4. Kommentarer, forslag om andre linjeføringer
kes, at Ravnholt Skov er en gammel løvskov af høj kvalitet og en gennemskæring af skovområdet vil være et væsentligt indgreb, der vil forringe skovens
naturværdi væsentligt.
Ravnholt Skov Bæk løber gennem den nordligste halvdel af Ravnholt Skov, og
der er desuden registreret en række vandhuller i Ravnholt Skov. Disse vandhuller og vandløbet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Derudover
er der i Ravnholt Skov registreret flagermus, som er opført som bilag IV-art jf.
Habitatdirektivet. Flagermusene anvender typisk træer med huller som overnatnings- og overvintringssted. Ravnholt Skov er desuden ynglested for musvåge, natugle og ravn. Disse arters ynglemuligheder vil påvirkes negativt ved
en vejføring gennem skoven.
En linjeføring gennem Ravnholt Skov vil være forbundet med væsentlige negative påvirkninger af skovens værdi som naturområde og vil i givet fald medføre
behov for betydelige afværgeforanstaltninger i form af hegning og etablering
af flere velfungerende faunapassager. Ravnholt Skov er bl.a. levested for en
række større pattedyr som rådyr, hare, ræv og grævling.
Ravnholt Skov udgør et af flere skovområder, der - som perler på en snor - er
med til at skabe et grønt strøg fra Ravnholt i syd til skovområdet i Sletkilen i
nord. Beplantningsstrøget er ikke sammenhængende, men det vurderes alligevel, at det udgør et markant rumskabende element i området. Der vil være
behov for yderligere analyser for at vurdere, i hvilken grad det samlede beplantningsstrøg svækkes, hvis det gennemskæres af Bering-Beder vejen.
Flere af de foreslåede linjeføringer løber enten gennem eller tæt forbi Testrup
Mose. Området er et § 3 område med forekomst af bl.a. spidssnudet frø og
løvfrø (truet art på Habitatdirektivets bilag IV). Testrup Mose udgør et større
sammenhængende naturområde, hvor der i de senere år er etableret en række
vandhuller for at styrke områdets samlede naturværdi. Det vurderes som uacceptabelt at etablere en vej gennem området, særligt da det vil være muligt at
finde alternative linjeføringer.
Det sammenhængende område omkring Ravnholt Skov og området omkring
Testrup Mose har stor naturmæssig værdi. Det kan på denne baggrund ikke
anbefales at arbejde videre med en linjeføring, der går gennem et område, der
strækker sig fra nord for Testrup Mose til syd for Ravnholt Skov.
I området omkring Tiset, Ravnholt og Testrup Mose vurderes alt i alt, at en
mulig linjeføring syd for det fremlagte forslag B alene kan passere mellem
Ravnholt og Ravnholt Skov - om end en sådan linje vil passere tæt på bebyggelse i Ravnholt samt tæt på den sydvestlige del af skoven.
4.4.5
Beskyttet natur syd for Mårslet
Flere af de foreslåede linjeføringer gennemskærer et område ved Over Mårslet
og Nymark mod syd til Tander - med en betydelig forekomst af vandhuller og
spredte naturområder med fredskov. Der er registreret store vandsalamander i
områderne ved Over Mårslet og Nymark, mens der omkring Nymark er registreret løvfrø i fire vandhuller. Begge arter er opført på Habitatsdirektivets bilag
IV. Bering-Beder vejen bør derfor ikke gå gennem dette område. Etablering af
102
BILAG 2a
4. Kommentarer, forslag om andre linjeføringer
en vej gennem dette område vurderes at ville medføre behov for etablering af
betydelige faunapassager for padder og større vildt (se nedenfor).
Der er gennemført en miljøkortlægning, hvor det er påvist, at der bl.a. er råvildt og grævling i området mellem Nymark og Tander. Dette medfører yderligere behov for faunapassage ved en linjeføring gennem området. Etablering af
en velfungerende faunapassage for større vildt i området vil være vanskelig og
omkostningskrævende, da vejforløbet generelt vil være i terræn og, at der
derfor vil skulle etableres en faunabro.
I området syd for Mårslet findes flere jord- og stendiger. Jord- og stendiger er
beskyttet efter Museumsloven og deres tilstand må ikke ændres, dog kan der
dispenseres for dette i særlige tilfælde. Det kan normalt ikke accepteres at fjerne
hele digestrækninger. Det bør tilstræbes at begrænse antallet af diger, der gennemskæres, samt tilstræbes at digerne i området gennemskæres på tværs.
Med baggrund i de ovenfor nævnte naturmæssige interesser anbefales, at der
arbejdes med en linjeføring nord om de omtalte naturområder.
Såfremt der skal arbejdes med en sydligere linjeføring, bør denne føres syd
om naturområdet, hvilket vil betyde, at linjeføringen vil gennemskære det
planlagte perspektivområde vest for Malling i et forløb omkring eller syd for
Tisetvej. Sidstnævnte kan dog ikke anbefales – jf. nedenfor.
4.4.6
Tilslutning til Oddervej / perspektivområde ved Malling
En tilslutning til Oddervej, der er placeret sydligere end forslag A og B (herunder omkring Nymarksvej), vil besværliggøre en forlængelse af Bering-Beder
vejen til Beder Landevej. For at sikre, at mest muligt trafik fra syd naturligt
ledes over på Bering-Beder vejen ønskes et kryds i niveau mellem Oddervej og
Bering-Beder vejen. Samtidig skal Odderbanen krydses ude af niveau. Dette
fordrer en vis afstand mellem Oddervej og Odderbanen - og i den sammenhæng er det foreslåede tilslutningspunkt for forslag A og B optimalt. Samtidig
er det vigtigt, at tilslutningen ikke ligger for langt syd for Beder - således at
det også for trafik herfra er attraktivt at benytte den nye vej.
En sydligere tilslutning ved Oddervej vil betyde, at vejen kommer til at gå gennem det udlagte byvækstområde, der er placeret vest for Malling. Området er i
kommuneplanen udlagt som et perspektivområde for en ny by med i princippet
alle funktioner.
Bering-Beder vejen vil skulle fungere som en overordnet trafikvej med en god
fremkommelighed og et relativt højt hastighedsniveau. Vejen vil derfor komme
til at udgøre en markant barriere, og det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at den gennemskærer perspektivområdet. Vejen anbefales at udgøre den
nordlige afgrænsning af den ny by.
Såfremt muligheden for at forlænge Bering-Beder vejen frem til Beder Landevej fastholdes, vurderes et tilslutningspunkt svarende til forslag A og B at være optimalt. Dette gælder også i forhold til, at Bering-Beder vejen bør udgøre
den nordlige afgrænsning af en ny by ved Malling. En tilslutning syd for det
udlagte perspektivområde vurderes i høj grad at reducere vejens lokale funktion, herunder med hensyn til at aflaste eksisterende veje.
103
BILAG 2a
4.4.7
4. Kommentarer, forslag om andre linjeføringer
Linjeføringer nord om Tranbjerg
Forslaget har en helt anden trafikal betydning, end den der er tiltænkt BeringBeder vejen. Forslaget forventes ikke i samme grad som forslag A og B at
kunne aflaste lokalvejene i den sydligste del af kommunen.
En lignende linjeføring har tidligere været vurderet i forbindelse med planlægningen i Århus Amt og Aarhus Kommune. Linjeføringen blev opgivet i slutningen af 1990'erne - bl.a. under hensyntagen til at kunne sikre naturinteresser
mellem Tranbjerg og Slet samt nord for Mårslet.
En linjeføring nord om Tranbjerg vil formentlig betyde, at Sletvej skal ombygges/udbygges ud over hvad der aktuelt er planlagt. Dette vil kunne få konsekvenser for et område med mose og vandhuller, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. I vandhuller umiddelbart syd for dette område er der
tidligere registreret såvel løvfrø som stor vandsalamander.
Umiddelbart nord og øst for Tranbjerg er der § 3 områder med forekomster af
løvfrø (art på Habitatdirektivets bilag IV), hvorfor en linjeføring nord om Tranbjerg ikke synes hensigtsmæssig.
Mellem Jelshøjvej og Bjødstrupvej er der et stort sammenhængende område,
der er udlagt som område med særlig landskabelig interesse, bynært landskab
og geologisk interesseområde. Dette vil blive gennemskåret med en linjeføring
nord om Tranbjerg.
En linjeføring nord om Tranbjerg kan af natur- og miljømæssige årsager ikke
anbefales, ligesom den ikke forventes at give nogen nævneværdig aflastning
af det lokale vejnet.
4.4.8
Sydlig linjeføring gennem Skanderborg Kommune
Linjeføringen omfatter to krydsninger af Aarhus Å, hvilket vil medføre betydelige naturmæssige konsekvenser.
Det vurderes desuden, at overskæringerne af Aarhus Å vil fremstå markant
rent visuelt og landskabeligt. Specielt ved den sydlige overskæring, hvor der
findes skrænter ned mod Aarhus Å, vil et nyanlæg i form af vej og bro forekomme dominerende.
Den foreslåede linjeføring går tæt på landsbyen Blegind, som er en stjerneudstykket landsby, hvor selve stjerneudstykningen fremstår velbevaret.
Endvidere vurderes forslaget ikke at være trafikalt interessant i forhold til den
mere lokale funktion, som Bering-Beder vejen gerne skal udfylde.
En linjeføring syd om Tiset og gennem Skanderborg Kommune kan - primært
på baggrund af naturinteresser omkring Aarhus Å - ikke anbefales. Desuden
vurderes forslaget at være trafikalt mindre attraktivt for lokaltrafikken i den
sydlige del af Aarhus Kommune. Tilslutning af en ny vej fra den sydlige del af
Hørning anbefales ikke medtaget i den aktuelle VVM-undersøgelse.
104
BILAG 2a
4.4.9
4. Kommentarer, forslag om andre linjeføringer
Konklusion vedrørende bemærkninger til indkomne forslag til nye
linjeføringer
Der er med udgangspunkt i de indkomne bemærkninger - og med baggrund i
foranstående bemærkninger til de indkomne forslag og vurderinger af konfliktområder - udarbejdet et nyt forslag til linjeføring (forslag C), med henblik på
at tilgodese de ønsker, der er udtrykt i bemærkningerne.
Forslag C
Forslag C er udarbejdet under forudsætning af, at Bering-Beder vejen:
x
skal have god fremkommelighed (hastighedsgrænse på 80 km/t)
x
skal leve op til vejreglernes anbefalinger til vejens geometriske udformning
x
i størst muligt omfang skal tage hensyn til de beskrevne naturmæssige, miljømæssige og trafikale problemer i de ovenfor nævnte konfliktområder.
Ovenstående kort viser (udover forslag A og B) et nyt skitserede forslag C med henblik
på at tilgodese ønskerne indkommet i første offentlighedsfase. Se også kortskitse nr. 3
bagest i dette dokument.
Linjeføringen for forslag C følger fra vest mod øst forslag A og B nord om
gravhøjene, hvorfra linjeføringen føres syd om Ingerslev mod Ravnholt - i et
forløb parallelt med og nordvest for Hovvejen. Herfra føres linjeføringen umiddelbart syd om Ravnholt Skov og nord om Ravnholt. Længere mod øst føres
vejen nord om naturområdet syd for Mårslet for at blive tilsluttet Oddervej i
samme punkt som forslag A og B.
Forslag C føres uden om Ingerslev, Testrup, Testrup Mose og kommer til at
ligge i relativ stor afstand fra Tranbjerg. Desuden føres vejen nord om per-
105
BILAG 2a
4. Kommentarer, forslag om andre linjeføringer
spektivområdet ved Malling, med mulighed for at forlænge vejen frem til Beder
Landevej. Derimod kommer linjeføringen til at gå tæt forbi Ravnholt. Vejen
vurderes med sit sydligere forløb at være trafikalt mindre attraktiv for borgere
i Tranbjerg - sammenholdt med forslag A og B.
Forløbet syd om Ingerslev ligger på en længere strækning ved Ingerslev Mølle
tæt på Aarhus Ådal og linjeføringens landskabelige påvirkninger af Aarhus Ådal
kræver nærmere undersøgelser.
Forslag C løber parallelt med og nordøst for Hovvejen. Hovvejen markerer i
dag visuelt grænsen mellem ådalslandskabet og det storbakkede landskab
med spredt bebyggelse. En parallel vejføring vil visuelt påvirke oplevelsen af
landskabet. Strækninger hvor vejen placeres på en dæmning vil yderligere
forstærke dette billede. Det vil kræve nærmere undersøgelser præcist at definere omfanget af disse påvirkninger.
Den måske største problemstilling knytter sig til vejens tætte passage nord
om Ravnholt og tætte passage syd om Ravnholt Skov. Øst for Ravnholt vil
linjeføringen gennemskære Skovhaven, som er et væsentligt rumligt element
i landskabet omkring Ravnholt. Samtidig er der syd for Skovhaven et ret kuperet terræn. De landskabsæstetiske forhold ved en sådan linjeføring skal
vurderes nærmere. Støjforhold ved bebyggelse i Ravnholt vil også skulle undersøges nøjere.
Særlige problemstillinger
Landsbyerne Ravnholt og Ravnholt Skov er begge i Kommuneplan 2009 udpegede som afgrænsede landsbyer. Målsætningen for afgrænsede landsbyer er,
at landsbyerne skal fastholde deres særlige kvaliteter, som kun et traditionelt
og bevaret landsbymiljø kan tilbyde. VVM-redegørelsen bør belyse, hvorvidt
forslag C har indflydelse på om landsbyerne Ravnholt’s og Ravnholt Skov’s
særlige kvaliteter kan bevares.
Det indgår i rammebestemmelserne for Tiset (Kommuneplan 2009), at den
eksisterende udsigtslinje til eksisterende udsigtslinje til landskabet ved svinget ved Tisetvej 16-18 skal fastholdes og styrkes. VVM-redegørelsen skal bl.a.
ved visualiseringer belyse, hvorvidt ovenstående udsigtslinje berøres og i
hvilken grad.
106
BILAG 2a
4. Anbefaling, forslag om andre linjeføringer
4.5 Anbefaling
FORSLAG OM ANDRE LINJEFØRINGER
Med baggrund i de idéer og forslag, der er indkommet i forbindelse med 1.
offentlighedsfase samt foreløbige analyser og vurderinger af disse, anbefales
det, at der i VVM-redegørelsen og det videre arbejde medtages et sydligere
linjeføringsalternativ - benævnt C - som beskrevet ovenfor. Ligesom for forslag A og B anbefales, at der i VVM redegørelsen indgår undersøgelse af både
en 2- og 3-sporet vej. Vejens konsekvenser for omgivelserne kortlægges jf.
gældende VVM bekendtgørelse, og de indkomne bemærkninger vil indgå i det
videre arbejde. Forslag C vurderes på lige fod med forslag A og B.
Som der er lagt op til med hensyn til forslag A og B, vil VVM-redegørelsen
omfatte særlige undersøgelser af vejstrukturen i Mårslet, belysning af muligheder for forlængelse af den nye vej til Beder Landevej samt undersøgelser
af stiforbindelser på tværs (langs med vejen eller i særskilt tracé).
I undersøgelsen af forslag C anbefales det at have særlig fokus på:
x
linjeføringens rentabilitet – dvs. trafikal benyttelse i forhold til specielt
beboere i Mårslet og Tranbjerg samt aflastning af mindre veje
x
belysning af konsekvenser af linjeføringen mellem Ravnholt og Ravnholt
Skov - herunder hvilke faunapassager og andre afværgeforanstaltninger, der her kan være behov for, hvis linjeføringen skal etableres
x
påvirkning af landsbymiljøet i Ravnholt og Ravnholt Skov
x
konsekvenser for den eksisterende udsigtslinje til landskabet ved svinget ved Tisetvej 16-18.
På kortet nedenfor er med blåt vist en skitse af det forslag C, som anbefales
medtaget i det videre arbejde. Linjerne A og B er de i øvrigt anbefalede linjer
– jf. afsnit 1 og 2.
Illustration af forslag til ny sydligere linjeføring (forslag C), m.fl.
107
BILAG 2a
5.1 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
konsekvenser for ejendomme
5 BEMÆRKNINGER VEDR. GENERELLE EMNER
(resume, kommentar og anbefaling under hvert emner)
5.1 Konsekvenser for ejendomme
(overtagelse af areal/ ejendom, ændret adgang, opdeling af landbrugsareal)
5.1.1 Bemærkninger
2.5 Grundejerforeningerne Nymark og nyudstykningen Enkegårdslunden (Cirius 160)
Grundejerforening Nymark, samt nyudstykningen Enkegårdslunden mener, at
rækkefølgen i planlægningen af hhv. byudviklingen i Ny Malling og placering af
Bering-Beder vejen bør ændres således:
1. Først tager vi hensyn til de borgere, der allerede er her
2. Så placerer vi vejen
3. Derefter kommende bydele.
Begrundelsen tager udgangspunkt i, at der er lavkonjunktur og at salg at huse/grunde er gået meget i stå. I Malling er der solgt 19 af i alt 48 huse/grunde.
Selvom der er tilflyttere i Aarhus Kommune er der ikke et stort behov for udvikling af nye bydele.
GN og NE mener i øvrigt at Ny Malling skal placeres sydligere, hvor Malling ligger tættest på Oddervej. På den måde mener de, at man bedst undgår spredt
byudvikling.
Med hovedforslagets placering af vejen, er de allerede matrikulerede arealer
med plads til flere hundrede boliger i det sydlige Mårslet, blevet endnu sværere
at sælge. Med den nuværende konjunktur bliver Aarhus Kommune nødt til at
sikre, at storparcellerne og villa parcellerne i det sydlige Mårslet bliver så attraktive som muligt, hvis de ikke skal stå som usælgelige spøgelsesparceller
mange år fremover.
2.20 Claus Madsen, advokat for Dansk Dyreværn Århus, Skt. Clemens
Torv 8, Box 5124, 8100 Aarhus C (Cirius 82)
Claus Madsen (CM) henvender sig på vegne af Dansk Dyreværn Århus, som
står bag nylig udbygning af dyreinternatet i Tingskoven til 15 mio. kr. på baggrund af bl.a. byggetilladelse fra Aarhus Kommune og i tillid til, at hovedalternativets linjeføring, som er almindelig kendt, gennemføres. Flytning af dyreinternatet til anden placering vurderes at indebære investering på 40-50 mio. kr.,
som forventes udbetalt i ekspropriationserstatning.
2.22 ”Trankær Mosevej” (Grundejerforening under stiftelse), Trankær
Mosevej 123, 8310 Tranbjerg (Cirius 208)
Grundejerforeningen Trankær Mosevej (TM) med over 100 parcelhusgrunde,
hvoraf der på nuværende tidspunkt er 27 færdiggjorte parcelhuse. TM har be-
108
BILAG 2a
5.1 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
konsekvenser for ejendomme
mærkninger imod hovedforslaget, som vil blive en katastrofe for grundejerne
på Trankær Mosevej.
TM mener, at hovedforslaget vil gøre det praktisk umuligt for de nuværende
ejere at kunne sælge deres huse til en værdi, der ligger i nærheden af anskaffelsesværdien.
3.1 Britta Bai-Rasmussen og Jan Weber Svejstrup, Tandervej 48, 8320
Mårslet
Den alternative linjeføring er angivet alt for upræcist i den udsendte debatfolder. Der er generelt meget stor uvished som beboer i området. Af samme
grund er det også umuligt at sælge hus, hvorfor bidragsyderne bliver stavnsbundne med dertilhørende job- og familiekonsekvenser. En afklaring har lange
udsigter, og bidragsyderne ønsker, at kommunen allerede nu køber huset. Alternativt ønskes vejen placeret så langt væk fra Tandervej 48, at der ikke skal
inddrages jord fra ejendommen.
3.8 Anders Kold Ruskjær, Voldbyholt 20, 8450 Hammel
Anders Kold Ruskjær (AKR) driver landbrugsarealet nord for Tingskoven og syd
for det nyetablerede boligområde i Tranbjerg (matr.nr. 1b Tingskoven, Tranbjerg samt matr.nr. e30 og e43 Tiset by, Tiset). AKR argumenterer for det alternative linjeføringsforslag, idet hovedalternativet vil begrænse driftsmulighederne på det pågældende landbrugsareal.
3.11 Flemming Silver Jørgensen, Mejlgade 5, 2. tv, 8000 Aarhus C
Flemming Silver Jørgensen (FSJ) stiller sig uforstående over for, at Aarhus
Kommune giver byggetilladelse til byggeri, som er placeret inden for område,
der potentielt skal anvendes til Bering-Beder vejen, og i så tilfælde skal eksproprieres.
3.19 Jakob Daa Johannsen og Camilla Daa Rønning, Mustrupvej 49,
8320 Mårslet (Cirius 139)
Jacob Daa Johannsen & Camilla Daa Rønning (JDJ & CDR) håber, at de i fremtiden fortsat vil kunne nyde stemningen med natur og ro i Mårslet, ved gennemførelse af det alternative forslag. Ved gennemførelse af hovedforslaget vil de
kræve en kompensation, da de mener deres bolig vil falde betydeligt i værdig.
Hvis de havde kendt til hovedforslagets linjeføring havde de aldrig valgt at bygge et nyt hus på Mustrupvej.
3.20 Kirsten Mathiesen & Laurits Lund Larsen, Vestre Tingskovvej 26,
8310 Tranbjerg (Cirius 150)
Kirsten Mathiesen & Laurits Lund Larsen (KM & LLL) protesterer imod det alternative forslag til Bering-Beder vejen. Husmandsstedet drives ud fra økologiske
principper og der er knyttet en mangeårig økologisk autorisation på ejendommen. Der er hverken blevet brugt gift eller kunstgødning på ejendommen i
snart 30 år. Stedet benyttes endvidere som frilandsgartneri.
KM & LLL frygter, at den ovenfor beskrevne erhvervsmulighed bliver ødelagt i
forbindelse med Bering-Beder vejen. De vurderer, at det alternative forslag til
linjeføring beslaglægger den eneste velegnede jord til friluftsgartneri i forhold til
deres jord.
109
BILAG 2a
5.1 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
konsekvenser for ejendomme
Der stilles flg. spørgsmål til kommunen:
x Kan kommunen anvise et stykke jord med tilsvarene bonitet, økologisk status samt beliggenhed? (jf. reglerne om ekspropriation skal den eksproprierede have fuld kompensation).
Det alternative forslag til linjeføring afskærer adgangen til en mosebiotop, som
hører til ejendommen. KM & LLL kræver opretholdt adgang tværs over BeringBeder vejen i form af en bro, som er dimensioneret til en traktor med efterhængt redskab. (En tunnel under vejen vil stå i vand i længere perioder af året
og er derfor ikke en løsningsmodel).
3.23 Birgitte Stein og Alan Bjerrehus, Ravnholtvej 145, 8310 Tranbjerg
J (Cirius 155)
Birgitte Stein & Alan Bjerrehus (BS & AB) er imod det alternative forslag og
forslag fra Ingerslev Vejforening. De ønsker, at Aarhus Kommune bibeholder
den oprindelige linjeføring (hovedforslaget).
I forbindelse med køb af ejendommen Ravnholtvej 145 i 2007, undersøgte BS
og AB hvad Aarhus Kommune havde af projekter i nærområdet. Af tilgængeligt
materiale finder de, at det fremgår, at kommunen planlagde en vej fra Bering
til Beder svarende til hovedforslaget – i en afstand (tæt på Tranbjerg og Mårslet) så deres ønsker om natur og fred blev opfyldt. Under disse forudsætninger
blev ejendommen købt.
3.25 Minna Laursen, Enkegårdslunden 12, 8320 Mårslet (Cirius 157)
Minna Laursen (ML) er på 26. år ejer af Enkegårdslunden 12 (matr. 22b) samt
de 5 udstykkede grunde, Enkegårdslunden 2, 4, 6, 8 og 10. Hovedforslaget/det
alternative forslag vil skære ML’s grund over i to dele og ligger meget tæt på
gårdens staldbygning samt de nyudstykkede grunde.
Usikkerheden om linjeføringen har store konsekvenser for salget af de nyudstykkede grunde. Flere købere har trukket sig tilbage og grundende er pt.
usælgelige. ML mener, at hun er bragt i en uforskyldt situation som hun ikke
har kunnet forudse. ML håber meget på at hendes situation vil indgå i vurderingen af vejens placering og at der bliver fundet en sydligere placering af vejen,
hvor ML’s jord ikke bliver delt.
3.29 Helle Johansen og Frits Nielsen, Mustrupvej 35, 8320 Mårslet (Cirius 174)
Helle Johansen og Frits Nielsen (HJ & FN) frygter som nærmeste nabo til hovedforslagets linjeføring for Bering-Beder vejens konsekvenser.
De mener ikke, at de har mulighed for at flytte fra deres landsted fordi det er
svært at finde en køber til deres ejendom, med Bering-Beder vejen så tæt på.
Såfremt hovedforslaget linjeføring vedtages har HJ og FN flg. spørgsmål (citat):
x Vores landsted vil uden tvivl falde i værdi. For vi erstatning?
110
BILAG 2a
5.1 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
konsekvenser for ejendomme
x Vores grusvej skæres over vej vejen og Mustrupvej skal lukkes. Hvordan får
vi tilkørsel og til hvad?
x Hvad med støjdæmpning? Er det kun for de der er så heldige at bo inden for
bygrænsen?
x Hvor tæt på vil vejen komme? Linjeføringen er så bred, at vores hus måske
helt skal forsvinde – eller vores mark? Hvad med Vores jordvarmeslanger,
som i selv har givet tilladelse til, at vi kunne grave ned?
3.30 Familien Rasmussen, Tandervej 46, 8320 Mårslet (Cirius 177)
Familien Rasmussen (3 generationer på samme gård fra 1860 og familiens eje
siden 1924) protesterer mod det kommende vejprojekt Bering-Beder vejen.
Både hovedforslaget og det alternative forslag til linjeføring har fatale konsekvenser for familien Rasmussen, da vejen vil komme til at ligge klods op af
deres hjem.
3.32 Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy, Ingerslevvej 56, 8361 Hasselager
(Cirius 180)
Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy (LVR og NR) er berørt af både hovedforslaget
og det alternative forslag til linjeføring til Bering-Beder vejen.
Ved begge linjeføringer skal deres ejendom fjernes enten pga. af linjeføringens
direkte passage henover ejendommen eller pga. så stor nærhed til linjeføringen, at støjen bliver utålelig.
Ejendommen blev anskaffet netop fordi den ligger i fredelige omgivelser og LVR
og NR vil nødig ”tvinges” fra ejendommen, hvor de også har deres virksomhed.
De ønsker, at kommunen i videst muligt omfang tager hensyn til mennesker.
3.33 Karen Margrethe og Poul Rasmussen, Testrupvej 103, 8320 Mårslet (Cirius 181)
Karen Margrethe og Poul Rasmussen (KM og PR) bor på og driver Testrupgård
med et areal på ca. 220 ha. De er imod både det alternative forslag til linjeføring for Bering-Beder vejen samt forslaget fremført af Ingerslev Vejforening;
begge forstyrrer landbrugsbedriften på Testrupgård væsentligt, fordi markerne
skæres over på tværs eller diagonalt, med deraf følgende væsentlige flere arbejdstimer. De er enige i Testrup Borgerforenings bemærkninger og tilslutter
sig hovedforslagets linjeføring.
3.34 Jens Søgaard Andersen og Kristine Stougård Thomsen, Tingskovvej 9, 8320 Mårslet (Cirius 184)
Jens Søgaard Andersen og Kristine Stougård Thomsen (JSA og KST) har underskrevet det fælles høringssvar indsendt af Testrup Borgerforening, der tilslutter
sig hovedforslagets linjeføring. Som tillæg dertil indsender de en lille udfordring
såfremt det alternative forslag til linjeføring realiseres:
JSA og KST bor på en lille landejendom i Testrup med jordtilliggender med
dyrkningspligt. Markerne grænser op til Ravnholt Skov og til nabomarker, der
tilhører større landbrug. Den alternative linjeføring afskærer markerne fra den
nuværende vejforbindelse, som er Tingskovvej. Dermed skal der etableres en
111
BILAG 2a
5.1 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
konsekvenser for ejendomme
ny tilkørselsmulighed, der giver plads til store landbrugsmaskiner. De nuværende små skovveje gennem Ravnholt Skov er uegnede til formålet.
3.37 Marion Jensen og Lars Munk, Tingskovvej 10, 8320 Mårslet (Cirius
187)
Marion Jensen og Lars Munk (MJ og LM) - bosat på ”Testrup Nedergård” - har
underskrevet det fælles høringssvar indsendt af Testrup Borgerforening, der
tilslutter sig hovedforslagets linjeføring. MJ og LM har derudover nogle personlige synspunkter i forhold til deres egen ejendom.
Bemærkninger imod det alternative forslag til linjeføring:
x Landbrugsejendom: Testrup Nedergård er en landbrugsejendom med jordtilliggende på 27 ha. Det alternative forslag til linjeføring gennemskærer diagonalt et 9 ha. stort areal, vest for Tingskovvej. En gennemskæring af
arealet medfører to driftsmæssige dårlige arealer.
x Træningsbane for travheste er anlagt på ovenfor beskrevet areal (500 m ligeud bane, med korrekt hældning mod midten). Såfremt det alternative forslag til linjeføring vælges forlanger MJ og LM, at Aarhus Kommune anlægger
et nyt tilsvarende anlæg.
3.40 Thomas Vestergaard, Tingskovvej 74, 8310 Tranbjerg (Cirius 204)
Hovedforslagets linjeføring ligger på TV’s ejendom, Tingskovvej 74 og han er
derfor meget berørt af hovedforslaget. Han har flg. kommentarer, såfremt hovedforslaget vælges af Byrådet:
Tingskovvej 74 ønsker på alle måder at blive boende. De har gennemrenoveret
ejendommen, som nu er vurderet til kr. 5-6 mio. Hele deres omgangskreds er i
nærområdet, børnene har deres kammerater og de lever i et af kommunens
absolut smukkeste områder. En evt. ekspropriation vil have så voldsomme konsekvenser for TV’s familie, at vi vil gøre stort set alt, for at blive boende.
De er interesseret i, at vejen placeres mellem de nye udstykninger i Tranbjerg
(som har kendt hovedliniens forventede placering, da de købte huset) og TV’s
ejendom. Kommunen ejer jorden umiddelbart nord for Tingskovvej 74. Såfremt
vejen placeres på dette område, er TV interesseret i, at opkøbe jorden mellem
den nye vej og Tingskovvej 74, for på den måde at muliggøre maksimal afskærmning.
3.43 Thue Hagenau, Enkegårdslunden 10, 8320 Mårslet (Cirius 210)
Thue Hagenau (TH) erhvervede i april 2008 en nyudstykket grund beliggende
Enkegårdslunden 10 i Mårslet til en købesum på kr. 1.350.000. Efterfølgende
har TH erfaret, at planlægningen af Bering-Beder vejen er igangsat. Det er årsagen til, at han nu forsøger at sælge grunden igen, dog kun til en værdi af kr.
1.000.000. TH hævder at værditabet i høj grad skyldes planlægningen af Bering-Beder vejen.
Hovedforslaget / det alternative forslag til linjeføring har en afstand på ned til
100 m fra grunden. Endvidere er der forlydender om, at vejen senere kan udbygges til en del af motorvejsnettet omkring Aarhus i forbindelse med den
eventuelle etablering af en Kattegatbro.
112
BILAG 2a
5.1 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
konsekvenser for ejendomme
TH påpeger, at ovenstående er altødelæggende for værdien af både omtalte
grund og de øvrige grunde ved Enkegårdslunden.
TH hævder, at hvis hovedforslaget / det alternative forslag til linjeføring anlægges som forslået i offentlighedsfolderen, forventes et langt større værditab,
som desværre skal realiseres og vil påvirke deres økonomi særdeles negativt i
en periode, der rækker langt ud i fremtiden.
3.47 Landbruget Tandergaard v. Ole Munk Nielsen og Bent Munk Nielsen, 8320 Mårslet (Cirius 222)
Ejerne af Landbruget Tandergaard I/S (LT) håber på et godt samarbejde omkring Linjeføringen af Bering-Beder vejen. LT støtter hovedforslaget, som er til
mindst gene for et nybygget højmoderne landbrug med miljø og dyre velfærd i
højsæde.
Landbruget består af 2 produktionsenheder:
x Opført i 2002 og ligger placeret på Mustrupvej 40, 8320 Mårslet, med en
produktion på 500 årssøer.
x Opført i 2009, er placeret ved Tisetvej 37A, 8320 Mårslet, med en produktion på 1.200 årssøer. Der er i denne forbindelse opført et moderne Biogasanlæg.
Det er beklageligt for LT, dyrene og miljøet, hvis det alternative forslag til linjeføring / sydligere forslag til linjeføringer bliver vedtaget; Jo længere vejen flyttes mod syd, jo større en del af de arealer, som udgør grundlaget for disse to
svineproduktioner forsvinder. Tandergaard I/S’s nybyggede biogasanlæg nedsætter årligt bedriftens CO2 udledning med 180 ton CO2 og har en årlig energi
produktion svarende til ca. 100 parcelhuses årsforbrug.
3.49 Olav Rolskov, Tingskovvej 61, 8310 Tranbjerg (Cirius 224)
Se også nr.3.2
Olav Rolskov (OR) er født og opvokset i Tingskoven. OR ejer Testrup Mosegård
(fra 1902), Tingskovvej 61 (med tilhørende Mose og enge). OR er på 20. år ejer
af planteskolen, Tingskoven 7A. Begge ejendomme gennemskæres af den alternative linjeføring. OR er imod det alternative forslag til linjeføring og har flg.
kommentarer:
Tingskovvej 61
OR pointerer, at gården er bevaringsværdi og at den er vurderet til 6.500.000
kr. som evt. bliver krævet i erstatning foruden salg af jord med forringede afvandingsforhold og forringede dyrkningsværdi m.m. Der er fra ejendommen
vejret til flere lodsejers engarealer.
Ejendommen Tingskoven 7A
Her drives den ene af planteskolens to afdelinger. Der søges evt. økonomisk
erstatning for forringede tilkørselsforhold for de mange lastbiler, forringede
dyrkningsværdi m.m.
113
BILAG 2a
5.1 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
konsekvenser for ejendomme
3.51 Elsebeth og Claus Meldgaard, Testrupvej 113, 8320 Mårslet (Cirius
230)
Elsebeth og Claus Meldgaard (EM og CM) købte deres ejendom i Testrup i 2008
og havde forinden undersøgt, plangrundlaget for området. EM og CM er bekymrede for det alternative forslag til linjeføring, som gennemskærer landsbyen.
Vedr. adgangsforhold til mark (relevant ved det alternative forslag til linjeføring):
EM og CM har adgang til deres mark via en tilkørselsvej fra den vestlige del af
Testrup by. EM og CM stiller krav om, at adgangsforholdene til marken ikke
ændres eller foreslås ændret, uden, at de har haft mulighed for at blive hørt i
den anledning.
3.54 Laurits Lund Larsen, Vestre Tingskovvej 26, 8310 Tranbjerg (Cirius 240)
Underskriftindsamling fra 9 personer i Testrup, herunder medlem af protestgruppen ”Bevar Testrup”, som har 1.100 medlemmer.
Laurits Lund Larsen indsender fælles bemærkninger imod det alternative forslag
til linjeføring.
Argumenter imod det alternative forslag til linjeføring:
x Testrup Højskole, Testrups vigtigste aktivitet, trues kraftigt grundet afskåret
adgang til rekreative friluftsarealer som Testrup Mose og Ravnholt Skov.
x Virksomheder som Dyreinternatet, Tingskovens Autoservice, Rolskovs Planteskole og den lokale vognmandsforretning trues, hvis alternativforslaget
vedtages, idet en beskæring og lukning af eksisterende infrastruktur komplicerer adgangen til Tingskoven og forvirrer trafikanter med ærinde hertil.
Støj er også en parameter, som truer Dyreinternatet. Endvidere trues tre
ejendomme med tilhørende marker, ved Vestre Tingskoven, der i dag drives
uden brug af kunstgødning.
3.60 Helle Marcussen, Nymarks Allé 206, 8320 Mårslet (Cirius 251)
Helle Marcussen (HM) købte i februar 2007 et rækkehus på Nymarks Allé og
havde forinden forhørt sig hos Aarhus Kommunes Kommuneplanafdeling om
planerne for den kommende linjeføring af Bering-Beder vejen. Svaret var, at
linjeføringen ville komme mindst 300 meter fra den sydligste bebyggelse på
Nymarks Allé, hvilket HM mente var acceptabelt. Afstanden til Bering-Beder
vejens linjeføring er nu ca. 100 m. HM føler sig grundigt misinformeret og føler,
at hun har købt ”katten i sækken”.
3.61 Daimi Christensen, Beringvej 26, 8361 Hasselager (Cirius 252)
Daimi Christensen (DC) bor i Overballe øst for Hørning. DC og familie flyttede
dertil for at få ro og kunne nyde naturen og stilheden, samt for at kunne lade
deres fem børn lege frit i området. DC anfægter i høj grad forslag, som går
igennem DC’s ejendom, bl.a. kan nævnes forslaget fremført af Ingerslev Vejforening.
114
BILAG 2a
5.1 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
konsekvenser for ejendomme
DC’s erhverv er blandt andet landbrug med grise og køer samt planteavl. En
linjeføring på tværs af deres ejendom afskærer dem fra at dyrke jorden samt at
holde slagtesvin i stalden og deres erhvervs-fundament vil spoleres.
3.64 Per Voss & Gitte Barlach, Mustrupvej 33, 8320 Mårslet (Cirius
261)
Per Voss & Gitte Barlach (PV & GB) er en familie med to børn. De protesterer
på det kraftigste imod hovedforslaget, da det vil medføre rigtig mange gener
for dem; hovedforslagets linjeføring føres ind mellem PV & GB’s grund og naboens grund, med en umiddelbar afstand på 50 m til husets gavl. Såfremt der er
tale om en 4-sporet vej er der slet ingen plads tilbage mellem ejendommen og
vejen.
Deres ejendom er en nedlagt gård fra 1856 med tilhørende 6.000 m2 grund. PV
& GB har restaureret ejendommen fuldstændigt, hvilket har kostet tusindvis af
timer, et dybt personligt engagement, samt et beløb på omkring 1,5 mio. kr.
Haven er ligeledes renoveret. Ovenstående forklares udførligt i høringssvaret.
PV & GB opfordrer Aarhus Kommune til at finde en væsentlig sydligere placering af Beder-Beringvejen og gør endvidere opmærksom på, at de ser sig nødsaget til at gøre et erstatningskrav gældende, såfremt hovedlinjen gennemføres.
Kommunen har ikke fremlagt nogen planer for at føre Mustrupvej over eller
under den nye vej og både en tunnel eller en bro vil skæmme området rent
visuelt. Endvidere vil en bro være meget svær at støjdæmpe. Endelig vil et sådant trafikalt anlæg tage så meget plads op, at det kommer til at ligge klods op
ad PV & GB’s hus. En sådan løsning vil ganske enkelt være uacceptabelt for
familien og de vil stå i overhængende fare for en fuldstændig ekspropriering.
115
BILAG 2a
5.1.2
5.1 Kommentarer – konsekvenser for ejendomme
Kommentarer – Konsekvenser for ejendomme
En række personer har stillet konkrete spørgsmål, som relaterer sig til omfanget af arealafståelser mv. for de enkelte ejendomme. Disse spørgsmål kan
først besvares når Byrådet, på baggrund af den kommende VVM- redegørelse, træffer endelig beslutning om, hvilken linjeføring Bering-Beder vejen skal
følge.
Der vil i forbindelse hermed blive truffet beslutning om, at Trafik og Veje bemyndiges til at afholde åstedsforretning med henblik på ekspropriation af de
nødvendige arealer. Når der foreligger et så detaljeret projekt, at det kan
vurderes hvilke arealer, der berøres af projektet, vil der blive indkaldt til en
åstedsforretning, som er et møde, hvor ejere, brugere og andre retligt interesserede informeres om ekspropriationen, dens formål og dens omfang. Ejere, brugere og andre, der berøres af ekspropriationen kan komme med bemærkninger til ekspropriationen under åstedsforretningen og indtil 3 uger
derefter. De kan også foreslå ændringer og komme med synspunkter, som
menes at have betydning, når erstatningen skal fastsættes.
Kommunen kommer normalt med et erstatningstilbud kort efter åstedsforretningen, men der kan aftales en anden fremgangsmåde under mødet, f. eks.
en forudgående forhandling.
Såfremt kommunens erstatningstilbud ikke accepteres indenfor en nærmere
angivet frist, indbringer kommunen erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen, der efter en taksationsforretning fastsætter erstatningen.
Taksationskommissionens afgørelse kan påklages til Overtaksationskommissionen, hvis afgørelse vil kunne indbringes for domstolene.
En afklaring af linjeføring og projekt – som baggrund for en første vurdering
af de areal- og ejendomsmæssige konsekvenser – vil i henhold til den aktuelle tidsplan først kunne forventes omkring medio 2014.
Hvad angår ændringer af adgangsforhold – som konsekvens af anlæg af en
ny vej – så vil det ved etablering af Bering-Beder vejen blive sikret, at der
opretholdes adgang til alle ejendomme – ved retablering af eksisterende adgange eller anlæg af nye. Der vil blive set på konkrete løsninger, når der er
truffet endelig beslutning om linjeføring. Det kan forventes, at planlægning af
nye adgangsforhold sker i dialog med den enkelte lodsejer.
116
BILAG 1b
5.1.3
5.1 Anbefaling – konsekvenser for ejendomme
Anbefaling - Konsekvenser for ejendomme
Med baggrund i foranstående kommentering af de indkomne bemærkninger
og synspunkter anbefales, at disse ikke giver anledning til ændring af det i
øvrigt anbefalede indhold i det kommende arbejde med VVM-redegørelsen.
Hvad angår ejendomsforhold og jordfordeling (opdeling/forstyrrelse af
driftsmuligheder) bliver disse emner behandlet i VVM-redegørelsen på et
overordnet plan. Emnerne behandles dybdegående efter VVM-redegørelsen
når Byrådet har truffet en endelig beslutning om, hvilken linjeføring BeringBeder vejen skal følge og projektet er detaljeret i en grad, så det præcist kan
vurderes hvilke lodsejere, der berøres af projektet samt i hvilken grad de
berøres.
Der er en række henvendelser, vedrørende adgangsforhold, mulige vejlukninger
og vejomlægninger. I forbindelse med VVM-redegørelsen belyses disse forhold
nærmere.
117
BILAG 2a
5.2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Vejstandard/vejudformning
5.2 Vejstandard / vejudformning
5.2.1 Bemærkninger - Vejstandard / vejudformning
1.1 Vejdirektoratet, Vejcenter Østjylland
Vejdirektoratet henleder opmærksomheden på, at eventuelle nye tilslutninger til Torshøjvej inden for 100 m afstand til motorvejstilslutningerne kræver Vejdirektoratets tilladelse.
1.2 Aarhus Kommune, AffaldVarme Aarhus, Varmeplan Aarhus
AffaldVarme Aarhus, Varmeplan Aarhus henleder opmærksomheden på, at
der skal tages hensyn til ledningsanlæg ved Oddervej ved projektering af
Bering-Beder vejen.
1.3 Trafikstyrelsen
Ved niveaufri krydsning af jernbanestrækningen Aarhus-Silkeborg skal der
tages højde for en eventuel kommende elektrificering eller udbygning af
banen. Dette kan imødekommes ved at forhøje eller udvide vejbroen og
forlænge de tilhørende ramper.
1.9 Skanderborg Kommune, Niels Chr. Mikkelsen, Funktionsleder
Vej og Park (cirius 113)
Skanderborg Kommune (SK) stiller forslag til, at der i forbindelse med
planarbejdet og den tilhørende VVM-redegørelse for Bering-Beder vejen
indarbejdes et scenarium, hvor Herredsvejens forlængelse og tilslutning til
Bering-Beder vejen indgår jf. nedenstående kort.
Forslag om forlængelse af Herredsvej (Skanderborg Kommune) med tilslutning til Bering-Beder vejen. Det skal understreges, at der kun er tale om en
skitsering af tracéringen af vejforlængelsen.
118
BILAG 2a
5.2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Vejstandard/vejudformning
SK henviser til ”Kommuneplan 09, Skanderborg Kommune”, hvor der under
afsnittet om trafikanlæg (afsnit 6) er forslag til nye vejforbindelser og større
forlægninger af eksisterende vejanlæg, herunder en forlængelse af Herredsvejen i Hørning mod nord-øst fra Blegindvej til en mulig tilslutning til den påtænkte Bering-Beder vej.
Herredsvejen indgår i planlægningen af den fremtidige infrastruktur som en
del af en ringvejsforbindelse, med henblik på en trafikal fredeliggørelse af Hørning bymidte, således, at den uvedkommende transittrafik ledes uden om bymidteområdet.
2.18 Testrup Borgerforening, Testrupvej 167, 8320 Mårslet (Cirius
246)
Underskriftindsamling fra 55 borgere i Testrup
Testrup Borgerforening (TB) peger på hovedforslaget som det sagligt set
mest seriøse og anbefalelsesværdig og bemærker bl.a. at det bør overvejes, om ikke tilslutning via rundkørsel ville være en god idé visse steder,
f.eks. ved tilslutning fra Mårslet Nord ved Obstrupvej. Det vil smidiggøre en
trafikafvikling, nedsætte hastigheden og øge sikkerheden.
3.4 Pia og Ole L. Olesen, Ravnholtvej 141, 8310 Tranbjerg (Cirius
88 og 108)
Skal Tranbjerg tilgodeses i forhold til adgang til motorvejsnettet, kan dette
løses ved at udbygge og forlænge Grønløkke Allé fra overgangen til
Jegstrupvej og frem til Bering-Beder vejen gennem de ubebyggede områder syd om Enslev.
3.5 Thorkild Tosti Clausen, Bedervej 80, 8320 Mårslet (Cirius 50)
TTC mener ikke, at en 2-sporet vej er tilstrækkeligt til at bære trafikmængden fremover. Det frygtes at blive som ved Genvejen med køer i spidsbelastningsperioder, som fører til farlige overhalinger. For at Ring 3 skal hænge ordentligt sammen og være attraktiv for bilisterne, skal vejen være 4sporet eller i det mindste være forberedt til en senere udvidelse. En tosporet vej vil desuden også blive benyttet af områdets landbrugskøretøjer,
hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt.
3.16 Martin Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J + Berit
Bæk Nielsen, Tingskoven (Cirius 118)
De store indfaldsveje Horsensvej og Oddervej skal stadig benyttes. Al bilisme syd for hhv. Beder og Tranbjerg vil benytte Bering-Beder vejen. Således vil hhv. Oddervej og Horsensvej i retning mod centrum nemt kunne
rumme bilismen fra hhv. Beder og Tranbjerg.
3.21 Per Henrik Hansen, Gl. Bedervej 10, 8320 Mårslet (Cirius
152) (Høringsvar fra 6 personer i alt)
Alle tilslutninger til Bering-Beder vejen bør udføres som rundkørsler, fordi
det bringer farten på vejen ned. Ellers bliver den nye vej nemt et sted, hvor
de færreste vil holde sig indenfor fartgrænserne.
119
BILAG 2a
5.2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Vejstandard/vejudformning
3.58 Anne C. Bech og Stig Nielsen, Hovvejen 10, 8361 Hasselager
(Cirius 248)
Anne C. Bech og Stig F. Nielsen (ACB og SFN) er glade for Bering-Beder vejen pga. den stærkt tiltagende og hurtige trafik på Hovvejen.
Ønsker til projektet:
x Der kan eventuelt tilføjes enkelte vigepladser til langsomtgående traktorer o.l., da det er en vej i det åbne landskab, hvor der naturligt nok også
er landbrug.
x
’Niveaufri skæring med tilslutning’ – med ramper er hensigtsmæssig i
forhold til Landevejen, men det virker lidt overdimensioneret i forhold til
de øvrige veje – måske det her kan være mere hensigtsmæssigt med
rundkørsler?
x
Vedr. tilslutninger beskrevet i pjecen (citat fra debatfolderen i første offentlighedsfase): ”… På Hovvejen foreslås Beringvejs nordøstlige tilslutning samt adgang til erhvervsområdet samlet i én tilslutning …” ACB og
SFN pointerer, at der her er en særlig udfordring, som er svær at se en
løsning på, grundet en del kaos med mange lastbiler og faktisk for lidt
plads.
x
En ny bro over banen og lukning af Hovvejen / Enslevvej med stiforbindelse under den nye vej virker hensigtsmæssigt med en form for tilslutning ved Kølsmosevej - måske rundkørsel, der skæmmer mindre i
landskabet end ramper.
3.59 Anders Aagaard Poulsen, Eghovedvej 65, 8340 Malling (Cirius
249)
Anders Aagaard Poulsen (AAP) mener, at Bering-Beder vejen bør anlægges
hurtigst muligt, da der er et klart behov for den. AAP mener, at vejen bør
bygges som en gennemfartsvej i henhold til vejreglerne. AAP fremfører nedenstående forslag til Bering-Beder vejen.
Forslag til Bering-Beder vejen ved Beder-Malling:
x
120
Pga. forventeligt meget trafik i krydset ml. Bering-Beder vejen og Oddervej foreslås, at krydsningen udføres som et toplanskryds med ramper mod både nord og syd. Det giver en trafiksikkerhedsmæssig bedre
løsning. Se eksempel på nedenstående foto.
BILAG 2a
5.2. Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Vejstandard/vejudformning
Forslag til toplanskryds med ruderanlæg.
Ovenstående forslag giver mulighed for at etablere en god vejforbindelse
mellem den nye by og Beder-Malling tæt på det fremtidige kultur- og
idrætscenter ved Egelund. Stiforbindelsen til det nye byområde kan etableres ved den eksisterende tunnel under Oddervej med en ny stitunnel under
Odderbanen. På denne måde kan Bering-Beder vejen etableres uden stitrafik/med forbud mod cykeltrafik og dermed en bedre trafiksikkerhed.
Forslag til Bering-Beder vejens vestlige del:
x
Kurverne omkring den nuværende Skanderborgvej ved Hørning bør være
så store, at Beder-Bering vejen kan gennemkøres med mindst 80 km/t.
121
BILAG 2a
5.2.2
5.2. Kommentarer
Vejstandard/vejudformning
Kommentarer - Vejstandard / vejudformning
Bering-Beder vejen forventes anlagt som en god, 2-sporet vej af en høj
standard. Der forudsættes en generel hastighedsgrænse på 80 km/t samt
tilstræbes en god fremkommelighed samt en maksimal trafiksikkerhed.
Ovenstående stiller betydende krav til vejens geometri såvel horisontalt
som vertikalt. Vejen skal anlægges med relativt store/bløde kurver uden
skarpe sving og uden store stigninger/fald - således at der blandt andet
sikres god oversigt. Dette blandt andet for i vidt omfang at muliggøre overhaling – og dermed en god fremkommelighed.
Anlæg af Bering-Beder vejen med 2 spor vurderes (ved anlæg i perioden
frem til 2020) at være relevant og tilstrækkelig for en acceptabel trafikafvikling i en overskuelig fremtid. Dette er vurderet med baggrund i foreløbige beregninger af den forventede fremtidige trafikbelastning. Den kommende VVM-redegørelse vil nærmere belyse de trafikale konsekvenser - og
danne baggrund for en senere og mere præcis afklaring af vejprojektets
standard.
På et 15-årigt sigt eller mere - hvor usikkerhederne omkring trafikprognoserne er store - viser foreløbige beregninger dog en trafikbelastning, som
kan være uhensigtsmæssig for en 2-sporet vej.
Det anbefales på denne baggrund - samt for at sikre et robust plangrundlag
i en situation hvor det er usikkert hvornår der afsættes anlægsmidler - at
der i VVM-redegørelsen også indgår undersøgelse af en 3- sporet vej. Det
vil sige en såkaldt ”2+1 vej”, hvor et ekstra spor kan anvendes til overhaling, skiftevis for hver køreretning, og sikre en vis ekstra kapacitet.
I sammenhæng med en senere beslutning om vejanlæggets udformning efter udarbejdelse af VVM-redegørelsen - skal der tages stilling til pålæg af
vejbyggelinjer, hvilket forventeligt bliver relevant til sikring af en eventuel
udvidelse af vejen på lang sigt.
Samtidig arbejdes med en forbedring af cykelruter på tværs i den sydlige
del af kommunen - enten ved stianlæg langs vejen eller bedre ruter uafhængig af vejens tracé (eventuelt en kombination af begge).
For at sikre både høj fremkommelighed og trafiksikkerhed vil der ved visse
tilslutninger til den nye vej blive overvejet såkaldte 2-plans kryds, hvor de
krydsende veje føres på tværs ude af niveau og forbindes med såkaldte
hankanlæg. Denne konstruktion kan indebære at der ikke skal foretages
venstresving på den overordnede vej og at der her vil være særlige baner
for henholdsvis nedbremsning og acceleration. Krydsudformningerne kan
eventuelt også bestå i rundkørsler visse steder eller kryds i niveau med
højre- og venstresvingsbaner.
Ved udformning af tilslutningen til Oddervej vil det være vigtigt at sikre, at
mest muligt trafik let ledes fra Oddervej til Bering-Beder vejen, så der sikres maksimal udnyttelse af Bering-Beder vejen og maksimal aflastning af
Oddervej.
122
BILAG 1b
5.2. Kommentarer og anbefaling,
Vejstandard/vejudformning
En nøjere afklaring af udformningen af de enkelte tilslutninger vil ske i det
videre arbejde – herunder også med baggrund i analyser af de forventede
trafikmængder og konkrete fysiske forhold.
VVM-redegørelsen vil omfatte grundige trafikmodelberegninger, der tager
højde for den generelle udbygning af vejnettet, den forventede trafikvækst
generelt og den fremtidige byvækst. Disse beregninger vil vise, hvilken trafik, der kan forventes på Bering-Beder vejen i fremtiden - og dermed bidrage til en endelig afklaring af vejens standard og kapacitet, herunder om der
bør sikres mulighed for på et senere tidspunkt at udvide vejen med flere
spor samt om der af hensyn til fremkommeligheden skal være restriktioner
vedrørende langsomt kørende køretøjers brug af vejen.
Forslag om en omfattende yderligere tilslutning til Bering-Beder vejen – i
forlængelse af Grønløkke Allé og nordvest om Jegstrup – kan ikke umiddelbart anbefales. Med de i øvrigt foreslåede tilslutninger vurderes der ikke at
være yderligere behov for forbindelser fra Tranbjerg til det overordnede
vejnet.
I vejens vestlige ende forventes Torshøjvej som udgangspunkt at beholde
sin nuværende udformning – dog vil der eventuelt skulle ske reguleringer af
enkelte tilslutninger. Eventuelle ændringer tæt på motorvejen vil blive afklaret sammen med Vejdirektoratet.
I tilknytning til det videre arbejde vil der i forbindelse med en ny bro over
banen ved Enslev blive taget højde for en mulig fremtidig elektrificering af
banen. Endvidere tages der højde for en række eksisterende og planlagte
ledningsanlæg.
Skanderborg Kommunes forslag om tilslutning af en vej fra den sydlige del
af Hørning vurderes ikke at kunne medtages i den aktuelle VVMundersøgelse. Med baggrund i oplysninger fra Skanderborg Kommune kan
det konstateres, at der med ret stor sikkerhed vil være tale om forskellige
anlægsmæssige tidshorisonter – vejen fra den sydlige del af Hørning er
planlagt på noget længere sigt end det der her er aktuelt. En koordinering
af de to projekter vil kræve, at Aarhus Kommune udsætter planlægningen
af Bering-Beder vejen til Skanderborg Kommune er nøjere afklaret omkring
deres vejprojekt – hvilket ikke kan anbefales.
Vejen og dens tilslutning til Bering-Beder vejen bør derfor planlægningsmæssigt behandles særskilt. Den antydede tilslutning vil dog eventuelt
kunne harmonere med en planlagt tilslutning ved Kølsmosevej (på BeringBeder vejen). Det skal i øvrigt bemærkes, at forslaget fra Skanderborg
Kommune indebærer en markant krydsning af Aarhus Å-dal.
5.2.3
Anbefaling - Vejstandard / vejudformning
Med baggrund i foranstående kommentering af de indkomne bemærkninger
og forslag anbefales, at disse ikke giver anledning til ændring af det i øvrigt
anbefalede indhold i det kommende arbejde med VVM-redegørelsen, herunder at der for hver af linjerne undersøges både en 2- og 3-sporet vej.
123
BILAG 2a
5.2. Kommentarer og anbefaling
Vejstandard/vejudformning
Synspunkter og forslag vil dog indgå i overvejelserne om og videreudviklingen af vejprojektet og den nærmere afklaring af vejens standard og udformning.
124
BILAG 2a
5.3 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
Kattegatforbindelse
5.3 Kattegatforbindelse
5.3.1 Bemærkninger - Kattegatforbindelse
2.16 Ingerslev Vejforening v. Helge Kjems, Ingerslevvej 54, 8361
Hasselager (Cirius 239)
Se også nr. 2.1
Debatoplægget nævner ikke at Bering-Beder vejen er den oplagte forbindelsesvej til en kommende Kattegatbro. Ingerslev Vejforening pointerer, at der
må forventes yderligere 4 spor på en motorvej gennem Ingerslev, hvis ikke
Beder-Bering vejen skal forbindes til en kommende Kattegatbro.
Vejforeningen pointerer, at der i flere rapporter er vist linjeføringer til en forbindelse mellem motorvejen og en evt. Kattegatbro. IV er overbeviste om, at
forbindelsen vil blive ført et sted ml. Solbjerg og hovedforslaget og de frygter
for en udslettelse af Ingerslev.
3.5 Thorkild Tosti Clausen, Bedervej 80, 8320 Mårslet (Cirius 50)
TTC mener at Bering-Beder vejen - i forhold til den evt. kommende Kattegatforbindelse - bør optimeres som til- og frakørselsvej i Aarhus Syd.
3.13 Bjørn Skinnerup, Torshøjvænget 186, Bering, 8361 Hasselager
(Cirius 100)
BS forudser, at Bering-Beder vejen på længere sigt bliver motorvej over Kattegat til Sjælland. Der fremsættes i den sammenhæng ønske om, at motorvejsstrækninger i bynære områder pålægges støjdæmpende asfalt.
3.16 Martin Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J + Berit Bæk
Nielsen, Tingskoven (Cirius 118)
To lodsejere, Martin Christiansen og Berit Bæk Nielsen fremsætter flg. forslag:
Forslag om, at vejen bliver 4-sporet eller bliver forberedt til 4 spor samt, at
den placeres så den engang kan blive ført videre ud til en kommende Kattegatbro.
3.55 Borgere og ejerforeninger, 8320 Mårslet (Cirius 242)
Underskriftindsamling imod Hovedforslaget fra 404 personer
Beboerne frygter, at Bering-Beder vejen, med stor sandsynlighed ender med
at blive 4-sporet vej, samt at der er en reel mulighed for, at en kommende
Kattegatforbindelse vil ”gå i land” netop via denne vej – det vil sige, at der i
fremtiden vil komme til at ligge en motorvej her.
125
BILAG 2a
5.3 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
Kattegatforbindelse
3.58 Anne C. Bech og Stig F. Nielsen, Hovvejen 10, 8361 Hasselager
(Cirius 248)
Anne C. Bech og Stig F. Nielsen (ACB og SFN) er glade for Bering-Beder vejen pga. den stærkt tiltagende og hurtige trafik på Hovvejen. ACB og SFN
skitserer vigtigheden i, at Bering-Beder vejen bliver en kommunal 2 sporet
vej og at den ikke forberedes til at være en del af en eventuel fremtidig Kattegatforbindelse - et spændende og visionært projekt, hvortil der naturligt
hører en anden og sydligere decideret motorvej med ganske få tilslutninger,
der kobles direkte på den jyske motorvej.
3.63 Morten Winther, Henrik & Grethe Agger, Gitte Barlach & Per
Voss, Jan Baungaard, 8320 Mårslet (Cirius 256)
Kommunen bør medtage overvejelserne om kommende Kattegatforbindelse,
og som flere politikere kæmper ihærdigt for. Tidligere fremlagt kortmateriale
fra Kattegat-komiteen viser, at forbindelsen til broen fra nord skal gå fra motorvejskrydset Aarhus Syd – nøjagtigt der, hvor Bering-Beder vejen tager sit
udgangspunkt med den skitserede hovedlinjeføring.
126
BILAG 2a
5.3 Kommentarer - Kattegatforbindelse
5.3.2 Kommentarer – Kattegatforbindelse
Koordinering mellem det aktuelle planlægningsarbejde omkring Bering-Beder
vejen og overvejelserne om en Kattegatforbindelse vil ske når der foreligger
en nærmere afklaring af sidstnævnte.
Der er dog tale om løsning af forskellige trafikale funktioner og behov samt om
forskellige tidsmæssige perspektiver.
Kattegatforbindelsen er et anliggende, der vedrører den helt overordnede,
nationale trafikinfrastruktur. Bering-Beder vejen vedrører primært forbedring
af den lokale infrastruktur – herunder forbindelse til motorvejsnettet og aflastning af lokale veje.
En Kattegatforbindelse vil have som funktion at betjene rejsende mellem Jylland og Sjælland – via motorvej og ny bane. Bering-Beder vejen vil primært
have som funktion at betjene borgere/bysamfund i Aarhus Kommune – forventelig via en god 2-sporet vej.
Såfremt det på et senere tidspunkt besluttes at etablere en Kattegatforbindelse – eventuelt gennem dele af Aarhus Syd området og med forbindelse til motorvejen ved Hørning/Kolt – vil der selvfølgelig være forhold, der skal overvejes, men aktuelt foreligger der ikke noget konkret grundlag herfor.
Bering-Beder vejen vil eventuelt kunne anlægges i perioden frem til 2020,
mens en Kattegatforbindelse forventelig vil have et længere tidsperspektiv.
Med hensyn til Kattegatforbindelsen foreligger der på nuværende tidspunkt
alene en meget overordnet screening af mulige, groft skitserede linjeføringer
- og der foreligger ikke fra statens side nogen stillingtagen hertil. Kortskitsen
på næste side viser disse linjer.
Som det fremgår af kortskitsen vil der - ved en realisering af ét af scenarierne med en motorvej (og bane) i en linje nordøst om Odder og Solbjerg og
med tilslutning til Østjyske Motorvej ved Kolt – i givet fald være et vist sammenfald med den vestligste del af den planlagte Bering-Beder vej.
I fald der på lang sigt opstår en sådan situation, vil der formentlig skulle
overvejes muligheder for tilslutning af Bering-Beder vejen til Kattegatmotorvejen.
Men som nævnt foreligger der pt. ikke nogen afklaring af Kattegatforbindelsen
– samtidig med at der på det kortere sigt er behov for en udbygning af vejinfrastrukturen i den sydlige del af Aarhus.
127
BILAG 2a
5.3 Kommentarer og anbefaling - Kattegatforbindelse
Ny motorvej
Ny bane
Opgradering af eksisterende vej til motorvej
Opgradering af eksisterende bane
Ny motorvej etableret udenfor dette projekt
Ovenstående kort viser alternative linjeføringer udvalgt til analyse/vurdering i
screening-processen vedrørende en Kattegatforbindelse. (Kilde: Rapport fra august 2008 udarbejdet af NIRAS: ”Screening af en fast forbindelse over Kattegat”.)
5.3.3 Anbefaling - Kattegatforbindelse
Med baggrund i foranstående kommentering af de indkomne bemærkninger
og synspunkter anbefales, at disse ikke giver anledning til ændring af det i
øvrigt anbefalede indhold i det kommende arbejde med VVM-redegørelsen.
Der foreligger ikke aktuelt noget grundlag for at inddrage meget konkrete
forhold om en Kattegatforbindelse i det aktuelle arbejde. Kommende udredninger og analyser om Kattegatforbindelsen – og udviklinger i projektet – vil
selvfølgelig blive inddraget i planlægningsarbejdet for Bering-Beder vejen.
128
BILAG 2a
5.4 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
Cykelstier
5.4 Cykelstier
5.4.1 Bemærkninger – Cykelstier
2.9 Solbjerg Fællesråd, Fællesråd Bøgevangen 41, 8355 Solbjerg (Cirius 212)
Solbjerg Fællesråd (SF) er glade for, at planlægningen for Bering-Beder vejen omsider er godt i gang.
Solbjerg Fællesråds ønsker og krav til en kommende linjeføring er bl.a.:
x
en tilknyttet cykelsti, som på visse strækninger ikke behøver at følge forbindelsesvejen, men som kan gå gennem rekreative naturområder eller
andre oplevelser og ikke nødvendigvis samme tracé som forbindelsesvejen
2.12 Tranbjerg Fællesråd, 8310 Tranbjerg (Cirius 218)
Tranbjerg Fællesråd (TF) er glade for, at VVM-redegørelsen vil belyse fordele
og ulemper ved en cykelsti i forhold til Bering-Beder vejen. TF anser det for
en betingelse, at det nuværende cykelruteforløb via Sønderbro og Tingskoven
bevares som sti som det også anføres i debatfolderen.
3.12 Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg
BJ er ikke tilhænger af en cykelsti langs den nye vej, men ser muligheder i at
benytte de eksisterende små veje i området, hvis Bering-Beder vejen fjerner
trafikken herfra, for de er spændene at køre på.
BJ prioriterer, at penge til cyklisterne anvendes til at forbedre forholdene for
cyklister fra syd mod byen ved en cykelsti placeret mellem Oddervej og Chr.
d. X’s vej, som kan anvendes af borgere fra Mårslet, Solbjerg, Ravnholt, Testrup + opland samt senere Tranbjerg og Højbjerg. Det fremføres, at en sådan cykelsti vil være mere sikker uden larm, røg, og forurening fra bilister i
forhold til cykelstier langs de to indfaldsveje. BJ mener ikke, at der er brug
for en cykelsti på tværs i det sydlige Aarhus.
BJ fremsætter desuden forslag om vejtræer langs de små veje, da det vil
modvirke vind og snefygning til gene for cyklisterne. Det bemærkes endvidere, at Mårslet har fine cykelforhold ind over Hørret eller Jelshøj, hvis trafikken
blev nedsat, og ligeledes har Beder og Malling fine forhold gennem skoven
fra Fløjstrup, hvor der blot skal laves forbud mod biler. Tranbjerg har sin cykelsti, så Solbjerg er det eneste større bysamfund, som mangler et stykke
cykelsti på en farlig strækning mellem cykelstien stopper nord for Solbjerg og
frem til Tingskoven. Dette stykke kunne etableres på de jorde, som er lagt
ud til skov nord for Solbjerg frem til Ravnholt, og derefter følge den nye
strækning foreslået ovenfor.
129
BILAG 2a
5.4 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
Cykelstier
3.16 Martin Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J + Berit Bæk
Nielsen, Tingskoven
To lodsejere, Martin Christiansen og Berit Bæk Nielsen fremsætter flg. forslag:
x
Cykelstier placeres i og omkring Tingskoven, så cykelturen bliver en naturoplevelse.
3.30 Familien Rasmussen, Tandervej 46, 8320 Mårslet (Cirius 177)
Familien Rasmussen håber, at der bør etableres en cykelsti langs Tandervej i
forbindelse med den øgede trafikmængde og øgede utryghed for cyklister
som følge af Bering-Beder vejen.
3.41 Svend Aage Andersen, Jelshøjvænget 45, 8270 Højbjerg (Cirius
205)
Svend Aage Andersen er erfaren cyklist og anbefaler, at der kigges på cykelstierne langs Ringvej Syd, når den nye vej planlægges. Her er cykelstierne
brede og rimeligt godt oplyste med plads til både løbere, hundeluftere og
cyklister. Man føler sig sikker her. Også for cyklister er fremkommeligheden
vigtig. Det vil for mange være utrygt at cykle "i terrænet" udenfor den nye
vej i mørke og i vinterhalvåret. I sommerhalvåret er der mange muligheder
for at følge andre vejforløb, hvis det er det man vil.
3.58 Anne C. Bech og Stig F. Nielsen, Hovvejen 10, 8361 Hasselager
(Cirius 248)
Anne C. Bech og Stig F. Nielsen (ACB og SFN) er glade for Bering-Beder vejen pga. den stærkt tiltagende og hurtige trafik på Hovvejen.
Ønsker til trafikale forbedringer:
x
En parallelforbindelse (cykelsti/cykelrute) til bløde trafikanter – gående,
løbende og cyklister, der kan færdes lokalt uden generende trafik og kan
komme til de enestående dejlige naturområder i begge ender af BeringBeder vejen.
x
Sikre cykelruter til både børn og voksne i forbindelse med færdsel til og
fra skole og arbejde. Kan gerne tænkes sammen med muligheder for at
benytte kollektiv transport (busser eller Odderbanen mv.) eller samkørselsmuligheder ved motorvejen eller andre større veje.
130
BILAG 2a
5.4 Kommentarer og anbefaling,
Cykelstier
5.4.2 Kommentarer - Cykelstier
I VVM-redegørelsen skal det nærmere belyses og afklares hvordan der i forbindelse med anlæg af Bering-Beder vejen kan skabes forbedrede cykelruter
på tværs i den sydlige del af kommunen. En mulighed er at anlægge cykelsti
i samme tracé som vejen. En anden mulighed er at etablere/forbedre en rute, som er uafhængig af vejens tracé, men som udnytter eksisterende stier
og mindre veje. Eventuelt kan der blive tale om en kombination af de to løsningsmodeller.
Standard for stianlæg og muligheder for krydsning af Bering-Beder vejen for
cyklister og lette trafikanter vil indgå i overvejelserne - ligesom sammenhængen mellem en forbedret stirute på tværs og det øvrige stirutenet (herunder rekreative ruter) vil blive overvejet.
5.4.3 Anbefaling - Cykelstier
Med baggrund i foranstående kommentering af de indkomne bemærkninger
og forslag anbefales, at disse ikke giver anledning til ændring af det i øvrigt
anbefalede indhold i det kommende arbejde med VVM-redegørelsen.
Synspunkter og forslag vedrørende forbedring af stiruter på tværs – i sammenhæng med anlæg af Bering-Beder vejen - vil dog indgå i den nærmere
afklaring af stiruter i VVM-redegørelsen.
131
BILAG 2a
5.5 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning
5.5 Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning
5.5.1 Bemærkninger – Trafikstruktur i Mårslet / trafikbelastning
2.5 Grundejerforeningerne Nymark og nyudstykningen Enkegårdslunden (Cirius 160)
Grundejerforening Nymark, samt nyudstykningen Enkegårdslunden har udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse med 207 deltagere, som dagligt bruger
bilen på arbejde i myldretiden.
Formål med undersøgelsen:
a) Kortlægning af trafikproblematikken i Mårslet bykerne samt
b) brug af en vejføring længere mod syd
GN og NE mener ikke at Bering-Beder vejen vil løse trafikproblematikken i
Mårslet bykerne. Resultatet af undersøgelsen var følgende:
x
19,8 % (40) af de adspurgte ville bruge den nye vej i myldretiden.
x
32,5 % (13) af disse kom fra den nordlige del af byen og vil øge belastningen af bymidten på vej mod Bering-Beder vejen.
x
67,5 % (27) af disse kom fra den sydlige del af byen, men af dem bruger
44,4 % (12) allerede sydlige afkørsler.
Konklusion på spørgeskemaundersøgelsen
Noget af trafikken vendes ned gennem bymidten. Der er kun en minimal nettogevinst for trafikaflastning i midtbyen. Bering-Beder vejen aflaster på ingen
måde trafikken i Mårslet bymidte i myldretiden hvorfor andre løsninger på
trafikproblematikken ønskes.
For alle adspurgte (på nær 3 personer) er der ingen forskel i forhold til beslutningen om at benytte Bering-Beder vejen, såfremt vejen placeres længere mod syd (20-30 sekunders ekstra køretid). GN og NE hævder derfor, at en
sydligere placering af vejen, ikke påvirker brugen af vejen til den daglige
trafik. Den lille bitte ulempe det vil være i Beder, bliver til en fordel i Malling,
hele sommerhusområdet langs kysten og det nordlige Odder.
2.6 Andelsboligforeningen Toften 1, Nymarks Allé, 8320 Mårslet (Cirius 169)
Underskriftindsamling fra 7 Andelshavere, Nymarks Allé
Andelsboligforeningen Toften 1 (AT1) er skeptiske overfor Bering-Beder vejen
og mener generelt ikke, at Mårsletterne vil benytte Bering-Beder vejen. De
vil benytte andre veje. Hvis man eksempelvis ønsker at køre nordpå ad motorvejen benyttes Genvejen. AT1 mener, at Bering-Beder vejen genererer
yderligere trafik gennem Mårslet bykerne og dermed forværrer de allerede
eksisterende trafikproblemer (bl.a. pga. skolens placering midt i byen) samt
132
BILAG 2a
5.5 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning
øger risikoen for de bløde trafikanter. De fremsætter følgende trafikale problemstillinger/forslag i Mårslet:
x
x
Mårslet mangler cykelstier samt belysning (eksempelvis i Mårsletparken).
Der foreslås et alternativ for de bløde trafikanter (som i dag cykler ad
Tandervej)
2.10 Foreningen 8320, 8320 Mårslet (Cirius 213)
Foreningen 8320.dk mener, at infrastruktur bør følge en balanceret udvikling
i forhold til byvækst, byudvikling og trafikbelastning. Mårslet har haft en stor
vækst fra 70'erne frem til nu uden, at der er ændret på byens indre bærende
veje.
Emner i forhold til Mårslets infrastruktur, som bør belyses forbindelse med
VVM-redegørelsen:
x
En analyse af trafikmønstret i byen på nuværende vejnet.
x
En analyse af hhv. tilgang og afgang af gennemkørende biler i Mårslets
centrum v. T-krydset Tandervej / Obstrupvej, i forhold til Beder Bering
vejens etablering.
x
En analyse af hhv. tilgang og afgang af gennemkørende biler i Mårslets
centrum og skoleveje, i forhold til etablering af en indre byvej, som
kommunen har ejet igennem mange år og som byen i sin nuværende
form er udbygget efter.
x
Hvordan er det gået til, at det oprindelige vejtracé syd for Bedervej, nu
har fået officiel status af rekreativt område, i forhold til de tinglyste byggelinjer til gennemførelse af vejprojekt? Herunder ønskes det i særlig
grad undersøgt hvorvidt at overgangen til status som rekreativt område,
har juridisk legitimitet (jf. Forslag til Kommuneplan 2009 - Beslutningstemaer - TU og byrådsbehandling af 17. august 2009 side 25).
x
En redegørelse for, hvorvidt anlæggelse af en indre byvej igennem områderne der pt. er overført til rekreativ status, vil medføre en adgang for
Mårslets borgere til grønne områder, som ligger lavere end de retningslinjer som Aarhus Kommune normalt arbejder ud fra.
3.14 Inge Jørgensen, Nordborggade 8, 4th, 800 Aarhus C
Inge Jørgensen (IJ) - tidligere bosat i Mårslet på Gl. Bedervej 2- mener, at
Bering-Beder vejen er en meget væsentlig regulering af trafikken i den sydlige del af Aarhus Kommune. IJ ønsker at bidrage med to forslag i forbindelse
med planlægningen af Bering-Beder vejen. Det ene omhandler tilslutningsforholdene:
x
Forslag om at trafikken til og fra Vilhelmsborg (Danmarks Internationale
Hestetransportcenter) reguleres med en tilkørsel til Bering-Beder vejen.
Bedervej reguleres med hastighedsdæmpende foranstaltninger på strækning fra bygrænsen i Mårslet til jernbanenoverskæringen. Sidstnævnte
skal sørge for at den tunge trafik reguleres ad Bering-Beder vejen – så
Mårslet ikke anvendes som ”smutvej”.
133
BILAG 2a
5.5 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase,
Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning
Begrundelse: Vilhelmsborg har udviklet sig til et internationalt hestetransportcenter. Det medfører en stor mængde af tung trafik igennem Mårslet i
forbindelse med opsætning, gennemførelse og nedtagning af stævner. Følgende punkter medvirker til den øgede trafikmængde: mobile stalde, catering, hestetransport i lastbiler, halmtransport til og fra stalde, campingvogne
til beboelse osv. Der er i øvrigt ingen cykelstier igennem Mårslet.
3.17 Jørgen Kraglund, Frøkærparken 10, e-mail:
[email protected]
(Vedr. protestskrivelse, som er husstandsomdelt i Mårslet: Til kommunens
orientering er flg. et referat af en mail, som er sendt til protestgruppen.)
Jørgen Kraglund har nogle betragtninger, som kan bidrage til debatten om
Bering-Beder vejen:
Måslet er et smørhul – hvorfor det er vigtigt at få det store trafikpres ud af
byen og gjort skolevejene sikre. (Det hjalp meget da Ringvej Syd blev etableret – men nu er trafikpresset igen vokset).
3.26 Tina Hjort Vestergaard, Ovesdal 28 og Peter Mønster, Tandervej
24, 8320 Mårslet (Cirius 158).
(Underskriftindsamling fra 56 personer)
En række beboere, som bor langs og omkring Tandervej imod, at der kun opereres med én tilslutningsvej fra Mårslet til den kommende Bering-Beder vej.
Både Mårslet Fællesråd og Aarhus Kommune har peget på den kommende
Bering-Beder vej som en løsning på Mårslets interne trafikproblemer. Det
blev bl.a. fremlagt på borgermødet i Mårslet i 2007. Beboerne mener, at der
skal findes en løsning på en fordeling af trafikken uden om det indre Mårslet.
Beboerne registrerer flg. trafikproblemer:
1. Hastigheden er for høj.
2. Oversigtforholdene er dårlige, da vejen er smal og snoet flere steder.
3. Der opstår tit farlige situationer ved Bedervej.
4. Bussen kører frem og tilbage ad samme vej 4 gange i timen.
5. Bløde trafikanter er ikke sikret – fortovene er smalle og cyklister er klemt
langs den snoede vej.
Beboerne ser det som et dilemma, at trafikken på tilslutningsvejen (Tandervej) til Bering-Beder vejen formodentlig øges, særligt hvis en af hensigterne
med Bering-Beder vejen er at afhjælpe nogle af de lokale trafikproblemer i
Mårslet.
Borgene langs Tandervej har fortsat som mål at opnå større sikkerhed, lavere hastighed og mindre støj på Tandervej.
134
BILAG 2a
5.5 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning
3.38 Klaus Petersen og Christina Kirkegaard, Bedervej 18, 8320 Mårslet (Cirius 188)
Klaus Petersen og Christina Kirkegaard (KP og CK) ønsker, at Bering-Beder
vejen får en sydligere linjeføring. De har i øvrigt flg. kommentarer:
Mårslets interne trafikproblem og kollektive trafikløsninger:
KP og CK tvivler på Bering-Beder vejens effekt i forhold til løsning af de interne trafikproblemer i Mårslet. og understreger, at trafikken i Mårslet primær er
af lokal karakter; folk kører til/fra Brugsen, tandlægen, skolen, daginstitutionerne - og så deres hjem. KP og CK mener, at Kollektive trafikløsninger bør
tænkes ind i den trafikale løsning for Bering-Beder vejen og Mårslets muligheder for trafikafvikling; f.eks. et særligt bus-tracé og linjeføring for letbanen.
3.48 Tino Hvid, Hørretløkken 465, 8320 Mårslet (Cirius 223)
Tino Hvid (TH) pointerer, at Mårslet Fællesråd, som ønsker at få undersøgt
alternative tilslutninger til en kommende Bering-Beder vej (hvilket er fair),
ikke forud har haft kontakt til Hørretløkken desangående. TH belyser hermed
situationen for Hørretløkken, som ønskes inddraget i planlægningsarbejdet
vedr. Bering-Beder vejen.
Der er alt for høj hastighed på Hørretløkken (ca. 500 meter strækning). Det
skønnes, at enkelte bilister, når en fart af km 80 på den korte strækning.
Mårslet Fællesråds bemærkninger løser ikke problemet - tværtimod da
strækningen (vejen) bliver væsentligt længere med risiko for yderligere øget
hastighed samtidig med, at trafikmængden øges væsentligt med dertil hørende trafikstøj og luftforurenende stoffer.
135
BILAG 2a
5.5.2
5.5 Kommentarer – Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning
Kommentarer – Trafikstruktur i Mårslet / trafikbelastning
Som det fremgår af det offentliggjorte debatmateriale, anbefales det, at der
som en særlig del af VVM-redegørelsen for Bering-Beder vejen indgår en
vurdering af vejstrukturen i Mårslet - i relation til den nye vej. Der er i Aarhus Kommune nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med en helhedsplan
for Mårslet. Arbejdet med Bering-Beder vejen (herunder vejstrukturen i Mårslet) koordineres med arbejdet for den kommende helhedsplan i Mårslet.
En del heraf vil omhandle en særlig belysning af de trafikale konsekvenser for
vejnettet i Mårslet - herunder konsekvenser for trafikbelastningen på blandt
andet Tandervej, som foreslås tilsluttet den nye vej. Tandervej vil på den ene
side blive merbelastet i det omfang, den bliver attraktiv for nye trafikanter og på den anden side vil dele af vejen (gennem den centrale del af byen)
blive aflastet i det omfang trafikanter orienterer sig mod den nye vej. Tandervej vil – mellem tilslutningen til den nye vej og bygrænsen – formentlig
skulle reguleres.
Gennem trafikanalyserne vil der forventelig være mulighed for at vurdere i
hvilket omfang og hvordan Bering-Beder vejen vil påvirke trafikbelastningen i
Mårslet. Vurderingen af vejstrukturen i Mårslet vil ikke eksplicit omfatte den
kollektive trafikbetjening.
Vurderingerne af vejstrukturen i Mårslet - og muligheder for fremtidige ændringer heraf – vil kunne omfatte fremsatte idéer om en form for ringvejsstruktur, f.eks. nordvest om byen mellem Obstrupvej og Hørretvej samt øst
om byen mellem Hørretvej og Bedervej.
Nævnte forbindelser vil dog ikke projektmæssigt være en del af Bering-Beder
vejanlægget og der vil være tale om overvejelser og vurderinger, som efterfølgende skal tages særskilt op med hensyn til eventuel realisering. Der vil
således ikke være tale om, at der i det aktuelle arbejde med Bering-Beder
vejen også gennemføres en VVM-redegørelse af egentlige projekter i Mårslet
eller gennemføres projektering og anlæg af sådanne.
Hvad angår ønsket om regulering af adgange til Vilhelmsborg, så vil dette
indgå som en del af overvejelserne om vejstrukturen i Mårslet. En direkte
adgang fra Bering-Beder vejen til Vilhelmsborg vurderes ikke at være realistisk. Det bør derfor undersøges nærmere, om adgangen via Mårslet kan gøres mindre attraktiv eller lukkes, således at Vilhelmsborg udelukkende vejbetjenes via Oddervej.
Af det offentliggjorte materiale med forslag til linjeføringer fremgår forslag til
tilslutninger til Bering-Beder vejen. Der er foreslået et relativt begrænset antal
tilslutninger - primært af hensyn til at kunne opnå en god trafikafvikling.
Ved Mårslet er der oprindeligt alene foreslået en tilslutning af Tandervej. Med
baggrund i de indkomne bemærkninger anbefales dog, at der i det videre
arbejde med en VVM-redegørelse indgår undersøgelse af muligheder for - og
konsekvenser af - en yderligere tilslutning til den nye vej fra Obstrupvej, vest
for Mårslet. En sådan forbindelse vil kunne forbedre adgangen for en del af
Mårslet til den nye vej - og vil kunne minimere en eventuel risiko for en vis
136
BILAG 2a
5.5 Kommentarer – Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning
merbelastning af Testrupvej. Samtidig vil en sådan forbindelse kunne indgå i
overvejelser om en fremtidig vejstruktur i Mårslet - forbindelsen vil eventuelt
kunne være en del af en fremtidig, nordvestlig forbindelse omkring Mårslet,
frem til Hørretvej.
Forslag til placering af yderligere tilslutning til Bering-Beder vejen (forslag A) fra
Obstrupvej.
En tilslutning af Testrupvej til Bering-Beder vejen kan ikke anbefales. Dels er
Testrupvej forholdsvis smal og dels er den hovedadgang til Mårslet Skole
med en del lette trafikanter. Testrupvej anbefales ført under den nye vej
uden tilslutning.
137
BILAG 2a
5.5 Anbefaling – Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning
5.5.3 Anbefaling - Trafikstruktur i Mårslet / trafikbelastning
Med baggrund i foranstående kommentering af de indkomne bemærkninger
og forslag anbefales, at disse ikke giver anledning til ændring af det i øvrigt
anbefalede indhold i det kommende arbejde med VVM-redegørelsen.
Således indgår der vurderinger af vejstrukturen i Mårslet i VVM-redegørelsen,
ligesom der her indgår nærmere undersøgelser af en ekstra tilslutning til den
nye vej ved Mårslet.
Synspunkter og forslag vedrørende vejstrukturen i Mårslet vil dog indgå i det
videre arbejde med overvejelserne om og videreudviklingen af vejprojektet
og den nærmere afklaring af vejens standard og udformning.
138
BILAG 2a
5.6 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Forbindelse til Beder Landevej
5.6 Forbindelse til Beder Landevej
5.6.1 Bemærkninger – Forbindelse til Beder Landevej
2.13 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup (Cirius 220)
Fællesrådet mener, at det østlige udgangspunkt for vejen skal starte fra Beder Landevej/Bredgade og ikke omfartsvejen, som forslået i offentlighedsfolderen. Begrundelsen for dette er bl.a. udbygningen af Egelund til et idrætsog kulturcenter. Af hensyn til forslaget om en ny by vest for Malling, er det
vigtigt med en god forbindelse til Egelund evt. i form af en rundkørsel, der
også vil rumme adgangen til den nye by.
Kort, som viser området ved mellem Beder og Malling
Området, markeret med gult på ovenstående kort, er foreslået som byvækstområde i kommentarerne til kommuneplan 2009. Fællesrådet pointerer, at infrastruktur er vigtigere end byggegrunde og finder det vigtigt, at
vejprojektet har første prioritet.
Forbindelsesvejen (Bering-Beder vejen) giver mange fordele for trafiksituationen i de enkelte områder af Aarhus Syd, men også for Aarhus som helhed.
Fællesrådet fremfører flere argumenter for at realisere Bering-Beder vejen:
x
Stigende trafik og for høj fart på de mindre veje i området, som resulterer i flere trafikulykker og generel utryghed langs vejene.
x
Aarhus Syd er i stærk vækst og udvikling, hvilket betyder flere pendlere.
x
Alle indfaldsveje til Aarhus Midtby er hårdt belastede - f.eks. Oddervej
meget slem. En ny tværgående forbindelsesvej vil aflaste og bedre denne
situation.
x
Mange biler, som skal til den nordlige del af Aarhus eller videre til Nordjylland og Djursland, kører gennem Aarhus. Bering-Beder vejen mindsker
antallet af biler gennem Aarhus Midtby.
139
BILAG 2a
5.6 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Forbindelse til Beder Landevej
2.19 Mårslet Fællesråd, ved Keld Schmidt-Møller, 8320 Mårslet (Cirius 250)
Mårslet Fællesråd (MF) ønsker nedenstående emne belyst i en VVMredegørelse.
Bering-Beder vejens mulighed for at blive ført igennem til Egelund (en tilslutning ved nærgenbrugsstationen). Dermed bliver Egelund med de to haller og
svømmehal lettere tilgængelig og der kan gives mere plads ml. Mårslet sydøst og Bering-Beder vejen. Krydsning af Odderbanen kan evt. løses ved føre
Bering-Beder vejens forløb længere mod syd eller ved at grave Odderbanens
spor ned i terræn. Fællesrådet i Beder-Malling-Ajstrup bakker op om en sådan tilslutning.
3.45 Lene B. Andersen og Rasmus V. Teilmann, Beder Landevej 103,
8330 Beder (Cirius 217)
Lene B. Andersen og Rasmus V. Teilmann (LBA og RVT) bor på Beder Landevej og er bekymrede for, hvordan en eventuel forlængelse til Beder Landevej
vil påvirke trafikbelastningen på landevejen. Sikkerheden for bløde trafikanter, er i forvejen ikke optimal på Beder Landevej; bilister må køre 80 km i
timen og der er hverken fortov, cykelsti eller kombi-sti.
Ifølge offentlighedsfolderen, kan en forlængelse af Bering-Beder vejen til Beder Landevej ”medføre en væsentlig ændret belastning af eksisterende veje”.
LBA og RVT ønsker ikke en yderligere trafikbelastning af Beder Landevej.
Bekymringen går bl.a. på følgende:
x
Hvordan påvirkes trafikken på Beder Landevej, når den nordlige del af
Malling og den sydlige del af Beder højest sandsynlig vil køre på BeringBeder vejen fra Beder Landevej?
x
Hvor skal begyndelsen af Bering-Beder vejen være på Beder Landevej?
x
Vil en kommende udvidelse af Egelund medføre yderligere trafik?
x
Vil sikkerheden på Beder Landevej forringes yderligere for fodgængere og
cyklister?
3.59 Anders Aagaard Poulsen, Eghovedvej 65, 8340 Malling (Cirius
249)
Anders Aagaard Poulsen (AAP) har følgende forslag:
x Bering-Beder vejen videreføres til Beder Landevej / Bredgade; det medfører en væsentlig og nødvendig aflastning krydsene ved hhv. Damsgaards
Allé i Beder og ved Holmskovvej i Malling, som begge er hårdt belastet og
sidstnævnte med en del uheld.
3.65 Troels Brandt, Vilhelmsborgvænget 69, 8330 Beder (Cirius 272)
Troels Brandt (TB) er grundejer af matrikel 2a, Beder By, Beder, som omhandler projektet ”Skov og byudvikling Beder Syd”. TB har bemærkninger til
linjeføringen for Bering-Beder vejen på en mulig strækning mellem Oddervej
til Beder Landevej. TB mener, at Egelund Vision BMI 2012+ kan tilgodeses på
140
BILAG 2a
5.6 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Forbindelse til Beder Landevej
en bedre måde end de forslag, som indtil videre er fremkommet. Høringssvaret til KP2009 kommenteres udførligt. TB fremfører detaljeret forslag til:
a Forslag til en anden linjeføring ved forlængelse fra Oddervej til Beder Landevej.
b Alternativer såfremt vejforlængelsen ikke gennemføres.
Den fremsendte henvendelse er ment som et konstruktivt forslag og ideer til
inspiration for Aarhus Kommunes teknikere som skal arbejde med VVM –
undersøgelsen. TB har forsøgt, at gøre opmærksom på fordele ved de fremkomne ideer og belyse uhensigtsmæssighederne ved de pt. fremsatte forslag
fra Aarhus Kommune.
141
BILAG 2a
5.6.2
5.6 Kommentarer – Forbindelse til Beder Landevej
Kommentarer – Forbindelse til Beder Landevej
Som det fremgår af det offentliggjorte debatmateriale, anbefales det, at der
som en særlig del af VVM-redegørelsen for Bering-Beder vejen indgår en
vurdering af mulighederne for og konsekvenserne af en forlængelse af Bering-Beder vejen til Beder Landevej.
Et sådant anlæg vil lette adgangen til Bering-Beder vejen for beboerne i Beder og Malling - men vil også give et noget anderledes trafikmønster og belastning i de to byer, hvorfor de trafikale konsekvenser vil skulle belyses.
Forlængelsen vil samtidig give lettere adgang til genbrugsstationen samt til
et eventuelt udvidet idrætsanlæg ved Egelund.
I Kommuneplan 2009 er arealet mellem Beder Landevej og Odderbanen, omkring den mulige forlængelse af Bering-Beder vejen til Beder Landevej (se
kort på næste side), medtaget i kommuneplanen som perspektivareal. Før
arealet kan indgå i rammerne for byudvikling i kommuneplanen, skal der ske
en afklaring på følgende to punkter:
x
en afklaring vedrørende vejforbindelse mellem Oddervej og Beder Landevej/Bredgade som følge af VVM-undersøgelsen for Bering-Beder vejen
x
en afklaring af de grundvandsmæssige problemstillinger (skal afklares
med Miljøcenter Aarhus)
En tilslutning til Oddervej, der er placeret sydligere end forslag A og B (herunder omkring Nymarksvej), vil besværliggøre en forlængelse af BeringBeder vejen til Beder Landevej.
For at sikre, at mest muligt trafik fra syd naturligt ledes over på BeringBeder vejen anbefales umiddelbart et kryds i niveau – eventuelt en rundkørsel -mellem Oddervej og Bering-Beder vejen. Samtidig skal Odderbanen
krydses ude af niveau. Dette fordrer en vis afstand mellem Oddervej og Odderbanen - og i den sammenhæng er det foreslåede tilslutningspunkt for
forslag A og B optimalt. Samtidig er det vigtigt, at tilslutningen ikke ligger
for langt syd for Beder - således at det også for trafik herfra er attraktivt at
benytte den nye vej.
142
BILAG 2a
5.6 Kommentarer og anbefaling
Forbindelse til Beder Landevej
Kort som viser en mulig forlængelse af Bering-Beder vejen til Beder Landevej.
Det vil formentlig under alle omstændigheder være nødvendigt at forlægge
en strækning af Oddervej mod vest for at opnå tilstrækkelig afstand til at
kunne få Bering-Beder vejen under Odderbanen.
En løsning, hvor Bering-Beder vejen tilsluttes Oddervej ude af niveau, så den
nye vej kan føres under såvel Oddervej som Odderbanen, kan ikke umiddelbart anbefales, men vil indgå i overvejelserne. Dels vil en sådan løsning kræve en del areal til tilslutningsramper, og dels vil det for trafikanter, der kommer ad Oddervej fra syd, være mere oplagt at fortsætte ad Oddervej frem for
at ”dreje fra” til Bering-Beder vejen – hvilket ikke vil være optimalt.
5.6.3
Anbefaling - Forbindelse til Beder Landevej
Med baggrund i foranstående kommentering af de indkomne bemærkninger
og forslag anbefales, at disse ikke giver anledning til ændring af det i øvrigt
anbefalede indhold i det kommende arbejde med VVM-redegørelsen.
Således indgår en undersøgelse af en forbindelse til Beder Landevej i VVMredegørelsen.
Synspunkter og forslag vedrørende en forbindelse til Beder Landevej, herunder ulemperne i forhold til de eksisterende og fremtidige boligområder syd
for Beder vil indgå i den nærmere afklaring.
143
BILAG 2a
5.7 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Grundvands- og drikkevandsinteresser
5.7 Grundvands- og drikkevandsinteresser
5.7.1 Bemærkninger - Grundvands- og drikkevandsinteresser
3.12 Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg (Cirius 91 og 105)
BJ er bosat i Ravnholt Skov, og tilslutter sig hovedforslaget, bl.a. fordi det
alternative linjeføringsforslag kommer tættere på 10 % af Aarhus Kommunes
drikkevandsreserver.
3.49 Olav Rolskov, Tingskovvej 61, 8310 Tranbjerg (Cirius 224)
Se også dok. 40 (nr.3.2)
Olav Rolskov (OR) er imod det alternative forslag til linjeføring. OR har et
indgående kendskab til området Tingskoven og Testrup Mose og belyser nedenstående problematikker, hvad angår vandmængder i forhold til det alternative forslag til linjeføring:
x
Grundvandet står i forvejen ualmindeligt højt i hele området
3.50 Bente Brahe og Svend Erik Pedersen, Korsnab, Ravnholtvej 77,
8310 Tranbjerg (Cirius 229)
BB og SEP er generelt imod de ”uofficielle forslag” fremført af bl.a. Ingerslev
Vejforening og mener, at følgende bør tages i betragtning:
Ulemper ved det alternative forslag til linjeføring
x
Følsomme drikkevandsområder; i øjeblikket rejses der skov i området for
at beskytte drikkevandet.
3.53 Kirsten Toftkjær og Ib Thorbjørn Toftkjær, Runehøj, Tingskoven
8, 8310 Tranbjerg J (Cirius 238)
Kirsten Toftkjær og Ib Thorbjørn Toftkjær (KT og ITT) støtter fuldt ud
Tingskovsgruppens bemærkninger imod det alternative forslag til linjeføring.
KT og ITT har flg. supplerende kommentarer.
En sydligere linjeføring af Bering-Beder vejen er ikke attraktiv blandt andet
fordi forslag til kommuneplan 2009 beskriver nedenstående argumenter imod
en sydligere linjeføring i forhold til grundvandsinteresser:
x
Hele området nord for Solbjerg betragtes som et sårbart vandindvindingsopland.
x
Vandressourcerne er kun beskyttet af et 15 cm tykt lerlag, hvorfor nedgravning af vejanlæg i dette område er med risiko for at bryde forseglingen.
144
BILAG 2a
5.7 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Grundvands- og drikkevandsinteresser
3.63 Morten Winther, Henrik & Grethe Agger, Gitte Barlach & Per
Voss, Jan Baungaard, 8320 Mårslet (Cirius 256)
Der henvises til en underskriftindsamling imod hovedforslaget indsendt af
borgere i Mårslet. Jf. nr. 3.55 (Cirius 242).
Morten Winther, Henrik & Grethe Agger, Gitte Barlach & Per Voss, Jan Baungaard (MW,HA & GA, GB & PV, JB) er som borgere i Mårslet meget berørte af
det fremsatte forslag til Hovedlinjeføring. De fremfører bl.a. følgende argumenter imod hovedforslaget:
x
Området omkring den nye del af Mustrupvej ligger i et ”OSD-område”
(Område for Særlige Drikkevandsinteresser). En ny højklassevej vil medføre øget forurening i området. Saltning af vejen i frostvejr vil endvidere
medføre at betydelige mængder salt/urea skylles ned i vejkassen, hvorefter de saltholdige vandmasser siver ned i drikkevandsområdet.
145
BILAG 2a
5.7 Kommentarer og anbefaling
Grundvands- og drikkevandsinteresser
5.7.2 Kommentarer - Grundvands- og drikkevandsinteresser
Konsekvenser af et vejanlæg med hensyn til påvirkning af grundvandsforhold, drikkevandsinteresser, overfladevand m.m. vil indgå og blive belyst i
VVM-redegørelsen.
De foreslåede linjeføringer A, B samt linjeføring C (foreslåede på baggrund af
1. offentlighedsfase) for Bering-Beder vejen passerer gennem OSD-områder
(Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) og til dels også gennem ODområder (områder med almindelige drikkevandsinteresser).
Linjeføringsforslagene går også gennem grundvandsdannende oplande til
almene vandværksboringer og områder, som er sårbare overfor grundvandsforurening - det vil sige at lerdækket i de øverste 30 meter af jorden er mindre end 15 meter.
En eventuel risiko for forurening af grundvandet vil i givet fald stamme fra
overfladevand fra det kommende vejanlæg. Vejvandet kan indeholde rester
fra udstødning, dæk mm. samt forurening, som stammer fra uheld. Afledning
af vand fra vejen må derfor ikke ske ved nedsivning til grundvandet, og bassiner til opsamling af vejvand langs vejen skal udføres, så der ikke er risiko
for forurening af grundvandet.
I sårbare områder kan det være nødvendigt at indbygge en egentlig membran i bassinerne for at sikre tætheden.
Der er flere skovrejsningsprojekter i området, der bl.a. har til formål at beskytte grundvandsressourcerne jf. målsætningen i Kommuneplan 2009. Flere
af linjeføringerne berører stedvis disse skovrejsningsprojekter. Der vil i den
videre planlægning blive taget stilling til, hvordan skovrejsningsprojekternes
arealer skal justeres ift. Bering-Beder vejen.
5.7.3 Anbefaling - Grundvands- og drikkevandsinteresser
Med baggrund i foranstående kommentering af de indkomne bemærkninger
og forslag anbefales, at disse ikke giver anledning til ændring af det i øvrigt
anbefalede og lovbestemte indhold i det kommende arbejde med VVMredegørelsen.
VVM-redegørelsen vil således forholde sig til påvirkningen af overflade- og
grundvandssystemer samt til beskyttelsen af disse og en eventuel efterfølgende overvågning.
Synspunkter og forslag vil indgå i det videre arbejde.
146
BILAG 2a
6.1 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Kortmateriale
6 BEMÆRKNINGER VEDR. PROCEDURE M.M.
6.1 Kortmateriale
6.1.1 Bemærkninger - Kortmateriale
2.5 Grundejerforeningerne Nymark og nyudstykningen Enkegårdslunden (Cirius 160)
Grundejerforening Nymark, samt nyudstykningen Enkegårdslunden opfordrer
kommunen til at opdatere alle kort med eksisterende og kommende bebyggelser i det sydlige Mårslet samt den nye bygrænse. Begrundelsen er at give
Byrådets politikere bedst muligt beslutningsgrundlag. Endvidere opfordres til
at indlæg fra borgerne indtegnes.
3.1 Britta Bai-Rasmussen og Jan Weber Svejstrup, Tandervej 48,
8320 Mårslet
Den alternative linjeføring er angivet alt for upræcist i den udsendte debatfolder. Der er generelt meget stor uvished som beboer i området. Af samme
grund er det også umuligt at sælge hus, hvorfor bidragsyderne bliver stavnsbundne med dertilhørende job- og familiekonsekvenser.
3.18 Lars Rieks, Nymarks Alle 137, 8320 Mårslet (Cirius 134)
LR mener, at der skal stilles bedre kortmateriale til rådighed, hvor man både
kan zoome langt ind og langt ud, så man kan se detaljer og helhed herunder
infrastrukturen i det sydlige Aarhus og sammenhængen med Odder kommune.
3.58 Anne C. Bech og Stig F. Nielsen, Hovvejen 10, 8361 Hasselager
(Cirius 248)
Anne C. Bech og Stig F. Nielsen (ACB og SFN) anfører, at der er behov for, at
det mulige tværprofil, beskrevet i pjecen, suppleres med eksempler på minimumsafstande og foranstaltninger (levende hegn, støjvolde, støjskærme) til
ejendomme og boligområder, således at det for alle bliver klart, hvilke forholdsregler, der tages for at minimere støj- og andre gener, der er forbundet
med den nye vej.
147
BILAG 2a
6.1.2
5.6 Kommentarer og anbefaling - Kortmateriale
Kommentarer - Kortmateriale
Kortgrundlaget vil i det videre arbejde blive opdateret løbende, så bl.a. eksisterende og kommende bebyggelser i det sydlige Mårslet samt den nye bygrænse ses på alle kort vedrørende Bering-Beder vejen.
VVM-redegørelsen skal kortlægge de områder, som udsættes for væsentlige
gener i forbindelse med den kommende Bering-Beder vej. Detaljerede illustrationer af Bering-Beder vejen, som viser muligt tværprofil, eksempler på
afværgeforanstaltninger i forhold til f. eks støj m. m., udarbejdes i den kommende VVM-redegørelse. Der er således ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet detaljerede og præcise tegninger for projektet.
Den helt præcise udformning og placering af vejanlægget sker først i projekteringsfasen - efter VVM-redegørelsen og Byrådets efterfølgende valg af linjeføring for den kommende Bering-Beder vej. Der kan altså ske visse justeringer i det videre arbejde med projektet, idet vejprojektet løbende kvalificeres
og detaljeres.
6.1.3
Anbefaling - Kortmateriale
Med baggrund i foranstående kommentering af de indkomne bemærkninger
anbefales, at disse ikke giver anledning til ændring af det i øvrigt anbefalede
og lovbestemte indhold i det kommende arbejde med VVM-redegørelsen.
I VVM-redegørelsen anvendes der således opdateret kortmateriale og der
udarbejdes en række illustrationer og visualiseringer – ligesom projektet løbende detaljeres.
148
BILAG 2a
6.2 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Den samlede proces
6.2
Den samlede proces for planlægning, projektering og anlæg
6.2.1
Bemærkninger – Den samlede proces for planlægning, projektering
og anlæg
2.2 Åbent brev til Rådmanden fra Dansk Dyreværn Århus, Lissy Fisker
(Cirius 137)
Følgende er et resume af et åbent brev til rådmanden Peter Thyssen.
Aarhus, den 13. november 2009
Lissy Fisker anfægter Rådmandens kritik af egne kolleger fordi nogle valgte at
gå med ud i landskabet og se forholdene for den planlagte Bering-Beder vej.
LF understreger, at det vil være at kaste gode penge efter dårlige, hvis man
vil anvende et tocifret million-beløb (14 mio. kr. er nævnt) på en VVMundersøgelse på netop de omhandlede arealer til den alternative vejføring af
Bering-Beder vejen. Arealer, der helt klart for folk der med egne øjne har set
det, er uegnede til alt andet end rekreative områder, eller afgræsning for dyr.
LF pointerer, at de der har interesser i området, eller bliver direkte berørte af
vejprojektet, ikke anser sagen for forkastet, før det sidste komma er sat i den
sag, og protester og bemærkninger vil fortsætte i det omfang der er muligt.
I stedet for at kritisere når nogle fra Byrådet, kommer ud i naturen og ser,
mener LF, at man skal se positivt på sagen, og den fungerende borgergruppe
i Tranbjerg / Testrup var rigtig glade for at få lejlighed til at fremkomme med
oplysninger om, og fremvisning af mose- og vådområderne, så Byrådet kan
træffe beslutning på det rigtige grundlag, og ikke kun ud fra teoretiske udregninger ved skrivebordet.
LF nævner, at det kan opfattes som arrogance og manglende respekt for de
berørte borgere, ikke at ønske en direkte dialog om sagen.
2.4 Vejforeningen Vestre Tingskovvej af 1974 (Cirius 151)
Den offentliggjorte debatfolder vedr. Bering-Beder beskriver, at en VVMundersøgelse skal vurdere virkningerne på en række forhold f.eks. natur,
grundvand og landskab. Foreningen undrer sig over, at beboere i området
ikke nævnes som et forhold der skal undersøges.
2.17 Grundejerforeningen Mustrupvej, 8320 Mårslet (Cirius 243)
Se også nr. 3.56 (Cirius 244)
Medlemmerne af GM har alle læst lokalplanen inden køb af grund, hus m.m.
er bekendt med, at der er reserveret en linjeføring i dette område, som kunne blive til en lokal aflastningsvej. GM er dog forundret over, at vejens ”gamle” linjeføring kan fastholdes, da Mårslet jo har mere end fordoblet sit indbygger tal, og i de sidste par år netop har udvidet i det sydvestlige område
og har dermed udvidet henover den gamle linjeførings placering.
149
BILAG 2a
6.2 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Den samlede proces
2.20 Claus Madsen, advokat for Dansk Dyreværn Århus, Skt. Clemens
Torv 8, Box 5124, 8100 Aarhus C (Cirius 82)
Claus Madsen (CM) henvender sig på vegne af Dansk Dyreværn Århus, som
står bag nylig udbygning af dyreinternatet i Tingskoven til 15 mio. kr. på
baggrund af bl.a. byggetilladelse fra Aarhus Kommune og i tillid til, at hovedalternativets linjeføring, som er almindelig kendt, gennemføres.
2.22 ”Trankær Mosevej” (Grundejerforening under stiftelse), Trankær Mosevej 123, 8310 Tranbjerg (Cirius 208)
Grundejerforeningen Trankær Mosevej (TM) med over 100 parcelhusgrunde,
hvoraf der på nuværende tidspunkt er 27 færdiggjorte parcelhuse. TM er
imod hovedforslaget, som vil blive en katastrofe for grundejerne på Trankær
Mosevej.
TM påpeger, at de har været bekendt med Bering-Beder vejen inden køb af
grunde og grundejere i TM af kommunen blev oplyst om at en sådan har været planlagt i snart 40 år, dog uden at den er kommet tættere på en opførsel.
Diverse ejendomsmæglere har fortalt, at vejen kun var placeret i teorien og
at man fra kommunens side selvfølgelig ikke ville lægge en stor vej så tæt på
de dyreste grunde i Tranbjerg.
3.2 Olav Rolskov, Tingskovvej 61, 8310 Tranbjerg
Der henvises til telefonsamtale med Aarhus Kommune, hvor OR har fået indtryk af, at kommunen ikke har besigtiget området for at se, hvilke konsekvenser dette linjeføringsforslag vil få for områdets dyreliv og naturens bevaringsværdi.
3.11 Flemming Silver Jørgensen, Mejlgade 5, 2. tv, 8000 Aarhus C
(Cirius 85)
Flemming Silver Jørgensen (FSJ) stiller sig uforstående over for, at Aarhus
Kommune giver byggetilladelse til byggeri, som er placeret inden for område,
der potentielt skal anvendes til Bering-Beder vejen, og i så tilfælde skal eksproprieres.
3.18 Lars Rieks, Nymarks Alle 137, 8320 Mårslet (Cirius 134)
Lars Rieks har forespurgt kommunen om placering af Bering-Beder vejen
inden han købte hus i Mårslet. Kommunens svar var, at vejen kommer til at
ligge ”et par kilometer” syd for Mårslet.
I forundersøgelsen er to andre linjeføringer blevet vurderet, men ikke anbefalet. LR mener, at det er arrogant på forhånd at fravælge alternative forslag
og frygter, at man risikere at fravælge en linjeføring, som kunne være den
bedste løsning. LR mener kommunen skal vente med at udtrykke sin mening
før alle instanser er hørt og før der er udarbejdet en VVM på de forskellige
forslag. LR forslår at kommune skal være loyal mod processen og de demokratiske spilleregler.
LR anfægter påstanden om, at der er fremlagt to forskellige forslag til linjeføringer (som er minimum iht. Lovgivningen vedr. VVM-redegørelser). Han
mener der er fremlagt et forslag og så et andet som blot er det samme ”med
en krølle på halen”. LR kræver at Kommunen opstiller flere (og gerne flere
end to) reelle forslag til linjeføringen og får lavet en VVM redegørelse vedr.
disse forslag.
150
BILAG 2a
6.2 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Den samlede proces
3.22 Carsten Roager Tonsberg & Liza Dalby (Cirius 154)
Carsten Roager Tonsberg & Liza Dalby (CRT & LD) spørger om, hvor og hvornår det er muligt at se, hvilken endelig beslutning der træffes.
3.23 Birgitte Stein og Alan Bjerrehus, Ravnholtvej 145, 8310 Tranbjerg J (Cirius 155)
Bemærkninger
Birgitte Stein & Alan Bjerrehus (BS & AB) er imod det alternative forslag og
forslag C (forslag i høringssvar fra Ingerslev Vejforening). De ønsker, at Aarhus Kommune bibeholder den oprindelige linjeføring (hovedforslaget), der
ligger nord/øst fra Testrup og tæt på "fødekanalerne" Tranbjerg og Mårslet.
Begrundelse
I forbindelse med køb af ejendommen Ravnholtvej 145 i 2007, undersøgte
BS og AB hvad Aarhus Kommune havde af projekter i nærområdet. Af tilgængeligt materiale finder de, at det fremgår, at kommunen planlagde en vej
fra Bering til Beder svarende til hovedforslaget – i en afstand (tæt på Tranbjerg og Mårslet) så deres ønsker om natur og fred blev opfyldt. Under disse
forudsætninger blev ejendommen købt.
Det alternative forslag indebærer, at vejen skal føres igennem naturskønne
områder, mosen og tæt på fredskoven. Det var absolut ikke under de forudsætninger at BS og AB købte deres ejendom - til en pris der afspejler, at den
ligger i natur/skov og roligt område.
Forslag C indebærer vejføring igennem BS’s og AB’s fredskov (som de er
medejer af). De opponerer på det kraftigste imod dette. Såfremt Aarhus
kommune ønsker at anlægge en ny ringvej, der bl.a. skal betjene områderne
Bering, Mårslet og Tranbjerg, må det være en selvfølge, at den også ligger
tæt på de nævnte områder.
3.30 Familien Rasmussen, Tandervej 46, 8320 Mårslet (Cirius 177)
Det undrer familien Rasmussen, hvis en fremtidig planlagt by ved Malling,
prioriteres højere end de nuværende beboere. Udgangspunktet i forhold til
placeringen af en større vej skal vel tages under hensyntagen til almenvellets
og de lokale beboeres ønsker.
3.41 Svend Aage Andersen, Jelshøjvænget 45, 8270 Højbjerg (Cirius
205)
Svend Aage Andersen opfordrer til, at tidsplanen for anlæggelse af BeringBeder vejen følges nøje, da den aflaster det øvrige overordnede vejnet.
3.50 Bente Brahe og Svend Erik Pedersen, Korsnab, Ravnholtvej 77,
8310 Tranbjerg (Cirius 229)
Bente Brahe og Svend Erik Pedersen (BB og SEP) mener, at der er behov for
Bering-Beder vejen. BB og SEP har følgende bemærkninger til processen.
Det er som almindelig borger i området meget vanskeligt at overskue, hvad
der sker i processen, og hvilke forslag man skal forholde sig til. Skal man tro
de politiske udmeldinger, skal man ikke længere forholde sig til alternativforslaget. Er det så kun hovedforslaget, der skal tages stilling til? Hvorfor er
hjemmesiden så ikke opdateret og alternativforslaget taget af bordet? Hvor
står diverse mere eller mindre officielle private alternativforslag – bør man
151
BILAG 2a
6.2 Bemærkninger fra 1. offentlighedsfase
Den samlede proces
også forholde os til dem? Og bliver de pludselig officielle og kommer dumpende ind fra sidelinjen ligesom det nuværende alternativforslag?
3.60 Helle Marcussen, Nymarks Allé 206, 8320 Mårslet (Cirius 251)
Helle Marcussen (HM) købte i februar 2007 et rækkehus på Nymarks Allé og
havde forinden forhørt sig hos Aarhus Kommunes Kommuneplanafdeling om
planerne for den kommende linjeføring af Bering-Beder vejen. Svaret var, at
linjeføringen ville komme mindst 300 meter fra den sydligste bebyggelse på
Nymarks Allé, hvilket HM mente var acceptabelt. Afstanden til Bering-Beder
vejens linjeføring er nu ca. 100 m. HM føler sig grundigt misinformeret og
føler, at hun har købt ”katten i sækken”.
HM opfordrer til, at kommunen holder sine løfter og placerer linjeføringen
mindst 300 meter fra den sydligste bebyggelse i Mårslet. Alternativt, at vejen
placeres 500 m syd for den sydligste bebyggelse i Malling. Så kan trafikken
sydfra fordeles dels her, dels ved Ringvej Syd, så kø-kørslen ad Oddervejen
mindskes.
152
BILAG 2a
6.2.2
6.2 Kommentarer – Den samlede proces
Kommentarer - Den samlede proces for planlægning, projektering
og anlæg
Planlægningen af Bering-Beder vejen
Det hidtidige overordnede plangrundlag - Regionplan og Kommuneplan
2001 - har indeholdt en principiel reservation af en ny vejforbindelse umiddelbart syd om Mårslet og Tranbjerg. Den nye Kommuneplan 2009 indeholder en tilsvarende linje - dog således, at der i forhold til tidligere planer
er sket justeringer med baggrund i den byudvikling, der i mellemtiden er
realiseret. Der er alene tale om en principiel reservation, i den forstand at
det mere præcise plangrundlag - i form af den kommende VVM-redegørelse
med tilhørende kommuneplantillæg - skal fastlægge linjen mere præcist,
herunder med baggrund i vurderinger af alternative løsninger.
Det hidtidige plangrundlag har således vist principielle linjer for BeringBeder vejen umiddelbart syd om Mårslet og Tranbjerg (i princippet svarende til forslag A) - blandt andet fordi en sådan løsning er vurderet at være
hensigtsmæssig i forhold til at opnå trafikale fordele. Således har en sådan
principløsning været kendt i mange år. Ved større vejanlæg som BeringBeder vejen er det et krav jævnfør Planloven og EU’s VVM-direktiv, at der
inddrages minimum et alternativt forslag til hovedforslaget. Derfor er det i
det videre VVM-arbejde nødvendigt også at se på alternative linjer.
Spørgsmål vedrørende konkrete afstande fra den kommende Bering-Beder
vej til en given ejendom, er hidtil besvaret med baggrund i, at BeringBeder vejen kun har været principielt fastlagt i kommuneplanen. Det har
således hidtil ikke været muligt at besvare konkret på afstanden mellem
Bering-Beder vejen til diverse bebyggelser, da det endnu ikke er besluttet,
hvor Bering-Beder vejen skal ligge.
Dansk Dyreværns byggeri som Aarhus Kommune har godkendt
Aarhus Kommune godkender byggerier ud fra det til enhver tid gældende
plangrundlag for det aktuelle område. Det alternative forslag til BeringBeder vejens linjeføring var ikke kendt på det tidspunkt, hvor det konkrete byggeri blev godkendt – og sagsbehandlingen er således sket i overensstemmelse med den almindelige procedure for sagsbehandling af byggesager.
Vedrørende besigtigelse af området
Der er i enkelte indkomne bemærkninger sået tvivl om, hvorvidt Aarhus
Kommune har besigtiget området for den kommende Bering-Beder vej.
Aarhus Kommune, herunder Natur og Miljø, samt konsulenter tilknyttet
planlægningsgruppen, har besigtiget både Testrup Mose og øvrige arealer
i tilknytning til projektområdet ved det indledende arbejde for BeringBeder vejen. Der vil ligeledes ske nødvendige besigtigelser af området
under den kommende VVM-redegørelse.
153
BILAG 2a
6.2 Kommentarer og anbefaling
Den samlede proces
Den fremtidige proces:
Den indledende del af VVM-proceduren, herunder en række forundersøgelser og en første offentlighedsfase, er gennemført.
Der påregnes følgende tidsplan for den videre proces for arbejdet med
Bering-Beder vejen:
Ultimo 2011:
Byrådsbeslutning om indhold i
VVM-redegørelse – med baggrund i
1. offentlighedsfase
Ultimo 2011 – medio 2013:
Udarbejdelse af VVM-redegørelse
og forslag til kommuneplantillæg
Ultimo 2013:
Byrådsgodkendelse af forslag til
kommuneplantillæg med tilhørende
VVM-redegørelse
Ultimo 2013 – primo 2014:
2. offentlighedsfase. Offentlig høring om forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse
Medio 2014:
Byrådsgodkendelse af kommuneplantillæg og vejprojekt
Herefter vil der planlægningsmæssigt være grundlag for detailprojektering
af vejanlæg og efterfølgende arealerhvervelser. Denne fase vil strække sig
over ca. 1½ år, og indbefatter, at Byrådet endeligt godkender projektet og
bevilger pengene.
Udbud og anlæg kan tidligst ske omkring årsskiftet 2015/16 – i henhold til
ovenstående tidsplan og i henhold til det gældende Budget 2011, som ikke
afsætter penge til projektet i perioden 2011-14. Anlægsperioden vil forventelig strække sig over 2 år – og vil tidligst være afsluttet omkring årsskiftet 2017/18.
6.2.3
Anbefaling - Den samlede proces for planlægning, projektering og
anlæg
Bemærkningerne omhandler primært procedurespørgsmål og indgår derfor ikke i VVM-redegørelsen.
Det anbefales, at de fremsatte synspunkter ikke får konsekvenser for det i
øvrigt anbefalede indhold i VVM-redegørelsen.
154
2.6
2.20
2.3
2.21
2.10
2.13
2.17
2.7
Andelsboligforeningen Toften 1, Nymarks Allé, 8320 Mårslet
Claus Madsen, advokat for Dansk Dyreværn Århus, Skt. Clemens Torv 8, Box 5124,
Å
Danmarks
Naturfredningsforening - Afdelingsbestyrelsen i Århus Kommune ved Søren
Dansk Dyreværn Århus, Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J
Foreningen 8320, 8320 Mårslet
Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup
Grundejerforeningen Mustrupvej, 8320 Mårslet
Grundejerforeningen Tandervej, Nymarks Allé 83, 8320 Mårslet
3.62
3.50
3.23
3.35
3.10
3.12
3.27
3.13
3.55
3.1
3.9
3.22
Bente Biehl og Erik Vilstrup Sørensen, Hovvejen 73, 8361 Hasselager
Bente Brahe og Svend Erik Pedersen, Korsnab, Ravnholtvej 77, 8310 Tranbjerg
Birgitte Stein og Alan Bjerrehus, Ravnholtvej 145, 8310 Tranbjerg J
Bitten Aagaard Jensen og Jørgen Hasselstrøm, Ravnholtvej 149, 8310 Tranbjerg
Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg
Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg
Bjarne Juul, Ravnholtvej 101, 8310 Tranbjerg
Bjørn Skinnerup, Torshøjvænget 186, Bering, 8361 Hasselager
Borgere og ejerforeninger, 8320 Mårslet
Britta Bai-Rasmussen og Jan Weber Svejstrup, Tandervej 48, 8320 Mårslet
Brittmarie Hermansen, Kriegersvej 19, stuen, 8000 Århus C
Carsten Roager Tonsberg & Liza Dalby
3.39
3. Virksomheder og privatpersoner
Anders Hovmark, Nymarks Alle 156, 8320 Mårslet
3.57
3.
Åbent brev til Rådmanden fra Dansk Dyreværn Århus, Lissy Fisker
Anne Mette Risager Lund, Testrup, 8320 Mårslet
2.2
Vejforeningen Vestre Tingskovvej af 1974
3.8
2.4
Trankær Mosevej (Grundejerforening under stiftelse), Trankær Mosevej 123, 8310
3.58
2.22
Tranbjerg Fællesråd, 8310 Tranbjerg
3.59
2.12
Trafikudvalget under Ravnholt, Bryggervangen og Tiset Borgerforening
Anne C. Bech og Stig F. Nielsen, Hovvejen 10, 8361 Hasselager
2.11
Testrup Højskole, Testrupvej 110, 8320 Mårslet
Anders Aagaard Poulsen, Eghovedvej 65, 8340 Malling
2.14
Testrup Borgerforening, Testrupvej 167, 8320 Mårslet
Anders Kold Ruskjær, Voldbyholt 20, 8450 Hammel
2.9
2.18
Solbjerg Fællesråd, Fællesråd Bøgevangen 41, 8355 Solbjerg
2.15
2.
2.8
2. Foreninger og organisationer
Andelsboligforeningen Nymarksvej, 8320 Mårslet
2.19
1.4
Århus Kommune, Sundhed og Omsorg, Bygningsafdelingen
Mårslet Gamle Bydels Beboerforening, 8320 Mårslet
1.8
Århus Kommune, Sociale Forhold og Beskæftigelse
Mårslet Fællesråd, v. Keld Schmidt-Møller, 8320 Mårslet
1.7
Århus Kommune, Børn og Unge
2.1
1.6
Århus Kommune, Borgmesterens Afdeling
2.5
1.2
Århus Kommune, AffaldVarme Århus
2.16
1.1
Vejdirektoratet, Vejcenter Østjylland
Ingerslev Vejforening
1.3
Trafikstyrelsen
Ingerlsev Vejforening v. Helge Kjems, Ingerslevvej 54, 8361 Hasselager
1.5
Grundejerforeningerne Nymark og nyudstykningen Enkegårdslunden
1.9
Syddjurs Kommune, Veje og Trafik
1.
Referencenr. i bilag 2a, 2b og 2c
1. Offentlige myndigheder og institutioner
Skanderborg Kommune, Vej og Park
Bidragydere
Oversigt over synspunkter fordelt på afsnit.
Opsillet i alfabetisk orden.
Vedlagt bilag 2a
For forslag A
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Bemærkninger - alternativ forslag - her benævnt forslag B
Side 1 af 2
Imod for forslag A
Kommentarer - hovedforslag – her benævnt forslag A
• Generelle planmæssige forhold - herunder placering af Bering-Beder
vejen mellem Mårslet og nyt byvækstområde ved Malling
• Afstand til bebyggelse, støj og andre miljøgener
• Tilslutninger til den nye vej
• Tilslutninger ved Mårslet
• Vejstruktur i Mårslet
• Fremtidig trafikbelastning og vejstandard/linjeføring
• Barriere i landskabet og opdeling af bysamfund
• Enslev By
• Testrup By
• Naturmæssige forhold, herunder passage af Giber Å og Balle Bæk
• Passage af gravhøje ved Langhøj
X
For forslag B
X
X
Imod forslag B
Kommentarer - alternativ forslag – her benævnt forslag B
• Fremtidig trafikbelastning og vejstandard
• Tilslutninger til den nye vej
• Afstand til bebyggelse, støj og andre miljøgener
• Testrup By, opdeling
• Dyreinternat i Tranbjerg
• Naturmæssige forhold, herunder beskyttede bilag IV-arter, Testrup
Mose, Morsbæk, faunapassager, vandhuller ved Ingerslev
• Rekreative forbindelser, barrierer
• Ingerslev-området og området ved Vestre Tingskovvej, linjeføring og
adgange
• Overfladevand
Bemærkninger - ikke taget stilling for/imod forslag A og B
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Hverken for eller imod forslag A og B
Kommentarer - ikke taget stilling for/imod forslag A og B
• Letbanen – forgrening på Odderbanen
• Tilslutninger ved Mårslet
X
X
X
X
Bemærkninger - Sydligere linjeføringer
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Bemærkninger vedr. Generelle emner
(
k for ejendomme b
f li
daf areal/
h
) ændret
Konsekvenser
(overtagelse
ejendom,
adgang, opdeling af landbrugsareal)
X
X
X
X
X
X
Vejstandard / vejudformning
Kattegatforbindelse
X
X
X
Cykelstier
X
X
X
X X X
X
X
X
X
X
X
Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning
X
X
X
Forbindelse til Beder Landevej
X
X
X
Grundvands- og drikkevandsinteresser
X
X
Kortmateriale
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Den samlede proces for planlægning, projektering og anlæg
Bemærkninger vedr. procedure m.m.
Bemærkning - Linje gennem Skanderborg Kommune
kommentarer - forslag om andre linjeføringer
• Området omkring gravhøjene og jernbanen ved Langhøj, Bering
• Området omkring Ingerslev
• Linjeføringer omkring Ravnholt og Tiset
• Ravnholt Skov og Testrup Mose
• Beskyttet natur syd for Mårslet
• Tilslutning til Oddervej / perspektivområde ved Malling
• Linjeføringer nord om Tranbjerg
• Sydlig linjeføring gennem Skanderborg Kommune
• Konklusion vedrørende bemærkninger til indkomne forslag til nye
linjeføringer
Bemærkning - Linje nord om Tranbjerg
Forslag om andre linjeføringer
Bemærkninger - hovedforslag - her benævnt forslag A
3.61
3.51
3.30
3.11
3.24
3.28
3.46
3.29
3.60
3.14
3.19
Oversigt over synspunkter fordelt på afsnit.
Opsillet i alfabetisk orden.
Daimi Christensen, Beringvej 26, 8361 Hasselager
Elsebeth og Claus Meldgaard, Testrupvej 113, 8320 Mårslet
Familien Rasmussen, Tandervej 46, 8320 Mårslet
Flemming Silver Jørgensen, Mejlgade 5, 2. tv, 8000 Århus C
Hanne Skovgaard & Claus Sørensen, Testrupvej 101, 8320 Mårslet
Hanne-Lise Trier Hansen og Mogens Hansen, Ravnholtvej 143, 8310 Tranbjerg J
Helene og Jørgen Zachariassen, Testrupvej 134, 8320 Mårslet
Helle Johansen og Frits Nielsen, Mustrupvej 35, 8320 Mårslet
Helle Marcussen, Nymarks Allé 206, 8320 Mårslet
Inge Jørgensen, Nordborggade 8, 4th, 8000 Århus C
Jakob Daa Johannsen og Camilla Daa Rønning, Mustrupvej 49, 8320 Mårslet
3.33
3.20
3.53
3.38
3.47
3.18
3.54
3.45
3.32
3.15
3.44
3.3
3.37
3.16
3.25
3.63
3.2
3.49
3.31
3.21
3.64
3.4
3.36
Jørgen Kraglund, Frøkærparken 10, e-mail: [email protected]
Karen Margrethe og Poul Rasmussen, Testrupvej 103, 8320 Mårslet
Kirsten Mathiesen & Laurits Lund Larsen, Vestre Tingskovvej 26, 8310 Tranbjerg
Kirsten Toftkjær og Ib Thorbjørn Toftkjær, Runehøj, Tingskoven 8, 8310 Tranbjerg J
Klaus Petersen og Christina Kirkegaard, Bedervej 18, 8320 Mårslet
Landbruget Tandergaard v. Ole Munk Nielsen og Bent Munk Nielsen, 8320 Mårslet
Lars Rieks, Nymarks Alle 137, 8320 Mårslet
Laurits Lund Larsen, Vestre Tingskovvej 26, 8310 Tranbjerg
Lene B. Andersen og Rasmus V. Teilmann, Beder Landevej 103, 8330 Beder
Lene Veje Ruthy og Niels Ruthy, Ingerslevvej 56, 8361 Hasselager
Lisbeth Hansen Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J
Lisbeth og Morten Overgaard, Tingskovvej 50, Testrup, 8320 Mårslet
Malene Skorstensgaard, Nymarksvej 41, 8320 Mårslet
Marion Jensen og Lars Munk, Tingskovvej 10, 8320 Mårslet
Martin Christiansen, Tingskoven 4, 8310 Tranberg J + Berit Bæk Nielsen, Tingskoven
Minna Laursen, Enkegårdslunden 12, 8320 Mårslet
Morten Winther, Henrik & Grethe Agger, Gitte Barlach & Per Voss, Jan Baungaard,
å
Olav Rolskov,
Tingskovvej 61, 8310 Tranbjerg
Olav Rolskov, Tingskovvej 61, 8310 Tranbjerg
Ove Jensen, Enslevvej 18, 8361 Hasselager
Per Henrik Hansen, Gl. Bedervej 10
Per Voss & Gitte Barlach, Mustrupvej 33, 8320 Mårslet
Pia og Ole L. Olesen, Ravnholtvej 141, 8310 Tranbjerg
Robert og Bodil Sørensen, Nymarksvej 25 + Annette Grønbæk Jensen og Morten
å
3.5
3.43
3.26
3.48
3.65
3.52
Tino Hvid, Hørretløkken 465, 8320 Mårslet
Troels Brandt, Vilhelmsborgvænget 69, 8330 Beder
Ulla Dalby, Ravnholtvej 135, 8310 Tranbjerg
3.56
Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83, 8320 Mårslet
Tina Hjort Vestergaard, Ovesdal 28 og Peter Mønster, Tandervej 24, 8320 Mårslet
3.40
Thomas Vestergaard, Tingskovvej 74, 8310 Tranbjerg
Thue Hagenau, Enkegårdslunden 10, 8320 Mårslet
3.42
Thomas Vestergaard + 3 andre beboere, Tingskovvej 50 - 74, 8310 Tranbjerg
Thorkild Tosti Clausen, Bedervej 80, 8320 Mårslet
3.7
Søren Mikkelsen, Ravnholtvej 109, 8310 Tranbjerg
3.41
3.17
Jens Søgaard Andersen og Kristine Stougård Thomsen, Tingskovvej 9, 8320 Mårslet
Svend Aage Andersen, Jelshøjvænget 45, 8270 Højbjerg
3.6
3.34
Jan Roer, Frøkjærparken 5, 8320 Mårslet
Bidragydere
Referencenr. i bilag 2a, 2b og 2c
Vedlagt bilag 2a
For forslag A
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Bemærkninger - alternativ forslag - her benævnt forslag B
Side 2 af 2
Imod for forslag A
Kommentarer - hovedforslag – her benævnt forslag A
• Generelle planmæssige forhold - herunder placering af Bering-Beder
vejen mellem Mårslet og nyt byvækstområde ved Malling
• Afstand til bebyggelse, støj og andre miljøgener
• Tilslutninger til den nye vej
• Tilslutninger ved Mårslet
• Vejstruktur i Mårslet
• Fremtidig trafikbelastning og vejstandard/linjeføring
• Barriere i landskabet og opdeling af bysamfund
• Enslev By
• Testrup By
• Naturmæssige forhold, herunder passage af Giber Å og Balle Bæk
• Passage af gravhøje ved Langhøj
X
For forslag B
X
X
Imod forslag B
Kommentarer - alternativ forslag – her benævnt forslag B
• Fremtidig trafikbelastning og vejstandard
• Tilslutninger til den nye vej
• Afstand til bebyggelse, støj og andre miljøgener
• Testrup By, opdeling
• Dyreinternat i Tranbjerg
• Naturmæssige forhold, herunder beskyttede bilag IV-arter, Testrup
Mose, Morsbæk, faunapassager, vandhuller ved Ingerslev
• Rekreative forbindelser, barrierer
• Ingerslev-området og området ved Vestre Tingskovvej, linjeføring og
adgange
• Overfladevand
Bemærkninger - ikke taget stilling for/imod forslag A og B
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Bemærkninger - Sydligere linjeføringer
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Bemærkning - Linje nord om Tranbjerg
X
Bemærkning - Linje gennem Skanderborg Kommune
kommentarer - forslag om andre linjeføringer
• Området omkring gravhøjene og jernbanen ved Langhøj, Bering
• Området omkring Ingerslev
• Linjeføringer omkring Ravnholt og Tiset
• Ravnholt Skov og Testrup Mose
• Beskyttet natur syd for Mårslet
• Tilslutning til Oddervej / perspektivområde ved Malling
• Linjeføringer nord om Tranbjerg
• Sydlig linjeføring gennem Skanderborg Kommune
• Konklusion vedrørende bemærkninger til indkomne forslag til nye
linjeføringer
X
Bemærkninger vedr. Generelle emner
(
k for ejendomme b
f li
daf areal/
h
) ændret
Konsekvenser
(overtagelse
ejendom,
adgang, opdeling af landbrugsareal)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Cykelstier
Kattegatforbindelse
Vejstandard / vejudformning
X
X X
X
X
X
X X X
X
Trafikstruktur i Mårslet/trafikbelastning
X
X
X
X
X
Forbindelse til Beder Landevej
X
X
Grundvands- og drikkevandsinteresser
X
X
X
Kortmateriale
X
X
X X
X
X
X
Den samlede proces for planlægning, projektering og anlæg
Bemærkninger vedr. procedure m.m.
Hverken for eller imod forslag A og B
Kommentarer - ikke taget stilling for/imod forslag A og B
• Letbanen – forgrening på Odderbanen
• Tilslutninger ved Mårslet
Forslag om andre linjeføringer
Bemærkninger - hovedforslag - her benævnt forslag A