Vision for Andelslandsbyen Nyvang opfølgning 2013-mål-1

VisionforAndelslandsbyenNyvang
Godkendtpåbestyrelsesmødeden28.november
2012
Opfølgning2013
Godkendt på visionsmøde 28. oktober 2013 Beslutninger og bilag indarbejdet heri og på det opdaterede kort 1 Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Mission .............................................................................................................................................................. 4 Vision ................................................................................................................................................................. 4 Andelslandsbyen skal være en attraktion på nationalt og internationalt niveau ......................................... 4 Mål ............................................................................................................................................................. 4 Baggrund ................................................................................................................................................... 4 Strategi ...................................................................................................................................................... 5 Andelslandsbyen skal være et af de bedst besøgte oplevelsescentre i Danmark ........................................ 7 Mål ............................................................................................................................................................. 7 Baggrund ................................................................................................................................................... 7 Strategi ...................................................................................................................................................... 7 Andelslandsbyen skal fortsat udvikle og forbedre sin formidling af Andelstidens historie og dens betydning for nutiden og fremtiden .............................................................................................................. 7 Mål ............................................................................................................................................................. 7 Baggrund ................................................................................................................................................... 7 Strategi ...................................................................................................................................................... 8 Andelslandsbyen skal fremstå som et komplet frilandsmuseum, der viser alle aspekter af landsbylivet i andelstiden .................................................................................................................................................. 15 Mål ........................................................................................................................................................... 15 Baggrund ................................................................................................................................................. 15 Strategi .................................................................................................................................................... 16 Andelslandsbyen skal tilbyde gode oplevelser, mulighed for at lære nyt og hyggelige fællesskaber i laugene til de frivillige ................................................................................................................................. 17 Mål ........................................................................................................................................................... 17 Baggrund ................................................................................................................................................. 17 Strategi .................................................................................................................................................... 17 Andelslandsbyen skal være videncenter for andelsbevægelsens historie .................................................. 18 Mål ........................................................................................................................................................... 18 Baggrund ................................................................................................................................................. 18 Strategi .................................................................................................................................................... 18 Andelslandsbyen skal være uddannelsessted for gamle håndværk ........................................................... 19 2 Mål ........................................................................................................................................................... 19 Baggrund ................................................................................................................................................. 19 Strategi .................................................................................................................................................... 19 Andelslandsbyen skal have en sund økonomi med mulighed for opsparing til medfinansiering til EU‐ og andre projekter ............................................................................................................................................ 19 Mål ........................................................................................................................................................... 19 Baggrund ................................................................................................................................................. 19 Strategi .................................................................................................................................................... 20 Andelslandsbyen skal være aktiv deltager i Holbæk Kommunes bosætnings‐, turisme, senior‐ og integrationspolitik ....................................................................................................................................... 20 Mål ........................................................................................................................................................... 20 Baggrund ................................................................................................................................................. 20 Strategi .................................................................................................................................................... 20 Andelslandsbyen understøtter sine aktiviteter med en veludbygget og fokuseret markedsføring ........... 21 Mål ........................................................................................................................................................... 21 Baggrund ................................................................................................................................................. 21 Strategi: ................................................................................................................................................... 21 Andelslandsbyen er en attraktiv arbejdsplads, hvor udvikling, ansvar og selvstændighed er i centrum ... 23 Mål ........................................................................................................................................................... 23 Baggrund ................................................................................................................................................. 23 Strategi .................................................................................................................................................... 23 Indledning
Andelslandsbyen Nyvang kunne med stolthed fejre sit 20 års jubilæum i 2012. Det er en veletableret institution med en kæmpe flok af entusiastiske frivillige, en engageret medarbejderstab, en veludbygget ”landsby” og en stabil økonomi. Andelslandsbyen Nyvang adskiller sig fra andre danske attraktioner ved at tilbyde en meget omfattende levendegørelse af bygningerne til publikum. Sammen med en målrettet markedsføring og en stærk fokusering på den gode publikumsoplevelse har det båret Andelslandsbyen frem mod et enestående godt besøgstal på 61.240 i 2011. Men man skal aldrig hvile på sine laurbær! Stagnation fører til tilbagegang, og bestyrelse, personale og frivillige brænder alle for at gøre et besøg i Andelslandsbyen til en endnu bedre oplevelse. Derfor har bestyrelsen den 19. november 2012 vedtaget denne visionsplan, som både viser den overordnede vision, og hvordan den bør udmønte sig inden for de kommende tre år. 3 Mission
Andelslandsbyens formål er gennem levendegørelse og inddragelse af publikum at fortælle om Andelstiden i Danmark og den betydning den har og kan få for nutidens og fremtidens samfund. Vision
Andelslandsbyenskalværeenattraktionpånationaltoginternationaltniveau
Mål
I 2016:  har Andelslandsbyen udvidet sin åbningstid mod helårsåbent.  har Andelslandsbyen udarbejdet en tidsplan for mærkning som ”4‐stjernet attraktion”, og har påbegyndt arbejdet efter tidsplanen.  er Andelslandsbyen godkendt til at være repræsenteret på de brune motorvejstavler.  Har Andelslandsbyen en kongelig protektor. Baggrund
Andelslandsbyen har i 2013 åbent eller har aktiviteter: 20. januar, 2. – 3. februar, 12. – 17. februar, 2. – 3. marts, 13. april – 20. oktober, 23. ‐ 24. november, 27. ‐ 28. november, 30. november – 1. december, i alt ca. 28 uger. Åbningstiden ud over sommerhalvåret er langsomt blevet udvidet de sidste år, hvilket har bidraget til det øgede besøgstal. I 2009 blev Andelslandsbyen godkendt som 3‐stjernet attraktion (attraktion af meget høj værdi på regionalt niveau). Forud var gået et omfattende arbejde, blandt andet med skiltning på flere sprog. Det betød samtidig at oplevelsen for de besøgende generelt blev forbedret. I ordningen kan også tildeles 4 stjerner til ”en helstøbt attraktion, som på nationalt niveau er af meget høj værdi”. 5 stjerner tildeles ”en helstøbt attraktion på internationalt niveau”. Der er i alt 13 attraktioner med 5 stjerner i Danmark. I 2011 udvidede Vejdirektoratet ordningen med opsætning af brune tavler, der henviser til nationale seværdigheder. I alt er der opsat 53 tavler. Attraktionerne er udvalgt af Vejdirektoratet i samarbejde med Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen og VisitDenmark. Forsøget skal evalueres i 2014. Kongehusets medlemmer har valgt at være protektorer for flere forskellige kulturinstitutioner. Det sender et vigtigt signal om betydningen af det emne som institutionerne behandler og om institutionernes generelle betydning for samfundet. Samtidig udbreder den kongelige protektion kendskabet til institutionen og inspirerer dermed til at andre mennesker også ønsker at støtte på forskellig vis. Det er bestyrelsens opfattelse at Andelslandsbyen fortsat bør udvide sin åbningstid mod helårsåbent. Det er ligeledes bestyrelsens opfattelse at Andelslandsbyen vil få styrket sin markedsføring markant ved at blive 4‐ og senere 5‐stjernet attraktion, samt ved at få motorvejstavle opsat. Der bør derfor afsættes de fornødne ressourcer til de to opgaver. Det er samtidig bestyrelsens opfattelse at Andelslandsbyens emne og generelle betydning for samfundet er så stor at en kongelig person efter ansøgning kan ønske at blive protektor for institutionen. 4 Strategi
2013: Ledelsen udarbejder en oversigt over, hvilke krav der skal opfyldes for at opnå 4 stjerner. Opfølgningoktober2013:
Stjerne‐ordningen nedlagt 31.12.2011 og ikke erstattet af tilsvarende ordning, som oprindelig oplyst. VisitDenmark har en liste over de 50 største attraktioner, alle med besøgstal over 100.000. Ledelsen ansøger Vejdirektoratet om opsætning af motorvejstavle. Opfølgningoktober2013:
Via Holbæk Kommune er der kontakt til Naturstyrelsen vedr. tilladelse til at bruge brunt johanneskors. Dette er første skridt frem mod brun motorvejstavle. Ledelsen udarbejder en plan for formidling i forbindelse med helårsåbent i weekenden. I planen vurderes behovet for forøgede frivillig‐ og personaleressourcer i vinter‐weekenderne, indførelse af særlige vinterattraktioner samt formidling ved QR‐koder og evt. digitale guider. Opfølgning2013:
På personalemøde den 22.marts blev det besluttet at satse på tema‐åbninger i vinterhalvåret frem for generelt åbent alle weekender, bla. fordi der skal være tid til klargøring af husene. Planlagtevinteraktiviteter:
Lørdag 9.‐ søndag 10. november 2013: Workshop med nålefilt: Søndag: 10.november 2013: Bankospil Søndag 12. januar 2014: Slædehundekørsel Søndag 2. februar 2014: Bankospil Søndag 16. februar 2014 kl 13‐16: Store Kagedag. I Hovedhuset? Entré: 50 kr. Lørdag 29. marts 2014 kl. 13‐16: Undertøj og kropskultur. I Forsamlingshuset. Catwalk med historisk undertøj Foredrag om kropskultur ved fx Lone Kühlmann (Skønhed til salg) el. anden. Snitter og øl/vand i pause. Butik med vintageundertøj inviteres til at sælge fra Brugsens lejlighed, åbent i Brugsen evt. med eget salg af produkter, som kan indgå i kommende frisørsalon (parfume 4711, hårklemmer mm). 5 Rammerne giver mulighed for 50‐70 deltagere. Udbydes i første omgang til personer med speciel kulturel interesse for emnet (fx Kvinfo). Når de har fyldt op, sælges øvrige billetter frit. På mødet uddeles materiale om besættelsestids‐
arrangementet, som har appel til samme publikum, og som er særdeles attraktivt for os, fordi de er et nyt segment hos os – og er købestærke. Pris: Beregnes, men ca. 250 kr. Fredag den 31. okt. 2014 kl. 17‐20: Allehelgens‐/halloween‐arrangement. ”Mød‐din‐heks”‐aftenløb. Indledes med spisning. Udgangspunkt i figurer fra nordisk mytologi. Pris: Beregnes ud fra en entré på 50 kr. + mad Ledelsen indstiller til bestyrelsen, hvem der skal ansøges om at blive protektor og sender en ansøgning. Opfølgning2013:
Ansøgning afsendt til H.K.H. Prinsesse Marie den 29.4.2013. Desværre kom der afslag den 3.5.2013 2014: Helårsåbent i weekenderne gennemføres. Se ovenfor under 2013 Ledelsen udarbejder på baggrund af oversigten en tidsplan for opfyldelse af kravene til at blive 4‐stjernet attraktion. Se ovenfor under 2013 Nov. 2014: Bestyrelsen godkender og iværksætter tidsplan for ansøgning om 4 stjerner. Opfølgning2013:
Udgår, se under strategi 2013 6 AndelslandsbyenskalværeetafdebedstbesøgteoplevelsescentreiDanmark
Mål
I 2016 
har Andelslandsbyen fortsat øget sit besøgstal med et gennemsnit 1.000 pers om året. Det samlede besøgstal i 2016 er på ca. 66.000 besøgende. Baggrund
61.240 besøgte Andelslandsbyen i 2011. Det er et ganske imponerende besøgstal. Til sammenligning besøgte ca. 70.000 Hjerl Hede og ca. 50.000 Sagnlandet Lejre samme år. I perioden 2002‐2011 er besøgstallet steget med 10.740 pers., svarende til et gennemsnit på 1.074 om året. Mange faktorer bestemmer det årlige besøgstal – herunder vejret på de store besøgsdage, og gennemsnitstallet dækker da også over store variationer. Men den samlede stigning i besøgstallet afspejler tydeligt Andelslandsbyens evne som turistattraktion. Det er bestyrelsens opfattelse at Andelslandsbyen fortsat skal holde fokus på at udvide besøgstallet, dels fordi Andelslandsbyens mission udbredes til flest mulig gæster, dels fordi Andelslandsbyens økonomi styrkes. Da målet kun dækker en 4‐årig periode, vil det være svært at rette op efter et evt. dårligt år. Derfor sættes målet ikke højere end det hidtil opnåede mål. Strategi
2013‐16: På baggrund af foregående års besøgstal vurderer Ledelsen årligt om målet kan nås og hvilke tiltag der evt. skal iværksættes. Bestyrelsen godkender og iværksætter evt. tiltag. Opfølgningoktober2013:
Foreløbig foran sidste års besøgstal. AndelslandsbyenskalfortsatudvikleogforbedresinformidlingafAndelstidens
historieogdensbetydningfornutidenogfremtiden
Mål
I 2016: 



har Andelslandsbyen implementeret en plan for udvikling af formidlingen i Andelslandsbyen, baseret på oplægget ”8 veje til en endnu bedre ansigt‐til‐ansigt‐formidling” har Andelslandsbyen udviklet og afholdt to store events. har Andelslandsbyen deltaget i fejringen af 150‐året for andelsbevægelsens start i Danmark. Har Andelslandsbyen vurderet og evt. gennemført ændringer i den tidsperiode, som formidlingen dækker. Baggrund
Levendegørelse og personlig formidling er Andelslandsbyens vigtigste brand. Det er derfor bestyrelsens opfattelse at der bør afsættes de nødvendige ressourcer til fortsat udvikling af disse to ting. I april 2012 7 udarbejdede Tom og Helle oplægget: ”8 veje til en endnu bedre ansigt‐til‐ansigt‐formidling”. Med udgangspunkt i dette oplæg fastlægges snarest muligt et sæt retningslinjer for arbejdet. I 2010 afholdt Andelslandsbyen første gang ”besættelsestids‐weekend”, hvor hele Andelslandsbyen blev omdannet til et totalteater. Med baggrund i de gode erfaringer herfra har Andelslandsbyen indgået et samarbejde med andre kulturinstitutioner i Holbæk Kommune om at omdanne Holbæk til Korsbæk en weekend i 2014. Det er bestyrelsens opfattelse at store events og totaloplevelser er en effektiv måde at nå et moderne publikum på. I 1866 blev Andelsbevægelsen startet i Danmark med åbningen af en brugsforening i Thisted. Coop Danmark har besluttet at fejre 150‐året med en mangfoldighed af aktiviteter, som alle interesserede inviteres til at deltage i. Det er bestyrelsens opfattelse af Andelslandsbyen bør markere sin centrale betydning for formidling af Andelsbevægelsens historie og betydning ved at lægge betydelige ressourcer i fejring af 150‐året. Andelslandsbyen dækker i øjeblikket tidsperioden 1870‐1950. Perioden er tidligere blevet vurderet til at være dækkende for ”andelstiden”, men endnu i 1950’erne var stort set alle landmænd tilknyttet en eller flere andelsselskaber, andelsmejerier og –slagterier var helt dominerende og brugsbevægelsen havde 50 % af detailomsætningen på landet. På den baggrund er det bestyrelsens opfattelse at Andelslandsbyen bør udvide sin tidsperiode til 1870‐1960. Det kan kun gøres ved en vedtægtsændring, og den er sat i gang i 2012. Det er samtidig bestyrelsens opfattelse, at tidsperioden bør revurderes med henblik på evt. nye udvidelser om 5‐10 år. Bestyrelsen er i sin beslutning bl.a. inspireret af Den Gamle By i Aarhus, som nu også viser bygninger fra 1970’erne og senest er gået helt op til nutiden med en udstilling om hjemløse. Strategi
2013: Med udgangspunkt i ”8 veje til endnu bedre ansigt‐til‐ansigt‐formidling” godkender og iværksætter bestyrelsen en plan for udvikling af levendegørelse og personlig formidling i Andelslandsbyen. Opfølgningoktober2013:
FormidlingeniNyvang
Defortællendeinteriører
 De fortællende interiører skal styrkes. Udstillinger og montrer skal gentænkes, og
efterhånden erstattes af fortællende interiører.
 Interiørerne skal indrettes, så de understøtter de frivillige i deres værtsrolle. Eksempelvis
som når den henkogte høne fra 1928 og 2002 åbner for en snak om henkogning og
sparsommelighed i en økonomisk krisetid. På den måde kan de gode genstande
understøtte formidlingen af den historiske samtid.
 Interiørerne skal indrettes, så de kan stå for sig selv, når der ikke er en frivillig til stede.
Der skal fortsat ikke være genstandstekster i interiørerne. Men der kan ligge tidstypisk
tekstmateriale som aviser, håndskrevne dagbøger, noter, breve, reklamer, postkort, blade
og andet der kan understrege den relevante fortælling for stedet. En slags
genstandstekster der virker som en håndskrevet ”note” i tiden, men som understreger en
historie.
 Andelslandsbyens huse skal tilsammen dække vores tidsperiode, men de enkelte huse skal
have en begrænset tidsperiode, fx perioden 1940-1943, samt et tema, fx kirke. Interiøret
skal matche temaet i netop denne periode, modsat nu hvor interiøret hovedsageligt er
8 
tematisk. Fx skal der i brugsens stuer være interiør der passer til en sådan bolig i denne
periode, og ikke forskelligt der er relateret til brugsen at gøre gennem tiden.
Der skal være forskel på udstilling og områder ”bag scenen” hvor der ikke er adgang for
publikum. Fx område med kaffemaskiner, telefoner og lign. skal lukkes af for publikum.
Genstandeogaktiviteter
 Andelslandsbyen har en stor fordel i forhold til andre frilandsmuseer, idet vi ikke er
underlagt Museumslovens restriktioner på brug af vores genstande. De skal derfor i sving
og ikke skal gemmes væk i montrer. Publikum skal kunne røre og benytte vores genstande.
Særligt værdifulde genstande gemmes væk eller vises frem i forbindelse med aktiviteter.
 Publikum skal have tilbud om selv at deltage i de daglige aktiviteter – ikke kun se på. Fx
at hente vand, hjælpe med opvasken, vaske på vaskebræt, prøve tøjet, slå græs med en
gammel græsslåmaskine osv. Aktiviteterne kan styres af de frivillige.
 Formidlingen kan ske via roller, som kan spilles af ansatte eller frivillige, fx Fru
Brugsuddeler Egon Larsen f. 1903, Husholdningskonsulent Frk. Petersen f. 1881,
Husmand Jens Hansen f. 1896 osv.
Énsamletfortælling
Andelslandsbyens formål er at formidle andelsperiodens historie. Alle Andelslandsbyens bygninger, interiører og aktiviteter skal underbygge den fortælling: 



Nyvang skal være et sted der formår at samarbejde på tværs af de forskellige bygninger:
så husmoderlauget kan benytte sig af alle køkkener, husflid kan udføres i mange stuer,
havelaug må plante blomster i alle haver og lign.
Interiørerne skal være fokuserede, hver genstand skal understøtte fortællingen, så kvaliteten i fortællingen og ikke antallet af indsamlede genstande er i centrum. Fortællinger om Nyvang som geografisk sted eller frivilligt aktivitetscenter, ”Nyvang bag
scenen”, skal kun kunne tilgås af dem der søger den.
Alle arrangementer skal have en historisk fortælling der understreger Andelslandsbyens
formål. Hobbyarrangementer og leje af grund på Nyvang bør ikke automatisk betegnes
som Nyvangs arrangementer.
SkriftligkommunikationtilgæsterneiNyvang
Intro‐brochuretilAN:
I 2014: Format som hidtidig arrangementskalender. Med introduktion til Andelslandsbyen, oversigtskort og kalender over vigtigste særarrangementer. Følgende år: Format ændres til foldet A6. Samme indhold. Udleveres som nuværende arrangementskalender. 9 ”Avis”,designetsomHolbækAmtsVenstreblad1940’erne:
Indeholder beskrivelser af bygninger, aktiviteter, andelsperioden mm, leveret som nyhedsstof og ”annoncer”. Erstatter guide, brochurer, flyers, opslag mm. Revideres årligt, men skrives ikke fra ny hvert år. Trykkes hos Nordvestnyt, finansieres helt eller delvist med sponsorater og annoncer. Iværksættes snarest muligt. 

Lægges frem til publikum Uddeles til gæster til arrangementer mm Vejvisningsskilteogoversigtskort
Som hidtil Flyersomstørrearrangementer
I takt med at ansigt til ansigt markedsføringen intensiveres vil det til tider være hensigtsmæssigt at trykke små oplag af flyers om arrangementer, der er rettet mod et særligt segment (julefoldere ved optræden i Nisseland, besættelsesfoldere ved optræden på Bunker by night osv.). NyvangsTidende
Aftales med lauget Øvrige brochurer udgår Digitalinformation
Endelig afgørelse udskydes til efter implementering af øvrige tiltag. GPS‐styret til mobiltelefon el.lign. Ikke synlige QR‐koder el. lign. Kan indeholde fx skattejagt, personer fra tiden mm. 10 MadpåNyvang
 Hver dag skal der være gang i et køkken der laver og fortæller om en traditionel dansk ret. Til store dage skal der være gang i alle (4‐5) køkkener. Hvis man veksler mellem køkkenerne på Nyvang, vil det give en mere varieret oplevelse for det publikum der kommer jævnligt. De forskellige køkkener giver også mulighed for at variere maden og fortællingen herom; en dag laver husmandskonen fløjlsgrød og snakker om formad og økonomi, den næste fortæller fruen i brugsen om fokus på vitaminer i mellemkrigstiden eller ernæringsrestriktioner Mikkel Hindhede og hans økonomiske kostomlægning. Husmoderlauget skal have mulighed for uproblematisk at veksle mellem de forskellige køkkener så alle køkkener skal være funktionsdygtige og husmoderlauget skal understøttes og serviceres, hvor der mangler frivillige skal ansatte formidlere assistere. I forbindelse med brug af køkkenerne orienteres relevante laugsformænd om aktiviteterne  Efterårsferie i den gode smags tjeneste 





Stort efterårsmarked med lækre lokale råvarer den første weekend i efterårsferien. Den efterfølgende uge er der særlig fokus på maden overalt og der laves mad i alle køkkener. Brug af lokale fødevareprodukter I samarbejde med Gro ”grønne regionale oplevelser” kan vi netop nu få hjælp til at få kontakt til de attraktive madproducenter der findes i lokalområdet, og som kan styrke både dem og os til at få bedre salg. Uddannelse af relevant personale og frivillige – lige nu gratis gennem Gro Salg af mad med historisk og lokalt tvist i bager, slagter og madam blå og siden hen på ”kroen”. Facebook/hjemmeside der indsamler lokale og gamle opskrifter Evt. madlejrskole Madkulturens projekt der hjælper lejrskoler til et fokus på mad og maddannelse Videre potentiale: Samarbejde med Madkulturen/uddannelsesinstitutioner/museer ‐ mulighed for foredrag og aftenskoler Husmandsstedet
Principiel tilslutning til nedenstående forslag. Behandles konkret på budgetmøder, da forslagene kræver flere ressourcer tilført. Dyrene








En gang om ugen særligt fokus på en enkelt dyregruppe, f.eks. får/lam,
høns/fjerkræ, geder. Frivillige kan evt. hjælpe med slagtning af kyllinger, vi
fortæller hvad man bruger fjerene til, gåsens brystben som legetøj m.m. og
slagtning af lam i efteråret, klipning, spinding, vævning m.m.
Dagligt kan børn – og voksne – være med til at give halm og stråfoder, samle
æg o. lign.
Der står en hønsefamilie ved Brugsen og en ved skolestuen. Det er nemt at få
vand begge steder og foder kunne stå i stalden under skolestuen.
Kirkefolden deles op, så der går en lille flok får i den ene halvdel og den
anden halvdel til heste, når der er heste udefra.
Hestene (gerne Anna og en mindre hest end Dolly evt.) går enspand for
gammel vogn, enten arbejdsvogn med junger, kornsække osv. Eller være med i
marken.
En dag ugentligt lægges saddel på og børn kan få en træktur.
Hestene trækkes til smedjen, når de beskæres eller skoes.
De 2 heste går for turvognen, når der er bestilte ture.
Mange oplevelsessteder, fx Sommerland Sjælland, er der klappedyr, fx kaningårde og
minibondegårde. Det er en helt anden type af dyreformidling, som ikke understøtter
Andelslandsbyens fortælling. Hvis noget sådant skal indføres, skal det ligge skarpt
adskilt fra frilandsmuseums-delen. Men i første omgang bør der tages kontakt til en
11 professionel dyreformidler, som kan bidrage med forslag til dyreformidling inden for
Andelsbevægelsens fortælling.
Hvis der for alvor skal være fokus på dyrene, vil det kræve ressourcer til en
dyreformidler til at varetage det administrative arbejde med dyrene og til at formidle i
sæsonen. Andelslandsbyens nuværende dyrebestand er kun på Nyvang i sæsonen. Vi
låner eller lejer dyr, eller køber dyr, der skal slagtes. Forbruget af ressourcer ved at
have dyr hele året bør vurderes i forhold til formidlingsmæssige fordele, både med
hensyn til personaleressourcer og staldfaciliteter.
Markerneoghestevognen
Det udendørs arbejde med at dyrke marken og maskinerne er en vigtig fortælling på et
museum der handler om landbrug. I øjeblikket formidles den kun enkelte dage om
året. Dette arbejde kan varetages af en ”husmand”. Han skal kunne formidle og
kende til jordbrug og maskiner samt kunne køre med heste. Udendørs skulle vi finde
flere frivillige mænd, der kløver brænde og ordner håndredskaber, mens publikum ser
på og evt. deltager
.
Markerne drives med hjælp fra Veterantraktorlauget, som står for markplan i
samarbejde med f.eks. Torben Bjerregaard. Noget af arbejdet kan udføres med heste,
hesten gerne skulle i fokus en gang ugentlig gennem hele sæsonen. Der kunne
fortælles om hvilket foder man selv dyrkede på markerne og vise hvordan de 4
kornsorter ser ud.
Havelauget forsøges forstærket, så der er formidling i haverne rundt om i landsbyen
en gang ugentligt.
Hjemmet
Husmoderlauget forsøges styrket ved at vi lægger ressourcer i at få flere ind i lauget.
Husmoderlauget kan inddrage alle Andelslandsbyens huse og køkkener.
Mere publikumsinddragelse i køkkenaktiviteterne og flere aktiviteter end servering af
kaffe med Richs.
Mere afvekslende mad i de køkkener hvor der er indlagt vand.
Handelogsalg
Salg koncentreres til at ske fra butikkerne så det ikke fylder andre steder, som fx husmandsstedets stuebord. Der skal tilnærmelsesvis være historiske varer i butikkerne. Der skal være trådløse dankortterminaler hvor det er muligt. Trådløse dankortterminaler kan stilles under disken og kun tages frem, når der handles. 12 Gaden:
 Bagerbutikken udvides til flere siddende gæster, produktion af flødeskumskager og produktion af brød og kager til Madam Blå  Slagterbutikkens åbningstid udvides i det omfang, der kan skaffes frivilige, så der er åbent i Andelslandsbyens åbningstid som i de andre butikker. Produktion af kødvarer til Madam Blå. Denrødepavillon:
 Mellemgangen skal indrettes i højere grad som en minigade med skilte og indgange til ”butikker”  Butikkerne skal skærpes så det er en klar fortælling i hver, i stedet for eksempelvis kombinationen af post og skomager der kan virke forvirrende på publikum.  Alle butikker laver interiør og ikke planche/montreformidling Post:
Posten fylder 2/3 af pavillonen, det kan rykkes sammen til de tre nederste rum. Hvilket også vil give en bedre fornemmelse af at komme ind i et brevsamlingssted. I det bagerste og midterste rum (nu plancheudstilling) kan selve kontoret (nu er spredt i første rum og skomagerbutikken), stilles op. Forslag til aktiviteter: skriv et brevkort med blæk og sende det, salg af postkort Frisørsalon:
I de første rum laver vi frisørsalonen. Dobbelt bord med to spejle, stole, maskiner og diverse rekvisitter samt et ventearrangement. Alt i alt til størrelsen af det rum. Andelslandsbyen har fået tilbudt en frisørsalon. Forslag til aktiviteter: Få sat hår, gammeldags barbering (hvis vi finder frivillige, der kan). Salg af hårklemmer, parfume 4711 og andet. Skrædderværksted:
Tekstilstuen skal være mere attraktiv at komme i for lauget, der pt. kommer meget sjældent. Det skal indrettes mere tydeligt som et skrædderværksted med mands‐ og kvindedragter fra forskellige årtier på tøjstativer. Forslag til aktiviteter: Prøv det gamle tøj og tag et billede. Evt. salg af vintagetøj. Legetøjsbutik:
I det nuværende skomagerværksted. Indrettes som legetøjsbutik. Interiør skal skaffes. Forslag til aktiviteter: Mulighed for at prøve gammelt legetøj. Salg af gammeldags legetøj, fx klodser, spil og andet. Ev. kan bøger også sælges herfra. 13 Andelsgartneriudsalg:
Forslag fra magasinlauget om opførelse af et Andelsgartneri udsalg på pladsen over for radio, bager og slagterbutik. Skal ikke placeres over for slagter/bager, da det vil ødelægge gårdmiljø. Placeres nær udgang. Vognsamlingen
 De mange gode arbejdsvogne stilles rundt omkring på området i sommerhalvåret.  De vogne der kan køre skal bruges til hestevognskørsel for publikum. Ideelt holder hestevognen ikke stille men kører rundt så der er af og påstigning her og der.  De vogne der er i så slem forfatning at de er ved at forfalde og ikke kan bruges til noget (især de vogne der står ved indgangen til hallen) skal fjernes, så vi ikke har døde vogn‐
”lig” stående omkring på museet.  De vogne der kan bruges skal med tiden restaureres og bruges  De vogne der ikke er vores (og vi ikke må/kan bruge) skal returneres til ejeren. De fylder og er ikke til glæde og gavn for et levende frilandsmuseum.  Nutidige maskiner og diverse arbejdsrod koncentreres i vognhallen, så den røde lade holdes mere historisk korrekt. På generalforsamling stilles forslag om udvidelse af tidsperioden til 1870‐1960. Opfølgningoktober2013:
Godkendt på ordinær generalforsamling den 6. april og ekstraordinær generalforsamling 20. september 2013. 14 2014: Ledelsen gennemfører eventen ”Korsbæk i Holbæk” Opfølgningoktober2013:
Andelslandsbyen besættes er blevet flyttet til AN, det har vist sig umuligt at omdanne Algade til en troværdig kulisse anno 1942, handelsstandens medlemmer tæller blot 30‐40% af de handlende. Efter anmodning fra Holbæk Kommune blev eventen flyttet til pinsen i 2014, der var et udtalt ønske fra kommunen side om at der skulle foregå ”noget stort” i pinsen hvert år, så ok. AN afholder fra 2015 igen besættelsesweekenden omkring 4/5 maj. Besættelsestidsarrangementet 2014 bliver stort: Fredag i pinsen afholdes det på Havnen. Lørdag og søndag afholdes det i Nyvang med aftenunderholdning. Niveauet bliver generelt højnet. Der bliver gratis adgang. 2014: Ledelsen udarbejder en plan for deltagelse i Adelsbevægelsens jubilæum i 2016. Opfølgningoktober2013:
Helle Schummel har holdt med Museum Vestsjælland den 3. oktober 2013 vedr. samarbejde om afholdelse af jubilæet. Museum Vestsjælland har efterfølgende meddelt, at de ikke ønsker at indgå i et samarbejde. Andelslandsbyen fortsætter arbejdet i eget regi, evt. i samarbejde med Danmarks Landbrugsmuseum. Andelslandsbyenskalfremståsometkompletfrilandsmuseum,derviseralle
aspekteraflandsbylivetiandelstiden
Mål
I 2016  er Andelslandsbyen udbygget med 1‐2 nye bygninger. Baggrund
Frilandsmuseet i Andelslandsbyen består af fuld‐skala‐kopier af bygninger, hovedsageligt fra området omkring Holbæk. I 2012 er en vognmandsforretning under opførelse og i 2013 færdiggøres en keglebane. I 2013 overtager Andelslandsbyen et stykke jord i umiddelbar forlængelse af frilandsmuseet. Her skal bygges en firlænget gård. Andelslandsbyens bygninger er næsten alle opført ved sponsorstøtte eller fondsmidler. Det vil også være tilfældet fremover. Det betyder at prioriteringer og tidsplaner vil være afhængige af mulighederne for konkret at skaffe midler. Det er bestyrelsens opfattelse at det er vigtigt at prioritere kontinuerlig udbygning af Andelslandsbyen, fordi bygningerne vil danne rammerne for nye laug og nye aktiviteter. Det er også bestyrelsens opfattelse at udbygningsplanerne skal være fleksible og tilpasse sig de muligheder, der viser sig for ekstern støtte. Derfor har bestyrelsen startet udarbejdelsen af en udbygningsplan i efteråret 2012. 15 Strategi
2013: Ledelsen præsenterer den vedtagne udbygningsplan for Regions Sjællands EU‐kontor, mulige sponsorer mm. På basis af tilbagemeldingerne udarbejdes en prioriterings‐ og tidsplan for udbygning af Andelslandsbyen. Opfølgningoktober2013:
Arkitektfirmaet Kullegaard har udarbejdet projektskitse og budgetoverslag for kro, placeret over for kirken og for restaurant i Hovedbygningen. 

Der søges fondsmidler til anlæg af kro ved kirken. Der udskrives konkurrence om navn til kroen blandt frivillige og ansatte. Dommerkomiteen består af Helle Helmich, Poul Wissing og Helle Schummel. Der er kontakt til Udvikling Nordvestsjælland vedr. Keglebanen, som forventes færdig i 2014/15. De formelle aftaler med Udvikling Nordvestsjælland er nu på plads. Der er sendt ansøgning om landzone‐ og byggetilladelse til Holbæk Kommune slut september 2013. Vi forventer at starte byggeriet, når frosten går af jorden forår 2014. Hangar til zonefly er i forberedende fase. Kontrakt med samarbejdspartnere er nær underskrift. Ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse afsendes i slutningen af 2013. I oktober/november 2013 sendes ansøgning til Veluxfonden vedr. opførelse af vagtmesterstue til Frederik Madsens Garage. Damptromleklubben planlægger at bygge tromlehal i Andelslandsbyen. Godkendt af bestyrelsen 13. august 2013. Der skal indgås aftale med Holbæk Kommune, som ejer grunden. Derefter skal der søges sponsor‐ og fondsstøtte til den del, som Damptromleklubben ikke selv kan finansiere. Andelslandsbyen bistår i processen. Næste skridt er en samarbejdsaftale mellem Andelslandsbyen og Damptromleklubben om bygningen. Aftalen forventes indgået i starten af 2014. Helge Fredslund har via netværkskontakter fået kontakt med Realdania vedr. gårdbrug. 2013‐16: Ledelsen vurderer årligt om planen skal justeres og indstiller til bestyrelsen. Opfølgningoktober2013:
Der blev afholdt visions‐opfølgningsmøde i bestyrelsen den 28. oktober 2013. 16 Andelslandsbyenskaltilbydegodeoplevelser,mulighedforatlærenytog
hyggeligefællesskaberilaugenetildefrivillige
Mål
I 2016 
har Andelslandsbyen fortsat et omfattende korps af frivillige tilknyttet. Frivillige kan både vælge at være tilknyttet laug og deltage på dag‐til‐dag basis, eller de kan vælge at deltage på ugebasis i ferierne. Baggrund
Andelslandsbyen har i 2012 registreret 508 aktive frivillige. Det findes ikke magen til andetsteds i Danmark og de frivillige er rygraden i Andelslandsbyens formidling. Det er derfor vigtigt at de frivillige vælger at være tilknyttet Andelslandsbyen gennem længere tid, og at Andelslandsbyen fortsat får nye frivillige, når de ”gamle” stopper Det er bestyrelsens opfattelse at de frivillige fortsat skal være omdrejningspunktet i Andelslandsbyens formidling. Det er derfor vigtigt at de frivillige høres og introduceres grundigt til de nye formidlingstiltag. Det er også bestyrelsens opfattelse at aldersgrupperne bør differentieres, så også børn og voksne i den arbejdsdygtige alder får tilbud om at være en del af Andelslandsbyens fællesskab. Strategi
2013‐16: Ledelsen fortsætter og udvikler frivilligmøder i takt med de frivilliges ønsker. Opfølgningoktober2013:
Sker løbende. 2013: Ledelsen udarbejder et forslag til reviderede regler for frivillige, som godkendes af bestyrelsen, så de kan implementeres inden sæsonstart. Opfølgningoktober2013:
Er udarbejdet. Tvungen medlemsskab for frivillige implementeres pr. 1. januar 2015. 2013: Ledelsen forestår oprettelse af en log‐in‐hjemmeside for frivillige under andelslandsbyen.dk. Opfølgningoktober2013:
Processen er i gang. Skal kombineres med nyt regnskabs‐ og bookingsystem. 2013: 17 Ledelsen inviterer en ”forsøgsfamilie” til at tilbringe en uge som ”husmandsfamilie” på husmandsstedet. Forsøget evalueres efterfølgende. Opfølgningoktober2013:
I 2014 planlægges sommerlejr for bedsteforældre/børnebørn erstattet af tilbud om en deltagelse for familier i aktiviteter i Andelslandsbyen. Andelslandsbyenskalværevidencenterforandelsbevægelsenshistorie
Mål
I 2016 

arbejder Andelslandsbyen aktivt for at opnå status som Videnspædagogisk Aktivitetscenter har andelsbevægelsens historie en fremtrædende placering inden for undervisning i historie og andre fag på Holbæk Kommunes skoler Baggrund
Viden og spændende, varieret formidling hænger tæt sammen. Det er derfor bestyrelsens opfattelse at Andelslandsbyen skal udbygge sin viden om andelstiden og blive det naturlige sted at gå hen, når man ønsker at forbedre sin viden om andelstiden. Det er også bestyrelsens opfattelse at det er en langvarig og ressourcekrævende proces, som rækker langt ud over denne visionsplans tidsrammer. Undervisningsministeriet uddeler hvert år tilskud til aktivitetscentre, som baserer sit virke på aktiv formidling af forskning inden for deres felt. Andelslandsbyen opfylder allerede flere af kravene inden for formidlingen og markedsføring og vil kunne bruge en plan for opfyldelse af de resterende faglige krav til at danne de første netværk til forskningsmiljøet inden for landbrugshistorie. Tilskuddet vil samtidig betyde øgede indtægter til Andelslandsbyen. Andelsbevægelsen og dens virke i fortid og nutid indeholder mange spændende indfaldsvinkler. Det er bestyrelsens opfattelse at disse indfaldsvinkler kan udnyttes langt bedre i undervisning af børn og unge – i første omgang på Holbæk Kommunes skoler Strategi
2013: Ledelsen undersøger indholdet i kravene og udarbejder en plan for opnåelse af status som videnspædagogisk aktivitetscenter. Opfølgningoktober2013:
Ansøgning sker tidligst om 3‐5 år når kravet om samarbejde med forskningsinstitutioner kan dokumenteres. . Ledelsen udarbejder et oplæg med forslag til, hvordan forskellige vinkler på Andelsbevægelsen og dens virke kan indgå i opfyldelse af fagmål på forskellige trin i folkeskolen. Opfølgningoktober2013:
Er udført (ligger på hjemmeside). Evt. opfølgning ved Aase Nielsen. 2014: Planen for opnåelse af status som videnspædagogisk aktivitetscenter iværksættes. Ledelsen retter henvendelse til skolerne i Holbæk Kommune for at få kontakt med lærere der vil indgå i arbejdet med at udarbejde relevante undervisningsforløb. 18 Andelslandsbyenskalværeuddannelsesstedforgamlehåndværk
Mål
I 2016 
er Andelslandsbyen uddannelsessted for en eller flere af gamle håndværk, fx bødker, karetmager, skomager eller beslagsmed. Baggrund
Flere af de gamle håndværk er det ikke længere muligt at blive uddannet i. For alle de gamle håndværk gælder imidlertid at der ligger en stor generel håndværksmæssig viden gemt i dem, samt at der stadig i begrænset omfang er efterspørgsel på deres varer. Det er bestyrelsens opfattelse at Andelslandsbyen kan få stor nytte i sin formidling af at bidrage til bevarelse af de gamle håndværk. Det vurderes at det er nødvendigt med et samarbejde med en eller flere andre virksomheder for at få uddannelsen godkendt. Strategi
2013: Ledelsen sammensætter en uddannelse i samarbejde med Jobcenter Holbæk og kontakter andre museer om samarbejde. Opfølgningoktober2013:
Tom Christensen kontakter EUC. Frank Tonsberg fra EUC mente at det var muligt at få den ministerielle godkendelse af uddannelsesforløbet. Unni Mathiason, jobcenter Holbæk vil gerne gå ind i uddannelserne med tilskud. Der har været holdt møde med fagforeningen 3F, de organiserer træfolket, de vil prøve at finde en egnet og villig voksenlærling. Ansøgningsprocedure indledes når relevant person er fundet. Nærmere tidsplan er ikke mulig. 2014: Andelslandsbyen ansætter en voksenlærling. Andelslandsbyenskalhaveensundøkonomimedmulighedforopsparingtil
medfinansieringtilEU‐ogandreprojekter
Mål
I 2016 
har Andelslandsbyen årligt afsat 100.‐150.000 til medfinansiering Baggrund
EU og de fleste fonde kræver en medfinansiering for selv at bidrage til et projekt. Det kræves sjældent at der er tale om egentlig egen‐finansiering fra modtagers side, men det kan forsinke – og i sidste instans skrinlægge – et projekt, at alle afventer den første finansiering falder på plads. Det er derfor bestyrelsens opfattelse at der bør afsættes midler til en pulje, hvor der over et eller flere år akkumuleres midler til medfinansiering af projekter. Det er også bestyrelsens opfattelse at Holbæk Kommune vil have forståelse for at en sådan opsparing ikke er udtryk for at Andelslandsbyen ikke kan udnytte det modtagne tilskud. 19 Denne opfattelse kan yderligere imødegås ved at øremærke de opsparede midler til konkrete projekter fra start. Strategi
2013‐16: Hvert af årene afsættes 100.‐150.000 til pulje til medfinansiering. Beløbene øremærkes til projekter, udvalgt fra udbygningsplanen. Opfølgningoktober2013:
Er afsat i budget 2013. Øremærkes af bestyrelsen, når oplæg foreligger. AndelslandsbyenskalværeaktivdeltageriHolbækKommunesbosætnings‐,
turisme,senior‐ogintegrationspolitik
Mål
I 2016 


har Andelslandsbyen en fast stok af frivillige som en gang årligt besøger integrationsprojekter, plejehjem, seniorbofællesskaber o.lign med foredrag og relevante aktiviteter indgår en introduktion til Andelslandsbyen som en del af velkomsten til tilflyttere, fx ved afholdelse af velkomstarrangement 1‐2 gange årligt i samarbejde med Holbæk Kommune. Er Andelslandsbyen fortsat aktiv i turismesamarbejdet i Holbæk Kommune. Baggrund
Holbæk Kommune er Andelslandsbyens eneste faste tilskudsgiver, og det er derfor naturligt at Andelslandsbyen bidrager til kommunes arbejde, hvor det passer naturligt ind. Samtidig vil det betyde at kendskabet til Andelslandsbyen udbredes yderligere blandt kommunens borgere. Det er derfor bestyrelsens opfattelse at der bør afsættes de fornødne ressourcer til opgaven. Andelslandsbyen er en aktiv partner i kommunens turismesamarbejde, idet Tom sidder i Erhvervsforums bestyrelse. Det er bestyrelsens opfattelse at Andelslandsbyen fortsat bør være en aktiv i turismesamarbejdet. Strategi
2013: 20 Ledelsen udarbejder en oversigt over relevante samarbejdspartnere. I samarbejde med frivillige fra rundviserlauget og udvalgte institutioner udarbejder ledelsen tilbud til konkrete institutioner. Opfølgningoktober2013:
Tom Christensen tager kontakt til relevante samarbejdspartnere. Ledelsen aftaler rammer og indhold for samarbejde med Holbæk Kommune om velkomst til tilflyttere. Opfølgningoktober2013:
Andelslandsbyen har deltaget i velkomstmøde den 24. august 2013 på Elværket og i Frivilligfredag den 25. september på Kulturkasernen. Tilflyttere fik tilbudt gratis årskort. 2014: Ledelsen og de frivillige færdiggør og igangsætter aktiviteter til integrations‐ og seniorinstitutioner. Andelslandsbyenunderstøttersineaktivitetermedenveludbyggetogfokuseret
markedsføring
Mål
I 2016 
Arbejder Andelslandsbyen efter en tilpasset markedsføringsplan Baggrund
Andelslandsbyen har afsat betydelige personale‐ og andre ressourcer til markedsføring. Det har været stærkt medvirkende til Andelslandsbyens gode besøgstal. Inden for denne visionsplans rammer bliver der startet mange nye initiativer op, og det er derfor bestyrelsens opfattelse at der bør afsættes ressourcer til at analysere målgrupper og udarbejde en markedsføringsplan, hvor relevante samarbejdspartnere vurderes. Strategi:
2013: Ledelsen udarbejder en analyse af nuværende markedsføring, herunder en vurdering af dens gennemslagskraft i forhold til nye formidlingstiltag. Opfølgningoktober2013:
Evalueringafmarkedsføringsplanfor2013
Ansigttilansigtmarkedsføring
 Der er oprettet et PR laug bestående af frivillige, der laver ansigt til ansigt formidling og hjælper med praktiske opgaver i forbindelse med markedsføring.  Lauget har bl.a. optrådt ved Frivillig Fredag, Arrangement for nye borgere og Jyderup marked.  Desuden udbringer lauget foldere til samarbejdspartnere og laver udstillinger udenfor Andelslandsbyen.  Der udarbejdes en plan for 2014, hvor det fremgår, hvor og hvornår lauget er til stede. Vores samarbejdspartnere i turistgruppen i Holbæk erhvervsforum indbydes til at deltage på disse markedsføringsture. Dette tiltag indgår i Holbæk erhvervsforums markedsføringsstrategi for kultur og turisme. Onlinemarkedsføring
 Der arbejdes i øjeblikket på ny hjemmeside, der forventes klar til sæson 2014. Det foreløbige udkast kan ses på www.adlbn.dk . Siden vil være mere elegant og visuel og tilgodese det stadigt stigende antal besøg fra smartphones og tablets. 21 
Facebook siden vokser støt og muliggør billig og målrettet markedsføring. Siden åbnede i februar 2012, men er først rigtig blevet anvendt fra 2013. Dags dato har siden 1.408 ”likes”. Antal "likes" på Andelslandsbyens Facebook side 2013
1500
1000
500
0
Tryktmarkedsføring
 Mulighederne for at indføre nye tryksager jævnfør ”skriftlig kommunikation til gæsterne” undersøges.  Desuden arbejdes på ny opbygning af årskalenderen for 2014 og 2015. Samarbejdspartnere



Samarbejdet i Holbæk erhvervsforums turismegruppe er godt og muliggør værdifuld fælles markedsføring og koordination. Vi udveksler løbende markedsføringsmateriale med øvrige attraktioner og forsøger at udvide aftalen om gratis adgang for overnattende til flere overnatningssteder. Senest har vi fået en god aftale med DanHostel, der gør, at vores materiale ligger i alle DanHostel vandrehjem på Sjælland. Vi har fået en turistskærm i Madam Blå, der er en del af den samlede markedsføring af Nordvestsjælland via visit Holbæk, Kalundborg og Odsherred. Desværre har IT systemet vist sig at have en del børnesygdomme, men jeg håber, at systemet vil forbedres løbende i takt med at det udvides på web og app.
Ny hjemmeside 22 LogoogmarkedsføringafAndelslandsbyen
I logoet markedsføres Andelslandsbyen som kulturhistorisk museum. Undersøgelser viser imidlertid at det ikke er en betegnelse som publikum tænder på. Derimod signalerer frilandsmuseum aktiviteter, natur og andre positive ting. Samtidig er det også en meget mere korrekt beskrivelse af Andelslandsbyen. Derfor ændres teksten kulturhistorisk museum til frilandsmuseet ved Holbæk. Det styrker samtidig styrke Andelslandsbyens identitet som noget enestående. I øvrigt ændres logoets grafiske udtryk ikke, og vores allerede trykte ting som fx visitkort benyttes fortsat. 2014: Ledelsen udarbejder en firmastrategi for markedsføring. Andelslandsbyenerenattraktivarbejdsplads,hvorudvikling,ansvarog
selvstændighedericentrum
Mål
I 2016 
Der foreligger en arbejdspladsbeskrivelse godkendt af personalet, ledelsen og bestyrelsen. Baggrund
Det er erfaringen at en virksomhed vokser bedst ved at give medarbejderne reel medbestemmelse i forhold til deres arbejdssituation. Strategi
2013 23 På personalemødet i januar nedsættes en gruppe bestående af ledelse og medarbejderrepræsentanter som har til opgave at udarbejde et idékatalog om hvad beskrivelsen skal omfatte. Den skal løbende behandles på personalemøderne. Beskrivelsen eller håndbogen skal være klar til bestyrelsesmødet i november 2013 eller januar 2014. Opfølgningoktober2013:
Lovpligtig APV er udarbejdet. 24 Funktionsbeskrivelser ajourføres i forbindelse med medarbejdersamtaler januar 2014.