REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE I PALETTEN Onsdag den 12. juni 2013 Fremmødte: Lise Skov, Kenneth Grinderslev, Lene Sigh Knudsen, Charlotte Klausen, Charlotte Keisig, Hanne Boel, Sine Hørsted, Caroline Dalgaard og Mette Rumpelthiin Bligaard 2. Nyt fra formanden DAGSORDENEN: 1. Nyt fra kontoret 2. Nyt fra formanden 3. Nyt fra børnehaven 4. Nyt fra vuggestuen 5. Demografimøde A. Opsamling B. Høringssvar 6. Ansættelsesudvalg – Status på ny leder i Paletten 7. Mini-bladet 8. Evaluering af arbejdsdag 9. Eventuelt 1. Nyt fra kontoret •Malerarbejdet i Paletten er i gang. I vuggestuen har stuerne, badeværelserne, vinduerne mm. fået en omgang, og det ser godt ud. I sommerferien er det børnehavens tur. Arbejdet forventes færdigt til August. •Den 13/6 er der budgetmøde angående budgettet for de næste 3 år. •Ferieplanerne er under udarbejdelse: det er lidt af et puslespil at få til at gå op, og der bliver tilkaldt nogle vikarer. •Der er, som nævnt, budgetmøde d. 13/6 i Hedemarken – vi må se hvad det bringer. Og så har vi været til endnu et demografimøde siden sidst ( Jf. punkt 4 nedenfor). 3. Nyt fra børnehaven •I børnehaven er vi netop blevet færdige med ”Fart på Sproget”. De afsluttende tests er i gang med at blive foretaget, og det bliver spændende at høre hvad resultater der kommer ud af det. Men det bliver også dejligt at få tid til nogle andre ting. •De første pædagoger begynder så småt at gå på sommerferie. •Camilla på Stærkassen stopper sidst i juni, hun skal tilbage på Seminariet. Og Alice stopper i køkkenet sidst i Juni – tak for nu til dem begge. •Krudtuglen får en ny pædagogstuderende d. 15. august, nemlig Casper Rasmussen. Han skal være her frem til 1. november. Og så har vi fået en mand, Jens, i løntilskud (af børnene døbt ”Kong Gulerod” :) – han hjælper med en masse praktiske gøremål i og omkring Paletten, hvilket vi sætter stor pris på! 4. Nyt fra vuggestuen •Vuggestuen får en øvelsespraktikant på Bamsestuen i tre måneder. Fortsætter ... 5. Demografimødet 7. Mini-bladet A. Opsamling, samt info til resten af bestyrelsen •Det næste nummer af Mini-bladet skal udkomme hen over sensommeren, cirka i midten af september. Mere herom senere … •Den 21/5 var der møde i Roslevhallen. Lokalområde 2 skulle fremlægge de forslag der blev talt om på mødet d. 4/4. Vi havde lavet en række ind- stillinger. Hvis der er nogen som ønsker yderligere indsigt i de konkrete forslag kan man kontakte Kenneth Grinderslev for information. •I foråret 2014 vil man fra kommunens side igangsætte en ”analyse med henblik på at afdække pædagogiske, faglige, økonomiske og ledelsesmæssige udfordringer i en målsætning om, at der i hvert lokalområde er én daginstitution med én ledelse og bestyrelse med flere afdelinger dog med undtagelse af lokalområde 6, hvor der alternativt er to daginstitutioner i lokalområdet” (uddrag af referat fra Børne- og familieudvalgets møde d. 29/5 2013). Denne målsætning forventes implementeret pr. 1/8 2015, alternativt 1/8 2014! Dette kommer som noget af en overraskelse for mange i bestyrelsen, eftersom borgermøderne tydeligt viste at en sådan sammenlægning af vores institutioner bestemt ikke var et ønske. B. Udarbejdelse af høringssvar til kommunen •Som det ses af citatet ovenfor besluttede Børneog Familieudvalget i Skive Kommune d. 29/5 at sende en række forslag i høring blandt de relevante aktører. Palettens bestyrelse skal derfor udarbejde et høringssvar til kommunen inden deadline d. 28/6 2013. Her vil vi modsætte os ovennævnte forslag – vi mener bestemt ikke at en sammenlægning af områdets daginstitutioner med én ledelse og én bestyrelse er en god idé – og som sagt, så undrer vi os over forslaget, som altså pt. har karakter af en ”analyse”. 8. Evaluering af arbejdsdag •Arbejdsdagen i Paletten foregik på en dejlig, solskinsrig eftermiddag. De fremmødte handymen- og kvinder nåede rigtig langt med pensler og værktøj, og sluttede som vanligt af med den helt store pizzabuffet. Paletten er utrolig glad for de mange gode ting der blev lavet. Særligt børnehaven er blevet shinet godt op. Der var desværre også nogle ting vi ikke nåede, især i vuggestuen, så vi har talt om at lave en ”Arbejdsdag version 2.0” en dag i efteråret. Så de forældre der ikke nåede at være med i forsommeren, får en chance mere :). Vi håber at rigtig mange af jer også bakker op om foretagendet denne gang! 9. Eventuelt •Der kommer elektronisk registrering i Paletten fra 1. september 2013. Helt konkret, så bliver der opsat en touch-skærm, der registrerer hvornår børnene ankommer og bliver hentet. Systemet bliver udbygget med andre funktioner senere, men det hører I nærmere om i løbet af august måned. •Dato for det næste bestyrelsesmøde er: Tirsdag d. 27. august kl. 19-21. •Bestyrelsen må sige farvel til Sine Hørsted og Caroline Dalgaard, hvis ”store” børn snart forlader Paletten. Mange tak for samarbejdet 6. Ansættelsesudvalg – status på ny leder til Paletten •Vi har ansat en ny leder i Paletten – hun hedder Ane Nørregaard, er 47 år og kommer fra Hadsten. Hun har megen pædagogisk og ledelsesmæssig erfaring bag sig, og har sidst været områdeleder i Århus. Ane tiltræder 1. september 2013, og Palettens bestyrelse ønsker hende hjerteligt velkommen. Vi glæder os til samarbejdet. GOD SOMMER TIL ALLE!! Referent: Lene Sigh Knudsen
© Copyright 2024