Nanna Let Wittenhoff Kyseborgstræde 18, 3 5700 Svendborg Sendt til [email protected] Teknik - Miljøafdelingen Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 [email protected] www.faaborgmidtfyn.dk Etablering af hestehold - dispensation for afstandskrav Vi modtog den 6. november 2013 din ansøgning om at etablere et hestehold på Egsmarken 5, 5750 Ringe. Ansøgningen vedrører et hestehold på i alt 25 heste (15 heste på 500-700 kg og 10 heste på under 500 kg), i alt svarende til 10,0 dyreenheder. Der indrettes stalde i eksisterende bygninger på ejendommen. Afgørelse Vi registrerer et hestehold på i alt 25 heste på Egsmarken 5 og meddeler 1 dispensation fra afstandskravene (jf. husdyrlovens § 8) fra stald til naboskel (30 m) og offentlig vej (15 m). Dispensationen gives med hjemmel i lovens § 9, stk. 3. 04-12-2013 Sagsid.: 09.17.15-P19-2-13 Kontakt Jacob Sterup Biolog Dir.: 72 53 21 32 [email protected] Der stilles følgende vilkår for dispensationen: • Den del af bygningerne, der ligger mindre end 15 m fra vandløbet syd for bygningerne, må ikke anvendes som stald eller til opbevaring af husdyrgødning. • Bygningerne må ikke anvendes til opstaldning af andre dyr end heste. Vi gør herudover opmærksom på, at indretning af stalde samt opbevaring og anvendelse af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med reglerne i 2 husdyrgødningsbekendtgørelsen . Dette indebærer blandt andet, at: • Staldene skal indrettes således at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted. Gulvene skal være udført af bestandige materialer, der er uigennemtrængelige for fugt. • Opbevaring af husdyrgødning skal ske på en møddingsplads (alternativt i en container), der lever op til bekendtgørelsens regler. Hvis der ønskes etableret en møddingsplads på ejendommen, skal dette anmeldes til kommunen, inden arbejdet går i gang. Baggrund Der er ansøgt om etablering at et stutteri på Egsmarken 5, 5750 Ringe. Der er ikke noget nuværende erhvervsmæssigt dyrehold på ejendommen. Ejendommen er placeret i landzone. Der er søgt om indretning af stalde i to eksisterende bygninger (se kort sidst i dette brev). Afstanden fra stald til vej bliver ned til ca. 7 m, mens afstanden til naboskel bliver ned til ca. 15 m. Åbningstid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Telefontid Mandag-onsdag Torsdag Fredag 1 Bekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128754). 2 Bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152378). Side 1 10:00-15:30 10:00-14:00 LUKKET 10:00-17:00 10:00-12:00 8:00-15:30 8:00-17:30 8:00-12:30 I henhold til husdyrlovens § 8 er det ikke tilladt at etablere stalde inden for 15 m fra vandløb, 15 m fra offentlig vej og 30 m fra naboskel. Det er muligt for kommunen at dispensere fra disse afstandskrav, jf. husdyrlovens § 9, stk. 3: ”Hvor overholdelse af de i § 8 nævnte afstandskrav ikke er mulig for husdyrbrug, kan kommunalbestyrelsen dispensere herfra og fastsætte vilkår til indretning og drift. (…) Kommunalbestyrelsen skal fastsætte vilkår, som sikrer, at der ikke opstår forurening eller væsentlige gener.” I vurderingen af, hvorvidt det er muligt at overholde afstandskravene, har vi taget i betragtning, at staldene ønskes indrettet i eksisterende bygninger. Opførelse af nye staldbygninger vil være en væsentlig fordyrelse af projektet, og ud fra blandt andet et planmæssigt synspunkt er det ønskværdigt at bruge eksisterende bygninger frem for at opføre nyt byggeri. Vi vurderer, at indretning af hestestalde i bygningerne ikke vil medføre nævneværdige trafikale eller miljømæssige gener for forbipasserende på Egsmarken. Ved den vurdering har vi blandt andet lagt vægt på, at Egsmarken er en mindre vej med relativt begrænset trafik, at portåbninger i bygningerne ikke vender ud mod vejen, og at der normalt ikke opleves lugtgener fra hestestalde. I forhold til overskridelsen af afstandskravet til naboskel har vi lagt vægt på, at nabomatriklen er en mark, og at der er langt (over 300 m) til beboelse på ejendommen. Da arealet ligger i landzone og der er i henhold til Kommuneplan 2013 ikke er planer om byvækst i nærområdet, er det ikke sandsynligt, at der inden for en årrække vil komme ny beboelse på nabomatriklen, hvor beboerne kan blive generet af, at der indrettes hestestalde i bygningerne. Afstandskravet til vandløb vil blive overholdt ved, at der ikke indrettes stald i den del af bygningerne, der ligger mindre end 15 m fra vandløbet. Offentliggørelse Afgørelsen annonceres på kommunens hjemmeside, www.faaborgmidtfyn.dk, onsdag den 4. december 2013, og afgørelsen kan ses på kommunens hjemmeside til og med klagefristen. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøger, enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagen samt forskellige foreninger og organisationer (jf. kapitel 7 i husdyrloven). En klage skal være skriftlig og sendes til Faaborg-Midtfyn Kommune, helst på mail til [email protected] med kopi til [email protected], alternativt som brev til Miljøafdelingen, Mellemgade 15, 5600 Faaborg. Vi skal have modtaget klagen senest torsdag den 2. januar 2014 inden kl. 17:00. Vi giver ansøger besked, hvis afgørelsen påklages. Senest tre uger efter klagefristens udløb videresender vi klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med vore bemærkninger til sagen og klagepunkterne. Vore bemærkninger sendes også til klagesagens parter. Der skal betales et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet for at få behandlet en klage. Natur- og Miljøklagenævnet sender en opkrævning på gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen og i visse andre tilfælde. For mere information, se Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, www.nmkn.dk. Side 2 En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Hvis afgørelsen udnyttes i klageperioden, eller mens en eventuel klage behandles af Natur- og Miljøklagenævnet, sker dette på ansøgers egen regning og risiko. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, afgørelsen har været offentligt annonceret. Jeg gør opmærksom på, at hesteholdet vil blive omfattet af reglerne om 3 miljøtilsyn , og vi skal føre regelmæssige tilsyn med de miljømæssige aspekter vedrørende dyreholdet, når det er etableret. Har du spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte mig på 72 53 21 32 eller [email protected]. Venlig hilsen Jacob Sterup Biolog Kort over Egsmarken 5 med angivelse af stald. 3 Bekendtgørelse nr. 497 af 22. maj 2013 om miljøtilsyn. Side 3
© Copyright 2024