Lørdag 1. september 2012 LØRDAGSLIV POLITIKEN 11 ... Din mad sviner mere end bilen Produktionen af et kilo oksekød udleder lige så meget CO2 som at køre 97 kilometer i bil. Men danske forbrugere ved ikke, hvor stor betydning deres valg af fødevarer har for klimaet. Forbrugerne skal informeres bedre, mener eksperter. Madforurening MARIA DANMARK NIELSEN I Mangler fokus på fødevarerne Når det handler om biler og sparerpærer, bliver du som forbruger informeret med energimærkning. Det sker ikke ved fødevarer, men det er nødvendigt, mener Torben Chrintz, som er videnschef i Danmarks grønne tænketank Concito. Han er netop blevet færdig med en undersøgelse af, hvordan danske forbrugere påvirker klimaet. »17 procent af en forbrugers udledning stammer fra fødevarer, hvorimod Svinekød og oksekød storforurener med CO2. Især oksekød er slemt, fordi køerne er drøvtyggere og udleder metangas via tarmene. Metangas er en 23 gange kraftigere drivhusgas end kuldioxid, som biler udleder. Arkivfoto: Joachim Adrian Ingen information på vej Problemet ﬁndes også i andre lande. I Frankrig er der igangsat et projekt, hvor 168 virksomheder skal klimamærke deres produkter. En tredjedel af dem handler med fødevarer. Ved årets udgang vil den franske regering se nærmere på lovgivning af klimamærkning. CO2-udledning fra madproduktion 17 procent af en dansk forbrugers CO2-udledning stammer fra produktion og transport af den mad, personen spiser. Til sammenligning stammer 5 procent fra bilkørsel. KØD SVINER. Kilo CO2 Oksekød (1 kg) Svinekød (1 kg) Letmælk (1 kg) Rugbrød (1 kg) Pasta (1 kg) Kartoffel (1 kg) Gulerod (1 kg) 19,4 3,6 1,2 0,8 0,8 0,2 0,1 Svarer til at køre så mange kilometer i bil 97 18 6 4 4 1 0,5 Kilde: Jordvidenskabelige Fakultet i Aarhus . CN . 12356 nden du kører i supermarkedet, slukker du lyset i huset. Du ved, at det er sund fornuft, for det en besparelse for både dig og klimaet. I indkørslen står din bil parkeret. Du har købt en model, som kører langt på literen. Igen til gavn for både dig og klimaet. Men når valget står ved køledisken, tænker de færreste forbrugere på klimaet. Forbrugernes viden inden for området blev undersøgt af Forbruger- og Konkurrencestyrelsen i 2011. Undersøgelsen viste, at ﬁre ud af fem danskere har svært ved at gennemskue, om produkter, herunder fødevarer, er klimavenlige. Samtidig svarede halvdelen, at de ville vælge bæredygtige produkter, hvis de ﬁk bedre information. deres bil kun udleder 5 procent. Det er dog bilen, vi hører mest om. Det er underligt, at man vil debattere elbiler og betalingsringe, men ikke fødevarer«, siger Torben Chrintz. Debatten om fødevarer blev taget op i 2009, men siden er der ikke sket meget på området, og det har efterladt forbrugerne forvirrede, mener Jørgen E. Olesen, der har siddet i FN’s Klimapanel og nu er klimaforsker på Aarhus Universitet. »Vi har stadig fokus på vores udledning af CO2 fra el, brændstof og varme, og stadig ingen fokus på udledningen fra vores fødevareforbrug«, siger Jørgen E. Olesen. »De danske forbrugeres globale klimapåvirkning bliver ved med at stige, og det er blandt andet på grund af fødevarerne. Hvis kurven skal knækkes, skal forbrugerne ændre adfærd«, siger Torben Chrintz. Hvis ikke forbrugerne ændrer deres adfærd, og der ikke kommer fokus på fødevarerne, når Danmark og EU ikke i mål med at reducere CO2-udslippet med 80 procent, som er deres målsætning for 2050, vurderer Jørgen E. Olesen. »Hvis vi bare nøjes med at se på energiforbruget fra biler eller opvarmning af huse, så står vi stadig tilbage med CO2-udslippet fra fødevarer. Det betyder, at vi ikke kan sikre os en global temperaturstigning på under 2 grader, som er grænsen for et stabilt klima«, siger Jørgen E. Olesen. Et klimamærke blev også taget op i Danmark tilbage i 2009, men parterne, heriblandt den danske detailhandel og Forbrugerrådet, var og er stadig imod. Forbrugerrådet ser ikke et klimamærke som en løsning, men synes alligevel, at det er beklageligt, at forbrugerne ikke er blevet informeret på anden vis. De henviser til klimavenlige råd som at spise mindre kød, men de er klar over, at det ikke er nok. »I bund og grund skal politikerne sætte nogle rammer for, hvad de mener er klimavenligt og ikke er klimavenligt, så man kan informere ud fra det«, siger Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. Svært med ny grøn skattereform De rammer er vanskelige at opstille fra politisk side. Det vil betyde, at man skal beregne, hvor meget hver enkelt fødevare påvirker klimaet, og det er teknisk for svært, mener Rasmus Helveg Petersen, klima- og energiordfører for Radikale Venstre. »Der er mange måder at beregne på, der ﬁndes bare ikke en, som er brugbar at gennemføre i øjeblikket. Derimod er der gode generelle råd til forbrugerne. De er ikke nok i det lange løb, men der er bare ingen, som har knækket koden endnu«, siger Rasmus Helveg Petersen. Den kode prøver tænketanken Concito at knække. De arbejder både på en nemmere metode at beregne på og på en ny grøn skattereform. »Lige nu vil man ikke tage diskussionen op, da der ikke er et gennemarbejdet forslag til en grøn skattereform. Det er det, vi er i gang med, så kan vi komme videre i diskussionen. Der er dog ingen tvivl om, at det bliver op ad bakke«, siger Torben Chrintz, videnschef i Concito. [email protected]