Portræt Af Martin E. Seymour Foto: Peter Leth-Larsen Graﬁk: Peter Sterobo 8 Står man lige og mangler en Ferrari F430 GT2 i sin samling, kan den købes for 3,8 mio. kroner - uden afgift. Mandag 29. marts 2010 Le Mans ★ for mænd af den rette Motorsport: Forestil dig, at du kører i en Ferrari F430 GT2 med knap 500 hestekræfter under højre fod. Svinget kommer nærmere med 290 km/t, og du har kun få sekunder til at bremse ned og finde den optimale indgang til svinget, samtidig med at du skal orientere dig om de andre biler, der kæmper om samme indgangsvinkel. Forestil dig så samtidig, at du sidder fastspændt i et skålsæde med en fempunktssele, så du ikke kan bevæge dig. Varmen er klaustrofobisk. Du er iklædt brandsikkert undertøj, en firelags dragt, hjelm og handsker. Velkommen til en dag på kontoret for Allan Simonsen. - Det der med at køre bilen er bare second nature (ligger på rygraden, red.), siger Allan Simonsen på Kurt Thybosk - en blanding af dansk og engelsk. Le Mans-køreren har boet i Australien siden 2003, og der er nogle udtryk, som fungerer bedre på engelsk. - Der er ikke tid til at tænke, fordi der er så mange andre ting, man skal være opmærksom på. Man skal melde tilbage til teamet om bilens tilstand. Man skal orientere sig i forhold til de andre biler. Der er meget med benzinstrategier. Det er dét, vi kalder race craft, uddyber han. Ikke legetøj Allan simonsen lærte sin race craft på gokartbanen i Søndersø, og den fynske racer- kører er ikke et sekund i tvivl om, at uddannelsen i gokarten har været nøglen til hans karriere i motorsporten. - Der er mange, som forbinder gokart med legetøj og ikke forstår, at det virkelig er der, at man lærer sit trade (fag, red.). De stjerner, der når helt frem til i Formel 1, har som regel vundet de største mesterskaber i gokartsporten, fortæller Allan Simonsen. Skridtet fra gokart til bilsportsklassen tog den danske og nordiske gokart-mester, da han som 19-årig flyttede til England. - Jeg boede sammen med en finsk og en canadisk kører. Vi forsøgte at få det hele til at hænge sammen uden mange midler. Da jeg lige var flyttet til England, havde vi ingen gryder eller noget, så vi kogte pasta i en el-koger, husker Allan Simonsen. ■ Den fynske racerkører Allan Simonsen lærte at tøjle hestekræfterne på gokartbanen i Søndersø. I dag kører han Ferrari ved Le Mans. Men vejen frem til motorsportens elite har været brolagt med bedrag, afsavn og hårdt arbejde Nåleøje Her 12 år senere er Allan Simonsen fast mand på Ferrari-teamet, der kører den australske GT-serie, og til juni skal han køre sit fjerde Le Mans. Han deltager i løb rundt om i hele verden og har 71 sejre på cv’et. Men det er ikke kun champagne og kindkys fra podiepigerne det hele. Livet som professionel racerkører kræver hårdt arbejde. Det er et De ﬁre klasser ved Le Mans LMP1: Åbne og lukkede prototyper med typisk 650 HK og en vægt på minimum 900 kg. Motorer på max 4 liter med turbo og max 6 liter uden turbo. Tank: 80 liter. Det er her, Tom Kristensen kører. LMP2: Prototyper med ca. 475 HK og en vægt på minimum 750 kg. Motorer på maximum 2 liter med turbo og 3,4 liter uden turbo. Tank: 80 liter. LM GT1: Serieproducerede bi- ler, der til Le Mans må modiﬁceres meget. Der må køres med 4-liters turbo- eller 8-liters sugemotor. Cirka 650 HK og en vægt på minimum 1100 kg. Tank: 100 liter. LM GT2: Serieproducerede biler, kun lettere tunede til Le Mans. Cirka 450 HK og en vægt på minimum 1100 kg. Tank: 100 liter. Det er her, Allan Simonsen kører. Kilde: www.grandprixtours.dk ■ I midten af juni deltager fynske Allan Simonsen for fjerde gang i 24-timersløbet Le Mans. Den fynske racerkører har ikke fornemmelsen for ﬁrehjulede køretøjer fra fremmede. Faderen Poul-Erik Simonsen er tidligere dansk mester i gokart. [ Hvis ikke man har et stort ego, så kommer man ingen vegne, der er jo tusinde andre kørere, der vil have ens plads. Allan Simonsen, racerkører Mandag 29. marts 2010 Le Mans banen: Circuit de la Sarthe N Rundstrækning: 13,605 km Michelin 9 Mulsanne Mulsanne langside støbning Indianapolis Maison Arnage Dunlop Porsche [ Så lærer man, at den der hjælper en bedst, det er en selv. Allan Simonsen, racerkører liv med masser af afsavn og mange skuffelser. - Det er et nåleøje, der er så drønsvært at komme igennem, fordi der skal så mange sponsorer og penge til. Man skal vælge det rigtige materiel og de løb, hvor man også kan vinde og gøre opmærksom på sig selv. Det er derfor, jeg kører så mange steder, så man ikke bare satser på én serie. Det kræver en masse rejsedage, og det er hårdt arbejde at få det til at hænge sammen. Det kræver stor viljestyrke, konstaterer Allan Simonsen. Egosport Viljestyrken hos Allan Simosen fejler ikke noget, og skuffelser har han oplevet masser af. Som da det management- team (et team bestående af flere investorer), der skulle have bragt ham frem i Formel 1, bukkede under for den økonomiske krise i 2000. - Jeg var meget ung, da jeg flyttede til England, og som alle andre i motorsporten blev jeg snydt og blev lovet alle mulige forskellige ting, som ikke blev indfriet. Så lærer man, at den der hjælper en bedst, det er en selv, siger Allan Simonsen, som har samme selvtillid med sig, når han sætter sig bag rattet. Siden han som ung vandt sit første gokartløb, har han vidst, at han kunne drive det længere end de fleste. - Hvis jeg vinder et løb, så er det fordi, jeg er bedre end de andre. Jo flere løb man vinder, jo større bliver ens ego, og det skal der være i motorsport. Hvis ikke man har et stort ego, så kommer man ingen vegne, der er jo tusinde andre kørere, der vil have ens plads. Allan Simonsens indrøm- mer blankt, at han er junkie for den anerkendelse der følger i kølvandet på en god præstation. - De sidste to år er jeg blevet nomineret som årets bedste kører i England. Den anerkendelse vil jeg have igen og presser endnu mere på for at præstere endnu bedre, fortæller han. Men hvis anerkendelsen er olien, der smører maskineriet, så er det den overhængende fare, der uløseligt hænger sammen med at presse 490 hestekræfter til det yderste, der er brændstoffet - Syv-ni-tretten, så har jeg ikke haft nogen uheld. Men jeg har været med i mange løb, hvor kollegaer er blevet dræbt. Man tænker da over, at det er farligt, men det er jo det, der giver det super adrenalinkick. Og det kan man godt blive afhængig af. Det er adrenalin, anerkendelse og egne målsætninger, der driver værket, forklarer Allan Simonsen. La Sarthe dansk hjemmebane Motorsport: Le Mans blev afholdt første gang 26. - 27. maj i 1923. Men danskernes interesse for det prestigefyldte franske racerløb er blevet så stor, at de danske kørere efterhånden betragter den traditionelle bane Circuit de la Sarthe som deres hjemmebane. - Som dansker føler man lidt, at det er ens hjemmebane. Det starter allerede om fredagen til kørepræsentationen ind gennem byen. Det er fedt at se alle de danske flag, klaphatte og vinkingehatte og høre folk råbe efter en, fortæller Allan Simonsen, som har kørt Le Mans tre gange: - Man føler, man kører for fædrelandet, når man ser alle de rød-hvide flag blafre, og det var en ret speciel følelse, da jeg i 2007 stod på podiet og så alle flagene nedenfor. ■ Allan Simonsen på sin gamle hjemmebane - Gokartbanen i Søndersø. Ferrari F430 GT2 Motor: V-8 aluminum sugemotor (begrænset luftindtag) Cm3: 3998,6 HK: 480 Brændstof: blyfri 102 RON, 88 MON Tankkapacitet: 85 liter. Topfart: 340 km/t (uden begrænsninger) Gear: 6-trin Kobling: 3-lags carbon Fem vigtige egenskaber Bremser: Brembo skivebremser. Dæk: Hankook Ventus (foran 310/45/18, bag - 330/45/18) Vægt: 1.100 kg (uden benzin og kører) Kilde: Farnbacher-racing.com Talent: - Man kommer ingen Allan Simonsens Le Mans 2007: GT2-klassen for Autolando Sport i en Porche 997 GT3-RSR. Allan Simonsen ﬁk sammen med kørerne Pierre Ehret (TYS) og Lars-Erik Nielsen (DAN) en 3. plads i GT2-klassen. 2008: LMP2-klassen for Kruse Schiller Motorsport i en Lola Mazda. Bilen udgik med gearkasseproblemer. Medkørere: Jean de Pourtales (FRA) og Hideki Noda (JAP). 2009: GT2-klassen for Hankook Team Farnbacher i en Farrari F430 GT2. Bilen udgik efter en teamkollega havde et sam- ■ Ifølge Allan Simonsen er der fem altafgørende egenskaber, man skal have for at nå til tops i motorsporten menstød med nogle stumper fra en anden bil, der lå på banen. Medkørere: Dominik Farnbacher (TYS) og Christian Montanari (San Marino). 2010: GT2-klassen for Hankook Team Farnbacher i en Farrari F430 GT2. Medkørere: Dominik Farnbacher (TYS) og Lee Kehn (USA) vegne uden talent. Evnen til at fornemme bilen og køre den til dens yderste grænse er et must. Jeg har set mange, der har haft den nødvendige økonomiske opbakning og har haft alle chancer for at nå hele vejen til Formel 1, men de har bare ikke haft talentet. Viljestyrke: - Motorsport fylder 99 procent af ens liv. Man må give afkald på mange ting. Uddannelse, familie, og det er svært at opretholde et forhold, fordi man rejser så meget. Psyke: - Der er så mange opog nedture i motorsporten, at hvis man rider på den bølge hele tiden, så bliver man slået i stykker. Man skal have psyken til at skære toppen og bunden af de oplevelser. Ellers bukker man under. Fysik: - Det er utrolig hårdt med al den rejsetid. Jeg har over 200 rejsedage om året, og tit skal man direkte i bilen, efter at have siddet 14 timer i et fly, så det er vigtigt, at man altid er i topform. Psykologi: - Man skal være menneskekender og god til at arbejde sammen med folk. Der drejer sig både om sponsorer, dit team og fansene. Man er simpelthen nødt til at forstå spillet uden for bilen, for i det hele taget at få lov til at køre bilen.