1. No category

Det Entreprenørielle
Universitet
Slutevaluering
Center for Entreprenørskab og Innovation
December 2014
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
01 INDLEDNING............................................................................................................3
02 HOVEDRESULTATER ................................................................................................5
2.1
Aktiviteter og ydelser...........................................................................................................6
2.2
Resultater og effekter..........................................................................................................7
2.3
Organisation og samarbejde ................................................................................................8
03 AKTIVITETER OG YDELSER .......................................................................................9
3.1
Opfølgning på mål i resultatkontrakten (output)..................................................................9
04 RESULTATER OG EFFEKTER....................................................................................24
4.1
Opfølgning på mål i resultatkontrakten (outcome).............................................................24
4.2
De studerendes tilfredshed med fag og aktiviteter.............................................................30
4.3
De studerendes udbytte af entreprenørielle fag på AU ......................................................31
4.4
De studerendes udbytte af aktiviteter hos SVAA................................................................34
05 ORGANISATION OG SAMARBEJDE .........................................................................39
5.1
Opfølgning på mål i resultatkontrakten (proces) ................................................................39
06 FORANKRING ........................................................................................................43
6.1
Et nyt fag og begreb...........................................................................................................43
6.2
Organisering af AU´s entreprenørielle aktiviteter...............................................................45
07 BILAG ....................................................................................................................48
7.1
Metoder ............................................................................................................................48
7.2
Frekvenstabeller fra spørgeskemaundersøgelse med studerende ......................................52
7.3
Resultatkontrakt................................................................................................................62
2
01 INDLEDNING
Aarhus Universitet vandt i november 2010 opgaven med at etablere Det Entreprenørielle Universitet
(herefter DEU) i en konkurrence udskrevet af Danmarks Vækstråd og Erhvervs- og Byggestyrelsen.
DEU er et projekt under EU's socialfond.
Projekt DEU er etableret med det formål at fremme entreprenørskab på Aarhus Universitet gennem
en bred vifte af satsninger. DEU skal bidrage til at skabe større fokus på entreprenørskab på tværs af
universitetets fakulteter og fagområder og sikre, at alle studerende stifter bekendtskab med
relevante former for entreprenørskab. Med DEU ønsker man endvidere at opbygge et fyrtårn for
entreprenørskab, der kan være med til at drive udviklingen i det øvrige uddannelsessystem.
Projekt DEU startede officielt op i 2011 med en løbetid på tre år. Projektet er siden forlænget til
marts 2015, grundet et overskud af projektmidler. Efter ønske fra projektledelsen er den afsluttende
evaluering af projektet foretaget i sommeren 2014, hvorfor erfaringer fra aktiviteter og milepæle
gennemført derefter ikke er medtaget. De seneste resultatopgørelser, som indgår i evalueringen, er
pr. november 2014.
Evalueringen er en del af projektets milepæle og skal belyse følgende tre overordnede temaer, der
tilsammen kommer omkring samtlige mål og delmål i DEU’s resultatkontrakt1:
1.
Projektets aktiviteter og ydelser, herunder hvorvidt projektets hovedaktiviteter er
gennemført, centrale milepæle er nået mv.
2.
Projektets effekter og resultater, herunder vurdering af projektets mere langsigtede
(aktuelle og potentielle) effekter på lokal og regional vækst og beskæftigelse mv.
3.
Organisation og samarbejde, herunder belysning af faktorer, der hhv. hæmmer og fremmer
projektets målrealisering.
To af projektets resultatkrav vedrører projektets finansiering og budgetopfølgninger. Disse temaer
har ikke været fokus for NIRAS’ evaluering.
Det har ikke været en del af evalueringens opdrag at vurdere relevansen af de opstillede resultatmål
og succeskriterier for projektet, herunder projektets overordnede strategiske tilgang og fremgangsmåde.
Denne rapport præsenterer resultaterne fra slutevalueringen, som NIRAS har gennemført i
forlængelse af en midtvejsevaluering fra 2012.
1
Resultatkontrakt mellem Region Midtjylland og Det Entreprenørielle Universitet vedrørende projekt ”Det
Entreprenørielle Universitet” for perioden 1. april 2011 til 31. august 2014.
3
Evalueringen baserer sig på nedenstående kilder. Der redegøres for de specifikke
dataindsamlingsmetoder i vedlagte bilag.

Center for Entreprenørskab og Innovations (CEI) egen dokumentation, som er opgivet i
Resultatkontrakten (1. april 2014 - 31. marts 2015). Resultatkontrakten rummer en intern
opgørelse over antal udbudte fag, antal publikationer, antal videnssamarbejder, samt antal
studerende, der deltager i aktiviteter, starter egen virksomhed mv.

Et gruppeinterview med projektledelsen, hvor projektets målsætninger og resultater blev
gennemgået.

Kvalitative interview med projektets interessenter: studerende, undervisere på AU (ikke CEIundervisere) samt DEU’s samarbejdspartnere.

En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt studerende, der har deltaget i fag og
aktiviteter i projektet.
Ovenstående kilder inddrages på tværs i evalueringen. Af hensyn til anonymiteten af de interviewede
interessenter, henvises der ved brug af citater til disse som ’samarbejdspartnere’, ’studerende’,
’undervisere’ eller ’projektledelse’.
4
02 HOVEDRESULTATER
Målet med projekt DEU har været at fremme entreprenørskab på Aarhus Universitet. Projektet
havde ved projektstart opstillet 17 resultatmål, som der er blevet evalueret på i nærværende
evaluering. Resultatmålene fordeler sig inden for tre områder: Aktiviteter og ydelser, Resultater og
effekter og Organisation og samarbejde.
DEU er et stort projekt med mange involverede aktører og interessenter: studerende, undervisere,
universitetsledelsen, projektledere og samarbejdspartnere, i form af virksomheder og organisationer
med fokus på innovation og entreprenørskab. Evalueringen sammenfatter erfaringer og vurderinger
af projektet på tværs af de forskellige interessenter.
Evalueringen viser, at DEU generelt har været et meget vellykket projekt. Stort set alle milepæle og
resultatmål er nået, og der er kommet givtig læring og viden ud af projektet, som kan være med til
fremadrettet at styrke universitetets entreprenørielle aktiviteter. En central læring er dog, at der
hersker forskellige forståelser af entreprenørskab som felt og dermed også af, hvad et fokus på
området bør rumme. Termen entreprenørskab rummer både en forståelse af intraprenørskab
(forstået som entreprenørskab anvendt i eksisterende virksomheder) og iværksætteri (forstået som
opstart af en ny virksomhed) som to forskellige tilgange til at innovere. Begge dele er vigtige af have
fokus på.
Projektet har skabt et større fokus på entreprenørskab inden for flere fagområder, og mange
studerende er gennem fag og aktiviteter, udbudt direkte på Aarhus Universitet eller hos
Studentervæksthus Aarhus, blevet introduceret til entreprenørskab som felt og har lært at bruge
deres faglighed på nye og givtige måder.
Dog har det på enkelte studieretninger været sværere at gennemføre eller udvikle planlagte
aktiviteter, fx på medicinstudiet. Dette skyldes i flere tilfælde enten manglende tilmelding til fag og
aktiviteter, eller udfordringer med opbygningen og studieordningen på de forskellige studieretninger.
Derudover kræver en videre fremme af entreprenørskab på Aarhus Universitet, at der fortsat sker en
styrkelse og udvikling af samarbejdet mellem relevante aktører på området – både eksternt og
internt på AU.
Nedenfor præsenteres de centrale hovedresultater inden for hvert af projektets hovedområder:
Aktiviteter og ydelser, Resultater og effekter og Organisation og samarbejde.
5
2.1
Aktiviteter og ydelser

Introduktion til entreprenørskab på uddannelserne
Det er vigtigt for udbyttet af undervisningen at forholde sig til, hvor i uddannelsesforløbet de
studerende præsenteres for entreprenørskab. Lægges undervisningen i begyndelsen af de
studerendes studieforløb styrkes de studerendes kendskab til feltet tidligt. Lægges
undervisningen sidst i uddannelsesforløbet, er der større mulighed for at gribe de
studerendes motivation for at entreprenere.

Entreprenørskabsfag skal målrettes de studerende
Det er vigtigt, at entreprenørskabsfag målrettes de studerendes specifikke fagligheder. Der
er værdifuld viden at hente for studerende ved at deltage i fag med studerende fra andre
studieretninger, men skal man fange de studerendes interesse, er det vigtigt, at tilgangen til
og forståelsen af at entreprenere sættes ind i en kontekst, der er relevant for de studerendes
faglige retning, og som de kan relatere til.

Fag skal udvikles i et samarbejde
Udviklingen af fag sker bedst i et samarbejde mellem en fagunderviser og en person med
ekspertise i entreprenørskab. Det er både vigtigt, at den faglige vinkel træder frem, og at
teori og metoder gøres relevante for de studerende.

Udfordring med studieordning- og rammer
Studieordningen er i flere tilfælde en hindring for etablering og udvikling af entreprenørskabsfag. Oprettelsen af entreprenørskabsfag bør ikke foretages isoleret, men skal tænkes
sammen med eksisterende studieordninger og -rammer.

Nødvendigt med en entreprenøriel kompetenceenhed som Center for entreprenørskab og
innovation (CEI)
Det er en styrke at have en enhed som CEI til at bistå underviserne i udviklingen af
entreprenørskabsfag. Underviserne har gennemgående været tilfredse med samarbejdet
med CEI’s konsulenter: Det har fungeret godt med sidemandsoplæring, og CEI’s konsulenter
har været kompetente og hjælpsomme.

Entreprenørskab som en biopgave
Undervisere på universitetet har mange andre opgaver at varetage, end at undervise i
entreprenørskab. Det er derfor nødvendigt at etablere et ledelsesmæssigt fokus, som sikrer
de nødvendige ressourcer og opmærksomhed til tilrettelæggelse og afholdelse af entreprenørskabsfag.
6

Studentervæksthus Aarhus (SVAA) som en ressource
Aktiviteter og kurser udbudt hos SVAA har været en succes med mange deltagende
studerende. Hertil har SVAA og den udbudte rådgivning hjulpet flere studerende til at starte
egen virksomhed.
Både studerende og samarbejdspartnere vurderer, at projektet ikke til fulde har udnyttet
potentialet for at styrke samarbejdet mellem de studerende og virksomheder på området.
Fremadrettet er dette et område, som AU med fordel kan forsøge at styrke endnu mere.

Forskning i entreprenørskab
Forskning i entreprenørskab er gennemført, og viden er blevet formidlet i Forum for
Entreprenørskabsundervisere (FEU). Der har dog ikke været nok fokus på at afprøve og
udvikle denne viden i et ”hands on-perspektiv”.

Formidling af fag og aktiviteter
Der er gjort en ihærdig indsats for ad flere veje at gøre de studerende opmærksomme på fag
og aktiviteter under projekt DEU. Det er vurderingen, at den største gennemslagskraft opnås
via mundtlig formidling, hvor de studerende præsenteres direkte for entreprenørskabsfag
gennem forelæsninger eller fra andre studerende.
Der er potentiale i at gøre en indsats for at fremme entreprenørskab i de fora, hvor de
studerende naturligt færdes, fx på kollegier. Her mødes de studerende på tværs af uddannelsesretninger, og det er ofte i dette forum, at idéer og en lyst til entreprenørskab opstår.
2.2
Resultater og effekter

Et øget udbud af entreprenørskabsfag
Projektet har markant øget udbuddet af entreprenørskabsfag på AU. Der er en overvægt af
entreprenørskabsfag på fakultetet for Arts og færrest på fakultetet Health, hvor entreprenørskabsfag i mindre grad er blevet taget godt imod. For at overkomme denne skævhed, er det
nødvendigt at være opmærksom på, hvordan de enkelte uddannelser er struktureret ift. fag
og eksamener, herunder hvilke incitamentstrukturer, der gør sig gældende for de studerende
i forhold til at vælge fag. Flere studerende peger på, at studieordninger står i vejen for deres
mulighed for at vælge de entreprenørskabsfag, de ønsker.

Høj tilfredshed med fag og aktiviteter på AU
De studerendes samlede tilfredshed med fag og aktiviteter udbudt under projekt DEU er
generelt høj. Fag og aktiviteter opleves som havende en høj kvalitet, både hvad angår form
og indhold, og samtidig opfattes de som vedkommende i forhold til de studerendes behov.
Nogle studerende fremhæver det som en ulempe, at underviserne ikke selv har prøvet
kræfter med entreprenørskab. De efterlyser derfor en større brug af gæsteforelæsere fra
erhvervslivet.
7

Høj tilfredshed med Studentervæksthus Aarhus (SVAA)
De studerendes samlede tilfredshed med aktiviteter hos SVAA er høj. Særligt tilfredse er de
studerende med aktiviteternes fokus på praksis, den kompetente vejledning, og muligheden
for at skabe et entreprenørielt netværk. Dog peger evalueringen også på, at de studerende, i
tråd med flere samarbejdspartnere ønsker, at der fremadrettet bliver gjort mere for at styrke
samarbejdet mellem de studerende og erhvervslivet.

Effekt på lokal og regional vækst
Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at konkludere på projektets indflydelse på den
lokale og regionale vækst. De studerende lægger vægt på, at de entreprenørielle aktiviteter
og fag har givet dem et værdifuldt indblik i egen faglighed og kompetencer. Hermed har de
styrket deres faglige selvtillid og fået mod på at komme ud på arbejdsmarkedet og innovere.
For at befordre, at studerende – mens de er studerende – starter egen virksomhed, kan det
overvejes, om der skal tilbydes ECTS-point for aktiviteter og kurser hos SVAA. Dette vil for
nogle studerende gøre det nemmere at starte en virksomhed op samtidig med, at de også er
studieaktive. På den anden side anses det som en styrke, at aktiviteterne hos SVAA netop
ikke er bundet af en studieordning, da dette giver større fleksibilitet i aktiviteternes form og
indhold.
2.3
Organisation og samarbejde

Center for Entreprenørskab og Innovation (CEI) og Interdiciplinary Community for
Advanced Research in Entrepreneurship (iCARE)
Det har været godt for projektet både at have CEI og iCARE som en del af projektledelsen. De
to enheder har hver især bidraget med stærke kompetencer og hjulpet til at udvikle og
realisere de opstillede mål. Det vurderes dog, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes at
skabe synergi mellem de to enheder og udnytte potentialet for, igennem et samarbejde, at
udvikle AU i retning mod et entreprenørielt universitet.

Fortsat behov for et styrket samarbejde
Projektet har i varierende omfang etableret et samarbejdende innovationsmiljø med
Katrinebjerg. Størst har vægten været på at markedsføre DEU’s aktiviteter, herunder særligt
SVAA’s aktiviteter. Samarbejdet med øvrige uddannelsesinstitutioner i regionen (VIA
University College og Arkitektskolen Aarhus) har været størst i første halvdel af projektet.
DEU’s fokus har ikke været på at formalisere disse samarbejder, men der er blevet diskuteret
potentielle samarbejdsmuligheder og tilmed blevet iværksat små og større projekter. Flere
af de adspurgte samarbejdspartnere peger på, at samarbejdet på nuværende tidspunkt har
været begrænset, men alle ser potentiale i at få det styrket.
8
03 AKTIVITETER OG YDELSER
Dette kapitel vurderer, hvorvidt DEU har gennemført de planlagte aktiviteter og opnået et
tilfredsstillende output, jf. resultatkontrakten.
Vurderingerne er baseret på CEI’s egen statusrapport2 og på supplerende data, som NIRAS har
indsamlet. For hvert resultatmål præsenteres både de faktuelle opgørelser (i tabellerne) og en mere
kvalitativ vurdering af målrealiseringen, herunder vurderinger af, hvad der hhv. har hæmmet og
fremmet målrealiseringen.
3.1
Opfølgning på mål i resultatkontrakten (output)
Samlet set har projektet nået de forventede resultatkrav på dette område, med undtagelse af
enkelte fravigelser, som der redegøres for i nedenstående afsnit. I evalueringen af målopfyldelsen er
resultatkontraktens ti forskellige mål brugt som ramme.
1. Det første mål har været at ”tone syv uddannelser” i en entreprenøriel retning inden for den
samlede projektperiode.
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. november 2014
Der skal laves en toning af syv uddannelser i
en entreprenøriel retning. Ændringerne skal
indarbejdes i studieordningerne.
2
Der er seks uddannelser, hvor der er tonet
kurser eller hele semestre i entreprenøriel
retning:

Musikvidenskab: Toning af
kandidatuddannelsen i musikvidenskab
(faget: Musik og lyd som design, branding
og kommunikation) er færdigudviklet og
indskrevet i studieordningen fra december
2012.

Begivenhedskultur: Toning af
suppleringsuddannelsen i
begivenhedskultur (faget: Moderne
identitet) er færdigudviklet og indskrevet i
studieordningen i 2011.

International Communication and
Multimedia: I stedet for praktik på 4.
Semester, udbydes der et helt tonet
semester (fagene: Value creation; From
the personal outset to creativity and
business; From creativity through idea
generation to business models; From
Den seneste resultatkontrakt for perioden 1. april 2014 - 31. marts 2015 er vedlagt denne rapport som bilag.
9
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. november 2014
business model towards an
entrepreneurial company).

Idræt: Fra foråret 2013 er faget
Projektledelse og professionsstudier i idræt
udbudt i tonet form.

Entreprenørskab, teknologiforståelse og
innovation (ETI): Faget er tonet og udbudt
fra efteråret 2013, men er blevet aflyst
pga. for få tilmeldte studerende.

Strategi og koncept (ARTS): Faget er
gentænkt og tonet. Det blevet udbudt fra
efteråret 2013 og løber samtidigt med de
studerendes praktikophold.

Kan statskundskabere overhovedet skabe
værdi?: Faget er tonet og udbudt som
valgfag på kandidatniveau.
Det er lykkedes at tone syv uddannelser i en entreprenøriel retning. Herved har projektet nået sit
resultatmål. Blandt andet er kandidatuddannelsen i musikvidenskab blevet tonet, ligesom der på
uddannelsen International Communication and Multimedia udbydes et tonet semester med fire fag.
I tillæg hertil, er der på enkelte fag og kurser foretaget en entreprenøriel toning ved at inddrage
innovations- og entreprenørskabselementer i undervisningen. Dette er fx tilfældet på kurset Organic
Fruits, Berries and Vegetables in a Temperate Climate, hvor der i samarbejde med CEI er afholdt en
workshop om innovation på fire timer. På baggrund af denne erfaring, arbejdes der fremover på at
udvide kursets entreprenørielle islæt.
Idéen om at tone eksisterende fag på de faglige retninger vurderes generelt positivt, både af samarbejdspartnere, undervisere og studerende.
”Det, der er fedt ved DEU, er det, de har fundet på med toning. Det er totalt originalt, og det
ville være en måde, man kunne udbrede i Danmark stille og roligt.” (Samarbejdspartner)
”Det entreprenørielle lægger op til, at man mere systematisk kan gå ind og kigge på, hvad det
er for nogle arbejdsprocesser og lærerprocesser, man skal fremme for at skabe forandringer.
Det lægger et lag på udover det, som man hidtil har gjort på universitetet. Jeg kørte også
kurset, inden jeg lavede denne her toning, så det har givet kurset et par ekstra kompetencer.
Det er en toning, så det gennemsyrer ikke faget, og måske har det ændret kurset ca. 10 %.”
(Underviser)
10
”Vi har virkelig integreret det i den undervisning – vi snakker nogle gange om, om vi kan
implementere det andre steder. De her redskaber er rigtig gode til mange ting. Jeg kunne da
godt være lidt skeptisk inden, men jeg synes faktisk, at jeg kan mærke, at det er et godt
redskab, som jeg ikke tidligere havde til at begribe, hvordan man også kan lave god
undervisning.” (Underviser)
”Det er fedt, at vi har haft to undervisere med forskellig baggrund. Man har tydeligt kunne
mærke en samtale i deres undervisning, og det er ikke fordi, det har været dårligt planlagt, men
de har begge været til stede i undervisningen. Den debat, som har været undervejs, er den, jeg
selv har siddet med. Det ville ikke have været det samme uden de to faglige vinkler.
(Studerende)
Det er en læring hos CEI og de faglige undervisere, at det kræver tid at foretage en succesfuld toning
af en uddannelse eller et fag. Hvis målet er at give de studerende en forståelse for innovation og
entreprenørskab inden for netop deres fagområde, er det ikke tilstrækkeligt med et enkelt kursus i
innovation og entreprenørskab på kandidatuddannelsen. Det bemærkes af både de studerende og
underviserne, at det er vigtigt, at de studerende allerede på bacheloruddannelsen præsenteres for
entreprenørskab, så de kan blive fortrolige med tankegangen, og så de bliver opmærksomme på, at
det er en vej, som de kan vælge at gå, senere i deres uddannelsesforløb. Det er således vigtigt at
være bevidst om, at der er en væsentlig forskel imellem at foretage en egentlig toning af en
uddannelse og blot at indføre mindre entreprenørskabselementer i de enkelte kurser.
”Hvis man tror, at man over 20 timer i et masterforløb kan give de studerende denne her
innovationsforståelse, så tager man fejl. Ting tager tid, og det er vigtigt, at de studerende bliver
præsenteret for det tidligt. Denne her tankegang skal ind og spille tidligt, sådan at de
studerende bliver fortrolige med den.” (Underviser)
2. Af resultatkontrakten fremgår det, at der indenfor projektets første år skal være igangsat mindst
to pilotforsøg udi at udvikle generiske entreprenørskabsfag.
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. oktober 2014
Der skal udvikles generiske
entreprenørskabsfag, som kan indgå på alle
studieretninger
Det har ikke været muligt at udvikle generiske
fag, som kan indgå i alle studieretninger. Dette
tillægges administrative forhindringer i AU’s
opbygning og uddannelsessystemet generelt.
Der er i stedet oprettet lokale samarbejder med
studienævnene, så alle studerende har adgang
til entreprenørskabsfag, der bygger på de
samme overordnede processer.
11
Det er ikke lykkedes at udvikle generiske entreprenørskabsfag, som kan indgå i alle studieretninger.
Dette begrundes med administrative udfordringer i AU’s opbygning, samt med udfordringer i forhold
til forskellige studieordninger på de enkelte studieretninger.
Det er samtidig en læring fra projektet, at det er helt centralt, at de fag, der udvikles, bliver tilpasset
de enkelte fagområder. Derfor er det på nuværende tidspunkt heller ikke et fokus, at der skal
udvikles generiske fag.
”Jeg tror bare, vi skal være glade for, at generiske fag ikke lykkedes. Det kan ikke gøres på en
meningsfyldt måde. Det skal gøres på en måde, hvor de studerendes fagligheder kommer i spil
– kvaliteten af det ville være helt forfærdelig.” (DEU-projektledelse)
I stedet for at udvikle generiske fag, er der etableret samarbejder med de lokale studienævn, som på
tværs af faggrænser giver de studerende adgang til entreprenørskabsfag, der er drejer sig om de
samme processer. Det gælder samtidig, at nogle af de udbudte fag har haft studerende fra forskellige studieretninger. Denne type fag har både fået positive og negative vurderinger hos de
studerende, som NIRAS har talt med.
De tværfaglige fag læses af studerende med vidt forskellige studiemæssige baggrunde, hvilket
medfører, at undervisningen skal rettes mod en bred gruppe af modtagere. Derfor oplever nogle
studerende, at indholdet bliver ukonkret og irrelevant i forhold til deres studie. De studerende
ønsker i stedet at arbejde med entreprenørskab med udgangspunkt i deres specifikke faglighed.
”Jeg savnede, at man tog udgangspunkt i min retning, og hvad jeg kan. Vi var blandet meget på
kryds og tværs, jeg var sammen med nogen fra bio-fag og medicin, så det var ikke så konkret.”
(Studerende)
”Jeg havde profilfaget ’Entrepreneurship’, og det var på tværs af alle Arts-uddannelser, så det
var også litteraturhistorikere og idrætsstuderende, ”you name it”. Alle mulige retninger. Det
var en meget bred skare af folk, alle var universitetsuddannede, men meget diffust og varieret.
Det bevirkede i min optik, at vi startede forfra, fordi mange af de her mennesker havde aldrig
arbejdet projektorienteret før.” (Studerende)
På den anden side beretter nogle studerende, at det har været værdifuldt at stifte bekendtskab med
studerende fra andre studieretninger og sparre med dem om idéer og projekter. Hertil har mødet
med andre faggrupper gjort det nemmere for de studerende at reflektere over egen faglighed og
finde frem til, hvad netop de kan bidrage med på et fremtidigt arbejdsmarked eller i en
innovationsproces. Denne selvrefleksion bliver af både studerende og undervisere fremhævet som
en central del af feltet entreprenørskab og er derfor mindst lige så vigtig som tilegnelsen af konkrete
entreprenørskabsmetoder og -redskaber.
12
”Faget gav mulighed for at reflektere over din kernefaglighed. Det har pludselig givet mening at
snakke om, hvad man har med i bagagen, hvilke indsigter jeg har. Jeg har andre ting med i
rygsækken end en, der har læst business eller humaniora.” (Studerende)
3. Ifølge resultatkontrakten skal der senest 31. august 2012 være udviklet en fleksibel
semesterfagspakke, som kan udbydes tværfagligt på kandidatniveau.
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. oktober 2014
Der skal udvikles en fleksibel semesterpakke,
som udbydes tværfagligt på kandidatniveau.
Semesterpakken blev udbudt i efteråret 2013,
men blev aflyst, fordi der var for få
tilmeldinger. På baggrund af denne erfaring, vil
de tre fag (entreprenørielle metoder, teori og
processer) i semesterpakken blive koncentreret
til ét fag, som udbydes i efteråret 2014, hvor
der forventes større tilslutning.
Målet om udvikling af en fleksibel semesterpakke er gennemført, omend med forsinkelse. Semesterpakken består af tre fag: metoder, teori og processer. Den fleksible semesterpakke er målrettet
Faculty of Business and Social Sciences. Semesterpakken er blevet udbudt to gange, men er aldrig
blevet oprettet på grund af for få tilmeldte. Det er derfor besluttet, at de tre fag sammenfattes til ét
fag i håbet om, at dette vil generere nok tilmeldinger, så kurset kan afholdes i efteråret 2014.
Erfaringerne fra DEU viser således, at etablering af en entreprenøriel semesterfagspakke har sværere
ved at tiltrække studerende, end enkeltfagene har.
4. En fjerde målsætning har været at udvikle 12 enkeltstående fag i samarbejde med fagmiljøerne.
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. november 2014
Udvikling af enkeltstående fag i samarbejde
med fagmiljøerne (herunder sommerskoler).
Der skal være udviklet seks fag pr. 31. august
2012 og 12 fag pr. 31. december 2013.
Ifølge statusrapporten er der på nuværende
tidspunkt udviklet 15 fag.
Dette resultatmål er, med de 15 udviklede fag, blevet mere end opfyldt. De udviklede fag fordeler sig
således
2011:




Fagligt entreprenørskab for teologi
Fagligt entreprenørskab for historie
BITE – Business, Innovation, Technology and Entrepreneurship
Global Entrepreneurship
13


2012:








Humanistisk innovation
Innovation og forskning
Science based Innovation and Entrepreneurship
Innovation
Organisatorisk innovation
Entrepreneurship and Innovation in a Social Media Setting (sommerskole)
Science and Technological Innovation and Entrepreneurship
Entrepreneurial Methodology
Entrepreneurial Process
Entrepreneurial Theory
2013:
 Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realiseringen af
værdiskabende forandringer
2014:
 Kan statskundskabere skabe værdi?
Entrepreneurship and Innovation in the Tech Arena
Et formål med projekt DEU har været at opnå ny viden og erfaring på området for
entreprenørskabsundervisning. For flere fag gælder det derfor, at de løbende er blevet justeret og
videreudviklet af underviserne for at modsvare de studerendes behov.
Udviklingen af fag er overordnet gået rigtig godt, omend der har været enkelte udfordringer på
vejen, der særligt relaterer sig til studieordningerne på de enkelte uddannelser. Flere undervisere
giver udtryk for, at store fag med 100 studerende eller derover ikke egner sig til en entreprenøriel
undervisningsform, ligesom traditionelle forelæsningslokaler med stolerækker, der alle vender i
samme retning, heller ikke er befordrende for en entreprenøriel dialog og udvikling mellem de
studerende. For nogle undervisere er det derudover en udfordring at finde en passende
eksamensform til entreprenørskabsfagene, da de nuværende vurderingskriterier ikke er gearet til at
vurdere de studerende på deres entreprenørielle kompetencer.
”Jeg vil sige, at de regelsæt, som vi skal leve efter, er nok den værste barriere i forhold til at
skabe entreprenøriel undervisning.” (Samarbejdspartner)
”Det med at eksaminere er en stor udfordring i det her system, som har været meget
målorienteret. Vi vil gerne være procesorienterede og bedømme de studerende på det. Så der
har været lidt disharmoni.” (Underviser)
Det er således vigtigt, at der tages højde for studieordninger, såvel som for de fysiske rammer i de
mål, der stilles for entreprenørskabsundervinsingen.
14
3.1.1 Samarbejde med CEI om udvikling og tilrettelæggelse af fag
På tværs af fagområder udtrykker underviserne en stor tilfredshed med det samarbejde, de har haft
med CEI omkring udvikling og gennemførelse af entreprenørskabsfag. Det er undervisernes
vurdering, at CEI’s konsulenter er fagligt dygtige, og det har været en styrke at have CEI til at hjælpe
med tilrettelæggelsen af fagene.
”Min fremtid er, at det kører vi også de næste tre år, og jeg vil gerne gøre det i samarbejde
med CEI. Det har været en kæmpe fordel at have et sted at gå hen og finde nogen, som vil lege
med os, det var helt fantastisk. Det, vil jeg håbe, fortsætter; at vi kan blive ved med at hente
den kompetence ind, og at de er villige til at køre på.” (Underviser)
Der er vigtigt, at undervisningen ikke alene foretages af en medarbejder fra CEI, men også gør brug af
den faglige underviser. Dette skal sikre, at den aktuelle faglighed fra studieretningen kommer i spil.
Omend samarbejdet med de enkelte konsulenter har kørt problemfrit, har der været en oplevelse af,
at de benyttede entreprenørielle metoder og tilgange til undervisningen skulle justeres af
underviserne, så de modsvarede de studerendes faglighed og interesseområder. Hvis de studerende
skal fatte interesse for faget, skal det knyttes op på netop deres faglighed.
”Man skal også ville det så meget, at man ikke erstatter undervisningen med nogen fra CEI. Det
skal give mening for de studerende, og det gør det ikke, hvis du bare underviser i det. Der skal
være en integration, der skal være nogen, der er med til at få det til at hænge sammen.”
(Underviser)
”Vi havde en bog, som blev udnævnt, som var en central tekstbog i faget, meget
produktorienteret, og den kunne de studerende slet ikke relatere til, og de klagede helt
konsekvent over den – og den var udpeget af CEI.” (Underviser)
”Vi har et problem med, at vi meget kommer med moduler, hvor vi gerne vil undervise i
innovationsprincipper og metoder, men vi har brug for, at undervisningen bliver tilrettelagt, så
den passer ind i de her miljøer. Det er nødvendigt, at innovationsprocessen, som der
undervises i, passer ind i fagene […] det sker, at vi får innovationsprocesser på, som er en lille
smule afkoblet fra faget. Derfor kræver det, at vi sætter os ned og finder ud af, hvordan vi får
de to ting til at spille sammen.” (Underviser)
Det understreges af både undervisere og studerende, at det er vigtigt, at de eksempler, der anvendes
i undervisningen, kommer fra de faglige miljøer og har relevans ift. de studerendes faglighed. Fx
henviser studerende til, at flere af de anvendte eksempler i undervisningen enten ikke var fagligt
relevante for dem, eller ikke virkede vedkommende i forhold til deres nuværende situation.
I udviklingen af entreprenørskabsfag, skal der yderligere tages højde for, at det ind til videre har
været centralt, at der har været projektmidler til at betale for CEI’s ressourcer og for brug af lokaler.
Derved har entreprenørskabsfagene ikke medført økonomiske udfordringer for de enkelte institutter,
ligesom underviserne ikke har skulle kæmpe for at få lov til at afholde fagene. Flere undervisere
15
påpeger, at dette vil blive en af de centrale barrierer fremover, når projektmidlerne fra DEU ophører
(se mere i kapitlet Forankring.)
”Det skal gøres let at gøre til en del af undervisningen. Derfor er det vigtigt, at man har den
kompetence [CEI], og at man har adgang til den. Hvis jeg nu i det arbejde, jeg sidder med, fik at
vide, at jeg skulle lave noget med entreprenørskab og innovation, ville det ikke gå. Det at have
et center, som kan levere den vare, et sted hvor man kan rekvirere det her.” (Underviser)
5. og 6. Et femte og sjette mål er, at der skal udvikles kompetenceudviklingsforløb for undervisere,
som sikrer, at alle medarbejdere får mulighed for at videreuddanne sig indenfor
entreprenørskabspædagogik.
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. november 2014
Der skal udvikles fire fleksible
efteruddannelser for undervisere og
erhvervsliv.
Der er blevet arbejdet på at udvikle og oprette
en masteruddannelse, IMEET. Arbejdet har
omfattet forskellige større initiativer. Det er
dog blevet besluttet, at denne milepæl ikke kan
realiseres i projektperioden, da der ikke har
været en betalingsduelig målgruppe, og/eller
der ikke kunne ses nogle kunder, omend der
har været interesse for uddannelsen.
Der skal udvikles og gennemføres
kompetenceudviklingsforløb for undervisere
(DEU skal sikre, at alle medarbejdere får
mulighed for at videreuddanne sig indenfor
entreprenørskabspædagogik).
Korte efteruddannelsesforløb af undervisere:
 Individuel efteruddannelse af
undervisere
 Mastermodul for undervisere i VIA UC
 BIO-X Denmark, Health
 Efteruddannelse i erhvervslivet
 Individuel efteruddannelse af
undervisere
 Løbende videreuddannelse gennem
Forum for entreprenørielle undervisere
(FEU)
 Deltagere i FEU i perioden: 264
deltagere
 Adjunktpædagogikum udviklet
Målet om at udvikle fire fleksible efteruddannelser for undervisere og erhvervsliv er delvist opnået.
Masteren IMEET er blevet udviklet og udbudt ad flere omgange, men er blevet lukket ned igen, da
der ikke har været nogen aftagere, som kunne betale for den i dens nuværende form. Det vurderes
af projektledelsen, at der fortsat er et marked for en masteruddannelse, dog i en anden form end
IMEET.
De undervisere, der har været involveret i udviklingen af entreprenørskabsfag, har modtaget en
individuel kompetenceudvikling i form af sparring og sidemandsoplæring af den konsulent fra CEI,
16
som de har tilrettelagt faget sammen med. Det er forskelligt, hvilke behov underviserne har i forhold
til entreprenørskabspædagogik. Kompetenceudviklingen af underviserne fungerer derfor bedst, når
den entreprenørskabspædagogiske tilgang tilpasses undervisernes faglige miljø og den enkelte
undervisers behov.
Underviserne giver, på tværs af fagområder, udtryk for en stor tilfredshed med det samarbejde, de
har haft med CEI omkring udvikling og gennemførelse af entreprenørskabsfagene. Det har fungeret
godt med den nære sidemandsoplæring, og undervisernes behov for oplæring er blevet
imødekommet af CEI’s konsulenter.
”Jeg fik en god oplæring, og det var min egen prioritering, at jeg ikke kom til at undervise mere
i det. Det kunne jeg sagtens have gjort. Men jeg følte mere, at mit indspil skulle være det
faglige med en entreprenøriel toning. Synes de var gode til det, fagligt dygtige, og det var
godt.” (Underviser)
Det har i løbet af projektet vist sig at være svært at udbyde efteruddannelsesforløb for erhvervslivet.
Det skyldes, at de gældende akkrediteringskrav til universiteterne kræver andre læringsmål og
standarder for undervisningen, end dem, der efterspørges af erhvervslivet.
3.1.2 Forum for Entreprenørielle Undervisere
Der er i Forum for Entreprenørielle undervisere (FEU) blevet afholdt månedlige arrangementer for
interne og eksterne interessenter. Her tilbydes undervisere med interesse for entreprenørskabsundervisning viden og sparring inden for feltet. Der har pr. 1. marts 2014 været et samlet
deltagerantal i FEU på 264 undervisere.
Oprindeligt var målet med FEU, at det skulle være et internt forum for forskere og undervisere i
entreprenørskab på AU. I begyndelsen var det primært medarbejdere hos iCARE og CEI, der kom til
arrangementerne. Sidenhen er der kommet større opbud af ansatte uden for de to centre, ligesom
interessen for forummet er steget uden for AU, fx har VIA University College benyttet sig af FEU. Der
er dog fortsat en overvægt af deltagere fra CEI og iCARE ved FEU’s arrangementer, idet det vurderes,
at ca. 50 % af deltagerne kommer fra de to centre.
Blandt de undervisere, som NIRAS har talt med i forbindelse med slutevalueringen, er kendskabet til
FEU ikke stort. Kun enkelte undervisere har hørt om FEU, og flere er ikke bekendt med forummet.
Omend flere undervisere umiddelbart finder forummet interessant, bliver mangel på tid fremhævet
som den væsentligste årsag til et fravalg af forummet.
”Måske er min holdning lidt det samme som min holdning til masteruddannelse: Jeg synes jo,
at innovation og entreprenørskab er vigtigt, men det er for mig kun et add on til den
naturvidenskabelige uddannelse (…) Hvis jeg skal til at involvere mig i at forbedre
innovationsuddannelse og deltage i møder og kurser og foredrag, går det fra at være et add on
til at blive det primære, og så bliver jeg mere CEI-ansat end ansat på Science and Technology.
17
Der hvor det er svært, er det med at lave noget, som en underviser kan få gavn af, uden at, jeg
synes, jeg spilder min tid, eller det tager for meget af min tid. ” (Underviser)
”Tid er verdens knappeste ressource. Jeg ville uden tøven tilmelde mig et nyhedsbrev, hvis de
har et, og hvis der var noget interessant, ville jeg komme – men jeg er ikke entreprenørskabsunderviser, det er kun en del af min profil. Jeg laver også andre ting. Jeg ville ikke gå ind i et
større pædagogisk eller didaktisk forum, så skulle det være fordi nogle af de andre ting blev
prioriteret ned.” (Underviser)
Flere undervisere giver udtryk for, at arbejdet med at undervise i entreprenørskabsfag anses for at
være en biopgave til undervisernes samlede arbejdsopgaver. Det er følgelig ikke noget, de gør mere
ud af end, hvad der kræves i forbindelse med de konkrete undervisningsaktiviteter.
Enkelte undervisere påpeger, i tråd med midtvejsevalueringen, at FEU kan virke som en ”lukket
klub”, der kun henvender sig til udvalgte forskere på området. Derfor bør man fremadrettet
prioritere indhold, der også appellerer til undervisere, som kun kortvarigt har beskæftiget sig med
entreprenørskab, og som måske kun ønsker at deltage en enkelt gang.
Det vurderes dog af projektledelsen, at FEU samlet set har været en stor succes, og at det fungerer
som en god platform for, dels at sprede ny viden om entreprenørskabsuddannelse, dels at styrke
samarbejder og netværk på tværs af faggrupper og -områder. Hertil er FEU en omkostningslet
indsats, hvorfor det heller ikke vurderes at være et problem at fortsætte forummets aktiviteter efter
endt projektperiode.
7. Et syvende mål har været fortsat at udvikle aktiviteter i Studentervæksthuset (SVAA), herunder
at 50 % af de studerende starter egen virksomhed, og at der etableres minimum 25 samarbejder
mellem studerende og etablerede virksomheder.
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. 30. juni 2014
Fortsat udvikling af aktiviteter i SVAA:
Antal studerende:
I perioden 01.09.11-30.06.14 har i alt 1266
studerende deltaget i aktiviteter i SVAA,
herunder:
 Iværksætterworkshop: 599 deltagere
 Iværksætter Sand Box hold 1-6: 231
deltagere
 VidensCrew: 4 deltagere
 Corporate Take Off: 67 deltagere
 Take Off : 395 deltagere (Explore: 245,
Incubator: 102, Vækst: 48)

Etablering af entreprenørielle
samarbejder mellem studerende og
etablerede virksomheder, min. 25
samarbejder.

50 % af de studerende i SVAA starter egen
virksomhed
Antal virksomheder i SVAA med CVR-nummer i
perioden 01.09.11-30.06.14: 141
18
Antal virksomheder i SVAA i perioden 01.09.1130.06.14: 244
Antal studerende med CVR-nummer: 237
Take Off
 Explore: 104
 Incubator: 85
 Vækst: 48
Andel studerende i Take Off, der har startet
egen virksomhed (målt på CVR-numre): 60 %
Virksomhedssamarbejder: 213
I alt 1266 studerende har deltaget i SVAA’s aktiviteter. Ud af de 395 studerende,der har deltaget i
forløbet Take Off, har 237 fået et CVR-nummer, svarende til 60 %. Dette har resulteret i 141 CVRregistrerede virksomheder. Målet om, at 50 % af de studerende i Studentervæksthuset skal starte
egen virksomhed, er dermed opnået, bedømt ud fra antallet af studerende, der har deltaget i Take
Off.
Det er lykkedes at etablere 21 samarbejdsprojekter mellem studerende og virksomheder.
Samarbejdet er etableret enten gennem ”VidensCrew”, hvor den studerende kunne komme i praktik
hos en iværksætter, eller gennem ”Corporate Take Off”, hvor et team af studerende indgik et
samarbejde med en virksomhed i seks måneder, der handlede om at afprøve en forretningsidé, som
virksomheden ikke selv havde haft tid til at udvikle.
Projekterne har med disse samarbejder bidraget til at fremme de studerendes entreprenørielle
kompetenceudvikling. Det understreges yderligere, at der er stor værdi forbundet med, at
studerende og virksomheder samarbejder. Det er derfor et område, der fremadrettet er potentiale i
at styrke.
”Hvis man på en eller anden måde kunne lave noget yderligere samarbejde i forhold til at få
højtuddannede ud i virksomhederne. De fleste programmer, der kører, er rettet mod
færdiguddannede – få de studerende ud i virksomhederne. Hvis man kunne få det kombineret
alla Corporate Take Off.” (Samarbejdspartner)
3
Se resultatkontrakt for yderligere detaljer.
19
8. I tillæg til ovennævnte, er det målet, at der skal tilbydes en række extracurriculære aktiviteter,
som fx workshops, temamøder, sparringsforløb mv.
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr.31.08 2014
Der skal tilbydes en række extracurriculære
Ifølge resultatkontrakten er nedenstående
aktiviteter, som f.eks. workshops, temamøder, aktiviteter blevet afholdt hos SVAA, og med det
sparringsforløb m.v.
angivne antal deltagere4:
 Temamøder: 400 deltagere
 Vejledning: 82 deltagere
 Workshops: 482 deltagere
 100-netværket: 625 deltagere
 Facilitatorkorps – kurser: 27 deltagere
 Det Entreprenørielle Økosystem: 75
deltagere
Der er igangsat forskellige extracurriculære aktiviteter, såsom 100-netværket, temamøder,
etableringen af ”det entreprenørielle øko-system”, samt workshops og vejledningsforløb i SVAA.
De studerende har taget godt imod de forskellige tilbud, og der har været et pænt deltagerantal på
de forskellige aktiviteter.
9. Som et yderligere mål har man ønsket at fokusere på den grundlæggende forskning på
entreprenørskabsområdet. Det konkrete mål har været, at antallet af artikler i tidsskrifter skal
øges med 50 % 5.
Resultatkrav
CEI’s status pr. 31.08 2014
Der skal gennemføres grundlæggende
forskning i de fundamentale mekanismer bag
entreprenøriel undervisning (målt i antal
publicerede artikler, heraf skal produktionen
af artikler i tidsskrifter øges med 50 %)
Antal artikler publiceret: 55, heraf 15 i
internationale tidsskrifter.
Der er udgivet 55 publikationer med et entreprenørielt indhold. Dette er en markant stigning fra
midtvejsevalueringen, hvor antallet af publikationer var 7. Der findes ikke nogen opgørelse over
antallet af publikationer, inden projekt DEU, og det er derfor ikke muligt at afklare, om produktionen
er øget med 50 %. Dog vurderer projektledelsen, at målet er opnået, hvilket også synes rimeligt, den
markante stigning siden midtvejsevalueringen taget i betragtning.
4
Se Resultatkontraktens resultatkrav 2.8 for yderligere detaljer om aktiviteterne.
Det har ikke været muligt at få indblik i, hvad udgangspunktet for dette mål har været, eller indenfor hvilken
periode den pågældende procentvise stigning skal realiseres.
5
20
I forhold til målsætningen er det en erfaring, at det tager tid at komme fra et artikeludkast til en
publiceret artikel. Det tager ofte over et år, inden en artikel har været igennem diverse reviews og er
endeligt klar til at blive publiceret.
10. Endelig har det været et mål for projektet at gennemføre synlige kampagner om
entreprenørskabsundervisning – blandt andet med henblik på, at alle studerende på AU stifter
bekendtskab med den form for entreprenørskab, som passer til deres studieretning.
Resultatkrav
CEI’s status pr. 31.08 2014
Der skal gennemføres synlige kampagner om
entreprenørskabsundervisning.
DEU har som strategisk vision, at alle
studerende på AU stifter bekendtskab med
netop den form for entreprenørskab, som
passer til deres studieretning, på det rette
tidspunkt i deres studieforløb. Hovedparten af
markedsføringen af DEU er sket direkte til
studerende og andre interessenter gennem de
omgivelser, de befinder sig i.
Der er fra 2011 til sommeren 2014 gennemført flere markedsføringsindsatser rettet mod de
studerende (se resultatkontrakt for et detaljeret overblik over indsatserne). Den samlede indsats har
blandt andet omfattet:

Oplæg, præsentationer og besøg

Stande ved arrangementer på AU/øvrige steder

Foldere, visitkort og kataloger, samt på entrepreneurship.au.dk/eship.au.dk

Sociale medier, nyhedsbreve, annoncering og anden presseomtale. Som eksempel har SVAA
pr. august 2014 fået 1.362 ”likes”/ synes-godt-om-tilkendegivelser på Facebook.
Derudover er SVAA blevet markedsført mere direkte ved at undervisere og udviklingskonsulenter
løbende har informeret om SVAA og deres aktiviteter i forbindelse med undervisning og studenterarrangementer.
”Man kan mærke, at det er nemmere at få rekrutteret til vores [SVAA’s, red.]
forskellige aktiviteter mund til mund, hvis man skulle komme med en anbefaling til
andre, som vil starte et studentervæksthus. Det kræver meget tid at få de
studerende gjort opmærksomme på det. I starten tror jeg, det virkede med foldere
og bolcher, men jeg tror på det med at komme ud og være synlige på et fag og vise
det.” (DEU projektledelse)
Af spørgeskemaundersøgelsen med de studerende, der har deltaget i et fag eller en aktivitet under
DEU, fremgår det, at den personlige kommunikation har størst gennemslagskraft. Her er det særligt
21
gennem medstuderende, at de studerende er blevet opmærksomme på aktiviteterne, men også
information givet under forelæsninger, har været med til at udbrede kendskabet. Dernæst kommer
online medier som AU-hjemmesider og Facebook. Den mindste kendskabseffekt er opnået gennem
de mere traditionelle reklamemedier som bannere, roll-ups, bus-boards og Go-cards, ligesom
merchandise som pastilæsker og indkøbsnet heller ikke har haft den store gennemslagskraft.
Dette antyder, at der fremadrettet vil være en større effekt forbundet med en kommunikationsindsats, der direkte i tid og rum formidler udbuddet af fag og aktiviteter til de studerende.
Hvordan fik du kendskab til de pågældende
aktiviteter på AU og/ eller Studentervæksthus
Aarhus?
Via medstuderende/ bekendte (mund til mund)
Procent
40%
Via forelæsninger
32%
Via web (studerende.au.dk / au.dk)
26%
Via Facebook
Via arrangementer som Karrieremessen,
Erhvervsmessen, Entrepreneurship Week mv.
18%
Via foldere
11%
Via studievejledningen
9%
Via web (eship.au.dk eller svaa.au.dk)
9%
Via nyhedsbreve
6%
Via workshops (fx innovation games)
5%
Via roll-ups på campus
4%
Via bannere
2%
Obligatorisk fag
3%
Kursuskatalog
2%
Via presseomtale
1%
Pastilæsker
1%
E-mail
1%
Via busboards
0%
Via Go-cards
0%
Via indkøbsnet
0%
Andet
10%
11%
(n=220)
Blandt de studerende, som NIRAS har interviewet, finder en overvejende del, at universitetets
entreprenørskabsindsats ikke er synlig. Derfor kan kommunikationen om DEU og SVAA’s aktiviteter
med fordel intensiveres og målrettes, især mod de studerende, der læser på fagretninger, som ikke
tidligere har integreret entreprenørskab i studiet.
”Jeg har set plancher om fag og tilbud rundt omkring, så jeg kan selv finde mere. Det er synligt
på campus.” (Studerende)
22
”Jeg har selv opsøgt det, jeg tænker, det ikke er så synligt, det bliver et lukket fora, og det er
kun for dem, der selv opsøger det. Det er dem, der bliver bekendt med det.” (Studerende,
Health)
”Det handler om at få det spredt mere ud. Jeg synes, det er et lukket land, og folk kender ikke
til det, i hvert fald ikke inden for min faglige retning.” (Studerende)
”Placeringen ovre på Katrinebjerg gør, at det ikke er noget nært, noget man lige kommer forbi.
Der har været den der karrieremesse, hvor jeg ikke forstår, hvorfor studentervæksthuset ikke
er repræsenteret der.” (Studerende)
23
04 RESULTATER OG EFFEKTER
I dette afsnit samles der op på, hvorvidt DEU har opnået de resultater og effekter, som de
gennemførte aktiviteter og ydelser gerne skulle medføre. Igen tages der udgangspunkt i de opstillede
mål i resultatkontrakten.
Vurderingerne baseres i dette afsnit også på CEI’s egen resultatkontrakt6 og på supplerende data,
som NIRAS har indsamlet: en spørgeskemaundersøgelse; kvalitative interview med studerende, der
har deltaget i aktiviteter i DEU-regi; og interview med undervisere og samarbejdspartnere. For hvert
resultatmål præsenteres både opgørelser fra den seneste resultatkontrakt (i tabellerne) og en mere
kvalitativ vurdering af målrealiseringen.
4.1
Opfølgning på mål i resultatkontrakten (outcome)
Der er i resultatkontrakten opstillet resultat- og effektmål indenfor fire forskellige områder.
Overordnet set vurderes det, at projektet har nået de forventede resultatkrav, omend målsætningen
i forhold til lokal og regional vækst først lader sig materialisere på længere sigt.
1. Det første resultatmål er, at udbuddet af entreprenørskabsfag skal øges, herunder at de
entreprenørielle kernefag skal øges med 50 %.
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. oktober 2014
Udbuddet af entreprenørskabsfag skal øges,
herunder skal de entreprenørielle kernefag
øges med 50 %.
Der er udviklet eller videreudviklet 24
entreprenørielle kursusforløb.
Ved projektstart var antallet af entreprenørielle
fag 10. Der er dermed sket en stigning på 140 %
i udbuddet af entreprenørskabsfag.
Af tabellen fremgår det, at ovenstående resultatmål er nået. Nedenstående fag er udviklet:
Efteråret 2011: 6 kursusforløb
6

Fagligt entreprenørskab for teologi (Arts)

Fagligt entreprenørskab for historie (Arts)

BITE – Business, Innovation, Technology and Entrepreneurship (Science and Technology)

Global Entrepreneurship (Arts)
Den seneste resultatkontrakt fra marts 2014 er vedlagt denne rapport som bilag.
24

Humanistisk Innovation (Arts)

Innovation og forskning (Health)
Foråret 2012: 4 kursusforløb
 Science based innovation and entrepreneurship (Science and Technology)

Innovation (Science and Technology)

Organisatorisk Innovation (Business and Social Sciences)

Entrepreneurship and Innovation in a social media setting (Arts)
Efteråret 2012: 5 kursusforløb
 Humanistisk Innovation (Arts)

Faglig Entreprenørskab (Arts)

Arts Profilfag: Organisation og entrepreneurship

Science and Technological Innovation and Entrepreneurship

Fag i den fleksible semesterfagspakke (Business and Social Sciences): Entrepreneurial
Methodology, Entrepreneurial Process, Entrepreneurial Theory (Jf. afsnit 2.1, er disse fag ikke
blevet oprettet, grundet for få tilmeldte)
Foråret 2013: 3 kursusforløb
 Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realiseringen af
værdiskabende forandringer. (Health)

Organisatorisk innovation (Business and Social Science)

Science based innovation and entrepreneurship (Science and Technology)
Efteråret 2013: 4 kursusforløb
 Entreprenørskab Profilfag (Arts)

Humanistisk innovation (Arts)

Science and Technological Innovation and Entrepreneurship (Science and Technology)

Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realiseringen af
værdiskabende forandringer.
Foråret 2014: 2 kursusforløb
 Science based innovation and entrepreneurship (Science and Technology)
Efteråret 2014: 1 kursusforløb
 Entrepreneurship and Innovation in the Tech Arena
25
Der er fortsat udbudt flest entreprenørskabsfag på fakultetet Arts. Der er ikke alle uddannelser, hvor
det ligger lige for at integrere entreprenørskab i undervisningen. Dette skyldes dels uddannelsernes
struktur med mange obligatoriske fag og kun enkelte valgfag, dels at der ikke er tradition for at koble
den faglige retning med entreprenørskab. Særligt på Health, og herunder medicinstudiet, er denne
udfordring udtalt.
Hvis fag i entreprenørskab skal fange flere medicinstuderende kræver det, at faget bliver gjort
obligatorisk. Medicinstudiet er kendetegnet som et studie, hvor de studerende fokuserer på at få
gode karakterer til eksamen. De går derfor sjældent ind i noget, med mindre det er fordi, de skal.
”Jeg synes, det [entreprenørskab] er utrolig vigtigt. Det skal være obligatorisk, eller det skal
times, der hvor de studerende mener, det har betydning for dem – vi havde kun 9 til 10 på
hvert kursus ud af årgange på 180. Hvis det ikke er obligatorisk, kommer der ikke flere. De føler
ikke, det er relevant, der hvor de er.” (Underviser)
På tværs af fakulteterne giver de undervisere, NIRAS har talt med, udtryk for, at det er relevant at
inddrage entreprenørskab på uddannelserne. For fremadrettet at fremme entreprenørskab på tværs
af studieretningerne, er det vigtigt at være opmærksom på strukturen på de enkelte uddannelser, så
det sikres, at de udbudte fag passer ind og harmonerer med de studerendes incitamenter for at
vælge fag.
4.1.1 Studerendes oplevelse af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter
I spørgeskemaundersøgelsen svarer 53 % af de studerende, at de i nogen grad eller i høj grad
vurderer, at udbuddet af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter på AU er tilstrækkeligt,
imens knap en tredjedel af de studerende vurderer, at udbuddet af entreprenørskabsfag og
iværksætteraktiviteter i ringe grad er tilstrækkeligt. Dette svarer til resultatet ved midtvejsevalueringen, og der er derfor ikke sket nogen nævneværdig ændring. Det er ingen signifikant forskel
i de studerendes besvarelser, fordelt på uddannelsesniveau (bachelor/kandidat) eller faglig
studieretning.
I hvilken grad vurderer du, at udbuddet af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter er tilstrækkeligt
på AU?
(n = 240)
Slet ikke
I ringe
grad
I nogen
grad
I høj grad
Ved ikke
I alt
5%
28 %
42 %
11 %
15%
100 %7
Ifølge de studerende er udbuddet af fag på universitetet, som inddrager elementer af
entreprenørskab, tilfredsstillende. En problematik, som flere henviser til, er dog, at de oplever, at
studieordningerne står i vejen for deres mulighed for frit at vælge de entreprenørskabstonede fag,
de ønsker.
7
Grundet decimalafrunding udgør den totale procentsum 101.
26
I tråd med underviserne og midtvejsevalueringen påpeger nogle studerende, at det vil være en
fordel, hvis de forholdsvis tidligt i deres studieforløb bliver introduceret til nogle af de processer og
redskaber, der ligger i de entreprenørielle forløb, eksempelvis afdækning af personlighedstyper og
gruppesammensætninger. Det vil give en god ballast i forhold til det resterende studieforløb og
skabe en vigtig opmærksomhed omkring de veje, de studerende senere kan vælge at gå.
2. Det andet mål er, at mindst 2.000 studerende i projektperioden skal deltage i
undervisningsaktiviteter inden for entreprenørskab.
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. november 2014
Mindst 2.000 studerende skal deltage i
undervisningsaktiviteter inden for
entreprenørskab.
Antal deltagende studerende i perioden:
2.613
Ovenstående målsætning gælder både for fag og aktiviteter under projekt DEU. Som det fremgår, er
der i alt 2.613 studerende, der har deltaget i undervisningsaktiviteter i løbet af perioden. Det er 31 %
mere end resultatkontraktens mål på mindst 2.000 studerende. Ud af de 2.613 studerende har 754
studerende deltaget i et fag, og 1.859 studerende har deltaget i aktiviteter under Studentervæksthus
Aarhus.
Af de studerende, der samlet har deltaget i undervisningsaktiviteter inden for entreprenørskab i
perioden fra sommeren 2012 til sommeren 20148, har 47 % været kvinder mod 53 % mandlige
studerende. På landsbasis er der fortsat en større andel af mandlige end kvindelige iværksættere. En
opgørelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen fra 2011 viser således, at der i 2008 var henholdsvis 28 %
og 72 % kvindelige og mandlige iværksættere9. Det tyder dermed på, at AU har haft succes med også
at tiltrække de kvindelige studerende og engagere dem i entreprenørskab og iværksætterskab.
3. Det tredje mål er, at forskningsindsatsen skal styrkes.
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. 31.08 2014
Forskningsindsatsen vedrørende undervisning i
entreprenørskab skal styrkes. Produktionen af
artikler i internationale tidsskrifter øges med
50%
Antal publikationer: 55, heraf 15
publikationer i internationale tidsskrifter.
Det er Interdisciplinary Community for Advanced Research in Entrepreneurship (iCARE), der har stået
for projektets forskningsindsats. Antallet af publikationer og hele forskningsdelen i projektet er ifølge
projektledelsen opfyldt.
8
9
AU har stået for at levere en opgørelse over disse studerende.
Kvindelige iværksættere – en statistik om udviklingen 2001-2008, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011
27
Der er overordnet blevet forsket i tre hovedemner: 1) Forskning i entreprenørskabsuddannelse,
herunder i pædagogik og didaktik, samt hvilke udfordringer der er i at lave entreprenørskabsuddannelser; 2) Entreprenørskab i en kontekstspecifik sammenhæng, herunder hvad konteksten i
form af fx kultur og religion betyder for entreprenørskab; og 3) Entreprenørskab i et filosofisk
perspektiv, herunder forholdet mellem individ og muligheder. De tre forskningsområder har spillet
sammen og suppleret hinanden i de publicerede artikler.
Foruden, at den producerede viden er blevet publiceret i tidsskrifter, er den også søgt videreformidlet internt på AU gennem Forum For Entreprenørskabsundervisere, samt ved oplæg på andre
uddannelsesinstitutioner. Det er dog vigtigt også at sikre en direkte vidensformidling gennem
samarbejder med andre parter. Med dette henvises der til, at der i det samlede projekt ikke har
været nok fokus på i praksis at afprøve den producerede viden om entreprenørskabsundervisning og
på baggrund heraf løbende videreudvikle denne viden.
”Måden at sprede denne her type viden handler grundlæggende ikke om at fortælle om det,
men om at udvikle samarbejder med andre, hvor viden kan udvikles i et ”hands-on”perspektiv.” (Samarbejdspartner)
4. Det sidste – og mest langsigtede – mål er, at projektet skal bidrage til lokal og regional vækst.
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. 30.06 2014
De entreprenørielle undervisningselementer
skal bidrage til lokal og regional vækst, blandt
andet ved at etablere videnssamarbejder
mellem virksomheder og de studerende i
studentervæksthuset.
Antal etablerede videnssamarbejder: 21
Antal studerende i SVAA med CVR-nummer:
237
Som det fremgår af ovenstående tabel, er det via Studentervæksthusets aktiviteter lykkedes at
etablere 21 videnssamarbejder mellem virksomheder og studerende. Dette er gjort i regi af
Corporate Take Off og VidensCrew under Studentervæksthus Aarhus. Derudover er 237 studerende,
ud af i alt 395 studerende i SVAA, registreret med et CVR-nummer, svarende til 60 %.
Det må forventes, at en stor del af de erfaringer, som de studerende har gjort sig, og den læring, som
de tager med sig fra fag og aktiviteter, vil bidrage til vækst på længere sigt.
”De reelle effekter er langtidseffekter. Det kan ærgre mig, hvis man arbejder med
succeskriterier om, at kandidater skal starte virksomhed lige umiddelbart efter studiet. Langtidseffekterne vil vise sig, når de står om 5-7 år og har noget erfaring.” (DEU projektledelse)
28
Dette understøttes særligt af de studerende, der har deltaget i entreprenørielle fag på AU. På tværs
af studieretninger fortæller de studerende, at undervisningen har sat dem i stand til at koble deres
akademiske faglighed med en entreprenant tankegang. Dette har givet dem en udvidet forståelse for
deres egen faglighed og fremtidige jobmuligheder – noget mange studerende har savnet i løbet af
deres studietid. Flere studerende oplever også, at undervisningen har givet dem et bedre kendskab
til egne personlige kompetencer og styrker i forhold til at entreprenere, ligesom de har fået metoder
til at skabe og udvikle idéer.
”Det her fag har fået mine øjne op for, at der er andre måder at være læge på. Det giver én en
frihed, at man ikke føler sig helt så bundet. Nu kan jeg se, at hvis der er noget, jeg virkelig
brænder for, så kan jeg gå ud af lægegerningen og lave lægegerningen på anden vis.”
(Studerende)
”Når jeg kigger tilbage på mit studieforløb på AU har faget Entrepreneurship været det bedste
fag, jeg har haft. Det fag, der har forberedt mig mest på livet efter universitetet, og det fag, der
har sat alle mine faglige kompetencer i et brugbart perspektiv i relation til verden uden for
universitetet […]. Jeg ville ønske, jeg havde haft faget på første semester og igen på sidste
semester.” (Studerende)
”Jeg har fået viden om, hvad man skal gøre, før man begynder (…) Jeg ved stadig ikke, om jeg
vil starte noget op, men jeg ved, hvad det kræver. Jeg er ikke så nervøs for at starte noget. Jeg
har fået en generel idé om, hvordan man kommer fra idé til produkt.” (Studerende)
”Jeg forstår min uddannelse som en faglig, teoretisk opdatering af noget, jeg er engageret i og
vil engagere mig i. Ved at kombinere det med iværksætteri, får jeg viden om, hvordan jeg også
kan gøre det, jeg er engageret i til en levevej. Derfor oplever jeg det meget meningsfyldt,
relevant og vigtigt at kombinere faglig viden med, "hvordan" man også kan leve af den faglige
viden, man er engageret i. Så får jeg forholdt mig til, hvad jeg vil bruge min uddannelse til og
bliver mere målret. For mig er en uddannelse i sig selv ikke værdifuld, hvis jeg ikke ved,
hvordan jeg kan bruge den meningsfuldt efterfølgende.” (Studerende)
”Det er en vigtig ting at have. Det er super vigtigt, at de science-baserede studerende finder ud
af flere ting, de kan bruge deres uddannelse til og lærer at se deres personlige og faglige
kompetencer i et nyt lys. Jeg tror, det vil øge ens evne til at opsøge og indgå i entreprenørielle
sammenhænge fremover. Det håber jeg i hvert fald.” (Studerende)
De entreprenørielle fag og aktiviteter har for flere af de studerendes vedkommende styrket deres
faglige selvtillid og givet dem større mod på at komme ud på den anden side af universitetets mure. I
den forstand bidrager projekt DEU indirekte til at skabe vækst, fordi det styrker de studerendes
motivation for at komme ud på arbejdsmarkedet, og mere direkte ved at sætte de studerende i stand
til at gå egne veje.
4.1.2 At skabe de rette betingelser
En udfordring i forhold til etableringen af virksomhedssamarbejder og studerendes opstart af egen
virksomhed er de rammer, de studerende har for at starte en virksomhed op. De studerende
udtrykker divergerende holdninger til, hvilken kobling der skal være mellem deres universitetsstudier
29
og deres deltagelse i SVAA’s aktiviteter. Nogle ønsker, at SVAA’s aktiviteter skal gøres til en formel
del af deres uddannelse ved at udløse ECTS-point, fordi de oplever, at et fuldtidsstudium ikke
tidsmæssigt er foreneligt med at starte en virksomhed op. Andre mener, at styrken ved den støtte og
læring, SVAA tilbyder de studerende, netop ligger i aktiviteternes ubundne karakter. De frygter, at
hvis den vejledning, de kan søge hos SVAA, bliver gjort til en officiel del af universitetsuddannelsen,
vil udbyttet af SVAA’s aktiviteter mindskes, fordi aktiviteterne så bliver mindre fokuserede på den
aktuelle situation, den studerende står i med sin virksomhed, og i stedet får et mere generelt præg i
form af et bundent, teoretisk pensum.
”Hvis man har som mål, at flere virksomheder skal starte op, så skal man have ECTS-point for
det. Man har som studerende ikke tid til at lave meget frivilligt uden for studiet” (Studerende)
”Jeg synes, det er vigtigt, at der er meget frie rammer for det her. Det er vigtigt, at det bliver
mere et rum, hvor man har mulighed for at udforske. Hvis det gav ECTS, kunne det hurtigt blive
sådan noget med, at der var teori, som man var tvunget til at læse, og det er vigtigt, at man kan
tage fat på det, som giver mening for én i ens virksomhed nu…” (Studerende, startet egen
virksomhed hos SVAA)
Samlet set giver SVAA de studerende en mulighed for at udvikle og starte deres virksomhed inden for
nogle rammer, som er friere, end de rammer der fx findes i Væksthus Midtjylland.
4.2
De studerendes tilfredshed med fag og aktiviteter
I spørgeskemaundersøgelsen blev de studerende spurgt til den samlede tilfredshed med de fag og/
eller aktiviteter, de har deltaget i. Af nedenstående tabel fremgår det, at over halvdelen af de
studerende angiver, at de i høj grad (55 %) er tilfredse med fag og/eller aktiviteter. Dog er der sket et
fald på 13 % procentpoint i denne svarkategori, sammenholdt med midtvejsevalueringen.
I hvilken grad har du samlet set været tilfreds med det fag/den aktivitet, du har deltaget i?
(n = 183)
Slet ikke
I ringe
grad
I nogen
grad
I høj grad
I alt
1%
2%
9%
7%
36 %
22 %
55 %
68 %
100 %10
Af de kvalitative interview fremgår det, at de studerendes tilfredshed med de fag og aktiviteter, de
har deltaget i, hænger tæt sammen med de forventninger, de har til entreprenørskab som felt, samt
deres eventuelle tidligere erfaringer fra området. For nogle studerende er det eksempelvis ønsket
om at starte egen virksomhed, der har drevet interessen, mens det for andre er ønsket om at blive
klogere på egne evner og fremtidige jobmuligheder. Enkelte studerende giver udtryk for, at der
forekommer et vist overlap imellem de aktiviteter, der udbydes i SVAA og fag på AU. Her vurderes
enten aktivitet eller fag for at være en gentagelse af allerede tillært viden.
10
Grundet decimalafrunding udgør den totale procentsum 99.
30
I det følgende gennemgås de studerendes udbytte af henholdsvis fag og aktiviteter på AU og
aktiviteter hos SVAA.
4.3
De studerendes udbytte af entreprenørielle fag på AU
De studerende er generelt meget tilfredse med deres udbytte af de entreprenørielle fag på AU. Af
spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 97 % af de studerende mener, at underviserne i nogen
eller i høj grad har været fagligt kompetente. 92 % af de studerende mener, at underviserne i nogen
eller i høj grad har været i stand til at gøre undervisningen inspirerende og vedkommende. En lidt
mindre andel på 82 % mener, at forholdet mellem teori og praksis har været tilfredsstillende, og 85 %
mener, at kurset har været professionelt organiseret og tilrettelagt. Dette er noget mere end ved
midtvejsevalueringen, hvor 78 % mente, at kurset havde været professionelt organiseret og
tilrettelagt. Denne stigning i tilfredshed kan skyldes, at fagene løbende er blevet udviklet, og at
underviserne har fået mere erfaring i at tilrettelægge undervisningen, så den modsvarer de
studerendes behov.
Det er en lidt mindre andel på 80 %, der synes, at kurset har været relevant i forhold til deres faglige
baggrund, og næsten lige så mange, 81 %, mener, at kurset har været med til at give dem et
”entreprenørielt mindset”.
Ved at sammenholde svarkategorierne ”i nogen grad” og i ”høj grad” opnås overvejende de samme
resultater som ved midtvejsevalueringen. Det fremgår dog, at, der generelt er en mindre andel af
studerende, der ved slutevalueringen har svaret ”i høj grad” ved de enkelte spørgsmål, mens
kategorien ”i nogen grad” er blevet større sammenlignet med midtvejsevalueringen.
I hvilken grad mener du…
(Studerende, der har deltaget i entreprenørielle fag og aktiviteter på AU11)
I ringe
I nogen
I høj
Slet ikke
grad
grad
grad
At underviserne har været fagligt
kompetente? (n = 147)
At underviserne har været i stand
til at gøre undervisningen
inspirerende og vedkommende? (n
= 145)
At forholdet mellem teori og
praksis på kurset har været
passende? (n = 146)
At kurset har været professionelt
organiseret og tilrettelagt?
(n = 147)
I alt
0%
1 %12
3%
2%
31 %
20 %
66 %
76 %
100 %
2%
2%
6%
4%
35 %
24 %
57 %
70 %
100 %
1%
4%
17 %
8%
38 %
41 %
44 %
47 %
100 %
1%
6%
14 %
16 %
38 %
25 %
47 %
53 %
100 %
11
Med aktiviteter forstås her faglige entreprenørielle aktiviteter på AU, og det dækker dermed ikke aktiviteter i
SVAA.
12
Tal markeret med grå angiver resultatet fra midtvejsevalueringen.
31
At kurset har relevans i forhold til
din faglige baggrund? (n = 145)
At kurset har været med til at give
dig et "entreprenørielt mindset"?
(n = 145)
5%
2%
14 %
10 %
41 %
39 %
39 %
48 %
100 %
6%
3%
14 %
11 %
46 %
36 %
35 %
49 %
100 %
I de kvalitative interview roser flere studerende en ”hands-on” og projektorienterede tilgang til
entreprenørskab og udtrykker tilfredshed med en undervisning præget af variation, aktiviteter og
gruppearbejde.
Kritikken af de entreprenørielle fag kommer primært fra de studerende, der har haft forventninger
om at få konkret, praktisk viden og kompetencer til selv at starte en virksomhed op. De efterlyser, at
undervisningen giver dem redskaber til at løse de konkrete opgaver, der relaterer sig til at drive
virksomhed, såsom indføring i økonomistyring og momsregnskab. De efterlyser også, at
undervisningen i højere grad tager udgangspunkt i businesscases og rollemodeller, som de kan
identificere sig med, eksempelvis andre studerendes iværksætterprojekter. Derudover
problematiserer de studerende fagenes tidsramme, en manglende entreprenøriel erfaring hos nogle
undervisere, samt at der i visse tilfælde forekommer et overlap mellem universitetets
entreprenørskabsfag og SVAA’s aktiviteter.
”Jeg havde eksempelvis forventet basal indføring i økonomistyring, momsregnskab og så
videre, så jeg rent faktisk kunne skabe en virksomhed bagefter. I stedet blev det meget ’jeg
føler’ og ’jeg tror’ og så videre, i stedet for velfunderet viden med afsæt i praksis.”
(Studerende)
”Savnede nok mere, at i stedet for at man bevægede sig på det abstrakte niveau omkring,
hvordan idéer skabes, så hellere, hvis du har en idé, hvordan får du den så ud over kanten.”
(Studerende)
”I en fremtidsmodel kunne det være fedt, hvis det blev lagt mere op til, at de innovative
produkter skulle føres ud i livet. Vores undervisere har altid sagt, det her er mere end et fag,
men når man så kom i gang med nogle innovative løsninger, sagde de, det er kun et fag.”
(Studerende)
Generelt udtrykker de studerende tilfredshed med underviserne, som de betegner som meget
kompetente og engagerede. Flere tilføjer dog, at underviserne mangler erfaring med ”livet uden for
universitetets gule mure” og med opstart af egen virksomhed. De studerende roser i stedet
relevansen af den undervisning, som gæsteforelæsere med egen erfaring med entreprenørskab har
forestået, og de ønsker at styrke muligheden for, at erhvervslivet og de studerende mødes og
samarbejder.
”Kurset, jeg deltog i, bar i høj grad præg af, at underviserne kun havde en teoretisk tilgang til
det at starte virksomhed. Diskussionen gik eksempelvis på abstrakte og filosofiske ting, som
hvad forskellen er på en innovation og entreprenørskab, men kom aldrig til nogle af de
32
lavpraktiske problemstillinger, som man rent faktisk vil stå overfor ved at skabe en teknisk eller
vidensbaseret virksomhed.” (Studerende)
”Underviserne var alle nogen, der havde studeret meget iværksætteri, men de havde ikke
nogen praktisk erfaring, de havde bare forsket, de havde ikke siddet ude i virksomheder, så de
manglede praktisk erfaring. Vi kunne godt have brugt nogle gæsteforelæsere.” (Studerende)
”Det var tydeligt for mig, at når vi lavede nogle processer, så var underviserne ikke vant til at
lave processer, de havde ikke selv startet noget op. Ok, du har skrevet en bog, som du selv har
udgivet, men det er ikke dig, jeg vil gå til, hvis jeg har brug for en mentor, det er ikke sådan, at
jeg kigger på dig og tænker, du er ude på ”the edge”.” (Studerende)
”Der var mange undervisere, det var meget rart, de havde mange forskellige specialer. Der var
gæsteundervisere, én der selv har startet virksomhed, der var en advokat, der fortalte om
patentregler. Det gjorde det meget virkelighedsnært.” (Studerende)
Der er generelt en fin sammenhæng mellem de studerendes tilfredshed med fag og aktiviteter på
AU, og deres vurdering af vigtigheden på en række parametre. Figuren nedenfor viser
sammenhængen mellem de studerendes tilfredshed med, hvordan entreprenørskabsfag og aktiviteter på AU har forbedret deres forståelse og kompetencer på en række områder, og hvor
vigtigt de vurderer, at denne forståelse eller kompetence er.
De studerende vurderer områderne ”at forstå egne personlige kompetencer” og ”at forstå egne
faglige kompetencer” som de mest betydningsfylde. Dog vurderes vigtigheden i forhold til at forstå
egne faglige kompetencer væsentligt højere end den tilfredshed, som de studerende giver udtryk
for. Det indikerer, at dette område er særligt vigtigt fortsat at have fokus på i fremtidige fag og
aktiviteter.
Derudover er de studerende særligt tilfredse med, hvordan fagene/aktiviteterne har forbedret deres
forståelse og kompetencer i forhold til ”at kunne skabe entreprenørielle muligheder i samarbejde
med andre”.
Lavest i forhold til både vigtighed og tilfredshed ligger området ”at få øget kendskab til
innovationsmiljøerne i Østjylland”. Dog skal det bemærkes, at der også her er en væsentlig
diskrepans imellem tilfredshed og vigtighed, idet området vurderes mere vigtigt, end den
tilfredshed, som de studerende giver udtryk for.
I det følgende bedes du først svare på, i hvilken grad du vurderer, at fagene/aktiviteterne, du har
deltaget i, har forbedret din forståelse og dine kompetencer på en række områder. Herefter bedes
du angive, hvor vigtigt det er for dig at få denne forståelse eller disse kompetencer. Betydningsaksen
er knyttet til følgende spørgsmål: Hvor VIGTIGT er det for dig ... - Tilfredshedsaksen er knyttet til
følgende spørgsmål: I hvilken grad vurderer du, at fagene/aktiviteterne har forbedret din
entreprenørielle forståelse i forhold til ... 13
13
Figuren er fremkommet ved at tage gennemsnittet af svarfordelingerne for hhv. tilfredshed og vurdering af vigtigheden
af de enkelte områder. Dette er gjort ved at omregne svarfordelingerne til en ”tilfredshedsscore” og ”vigtighedsscore”, hvor
de fire svarkategorier har fået værdierne 25, 50, 75 og 100. En score på 100 point angiver, at alle de studerende har svaret
”i høj grad” ved et spørgsmål.
33
Vigtigheds- og tilfredshedsmatrice: Fag og aktivteter på AU
Tilfredshed
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0
4.4
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Betydning
At forstå egne faglige kompetencer (n=143)
At forstå egne personlige kompetencer (n=143)
At blive mere reflekteret over egen faglige praksis (n=142)
At få faglige kompetencer til at kunne vurdere en entreprenøriel mulighed (n=137)
At kunne skabe entreprenørielle muligheder i samarbejde med andre (n=142)
At kunne skabe værdi på baggrund af entreprenørielle idéer og muligheder (n=138)
At få øget kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland (n=140)
De studerendes udbytte af aktiviteter hos SVAA
De studerendes oplevelse af Studentervæksthus Aarhus er generelt meget positiv. 95 % af de
studerende har svaret, at de i nogen grad eller i høj grad mener, at oplægsholdere/konsulenter/
projektledere både har været fagligt kompetente på deres respektive områder, og at de har været i
stand til at gøre aktiviteterne inspirerende og vedkommende. 96 % mener, at aktiviteterne har været
professionelt organiseret og tilrettelagt, mens en lidt lavere andel på 82 % mener, at aktiviteterne
har givet en tilstrækkeligt grad af indføring i livet som iværksætter. 90 % mener, at SVAA tilbyder en
tilstrækkelig grad af sparring og supervision i forbindelse med opstart af en virksomhed.
34
I hvilken grad mener du…?
... At oplægsholdere/konsulenter/
projektledere har været fagligt kompetente
på deres respektive områder? (n=81)
... At oplægsholdere/konsulenter/
projektledere har været i stand til at gøre
aktiviteterne inspirerende og
vedkommende? (n = 81)
... At aktiviteterne har været professionelt
organiseret og tilrettelagt?
(n = 81)
... At aktiviteterne har givet en tilstrækkelig
grad af indføring i livet som iværksætter (n =
81)
... At Studentervæksthus Aarhus tilbyder en
tilstrækkelig grad af sparring og supervision i
forbindelse med opstart af en virksomhed?
(n = 77)
Slet ikke
I ringe
grad
I nogen
grad
I høj
grad
I alt
0%
0 %14
5%
1%
25 %
30 %
70 %
70 %
100 %
1%
0%
4%
4%
31 %
30 %
64 %
66 %
100 %
1%
1%
4%
8%
40 %
31 %
56 %
59 %
100 %
4%
3%
14 %
12 %
38 %
55 %
44 %
31 %
100 %
0%
1%
10 %
7%
38 %
24 %
52 %
68 %
100 %
Sammenhængen mellem de studerendes tilfredshed med aktiviteter hos SVAA og deres vurdering af
vigtigheden af disse på en række parametre er generelt god.
Figuren på næste side viser sammenhængen mellem de studerendes tilfredshed med, hvordan
aktiviteter i Studentervæksthus Aarhus har forbedret deres iværksætterkompetence på en række
områder, og hvor vigtige de vurderer, at disse områder er.
Mest tilfredse er de studerende i forhold til, at aktiviteterne har hjulpet dem til ”at få konkrete
værktøjer og rådgivning i forhold til at udvikle en forretningsidé” og ” at få konkret viden om de
tekniske aspekter, der er i at opstarte en virksomhed”. Dette hænger godt sammen med de
kvalitative vurderinger fra de studerende, hvor det særligt er SVAA’s mere praktiske og
redskabsorienterede fokus, der vækker tilfredshed.
De studerende giver yderligere udtryk for stor tilfredshed med aktiviteterne i forhold til ”at forstå
egne personlige kompetencer” og ”at forstå egne faglige kompetencer”. Til trods for, at områderne i
begge tilfælde vurderes at være vigtigere end den tilfredshed, der gives udtryk for, er der ikke nogen
nævneværdig forskel i forholdet mellem værdierne.
Bemærkelsesværdigt er det, at det endnu engang er på området ”at øge kendskabet til
innovationsmiljøerne i Østjylland”, at der er den største diskrepans mellem de studerendes
14
Tal markeret med grå angiver resultatet fra midtvejsevalueringen
35
tilfredshed og vigtighed. De studerende vurderer området til at være 1,5 gang vigtigere, end den
tilfredshed, de giver udtryk for.
Lavt på tilfredshedsskalaen ligger ligeledes området ”at få øget kendskab til erhvervslivet”. Dette
indikerer, at de studerende i tråd med samarbejdspartnerne savner, at der bliver gjort mere for at
styrke samarbejdet mellem de studerende og det lokale erhvervsliv.
I det følgende bedes du først svare på, i hvilken grad din deltagelse i Studentervæksthus Aarhus’ aktiviteter
har forbedret dine iværksætterkompetencer på en række områder. Herefter bedes du angive, hvor vigtigt
det er for dig at få denne viden/lyst. Betydningsaksen er knyttet til følgende spørgsmål: Hvor VIGTIGT er det
for dig .. – Tilfredshedsaksen er knyttet til følgende spørgsmål: I hvilken grad vurderer du, at
Studentervæksthus Aarhus' aktiviteter har forbedret dine iværksætterkompetencer i forhold til….
Vigtigheds- og tilfredshedsmatrice: Aktivteter i SVAA
100
90
80
Tilfredshed
70
60
50
40
30
20
10
0
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Betydning
At forstå egne faglige kompetencer (n = 81)
At forstå egne personlige kompetencer (n = 82)
At få viden om iværksætteri og livet som iværksætter (n = 82)
At få konkrete værktøjer og rådgivning i forhold til at udvikle en forretningsidé (n = 81)
At få konkrete værktøjer til at realisere en forretningsidé i praksis (n = 81)
At få øget kendskab til erhvervslivet (n = 78)
At motivere/give lyst til at starte egen virksomhed (n = 81)
At få konkret viden om de tekniske aspekter, der er i at opstarte en virksomhed (n = 81)
At kunne samarbejde med andre om iværksætteri (n = 76)
At øge kendskabet til innovationsmiljøerne i Østjylland (n = 77)
De studerende er samlet set yderst tilfredse med udbyttet af SVAA’s aktiviteter. De lægger især vægt
på, at de har fået konkrete redskaber og kompetent vejledning til i praksis at starte en virksomhed.
De studerende udtrykker sig positivt omkring den rådgivning og sparring, de har modtaget fra SVAA’s
eksterne rådgivere. De opfatter rådgivningen som særlig kompetent og relevant, fordi den gives af
personer, der selv har gjort sig erfaringer med entreprenørskab, og fordi den omhandler den
specifikke situation, som den studerende befinder sig i med sin virksomhed. Yderligere nævner de
36
studerende, at SVAA har fungeret som en genvej til at skabe et entreprenørielt netværk, og at de i
kraft af deres iværksætteri har fået ny viden og praktisk erfaring med en lang række opgaver og
udfordringer relateret til at starte og drive virksomhed, som de kan bruge i deres fremtidige
arbejdsliv – uanset om det skal være som selvstændig eller lønmodtager.
”Vi er mega taknemmelige og glade for den hjælp, vi har fået. Det er fedt med deres tilgang, for
vi passer ikke ind i et almindeligt væksthus med fokus på vækst. I SVAA blev vi rådet til at
fokusere meget på, hvad vi havde lyst til, og det gør, at vi i dag står med et firma, der føles
rigtigt.” (Studerende, startet egen virksomhed hos SVAA)
”Det har været helt kanon, specielt den workshop vi tog i starten, den gav os nogle konkrete
redskaber at arbejde med.” (Studerende, startet egen virksomhed hos SVAA)
”Det er godt med sparring fra nogen, som har erfaring med at starte op.” (Studerende, startet
egen virksomhed hos SVAA)
De studerende lægger vægt på, at aktiviteterne i SVAA er tilrettelagt med fokus på at understøtte
den studerendes entreprenørielle praksis og løse de aktuelle problemstillinger i forhold til egen
virksomhed, som den studerende står med. De studerende finder, at SVAA’s aktiviteter er et
relevant, kompetent og udbytterigt alternativ til universitets akademiske tilgang til entreprenørskab.
”Den her rådgivning er over mine forventninger. Jeg er positiv over for, at der kommer nogle
eksterne konsulenter. Det skal man holde fast i, så det ikke bliver den der lille, lukkede
akademiske verden.” (Studerende, startet egen virksomhed hos SVAA)
”Det var super godt og underviserne var fantastiske og meget dygtige til at skubbe mig videre,
når jeg ikke turde selv. Jeg fik et kæmpe stort udbytte ud af min iværksætterworkshop. Jeg
fandt ud af, hvem jeg er, hvad jeg kan, og hvad jeg virkelig brænder for, og jeg fik præsenteret
min idé foran en flok mennesker, som har videreført mig og min idé ud i livet. Ét ord,
fantastisk!” (Studerende)
Det er forskelligt, hvordan de studerende, som både har taget entreprenørskabstonede fag på
universitetet og deltaget i aktiviteter i SVAA, oplever sammenhængen mellem de to læringsrum. For
nogle er der en følelse af overlap mellem den viden, de to steder tilbyder, mens andre oplever, at
universitetsfag og SVAA-aktiviteter supplerer hinanden. Fx fortæller én studerende, som allerede har
gjort sig erfaringer med entreprenørskab i regi af SVAA, at relevansen og outputtet af undervisningen
på universitetet er begrænset. Omvendt fortæller en anden studerende, at teori fra profilfaget
Entrepreneurship, har understøttet hende i arbejdet med den virksomhed, som hun hos SVAA har
fået rådgivende hjælp til at starte.
”Mens entreprenørielle fag er gode og indsigtsfulde, er det klart Start-up Experience, jeg fik
mest ud af. At gennemgå hele processen både teoretisk og praktisk gav utroligt meget i forhold
til et semester med teori. Især fordi hele mindsettet og den personlige – såvel som faglige –
37
kompetenceudvikling er altafgørende. Uden en masse praktisk arbejde og skubben på
komfortzonens væg, tror jeg ikke, jeg ville udvikle mine personlige kompetencer tilstrækkeligt.
Innovationsfaget involverede ingen afprøvninger af personlige evner, da det blot var en
teoretisk baseret eksamen som af mig i denne forbindelse anses som ligegyldig.” (Studerende)
38
05 ORGANISATION OG SAMARBEJDE
5.1
Opfølgning på mål i resultatkontrakten (proces)
I resultatkontrakten er der opstillet fem resultatkrav relateret til projektets organisering. De fem
resultatmål gennemgås i det følgende.
1. Det første organisatoriske mål har været at etablere et fælles ledelsesforum mellem Center for
Entreprenørskab og Innovation (CEI) og Interdisciplinary Community for Advanced Research in
Entrepreneurship (iCARE)
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. 31.08 2014
Center for entreprenørskab og Innovation (CEI)
og Center for Advanced Research in
Entrepreneurship (iCARE) danner et fælles
ledelsesforum.
Etableret.
Der er etableret en ledelse, som ved slutevalueringens opstart bestod af: Flemming K. Fink,
centerdirektør (CEI), Helle M. Færgemann, Udviklingskonsulent (CEI), Mia Louise Justesen (SVAA),
Udviklingskonsulent (CEI) og Steffen Korsgaard, Lektor (iCARE).
Der er igennem projektet sket en udskiftning i de tilknyttede personer i ledelsesforummet, som
samtidig er gået fra fem til fire personer.
CEI kan betragtes som et interdisciplinært og tværfakultært udviklingscenter. Det er en selvstyrende
enhed, hvoraf 80 % er eksternt finansieret. CEI er i forbindelse med DEU gået fra at være en del af
den centrale administration, en ren administrativ enhed, til at blive en mere fagligt funderet enhed,
der nu også har undervisningskompetencer. CEI hører organisatorisk til under fakultetet Arts.
iCARE er ansvarlig for forskning og er med i planlægningen af undervisningen. iCARE er en enhed
under instituttet Business Administration.
Samarbejdet mellem CEI og iCARE synes overordnet at fungere. Begge parter påpeger, at de
kontinuerligt forsøger at finde grænseområder og synergier i samarbejdet, så de ikke træder
hinanden over tæerne (idet begge centre eksempelvis har undervisningskompetencer). Det påpeges
dog fra flere sider, at omfanget af samarbejdet mellem de to enheder er begrænset. Samarbejdet på
tværs af de to centre synes at være meget personbåret. Det er således samarbejdet mellem
specifikke konsulenter og forskere, der fremhæves som særligt godt.
39
At det ikke i højere grad er lykkedes at etablere et stærkt samarbejde mellem CEI og iCARE vurderes
at være en svaghed ved projektet.
”Jeg sidder med en fornemmelse af, at det kunne vi godt have gjort bedre. Der er et potentiale,
som ikke er blevet forløst, og det, tror jeg, har at gøre med, at vi fik adskilt undervisningsdelen
og forskningsdelen for meget (…). Det blev lidt til, at CEI lavede den undervisning, som de i
forvejen var gode til, og det samme gjorde iCARE.” (Projektdeltager)
”Hvis jeg skulle være med i sådan et projekt en anden gang, tror jeg, at jeg ville sige, at vi skal
sørge for ikke at fordele alle midler til at starte med, men sørge for, at der er nogen, der først
bringes i spil, når folk har vist, at de vil gøre noget sammen.” (Projektdeltager)
En af årsagerne til den manglende synergi mellem CEI og iCARE kan være, at projektmidlerne fra
starten blev skarpt opdelt mellem CEI og iCARE. Herved var der ikke incitament for, at de to parter
skulle arbejde sammen. Derudover fremhæves det som en ulempe, at de to enheder er geografisk
adskilt. Hvis medarbejderne hos CEI og iCARE havde siddet sammen, havde det muligvis været
nemmere at etablere en kontakt og et samarbejde i hverdagen.
2. En anden målsætning har været at etablere et samarbejdende innovationsmiljø på Katrinebjerg.
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. 31.08 2014
Der skal etableres et samarbejdende
innovationsmiljø på Katrinebjerg, hvor
synergieffekterne mellem de relevante
aktører på området udnyttes.
Samarbejde etableret med:
 Studentervæksthus Aarhus
 Østjysk Innovation
 Væksthus Midtjylland
 Incuba Science Park
Der er på nuværende tidspunkt både formelt og uformelt samarbejde med innovationsmiljøerne på
Katrinebjerg.
DEU har etableret et markedsføringssamarbejde med Væksthus Midtjylland i forbindelse med
forløbet ”Corporate Take Off” hos SVAA. Derudover har Væksthus Midtjylland og SVAA samarbejdet
om formidling af kontakter til iværksættere i lokalområdet.
Forløbet ”Corporate Take Off” er imidlertid lukket ned, hvorfor denne del af samarbejdet ikke
længere er aktivt. Væksthus Midtjylland er fremadrettet interesseret i at have et samarbejde med
SVAA, og de ser stort potentiale i fremover at koble højtuddannede studerende med virksomheder.
Derudover samarbejder DEU med Incuba Science Park via gensidig markedsføring i netværk, samt
gennem løbende sparring i forbindelse med udviklingen af forretningsmodellen for Studentervæksthus Aarhus.
Det er dog vurderingen, at det ikke har været DEU’s ærinde at formalisere disse samarbejder; det har
i stedet været at få diskuteret potentielle samarbejdsmuligheder og iværksat små og større
40
projekter. Flere af de adspurgte samarbejdspartnere peger på, at samarbejdet på nuværende
tidspunkt har været meget begrænset, men alle ser et potentiale i at styrke det fremadrettet.
Helt overordnet har projektet kørt godt, og det er lykkedes at skabe et større fokus på
entreprenørskab på tværs af fagområder og i samarbejde mellem forskellige institutioner. Et
karakteristisk træk ved udviklingsprojekter som DEU er imidlertid, at der er en tendens til, at denne
type projekter lukker sig om sig selv i arbejdet henimod at nå opstillede målsætninger. En
konsekvens heraf kan være, at samarbejdsmuligheder overses eller fravælges. Noget tyder på, at
dette også er sket for projekt DEU. Flere af projektets interessenter peger på, at omfanget af
projektet muligvis har være for bredt og med for mange spor. Følgelig er det ikke lykkedes at
fokusere indsatsen og få den ind under huden på AU og de enkelte institutter.
Projektets tre indsatsområder (forskning, undervisning og iværksætter) har et fælles teoretisk afsæt
relateret til entreprenørskab, som fremadrettede i endnu højere grad kan tænkes sammen.
Eksempelvis kan forskning i entreprenørskabsundervisning sammen med de konkrete
undervisningsaktiviteter.
3. Et tredje mål for projektet er at etablere samarbejdsstrukturer med øvrige
uddannelsesinstitutioner i regionen med henblik på at styrke entreprenørskab i undervisningen.
Mål i resultatkontrakten
CEI’s status pr. 31.08 2014
Der skal etableres
samarbejdsstrukturer, der
sikrer samarbejde med de
øvrige
uddannelsesinstitutioner i
regionen om at styrke
entreprenørskab i
undervisningen med henblik
på, at der skabes en
sammenhængende og
koordineret indsats.
Samarbejdsaftale til styrkelse af kontakten mellem uddannelse
og erhvervsliv: Aarhus Universitet, VIA Campus Horsens, Horsens
Erhvervsråd og Horsens Kommune har indgået en
samarbejdsaftale med det formål at øge viden- og
kompetenceniveauet i virksomhederne i Horsens Kommune.
Studentervæksthus Aarhus bidrager til samarbejdet med
Corporate Take Off-konceptet.
Efteruddannelse i entreprenørskabsundervisning: VIA University
College, mastermodul for undervisere, blev udbudt i foråret 2013 i
samarbejde mellem VIA UC og DEU. BioMedical Design (udbudt
efterår 2013/forår 2014), et ét-årigt uddannelsesforløb hvor DEU’s
udviklingskonsulenter bidrager med undervisning. Målgruppen er
virksomhedsmedarbejdere, der arbejder med innovation og
udvikling til sundhedssektoren, og et springbræt for personer med
iværksætterambitioner. Kompetencerne, der udvikles, vil efter
uddannelsesforløbet direkte kunne bruges i produktudviklingen i
private virksomheder eller til start af egen virksomhed.
Erfaringsdeling i netværk: Uddannelseslederen for VIA University
College indgår som en del af det iværksætternetværk, der er
tilknyttet ”Det Entreprenørielle Økosystem”. Hermed får VIA
University College mulighed for at få viden om
studentervæksthusudvikling samt opbygning af en
iværksætterkultur, som på sigt kan anvendes i forbindelse med
41
opbygning af egne væksthuse.
Forum for Entreprenørielle Undervisere: Fra januar 2013 udgik
invitationer til alle FEU-arrangementer til de undervisere fra VIA,
Kaospiloterne, erhvervsskolerne mv., der måtte have lyst til at
deltage. Dette for at sikre, at den viden, der opbygges og
anvendes i projektet, også bredes ud til de omkringliggende
uddannelsesinstitutioner, samt for at kunne sparre undervisere og
uddannelsesinstitutioner imellem.
Der er i løbet af projektet etableret flere samarbejdsstrukturer med uddannelsesinstitutionerne i
regionen. Det er dog evaluators vurdering, at disse samarbejder har været størst i projektets første
halvdel. Her hæftede uddannelsesinstitutionerne sig primært ved, at de har haft berøring med DEU
gennem Studentervæksthus Aarhus i form af sparring om metoder og samarbejde om
arrangementer. Hos de øvrige uddannelsesinstitutioner i byen er der et stort ønske om at øge og
styrke samarbejdet yderligere, idet de vurderer, at DEU rent forskningsmæssigt kan bidrage med ny
viden.
Fra januar 2013 er uddannelsesinstitutionerne i regionen blevet inviteret til arrangementer hos
Forum For Entreprenørskabsundervisere. Det er oplevelsen hos FEU, at der har været god tilslutning
til disse fra særligt VIA University College.
42
06 FORANKRING
Et fokus for slutevalueringen har været at afdække projektets forankringsperspektiver efter endt
projektperiode.
Generelt giver projektets interessenter udtryk for en stor interesse for, at de igangsatte initiativer og
aktiviteter fortsætter efter projektets udløb. Samtidig peges der på flere barrierer, som det er
nødvendigt at tage hånd om, hvis AU ønsker at fortsætte udviklingen mod et entreprenørielt
universitet.
I de følgende afsnit præsenteres en række problemstillinger, som er fremkommet gennem
evalueringen. Kapitlet er baseret på input og perspektiver fra de kvalitative interview med
interessenter – undervisere, samarbejdspartnere og studerende.
6.1
Et nyt fag og begreb
Interviewene med projektets mange interessenter viser, at der fortsat hersker stor variation i den
betydning, som ’entreprenørskab’ tillægges. For nogle er entreprenørskab synonymt med at starte
egen virksomhed op og være en iværksætter. For andre er det i højere grad en forståelse af
intraprenørskab (forstået som entreprenørskab anvendt i en eksisterende virksomhed), der gør sig
gældende. Flere undervisere veksler yderligere imellem entreprenørskab og innovation, som to
særskilte fokusområder. Hertil kommer, at entreprenørskab opfattes forskelligt på flere af de faglige
studieretninger.
”Entreprenørskab som sådan er et ”møj-ord”. Der er ikke en umiddelbar forståelse af det.
Innovation er mere kommet op. Entreprenørskab skaber ikke billeder i deres hoveder.
Innovation er mere forbundet med fremdrift.” (Underviser)
For at integrere den entreprenørielle tænkning på AU, er det vigtigt, at man fremadrettet er
opmærksom på de forskellige begreber – og ikke mindst forståelser – der hersker på området.
Ordvalget kan have stor betydning for den tilslutning de forskellige fag og aktiviteter får – både fra
forskere, undervisere og studerende.
For de studerende har forståelsen af entreprenørskab fx stor betydning for, hvilke forventninger de
har til et fag, og dermed om faget opleves som relevant i forhold til den studerendes behov. Nogle
studerende tilmelder sig et fag med den forventning at blive klædt på til at starte egen virksomhed.
For disse bliver entreprenørskab ligestillet med at være iværksætter. Andre studerende har derimod
en forventning om at blive klogere på egne kundskaber og muligheden for at innovere inden for eget
fagområde.
43
Generelt peger de studerende på, at projektet med fordel kan styrke den brede formidling af, hvad
entreprenørskab er, og hvordan det kan berige de studerendes liv og uddannelse. Dette vil medvirke
til at nå en anden kreds end de studerende, der selv er opsøgende. Flere studerende oplever at være
en del af et mindretal på AU, der har interesse for feltet og som er opmærksomme på de muligheder,
der findes. Det vil derfor være en styrke, at markedsføringen fremover gøres meres konkret og gerne
case-orienteret for at synliggøre, hvad entreprenørskab kan være i forskellige faglige miljøer, og
hvordan det kan indgå som en integreret del af studiet. Ligeledes peges der på, at markedsføringen
skal helt derud, hvor de studerende har deres hverdag, fx på campusmiljøet, til kapsejlads og til rusugen. Med andre ord skal man nå de studerende der, hvor de naturligt har deres omgang med andre
studerende. En mulighed kunne eksempelvis være at informere om entreprenørskabsmulighederne
på AU ude på kollegierne, hvor de studerende mødes på tværs af studieretninger og i et mere
naturligt fora udveksler tanker og ideer.
Forventningen til et fag eller en aktivitet bliver påvirket af det forum, den foregår i. Foregår en
aktivitet i direkte sammenhæng med studiet på AU, skabes der i højere grad en forventning til, at
aktiviteten skal være meritgivende. Kollegiet repræsenterer de studerendes fritid, og skaber herved
et andet rum for deres tilgang til entreprenørskabsaktiviteter.
Som tidligere nævnt kan man med fordel sætte et større kommunikativt fokus på de entreprenørielle
kompetencer, som de studerende kan oparbejde for hermed at appellere til den gruppe af
studerende, som ikke umiddelbart viser interesse for entreprenørskab.
”De skal formidle, at det ikke er svært, og at det er ufarligt. Jeg har ikke ladet mig skræmme,
men det har mange andre. Derfor skal det afmystificeres, og de studerende skal have det tæt
på, så de kan mærke, at det ikke er farligt, og at det kan blive en integreret del af studielivet på
AU.” (Studerende)
Projektet er præget af en bred tolkning af entreprenørskabsbegrebet, hvilket afspejles i bredden af
igangsatte aktiviteter og tiltag. Det er derfor værd at være opmærksom på, at det også er den brede
tilgang, der kommer til udtryk i dialogen med projektets interessenter. De kvalitative interview med
undervisere, studerende og samarbejdspartnere viser, at interessenterne i høj grad forbinder DEU’s
aktiviteter med iværksætteri, forstået som opstart af egen virksomhed. Nogle samarbejdspartnere
udtrykker bekymring for, at iværksætterdelen (og således en for smal tolkning af
entreprenørskabsbegrebet) får for meget fokus i forhold til den brede målgruppe af studerende. Det
er derfor vigtigt at fastholde en bred definition af entreprenørskabsbegrebet, så eksempelvis
entreprenørskab ude i virksomhederne også bliver betragtet som en væsentlig kompetence at
besidde for fremtidens medarbejdere.
Underviser henviser til, at man skal passe på ikke at give de studerende en fornemmelse af, at de
som entreprenør skal skabe noget helt nyt (starte en virksomhed op). Det kræver mange ressourcer
og et stort overblik at starte egen virksomhed, og flere studerende giver også op i kampen, fordi de
finder ud af, hvor meget det kræver, og hvor mange forskellige områder og kompetencer, de skal
arbejde med. Derved kan man risikere, at de studerende helt mister modet på at arbejde videre med
44
nye tanker og idéer – idéer som i flere tilfælde ville være nyttige at implementere eller arbejde videre
med i en allerede eksisterende organisation.
”Entreprenørskab er meget mere end iværksætteri, og det er godt, man ikke er så fokuseret på,
at det skal munde ud i noget konkret hele tiden, men at det også godt kan være, at man er
indrullet i en eller anden proces, projektafklaring, så det ikke kun handler om patent og at lave
et firma.” (Underviser)
Flere undervisere lægger vægt på, at de udbudte fag skal tage udgangspunkt i de studerendes
faglighed og lære dem at arbejde med sig selv, og at forstå sig selv i forhold til det omgivende
samfund.
”Jeg synes, det er rigtig fint, at man er gået væk fra iværksætteribegrebet, også meget med
økonomi og at få sit eget firma. Det er meget mere end det, entreprenørskab. At gå ind i noget
eksisterende og præge det. Det synes jeg også, er entreprenørielt, og det er nok der, mit kursus
rammer allerbedst.” (Underviser)
6.2
Organisering af AU´s entreprenørielle aktiviteter
For at sikre et fremadrettet fokus på, og interesse for, entreprenørskab på AU, er det vigtigt, at der
også fremover er en enhed, der kan lede og bistå AU’s entreprenørielle aktiviteter. Hermed henvises
der særligt til, at det har været centralt for udviklingen af entreprenørskabsfag, at CEI har været
behjælpelig med en faglig ekspertise, både i udviklingen af fag og til at opkvalificere underviserne.
Der er bred enighed om, at det bliver svært at fortsætte fagene uden den samme støtte fra CEI.
Bekymringen hos underviserne går særligt på, om der fremadrettet vil være økonomiske ressourcer
til at benytte sig af CEI og til at bidrage til undervisningen.
Det betragtes som en udfordring, at projektet ophører samtidig med, at der forekommer en
omfattende sparerunde på AU. Dette vil uundgåeligt påvirke mulighederne for at køre de enkelte
indsatser videre.
”Hvis man vil lave de her integrerede forløb, så skal der sættes tid af, og nogen skal betale for
denne her tid. Det er afgørende, at CEI er der til at støtte denne proces. Det bliver en
halvkvædet vise, hvis jeg skal forsøge at løse opgaven selv. Hvis vi skal det her og vil gøre det
godt, og det skal skille sig ud, er vi fuldt afhængige af, at der er sådan en enhed, som kan
komme med en specialiseret viden på området.” (Underviser)
”Det vil kræve, at man er villig til at putte penge i det, og få nogen med ud […] En vilje til at tage
de administrative udfordringer til det. Jeg har ikke nogen grund til at tro, at der ikke er vilje,
men det er et spørgsmål om, hvad der er muligt, når projektet slutter. ” (Underviser)
45
Flere af projektets samarbejdspartnere lægger vægt på, at det, for at fastholde momentum, er
nødvendigt, at ”Det Entreprenørielle Universitet” bliver et led i universitetets egen strategi. Det
kræver et overordnet fokus og engagement for at opnå projektets langsigtede målsætninger.
Dette understøttes af flere undervisere, som understreger, at engagementet for at bruge kræfter på
entreprenørskabsundervisning hurtigt vil dale, hvis det bliver en kamp at få tildelt de fornødne
ressourcer. I tillæg hertil, fortæller underviserne, at interessen for entreprenørskabsundervisning
fortsat er meget personbåren på de enkelte institutter, og at det er et fåtal af undervisere, der er
opmærksomme på området. Det er derfor vigtigt, at underviserne har et sted, de kan henvende sig
for at få sparring og hjælp.
”Det er svært at forestille sig, at det ville gå let med, at nogen tog entreprenørskab til sig som
det centrale i deres undervisningsvirke […] det ville kræve, at instituttet ville tage det til sig – ”
(Underviser)
”Det er også meget personbåret. Hvis jeg forsvinder, hvad sker der så med mit kursus? Så vil
det dø hen […] Hvis man skal blive ved med at være eksplicit på det, skal der være nogle
stemmer, der taler det. Som jeg ser det lige nu, er det hos CEI, det er deres opgave at vise det
udadtil. Om de kan få prodekanerne med, til at købe ideen og bruge termerne, så vil det stille
og roligt sive ned, og så kan det måske blive til en del af et fælles sprog om mange år. Det tager
tid, inden det forplanter sig og får fodfæste, sådan er det med alle ting.” (Underviser)
En af de helt store udfordringer for projektet fremadrettet, er at arbejde på, at det entreprenørielle
tankegods bliver forankret i de faglige miljøer. Det vil være afgørende at sætte fokus på, hvordan
man kan engagere og involvere en bredere skare af undervisere. Generelt er det en barriere for
integrationen i fagmiljøerne, at entreprenørskab mangler anerkendelse i universitetskulturen.
Fra enkelte sider, stilles der yderligere spørgsmålstegn ved, om det har været den rette tilgang at
lade konsulenter fra CEI forestå en stor del af undervisningen i entreprenørskab. Denne tilgang
bevirker, at flere af de udbudte entreprenørskabsfag får svært ved at fortsætte, når der ikke længere
er midler til at knytte en konsulent fra CEI på undervisningen.
”Jeg tror ikke, man [CEI] selv skulle have forestået undervisningen ude på uddannelserne, man
skulle have forestået kompetenceudvikling, så underviserne selv kunne drible videre, når
projektet stoppede.” (Samarbejdspartner)
”Det er helt afgørende, at CEI har været der. Næste skridt bliver, at det bliver en del af AU’s
egen strategi. Hvis entreprenørskab skal indgå i flere fag, så bliver det vigtigt stadig at have et
center, som bliver en stabsfunktion, men de fleste aktiviteter skal ud og ligge i fakulteterne,
også med forståelse for, hvilken uddannelse man er på. Det bliver mega afgørende, at det
bliver et led i universitetets egen strategi. Et led i dét er, at på aktivitetssiden skal SVAA ikke
ligge hos CEI, men ude i de miljøer, der bliver etableret. Så det er vigtigt, at det er oppe på
rektorgangen og bliver en del af de planer, som universitetet selv har.” (Samarbejdspartner)
46
Det fremhæves dog, at alene dét, at projektet har kørt, ikke kan undgås at få en effekt fremadrettet.
Derved er det ikke så afgørende, om der ligger en klar plan for, hvordan projektets aktiviteter
forankres. At der opstår et vakuum, når projektet slutter, kan i sig selv være værdifuldt, fordi det
giver tid til at tænke over, hvilke aktiviteter, der skal køres videre. At projektet har kørt over en så
lang periode er en yderligere styrke, da det har givet tid og arbejdsro til at udvikle fag og forskning på
området.
”Det er helt sikkert, at AU har haft en oplevelse med det – der vil ske nogle ting bagefter, fordi
der vil være nogle mennesker, som vil gå videre med nogle ting. Selvom det er uforudsigeligt,
har det sin egen kraft.” (Samarbejdspartner)
Ud af de tre spor - forskning, undervisning og SVAA - er det de to sidste, der er vigtigst at satse på.
Det vurderes at være helt afgørende, at der fortsat opbygges et samarbejde med erhvervslivet. Det
er denne kobling mellem universitet og erhvervsliv, der skal til for på sigt at bidrage til en lokal og
regional vækst.
47
07 BILAG
7.1
Metoder
Anvendte metoder
Den metodiske tilgang til evalueringen af projekt DEU er baseret på kvalitative og kvantitative
metoder. Der er gennemført en række kvalitative interview med projektets interessenter, samt en
kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med studerende på AU. Derudover er projektets
resultatkontrakt anvendt som dokumentationsgrundlag for projektets mange aktiviteter og indsatser.
Indsamlingen af empiri og data til slutevalueringen er foretaget i perioden fra februar-august 2014.
Nedenstående tabel giver et overblik over de anvende datakilder, samt hvornår de er fra.
Datakilder
Gruppeinterview med projektledelsen
Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende
Telefoninterview med undervisere, ledere og
samarbejdspartnere
Telefoninterview med studerende
Resultatkontrakt
Dato
Februar 2014
Gennemført i perioden 19.03.-14.04.2014
April - august 2014
Maj 2014
Seneste opfølgning pr. november 2014
Desk research
Til at belyse projektets resultater (output) har evaluator gennemgået følgende eksisterende data:
 Seneste Resultatkontrakt

CEI’s halvårlige opfølgninger/statusrapporter på mål, resultatkrav og budget til
Erhvervsstyrelsen, jf. Resultatkontrakten

Interne mødereferater
Gruppeinterview med projektledelsen
Ved opstart af slutevalueringen afholdt NIRAS den 5. februar 2014 et gruppeinterview med
projektledelsen. På mødet deltog Projekt- og Centerleder for CEI Flemming Fink, Lektor Steffen
Korsgaard, Projektleder i SVAA Mia Louise Justesen, Udviklingskonsulent og Lektor Helle Meibom
Færgemann.
Fokus for interviewet var at gøre status over projektet, herunder status på undervisning, forskning og
samarbejde.
48
Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende
NIRAS har gennemført to spørgeskemaundersøgelser med studerende, der har deltaget i enten fag
udbudt i samarbejde med AU og DEU eller aktiviteter i forbindelse med Studentervæksthus Aarhus.
Der er efter ønske fra DEU’s projektledelse foretaget enkelte justeringer i spørgeskemaet fra
midtvejsevalueringen til slutevalueringen. Dette medfører, at det ikke i alle tilfælde har været muligt
at foretage de samme analyser som ved midtvejsevalueringen. De fleste spørgsmål er dog gået igen i
slutevalueringen.
Spørgeskemaundersøgelsen for midtvejsevalueringen omhandlede studerende, der er registreret
som deltagere i fag eller aktiviteter udbudt fra efteråret 2011 til og med foråret 2012.
Spørgeskemaundersøgelsen for slutevalueringen blev gennemført i foråret 2014 og omhandlede
studerende, der er registreret som deltagere i et fag eller en aktivitet udbudt i perioden fra
sommeren 2012 til med foråret 2014. Studerende, der har deltaget i fag inden denne periode, har
derfor kun medvirket i slutevalueringen, hvis de også har deltaget i fag og aktiviteter fra sommeren
2012.
Fokus for de to spørgeskemaundersøgelser har dels været at afdække de studerens kendskab til de
udbudte entreprenørskabsfag og -aktiviteter, dels at få deres vurderinger af kvaliteten og udbyttet af
de pågældende fag og aktiviteter.
Spørgeskemaundersøgelserne er gennemført online ved at sende de studerende et spørgeskema pr.
e-mail. DEU’s projektledelse har stået for at rekvirere e-mailadresserne på de studerende, der har
deltaget i fag og aktiviteter på AU og under SVAA.
Ved spørgeskemaundersøgelsen for slutevalueringen har i alt 793 studerende modtaget et
spørgeskema pr. e-mail. Der er efterfølgende sendt to påmindelser til de studerende. I alt har 240
studerende besvaret spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 30.
Tabel 1: Svarprocent
Aktivitet
Antal deltagere
Gennemførte interview
Svarprocent
I alt
793
240
30 %
Kvalitative telefoninterview med studerende, undervisere, ledere på AU og samarbejdspartnere
I perioden april-august 2014 gennemførte NIRAS en uddybende kvalitativ telefonundersøgelse med
studerende rekrutteret fra den kvantitative undersøgelse samt med undervisere og ledere på AU og
samarbejdspartnere.
49
Det kvalitative datagrundlag fordeler sig således:
Tabel 5: Oversigt over deltagere i kvalitative interview
Interessenter
Studerende
Undervisere på AU
Forskere
Samarbejdspartnere
Ledere på AU
Medlemmer af DEU’s Advisory Board
I alt
Antal interview
9
8
4
5
3
4
33
Fokus for den kvalitative undersøgelse var at få forskellige perspektiver på og vurderinger af både
processer og de resultater/effekter, der indtil videre er opnået i projektet. Interviewene er
gennemført efter en semistruktureret interviewguide.
Frafaldsanalyse af kvantitative data
Der er gennemført en frafaldsanalyse af de data, der er indsamlet gennem spørgeskemaundersøgelsen. Dette er gjort for at afklare, hvorvidt de indkomne besvarelser er repræsentative for
deltagerne i fag og SVAA-aktiviteter, udbudt af DEU. I frafaldsanalysen sammenlignes de studerende,
der har besvaret undersøgelsen, med den samlede gruppe adspurgte studerende. Herved kan det
kontrolleres, om bestemte grupperinger er over- eller underrepræsenterede. Såfremt en sådan
skævhed forekommer i repræsentationen af grupperne, kan undersøgelsens resultat risikere at blive
misvisende.
Det fremgår af Tabel 4, at der er stor forskel på svarprocenterne for deltagerne i de forskellige fag15.
Det findes, at flere fag er overrepræsenterede. Grundet det lave antal respondenter i grupperingerne
vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at vægte data, da dette risikerer at skævvride data.
Tabel 2
AKøn
Man
Kvinde
Tabel 3
Aktivitet
Fag
SVAA
I alt
441
390
831
Besvarelser
115
125
240
Andel besvarelser
26 %
32 %
I alt
530
301
831
Besvarelser
143
85
228
Andel besvarelser
27 %
28 %
27 %
15
Det har ikke været muligt at gennemføre en frafaldsanalyse af deltagere på de enkelte aktiviteter under
SVAA. Dette skyldes, at listen over studerende, der har deltaget i aktiviteter hos SVAA, ikke på forhånd var
inddelt i fag, men i stedet var en samlet opgørelse over studerende.
50
Tabel 4
Fag
Humanistisk Innovation
Begivenhedskultur: Moderne
identitet
Entreprenørskab, ARTS profilfag
ICENT Entrepreneurship Profile
Entrepreneurship and innovation
in a social media setting
Science and Technological
Innovation and Entrepreneurship
Science based Innovation and
Entreprenuership
Musik og lyd som design,
branding og kommunikation
Organisatorisk Innovation
Entreprenørskab i lægefaget
Projektledelse og
professionsstudier i idræt
Strategi og Koncept
Kan statskundskabere
overhovedet skabe værdi?
I alt
73
Besvarelser
22
Andel besvarelser
30 %
55
10
18 %
55
11
22
3
40 %
27 %
12
2
17 %
98
17
17 %
52
28
54 %
10
5
50 %
73
20
9
3
12 %
15 %
13
2
15 %
36
10
28 %
15
5
33 %
Der er i analysen af de studerendes besvarelser gennemført statistiske analyser med henblik på at
afdække interessante sammenhænge mellem forskellige baggrundsvariable (køn, alder,
studieretning/hovedområde, KA/BA-studerende osv.) og respondenternes besvarelser på de enkelte
spørgsmål (tilfredshed, udbytte mv.). Grundet det lave antal respondenter inden for de enkelte fag
og SVAA-aktiviteter er der ikke analyseret på forskelle mellem deltagere i enkeltstående fag og SVAAaktiviteter.
51
7.2
Frekvenstabeller fra spørgeskemaundersøgelse med studerende
Er du...
Procent
Mand
48%
Kvinde
52%
I alt
100%
(n= 240)
Hvilket hovedområde tilhører din uddannelsesretning?
Procent
Arts
40%
Business and Social Sciences
26%
Science and Technology
30%
Health
4%
I alt
100%
(n=240)
Hvor langt er du i din uddannelse?
Stud. BA (1-3 år)
Procent
26%
Stud. KA (4-5 år)
60%
Jeg har færdiggjort min uddannelse
13%
I alt
100%
(n=240)
I hvor høj grad interesserer du dig for iværksætteri og
entreprenørskab?
Procent
Slet ikke
1%
I ringe grad
7%
I nogen grad
41%
I høj grad
52%
I alt
100%
(n=240)
52
I hvilken grad vurderer du, at entreprenørielle
kompetencer er vigtige for din uddannelse?
Procent
Slet ikke
0,4%
I ringe grad
12,1%
I nogen grad
40,0%
I høj grad
47,5%
I alt
100%
(n=240)
I hvilken grad vurderer du, at udbuddet af
entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter er
tilstrækkeligt på AU?
Procent
Slet ikke
5,0%
I ringe grad
27,9%
I nogen grad
41,7%
I høj grad
10,8%
Ved ikke
14,6%
I alt
100%
(n=240)
Har du hørt om mindst ét entreprenørskabsfag på AU?
Procent
Ja
80%
Nej
20%
I alt
100%
(n=240)
Hvilke entreprenørskabsfag på AU har du hørt om? (Sæt gerne flere krydser)
Procent
BITE: Business, Innovation, Technology and Entrepreneurship (Science and Technology)
6,3%
Fagligt entreprenørskab (Arts)
5,2%
Fagligt entreprenørskab for historie (Arts)
1,0%
Fagligt entreprenørskab for teologi (Arts)
0,5%
Global Entrepreneurship (SLK) (Arts)
3,6%
Humanistisk Innovation (Arts)
20,8%
Science-based Innovation and Entrepreneurship (Science and Technology)
25,5%
Innovation (Science and Technology)
17,2%
Organisatorisk Innovation (Science and Technology)
Musikvidenskab: Musik og lyd som design, branding og kommunikation
(kandidatuddannelse)
6,8%
5,2%
53
Entrepreneurship and Innovation in a social media setting (Arts)
Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realisering af
værdiskabende forandringer (Health)
Entreprenørskab Profilfag (Arts)
10,4%
Entreprenørskab, teknologiforståelse og innovation (Science and Technology)
2,6%
Begivenhedskultur: Moderne identitet
16,7%
1,6%
23,4%
Idræt: Projektledelse og professionsstudier i idræt (Health)
3,6%
International Communication and Multimedia: Entrepreneurship Profile (Business and Social
5,7%
Science)
Kan statskundskabere skabe værdi? (Business and Social Science)
4,7%
Strategi & Koncept (Cand.public, Arts)
6,3%
Ingen
1,6%
Andet - Hvad?
8,9%
(n=192)
Har du hørt om mindst én faglig entreprenøriel aktivitet
på AU?
Procent
Ja
33,8%
Nej
66,3%
I alt
100,0%
(n=240)
Hvilke andre entreprenørielle aktiviteter på AU har du hørt om?
(Sæt gerne flere krydser)
Procent
Workshop i Socialt entreprenørskab og bæredygtighed
16,0%
Workshop Journalism and Innovation I eller II
2,5%
Entrepreneurial Theory (Del af fleksibel semesterfagspakke)
0,0%
Innovation workshop - Organic fruit, berries and vegetables course
5,0%
Tværfaglig workshop i eventbaseret innovation og entreprenørskab, Idræt
5,0%
Workshop Innovation & Entrepreneurship, INNO - X: BioMedical Design
2,5%
Ambassadør netværk 100
12,3%
Start Up Experience Weekend
64,2%
Ingen
7,4%
Andet - hvad?
14,8%
(n=81)
54
Har du hørt om mindst én af Studentervæksthus Aarhus'
aktiviteter?
Procent
Ja
58%
Nej
42%
I alt
100%
(n=240)
Hvilke aktiviteter hos Studentervæksthus Aarhus har du hørt om?
(Sæt gerne flere krydser)
Procent
VidensCrew
3,6%
Iværksætterworkshop
60,0%
Iværksætter Sand Box
69,0%
Take Off (Explore, Incubator eller Vækst)
69,0%
Corporate Take Off
43,0%
Smag på iværksætteri (oplæg, foredrag)
29,0%
Kontakt med Studentervæksthus Aarhus (e-mail, møde, rundvisning o.a.)
44,0%
Ingen
0,7%
Andet - Hvad?
(n=139)
2,0%
Hvordan fik du kendskab til de pågældende aktiviteter på AU og/eller Studentervæksthus
Aarhus? (Sæt gerne flere krydser)
Procent
Via forelæsninger
30,5%
Via workshops (fx innovation games)
4,9%
Via studievejledningen
8,8%
Via arrangementer som Karrieremessen, Erhvervsmessen, Entrepreneurship Week mv.
11,1%
Via foldere
10,2%
Via web (eship.au.dk eller svaa.au.dk)
8,4%
Via web (studerende.au.dk / au.dk)
24,8%
Via Facebook
17,3%
Via nyhedsbreve
5,8%
Via presseomtale
0,9%
Via medstuderende / bekendt (mund-til mund)
36,7%
Via roll-ups på campus
3,5%
Via bus-boards
0,0%
Via bannere
1,8%
Via indkøbsnet
0,0%
55
Pastilæsker
0,9%
Via Go-cards
0,0%
Andet
(n=226)
16,8%
Har du tidligere deltaget i, eller deltager du aktuelt i et
eller flere entreprenørskabsfag på AU?
Ja
Nej
I alt
(n=192)
Procent
74,5%
25,5%
100%
Hvilke af følgende entreprenørskabsfag på AU har du tidligere deltaget i, eller deltager du
aktuelt i? (Sæt gerne flere krydser)
Procent
BITE: Business, Innovation, Technology and Entrepreneurship (Science and Technology)
1,4%
Faglig entreprenørskab (Arts)
0,0%
Fagligt entreprenørskab for historie (Arts)
0,0%
Fagligt entreprenørskab for teologi (Arts)
0,0%
Global Entrepreneurship (SLK) (Arts)
0,7%
Humanistisk Innovation (Arts)
15,4%
Science-based Innovation and Entrepreneurship (Science and Technology)
19,6%
Science and Technological Innovation and Entrepreneurship (Science and Technology)
11,9%
Innovation (Science and Technology)
2,8%
Organisatorisk Innovation (Science and Technology)
6,3%
Musikvidenskab: Musik og lyd som design, branding og kommunikation (kandidatuddannelse)
3,5%
Entrepreneurship and Innovation in a social media setting (Arts)
Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realisering af
værdiskabende forandringer (Health)
Entreprenørskab Profilfag (Arts)
1,4%
Entreprenørskab, teknologiforståelse og innovation (Science and Technology)
0,0%
Begivenhedskultur: Moderne identitet
7,0%
Idræt: Projektledelse og professionsstudier i idræt (Health)
International Communication and Multimedia: Entrepreneurship Profile (Business and Social
Science)
Kan statskundskabere skabe værdi? (Business and Social Science)
1,4%
Strategi & Koncept (Cand.public, Arts)
7,0%
Andet – hvad?
9,1%
2,1%
15,4%
2,1%
3,5%
(n=143)
56
Har du tidligere deltaget i, eller deltager du aktuelt i én
eller flere andre faglige entreprenørielle aktiviteter på
AU?
Ja
Nej
Procent
16%
84%
I alt
100%
(n=81)
Hvilke af følgende entreprenørielle aktiviteter på AU har du tidligere deltaget i
eller deltager du aktuelt i? (Sæt gerne flere krydser)
Procent
Workshop i Socialt entreprenørskab og bæredygtighed
15,4%
Workshop Journalism and Innovation I eller II
0,0%
Innovation workshop – Organic fruit, berries and vegetables course
0,0%
Tværfaglig workshop i eventbaseret innovation og entreprenørskab, Idræt
7,7%
Workshop Innovation & Entrepreneurship, INNO – X: BioMedical Design
0,0%
Ambassadør netværk 100
23,1%
Start Up Experience Weekend
46,2%
Andet – hvad?
15,4%
(n=13)
Har du tidligere deltaget i, eller deltager du aktuelt i én
eller flere aktiviteter hos Studentervæksthus Aarhus?
Procent
Ja
61%
Nej
39%
I alt
(n=139)
100%
57
Hvilke af følgende aktiviteter på Studentervæksthus
Aarhus har du tidligere deltaget i, eller deltager du aktuelt
i? (Sæt gerne flere krydser)
Procent
Iværksætterworkshop
34,1%
Iværksætter Sand box
45,9%
Take Off (Explore, Incubator eller Vækst)
51,8%
Corporate Take Off
9,4%
Smag på iværksætteri (oplæg, foredrag)
11,8%
Kontakt med SVAA (e-mail, møde, rundvisning o.a.)
38,8%
Andet – hvad?
1,2%
(n=85)
I hvilken grad har du samlet set været tilfreds med det
fag/den aktivitet, du har deltaget i?
Procent
Slet ikke
1,0%
I ringe grad
9,0%
I nogen grad
36,0%
I høj grad
54,0%
I alt
100%
(n=181)
I hvilken grad mener du…
(Fag og aktiviteter)
Slet ikke
… At underviserne har været fagligt
kompetente? (n=147)
… At underviserne har været i stand til at gøre
undervisningen inspirerende og
vedkommende? (n=145)
… At forholdet mellem teori og praksis på
kurset har været passende? (n=146)
… At kurset har været professionelt
organiseret og tilrettelagt? (n=147)
… At kurset har relevans i forhold til din faglige
baggrund? (n=145)
… At kurset har været med til at give dig et
"entreprenørielt mindset"? (n=145)
I ringe
grad
I nogen
grad
I høj
grad
I alt
0%
2,7%
31,3%
66,0%
100,0%
2,0%
6,2%
34,5%
57,2%
99,9%
1,4%
17,1%
37,7%
43,8%
100,0%
0,7%
14,3%
38,0%
47,0%
100,0%
4,8%
14,0%
41,4%
39,2%
99,4%
5,5%
14,0%
45,5%
35,2%
100,2%
58
I hvilken grad vurderer du, at fagene/aktiviteterne har FORBEDRET din entreprenørielle forståelse i
forhold til… (Sæt to krydser i hver række)
… At forstå dine egne faglige kompetencer? (n=145)
… At forstå dine egne personlige kompetencer? (n=146)
… At blive mere reflekteret over din egen faglige praksis?
(n=144)
… At få faglige kompetencer til at kunne vurdere en
entreprenøriel mulighed? (n=142)
… At kunne skabe entreprenørielle muligheder i samarbejde
med andre? (n=146)
… At kunne skabe værdi på baggrund af entreprenørielle idéer
og muligheder? (n=142)
… At få øget kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland?
(n=144)
I ringe
Slet ikke
grad
2,0%
15,0%
I nogen I høj
grad
grad I alt
52,0%
31,0% 100%
1,0%
9,0%
38,0%
53,0% 101%
3,0%
14,0%
52,0%
31,0% 100%
2,0%
14,0%
49,0%
35,0% 100%
1,0%
15,0%
49,0%
35,0% 100%
3,0%
18,0%
54,0%
25,0% 100%
18,0%
51,0%
23,0%
8,0%
Slet
ikke
1,0%
I ringe
grad
5,0%
I nogen
grad
23,0%
I høj
grad
I alt
72,0% 101%
1,0%
3,0%
19,0%
76,0% 99%
1,0%
8,0%
34,0%
57,0% 100%
4,0%
13,0%
43,0%
40,0% 100%
1,0%
11,0%
41,0%
47,0% 100%
3,0%
11,0%
35,0%
51,0% 100%
10,0%
20,0%
51,0%
19,0% 100%
I nogen
grad
I høj
grad
I alt
100%
Hvor VIGTIGT er det for dig… (Sæt to krydser i hver række)
… At forstå dine egne faglige kompetencer? (n=144)
… At forstå dine egne personlige kompetencer? (n=144)
… At blive mere reflekteret over din egen faglige praksis?
(n=143)
… At få faglige kompetencer til at kunne vurdere en
entreprenøriel mulighed? (n=138)
… At kunne skabe entreprenørielle muligheder i samarbejde
med andre? (n=143)
… At kunne skabe værdi på baggrund af entreprenørielle idéer
og muligheder? (n=140)
… At få øget kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland?
(n=142)
I hvilken grad mener du… (Sæt ét kryds i hver række)
Slet
ikke
… At oplægsholdere/konsulenter/projektledere har været
fagligt kompetente på deres respektive områder? (n=81)
… At oplægsholdere/konsulenter/projektledere har været i
stand til at gøre aktiviteterne inspirerende og vedkommende?
(n=81)
… At aktiviteterne har været professionelt organiseret og
tilrettelagt? (n=81)
… At aktiviteterne har givet tilstrækkelig grad af indføring i
livet som iværksætter? (n=81)
… At Studentervæksthus Aarhus tilbyder en tilstrækkelig grad
af sparring i forbindelse med opstart af en virksomhed? (n=77)
I ringe
grad
0%
4,9%
24,7%
70,3%
100%
1,2%
3,7%
30,8%
64,2%
100%
1,2%
3,7%
39,5%
55,6%
100%
3,7%
13,6%
38,3%
44,4%
100%
0%
10,4%
37,7%
51,9%
100%
59
I hvilken grad vurderer du, at Studentervæksthus Aarhus' aktiviteter har FORBEDRET dine
iværksætterkompetencer i forhold til… (Sæt to krydser i hver række)
Slet
ikke
5,0%
I ringe
grad
16,0%
I nogen I høj
grad
grad
48,0%
31,0%
I alt
100%
… At forstå dine egne personlige kompetencer? (n=81)
… At få viden om iværksætteri og livet som iværksætter?
(n=81)
… At få konkrete værktøjer og rådgivning i forholdtil at udvikle
en forretningsidé? (n=82)
… At få konkrete værktøjer til at realisere en forretningsidé i
praksis? (n=82)
… At få konkret viden om de tekniske aspekter, der er i at
opstarte en virksomhed? (n=79)
4,0%
9,0%
40,0%
48,0%
101%
0,0%
16,0%
40,0%
44,0%
100%
1,0%
13,0%
34,0%
51,0%
99%
4,0%
26,0%
37,0%
34,0%
101%
9,0%
33,0%
35,0%
23,0%
100%
… At kunne samarbejde med andre om iværksætteri? (n=81)
4,0%
15,0%
38,0%
43,0%
100%
4,0%
10,0%
31,0%
56,0%
101%
16,0%
27,0%
38,0%
19,0%
100%
12,0%
101%
… At forstå dine egne faglige kompetencer? (n=81)
… At motivere/give dig lyst til at starte egen virksomhed?
(n=81)
… At øge dit kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland?
(n=77)
… At få øget kendskab til erhvervslivet? (n=77)
16,0%
43,0%
30,0%
Hvor VIGTIGT er det for dig, at… (Sæt to krydser i hver række)
… At forstå dine egne faglige kompetencer? (n=84)
… At forstå dine egne personlige kompetencer? (n=84)
… At få viden om iværksætteri og livet som iværksætter?
(n=84)
… At få konkrete værktøjer og rådgivning i forhold til at udvikle
en forretningsidé? (n=83)
… At få konkrete værktøjer til at realisere en forretningsidé i
praksis? (n=83)
… At få konkret viden om de tekniske aspekter, der er i at
opstarte en virksomhed? (n=82)
… At kunne samarbejde med andre om iværksætteri? (n=84)
… At motivere/give dig lyst til at starte egen virksomhed?
(n=83)
… At øge dit kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland?
(n=82)
… At få øget kendskab til erhvervslivet? (n=83)
Slet
ikke
1,0%
I ringe
grad
5,0%
I nogen I høj
grad
grad
23,0%
71,0%
I alt
100%
2,0%
1,0%
20,0%
76,0%
99%
0,0%
13,0%
35,0%
52,0%
100%
2,0%
1,0%
30,0%
66,0%
99%
1,0%
5,0%
29,0%
65,0%
100%
2,0%
6,0%
30,0%
61,0%
99%
1,0%
10,0%
37,0%
52,0%
100%
4,0%
5,0%
30,0%
61,0%
100%
5,0%
15,0%
48,0%
33,0%
101%
2,0%
6,0%
41,0%
51,0%
100%
60
Påtænker du at deltage i nogle af nedenstående fag i et af de kommende
semestre (forår/efterår 2014)? (Sæt gerne flere krydser)
Procent
Humanistisk Innovation (Arts)
3%
Science-based Innovation and Entrepreneurship (Science and Technology)
0,4%
Science and Technological Innovation and Entrepreneurship (Science and Technology)
0,4%
Organisatorisk Innovation (Science and Technology)
Musikvidenskab: Musik og lyd som design, branding og kommunikation
(kandidatuddannelse)
Entrepreneurial Methodology , Process and Theory
Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realisering af
værdiskabende forandring (Health)
Profilfag: Entreprenørskab (Arts)
2%
Idræt: Projektledelse og professionsstudier i idræt (Health)
0,4%
Strategi & Koncept (Cand.public, Arts)
0,4%
Entreprenørskab, Diakon-uddannelsen
0,0%
Nej, ingen
83%
Ved ikke
(n=240)
10%
0,4%
0,4%
0,4%
2%
Påtænker du at deltage i nogle af nedenstående aktiviteter hos Studentervæksthus Aarhus i et af de
kommende semestre (forår/efterår 2014)? (Sæt gerne flere krydser)
Procent
Workshop i socialt entreprenørskab og bæredygtighed
3%
Workshop i Innovation & entreprenørskab, INNO-X: BioMedical Design
2%
Iværksætterworkshop
4%
Iværksætter Sand Box
3%
Take Off (Explore, Incubator eller Vækst)
11%
Smag på iværksætteri (oplæg, foredrag)
5%
Nej, ingen
63%
Ved ikke
20%
(n=240)
61
7.3
Resultatkontrakt
62