Det Entreprenørielle Universitet - AU Center for Entreprenørskab og
Det Entreprenørielle Universitet Slutevaluering Center for Entreprenørskab og Innovation December 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 INDLEDNING............................................................................................................3 02 HOVEDRESULTATER ................................................................................................5 2.1 Aktiviteter og ydelser...........................................................................................................6 2.2 Resultater og effekter..........................................................................................................7 2.3 Organisation og samarbejde ................................................................................................8 03 AKTIVITETER OG YDELSER .......................................................................................9 3.1 Opfølgning på mål i resultatkontrakten (output)..................................................................9 04 RESULTATER OG EFFEKTER....................................................................................24 4.1 Opfølgning på mål i resultatkontrakten (outcome).............................................................24 4.2 De studerendes tilfredshed med fag og aktiviteter.............................................................30 4.3 De studerendes udbytte af entreprenørielle fag på AU ......................................................31 4.4 De studerendes udbytte af aktiviteter hos SVAA................................................................34 05 ORGANISATION OG SAMARBEJDE .........................................................................39 5.1 Opfølgning på mål i resultatkontrakten (proces) ................................................................39 06 FORANKRING ........................................................................................................43 6.1 Et nyt fag og begreb...........................................................................................................43 6.2 Organisering af AU´s entreprenørielle aktiviteter...............................................................45 07 BILAG ....................................................................................................................48 7.1 Metoder ............................................................................................................................48 7.2 Frekvenstabeller fra spørgeskemaundersøgelse med studerende ......................................52 7.3 Resultatkontrakt................................................................................................................62 2 01 INDLEDNING Aarhus Universitet vandt i november 2010 opgaven med at etablere Det Entreprenørielle Universitet (herefter DEU) i en konkurrence udskrevet af Danmarks Vækstråd og Erhvervs- og Byggestyrelsen. DEU er et projekt under EU's socialfond. Projekt DEU er etableret med det formål at fremme entreprenørskab på Aarhus Universitet gennem en bred vifte af satsninger. DEU skal bidrage til at skabe større fokus på entreprenørskab på tværs af universitetets fakulteter og fagområder og sikre, at alle studerende stifter bekendtskab med relevante former for entreprenørskab. Med DEU ønsker man endvidere at opbygge et fyrtårn for entreprenørskab, der kan være med til at drive udviklingen i det øvrige uddannelsessystem. Projekt DEU startede officielt op i 2011 med en løbetid på tre år. Projektet er siden forlænget til marts 2015, grundet et overskud af projektmidler. Efter ønske fra projektledelsen er den afsluttende evaluering af projektet foretaget i sommeren 2014, hvorfor erfaringer fra aktiviteter og milepæle gennemført derefter ikke er medtaget. De seneste resultatopgørelser, som indgår i evalueringen, er pr. november 2014. Evalueringen er en del af projektets milepæle og skal belyse følgende tre overordnede temaer, der tilsammen kommer omkring samtlige mål og delmål i DEU’s resultatkontrakt1: 1. Projektets aktiviteter og ydelser, herunder hvorvidt projektets hovedaktiviteter er gennemført, centrale milepæle er nået mv. 2. Projektets effekter og resultater, herunder vurdering af projektets mere langsigtede (aktuelle og potentielle) effekter på lokal og regional vækst og beskæftigelse mv. 3. Organisation og samarbejde, herunder belysning af faktorer, der hhv. hæmmer og fremmer projektets målrealisering. To af projektets resultatkrav vedrører projektets finansiering og budgetopfølgninger. Disse temaer har ikke været fokus for NIRAS’ evaluering. Det har ikke været en del af evalueringens opdrag at vurdere relevansen af de opstillede resultatmål og succeskriterier for projektet, herunder projektets overordnede strategiske tilgang og fremgangsmåde. Denne rapport præsenterer resultaterne fra slutevalueringen, som NIRAS har gennemført i forlængelse af en midtvejsevaluering fra 2012. 1 Resultatkontrakt mellem Region Midtjylland og Det Entreprenørielle Universitet vedrørende projekt ”Det Entreprenørielle Universitet” for perioden 1. april 2011 til 31. august 2014. 3 Evalueringen baserer sig på nedenstående kilder. Der redegøres for de specifikke dataindsamlingsmetoder i vedlagte bilag. Center for Entreprenørskab og Innovations (CEI) egen dokumentation, som er opgivet i Resultatkontrakten (1. april 2014 - 31. marts 2015). Resultatkontrakten rummer en intern opgørelse over antal udbudte fag, antal publikationer, antal videnssamarbejder, samt antal studerende, der deltager i aktiviteter, starter egen virksomhed mv. Et gruppeinterview med projektledelsen, hvor projektets målsætninger og resultater blev gennemgået. Kvalitative interview med projektets interessenter: studerende, undervisere på AU (ikke CEIundervisere) samt DEU’s samarbejdspartnere. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt studerende, der har deltaget i fag og aktiviteter i projektet. Ovenstående kilder inddrages på tværs i evalueringen. Af hensyn til anonymiteten af de interviewede interessenter, henvises der ved brug af citater til disse som ’samarbejdspartnere’, ’studerende’, ’undervisere’ eller ’projektledelse’. 4 02 HOVEDRESULTATER Målet med projekt DEU har været at fremme entreprenørskab på Aarhus Universitet. Projektet havde ved projektstart opstillet 17 resultatmål, som der er blevet evalueret på i nærværende evaluering. Resultatmålene fordeler sig inden for tre områder: Aktiviteter og ydelser, Resultater og effekter og Organisation og samarbejde. DEU er et stort projekt med mange involverede aktører og interessenter: studerende, undervisere, universitetsledelsen, projektledere og samarbejdspartnere, i form af virksomheder og organisationer med fokus på innovation og entreprenørskab. Evalueringen sammenfatter erfaringer og vurderinger af projektet på tværs af de forskellige interessenter. Evalueringen viser, at DEU generelt har været et meget vellykket projekt. Stort set alle milepæle og resultatmål er nået, og der er kommet givtig læring og viden ud af projektet, som kan være med til fremadrettet at styrke universitetets entreprenørielle aktiviteter. En central læring er dog, at der hersker forskellige forståelser af entreprenørskab som felt og dermed også af, hvad et fokus på området bør rumme. Termen entreprenørskab rummer både en forståelse af intraprenørskab (forstået som entreprenørskab anvendt i eksisterende virksomheder) og iværksætteri (forstået som opstart af en ny virksomhed) som to forskellige tilgange til at innovere. Begge dele er vigtige af have fokus på. Projektet har skabt et større fokus på entreprenørskab inden for flere fagområder, og mange studerende er gennem fag og aktiviteter, udbudt direkte på Aarhus Universitet eller hos Studentervæksthus Aarhus, blevet introduceret til entreprenørskab som felt og har lært at bruge deres faglighed på nye og givtige måder. Dog har det på enkelte studieretninger været sværere at gennemføre eller udvikle planlagte aktiviteter, fx på medicinstudiet. Dette skyldes i flere tilfælde enten manglende tilmelding til fag og aktiviteter, eller udfordringer med opbygningen og studieordningen på de forskellige studieretninger. Derudover kræver en videre fremme af entreprenørskab på Aarhus Universitet, at der fortsat sker en styrkelse og udvikling af samarbejdet mellem relevante aktører på området – både eksternt og internt på AU. Nedenfor præsenteres de centrale hovedresultater inden for hvert af projektets hovedområder: Aktiviteter og ydelser, Resultater og effekter og Organisation og samarbejde. 5 2.1 Aktiviteter og ydelser Introduktion til entreprenørskab på uddannelserne Det er vigtigt for udbyttet af undervisningen at forholde sig til, hvor i uddannelsesforløbet de studerende præsenteres for entreprenørskab. Lægges undervisningen i begyndelsen af de studerendes studieforløb styrkes de studerendes kendskab til feltet tidligt. Lægges undervisningen sidst i uddannelsesforløbet, er der større mulighed for at gribe de studerendes motivation for at entreprenere. Entreprenørskabsfag skal målrettes de studerende Det er vigtigt, at entreprenørskabsfag målrettes de studerendes specifikke fagligheder. Der er værdifuld viden at hente for studerende ved at deltage i fag med studerende fra andre studieretninger, men skal man fange de studerendes interesse, er det vigtigt, at tilgangen til og forståelsen af at entreprenere sættes ind i en kontekst, der er relevant for de studerendes faglige retning, og som de kan relatere til. Fag skal udvikles i et samarbejde Udviklingen af fag sker bedst i et samarbejde mellem en fagunderviser og en person med ekspertise i entreprenørskab. Det er både vigtigt, at den faglige vinkel træder frem, og at teori og metoder gøres relevante for de studerende. Udfordring med studieordning- og rammer Studieordningen er i flere tilfælde en hindring for etablering og udvikling af entreprenørskabsfag. Oprettelsen af entreprenørskabsfag bør ikke foretages isoleret, men skal tænkes sammen med eksisterende studieordninger og -rammer. Nødvendigt med en entreprenøriel kompetenceenhed som Center for entreprenørskab og innovation (CEI) Det er en styrke at have en enhed som CEI til at bistå underviserne i udviklingen af entreprenørskabsfag. Underviserne har gennemgående været tilfredse med samarbejdet med CEI’s konsulenter: Det har fungeret godt med sidemandsoplæring, og CEI’s konsulenter har været kompetente og hjælpsomme. Entreprenørskab som en biopgave Undervisere på universitetet har mange andre opgaver at varetage, end at undervise i entreprenørskab. Det er derfor nødvendigt at etablere et ledelsesmæssigt fokus, som sikrer de nødvendige ressourcer og opmærksomhed til tilrettelæggelse og afholdelse af entreprenørskabsfag. 6 Studentervæksthus Aarhus (SVAA) som en ressource Aktiviteter og kurser udbudt hos SVAA har været en succes med mange deltagende studerende. Hertil har SVAA og den udbudte rådgivning hjulpet flere studerende til at starte egen virksomhed. Både studerende og samarbejdspartnere vurderer, at projektet ikke til fulde har udnyttet potentialet for at styrke samarbejdet mellem de studerende og virksomheder på området. Fremadrettet er dette et område, som AU med fordel kan forsøge at styrke endnu mere. Forskning i entreprenørskab Forskning i entreprenørskab er gennemført, og viden er blevet formidlet i Forum for Entreprenørskabsundervisere (FEU). Der har dog ikke været nok fokus på at afprøve og udvikle denne viden i et ”hands on-perspektiv”. Formidling af fag og aktiviteter Der er gjort en ihærdig indsats for ad flere veje at gøre de studerende opmærksomme på fag og aktiviteter under projekt DEU. Det er vurderingen, at den største gennemslagskraft opnås via mundtlig formidling, hvor de studerende præsenteres direkte for entreprenørskabsfag gennem forelæsninger eller fra andre studerende. Der er potentiale i at gøre en indsats for at fremme entreprenørskab i de fora, hvor de studerende naturligt færdes, fx på kollegier. Her mødes de studerende på tværs af uddannelsesretninger, og det er ofte i dette forum, at idéer og en lyst til entreprenørskab opstår. 2.2 Resultater og effekter Et øget udbud af entreprenørskabsfag Projektet har markant øget udbuddet af entreprenørskabsfag på AU. Der er en overvægt af entreprenørskabsfag på fakultetet for Arts og færrest på fakultetet Health, hvor entreprenørskabsfag i mindre grad er blevet taget godt imod. For at overkomme denne skævhed, er det nødvendigt at være opmærksom på, hvordan de enkelte uddannelser er struktureret ift. fag og eksamener, herunder hvilke incitamentstrukturer, der gør sig gældende for de studerende i forhold til at vælge fag. Flere studerende peger på, at studieordninger står i vejen for deres mulighed for at vælge de entreprenørskabsfag, de ønsker. Høj tilfredshed med fag og aktiviteter på AU De studerendes samlede tilfredshed med fag og aktiviteter udbudt under projekt DEU er generelt høj. Fag og aktiviteter opleves som havende en høj kvalitet, både hvad angår form og indhold, og samtidig opfattes de som vedkommende i forhold til de studerendes behov. Nogle studerende fremhæver det som en ulempe, at underviserne ikke selv har prøvet kræfter med entreprenørskab. De efterlyser derfor en større brug af gæsteforelæsere fra erhvervslivet. 7 Høj tilfredshed med Studentervæksthus Aarhus (SVAA) De studerendes samlede tilfredshed med aktiviteter hos SVAA er høj. Særligt tilfredse er de studerende med aktiviteternes fokus på praksis, den kompetente vejledning, og muligheden for at skabe et entreprenørielt netværk. Dog peger evalueringen også på, at de studerende, i tråd med flere samarbejdspartnere ønsker, at der fremadrettet bliver gjort mere for at styrke samarbejdet mellem de studerende og erhvervslivet. Effekt på lokal og regional vækst Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at konkludere på projektets indflydelse på den lokale og regionale vækst. De studerende lægger vægt på, at de entreprenørielle aktiviteter og fag har givet dem et værdifuldt indblik i egen faglighed og kompetencer. Hermed har de styrket deres faglige selvtillid og fået mod på at komme ud på arbejdsmarkedet og innovere. For at befordre, at studerende – mens de er studerende – starter egen virksomhed, kan det overvejes, om der skal tilbydes ECTS-point for aktiviteter og kurser hos SVAA. Dette vil for nogle studerende gøre det nemmere at starte en virksomhed op samtidig med, at de også er studieaktive. På den anden side anses det som en styrke, at aktiviteterne hos SVAA netop ikke er bundet af en studieordning, da dette giver større fleksibilitet i aktiviteternes form og indhold. 2.3 Organisation og samarbejde Center for Entreprenørskab og Innovation (CEI) og Interdiciplinary Community for Advanced Research in Entrepreneurship (iCARE) Det har været godt for projektet både at have CEI og iCARE som en del af projektledelsen. De to enheder har hver især bidraget med stærke kompetencer og hjulpet til at udvikle og realisere de opstillede mål. Det vurderes dog, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes at skabe synergi mellem de to enheder og udnytte potentialet for, igennem et samarbejde, at udvikle AU i retning mod et entreprenørielt universitet. Fortsat behov for et styrket samarbejde Projektet har i varierende omfang etableret et samarbejdende innovationsmiljø med Katrinebjerg. Størst har vægten været på at markedsføre DEU’s aktiviteter, herunder særligt SVAA’s aktiviteter. Samarbejdet med øvrige uddannelsesinstitutioner i regionen (VIA University College og Arkitektskolen Aarhus) har været størst i første halvdel af projektet. DEU’s fokus har ikke været på at formalisere disse samarbejder, men der er blevet diskuteret potentielle samarbejdsmuligheder og tilmed blevet iværksat små og større projekter. Flere af de adspurgte samarbejdspartnere peger på, at samarbejdet på nuværende tidspunkt har været begrænset, men alle ser potentiale i at få det styrket. 8 03 AKTIVITETER OG YDELSER Dette kapitel vurderer, hvorvidt DEU har gennemført de planlagte aktiviteter og opnået et tilfredsstillende output, jf. resultatkontrakten. Vurderingerne er baseret på CEI’s egen statusrapport2 og på supplerende data, som NIRAS har indsamlet. For hvert resultatmål præsenteres både de faktuelle opgørelser (i tabellerne) og en mere kvalitativ vurdering af målrealiseringen, herunder vurderinger af, hvad der hhv. har hæmmet og fremmet målrealiseringen. 3.1 Opfølgning på mål i resultatkontrakten (output) Samlet set har projektet nået de forventede resultatkrav på dette område, med undtagelse af enkelte fravigelser, som der redegøres for i nedenstående afsnit. I evalueringen af målopfyldelsen er resultatkontraktens ti forskellige mål brugt som ramme. 1. Det første mål har været at ”tone syv uddannelser” i en entreprenøriel retning inden for den samlede projektperiode. Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. november 2014 Der skal laves en toning af syv uddannelser i en entreprenøriel retning. Ændringerne skal indarbejdes i studieordningerne. 2 Der er seks uddannelser, hvor der er tonet kurser eller hele semestre i entreprenøriel retning: Musikvidenskab: Toning af kandidatuddannelsen i musikvidenskab (faget: Musik og lyd som design, branding og kommunikation) er færdigudviklet og indskrevet i studieordningen fra december 2012. Begivenhedskultur: Toning af suppleringsuddannelsen i begivenhedskultur (faget: Moderne identitet) er færdigudviklet og indskrevet i studieordningen i 2011. International Communication and Multimedia: I stedet for praktik på 4. Semester, udbydes der et helt tonet semester (fagene: Value creation; From the personal outset to creativity and business; From creativity through idea generation to business models; From Den seneste resultatkontrakt for perioden 1. april 2014 - 31. marts 2015 er vedlagt denne rapport som bilag. 9 Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. november 2014 business model towards an entrepreneurial company). Idræt: Fra foråret 2013 er faget Projektledelse og professionsstudier i idræt udbudt i tonet form. Entreprenørskab, teknologiforståelse og innovation (ETI): Faget er tonet og udbudt fra efteråret 2013, men er blevet aflyst pga. for få tilmeldte studerende. Strategi og koncept (ARTS): Faget er gentænkt og tonet. Det blevet udbudt fra efteråret 2013 og løber samtidigt med de studerendes praktikophold. Kan statskundskabere overhovedet skabe værdi?: Faget er tonet og udbudt som valgfag på kandidatniveau. Det er lykkedes at tone syv uddannelser i en entreprenøriel retning. Herved har projektet nået sit resultatmål. Blandt andet er kandidatuddannelsen i musikvidenskab blevet tonet, ligesom der på uddannelsen International Communication and Multimedia udbydes et tonet semester med fire fag. I tillæg hertil, er der på enkelte fag og kurser foretaget en entreprenøriel toning ved at inddrage innovations- og entreprenørskabselementer i undervisningen. Dette er fx tilfældet på kurset Organic Fruits, Berries and Vegetables in a Temperate Climate, hvor der i samarbejde med CEI er afholdt en workshop om innovation på fire timer. På baggrund af denne erfaring, arbejdes der fremover på at udvide kursets entreprenørielle islæt. Idéen om at tone eksisterende fag på de faglige retninger vurderes generelt positivt, både af samarbejdspartnere, undervisere og studerende. ”Det, der er fedt ved DEU, er det, de har fundet på med toning. Det er totalt originalt, og det ville være en måde, man kunne udbrede i Danmark stille og roligt.” (Samarbejdspartner) ”Det entreprenørielle lægger op til, at man mere systematisk kan gå ind og kigge på, hvad det er for nogle arbejdsprocesser og lærerprocesser, man skal fremme for at skabe forandringer. Det lægger et lag på udover det, som man hidtil har gjort på universitetet. Jeg kørte også kurset, inden jeg lavede denne her toning, så det har givet kurset et par ekstra kompetencer. Det er en toning, så det gennemsyrer ikke faget, og måske har det ændret kurset ca. 10 %.” (Underviser) 10 ”Vi har virkelig integreret det i den undervisning – vi snakker nogle gange om, om vi kan implementere det andre steder. De her redskaber er rigtig gode til mange ting. Jeg kunne da godt være lidt skeptisk inden, men jeg synes faktisk, at jeg kan mærke, at det er et godt redskab, som jeg ikke tidligere havde til at begribe, hvordan man også kan lave god undervisning.” (Underviser) ”Det er fedt, at vi har haft to undervisere med forskellig baggrund. Man har tydeligt kunne mærke en samtale i deres undervisning, og det er ikke fordi, det har været dårligt planlagt, men de har begge været til stede i undervisningen. Den debat, som har været undervejs, er den, jeg selv har siddet med. Det ville ikke have været det samme uden de to faglige vinkler. (Studerende) Det er en læring hos CEI og de faglige undervisere, at det kræver tid at foretage en succesfuld toning af en uddannelse eller et fag. Hvis målet er at give de studerende en forståelse for innovation og entreprenørskab inden for netop deres fagområde, er det ikke tilstrækkeligt med et enkelt kursus i innovation og entreprenørskab på kandidatuddannelsen. Det bemærkes af både de studerende og underviserne, at det er vigtigt, at de studerende allerede på bacheloruddannelsen præsenteres for entreprenørskab, så de kan blive fortrolige med tankegangen, og så de bliver opmærksomme på, at det er en vej, som de kan vælge at gå, senere i deres uddannelsesforløb. Det er således vigtigt at være bevidst om, at der er en væsentlig forskel imellem at foretage en egentlig toning af en uddannelse og blot at indføre mindre entreprenørskabselementer i de enkelte kurser. ”Hvis man tror, at man over 20 timer i et masterforløb kan give de studerende denne her innovationsforståelse, så tager man fejl. Ting tager tid, og det er vigtigt, at de studerende bliver præsenteret for det tidligt. Denne her tankegang skal ind og spille tidligt, sådan at de studerende bliver fortrolige med den.” (Underviser) 2. Af resultatkontrakten fremgår det, at der indenfor projektets første år skal være igangsat mindst to pilotforsøg udi at udvikle generiske entreprenørskabsfag. Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. oktober 2014 Der skal udvikles generiske entreprenørskabsfag, som kan indgå på alle studieretninger Det har ikke været muligt at udvikle generiske fag, som kan indgå i alle studieretninger. Dette tillægges administrative forhindringer i AU’s opbygning og uddannelsessystemet generelt. Der er i stedet oprettet lokale samarbejder med studienævnene, så alle studerende har adgang til entreprenørskabsfag, der bygger på de samme overordnede processer. 11 Det er ikke lykkedes at udvikle generiske entreprenørskabsfag, som kan indgå i alle studieretninger. Dette begrundes med administrative udfordringer i AU’s opbygning, samt med udfordringer i forhold til forskellige studieordninger på de enkelte studieretninger. Det er samtidig en læring fra projektet, at det er helt centralt, at de fag, der udvikles, bliver tilpasset de enkelte fagområder. Derfor er det på nuværende tidspunkt heller ikke et fokus, at der skal udvikles generiske fag. ”Jeg tror bare, vi skal være glade for, at generiske fag ikke lykkedes. Det kan ikke gøres på en meningsfyldt måde. Det skal gøres på en måde, hvor de studerendes fagligheder kommer i spil – kvaliteten af det ville være helt forfærdelig.” (DEU-projektledelse) I stedet for at udvikle generiske fag, er der etableret samarbejder med de lokale studienævn, som på tværs af faggrænser giver de studerende adgang til entreprenørskabsfag, der er drejer sig om de samme processer. Det gælder samtidig, at nogle af de udbudte fag har haft studerende fra forskellige studieretninger. Denne type fag har både fået positive og negative vurderinger hos de studerende, som NIRAS har talt med. De tværfaglige fag læses af studerende med vidt forskellige studiemæssige baggrunde, hvilket medfører, at undervisningen skal rettes mod en bred gruppe af modtagere. Derfor oplever nogle studerende, at indholdet bliver ukonkret og irrelevant i forhold til deres studie. De studerende ønsker i stedet at arbejde med entreprenørskab med udgangspunkt i deres specifikke faglighed. ”Jeg savnede, at man tog udgangspunkt i min retning, og hvad jeg kan. Vi var blandet meget på kryds og tværs, jeg var sammen med nogen fra bio-fag og medicin, så det var ikke så konkret.” (Studerende) ”Jeg havde profilfaget ’Entrepreneurship’, og det var på tværs af alle Arts-uddannelser, så det var også litteraturhistorikere og idrætsstuderende, ”you name it”. Alle mulige retninger. Det var en meget bred skare af folk, alle var universitetsuddannede, men meget diffust og varieret. Det bevirkede i min optik, at vi startede forfra, fordi mange af de her mennesker havde aldrig arbejdet projektorienteret før.” (Studerende) På den anden side beretter nogle studerende, at det har været værdifuldt at stifte bekendtskab med studerende fra andre studieretninger og sparre med dem om idéer og projekter. Hertil har mødet med andre faggrupper gjort det nemmere for de studerende at reflektere over egen faglighed og finde frem til, hvad netop de kan bidrage med på et fremtidigt arbejdsmarked eller i en innovationsproces. Denne selvrefleksion bliver af både studerende og undervisere fremhævet som en central del af feltet entreprenørskab og er derfor mindst lige så vigtig som tilegnelsen af konkrete entreprenørskabsmetoder og -redskaber. 12 ”Faget gav mulighed for at reflektere over din kernefaglighed. Det har pludselig givet mening at snakke om, hvad man har med i bagagen, hvilke indsigter jeg har. Jeg har andre ting med i rygsækken end en, der har læst business eller humaniora.” (Studerende) 3. Ifølge resultatkontrakten skal der senest 31. august 2012 være udviklet en fleksibel semesterfagspakke, som kan udbydes tværfagligt på kandidatniveau. Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. oktober 2014 Der skal udvikles en fleksibel semesterpakke, som udbydes tværfagligt på kandidatniveau. Semesterpakken blev udbudt i efteråret 2013, men blev aflyst, fordi der var for få tilmeldinger. På baggrund af denne erfaring, vil de tre fag (entreprenørielle metoder, teori og processer) i semesterpakken blive koncentreret til ét fag, som udbydes i efteråret 2014, hvor der forventes større tilslutning. Målet om udvikling af en fleksibel semesterpakke er gennemført, omend med forsinkelse. Semesterpakken består af tre fag: metoder, teori og processer. Den fleksible semesterpakke er målrettet Faculty of Business and Social Sciences. Semesterpakken er blevet udbudt to gange, men er aldrig blevet oprettet på grund af for få tilmeldte. Det er derfor besluttet, at de tre fag sammenfattes til ét fag i håbet om, at dette vil generere nok tilmeldinger, så kurset kan afholdes i efteråret 2014. Erfaringerne fra DEU viser således, at etablering af en entreprenøriel semesterfagspakke har sværere ved at tiltrække studerende, end enkeltfagene har. 4. En fjerde målsætning har været at udvikle 12 enkeltstående fag i samarbejde med fagmiljøerne. Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. november 2014 Udvikling af enkeltstående fag i samarbejde med fagmiljøerne (herunder sommerskoler). Der skal være udviklet seks fag pr. 31. august 2012 og 12 fag pr. 31. december 2013. Ifølge statusrapporten er der på nuværende tidspunkt udviklet 15 fag. Dette resultatmål er, med de 15 udviklede fag, blevet mere end opfyldt. De udviklede fag fordeler sig således 2011: Fagligt entreprenørskab for teologi Fagligt entreprenørskab for historie BITE – Business, Innovation, Technology and Entrepreneurship Global Entrepreneurship 13 2012: Humanistisk innovation Innovation og forskning Science based Innovation and Entrepreneurship Innovation Organisatorisk innovation Entrepreneurship and Innovation in a Social Media Setting (sommerskole) Science and Technological Innovation and Entrepreneurship Entrepreneurial Methodology Entrepreneurial Process Entrepreneurial Theory 2013: Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realiseringen af værdiskabende forandringer 2014: Kan statskundskabere skabe værdi? Entrepreneurship and Innovation in the Tech Arena Et formål med projekt DEU har været at opnå ny viden og erfaring på området for entreprenørskabsundervisning. For flere fag gælder det derfor, at de løbende er blevet justeret og videreudviklet af underviserne for at modsvare de studerendes behov. Udviklingen af fag er overordnet gået rigtig godt, omend der har været enkelte udfordringer på vejen, der særligt relaterer sig til studieordningerne på de enkelte uddannelser. Flere undervisere giver udtryk for, at store fag med 100 studerende eller derover ikke egner sig til en entreprenøriel undervisningsform, ligesom traditionelle forelæsningslokaler med stolerækker, der alle vender i samme retning, heller ikke er befordrende for en entreprenøriel dialog og udvikling mellem de studerende. For nogle undervisere er det derudover en udfordring at finde en passende eksamensform til entreprenørskabsfagene, da de nuværende vurderingskriterier ikke er gearet til at vurdere de studerende på deres entreprenørielle kompetencer. ”Jeg vil sige, at de regelsæt, som vi skal leve efter, er nok den værste barriere i forhold til at skabe entreprenøriel undervisning.” (Samarbejdspartner) ”Det med at eksaminere er en stor udfordring i det her system, som har været meget målorienteret. Vi vil gerne være procesorienterede og bedømme de studerende på det. Så der har været lidt disharmoni.” (Underviser) Det er således vigtigt, at der tages højde for studieordninger, såvel som for de fysiske rammer i de mål, der stilles for entreprenørskabsundervinsingen. 14 3.1.1 Samarbejde med CEI om udvikling og tilrettelæggelse af fag På tværs af fagområder udtrykker underviserne en stor tilfredshed med det samarbejde, de har haft med CEI omkring udvikling og gennemførelse af entreprenørskabsfag. Det er undervisernes vurdering, at CEI’s konsulenter er fagligt dygtige, og det har været en styrke at have CEI til at hjælpe med tilrettelæggelsen af fagene. ”Min fremtid er, at det kører vi også de næste tre år, og jeg vil gerne gøre det i samarbejde med CEI. Det har været en kæmpe fordel at have et sted at gå hen og finde nogen, som vil lege med os, det var helt fantastisk. Det, vil jeg håbe, fortsætter; at vi kan blive ved med at hente den kompetence ind, og at de er villige til at køre på.” (Underviser) Der er vigtigt, at undervisningen ikke alene foretages af en medarbejder fra CEI, men også gør brug af den faglige underviser. Dette skal sikre, at den aktuelle faglighed fra studieretningen kommer i spil. Omend samarbejdet med de enkelte konsulenter har kørt problemfrit, har der været en oplevelse af, at de benyttede entreprenørielle metoder og tilgange til undervisningen skulle justeres af underviserne, så de modsvarede de studerendes faglighed og interesseområder. Hvis de studerende skal fatte interesse for faget, skal det knyttes op på netop deres faglighed. ”Man skal også ville det så meget, at man ikke erstatter undervisningen med nogen fra CEI. Det skal give mening for de studerende, og det gør det ikke, hvis du bare underviser i det. Der skal være en integration, der skal være nogen, der er med til at få det til at hænge sammen.” (Underviser) ”Vi havde en bog, som blev udnævnt, som var en central tekstbog i faget, meget produktorienteret, og den kunne de studerende slet ikke relatere til, og de klagede helt konsekvent over den – og den var udpeget af CEI.” (Underviser) ”Vi har et problem med, at vi meget kommer med moduler, hvor vi gerne vil undervise i innovationsprincipper og metoder, men vi har brug for, at undervisningen bliver tilrettelagt, så den passer ind i de her miljøer. Det er nødvendigt, at innovationsprocessen, som der undervises i, passer ind i fagene […] det sker, at vi får innovationsprocesser på, som er en lille smule afkoblet fra faget. Derfor kræver det, at vi sætter os ned og finder ud af, hvordan vi får de to ting til at spille sammen.” (Underviser) Det understreges af både undervisere og studerende, at det er vigtigt, at de eksempler, der anvendes i undervisningen, kommer fra de faglige miljøer og har relevans ift. de studerendes faglighed. Fx henviser studerende til, at flere af de anvendte eksempler i undervisningen enten ikke var fagligt relevante for dem, eller ikke virkede vedkommende i forhold til deres nuværende situation. I udviklingen af entreprenørskabsfag, skal der yderligere tages højde for, at det ind til videre har været centralt, at der har været projektmidler til at betale for CEI’s ressourcer og for brug af lokaler. Derved har entreprenørskabsfagene ikke medført økonomiske udfordringer for de enkelte institutter, ligesom underviserne ikke har skulle kæmpe for at få lov til at afholde fagene. Flere undervisere 15 påpeger, at dette vil blive en af de centrale barrierer fremover, når projektmidlerne fra DEU ophører (se mere i kapitlet Forankring.) ”Det skal gøres let at gøre til en del af undervisningen. Derfor er det vigtigt, at man har den kompetence [CEI], og at man har adgang til den. Hvis jeg nu i det arbejde, jeg sidder med, fik at vide, at jeg skulle lave noget med entreprenørskab og innovation, ville det ikke gå. Det at have et center, som kan levere den vare, et sted hvor man kan rekvirere det her.” (Underviser) 5. og 6. Et femte og sjette mål er, at der skal udvikles kompetenceudviklingsforløb for undervisere, som sikrer, at alle medarbejdere får mulighed for at videreuddanne sig indenfor entreprenørskabspædagogik. Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. november 2014 Der skal udvikles fire fleksible efteruddannelser for undervisere og erhvervsliv. Der er blevet arbejdet på at udvikle og oprette en masteruddannelse, IMEET. Arbejdet har omfattet forskellige større initiativer. Det er dog blevet besluttet, at denne milepæl ikke kan realiseres i projektperioden, da der ikke har været en betalingsduelig målgruppe, og/eller der ikke kunne ses nogle kunder, omend der har været interesse for uddannelsen. Der skal udvikles og gennemføres kompetenceudviklingsforløb for undervisere (DEU skal sikre, at alle medarbejdere får mulighed for at videreuddanne sig indenfor entreprenørskabspædagogik). Korte efteruddannelsesforløb af undervisere: Individuel efteruddannelse af undervisere Mastermodul for undervisere i VIA UC BIO-X Denmark, Health Efteruddannelse i erhvervslivet Individuel efteruddannelse af undervisere Løbende videreuddannelse gennem Forum for entreprenørielle undervisere (FEU) Deltagere i FEU i perioden: 264 deltagere Adjunktpædagogikum udviklet Målet om at udvikle fire fleksible efteruddannelser for undervisere og erhvervsliv er delvist opnået. Masteren IMEET er blevet udviklet og udbudt ad flere omgange, men er blevet lukket ned igen, da der ikke har været nogen aftagere, som kunne betale for den i dens nuværende form. Det vurderes af projektledelsen, at der fortsat er et marked for en masteruddannelse, dog i en anden form end IMEET. De undervisere, der har været involveret i udviklingen af entreprenørskabsfag, har modtaget en individuel kompetenceudvikling i form af sparring og sidemandsoplæring af den konsulent fra CEI, 16 som de har tilrettelagt faget sammen med. Det er forskelligt, hvilke behov underviserne har i forhold til entreprenørskabspædagogik. Kompetenceudviklingen af underviserne fungerer derfor bedst, når den entreprenørskabspædagogiske tilgang tilpasses undervisernes faglige miljø og den enkelte undervisers behov. Underviserne giver, på tværs af fagområder, udtryk for en stor tilfredshed med det samarbejde, de har haft med CEI omkring udvikling og gennemførelse af entreprenørskabsfagene. Det har fungeret godt med den nære sidemandsoplæring, og undervisernes behov for oplæring er blevet imødekommet af CEI’s konsulenter. ”Jeg fik en god oplæring, og det var min egen prioritering, at jeg ikke kom til at undervise mere i det. Det kunne jeg sagtens have gjort. Men jeg følte mere, at mit indspil skulle være det faglige med en entreprenøriel toning. Synes de var gode til det, fagligt dygtige, og det var godt.” (Underviser) Det har i løbet af projektet vist sig at være svært at udbyde efteruddannelsesforløb for erhvervslivet. Det skyldes, at de gældende akkrediteringskrav til universiteterne kræver andre læringsmål og standarder for undervisningen, end dem, der efterspørges af erhvervslivet. 3.1.2 Forum for Entreprenørielle Undervisere Der er i Forum for Entreprenørielle undervisere (FEU) blevet afholdt månedlige arrangementer for interne og eksterne interessenter. Her tilbydes undervisere med interesse for entreprenørskabsundervisning viden og sparring inden for feltet. Der har pr. 1. marts 2014 været et samlet deltagerantal i FEU på 264 undervisere. Oprindeligt var målet med FEU, at det skulle være et internt forum for forskere og undervisere i entreprenørskab på AU. I begyndelsen var det primært medarbejdere hos iCARE og CEI, der kom til arrangementerne. Sidenhen er der kommet større opbud af ansatte uden for de to centre, ligesom interessen for forummet er steget uden for AU, fx har VIA University College benyttet sig af FEU. Der er dog fortsat en overvægt af deltagere fra CEI og iCARE ved FEU’s arrangementer, idet det vurderes, at ca. 50 % af deltagerne kommer fra de to centre. Blandt de undervisere, som NIRAS har talt med i forbindelse med slutevalueringen, er kendskabet til FEU ikke stort. Kun enkelte undervisere har hørt om FEU, og flere er ikke bekendt med forummet. Omend flere undervisere umiddelbart finder forummet interessant, bliver mangel på tid fremhævet som den væsentligste årsag til et fravalg af forummet. ”Måske er min holdning lidt det samme som min holdning til masteruddannelse: Jeg synes jo, at innovation og entreprenørskab er vigtigt, men det er for mig kun et add on til den naturvidenskabelige uddannelse (…) Hvis jeg skal til at involvere mig i at forbedre innovationsuddannelse og deltage i møder og kurser og foredrag, går det fra at være et add on til at blive det primære, og så bliver jeg mere CEI-ansat end ansat på Science and Technology. 17 Der hvor det er svært, er det med at lave noget, som en underviser kan få gavn af, uden at, jeg synes, jeg spilder min tid, eller det tager for meget af min tid. ” (Underviser) ”Tid er verdens knappeste ressource. Jeg ville uden tøven tilmelde mig et nyhedsbrev, hvis de har et, og hvis der var noget interessant, ville jeg komme – men jeg er ikke entreprenørskabsunderviser, det er kun en del af min profil. Jeg laver også andre ting. Jeg ville ikke gå ind i et større pædagogisk eller didaktisk forum, så skulle det være fordi nogle af de andre ting blev prioriteret ned.” (Underviser) Flere undervisere giver udtryk for, at arbejdet med at undervise i entreprenørskabsfag anses for at være en biopgave til undervisernes samlede arbejdsopgaver. Det er følgelig ikke noget, de gør mere ud af end, hvad der kræves i forbindelse med de konkrete undervisningsaktiviteter. Enkelte undervisere påpeger, i tråd med midtvejsevalueringen, at FEU kan virke som en ”lukket klub”, der kun henvender sig til udvalgte forskere på området. Derfor bør man fremadrettet prioritere indhold, der også appellerer til undervisere, som kun kortvarigt har beskæftiget sig med entreprenørskab, og som måske kun ønsker at deltage en enkelt gang. Det vurderes dog af projektledelsen, at FEU samlet set har været en stor succes, og at det fungerer som en god platform for, dels at sprede ny viden om entreprenørskabsuddannelse, dels at styrke samarbejder og netværk på tværs af faggrupper og -områder. Hertil er FEU en omkostningslet indsats, hvorfor det heller ikke vurderes at være et problem at fortsætte forummets aktiviteter efter endt projektperiode. 7. Et syvende mål har været fortsat at udvikle aktiviteter i Studentervæksthuset (SVAA), herunder at 50 % af de studerende starter egen virksomhed, og at der etableres minimum 25 samarbejder mellem studerende og etablerede virksomheder. Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. 30. juni 2014 Fortsat udvikling af aktiviteter i SVAA: Antal studerende: I perioden 01.09.11-30.06.14 har i alt 1266 studerende deltaget i aktiviteter i SVAA, herunder: Iværksætterworkshop: 599 deltagere Iværksætter Sand Box hold 1-6: 231 deltagere VidensCrew: 4 deltagere Corporate Take Off: 67 deltagere Take Off : 395 deltagere (Explore: 245, Incubator: 102, Vækst: 48) Etablering af entreprenørielle samarbejder mellem studerende og etablerede virksomheder, min. 25 samarbejder. 50 % af de studerende i SVAA starter egen virksomhed Antal virksomheder i SVAA med CVR-nummer i perioden 01.09.11-30.06.14: 141 18 Antal virksomheder i SVAA i perioden 01.09.1130.06.14: 244 Antal studerende med CVR-nummer: 237 Take Off Explore: 104 Incubator: 85 Vækst: 48 Andel studerende i Take Off, der har startet egen virksomhed (målt på CVR-numre): 60 % Virksomhedssamarbejder: 213 I alt 1266 studerende har deltaget i SVAA’s aktiviteter. Ud af de 395 studerende,der har deltaget i forløbet Take Off, har 237 fået et CVR-nummer, svarende til 60 %. Dette har resulteret i 141 CVRregistrerede virksomheder. Målet om, at 50 % af de studerende i Studentervæksthuset skal starte egen virksomhed, er dermed opnået, bedømt ud fra antallet af studerende, der har deltaget i Take Off. Det er lykkedes at etablere 21 samarbejdsprojekter mellem studerende og virksomheder. Samarbejdet er etableret enten gennem ”VidensCrew”, hvor den studerende kunne komme i praktik hos en iværksætter, eller gennem ”Corporate Take Off”, hvor et team af studerende indgik et samarbejde med en virksomhed i seks måneder, der handlede om at afprøve en forretningsidé, som virksomheden ikke selv havde haft tid til at udvikle. Projekterne har med disse samarbejder bidraget til at fremme de studerendes entreprenørielle kompetenceudvikling. Det understreges yderligere, at der er stor værdi forbundet med, at studerende og virksomheder samarbejder. Det er derfor et område, der fremadrettet er potentiale i at styrke. ”Hvis man på en eller anden måde kunne lave noget yderligere samarbejde i forhold til at få højtuddannede ud i virksomhederne. De fleste programmer, der kører, er rettet mod færdiguddannede – få de studerende ud i virksomhederne. Hvis man kunne få det kombineret alla Corporate Take Off.” (Samarbejdspartner) 3 Se resultatkontrakt for yderligere detaljer. 19 8. I tillæg til ovennævnte, er det målet, at der skal tilbydes en række extracurriculære aktiviteter, som fx workshops, temamøder, sparringsforløb mv. Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr.31.08 2014 Der skal tilbydes en række extracurriculære Ifølge resultatkontrakten er nedenstående aktiviteter, som f.eks. workshops, temamøder, aktiviteter blevet afholdt hos SVAA, og med det sparringsforløb m.v. angivne antal deltagere4: Temamøder: 400 deltagere Vejledning: 82 deltagere Workshops: 482 deltagere 100-netværket: 625 deltagere Facilitatorkorps – kurser: 27 deltagere Det Entreprenørielle Økosystem: 75 deltagere Der er igangsat forskellige extracurriculære aktiviteter, såsom 100-netværket, temamøder, etableringen af ”det entreprenørielle øko-system”, samt workshops og vejledningsforløb i SVAA. De studerende har taget godt imod de forskellige tilbud, og der har været et pænt deltagerantal på de forskellige aktiviteter. 9. Som et yderligere mål har man ønsket at fokusere på den grundlæggende forskning på entreprenørskabsområdet. Det konkrete mål har været, at antallet af artikler i tidsskrifter skal øges med 50 % 5. Resultatkrav CEI’s status pr. 31.08 2014 Der skal gennemføres grundlæggende forskning i de fundamentale mekanismer bag entreprenøriel undervisning (målt i antal publicerede artikler, heraf skal produktionen af artikler i tidsskrifter øges med 50 %) Antal artikler publiceret: 55, heraf 15 i internationale tidsskrifter. Der er udgivet 55 publikationer med et entreprenørielt indhold. Dette er en markant stigning fra midtvejsevalueringen, hvor antallet af publikationer var 7. Der findes ikke nogen opgørelse over antallet af publikationer, inden projekt DEU, og det er derfor ikke muligt at afklare, om produktionen er øget med 50 %. Dog vurderer projektledelsen, at målet er opnået, hvilket også synes rimeligt, den markante stigning siden midtvejsevalueringen taget i betragtning. 4 Se Resultatkontraktens resultatkrav 2.8 for yderligere detaljer om aktiviteterne. Det har ikke været muligt at få indblik i, hvad udgangspunktet for dette mål har været, eller indenfor hvilken periode den pågældende procentvise stigning skal realiseres. 5 20 I forhold til målsætningen er det en erfaring, at det tager tid at komme fra et artikeludkast til en publiceret artikel. Det tager ofte over et år, inden en artikel har været igennem diverse reviews og er endeligt klar til at blive publiceret. 10. Endelig har det været et mål for projektet at gennemføre synlige kampagner om entreprenørskabsundervisning – blandt andet med henblik på, at alle studerende på AU stifter bekendtskab med den form for entreprenørskab, som passer til deres studieretning. Resultatkrav CEI’s status pr. 31.08 2014 Der skal gennemføres synlige kampagner om entreprenørskabsundervisning. DEU har som strategisk vision, at alle studerende på AU stifter bekendtskab med netop den form for entreprenørskab, som passer til deres studieretning, på det rette tidspunkt i deres studieforløb. Hovedparten af markedsføringen af DEU er sket direkte til studerende og andre interessenter gennem de omgivelser, de befinder sig i. Der er fra 2011 til sommeren 2014 gennemført flere markedsføringsindsatser rettet mod de studerende (se resultatkontrakt for et detaljeret overblik over indsatserne). Den samlede indsats har blandt andet omfattet: Oplæg, præsentationer og besøg Stande ved arrangementer på AU/øvrige steder Foldere, visitkort og kataloger, samt på entrepreneurship.au.dk/eship.au.dk Sociale medier, nyhedsbreve, annoncering og anden presseomtale. Som eksempel har SVAA pr. august 2014 fået 1.362 ”likes”/ synes-godt-om-tilkendegivelser på Facebook. Derudover er SVAA blevet markedsført mere direkte ved at undervisere og udviklingskonsulenter løbende har informeret om SVAA og deres aktiviteter i forbindelse med undervisning og studenterarrangementer. ”Man kan mærke, at det er nemmere at få rekrutteret til vores [SVAA’s, red.] forskellige aktiviteter mund til mund, hvis man skulle komme med en anbefaling til andre, som vil starte et studentervæksthus. Det kræver meget tid at få de studerende gjort opmærksomme på det. I starten tror jeg, det virkede med foldere og bolcher, men jeg tror på det med at komme ud og være synlige på et fag og vise det.” (DEU projektledelse) Af spørgeskemaundersøgelsen med de studerende, der har deltaget i et fag eller en aktivitet under DEU, fremgår det, at den personlige kommunikation har størst gennemslagskraft. Her er det særligt 21 gennem medstuderende, at de studerende er blevet opmærksomme på aktiviteterne, men også information givet under forelæsninger, har været med til at udbrede kendskabet. Dernæst kommer online medier som AU-hjemmesider og Facebook. Den mindste kendskabseffekt er opnået gennem de mere traditionelle reklamemedier som bannere, roll-ups, bus-boards og Go-cards, ligesom merchandise som pastilæsker og indkøbsnet heller ikke har haft den store gennemslagskraft. Dette antyder, at der fremadrettet vil være en større effekt forbundet med en kommunikationsindsats, der direkte i tid og rum formidler udbuddet af fag og aktiviteter til de studerende. Hvordan fik du kendskab til de pågældende aktiviteter på AU og/ eller Studentervæksthus Aarhus? Via medstuderende/ bekendte (mund til mund) Procent 40% Via forelæsninger 32% Via web (studerende.au.dk / au.dk) 26% Via Facebook Via arrangementer som Karrieremessen, Erhvervsmessen, Entrepreneurship Week mv. 18% Via foldere 11% Via studievejledningen 9% Via web (eship.au.dk eller svaa.au.dk) 9% Via nyhedsbreve 6% Via workshops (fx innovation games) 5% Via roll-ups på campus 4% Via bannere 2% Obligatorisk fag 3% Kursuskatalog 2% Via presseomtale 1% Pastilæsker 1% E-mail 1% Via busboards 0% Via Go-cards 0% Via indkøbsnet 0% Andet 10% 11% (n=220) Blandt de studerende, som NIRAS har interviewet, finder en overvejende del, at universitetets entreprenørskabsindsats ikke er synlig. Derfor kan kommunikationen om DEU og SVAA’s aktiviteter med fordel intensiveres og målrettes, især mod de studerende, der læser på fagretninger, som ikke tidligere har integreret entreprenørskab i studiet. ”Jeg har set plancher om fag og tilbud rundt omkring, så jeg kan selv finde mere. Det er synligt på campus.” (Studerende) 22 ”Jeg har selv opsøgt det, jeg tænker, det ikke er så synligt, det bliver et lukket fora, og det er kun for dem, der selv opsøger det. Det er dem, der bliver bekendt med det.” (Studerende, Health) ”Det handler om at få det spredt mere ud. Jeg synes, det er et lukket land, og folk kender ikke til det, i hvert fald ikke inden for min faglige retning.” (Studerende) ”Placeringen ovre på Katrinebjerg gør, at det ikke er noget nært, noget man lige kommer forbi. Der har været den der karrieremesse, hvor jeg ikke forstår, hvorfor studentervæksthuset ikke er repræsenteret der.” (Studerende) 23 04 RESULTATER OG EFFEKTER I dette afsnit samles der op på, hvorvidt DEU har opnået de resultater og effekter, som de gennemførte aktiviteter og ydelser gerne skulle medføre. Igen tages der udgangspunkt i de opstillede mål i resultatkontrakten. Vurderingerne baseres i dette afsnit også på CEI’s egen resultatkontrakt6 og på supplerende data, som NIRAS har indsamlet: en spørgeskemaundersøgelse; kvalitative interview med studerende, der har deltaget i aktiviteter i DEU-regi; og interview med undervisere og samarbejdspartnere. For hvert resultatmål præsenteres både opgørelser fra den seneste resultatkontrakt (i tabellerne) og en mere kvalitativ vurdering af målrealiseringen. 4.1 Opfølgning på mål i resultatkontrakten (outcome) Der er i resultatkontrakten opstillet resultat- og effektmål indenfor fire forskellige områder. Overordnet set vurderes det, at projektet har nået de forventede resultatkrav, omend målsætningen i forhold til lokal og regional vækst først lader sig materialisere på længere sigt. 1. Det første resultatmål er, at udbuddet af entreprenørskabsfag skal øges, herunder at de entreprenørielle kernefag skal øges med 50 %. Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. oktober 2014 Udbuddet af entreprenørskabsfag skal øges, herunder skal de entreprenørielle kernefag øges med 50 %. Der er udviklet eller videreudviklet 24 entreprenørielle kursusforløb. Ved projektstart var antallet af entreprenørielle fag 10. Der er dermed sket en stigning på 140 % i udbuddet af entreprenørskabsfag. Af tabellen fremgår det, at ovenstående resultatmål er nået. Nedenstående fag er udviklet: Efteråret 2011: 6 kursusforløb 6 Fagligt entreprenørskab for teologi (Arts) Fagligt entreprenørskab for historie (Arts) BITE – Business, Innovation, Technology and Entrepreneurship (Science and Technology) Global Entrepreneurship (Arts) Den seneste resultatkontrakt fra marts 2014 er vedlagt denne rapport som bilag. 24 Humanistisk Innovation (Arts) Innovation og forskning (Health) Foråret 2012: 4 kursusforløb Science based innovation and entrepreneurship (Science and Technology) Innovation (Science and Technology) Organisatorisk Innovation (Business and Social Sciences) Entrepreneurship and Innovation in a social media setting (Arts) Efteråret 2012: 5 kursusforløb Humanistisk Innovation (Arts) Faglig Entreprenørskab (Arts) Arts Profilfag: Organisation og entrepreneurship Science and Technological Innovation and Entrepreneurship Fag i den fleksible semesterfagspakke (Business and Social Sciences): Entrepreneurial Methodology, Entrepreneurial Process, Entrepreneurial Theory (Jf. afsnit 2.1, er disse fag ikke blevet oprettet, grundet for få tilmeldte) Foråret 2013: 3 kursusforløb Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realiseringen af værdiskabende forandringer. (Health) Organisatorisk innovation (Business and Social Science) Science based innovation and entrepreneurship (Science and Technology) Efteråret 2013: 4 kursusforløb Entreprenørskab Profilfag (Arts) Humanistisk innovation (Arts) Science and Technological Innovation and Entrepreneurship (Science and Technology) Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realiseringen af værdiskabende forandringer. Foråret 2014: 2 kursusforløb Science based innovation and entrepreneurship (Science and Technology) Efteråret 2014: 1 kursusforløb Entrepreneurship and Innovation in the Tech Arena 25 Der er fortsat udbudt flest entreprenørskabsfag på fakultetet Arts. Der er ikke alle uddannelser, hvor det ligger lige for at integrere entreprenørskab i undervisningen. Dette skyldes dels uddannelsernes struktur med mange obligatoriske fag og kun enkelte valgfag, dels at der ikke er tradition for at koble den faglige retning med entreprenørskab. Særligt på Health, og herunder medicinstudiet, er denne udfordring udtalt. Hvis fag i entreprenørskab skal fange flere medicinstuderende kræver det, at faget bliver gjort obligatorisk. Medicinstudiet er kendetegnet som et studie, hvor de studerende fokuserer på at få gode karakterer til eksamen. De går derfor sjældent ind i noget, med mindre det er fordi, de skal. ”Jeg synes, det [entreprenørskab] er utrolig vigtigt. Det skal være obligatorisk, eller det skal times, der hvor de studerende mener, det har betydning for dem – vi havde kun 9 til 10 på hvert kursus ud af årgange på 180. Hvis det ikke er obligatorisk, kommer der ikke flere. De føler ikke, det er relevant, der hvor de er.” (Underviser) På tværs af fakulteterne giver de undervisere, NIRAS har talt med, udtryk for, at det er relevant at inddrage entreprenørskab på uddannelserne. For fremadrettet at fremme entreprenørskab på tværs af studieretningerne, er det vigtigt at være opmærksom på strukturen på de enkelte uddannelser, så det sikres, at de udbudte fag passer ind og harmonerer med de studerendes incitamenter for at vælge fag. 4.1.1 Studerendes oplevelse af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter I spørgeskemaundersøgelsen svarer 53 % af de studerende, at de i nogen grad eller i høj grad vurderer, at udbuddet af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter på AU er tilstrækkeligt, imens knap en tredjedel af de studerende vurderer, at udbuddet af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter i ringe grad er tilstrækkeligt. Dette svarer til resultatet ved midtvejsevalueringen, og der er derfor ikke sket nogen nævneværdig ændring. Det er ingen signifikant forskel i de studerendes besvarelser, fordelt på uddannelsesniveau (bachelor/kandidat) eller faglig studieretning. I hvilken grad vurderer du, at udbuddet af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter er tilstrækkeligt på AU? (n = 240) Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke I alt 5% 28 % 42 % 11 % 15% 100 %7 Ifølge de studerende er udbuddet af fag på universitetet, som inddrager elementer af entreprenørskab, tilfredsstillende. En problematik, som flere henviser til, er dog, at de oplever, at studieordningerne står i vejen for deres mulighed for frit at vælge de entreprenørskabstonede fag, de ønsker. 7 Grundet decimalafrunding udgør den totale procentsum 101. 26 I tråd med underviserne og midtvejsevalueringen påpeger nogle studerende, at det vil være en fordel, hvis de forholdsvis tidligt i deres studieforløb bliver introduceret til nogle af de processer og redskaber, der ligger i de entreprenørielle forløb, eksempelvis afdækning af personlighedstyper og gruppesammensætninger. Det vil give en god ballast i forhold til det resterende studieforløb og skabe en vigtig opmærksomhed omkring de veje, de studerende senere kan vælge at gå. 2. Det andet mål er, at mindst 2.000 studerende i projektperioden skal deltage i undervisningsaktiviteter inden for entreprenørskab. Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. november 2014 Mindst 2.000 studerende skal deltage i undervisningsaktiviteter inden for entreprenørskab. Antal deltagende studerende i perioden: 2.613 Ovenstående målsætning gælder både for fag og aktiviteter under projekt DEU. Som det fremgår, er der i alt 2.613 studerende, der har deltaget i undervisningsaktiviteter i løbet af perioden. Det er 31 % mere end resultatkontraktens mål på mindst 2.000 studerende. Ud af de 2.613 studerende har 754 studerende deltaget i et fag, og 1.859 studerende har deltaget i aktiviteter under Studentervæksthus Aarhus. Af de studerende, der samlet har deltaget i undervisningsaktiviteter inden for entreprenørskab i perioden fra sommeren 2012 til sommeren 20148, har 47 % været kvinder mod 53 % mandlige studerende. På landsbasis er der fortsat en større andel af mandlige end kvindelige iværksættere. En opgørelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen fra 2011 viser således, at der i 2008 var henholdsvis 28 % og 72 % kvindelige og mandlige iværksættere9. Det tyder dermed på, at AU har haft succes med også at tiltrække de kvindelige studerende og engagere dem i entreprenørskab og iværksætterskab. 3. Det tredje mål er, at forskningsindsatsen skal styrkes. Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. 31.08 2014 Forskningsindsatsen vedrørende undervisning i entreprenørskab skal styrkes. Produktionen af artikler i internationale tidsskrifter øges med 50% Antal publikationer: 55, heraf 15 publikationer i internationale tidsskrifter. Det er Interdisciplinary Community for Advanced Research in Entrepreneurship (iCARE), der har stået for projektets forskningsindsats. Antallet af publikationer og hele forskningsdelen i projektet er ifølge projektledelsen opfyldt. 8 9 AU har stået for at levere en opgørelse over disse studerende. Kvindelige iværksættere – en statistik om udviklingen 2001-2008, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011 27 Der er overordnet blevet forsket i tre hovedemner: 1) Forskning i entreprenørskabsuddannelse, herunder i pædagogik og didaktik, samt hvilke udfordringer der er i at lave entreprenørskabsuddannelser; 2) Entreprenørskab i en kontekstspecifik sammenhæng, herunder hvad konteksten i form af fx kultur og religion betyder for entreprenørskab; og 3) Entreprenørskab i et filosofisk perspektiv, herunder forholdet mellem individ og muligheder. De tre forskningsområder har spillet sammen og suppleret hinanden i de publicerede artikler. Foruden, at den producerede viden er blevet publiceret i tidsskrifter, er den også søgt videreformidlet internt på AU gennem Forum For Entreprenørskabsundervisere, samt ved oplæg på andre uddannelsesinstitutioner. Det er dog vigtigt også at sikre en direkte vidensformidling gennem samarbejder med andre parter. Med dette henvises der til, at der i det samlede projekt ikke har været nok fokus på i praksis at afprøve den producerede viden om entreprenørskabsundervisning og på baggrund heraf løbende videreudvikle denne viden. ”Måden at sprede denne her type viden handler grundlæggende ikke om at fortælle om det, men om at udvikle samarbejder med andre, hvor viden kan udvikles i et ”hands-on”perspektiv.” (Samarbejdspartner) 4. Det sidste – og mest langsigtede – mål er, at projektet skal bidrage til lokal og regional vækst. Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. 30.06 2014 De entreprenørielle undervisningselementer skal bidrage til lokal og regional vækst, blandt andet ved at etablere videnssamarbejder mellem virksomheder og de studerende i studentervæksthuset. Antal etablerede videnssamarbejder: 21 Antal studerende i SVAA med CVR-nummer: 237 Som det fremgår af ovenstående tabel, er det via Studentervæksthusets aktiviteter lykkedes at etablere 21 videnssamarbejder mellem virksomheder og studerende. Dette er gjort i regi af Corporate Take Off og VidensCrew under Studentervæksthus Aarhus. Derudover er 237 studerende, ud af i alt 395 studerende i SVAA, registreret med et CVR-nummer, svarende til 60 %. Det må forventes, at en stor del af de erfaringer, som de studerende har gjort sig, og den læring, som de tager med sig fra fag og aktiviteter, vil bidrage til vækst på længere sigt. ”De reelle effekter er langtidseffekter. Det kan ærgre mig, hvis man arbejder med succeskriterier om, at kandidater skal starte virksomhed lige umiddelbart efter studiet. Langtidseffekterne vil vise sig, når de står om 5-7 år og har noget erfaring.” (DEU projektledelse) 28 Dette understøttes særligt af de studerende, der har deltaget i entreprenørielle fag på AU. På tværs af studieretninger fortæller de studerende, at undervisningen har sat dem i stand til at koble deres akademiske faglighed med en entreprenant tankegang. Dette har givet dem en udvidet forståelse for deres egen faglighed og fremtidige jobmuligheder – noget mange studerende har savnet i løbet af deres studietid. Flere studerende oplever også, at undervisningen har givet dem et bedre kendskab til egne personlige kompetencer og styrker i forhold til at entreprenere, ligesom de har fået metoder til at skabe og udvikle idéer. ”Det her fag har fået mine øjne op for, at der er andre måder at være læge på. Det giver én en frihed, at man ikke føler sig helt så bundet. Nu kan jeg se, at hvis der er noget, jeg virkelig brænder for, så kan jeg gå ud af lægegerningen og lave lægegerningen på anden vis.” (Studerende) ”Når jeg kigger tilbage på mit studieforløb på AU har faget Entrepreneurship været det bedste fag, jeg har haft. Det fag, der har forberedt mig mest på livet efter universitetet, og det fag, der har sat alle mine faglige kompetencer i et brugbart perspektiv i relation til verden uden for universitetet […]. Jeg ville ønske, jeg havde haft faget på første semester og igen på sidste semester.” (Studerende) ”Jeg har fået viden om, hvad man skal gøre, før man begynder (…) Jeg ved stadig ikke, om jeg vil starte noget op, men jeg ved, hvad det kræver. Jeg er ikke så nervøs for at starte noget. Jeg har fået en generel idé om, hvordan man kommer fra idé til produkt.” (Studerende) ”Jeg forstår min uddannelse som en faglig, teoretisk opdatering af noget, jeg er engageret i og vil engagere mig i. Ved at kombinere det med iværksætteri, får jeg viden om, hvordan jeg også kan gøre det, jeg er engageret i til en levevej. Derfor oplever jeg det meget meningsfyldt, relevant og vigtigt at kombinere faglig viden med, "hvordan" man også kan leve af den faglige viden, man er engageret i. Så får jeg forholdt mig til, hvad jeg vil bruge min uddannelse til og bliver mere målret. For mig er en uddannelse i sig selv ikke værdifuld, hvis jeg ikke ved, hvordan jeg kan bruge den meningsfuldt efterfølgende.” (Studerende) ”Det er en vigtig ting at have. Det er super vigtigt, at de science-baserede studerende finder ud af flere ting, de kan bruge deres uddannelse til og lærer at se deres personlige og faglige kompetencer i et nyt lys. Jeg tror, det vil øge ens evne til at opsøge og indgå i entreprenørielle sammenhænge fremover. Det håber jeg i hvert fald.” (Studerende) De entreprenørielle fag og aktiviteter har for flere af de studerendes vedkommende styrket deres faglige selvtillid og givet dem større mod på at komme ud på den anden side af universitetets mure. I den forstand bidrager projekt DEU indirekte til at skabe vækst, fordi det styrker de studerendes motivation for at komme ud på arbejdsmarkedet, og mere direkte ved at sætte de studerende i stand til at gå egne veje. 4.1.2 At skabe de rette betingelser En udfordring i forhold til etableringen af virksomhedssamarbejder og studerendes opstart af egen virksomhed er de rammer, de studerende har for at starte en virksomhed op. De studerende udtrykker divergerende holdninger til, hvilken kobling der skal være mellem deres universitetsstudier 29 og deres deltagelse i SVAA’s aktiviteter. Nogle ønsker, at SVAA’s aktiviteter skal gøres til en formel del af deres uddannelse ved at udløse ECTS-point, fordi de oplever, at et fuldtidsstudium ikke tidsmæssigt er foreneligt med at starte en virksomhed op. Andre mener, at styrken ved den støtte og læring, SVAA tilbyder de studerende, netop ligger i aktiviteternes ubundne karakter. De frygter, at hvis den vejledning, de kan søge hos SVAA, bliver gjort til en officiel del af universitetsuddannelsen, vil udbyttet af SVAA’s aktiviteter mindskes, fordi aktiviteterne så bliver mindre fokuserede på den aktuelle situation, den studerende står i med sin virksomhed, og i stedet får et mere generelt præg i form af et bundent, teoretisk pensum. ”Hvis man har som mål, at flere virksomheder skal starte op, så skal man have ECTS-point for det. Man har som studerende ikke tid til at lave meget frivilligt uden for studiet” (Studerende) ”Jeg synes, det er vigtigt, at der er meget frie rammer for det her. Det er vigtigt, at det bliver mere et rum, hvor man har mulighed for at udforske. Hvis det gav ECTS, kunne det hurtigt blive sådan noget med, at der var teori, som man var tvunget til at læse, og det er vigtigt, at man kan tage fat på det, som giver mening for én i ens virksomhed nu…” (Studerende, startet egen virksomhed hos SVAA) Samlet set giver SVAA de studerende en mulighed for at udvikle og starte deres virksomhed inden for nogle rammer, som er friere, end de rammer der fx findes i Væksthus Midtjylland. 4.2 De studerendes tilfredshed med fag og aktiviteter I spørgeskemaundersøgelsen blev de studerende spurgt til den samlede tilfredshed med de fag og/ eller aktiviteter, de har deltaget i. Af nedenstående tabel fremgår det, at over halvdelen af de studerende angiver, at de i høj grad (55 %) er tilfredse med fag og/eller aktiviteter. Dog er der sket et fald på 13 % procentpoint i denne svarkategori, sammenholdt med midtvejsevalueringen. I hvilken grad har du samlet set været tilfreds med det fag/den aktivitet, du har deltaget i? (n = 183) Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I alt 1% 2% 9% 7% 36 % 22 % 55 % 68 % 100 %10 Af de kvalitative interview fremgår det, at de studerendes tilfredshed med de fag og aktiviteter, de har deltaget i, hænger tæt sammen med de forventninger, de har til entreprenørskab som felt, samt deres eventuelle tidligere erfaringer fra området. For nogle studerende er det eksempelvis ønsket om at starte egen virksomhed, der har drevet interessen, mens det for andre er ønsket om at blive klogere på egne evner og fremtidige jobmuligheder. Enkelte studerende giver udtryk for, at der forekommer et vist overlap imellem de aktiviteter, der udbydes i SVAA og fag på AU. Her vurderes enten aktivitet eller fag for at være en gentagelse af allerede tillært viden. 10 Grundet decimalafrunding udgør den totale procentsum 99. 30 I det følgende gennemgås de studerendes udbytte af henholdsvis fag og aktiviteter på AU og aktiviteter hos SVAA. 4.3 De studerendes udbytte af entreprenørielle fag på AU De studerende er generelt meget tilfredse med deres udbytte af de entreprenørielle fag på AU. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 97 % af de studerende mener, at underviserne i nogen eller i høj grad har været fagligt kompetente. 92 % af de studerende mener, at underviserne i nogen eller i høj grad har været i stand til at gøre undervisningen inspirerende og vedkommende. En lidt mindre andel på 82 % mener, at forholdet mellem teori og praksis har været tilfredsstillende, og 85 % mener, at kurset har været professionelt organiseret og tilrettelagt. Dette er noget mere end ved midtvejsevalueringen, hvor 78 % mente, at kurset havde været professionelt organiseret og tilrettelagt. Denne stigning i tilfredshed kan skyldes, at fagene løbende er blevet udviklet, og at underviserne har fået mere erfaring i at tilrettelægge undervisningen, så den modsvarer de studerendes behov. Det er en lidt mindre andel på 80 %, der synes, at kurset har været relevant i forhold til deres faglige baggrund, og næsten lige så mange, 81 %, mener, at kurset har været med til at give dem et ”entreprenørielt mindset”. Ved at sammenholde svarkategorierne ”i nogen grad” og i ”høj grad” opnås overvejende de samme resultater som ved midtvejsevalueringen. Det fremgår dog, at, der generelt er en mindre andel af studerende, der ved slutevalueringen har svaret ”i høj grad” ved de enkelte spørgsmål, mens kategorien ”i nogen grad” er blevet større sammenlignet med midtvejsevalueringen. I hvilken grad mener du… (Studerende, der har deltaget i entreprenørielle fag og aktiviteter på AU11) I ringe I nogen I høj Slet ikke grad grad grad At underviserne har været fagligt kompetente? (n = 147) At underviserne har været i stand til at gøre undervisningen inspirerende og vedkommende? (n = 145) At forholdet mellem teori og praksis på kurset har været passende? (n = 146) At kurset har været professionelt organiseret og tilrettelagt? (n = 147) I alt 0% 1 %12 3% 2% 31 % 20 % 66 % 76 % 100 % 2% 2% 6% 4% 35 % 24 % 57 % 70 % 100 % 1% 4% 17 % 8% 38 % 41 % 44 % 47 % 100 % 1% 6% 14 % 16 % 38 % 25 % 47 % 53 % 100 % 11 Med aktiviteter forstås her faglige entreprenørielle aktiviteter på AU, og det dækker dermed ikke aktiviteter i SVAA. 12 Tal markeret med grå angiver resultatet fra midtvejsevalueringen. 31 At kurset har relevans i forhold til din faglige baggrund? (n = 145) At kurset har været med til at give dig et "entreprenørielt mindset"? (n = 145) 5% 2% 14 % 10 % 41 % 39 % 39 % 48 % 100 % 6% 3% 14 % 11 % 46 % 36 % 35 % 49 % 100 % I de kvalitative interview roser flere studerende en ”hands-on” og projektorienterede tilgang til entreprenørskab og udtrykker tilfredshed med en undervisning præget af variation, aktiviteter og gruppearbejde. Kritikken af de entreprenørielle fag kommer primært fra de studerende, der har haft forventninger om at få konkret, praktisk viden og kompetencer til selv at starte en virksomhed op. De efterlyser, at undervisningen giver dem redskaber til at løse de konkrete opgaver, der relaterer sig til at drive virksomhed, såsom indføring i økonomistyring og momsregnskab. De efterlyser også, at undervisningen i højere grad tager udgangspunkt i businesscases og rollemodeller, som de kan identificere sig med, eksempelvis andre studerendes iværksætterprojekter. Derudover problematiserer de studerende fagenes tidsramme, en manglende entreprenøriel erfaring hos nogle undervisere, samt at der i visse tilfælde forekommer et overlap mellem universitetets entreprenørskabsfag og SVAA’s aktiviteter. ”Jeg havde eksempelvis forventet basal indføring i økonomistyring, momsregnskab og så videre, så jeg rent faktisk kunne skabe en virksomhed bagefter. I stedet blev det meget ’jeg føler’ og ’jeg tror’ og så videre, i stedet for velfunderet viden med afsæt i praksis.” (Studerende) ”Savnede nok mere, at i stedet for at man bevægede sig på det abstrakte niveau omkring, hvordan idéer skabes, så hellere, hvis du har en idé, hvordan får du den så ud over kanten.” (Studerende) ”I en fremtidsmodel kunne det være fedt, hvis det blev lagt mere op til, at de innovative produkter skulle føres ud i livet. Vores undervisere har altid sagt, det her er mere end et fag, men når man så kom i gang med nogle innovative løsninger, sagde de, det er kun et fag.” (Studerende) Generelt udtrykker de studerende tilfredshed med underviserne, som de betegner som meget kompetente og engagerede. Flere tilføjer dog, at underviserne mangler erfaring med ”livet uden for universitetets gule mure” og med opstart af egen virksomhed. De studerende roser i stedet relevansen af den undervisning, som gæsteforelæsere med egen erfaring med entreprenørskab har forestået, og de ønsker at styrke muligheden for, at erhvervslivet og de studerende mødes og samarbejder. ”Kurset, jeg deltog i, bar i høj grad præg af, at underviserne kun havde en teoretisk tilgang til det at starte virksomhed. Diskussionen gik eksempelvis på abstrakte og filosofiske ting, som hvad forskellen er på en innovation og entreprenørskab, men kom aldrig til nogle af de 32 lavpraktiske problemstillinger, som man rent faktisk vil stå overfor ved at skabe en teknisk eller vidensbaseret virksomhed.” (Studerende) ”Underviserne var alle nogen, der havde studeret meget iværksætteri, men de havde ikke nogen praktisk erfaring, de havde bare forsket, de havde ikke siddet ude i virksomheder, så de manglede praktisk erfaring. Vi kunne godt have brugt nogle gæsteforelæsere.” (Studerende) ”Det var tydeligt for mig, at når vi lavede nogle processer, så var underviserne ikke vant til at lave processer, de havde ikke selv startet noget op. Ok, du har skrevet en bog, som du selv har udgivet, men det er ikke dig, jeg vil gå til, hvis jeg har brug for en mentor, det er ikke sådan, at jeg kigger på dig og tænker, du er ude på ”the edge”.” (Studerende) ”Der var mange undervisere, det var meget rart, de havde mange forskellige specialer. Der var gæsteundervisere, én der selv har startet virksomhed, der var en advokat, der fortalte om patentregler. Det gjorde det meget virkelighedsnært.” (Studerende) Der er generelt en fin sammenhæng mellem de studerendes tilfredshed med fag og aktiviteter på AU, og deres vurdering af vigtigheden på en række parametre. Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem de studerendes tilfredshed med, hvordan entreprenørskabsfag og aktiviteter på AU har forbedret deres forståelse og kompetencer på en række områder, og hvor vigtigt de vurderer, at denne forståelse eller kompetence er. De studerende vurderer områderne ”at forstå egne personlige kompetencer” og ”at forstå egne faglige kompetencer” som de mest betydningsfylde. Dog vurderes vigtigheden i forhold til at forstå egne faglige kompetencer væsentligt højere end den tilfredshed, som de studerende giver udtryk for. Det indikerer, at dette område er særligt vigtigt fortsat at have fokus på i fremtidige fag og aktiviteter. Derudover er de studerende særligt tilfredse med, hvordan fagene/aktiviteterne har forbedret deres forståelse og kompetencer i forhold til ”at kunne skabe entreprenørielle muligheder i samarbejde med andre”. Lavest i forhold til både vigtighed og tilfredshed ligger området ”at få øget kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland”. Dog skal det bemærkes, at der også her er en væsentlig diskrepans imellem tilfredshed og vigtighed, idet området vurderes mere vigtigt, end den tilfredshed, som de studerende giver udtryk for. I det følgende bedes du først svare på, i hvilken grad du vurderer, at fagene/aktiviteterne, du har deltaget i, har forbedret din forståelse og dine kompetencer på en række områder. Herefter bedes du angive, hvor vigtigt det er for dig at få denne forståelse eller disse kompetencer. Betydningsaksen er knyttet til følgende spørgsmål: Hvor VIGTIGT er det for dig ... - Tilfredshedsaksen er knyttet til følgende spørgsmål: I hvilken grad vurderer du, at fagene/aktiviteterne har forbedret din entreprenørielle forståelse i forhold til ... 13 13 Figuren er fremkommet ved at tage gennemsnittet af svarfordelingerne for hhv. tilfredshed og vurdering af vigtigheden af de enkelte områder. Dette er gjort ved at omregne svarfordelingerne til en ”tilfredshedsscore” og ”vigtighedsscore”, hvor de fire svarkategorier har fået værdierne 25, 50, 75 og 100. En score på 100 point angiver, at alle de studerende har svaret ”i høj grad” ved et spørgsmål. 33 Vigtigheds- og tilfredshedsmatrice: Fag og aktivteter på AU Tilfredshed 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 4.4 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Betydning At forstå egne faglige kompetencer (n=143) At forstå egne personlige kompetencer (n=143) At blive mere reflekteret over egen faglige praksis (n=142) At få faglige kompetencer til at kunne vurdere en entreprenøriel mulighed (n=137) At kunne skabe entreprenørielle muligheder i samarbejde med andre (n=142) At kunne skabe værdi på baggrund af entreprenørielle idéer og muligheder (n=138) At få øget kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland (n=140) De studerendes udbytte af aktiviteter hos SVAA De studerendes oplevelse af Studentervæksthus Aarhus er generelt meget positiv. 95 % af de studerende har svaret, at de i nogen grad eller i høj grad mener, at oplægsholdere/konsulenter/ projektledere både har været fagligt kompetente på deres respektive områder, og at de har været i stand til at gøre aktiviteterne inspirerende og vedkommende. 96 % mener, at aktiviteterne har været professionelt organiseret og tilrettelagt, mens en lidt lavere andel på 82 % mener, at aktiviteterne har givet en tilstrækkeligt grad af indføring i livet som iværksætter. 90 % mener, at SVAA tilbyder en tilstrækkelig grad af sparring og supervision i forbindelse med opstart af en virksomhed. 34 I hvilken grad mener du…? ... At oplægsholdere/konsulenter/ projektledere har været fagligt kompetente på deres respektive områder? (n=81) ... At oplægsholdere/konsulenter/ projektledere har været i stand til at gøre aktiviteterne inspirerende og vedkommende? (n = 81) ... At aktiviteterne har været professionelt organiseret og tilrettelagt? (n = 81) ... At aktiviteterne har givet en tilstrækkelig grad af indføring i livet som iværksætter (n = 81) ... At Studentervæksthus Aarhus tilbyder en tilstrækkelig grad af sparring og supervision i forbindelse med opstart af en virksomhed? (n = 77) Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I alt 0% 0 %14 5% 1% 25 % 30 % 70 % 70 % 100 % 1% 0% 4% 4% 31 % 30 % 64 % 66 % 100 % 1% 1% 4% 8% 40 % 31 % 56 % 59 % 100 % 4% 3% 14 % 12 % 38 % 55 % 44 % 31 % 100 % 0% 1% 10 % 7% 38 % 24 % 52 % 68 % 100 % Sammenhængen mellem de studerendes tilfredshed med aktiviteter hos SVAA og deres vurdering af vigtigheden af disse på en række parametre er generelt god. Figuren på næste side viser sammenhængen mellem de studerendes tilfredshed med, hvordan aktiviteter i Studentervæksthus Aarhus har forbedret deres iværksætterkompetence på en række områder, og hvor vigtige de vurderer, at disse områder er. Mest tilfredse er de studerende i forhold til, at aktiviteterne har hjulpet dem til ”at få konkrete værktøjer og rådgivning i forhold til at udvikle en forretningsidé” og ” at få konkret viden om de tekniske aspekter, der er i at opstarte en virksomhed”. Dette hænger godt sammen med de kvalitative vurderinger fra de studerende, hvor det særligt er SVAA’s mere praktiske og redskabsorienterede fokus, der vækker tilfredshed. De studerende giver yderligere udtryk for stor tilfredshed med aktiviteterne i forhold til ”at forstå egne personlige kompetencer” og ”at forstå egne faglige kompetencer”. Til trods for, at områderne i begge tilfælde vurderes at være vigtigere end den tilfredshed, der gives udtryk for, er der ikke nogen nævneværdig forskel i forholdet mellem værdierne. Bemærkelsesværdigt er det, at det endnu engang er på området ”at øge kendskabet til innovationsmiljøerne i Østjylland”, at der er den største diskrepans mellem de studerendes 14 Tal markeret med grå angiver resultatet fra midtvejsevalueringen 35 tilfredshed og vigtighed. De studerende vurderer området til at være 1,5 gang vigtigere, end den tilfredshed, de giver udtryk for. Lavt på tilfredshedsskalaen ligger ligeledes området ”at få øget kendskab til erhvervslivet”. Dette indikerer, at de studerende i tråd med samarbejdspartnerne savner, at der bliver gjort mere for at styrke samarbejdet mellem de studerende og det lokale erhvervsliv. I det følgende bedes du først svare på, i hvilken grad din deltagelse i Studentervæksthus Aarhus’ aktiviteter har forbedret dine iværksætterkompetencer på en række områder. Herefter bedes du angive, hvor vigtigt det er for dig at få denne viden/lyst. Betydningsaksen er knyttet til følgende spørgsmål: Hvor VIGTIGT er det for dig .. – Tilfredshedsaksen er knyttet til følgende spørgsmål: I hvilken grad vurderer du, at Studentervæksthus Aarhus' aktiviteter har forbedret dine iværksætterkompetencer i forhold til…. Vigtigheds- og tilfredshedsmatrice: Aktivteter i SVAA 100 90 80 Tilfredshed 70 60 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Betydning At forstå egne faglige kompetencer (n = 81) At forstå egne personlige kompetencer (n = 82) At få viden om iværksætteri og livet som iværksætter (n = 82) At få konkrete værktøjer og rådgivning i forhold til at udvikle en forretningsidé (n = 81) At få konkrete værktøjer til at realisere en forretningsidé i praksis (n = 81) At få øget kendskab til erhvervslivet (n = 78) At motivere/give lyst til at starte egen virksomhed (n = 81) At få konkret viden om de tekniske aspekter, der er i at opstarte en virksomhed (n = 81) At kunne samarbejde med andre om iværksætteri (n = 76) At øge kendskabet til innovationsmiljøerne i Østjylland (n = 77) De studerende er samlet set yderst tilfredse med udbyttet af SVAA’s aktiviteter. De lægger især vægt på, at de har fået konkrete redskaber og kompetent vejledning til i praksis at starte en virksomhed. De studerende udtrykker sig positivt omkring den rådgivning og sparring, de har modtaget fra SVAA’s eksterne rådgivere. De opfatter rådgivningen som særlig kompetent og relevant, fordi den gives af personer, der selv har gjort sig erfaringer med entreprenørskab, og fordi den omhandler den specifikke situation, som den studerende befinder sig i med sin virksomhed. Yderligere nævner de 36 studerende, at SVAA har fungeret som en genvej til at skabe et entreprenørielt netværk, og at de i kraft af deres iværksætteri har fået ny viden og praktisk erfaring med en lang række opgaver og udfordringer relateret til at starte og drive virksomhed, som de kan bruge i deres fremtidige arbejdsliv – uanset om det skal være som selvstændig eller lønmodtager. ”Vi er mega taknemmelige og glade for den hjælp, vi har fået. Det er fedt med deres tilgang, for vi passer ikke ind i et almindeligt væksthus med fokus på vækst. I SVAA blev vi rådet til at fokusere meget på, hvad vi havde lyst til, og det gør, at vi i dag står med et firma, der føles rigtigt.” (Studerende, startet egen virksomhed hos SVAA) ”Det har været helt kanon, specielt den workshop vi tog i starten, den gav os nogle konkrete redskaber at arbejde med.” (Studerende, startet egen virksomhed hos SVAA) ”Det er godt med sparring fra nogen, som har erfaring med at starte op.” (Studerende, startet egen virksomhed hos SVAA) De studerende lægger vægt på, at aktiviteterne i SVAA er tilrettelagt med fokus på at understøtte den studerendes entreprenørielle praksis og løse de aktuelle problemstillinger i forhold til egen virksomhed, som den studerende står med. De studerende finder, at SVAA’s aktiviteter er et relevant, kompetent og udbytterigt alternativ til universitets akademiske tilgang til entreprenørskab. ”Den her rådgivning er over mine forventninger. Jeg er positiv over for, at der kommer nogle eksterne konsulenter. Det skal man holde fast i, så det ikke bliver den der lille, lukkede akademiske verden.” (Studerende, startet egen virksomhed hos SVAA) ”Det var super godt og underviserne var fantastiske og meget dygtige til at skubbe mig videre, når jeg ikke turde selv. Jeg fik et kæmpe stort udbytte ud af min iværksætterworkshop. Jeg fandt ud af, hvem jeg er, hvad jeg kan, og hvad jeg virkelig brænder for, og jeg fik præsenteret min idé foran en flok mennesker, som har videreført mig og min idé ud i livet. Ét ord, fantastisk!” (Studerende) Det er forskelligt, hvordan de studerende, som både har taget entreprenørskabstonede fag på universitetet og deltaget i aktiviteter i SVAA, oplever sammenhængen mellem de to læringsrum. For nogle er der en følelse af overlap mellem den viden, de to steder tilbyder, mens andre oplever, at universitetsfag og SVAA-aktiviteter supplerer hinanden. Fx fortæller én studerende, som allerede har gjort sig erfaringer med entreprenørskab i regi af SVAA, at relevansen og outputtet af undervisningen på universitetet er begrænset. Omvendt fortæller en anden studerende, at teori fra profilfaget Entrepreneurship, har understøttet hende i arbejdet med den virksomhed, som hun hos SVAA har fået rådgivende hjælp til at starte. ”Mens entreprenørielle fag er gode og indsigtsfulde, er det klart Start-up Experience, jeg fik mest ud af. At gennemgå hele processen både teoretisk og praktisk gav utroligt meget i forhold til et semester med teori. Især fordi hele mindsettet og den personlige – såvel som faglige – 37 kompetenceudvikling er altafgørende. Uden en masse praktisk arbejde og skubben på komfortzonens væg, tror jeg ikke, jeg ville udvikle mine personlige kompetencer tilstrækkeligt. Innovationsfaget involverede ingen afprøvninger af personlige evner, da det blot var en teoretisk baseret eksamen som af mig i denne forbindelse anses som ligegyldig.” (Studerende) 38 05 ORGANISATION OG SAMARBEJDE 5.1 Opfølgning på mål i resultatkontrakten (proces) I resultatkontrakten er der opstillet fem resultatkrav relateret til projektets organisering. De fem resultatmål gennemgås i det følgende. 1. Det første organisatoriske mål har været at etablere et fælles ledelsesforum mellem Center for Entreprenørskab og Innovation (CEI) og Interdisciplinary Community for Advanced Research in Entrepreneurship (iCARE) Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. 31.08 2014 Center for entreprenørskab og Innovation (CEI) og Center for Advanced Research in Entrepreneurship (iCARE) danner et fælles ledelsesforum. Etableret. Der er etableret en ledelse, som ved slutevalueringens opstart bestod af: Flemming K. Fink, centerdirektør (CEI), Helle M. Færgemann, Udviklingskonsulent (CEI), Mia Louise Justesen (SVAA), Udviklingskonsulent (CEI) og Steffen Korsgaard, Lektor (iCARE). Der er igennem projektet sket en udskiftning i de tilknyttede personer i ledelsesforummet, som samtidig er gået fra fem til fire personer. CEI kan betragtes som et interdisciplinært og tværfakultært udviklingscenter. Det er en selvstyrende enhed, hvoraf 80 % er eksternt finansieret. CEI er i forbindelse med DEU gået fra at være en del af den centrale administration, en ren administrativ enhed, til at blive en mere fagligt funderet enhed, der nu også har undervisningskompetencer. CEI hører organisatorisk til under fakultetet Arts. iCARE er ansvarlig for forskning og er med i planlægningen af undervisningen. iCARE er en enhed under instituttet Business Administration. Samarbejdet mellem CEI og iCARE synes overordnet at fungere. Begge parter påpeger, at de kontinuerligt forsøger at finde grænseområder og synergier i samarbejdet, så de ikke træder hinanden over tæerne (idet begge centre eksempelvis har undervisningskompetencer). Det påpeges dog fra flere sider, at omfanget af samarbejdet mellem de to enheder er begrænset. Samarbejdet på tværs af de to centre synes at være meget personbåret. Det er således samarbejdet mellem specifikke konsulenter og forskere, der fremhæves som særligt godt. 39 At det ikke i højere grad er lykkedes at etablere et stærkt samarbejde mellem CEI og iCARE vurderes at være en svaghed ved projektet. ”Jeg sidder med en fornemmelse af, at det kunne vi godt have gjort bedre. Der er et potentiale, som ikke er blevet forløst, og det, tror jeg, har at gøre med, at vi fik adskilt undervisningsdelen og forskningsdelen for meget (…). Det blev lidt til, at CEI lavede den undervisning, som de i forvejen var gode til, og det samme gjorde iCARE.” (Projektdeltager) ”Hvis jeg skulle være med i sådan et projekt en anden gang, tror jeg, at jeg ville sige, at vi skal sørge for ikke at fordele alle midler til at starte med, men sørge for, at der er nogen, der først bringes i spil, når folk har vist, at de vil gøre noget sammen.” (Projektdeltager) En af årsagerne til den manglende synergi mellem CEI og iCARE kan være, at projektmidlerne fra starten blev skarpt opdelt mellem CEI og iCARE. Herved var der ikke incitament for, at de to parter skulle arbejde sammen. Derudover fremhæves det som en ulempe, at de to enheder er geografisk adskilt. Hvis medarbejderne hos CEI og iCARE havde siddet sammen, havde det muligvis været nemmere at etablere en kontakt og et samarbejde i hverdagen. 2. En anden målsætning har været at etablere et samarbejdende innovationsmiljø på Katrinebjerg. Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. 31.08 2014 Der skal etableres et samarbejdende innovationsmiljø på Katrinebjerg, hvor synergieffekterne mellem de relevante aktører på området udnyttes. Samarbejde etableret med: Studentervæksthus Aarhus Østjysk Innovation Væksthus Midtjylland Incuba Science Park Der er på nuværende tidspunkt både formelt og uformelt samarbejde med innovationsmiljøerne på Katrinebjerg. DEU har etableret et markedsføringssamarbejde med Væksthus Midtjylland i forbindelse med forløbet ”Corporate Take Off” hos SVAA. Derudover har Væksthus Midtjylland og SVAA samarbejdet om formidling af kontakter til iværksættere i lokalområdet. Forløbet ”Corporate Take Off” er imidlertid lukket ned, hvorfor denne del af samarbejdet ikke længere er aktivt. Væksthus Midtjylland er fremadrettet interesseret i at have et samarbejde med SVAA, og de ser stort potentiale i fremover at koble højtuddannede studerende med virksomheder. Derudover samarbejder DEU med Incuba Science Park via gensidig markedsføring i netværk, samt gennem løbende sparring i forbindelse med udviklingen af forretningsmodellen for Studentervæksthus Aarhus. Det er dog vurderingen, at det ikke har været DEU’s ærinde at formalisere disse samarbejder; det har i stedet været at få diskuteret potentielle samarbejdsmuligheder og iværksat små og større 40 projekter. Flere af de adspurgte samarbejdspartnere peger på, at samarbejdet på nuværende tidspunkt har været meget begrænset, men alle ser et potentiale i at styrke det fremadrettet. Helt overordnet har projektet kørt godt, og det er lykkedes at skabe et større fokus på entreprenørskab på tværs af fagområder og i samarbejde mellem forskellige institutioner. Et karakteristisk træk ved udviklingsprojekter som DEU er imidlertid, at der er en tendens til, at denne type projekter lukker sig om sig selv i arbejdet henimod at nå opstillede målsætninger. En konsekvens heraf kan være, at samarbejdsmuligheder overses eller fravælges. Noget tyder på, at dette også er sket for projekt DEU. Flere af projektets interessenter peger på, at omfanget af projektet muligvis har være for bredt og med for mange spor. Følgelig er det ikke lykkedes at fokusere indsatsen og få den ind under huden på AU og de enkelte institutter. Projektets tre indsatsområder (forskning, undervisning og iværksætter) har et fælles teoretisk afsæt relateret til entreprenørskab, som fremadrettede i endnu højere grad kan tænkes sammen. Eksempelvis kan forskning i entreprenørskabsundervisning sammen med de konkrete undervisningsaktiviteter. 3. Et tredje mål for projektet er at etablere samarbejdsstrukturer med øvrige uddannelsesinstitutioner i regionen med henblik på at styrke entreprenørskab i undervisningen. Mål i resultatkontrakten CEI’s status pr. 31.08 2014 Der skal etableres samarbejdsstrukturer, der sikrer samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner i regionen om at styrke entreprenørskab i undervisningen med henblik på, at der skabes en sammenhængende og koordineret indsats. Samarbejdsaftale til styrkelse af kontakten mellem uddannelse og erhvervsliv: Aarhus Universitet, VIA Campus Horsens, Horsens Erhvervsråd og Horsens Kommune har indgået en samarbejdsaftale med det formål at øge viden- og kompetenceniveauet i virksomhederne i Horsens Kommune. Studentervæksthus Aarhus bidrager til samarbejdet med Corporate Take Off-konceptet. Efteruddannelse i entreprenørskabsundervisning: VIA University College, mastermodul for undervisere, blev udbudt i foråret 2013 i samarbejde mellem VIA UC og DEU. BioMedical Design (udbudt efterår 2013/forår 2014), et ét-årigt uddannelsesforløb hvor DEU’s udviklingskonsulenter bidrager med undervisning. Målgruppen er virksomhedsmedarbejdere, der arbejder med innovation og udvikling til sundhedssektoren, og et springbræt for personer med iværksætterambitioner. Kompetencerne, der udvikles, vil efter uddannelsesforløbet direkte kunne bruges i produktudviklingen i private virksomheder eller til start af egen virksomhed. Erfaringsdeling i netværk: Uddannelseslederen for VIA University College indgår som en del af det iværksætternetværk, der er tilknyttet ”Det Entreprenørielle Økosystem”. Hermed får VIA University College mulighed for at få viden om studentervæksthusudvikling samt opbygning af en iværksætterkultur, som på sigt kan anvendes i forbindelse med 41 opbygning af egne væksthuse. Forum for Entreprenørielle Undervisere: Fra januar 2013 udgik invitationer til alle FEU-arrangementer til de undervisere fra VIA, Kaospiloterne, erhvervsskolerne mv., der måtte have lyst til at deltage. Dette for at sikre, at den viden, der opbygges og anvendes i projektet, også bredes ud til de omkringliggende uddannelsesinstitutioner, samt for at kunne sparre undervisere og uddannelsesinstitutioner imellem. Der er i løbet af projektet etableret flere samarbejdsstrukturer med uddannelsesinstitutionerne i regionen. Det er dog evaluators vurdering, at disse samarbejder har været størst i projektets første halvdel. Her hæftede uddannelsesinstitutionerne sig primært ved, at de har haft berøring med DEU gennem Studentervæksthus Aarhus i form af sparring om metoder og samarbejde om arrangementer. Hos de øvrige uddannelsesinstitutioner i byen er der et stort ønske om at øge og styrke samarbejdet yderligere, idet de vurderer, at DEU rent forskningsmæssigt kan bidrage med ny viden. Fra januar 2013 er uddannelsesinstitutionerne i regionen blevet inviteret til arrangementer hos Forum For Entreprenørskabsundervisere. Det er oplevelsen hos FEU, at der har været god tilslutning til disse fra særligt VIA University College. 42 06 FORANKRING Et fokus for slutevalueringen har været at afdække projektets forankringsperspektiver efter endt projektperiode. Generelt giver projektets interessenter udtryk for en stor interesse for, at de igangsatte initiativer og aktiviteter fortsætter efter projektets udløb. Samtidig peges der på flere barrierer, som det er nødvendigt at tage hånd om, hvis AU ønsker at fortsætte udviklingen mod et entreprenørielt universitet. I de følgende afsnit præsenteres en række problemstillinger, som er fremkommet gennem evalueringen. Kapitlet er baseret på input og perspektiver fra de kvalitative interview med interessenter – undervisere, samarbejdspartnere og studerende. 6.1 Et nyt fag og begreb Interviewene med projektets mange interessenter viser, at der fortsat hersker stor variation i den betydning, som ’entreprenørskab’ tillægges. For nogle er entreprenørskab synonymt med at starte egen virksomhed op og være en iværksætter. For andre er det i højere grad en forståelse af intraprenørskab (forstået som entreprenørskab anvendt i en eksisterende virksomhed), der gør sig gældende. Flere undervisere veksler yderligere imellem entreprenørskab og innovation, som to særskilte fokusområder. Hertil kommer, at entreprenørskab opfattes forskelligt på flere af de faglige studieretninger. ”Entreprenørskab som sådan er et ”møj-ord”. Der er ikke en umiddelbar forståelse af det. Innovation er mere kommet op. Entreprenørskab skaber ikke billeder i deres hoveder. Innovation er mere forbundet med fremdrift.” (Underviser) For at integrere den entreprenørielle tænkning på AU, er det vigtigt, at man fremadrettet er opmærksom på de forskellige begreber – og ikke mindst forståelser – der hersker på området. Ordvalget kan have stor betydning for den tilslutning de forskellige fag og aktiviteter får – både fra forskere, undervisere og studerende. For de studerende har forståelsen af entreprenørskab fx stor betydning for, hvilke forventninger de har til et fag, og dermed om faget opleves som relevant i forhold til den studerendes behov. Nogle studerende tilmelder sig et fag med den forventning at blive klædt på til at starte egen virksomhed. For disse bliver entreprenørskab ligestillet med at være iværksætter. Andre studerende har derimod en forventning om at blive klogere på egne kundskaber og muligheden for at innovere inden for eget fagområde. 43 Generelt peger de studerende på, at projektet med fordel kan styrke den brede formidling af, hvad entreprenørskab er, og hvordan det kan berige de studerendes liv og uddannelse. Dette vil medvirke til at nå en anden kreds end de studerende, der selv er opsøgende. Flere studerende oplever at være en del af et mindretal på AU, der har interesse for feltet og som er opmærksomme på de muligheder, der findes. Det vil derfor være en styrke, at markedsføringen fremover gøres meres konkret og gerne case-orienteret for at synliggøre, hvad entreprenørskab kan være i forskellige faglige miljøer, og hvordan det kan indgå som en integreret del af studiet. Ligeledes peges der på, at markedsføringen skal helt derud, hvor de studerende har deres hverdag, fx på campusmiljøet, til kapsejlads og til rusugen. Med andre ord skal man nå de studerende der, hvor de naturligt har deres omgang med andre studerende. En mulighed kunne eksempelvis være at informere om entreprenørskabsmulighederne på AU ude på kollegierne, hvor de studerende mødes på tværs af studieretninger og i et mere naturligt fora udveksler tanker og ideer. Forventningen til et fag eller en aktivitet bliver påvirket af det forum, den foregår i. Foregår en aktivitet i direkte sammenhæng med studiet på AU, skabes der i højere grad en forventning til, at aktiviteten skal være meritgivende. Kollegiet repræsenterer de studerendes fritid, og skaber herved et andet rum for deres tilgang til entreprenørskabsaktiviteter. Som tidligere nævnt kan man med fordel sætte et større kommunikativt fokus på de entreprenørielle kompetencer, som de studerende kan oparbejde for hermed at appellere til den gruppe af studerende, som ikke umiddelbart viser interesse for entreprenørskab. ”De skal formidle, at det ikke er svært, og at det er ufarligt. Jeg har ikke ladet mig skræmme, men det har mange andre. Derfor skal det afmystificeres, og de studerende skal have det tæt på, så de kan mærke, at det ikke er farligt, og at det kan blive en integreret del af studielivet på AU.” (Studerende) Projektet er præget af en bred tolkning af entreprenørskabsbegrebet, hvilket afspejles i bredden af igangsatte aktiviteter og tiltag. Det er derfor værd at være opmærksom på, at det også er den brede tilgang, der kommer til udtryk i dialogen med projektets interessenter. De kvalitative interview med undervisere, studerende og samarbejdspartnere viser, at interessenterne i høj grad forbinder DEU’s aktiviteter med iværksætteri, forstået som opstart af egen virksomhed. Nogle samarbejdspartnere udtrykker bekymring for, at iværksætterdelen (og således en for smal tolkning af entreprenørskabsbegrebet) får for meget fokus i forhold til den brede målgruppe af studerende. Det er derfor vigtigt at fastholde en bred definition af entreprenørskabsbegrebet, så eksempelvis entreprenørskab ude i virksomhederne også bliver betragtet som en væsentlig kompetence at besidde for fremtidens medarbejdere. Underviser henviser til, at man skal passe på ikke at give de studerende en fornemmelse af, at de som entreprenør skal skabe noget helt nyt (starte en virksomhed op). Det kræver mange ressourcer og et stort overblik at starte egen virksomhed, og flere studerende giver også op i kampen, fordi de finder ud af, hvor meget det kræver, og hvor mange forskellige områder og kompetencer, de skal arbejde med. Derved kan man risikere, at de studerende helt mister modet på at arbejde videre med 44 nye tanker og idéer – idéer som i flere tilfælde ville være nyttige at implementere eller arbejde videre med i en allerede eksisterende organisation. ”Entreprenørskab er meget mere end iværksætteri, og det er godt, man ikke er så fokuseret på, at det skal munde ud i noget konkret hele tiden, men at det også godt kan være, at man er indrullet i en eller anden proces, projektafklaring, så det ikke kun handler om patent og at lave et firma.” (Underviser) Flere undervisere lægger vægt på, at de udbudte fag skal tage udgangspunkt i de studerendes faglighed og lære dem at arbejde med sig selv, og at forstå sig selv i forhold til det omgivende samfund. ”Jeg synes, det er rigtig fint, at man er gået væk fra iværksætteribegrebet, også meget med økonomi og at få sit eget firma. Det er meget mere end det, entreprenørskab. At gå ind i noget eksisterende og præge det. Det synes jeg også, er entreprenørielt, og det er nok der, mit kursus rammer allerbedst.” (Underviser) 6.2 Organisering af AU´s entreprenørielle aktiviteter For at sikre et fremadrettet fokus på, og interesse for, entreprenørskab på AU, er det vigtigt, at der også fremover er en enhed, der kan lede og bistå AU’s entreprenørielle aktiviteter. Hermed henvises der særligt til, at det har været centralt for udviklingen af entreprenørskabsfag, at CEI har været behjælpelig med en faglig ekspertise, både i udviklingen af fag og til at opkvalificere underviserne. Der er bred enighed om, at det bliver svært at fortsætte fagene uden den samme støtte fra CEI. Bekymringen hos underviserne går særligt på, om der fremadrettet vil være økonomiske ressourcer til at benytte sig af CEI og til at bidrage til undervisningen. Det betragtes som en udfordring, at projektet ophører samtidig med, at der forekommer en omfattende sparerunde på AU. Dette vil uundgåeligt påvirke mulighederne for at køre de enkelte indsatser videre. ”Hvis man vil lave de her integrerede forløb, så skal der sættes tid af, og nogen skal betale for denne her tid. Det er afgørende, at CEI er der til at støtte denne proces. Det bliver en halvkvædet vise, hvis jeg skal forsøge at løse opgaven selv. Hvis vi skal det her og vil gøre det godt, og det skal skille sig ud, er vi fuldt afhængige af, at der er sådan en enhed, som kan komme med en specialiseret viden på området.” (Underviser) ”Det vil kræve, at man er villig til at putte penge i det, og få nogen med ud […] En vilje til at tage de administrative udfordringer til det. Jeg har ikke nogen grund til at tro, at der ikke er vilje, men det er et spørgsmål om, hvad der er muligt, når projektet slutter. ” (Underviser) 45 Flere af projektets samarbejdspartnere lægger vægt på, at det, for at fastholde momentum, er nødvendigt, at ”Det Entreprenørielle Universitet” bliver et led i universitetets egen strategi. Det kræver et overordnet fokus og engagement for at opnå projektets langsigtede målsætninger. Dette understøttes af flere undervisere, som understreger, at engagementet for at bruge kræfter på entreprenørskabsundervisning hurtigt vil dale, hvis det bliver en kamp at få tildelt de fornødne ressourcer. I tillæg hertil, fortæller underviserne, at interessen for entreprenørskabsundervisning fortsat er meget personbåren på de enkelte institutter, og at det er et fåtal af undervisere, der er opmærksomme på området. Det er derfor vigtigt, at underviserne har et sted, de kan henvende sig for at få sparring og hjælp. ”Det er svært at forestille sig, at det ville gå let med, at nogen tog entreprenørskab til sig som det centrale i deres undervisningsvirke […] det ville kræve, at instituttet ville tage det til sig – ” (Underviser) ”Det er også meget personbåret. Hvis jeg forsvinder, hvad sker der så med mit kursus? Så vil det dø hen […] Hvis man skal blive ved med at være eksplicit på det, skal der være nogle stemmer, der taler det. Som jeg ser det lige nu, er det hos CEI, det er deres opgave at vise det udadtil. Om de kan få prodekanerne med, til at købe ideen og bruge termerne, så vil det stille og roligt sive ned, og så kan det måske blive til en del af et fælles sprog om mange år. Det tager tid, inden det forplanter sig og får fodfæste, sådan er det med alle ting.” (Underviser) En af de helt store udfordringer for projektet fremadrettet, er at arbejde på, at det entreprenørielle tankegods bliver forankret i de faglige miljøer. Det vil være afgørende at sætte fokus på, hvordan man kan engagere og involvere en bredere skare af undervisere. Generelt er det en barriere for integrationen i fagmiljøerne, at entreprenørskab mangler anerkendelse i universitetskulturen. Fra enkelte sider, stilles der yderligere spørgsmålstegn ved, om det har været den rette tilgang at lade konsulenter fra CEI forestå en stor del af undervisningen i entreprenørskab. Denne tilgang bevirker, at flere af de udbudte entreprenørskabsfag får svært ved at fortsætte, når der ikke længere er midler til at knytte en konsulent fra CEI på undervisningen. ”Jeg tror ikke, man [CEI] selv skulle have forestået undervisningen ude på uddannelserne, man skulle have forestået kompetenceudvikling, så underviserne selv kunne drible videre, når projektet stoppede.” (Samarbejdspartner) ”Det er helt afgørende, at CEI har været der. Næste skridt bliver, at det bliver en del af AU’s egen strategi. Hvis entreprenørskab skal indgå i flere fag, så bliver det vigtigt stadig at have et center, som bliver en stabsfunktion, men de fleste aktiviteter skal ud og ligge i fakulteterne, også med forståelse for, hvilken uddannelse man er på. Det bliver mega afgørende, at det bliver et led i universitetets egen strategi. Et led i dét er, at på aktivitetssiden skal SVAA ikke ligge hos CEI, men ude i de miljøer, der bliver etableret. Så det er vigtigt, at det er oppe på rektorgangen og bliver en del af de planer, som universitetet selv har.” (Samarbejdspartner) 46 Det fremhæves dog, at alene dét, at projektet har kørt, ikke kan undgås at få en effekt fremadrettet. Derved er det ikke så afgørende, om der ligger en klar plan for, hvordan projektets aktiviteter forankres. At der opstår et vakuum, når projektet slutter, kan i sig selv være værdifuldt, fordi det giver tid til at tænke over, hvilke aktiviteter, der skal køres videre. At projektet har kørt over en så lang periode er en yderligere styrke, da det har givet tid og arbejdsro til at udvikle fag og forskning på området. ”Det er helt sikkert, at AU har haft en oplevelse med det – der vil ske nogle ting bagefter, fordi der vil være nogle mennesker, som vil gå videre med nogle ting. Selvom det er uforudsigeligt, har det sin egen kraft.” (Samarbejdspartner) Ud af de tre spor - forskning, undervisning og SVAA - er det de to sidste, der er vigtigst at satse på. Det vurderes at være helt afgørende, at der fortsat opbygges et samarbejde med erhvervslivet. Det er denne kobling mellem universitet og erhvervsliv, der skal til for på sigt at bidrage til en lokal og regional vækst. 47 07 BILAG 7.1 Metoder Anvendte metoder Den metodiske tilgang til evalueringen af projekt DEU er baseret på kvalitative og kvantitative metoder. Der er gennemført en række kvalitative interview med projektets interessenter, samt en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med studerende på AU. Derudover er projektets resultatkontrakt anvendt som dokumentationsgrundlag for projektets mange aktiviteter og indsatser. Indsamlingen af empiri og data til slutevalueringen er foretaget i perioden fra februar-august 2014. Nedenstående tabel giver et overblik over de anvende datakilder, samt hvornår de er fra. Datakilder Gruppeinterview med projektledelsen Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende Telefoninterview med undervisere, ledere og samarbejdspartnere Telefoninterview med studerende Resultatkontrakt Dato Februar 2014 Gennemført i perioden 19.03.-14.04.2014 April - august 2014 Maj 2014 Seneste opfølgning pr. november 2014 Desk research Til at belyse projektets resultater (output) har evaluator gennemgået følgende eksisterende data: Seneste Resultatkontrakt CEI’s halvårlige opfølgninger/statusrapporter på mål, resultatkrav og budget til Erhvervsstyrelsen, jf. Resultatkontrakten Interne mødereferater Gruppeinterview med projektledelsen Ved opstart af slutevalueringen afholdt NIRAS den 5. februar 2014 et gruppeinterview med projektledelsen. På mødet deltog Projekt- og Centerleder for CEI Flemming Fink, Lektor Steffen Korsgaard, Projektleder i SVAA Mia Louise Justesen, Udviklingskonsulent og Lektor Helle Meibom Færgemann. Fokus for interviewet var at gøre status over projektet, herunder status på undervisning, forskning og samarbejde. 48 Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende NIRAS har gennemført to spørgeskemaundersøgelser med studerende, der har deltaget i enten fag udbudt i samarbejde med AU og DEU eller aktiviteter i forbindelse med Studentervæksthus Aarhus. Der er efter ønske fra DEU’s projektledelse foretaget enkelte justeringer i spørgeskemaet fra midtvejsevalueringen til slutevalueringen. Dette medfører, at det ikke i alle tilfælde har været muligt at foretage de samme analyser som ved midtvejsevalueringen. De fleste spørgsmål er dog gået igen i slutevalueringen. Spørgeskemaundersøgelsen for midtvejsevalueringen omhandlede studerende, der er registreret som deltagere i fag eller aktiviteter udbudt fra efteråret 2011 til og med foråret 2012. Spørgeskemaundersøgelsen for slutevalueringen blev gennemført i foråret 2014 og omhandlede studerende, der er registreret som deltagere i et fag eller en aktivitet udbudt i perioden fra sommeren 2012 til med foråret 2014. Studerende, der har deltaget i fag inden denne periode, har derfor kun medvirket i slutevalueringen, hvis de også har deltaget i fag og aktiviteter fra sommeren 2012. Fokus for de to spørgeskemaundersøgelser har dels været at afdække de studerens kendskab til de udbudte entreprenørskabsfag og -aktiviteter, dels at få deres vurderinger af kvaliteten og udbyttet af de pågældende fag og aktiviteter. Spørgeskemaundersøgelserne er gennemført online ved at sende de studerende et spørgeskema pr. e-mail. DEU’s projektledelse har stået for at rekvirere e-mailadresserne på de studerende, der har deltaget i fag og aktiviteter på AU og under SVAA. Ved spørgeskemaundersøgelsen for slutevalueringen har i alt 793 studerende modtaget et spørgeskema pr. e-mail. Der er efterfølgende sendt to påmindelser til de studerende. I alt har 240 studerende besvaret spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 30. Tabel 1: Svarprocent Aktivitet Antal deltagere Gennemførte interview Svarprocent I alt 793 240 30 % Kvalitative telefoninterview med studerende, undervisere, ledere på AU og samarbejdspartnere I perioden april-august 2014 gennemførte NIRAS en uddybende kvalitativ telefonundersøgelse med studerende rekrutteret fra den kvantitative undersøgelse samt med undervisere og ledere på AU og samarbejdspartnere. 49 Det kvalitative datagrundlag fordeler sig således: Tabel 5: Oversigt over deltagere i kvalitative interview Interessenter Studerende Undervisere på AU Forskere Samarbejdspartnere Ledere på AU Medlemmer af DEU’s Advisory Board I alt Antal interview 9 8 4 5 3 4 33 Fokus for den kvalitative undersøgelse var at få forskellige perspektiver på og vurderinger af både processer og de resultater/effekter, der indtil videre er opnået i projektet. Interviewene er gennemført efter en semistruktureret interviewguide. Frafaldsanalyse af kvantitative data Der er gennemført en frafaldsanalyse af de data, der er indsamlet gennem spørgeskemaundersøgelsen. Dette er gjort for at afklare, hvorvidt de indkomne besvarelser er repræsentative for deltagerne i fag og SVAA-aktiviteter, udbudt af DEU. I frafaldsanalysen sammenlignes de studerende, der har besvaret undersøgelsen, med den samlede gruppe adspurgte studerende. Herved kan det kontrolleres, om bestemte grupperinger er over- eller underrepræsenterede. Såfremt en sådan skævhed forekommer i repræsentationen af grupperne, kan undersøgelsens resultat risikere at blive misvisende. Det fremgår af Tabel 4, at der er stor forskel på svarprocenterne for deltagerne i de forskellige fag15. Det findes, at flere fag er overrepræsenterede. Grundet det lave antal respondenter i grupperingerne vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at vægte data, da dette risikerer at skævvride data. Tabel 2 AKøn Man Kvinde Tabel 3 Aktivitet Fag SVAA I alt 441 390 831 Besvarelser 115 125 240 Andel besvarelser 26 % 32 % I alt 530 301 831 Besvarelser 143 85 228 Andel besvarelser 27 % 28 % 27 % 15 Det har ikke været muligt at gennemføre en frafaldsanalyse af deltagere på de enkelte aktiviteter under SVAA. Dette skyldes, at listen over studerende, der har deltaget i aktiviteter hos SVAA, ikke på forhånd var inddelt i fag, men i stedet var en samlet opgørelse over studerende. 50 Tabel 4 Fag Humanistisk Innovation Begivenhedskultur: Moderne identitet Entreprenørskab, ARTS profilfag ICENT Entrepreneurship Profile Entrepreneurship and innovation in a social media setting Science and Technological Innovation and Entrepreneurship Science based Innovation and Entreprenuership Musik og lyd som design, branding og kommunikation Organisatorisk Innovation Entreprenørskab i lægefaget Projektledelse og professionsstudier i idræt Strategi og Koncept Kan statskundskabere overhovedet skabe værdi? I alt 73 Besvarelser 22 Andel besvarelser 30 % 55 10 18 % 55 11 22 3 40 % 27 % 12 2 17 % 98 17 17 % 52 28 54 % 10 5 50 % 73 20 9 3 12 % 15 % 13 2 15 % 36 10 28 % 15 5 33 % Der er i analysen af de studerendes besvarelser gennemført statistiske analyser med henblik på at afdække interessante sammenhænge mellem forskellige baggrundsvariable (køn, alder, studieretning/hovedområde, KA/BA-studerende osv.) og respondenternes besvarelser på de enkelte spørgsmål (tilfredshed, udbytte mv.). Grundet det lave antal respondenter inden for de enkelte fag og SVAA-aktiviteter er der ikke analyseret på forskelle mellem deltagere i enkeltstående fag og SVAAaktiviteter. 51 7.2 Frekvenstabeller fra spørgeskemaundersøgelse med studerende Er du... Procent Mand 48% Kvinde 52% I alt 100% (n= 240) Hvilket hovedområde tilhører din uddannelsesretning? Procent Arts 40% Business and Social Sciences 26% Science and Technology 30% Health 4% I alt 100% (n=240) Hvor langt er du i din uddannelse? Stud. BA (1-3 år) Procent 26% Stud. KA (4-5 år) 60% Jeg har færdiggjort min uddannelse 13% I alt 100% (n=240) I hvor høj grad interesserer du dig for iværksætteri og entreprenørskab? Procent Slet ikke 1% I ringe grad 7% I nogen grad 41% I høj grad 52% I alt 100% (n=240) 52 I hvilken grad vurderer du, at entreprenørielle kompetencer er vigtige for din uddannelse? Procent Slet ikke 0,4% I ringe grad 12,1% I nogen grad 40,0% I høj grad 47,5% I alt 100% (n=240) I hvilken grad vurderer du, at udbuddet af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter er tilstrækkeligt på AU? Procent Slet ikke 5,0% I ringe grad 27,9% I nogen grad 41,7% I høj grad 10,8% Ved ikke 14,6% I alt 100% (n=240) Har du hørt om mindst ét entreprenørskabsfag på AU? Procent Ja 80% Nej 20% I alt 100% (n=240) Hvilke entreprenørskabsfag på AU har du hørt om? (Sæt gerne flere krydser) Procent BITE: Business, Innovation, Technology and Entrepreneurship (Science and Technology) 6,3% Fagligt entreprenørskab (Arts) 5,2% Fagligt entreprenørskab for historie (Arts) 1,0% Fagligt entreprenørskab for teologi (Arts) 0,5% Global Entrepreneurship (SLK) (Arts) 3,6% Humanistisk Innovation (Arts) 20,8% Science-based Innovation and Entrepreneurship (Science and Technology) 25,5% Innovation (Science and Technology) 17,2% Organisatorisk Innovation (Science and Technology) Musikvidenskab: Musik og lyd som design, branding og kommunikation (kandidatuddannelse) 6,8% 5,2% 53 Entrepreneurship and Innovation in a social media setting (Arts) Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realisering af værdiskabende forandringer (Health) Entreprenørskab Profilfag (Arts) 10,4% Entreprenørskab, teknologiforståelse og innovation (Science and Technology) 2,6% Begivenhedskultur: Moderne identitet 16,7% 1,6% 23,4% Idræt: Projektledelse og professionsstudier i idræt (Health) 3,6% International Communication and Multimedia: Entrepreneurship Profile (Business and Social 5,7% Science) Kan statskundskabere skabe værdi? (Business and Social Science) 4,7% Strategi & Koncept (Cand.public, Arts) 6,3% Ingen 1,6% Andet - Hvad? 8,9% (n=192) Har du hørt om mindst én faglig entreprenøriel aktivitet på AU? Procent Ja 33,8% Nej 66,3% I alt 100,0% (n=240) Hvilke andre entreprenørielle aktiviteter på AU har du hørt om? (Sæt gerne flere krydser) Procent Workshop i Socialt entreprenørskab og bæredygtighed 16,0% Workshop Journalism and Innovation I eller II 2,5% Entrepreneurial Theory (Del af fleksibel semesterfagspakke) 0,0% Innovation workshop - Organic fruit, berries and vegetables course 5,0% Tværfaglig workshop i eventbaseret innovation og entreprenørskab, Idræt 5,0% Workshop Innovation & Entrepreneurship, INNO - X: BioMedical Design 2,5% Ambassadør netværk 100 12,3% Start Up Experience Weekend 64,2% Ingen 7,4% Andet - hvad? 14,8% (n=81) 54 Har du hørt om mindst én af Studentervæksthus Aarhus' aktiviteter? Procent Ja 58% Nej 42% I alt 100% (n=240) Hvilke aktiviteter hos Studentervæksthus Aarhus har du hørt om? (Sæt gerne flere krydser) Procent VidensCrew 3,6% Iværksætterworkshop 60,0% Iværksætter Sand Box 69,0% Take Off (Explore, Incubator eller Vækst) 69,0% Corporate Take Off 43,0% Smag på iværksætteri (oplæg, foredrag) 29,0% Kontakt med Studentervæksthus Aarhus (e-mail, møde, rundvisning o.a.) 44,0% Ingen 0,7% Andet - Hvad? (n=139) 2,0% Hvordan fik du kendskab til de pågældende aktiviteter på AU og/eller Studentervæksthus Aarhus? (Sæt gerne flere krydser) Procent Via forelæsninger 30,5% Via workshops (fx innovation games) 4,9% Via studievejledningen 8,8% Via arrangementer som Karrieremessen, Erhvervsmessen, Entrepreneurship Week mv. 11,1% Via foldere 10,2% Via web (eship.au.dk eller svaa.au.dk) 8,4% Via web (studerende.au.dk / au.dk) 24,8% Via Facebook 17,3% Via nyhedsbreve 5,8% Via presseomtale 0,9% Via medstuderende / bekendt (mund-til mund) 36,7% Via roll-ups på campus 3,5% Via bus-boards 0,0% Via bannere 1,8% Via indkøbsnet 0,0% 55 Pastilæsker 0,9% Via Go-cards 0,0% Andet (n=226) 16,8% Har du tidligere deltaget i, eller deltager du aktuelt i et eller flere entreprenørskabsfag på AU? Ja Nej I alt (n=192) Procent 74,5% 25,5% 100% Hvilke af følgende entreprenørskabsfag på AU har du tidligere deltaget i, eller deltager du aktuelt i? (Sæt gerne flere krydser) Procent BITE: Business, Innovation, Technology and Entrepreneurship (Science and Technology) 1,4% Faglig entreprenørskab (Arts) 0,0% Fagligt entreprenørskab for historie (Arts) 0,0% Fagligt entreprenørskab for teologi (Arts) 0,0% Global Entrepreneurship (SLK) (Arts) 0,7% Humanistisk Innovation (Arts) 15,4% Science-based Innovation and Entrepreneurship (Science and Technology) 19,6% Science and Technological Innovation and Entrepreneurship (Science and Technology) 11,9% Innovation (Science and Technology) 2,8% Organisatorisk Innovation (Science and Technology) 6,3% Musikvidenskab: Musik og lyd som design, branding og kommunikation (kandidatuddannelse) 3,5% Entrepreneurship and Innovation in a social media setting (Arts) Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realisering af værdiskabende forandringer (Health) Entreprenørskab Profilfag (Arts) 1,4% Entreprenørskab, teknologiforståelse og innovation (Science and Technology) 0,0% Begivenhedskultur: Moderne identitet 7,0% Idræt: Projektledelse og professionsstudier i idræt (Health) International Communication and Multimedia: Entrepreneurship Profile (Business and Social Science) Kan statskundskabere skabe værdi? (Business and Social Science) 1,4% Strategi & Koncept (Cand.public, Arts) 7,0% Andet – hvad? 9,1% 2,1% 15,4% 2,1% 3,5% (n=143) 56 Har du tidligere deltaget i, eller deltager du aktuelt i én eller flere andre faglige entreprenørielle aktiviteter på AU? Ja Nej Procent 16% 84% I alt 100% (n=81) Hvilke af følgende entreprenørielle aktiviteter på AU har du tidligere deltaget i eller deltager du aktuelt i? (Sæt gerne flere krydser) Procent Workshop i Socialt entreprenørskab og bæredygtighed 15,4% Workshop Journalism and Innovation I eller II 0,0% Innovation workshop – Organic fruit, berries and vegetables course 0,0% Tværfaglig workshop i eventbaseret innovation og entreprenørskab, Idræt 7,7% Workshop Innovation & Entrepreneurship, INNO – X: BioMedical Design 0,0% Ambassadør netværk 100 23,1% Start Up Experience Weekend 46,2% Andet – hvad? 15,4% (n=13) Har du tidligere deltaget i, eller deltager du aktuelt i én eller flere aktiviteter hos Studentervæksthus Aarhus? Procent Ja 61% Nej 39% I alt (n=139) 100% 57 Hvilke af følgende aktiviteter på Studentervæksthus Aarhus har du tidligere deltaget i, eller deltager du aktuelt i? (Sæt gerne flere krydser) Procent Iværksætterworkshop 34,1% Iværksætter Sand box 45,9% Take Off (Explore, Incubator eller Vækst) 51,8% Corporate Take Off 9,4% Smag på iværksætteri (oplæg, foredrag) 11,8% Kontakt med SVAA (e-mail, møde, rundvisning o.a.) 38,8% Andet – hvad? 1,2% (n=85) I hvilken grad har du samlet set været tilfreds med det fag/den aktivitet, du har deltaget i? Procent Slet ikke 1,0% I ringe grad 9,0% I nogen grad 36,0% I høj grad 54,0% I alt 100% (n=181) I hvilken grad mener du… (Fag og aktiviteter) Slet ikke … At underviserne har været fagligt kompetente? (n=147) … At underviserne har været i stand til at gøre undervisningen inspirerende og vedkommende? (n=145) … At forholdet mellem teori og praksis på kurset har været passende? (n=146) … At kurset har været professionelt organiseret og tilrettelagt? (n=147) … At kurset har relevans i forhold til din faglige baggrund? (n=145) … At kurset har været med til at give dig et "entreprenørielt mindset"? (n=145) I ringe grad I nogen grad I høj grad I alt 0% 2,7% 31,3% 66,0% 100,0% 2,0% 6,2% 34,5% 57,2% 99,9% 1,4% 17,1% 37,7% 43,8% 100,0% 0,7% 14,3% 38,0% 47,0% 100,0% 4,8% 14,0% 41,4% 39,2% 99,4% 5,5% 14,0% 45,5% 35,2% 100,2% 58 I hvilken grad vurderer du, at fagene/aktiviteterne har FORBEDRET din entreprenørielle forståelse i forhold til… (Sæt to krydser i hver række) … At forstå dine egne faglige kompetencer? (n=145) … At forstå dine egne personlige kompetencer? (n=146) … At blive mere reflekteret over din egen faglige praksis? (n=144) … At få faglige kompetencer til at kunne vurdere en entreprenøriel mulighed? (n=142) … At kunne skabe entreprenørielle muligheder i samarbejde med andre? (n=146) … At kunne skabe værdi på baggrund af entreprenørielle idéer og muligheder? (n=142) … At få øget kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland? (n=144) I ringe Slet ikke grad 2,0% 15,0% I nogen I høj grad grad I alt 52,0% 31,0% 100% 1,0% 9,0% 38,0% 53,0% 101% 3,0% 14,0% 52,0% 31,0% 100% 2,0% 14,0% 49,0% 35,0% 100% 1,0% 15,0% 49,0% 35,0% 100% 3,0% 18,0% 54,0% 25,0% 100% 18,0% 51,0% 23,0% 8,0% Slet ikke 1,0% I ringe grad 5,0% I nogen grad 23,0% I høj grad I alt 72,0% 101% 1,0% 3,0% 19,0% 76,0% 99% 1,0% 8,0% 34,0% 57,0% 100% 4,0% 13,0% 43,0% 40,0% 100% 1,0% 11,0% 41,0% 47,0% 100% 3,0% 11,0% 35,0% 51,0% 100% 10,0% 20,0% 51,0% 19,0% 100% I nogen grad I høj grad I alt 100% Hvor VIGTIGT er det for dig… (Sæt to krydser i hver række) … At forstå dine egne faglige kompetencer? (n=144) … At forstå dine egne personlige kompetencer? (n=144) … At blive mere reflekteret over din egen faglige praksis? (n=143) … At få faglige kompetencer til at kunne vurdere en entreprenøriel mulighed? (n=138) … At kunne skabe entreprenørielle muligheder i samarbejde med andre? (n=143) … At kunne skabe værdi på baggrund af entreprenørielle idéer og muligheder? (n=140) … At få øget kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland? (n=142) I hvilken grad mener du… (Sæt ét kryds i hver række) Slet ikke … At oplægsholdere/konsulenter/projektledere har været fagligt kompetente på deres respektive områder? (n=81) … At oplægsholdere/konsulenter/projektledere har været i stand til at gøre aktiviteterne inspirerende og vedkommende? (n=81) … At aktiviteterne har været professionelt organiseret og tilrettelagt? (n=81) … At aktiviteterne har givet tilstrækkelig grad af indføring i livet som iværksætter? (n=81) … At Studentervæksthus Aarhus tilbyder en tilstrækkelig grad af sparring i forbindelse med opstart af en virksomhed? (n=77) I ringe grad 0% 4,9% 24,7% 70,3% 100% 1,2% 3,7% 30,8% 64,2% 100% 1,2% 3,7% 39,5% 55,6% 100% 3,7% 13,6% 38,3% 44,4% 100% 0% 10,4% 37,7% 51,9% 100% 59 I hvilken grad vurderer du, at Studentervæksthus Aarhus' aktiviteter har FORBEDRET dine iværksætterkompetencer i forhold til… (Sæt to krydser i hver række) Slet ikke 5,0% I ringe grad 16,0% I nogen I høj grad grad 48,0% 31,0% I alt 100% … At forstå dine egne personlige kompetencer? (n=81) … At få viden om iværksætteri og livet som iværksætter? (n=81) … At få konkrete værktøjer og rådgivning i forholdtil at udvikle en forretningsidé? (n=82) … At få konkrete værktøjer til at realisere en forretningsidé i praksis? (n=82) … At få konkret viden om de tekniske aspekter, der er i at opstarte en virksomhed? (n=79) 4,0% 9,0% 40,0% 48,0% 101% 0,0% 16,0% 40,0% 44,0% 100% 1,0% 13,0% 34,0% 51,0% 99% 4,0% 26,0% 37,0% 34,0% 101% 9,0% 33,0% 35,0% 23,0% 100% … At kunne samarbejde med andre om iværksætteri? (n=81) 4,0% 15,0% 38,0% 43,0% 100% 4,0% 10,0% 31,0% 56,0% 101% 16,0% 27,0% 38,0% 19,0% 100% 12,0% 101% … At forstå dine egne faglige kompetencer? (n=81) … At motivere/give dig lyst til at starte egen virksomhed? (n=81) … At øge dit kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland? (n=77) … At få øget kendskab til erhvervslivet? (n=77) 16,0% 43,0% 30,0% Hvor VIGTIGT er det for dig, at… (Sæt to krydser i hver række) … At forstå dine egne faglige kompetencer? (n=84) … At forstå dine egne personlige kompetencer? (n=84) … At få viden om iværksætteri og livet som iværksætter? (n=84) … At få konkrete værktøjer og rådgivning i forhold til at udvikle en forretningsidé? (n=83) … At få konkrete værktøjer til at realisere en forretningsidé i praksis? (n=83) … At få konkret viden om de tekniske aspekter, der er i at opstarte en virksomhed? (n=82) … At kunne samarbejde med andre om iværksætteri? (n=84) … At motivere/give dig lyst til at starte egen virksomhed? (n=83) … At øge dit kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland? (n=82) … At få øget kendskab til erhvervslivet? (n=83) Slet ikke 1,0% I ringe grad 5,0% I nogen I høj grad grad 23,0% 71,0% I alt 100% 2,0% 1,0% 20,0% 76,0% 99% 0,0% 13,0% 35,0% 52,0% 100% 2,0% 1,0% 30,0% 66,0% 99% 1,0% 5,0% 29,0% 65,0% 100% 2,0% 6,0% 30,0% 61,0% 99% 1,0% 10,0% 37,0% 52,0% 100% 4,0% 5,0% 30,0% 61,0% 100% 5,0% 15,0% 48,0% 33,0% 101% 2,0% 6,0% 41,0% 51,0% 100% 60 Påtænker du at deltage i nogle af nedenstående fag i et af de kommende semestre (forår/efterår 2014)? (Sæt gerne flere krydser) Procent Humanistisk Innovation (Arts) 3% Science-based Innovation and Entrepreneurship (Science and Technology) 0,4% Science and Technological Innovation and Entrepreneurship (Science and Technology) 0,4% Organisatorisk Innovation (Science and Technology) Musikvidenskab: Musik og lyd som design, branding og kommunikation (kandidatuddannelse) Entrepreneurial Methodology , Process and Theory Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realisering af værdiskabende forandring (Health) Profilfag: Entreprenørskab (Arts) 2% Idræt: Projektledelse og professionsstudier i idræt (Health) 0,4% Strategi & Koncept (Cand.public, Arts) 0,4% Entreprenørskab, Diakon-uddannelsen 0,0% Nej, ingen 83% Ved ikke (n=240) 10% 0,4% 0,4% 0,4% 2% Påtænker du at deltage i nogle af nedenstående aktiviteter hos Studentervæksthus Aarhus i et af de kommende semestre (forår/efterår 2014)? (Sæt gerne flere krydser) Procent Workshop i socialt entreprenørskab og bæredygtighed 3% Workshop i Innovation & entreprenørskab, INNO-X: BioMedical Design 2% Iværksætterworkshop 4% Iværksætter Sand Box 3% Take Off (Explore, Incubator eller Vækst) 11% Smag på iværksætteri (oplæg, foredrag) 5% Nej, ingen 63% Ved ikke 20% (n=240) 61 7.3 Resultatkontrakt 62
© Copyright 2024