e k ik Hvorfor blive selvstændig? I sidste nummer af Pengenyt kunne vi fortælle, at en undersøgelse fra EU’s statistiske kontor Eurobarometer viser, at kun 28 procent af danskerne hellere vil være selvstændige end ansatte. Et fald fra 38 procent i 2004 og 32 procent i 2009. Når man ved, at en stor del af væksten i et samfund, kommer fra nystartede virksomheder, er det ikke heldigt for Danmark. Vi har derfor sat os for at undersøge spørgsmålet – hvorfor vælger nogle at blive selvstændige, og andre ikke? Og i første omgang har vi bedt Soulaima Gourani, der selv er iværksætter – foruden at hun er virksomhedsrådgiver, samfundsdebattør og forfatter og ikke mindst medlem af repræsentantskabet for Fonden for Entreprenørskab – komme med sine betragtninger om at være iværksætter. Her er, hvad hun skriver: Med den teknologi, der findes i dag, og med alle de mulig- De ved, at de – og de har set andre gøre det – kan bygge en heder, der findes inden for nye former for samarbejder og virksomhed op hjemme fra værelset. De har set unge ernære dermed innovation, spår jeg en kraftig vækst i iværksætteri sig alene ved at blogge. For dem ligger verden åben. De ser de kommende år. Især blandt generation Z (15-25 årige). muligheder, hvor vi ser begrænsninger. De åbner nok ikke flere negleklinikker, frisører og cykelhandlere – jeg taler om virksomheder med stort potentiale Dén mulighed og det globale udsyn havde min generation ikke, da vi var 15 år gamle. og skalerbarhed. De fleste unge ved godt, at de på under fire minutter Sulten kan erhverve sig et domæne, og at de enkelt kan få et CVR Det som kendetegner mennesker, der bliver succesfulde nummer, og finansiering kan komme mange steder fra (mikro- iværksættere, er sulten. De har været og er stadig sultne finansiering, offentlige donationer, foruden at man naturligvis efter at bevise sig selv, trodse odds og skabe noget, der er kan tale med sit pengeinstitut). større end dem selv. Hvorfor iværksætteri? Selv i et så stort land som USA med så mange store virksomheder er den sektor, der ansætter flest mennesker, iværksættervirksomheder (virksomheder, der har eksisteret i mindre end fem år). Det er i al fald, hvad tallene fra 2000 til 2005 viser. Det er tankevækkende, mener Soulaima Gourani. Og desto mere tankevækkende er det, hvor stort fokus i offentligheden de største virksomheder ofte render med. I virkeligheden er det de små virksomheder, som kan gøre den største forskel, når det gælder arbejdsløshed og vækst i bruttonationalproduktet. Foto: Colourbox 12 Pengenyt 2/2013 Soulaima Gourani Soulaima Gourani er født i Marokko i 1975. Hendes far var marokkansk ingeniør, mens hendes mor er dansk og ufaglært. Hun kom til Danmark, da hun var et par måneder gammel, og har taget en Master of Business Administration fra Handelshøjskolen i København. Hun har været ansat i Hewlett-Packard og A.P. Møller Mærsk Gruppen og har siden 2007 haft egen virksomhed: Soulaima Gourani Aps, hvor hun rådgiver erhvervslivet om ledelse, netværk og organisationsudvikling. Hun er medlem af flere bestyrelser og sidder blandt andet i repræsentantskabet for Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise. Hun har skrevet bogen Tag magten over din karriere, der udkom i 2009 på Politikens Forlag. Foto: Soulaima Gourani Aps Din sult er svær at skabe, hvis du sidder lunt og godt i din sofa hver aften. Din hjerne kan ikke forstå ”sult”, hvis ikke den oplever den. Du må sørge for, at du hele tiden skaber situationer, så du rent faktisk bevarer din sult. Men det er ikke nok at være sulten, du må vide, hvad ‘‘ Er du nu sikker – der er så meget, der kan gå galt du er sulten efter. Du må have et formål med det, du gør, ’’ hvis folk skal følge dig og anbefale dig. Et formål, der er større end blot at skabe omsætning og velstand. Din virksomhed Skal vi have et land fyldt med unge, der tænker: ”Hvilket job bliver ikke en succes, hvis ikke dit formål er større end dig kan jeg få?”, eller skal vi have et land fuld af unge, der tæn- selv. Du må bevæge dig fra MIG til OS. ker: ”Hvilket job kan jeg skabe?” Og du må én gang for alle slå din funktionær- og lønmodtagermentalitet ned. For et par uger siden interviewede jeg Lars Nørby Johan- Forleden var jeg ude at holde foredrag for 150 unge, som skulle have blod på tanden til at blive iværksættere! De fortæller, at de er omgivet af mennesker og fami- sen (bestyrelsesformand i mange selskaber, herunder Falck) i lie, som fortæller dem om alt det, der kan gå galt, og at de forbindelse med, at jeg laver en række udsendelser for DR2. kun møder få, der med overbevisning opmuntrer dem til at Jeg spurgte ham, hvad fremtidens medarbejder skal kunne. udleve deres drøm. Det at være iværksætter er stadig om- Han fortalte, at den tid er ovre, hvor du bliver ansat og givet af mystik og fordomme. Unge skal være gjort af noget kan se frem til din løn hver måned, medmindre du måned ef- helt særligt for at kunne modstå deres omgivelsers mistro til ter måned virkelig er den bedste og gør dig fortjent til den. iværksætteri. Virksomheder ønsker medarbejdere, der kan noget, arbejder Fordommen om det hårde liv, ingen penge og stor hårdt, får ting gjort, skaber direkte værdi og kan arbejde usikkerhed præger stadig ”branchen” af iværksættere og de sammen med andre og iværksætte initiativer. Og de ønsker unges forældre. medarbejdere, der hele tiden fornyer sig. Når unge fortæller om deres drøm, bliver de mødt med: ”Er du nu sikker – der er så meget, der kan gå galt”. Det går galt De fleste danske unge skal ud og være såkaldte ”møn- Men stimulerer vi virkelig folk – og især de unge – tilstrække- sterbrydere”, hvis de vil være iværksættere, fordi deres egne ligt til at vælge at gå iværksættervejen? forældre er funktionærer. Og de er omgivet af familie, der er >>> 13 e ikk Hvorfor blive selvstændig Chancen for at blive iværksætter Chancen for, at unge bliver iværksættere, stiger, hvis én eller begge deres forældre er selvstændige. Og Soulaima Gourani har erfaring for, at det påvirker unge helt vildt at få undervisning af én, som selv er iværksætter! Fotos: Colourbox >>> funktionærer. De får ikke opbakning, men får hele tiden at Undersøgelserne viser, at på alle tre niveauer i uddannelses- vide: ”Det går galt”. systemet – både i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser – påvirker undervisning Iværksætteri som et fag i skolen? i entreprenørskab børn og unge positivt i retning af, at de får Forskning og nye målinger blandt børn og unge viser, at mere lyst til iværksætteri og bliver mere foretagsomme. Så entreprenørskabs-undervisning øger deres lyst til at blive hvorfor er det ikke sådan, at vi uddanner alle børn og unge i iværksættere. Samtidig gør det, at de unge bliver mere en- iværksætteri? Eller sagt på en anden måde – skal vi fortsætte treprenørielle. Det vil sige, at elever i folkeskolens ældste med at undervise unge i udsigtsløse, håbløse funktionær-fag, klasser starter og leder flere fritidsaktiviteter, mens universi- eller skal vi få dem skubbet i den retning, der skaber nye ar- tetsstuderende starter flere virksomheder under studierne. bejdsplader i Danmark? I rapporten ”Effektmåling af entreprenørskabsundervis- Og hvad med de arbejdsløse for den sags skyld? Hvor- ning i Danmark – 2012”, som Fonden for Entreprenørskab for bruger vi kræfter på, at de skal skrive CV’er på diverse har udgivet, præsenteres resultater af målinger i et langsigtet kurser i stedet for at lære dem om mulighederne ved at gå forskningsprojekt, der handler om effekten af entreprenør- i gang for sig selv? n skabsundervisning. Glæden i arbejdslivet Er du forælder og bekymret for dit barns glæde her i livet? Noget tyder ifølge Soulaima Gourani på, at man er lykkeligere i små virksomheder end i store. En undersøgelse fra England viser – måske noget overraskende – at 86 procent af alle ansatte i små virksomheder (med færre end 100 ansatte) er lykkelige i jobbet. For dem, der er ansatte i store virksomheder, er det kun cirka 70 procent, der svarer, at de finder glæde i deres job. 14 Pengenyt 2/2013