1. No category

Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter
APPENDIX
til
Drama og teater for børn og unge
– hvorfor giver det læring?
(Forhandles gennem forlaget DRAMA)
Jette Bak
Forord
”Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter” er en e-bog, der frit kan downloades
fra forlaget DRAMAs hjemmeside.
Bogen er appendix til undervisningsbogen, der forhandles af forlaget DRAMA:
JETTE BAK: DRAMA OG TEATER FOR BØRN OG UNGE - HVORFOR GIVER DET LÆRING?
”Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter” indeholder tre dele svarende til
titlen.
Aarhus, november 2013
Jette Bak
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 2
Indhold
DEL 1: Dramalege
1.1. Dramalege og læselæring
1.2. Dramalege på gulv og i rum
1.3. Dramalege ved bord
DEL 2: Dramaforløb
2.1. ”Den grimme ælling”
2.2. ”De nordiske guder”
2.3. ”Guldlok”
2.4. ”Kejserens nye klæder”
2.5. ”Klokkeblomst” / Rapunzel
2.6. ”Nissen og den hvide hest”
2.7. ”Prinsessen på ærten”
2.8. ”Ronja Røverdatter”
2.9. ”Snepigen Snefnug”
2.10. ”Universet”
DEL 3: Teatermanuskripter
3.1. ”Bryllupsfesten”
3.2. ”De nordiske guder”
3.3. ”Fyrtøjet”
3.4. ”H.C. Andersens eventyr”
3.5. ”Kejserens nye klæder”
3.6. ”Nattergalen”
3.7. ”Nisserne og den sorte konge”
3.8. ”Universet”
4
4
10
22
26
26
31
33
35
39
43
47
49
55
59
61
61
64
68
73
77
82
86
92
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 3
DEL 1: Dramalege
Leg og drama er to sider af samme sag. Ligesom man kan lege i mange situationer, kan
man lave drama i mange sammenhænge. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår
der er tale om leg, og hvornår der er tale om drama. Det er en flydende overgang.
Del 1 omhandler områderne - 1.1. Dramalege til brug ved læselæring
- 1.2. Dramalege på gulv og i rum - 1.3. Dramalege ved bord.
1.1. Dramalege og læselæring
Når børn skal lære bogstaver, kan man ”lege bogstaverne ind”. Vokalerne er de
vigtigste bogstaver, da der ikke findes ord i det danske sprog uden vokaler. 3 ud af
alfabetets 9 vokaler danner desuden et selvstændigt ord: i, ø, å. Nogle af legene kan
anvendes i specialundervisningen og ved undervisning af børn med dansk som det
andet sprog. Legene er udvalgt ud fra det perspektiv, at de appellerer til fantasi og
kreativitet og indeholder et dramatisk aspekt.
”Alfabetsangspuslespil”
Eleverne deles i fire grupper, der trækker et tal fra 1- 4. Eleverne står ved den ene
væg. Ved modstående væg ligger alfabetet i rækkefølge i fire klynger med syv
bogstaver i hver. På et signal løber eleverne over til henholdsvis klynge 1, 2, 3 eller 4
afhængig af hvilket tal, de har trukket. Gruppe 1 starter med at løbe over til den
modstående væg og synge den første fjerdedel af alfabetsangen, gruppe 2 fortsætter
med at synge den anden fjerdedel, gruppe 3 synger den tredje fjerdedel og gruppe 4
synger den sidste fjerdedel af alfabetsangen. Gentages, men grupperne trækker et nyt
tal.
”Bogstavdomino”
Eleverne får skilte, hvor der i venstre side står et bogstav og i højre side et andet
bogstav. Eleverne stiller sig på en lang række således, at de stiller sig ved siden af den
kammerat, der har et skilt med a i venstre side, hvis de selv har et a i højre side.
F.eks. /b-a/ a-o/o-r/r-v/v-u/u-s/s-b/. Her må eleverne danne en cirkel.
Legen kan også anvendes med ord. Hvis man bruger legen i
fremmedsprogsundervisningen, kan man skrive et ord på dansk i venstre side og et
andet ord på fremmedsproget i højre side af skiltet. F.eks. /hello-ja/yes-nej/nofarvel/goodbye-mælk/milk-hej/.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 4
”Bogstavsang”
Melodi: ”Ved vejen lå et hus, ved vejen lå et skomagerhus”. På skift vælger børnene et
bogstav, der hænges op på tavlen i 2 båse, en bås til vokalerne og en til
konsonanterne.
Her har vi jo et ø. Her har vi jo et ø.
Det hedder ø og siger ø
ø-ø ø-ø-ø
Her har vi jo et ø.
Her har vi jo et b. Her har vi jo et b.
Det hedder b og siger b (her laves kun lyden for b)
b-b b-b-b (her laves kun lyden for b)
Her har vi jo et b.
Eleverne finder efterhånden ud af, at vokalerne stort set har samme navn og lyd, mens
konsonanternes navne og lyde er forskellig fra hinanden.
”De talende planter”
”Lærer-i-rolle” spil, hvor der arbejdes med tydelig udtale. Læreren er gartner i en
botanisk have, hvor der er træer og buske og blomster i alle farver. Eleverne er planter
efter eget valg. Gartneren går rundt mellem havens planter og kigger på dem og luger
lidt her og der. Gartneren siger: ”Mine planter er de fineste i hele landet og dertil
kommer, at hver eneste plante kan tale, og minsandten om det ikke er det fineste og
tydeligste plantesprog, man kan tænke sig. Jeg skal bare vande en plante, så siger den
noget”. Gartneren vander en plante. Den ”plante”, der er blevet vandet reagerer ved
at sige noget distinkt og tydeligt.
Læring: Eleverne bevidstgøres om tydelig og præcis udtale. Fantasiudviklende.
”Flagstangen” - ”Et ord, der begynder med…”
En elev vælger et bogstav, f.eks. ”e”. De andre elever skal finde på et ord, der begynder
med det bogstav. Én, der har fundet på et ord, viser det mimisk for de andre, der
gætter ordet. Det kan f.eks. være egern, elefant, elg. Hver gang et ord er mimet og
gættet, skrives hele ordet på tavlen, og der tegnes desuden en del af en flagstang med
flag på tavlen. Når flagstang med flag er tegnet færdig, vælges et nyt bogstav. Legen er
en variation af legen ”galgen”.
Læring: Finde på ord med bestemte forbogstaver. Mimisk udtryk af ord.
”Fluesmækkeren”
2 elever med hver deres fluesmækker kommer op til tavlen. På tavlen er der skrevet et
antal bogstaver eller ord. Det er ”insekter”, der er kommet ind i klassen og har sat sig
på tavlen. De 2 børn dyster om at slå netop de ”insekter” ihjel, som læreren/en elev
nævner. Har man ingen fluesmækker, kan man bruge hænderne.
Variation: I stedet for at være på tavlen, kan bogstaverne/ordene ligge rundt omkring
på gulvet. Eleverne tramper så på ”insekterne”.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 5
”Formfamilierne”
Målgruppen er elever, der skal lære at skrive bogstaver med den korrekte
skriveretning. Eleverne præsenteres for 5 formfamilier, som læreren tegner på tavlen.
Familie 1: De lige streger. Familie 2: de krumme streger/stregerne, der buer. Familie 3:
cirklerne (der hvor stregerne griber sig selv i halen). Familie 4: punkterne (hvor alt er
udfyldt modsat cirkler, der har luft indeni). Familie 5: vinklerne (sammensat af lige
streger). Eleverne får 5 ark papir hver. De skal nu med tusch tegne de 5 familier på
hver sit ark papir. Læreren fortæller: ”For at familiemedlemmerne kan blive sunde og
raske, skal eleverne tegne cirklerne venstre rundt, og de lige linjer skal tegnes oppe fra
og ned. Hvis ikke, vil familiemedlemmerne hurtigt blive syge og få brug for
lægehjælp!” Når eleverne er færdige med at lave familierne, skal familierne flytte i
lejlighed. Ved hjælp af papirarkene laver eleverne nogle boligblokke med fem etager,
stuen, 1., 2., 3. og 4. sal. Formfamilierne fordeles i husblokkene.
Læring: Eleverne øver de former, der indgår i håndskriften og træner den korrekte
skriveretning.
”Gemme ord - leg” - ”fugl, fisk, rådyr”
På A-4 papir skriver læreren de ord, eleverne er i gang med at lære. Et ord på hvert ark
papir. Én elev går uden for døren. De øvrige elever får hver et ord, og læreren udpeger
de elever, der skal gemme deres ord. Inden de gemmer, læser den enkelte sit ord op.
Ordene skal gemmes således, at de stadig er synlige. Nu kalder eleverne på den, der er
uden for døren, og hendes opgave er nu at finde det gemte antal ord. Eleven læser de
ord, hun finder. Herefter kommer en anden uden for døren. Læreren kan differentiere
i forhold til ordenes sværhedsgrad og antal ord, der skal findes, således at den bedst
læsende elev finder mange og svære ord, og den svagest læsende finder få og lette
ord. I stedet for ord kan der gemmes bogstaver eller sætninger.
Legen er en variation af legen ”Tampen brænder”. I stedet for at vejlede med ”det er
varmere” og ”det er koldere” som betegnelse for ”tæt ved” og ”langt fra”, kan der
anvendes begreber som ”til højre” og ”til venstre”, ”frem” og ”tilbage”. Samtidig
vejledes med ordene ”fugl”, ”fisk”, ”rådyr”, der henviser til, om ordene er gemt højt
oppe, i gulvniveau eller i midterplanet. Eleven ændrer ved figur fra fugl til fisk til rådyr,
når de forskellige dyr nævnes. Det gøres f.eks. ved kort at vise de enkelte dyrs
tegnnavn (se evt. tegn på nettet for ordene).
Læring: Begrebstræning med bevægelse og krop.
”Hop over snoren”
Alle elever står på en lang række. Foran dem er en snor, som de skal hoppe over på
skift. Den, hvis tur det er, får et kort fra en bunke med ord, der alle har en konsonant
eller en konsonantgruppe i forlyd. Eleven siger konsonantens lyd, lige når hun hopper.
Når hun lander på den anden side af snoren, siger hun resten af ordet. b...ad /
b...lomst/ f.....jer / f...lyv / m….is/p...lukke.
Fomål: Opmæksomhed på konsonanter i forlyd.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 6
”Hvad hedder du, bogstav og hvad kan du sige?”
Eleverne får forklaret, at bogstaverne har et navn, ligesom børnene har et navn.
Læreren forklarer eleverne, at der er det særlige ved bogstaverne, at de hver især kun
kan sige én lyd. Det er ligesom f.eks. dyrene, der har hver deres lyd. Grisene grynter,
hestene vrinsker, kattene mjaver, hundene gør. Nogle bogstaver har dog alligevel mere
end én lyd, som f.eks. hunden, der gør, men også kan bjæffe eller pive afhængig af
situationen og katten der mjaver, men også kan hvæse og spinde. Bogstavet ”a” kan
have en flad lyd, men har også en dyb lyd, når det står sammen med r. Bogstavet ”g”
har en lyd, når det står forrest i et ord, men en anden lyd, når det står bagerst i et ord.
Det samme gælder for ”d”. ”E” har en lyd, når det står forrest og ofte en anden lyd når
det står bagerst i et ord og en tredje lyd, når det står foran r. Bogstavet ”r” er en
drillepind. Lad eleverne finde eksempler det samme bogstavs forskellige lyde.
Organisering af legen: Hver elev får et bogstav. Vokalerne er skrevet med rødt og
konsonanterne med blåt. Eller er skrevet på henholdsvis rødt eller blåt karton.
Eleverne skal nu forestille sig, at de er det bogstav, de har fået. Eleverne holder
bogstavet i hånden, har det fæstnet på maven eller på en kasket. Herefter går eleverne
rundt mellem hinanden, mens en spiller på tromme. Når trommelyden standser, finder
eleverne sammen 2 og 2 og spørger hinanden: ”Hvad hedder du? ”Hver enkelt svarer
med sit bogstavs navn, f.eks. ”Jeg hedder m”. Herefter spørger de hinanden: ”Kan du
sige noget?” Ja, jeg kan sige ”mmm....”. Hvis nogle børn har glemt, hvad deres bogstav
hedder, eller hvilken lyd deres bogstav har, kan de gå hen til ”huske-centralen”.
Huskecentralen er et bord, hvor læreren står og ekspederer, evt. sammen med en elev.
Her får man genopfrisket sit bogstavs navn / lyd.
”Lydbyen”
Der laves lærer-i rolle spil, hvor læreren går i rolle som byens borgmester, der har
indkaldt til byrådsmøde. Pludselig kan alle i hele byen kun tale ved at udtale hver
eneste lyd i alle ord, de siger. Borgmesteren beder byrådsmedlemmerne om hjælp til
at finde ud af, hvordan det er sket, og hvad der skal til for at borgerne i byen kan
komme til at tale normalt igen. Borgmesteren indleder mødet:
”H-æ-r i b-y-æ-n k-a-n v-i n-u k-o-n k-o-m-u-n-i-k-e-r-e v-e-d a-t
u-d-ta-l-æ h-v-æ-r e-n-e-s-d-æ l-y-d.
Herfra improviseres videre. Det er sproglydene og ikke bogstavernes navne, der skal
bruges. Det er nødvendigt at tale eget langsomt.
Læring: Eleverne bevidstgøres om fonetikken, sprogets lyde. Fantasiudviklende.
”Ordbogen”
Når eleverne skal til at slå op i ordbøger, er det en fordel at kende bogstavernes
rækkefølge i alfabetet. Nogle elever støtter deres hukommelse ved at synge alfabetet.
Man kan lege en leg, der træner hukommelsen for, hvor et vilkårligt bogstav står i
alfabetet. Man deler alfabetet i 4 dele med 7 bogstaver i hver eller i 2 dele med 14
bogstaver i hver.
Organisering: 4 elever står på række ved den ene væg. Ved modsatte væg er alfabetet
skrevet i rækkefølge, men således at det er delt op i 4 dele med 7 bogstaver i hver.
Hver elev får en bunke med 7 bogstaver, de ikke kan se. På et signal vender eleverne et
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 7
bogstav og løber over til modstående væg og lægger deres bogstav ud for det
tilsvarende bogstav. Det gælder om hurtigst at få lagt sine bogstaver korrekt.
Variant: På samme måde, men således at alfabetet er opdelt i en første del og en
anden del. Nu løber 2 elever om kap. Eller det laves som stafetløb.
”Ordleg”
Bogstavlegen kan gå over i ordleg, idet eleverne får bestemte bogstaver, der gør det
muligt at lave ord ved at stille sig op i en bestemt rækkefølge. Hvis der f.eks. er elever
ude på gulvet, der har bogstaverne f-ø-d-s-e-l-s-d-a-g, kan eleverne stille sig, så ordet
”fødselsdag” fremkommer. Hvis eleverne ikke selv kan klare at skabe et ord ud af deres
bogstaver, kan de bede en udenforstående hjælpe sig med at blive stillet op i den
rigtige rækkefølge. Ordenes sværhedsgrad tilpasses efter børnenes alder. I de yngste
klasser er der måske 2 elever ude på gulvet med henholdsvis et ”i” og et ”s”, så de
sammen kan blive til ”is”.
Legen kan også bruges ved fremmedsprog, så man i engelsk f.eks. laver b-i-r-t-h-d-a-y
og i tysk G-e-bu-r-t-s-ta-g.
”Robotterne”
Eleverne trækker hver et ord, eller de får et ord mundtligt. Eleverne skal herefter sige
deres ord, således at der høres en tydelig stavelsesdeling. De får at vide, at de er
robotter, der taler i stavelser. Robotsproget er monotont. Eleverne får nu en fælles
sætning, hvori de skal indsætte deres ord. Også sætningen skal siges i stavelser og med
tydelig udtale. Nu er eleverne klar til et lille lærer-i rolle” spil.
Læreren siger: ”Vel-kom-men ro-bo-tter til ro-bot-kon-gens pa-lads. Det er i dag den
ny-e ro-bot-kon-ge er ind-sat som le-der af vo-res land. I er vel-kom-men med je-res
ga-ver. I kan for-tæ-lle vag-ten, hvad I har med, når han lu-kker jer ind i pa-lad-set. ” En
robot siger måske til vagten: ”God-dag, jeg har en flø-de-kan-de med til vo-res ny-e
kon-ge!”. Når alle er lukket ind, fortsætter historien med de ideer, der dukker op. Der
tales robotsprog hele tiden.
Læring: Eleverne er opmærksomme på, at ord opdeles i stavelser. Fantasiudviklende.
”Rækkehusene”
”Lærer-i-rolle” med inspiration fra ”bogstavhuset” om bogstavernes artikulationssted.
Eleverne trækker hvert et bogstav fra alfabetet.
De samles i hvert hjørne af lokalet afhængig af hvilken familie, de tilhører:
Læbefamilien (m-b-p-v-f)
Fortungefamilien (n-d-t-l-s-c)
Bagtungefamilen (g-k-j)
Halslydsfamilien (h-r).
Vokalerne (a-æ-e-i-y-ø-o-u-å) bliver i midten af lokalet.
Et sted i lokalet er med kridt tegnet 3 sammenhængende 2 etagers rækkehuse med
hver sin dør og en fælles skorsten. I hver rækkehus er der værelser foroven og for
neden. I stedet for kridt kan man bruge malertape til at markere rækkehusene.
Læreren går i rolle som arkitekt: ”Velkommen til de nyopførte rækkehuse. Vær så god
at flytte ind”. Eleverne finder med lærerens hjælp deres families rækkehus. Arkitekten
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 8
fortsætter: ” Der er lidt træk fra dørene i underetagen. Det er lige noget, der passer
hæmmelydene, så jeres værelser er forneden (v-f / l-s-c / j). Til gengæld er der ingen
træk foroven, så der er lukkelydenes værelser (m-b-p / n-d-t /g-k).”
Arkitekten siger: ”Det var dog forfærdeligt. Der mangler et hus. Halslydfamilien bliver
nødt til at bo i skorstenen. Heldigvis er skorstenen stor. Vi kan hurtigt lave den om til
en bolig med 2 værelser”. Når ”r” og ”h” er flyttet ind, siger arkitekten: ”Der mangler
blomster foran rækkehusene”. Vokalerne fordeler sig jævnt foran rækkehusene.
Arkitekten: ”Måske skulle I præsentere jer for hinanden”. Eleverne præsenterer sig for
hinanden med hver deres sproglyd. Herfra kan der improviseres videre. Roller kan
fordeles så nogle er voksne og nogle er børn. Der kan laves en by i rummet, hvor man
går i skole, køber ind, går i fitness center, går til ridning, til frisør etc. Men man må kun
hver især bruge sin tildelte lyd udover mimik, gestik og kropssprog. Den enkelte har sit
bogstav hæftet på tøjet. Således er bogstavnavnet elevens rollenavn, mens talen er
den tilhørende bogstavlyd.
Læring: Bevidstgørelse om sproglydenes artikulationssted og artikulationsmåde.
Fantasiudviklende.
”Skrive bog”
Læreren vælger et emne f.eks. dyr. Eleverne vælger, hvilket dyr, de hver især vil lave
en bog om. A4 sider klipses sammen og efter en snak om, hvad børnene ved om de
enkelte dyr, klipper de billeder ud af deres dyr og limer ind i deres bog. De skriver et
ord/ en sætning/flere sætninger til hvert enkelt billede. Når alle er færdige, rejser hver
enkelt sig på skift og præsenterer sit produkt for klassekammeraterne. Den enkelte
trænes i at stå frem og præsentere dét, han/hun har produceret.
”Storyline”
Hver elev tegner et menneske. De giver deres menneske et navn og nogle
karakteristika. Eleverne går derefter sammen 2 og 2. De beslutter sig for, hvilken
relation deres figurer har til hinanden. Herefter går en gruppe sammen med en anden
gruppe, så der er 4 i en gruppe. Hvordan er relationen mellem deres 4 figurer? Til sidst
kan hele klassen være samlet om at skabe en historie, hvor alle figurer har relationer til
hinanden.
”Vokalremse med bevægelser”
Alle rejser sig op. Eleverne siger remsen i kor, mens de trækker vokalerne ud: a – o – i –
u – y – æ – e - ø - å. Samtidig med at vokalerne siges, sætter man armene i forskellige
stillinger, som giver associationer til de enkelte vokalers grafiske karakteristika.
a – hænderne på maven
o – hænderne samles langt foran maven, så der dannes en rund ring
i – armene løftes strakte op over hovedet
u – armene holdes strakte frem foran kroppen
y – armene krydses strakte fremme foran kroppen
æ – fingrene placeres på skuldrene
ø – hænderne samles bag nakken med albuerne ud til siderne
å – hænderne lægges oven på hovedet.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 9
1. 2. Dramalege på gulv og i rum
Dramaundervisning indledes med fordel med et par lege, så man rystes sammen,
griner lidt, får pulsen op og vækket holdmentaliteten. Legene på gulv og i rum er
opdelt i opvarmningslege, boldlege, danselege, fangelege, kredslege, improvisationer,
parlege, rækkelege, sanglege, væg-til-væglege og afslutningslege. Legene vil ofte lappe
ind over hinanden. Ved små ændringer kan man ændre en type leg til en anden. Med
lidt fantasi kan man omskabe legene og bruge dem i dramapædagogiske forløb.
Legenes indhold bliver anderledes, mens principperne i legene er stort set de samme.
Se f.eks., hvordan legen ”Dracula” svarer til legen ”Ræven efter haren.
I de større klasser kan læreren alternativt bede eleverne om i små grupper at finde
opvarmningslege på nettet og stå for opvarmningen på skift. Hvis man har ældre
elever, og de synes, at de er for store til at lege, kan læreren anvende udtrykket
”øvelser” eller ”opgaver” i stedet for. Nedenfor er lege/øvelser/opgaver inddelt i
kategorier. Nogle af legene kan høre til i flere forskellige kategorier, ligesom man kan
tage nogle af legene/øvelserne/opgaverne og sætte ind i helt andre og nye kategorier,
f.eks. stemmelege, rumfornemmelseslege, spejlingslege.
Opvarmningslege
”God morgen, vi skal op”
Instruktion: ”Det er morgen. Alle skal op af deres senge.”
Alle starter liggende og strækker sig. Alle rejser sig op og strækker sig både opefter og
nedad. Bliv så lang som muligt. Vask jer ved at massere arm og ben og stryge ansigtet
let.
Læring: Mærke kroppen.
”Knoglesangen” (Forfatter ukendt)
Vi leger til at vi er skeletter, der danser på kirkegården. De enkelte legemsdele
bevæges efterhånden, som de nævnes. Først tages hele højre side, hvorefter
omkvædet synges, mens højre side rystes. Så tages hele venstre side, der bagefter
rystes, mens omkvædet synges. Endelig synges verset om hovedet, mens kropsdelene
berøres og bevæges. Til sidst synges omkvædet for 3. gang, mens hele kroppen rystes.
1. Fingeren sidder fast på - hånden,
Hånden sidder fast på - armen,
Armen sidder fast på - skulderen,
Sådan sidder det hele fast.
2. Tåen sidder fast på - foden,
Foden sidder fast på - benet,
Benet sidder fast på - hoften,
Sådan sidder det hele fast.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 10
3. Hovedet sidder fast på - halsen,
Halsen sidder fast på - skulderen,
Skulderen sidder fast på - kroppen,
Sådan sidder det hele fast.
Omkvæd:
De knogler, de knogler, - de skøre knogler,
De knogler, de knogler, - de skøre knogler,
De knogler, de knogler, - de skøre knogler,
Sådan sidder det hele fast.
Læring: Kropsbevidsthed. Balance.
”God dag min far” (forfatter ukendt)
Vi leger til, at vi møder en mand, som vi siger goddag til. Vi starter i en stor rundkreds.
Vi siger rimet ”Goddag min far (vi bukker) - sikken hat du har (vi tegner omridset af en
høj hat oven over hovedet) - sikke ben (vi klapper os på skinnebenene) - sikke lår (vi
klapper os på lårene) - sikke skridt du tager!” (vi tager et skridt). Vi bevæger os mere
og mere ind mod centrum af cirklen, indtil vi støder sammen og ryger tilbage og trimler
om på gulvet.
Læring: Rumlig fornemmelse og fornemmelse af, hvor man er i forhold til hinanden.
2. 2. Boldlege
”Bold-sangen ”rød, gul og blå”
”Rød, gul og blå! ( tonerne: g-e-g-e)
Du må gerne få – ( tonerne: g-e-g-e)
en bold af mig. ( tonerne: g-e-g-e)
Nu triller jeg – ( tonerne: g-e-g-e)
bolden hen til dig.” ( tonerne: g-e-g-e) ”- Sofie!” (f.eks.)
Opgave: Eleverne har en bold, som de triller fra den ene til den anden, mens de synger
ovennævnte sang. Efter hver gang nævnes navnet på den, der nu skal have bolden.
Eleverne kan sidde rundt om et bord eller i rundkreds på gulvet.
Alternativ: Sangen kan også bruges med hockeystave eller med en håndbold eller en
fodbold i gymnastiksalen. ”Triller” bliver så udskiftet med henholdsvis ”slår”, ”kaster”
og ”sparker”. Den monotone melodi kan gøres mere varieret. Eleverne kan opfordres
til at improvisere forskellige melodier frem.
Variation: Man kan vælge, at bolden forestiller noget andet en den reelt er. Man
synger stadig ”rød, gul og blå”, men siger i stedet ”du må gerne få (f.eks.) en kat af mig,
nu giver jeg katten til dig”.
Læring: Indlæring af de personlige stedord ”Jeg”, ”mig” og ”dig”.
Enkelte elever i f.eks. specialskolen kan have vanskeligheder ved de personlige
stedord. Måske siger de ”mig” i stedet for ”jeg”, eller de bruger deres navn, når de
omtaler sig selv (”Sofie vil gerne have…”) eller de undlader helt grundleddet i
sætningen (”vil gerne have…”).
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 11
”Om mig selv”
Bolden kastes eller trilles eller studses til en anden i rummet, mens afsenderen siger:
”Jeg hedder ...”
Variation: Find forskellige måder at aflevere bolden på.
Find forskellige ting at fortælle, når bolden afleveres, f.eks. ”Jeg spiser havregrød til
morgen”; jeg kan lide pizza.
”Boldkapløb”
Eleverne deles i passende gruppestørrelser. Hver gruppe får en bold. Eleverne i en
gruppe fordeler sig på langs ned gennem rummet.
Kast bolden fra hånd til hånd. Det gælder om, at få bolden hurtigst muligt fra den
første i rækken til den sidste i rækken.
Variation: Bolden skal den samme vej tilbage igen, inden man er færdig.
Læring: Samarbejde.
”Høvdingebold”
Opdeling i 2 grupper. Hver gruppe har sin banehalvdel og et målfelt ligesom i fodbold.
Blot dækker målfeltet hele baglinjen.
Det gælder om at ramme modstanderne med en bold. Bliver modstanderen ramt er
han død og skal over til sin høvding i det modstående målfelt.
Griber modstanderen derimod bolden, er det kasteren, der er død og skal over til sin
høvding i det modstående målfelt.
Høvdingen og ”de døde” beskyder modstanderne fra deres målfelter.
Læring: Opøver reaktionsevnen.
”Basketballholdet”
Eleverne står i en cirkel og laver små løb på stedet samtidig med, de gnider deres
hænder. Så folder de sig ud til en række skulder ved skulder med hænderne løftede og
håndfladerne udad og opad. Den bagerste løber frem og klapper på skift i de andre
hænder og stiller sig forrest. Den, der nu er bagerst, løber frem og gør lige sådan. Det
fortsætter, indtil de når ned i den anden ende af salen, hvor der ligger en bold, og
hænger en basketkurv. Eleverne stiller sig på række bagved hinanden. Den forreste
forsøger at kaste bolden i kurven, henter bolden og kaster den til den næste. Nr. 2
forsøger at kaste bolden i kurven og så fremdeles. Når alle har været igennem 3 gange,
danner eleverne en cirkel, tager hinanden i hænderne, løfter armene og råber ”Yes!”
Læring: Boldtræning. Træner koreografi, samarbejde, flow. Kan evt. bruges som
inspiration til en koreografi til en musical om unge menneskers liv på en
sportshøjskole.
”Landet Matematika”
Fortæller:
”Vi befinder os i landet Matematika. Kongen i landet er en rigtig samler. Derfor har han
ansat folk til at samle for sig. Lige for tiden samler kongen på små kugler,
bordtennisbolde, tennisbolde og håndbolde. For at holde orden på sin samling kalder
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 12
han de små kugler for 1-ere, bordtennisboldene for 10-ere, tennisboldene for 100-ere
og håndboldene for 1000-ere. Kongen har skattekister til hver kategori”.
(Der stilles nu 4 kasser frem, hvorpå der står henholdsvis 1, 10, 100 og 1000. Kasserne
sættes ved siden af hinanden, således at 1-er kassen er længst til højre, så 10-er og
100-er kassen og længst til venstre 1000-kassen. Nu kastes kugler, bordtennisbolde,
tennisbolde og et par håndbolde ud på gulvet. Eleverne løber rundt og samler kugler
og bolde op og lægger dem i kasserne, således, at kuglerne er i 1-er kassen,
bordtennisboldene i 10-kassen, tennisboldene i 100-kassen, håndboldene i 1000kassen. Antallet i de enkelte kasser tælles op og lægges sammen og den samlede sum
skrives ned. )
FORTÆLLER:
”Nu kommer dommeren forbi og siger ”Flot, men kongen har netop udstedt en ordre,
der lyder således: ”I hver kasse må der højst være 9 enheder!”. I må altså gå i banken
for at veksle, så kongen kan blive tilfreds.”.
(I banken kan eleverne veksle 10 små kugler til én bordtennisbold og 10
bordtennisbolde til én tennisbold og 10 tennisbolde til én håndbold. Herefter går de
tilbage til kasserne og lægger enhederne ned i de kasser, de hører til. Eleverne tæller
igen antallet i de enkelte kasser op, det hele adderes og den samlede sum skrives ned.
Dommeren kommer rundt igen og konstaterer, at der ikke er mere end 9 enheder i
hver kasse. Derefter tjekker dommeren, at det tal, eleverne er nået frem til efter, de
har vekslet i banken, er det samme som før. Hvis det er tilfældet konstaterer
dommeren, at kongen nu bliver tilfreds.)
Læring: Øve talrækkens opbygning.
2. 3. Danselege
”Avisdans”
Instruktion: ”Vi er i et bofællesskab, hvor alle er ivrige avislæsere og gerne vil læse
avisen, så snart den kommer ind af døren. Men der er ikke aviser til alle!”
Der er lagt aviser rundt på gulvet. Man danser rundt mellem aviserne til musik. Når
musikken stopper, skal man stille sig på en avis. Der er en avis mindre end antal
deltagere. Den, der ikke når at stille sig på en avis, er ude af legen. Samtidig fjernes en
avis, så der hele tiden er en avis mindre, end antal deltagere. Den, der stiller sig på den
sidste avis, har vundet.
Variation: At skulle stille sig ind i en hullahopring i stedet for på en avis eller sætte sig
på en stol.
“Ballondans”
Først pustes rigtige balloner op. Til musik danser man 2 og 2 med en ballon imellem
sig, f.eks. mellem skuldrene, mellem ryggene, mellem hænderne.
Variation: Balloner spændes med en snor fast til ankelen. Der kan danses 2 og 2 eller
hver for sig. Det gælder om at kunne danse længst tid med en ikke sprængt ballon.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 13
2.4. Fangelege
”Prikke hul på balloner”
Eleverne pustes op med imaginær ballonpumpe. De flyver rundt som balloner i
rummet. Læreren eller en elev haren imaginær synål. Eleven løber efter ballonerne og
”prikker hul på ballonerne”, der falder sammen.
”Dracula” (også kendt som ”Ræven efter haren”)
En er Dracula og skal fange de andre. Alle andre end fangeren får et rødt bånd på.
Dracula skal have fat i de røde bånd. Hver gang en har mistet sit bånd (blod), bliver
vedkommende også vampyr og skal hjælpe Dracula med at tage de andres bånd. Den,
der sidst mister sit røde bånd, må have lov til at være Dracula næste gang.
”Tik”
1. En er fanger og tæller til 10. Han/hun skal fange en af de øvrige og sige ”Tik!”. Det er
nu den, der er den.
2. ”Gå-tik”. Ligesom ”Tik”. Men man må kun gå. Hvis man løber, er man fanget og skal
være den.
3. ”Rumpe-tik”. Ligesom ”Tik”. Men nu må man kun rumpe sig frem, mens man sidder
på gulvet. Hvis man rejser sig, er man fanget og skal være den. Ved ”Rumpe-tik” kan
det være nødvendigt at indskrænke rummet, man må bevæge sig i.
4. En er fanger. Når nogle er taget, ”fryser” de. De kan befries ved at nogle af de andre
løber en gang rundt om dem.
”Kæde-tagfat”
En elev tæller til 10 og fanger derefter en anden elev. De to elever løber med hinanden
i hånden og fanger en tredje. De tre holder hinanden i hånden og fanger en fjerde. Nu
deles kæden, så de sidst tilfangetagne løber sammen og der er to kæder med to elever
i hver. Således fortsættes til alle er fanget.
Læring: At få pulsen op. Frigøre energi.
2.5. Impovisationer
”Foredraget”
To personer er én person. Denne person skal holde tale om et vilkårligt emne. En elev
stiller sig frem som taler, idet han holder sine arme bag på ryggen. En anden elev stiller
sig bagved ham og putte sine arme ind under ”talerens” armhuler. Mens den forreste
elev snakker løs, bevæger den bagerste elev sine arme og hænder som om, de tilhørte
taleren. De to agerer som én person og giver hinanden impulser.
Læring: Samarbejde. Opmærksomhed på hinanden.
”Skal vi komme sammen?”
I små grupper laver I improvisation med overskriften ” Skal vi komme sammen?”.
Bestem jer for to eller flere karakterer. Hvem er de? Hvor foregår det? Hvem tager
initiativ og hvordan? Improviser en situation frem. Grupperne viser det for hinanden.
Variation 1: ”Jalousi”.
Variation 2: ”Ensomhed”.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 14
Læring: At samme opgave kan have forskellige løsningsmuligheder. Få ideer til,
hvordan man kan skabe kontakt.
Refleksion: Hvad er det, der gør, at det kan være svært at skabe en kontakt?
2.6. Kredslege
”Blinke-Byt”
Kredsopstilling. Når 2 i kredsen blinker til hinanden, bytter de plads. Flere end 2 kan
bytte plads samtidig.
Variation: En er i midten af kredsen og skal fange en af dem, der bytter plads.
Læring: Opmærksomhed. Træning i øjenkontakt.
”Faldskærm”
En faldskærm, dvs. et rundt tæppe af tyndt nylon kan bruges til at lege, at der er
bølger. Nogle elever fordeler sig rundt ved faldskærmen og samarbejder om at lave
bølgende bevægelser i stoffet. Eleverne må koncentrere sig om at koordinere deres
bevægelser. Bølgerne kan variere i højde. Andre elever kan være lydgivere, der f.eks.
med munden laver lyde, der illustrerer vejret, der forandrer sig fra stille vejr til storm
og tilbage igen. Nogle elever kan gå ind under faldskærmen, hvor de er fisk i det stille
eller det oprørte hav. Eller de kan være dykkere eller folk, der er ved at drukne,
havfruer, blæksprutter eller hvad man nu kan finde på.
”Figurer i butik”
Nogle af eleverne er indkøbere. Andre elever skal være figurer i en butik og laver hver
især en fastfrosset figur. Indkøberne går på indkøb i butikken og ser på figurer.
Køberne køber en figur hver.
Der byttes, så de, der før var købere, bliver figurer i butikken.
”Frugtsalat”
Eleverne sidder i kreds på stole. En elev står i midten.
Alle elever, også eleven i midten, har fået tildelt en frugt, de skal være. Der skal være
et lige antal og mindst 2 frugter af hver slags. Når eleven i midten siger: ”Æbler!”, skal
æblerne bytte plads. Når han siger: ”Bananer!”, skal bananerne bytte plads. Når eleven
i midten siger: ”Frugtsalat!”, skal alle finde en ny plads. Eleven i midten skal forsøge at
snuppe en plads, der bliver ledig. Den, hvis plads bliver taget, skal ind i midten.
Variation: I stedet for frugter kan man benytte andre begreber.
Man kan lade eleverne finde på en kategori og underbegreber til den. Det kan f.eks.
være kategorien ”Transportmidler”. Underbegreber hertil: ”Biler”, ”Tog”, ”Fly”,
”Skibe”, ”cykler”. I stedet for ”Frugtsalat” siger man ”Trafikprop”.
”Fødderne”
Sæt jer på gulvet i en rundkreds. I skal sætte jer sådan, at jeres fødder rører ved
hinanden. Prøv om der er forskellige måder, det kan lade sig gøre på.
Læring: Samarbejde.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 15
”Først til tørklædet”
Eleverne står i rundkreds. I midten af kredsen ligger et tørklæde. En elev går rundt
uden om kredsen. Han banker på samme tid 2 elever, der står ved siden af hinanden
på ryggen. De 2 elever løber hver sin vej rundt om kredsen. Imens har den, der
bankede på ryggen, stillet sig med spredte ben på den åbne plads. Det gælder om at
komme først rundt om kredsen og kravle mellem de spredte ben ind i kredsen og få fat
i tørklædet. Den der får fat i tørklædet skal nu gå rundt om kredsen.
”I rolle som dyr”
Kreds opstilling. Alle får opgaven at ”være en kat” og går i rolle i kredsen og bevæger
sig herfra ud og rundt i rummet. På et signal fra læreren går alle ud af rolle og kommer
tilbage til kredsen.
Det samme med andre dyr. Gå i rolle som løve! - frø! - …..!
Variation: Lav en dyrebutik. Nogle elever er kunder i dyrebutikken. Nogle elever er dyr
i dyrehandelen. Kunderne kommer for at se på dyr og evt. købe et dyr med sig hjem.
”Kluddermutter”
Instruktion: ”Bedste har lagt sit strikketøj fra sig. Katten har leget med det, og det hele
er gået i kludder!
En går lidt væk, mens de øvrige med hinanden i hænderne kludrer sig ind i hinanden.
De kalder så på “Kluddermutter”, der kommer og vikler dem ud igen.
”Kurv/ Kuffert med imaginært indhold”
Man forestiller sig, at der er noget i kurven / kufferten, selv om den reelt er tom. På
skift tager eleverne noget op af kurven/ kufferten og mimer dét, de har besluttet, det
skal forestille. De andre elever gætter på, hvad det er.
Læring: Udvikler fantasien.
”Kurv / Kuffert med konkret indhold”
Gemt i kurven/ kufferten er en ting, der er væsentlig for dagens fortælling/ emne/
arbejde. En elev får lov til at tage dagens overraskelse op af kurven/ kufferten.
Er det fortællingen om Adam og Eva, kan det være en lerklump.
Er det fortællingen om Noahs Ark, kan det være en båd.
Læring: Forbereder temaet.
”Navne-leg”
Formation: Rundkreds.
1. På skift går den enkelte ind i kredsens midte, siger sit navn og gør samtidig en
bevægelse og går så tilbage i kredsen igen. Alle går ind mod midten og siger
vedkommendes navn og laver den samme bevægelse, som han/hun lavede.
2. Som ovenfor, men den der går ind mod midten, går ind på en sjov måde, siger sit
navn, og går på samme sjove måde ud igen. Alle gentager.
Læring: Bevidsthed omkring den kinæstetiske sans. Efterligne kropsstillinger.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 16
”Omdøbe bevægelser”
Opstilling i kreds. En viser noget gymnastik, noget dans, armsving, hop eller lignende.
Samtale: Hvad laver vedkommende konkret? Hvad kunne vi med vores fantasi
forestille os, at han/hun laver? Den enkelte vælger sin personlige forestilling om, hvad
det er han gør. Herefter eftergør alle den aktuelle bevægelse.
Læring: At få ideer til nye bevægelsesmønstre til drama.
”Rovdyr”
2 har bind for øjnene og er inde i kredsen. Den ene inde i kredsen er rovdyr og den
anden er det dyr, som rovdyret skal fange. Området inde i kredsen kan forestille en
dansk skov. Hvis rovdyret er en ræv og dyret, ræven skal fange, er en mus, hjælper
deltagerne i kredsen offeret ved at råbe ”Ræv!” højt, når rovdyret er nær det og sige
”ræv!” med svag stemme, når rovdyret er langt fra det.
Læring: Opøve rumfornemmelse, træne opmærksomhed og stemmevariation.
”Trolden”
Sid på hug i rundkreds. Klap 12 gange med begge hænder i gulvet, mens der tælles til
12, hvorefter man springer op og siger ”Jeg er en trold!”. En af eleverne vælger,
hvilken trold det er. Hvis det er en ”søvnig-trold”, går alle rundt og gaber og er søvnige.
Når læreren klapper i hænderne, samles man i kredsen igen og tæller igen til 12 osv.
2.7. Parlege
”Den grønne energi”
Gå sammen to og to med front mod hinanden. Den ene får et bånd rundt om hoften.
Den anden tager fat i båndets ender og trækker nu langsomt sin partner fremad. Den,
der har båndet rundt om hoften, går fremad en anelse nede i knæ, med ret ryg og med
en glidende gang. Partneren trækker i båndet, så der ydes en svag modstand. Efter lidt
tid flytter partneren sig og tager båndet med sig. Eleven, der er blevet trukket fremad,
skal blot fortsætte med at gå ligesom før lidt tid endnu. Skift roller.
Refleksion: Der opleves en kraftfuld og glidende gang, mens man trækkes fremad af
partneren. Den samme energi varer ved et stykke tid endnu, selv om partneren har
sluppet sit træk i båndet. Giver vi hinanden energi i hverdagen?
”Radiobiler”
Gå sammen parvis og hold rundt om hinandens ryg. Den ene har sin yderste arm bøjet
90 grader som en antenne. Den ene styrer ved at svinge rundt med den anden og gå
rundt i forskellige retninger. Der skal udvises omhu, så parrene ikke støder ind i
hinanden. Der laves et skift, så den anden har antennen.
2.8. Rækkelege
”1-2-3 - Rødt lys-Stop!”
Leg, hvor den, der er den, står i den ene ende af salen med ansigtet ind mod væggen.
De øvrige står i den anden ende. Den, der er den, siger: ”1-2-3-rødt lys stop!” og
vender sig rundt på ”stop!”. De øvrige har bevæget sig fremad, men standser på
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 17
signalet ”stop!” De, der ikke standser, skal gå tilbage til ”startvæggen” og begynde
forfra. Den, der først når frem til den modsatte væg, skal være den.
Variation: Når eleverne kender legen godt, bestemmer den, der er den, på hvilken
måde kammeraterne skal nå frem til væggen: - med små skridt, med lange skridt, med
hop, baglæns eller med abeskridt, krokodilleskridt, ”slangeskridt” eller..
Læring: Reagere hurtigt på en besked.
”Fodgængerovergangen”
Instruktion: ”Lyskurven ved fodgængerovergangen er gået i stykker. I stedet er der
grønne og røde ark karton, der viser, om man må gå over fodgængerfeltet eller ej!”.
Eleverne står på række ved siden af hinanden bagved en kridtstreg. De står ved
fodgængerovergangen og venter på at kunne gå ud på den. Foran hver elev ligger en
plasticlomme med hvidt papir, der vender opad. Nedad mod gulvet er der enten et
rødt eller et grønt stykker papir. På signal fra læreren tager eleverne hver især den
plasticlomme op, der ligger foran ham/ hende og vender den om. De elever, der har
fået en plasticlomme med et grønt stykke papir, går roligt over til modsatte væg, hvor
de udfører en på forhånd fastlagt opgave. De elever, der har fået et rødt stykke papir,
bliver stående og venter til de andre er færdige med deres opgaver. Legen gentages.
Læring: Bevidstgørelse om farverne i lyskurvene ved fodgængerovergange.
”Gangetabelløb”
Eleverne står ved den ene væg. Der vælges en tabel. Læreren /en elev tæller langsomt
fra 0 og op til det tal, hvor tallet er ganget med 10. Hver gang et tal fra den aftalte
tabel nævnes, må eleven tage et skridt fremad. Det gælder om først at nå modsatte
væg. Hvis det er 3-tabellen må man tage et skridt fremad, når 3, 6, 9, 12 osv. nævnes.
”Kast og grib”
Over for hinanden på række. En starter og kaster en imaginær genstand over til en
anden i den modstående række. Samtidig med at vedkommende kaster, siger han/hun,
hvad det er, han kaster. Den, der modtager, reagerer på, hvad det er. Reaktionen vil
afhænge af, om det er et æble eller en hugorm.
Læring: Udvikler fantasien. Træner impuls-reaktionsevnen.
”Kategoriløb”
Eleverne deles i grupper. Hver gruppe får tildelt en kategori, som f.eks. ”husdyr”, ”vilde
dyr”, ”haveredskaber”, ”møbler”. Eleverne får lidt tid til at finde underbegreber til
deres kategori. De skal finde et underbegreb for hvert gruppemedlem. Alle
underbegreber afleveres til læreren eller en elev, der skal være oplæser. Oplæseren
siger et underbegreb og alle elever, der er overbegrebet, løber over til modsatte væg.
Hvis oplæseren f.eks. siger ”rive”, løber alle i kategorien ”haveredskaber” over til
modsatte væg.
Læring: Begrebslæring.
”Kongens efterfølger”
Formation: På række. Alle stiller sig bagved den, der er udnævnt til konge.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 18
Opgave: Kongen beslutter, hvilke bevægelser, der skal udføres og går foran de andre,
der følger efter kongen og laver de samme bevægelser som han. En ny bliver konge
indtil alle har ført an.
Læring: Eleverne øver sig i begreberne foran, bagved, forrest, på række. De bevæger
sig rundt i rummet ud fra de ideer og forslag, der fremkommer. Træner den spatialtrumlige kompetence.
”Mesterløb” – en leg i terrænet
Én udnævnes som mester og én som mesterhjælper. Mesteren står forrest og
mesterhjælperen bagerst. Svendene står midt imellem på en lang række. Alle skal følge
mesteren og gøre det samme som han/hun gør eller gøre det han/hun beder om.
Herefter starter en tur med indlagte fysiske opgaver i terrænet. Hver gang, der løbes til
højre, rækkes højre arm ud, og venstre arm rækkes ud, når der løbes til venstre. Der
løbes hurtigt og langsomt, der gås sidelæns og baglæns, og der laves gadedrengeløb.
Der standses ved træstammer og gås balancegang, eller der standses på en skovsti og
lyttes efter fuglefløjt. Evt. inddrages skolegårdens legeredskaber. Opgaverne varieres
efter, hvor Mesterløbet foregår.
”Tallotteri”
Eleverne står på række i den ene ende af salen. De har hver deres tallotteriplade foran
sig på gulvet. Pladens opgavefelter afhænger af elevernes alder. Når læreren / en elev
råber et tal op, f.eks. 49, løber den eller de elever over til modsatte væg og henter
tallet 49, hvis der står 7x7 på et af deres spilleplades felter. Det kan være tallene 0-9
for de yngste elever og f.eks. tal fra multiplikationstabeller for ældre elever.
”Tegnediktat med kroppen”
Inden tegnediktat med kroppen skal eleverne gøres bekendt med tegnediktat som
aktivitet ved bordet. Alle får et stykke A4 papir, som de bøjer en gang på kryds og en
gang på tværs, så der opstår 4 felter. Herefter sættes malertape rundt i kanten af
papiret, så der dannes en ramme. På tavlen viser læreren, hvad eleverne skal gøre. Der
dikteres og vises én streg ad gangen. Læreren ved på forhånd, hvad han/hun vil tegne,
mens eleverne ikke ved det. Ved tegnedikteringen anvendes begreberne ”Punkt”,
”Cirkel”, Lige linje”, ”Krum linje” og ”Vinkel”. (Brooks, 1986) Eleverne eftergør det,
tegnelederen gør og siger. Hvis det er en fisk, tegnelederen vil lave, kan der måske
indgå 2 store krumme linjer, hvor krumningen vender henholdsvis op mod loftet og
ned mod gulvet. Eleverne må gerne undervejs gætte, hvad det kan blive til.
Tegningerne gøres færdige, selv om resultater er gættet.
Når eleverne har lavet tegnediktat med blyant og papir, skal de gå ud på gulvet og nu
forestille sig, at gulvet er papir og de hver især er en blyant. Nu skal de til at lave
”tegnediktat med kroppen i rummet”. Eleverne står med ansigterne i samme retning.
Læreren viser, hvordan de med kroppen skal illustrere begreberne ”punkt”, ”cirkel”,
”ret linje”, ”krum linje” og ”vinkel”. Ved ”punkt” hopper de på stedet. Ved ”cirkel” går
de rundt om sig selv. Ved ”ret linje” går de lige ud. Ved ” krum linje” går de, så de
danner en krumning. Ved ”vinkel” går de, så de danner en vinkel. Læreren starter
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 19
herefter med at diktere, og hver elev arbejder individuelt. Læreren tilføjer begreber
som frem, tilbage, til venstre, til højre, flad krumning, dyb krumning, 90 graders vinkel
etc.
Læring: Fremmer koncentrationsevnen. Styrker den kropskinæstetiske kompetence.
”Tovtrækning”
Eleverne deler sig i 2 grupper, der tager fat i hver sin ende af et tov. I midten tegnes
eller markeres en linje. På et givet signal kæmpes der om at få den anden gruppe
trukket over på sin side af stregen.
I bogen ”Af og på med rollen” er der et forslag til dramatisering af Elsa Beskows
eventyr ”Ternbøl og Stribstrup”. Her er tovtrækningslegen anvendt for at illustrere de
to landsbyers stridigheder og kamp (Bak, 2004)
2.9. Sanglege
Her er nævnt et par stykker af de mange gode gamle sanglege, man kan lege. Der
findes udførlige beskrivelser af sanglege i diverse bøger.
”Bro, bro, brille”
En kan være klædt ud som kejser med kejserkrone og kappe. De øvrige er soldater, der
skal i krig.
”Der kom en mand fra det røde hav”
Alle på en række. Man beslutter en kategori, og hvem der er hvad inden for denne. Det
kan f.eks. være service, dyr eller frugt eller grønt. Hvis man vælger frugt, beslutter de
enkelte sig for, hvilken frugt de vil være. Eleven i midten af rækken er frugthandleren
(B). Manden fra det røde hav (A) står over for rækken (B). Skiftevis går de fra og mod
hinanden, mens de synger.
”Der kom en mand fra det røde hav, ej, sikkelaj, sikkeladetus (A) .
”Hvad vil den mand fra det røde hav? ej, sikkelaj, sikkeladetus.” (B)
”Og han vil købe jordbær, ej, sikkelaj, sikkeladetus.” (A)
”Så tag dem da med glæde, ej sikkelaj sikkeladetus,”(B)
(den eller de elever, der har valgt jordbær, går over til manden fra det røde hav).
”Tornerose var et vakkert barn”
Hvis man anvender en let udklædning, er det ofte lidt sjovere, f.eks. en prinsessekrone
til Tornerose, en tryllestav til feen og en kappe til prinsen.
”Tre små soldater, de vendte hjem fra krigen”
Her kan man som rekvisit have en prinsessekrone og en kunstig rose.
”Så går vi rundt om en enebærbusk”
Der bliver vasket, skyllet, tørret, rullet og strøget tøj, skuret gulv og gået til kirke.
Sanglegen kan bruges i forbindelse med et emne om ”gamle dage”.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 20
Fangelegen ”To mand frem for en enke, løb” og den omvendte gemmeleg ”Sild i en
tønde”, hvor man gemmer sig sammen med den, der først er gemt, vil passe fint til et
emne om ”Gamle dage”.
Udover de etablerede sanglege kan man dramatisere mange sange ved blot at følge
tekstens anvisninger. Eksempler på sange, der let kan dramatiseres:
”Der sad 2 katte på et bord”
”Højt fra en gren en krage”
”Jeg ved en lærkerede”
”Nu skal du høre om 3 små fisk”
”Snemand Frost og frøken Tø”
”Stop den lille kænguru”
”Tre små soldater, de vendte hjem fra krigen”
2.10. Afslutningslege
”Afslutningscirkel”
Alle holder hinanden i hænderne og danner en cirkel. Med lukkede øjne trækkes vejret
dybt ind 3-5 gange. Øjnene åbnes og på melodien: ”Nu er timen til ende” synges:
”Nu er drama til ende, og fra drama vi gå.
Hvad vi lærte i drama, skal vi nok huske på!”Herefter giver man hinanden et let
behageligt håndtryk og siger tak for nu.
”Afspænding”
Lig på en måtte med lukkede øjne og slap af til afspændingsmusik.
Alternativt kan opgaven være blot at ligge helt stille i 2 minutter uden musik eller tale.
Musik: Deuter: ”Kindred spirit”.
”Hænderne”
Eleverne ligger på ryggen i stjerneform, men med hænderne over hovedet. Alles
hænder er samlet i cirklens midte. Eleverne rører forsigtigt hinandens hænder.
Musik: Afslapningsmusik, f.eks. musik af Kaare Norge.
”Massage”
2 og 2. Eleverne kan på skift massere hinanden ved at rulle en
nopret bold henover hinandens rygge, arme og ben.
Musik: Afslapningsmusik, f.eks. afspændingsmusikserien ”MusiCure” fra apoteket.
”Stjernen”
Eleverne ligger på gulvet med hovederne mod hinanden.
De ligger helt stille til afspændingsmusik.
Musik: Nawang Khechog: “Under the Wings of Blessing”.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 21
1.3. Dramalege ved bord
Herunder gives eksempler på lege ved bord. Opgaverne og legene er sjove og
spændende udfordringer, selv om de har et bevidst læringssigte.
”Alle mine svende på arbejde”
Instruktion: ”En håndværksmester går ind i sit hus / under bordet. Hans svende er på
værkstedet / ved bordet. De venter på en ordre fra deres mester. Kun den, der får en
pant, skal udføre opgaven.”
En elev sætter sig under bordet, mens de øvrige bliver siddende og med deres
pegefingre banker i bordkanten, mens de i kor siger: ”Alle mine svende på arbejde!”.
En elev ved bordet får en ærtepose eller lignende, hvorefter eleverne ved bordet siger:
”Hvad skal denne gøre, der ejer denne pant?” Eleven under bordet finder på noget,
som vedkommende med ærteposen skal gøre. Det kan f.eks. være: ”Hop på et ben hen
til døren og tilbage igen.” Herefter kommer han frem og sætter sig på sin plads for at
se, hvordan opgaven bliver udført af den elev, der fik panten.
Variation: Hvis der er mange i klassen, kan man have flere ærteposer delt ud på
samme tid, så flere samtidig udfører den samme handling.
”Boganmeldelse”
Eleverne leger, at de er forfattere, der skal præsentere og anmelde deres bøger på en
bogmesse. Eller de er forlagsredaktører, der på bogmessen skal søge at reklamere så
meget som muligt for netop deres forlags bøger. Bogmessen skal arrangeres med
borde, der stilles op og plakater, der evt. laves. Der kan hænges skriftlige
boganmeldelser op på opslagstavler udover de mundtlige præsentationer. Det hele
arrangeres fint og indbydende. Der kan være stande med forskellige genrer,
fantasybøger, tegneserier, krimier, osv. Herefter inviteres naboklasser til at besøge
bogmessen. Eleverne er værter og træner i at give en god service.
Læring: Formulere sig, så det fanger opmærksomheden.
”Byen sover”
2-3 elever rejser sig og skal starte med at være dem, der prikker. De øvrige lægger
hovedet ned på bordet, når de, der skal prikke i kor siger: ”Byen sover!”. Nu prikker
den enkelte af de, der er den, hver især en af de sovende på ryggen og siger herefter i
kor: ”Byen vågner!”. De, der er blevet prikket, rækker hånden op og gætter hver især
på, hvem der har prikket netop dem på ryggen.
Læring: Taktil opmærksomhed. Falde til ro.
”Flaskehalsen peger på”
Rundkreds. En tom flaske. En elev drejer flasken rundt. Forinden har han sagt: ”Den,
flaskehalsen peger på, skal.....”
F.eks. ”hoppe 10 hop!”.
Den elev, flaskehalsen peger på, udfører handlingen. En anden elev drejer nu flasken
rundt og har fundet på en ny ting, der skal gøres.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 22
Når flaskehalsen peger på nogle, der allerede har været den, kan de vælge at sige:
”Flaske, flaske, find en ny, der er nok af folk i denne by!”
Variation: Alle, hvis fornavn begynder med samme bogstav, som den, flasken peger på,
skal også udføre handlingen. - Alle, der er af samme køn som den, flasken peger på,
skal også udføre handlingen. - Alle, som har samme hårfarve, som den flasken peger
på, skal også udføre handlingen.
”Holde foredrag”
Eleverne leger, at de er til en konference, hvor der på skift holdes foredrag af
konferencedeltagerne. Det kan være en konference for videnskabsmænd, arkitekter
eller andet.
Variant: Leg at alle skal ind til prinsessen ligesom i ”Klods Hans”. Her går
foredragsholderne dog ikke i stå på grund af den gloende hede, men klarer det hver
især igennem til prinsessens store fornøjelse.
Læring: At kunne holde foredrag. Hvis man leger, at man f.eks. er til en konference,
kan man lettere distancere sig fra den nervøsitet, der ellers kan snige sig ind.
”Holde tale”
Når en elev har fødselsdag, eller når der gives en anledning, kan eleverne holde tale for
hinanden. Hvis eleverne skal konfirmeres kan de arbejde med at udforme en tale til
deres forældre.
Læring: Lære at holde tale og kunne fokusere på andres styrkesider.
”Jeopardy”
Jeopardy er en quiz, der er kendt fra fjernsynet. Deltagerne konkurrerer om at få flest
korrekte svar på spørgsmål. Deltagerne vælger selv, hvilke områder spørgsmålene
kommer fra og de laver selv spørgsmålene. De søger viden i bøger eller på internettet.
Når der er lavet spørgsmål til en række emneområder, konkurrerer eleverne 2 og 2,
mens en tredje er dommer.
”Klassens kulturkanon”
Lærer-i-rolle. Læreren orienterer klassen om, at hver klasse i hele Danmark er blevet
beordret til at udforme ”klassens kulturkanon”. Læreren har netop modtaget brev fra
kulturministeren. Læreren læser brevet op. Kulturministeriets kulturkanon er vedlagt
til inspiration. Kulturministeren vil komme rundt på skolerne og se de forskellige
resultater. Eleverne skal nu vælge et område og i grupper søge viden og skrive om det.
Der kan vælges mellem kategorierne arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk,
film, litteratur, musik og scenekunst. Til sidst samles det hele i en bog. Når ”Klassens
kulturkanon” er færdig, inviteres ”Kulturministeren”, og ”Klassens kulturkanon”
præsenteres for hende ved en festlighed, hvor eleverne gruppevis fortæller om deres
afsnit i bogen.
Læring: Interessefelter undersøges og beskrives, og der fremkommer et fælles
produkt.
Refleksion: Hvilke fordele kan der være ved at lave kanoner over forskellige
kulturgrene? Hvilke risici kan der være? Kan det medføre at det fleksible, det levende,
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 23
det dynamiske i kulturen fastlåses og stivner? Kan et betyde, at væsentlig litteratur
glemmes eller overses?
”Poetisk leg”
Et digt, et rim eller en remse er klippet i strimler med en linje fra digtet på hver
strimmel. Hver elev får en strimmel med tekst. Opgaven er, at sætte strimlerne
sammen, så alle er tilfredse med resultatet. Til sidst sammenligner man med det
originale digt/ rim/remse. Der kan skrives digte, der kan bruges i små teaterstykker.
”Poesibog”
Eleverne laver hver deres bog af A-4 papir, der er lagt dobbelt. På forsiden skriver de
POESIBOG og deres navn. Eleverne går i rolle og leger, at de er deres bedsteforældre
som børn. De går rundt i skolegården med hver deres poesibog/vennebog, standser
op ved hinanden og beder hinanden om at skrive i deres poesibog.
”Regnetabeller”
Eleverne kan lege med tabellerne. Der er lavet sange om at gange, som man kan synge,
og eleverne kan selv lave gangesange.
Man kan lave boldleg, hvor man kaster til hinanden, mens man f.eks. ved hver
aflevering siger et tal fra f.eks.7-tabellen.
Eller man skiftes til at støde en stor bold i jorden ved f.eks. 3-tabellen og siger ”1-2-3bum!”. Ved ”bum” løfter man sit ene ben og sender bolden under benet og tæller
videre ”4-5-6-bum!” ”7-8-9-bum!” ”10-bum!”.
I et teaterstykke kan man lade en af figurerne være en regnenørd, der lirer tabeller af
sig!
”Sangskrivning”
Når eleverne har læst en roman, set en teaterforestilling eller en film, kan de omsætte
handlingen til en sang. At bruge en kendt, nem melodi med en tekst med gentagelser,
gør det lettere. Man tæller stavelser i den oprindelige tekst og indsætter samme antal
stavelser i den nye tekst. Et eksempel er ”Robin Hood” skrevet på melodien ”En jæger
gik at jage”:
- 1. En jæger gik at ja-age. En jæger gik at ja-age.
En jæger gik at ja-age ud i den grønne skov.
Er du med på den.
Er du med på jo, er du med på ja, er du med på tra-la-la.
Er du med på jo, er du med på ja, er du med på tra-la-la.
En jæger gik at ja-age ud i den grønne skov.
2. Og det var nemlig Ro-bin Hood. Og det var nemlig Ro-in Hood....
3. Så tog han fra de rige, ja. Så tog han fra de rige, ja.....
4. Så gav han til de fattige. Så gav han til de fattige.....
5. Til sidst fik han sin Marion. Til sidst fik han sin Marion....
Eleverne kan skrive sange til teaterforestillinger og måske komponere musik til.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 24
”Skolebladsskrivning”
Eleverne kan lave anmeldelser til skolebladet af de professionelle teaterforestillinger,
de ser. Eller de kan skrive om og fotografere deres eget dramaarbejde.
Læring: Lære at det er muligt at få et skriftligt indlæg trykt i tidsskrifter.
”Sprog-spil”
Når man arbejder med en fortælling eller et emne, kan der udvælges begreber fra
området, som man bruger ved udformning af diverse spil. Eleverne konstruerer så vidt
muligt selv spillene. Indholdet kan f.eks. tages fra den fortælling, der aktuelt arbejdes
med i drama. Spillene kan laves på dansk eller på et fremmedsprog. Der kan
eksempelvis laves memory/vendespil, dominospil, gulvspil, billed-ordlotteri,
stavelsesspil, lydspil, navneordsspil, tillægsordsspil, udsagnsordsspil, forholdsordsspil..
Der kan laves en spillebod, hvor man gruppevis kan ”købe et dagens spil”.
”Spørgsmål til dig”
Eleverne går i rolle som journalister. Ud fra elevernes forslag laves der en række fælles
spørgsmål. Eleverne går sammen 2 og 2 og stiller og besvarer spørgsmålene til
hinanden. Det organiseres så alle har mulighed for at være sammen. Det kan være
spørgsmål som - Hvad hedder din yndlingsfilm? - Hvad er din yndlingsret? - Hvem er
din yndlingsforfatter? - Hvad er din yndlingstegneserie?
Læring: Den enkelte motiveres til at reflektere og træffe nogle valg.
”Syv hints”
Eleverne deles i 2 grupper. Hver gruppe vælger et eventyr og laver syv hints til, hvilket
eventyr, der er tale om. Først gætter den ene gruppe den anden gruppes eventyr ud
fra de 7 hints. Dernæst er det den anden gruppes tur til at gætte den første gruppes
eventyr
Læring: Træning i at trække væsentlige elementer frem i et eventyr.
”Udstilling”
Eleverne går i rolle som kunstnere. De kan lave udstillinger med deres skriftlige
arbejder eller med deres billedkunstprodukter. Eleverne har måske arbejdet med
PowerPoint og indsat fotos i egenproducerede bøger. Der inviteres til reception, hvor
der serveres lidt at spise og drikke. Eleverne er værter, der viser rundt og servicerer.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 25
DEL 2. Dramaforløb
Et dramaforløb er et sammenhængende forløb, hvor der anvendes drama som
undervisnings- og arbejdsform. Del 2 indeholder 10 dramaforløb. Til ”De nordiske
guder”, ”Kejserens nye klæder” og ”Universet” kan der findes teatermanuskripter i del
3.
Del 2 indeholder dramaforløbene
- 2.1. ”Den grimme ælling ” - 2.2. ”De nordiske guder” - 2.3. ”Guldlok”
- 2.4. ”Kejserens nye klæder” - 2.5. ”Klokkeblomst”/ ”Rapunzel”
- 2.6. ”Nissen og den hvide hest” - 2.7. ”Prinsessen på ærten”
- 2.8. ”Ronja Røverdatter” -2.9. ”Snepigen Snefnug”- 2.10. ”Universet”.
2.1. ”Den grimme ælling”
”Den grimme ælling” er et kunsteventyr, altså et eventyr skrevet af en forfatter.
Dramaforløbet sættes i gang ved at læreren fortæller H.C. Andersens eventyr ”Den
grimme ælling”. Der er lagt rekvisitter ud på gulvet, der markerer reden, æggene, søen,
engen, herregården, kanalerne, andegården og det faldefærdige hus. Reden kan være
en pilegren, der er flettet sammen til en cirkel. Æggene kan være en toiletrulle, der er
klippet i ringe, hvor en er større end de andre. Vandet, landet, andegården og
herregården kan f.eks. markeres af henholdsvis blåt, brunt, grønt og guldfarvet stof. 2
stoles ryglæn kan illustrere det gamle hus. Reden er i midten, hvor fortælleren står.
Herregården med andegården er til højre og huset med hønen og katten og konen er
til venstre. Efter fortællingen dramatiserer eleverne fortællingen ud fra
undervisningsmetoden ”Lærer-i-rolle”. Som opvarmning til dramaforløbet om ”Den
grimme ælling” kan man evt. synge H.C. Andersens sang ”Hist hvor vejen slår en bugt”,
fodboldsangen ”Recepten” eller danse ”Hønsefødder, gulerødder”. Nogle af
improvisationerne i dramaforløbet er inspireret af Dan Olsens bog: ”Dramaproduktion”
(Olsen, 1998).
Opvarmning og lege
”Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt”
”Hønsefødder og gulerødder og halsen af en svane”
Hønsefødder og gulerødder og halsen af en svane.
Den, der kysser pigerne, han har en hæslig vane”.
(håndfatning i kreds, venstre rundt)
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 26
”Jeg er født i Engeland, og du er født i Skåne.
Vil du være min lille mand, så vil jeg være din kone.”
(ind mod midten og tilbage igen).
”Som den lille grimme ælling”
Som den lille grimme ælling
bli´r man rød og hvid på tælling.
Svæver som de hvide svaner
på al verdens udebaner.” (Gentages)
”Vi er røde, vi er hvide.
Vi står sammen sid´om side.” (Gentages)
Formål: Kan synges som opvarmning.
”Alle mine ællinger kom hjem” (kendt som ”Alle mine kyllinger kom hjem”)
Andemor står i den ene ende af rummet og ællingerne i den anden. Andemor råber:
”Alle mine ællinger kom hjem!” Ællingerne svarer: ”Vi tør ikke! Ræven er ude!”
Andemor siger: ”I skal komme hjem! ”Nu skal ællingerne løbe over til andemor, men
må forsøge at undgå at blive fanget af ræven, der står midt i rummet. De, der bliver
fanget, udgår af legen.
Improvisation og rollespil
”Høgen er ude”
Andemor står i midten af rummet på en måtte, der forestiller reden. Udenfor flyver
høgen rundt. De øvrige elever forestiller ællinger, der har forvildet sig ud i rummets
fire hjørner. Andemor vinker på skift en gruppe ællinger hjem fra et af hjørnerne.
Høgen forsøger at fange de ællinger, den kan, inden de når hjem i reden.
”Æggene i reden”
Grønt velourstof lægges frem midt i rummet. Al gulvplads uden om det grønne stof er
indtil videre søen.
1. ”Hvordan vil I med jeres kroppe illustrere, at I er æg?”
2. Æggene klækkes et efter et. Forsøg ordløst og uden at aftale det at komme ud af
jeres æg én efter én. Svaneungen kommer ud til allersidst.
”Andemor lærer ællingerne at svømme”
Læreren er andemor. Eleverne er ællinger.
”Alle ællinger ind på række! Vis mig I kan svømme pænt på række rundt i
andedammen. Hvordan vi I bruge jeres små fødder? En forrest og I andre følger pænt
efter. Nu en anden forrest og nu en tredje forrest. Andemor er stolt af jer!”
Musik: Tjajkovskij: De små svaners dans fra Svanesøen. Track 16 på CDén ”LEG”, ”Børns
klassiske favoritter”, CD 2, NAXOS.
”Andemor og ungerne flytter ind i andegården”
”Nu er I blevet så dygtige, at vi er parate til at flytte ind i andegården. Derinde skal I
alle sammen hilse på den gamle fornemme and, der har en rød klud om benet.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 27
Måske skal vi lige først øve at hilse. Fint, så går vi! Ind på række!” Et stykke stof eller
andet markerer andegården. Alle går derhen i en lang række. Derhenne kan en anden
lærer eller en af eleverne gå i rolle som den gamle fine and. På skift hilser ællingerne
på anden, der roser dem. Til sidst kommer den grimme ælling. Det er læreren, der
forinden oplyser om, at han/hun nu hopper over i rollen som den grimme ælling.
Læreren tager et stykke gråt velour med et lille hul til hovedet over sig. Den fine and
nedgør den grimme ælling og fortæller den, at den er alt for stor og styg.
Refleksion: Hvordan mon det føles at blive nedgjort, mens andre roses og fremhæves?
”Den grimme ælling kanøfles”
Læreren lægger det grå velour og siger, at velourstoffet på gulvet nu er den grimme
ælling. Alle andre er dyrene i andegården, der griner af den grimme ælling.
Opgave: Lav et kor af forskellige grinelyde og dan en levende formation omkring den
grimme ælling. På skift uden at de har aftalt rækkefølgen, går én efter én ud af
formationen og går i rolle som pigen, der fodrer i andegården og sparker til den
grimme ælling. Den enkelte vender tilbage til den levende formation og indgår igen i
latterkoret. Når alle har været foderpigen standser latteren og gruppen står stille.
Refleksion: Hvordan mon den grimme ælling har det, når der hakkes på den og den
bliver forhånet og forfulgt? Kender vi lignende situationer fra menneskers verden? Er
der folkeslag, der har været forfulgt?
”Den grimme ælling flygter”
Alle går i rolle som den grimme ælling. Den grimme ælling flygter væk fra andegården.
Hop, spring, løb, vis frygt.
Musik: De Falla: Ilddans. Track 19 på CDén ”LEG”.
”Interview i andegården”
Læreren går i rolle som interviewer. Eleverne er dyrene i andegården eller foderpigen.
Intervieweren spørger de forskellige: ”Goddag jeg kommer fra Andetidende. Jeg har
fået oplysninger om, at der her i denne andegård har fundet forfølgelser sted, der nær
har kostet liv. Jeg vil gerne lave en artikel om det. Hr. Kalkun kan De fortælle lidt om,
hvad der skete? Og De, fru Perlehøne, har måske et bud på, hvordan sådan noget kan
få lov at foregå? Hr. Dværghane, kan De oplyse mig, om der var nogen, der forsøgte at
standse forfølgelsen? ”
Refleksion: Mobberi - hvordan mon det påvirker den, det går ud over? Hvem har
ansvaret for mobberi? Hvordan kan det lade sig gøre? Skal vi stiltiende se til, at en
enkelt person eller gruppe udråbes som syndebuk og måske endda selv bidrager til
det? Hvilke mekanismer træder i kraft ved syndebuksudpegning? Vasker den enkelte
sin hænder rene og tænker, at hvis den anden får skylden er jeg skyldfri. Hvilke
mekanismer træder i kraft ved masseforfølgelser? Bliver man en del af en
massepsykose? Tænker man: ”Godt det ikke er mig, det går ud over!”? Hvor er den
enkeltes ansvar og medansvar for det, der sker? Hvornår kan og skal vi sige stop over
for det urimelige, vi ser ske?
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 28
”Vildgæssene flyver, bliver ramt af skud og falder til jorden”
Opgave: En skal spille på tromme som om det er jægernes skud. En anden skal spille på
et musikinstrument, der underbygger, at vildgæssene flyver rundt. Hvilket
musikinstrument vil I bruge til at underbygge, at vildgæssene flyver omkring? Når I har
valgt et instrument, er der en, der spiller på det, mens de øvrige med store vingeslag
og i kunstfærdige formationer flyver omkring som vildgæs. Når trommen lyder, falder
vildgæssene øjeblikkeligt til jorden med benene i vejret.
”Jægerne går med deres hunde i snor”
Opgave: To og to. Den ene er jæger og den anden er hund. Hunden går forrest og
jægeren holder hunden i en usynlig snor. Der er ca. 1 meters afstand mellem hund og
jæger. Jægeren følger hunden. Byt efter lidt tid.
”Den grimme ælling gemmer sig i sivene, jægerne skyder, og hunden er ganske tæt på.”
Opgave: Lav et tableau med den grimme ælling, jægerne og hundene.
Musik: Bizet: ”Gadedrengenes sang” fra ”Carmen”. Den første del heraf, indtil sangen
begynder. Track 4 på CDén ”LEG”.
Refleksion: Hvordan er statusforholdet i opstillingen?
”Ællingen i det lille hus med den gamle kone, hønen Kykkeli-lavben og katten”
Opgave 1: Den gamle kone har svært ved at se. I er på skift den gamle
svagtseende/blinde kone. Gå sammen 2 og 2. Den ene fører den anden, der har
lukkede øjne. Byt efter lidt tid.
Refleksion: Hvordan opleves det, at blive ført rundt uden at bruge synet? Hvilke ønsker
kan man have til den, der fører?
Opgave 2: Den lavbenede høne kaldes Kykkeli-lavben. Gå fra væg til væg som om, I var
Kykkeli-lavben.
Opgave 3: Katten i huset skyder ryg. Skyd ryg som katten. Ind imellem slikker den
måske sine poter.
”Ællingen vender tilbage til herregården og får øje på svaner, der flyver af sted”
Opgave: Lav svanerne, der flyver af sted ved at lave formationen ”Viften”. Gå sammen
fire og fire. Den forreste sidder ned. Den bagved sidder på knæ. Den bagved igen står
med bøjede knæ. Den bageste står oprejst. Nu bevæges armene som vinger.
Bevægelserne skal foregå således, at den forreste starter sin vingeslag først;
umiddelbart efter starter den bagved og så fremdeles. Den forrestes arme er f.eks. helt
oppe, mens den bagestes arme er helt nede. Selv om vingeslagene er forskudte i
forhold til hinanden, skal bevægelserne give et sammenhængende udtryk. Det skal
fremtræde som én bevægelse, som var det fra én svane.
”Den grimme ælling fryser fast i isen”
Opgave: Ællingen svømmer rundt i søen, mens noget skærende musik spilles. Søen er
markeret med stole. Ved musikstop, standser ællingen. En stol fjernes, så søen gøres
mindre. Til sidst sidder ællingen fast. Alle er samlet i en klump, når der kun er én stol
tilbage.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 29
”Den grimme ælling ændrer sig til en svane”
Opgave: Hvordan vil I kropsligt vise, at den grimme ælling ændrer sig til en smuk svane.
Vis det for hinanden.
”Den grimme ælling ser sit eget spejlbillede og ser, at den er blevet til en svane”
Opgave: To og to. I spejler hinandens bevægelser. Sørg for at samarbejde, så I både
leder og følger hinanden på samme tid. Lav det evt. som en dans.
Musik: Saint-Saens: Finale. Dyrenes Karneval. Fra track 6 på CDén ”HVILE”, ”Børns
klassiske favoritter”, CD 3, NAXOS.
”Den grimme ælling, der nu er en svane, slutter sig til de andre svaner i søen.”
Opgave: 2 og 2. Forestil jer, at I er svaner, der svømmer rundt i søen. Hvert par har et
bånd. Båndet har den forreste om hoften, mens den bagerste holder i båndet og yder
en let modstand. Den forreste går en anelse ned i knæ, men holder sig ellers rank,
mens han/ hun langsomt bevæger sig fremad. Svanen svømmer majestætisk afsted.
(jvf. Den grønne energi)
Musik: Saint-Saens: Finale. Dyrenes Karneval. Fra track 6 på CDén ”HVILE”.
Tværfaglige muligheder
Billedkunst: Tegn forskellige fugle. Tegn en herregård.
Dansk: Læs bøger og se film om emnet ”Mobning”. Spil ”Vennespil”, hvor I giver forslag
til, hvilken adfærd, der giver gode venner og hvilken adfærd, der giver uvenner.
Historie: I grupper finder I en herregård, som I beskriver. I fremlægger herregårdens
historie for resten af klassen.
Hjemkundskab: Undersøg hvilken mad, man typisk spiste i henholdsvis en
husmandsfamilie og på en herregård i 1800-tallet. Tilbered andebryst.
Håndværk &design: Undersøg, hvilken påklædning, man brugte i 1800-tallet på landet
som landarbejder, som bonde, som herremand….
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 30
2.2. ”De nordiske guder”
Læreren fortæller først en historie fra den nordiske mytologi, hvor f.eks. regnbuen
Bifrost indgår. Herefter kan der løses dramaopgaver.
Improvisationer og rollespil
”Gå over regnbuebroen Bifrost ”
Hvordan vil I vise, at I går over Regnbuebroen?
Musik: Safri Duo, track 5
Læring: Træne fantasien og kreativiteten i forhold til løsningsmuligheder.
”Odin rider på Sleipner for at se, om alt står vel til i Asgård”
Opgave: Odins borg Valhalla ligger i Asgård. Asgård er gudernes verden. Odin rider af
sted på sin hest Sleipner for at se om alt står vel til i hans rige. Alle er Odin. Rid af sted
som var I Odin på Sleipner. Brug galopløb. Kom rundt i hele rummet. Undgå at støde
sammen.
Musik: Safri Duo, track 4
Læring: Blive opmærksom på rytme i musik og i krop.
”Odin inspicerer Valhalla”
Opgave: Odin har travlt, for han skal snart af sted til jorden på sin hest Sleipner. Inden
han tager af sted, vil han se, om alt er, som det skal være i Valhalla. Han inspicerer alle
hjørner af sin mægtige borg. Dramatiser at I hver især er Odin. Gå som Odin! Kom
rundt i alle hjørner. Hav et godt tempo! Lav skarpe vendinger! Undgå at støde ind i
hinanden!
Musik: Safri Duo, track 1.
Læring: Blive opmærksom på rytme i musik og i krop.
Der kan laves mange improvisationsopgaver med udgangspunkt i den nordiske
mytologis steder og figurer. Læreren kan give eleverne en liste med steder og figurer
og bede dem om at udforme improvisationsopgaver til hinanden.
Steder:
Asgård: Gudernes land - Midgård: Menneskenes land - Udgård: Jætternes land Bifrost: Regnbuebroen, der fører fra Midgård til Asgård. Vikinger dræbt i kamp kan via
Bifrost komme til Asgård. – Valhalla: Gudernes borg i Asgård.
Figurer:
Odin: Odin, gudernes konge. Han har kun e´t øje, da han gav sit ene øje for at blive
klog. - Frig: Odins kone. - Hugin og Mugin: Odins 2 ravne, der flyver ud i verden og
kommer tilbage og fortæller Odin, hvad de har set. - Sleipner: Odins 8-benede hest, der
kan løbe over himmel og hav. Den løber dobbelt så hurtigt som alle andre heste.
Tor: Flyver over himlen i sin vogn med 2 gedebukke foran. Når Tor bliver vred, kaster
han sin hammer, og der bliver lyn og torden.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 31
- Sif: Tors kone. Freja: Freja er skønhedens og kærlighedens gudinde. Hun er meget
smuk. - Loke: En jætte, der har fået lov til at bo i Asgård hos guderne. Han er et skarn.
Loke har 3 børn med en jætte-kvinde: Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel. Midgårdsormen: Lokes barn. Midgårdsormen kan nå rundt om hele jorden. Fenrisulven: Lokes barn. Fenrisulven er kæmpestor og glubsk. Guderne får fanget den
og bundet den i Valhalla. Hel: Lokes barn. Hel er rådden i den ene side. Hun bliver
hersker i dødsriget.
Tværfaglige muligheder
Billedkunst: Tegn Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel. - Tegn vikingesmykker i pap, mal
dem og klip dem ud.
Dansk: Se filmen ”Valhalla”- Læs om den nordiske mytologi. - Hvad er karakteristisk for
hvilke guder? - Hvilke ugedage er opkaldt efter hvilke guder? - Hvilke nordiske guder
har parallelle guder i græske guder, og hvad hedder de?
Historie: Undersøg, hvad der karakteriserede vikingetiden.
Hjemkundskab: Undersøg, hvilken mad vikingerne lavede - Lav evt. mad over bål. Tilbered fisk.
Håndværk & design: Undersøg, hvilken påklædning, man brugte i vikingetiden. - Lav
ting i læder. - Lav et lille vikingeskib. - Lav et sværd.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 32
2.3. ”Guldlok”
”Guldok” er et folkeeventyr, som er gået fra mund til mund. Først fortæller læreren
eventyret om Guldlok og de 3 bjørne. Herefter går drama legen i gang. Læreren stiller
spørgsmål. Eleverne reflekterer og giver eksempler på svarmuligheder. Efter hvert
forløb klapper læreren i hænderne og giver en ny opgave, hvis det ikke er muligt uden
brud at glide fra den ene opgave til den anden. Læreren er med i forløbene og hopper
ind og ud af roller, hvor der er brug for det.
Improvisationer og rollespil
”Guldlok hjemme i haven”
”Guldlok leger hjemme i sin have. Hvad leger hun?” Eleverne kommer med forslag. Alle
er nu Guldlok. Guldlok sjipper, hopper i hinkerude, spiller bold, slår kolbøtter, graver
efter regnorme, spiller badminton m.v.
”Guldlok inde i den store by”
”Guldlok keder sig. Hun vil uden for haven. Hun vil en tur ind til byen. Hvad sker der
inde i byen? Alle er nu Guldlok. ”Uh, der er meget trafik!” Hun kigger sig godt for, når
hun går over vejen. Ved den stor vej, bliver hun nødt til at løbe, for at nå over. ”Hjælp,
der blev en lille kat kørt ned!” Hvad gør hun? Måske glemmer hun selv at standse ved
det røde trafiklys og bliver hentet af en ambulance efter selv at være blevet kørt ned.
”Guldlok ved vandet”
Guldlok er hjemme igen. Nu vil hun en tur til vandet. Hun pakker sit badetøj. Hun tager
måske en badebold med og lidt penge til en is. Og så går turen af sted til stranden. Av,
hun bliver brændt af en brandmand, da hun bader. Måske er der en iskiosk, hvor hun
køber en is.
”Guldlok i skoven”
Guldlok er i skoven. Hvilken årstid mon det er? Alle er Guldlok, der går, løber, leger i
skoven. “Hov, hvad er det hun ser oppe i et træ? Det er vist et egern? Og derhenne?
Og hvad ser hun derinde mellem træerne? Er det ikke et lille hus? Det hus har hun
aldrig set før? Hun er kommet så langt ind i skoven, som hun aldrig før har været.”
”Bjørnene”
Hvad laver bjørnene egentlig, mens Guldlok er inde i huset? Alle er bjørnene, der går
tur, finder honning, leger eller..
Tværfaglige muligheder
Billedkunst: Lav tegninger fra fortællingen, lim dem på pap og klip dem ud. - Lav stor
billedcollage med skoven malet som bund på stort stykke papir og lim Guldlok,
bjørnene, bjørnenes hus, blomster, egern osv. på. - Lav skoven med bjørnenes hus 3dimensionelt af papmache´ på en masonitplade. - Lav et dukketeater af en papkasse.
Lav papdukker med pinde hæftet på, så man får stangdukker til dukketeatret.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 33
Dansk: Illustrationer fra fortællingen scannes og klippes ud, og der laves ordbilleder
under de enkelte billeder. Der laves en læsebog. ”Her er Guldlok. Guldlok er en pige.
Guldlok går en tur. Hun går ind i en skov. Hun ser et hus. Hun går ind i huset etc.”
Eleverne kan alternativt selv lave bogens tegninger og skrive bogens tekst.
- Sammenlign forskellige eventyr: Kan I finde andre eventyr, hvor antallet 3
forekommer? Er der lighedspunkter mellem ”Guldlok og de 3 bjørne” og ”Rødhætte”?
- Læs ”Snehvide”. Hvilke lighedspunkter og hvilke forskelle er der mellem Guldloks
besøg hos bjørnene og situationen, hvor Snehvide går ind i dværgenes hus?
Drama: Lav et teatermanuskript over fortællingen ”Guldlok og de 3 bjørne”.
Handlingen er enkel, og replikkerne næsten givet på forhånd. Man kan nøjes med at
have én lokalitet, nemlig bjørnenes hus set indefra. Spil det som teaterforestilling.
Scene 1: Bjørnene snakker om at gå en lille tur, fordi grøden er for varm til at spise.
Scene 2: Guldlok kommer ind ad døren og oplever huset.
Scene 3: Bjørnene kommer hjem og opdager Guldlok i sengen. Guldlok løber hjem.
Håndværk & design: Sy Guldlok som dukke. - Sy en lille bjørn.
Idræt: Undersøg om bjørne kan klatre? Leg at I er bjørne i skoven. Balancer på
træstammer. Hop over grøfter. Klatre i træer. - I gymnastiksalen klatrer bjørnene i
ribber, springer over bukke, hopper i trampolin og laver kravletagfat. Lav rigtige lege i
gymnastiksalen eller på sportspladsen eller i skolegården så som at sjippe, hinke,
hoppe i elastik, sparke til dåse og spille ”Antonyus”.
Matematik: Lav regnestykker ud fra de figurer og ting, der optræder i fortællingen.
Regnestykkerne tilpasses den aktuelle elevgruppe. Eleverne er med til at formulere
opgaverne: Hvis Guldlok har spist Lillebjørns grød, hvor mange portioner grød er der så
tilbage? - Hvis bjørnene får grød morgen, middag og aften, hvor mange skåle grød
bliver der så spist på en dag? I juni måned? På et år?
Natur & Teknik: Hvad kan man lave grød af? Hvor mange typer grød kender I? Prøv evt.
at lave forskellige slags grød. Undersøg noget om bjørne i bøger eller på internettet.
Hvilke slags bjørne findes der? Hvad spiser bjørne? Hvad lever de af? Går bjørne i
dvale? - Gå tur i en nærliggende skov. Forestil jer, at det er den skov, som bjørnene
færdes i. Hvilke træer er der i skoven? Hvor mon deres hus kunne ligge? Hvilken mad
ville bjørnene kunne finde i skoven? Byg evt. en hule, der skal forestille bjørnenes hus.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 34
2.4. ”Kejserens nye klæder”
H.C. Andersens eventyr ”Kejserens nye klæder” er relevant for både de yngre og de
ældre elever. Nedenfor ses eksempel på et dramaforløb efterfulgt af et
teatermanuskript. I teatermanuskriptet indgår skyggeteater. Dramaforløbet sættes i
gang ved, at eventyret læses op af originalen eller fortælles frit efter hukommelsen.
Opvarmning og lege
”Send håndtryk rundt”
Alle tager hinanden i hænderne. Vi siger goddag til hinanden ved at sende håndtryk
rundt i kredsen. Det skal være et godt varmt håndtryk, der signalerer, at vi er glade for
at være her og er parate til at gå i gang.
”Måle stof”
Rundkreds. Med lyd lader I som om I måler stof ud. I har begge arme strakt frem foran
kroppen som om I holder i noget stof og trækker så den højre arm tilbage, mens den
venstre arm bliver fremme. Mens I trækker 1meter stof ud siger I ”hii!”. I gentager
bevægelsen og lader som om I måler endnu 1 meter ud og siger ”hii!” og efter den
tredje meters udmåling bryder I ud i latter. Gentages med modsatte arm.
„Mimik-spejløvelse“
To og to sammen. I er hinandens gensidige spejlbillede. I står overfor hinanden og
følger hinandens mimik.
”Gestus-spejløvelse”
To og to sammen. I er hinandens gensidige spejlbillede. I står over for hinanden og
følger hinandens gestik. Lav meget langsomme bevægelser.
”Sangleg”
Syng og lav sanglegen ”Bro, bro, brille” med ”kejseren, der står på sit høje, hvide slot”.
Improvisation og rollespil
”Indmarch”
Stedet er kejserens slot. Der er fest og gæsterne skal til at danse. Først skal de lave en
indmarch. De fine gæster marcherer parvis højre rundt i salen. Herrerne inderst og
damerne yderst. Efter én omgang går parrene op midt gennem salen (2 personer), og
for enden af salen deler parret sig, så den til venstre går til venstre og den til højre går
til højre. Når de mødes igen, går de igen sammen op gennem midten af salen. Når de
når til enden af salen, går det første par til venstre, det andet par til højre, det tredje
par til venstre osv. Når 1. og 2. par er nået tilbage til udgangspunktet, går de 2 par
sammen op gennem midten af salen. Lige sådan med 3. og 4. par osv. Når 1. og 2. par
er fremme ved enden af salen, går de til venstre og 3. og 4. par går til højre, 5. og 6. par
går til venstre osv. Når 1. og 2. par og 3. og 4. par er nået til udgangspunktet, går de
sammen op gennem midten af salen. Det samme gør 5. og 6. + 7. og 8. par osv.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 35
Når 1., 2., 3. og 4. par er nået frem til enden af salen, standser de. De øvrige standser i
forhold til, hvor der er plads. Alle er nu fordelt ligeligt rundt i salen og dansen er klar til
at begynde.
Musik: Marchmusik fra folkedansmusik.
”Forvandling fra tyv til skrædder”
Vi er hjemme hos svindlerne. Alle er nu svindlere. Vi gennemgår en forvandling fra
beskidte tyve og røvere til såkaldt fine skræddere. Vi vasker vores krop og vores hår. Vi
skifter tøj, reder hår. Og så er vi klar til at gå til kejseren.
”Markedspladsen”
Rummet er en markedsplads. Kejseren og hans følge er ude at se på og købe silke,
perler, fløjl, taft, guld- og sølvstoffer i de mange markedsboder. Forestil jer, at I går fra
bod til bod og reagerer på jeres sanseindtryk.
”Skrædderne i arbejde”
Stedet er arbejdsrummet i slottet. Alle er skræddere. Vi væver, klipper og syr i den
bare luft.
Musik: Strauss: “A practical joke”.
”Rammer”
Alle har en ramme eller en lille hulahopring. Dans med rammen til musik. Brug den
som du har lyst til. Fri improvisation.
”Pantomime”
1. Alle er kejseren. Hvordan går han, står han, spejler sig, drikker, danser? Vis det for
hinanden
2. Kejseren er glad for sit tøj og går stolt af sted i processionen. Lav et optog.
”Pantomime og en følelse – og ændring af følelsen”
Kejseren er glad og går stolt af sted i optoget. Pludselig er der et barn, der råber, at
han ingenting har på. Hvordan føler kejseren mon nu? Vis skiftet i kroppen. Vis det for
hinanden.
Læring: Opmærksomhed på kropssprog.
”Ekko”
Kejseren ser tøjet for første gang. Han roser dets farver og mønstre. Hele hoffet siger
kongen efter som var de et ekko. Eksperimenter med at én siger noget, og resten af
gruppen gentager det sagte i kor.
”Akrobatik”
1. Folk kigger dag og nat op på vinduerne ind til det værelse, hvor svindlerne arbejder.
Folk står ligefrem oven på hinanden for bedre at kunne se.
2. Folk gør også hvad de kan for bedre at kunne se kejseren i optoget. - Eksperimentér
med akrobatiske øvelser, der bringer jer op i højden.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 36
”Forstærkning”
Eksperimentér med forskellige former for forstærkning. Det kan være af lyd, der bliver
kraftigere og kraftigere. Eller det kan være bevægelser, der bliver kraftigere og
kraftigere. F.eks. kan hyllesten af kejseren i processionen stige og stige, indtil
antiklimaks, hvor den lille dreng afslører kejseren.
”Bølge”
Menneskemængden bølger frem og tilbage. Måske rejser og sætter de sig i bølge,
mens de kigger ind ad vinduerne. Eksperimentér som gruppe med at lave
bølgebevægelser.
”Udbrud på skift”
Hvilke udbrud kunne I forestille jer, at folk kunne komme med, når de beundrer
kejserens nye tøj? Eksperimenter med at lade udbruddene komme spontant og rytmisk
som et talekor. Det kunne lyde i retning af: ”Ih! - Næh! - Åh! - Jamen! - Nøj! - Ih! - Men
dog! - Bedårende! - Henrivende!- ……”
Giv plads til hinanden.
”Tableau”
Lav forskellige opstillinger. F.eks. kan i eksperimentere med opstillingen: ”De 2
svindlere, kejseren og hoffet”. Hvor og hvordan står de i forhold til hinanden?
”Modellere”
Modeller hinanden to og to i de forskellige roller.
Tværfaglige muligheder
Dansk: Læs H. C. Andersens eventyr ”Kejserens nye klæder”.
Samtidig med at man arbejder med H.C. Andersens eventyr: ”Kejserens nye klæder”
kan man f.eks. arbejde emnet: ”Mode og reklame”
- Hvorfor er det så vigtigt for nogle at gå i mærkevaretøj? - Hvad gør reklamerne ved
os? - Hvordan påvirkes vi? - Hvorfor er musikken forskellig i en butik for midaldrende
og i en butik for teenagere? - Stiver det os af, at være klædt efter den nyeste mode? Betaler vi mere for nogle varer end for andre varer, blot fordi varerne har et navn eller
bliver solgt i en fin butik? - Lav sammenligninger af samme type varer af forskellige
mærker. - Lav brugerundersøgelser ligesom i fjernsynsudsendelsen ”Rabatten”: Spørg
om prisen på 2 forskellige stykker tøj: Et købt i en modebutik og et købt i en
genbrugsbutik. Sørg for at varerne er nogenlunde ens. - Lav statistik over priser på
varer købt i forskellige forretninger. – Klip tøjreklamer ud og lav en collage. - Lav egne
reklamer. - Lav en reklamefilm af videooptagelser. - Lav en designertime. Design
skjorter, bukser, kjoler m.v. og udstil tegningerne i klassen. - Lav modeshow og gå
catwalk. - Fotografer hinanden som fotomodeller. - Læg fotos ind på programmet
”Powerpoint”, hvor de billedbehandles. Print fotos ud og hæng dem op i klassen.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 37
Historie: I hvilke lande har der været kejsere? I hvilke tidsrum? Hvorfor er de der ikke
mere? Hvad skete der? - Er der stadig lande, hvor der er kejsere? Hvor? - Hold et
foredrag alene eller i grupper om et kejserrige.
Håndværk & design: Hvornår begyndte man at væve? Undersøg vævningens historie.
- Prøv at væve firkantet rammevævning, cirkulær rammevævning, vævning hvor sten
tynger trenden ned.
Musik: Find eksempler på march-musik. - Lav sammenspil, hvor I laver march-musik. Lad nogle spille og andre marchere.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 38
2.5. ”Klokkeblomst” / ”Rapunzel”
”Klokkeblomst” eller ”Rapunzel” er et af de folkeeventyr, der blev indsamlet af
brødrene Grimm. På tysk betyder Rapunzel ”Feldsalat”. Konen i eventyret ønsker at
spise af den dejlige grønne salat, der vokser i heksens have. I den danske oversættelse
er det klokkeblomster, konen vil have. Manden henter klokkeblomster til konen.
Konen bøder for sin grådighed ved at miste sin datter.
Temaet i ”Klokkeblomst” er frihed. Heksen lukker Klokkeblomst inde i et tårn på det
tidspunkt, hun kommer i puberteten. Længden på Klokkeblomsts fletning
symboliserer, hvor lang afstand hun har til det virkelige liv. Det lykkes for prinsen at nå
Klokkeblomst, men ikke uden forhindringer. Heksen har opdaget Klokkeblomsts
hengiven sig til prinsen og straffer hende ved at sende hende ud i ørkenen. Heksen har
med fletningerne lokket prinsen op i tårnet, Da han hopper ud, falde han ned i en
tornebusk og bliver blind. Prinsen finder Klokkeblomst i ørkenen, hvor hun har født en
dreng og en pige. Klokkeblomst har fået integreret sin mandlige og kvindelige side,
¤Animus og ¤Anima. Klokkeblomsts tårer falder på prinsens øjne, og han kan se igen.
Kærligheden heler.
¤ C.G. Jung (1875-1961, schweizisk psykiater og dybdepsykolog, kaldte sine tanker for
analytisk psykologi. Han lagde ikke vægt på det personligt ubevidste som Freud gjorde,
men derimod på det kollektivt ubevidste som det kommer til udtryk i urbilleder, i
menneskers fælleseje, i mytologi og eventyr. Jung udviklede begreber som det
kollektivt ubevidste, arketyper, skyggen, animus og anima, selvet og individuation.)
Eventyret om Klokkeblomst læses op eller fortælles som optakt til dramaforløbet.
Improvisation og rollespil
”Gæt hvem er hvem”
Som opvarmning til dramaforløbet kan man anvende tillidsøvelsen ”Gæt hvem er
hvem”. En elev får tørklæde for øjnene. De øvrige elever står på række over for eleven,
der har bind for øjnene. Han/hun skal ved at mærke sig frem gætte, hvem der er hvem.
Når en anden får bind for øjnene, bytter de andre plads.
”Grådighed”
Opgave: Konen er grådig og vil have flere og flere klokkeblomster. Vis situationer for
hinanden, hvor begrebet ”grådighed” Indgår. Lav et rollespil om f.eks. en drage, der vil
have en prinsesse. Han får fanget én, men så vil han have én til og én til. Til sidst har
han så mange, at … Improviser selv over den eller en anden historie.
Refleksion: Kan vi ødelægge vores jord ved vores grådighed? Flere forbrugsgoder, flere
materielle ting?
Læring: Udvikling af kognition.
”Heksen i sin have”
Opgave: Alle er heksen. Hun er i sin have. Hvordan mon heksens kropsholdning er?
Hvordan mon hun bevæger sig? Vis på skift heksen for hinanden.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 39
Læring: Udvikling af kropskinæstetisk kompetence.
”Konen vil have klokkeblomster”
Heksens have markeres. En er kone, en er mand, en er heks.
Resten er klokkeblomster.
Opgave: Dans til musik som klokkeblomster i vinden i heksens have. Bliv evt. inspireret
af Bournonville ballet ved forinden at have set ballet på DVD. Læreren eller en elev,
der har som opgave at styre musikken, standser musikken, og konen beder sin mand
om at hente en klokkeblomst. Musikken starter igen. Ved musikstop beder konen sin
mand om at hente endnu en klokkeblomst. Da manden henter den sidste
klokkeblomst, kommer heksen farende og forlanger det barn, konen skal føde.
Musik: Wolfgang Amadeus Mozart: Fløjtekoncert nr.2 D-dur.
Refleksion: Diskuter, hvilke af de 7 dødssynder konen repræsenterer?
Læring: Kropskinæstetisk, musikalsk og rumlig kompetenceudvikling.
”Et tårn”
Opgave: Hvordan vil I lave et tårn? Hvordan vil I lave et tårn med tykke mure? (Man
kan f.eks. lave en rundkreds eller en dobbelt rundkreds.)
Refleksion: Hvad mon tårnet kan symbolisere?
Læring: Kognitiv udvikling.
”En fletning”
Opgave: Hvordan vil I illudere en fletning? (Man kan evt. lægge sig på gulvet i
forlængelse af hinanden.)
Hvis man har drama i gymnastiksalen, kan man evt. lege, at tovene er Klokkeblomsts
fletninger, og de elever, der kan klatre i tov, kan klatre op og ned i
tovene/fletningerne.
Refleksion: Hvad kan Klokkeblomsts fletning evt. symbolisere?
Læring: Rumlig kompetenceudvikling. Udvikling af kognition.
”Fængsel”
I er Klokkeblomst i sit tårn.
Stole i kredsopstilling. Halvdelen af eleverne sidder på en stol. Det skal forestille, at de
er i fængsel. Den anden halvdel af eleverne står bag hver sin stol. De er vagter. En stol
fri. Men der står én bag stolen.
Opgave: Alle kigger på den, der står bag den frie stol. Personen bag den frie stol vinker
til en af de fængslede, der nu forsøger at undslippe sit fængsel ved at løbe over og
sætte sig på den frie stol.
1. Vagten lader den fængslede undslippe uden videre.
2. Vagten må stoppe den fængslede, hvis han/hun kan nå at lægge en hånd på
skulderen.
Læring: Fokuseret opmærksomhed. Kognitiv kompetence udvikling.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 40
”Remsen”
Opgave: Arbejd med jeres stemmer i forbindelse med eventyret om ”Klokkeblomst”.
Hvordan vil I sige remsen ”Klokkeblomst, Klokkeblomst, lad dit hår falde ned”, hvis I er
heksen? Hvordan vil I sige remsen, hvis I er prinsen? Hvordan, hvis I var… Find selv på,
hvem der ellers kunne sige remsen.
Arbejd først individuelt, bagefter som et fælles talekor.
2. Lav en kanon. Del jer i 2 grupper. Når den ene gruppe har sagt remsen én gang og
igen har sagt Klokkeblomst, sætter den anden gruppe ind. Inden I starter på en kanon,
skal I have fundet en fælles puls.
Læring: Musikalsk kompetenceudvikling.
”Blind med hjælper”
I er den blinde prins i eventyret ”Klokkeblomst”. Han sidder på sin hest. Hesten viser
den blinde prins vej gennem buskadset.
Opgave: 2 og 2. Den ene går foran. Den anden tager fat i den forrestes hofter og lukker
øjnene. Den forreste fører stille og roligt den bagerste rundt i rummet. Byt.
Læring: Tillid, samarbejde. Emotionel og social kompetenceudvikling. Rumlig
kompetenceudvikling.
”Blind uden hjælper”
I er den blinde prins i fortællingen om ”Klokkeblomst”. Prinsen har mistet sin hest og
skal nu klare sig helt alene
Opgave: Start i den ene ende af rummet. Gå med lukkede øjne til den anden ende af
rummet. Forsøg at gå den mest lige vej.
Refleksion: Hvor lige eller hvor skævt gik I? Opfattede I opgaven som nem? Var det
sværere at gå lige, end I havde regnet med?
Læring: Rumlig kompetenceudvikling.
Tværfaglige muligheder
I forbindelse med det dramafaglige arbejde kan eleverne sideløbende arbejde med
andre fagområder til behandling af eventyret, således at der sker en tværfaglig læring.
Billedkunst: Tegn Klokkeblomst. - Farvelæg Klokkeblomst: gule fletninger og blå kjole. Tegn 3 tårne ved siden af hinanden, hvor det ene er højere end det andet. - Lav en
perspektivtegning med 3 tårne, hvor det ene er længere væk end det andet. - Lav
forskellige tårne tredimensionelt. Lav tårne af ler, af rør, af pap, af … - Klip forskellige
tårne ud af turistbrochurer. Lav en collage.
Dansk: Find tillægsord/adjektiver i eventyret om Klokkeblomst. - Gradbøj
tillægsordene i 1. 2. og 3. grad. - Lav sætninger med hvert tillægsord. - Lav
tillægsordene om til biord/adverbier og lav sætninger med biordene.
- Udled en regel for, hvornår et ord står tillægsagtigt (fortæller noget om navneordet),
og hvornår det står biordsagtigt (fortæller noget om udsagnsordet). - Læs eventyret
om Klokkeblomst. - Giv et referat af eventyret. Start f.eks. med ”Der var engang…” Slut
f.eks. med ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende.”
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 41
- Diskuter mulige tolkninger af eventyret. - Hvordan mon det er at have anoreksi? Mon
det opleves som om, man er spærret inde i et tårn og ikke kan komme ud? - Diskuter
de 7 dødssynder: Stolthed, grådighed, begær, fråseri, vrede, misundelse og dovenskab.
Hvilken dødssynd repræsenterer konen? - Sammenlign Klokkeblomst og Tornerose.
Hvilke fællestræk har de 2 eventyr? - Sammenlign evt. Klokkeblomst og Kong Lindorm.
Drama: Lav ”Klokkeblomst” som teaterforestilling.
Ekskursion: Tag på udflugt og se tårne. Hvilke tårne kan I finde? Kirketårne,
rådhustårne, tårne på huse, tårne på ridehaller, vandtårne?
Engelsk: Læs Rapunzel på engelsk i ”The Brothers Grimm”.
- Giv et referat på engelsk af eventyret. Start f.eks. med: ”Once upon a time...”. Slut
f.eks. med: ”And they lived long, contented and happy.” - Diskuter på engelsk mulige
tolkninger af eventyret. - Gennemspil rollerne på engelsk. - Leg med forskellig
stemmeføring og stemmestyrke med sætningen ”Rapunzel! Rapunzel! Let down your
hair”. – Lav ”Rapunzel” som en teaterforestilling på engelsk.
Tysk: Læs Rapunzel på tysk i ”Märchen der Brüder Grimm”. - Diskuter på tysk mulige
tolkninger af eventyret. - Giv et mundtligt referat af ”Klokkeblomst”. Start f.eks. med:
”Es war einmal...”. Slut f.eks. med “ Und sie lebten noch lange glücklich und vergnügt.”
- Gennemspil rollerne på tysk. - Leg med forskellig stemmeføring og stemmestyrke
med sætningen:”Rapunzel, Rapunzel, lass dein Haar herunter!”. - Lav ”Rapunzel” som
en teaterforestilling på tysk.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 42
2.6. ”Nissen og den hvide hest”
Først fortæller læreren fortællingen: ”Der var engang en nisse. Han boede på en stor
herregård sammen med sin kone og sine børn. Nissens opgave var at passe en lille hvid
hest, Lille Hvide. Nissen og hans familie passede hesten godt. De elskede at være på
herregården. Nisserne fik risengrød hver eneste dag. De havde det rigtigt godt.
Men en dag blev den lille hvide hest solgt. Nissefar var oprørt. Han måtte være, hvor
Lille Hvide var. Så da den nye ejer satte af sted i galop på Lille Hvide, løb Nissefar efter
alt det remmer og tøj kunne holde. Han løb igennem en løvskov og igennem en
granskov. Han måtte følge med, så han kunne se, hvor Lille Hvide kom hen! - Pyh! Det
lykkedes!
Nissefar hentede Nissemor og Nissebørnene, og de flyttede ind det nye sted. Men ak
og ve! Hvor der så ud på loftet. Der var beskidt og fuldt af rotter og mus og
edderkopper og edderkoppespind. Ja, nisserne måtte hoppe og springe for ikke at blive
bidt i tæerne.
“Føj!” sagde Nissemor. “Hvor er her væmmeligt!”Nissemor gav sig til at græde. “Her vil
jeg ikke bo!”, sagde hun. “Jeg vil tilbage til den pæne herregård!”. “Kære kone”, sagde
Nissefar, “du ved da, at vi må være, hvor Lille hvide er”. Og Nissefar og nissebørnene
trøstede Nissemor. Snart var Nissemor glad igen.
Så startede oprydningen og rengøringen. Hu-hej, hvor det gik med kost og spand!
Og 1-2-3! - så var der blevet skabt det hyggeligste hjem for nissefamilien på loftet over
stalden, hvor Lille Hvide nu stod.
Nu manglede kun risengrøden. Hver dag ventede nisserne på at få risengrød. Men tror
I, de fik noget? Næh! Nisserne blev mere og mere sultne og kede af det. Hvad var det
dog for et sted, de var kommet? Hver dag susede de ned af stigen, for at kigge efter
grød. De blev skuffede gang på gang. Og Nissefar blev mere og mere vred. Hvad skulle
det her ligne? Passede han måske ikke sit arbejde til punkt og prikke? Menneskene på
gården skulle få det betalt, skulle de!
Men så - endelig juleaften - så stod grøden der. Varm og dejlig og med en mægtig
smørklat i. Nu blev der glæde i nissefamilien. Så blev det alligevel en god jul for alle.
Både for mennesker og for nisser.
Improvisation og rollespil
”Julepynten i julekassen”
Opgave: I forestiller jer, at I er julepynt, der ligger tæt pakket i en julekasse. I har været
gemt væk. Det er ved at være tid til, at julepynten skal frem. Kassen afgrænses på
gulvet, evt. ved et tæppe eller en måtte. I klemmer jer sammen.
Læreren guider videre: I begynder så småt at vågne. I strækker jer, og I træder ud af
kassen. I gnider jer i ansigtet og på kroppen for at få liv igen efter at have ligget næsten
et helt år i en mørk kasse.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 43
Formål: At varme op.
”Hvilken julepynt er du?”
Opgave: Læreren spørger den enkelte om, hvilken julepynt, han/hun er. Der kommer
måske forslag som kravlenisse, papirsjuletræ, juletræsstjerne og engel.
Læreren beder nu alle om at gå rundt mellem hinanden uden at røre hinanden. Og
lede efter et sted i rummet, hvor den enkelte vil stå eller “hænge”.
Efter at have gået rundt fortæller hver især, hvor hun ”står” eller ”hænger” som
julepynt. Læreren beder hver enkelt om at gå derhen. De der “hænger”, løfter armen i
vejret som en snor.
Formål: At komme med forslag og ideer.
”Julepynten bliver levende”
Opgave: Når det bliver nat, bliver julepynten levende og kan bevæge sig rundt i
rummet, snakke og danse. Nu nedtones lyset og noget julemusik starter. Julepynten
bliver levende. Når musikken standser, og lyset blændes op, skal alle være tilbage på
deres pladser.
Læring: At kunne reagere på impulser som musik og lys.
”Sprællemandsnisser”
Opgave: Alle er sprællemandsnisser. I hopper sprællemandshop.
Herefter går I sammen 2 og 2.
Den ene er sprællemandsnisse og den anden trækker i sprællemandsnissens ”snore”.
Når der ”trækkes i snoren” ved en arm, løfter sprællemandsnissen sin ene arm. Når der
trækkes i snoren ved et ben, løfter sprællemandsnissen sit ben.
Inden øvelsen starter, viser læreren og en hjælper øvelsen for eleverne. Man skal
”trække” langsomt i snorene og ikke for lange træk.
Læring: At kunne samarbejde om en opgave. Kropsbeherskelse.
”Nisserne på herregården”
Opgave: I er nissefamilien, der bor på herregården, inden den hvide hest er solgt. Hver
enkelt bestemmer selv, hvilket familiemedlem han/hun vil være. Det er tale om glade
nisser, der hver dag får masser af julegrød, har masser af plads at boltre sig på og lever
godt, rart og problemfrit på den store herregård.
- Alle får nissehuer på. En del af rummet afgrænses som herregård. Nisserne hygger
sig, og de synger og danser sanglege som f.eks. “På loftet sidder nissen med sin
julegrød”.
- Eleverne opfordres til at komme med ideer til, hvordan man kan vise nissernes
sorgløse tilværelse på herregården. Er der sange, de synger? Er der danse, de danser?
Leger de ”tag fat”? Eller...?
De forslag, der kommer fra eleverne afprøves.
Læring: Eleverne oplever, at deres ideer bliver taget alvorligt.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 44
”Nissefar løber efter den lille hvide hest”
Opgave: Alle er Nissefar. Han løber efter Lille Hvide. Han løber rundt i salen, indtil han
er godt forpustet.
Pyh, han nåede at se, hvor Lille Hvide kom hen efter salget. Hvilken følelse, mon
Nissefar har? Er han lettet? Vred? Skuffet? Eller…? Kan man have flere følelser på
engang?
Musik: Prelude. Nr. 1 på Alfred Hitchcock´s Film Music komponeret af Bernard
Hermann: Suite for Psycho.
Læring: Opmærksomhed på følelser.
”Nissefar viser Nissemor det nye hjem”
Opgave: Loftet er fyldt med mus og rotter. I hopper væk fra mus og rotter, der bider
jer i tæerne.
Opgave: Loftet er fyldt med edderkopper og edderkoppespind.
Hvordan kan I lave et edderkoppespind af jeres kroppe.
Opgave: Nissmor synes der er væmmeligt på loftet. Hun er fuld af afsky. Hvordan vil I
udtrykke Nissemors afsky?
Musik: The City, Nr. 2 på Alfred Hitchcock´s Film Music komponeret af Bernard
Hermann: Suite for Psycho. Eller Nr. 7: The Peephole
Læring: Opmærksomhed på følelser.
”Nissemors sorg”
Opgave: Nissemor er ked af at skulle flytte fra herregårdens fine loft til det beskidte
lille loft, der er på gården.
Hvordan vil I udtrykke Nissemors sorg?
Opgave: Hvad gør Nissefar og børnene? Trøster de mon Nissemor og hvordan vil de i
givet fald trøste hende?
Lav en statue, der viser relationen.
Musik: Temptation. Nr.3 på Alfred Hitchcock´s filmmusic af Bernard Hermann. - Hotel
Room Nr. 5 eller the Madhouse Nr. 6 på Alfred Hitchcock´s filmmusic af Bernard
Hermann også bruges.
Læring: Opmærksomhed på følelser.
”Der ryddes op på loftet”
Opgave: Udtryk at der er travlhed på loftet.
Musik: Flight Nr. 4 på Alfred Hitchcock´s filmmusic af Bernard Hermann (den første del
af nr. 4, hvor musikken er kraftfuld).
”Der ventes på grøden”
Opgave: Udtryk forventning og skuffelse gang på gang. - Mindre og mindre
forventning. - Resignation eller vrede.
Musik: Flight Nr. 4 på Alfred Hitchcock´s filmmusic af Bernard Hermann. (Den sidste del
af nr. 4, hvor musikken bliver svagere afbrudt af eksplosioner.)
Læring: Opmærksomhed på følelser.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 45
”Endelig kommer grøden”
Opgave: I fællesskab løftes den store skål risengrød. (Imaginær). Nisserne er glade. Der
spises julegrød.
Musik: Julemusik.
Læring: Opmærksomhed på følelser.
Scenisk fremstilling
Musik:
Hvis der skal laves et lille teaterstykke over historien, vil det være en god ide at binde
historien sammen med musik. Kan man finde musik af samme komponist, der
udtrykker de forskellige følelsestilstande i fortællingen, kan det være med til at give en
musikalsk sammenhæng. En mulighed kan være Alfred Hitchcock´s Film Music: “Suite
for Psycho” og “Suite for North by Northwest” komponeret af Bernard Hermann. I
Bernard Hermanns musik kan der tolkes mange forskellige følelser ind.
Lokaliteter:
Man vil forholdsvis nemt kunne lave et lille teaterstykke over fortællingen ”Nissen og
den hvide Hest”. Historien er enkel. Der er få lokaliteter. Der er på forhånd givet en
del replikker i fortællingen. Der er mulighed for at indlægge dans.
- Herregårdens loft.
- Loftet på det nye sted.
Lyssætning:
- Gyldent lys ved start og slut for at understrege harmonien.
- Blåligt lys midt i stykket, der betoner disharmonien.
Kostumer:
Nissedragter og nissehuer.
Tværfaglige muligheder
Dansk: ”Nissen og den hvide hest” er et juledramaforløb lavet efter Hjørdis Varmers
bog af samme navn. Hver dag i december måned kan man evt. læse op af Hjørdis
Varmers bog: ”Nissen og den hvide hest” (lix 19) Bogen er bygget op af 24 små kapitler.
Grundfortællingen er udgangspunktet for dramaforløbet.
Natur & teknik: - Hvor mange nåletræer i Danmark kender I? - Hvor mange
løvfældende træer i Danmark, kender I? - Tegn et løvfældende træ, som det ser ud om
vinteren, som det ser ud om foråret, som det ser ud om sommeren og som det ser ud
om efteråret. - Tegn blade fra et bøgetræ, et egetræ, et ahorntræ, et birketræ, et
kastanietræ og et hasseltræ.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 46
2.7. ”Prinsessen på ærten”
Nedenfor er eksempel på et dramaforløb, der tager udgangspunkt i H.C. Andersens
eventyr ”Prinsessen på ærten”. Først læses eventyret op eller det fortælles, vises som
fortællerteater eller som bordteater. Herefter laves der improvisation og rollespil ud
fra dramapædagogiske opgaver.
”Prinsen rejser rundt i landet”
Opgave 1: Prinsen skal rundt i sit rige for at lede efter en prinsesse.
Hvordan kan han komme rundt i sit store rige?
Formation: På stole på række.
Der kan komme forslag som at gå, at løbe, ride på hest, køre på cykel, flyve i
flyvemaskine, køre på motorcykel, køre i hestevogn, ride på en ged som Klods Hans,
sejle med skib, ro med en robåd ......
Eleverne kommer på skift med forslag og opfordres til at vise det for kammeraterne.
Skal de have hjælp fra kammerater til at lave en hestevogn med firspand for, så beder
de kammerater træde til.
Man kan evt. lade en elev tegne samtidig på tavlen eller/og skrive de foreslåede
udsagnsord / navneord på tavlen.
Læring: At komme med ideer til overbegrebet transportmidler.
Opgave 2: (Som ovenfor) Formation: Stående i stor cirkel på gulvet.
Én transportmåde ad gangen. Alle cykler rundt i kredsen højre rundt. Alle kører i bil
rundt i kredsen venstre rundt. Alle sætter sig på gulvet og ror osv. Læreren leder
skiftene.
Musik: TV2: ”Fantastiske Toyota”, Track 1: ”Motorvej”.
Læring: Kropslig afprøvning af bevægelser i fællesskab inden selvstændig brug af dem.
Opgave 3: Alle er nu prinsen, der tager rundt i sit rige for at lede efter en prinsesse. I
må frit vælge jeres transportmåde/ transportmiddel. Man må gerne skifte
transportmåde undervejs.
Formation: Brug hele rummet. Brug alle planer. Undgå at støde sammen.
Musik: TV2: ”Fantastiske Toyota”, track 1: ”Motorvej”.
Læring: Bevæge sig til musik samtidig med, at man bruger sin forestillingsevne.
”Pigerne, som prinsen møder”
Opgave 1: Der er mange piger rundt i landet. Mange ligner hinanden, men nogle af
pigerne er meget forskellige fra hinanden. Nogle går på forskellige måder. Hvordan kan
de f.eks. gå?
Formation: På række på stole.
Der kan komme forslag om, at én går på tæer, en anden på hælene, en tredje på
indersiden af fødderne, en fjerde på ydersiden af fødderne. Andre går bredsporet,
halter, går hoppende af sted, slæber det ene ben efter sig, går sidelæns, går som en
abe, går med museskridt, går med hængende skuldre, går rundt om sig selv, går i
firkant, går på stedet eller ........
Eleverne viser én ad gangen den gangart, de hver især har foreslået.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 47
Læring: Få ideer, komme med forslag og udtrykke det kropsligt.
Opgave 2: Pigerne har hørt, at prinsen skal finde sig en kone. Der er vild forvirring i
hele landet. Alle går rundt mellem hinanden. Man bruger hver sin gangart. Man må
godt skifte gangart undervejs.
Musik: TV2 ”Fantastiske Toyota”, track 11: ”Uh, jeg ville ønske jeg var mig”
”Prinsessen ude i uvejret”
Opgave: I er nu alle prinsessen, der er faret vild i uvejret. Hvor er hun? Er hun i skoven?
Er hun bange? Løber hun på må og få? Eller går hun forsigtigt af sted? Hun løber måske
baglæns, sidelæns, dukker sig for træernes grene.....inden hun til sidst står foran
porten til prinsens slot.
Musik: Atlantis Transit: ”Corpus”. Track 2: ”The theatre of war”.
“De mange madrasser”
Opgave: Hvordan vil I illustrere, at dronningen laver en seng af mange madrasser?
Formation: Sidde på stole på række.
Nogle vil måske bruge deres hænder og lægge dem oven på hinanden. Andre vil måske
bruge deres kroppe og lægge sig oven på hinanden. Nogle vil måske bruge deres
tørklæder og lægge dem oven på hinanden. Eller der er nogle skummåtter eller puder i
lokalet, der kan bruges.
”Prinsessen ømmer sig i sengen”
Opgave: I er hver især prinsessen, der ligger i den høje seng. Hun kan mærke ærten og
ligger meget uroligt. Læg jer på gulvet, evt. på en skumgummimadras og forestil jer, at
I er den uroligt liggende prinsesse. Hun har måske mareridt. Hun ruller sig måske fra
side til side. Hun sætter sig måske op i sengen til sidst med et ryk.
Musik: Atlantis Transit: ”Corpus”. Track 2: ”The theatre of war”.
“Prinsen og prinsessen får hinanden”
Opgave: Prinsen og prinsessen er så glade over at have fundet hinanden, at de giver sig
til at danse. Dronningen og hele hoffet danser med. Afprøv forskellige former for dans.
Musik: Strauss´valse og andre typer af dansemusik. ¾ takt og 4/4 takt.
Læring: Skelne forskellig musik og danse hertil.
Tværfaglige muligheder
Billedkunst: Fremstil billeder med udgangspunkt i et af H.C. Andersens eventyr - som
blyantstegnig, som akvarel, med akrylmaling. - Modeller en figur fra H.C. Andersens
eventyr.
Dansk: Læs H. C. Andersens eventyr. - Lav tolkninger af udvalgte eventyr. - Find
folkeeventyr, der har været inspiration for H. C. Andersen. - Læs om H. C. Andersens
eget liv.
Ekskursion: Besøg H. C. Andersens hus i Odense.
Musik: H. C. Andersen har skrevet sangen ”Hist for vejen slår en bugt”. Syng og spil den
i musik. Undersøg om H.C. Andersen har skrevet andre sange.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 48
2.8. Ronja Røverdatter
Nedenfor er beskrevet et dramaforløb lavet over Astrid Lindgrens fortælling om Ronja
Røverdatter. Astrid Lindgren er født i 1907 i Sverige. Hun har skrevet mange
fortællinger. Nogle af de berømteste er Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe og
Brødrene Løvehjerte. Ronja Røverdatter udkom første gang i 1981 og er som mange af
hendes andre fortællinger blevet filmatiseret og opført på teatret. Ronja Røverdatter
er ligesom Brødrene Løvehjerte en urfortælling om livet. Som mennesker har vi et valg.
Vi kan vælge kærligheden, solidariteten, næstekærligheden frem for ufred og
fjendskab. Ronja Røverdatter handler om røverbørnene Ronja og Birk. De udvikler et
venskab, der overbeviser deres rivaliserende familier om, at det er bedre at
samarbejde end at bekrige hinanden.
I en vilkårlig historie er der mange facetter. Man kan vælge at fokusere på et enkelt
eller måske på to temaer. I “Ronja Røverdatter” er bl.a. disse temaer:
Fjendskab - venskab
Had – kærlighed
Samarbejde
Kærlighed mellem kønnene
Kærlighed mellem forældre og børn
Generationskløften
Middelalderliv
Røvere over for adelsfolk
Lovløshed
Rigtigt -forkert
Fantasiverdenen med trolde og hekse, elverfolk og nisser
Naturen - årstiderne.
Som underviser kan man vælge at koble starten af et undervisningsforløb til det, der er
gået forud. Enten dét, der umiddelbart er blevet arbejdet med eller dét, der ligger
længere bagud. Eleverne oplever, at dét de tidligere har lært er nyttig viden samtidig
med, at de træner hukommelsen. Hvis eleverne f.eks. har arbejdet med et
undervisningsforløb over ¤Shakespeares ”Romeo og Julie”¤ eller ¤Elsa Beskows
”Ternbøl og Stribstrup”¤, kan man drage paralleller til temaet om unge, hvor deres
relation ikke accepteres af deres familier. Har man f.eks. haft et undervisningsforløb
med ¤Leif Esper Andersens ”Heksefeber”¤ og vil fortsætte med at arbejde med
middelalderen som historisk epoke, kan man også gå videre til ”Ronja Røverdatter”.
Teksterne ovenfor mærket ¤..¤ er bearbejdet dramatisk i lærebogen ”Af og på med
rollen – om drama og teater i undervisningen”, Bak, 2004). Før eller efter ”Ronja
Røverdatter” kan der også arbejdes med et dramaforløb over Grimms eventyr: ”De
hullede sko”. I “De hullede sko” danser prinsesserne om natten, uden at deres far
kongen ved, hvad de laver. I “Ronja Røverdatter” mødes Ronja og Birk i lang tid, uden
deres forældre ved det. De hemmelige møder er et tema i begge fortællinger. De
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 49
foretager sig noget, som forældrene ikke kender til. Et tema, de fleste børn og unge
kender fra egen tilværelse.
Historien om Ronja Røverdatter er læst eller læst op i sin original udgave. Herefter
sættes dramaforløbet i gang ved et kort resumé af fortællingen om Ronja Røverdatter:
”Der var engang 2 røverbander. De levede på Mattisbjerget.
Den ene bande havde en røverhøvding, der hed Mattis. Den anden bande havde en
høvding, der hed Borka. De to bander hadede hinanden.
Mattis havde datteren Ronja sammen med sin kone Lovis. Borka havde sønnen Birk
sammen med sin kone Undis.
En dag møder Ronja og Birk hinanden. En dyb kløft skiller dem. Det er Helvedsgabet.
De skælder ud på hinanden. Så pludselig springer Birk over til Ronja. “Ha, ha, det tør du
ikke!”, siger han til Ronja. Ronja tøver - så springer hun også. De bliver ved med at
hoppe over den dybe kløft. Lige pludselig snubler Birk. Han falder ned i kløften.
Heldigvis standses han af en gren. Ronja hjælper ham op. Det bliver starten på et
venskab, der langsomt udvikler sig. Til sidst slutter røverbanderne venskab.”
Når man har fortalt fortællingen kan navnene fra de to familier skrives på en flip-over.
Familiernes navne kan f.eks. med hver sin farve skrives på hver side af en tegnet
afgrund.
Mattis - Borka
Lovis - Undis
Ronja - Birk
Røvere - Røvere
Herefter kan man se filmen “Ronja Røverdatter” på DVD. Den følgende
undervisningslektion kan ”Ronja Røverdatter” fortælles i en lidt længere version, end
første gang. Første gang er oplæg til filmen. Anden gang er fortællingen oplæg til et
dramaforløb med udgangspunkt i ”Ronja Røverdatter”. Der er stadig tekstreduceret
kraftigt i forhold til Astrid Lindgrens originale bog: “Ronja Røverdatter”.
Man må vurdere, hvad man vil inddrage i dramaforløbet, når man tekstreducerer. F.
eks kan man vælge at undlade fødslen af Ronja. Derfor kan det godt være, at man
senere inddrager fødslen, hvis dramaforløbet udvikler sig derhen. Selv om et
dramaforløb er planlagt, er det åbent for input og ændringer. Det er en del af ideen
med drama og teater. Dramaet udvikler sig gennem handling.
Musik, der kan anvendes i dramaforløbet kan være klassisk musik af Mozart og Grieg
samt musik fra Sebastians CD: ”Ronja Røverdatter”. Man kan varme op ved at synge
nogle af de mange sange, Sebastian har lavet i musicalen ”Ronja Røverdatter”.
Improvisation og rollespil
Nedenfor arbejdes med undervisningsmetoden ”Lærer-i rolle”.
Læreren er igangsætter af improvisation og rollespil ved i dette tilfælde at gå i rolle
som fortæller. Når rollespillene går i gang, er læreren inde og ude af forskellige roller,
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 50
ligesom eleverne er det. Sebastians sang om Ronja Røverdatter spilles inden vi går i
gang med improvisation og rollespil.
Scene 1: ”Kamp mellem røverbanderne”
FORTÆLLER:
”Der var engang 2 røverbander.
Ustandseligt var der kamp imellem dem på Mattis-bjerget.”
Organisation: 2 grupper.
Roller: Mattis-røvere kontra Borka-røvere.
Opgave: Hvordan kan vi vise, at vi er uvenner?
Hvilke rekvisitter skal vi evt. bruge til at udtrykke fjendskabet med? (Det kunne evt.
være sværd eller stave eller?)
Musik: ” Røverdans / tvekamp”, nr 13 på Sebastians CD.
Scene 2: ”Ronja og Birk mødes ved Helvedsgabet”
FORTÆLLER:
”De 2 røverhøvdinge, Mattis og Borka havde henholdsvis en datter, Ronja og en søn,
Birk. En dag mødes de ved Helvedsgabet, en dyb kløft. De står på hver side af
Helvedsgabet. Pludselig råber Birk: “Ha, du tør ikke springe over ligesom mig!”
Organisation: 2 og 2 med en måtte imellem sig.
Roller: Ronja og Birk.
Opgave: Hvordan viser I, at I springer over Helvedsgabet?
Hvordan viser I, at Birk falder ned?
Hvordan viser I, at Ronja hjælper Birk op?
Hvilke rekvisitter har I evt. behov for? - et sjippetov eller…?
Scene 3: ”Elverfolket lokker Ronja”
FORTÆLLER:
”Ronja og Birk er stadig uvenner, så de leger i skoven hver for sig. Med et kommer
tågen. Det bliver mere og mere tåget. Birk beder om, at Ronja vil lede ham. Birk holder
fast i Ronjas læderrem. Pludselig lokker elverfolket Ronja. Ronja går afsted. Birk
forsøger at holde hende tilbage. Hun vil blive opslugt af jorden, hvis han ikke får hende
standset.”
Organisation: To og to.
Roller: Henholdsvis Ronja, og Birk.
Opgave: I er Ronja og Birk. Hvordan vil I vise, at Ronja fører Birk af sted?
Har I evt. brug for rekvisitter? (Måske et sjippetov eller…). Hvordan vil I vise, at Ronja
lokkes af musikken og er ude af sig selv? Hvordan vil I vise, at Birk forsøger at holde
Ronja tilbage?
Musik: Ravel: ”Bolero”.
Scene 4: ”Vinter”
FORTÆLLER:
”På Mattis-bjerget skifter årstiderne.
Efter forår følger sommer. Så kommer efterår. Og endelig kommer vinteren.”
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 51
Organisation: Hele gruppen.
Roller: Mattis-borgens beboere.
Opgave: Hvad laver Mattis-borgens beboere ude i sneen?
Hvad er nødvendigt at lave? (F.eks. skovle sne)
Hvad kan man lave for sjov? (F.eks. kaste med snebolde)
Musik: Vivaldi: “The four seasons: Winter”.
Scene 5: ”Røverdans”
FORTÆLLER:
”Røverne hygger sig i røverhulen om vinteren. De spiser og drikker og danser.”
Organisation: Hele gruppen.
Roller: Mattis-røvere.
Opgave: Hvordan kan vi lave en dans, der udtrykker glæde i Mattisborgen?
Musik: Sebastians sang ”Røversangen” - track 7.
Scene 6: ”Rumpenisserne”
FORTÆLLER:
”Ude i skoven var der mange forskellige dyr. Der var ræve og harer, bjørne og pindsvin.
Men der var også underlige eventyrvæsner som rumpenisser, grå-dværge og
skovhekse.
En dag kommer en flok rumpenisser gående. Hele tiden spørger nisserne: Hvorfor
det?”
Organisation: Hele gruppen.
Roller: Rumpenisser.
Opgave: Hvordan viser vi, at vi er små nisser, der hele tiden spørger og spørger?
Musik: Sebastians sang: “Hvoffe det da?” - track 10.
Scene 7: ”Ronja sidder fast i sneen”
FORTÆLLER:
”Ronja er ude at stå på ski. Hun taber sin ene ski og falder ned i et hul med sit ene ben.
Hun kan ikke komme fri. - Åh, endelig kommer Birk og befrier hende. De er fra nu af
rigtig gode venner.”
Organisation: Hele gruppen.
Roller: Alle er Ronja.
Opgave: Hvordan viser vi, at vi står på ski og pludselig sidder fast i et hul med det ene
ben og ikke kan komme fri?
Hvilke følelser har Ronja? Hvordan vil I vise det?
Scene 8: ”Ronjas sommerdans”
FORTÆLLER:
”Ronja og Birk flytter sammen ude i Mattis-skoven. De bor i Bjørne- grotten.
Det er sommer. Ronja og Birk leger og danser i skoven og har det rart.”
Organisation: Alle mellem hinanden.
Roller: Alle er Ronja, og Birk, der danser sommerdans i skoven.
Opgave: Dans hver især en let dans. Brug hele rummet og alle planer (oppe og nede).
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 52
Musik: ”Rondo: Tempo di Minuetto” - 3. og sidste del af Mozarts fløjtekoncert nr.1 Gdur, KV 313.
Scene 9: ”Skovhekse”
FORTÆLLER:
”Men det er også farligt at bo alene i Mattis-skoven. En dag får skovheksene øje på
Ronja og Birk. De vejrer menneskeblod.”
Organisation: Alle.
Roller: Skovhekse..
Opgave: Hvordan viser man, at man er farlige skovhekse, der kan flyve og har spidse
næb og kløer?
Måske kan man skifte rolle undervejs og veksle mellem at være skovheks og Ronja eller
Birk?
Scene 10: ”Ulvesangen”
FORTÆLLER:
”Ronjas mor, Lovis, kommer ud til Bjørnegrotten. Hun fortæller, at Ronjas far savner
Ronja. Lovis synger ”ulvesangen” for Ronja, mens hun vugger Ronjas hoved i sit skød.”
Organisation: 2 og 2.
Roller: Lovis og Ronja.
Opgave: Hvordan vil I vise, at en mor vugger sit barn i søvn?
Musik: ”Ulvesangen” med Søs Fenger fra Sebastians CD - track 11.
Scene 11: Mattis´ sorg”
FORTÆLLER:
”Ronjas far, Mattis er syg af sorg. Han savner Ronja.”
Organisation: Hele gruppen.
Roller: Alle er Mattis.
Opgave: Hvordan viser man Mattis´ smerte over at have stødt Ronja fra sig?
Hvilke rekvisitter kan man evt. bruge for at udtrykke Mattis´ smerte?
(Måske et hvidt stykke stof)
Musik: “Mattissong” med Michael Bundesen fra Sebastians CD - track 12.
Scene 12: ”Forår – slutsang”
FORTÆLLER:
”Ronja bliver igen gode venner med sin far. Ronja og Birk vender hjem til
Mattisborgen, hvor de er vinteren over. Men hvert forår flytter de ud i Bjørnegrotten.
Deres forældre kommer tit og besøger dem.”
Organisation: Hele gruppen.
Roller: Alle er Ronja eller Birk efter eget valg.
Opgave: Det er forår. Der er en glad stemning. Ronja og Birk danser rundt i
forårsskoven, hvor de nu er flyttet ud.
Musik: “Sorgvår” med Søs Fenger og Signe B. Hansen fra Sebastians CD track 15.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 53
Scenisk fremstilling
Hvis man vil lave en teaterforestilling over Ronja Røverdatter, kan man bygge den op
umiddelbart ud fra improvisations- og rollespilsforløbet, da der er glidende overgange
mellem improvisationerne. Man kan starte med at spille Sebastians sang om Ronja
Røverdatter - track 2, mens publikum kommer på plads.
Scene 1
To store whiteboard tavler neden for scenen i hver side, der symboliserer hver
røverbandes tilholdssted..
Musik: Sebastians “Røverture” - track 13
Koreografi: De to bander kommer frem og kæmper.
Derefter fortsættes i forhold til sceneangivelserne i foregående afsnit om
”Improvisation og rollespil”.
Tværfaglige muligheder
Billedkunst: Tegn til Vivaldis musik “Årstiderne”. - Tegn skoven om foråret, om
sommeren, om efteråret, om vinteren. - Tegn Ronja og Birk. - Tegn Mattisbjerget med
Mattisborgen. - Tegn skovheksene - Form rumpenisser af ler eller saltdej. - Lav en borg
af tomme cornflakes-pakker, toiletruller og andet værdiløst materiale. - Klip figurerne
ud af karton og lav et billede.
Dansk: Giv en personkarakteristik. Tal/skriv om hovedpersonernes karakterer. Lav et
resume af romanen. Find ord fra bogen og giv hinanden diktater og ret dem.
Historie: Undersøg noget om middelalderen. Folks levevis bl.a.
Hjemkundskab: Lav noget mad, man spiste i middelalderen.
Håndværk & design: Knyt eller sno bælter. - Lav små læderpunge af lædercirkler og
lædersnører.
Idræt: ”Høvdingebold” (Se Boldlege under Lege på gulv og i rum i Kapitel 3.3).
Musik: Lær sangene fra Sebastians CD ”Ronja Røverdatter”. - Lyt til Vivaldis
“Årstiderne”.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 54
2.9. ”Snepigen Snefnug”
Dramaforløbet startes ved at fortællingen om snepigen Snefnug fortælles:
”Der var engang for længe siden langt borte herfra en lille bjerglandsby. I den by boede
smeden Sasha og bagerjomfruen Masha. Smeden Sasha smedede en hjerteform til
Masha. Og Masha bagte en kage til Sasha i hjerteformen. Sasha og Masha elskede
hinanden og giftede sig. De flyttede smedjen og bageriet sammen, så smedjen og
bageriet lå ved siden af hinanden. Alt var godt. Kun en sorg havde Sasha og Masha. De
kunne ingen børn få.
En dag sneede det, og børnene i bjerglandsbyen legede ude i sneen. De kastede med
snebolde og byggede snemænd. Pludselig sagde Masha til Sasha. “Lad os bygge et
snebarn!” Og som sagt så gjort. Sammen gik Sasha og Masha ud i sneen og byggede
den sødeste lille snepige med runde æblekinder. Masha hentede nogle blå knapper og
et rødt silkebånd. Snepigen fik de blå knapper som øjne og det røde silkebånd som
mund. Hun blev noget så fin. “Skal hun ikke have et navn?, sagde Masha. Og så kaldte
de snepigen for Snefnug.
Om natten blev det stærk frost. Det knitrede, når man gik i sneen, og det var bidende
koldt. Heldigvis var det varmt indenfor hos Sasha og Masha. Pludselig hører Sasha og
Masha en lille stemme udenfor. ”Mor! Far! Det er Snefnug der kalder! – Mor! Far! Det
er Snefnug der kalder!” Sasha og Masha skyndte sig udenfor. Og hvad ser de? Deres
lille snepige er blevet levende! Åh, hvor er de glade. Masha omfavner Snefnug, og af
bar glæde falder et par glædestårer ned på Snefnugs ansigt. Og der hvor tårerne
falder, bliver der 2 små huller i Snefnugs ansigt. Det bliver som 2 små smilehuller og ser
sødt ud. Men Sasha og Masha forstår, at Snefnug ikke er som andre børn. Hun vil ikke
kunne tåle varmen fra smedjen eller bageriet, men må sove udenfor.
Snefnug leger nu uden for Sashas og Mashas hus hver eneste dag. Sasha og Masha
glæder sig over hende. Det er deres lille pige. Og de giver hende endnu et navn. De
kalder hende for Natasja. Om natten sover Snefnug under det store grantræ udenfor
huset, og sneen er hendes hvide dyne. Om dagen tumler hun i sneen, og jo mere
nordenvinden tuder, jo sjovere synes Snefnug, det er. Men Sasha og Masha begynder
at blive bange. Hvad vil der ske, når foråret kommer? Vil deres lille pige smelte bort?
En aften står der pludselig 3 fremmede mænd i døren. Den ene har en kappe på, der
lyser som solen, den anden har en dragt på i den klareste røde farve og den tredje har
en kappe så blå som stjernehimlen. Sammen med de 3 mænd er der en liflig duft af
røgelse og myrra. ”Vores kane er gået i stykker”, siger den ene. ”Vi ved du er smed
Sasha. Vil du lave den for os?” ”Ja, det vil jeg”, siger Sasha. Og i en fart får Sasha kanen
bragt i orden. De 3 mænd er i mellemtiden blevet budt på Mashas dejlige boller.
”Hvorfor går du hele tiden så uroligt hen til vinduet?” spørger den ene mand Masha.
Masha bliver flov over, at Snefnug ikke er en rigtig pige og vil ikke fortælle, at det er
Snefnug, hun holder øje med.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 55
”Sæt jer blot roligt ned!”, siger den ældste af mændene, ”Nu vil jeg fortælle jer noget.”
Og så fortæller han om de 3 vise mænds rejse til Betlehem - for det var nemlig dem de 3 vise mænd. Han fortæller om Jesusbarnet i krybben og om den store stjerne over
stalden. Og mens han fortæller, falder der en ro over Sasha og Masha. De falder i søvn.
Sasha og Masha vågner ved en lille stemme udenfor: ”Mor, far, det er Snefnug, der
kalder! - Mor, far, det er Snefnug, der kalder!”. De skynder sig ud. Der står Snefnug.
Hun ryster af kulde. - Og se! Hun er blevet et rigtigt menneske! Åh, hvilken lykke!
Snefnug kommer med ind i varmen. Men hvor er mændene henne? De er væk. Var det
mon en drøm? Nej, der er stadig den dejlige duft i huset af røgelse og myrra. Og der
ligger 3 gulddukater ved ovnen. Og Snefnug, deres dejlige lille pige er blevet et rigtigt
levende menneske! Der blev stor, stor glæde i det lille hjem.
Det fortælles, at Snefnug - eller Natasja voksede op og blev en vidunderlig smuk pige.
Hendes hår lyste som solen; hendes øjne tindrede som stjernerne på den blå himmel;
og hendes læber var som den fineste røde silke. - Og hver sommer så man hende
danse på sommer engen, danse så let som et snefnug!”
Improvisation og rollespil
”Smeden Sasha i smedjen”
Opgave 1: Alle er Sasha og smed. Der blæses med blæsebælg og glødes jern, der
holdes med tang og hamres hestesko ud. Der bruges en lille rund trampolin eller en
anden rund genstand eller noget helt tredje til ildsted. En stol med ben af stål vendes
på hovedet. Benene forestiller nu metalrør, der skal ind i ilden og varmes op.
Opgave 2: Del jer i 2 grupper. Øv jer i det foregående og vis det så på skift for
hinanden.
Musik: Cor Bolton: “Around Film Themes”, track 5.
“Masha i bageriet”
Genkald jer duften af nybagt brød, af nybagte kager.
Alle er Masha og bager. Der æltes dej og sættes på plader og ind i ovn. Der
prøvesmages.
”Sasha og Masha mødes”
Organisation: Halvdelen af elevgruppen er Sasha og den anden halvdel er Masha. Brug
måtter til at illustrere landsbyens gade. Beslut hvor smedjen og bageriet ligger.
Opgave: 1) Sasha og Masha går tur i landsbyen, inden de er blevet kærester. De kigger
langt efter hinanden. Vis det.
2) Sasha og Masha arbejder henholdsvis i bageriet og i smedjen. Vis det.
3) De besøger hinanden. Sasha giver Masha en hjerteform, som han har smedet til
hende. Derefter kommer Masha og giver Sasha et hjertebrød, som hun har bagt i
hjerteformen.
4) Sasha og Masha er blevet kærester og går tur i landsbyen. Måske arm i arm eller
med hinanden om livet?
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 56
”Sne, der daler fra himlen”
Opgave: Vær dansende snefnug. Forestil jer, at I er lette som sne. Forestil jer, at I
starter oppefra i jeres bevægelser, der fortsætter nedad mod jorden som sne, der
daler ned fra himlen. Måske vibrerer jeres hænder og fingre. Forsøg jer frem. Lyt til
musikken og lad jer inspirere af den.
Hver enkelt viser en ”snefnug-dans” for de andre.
Musik: Track 1 på “Dolby Surround Film Themes” composed by Cor Bolton.
“Børn I sneen”
Opgave: Forestil jer, at I er børn, der leger i sneen. Hvad kan man lave, når der er
frostvejr? Nogle børn står måske på skøjter. Måske leger de Tik eller Kædetagfat på
skøjter. Hvordan vil I vise det? Måske med slowmotion? Hvilken type musik kunne man
vælge?
”Snemænd, snekoner, snedrenge, snepiger”
Organisering: Gå sammen 2 og 2.
Den ene laver en snepige eller en snedreng af den anden.
Form, tryk, klap. - Byt.
”Snefnug bliver levende”
Forestil jer, at I er en snemand eller en snepige, der langsomt bliver levende. Lav det i
slowmotion.
”En ny slutning”
Opgave: Find på en anden slutning, der får det magiske til at ske?
Månens skær gør Snefnug til et rigtigt menneske?
Solen lyser om natten og gør Snefnug til et rigtigt menneske?
Månen og solen samarbejder om at gøre Snefnug til et rigtigt menneske?
En dreng kysser snefnug og gør Snefnug til et rigtigt menneske?
En fe? - En engel? - Duer? - Mus? - Eller?
En underjordisk dværg eller elverfolk hjælper Snefnug?
Morens og farens store kærlighed?
Vis nogle af forslagene dramatisk.
Læring: Udvikle fantasien
”Andre magiske situationer”
Find magiske situationer fra andre eventyr og fortællinger og vis dem for hinanden.
Det kan f.eks. være situationer fra Grimms eventyr Askepot eller Tornerose eller fra
fortællinger af Selma Lagerløf.
Scenisk fremstilling
Herunder er forslag til, hvordan man kan gå i gang med et lille teaterstykke.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 57
Roller:
Sasha, smeden
Masha, bageren
Legende børn
Snepigen Snefnug
3 vise mænd
Scenografi:
Scenen er delt i 2 afdelinger: Smedjen og Bageriet. Der er en afgrænsning imellem,
som fjernes, når Sasha og Masha flytter sammen.
Der går en trappe fra scenen ned i salen. Neden for scenen er der legende børn. Det er
udenfor. Her formes snemænd, snekoner, snedrenge og snepiger. Herude bliver
Snepigen Snefnug til.
Kostumer:
Smed i arbejdstøj. Bagerjomfru i bagertøj. Legende børn i vintertøj med huer, vanter
og halstørklæder. Snepigen Snefnug i hvidt tøj. De 3 vise mænd i farvede kapper.
Rekvisitter:
Smeden: Hammer og Ambolt
Bagerjomfruen: en pose mel, dej, hjerteforme.
Musik:
Cor Bolton: “Around Film Themes”, track 12, track 26.
Man kan slutte af med julemusik, f.eks. en salme, hvor de vise mænd indgår.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 58
2.10. ”Universet”
Man kan lave dramaforløb over stort set hvad som helst. Man kan koble eksakt viden
med det eventyrlige. Den eksakte viden bliver på den måde leget ind. Eksempelvis kan
man arbejde med universet. Astronomi er svært stof, og kan nemt komme til at
fremstå som kedeligt for eleverne.
Improvisation og rollespil
”The big bang”
Opgave: Forestil jer universets begyndelse. I er en lille, tæt klump. Vis det med jeres
kroppe. Ved Musikstart eksploderer I, og ryger i alle retninger, længere og længere
væk fra jeres udgangspunkt.
Musik: Voldsom musik. Lad evt. eleverne komme med forslag.
”Planeterne”
Vores sol har planeter, der suser omkring den. Hvad kan vi bruge til at illustrere sol?
Måske en stol? Hvor mange planeter er der omkring vores sol? Forsøg uden at tale
sammen at finde ind i planeternes baner.
Læring: Samarbejde uden ord.
Refleksion: Hvis man kender planeterne størrelsesforhold, hvor mange personer skal
der så være for at danne henholdsvis den mindste og den største planet?
”Ikke røre solen”
Gulvet er solen og der sættes diverse redskaber frem, som eleverne kan træde på,
balancere på, hoppe hen over osv. Legen går ud på, at eleverne ikke må røre
gulvet/solen overhovedet. Solen er enorm stor og så varm, at man dør, hvis man rører
den.
Læring: Udvikler balancen.
”Ikaros”
I den græske mytologi blev Ikaros så overmodig over sine vinger, at han ville flyve helt
op til solen, men inden han nåede så langt, brændte han op.
Den ene væg er solen. Eleverne står ved den anden væg. På signal flyver de ned mod
solen, men lige inden de er helt dernede brænder de op.
Refleksion: Hvordan vil I vise, at Ikaros brænder op? Vil I bruge lyde? Hvorfor tror I, at
myten om Ikaros er blevet fortalt i det gamle Grækenland?
Scenisk fremstilling
Man kan eksempelvis lave en danseforestilling, der tager udgangspunkt i astronomi.
Planeten Mars fremstilles af en gruppe elever, der danser en koreograferet dans.
Læreren kan starte på en fortælling og lade eleverne fortsætte den. Det kan f.eks.
være en fortælling om en prins, der rejser jorden rundt. Eleverne skal afsøge viden om
de steder, prinsen kommer. - Det kan også være en historie om en dreng, der vil på
rejse i det store verdensrum - Hvis man laver en fortælling om en dreng, der besøger
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 59
vores solsystems planeter, kan man lave en historie om hver planet. Den enkelte
planet får indlagt sine karakteristika i historien. Der er givet et eksempel herpå i bilag
10 med planeten Mars. Mars har bjerge og kratere. Mars indeholder jern og afgiver
derfor et rødt skær. Mars blev af vikingerne anset for at være krigsgudens planet på
grund af det røde skær, der minder om blod. På Mars hersker der af og til støvstorme.
Disse fakta er inddraget i fortællingen, der kan indgå i en teaterforestilling om
universet. - Man kan lade drengen fortsætte til Saturn, hvor han får den smukkeste
kappe af Saturns ringe - ringe, der reelt er dannet ved, at Saturns måner skubber
iskrystaller til side på deres vej rundt om Saturn. - Måske skal der en heks og en
prinsesse med i fortællingen, så drengen kan vende tilbage til jorden, hvor en heks
forlanger af ham, at han hugger hovedet af hende med sværdet fra Mars. Heksen
forvandles til en smuk prinsesse, og ”de lever lykkeligt til deres dages ende!”
Tværfaglige muligheder
Billedkunst: Lav en rumraket af genbrugsmateriale. - Lav en rumbil af
genbrugsmateriale. Lav rumdragter – Mal nattehimlen med stjerner. - Tegn sole, evt.
på paptallerkener.
Natur & Teknik: Læs bøger om universet. - Find information på internettet om
universet. - Hvordan er universet skabt? Hvad findes der i Universet? Hvad er Galakser
for noget? Hvordan ser vores solsystem ud? Hvordan er de forskellige planeter i vores
solsystem? - Hvad er en sol? Hvad er en stjerne? - Lav planeterne i papir i korrekt
størrelsesforhold. - Hæng de udklippede planeter op i klassen i rigtig rækkefølge i
forhold til solen. - Find alene eller i grupper fakta om de forskellige planeter i vores
solsystem.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 60
DEL 3. Teatermanuskripter
Del 3 indeholder 8 teatermanuskripter. Til ”De nordiske guder”, ”Kejserens nye
klæder” og ”Universet” kan findes dramaforløb i del 2.
Del 3 indeholder - 3.1. ”Bryllupsfesten”, totalteater - 3.2. ”De nordiske guder”,
syngespil - 3.3. ”Fyrtøjet” - 3.4. ”H.C. Andersens eventyr”, tableauspil - 3.5. ”Kejserens
nye klæder” - 3.6. ”Nattergalen”- 3.7. ”Nisserne og den sorte konge” - 3.8. ”Universet”,
danseteater.
3.1. ”Bryllupsfesten”, totalteater
Nedenfor ses et eksempel på totalteater. Ideen med totalteater er bl.a. at aktivere
publikum. For at kunne lave nedennævnte manuskript er der brug for en fortæller, en
prins og en prinsesse, en heks, en lyd- og en lysmand/kvinde. Og så et publikum, der vil
lege med.
Lys: Hvidt / straw.
Musik: Bodil Heister: ”Slotsmarch”, nr. 4 fra ”Jul på slottet”
SCENETÆPPE FRA
(Scenen er pyntet, som til et bryllup. Prinsen og prinsessen sidder brudeklædte på
troner i scenens ene side. Fortælleren står i den anden side.)
FORTÆLLER: (ud til publikum)
”Velkommen her på slottet, kære gæster! Tak, fordi I vil være med til at fejre prinsen
og prinsessens bryllupsdag!” (peger på prinsessen og prinsen).
”Velkommen på denne store dag, hvor vores yndige prinsesse er blevet gift med vores
nabokonges søn!”
Musik: Optakten til Bodil Heister: ”Slotsmarch”, nr. 4 fra ”Jul på slottet”.
FORTÆLLER:
”Kære gæster! På prinsen og prinsessens vegne vil jeg bede jer alle om at gå rundt og
hilse på hinanden!”
Musik: Vibeke Franck Østerlind og Tommy Østerlind: ”Mon Coueur est un violon”, nr. 1
fra ”Romantic Strings”.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 61
FORTÆLLER:
Mon greven har hilst på hertugen?
Mon kongen har hilst på kejseren?
Mon dronningen har hilst på generalen?
Mon ministeren har hilst på baronen?
Musik: Vibeke Franck Østerlind og Tommy Østerlind: ”Mon Coueur est un violon”, nr. 1
fra ”Romantic Strings”.
FORTÆLLER:
”Kære gæster!
Prinsen og prinsessen opfordrer hermed alle til en lille dans!
Mine herskaber – vi ser gerne en balsal, hvor alle danser!
Musik: Vibeke Franck Østerlind og Tommy Østerlind: ”Romance / Du ær den enda”, nr.
3 fra ”Romantic Strings”.
(Prinsen og prinsessen danser for på scenen.)
FORTÆLLER:
Må jeg bede om et øjebliks ro? Ja undskyld jeg afbryder!
Men kære gæster! I bliver nødt til at vide dette:
Vi risikerer, at den onde heks dukker op her!
Den onde heks hader bryllupper!
Hun hader forelskelse og kærlighed!
Hun vil gøre alt for at ødelægge prinsen og prinsessens bryllupsfest.
Den onde heks kan forhekse os alle!
.....Men dans nu blot videre!”
Musik: Vibeke Franck Østerlind og Tommy Østerlind: ”Romance / Du ær den enda”, nr.
3 fra ”Romantic Strings”.
(Prinsen og prinsessen danser for på scenen.)
Musik: Doors: ”Riders on the storm”, nr. 5 fra “Doors-Greatest Hits”.
(Prinsen og prinsessen standser med at danse. Fortælleren og prinsen og prinsessen ser
forskrækkede ud.)
FORTÆLLER:
(Fortælleren lytter efter tordenvejr og ”hestetrav” / kosteskaft.)
”Åh, nej! Heksen er på vej! Jeg kan høre hende!”
Musik: Doors: ”Riders on the storm”, nr. 5 fra “Doors-Greatest Hits”.
FORTÆLLER:
Heksen har magt til at trylle os alle om til monstre!
- eller trolde!
- eller uhyrer!
- eller ækle skrubtudser! – eller........
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 62
Musik: Bernard Herrmann: ”Flight”, nr. 4 fra Alfred Hitchcock: ”Film Music”.
FORTÆLLER:
”Åh, nej! Der er hun!”
Lys: Blåt
Røg: Røg fra røgkanon sendes fra scenen ud mod publikum.
(Heksen samtidig ind på scenen. Agerer faretruende ud mod publikum.)
FORTÆLLER:
”Langsomt, langsomt forvandles vi til trolde og monstre, uhyrer, kæmper,
skrubtudser....”
(Peger rundt)
”De´r vokser en hale ud!
De´r vokser horn ud!
Hjæ....ælp!” (Snurrer rundt om sig selv.)
Musik: Bernard Herrmann: ”Flight”, nr. 4 fra Alfred Hitchcock: ”Film Music”.
FORTÆLLER:
(Tager sig vaklende sammen og fremstammer)
”Kære alle sammen!
Vi må hjælpe hinanden!
Kun ved fælles hjælp kan vi ophæve den onde heks´ magt!
Lad os tage hinanden i hænderne og lukke øjnene!”
(Sikker og overbevisende)
”Vi tager hinanden i hænderne og lukker øjnene og tænker den onde heks la..angt
væk!”
Musik: Mark Knopfler: ”Irish Boy”, nr. 1 fra ”No Stress. 18 numre til ren afslapning”.
FORTÆLLER:
”Tag hinanden i hænderne, luk øjnene og Ønsk! Ønsk! Ønsk den onde heks la..angt væk!”
Musik: Mark Knopfler: ”Irish Boy”, nr. 1 fra ”No Stress. 18 numre til ren afslapning”.
(Heksen forsvinder langsomt baglæns ud af scenen.)
FORTÆLLER:
”Kære venner!
Åbn nu igen jeres øjne! Det er lykkedes! Heksen er væk! Og vi er blevet os selv igen!”
Musik: Mark Knopfler: ”Irish Boy”, nr. 1 fra ”No Stress. 18 numre til ren afslapning”.
FORTÆLLER:
”Lad os nu slutte denne bryllupsfest med et trefoldigt leve for brudeparret.
Prinsen og prinsessen længe leve! Hurra! Hurra! Hurra!
Og så vil vi her fra slottet sige tak for i dag!
Farvel! Og tak fordi I kom!”
Musik: Bodil Heister: ”Slotsmarch”, nr. 4 fra ”Jul på slottet”
SLUT!
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 63
3.2. ”De nordiske guder”, syngespil
Syngespillet kan laves udendørs på en sportsplads.
Hel, iklædt gråt langt tøj og sortsminket ansigt, gemmer sig øverst på en lille bakke.
Ned ad bakken snor Midgårdsormen sig. Den kan laves af en gymnastikrørstunnel
overtrukket med grønt frottestof. Midgårdsormens hoved kan laves af en kontorstol,
der vender ind mod røret. Neden for bakken står et langbord. For bordenden sidder
Odin med klap for det ene øje og en flot kappe over skuldrene. Ved hans side står
Hugin, den ene af hans krager, iført sort bluse med flagrende ærmer. Ved langbordet
sidder guderne.
Gudespillet kan også laves indendørs. Rollelisten kan udvides med Odins anden ravn,
Mugin, med Odin og Tors hustruer etc.
Gudernes sange + ulvens + Hels sang synges på melodien: “Da jeg gik en tur mødte jeg
en bjørn”.
Manuskript til syngespil om de nordiske guder
ALLE: (Rytmisk i kor henvendt til publikum)
”Tor og Odin og Loke og Freja
ta´r os med ud at drømme og lege!
- Skolen bliver Valhalla, og vi bliver guder!
- Leg nu med i vores fantasi!”
GUDERNE:
(Hæver deres krus i retning af Odin, der sidder for enden af langbord)
”Odins skål!”
ODIN: (Synger sin sang)
”Jeg er konge her - Odin er mit navn.
Jeg er konge her - Odin er mit navn.
Jeg i Valhalla bor. Odin, ja det er mit navn.”
HUGIN: (Synger sin sang)
”Jeg er Odins ravn. Hugin er mit navn.
Jeg er Odins ravn. Hugin er mit navn.
Og for ham jeg ser - alt hvad i verden, der sker.”
TOR: (Synger sin sang)
”Jeg er tordengud. Tor det er mit navn.
Jeg er tordengud. Tor det er mit navn.
Og når jeg bli´r vred lyner og tordner det - BANG!”
(Slår i bordet med sin hammer).
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 64
FREJA: (Synger sin sang)
”Blomster spreder jeg altid på min vej.
Blomster spreder jeg altid på min vej.
Kærlighedsgudinden Freja, ja det er mig.”
(Kaster blomster rundt).
GUDERNE:
”Odins skål!”
FENRISULVEN: (synger sin sang lidt derfra)
”Jeg er ulven her. Fenris er mit navn.
Jeg er ulven her. Fenris er mit navn.
Jeg er stor og grov. Og snart så går jeg på rov.”
(Løber herefter op på en bakke).
ODIN:
”Hugin - flyv til jorden - se hvad der sker!”
HUGIN:
(”flyver” og kommer tilbage)
”Fenrisulven er løs!”
ODIN:
”Guder -få den væk!”
GUDERNE: (rytmisk i kor)
”Guder, guder, Valhals helte
springer op og spænder bælte!
- Afste....d!!”
GUDERNE:
(Løber op ad Regnbuebroen på bakken)
”Fang den -fang den!
Bind den - bind den!”
(binder ulven)
”Jaa…! - Til Asgård!”
(Guderne tager ulven med og binder den til pælen bag Odins stol).
GUDERNE:
”Det er klaret!”
ODIN:
”Godt, guder!”
GUDERNE:
”Odins skål!”
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 65
ODIN:
”Hugin - flyv til jorden - se hvad der sker!”
HUGIN: (”flyver” og kommer tilbage)
”Midgårdsormen er på vej!”
ODIN:
”Guder! - få den væk!”
GUDERNE: (rytmisk i kor)
”Guder, guder, Valhals helte
springer op og spænder bælte!
- Afste....d!!”
GUDERNE:
(løber op ad Regnbuebroen på bakken og slår løs på midgårdsormen)
”Væk - væk - væk - væk - væk!
(når Midgårdsormen er væk)
Jaa...! - Til Asgård!”
(løber hujende og glade tilbage).
GUDERNE:
”Det er klaret!”
ODIN:
”Godt! guder!”
GUDERNE:
”Odins skål!”
HEL: (synger sin sang lidt derfra)
”Jeg er dødens bud. Hel det er mit navn.
Jeg er dødens bud. Hel det er mit navn.
Pas du bare på. Sygdom og død kan du få!”
ODIN:
”Hugin - flyv til jorden - se hvad der sker!”
HUGIN: (”flyver” og kommer tilbage)
”Hel er på vej!”
ODIN:
”Guder -få hende væk!”
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 66
GUDERNE: (rytmisk i kor)
”Guder, guder, Valhals helte
springer op og spænder bælte!
- Afste....d!!”
(Guderne driver Hel baglæns op ad bakken med deres sværd)
”Væk - væk - væk - væk - væk - væk!”
(når Hel er væk)
”Jaa..! - Til Asgård!”
GUDERNE:
”Det er klaret!”
ODIN:
”Godt! guder!”
GUDERNE:
”Odins skål!
Nu skal vi feste i Asgård!”
ALLE:
(vender sig mod publikum og siger rytmisk i kor)
”Tor og Odin og Loke og Freja
tog os med ud at drømme og lege!
- Skolen blev Valhalla, og vi blev guder!
- Tak, fordi I leged´ med i vores fantasi!”
SLUT!
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 67
3.3. ”Fyrtøjet” frit efter H.C. Andersen
Drejebog med scenografi og scenegang. Billeder fra historien scannes ind på
computeren og lægges ind som powerpointshow. Otts bog er rig på illustrationer. Hvis
man vil være sikker i forhold til layout rettigheder, kan man evt. lave egne
illustrationer.
Powerpointshow med billeder fra eventyret projiceres op på hvidt lagenstof, der
dækker scenens bagvæg. Via computer skiftes billeder. En fortæller leder
teaterforestillingen. Fortælleren kan evt. være den, der styrer skift af billeder, hvis
han/hun står neden for scenen ude i siden og computeren står på scenekanten,
På gulvet neden for scenen ca. midt for står et træ. Det kan være en stor grøn plante,
ægte eller uægte. Ved træet står heksen. Hun har vid nederdel, forklæde og sjal på.
Neden for scenen til venstre (set udefra) sidder de tre hunde, der er lavet af sort plys.
Soldaten kommer gående fra højre. Han møder heksen som giver ham sit forklæde og
beder ham hente fyrtøjet i hulen under det hule træ. Soldaten løfter sig op på tå og
synker i knæ for at give indtryk af, at han lader sig dumpe ned i træet. Soldaten kravler
hen til hundene. Henne ved hundene ligger der sølvmønter lavet af staniol. Soldaten
tager sølvpengene op i forklædet og kravler tilbage til træet. Heksen råber til ham, om
han har husket fyrtøjet. Nå, nej det havde han glemt, så han kravler tilbage og får det
med. Da soldaten er oppe igen, vil han vide, hvad heksen skal bruge fyrtøjet til. Da hun
ikke vil fortælle ham det, hugger han hovedet af heksen.
Soldaten går videre og kommer til den store by, der er oppe på scenen. Fortælleren
beretter, at soldaten nu har mange penge og bruger dem rub og stub. Det vises ved, at
soldaten kaster sølv- og guldpenge ud til publikum. Lyssætningen er lys og let. Soldaten
må herefter flytte ind i et lille kammer øverst oppe. Det er et lille bord, der står
bagerst til venstre på scenen. Soldaten sætter sig i skrædderstilling på bordet.
Lyssætningen skifter til en mere dyster, blålig tone. Soldaten tænder en lysestump
med fyrtøjet. Hunden kommer. Soldaten beder om flere penge. Hunden henter dem.
Soldaten vil gerne se prinsessen. Hunden henter hende. Slottet er en flytbar trappe,
der er placeret på skrå længst tilbage i scenens højre hjørne. Her sidder kongen og
dronningen på øverste trappetrin, mens prinsessen ligger på et af de nederste trin og
lader som om, hun sover. Der står en vagt ved siden af trappen/slottet. Hunden henter
prinsessen, og prinsessen går med, mens hun hviler sit hoved på hundens skulder.
Hunden går oprejst. Soldaten udtrykker, at prinsessen er sød og sender hunden tilbage
med hende igen. Slottet vågner og prinsessen siger, at hun har haft en underlig drøm.
Dronningen spørger ind til den og prinsessen siger, at det var noget med en soldat.
Kongen beder vagten om straks at finde soldaten. Vagten leder rundt på scenen og
kigger også ud over scenekanten. Vagten finder soldaten og sætter ham i fængsel
Fængslet er under bordet, hvor soldatens kammer er. Ved siden af bordet har en
skomagerdreng siddet og syet på et par sko. Nu skal han til skafottet for at se en soldat
blive henrettet. Skomagerdrengen løber gadedrengeløb et par gange hen over scenen.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 68
Soldaten kalder på skomagerdrengen og beder ham hente sit fyrtøj. Skomagerdrengen
giver soldaten fyrtøjet. Vagten henter soldaten og fører ham til skafottet, der er midt
på scenen. Soldaten beder om, at måtte ryge en pibe tobak. Kongen siger OK. Soldaten
tænder fyrtøjet. Den ene af hundene står der. Soldaten beder hunden snurre alle
rundt. Kongen og dronningen beder soldaten stoppe hunden. Hvis han stopper
hunden, må soldaten få prinsessen. Soldaten standser hunden. Prinsessen er glad.
Soldaten er glad. Prinsessen og soldaten tager hinanden i hånden. Og de levede
lykkeligt til deres dages ende!
”Fyrtøjet”
FORTÆLLER:
En soldat kom marcherende hen ad landevejen. 1-2,1-2.
Han havde været i krig. Nu var han på vej hjem.
Så mødte han en gammel heks.
SOLDAT:
Goddag du gamle heks.
HEKS:
Goddag soldat.
Vil du kravle ned i det hule træ for mig?
SOLDAT:
Ja! Hvad skal jeg der?
HEKS:
Du skal hente et fyrtøj til mig.
Selv kan du tage alle de penge du vil.
Der er nogle hunde dernede. Men det skal du ikke tage dig af.
Sæt dem bare på mit forklæde.
(heksen giver soldaten sit forklæde)
SOLDAT:
OK!
FORTÆLLER:
Soldaten blev hejst ned i træet og kravlede hen ad en smal gang.
Henne for enden af gangen sad 3 hunde:
En med øjne så store som tekopper.
En med øjne så store som møllehjul.
Og en med øjne så store som rundtårn.
Soldaten tog nu alle de penge, han kunne have og kravlede tilbage.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 69
HEKSEN:
Har du husket fyrtøjet?
SOLDAT:
Nå, nej.
FORTÆLLER:
Soldaten kravlede tilbage og hentede det.
SOLDAT:
Hejs mig op!
(Heksen hejser soldaten op)
HEKS:
Giv mig så fyrtøjet!
SOLDAT:
Hvad skal du bruge det til?
HEKS:
Det siger jeg ikke!
SOLDAT:
Hvis du ikke siger det, så slår jeg dig ihjel.
FORTÆLLER:
Soldaten slog heksen ihjel og fortsatte ind til byen.
Inde i byen flyttede soldaten ind på et fint værelse på et fint hotel.
Soldaten brugte mange penge, fik mange venner og festede dag og nat.
(soldaten kaster sølvmønter udover scenekanten)
Til sidst havde soldaten ikke flere penge og måtte flytte ind på et lille kammer.
(soldaten kravler op på et bord, hvor han sætter sig med korslagte ben)
Soldaten sad nu ganske ene helt oppe på kvisten.
Han tog fyrtøjet frem og tændte en lille lyse-stump.
Straks står den ene hund der og bukker for soldaten, som om den ville spørge ”Hvad
kan jeg gøre for min herre?”
SOLDAT:
Hent nogle penge!
FORTÆLLER:
Vips var hunden væk - og straks var den tilbage igen med penge.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 70
SOLDAT:
Jeg vil også gerne se prinsessen.
FORTÆLLER:
Vips var hunden væk – og straks var den tilbage – med prinsessen.
SOLDAT:
Hvor er hun sød! – Og bring hende nu hjem igen!
(hunden bringer den sovende prinsesse tilbage)
DRONNING:
Hvordan har du sovet, min søde pige.
PRINSESSE:
Jeg har haft en mærkelig drøm – om en soldat.
KONGE:
Om en soldat!
Vagt! Find den soldat og smid ham i fængsel!
VAGT:
Javel!
FORTÆLLER:
Vagten leder alle vegne og til sidst finder han soldaten og sætter ham i fængsel.
(soldaten sætter sig ned under bordet)
Nu skal soldaten henrettes. Og alle kommer for at se det.
En skomagerdreng kommer forbi fængslet.
SOLDAT:
Du skomagerdreng! Vil du hente mit fyrtøj?
SKOMAGERDRENG:
Ja!
FORTÆLLER:
Skomagerdrengen henter fyrtøjet.
Vagten fører soldaten til skafottet.
SOLDAT:
Må jeg som det sidste tænde og ryge en pibe tobak.
KONGE:
OK!
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 71
FORTÆLLER:
Soldaten tænder fyrtøjet. Vips er en af hundene der og bukker for soldaten som om
den ville sige: ”Hvad ønsker min herre?”
SOLDAT:
Snur alle rundt!
(Hunden snurrer alle rundt).
KONGEN:
Stop! Du må få prinsessen!
DRONNINGEN:
Stop! Du må få prinsessen!
SOLDAT:
OK!
Stop!
(Hunden stopper)
PRINSESSE:
Ih, hvor er jeg glad!
SOLDAT:
Det er jeg også!
(Soldaten og prinsessen tager hinanden i hænderne)
FORTÆLLER:
Soldaten blev gift med prinsessen. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
SLUT!
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 72
3.4. ”H. C. Andersens eventyr”, tableauspil
Nedenfor er et eksempel på brugen af dramateknikken: ”Tableau”.
Fremgangsmåden for forløbet kunne være således: Nogle af H. C. Andersens eventyr
fortælles eller læses op og for hvert eventyr diskuteres nedennævnte.
Figur? - Efter at have hørt hvert enkelt eventyr vælger eleverne den figur, de synes er
eventyrets hovedperson.
Herefter snakker man om karakteristika ved hovedpersonen. Man snakker om figurens
påklædning og hvilken rekvisit /hvilke rekvisitter, der karakteriserer figuren. Hvilke
bifigurer er der? Og hvad er bifigurernes karakteristika?
Rum? - Det diskuteres, hvor hovedpersonen opholder sig henne. Hvis der er flere
steder, er der da et sted, der er vigtigere end de andre steder?
Forløb? - Handlingsforløbet repeteres. Hvad sker der i eventyret?
Først... Derefter... Så... Til sidst....
Tema? - Man ser på, om der kan udledes noget af eventyret.
Hvad mon H.C. Andersen ville fortælle med lige netop dette eventyr?
1. I første fase arbejdes hvert enkelt eventyr igennem dramatisk. Det enkelte eventyr
fortælles af læreren. Alle elever er herefter på samme tid eventyrets hovedperson og
laver improvisationer over det. Bagefter er alle elever de vigtigste bipersoner. Måske
har nogle lyst til at vise deres tolkninger for de andre.
2. De gennemgåede eventyr skrives op på tavlen eller på et stort stykke papir. Ud for
hvert eventyr noteres eventyrets hovedperson. Hver elev vælger nu et eventyr og
dermed den tilhørende eventyrfigur.
3. Den enkelte elev finder et kostume til sin figur. Han/hun beslutter sig for en eller
flere rekvisitter til sin figur. Tøj og rekvisitter hænges på en bøjlestang med elevens og
figurens navn, så kostume og rekvisit hurtigt kan findes frem.
4. Der fastlægges et tableau for det enkelte eventyr. Er det nok med hovedpersonen,
eller skal flere figurer illustrere eventyret? Hvem vil hjælpe og indgå som biperson i et
tableau?
5. Det enkelte tableau indøves. Hvordan står / sidder figurerne i forhold til hinanden?
Hvordan kan man bedst udtrykke figurernes indbyrdes relationer, deres følelser og den
stemning, der hersker i situationen?
Hvis man vil vise tableauerne som et scenisk tableau-spil for et publikum, kan man
organisere det således, at alle deltagere danner en halvcirkel ud mod publikum.
Deltagerne i det tableau, der skal vises, træder frem og laver deres tableau inde i
halvcirklen. Når de er færdige, træder de tilbage i halvcirklen igen. De næste træder
frem og danner deres tableau osv.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 73
En fortæller kan fremsige titlen på tableauet. En solist eller et kor kan synge et
fortællende vers til hvert tableau. Tilskuerne kan inddrages ved at fortælleren
opfordrer dem til at gætte, hvilket af H.C. Andersens eventyr, der netop nu vises.
Ved skift af tableau kan der være en dansekoreografi med enkle bevægelser fra
deltagerne i halvcirklen.
I stedet for at tableauerne er i midten af halvcirklen, kan tableauerne være placeret
forskellige steder i et stort rum, hvorved publikum ”tvinges” til at skifte blikretning ved
hvert tableauskift. En følgespot anviser fokus.
Eksempler på eventyr, der kan bruges som tableauer:
”Den standhaftige tinsoldat”: Tinsoldaten + danserinden med en parasol.
”Fyrtøjet”: En soldat med et fyrtøj + prinsessen på hundens ryg.
”Hyrdinden og skorstensfejeren”: Hyrdinde med hyrdestav + skorstensfejer med
skorstenskost.
”Kejserens nye klæder”: En kejser + hoffolk, der bærer en baldakin.
”Klods Hans”: Klods Hans på kæpged med træsko og krage + prinsessen.
”Prinsessen på ærten”: Prinsessen på madrasser + prinsen + dronningen.
”Svinedrengen”: En svinedreng med gammel gryde med bjælder + prinsessen +
hofdamer + kongen.
Ved hvert tableau står en fortæller, der fremsiger det rim, der hører til tableauet.
Man kan selv lave teksterne til et tableau-syngespil over H.C. Andersens eventyr eller
bruge versene herunder. Hvis man ikke vil lave et tableau-syngespil, kan man evt.
bruge et eller flere af versene som optakt til et skuespil over det/de pågældende
eventyr.
Tekster til et H.C. Andersen tableau-syngespil på melodien
”Her er en bande” med akkordrundgang: Em - D - Em – D.
”DEN GRIMME ÆLLING”
”Her er en ælling; den sidder helt alene.
Åh, hvem mon er jeg?, spørger den.
Men en dag så bli´r den en rigtig prægtig svane.
Du kan ikke kende den igen.”
”:H. C. Andersen, er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
”DEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNE”
”Her er en pige; hun er så helt alene.
Gaden er kold - hvor er det slemt!
Folk ser hende ikke, hun fryser og hun dør da.
Hun er jo af hele verden glemt.”
”:H. C. Andersen er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 74
”DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT”
”Her er soldaten, der elsker danserinden.
”Af alt jeg dig det bedste gir.”
Hun brænder i ilden, han smelter straks sit hjerte;
for han er af tin; hun af papir.”
”:H. C. Andersen er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
”DE VILDE SVANER”
”De mange brødre af heksen bli´r forhekset.
Lisa, der´s søster redder dem.
For af brændenælder så smertefuldt hun strikker
- juhu! - panserskjorter til dem frem.”
”:H. C. Andersen er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
”FYRTØJET”
”Her er soldaten; han finder sig et fyrtøj;
- med det kan han sin´ hunde be´:
”Bring mig straks prinsessen og skynd dig rigtig meget,
Så jeg snart igen kan hende se.”
”:H. C. Andersen er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
”HVAD FATTER GØR ER ALTID DET RIGTIGE”
”Her ser du en mand; han bytter ko for hesten.
- Og ko til gris - og gris til and.
Med hjem til sin kone, der har han kun til sidst så,
- ja kun rådne æbler i en spand.”
”:H. C. Andersen er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
”HYRDINDEN OG SKORSTENSFEJEREN”
”Kæresteparret, de kravled´ begge opad,
op på et af byens tage.
Men pigen blev bange og sagde straks til vennen:
”Du! - kom! Lad os kravle tilbage!”
”:H. C. Andersen er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
”KEJSERENS NYE KLÆDER”
”Her er en kejser, en flot og pyntet kejser.
Han går i tøj, de´r splinternyt.
Han kigger i spejlet og prøver alle klæder,
ja alt indtil han en dag bli´r snydt.”
”:H. C. Andersen er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
”KLODS-HANS”
”Her er så drengen, der helt, helt er sin egen.
Han rider på sin egen ged.
Han finder en træsko, en krage og lidt pludder
Og vinder prinsessen som du ved.”
”:H. C. Andersen er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 75
”NATTERGALEN”
”Kejseren ligger så dødssyg i sin slotsseng.
Manden med le vil ham hente.
Så kommer en fugl frem og synger klart til døden:
”Død, du må gå og la`´ham vente!”
”:H. C. Andersen er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
”PRINSESSEN PÅ ÆRTEN”
”Prinsen vil ha´ sig en rigtig sød prinsesse;
Dronningen finder så på råd.
Med en lille grøn ært hun prøver straks prinsessen,
da hun banker på så kold og våd.”
”:H. C. Andersen er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
”SNEDRONNINGEN”
”Her er en dronning, så smuk, men åh så kølig,
for hjertet helt af is er skabt.
Og bli´r du som hende, så bli´r dit hjerte ændret
- for evigt da vil du vær´ fortabt!”
”:H. C. Andersen er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
”SVINEDRENGEN”
”Her er en gryde, så rusten, grim og gammel;
prinsessen gerne den vil ha´.
Hun synes om gryden og mange ting hun byder,
Hundred´ kys la´r hun en fremmed ta´.”
”:H. C. Andersen er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
”TOMMELISE”
”Skrubtudsemoren hun ønsker sønnen giftet
med pigen, hun synes er fin.
Men langt nede sydpå, hvor blomsterprinsen lever
si´r han: “Blomsterpigen skal vær´ min.”
”:H. C. Andersen er digteren.
Gæt nu eventyret her min ven.: ”
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 76
3.5. ”Kejserens nye klæder”
”Præsentation af kejseren”
Musik: Bodil Heister: ”Slotsmarchen”. Nr. 4 fra ”Jul på slottet” (Musik 1)
(Efter musikkens optakt går følget med kejseren i spidsen til musik hen på deres
pladser. Kejseren og hoffolkene - undtagen den, der bærer slæbet - har et spejl i
hånden.)
Lys: Følgespot.
(Lyset følger kejseren og hans følge ind på deres pladser et stykke foran scenen. Spottet
følger kejseren. Kejseren slutter yderst på løberen. Hofdamen, der bærer kejserens
slæb, går ind bag kejseren. Soldaten og ministeren går helt ind til tronen, hvor de står
på hver side. De øvrige fordeler sig skiftevis på hver side og stiller sig på hver deres
farvede måtter på gulvet.)
Lys: Rødt lys ned fra oven på de forskellige. Følgespottet slukkes.
FORTÆLLER:
Der var engang en kejser. Han elskede fint tøj. Det var det eneste, han gik op i.
Kejseren spejlede sig evig og altid.
Musik: Johan Sebastian Bach:”Wachet auf”. CDIII. Nr. 12 (indtil sangen.) (Musik 2)
(Kejseren og hoffolkene improviserer over det at kigge sig i et håndspejl.)
FORTÆLLER:
Kejseren var færdig med at spejle sig. Han gik nu hen til sin trone.
”Præsentation af skrædderne”
FORTÆLLER:
En dag skete der noget særligt. 2 skræddere kom til slottet. Men det var i virkeligheden
2 svindlere. Soldaten trommede.
SOLDAT: (trommer)
”2 skræddere melder deres ankomst!”
Musik: Johann Strauss: ”Anna-Polka”, Op.117. Nr. 3 fra Strauss´ Waltzes”.’ (Musik 3)
(Skrædderne kommer gående og går hen ad løberen og bukker for kejseren – først
direkte forfra, derefter uden for måtten og til sidst ud mod publikum.)
Musikpause (når skrædderne er færdige med at bukke.)
SKRÆDDERNE:
”Vi er berømte skræddere! Vi syr det fineste tøj! Men kun de, der er kloge – og de, der
dur til deres arbejde, kan se tøjet!”
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 77
KEJSEREN:
”Ih, sådan noget tøj må jeg have!”
MINISTEREN:
(til hoffolkene i den side, hvor kisten står)
”Giv dem silke, guld og perler til deres arbejde!”
FORTÆLLER:
Og 2 hoffolk fandt silke, guld og perler frem fra kejserens kiste.
(Hofolkene tager silke, guldbånd og perlekæder, der ligger i en kurvekiste, giver det til
skrædderne, der takker.)
Musik: Johann Strauss: ”Anna-Polka”, Op.117. Nr. 3 fra Strauss´ Waltzes”.’ (Musik 3)
FORTÆLLER:
Skrædderne gik nu til deres arbejdsværelse på slottet.
(Skrædderne bukker og går belæsset med tekstiler, bånd og perler ud af en dør.)
Musikpause (når skrædderne har forladt salen.)
”Skrædderne arbejder”
Lys: Skyggeteaterlys tændes inde på scenen. Gult filterlys – farve: straw (beige).
(Skrædderne går ind på scenen og sætter sig i skrædderstilling på et bord, der står
bagved et skyggeteaterforhæng. Skrædderne sidder med front mod hinanden og
således, at de sidder i profil i forhold til publikum,)
Musik: Kitaro: “Engulfing empty space”. Nr. 3 på ”Tenku”. (Musik 4)
(Musikken spiller svagt indtil skrædderne er færdige med at sy.)
FORTÆLLER:
Men det var slet ikke skræddere.
Det var tyve.
De puttede det hele i deres egne poser.
(Skrædderne putter med store armbevægelser kostbarhederne i deres poser.)
FORTÆLLER:
De lod bare som om, de klippede og syede.
Men de klippede og syede i den bare luft.
Der var slet intet stof og intet tøj.
(Skrædderne sidder med henholdsvis saks og nål tæt på lærredet.)
Musikpause.
FORTÆLLER:
Efter nogen tid sendte kejseren sin minister af sted.
KEJSEREN: (til ministeren)
”Se lige, hvordan det går med tøjet!”
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 78
FORTÆLLER:
Og hoffolkene sagde efter kejseren..
HOFFOLK:
”Se lige, hvordan det går med tøjet!”
MINISTEREN: (bukker)
”Javel, store kejser!”
FORTÆLLER:
Ministeren gik hen for at se, hvordan det gik med tøjet.
(Ministeren trækker yderste del af sceneforhænget lidt op og kigger ind på scenen.)
FORTÆLLER:
Men ministeren kunne ingenting se. For der var ingenting.
MINISTEREN:
(Vender sig, går lidt frem, gnider sine øjne og siger til publikum eller til sig selv.)
”Jeg kan ingenting se! Er jeg dum? Dur jeg ikke til mit arbejde? – Det må ingen vide!”
KEJSEREN: (vinker ministeren hen til sig)
”Nå, hvordan var tøjet så?”
FORTÆLLER:
Og hoffolkene sagde efter kejseren…
HOFFOLK:
”Nå, hvordan var tøjet så?”
MINISTEREN:
”Ih, det var fine klæder, fine farver, fine mønstre!”
KEJSEREN:
”Fint!”
FORTÆLLER:
Og hoffolkene sagde efter kejseren…
HOFFOLK:
”Fint!”
Musik: Kitaro: “Engulfing empty space”. Nr. 3 på ”Tenku”. (Musik 4)
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 79
”Kejserens nye klæder er færdige”
FORTÆLLER:
Efter nogle dage var tøjet færdigt.
Lys: Skyggeteaterlyset slukkes.
FORTÆLLER:
Skrædderne kom for at vise kejseren de nye klæder.
Musik: Johann Strauss: ”Anna-Polka”, Op.117. Nr. 3 fra „Strauss´ Waltzes”. (Musik 3)
FORTÆLLER:
Men der var slet ingenting.
(Skrædderne kommer ind som om, de bærer noget på armen.)
Musikpause (når skrædderne er klar til at vise tøjet.)
SKRÆDDERNE:
Vær så god, store kejser! Nu er klæderne færdige!” (De bukker og viser ”tøjet”.)
KEJSEREN:
(går lidt frem, gnider sine øjne og siger til publikum eller til sig selv.)
”Jeg kan ingenting se! Er jeg dum? Dur jeg ikke til mit arbejde? – Det må ingen vide!”
(Kejseren går tilbage igen.)
Musik: Johann Strauss: ”Anna-Polka”, Op.117. Nr. 3 fra Strauss´ „Waltzes”.’ (Musik 3)
FORTÆLLER:
Og 2 hoffolk hjalp kejseren af tøjet.
FORTÆLLER:
Og skrædderne hjalp kejseren i de nye klæder.
Musikpause (når skrædderne har givet kejseren ”tøjet” på.)
FORTÆLLER:
Kejseren ville se sig selv i et spejl, så han sagde til sin hoffolk…
KEJSEREN:
(kun i undertøj eller kort kjortel.)
”Giv mig et spejl!”
2 HOFFOLK:
(2 hoffolk kommer med et stort guldspejl / en tom guldsprayet billedramme.)
”Vær så god, store kejser!”
KEJSEREN: (spejler sig)
”Ih, nydeligt!”
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 80
FORTÆLLER:
Og hoffolkene sagde efter kejseren…...
HOFFOLK:
”Ih, nydeligt!”
Musik: Johann Strauss: ”Anna-Polka”, Op.117. Nr. 3 fra „Strauss´ Waltzes”.’ (Musik 3)
FORTÆLLER:
De 2 skræddere fik hver en medalje og skyndte sig bort.
(Skrædderne får en medalje om halsen og forsvinder ud.)
Musikpause (når skrædderne er væk.)
”Afsløringen”
FORTÆLLER:
Nu skulle folket se kejserens nye klæder.
Soldaten trommede og råbte…
SOLDAT: (trommer og råber)
”Nu vil kejseren vise sit tøj for folket!”
FORTÆLLER:
Og hele hoffet gjorde klar til kejserens optog gennem byen.
Musik: Bodil Heister: ”Slotsmarch”. Nr. 4 på ”Jul på slottet”. (Musik 1)
(4 hoffolk kommer med en tronhimmel. De stiller sig således, at de bærer tronhimlen
over kejseren. Resten stiller sig bagved. Først trommeslageren, derefter ministeren, så
det øvrige hoffolk. Optoget begynder langsomt og højtideligt at bevæge sig til den
modsatte ende af salen. Når optoget er nået helt ned i den anden ende, råber en dreng
umiddelbart efter fortælleren.)
FORTÆLLER:
Men pludselig var der en, der en lille dreng, der råbte…..
DRENG:
Men han har jo ingenting på!
Musik: J. S. Bach: Französische Ouverture. 6 Bourre I/II. Nr. 11 på Kromatisk fantasi og
fuga for cembalo I d-mol ved Trevor Pinnock. (Musik 5)
(Optoget vender rundt og går samme vej tilbage. Hjemturen er med små hurtige skridt.
Kejseren sætter sig på tronen og trækker sin kappe over hovedet. Hoffolkene stiller sig
på deres pladser med ryggen mod publikum.) (Musikken stopper. Alle tilbage på plads.)
SLUT!
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 81
3.6. ”Nattergalen” frit efter H.C. Andersen
1. Eventyret i sin oprindelige form læses op for eleverne.
2. Eventyret fortælles af læreren, evt. som et slags fortælleteater.
3. Der laves dramaforløb ud fra passager i eventyret.
4. Der laves en lille teaterforestilling over eventyret.
Scenisk fremstilling
KULISSER:
Tronstol, bord til kokkepige, sø af blåt velourstof, en stor grøn plante eller et kunstigt
træ.
REKVISITTER:
Bøger, parasoller, vifter, gryde, ske.
KOSTUMER:
Kejserkrone, kinahatte, kimonoer, poncho af gråt flannel eller plysstof til nattergalen,
poncho af skinnende sølvstof til kunstfuglen + smykker.
ROLLER:
Kejser
Hofdame
Kokkepige, lille, fattig
Nattergal, lille, grå
Kunstig nattergal, der glimrer
Diverse hoffolk, kavalerer og hofdamer.
Andre mulige roller:
Gartner i kejserens store have
Fisker ved søen.
Kokkepigens fattige mor, der bor ved strandbredden.
Kokkepigens overordnede.
Vagter ved slottet.
Sendebud fra Kejseren af Japan.
Døden med le.
”Nattergalen”
SCENE 1
FORTÆLLER:
”I Kina ved du jo nok er kejseren en kineser, og alle dem, han har om sig, er kinesere.
En dag sad kejseren på sin tronstol og læste i alle de bøger, der berømmede hans
store rige. Kejseren nikkede tilfreds over alt det pæne, der stod i bøgerne.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 82
(Kejseren sidder fornøjet nikkende og bladrer i bøger).
Men pludselig standsede Kejseren op.
(Kejseren standser overrasket sin læsning ved en bestemt side.)
Hvad var det, der stod? - ”Men nattergalen er dog det allerbedste!”
- Nattergalen? - den kendte han jo slet ikke!
Var der en sådan fugl i hans kejserdømme? - oven i købet i hans have?
Det havde han aldrig hørt! - Og sådan noget skulle man læse sig til!
KEJSEREN: (vinker efter hofdamen)
Hofdame!
HOFDAME: (Hofdamen kommer og bukker for kejseren)
Ja, store kejser!
KEJSER: (Peger ned i bogen)
Hvorfor har jeg ikke hørt om denne fugl?
HOFDAME:
Jeg kender den ikke. Den er ikke blevet præsenteret ved hoffet.
KEJSER:
Den skal være her og synge for mig i aften. Ellers bliver alle dunket på maven!
HOFDAME:
Javel, store kejser!
(Hofdamen leder overalt og laver spørgende gestus, men hoffolkene ryster på hovedet).
FORTÆLLER:
Nu ledte hofdamen overalt på slottet.
Hun fortalte alle om den højst mærkværdige fugl, som kaldes en nattergal.
Den skulle være det allerbedste i det store kejserrige!
Men ingen kendte den.
Endelig kom hofdamen til køkkenet, hvor den lille kokkepige stod.
HOFDAME:
Kender du nattergalen?
KOKKEPIGE:
Den kender jeg godt!
HOFDAME:
Vil du vise mig, hvor den bor?
KOKKEPIGE:
Ja!
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 83
FORTÆLLER:
Så går kokkepigen, hofdamen og hele hoffet ned til søen og beder nattergalen komme
med op til kejseren.
(Kokkepigen forrest, så hofdamen og resten af hoffet ned til søen og tilbage igen med
nattergalen.)
KEJSER:
Vil du synge for mig?
NATTERGAL:
Ja, gerne.
(Nynner melodien til ”Se min kjole, den er rød som rosen”.)
KEJSER:
Du synger pænt! Du skal blive her!
FORTÆLLER:
Nattergalen skulle nu blive ved hoffet og have sit eget bur.
(Hoffolk samler deres arme som et bur over nattergalen.)
Nattergalen fik frihed til at spadsere ud med tolv tjenere. Alle havde et silkebånd om
benet på den og holdt godt fast. Der var slet ingen fornøjelse ved den tur.
(Hoffolkene trækker silkebånd frem fra deres lommer og viser dem frem, mens de
trækker båndene ud mellem hænderne i strakte arme. Nattergalen falder sammen.)
SCENE 2
FORTÆLLER:
En dag kom en gave fra kejseren af Japan. Det var en skinnende kunstfugl. Fuglen
havde et skilt om halsen.
(Kejseren kigger på det skilt, der hænger om halsen på kunstfuglen.)
Kejseren læste det, og der stod:
”Kejseren af Japans fugl er ringe i forhold til kejseren af Kinas!”
KEJSER:
Syng for mig kunstfugl
KUNSTFUGL:
Zizizizi! Klukklukkluk!
KEJSER:
Smukt! Du bliver her! (til kunstfuglen.)
Og så af sted med dig! (til den ægte nattergal.)
(Nattergalen skynder sig tilbage til skoven ved søen.)
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 84
FORTÆLLER:
Kunstfuglen fik nu plads tæt ved kejseren.
Den virkelige nattergal var forvist fra land og rige.
Men en dag, da kunstfuglen bliver trukket op, siger det ”SVUP!”
(Kunstfuglens arme ryger i vejret.)
Kunstfuglen snurrer rundt og står så helt stille.
(Kunstfuglen snurrer rundt og står så stille.)
SCENE 3:
Nu kunne kunstfuglen ikke mere synge.
Fem år var gået, og landet fik en stor sorg. Kejseren var syg og skulle dø.
KEJSER:
Syng for mig kunstfugl!
FORTÆLLER:
Men kunstfuglen sang ikke! Den var i stykker.
Men den lille nattergal ude i skoven ved søen havde hørt, at kejseren var syg.
Den kom og sang uden for kejserens vindue.
(Nattergalen nynner melodien til ”Se min kjole”.)
KEJSER:
Du kære lille fugl. Din sang jager døden bort.
FORTÆLLER:
Da hoffolkene kom for at se til deres syge kejser, stod han og tog imod dem.
KEJSER:
God morgen!
HOFFOLK:
God morgen, store Kejser! (bukker overrasket og glade.)
FORTÆLLER:
Fra den dag kom nattergalen hver aften og sang uden for kejserens vindue. Men den
blev boende i skoven ved søen.
SLUT!
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 85
3.7. ”Nisserne og den sorte konge”
Nedenfor er et eksempel på et teatermanuskript, der er inspireret af en roman af
Salman Rushdie: ”Harun og Eventyrhavet”. Der er valgt et enkelt element ud fra bogen,
der er sat ind i en ny sammenhæng. Eleverne. læser eller hører Salman Rushdies bog:
”Harun og Eventyrhavet”, inden eller samtidig med at de laver teaterforestillingen:
”Nisserne og Den Sorte Konge”. Eleverne laver julepynt og pakker ”gaver” til
forestillingen
Scenisk fremstilling
Resume
Den sorte konge har taget nisserne som fanger, og de arbejder som slaver for ham. I
nisseværkstedet, hvor nisserne normalt producerer legetøj til menneskebørnenes
juleaften, producerer de nu tristhed. Heldigvis er der en nissedreng og et
menneskebarn, der får vendt situationen, så glæden vender tilbage.
Roller – Kostumer - Rekvisitter
En sort konge eller en sort dronning - Kostume: Sort kappe, krone af sort fløjl eller sort
karton, evt. en sort stav.
- Nisser / drenge eller piger - Kostumer: Nissehue, rød bluse, vest, grå knickers,
knæstrømper, træsko - eller blot almindeligt tøj med et rødt velourslag over, bælte af
snor, bare fødder, nissehuer.
- En menneskefamilie / en mor, en far, 2 børn - Kostumer: Evt. gammeldags tøj. Moren
med sjal og tørklæde og forklæde. Faren i hvid skjorte og slips og vest.
- En fortæller: Sort, neutralt tøj.
Lys
Gyldent varmt lys, der evt. kan skifte fra den ene side af scenen til den anden side.
Blåligt køligt lys, der evt. kan skifte fra den ene side af scenen til den anden.
Røg
Anvendes sammen med den blå belysning.
Musik
Glad stemning i nisseværkstedet: ”Pyrus´ Nisse-go-go”.
Uhyggelig stemning: ”Twin Peaks”.
(track 2: Uhygge) (track 3, Lauras Dance: Liste af sted)
Julestemning hos menneskefamilien: ”Højt fra træets grønne top”.
Kulisser - Nisseværkstedet
Evt. baggrund af rødt velour.
Evt. stige med rødt velour over, hvor der står gaver på trinene, som var det hylder.
1 langt bord med rød velourdug.
Forskelligt legetøj. Julepapir. Bånd og sløjfer. Pakker. Evt. saks.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 86
Kulisser – Menneskefamiliens stue
1 lille firkantet eller rundt bord med grøn velourdug. Stole. Evt. en skærm eller
whiteboardtavle bagved med overtræk, der forestiller en julestue.
Gran. Julepynt. Sakse. Glanspapir. Aflangt papir til ønskesedler og blyanter. Evt. et
kunstigt stearinlys i stage.
Kulisser – den Sorte Konges bolig
1 skærm eller whiteboardtavle med sort velour som baggrund for den sorte konge.
1 stol med sort velour over til den sorte konge.
”Nisserne og den sorte konge”
1. Lyset slukkes i salen - 2. Musik: “Pyrus´ Nisse-go-go” starter svagt. - 3. Scenelys
tændes. - 4. Scenetæppe fra. - 5. Musikken kraftigere.
”Hos nisserne”
Lyssætning: Gyldent lys.
(Et langt bord med legetøj står skråtstillet i højre hjørne med lidt luft bagved.)
1. Nisserne danser i kreds forrest på scenen midt mellem menneskenes stue og
nissernes værksted.
Musik: Musikdæmpning.
2. Nisserne går ind bag bordet med legetøj. De er glade, mens de står og fremstiller
legetøj og pakker legetøj ind og putter legetøj i kasser.
FORTÆLLER
”En gang for længe siden stod nisserne i deres nisseværksted.
Nisserne ville glæde menneskene.
De lavede legetøj.
De pakkede legetøjet ind som julegaver til menneskebørnene.
- Der var rigtig hyggeligt i nisseværkstedet.”
Musik: Musikken lidt kraftigere for så at fade ud.
FORTÆLLER
”Nisserne synger til arbejdet:”
NISSERNE (synger på melodien: “Tante Musica.”)
”Vi er de glade nisser.
Vi bor i nisseland.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 87
Vi laver julegaver
til børn, alt det vi kan.
- Og gaver laves sådan,
og sådan laves gaver,
og gaver laves sådan,
og sådan laves gaver.”
”Hos menneskene”
(Ved et lille bord sidder en menneskefamilie. Der er evt. et kalenderlys på bordet.
Moren og faren klipper julestads. Børnene sidder med blyant og papir og “skriver
ønskesedler”.)
Lyssætning: Gyldent lys - Spot på menneskefamilien
FORTÆLLER
”Også hos menneskene er der rart!
Hos en menneskefamilie er der allerede julestemning.
Der bliver klippet og klistret.
Børnene skriver ønskesedler til jul.
De glæder sig til juleaften.”
Musik: “Højt fra træets grønne top.”
Musikstop.
”Hos den sorte konge”
(Foran en sort skærm sidder den sorte konge på en sort stol.)
Lyssætning: Blåligt lys på scenen - Spot på den sorte konge.
FORTÆLLER
”Imens menneskene hygger sig , truer en fare! - Den sorte konge!
Den sorte konge hader glæde! Den sorte konge hader jul!
Den sorte konge vil herske over menneskene!
Han finder på en plan!
Først vil han have magten over nisserne! - og siden magten over menneskene!”
DEN SORTE KONGE
(Den sorte konge rejser sig. Står stille et øjeblik og råber så 3 gange:)
”Nul jul i år!
Nul jul i år!
Nul jul i år!”
Musik: Twin Peaks, track 2.
(Den sorte konge går op ad trappen midt for scenen og hen mod nisserne).
Musik: Musikdæmpning
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 88
DEN SORTE KONGE: (gentager)
”Nul jul i år!
Nul jul i år!
Nul jul i år!”
(Alle nisser stivner - og stimler så forskrækkede sammen i hjørnet bag deres bord.)
Røg fra røgkanon.
Lysblink.
(Den sorte konge smider legetøjet væk fra bordene og tømmer en kasse med gaver.
Derefter beordrer han nisserne hen til bordene og sætter dem igang med at arbejde.
Nisserne begynder at arbejde, stive i blikket og med mekaniske ensformige bevægelser
og uden at sige en lyd. Den sorte konge forlader nisseværkstedet samme vej, som han
er kommet og vender tilbage til sin sorte stol foran sin sorte skærm. Nisserne bærer
noget tungt og usynligt fra bordet ned i en stor kasse, der står foran bordet.)
FORTÆLLER
”Alle nisser er nu i den sorte konges magt!
Nu er det slut med at lave legetøj.
Fra nu af skal nisserne kun producere tristhed.
Tristheden skal pakkes i kasser og sendes til menneskene.
Så er det slut med jul, julegaver og juleglæde!
Så vil tristheden brede sig på jorden.
Og den sorte konge vil være hersker over hele jorden!”
Musik: Musikstop.
NISSERNE: (monotont)
”Vi er slaver, vi er slaver
for den sorte konge hist.
Det vi laver, det vi laver
det er trist, trist, trist
-hed!”
FORTÆLLER
”En nissedreng havde været ude at lege i sneen, mens alt det her skete.
- Nissedrengen bliver frygtelig forskrækket, da han kommer ind i nisseværkstedet.
Han går fra den ene nisse til den anden og forsøger at få dem i tale. Men det er som
om, nisserne arbejder i søvne.
- Det må være den sorte konges værk!”
(Nissedrengen kommer ind på scenen fra venstre side set ude fra / kongeside. Han ser
sig forskrækket rundt. Derefter forsøger han at vække de enkelte nisser ved at ruske i
dem, men forgæves.)
FORTÆLLER
”Hvad skal nissedrengen gøre? Hvem skal han bede om hjælp?
Jo, der er menneskedrengen, han afleverede gaver til sidste jul.
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 89
Alexander hed han vist? Han virkede så rar!
Mon ikke han vil hjælpe?”
(Nissedrengen står rådvild midt i værkstedet. Så går han ud midt for scenen og sætter
sig på knæ.)
Musik: Twin Peaks, track 3, Lauras Dance.
Lys: Spot på bordet, hvor menneskefamilien sidder.
FORTÆLLER
”Nissedrengen forsøger at fange menneskedrengens opmærksomhed.
Pst! Pst! Alexander! - Alexander!
Nissedrengen fortæller Alexander om det, der er sket.
Han beder Alexander om hjælp til at besejre den sorte konge.”
(Nissedrengen forsøger at påkalde sig Alexanders opmærksomhed. Alexander får øje
på nissen. Han er først overrasket, men forlader så familiens bord uden familien lægger
mærke til det. Nissedrengen og Alexander lader som om de snakker sammen.)
FORTÆLLER
”Nissedrengen og Alexander beslutter sig for at besejre den sorte konge ved at hælde
al hans egen tristhed ud over ham.”
Musik: Twin Peaks, track 2
(Nissedrengen og Alexander henter en stor kasse fyldt med tristhed. De bærer kassen
ned ad trappen og lister hen til den sorte konge, der sidder og blunder i sin stol.
Nissedrengen og Alexander hælder kassen indhold af tristhed ud over den sorte konge.)
FORTÆLLER
”Ingen kan klare så megen tristhed på en gang!
Så den sorte konge - dør!”
(Den sorte konge dør med et spjæt.)
Musik: Musikken øges kortvarigt i styrke og standser så brat.
NISSEDRENG + DRENG
”Den sorte konge er død!”
ALLE
”Den sorte konge er død!”
Lys: Rødgyldent.
Musik: Pyrus´ Nisse-go-go starter med almindelig styrke og dæmpes inden fortællerens
slutreplik.
”Afslutning”
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 90
(Nisserne bliver sig selv igen. Menneskefamilien ligeledes. Nissedrengen og Alexander
skynder sig hen til Alexanders familie og inviterer dem med til nisseværkstedet.)
FORTÆLLER:
”Glæden er vendt tilbage hos menneskene og i nisseværkstedet!
Så bliver der alligevel jul i år!”
Musik: Musikken på fuld styrke.
(Nisser og mennesker danser sammen.)
1. Scenetæppe for. - 2. Musikstop!
SLUT!
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 91
3.8. ”Universet”, koreograferet danseteater
Roller: Fortæller, dreng, heks/prinsesse, marsmand, en gruppe elever i hvide
malerdragter med hvide masker og med hver sit sværd med røde stofstrimler.
Gruppen danser kredsdans og forestiller planeten Mars.
Lokaliteter: Skov, planeten Mars.
Kulisser og rekvisitter: Et rødt krater, evt. lavet af papmaché. En månebil, evt. lavet af
en mooncar. Et meget stort sværd. Et lille sværd til hver danser, f.eks. lavet af træ.
FORTÆLLEREN
Fortællingen handler om en dreng, der hentede et sværd på planeten Mars. Det gik
således til:
Der var engang en dreng. Han ville ud i verden.
Men ikke bare rundt på jorden.
Næh, han ville se noget af verdensrummet.
Han gik derfor ind i skoven, hvor han vidste heksen boede.
Drengen bad hende om at hjælpe sig.
Det ville hun godt. Men på en betingelse:
- Drengen skulle på sin rejse finde planeten Mars.
Her fandtes Universets smukkeste og stærkeste jernsværd.
Det skulle han tage og bringe hende.
Heksen gav drengen en hvid dragt på. Det var en rumdragt.
Så satte hun ham ind i en raket. Og 1-2-3! Af sted fløj han! Langt ud i verdensrummet.
Musik:
Drømmeagtige toner som fra universet.
FORTÆLLEREN
Drengen fløj ind i den Galakse, der kaldes Mælkevejen.
Der var fuld af stjerner.
Og én af stjernerne var hans egen sol!
Rundt om solen susede 8 - eller var det 9 planeter?
Om planeterne susede måner rundt.
- Aldrig havde drengen set noget så smukt!
Pludselig fik drengen øje på noget lysende rødt!
Hvad mon det var?
Han styrede rumraketten hen mod det røde, der drejede omkring solen.
- Jo, nu vidste han det! Det måtte være planeten Mars!
(Marsboer ind ad Mælkevejen med rødt krater, der stilles midt i rød cirkel.
Samtidig kommer ”planeten Mars” ind i række og fordeler sig i en kreds rundt om
krateret og knæler ned ved det.)
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 92
FORTÆLLEREN
Planeten Mars er rød som blod!
På Mars er der enorme klipper og bjerge!
Af og til raser der voldsomme støvstorme!
Mars er krigsgudens planet!
Drengen havde hørt, at Universets
smukkeste og stærkeste jernsværd fandtes på Mars.
Åh, hvor ville han gerne have det med sig hjem.
Musik: ”Hero”, track 10
Indledning
1 Alle på hug ved krateret. Tælle 4 ”pling”
2. Rejse sig langsomt (tælling 1 og 2 og 3 og 4 og)
3. Gå baglæns (tælling 5 og 6 og 7 og 8 og) (armene er nede langs siden).
Vers 1: ”Planeten drejer”
Arme til vandret (1 og 2 og 3 og 4 og) (ca. ved trommestart i musikken).
1. Dreje rundt om sig selv med strakte arme, venstre rundt (1 og---8 og)
højre rundt (1 og----8 og)
2. Håndfatning. Danse venstre rundt i kreds (1 og---8 og),
højre rundt i kreds (1 og--- 8 og)
Omkvæd: ”Bjerge”
1. Fra vandret: Løft arme skråt op, så de danner spids med de, der står ved siden af
(1 og--- 4 og), ro oppe (5 og---8 og)
sænk arme (1 og---4 og), ro nede (5 og—8 og)
Vers 2: ”Sandstorm”
1. Sandstorm på stedet: Lav store vandrette 8-taller (1 og—8 og)
2. Sandstorm i kreds venstre rundt, fortsæt med at lave vandrette 8-taller (1og- 8 og),
i kreds højre rundt (1 og –8 og)
Omkvæd: ”Bjerge”
1. Fra vandret: Løft arme skråt op i spids (1 og--- 4 og), ro oppe (5 og---8 og)
sænk arme (1 og---4 og), ro nede (5 og—8 og)
Vers 3: ”Sværd”
1. Tag et sværd (1 og---4 og) og saml sværdene i en fælles spids. ( 5 og—8 og)
Gå venstre rundt med sværd samlet i fælles spids (1 og—8 og)
2. Hold sværd med begge hænder foran brystet og gå højre rundt (1 og---8 og)
3. Kæmp 2 og 2 i slowmotion (1 og--8 og),
kæmp 2 og 2 hurtigt.
4. Saml sværd i fælles spids (1 og—4 og), sæt sværd (5 og ---8 og)
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 93
Omkvæd: ”Bjerge”
1. Fra vandret: Løft arme i spids (1 og--- 4 og), ro oppe (5 og---8 og)
sænk arme (1 og---4 og), ro nede (5 og—8 og)
Afrunding:
Knæl ned ved krateret med bøjet hoved. En fra kredsen rejser sig og løfter med begge
hænder det store sværd lodret op i luften og går så hen og overrækker sværdet til
drengen.
Musikstop
FORTÆLLEREN
Drengen vendte hjem til jorden. Her overrakte han sværdet til heksen. Men heksen
forlangte, at drengen huggede hovedet af hende som lovet. Det gjorde drengen.
Og hvad skete?
1,2, 3, så stod der den smukkeste prinsesse.
Drengen blev gift med prinsessen.
Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
SLUT!
Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter – af Jette Bak
Side 94