FEJLFINDING OG FOREBYGGELSE AF FEJL PÅ KØLESYSTEMER MED HERMETISKE KOMPRESSORER TIPS FOR MONTØRER Kompressor/system kører (starter) ikke Hovedafbryder udløst defekt sikring overgang til stel motorfejl defekt strømgennemføring Kompressor startudstyr kompressormotor/motorbeskytter mekanisk blokeret overbelastning spænding/frekvens uregelmæssige tryk trykudligning ventilatorfejl Høj- og lavtryksafbrydere mekanisk defekt forkert elektrisk forbundet forkert indstillet differens forkert indstillet udkoblingstryk trykuregelmæssigheder Termostat mekanisk defekt forkert elektrisk forbundet for lille differens forkert ud- og indkoblingstemperatur 2 Hvis hovedsikringen springer (udløses), skal årsagen findes. De hyppigste årsager er fejl i motorviklingerne, motorbeskytteren, overgang til stel og/eller en brændt strømgennemføring. Såfremt kompressoren ikke vil starte, så begynd med at kontrollere kompressorens viklingsmodstande. Hoved- og startviklingerne på Danfoss kompressorerne er altid forbundet som vist på diagrammet. Modstandsværdierne er angivet i CN.10.D7.01. »Elektriske modstande i kompressormotorer«. Normalt er der i alle Danfoss kompressorer indbygget viklingsbeskyttere i motorerne. Sker der en udkobling af kompressoren over viklingsbeskytteren kan der optræde en relativ lang udetid (op til 45 minutter) på grund af en stor varmeakkumulering i viklingerne m.m. Når motoren ikke vil køre kan man ved hjælp af modstandsmålinger fastslå, om det er en udkobling af viklingsbeskytteren eller en defekt vikling, der er årsagen til at kompressoren ikke vil køre. En mekanisk blokering i kompressoren viser sig gennem gentagne startforsøg, høje strømforbrug og høje viklingstemperaturer som vil medføre udkoblinger på viklingsbeskytteren. 3 Danfoss kompressorer til kapillarrørssystemer er normalt forsynet med PTCstartanordninger til lavt startmoment (LST). En PTC startanordning kræver komplet trykudligning mellem høj- og lavtrykssiden før hver start. Ligeledes kræver PTC’en en kompressorstilstandstid på ca. 5 minuter for afkøling af PTC pillen og dermed mulighed for en optimal udnyttelse af kompressorens startmoment. Ved start af en »kold« kompressor og en umiddelbar derefter kortvarig afbrydelse af kompressoren kan der opstå en konfliktsituation mellem viklingsbeskytter og PTC. Senest 30 minutter efter afbrydelsen vil kompressoren på grund af varmeakkumulering i motorviklingerne dog normalt igen være i stand til at starte. En overbelastning af en kompressor viser sig ved, at kompressoren ikke vil starte eller, at den efter kort tids drift igen stopper som følge af en udkobling på viklingsbeskytteren. Anvendelse af en kompressor udenfor dens specificerede anvendelsesområde medfører normalt en overbelastning af kompressoren. Om nødvendigt checkes anvendelsesgrænser som spændingstolerancer, frekvenser, temperaturer, tryk samt maks. kølemiddelmængde og type. Grænserne kan aflæses i databladet CB.32.B3.02. Kølesystemer som ikke er forsynet med en højtrykspressostat kan i tilfælde af en defekt ventilator eller en af en beskytter udkoblet ventilator blive udsat for en overbelastning i form af et for højt toptryk. En nøjagtig bestemmelse af fyldningsmængden er altid nødvendig. På kapillarrørssystemer opnår man det bedste resultat ved at måle temperaturer forskellige steder på fordamperen og sugeledningen. På kølesystemer hvor trykudligning ikke er sikret og hvor stilstandstiden – også på kapillarrørssystemer – er kortere end 5 minutter skal anvendes kompressorer med højt startmoment (startrelæ og startkondensator). Defekte eller forkerte startrelæer og startkondensatorer kan give anledning til startproblemer og/eller udkoblinger på viklingsbeskytteren. Kontroller derfor altid bestillingsnumrene på startrelæet og startkondensatoren. Har man mistanke om, at startudstyret er defekt, så skal hele startudstyret skiftes, dvs. både relæet og kondensatoren. På kølesystemer med termostatiske ekspansionsventiler må anbefales, at fyldningsbestemmelsen foretages ved hjælp af et skueglas. For begge typer kølesystem gælder, at driftsfyldningen i væskeform skal være mindre end det frie gasvolumen på systemets højtryksside. 4 5 PTC’en (25 ohm for 220 V net og 6,5 ohm for 115 V net) kan checkes ved hjælp af et ohmmeter. På det tyske marked bliver der, som standard, tilbudt Danfoss ventilatorkølede kondensatoraggregater med en kombineret høj- og lavtrykspressostat. Dette giver en effektiv beskyttelse mod for høje toptryk og for lave sugetryk. Har højtrykspressostaten koblet kølesystemet fra skal det undersøges om en trykuregelmæssighed har stoppet kompressoren. Har lavtrykspressostaten koblet kompressoren fra, kan det skyldes for lille kølemiddelfyldning , en utæthed, en tilrimet fordamper og/eller et delvis blokeret drøvleorgan. Optræder der ingen trykuregelmæssigheder hverken på højtryk- eller lavtryksiden skal pressostaten checkes. Dette kan f.eks. ske i henhold til publikationen »Tips for montører« kapitel 1, »Trykafbrydere «. Et relæ kan checkes med en kontrollampe som vist på vedstående skitse. Relæet er normalt o.k. når det i stående position ikke lyser, og når det lyser når relæet står på hovedet Endvidere kan en defekt eller forkert indstillet/udlagt termostat afbryde kølesystemet. Har termostaten tabt fyldning, eller er indstillingstemperaturen valgt for høj, starter kompressoren ikke. Er temperaturdifferencen valgt for lille, medfører det korte stilstandstider for kompressoren, og dette kan i forbindelse med et LST startudstyr (lavt startmoment) betyde startproblemer og i forbindelse med et HST startudstyr (højt startmoment) til nedsat levetid. Som retningslinie for trykudligningstider ved anvendelse af kompressorer med lavt startmoment (LST) kan nævnes 5 til 8 minutter på køleskabe og 7 til 10 minutter på frysemøbler. Ved anvendelse af kompressorer med højt startmoment skal der tilstræbes så få køreperioder som muligt og under ingen omstændigheder mere end 10 per time. Hvad indstilling og fejlfinding på termostaten angår så henvises til »Tips for montøren « kapitel 2, »Termostater«. Sartkondensatoren kontrolleres ved, at man i nogle sekunder påtrykker den normale netspænding og derefter kortslutter den. Dannes der gnister er kondensatoren i orden. 6 7 Kompressor/system kører, men nedsat kølekapacitet Kompressor pakninger forkoksninger Uregelmæssige tryk blokeringer ukondenserbare gasser tilsmudsninger ventilatorfejl tabt kølemiddelfyldning overfyldning tilisning Drøvleorgan Kapillarrør/termostatisk ekspansionsventil indvendig rørdiameter/dysestørrelse instilling af statisk overhedning Hyppige årsager til reduceret kølekapacitet er forkoksninger, cu-plateringer og udblæste pakninger ved kompressorernes ventilsystemer. Forkoksninger opstår hovedsagelig i forbindelse med fugt i kølesystemet. Endvidere medfører fugt sammen med høje temperaturer cu- plateringer på kritiske steder som ventiler, cylindre og stempler. Udblæste pakninger kan normalt henføres til for høje toptryk og kortvarige trykspidser (> 60 bar) som følge af væskeslag. Det anbefales, at der altid anvendes tørrefiltre af høj kvalitet. Filtermateriale af dårlig kvalitet medfører, at der løsrives små partikler, der ikke kun medfører delvise blokeringer af tørrefiltrets trådvæv, kølesystemets kapillarrør eller e-ventilernes trådvæv, men også til skader på kompressoren. Kommercielle kølesystemer bør generelt altid forsynes med tørrefiltre af den såkaldte solid core type, som f.eks. DN typen fra Danfoss. Se i denne forbindelse »Tips for montører«, kapitel 5, »Tørrefiltre og skueglas «. Ved enhver reparation skal tørrefiltret altid skiftes. Ved udskiftning af en pencil drier, som normalt altid anvendes på husholdningskølemøbler, er det vigtigt, at der altid vælges et, der er godkendt til det aktuelle kølemiddel og i øvrigt indeholder en til kølemiddelmængden afstemt mængde (g) filtermateriale. 8 9 Dårlig udførte lodninger kan også medføre blokeringer i kølesystemet. For at sikre en korrekt lodning skal det rigtige loddemateriale med det korrekte sølvindhold anvendes. Anvendelse af flussmiddel skal begrænses. Anvend det kun der hvor det er nødvendigt og i så små mængder som muligt. Se i denne forbindelse »Tips for montøren «, kapitel 8, »Praktiske tips« eller Hermetic Noten »Tilslutningsstudse på kompressorer «, CN10.B3.01. Tilsmudsning af en kondensators udvendige overflader og defekte ventilatormotorer m.m. medfører forhøjede kondenseringstryk og dermed til en reduceret kølekapacitet. Indbyggede højtrykspressostater og lignende giver i sådanne tilfælde en effektiv beskyttelse af kompressoren. Bemærk: Kompressor-motorens viklingsbeskytter yder ikke optimal beskyttelse mod for høje kondeseringstemperaturer fremkaldt af en defekt ventilator. Beskytterens temperatur stiger ikke hurtigt nok. Kompressoren er også i fare, når kølemiddelmængden er større end gasvolumet på højtrykssiden eller hvor fyldningen overstiger de af hensyn til væskeslag tilladte maks. fyldninger. Dårlige lodninger kan også medføre utætheder og dermed forkoksninger af ventiler. Indholdet af ukondenserbare gasser i et kølesystem skal holdes under 1%, da der ellers vil optræde et forhøjet trykniveau m.m. Hovedformålet med evakuering af et kølesystem er, at fjerne ukondenserbare gasser fra kølesystemet og kompressor olien. Samtidig har evakueringen en tørrende effekt på kølesystemkomponenterne men ikke nævneværdig på kompressorolien. Evakueringen kan foretages tosidet fra tryk- og sugesiden eller fra sugesiden alene. En tosidet evakuering giver det bedste resultat medens en ensidig evakuering fra sugesiden ikke giver noget optimalt vakuum på tryksiden, hvorfor det specielt i forbindelse med reparation må anbefales at foretage en skylning med den type kølemedie som kølesystemet efter skylningen og en fornyet evakuering skal fyldes med. Specielt i forbindelse med kapillarrørssystemer er det vigtigt at en optimal fyldningsbstemmelse foretages. Som retningslinie gælder, at der fra tilgang til afgangsfordamper skal herske samme temperatur og at der fra afgangsfordamper og ned til kompressorens sugestuds skal tilstræbes en så stor overhedning som muligt. En temperatur ved kompressorens sugestuds svarende til kompressorens omgivelsestemperatur eller 10°C lavere end kondenseringstemperatur vil normalt være o.k. 10 11 Et overfyldt kølesystem med ekspansionsventil bliver først kritisk, når fyldningen i væskeform er større end det frie gasvolumen i receiveren. Dette fordi konensatorens overflade derved reduceres samtidig med at kondenseringstrykket stiger. For høje effekt- (W) og strømforbrug (A) En underfyldning, som ikke skyldes et utæt system, forekommer meget sjældent og viser sig ofte ved en uensartet tilrimning af fordamperen. Denne uensartede tilrimning af fordamperen kan foruden en nedsat kølekapacitet også medføre afrimningsproblemer, da man ikke altid kan være sikker på, at defrost termostaten kan tage højde for en uensartet tilrimning. Det er derfor vigtigt, at fyldningsmængden altid afstemmes sådan, at der sker en ensartet tilrimning af fordamperen. Kompressor begyndende slid på diverse kompressordele motorfejl reduceret kompressorkapacitet kompressorkøling Uregelmæssige tryk blokeringer ukondenserbare gasser fugt tilsmudsning ventilatorfejl Overbelastning anvendelse udenfor anvendelsesområdet spænding/frekvens temperatur kølemiddel/-type En optimal systemvirkningsgrad opnåes ved, at forsyne kølesystemerne med varmeudvekslere, der på e-ventil systemer sikrer en underkøling på 5°C og på kapillarrørssystemer en på 2 til 3°C. På e-ventil systemer kan en varmeudveksler, hvor sugeledningen er loddet sammen med væskeledningen over et stykke fra 0,5 til 1 m, anbefales. På kapillarrørssystemer kan en rimelig varmeudveksler dannes ved at lodde sugeledningen og kapillarrøret sammen over et stykke fra 1,5 til 2 m. 12 13 I forbindelse med husholdningskølemøbler er statisk køling (evt. oliekøling) af kompressor og kondensator normalt tilstrækkelig. Dette forudsætter dog specielt ved indbygningsmøbler, at de af fabrikanten opgivne indbygningsmål overholdes. Ofte fører trykuregelmæssigheder og overbelastninger til kompressorfejl, der viser sig i form af forhøjede strømog effektforbrug. På de foregående sider er der allerede i tilstrækkelig grad blevet informeret om problematikken vedrørende trykuregelmæssigheder og overbelastning af kompressoren. For høje fordampnings- og kondenseringstemperaturer medfører en øget belastning af kompressormotoren, hvilket kommer til udtryk gennem øgede strøm- og effektforbrug. Denne fejl optræder også, når kompressoren ikke bliver kølet tilstrækkelig eller ved ekstreme underspændinger. Underspænding er dog normalt ikke noget problem i Vesteuropa, da spændingen her sjældent vil komme under 198 V. Til kommercielle systemer bør ventilatorkøling anvendes. Som retningslinie kan en lufthastighed på 3 m/s anbefales. En konstant overbelastning af en kompressor vil resultere i begyndende slid på lejre og ventilsystemer. En overbelastning som medfører hyppige udkoblinger af viklingsbeskytteren kan resultere i en stigning af elektriske fejl. I anvendelser, hvor anvendelsesgrænserne overskrides skal systemopbygningen tilpasses, f.eks. kan e- ventiler med MOP-funktion begrænse fordampningstemperaturer. Ligeledes kan start- og kondenseringstrykregulatorer i en del tilfælde også forhindre kompressoroverbelastninger. Se i denne forbindelse »Tips for montører«, kapitel 4, »Termostatiske ekspansionventiler« og kapitel 6, »Trykregulatorer, KVventiler«. Endelig kan en kontinuerlig overvågning af kølesystemet, inklusive en hyppig rengøring af kondensatoren anbefales. 14 15 Støj Kompressor sløjfe på trykrør m. m. oliespejl spillerum stempelcylinder ventilsystem Ventilatorer deformerede vinger lejeslid befæstigelseskonsol Ventiler hylende ekspansionsventiler klaprende magnet- og kontraventiler Systemstøj væskestøj (hovedsageligt i køle- og fryseskabsfordampere) Montering rørføring kompressormontering ventilator og kondensator Danfoss kompressorer og aggregater giver normalt ikke anledning til klager på grund af støj. Støjniveauet på kompressorer og ventilatorer er afstemt så de opfylder markedskravene. Kommer det alligevel i enkelttilfælde til reklamationer så skyldes disse som regel monterings- og systemfejl. Skyldes de relativ sjældent forekommende støjproblemer, ikke monterings eller systemfejl, kan der i enkelte tilfælde være tale om kompressorfejl. Disse vil i såfald normalt kunne henføres til kategorien procesfejl. Af sådanne kan nævnes, trykrør rører ved kompressorhus, for stort spillerum mellem stempel og cylinder og/eller monteringsfejl ved ventilsystemet. Ved hjælp af en skruetrækker, hvis spidse ende lægges an mod kompressorhuset, og som derved er med til overføre støj, kan støjuregelmæssigheder normalt hurtigt afsløres. På husholdningskølemøbler er systemstøj ofte kritisk. Væskestøj i fordamperen er meget karakteristisk, men næsten umulig at fjerne. Såfremt tørrefiltret er placeret lodret nedad kan væskestøjen sommetider reduceres ved at dreje tørrefiltret hen mod en vandret position (slid- og funktionsmæssigt må en lodret opadvendende stilling frarådes). 16 17 Opstår der støjproblemer ved diverse ventiler kan disse gener som regel henføres til en forkert dimensionering. Således skal magnet- og kontraventiler aldrig vælges ud fra rørtilslutningerne, men ud fra kv -værdierne. Dette sikrer det mindste trykfald, som er nødvendigt for at åbne og blive ved med at holde ventilen åben og derved hindre ventilklapren. Et andet fænomen er »hylende« ekspansionventiler. I denne forbindelse skal undersøges om dysestørrelsen svarer til systembetingelserne og om først og fremmest underkølingen af væsken foran ekspansionsventilen er tilstrækkelig stor (ca. 5°C). For at undgå at støj transmitteres og forstærkes skal kølemøbler stå på et plant gulv og ikke røre ved diverse vægge. Ligeledes må rørforbindelserne ikke røre ved andre system komponenter. Ved indbygning af kompressoren er det vigtigt, at de originale befæstigelsessystemer anvendes. Anvendes skrueforbindelser er det vigtigt at afstandsstykkerne bliver anvendt, ellers er det ikke muligt at sikre at gummifødderne ikke bliver presset for hårdt sammen. For hårdt sammenpressede gummifødder mister deres støjdæmpende virkning. Ventilatorer anvendes hyppigt i forbindelse med kommercielle kølemøbler. Et for højt støjniveau opstår, når ventilatorvingen bøjes ud af facon og/eller når vingen kommer i berøring med f.eks. kondensatorens lameller. Endvidere fører slidte lejebøsninger til ekstreme støjniveauer. Ligeledes skal man være opmærksom på, at ventilatoren er skruet ordentligt fast, og at den ikke står og svinger på befæstigelsesbøjlen og traversen. Ventilatorens støjniveau ligger normalt højere end kompressorens. I specielle tilfælde kan man derfor reducere et kølemøbels støjniveau ved at bygge en mindre ventilator ind i møblet. Dette forudsætter dog at møblet er forsynet med en overdimensioneret kondensator. 18 19 Danfoss påtar seg intet ansvar for mulige fejl i kataloger, brosjyrer og annet trykt materiell. Danfoss forbeholder seg rett til uten forutgående varsel á foreta endringer i sine produkter, herunder i produkter som allerede er i ordre, såfremt dette kan skje uten á endre allerede avtalte spesifikasjoner. Alle varemerker i dette materialet er de respektive firmaenes eiendom. Danfoss, Danfoss logotype er varemerke for Danfoss A/S. Med enerett. Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger, brochurer og andet trykt materiale. Danfoss forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i sine produkter, herunder i produkter, som allerede er i ordre, såfremt dette kan ske uden at ændre allerede aftalte specifikationer. Alle varemærker i dette materiale tilhører de respektive virksomheder. Danfoss og Danfoss-logoet er varemærker tilhørende Danfoss A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Danfoss A/S Salg Danmark Jegstrupvej 3 8361 Hasselager Telefon: 8948 9111 Telefax: 8948 9311 E-mail: [email protected] Internet: www.danfoss.dk CZ.80.A1.01 Produced by Danfoss A/S. Advertising Department 98.07 B.CCB. CZ.80.A1.01 Produced by Danfoss A/S. Advertising Department 98.07 B.CCB.