Forslag fra bestyrelsen til generalforsamling i G/F tøpkilde onsdag d. 25. april 2012 Forslag 1: Tilretning af vedligeholdelsesplan til følgende: 1. Hastighed og parkering i området Af hensyn til legende børn og sikkerheden generelt på Tøpkildevej, henstilles til at der køres MAX 30 km/t. Hver bolig har 1 – 2 parkeringspladser. Ved besøg kan parkeres på stamvejen eller boligveje i MAX 24 timer og uden gene for andre. Jfr. lokalplanen er det ikke tilladt at parkere med køretøjer over 3.500 kg hverken på privat grund eller veje. 2. Hundeluftning Din hund skal føres i snor og efterladenskaber fra hunden fjerner du selv. Hundeposer kan bortskaffes ved at bruge en af de 4 affaldsspande, der er i området. De 4 affaldsspande må ikke anvendes til privat affald fra husstandene. 3. Henkastning af affald Det er ikke tilladt at henkaste nogle former for affald, herunder haveaffald og byggeaffald på tomme byggegrunde eller fællesarealer. Ligeledes er det heller ikke tilladt at benytte tomme byggegrunde til opbevaring af materialer i længere tid. 4. Fælles arealer og tomme byggegrunde Grundejerforeningen er forpligtet til at holde friarealer, stamvej og boligveje i rydelig stand. Det henstilles til medlemmerne, at arealet ud for egen parcel og andelsbolig holdes pænt og rengjort. Bestyrelsen kan indgå aftale med ejerne af de tomme byggegrunde om vedligehold af deres tomme grund mod et årligt vederlag. Jvf. i øvrigt §10.7 i lokalplanen. Bestyrelsen arrangerer projektdage efter behov. 5. Snerydning Grundejerforeningen forestår snerydning og glatførebekæmpelse af stamvej, fortove, boligveje og fælles parkeringspladser. Der er indgået aftale med entreprenør herom. Ved manglende snerydning gælder lovgivningen. Jfr. lovgivningen vedr. glatførebekæmpelse, kan Grundejerforeningen ikke stilles til ansvar for manglende snerydning og saltning. Hver enkelt husstand er, i tilfælde af manglende snerydning og saltning, derfor selv forpligtet til at rydde egen grund og fortov, således at renovationsfirmaerne, postbudet og udrykningskøretøjer m.v. kan komme uhindret frem. Alle på Tøpkildevej opfordres til at udvise respekt, hensyn og tolerance for andre beboere. Forslag 2: Bestyrelsen foreslår, at der afsættes 15.000 kr. til reparation af opkørselsramperne på vejen ved indkørslerne til andelsboligerne, samt ved de to stikveje. Med venlig hilsen Bestyrelsen for G/F Tøpkilde
© Copyright 2024